1. No category

Dagtilbud
Dagtilbudsstruktur 2015
Høringsoplæg
10. marts 2015
0
Indholdsfortegnelse
Resume – Konklusion ................................................................................................................. 2
Indledning ................................................................................................................................ 6
Den nuværende institutionsstruktur og børnegrundlaget ................................................................ 7
Udvikling i børnetallet ................................................................................................................ 9
Forudsætninger og principper for høringsoplægget ...................................................................... 11
Nybyggeri kontra genanvendelse og renovering .......................................................................... 12
Integrerede institutioner .......................................................................................................... 12
De fysiske rammer .................................................................................................................. 13
Ledelse .................................................................................................................................. 14
Pædagogisk kvalitet ................................................................................................................. 14
Kapitel 1 - Rødekro .................................................................................................................. 16
Kapitel 2 – Aabenraa by og Høje Kolstrup ................................................................................... 19
Aabenraa by ........................................................................................................................... 20
Høje Kolstrup .......................................................................................................................... 26
Kapitel 3 - Tinglev ................................................................................................................... 29
Kapitel 4 - Padborg .................................................................................................................. 32
Kapitel 5 – Stubbæk ................................................................................................................ 35
Bæredygtighedskriterier for landdistrikterne ............................................................................... 37
Økonomisk oversigt ................................................................................................................. 38
Øvrige områder ....................................................................................................................... 39
BILAG 1 – Oplysningsskemaer
Fakta om institutionerne i
Rødekro
Aabenraa,
Høje Kolstrup
Tinglev
Padborg
Stubbæk
BILAG 2 – Diverse bilag
Befolkningsfremskrivning og fødselstal
Indskrevne børn i dagtilbud pr. 30. juni 2014
Nøgletal – Kommunaløkonomisk Forum
BDO’s beredskabskatalog
Acadre 14/30337
1
Resume – Konklusion
Aabenraa Kommune har som gennemsnit meget små daginstitutioner i forhold til andre kommuner.
Hertil kommer, at Aabenraa Kommunes udgifter pr. indskrevet 0-5 årig er blandt de 25% laveste i
Danmark.
Kombinationen af små institutioner, der er relativt dyre bygningsmæssigt (faste omkostninger) og
ledelsesmæssigt, og en forholdsvis lav samlet udgift pr. indskrevet barn bevirker, at resursen til det
pædagogiske arbejde er under pres.
Befolkningsprognosen viser, at Aabenraa Kommune i tiden frem mod 2018/2019 forventer et yderligere
fald i aldersgruppen fra 0 – 5 år på ca. 300 børn.
Hertil kommer, at udviklingen har vist, at der oprettes flere dagtilbudspladser i privat regi.
Med baggrund i Byrådets beslutning tager dette oplæg udgangspunkt i
de endnu ikke realiserede projekter fra den påbegyndte strukturændring i 2012 (Høje Kolstrup,
Tinglev, Padborg og Stubbæk) samt Rødekro og Aabenraa
at beskrive bæredygtighedskriterierne for landdistrikternes institutioner med baggrund i
kvalitet, dækning og økonomi
at realisere den besluttede reduktion / besparelse på 3 mio. kr.
at man ønsker at styrke dagtilbudsområdet med nye anlægsinvesteringer.
Høringsoplægget bygger på, at følgende overordnede principper så vidt muligt tilgodeses i den
fremtidige dagtilbudsstruktur
Institutionerne skal være faglige, ledelsesmæssige og økonomisk bæredygtige
Institutionerne indrettes ud fra en tidssvarende pædagogik
Institutionerne oprettes som integrerede institutioner (vuggestue- og børnehaveafdeling)
Det nuværende personale tilbydes så vidt muligt ansættelse i de nye enheder
Adgangen til børne- og fritidsaktiviteter, kulturelle tilbud samt rekreative områder indgår i
vurderingen af den fremtidige placering
Gerne en central placering i forhold til skolen.
Besparelsen på 3 mio. kr. skal primært søges realiseret ved
o Færre og bedre opdaterede bygninger / institutioner
o En reduktion i de bygningsrelaterede udgifter – f.eks. el, vand, varme, rengøring,
vedligeholdelse af bygninger og arealer, osv.
o Ledelse ved færre institutioner
o Bæredygtighedstillæg
Høringsoplægget beskriver nedenstående områder og indeholder forskellige modeller, hvor ønsket om
at styrke området med nye anlægsinvesteringer er indarbejdet
Rødekro
Modellen bygger på,
at der i Rødekro er 1 integreret institution (vuggestue- og børnehaveafdeling) i Hærvejsskolens
distrikt
at denne placeres ved Hærvejsskolen / Børnehuset Fladhøj
at institutionen forventes at skulle rumme mellem 190 – 250 børn (med baggrund i
børnetallet pr. 30. juni 2014, fødselstal og befolkningsfremskrivning)
Institutionens størrelse gør, at der skal være et særligt fokus på institutionens indretning – ude såvel
som inde – for at sikre, at der er overskuelige og trygge rammer for børnene.
Aabenraa
Modellen bygger på,
at der i Aabenraa er 3 integrerede institutioner (vuggestue- og børnehaveafdeling) i
Kongehøjskolens distrikt
at disse institutioner geografisk placeres i syd, midt og nord
2
2 alternativer
o Model 1 bygger på en anvendelse af eksisterende bygninger (ved om/tilbygning)
o Model 2 inddrager også nybygning af institution(er)
at institutionerne tilsammen forventes at skulle rumme mellem 400 – 450 børn (med baggrund i
børnetallet pr. 30. juni 2014, fødselstal og befolkningsfremskrivning)
at den enkelte institutions størrelse vil variere mellem 100 – 150 børn.
Institutionens størrelse gør, at der skal være et særligt fokus på institutionens indretning – ude såvel
som inde – for at sikre, at der er overskuelige og trygge rammer for børnene.
Høje Kolstrup
Modellen bygger på,
at der på Høje Kolstrup er 1 integreret institution (vuggestue- og børnehaveafdeling) i Høje
Kolstrup Skoles distrikt
at der hermed nyetableres vuggestuepladser (integreret institution) på Høje Kolstrup
2 alternativer
o Model 1 bygger på en anvendelse af eksisterende bygning (ved om/tilbygning) ved
Spiretoppen/afd. Lergård
o Model 2 bygger på en anvendelse af eksisterende bygning (ved om/tilbygning) ved
Spiretoppen/afd. Nyløkke
at institutionen forventes at skulle rumme mellem 140 – 200 børn (med baggrund i
børnetallet pr. 30. juni 2014, fødselstal og befolkningsfremskrivning)
Institutionens størrelse gør, at der skal være et særligt fokus på institutionens indretning – ude såvel
som inde – for at sikre, at der er overskuelige og trygge rammer for børnene.
Tinglev
Modellen bygger på,
at der i Tinglev er 1 integreret institution (vuggestue- og børnehaveafdeling) i Tinglev Skoles
distrikt
at der hermed nyetableres vuggestuepladser (integreret institution) i Tinglev
at denne placeres centralt i forhold til Tinglev Skole
at institutionen forventes at skulle rumme mellem 110 – 150 børn (med baggrund i
børnetallet pr. 30. juni 2014, fødselstal og befolkningsfremskrivning)
Institutionens størrelse gør, at der skal være et særligt fokus på institutionens indretning – ude såvel
som inde – for at sikre, at der er overskuelige og trygge rammer for børnene.
Padborg
Modellen bygger på,
at der i Padborg er 1 integreret institution (vuggestue- og børnehaveafdeling)
at denne placeres i SFO-Stjernens bygninger, som bliver frigivet i forbindelse med
Lyreskovskolens ibrugtagning
at institutionen forventes at skulle rumme mellem 90 – 125 børn (med baggrund i
børnetallet pr. 30. juni 2014, fødselstal og befolkningsfremskrivning)
Institutionens størrelse gør, at der skal være et særligt fokus på institutionens indretning – ude såvel
som inde – for at sikre, at der er overskuelige og trygge rammer for børnene.
Det skal bemærkes, at modellen ikke tilgodeser det overordnede princip om en central placering tæt på
skolen.
Ønskerne til en langsigtet institutionsløsning i Lyreskovskolens distrikt bør søges afdækket i forbindelse
med dialogen i høringsperioden.
Stubbæk
Modellen bygger på,
at der i Stubbæk er 1 integreret institution (vuggestue- og børnehaveafdeling) i Stubbæk
Skoles distrikt
at der sker en tilbygning ved Stubbæk Børnehus, afd. Idun.
Beslutningen er truffet og der er givet en anlægsbevilling på 7,5 mio. kr. til
tilbygningen.
3
Beskrivelse af bæredygtighedskriterierne for landdistrikternes institutioner med baggrund i
kvalitet, dækning og økonomi
Modellen bygger på,
at særtildelingen fortsætter, således at små institutioner uden umiddelbar mulighed for at opnå
strukturfordele kan sikres et økonomisk fundament, indtil der kan skabes strukturer, der sikrer
bæredygtigheden.
at retningslinjerne justeres således, at det kun er små institutioner mellem 25 og 45 børn, der
støttes
at fortsat drift / tildeling af bæredygtighedstillæg for institutioner under 25 børn beror på en
konkret vurdering af institutionens bæredygtighed (fagligt og økonomisk) og fremtid.
