Historiske Tordenskioldsdage i Frederikshavn

PRESSEMEDDELELSE
Den 17.6.2015
Historiske Tordenskioldsdage i Frederikshavn
Fra den 26.-28. juni kan du komme på en historisk rejse med Tordenskiold ved roret. I flere år har
man fejret Tordenskioldsdage i Frederikshavn med imponerende søslag, historiske skuespil, musik
og meget mere. I år lanceres Tordenskioldsdagene i endnu større skala med et storslået set-up
ved Paradiskajen, der ligger midt i byen ved havnefronten.
Igen i år kan alle borgere og gæster i Frederikshavn se frem til en begivenhedsrig weekend med
storslåede og historiske oplevelser fra den 26. - 28. juni.
Det endelige program for Tordenskioldsdage indeholder blandt andet et stort anlagt Åbent Hus
event på Flådestation Frederikshavn. Glæd dig til nogle fantastiske dage med hæsblæsende
opvisninger, Tordenskiolds-skuespil med masser af statister, store sejlskibe, søslag ved
havnefronten samt koncert med Lars Lilholt Band. Det hele finder sted på havnefronten midt i byen
kaldet Paradiskajen.
Det omfattende programindhold suppleres en række spændende koncerter på havnen og i
midtbyen, hvor den røde musikalske tråd hentes i ung nordisk folkmusik.
Når sulten melder sig, bliver der også rig lejlighed til at udfordre sanserne. Som noget nyt har
restauranterne i Frederikshavn udviklet et spændende restaurantkoncept med noget for enhver
smag.
Se mere om Tordenskioldsdage 2015 på www.oceanos.guide
For flere informationer kontakt venligst
Jan Michael Madsen
Mail: [email protected]
Tlf. +45 26 88 1717