Forstander søges Tommerup Efterskoles forstander gennem 10 år har søgt nye udfordringer fra årsskiftet. Vi søger en afløser, der med “lyst til livet og mod til mening” har evne og vilje til at lede skolen og videreudvikle et godt ungdomsmiljø – i samarbejde med en særdeles velfungerende og engageret medarbejderstab. Vi søger en forstander, der har flair for og lyst til at arbejde med: ● Unge menneskers faglige og personlige udvikling ● Drømmen om at lave fantastisk efterskole, hvor fællesskab, almendannelse og den frie skoletradition går hånd i hånd ● Personaleledelse, økonomi og administration ● At være kulturbærer og skolens ansigt udadtil Vi har følgende forventninger til dig: ● Du er et rummeligt menneske med sans for såvel tradition som fornyelse ● Du har gode lederegenskaber ● Du har fokus på trivsel, god kommunikation og samarbejde ● Du har et godt overblik og er robust ● Du er medlem af folkekirken og kan identificere dig med skolens tilknytning til KFUM og KFUK i Danmark og Indre Mission. ● Erfaring fra efterskoleverdenen vil være en fordel Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønningen er indenfor intervallet 429.870 503.925 kr. For oplysning om stillingen kontaktes formand Flemming Vium på tlf. 61 22 67 82, bedst mellem 17.00 og 20.00. For besøg på skolen kontaktes souschef Mia Zabriskie på tlf: 23 29 21 21. Ansøgningen sendes til formanden på [email protected] senest den 28. september 2015. Første samtalerunde afholdes i uge 41. Tiltrædelse den 1. januar 2016 eller snarest derefter. Læs meget mere om efterskolen og stillingsbeskrivelse på www.tommerupefterskole.dk Job og personprofil for forstander på Tommerup Efterskole Baggrund Tommerup Efterskole skal have ny forstander den 1. Januar 2016. Den nuværende forstander har søgt nye udfordringer efter 10 år på skolen. Efterskolen ligger i den lille by Tommerup, blot 16 km fra Odense. Tommerup Efterskole var først højskole fra 1906 til 1976 og siden da efterskole med cirka 100 elever. Skolen fremstår i dag som godt vedligeholdt med gode faciliteter og omkranset af en smuk park. Der er knyttet en særdeles attraktiv forstanderbolig til stillingen, bygget i 2009. 226 m2 fritliggende bolig i parklignende have i ét plan, nær skolen, med udsigt til åben mark. Der er carport, fire børneværelser, kontor, stue, stort køkken/alrum, bryggers, entré, soveværelse og to badeværelser. Skolens profil Tommerup Efterskole er en bred, almendannende efterskole med kirkelig forankring. Der er tre linjer (fodbold, musik og teater) og en bred vifte af valgfag, herunder Cambridge English og GoPro. Bredden kommer ikke blot til udtryk i valgfagsprofilen, men også i elevsammensætningen. Søgningen til skolen er karakteriseret af ikke at være lokal, så der kommer elever fra Sjælland (cirka 20%), Fyn (cirka 25%) og Jylland (cirka 55%). Søgningen er også karakteriseret af stor bredde socialt, fagligt, interessemæssigt og holdningsmæssigt. Personlig og faglig udvikling vægtes lige højt og mange elever oplever et betydeligt fagligt løft. I 9. klasserne er fokus på afgangsprøverne krydret med projektundervisning og i 10. klasserne er fokus på alternative undervisningsformer. Dette kommer til udtryk de tre helt forskellige klasser “Reflex”, “Connect” og “Scene”. Fællesskabet, herunder fællessangen, har afgørende betydning i skolens liv og kultur. Skolen har en god tradition for, at usædvanlig mange elever bliver i weekenden. Den levende og frie skoletradition lever i bedste velgående på Tommerup Efterskole og der er stor stolthed over skolen, blandt såvel personale og elever, som tidligere elever gennem flere generationer. Der er ansat 24 medarbejdere (13 lærere, hvoraf de to er afdelingsledere). Lærergruppen er sammensat af yngre lærere og lærere med flere års erfaring. Fælles for såvel lærere som alle andre ansatte, er et meget stort engagement i skolens elever og et særdeles solidt fokus på Tommerup Efterskoles egenart og opgave. Historie og bagland Efterskolen blev i sin tid etableret som højskole af fynske missionskredse på den overvejende grundtvigske ø. En række interessenter bakkede solidt op om idéen og i 1906 kunne man overtage den ledige hovedbygning, som Fyns Amt ikke længere skulle bruge til forsorgshjem. Tidligere havde områdets hovedgård, “Knarreborggård”, ligget netop her. Heraf det lokale navn for Tommerup, nemlig “Knarreborg”. I 1976 blev det lavet om til efterskole, og i 1986 kom KFUM og KFUK med i skolens bagland. I dag udgøres skolens repræsentantskab