Realisering af den besluttede reduktion / besparelse på 3 mio. kr.
Der er i modellerne mulighed for et rationale inden for ledelse, bygningsdrift og bæredygtighedstillæg.
Som det fremgår af nedenstående tabel, er der i de beskrevne områder p.t. 15 ledere / institutioner
fordelt på 23 bygninger.
Modellerne indebærer mulighed for, at der vil være 8 ledere / institutioner fordelt på 8 bygninger –
altså en reduktion på 7 ledere og 15 bygninger – dog med en væsentlig anlægsinvestering i nye
bygninger / m2.
Herudover er der mulighed for at reducere bæredygtighedstillægget som følge af, at institutionerne
bliver større.
Et muligt rationale kan (afhængigt af
Ledelse
fra 15 – 8
Bygningsdrift
fra 23 – 8
Bæredygtighedstillæg
fra 10 – 6
I alt
model og konkrete forhold) f.eks. se således ud
ca. 1,4 mio. kr.
ca. 1,5 mio. kr.
ca. 0,1 mio. kr.
ca. 3,0 mio. kr.
Der vil efterfølgende skulle laves en konkret beregning med baggrund i de faktuelle forhold.
Rationalet vil først kunne opnås i takt med implementering af strukturen.
Konklusion
For en samlet anlægsinvestering i størrelsesorden 92-141 mio. kr. vil man bl.a. kunne opnå
En besparelse på 3 mio. kr. årligt, primært på bygningsudgifter og ledelse
Fagligt-, ledelsesmæssigt- og økonomisk bæredygtige institutioner
At forældrebetalingen reduceres
At der sker en markant bygningsopdatering
Mulighed for bedre service – f.eks. åbningstid
Bedre vilkår for det pædagogiske arbejde med børnene
Bedre mulighed for specialisering – herunder arbejdet med inklusion
Bedre kapacitetsudnyttelse – bygningsmæssigt og personalemæssigt (ydertidspunkter, sygdom
m.v.)
Flere småbørnspladser = flere valgmuligheder
4
Bedre forhold for medarbejderne
Bedre rammer for uddannelse af nye pædagoger (Uddannelse af pædagoger sker på UCSyd i
bl.a. Aabenraa)
5
Indledning
Baggrunden for dette oplæg er Byrådets budgetvedtagelse for 2015 – 2018 af 8. oktober 2014.
Byrådet besluttede her følgende
”Den påbegyndte strukturændring på dagtilbudsområdet suppleres med yderligere analyse i 2015 med
henblik på at klarlægge Aabenraa Kommunes fremtidige dagtilbudsstruktur i Rødekro og Aabenraa
samt beskrive bæredygtighedskriterierne for landdistrikternes institutioner med baggrund i kvalitet,
dækning og økonomi.
Parterne ønsker at styrke dagtilbudsområdet med nye anlægsinvesteringer og halvdelen af et eventuelt
strukturprovenu skal forblive på området.”
Som en del af ovenstående er der i budgettet besluttet en reduktion/besparelse på 3 mio. kr. årligt fra
2016 og frem.
Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte den 2. december 2014 følgende overordnede tids- og
procesplan for arbejdet med byrådets budgetbeslutning.
Dagtilbudsstruktur 2015 – Overordnet tids- og procesplan
Budgetvedtagelse med beslutning om, at der i 2015 skal udarbejdes et
strukturoplæg på dagtilbudsområdet, der med virkning fra 2016 giver et
samlet rationale på 3 mio. kr. årligt
9. oktober 2014 –
Indsamling af oplysninger og udarbejdelse af temaoplæg/strukturoplæg
28. januar 2015
2. december 2014
Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af tids- og procesplan
December 2014
Dialogmøde med parter og interessenter fra Aabenraa by og Høje Kolstrup,
herunder de faglige organisationer
13. Januar 2015
Eventuel orientering om status på processen i Børne- og Uddannelsesudvalget
5. februar 2015
Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af temaoplæg/strukturoplæg til
byrådets temamøde
25. februar 2015
Temamøde i byrådet
10. marts 2015
Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af høringsoplæg
13. marts –
Strukturoplæg sendes i høring blandt høringsberettigede parter
27. april 2015
Marts/april 2015
Behandling af oplæg i område MED/lokal MED
Marts/april 2015
Dialogmøde mellem bestyrelser og Børne- og Uddannelsesudvalget
12. maj 2015
Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af strukturoplæg med høringssvar
27. maj 2015
Godkendelse af strukturoplæg i byrådet.
28. maj –
Detailplaner, herunder udarbejdelse af implementeringsplan for de af byrådet
31. december 2015 besluttede initiativer
Fra januar 2016
Implementering af dagtilbudsstrukturen i henhold til implementeringsplanerne
8. oktober 2014
6
Den nuværende institutionsstruktur og børnegrundlaget
Aabenraa Kommune har som gennemsnit meget små daginstitutioner i forhold til andre kommuner.
I forbindelse med byrådets budgetbehandling for 2015 – 2018 foretog revisionsfirmaet BDO en analyse
af bl.a. dagtilbudsområdet. I analysen konkluderede BDO bl.a.
At Aabenraa Kommune i sammenligning med de øvrige kommuner har få indskrevne børn pr.
institution
At 15 institutioner har under 57 børn (gennemsnitligt antal børn pr. institution blandt
sammenligningskommunerne)
Revisionsfirmaet BDO’s tal fremgår af nedenstående figur
Helt aktuelt har KL udgivet de seneste nøgletal for 2013 (Kommunaløkonomisk Forum 2015 – alle
KL´s tal for dagtilbudsområdet er medtaget i bilagsdelen), hvoraf det bl.a. fremgår, at Aabenraa
Kommunes aldersintegrerede institutioner gennemsnitlig har indskrevet 46 børn, hvilket placerer
Aabenraa Kommune på en plads som nr. 91 ud af 98 kommuner
Hvor store er jeres aldersintegrerede institutioner? (uddrag)
Hertil kommer, at Aabenraa Kommune har forholdsvis lave udgifter pr. indskrevet 0-5 årig nemlig
73.202 kr., som placerer kommunen på en 21 plads ud af 98 kommuner
Hvad koster det at passe et barn i din kommune? (uddrag)
7
Kombinationen af små institutioner, der er relativt dyre bygningsmæssigt (faste omkostninger) og
ledelsesmæssigt, og en forholdsvis lav samlet udgift pr. indskrevet barn bevirker, at resursen til det
pædagogiske arbejde er under pres.
Samtidig fremgår det også af KL´s tal, at kommunen har landets 16. højeste andel af
pædagoguddannet personale på dagtilbudsområdet. Sammenligningstallene ses her
Hvad er andelen af pædagoguddannet personale i din kommune? (uddrag)
Af KL´s tal fremgår endvidere, at Aabenraa Kommune har landets 3. højeste dækningsgrad (andel af
alle børn optaget i dagtilbud). Sammenligningstallene fremgår af nedenstående tabel
Hvad er dækningsgraden i din kommune? (uddrag)
8
Udvikling i børnetallet
Der har siden 2009 været et faldende fødselstal, hvor det toppede med 623 fødsler til 2014, hvor der
blev født 497 børn. Udviklingen illustreres i nedenstående tabel (kilde: sundhedsplejen)
Antal fødsler 2007 - 2014
En nærmere analyse af fødselstallene viser, at udviklingen i antallet af fødsler er forskellig i de enkelte
områder.
Sundhedsplejens opgørelser (opgjort på baggrund af de tidligere skoledistrikter) viser følgende
udvikling.
Fødsler 2007 – 2014 fordelt på områder
Områder
2007
2008
2009
30
28
21
Bolderslev
29
29
45
Bylderup
32
29
22
Felsted
8
13
7
Genner
25
18
14
Hellevad
26
27
30
Hjordkær
14
11
16
Hovslund
78
72
74
Hærvejen
40
24
40
Høje Kolstrup
20
25
29
Kliplev
18
12
16
Kollund
95
109
115
Kongehøj
82
75
80
Lyreskov
29
42
34
Løjt
6
3
3
Ravsted
22
28
21
Stubbæk
26
45
44
Tinglev
21
21
12
Varnæs
I alt
601
611
623
2010
25
27
21
6
12
31
12
71
41
24
14
92
62
31
10
41
38
19
2011
23
28
18
2
14
28
6
66
40
21
10
95
81
33
8
21
37
11
2012
20
22
25
9
17
30
7
65
50
23
13
84
66
36
12
15
44
14
2013
19
26
25
5
14
19
9
69
49
19
7
66
61
30
16
26
37
13
2014
27
23
16
8
8
14
5
72
41
24
6
64
82
39
8
17
37
6
Gennemsnit
24
29
24
7
15
26
10
71
41
23
12
90
74
34
8
24
39
15
577
542
552
510
497
564
Kilde: Aabenraa Kommunes Sundhedspleje
Befolkningsprognosen frem mod 2018/2019 forventer et yderligere fald i aldersgruppen fra 0 – 5 år på
ca. 300 børn, hvorefter udviklingen vender til en svag stigning således, at børnetallet i 2023/2024 er
på samme niveau som nu.
I 2030 forventes børnetallet at være ca. 200 over det nuværende.
