Uddannelses- og Forskningsministeriet har ingen
Fra: D-POL - Enhedspostkasse Sendt: 16. december 2014 11:10 Til: Medier - Postkasse Cc: Kia Moos Emne: Høring over den fremtidige distributionsmodel i DAB-blok 1 (please note the English summary) Uddannelses- og Forskningsministeriet har ingen bemærkninger til vedhæftede. f. Kia Moos Venlige hilsner Joan Andersen Sekretær Politisk Afdeling Direkte telefon.: +45 7231 8051 E-mail: [email protected] Uddannelses- og Forskningsministeriet Departementet Postboks 2135 DK-1015 København K Telefon: +45 3332 9700 Fax: +45 3332 3501 E-mail: [email protected] www.ufm.dk Besøgsadresse: Slotsholmsgade 10 DK-1216 København K København d. 17-12-2014 Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V [email protected] Høring over den fremtidige distributionsmodel i DAB-blok 1. Ved mail af 15. december 2014 har styrelsen fremsendt anmodning om evt. bemærkninger til Høring over den fremtidige distributionsmodel i DAB-blok 1. Da DAB-blok1 drejer sig om kommerciel radio og DILEM er interesseorganisation for idebaserede og dermed ikkekommerciel radio har vi ingen kommentarer til modellerne og ingen model er vor favorit. Dog tillader vi os at nævne at DILEMs medlemmer ikke ønsker FM båndet nedlagt, samt hvis alle radioer skal digitaliseres at staten da peger på den nyeste, mest effektive og billigste teknologi; nemlig DVB-T2. Med venlig hilsen Mogens Videbæk Daglig Leder 2291 2574 Formand: Alex Heick. Tonemestervej 9, 2400 Kbh. NV - [email protected] Sekretariatschef: Mogens Videbæk – [email protected] Sekretariat: Drejervej 17.3. 2400 København NV, tlf. 22912574 Kulturstyrelsen [email protected] Sagsnr. 2014 - 21994 Svar på høring over den fremtidige distributionsmodel i DAB-blok 1 Doknr. 194498 Kulturstyrelsen har ved e-mail af 15-12-2014 anmodet Økonomi- og Indenrigsministeriet om eventuelle bemærkninger til den omhandlede høring. Dato 19-12-2014 Det meddeles herved, at Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke har bemærkninger til høringen. Med venlig hilsen Kathe Nielsen Fra: Asbjørn Jensen Reissmann Sendt: 19. december 2014 10:47 Til: Medier - Postkasse Emne: SV: Høring over den fremtidige distributionsmodel i DAB-blok 1 (please note the English summary) Til rette vedkommende Forbrugerombudsmanden har ingen bemærkninger til det fremsendte Med venlig hilsen På Forbrugerombudsmandens vegne Asbjørn Jensen Reissmann BA. Jur. Direkte tlf.: 4171 5017 E-mail: [email protected] Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. +45 4171 5151 Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V St. Kongensgade 45 1264 København K [email protected] [email protected] www.rigsrevisionen.dk Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15 19. december 2014 Høring over den fremtidige distributionsmodel i DAB-blok 1 2. kontor J.nr.: 2012-5601-12 Kulturministeriet har med e-mail af 16. december 2014 sendt materiale vedrørende høring over den fremtidige distributionsmodel i DAB-blok 1 til høring i Rigsrevisionen. Da høringen ikke ses at vedrøre regnskabs- eller revisionsmæssige forhold i henhold til rigsrevisorlovens §§ 7 eller 10, har Rigsrevisionen ingen bemærkninger. Med venlig hilsen Carsten Holmgaard Hansen chefkonsulent 1/1 København den 6. januar 2015 Høring vedr. ”Modeller for distribution af radiokanaler i den fremtidige, kommercielle DAB blok 1” Radio 24syv indgår som udgangspunkt ikke i den kommende kommercielle MUX 1, men ønsker alligevel at fremsende nedenstående høringssvar. Radio24syv skal ifølge den fremlagte reviderede køreplan for fremtidig DAB-distribution placeres i Blok 2 (MUX 2) sammen med DR’s radiokanaler. Imidlertid er der fra DR’s side rejst en række alvorlige tekniske problemstillinger i forhold til kapaciteten