af holdformænd, fynske repræsentanter for Indre Mission og KFUM og KFUK og op til 16 forældrerepræsentanter. Repræsentantskabet vælger 6 medlemmer til skolens bestyrelse og skolens elevforening udpeger 2 medlemmer. Endelig udpeger hver af de to baglandsorganisationer ét medlem til den 10 mand store bestyrelse. Der er en stor, velfungerende og aktiv elevforening for Tommerup Højskole og Tommerup Efterskole. Ledelse Skolens ledelse er trebenet. Forstanderen har den overordnede ledelsesopgave for hele huset og er på lærersiden støttet af to afdelingsledere, som har hver deres ansvarsområde et administrativt og et pædagogisk. Den pædagogiske afdelingsleder er souschef. Jobbeskrivelserne kan ses længere nede i dette dokument. Et kristent livssyn Værdigrundlaget bygger på et kristent livssyn i en folkekirkelig ramme. Vi lægger vægt på et trygt miljø, præget af tillid, frihed, ansvar og ligeværd. Der er faste daglige holdepunkter som morgensang, bordvers og aftensang. Dertil kommer “det mellem linjerne”, hvor det kristne syn på livet og samværet afspejles i det almindelige hverdagsliv på skolen. De fysiske rammer Gennem de mange år, der har været skole i Tommerup, er der sket en løbende udbygning af skolens fysiske rammer. De ældste bygningsdele stammer fra cirka 1865 og skolen fremstår i sin helhed som velholdt, indbydende og med atmosfære. Skolen råder over musikhus, hal, fodboldbane, en historisk foredragssal og en teatersal. Forstanderens opgaver Forstanderen varetager den daglige ledelse af den samlede organisation. Dette indbefatter både strategisk ledelse i samarbejde med bestyrelsen, overordnet faglig ledelse, økonomisk styring og personaleledelse. Forstanderen er sekretær for skolens bestyrelse og bistår formanden med forberedelse og opfølgning på møderne, herunder strategiske oplæg. Der er tradition for et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem bestyrelse og forstander, med en klar skelnen mellem daglig drift og strategi. Bestyrelsen er kompetent og velfungerende. I det daglige har forstanderen ansvaret for skolen i sin helhed. Den daglige drift skal være præget af effektivitet, smidighed i løsninger og ordentlighed i alle forhold. Forstanderen har i det daglige det overordnede ansvar for: at skolen i det daglige efterlever sit formål at den af bestyrelsen fastlagte strategi udmøntes i skolens liv ledelse på alle niveauer og i alle retninger at være bestyrelsens sparringspartner at tegne skolen, være ansigt udadtil og skabe relation til forældre at forme og bære “skolekulturen” ansættelse af lærere og øvrigt personale økonomi, pædagogik, administration, IT og PR faglig udvikling at sikre trivsel og god samarbejdskultur vedligehold af skolens bygninger Det aktuelle billede af skolen er, at skolens daglige liv fungerer særdeles godt. Der er meget høj medarbejdertilfredshed, et tydeligt og levende engagement og meget tilfredsstillende evalueringer fra såvel elever som forældre. Udfordringen for skolen i disse år er den stigende konkurrence på efterskoleområdet. Efter i nogle år at have mærket en vigende søgning, er niveauet landet på cirka 100 elever. Det er bestyrelsens ønske, at skolen igen kommer op på 110 elever og dette er en central og aktuel arbejdsudfordring for den nye forstander. Forstanderens kvalifikationer og kompetencer Tommerup Efterskole lægger i vurderingen af kandidater vægt på, at den nye forstander har en række formelle kvalifikationer, såvel som en række personlige kompetencer. De formelle kvalifikationer der vil blive lagt vægt på: dokumentérbar interesse for ledelse, og gerne med ledelseserfaring gerne en lederuddannelse eller et ønske om en sådan kendskab til efterskolelivet relevant uddannelsesbaggrund indsigt i og erfaring med økonomi, styring og administration De personlige kompetencer: en levende interesse i unge mennesker menneskelig indsigt evne til at motivere andre og skabe godt samarbejde i hele huset være den samlende kraft, der levende formidler skolens identitet der har holdninger og integritet, og forstand nok til at bruge sin styrke med kløgt godt humør, overskud og imødekommenhed et robust sind og godt overblik evne til at sætte mål for sig selv såvel som for andre evne til at lytte, vise respekt og skabe tillid evne til analyse, dialog og vision Ansættelsesforløbet Ansøgningsfristen er 28. september. Samtalerunde 1 finder sted i uge 41. Herefter skal de kandidater, der udvælges til det videre forløb, være indstillet på at gennemgå en test