Befolkningsfremskrivning 2014 - 2030
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken
Aabenraa 0 år
1 år
2 år
3 år
4 år
5 år
I alt
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
506 522 519 521 528 542 560 579 591 599 602 603 602 599 596 592 589
548 515 530 527 529 537 550 570 589 602 610 613 614 613 611 608 605
575 551 518 532 530 533 540 553 573 592 606 614 618 619 619 616 613
613 581 558 526 539 537 540 548 562 582 601 615 623 627 629 629 627
640 616 583 560 528 541 539 543 550 565 584 604 618 627 631 632 632
638 648 625 591 569 537 549 548 551 559 573 593 614 629 637 642 643
3.520 3.433 3.333 3.257 3.223 3.227 3.278 3.341 3.416 3.499 3.576 3.642 3.689 3.714 3.723 3.719 3.709
På grund af afrundinger vil summering af alle aldre i tabellen afvige fra hele kommunens folketal.
9
Børnetallet i de kommunale og selvejende dagtilbud påvirkes af antallet af børn i aldersgruppen,
dækningsgraden samt søgningen til dagtilbudspladser i privat regi.
Herudover påvirkes det af udviklingen i antallet af grænsegængere (børn af forældre, bosat i Tyskland;
men med arbejde i Danmark). Pr. 30.6.2014 var der indskrevet 12 pendlerbørn i kommunale og
selvejende institutioner (8 børn i alderen 0-2 år og 4 børn i alderen 3-5 år).
10
Forudsætninger og principper for høringsoplægget
Undersøgelser viser, at gode dagtilbud kan have afgørende betydning for, hvordan børn klarer sig på
længere sigt. Børn, der har gået i dagtilbud af høj kvalitet, får meget ud af skolen, nærmest uanset
hvor god skolen er. God kvalitet i dagtilbud gør en positiv forskel for børnene, og jo højere kvaliteten
er, jo større gevinst får børnene af at gå i dagtilbud. God kvalitet består både af det, Edward Melhuish
kalder ”strukturelle faktorer” som fx normering, pladsforhold og personalets uddannelsesniveau og
”processuelle faktorer”, der knytter sig til dagtilbuddets pædagogiske praksis. Hvis den strukturelle
kvalitet er høj, er den processuelle kvalitet det sandsynligvis også. Den strukturelle kvalitet sætter
nogle rammer, men det er det pædagogiske personale, der udfylder dem1.
Høringsoplægget er udarbejdet på baggrund af Byrådets budgetbeslutning for 2015-2018 og tager
udgangspunkt i
de endnu ikke realiserede projekter fra den påbegyndte strukturændring i 2012 (Høje Kolstrup,
Tinglev, Padborg og Stubbæk) samt Rødekro og Aabenraa
at beskrive bæredygtighedskriterierne for landdistrikternes institutioner med baggrund i
kvalitet, dækning og økonomi
at realisere den besluttede reduktion / besparelse på 3 mio. kr.
at man ønsker at styrke dagtilbudsområdet med nye anlægsinvesteringer.
Høringsoplægget bygger på, at følgende overordnede principper så vidt muligt tilgodeses i den
fremtidige dagtilbudsstruktur
Institutionerne skal være faglig-, ledelsesmæssig og økonomisk bæredygtige
Institutionerne indrettes ud fra en tidssvarende pædagogik
Institutionerne oprettes som integrerede institutioner (børnehave- og vuggestueafdeling)
Det nuværende personale tilbydes så vidt muligt ansættelse i de nye enheder
Adgangen til børne- og fritidsaktiviteter, kulturelle tilbud samt rekreative områder indgår i
vurderingen af den fremtidige placering
Gerne en central placering i forhold til skolen.
Besparelsen på 3 mio. kr. skal primært søges realiseret ved
o Færre og bedre opdaterede bygninger / institutioner
o En reduktion i de bygningsrelaterede udgifter – f.eks. el, vand, varme, rengøring,
vedligeholdelse af bygninger og arealer, osv.
o Ledelse ved færre institutioner
o Bæredygtighedstillæg
Høringsoplægget tager udgangspunkt i børnetallet pr. 30. juni 2014, da der på det tidspunkt af året er
flest indskrevne børn i daginstitutionerne, antal fødsler og befolkningsfremskrivningen 2014-2030 fra
Danmarks statistik.
I beskrivelserne under de enkelte områder, er der i flere tilfælde forskellige modeller, som også
anlægsmæssigt er forskellige. Prisen for at anlægge en institutionsplads svinger meget afhængigt af
serviceniveau (antal m2 pr. barn), byggestil, grundomkostninger, institutionsstørrelse, aldersgruppe,
udenomsarealer, tidspunkt for byggeri og meget andet. De anførte priser til anlæg tjener derfor alene
til at give et fingerpeg om udgiftsniveau til brug for en drøftelse.
Der skal i forbindelse med konkretiseringen foretages en revurdering af udviklingen og det forventede
børnetal, der kan danne grundlag for omfanget af de enkelte projekter.
Det er vigtigt, at processen sikrer gode overgange for børn og personale og at der i tidsplanen er afsat
tid til dialog med de implicerede forældre/bestyrelser/parter. August er ”skiftemåned” for
børnehavebørn til skole/SFO og kan derfor være et naturligt udgangspunkt.
1
EPPSE-studiet – et engelsk studie af dagtilbuds betydning for børns læring og udvikling og om betydningen varer ved, når
børnene bliver større (1997-2013), her i Danmarks Evalueringsinstituts nyhedsbrev 27. juni 2012: Engelsk studie: Gode
dagtilbud vaccinerer mod dårlige skoler.
11
Nybyggeri kontra genanvendelse og renovering
Det kan ofte være rationelt eller nærliggende at genanvende eksisterende bygninger, renovere og
bygge om, set i relation til at bygge helt nyt.
Ud fra et totaløkonomisk synspunkt bliver forskellen stadig mindre og mindre, Det vil sige, når man ser
på alle udgifter, der er forbundet med en bygning fra de første tanker og ideer opstår til den rives ned
og grunden klargøres til en ny bygning eller anden anvendelse.
Dette skyldes mange omstændigheder, men primært at der i forbindelse med større ombygninger og
renoveringer skal overholdes nye myndighedskrav til bl.a. energiforbrug.
Vedligeholdelsesudgifterne ved at drive ældre bygninger er selvfølgelig også væsentlig højere end ved
nye bygninger, hvor der fx er mulighed for at anvende bygningsmaterialer, der medfører lavere
vedligeholdelsesudgifter.
Med andre ord så er skæringspunktet for kurverne, der udtrykker totaløkonomien og omkostningerne
ved anvendelsen af henholdsvis en renoveret bygning og en nybygning, rykket meget tættere på
ibrugtagningstidspunktet.
For at opnå kvalitet, ensartethed og sammenhæng når der planlægges nye daginstitutionsbyggerier, vil
det være hensigtsmæssigt, at dette sker med udgangspunkt i forud fastlagte proces- og
programmeringsmæssige rammer. Disse kan udformes som konkrete vejledninger, retningslinjer,
eksempler, krav og forslag og bør være en del af udbudsgrundlaget, uanset om de enkelte
anlægsopgaver udbydes i fx totalentreprise eller om der afholdes projektkonkurrencer med
efterfølgende entrepriseudbud.
Der findes en hel del let tilgængelige erfaringsopsamlinger, retningslinjer og værkstøjer, der kan danne
grundlage for udformningen af en konkret model for programmeringen af nye daginstitutionsbyggerier i
Aabenraa Kommune.
Et sådant modelprogram skal både være meget konkret og kravs specifikt, samtidig med, at det er
rummeligt nok til, at der er mulighed for at tage hensyn til de særlige forhold, der vil være omkring
hver enkelt institution og hvert enkelt sted. Et modelprogram skal tillige tage udgangspunkt i de
generelle planlægningsmæssige forhold fx Fremtidens Købstad, sundhedsplaner m.v.
Prisen for at anlægge en institutionsplads svinger meget og afhænger bl.a.
Ønsket serviceniveau (hvor meget plads pr. barn?) Bygningsreglementets minimumskrav er 3 m2
frit gulvareal til 0-2 års børn og 2 m2 til 3-5 års børn. Det vurderes hverken hensigtsmæssigt eller
visionært, at den fremtidige bygningskapacitet baserer sig på Bygningsreglementets
minimumskrav. Det anbefales, at de fysiske rammer udformes, så de understøtter børnemiljøet og
det pædagogiske arbejde, herunder arbejdet med inkluderende miljøer samt sikrer børnenes
trivsel, udvikling og læring.
Byggestil, grundomkostninger, institutionsstørrelse, aldersgruppe, udenomsarealer, tidspunkt for
byggeri og meget andet
En 150 børns institution vil koste i størrelsesorden 20 – 25 mio. kr. at anlægge (130.000 kr. –
160.000 kr. pr. plads)
I eksisterende bygninger er anlægsudgiften lavere
Ved væsentlige om og tilbygninger af institutioner skal der samtidig ske en opdatering af eksisterende
bygning for at opfylde kravene i Bygningsreglementet.
Integrerede institutioner
Oplægget indeholder et princip om, at institutionerne oprettes som integrerede institutioner
(børnehave- og vuggestueafdeling) og dermed også større institutioner.
Det er hensigten, at de integrerede institutioner skal efterleve ønsket om pædagogisk, ledelsesmæssig
og økonomisk bæredygtighed. Integrerede institutioner kan rumme muligheder for fleksibilitet,
genkendelighed, sammenhæng og samarbejde gennem en længere årrække.