i Blok2. Det er sket i brev dateret 1. december 2014 til Kulturstyrelsen. I brevet gør DR opmærksom på følgende: Det er DRs vurdering, at forslaget vil indebære en forringelse af den forudsatte lydkvalitet for kanalerne i DAB Blok 2 (dette medregnet at DR har fået godkendelse til at lukke MAMA Radio og DR Ramasjang/ Ultra Radio). Der er særlig opmærksomhed på blok syd og blok øst for hvad angår udsendelse af P4 som følge af Radio24syv i blok 2, hvor kvaliteten muligvis kan vise sig at være utilstrækkelig. Forslaget rejser grundlæggende spørgsmål om hvilke kvalitetskriterier, der skal gælde på DAB-platformen, som bør afklares nærmere. DR indgår gerne i drøftelser herom og bidrager gerne med viden og information. Radio24yv tillægger DR stor faglig kompetence og indsigt i distributionsteknologi vedr. DAB og har læste brevet med stor bekymring. Radio24syv har endvidere ved henvendelse til Kulturstyrelsen forsøgt at få afklaret, hvorvidt DR’s bemærkninger om den manglende kapacitet i Blok 2 vil udgøre et problem i forhold til at placere Radio24syv i denne blok. Samtidig har vi forsøgt at få afklaret, hvordan forskellen i Kulturstyrelsens og DR’s opfattelse af de kapacitetsmæssige muligheder i Blok 2 er opstået – men har ikke kunne få dette oplyst. Derfor ønsker vi med dette høringssvar at gøre opmærksom på problemerne, hvis Radio24syv alligevel ikke kan placeres i Blok 2 af kapacitetsmæssige årsager. Det er Radio24syv klare ønske at fastholde placeringen i Blok 2 under forudsætning af, at der findes en afbalanceret og rimelig løsning omkring økonomien. Hvis det ikke er muligt må vi gøre opmærksom på følgende alvorlige problemer, der vil følge af, at Radio24syv omplaceres til Blok1 – den kommercielle blok. I forhold til gatekeepermodellen ser vi følgende problemstillinger: Radio24syv er licensfinansieret og sender i henhold til en sendetilladelse udstedt af Radio og tv-nævnet. Sendetilladelsen indeholder krav om, at radiokanalen skal distribueres landsdækkende på DAB. I den skitserede model for Blok 1 er det gatekeeper, der udsteder sendetilladelser og kan afvise at distribuere en radiokanal. Det vil stride direkte mod Radio24syvs sendetilladelse udstedt af Radio- og tv-nævnet og med krav om DAB-distribution. I forhold til modellen med sendesamvirke skal Radio24syv henvise til det vedlagte juridiske notat som umuliggør at radioen kan indgå i et sendesamvirke, som skitseret i den fremlagte plan for DAB. Notatet er fremsendt til Kulturstyrelsen den 17. september 2014 og drøftet på møde i ministeriet den 1. oktober samme år. Radio24syvs juridiske argumenter mod at indgå i et sendesamvirke er uændret. Med venlig hilsen Lisbeth Knudsen Bestyrelsesformand Berlingske People A/S Jørgen Ramskov Adm. Direktør og Chefredaktør Radio24syv Pr. mail Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Att.: Morten Stephensen 12. januar 2015 Høring over fremtidig distributionsmodel i DAB Blok 1 Danske Medier har med tak modtaget invitation til at besvare høring over den fremtidige distributionsmodel i DAB Blok 1. Danske Medier har ingen kommentarer til selve høringsforslaget eller spørgsmålet om Gatekeeper vs. Sendesamvirke, men finder hele den fornyede debat og justering af køreplanerne om DAB som en unødig usikkerhed om, hvorvidt de lokale radiostationer skal engagere sig i DAB på DAB Blok 3. Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt en uddybning af disse synspunkter ønskes. Henvendelse herom kan rettes til direktør, cand.merc. Marianne Bugge Zederkof på tlf. 33 97 40 00 eller e-mail [email protected] Med venlig hilsen Danske Medier Marianne Bugge Zederkof Direktør BORCH TEKNIK A/S Vølundsvej 12 Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V DK-3400 Hillerød T: (+45) 48 25 30 03 www.borchteknik.dk CVR: 33778694 12. januar 2015 Høring over den fremtidige distributionsmodel i DAB-blok 1 Med henvisning til mail fra Kulturstyrelsen af 15. december 2015 fremsendes vort høringssvar. Jf. de fremsendte dokumenter har vi følgende svar, iht. Kulturstyrelsens brev. A. Gatekeeper-modellen. 