Finansudvalget 2014-15 (2. samling) Aktstk. 154 Offentligt Aktstykke nr. 154 Folketinget 2014-15 (2. samling) 154 Forsvarsministeriet. København, den 18. august 2015. a. Forsvarsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der anvendes op til 144 mio. kr. (prisniveau 2015) i perioden 2015-2016 til anskaffelse af tre 35 mm Close-In Weapons System (CIWS) artilleripjecer til Søværnets eksisterende pulje på seks CIWS systemer med henblik på missionsbestemt at kunne udruste Søværnets støtteskibe og fregatter med CIWS. Udgiften til anskaffelsen af tre 35 mm CIWS artilleripjecer afholdes af den på finansloven opførte bevilling på § 12.13.04 Materielanskaffelser (anlægsbevilling). I indeværende finansår påregnes afholdt ca. 43,3 mio. kr. b. Finansudvalget tiltrådte ved fortroligt aktstykke J af 29. marts 2012, at Forsvaret anvender ca. 172 mio. kr. (prisniveau 2012) i perioden 2012-2016 til opgradering af eksisterende ildledelsesanlæg samt supplerende anskaffelse af to 35 mm CIWS artilleripjecer med henblik på udrustning af Søværnets fregatter. Daværende Forsvarskommando og daværende Forsvarets Materieltjeneste, dvs. nuværende Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, iværksatte i umiddelbar forlængelse heraf opgraderingen af ildledelsessystemerne, mens den supplerende anskaffelse af CIWS pjecer blev udskudt grundet udfordringer med driften af systemet. På baggrund af korrigerende tiltag vurderer Forsvaret, at CIWS driftsstabilitet nu er tilstrækkelig god til, at systemet opfylder de operative behov. Forsvarets erfaringer med systemet har vist, at der af hensyn til værkstedsvedligeholdelsescyklussen er behov for at anskaffe en ekstra pjece, således at der i alt anskaffes tre artilleripjecer. Justeringen af anskaffelsen vurderes at lette brugervedligeholdelse, at kunne understøtte et hensigtsmæssigt produktionsforløb ved Forsvarets Hovedværksteder samt at kunne understøtte den nødvendige uddannelse af teknikere og skibsbesætninger på systemet. Idet der er tale om en ændring i antal artilleripjecer i forhold til tidligere tiltrådte aktstykke J af 29. marts 2012, fremsendes derfor nyt søgende aktstykke. Anskaffelsen af de tre CIWS pjecer planlægges nu i perioden 2015-2016 med fuld operativ ibrugtagning ultimo 2017. Nærværende aktstykke omfatter anskaffelse af tre 35 mm CIWS artilleripjecer, der hermed erstatter anskaffelsen af de to CIWS pjecer, som er omfattet af aktstykke J. Opgraderingen forløber i overensstemmelse med den givne bevilling. AG000661 2 Udgiftsafviklingen forventes at blive som følger: Finansåret 2015: ........................................................................................... Finansåret 2016:............................................................................................ I alt: ................................................................................................................ ca. 43,3 mio. kr. ca. 100,7 mio. kr. 144 mio. kr. Projektets endelige udgiftsfordeling på finansår vil først kunne fastlægges i forbindelse med endelig kontraktindgåelse, men de samlede udgifter på op til 144 mio. kr. (prisniveau 2015) er foreløbigt påregnet afviklet som anført i ovenstående. Der vil kunne forekomme afvigelser i det anførte betalingsafløb afhængigt af kontraheringstidspunkt og endelig fastsættelse af produktions- og leveringsforløb mv. Eventuelle ændringer i totaludgiften på 10 procent eller mere vil blive forelagt Folketingets Finansudvalg. I tillæg til nærværende aktstykke vil der på Forsvarsministeriets driftsbevilling blive afholdt udgifter for ca. 9 mio. kr. (prisniveau 2015) til reservedele og specialværktøj til CIWS pjecerne samt leverandørstøtte, installationsarbejder og rejseudgifter i forbindelse med projektet. Med anskaffelsen af de tre CIWS artilleripjecer estimerer Forsvarsministeriet samlet set at skulle afholde materielrelaterede omkostninger for ca. 278 mio. kr. (prisniveau 2015) fordelt over pjecernes forventede levetid på 30 år. Omkostningerne består af følgende elementer: Anskaffelsesomkostninger, anlægsbevilling: ................................................... Anskaffelsesomkostninger, driftsbevilling: ...................................................... Vedligeholdelse og drift i perioden: ................................................................. 144 mio. kr. ca. 9 mio. kr. ca. 125 mio. kr. Det bemærkes i relation til ovenstående, dels at der generelt knytter sig en vis usikkerhed til de estimerede beløb vedrørende vedligeholdelse og drift, dels at disse omkostninger er aktivitetsafhængige, hvorfor et ændret anvendelsesmønster vil påvirke de estimerede omkostninger. Erhvervsstyrelsen har meddelt, at der pålægges den udenlandske leverandør en forpligtelse til industrisamarbejde på 100 procent af kontraktbeløbet for den supplerende anskaffelse af 35 mm CIWS pjecer samt reservedele og specialværktøj til pjecerne. c. Den foreslåede disposition forudsætter særskilt forelæggelse for Finansudvalget, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.6.11. d. – e. Under henvisning til ovenstående anmoder Forsvarsministeriet herved om Finansudvalgets tilslutning til, at der anvendes op til 144 mio. kr. i perioden 2015-2016 til anskaffelse af tre 35 mm CloseIn Weapons System (CIWS) artilleripjecer til Søværnets eksisterende pulje på seks CIWS systemer med henblik på missionsbestemt at kunne udruste Søværnets støtteskibe og fregatter med CIWS. Udgiften til anskaffelsen af 35 mm CIWS artilleripjecer afholdes af den på finansloven opførte bevilling på § 12.13.04 Materielanskaffelser (anlægsbevilling). I indeværende finansår påregnes afholdt ca. 43,3 mio. kr. (prisniveau 2015). 3 f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 18. august 2015 CARL HOLST / Mikkel Nielsen Østergaard Til Finansudvalget.
© Copyright 2024