12
Større institutioner rummer potentiale for
flere forskellige kompetencer i en personalegruppe, der kan bringes i spil i hele institutionen, hvilket
kan give et bredere perspektiv på børn og pædagogiske tiltag samt mulighed for faglig sparring –
forudsat, at der fortsat er en høj grad af uddannet personale samt muligheder for
videreuddannelse2
mulighed for fleksibilitet i personaleressourcerne, kan bl.a. give mulighed for mere robusthed ved
sygdom og andet fravær, fx kursus og efteruddannelse
mulighed for at danne ad hoc-børnegrupper i forhold til forskellige pædagogiske tiltag, det kan
være på tværs af køn, alder, særlige udfordringer, grupper for kommende skolebørn m.m.
tid og rum for ledelse, såvel i forhold til økonomi og administration, strategi, personaleledelse og
pædagogiske ledelse
Bedre udnyttelse af personaleressourcerne i ”ydertidspunkterne” og derved en styrkelse af
personaledækningen på de øvrige tidspunkter eller mulighed for udvidet åbningstid
En integreret institution modtager børn i alderen 0-6 år. For at tilgodese de forskellige aldersgrupper
indeholder den integrerede institution både vuggestue- og børnehaveafdeling.
For at sikre en god overgang for børnene, et kompetent og fagligt personale og den erfaring og viden,
der er inden for de forskellige aldersgrupper m.v. forudsættes det, at de berørte medarbejdere så vidt
muligt får tilbud om ansættelse i de nye enheder.
De fysiske rammer
Ved etablering af nye institutioner - enten ved ombygning af eksisterende forhold eller ved nybygning vurderes det af stor betydning, at de fysiske rammer understøtter børnemiljøet og det pædagogiske
arbejde, herunder arbejdet med inkluderende miljøer samt sikrer børns trivsel, udvikling og læring.
Flere studier har vist, at der er sammenhæng mellem kvaliteten i det fysiske og sociale læringsmiljø,
som barnet færdes i, og barnets læring og udvikling. Rummene skal danne rammer om og invitere til
gode læringsoplevelser. En forudsætning for, at det lykkes, er, at rum og indretning indgår som
væsentlige elementer i de pædagogiske overvejelser og valg i daginstitutionerne, såvel inde som ude.
Der er en række forhold, der har betydning for samspil og børnenes erfaringsmuligheder.
Det er vigtigt at
rummene giver mulighed for, at man kan gruppere sig, så rummene danner rammer for aktiviteter
med mange, mindre grupper, to og to samt enkeltvis
have en uforstyrret leg eller aktivitet samt mulighed for at have aktiviteter i høj og lav skala,
forstået som henholdsvis højt og lavt lydniveau og bevægelse i stor og lille udfoldelse
rummene er indrettet med mulighed for, at alle børn kan finde aktiviteter og mulighed for leg
svarende til alder, køn og interesse
børnene har adgang til gode rum og materialer, der er klargjort til børnenes lege og aktiviteter.
der er god fordeling af voksne og børn
rummene er lette at læse, så børnene ved, hvilken adfærd, der forventes, og hvad det er muligt at
gøre3
Flere små rum og direkte udgang til legepladsen giver gode muligheder for at fordele børnene i mindre
grupper, så der er mere ro til lege og aktiviteter, hvilket har positiv betydning for den pædagogiske
2
Mogens Nygaard Christoffersen, Anna-Katharina Højen-Sørensen og Laura Laugesen (2014): Daginstitutionens betydning for
børns udvikling. En forskningsoversigt 14:23. SFI Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI)
3
Charlotte Ringsmose og Grethe Kragh-Müller (2014): KIDS - Kvalitetsudvikling i daginstitutioner. Dansk Psykologisk Forlag
13
kvalitet. Undersøgelser viser, at det er vanskeligt at udnytte gangarealer, store fællesrum og
værksteder, fordi det kræver mere personale og en høj grad af logistik og planlægning.4
De fysiske rammer kan endvidere have betydning for at nedsætte risikoen for unødig sygdom, idet
pladsmangel er fundet at øge smitterisikoen og må antages at kunne have konsekvenser for børnenes
hørelse og stressniveau, idet støjniveauet i et forbløffende stort antal institutioner har vist sig at være
alt for højt i forhold til Arbejdstilsynet bekendtgørelse. Derudover er det kendt, at dagpasning øger
risikoen for sygdom, særligt for vuggestuebørn5.
I øvrigt kan nybyggeri give gode muligheder for brobygning og samarbejde ved fx at indtænke
legestue til dagplejebørnene, inkluderende miljøer og en central placering i nærheden af skolen.
Ledelse
Ledelsesmæssigt bæredygtige institutioner giver mulighed for og fordrer
Ledelse, der har personlige, faglige og uddannelsesmæssige forudsætninger for ledelse
Pædagogisk, strategisk, personalemæssig, økonomisk og administrativt overblik
Behov for kontinuerlig kompetenceudvikling
Muligheder for sparring
Kompleksiteten i store institutioner kræver en høj grad af struktur, samt mere tid til møder og
planlægning både for ledere og pædagoger. Den stramme struktur er nødvendig for at få institutionen
til at hænge sammen, men det er vigtigt, at lederen ikke alene fokuserer på struktur og at ”strukturen
er loven”. Undersøgelser af den pædagogiske kvalitet tyder på, at det er uhensigtsmæssigt, hvis den
pædagogiske ledelse får for lidt plads. Når en leder veksler mellem at være leder og kollega, giver det
gode muligheder for en tæt kontakt til personalet, gode muligheder for en løbende dialog, og en høj
grad af fleksibilitet i forhold til at implementere nye tiltag. Et godt kendskab til pædagoger, forældre og
børn giver bedre mulighed for at planlægge den pædagogiske dagligdag, supervisere personalet og
opnå et tæt forældresamarbejde6.
Pædagogisk kvalitet
For at sikre kvalitet og pædagogisk bæredygtighed bør der værnes om og udvikles tiltag, der
understøtter høj kvalitet i daginstitutionerne. Et fokus på høj kvalitet kan ifølge Heckman betragtes
som en væsentlig samfundsinvestering7.
Faktorer, der har betydning for kvaliteten
Kvalitativ interaktion mellem barn og voksen
Uddannet personale
Videreuddannelse af personale
Inddragelse af forældrene
Strukturelle parametre
Normering
Gruppestørrelse8
4
Charlotte Ringsmose og Grethe Kragh-Müller (2015): Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner – en rapport om
børns trivsel, læring og udvikling i store og små daginstitutioner. Udgivet af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus
Universitet.
5
Se note 2
6
7
Se note 4
Heckman, her i ”se note 2”
8
Se note 2
14
En netop udkommet dansk forskningsrapport om børns trivsel, læring og udvikling i store og små
daginstitutioner, konkluderer, at ”der er en række udfordringer i store daginstitutioner i forhold til at
udvikle pædagogisk kvalitet, og dermed give børnene gode muligheder for trivsel, læring og
udvikling”9.
Rapporten beskriver en række forhold i store og små institutioner, der har betydning for den
pædagogiske kvalitet.
Høringsoplægget indbefatter etablering af større institutioner. Rapportens opmærksomhedspunkter bør
derfor indgå i overvejelserne og inddrages i den videre proces.
Nedenfor beskrives nogle af de forhold, der har betydning for den pædagogiske kvalitet og dermed
børns trivsel, læring og udvikling.
Undersøgelser viser, at det at have et nært kendskab til børnene og betragte dem som små individer
og ikke blot som en del af en gruppe, har betydning for kvaliteten. Det er en pædagogisk kvalitet, at
pædagogerne kan opnå den personlige kontakt og nærhed i relationen til børnene. Dette er særligt
vigtigt for de mindste børn, udsatte børn og børn med særlige behov.
Der skal være særlig opmærksomhed på at opbygge en fælles kultur i institutionen på tværs af
afdelingerne så pædagogiske målsætninger kan udmøntes i praksis.
Ifølge rapporten er det ”et problem, hvis strukturen er for stram og bliver vigtigere end pædagogikken,
fordi forskning viser, at det har betydning for børnenes muligheder for trivsel, læring og udvikling, at
strukturen ikke er for stram, men derimod fleksibel, så der er ”mulighed for at skabe forbindelse
mellem børnenes betydninger, interesser og legeaktiviteter, og de vokseninitierede aktiviteter og
pædagogiske målsætninger”10. Forskning viser, at børn lærer og udvikler sig bedre i en sådan fleksibel
struktur, end når der er tale om stramt strukturerede aktiviteter, som den voksne gennemfører uden at
tage udgangspunkt i eller ændre aktiviteten i forhold til børnenes behov og interesser11.
Ved etablering af store institutioner er det således vigtigt bl.a. at henlede opmærksomheden på
ovennævnte forhold – relationen mellem voksen-barn, samspil præget af nærvær, fælles kultur og
udmøntning af pædagogiske mål og at balancere mellem struktur og pædagogiske overvejelser, for at
opnå pædagogisk kvalitet.