1. Vi ser ingen fordele ved gatekeeper-modellen. Gatekeeper skal ikke være smagsdommer overfor radiostationers mulighed som programleverandør, eller opnå et monopol. 2. Programindhold må være et anliggende imellem Radio- og tv-nævnet og den enkelte radiostation og tilpasset de økonomiske muligheder der foreligger. Den enkelte radiostation skal fx afregne for det antal capacity units der benyttes i forhold til den samlede kapacitet. Den enkelte radiostation sætter eget kvalitetsniveau i den udsendte audio i forhold til økonomi. 3. De enkelte radiostationer skal overholde teknisk grænsefladesnit for levering af signalet til DAB-blok 1, jf. internationale standarder samt at opfylde sine øvrige forpligtigelser. 4. Såfremt de tilknyttede radiostationer har ønske om og økonomiske midler til at dække omkostninger til særlige tjenester, fx trafikradio, mv. bør tjenesten kunne tilbydes. Det kræver at specifikationer, til fx trafikradio, opfylder internationale godkendte standarder og konsumentudstyr er tilgængeligt. 5. En auktion er mest hensigtsmæssig. En auktion kræver en gennembearbejdet udbudsspecifikation, der annonceres inden auktionen. 6. En skønhedskonkurrence er ikke hensigtsmæssig. Der kan være en risiko for at ”bløde værdier” indgår i en vurdering og beslutning om hvem der tildeles programtilladelse. 7. Svar jf. pkt. 6, en øget dækning, trafikradio, mv. kan være elementer der indgår i en skønhedskonkurrence, men klart også i en auktion. Generelt skal sikres at de priser, der udmeldes i DAB-blok 1, er så lave at de enkelte radiostationer sikres en sund økonomi. B. Sendesamvirke-modellen. 1. Sendesamvirke er af de to specificerede muligheder vores præference. Det er overskueligt for de enkelte medlemmer. De enkelte medlemmer får indflydelse i de tekniske og økonomiske løsninger der vælges. 2. Såfremt sendesamvirkets medlemmer har ønske om og økonomiske midler til særlige tjenester, fx trafikradio, mv. bør dette være en mulighed, såfremt den efterspørges af konsumenterne. Det kræver at specifikationer, til fx trafikradio, opfylder internationale standarder og at konsument udstyr er tilgængeligt. 3. Såfremt sendesamvirket måtte vælge en eller flere operatører (geografisk opdelt) til at drifte DAB-Blok 1, må det være sendesamvirkets valg, såfremt de påtagne forpligtigelser efterleves. Endvidere kan dækningsgrad tilpasses aktuelt behov. Vi mener, jf. tidligere, at en markedsundersøgelse af digital radio skal gennemføres snarest. Såfremt der måtte være spørgsmål til vore synspunkter er vi gerne til disposition. Med venlig hilsen Borch Teknik A/S Ole Malmbak Mobil: +45 2788 7469 / e-mail: [email protected] Fra: Jette Fievé Sendt: 12. januar 2015 11:54 Til: Medier - Postkasse Emne: Høring over den fremtidige distributionsmodel i DAB-blok 1 På vegne af Radio- og tv-nævnet kan jeg oplyse, at nævnet ikke har bemærkninger til høringen over den fremtidige distributionsmodel i DAB-blok 1. Venlig hilsen Jette Fievé Chefkonsulent, cand.jur Medier Kulturstyrelsen/Danish Agency for Culture H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V T +45 33 73 33 73 M +45 33 73 33 33 [email protected] Kulturstyrelsen Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Sendt digitalt til: [email protected] 12. januar 2015 Vedr. Høring over den fremtidige distributionsmodel i DAB-blok 1 Idet Branchen ForbrugerElektronik (herefter BFE) takker for muligheden for at komme med bemærkninger til modellen