Pressemeddelelse Årets mand 2015 – Nicklas Helenius I forbindelse med den internationale sundhedsuge for mænd, Men´s Health Week, der i år har temaet: Unge mænds sundhed og trivsel, gives dette års mandepris til AaB spilleren Nicklas Helenius Det er bestyrelsen i Forum for Mænds Sundhed der i år har valgt at pege på Nicklas Helenius, som en værdig modtager af Men´s Health Week prisen. Prisen gives fordi Nicklas Helenius gennem sin åbenhed omkring sine mentale og følelsesmæssige udfordringer, har været med til at give andre unge mænd håb og mulighed for at også at åbne op og tage imod tilbud om støtte og hjælp. Drengene halter efter pigerne Nicklas Helenius er ikke ene om, at have været igennem en sygdomsperiode, generelt har unge mænd har både større dødelighed af sygdomme og ulykker end de unge kvinder. Og de går markant sjældnere til lægen. Det er heller ikke uden grund at man i Men´s Health Week, der afholdes for 13. gang i uge 24 i Danmark, har valgt at tage temaet unge mænds sundhed og trivsel op. Baggrunden for temaet er alvorlige tal. ”Hver gang der dør 100 kvinder i alderen 15-25 år, dør der langt over 200 mænd i samme alder, og derudover halter de unge mænds brug af sundhedsvæsnet langt efter de unge kvinders”. Ordene kommer fra chefpsykolog og formand i Forum For Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen. En sundheds uge kun for mænd giver mening Mænd lever i gennemsnit kortere end kvinder, de optager flere pladser på hospitalerne, og så går de væsentlig sjældnere til lægen end kvinder. En ny undersøgelse viser, at det mønster allerede er til stede blandt de unge mænd. ”Der er brug for at få nye dialog-basserede former for sundhedsinformationer og sundhedsvæsnet bør gå nye veje med sundhedstilbud, der passer bedre til de unge mænds behov. Det gælder ikke mindst praktiserende læger og kommunale tilbud”, udtaler Svend Aage Madsen. Forum For Mænds Sundhed står bag Men´s Health Week i Danmark. Mere end 50 kommuner, fagforbund, virksomheder og patientforeninger støtter op om ugen. ”Men´s Health Week, er en fantastisk mulighed for mange forskellige aktører i landet, at sætte mænd og deres sundhed på dagsorden. Vi er derfor glade for at så mange igen i år har valgt at bakke op om ugen”, siger næstformand i Forum For Mænds Sundhed, Regitze Siggaard Pressekontakt: Fra Forum for Mænds Sundhed Svend Aage Madsen [email protected] mobil: 26212851 Regitze Siggaard [email protected] mobil: 41624887 Fra AaB Martin Stigaard Skammelsen [email protected] mobil: 25 58 05 90 Brian Andersen [email protected]
© Copyright 2024