Rapporten fra Ringsmose og Kragh-Müller peger på, at man i praksis kan imødegå de udfordringer, der
ligger i arbejdet i store institutioner ved at
de enkelte stuer/mindre afdelinger skal være helt adskilte og fungere som en institution i
institutionen – fysisk adskilt, med egne pædagoger og egen legeplads.
pædagogerne ikke skal flyttes rundt mellem stuerne på institutionen og stuerne ikke skal slås
sammen. Det har stor betydning, at ledelsen prioriterer den opgave ledelsesmæssigt, der handler
om at sørge for, at de pædagogiske målsætninger når helt ud i den pædagogiske praksis i
hverdagen. Dette kræver bl.a. ledelsens tilstedeværelse på de enkelte stuer, videreuddannelse og
supervision af personalet.
9
Se note 3
10
11
Cecchin 2015, her i ”se note 4”
Sommer 2015, her i ”se note 4”
15
Kapitel 1 - Rødekro
Oversigt over institutionerne i Rødekro
Institution
Børnehaver
Børnehuset Rødekro
Afd. Solsikken
Afd. Rødekro Danske Bhv.
Integrerede institutioner
Børnehuset Fladhøj
Deutscher Kindergarten
Apenrade afd. Rothenkrug
Adresse
Institutionstype
Kommunal
Løkkegårdsvej 52
Østergade 40
Skovbrynet 4
Østergade 49
Kommunal
Privat
16
Rødekro
I Hærvejsskolens distrikt er der 1 integreret institution (0-6 år) og en børnehave (3-6 år) på to
matrikler, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af hinanden.
Herudover er der en afdeling af 1 privatinstitution.
Faktuelle data om institutionerne i Hærvejsskolens distrikt
Børnetal pr. 30. juni 2014
Institution:
Børnehuset Fladhøj
Børnehuset Rødekro afd. Rødekro
Dk. Bh.
Børnehuset Rødekro afd. Solsikken
Børnehuset Rødekro afd.
Grankoglen
I alt
0-2 år
10
0
3-5 år
104
39
I alt
114
39
0
0
43
0
43
0
10
186
196
Bygningsoplysninger
326,77
155,94
m2 excl.
fælles
272,63
110,24
Årlige
driftsudg.
401.810
0
Årlig
termin
0
0
Ejendoms
vurd.
ej.spec.
2.225.000
158,10
127,01
158,10
93,39
641.130
0
0
0
1.300.000
1.050.000
767,82
634,36
1.042.940
0
4.575.000
Udnyttet
%*)
87,30
70,75
Overskyd.
m2*)
34,63
32,24
2
Institution:
m incl.
fælles
Børnehuset
Børnehuset
Dk.Bh.
Børnehuset
Børnehuset
Grankoglen
I alt
Fladhøj
Rødekro afd. Rødekro
Rødekro afd. Solsikken
Rødekro afd.
Institution:
Kapacitet – udnyttelse
Nuværende struktur
Børn pr.
m2
m2 til
*
30.6.2014
behov )
rådighed
114
238,00
272,63
39
78,00
110,24
Børnehuset Fladhøj
Børnehuset Rødekro afd. Rødekro
Dk. Bh.
Børnehuset Rødekro afd. Solsikken
43
86,00
158,10
54,40
72,10
Børnehuset Rødekro afd.
0
0,00
93,39
0,00
93,39
Grankoglen
I alt
196
402,00
634,36
63,37
232,36
*
) Beregning baseret på Bygningsreglementets minimumskrav: 3 m2 til 0-2 års børn og 2 m2 til 3-5 års børn
Politiske beslutninger vedr. Rødekro
Byrådet godkendte i 2012 ”at der udarbejdes en økonomisk oversigt over anlægsudgifter og forventede
fremtidige driftsomkostninger ved at samle de 3 afdelinger i Børnehuset Rødekro på én matrikel”.
Efterfølgende har Skole- og Dagtilbudsudvalget den 9. april 2013 godkendt, ”at anlægsønsket på
17,8 mio. kr. (indeks 2013) til nybyggeri af integreret institution i Rødekro indgår i udvalgets prioriteringer
af anlægsbudgettet for 2016 og frem.”
(Den ene af afdelingerne i Børnehuset Rødekro (Grankoglen) er udfaset i 2014 på grund af faldende børnetal).
17
Model Rødekro
Modellen bygger på,
at der i Rødekro er 1 integreret institution (vuggestue- og børnehaveafdeling) i
Hærvejsskolens distrikt
at denne placeres ved Hærvejsskolen / Børnehuset Fladhøj
at institutionen forventes at skulle rumme mellem 190 – 250 børn (med baggrund i
børnetallet pr. 30. juni 2014, fødselstal og befolkningsfremskrivning)
Bygninger og institutioner
I modellen er der 1 integreret institution (vuggestue- og børnehaveafdeling) i Hærvejsskolens distrikt.
Institutionen er placeret ved Hærvejsskolen.
Ændringer
Børnehuset Rødekro og Børnehuset Fladhøj omdannes til 1 integreret institution til børn i alderen 0-6
år, med både vuggestue- og børnehavebørn.
Oplægget har sammenhæng med et forslag fra de 2 institutionsbestyrelser og det er en ændring i
forhold til den tidligere politiske beslutning, om 2 integrerede institutioner i Rødekro.
Yderligere konsekvenser
Afhængigt af forældrenes valg kan ændringen få betydning for dagplejens dimensionering.
Følgende bygninger udfases
Børnehuset Rødekros bygning på Løkkegårdsvej 52 – er ejet af Aabenraa kommune
Børnehuset Rødekros bygning på Østergade 40 – er ejet af Aabenraa kommune
Børnehuset Rødekros bygning på Grønningen (Grankoglen) er tidligere udfaset
Både Børnehuset Rødekro og Børnehuset Fladhøj er kommunale institutioner.
Institutionens størrelse gør, at der skal være et særligt fokus på institutionens indretning – ude såvel
som inde – for at sikre, at der er overskuelige og trygge rammer for børnene.
Placering af institutionen ved Hærvejsskolen vil være med til at styrke sammenhængen mellem
dagtilbuddet og skolen og give en bedre mulighed for fælles udnyttelse af faciliteterne og udearealerne.
Afledt rationale
Der vil være et rationale på ledelse og bygningsdrift, fordi modellen indebærer, at der vil være 1
leder/institution fordelt på 1 bygning/matrikel – altså en reduktion på 1 leder og 3 bygninger – dog
med en væsentlig anlægsinvestering i (til)bygning/m2.
Færre og bedre opdaterede bygning(er) vil samtidig medføre et rationale på de bygningsrelaterede
udgifter – fx el, vand, varme, rengøring, vedligeholdelse af bygninger og arealer.
Anlæg/investeringer
Et overslag over anlægsudgifterne til en (til/om)bygning ved Børnehuset Fladhøj og Hærvejsskolen vil
være i størrelsesordenen 20-25 mio. kr.
Inden der udarbejdes et endeligt projekt for byggeriet, skal der foretages en revurdering af udviklingen
og det forventede børnetal, der kan danne grundlag for omfanget af det endelige projekt.
Tidshorisont/forudsætninger
Implementeringen og udbygningen kan med fordel indgå som en del af byggeprojektet på
Hærvejsskolen.
18
Kapitel 2 – Aabenraa by og Høje Kolstrup
Oversigt over institutionerne
Institution
Vuggestuer
Vuggestuen Fjordløkke
Vuggestuen Kernehuset
Børnehaver
Kongehøjens Børnehave
Nygade Børnehave
Aabenraa Børnehus
Børnehuset Akeleje
Engsig Børnehave
Integrerede institutioner
Børnehuset Bakkebo
Deutscher Kindergarten
Apenrade afd. Margrethenweg
i Kongehøjskolens distrikt
Adresse
Institutionstype
Fjordløkken 1
Dr. Margrethes Vej 3
Selvejende / FDDB
Selvejende / FDDB
Sandved 45
Nygade 45
Borgmester Finks gade 17
Blegen 39
Engsig 4
Selvejende / FDDB
Selvejende / FDDB
Selvejende / FDDB
Privat
Privat
Præsteskoven 40
Dr. Margrethes Vej 5
Kommunal
Privat
Oversigt over institutioner i Høje Kolstrup Skoles distrikt
Institution
Adresse
Børnehaver
Spiretoppen
Afd. Nyløkke 17 og
Afd. Lergård 2
Nørrevangs Børnehave
Integrerede institutioner
Børnehuset Evigglad ApS
Den Frie Naturbørnehave
Deutscher Kindergarten
Apenrade afd. Jürgensgaard
Institutionstype
Selvejende / FDDB
Nørrevang 4
Selvejende / FDDB
Kresten Philipsens Vej 15
Bjerggade 26
Jørgensgård 5
Privat
Privat
Privat
19
Aabenraa by og Høje Kolstrup
Aabenraa by og Høje Kolstrup er opdelt i to skoledistrikter med henholdsvis Kongehøjskolen og Høje
Kolstrup Skole og bør derfor også i dagtilbudssammenhæng ses i to distrikter – dog med en fleksibel
kapacitetsudnyttelse de to distrikter imellem.
I de to skoledistrikter er der 5 privatinstitutioner fordelt på 6 matrikler.
Der er i det følgende to modeller som forslag til en fremtidig dagtilbudsstruktur i Aabenraa by og to
modeller for Høje Kolstrup.
Aabenraa by
I Kongehøjskolens distrikt, er der 2 vuggestuer (0-2 år), 3 børnehaver (3-6 år) og 1 integreret
institution (0-6 år). Hjelmrode Børnehave har ændret navn til Kongehøjens Børnehave. Institutionerne
er fordelt på 6 matrikler. Herudover er der i området en afdeling med 2 støttespecialgrupper.