for distribution af DAB blok 1, skal vi oplyse, at vi har følgende overordnede synspunkter om valg af distributionsmodel. BFE lægger vægt på, at radiomarkedet bliver så alsidigt og mangfoldigt som muligt, hvorfor BFE klart anbefaler at gatekeeper-modellen benyttes i udbuddet. Styrken ved gatekeepermodellen er, at denne model skaber de bedste betingelser for udviklingen af radiomarkedet og den største pluralitet, eftersom gatekeeperen har et incitament til at udvikle radiomarkedet ved at arbejde for mangfoldighed og kontinuert innovation. Et konsortium af konkurrenter vil aldrig have samme motivation til at skabe udvikling og mangfoldighed, da dette er ensbetydende med en skærpet konkurrencesituation. Med én aktør vil kvaliteten af sendenettet ligeledes vil blive høj og nationalt ensartet, mens sendesamvirkemodellen med stor sandsynlighed vil medføre en uensartet kvalitet på tværs af regionerne. Danmark er et lille land og kan ikke opretholde en høj kompetence i samtlige 13 regioner. Derudover håber BFE at det – set i lyset af den hidtidige proces med beslutningen om sendesamvirke – er tydeligt, at gatekeeper-modellen samtidig vil indebære en administrativ lettelse, eftersom der udpeges én aktør med den kommercielle risiko. Myndighederne skal således ikke bekymre sig om interne uenigheder som et konsortium af konkurrenter løbende til medføre – og som vil give anledning til at konsortiet ikke kan handle så effektlift som en professionel aktør. Efter BFE’s opfattelse vil en gatekeeper således dels medvirke til at sikre en mangfoldighed i radioudbuddet dels sikre høj teknisk kvalitet ved opbygning & drift af sendenettet. I det nedenstående skal BFE besvare de ønskede spørgsmål i høringsnotatet: KAP I: GATEKEEPER 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved gatekeeper-modellen? Der er efter BFEs opfattelse stort set kun fordele ved at lade en kommerciel aktør drive radionettet med henblik på at skabe innovation i markedet: • Gatekeeper er den eneste konkurrencefremmende model eftersom gatekeeper har incitament til at skabe innovation og få nye radiostationer (det forudsættes naturligvis, at gatekeeper er neutral og ikke selv ejer en radiokanal) • Der findes én aktør med en overordnet interesse i at skal opmærksomhed for radiomediet både landsdækkende og regionalt fremfor regional suboptimering • Let administration mellem myndigheder og én professionel aktør fremfor tretten forskellige foreninger • Ensartet høj kvalitet på tværs af regioner • Endnu en klar fordel ved gatekeeper-modellen er, at den er fleksibel og adgangen til at sende radio bliver enkel, da gatekeeperen kan introducere nye spillere hurtigt og fleksibelt. 2. Skal der stilles krav til det samlede programindhold i DAB-blok 1, og i givet fald hvilke? • Nej – ikke udover sædvanlige begrænsninger i form af lovligt indhold. • Bindinger kan af konkurrencehensyn ikke ændres efter et udbud og kan vise sig unødvendigt rigide. Der er behov for mangfoldighed i radiomediet og staten ejer allerede DR, som må siges at have en tydelig tilstedeværelse i radiomarkedet. Derudover finansierer staten Radio 24syv, hvor der ikke mangler statslig styring af indholdet i radiomarkedet. 