Gældende bestemmelser for Grundejerforeningen

Grundejerforeningen Dyssegårdsparken
GÆLDENDE BESTEMMELSER
FOR
GRUNDEJERFORENINGEN DYSSEGÅRDSPARKEN
Vedtaget den 2. marts 2015
Flinteøksen 4, 4700 Næstved | +45 55 73 96 16 | [email protected]
Grundejerforeningen Dyssegårdsparken
GÆLDENDE BESTEMMELSER
FOR
GRUNDEJERFORENINGEN DYSSEGÅRDSPARKEN
§ 1.
Stk. 1.
Ethvert medlem af Grundejerforeningen er underlagt foreningens vedtægter samt den for
bebyggelsen gældende deklaration.
Stk. 2
Ethvert medlem er endvidere underlagt “Gældende Bestemmelser”, således som det er
anført i det efterfølgende.
§ 2.
FÆLLESAREALER
Stk. 1.
Sct. Hans bål må kun afbrændes på den etablerede bålplads ved bondegården syd for
bebyggelsen. Og efter aftale med kontoret.
Stk. 2.
Teltslagning på de grønne arealer må kun finde sted efter aftale med kontoret og såfremt
de givne anvisninger følges.
§ 3.
BOLDSPIL M.M.
stk. 1.
Fodbold, håndbold, tennis- eller anden form for hårdt boldspil må ikke finde sted i gårde
eller veje på stier og fællesarealer inden for det bebyggede område, men henvises til
banerne ved butikscentret eller de grønne arealer øst og syd for det bebyggede område.
Det er ikke tilladt at opsætte mål eller andet lignende på de grønne områder.
§ 4.
STORSKRALD
Stk. 1.
Storskrald/haveaffald til afhentning må kun stilles ud ved egen bryggersdør – storskrald
omfatter ikke ”affald” fra byggeprojekter, husholdningsaffald, elektronikaffald og
dyregødning.
Stk. 2.
Haveaffald skal være opsamlet i ÅBNE PAPIRSÆKKE.
Flinteøksen 4, 4700 Næstved | +45 55 73 96 16 | [email protected]
Grundejerforeningen Dyssegårdsparken
Grene og lignende skal være solidt sammenbundtet. Bundternes længde må ikke
overstige 1 meter, og hver enhed må højst veje 15 kg. (Haveaffald er ikke jord, sten o.l.)
Restaffald må ikke henlægges.
Stk. 3.
Storskrald – henholdsvis ”brændbart” og ”ikke brændbart” – samt ”haveaffald” afhentes
efter en af foreningen udsendt liste i INFORMATION/Hjemmesiden.
Definitioner på de enkelte typer af storskrald kan fås ved henvendelse på kontoret eller
ses i INFORMATION/Hjemmesiden.
§ 4 A.
DAGRENOVATION
Stk. 1.
I forbindelse med sløjfning af skralderummet skal anvendes en godkendt affaldsbeholder
med papirsæk (trækasse m. låg og trådnet i bunden). Kassen kan købes gennem
Grundejerforeningen.
Stk. 2.
Kassen kan placeres under køkkenvindue eller på gavl mod fortovet (hjørnet af
bryggersdøren).
Stk. 3.
Ved placering under køkkenvindue skal der opsættes hegn, så naboen undgår gener af
placeringen ud for sin hoveddør.
Stk. 4.
Enderækkehuse har også mulighed for at placere stativ i haven efter nærmere aftale med
dagrenovationen.
§ 5.
DIVERSE
Stk. 1
Ifølge gældende politivedtægter må motorkøretøjer ikke henstå i bebyggelsen uden
nummerplader.
Parkering i gårdindkørsler og på legepladser er ikke tilladt.
Stk. 2
Redskabsskure og overdækning af terrasser må efter byggevedtægterne kun opsættes
efter de af Næstved Kommune godkendte tegninger, som mod underskrift kan afhentes på
Grundejerforeningens kontor.
Flinteøksen 4, 4700 Næstved | +45 55 73 96 16 | [email protected]
Grundejerforeningen Dyssegårdsparken
Stk. 3.
Afbrydelse af forsyning til fællesinstallationer (varme, vand m.m.) må kun ske ved
henvendelse til foreningens kontor, og ændringer i varmeinstallationen må kun udføres
efter skriftlig godkendelse fra bestyrelsen. Eventuel teknikerbistand skal foretages af en
aut. Håndværker og omkostningerne hermed betales af ejer/lejer i den pågældende
ejendom.
§ 6.
Stk. 1.
I tilfælde, hvor foranstående bestemmelser ikke overholdes og/eller et givet påbud fra
bestyrelsen – med passende frist – ikke efterleves, er bestyrelsen berettiget til at lade det
pågældende arbejde udføre for grundejerens regning såfremt der er givet min. 2 skriftlige
påbud med passende mellemrum.
Eventuel klager over givne påbud kan indankes for den førstkommende generalforsamling,
der træffer endelig afgørelse.
Klagen fremsendes til foreningens formand senest 14 dage før generalforsamlingens
afholdelse. Medlemmet er dog pligtig til at rette sig efter det givne påbud, indtil
generalforsamlingen træffer en anden beslutning.
Stk. 2.
Såfremt en grundejer herefter undlader at betale derfor, vil beløbet være at betragte som
skyldigt ekstraordinært bidrag og blive inddraget efter de herfor gældende regler.
§7
Stk. 1.
Forslag til ændring af “Gældende Bestemmelser” må være indgivet skriftligt til bestyrelsen
inden hvert års 20. februar, hvorefter forslaget kan behandles på den ordinære
generalforsamling.
For at forslag kan vedtages, kræves der almindeligt flertal.
Af den for bebyggelsen gældende deklaration under punkterne 1 - 22 skal følgende
punkter fremhæves:
Pkt. 6 og 7: Benyttelse
Pkt. 8 og 9: Hegn og have
Pkt. 10
: Parkering
Pkt. 13
: Vej, stier og fællesarealer m.v.
Vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 8. november 1983
Ændret på den ekstraordinære generalforsamling den 18. april 1989
Ændret på ordinær generalforsamling den 31. marts 1992
Ændret på ordinær generalforsamling den 22. marts 1993
Ændret på ordinær generalforsamling den 2. marts 2015
Flinteøksen 4, 4700 Næstved | +45 55 73 96 16 | [email protected]