Faktuelle data om institutionerne i Kongehøjskolens distrikt
Børnetal pr. 30. juni 2014
Institution:
Børnehuset Bakkebo
Nygade Børnehave
Kongehøjens Børnehave**
Aabenraa Børnehus
Vuggestuen Fjordløkke
Vuggestuen Kernehuset
Børneviften (udfaset 31.12.14)
I alt
Specialgruppen Skovmusen
0-2 år
53
0
0
0
49
55
0
157
0
3-5 år
21
82
60
36
0
0
49
248
9
I alt
74
82
60
36
49
55
49
405
9
Bygningsoplysninger
Institution:
Børnehuset Bakkebo
Nygade Børnehave
Kongehøjens Børnehave**
Aabenraa Børnehus
Vuggestuen Fjordløkke
Vuggestuen Kernehuset
Børneviften (udfaset 31.12.14)
I alt
Specialgruppen Skovmusen
m2 incl.
fælles
336,10
245,81
629,57
137,79
159,87
176,97
172,97
2.104,39
100,36
m2 excl.
fælles
297,32
216,60
571,88
137,79
159,87
176,97
172,97
1.943,38
100,36
Årlige
driftsudg.
479.119
436.847
596.553
379.169
366.870
397.181
334.874
2.990.613
238.565
Årlig
termin
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Ejendoms
vurd.
5.550.000
2.600.000
8.100.000
2.300.000
6.400.000
2.950.000
1.500.000
33.800.000
3.050.000
Kapacitet – udnyttelse
Børn pr.
m2
m2 til
Udnyttet
Overskyd.
*
30.6.2014
behov )
rådighed
%*)
m2*)
Børnehuset Bakkebo
74
201,00
297,32
67,60
96,32
Nygade Børnehave
82
164,00
216,60
75,72
52,60
Kongehøjens Børnehave**
60
120,00
571,88
20,98
451,88
Aabenraa Børnehus
36
72,00
137,79
52,25
65,79
Vuggestuen Fjordløkke
49
147,00
159,87
91,95
12,87
Vuggestuen Kernehuset
55
165,00
176,97
93,24
11,97
Børneviften (udfaset 31.12.14)
49
98,00
172,97
56,66
74,97
I alt
405
967,00
1.943,38
49,76
976,38
Specialgruppen Skovmusen
9
100,36
*
) Beregning baseret på Bygningsreglementets minimumskrav: 3 m2 til 0-2 års børn og 2 m2 til 3-5 års børn
Institution:
**Note: Tallene for Kongehøjens Børnehave indeholder hele Hjelmrodebygningen (3 lejemål). Der gøres opmærksom på, at
Kongehøjens Børnehave på nuværende tidspunkt kun anvender det ene lejemål + et fællesareal (salen). Herudover anvender
børnehaven midlertidig yderligere et lokale, hvor der tidligere har været SFO.
20
Model 1 A og B Aabenraa by
Model 1A og B bygger på
at der i Aabenraa er 3 integrerede institutioner (vuggestue- og børnehaveafdeling) i
Kongehøjskolens distrikt
at disse institutioner geografisk placeres i syd, midt og nord
at de eksisterende bygninger anvendes ved om/tilbygning
at institutionerne tilsammen forventes at skulle rumme mellem 400 – 450 børn (med baggrund i
børnetallet pr. 30. juni 2014, fødselstal og befolkningsfremskrivning)
at den enkelte institutions størrelse vil variere mellem 100 – 150 børn
at placeringen kan ske med udgangspunkt i planerne for Fremtidens Købstad
Model 1A - Bygninger og institutioner
I model 1 A er der 3 integrerede institutioner i Aabenraa by - i den sydlige bydel, midtbyen og i den
nordlige del af byen. De 3 institutioner indrettes med udgangspunkt i de bygninger, der i dag anvendes
af Kongehøjens Børnehave, Nygade Børnehave og Børnehuset Bakkebo.
Ændringer
I den sydlige bydel omdannes Kongehøjens Børnehave til en integreret institution til børn i alderen 0-6
år, med både vuggestue- og børnehaveafdeling. Det forudsættes at hele bygningen på Sandved 45,
hvor børnehaven i dag har til huse, anvendes til formålet.
I midtbyen omdannes Nygade Børnehave til en integreret institution med børn i alderen 0-6 år, med
både vuggestue- og børnehaveafdeling. Oplægget har sammenhæng med et forslag fra bestyrelsen for
Nygade Børnehave.
I den nordlige bydel fortsætter Børnehuset Bakkebo som integreret institution med børn i alderen 0-6
år, med både vuggestue- og børnehaveafdeling.
Yderligere konsekvenser
Der er ingen selvstændige vuggestuetilbud i Aabenraa.
Afhængigt af forældrenes valg kan ændringen få betydning for dagplejens dimensionering.
Følgende bygninger udfases
Vuggestuen Fjordløkke, Fjordløkke 1 – er ejet af Aabenraa kommune
Vuggestuen Kernehuset, Dr. Margrethesvej 3 – er ejet af Aabenraa kommune
Aabenraa Børnehus, Borgmester Finks Gade 17 – er ejet af FDDB
Børneviften, Rugkobbel 11 – er ejet af FDDB (Er udfaset pr. 31.12.2014)
Fem af institutionerne er selvejende institutioner, som kommunen ikke umiddelbart kan
nedlægge/sammenlægge eller ændre. Processen skal derfor ske i et samarbejde med bestyrelserne.
En ændring af driftsoverenskomsten kan ske med 9 måneders varsel eller før efter gensidig aftale.
Institutionernes størrelse gør, at der skal være et særligt fokus på institutionens indretning – ude såvel
som inde – for at sikre, at der er overskuelige og trygge rammer for børnene.
Det skal bemærkes, at modellen ikke alle steder tilgodeser det overordnede princip om en central
placering tæt på skolen.
Afledt rationale
Der vil være et rationale på ledelse og bygningsdrift, fordi modellen indebærer, at der vil være 3
ledere/institutioner fordelt på 3 bygninger – altså en reduktion på 4 ledere og 4 bygninger – dog med
anlægsinvesteringer i (til/om)bygning/m2.
Færre og bedre opdaterede bygning(er) vil samtidig medføre et rationale på de bygningsrelaterede
udgifter – fx el, vand, varme, rengøring, vedligeholdelse af bygninger og arealer.
Anlæg/investeringer
Anlæg/investeringsudgifter i model 1A vil omfatte bygningerne Sandved 45, Nygade 45 og
Præsteskoven 40.
21
Bygningen Sandved 45 (Kongehøjens Børnehave) er ejet af Aabenraa Boligforeningen og en
ændring/ombygning skal ske i samarbejde med boligforeningen og eventuelle omkostninger hertil kan
indregnes i huslejen.
Bygningen Nygade 45 (Nygade Børnehave) er ejet af Günderoths skolestiftelse. Den
ændres/ombygges/tilbygges til en integreret institution i et samarbejde med skolestiftelsen og det
aftales om omkostningerne kan indregnes i huslejen eller om udgifterne skal afholdes af Aabenraa
Kommune.
Bygningen Præsteskoven 40 (Børnehuset Bakkebo) er ejet af Aabenraa Kommune. Den
ændres/ombygges/tilbygges til det konkrete børnetal samt fordelingen mellem vuggestue- og
børnehavebørn.
Et overslag over anlægsudgifterne til om- og tilbygning ved de tre institutioner vil være i
størrelsesordenen 38-42 mio. kr.
Inden de endelige projekter for byggerierne udarbejdes, skal der foretages en revurdering af
udviklingen og det forventede børnetal, der kan danne grundlag for omfanget af de enkelte projekter.
Tidshorisont/forudsætninger
Ændringerne omfatter alle institutionerne i Aabenraa by og er derfor forholdsvis omfattende.
Implementeringen vil med fordel kunne opdeles i etaper ud fra de konkrete forhold samt byrådets
mulighed for at afsætte anlægsmidler til formålet.
22
Model 1B - Ændringer i forhold til model 1 A
Model 1 B adskiller sig fra model 1 A ved, at den integrerede institutionen i midtbyen indrettes med
udgangspunkt i de bygninger der i dag anvendes af både Nygade børnehave og Vuggestuen
kernehuset. Oplægget har sammenhæng med et forslag fra bestyrelsen for Nygade Børnehave.
Yderligere konsekvenser
Der er ingen selvstændige vuggestuetilbud i Aabenraa.
Afhængigt af forældrenes valg kan ændringen få betydning for dagplejens dimensionering.
Følgende bygninger udfases
Vuggestuen Fjordløkke, Fjordløkke 1 – er ejet af Aabenraa kommune
Aabenraa Børnehus, Borgmester Finks Gade 17 – er ejet af FDDB
Børneviften, Rugkobbel 11 – er ejet af FDDB (Er udfaset pr. 31.12.2014)
Fem af institutionerne er selvejende institutioner, som kommunen ikke umiddelbart kan
nedlægge/sammenlægge eller ændre. Processen skal derfor ske i et samarbejde med bestyrelserne.
En ændring af driftsoverenskomsten kan ske med 9 måneders varsel eller før efter gensidig aftale.
Institutionernes størrelse gør, at der skal være et særligt fokus på institutionens indretning – ude såvel
som inde – for at sikre, at der er overskuelige og trygge rammer for børnene.
