Foredrag i Hundelev med Per Jensen fra Tv2-Nord Per Jensen, der flyttede til Løgstør for godt 30 år siden, har været på en over 45-årig lang tur i den danske medieverden. Den indfødte vendelbo begyndte sin karriere på det daværende Aalborg Stiftstidende. Herefter tog han turen til København med jobs på bl.a. dagbladet Politiken, TV-Avisen og DR-tv's kulturafdeling. Derefter flyttede han hjem til Nordjylland, hvor har bl.a. har været chef på Nordjyllands Radio og redaktionschef på Aalborg Stiftstidende inden han fik job på TV2/Nord. Her er han i offentligheden nok mest kendt for have- og madprogrammer, men de har kun været en lille del af hans arbejdsområde. Han siger selv at hans "karriere" er et resultat af en lang række tilfældigheder, der lige så godt kunne have givet ham et job som DSB-ansat. Hans foredrag vil især handle om disse tilfældigheder - og de kendte, meget kendte og ukendte personer, han har mødt og arbejdet sammen med. Foredraget afholdes af Hundelev Beboerforening tirsdag den 29. september kl. 19.30 på Hundelev Skole, det koster kr. 50,- inkl. kaffe og kage.
© Copyright 2024