3. Skal der opstilles vilkår for gatekeeper om radioernes adgang til at blive distribueret i sendenettet, herunder betalingen herfor, og i givet fald hvilke? • Her er det vigtigt at huske, at gatekeeper ikke har incitament til at holde andre radiokanaler ude • som sendesamvirkerne. Derfor er det ikke nødvendigt og ville svare til at give de danske tvdistributører en ret og pligt til at sende alle tv-kanaler. Det må være gatekeeperen, der sammensætter indholdet efter mangfoldighed og kvalitet, såfremt der opstår knaphed på kapacitet. Der kan indføjes en prisregulering for at radiostationer kan forudsige deres omkostninger. Denne bør antage radiokanalens andel af udsendelsesomkostningen tillagt en (maksimal) mark up. 4. Skal gatekeeper give adgang til særlige radioer og tjenester, f.eks. trafiktjeneste eller andre Non-Programme-Associated Data? • Gatekeeper vil løbende have incitament til at gøre radiomediet attraktivt for lytterne, hvorfor gate- keeper vil have interesse i at indgå i relevante samarbejder. Derfor henvises til svar 2, at man ikke på forhold kan forudsige, hvilke indholdstjenester, der på sigt vil være relevante og derfor bør snærende bånd, der hæmmer muligheden for at udvikle platformen, undgås. 5. Skal distributionstilladelsen i DAB-blok 1 udbydes på auktion eller i såkaldt skønhedskonkurrence og hvorfor? • Ligesom ved udbuddet af tv-gatekeeper, bør tilladelserne udbydes som en skønhedskonkurrence. • Auktioner presser priserne så højt op, at radiostationerne belastes voldsomt med en andel af afskrivningen på denne investering. Erfaring med Sky Radio og efterfølgende Tv 2 Radio burde i øvrigt have givet den læring, at man ikke bruger auktioner for udbud af radiokoncessioner. 6. Hvilke skønhedskriterier skal opstilles – hvis udbud sker ved skønhedskonkurrence, og hvordan skal de prioriteres? • • Kvalitet (høj oppetid og ensartet kvalitet, der sikrer den ønskede dækning til en konkurrencedygtig pris) Kompetence for opbygning og distribution af radio • • • • Prissætning for radiostationerne Mangfoldighed Ansøgers økonomiske soliditet Ansøgers uafhængighed (ligesom ved tv-gatekeeper udbuddet bør det trække fra, at ansøger har eget indhold, da dette begrænser konkurrencen). 7. Kan et skønhedskriterium f.eks. være øget dækning? • Øget dækning fordyrer udsendelsesomkostningerne, hvilket dermed overføres til radiostationerne. Øgede krav til dækning er dermed uhensigtsmæssigt. 8. Andet? • • • • Tilladelsesperioden bør være 12-15 år for at skabe kontinuitet og muligheden for at udvikle radiomediet.. Gatekeeper bør ikke pålægges øvrige begrænsninger i form af en øvre grænse af antal kanaler i MUX1. Dog kan gatekeeper pålægges at sende mindst 15 kanaler. Da det er vigtigt for at skabe udvikling, at DAB+ er et attraktivt radioudbud, er det nødvendigt med mangfoldighed. Gatekeeper har derfor ret til at fylde en MUX op for at sikre at der er et attraktivt kanaludbud også selv om dette kræver at radiokanaler kan sende uden betaling i given periode. Tilladelsen bør ikke tillægges koncessionsafgift (jf. en skønhedskonkurrence) eller andre afgifter, som gatekeeper skal overføres på radiostationerne. KAP II: SENDESAMVIRKE 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved sendesamvirkemodellen? • • • • Lavere og uensartet kvalitet: Valg af sendesamvirkemodellen vil skabe en suboptimering i de tretten regioner og det vil blive vanskeligt at forestille sig en ensartet kvalitet og betalinger på tværs af de tretten regioner – både ved opbygning og drift af radionettet. Lavere konkurrence: Når indholdsejere indgår et konsortium, har man naturligvis et incitament til at holde andre ude. Og det er helt utænkeligt, at konsortiet vil sætte kræfter af til det store arbejde med at drive udvikling at skaffe nye typer radiostationer. Derfor bliver det vanskeligt for nye aktører at komme ind på radiomarkedet. Større juridisk risiko for radiostationerne: Systemet er bureaukratisk eftersom nye aktører vil være tvunget til at indgå i en juridisk og konstruktion (sendesamvirket), med risiko for at hæfte ved tab. Dette vil være en klar barriere for små og mellemstore aktører. Derudover er det vanskeligere at forlade et sendesamvirke, da det medfører salg af en ejerandel og dermed en mere kompliceret exit-forløb sammenlignet med at