Det skal bemærkes, at modellen ikke alle steder tilgodeser det overordnede princip om en central
placering tæt på skolen.
Afledt rationale
Der vil være et rationale på ledelse og bygningsdrift, fordi modellen indebærer, at der vil være 3
ledere/institutioner fordelt på 4 bygninger – altså en reduktion på 4 ledere og 3 bygninger – dog med
anlægsinvestering i (til/om)bygning/m2.
Færre og bedre opdaterede bygning(er) vil samtidig medføre et rationale på de bygningsrelaterede
udgifter – fx el, vand, varme, rengøring, vedligeholdelse af bygninger og arealer.
Anlæg/investeringer
Anlæg/investeringsudgifter i model 1B vil omfatte bygningerne Sandved 45, Nygade 45, Dr.
Margrethesvej 45 og Præsteskoven 40.
Bygningen Sandved 45 (Kongehøjens Børnehave) er ejet af Aabenraa Boligforeningen og en
ændring/ombygning skal ske i samarbejde med boligforeningen og eventuelle omkostninger hertil kan
indregnes i huslejen.
Bygningen Nygade 45 (Nygade Børnehave), er ejet af Günderoths skolestiftelse. Den
ændres/ombygges/tilbygges til en integreret institution (vuggestue- og børnehaveafdeling) i et
samarbejde med skolestiftelsen og det aftales om omkostningerne kan indregnes i huslejen eller om
udgifterne skal afholdes af Aabenraa Kommune.
Bygningen Dr. Margrethesvej 45 (Vuggestuen Kernehuset) er ejet af Aabenraa Kommune. Den
ændres/ombygges/tilbygges til det konkrete børnetal samt fordelingen mellem vuggestue- og
børnehavebørn.
Bygningen Præsteskoven 40 (Børnehuset Bakkebo) er ejet af Aabenraa Kommune. Den
ændres/ombygges/tilbygges til det konkrete børnetal samt fordelingen mellem vuggestue- og
børnehavebørn.
Et overslag over anlægsudgifterne til om- og tilbygning ved de 4 institutioner vil være i
størrelsesordenen 31-35 mio. kr.
Inden de endelige projekter for byggerierne udarbejdes, skal der foretages en revurdering af
udviklingen og det forventede børnetal, der kan danne grundlag for omfanget af de enkelte projekter.
Tidshorisont/forudsætninger
Ændringerne omfatter alle institutionerne i Aabenraa by og er derfor forholdsvis omfattende.
Implementeringen vil med fordel kunne opdeles i etaper ud fra de konkrete forhold samt byrådets
mulighed for at afsætte anlægsmidler til formålet.
23
Model 2 Aabenraa by
Modellen bygger på
at der i Aabenraa er 3 integrerede institutioner (vuggestue- og børnehaveafdeling) i
Kongehøjskolens distrikt
at disse institutioner geografisk placeres i syd, midt og nord
nybygning af 2 institutioner og fortsat anvendelse af én eksisterende bygning
at institutionerne tilsammen forventes at skulle rumme mellem 400 – 450 børn (med baggrund i
børnetallet pr. 30. juni 2014, fødselstal og befolkningsfremskrivning)
at den enkelte institutions størrelse vil variere mellem 100 – 150 børn
Bygninger og institutioner
I modellen er der 3 integrerede institutioner i Aabenraa by – de har udgangspunkt i 2 nybyggede
integrerede institutioner (vuggestue- og børnehaveafdeling) samt bygningen Præsteskoven 40
(Børnehuset Bakkebo).
Ændringer
I den sydlige bydel bygges en ny integreret institution til børn i alderen 0-6 år, med både vuggestueog børneafdeling. Institutionen bygges centralt placeret i forhold til Kongehøjskolen.
I midtbyen bygges en ny integreret institution med børn i alderen 0-6 år, med både vuggestue- og
børnehaveafdeling. Institutionen bygges centralt beliggende i midtbyen.
I den nordlige bydel fortsætter Børnehuset Bakkebo som integreret institution med børn i alderen 0-6
år, med både vuggestue- og børnehaveafdeling. Den ændres/ombygges/tilbygges til det konkrete
børnetal samt fordelingen mellem vuggestue- og børnehavebørn.
Yderligere konsekvenser
Der er ingen selvstændige vuggestuetilbud i Aabenraa.
Afhængigt af forældrenes valg kan ændringen få betydning for dagplejens dimensionering.
Følgende bygninger udfases
Vuggestuen Fjordløkke, Fjordløkke 1 – er ejet af Aabenraa kommune
Kongehøjens Børnehave, Sandved 45 – er ejet af Aabenraa Boligforening
Vuggestuen Kernehuset, Dr. Margrethesvej 3 – er ejet af Aabenraa kommune
Nygade Børnehave, Nygade 48 – er ejet af Günderoths skolestiftelse
Aabenraa Børnehus, Borgmester Finks Gade 17 – er ejet af FDDB
Børneviften, Rugkobbel 11 – er ejet af FDDB (Er udfaset pr. 31.12.2014)
Fem af institutionerne er selvejende institutioner, som kommunen ikke umiddelbart kan
nedlægge/sammenlægge eller ændre. Processen skal derfor ske i et samarbejde med bestyrelserne.
En ændring af driftsoverenskomsten kan ske med 9 måneders varsel eller før efter gensidig aftale.
Placering af en ny institution ved Kongehøjskolen vil være med til at styrke sammenhængen mellem
dagtilbuddet og skolen samt give en bedre mulighed for fælles udnyttelse af faciliteterne og udearealer.
Det skal bemærkes, at modellen ikke alle steder tilgodeser det overordnede princip om en central
placering tæt på skolen.
Placering af en ny institution i midtbyen kan være med til at understøtte planerne for Fremtidens
Købstad. Implementeringen kan ske etapevis ved at udbygge model 1 B, hvor første etape kan være at
omdanne Nygade Børnehave og Vuggestuen Kernehuset til en integreret institution og anden etape kan
være at samle institutionen i en ny bygning. Der er ringe udvidelsesmuligheder ved de to institutioner.
Et nybyggeri kan samtidig tage højde for lettere tilgængelighed og bedre parkeringsforhold.
Generelt er der fordele ved at bygge nye daginstitutioner, hvor de fysiske rammer i højere grad kan
indrettes efter børnenes behov og det pædagogiske læringsmiljø jf. afsnittet om de fysiske rammer.
24
Institutionernes størrelse gør, at der skal være et særligt fokus på institutionens indretning – ude såvel
som inde – for at sikre, at der er overskuelige og trygge rammer for børnene.
Afledt rationale
Der vil være et rationale på ledelse og bygningsdrift, fordi modellen indebærer, at der vil være 3
ledere/institutioner fordelt på 3 bygninger – altså en reduktion på 4 ledere og 4 bygninger – dog med
væsentlige anlægsinvesteringer i (til/om)bygning/m2.
Færre og bedre opdaterede bygning(er) vil samtidig medføre et rationale på de bygningsrelaterede
udgifter – fx el, vand, varme, rengøring, vedligeholdelse af bygninger og arealer.
Anlæg/investeringer
Anlægsinvesteringerne i model 2 omfatter anlægsudgifter til to nybyggede integrerede institutioner og
bygningen Præsteskoven 40.
Bygningen Præsteskoven 40 (Børnehuset Bakkebo) er ejet af Aabenraa Kommune. Den
ændres/ombygges/tilbygges til det konkrete børnetal samt fordelingen mellem vuggestue- og
børnehavebørn.
Et overslag over anlægsudgifterne til nybygning af to institutioner og om- og tilbygning ved
Præsteskoven 40 vil være i størrelsesordenen 50-58 mio. kr.
Inden der udarbejdes et endeligt projekt for byggerierne, skal der foretages en revurdering af
udviklingen og det forventede børnetal, der kan danne grundlag for omfanget af de enkelte projekter.
Tidshorisont/forudsætninger
Ændringerne omfatter alle institutionerne i Aabenraa by og er derfor forholdsvis omfattende.
Implementeringen i midtbyen vil med fordel kunne opdeles i etaper ud fra model 1 B samt byrådets
mulighed for at afsætte anlægsmidler til formålet.
25
Høje Kolstrup
I Høje Kolstrup Skoles distrikt er der 2 børnehaver (3-6 år) fordelt på 3 matrikler – da Spiretoppen har
afdeling på både Lergård og Nyløkke.
Faktuelle data om institutionerne i Høje Kolstrup Skoles distrikt
Børnetal pr. 30. juni 2014
Institution:
Nørrevangs Børnehave
Spiretoppen afd. Lergård
Spiretoppen afd. Nyløkke
I alt
0-2 år
0
0
0
0
3-5 år
40
67
36
143
I alt
40
67
36
143
Bygningsoplysninger
Institution:
Nørrevangs Børnehave
Spiretoppen afd. Lergård
Spiretoppen afd. Nyløkke
I alt
m2 incl.
fælles
179,15
287,47
135,07
601,69
m2 excl.
fælles
130,16
218,80
108,27
457,23
Årlige
driftsudg.
303.719
633.677
0
937.396
Årlig
termin
156.035
0
0
156.035
Ejendoms
vurd.
1.750.000
7.750.000
1.700.000
11.200.000
Kapacitet – udnyttelse
Nuværende struktur
m2 til
Børn pr.
m2
Udnyttet
Overskyd.