og medvirke til en samtale med en tilknyttet konsulent, som bistår bestyrelsen i udvælgelsen af den rette kandidat til posten i forbindelse med samtalerunde 2. Ansøgere bedes anføre telefonnummer og en fortrolig mailadresse, som kan anvendes i den efterfølgende kommunikation. Bestyrelsen inddrager ekstern konsulentbistand til visse dele af ansættelsesproceduren. Du kan rette fortrolig henvendelse angående stillingen til formand Flemming Vium, tlf. 61 22 67 82. For fremvisning af skolen, kan souschef Mia Zabriskie kontaktes på tlf: 23 29 21 21. Ansøgningen sendes til formanden på [email protected]. Der kan indhentes referencer efter nærmere aftale med den enkelte kandidat. Ansættelsen sker i henhold til aftale mellem Finansministeriet og LC. Aflønningen er indenfor intervallet 429.870,60 503.925,66 kr. Jobbeskrivelse Pædagogisk Afdelingsleder ● Den pædagogiske afdelingsleder har til ansvar at sikre de bedst mulige forudsætninger for det pædagogiske arbejde med skolens elever, målsætning og organisering af arbejdet. ● Overfor forstander ansvarlig for skolens pædagogiske arbejde og linje ● Stedfortræder for forstander i dennes fravær ● Bistå forstander i det daglige med kontakt, formidling og samtale med forældre og elever, herunder besøg af kommende elever ● Deltage i bestyrelsesmøder og repræsentantskabsmøde ● Ansvarlig for den daglige “drift” af det pædagogiske område, pædagogiske sager og kontakt mellem skole og hjem. Herunder hører også arbejde med indholdsplan, fagfordeling, udvikling og planlægning og evaluering af det pædagogiske arbejde på skolen. ● Vejledning og sparring af teams, skolevejleder og den inklusionsansvarlige ● Samarbejde, samtale, informationsudveksling og forventningsafstemning med administrativ leder og forstander i det daglige ● Ansvarlig for pædagogiskfaglig udvikling, herunder også for anvendelsen af de afsatte kursusmidler til pædagogisk personale og undervisningsmidler ● Ansvarlig for praktikanter fra seminarierne/Colleges og DFL ● Ansvarlig for at lærere under uddannelse og for at vikarer og øvrigt pædagogisk ansat personale introduceres til skolens pædagogiske linje og hvordan arbejdet forløber (vagter, undervisning og andre opgaver). Ansvarlig for at holde vagter ajour. ● Bistå forstander ved udarbejdelse af “Køreplan”/Grønspættebog ● Sammen med forstander at skaffe løs vikarhjælp og afløsning på skolen ● Den pædagogiske afdelingsleder skal kun i meget begrænset omfang løse opgaver med økonomisk og administrativt indhold, og kun, når det er direkte knyttet til funktionen (f.eks. dokumentation, kursusadministration, udtalelser mv) ● EGENSKABER: Proaktiv og støttende holdning i pædagogiske sager. Gode analytiske evner. Evne og mod til at håndtere konflikter med alle parter og løse dem ansvarligt og konstruktivt. Kodeord: Nærvær, pædagogisk vision og tæft, pædagogisk udvikling, et godt skolemiljø. Jobbeskrivelse Administrativ Afdelingsleder ● Over for forstander ansvarlig for administration af lærernes arbejde ● Bistå forstander i det daglige med kontakt, formidling og samtale med forældre og elever, herunder besøg af kommende elever. ● Deltage i bestyrelsesmøder og repræsentantskabsmøde ● Ansvar for al tilrettelæggelse, optælling og revision af det pædagogiske personales arbejdstid, herunder også vikardækning og kendskab til overenskomsten på området ● At sikre at alle pædagogisk ansatte, herunder også vikarer, har kendskab til regler, systemer og tider som er nødvendige for en smidig afvikling af arbejdet. ● Skemalægning, vagtplaner, kalender, holdlister og andre nødvendige systemer til brug for drift af undervisningen ● At skolens elev og læreradministrative system er uptodate og fungerer hensigtsmæssigt ● Udarbejdelse af lister og oversigter overalt hvor der i dagligdagen er brug for det (kan eventuelt delvis uddelegeres til sekretær) ● Bistå forstander ved udarbejdelse af “Køreplan” ● Vejledning af lærere i alt hvad der angår arbejdstid og tilrettelæggelse af arbejde, særlige uger mv. ● Dagligt samarbejde, samtale, informationsudveksling og forventningsafstemning med pædagogisk leder og forstander ● Ansvarlig for tilrettelæggelse af og afvikling terminsprøver og af skriftlige og mundtlige prøver, fordeling af vagter, elever osv. i henhold til gældende lovgivning mv. ● EGENSKABER: Systematisk, god til tal, overblik, imødekommende, tjenstvillig, god til at forklare hvordan tingene hænger sammen, struktureret, informativ, god til at give andre et overblik
© Copyright 2024