komme ud af en ”lejekontrakt”. Større økonomisk risiko for radiostationerne: Der kan være ledig kapacitet, der involverer en stor andel af de samlede omkostninger. Og med et sendesamvirke kan nogle regioner kæmpe med store omkostninger, som tvinger aktører ud af markedet og gør det endnu dyrere for de eksisterende. Derudover er det altid en risiko for uheldige installationer eller lign. som kræver investering i nyt udstyr. En sådan driftsrisiko – som altid er tilstede – ligger bedst hos en stor aktør (der ligeledes har kompetence til at sikre sig kvalitetsinstallation fra starten). En gatekeeper kan således bedre påtage sig en driftsrisiko. 2. Skal særlige radioer eller tjenester prioriteres ved programudbuddet, f.eks. trafiktjenester eller andre Non-Programme-Associated Data? • Der henvises til spørgsmålet under gatekeeper. 3. Andet? • • Der henvises til spørgsmålet under gatekeeper. I tillæg hertil skal indføres en række konkurrencefremmende tiltag for at sikre en ret og pligt for radiostationerne til at indgå i et konsortium. BFE vil klart opfordre til, at en gatekeeper vælges ved en skønhedskonkurrence. Det var også den model, der blev anvendt ved udbuddet af ledige sendemuligheder i DTT nettet, og vi mener dels at denne model har vist sig at fungere godt, og dels ser vi noget principielt rigtigt i, at der er ensartede modeller for radioog tv markedet. I det hele taget er det vores opfattelse at mange af de principper, der blev benyttet ved udbuddet i DTT nettet med fordel kan anvendes ved udbuddet af DAB MUX 1. Derudover må BFE fremhæve, at gatekeeper-modellen er den mest omkostningseffektive på løsning på grund af stordriftsfordele ligesom den friholder radiostationerne fra den økonomiske risiko, der ligger i deltage i en sendesamvirke-model, hvor der kan være underskud i opstartsperioden. Sidstnævnte kan være en barriere for nye spillere at gå ind i radiomarkedet. BFE står naturligvis til rådighed for yderligere spørgsmål, Med venlig hilsen Laila Kelp Rasmussen Direktør, BFE Fra: Bo Wiberg DR Jura, Politik og Strategi [mailto:[email protected]] Sendt: 12. januar 2015 15:43 Til: Medier - Postkasse; Morten Stephensen Cc: Journalen [FÆLLESPOSTKASSE] Emne: Høring over den fremtidige distributionsmodel i DAB-blok 1 Til Kulturstyrelsen DR har modtaget styrelsens høring over den fremtidige distributionsmodel i DAB-blok 1. DR har ikke bemærkninger til de stillede spørgsmål om distributionsmodeller i DAB-blok 1, men har følgende bemærkning til høringsnotatet: Det fremgår, at ”det forudsættes, at Radio24syv, der sender på den fjerde FM-radiokanal, hvis tilladelse udløber i oktober 2019, efter blokbyttet distribueres i DAB-blok 2.” DR vil for god ordens skyld henvise til, at DR i de fremsendte bemærkninger til forslag til revideret køreplan for digital radio af 1. december 2014 bemærkede, at det er DRs vurdering, at forslaget om at samle DRs kanaler og Radio24syv i blok 2 vil indebære en forringelse af lydkvaliteten på DRs kanaler (dette medregnet, at DR har fået godkendelse til at lukke MAMA Radio og DR Ramasjang/Ultra Radio). Med venlig hilsen Bo Wiberg --------------------------------------------------------------------------------------------Bo Wiberg Chefkonsulent, DR Jura, Politik og Strategi DR DR Byen Emil Holms Kanal 20, opg. 3-4 DK-0999 København C T +45 3520 3040 D +45 3520 8030 M +45 2854 8030 [email protected] www.dr.dk -------------------------------------------------------------------------------------------- Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Dato: 14. januar 2015 Sag: MEDS-14/13297-2 Sagsbehandler: /nvh Høring over den fremtidige distributionsmodel i DAB-blok 1 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen takker for lejligheden til at kommentere på Kulturstyrelsens høring over den fremtidige distributionsmodel i DAB-blok 1. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) er sekretariat for Konkurrencerådet. I den egenskab er styrelsen en uafhængig konkurrencemyndighed. De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed. Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5000 Fax 4171 5100 CVR-nr. 10 29 48 19 EAN-nr. 5798000018006 [email protected] KFST bemærker, at begge modeller kan give udfordringer i forhold til konkurrencen mellem radiostationer. Fordele og ulemper for konkurrencen ved Gatekeeper-modellen Gatekeeper-modellen indebærer, at en enkelt spiller på markedet blandt andet får til opgave at udstede tilladelser til andre konkurrerende spillere, herunder muligheden for at afvise tilladelser. Det er en ulempe, at en spiller således får ansvaret for at afgøre hvilke konkurrerende spillere der skal have adgang til sendenettet. Det er derfor afgørende, at en gatekeeper ikke får mulighed for på en uhensigtsmæssig måde at hindre adgangen til markedet. KFST anbefaler derfor, at sendetilladelser skal tildeles ud fra objektive og ikke-diskriminerende kriterier. Det er endvidere en ulempe, at en gatekeeper, i kraft af sin rolle, kan få adgang til konkurrencefølsomme oplysninger om konkurrenter, fx i forbindelse med at konkurrenter indgiver ansøgning om sendetilladelse. Det er vigtigt at sikre, at dette ikke sker. En fordel ved denne model vil muligvis være, at en enkelt spiller kunne have et større incitament til at foretage investeringer. Fordele og ulemper for konkurrencen ved Sendesamvirke-modellen Det er en fordel ved denne model, at sendetilladelser tildeles af et uvildigt organ, Radio- og tv-nævnet. Der er således ikke umiddelbart, som i Gate- www.kfst.dk ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET keeper-modellen en risiko for, at en enkelt spiller kan drage fordel af at have en særlig rolle. En ulempe ved sendesamvirke-modellen er dog, at det er erfaringen, at når konkurrenter mødes, fx som led i et driftsfællesskab, så letter det muligheden for, at konkurrenterne kan foretage informationsudveksling og dermed begrænse konkurrencen i markedet. En mulighed for at imødekomme dette til en vis grad kunne være at udstyre sendesamvirket til med en uafhængig enhed eksempelvis i form af en professionel bestyrelse. Med venlig hilsen Nanna Vejen Snitkjær 2 Fra: Kaspar Lindhardt [mailto:[email protected]] Sendt: 15. januar 2015 10:35 Til: Jette Fievé Cc: Jakob Hüttel; Kaare Struve; Jakob Transe Rasmussen Emne: Høringssvar om gatekeepermodel for DAB-blok 1 Kære Jette Fievé Koda takker for lejligheden til at kommentere på høringen vedrørende modeller for distributionen af radiokanaler i den fremtidige kommercielle DAB-blok 1. Koda er tilhænger af, at kommerciel radio får gode muligheder for at drive en fornuftig forretning. Derfor er Koda imod en gatekeeper-model, hvor en yderligere aktør skal drive sendenettet på kommercielle betingelser, i modsætning til en sendesamvirkemodel, hvor sendenettet i sig selv ikke skal generere overskud. Koda mener desuden, at en gatekeepermodel for radio i givet fald alene kan være en teknisk foranstaltning. En radio gatekeeper er endvidere ikke sammenlignelig med Boxer TV (som anført i høringsmaterialet). Det skyldes bl.a., at forretningsmodellen for en radio-gatekeeper umuligt kan blive abonnementsbaseret, og at en radiogate keeper ikke som Boxer vil have et selvstændig ansvar efter ophavsretsloven for udsendelserne. Navnlig det sidste er principielt vigtigt for Koda. Venlig hilsen Kaspar Lindhardt Juridisk Seniorkonsulent Senior Legal Advisor M: +45 61 89 31 82 [email protected] Lautrupsgade 9 2100 København Ø T: +45 33 30 63 00 www.koda.dk
© Copyright 2024