*
30.6.2014
behov )
rådighed
%*)
m2*)
Nørrevangs Børnehave
40
80,00
130,16
61,46
50,16
Spiretoppen afd. Lergård
67
134,00
218,80
61,24
84,80
Spiretoppen afd. Nyløkke
36
72,00
108,27
66,50
36,27
I alt
143
286,00
457,23
62,55
171,23
*
) Beregning baseret på Bygningsreglementets minimumskrav: 3 m2 til 0-2 års børn og 2 m2 til 3-5 års børn
Institution:
Politiske beslutninger vedr. Høje Kolstrup
Byrådet godkendte i 2012, ”at bestyrelsen for Børnehaven Flagermusen/ Børnehaven Mariehønen
(nuværende Spiretoppen) opfordres til, i samarbejde med kommunen, at udarbejde en økonomisk oversigt
over anlægsudgifter og forventede fremtidige driftsomkostninger ved en tilbygning ved Mariehønen”.
Efterfølgende har Skole- og Dagtilbudsudvalget den 9. april 2013 godkendt, ”at anlægsønsket – uden pladser
til børn fra 0-2 år – på 4,7 mio. kr. (indeks 2013) til en tilbygning ved afdelingen Lergård, indgår i
udvalgets prioriteringer af anlægsbudgettet for 2016 og frem.”
26
Model 1 Høje Kolstrup
Modellen bygger på,
at der på Høje Kolstrup er 1 integreret institution (vuggestue- og børnehaveafdeling) i Høje
Kolstrup Skoles distrikt
at den eksisterende bygning Spiretoppen afd. Lergård anvendes ved om/tilbygning
at institutionen forventes at skulle rumme mellem 140 – 200 børn (med baggrund i
børnetallet pr. 30. juni 2014, fødselstal og befolkningsfremskrivning)
Bygninger og institutioner
I modellen er der 1 integreret institution i Høje Kolstrup Skoles distrikt. Institutionen placeres ved
Spiretoppens afd. Lergård.
Ændringer
Spiretoppen, der har til huse i to bygninger (Lergård og Nyløkke) på Høje Kolstrup, omdannes til en
integreret institution til børn i alderen 0-6 år, med både vuggestue- og børnehaveafdeling. For at
samle institutionen på en matrikel tilbygges der ved afd. Lergård jf. Skole- og Dagtilbudsudvalgets
beslutning den 9. april 2013.
Yderligere konsekvenser
Der nyetableres hermed vuggestuepladser (integreret institution) på Høje Kolstrup.
Afhængigt af forældrenes valg kan ændringen få betydning for dagplejens dimensionering.
Følgende bygninger udfases
Nørrevangs Børnehave – er ejet af den selvejende institution Den Danske Folkebørnehave
Nørrevang under FDDB
Spiretoppens afdeling Nyløkke 17 – er ejet af Aabenraa kommune
Både Spiretoppen og Nørrevangs Børnehave er selvejende institutioner, som kommunen ikke
umiddelbart kan nedlægge/sammenlægge eller ændre. Processen skal derfor ske i et samarbejde med
bestyrelserne. En ændring af driftsoverenskomsten kan ske med 9 måneders varsel eller før efter
gensidig aftale.
Institutionens størrelse gør, at der skal være et særligt fokus på institutionens indretning – ude såvel
som inde – for at sikre, at der er overskuelige og trygge rammer for børnene.
Det skal bemærkes, at modellen ikke umiddelbart tilgodeser det overordnede princip om en central
placering tæt på skolen. Det kan dog bemærkes, at der ikke er stor afstand.
Afledt rationale
Der vil være et rationale på ledelse og bygningsdrift, fordi modellen indebærer, at der vil være 1
leder/institution fordelt på 1 bygning – altså en reduktion på 1 leder og 2 bygninger – dog med
anlægsinvestering i (til/om)bygning/m2.
Færre og bedre opdaterede bygning(er) vil samtidig medføre et rationale på de bygningsrelaterede
udgifter – fx el, vand, varme, rengøring, vedligeholdelse af bygninger og arealer.
Anlæg/investeringer
Anlæg/investeringsudgifter i model 1A vil omfatte Spiretoppens afd. Lergård 2. Bygningen er ejet af
Aabenraa Kommune. Den ændres/ombygges/tilbygges til en integreret institution med vuggestue- og
børnehaveafdeling.
Et overslag over anlægsudgifterne til om- og tilbygningen vil være i størrelsesordenen 16-18 mio. kr.
Inden de endelige projekter for byggerierne udarbejdes, skal der foretages en revurdering af
udviklingen og det forventede børnetal, der kan danne grundlag for omfanget af det enkelte projekt.
27
Model 2 Høje Kolstrup
Modellen bygger på,
at der på Høje Kolstrup er 1 integreret institution (vuggestue- og børnehaveafdeling) i Høje
Kolstrup Skoles distrikt
at den eksisterende bygning Spiretoppen afd. Nyløkke anvendes ved om/tilbygning
at institutionen forventes at skulle rumme mellem 140 – 200 børn (med baggrund i
børnetallet pr. 30. juni 2014, fødselstal og befolkningsfremskrivning)
Bygninger og institutioner
I modellen er der 1 integreret institution i Høje Kolstrup Skoles distrikt. Institutionen placeres ved
Spiretoppen afd. Nyløkke/Høje Kolstrup Skole.
Ændringer
Spiretoppen, der har til huse i to kommunale bygninger (Lergård og Nyløkke) på Høje Kolstrup,
omdannes til en integreret institution til børn i alderen 0-6 år, med både vuggestue- og børneafdeling.
For at samle institutionen på en matrikel ved skolen til/ombygges afdelingen Nyløkke.
Yderligere konsekvenser
Der nyetableres hermed vuggestuepladser (integreret institution) på Høje Kolstrup.
Afhængigt af forældrenes valg kan ændringen få betydning for dagplejens dimensionering.
Følgende bygninger udfases
Nørrevangs Børnehave – er ejet af den selvejende institution Den Danske Folkebørnehave
Nørrevang under FDDB
Spiretoppens afdeling Lergård 2 – er ejet af Aabenraa kommune
Både Spiretoppen og Nørrevangs Børnehave er selvejende institutioner, som kommunen ikke
umiddelbart kan nedlægge/sammenlægge eller ændre. Processen skal derfor ske i et samarbejde med
bestyrelserne. En ændring af driftsoverenskomsten kan ske med 9 måneders varsel eller før efter
gensidig aftale.
En placering ved Høje Kolstrup Skole vil være med til at styrke sammenhængen mellem dagtilbuddet
og skolen samt give en bedre mulighed for fælles udnyttelse af faciliteterne og udearealer.
Spiretoppens afdeling Lergård er større, i bedre stand og med bedre og større legepladsfaciliteter. En
placering ved skolen forudsætter derfor et højere anlægsbudget til tilbygningen og til legepladsen.
Institutionens størrelse gør, at der skal være et særligt fokus på institutionens indretning – ude såvel
som inde – for at sikre, at der er overskuelige og trygge rammer for børnene.
Afledt rationale
Der vil være et rationale på ledelse og bygningsdrift, fordi modellen indebærer, at der vil være 1
leder/institution fordelt på 1 bygning – altså en reduktion på 1 leder og 2 bygninger – dog med
anlægsinvestering i (til/om)bygning/m2.
Færre og bedre opdaterede bygning(er) vil samtidig medføre et rationale på de bygningsrelaterede
udgifter – fx el, vand, varme, rengøring, vedligeholdelse af bygninger og arealer.
Anlæg/investeringer
Anlæg/investeringsudgifter i model 2 vil omfatte Spiretoppens afd. Nyløkke 17. Bygningen er ejet af
Aabenraa Kommune. Den ændres/ombygges/tilbygges til en integreret institution med vuggestue- og
børnehaveafdeling.
Et overslag over anlægsudgifterne til om- og tilbygningen vil være i størrelsesordenen 20-25 mio. kr.
Inden de endelige projekter for byggerierne udarbejdes, skal der foretages en revurdering af
udviklingen og det forventede børnetal, der kan danne grundlag for omfanget af det enkelte projekt.
28
Kapitel 3 - Tinglev
Oversigt over institutioner i Tinglev
Institution
Børnehaver
Børnegården Nørreager
Adresse
Institutionstype
Nørreagervej 20
Selvejende
Børnehaven Sønderskov
Integrerede institutioner
Wir 3, afd. Deutscher
Kindergarten Tingleff
Sønderskovvej 23
Selvejende
Grønnevej 48, Tinglev
Privat
29
Tinglev
I Tinglev Skoles skoledistrikt er der to børnehaver, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af hinanden. I
forbindelse med arbejdet med dagtilbudsstrukturen i 2012, har bestyrelserne oplyst, at de arbejder
henimod en sammenlægning af de to institutioner.
Herudover er der en privatinstitution.
Faktuelle data om institutionerne i Tinglev
Børnetal pr. 30. juni 2014
Institution:
Børnegården Nørreager
Børnehaven Sønderskov
Dagplejehuset, Grønnevej
I alt
0-2 år
0
0
0
0
3-5 år
60
53
0
113
I alt
60
53
0
113
Bygningsoplysninger
Institution:
m incl.
fælles
m2 excl.
fælles
Årlige
driftsudg.
Årlig
termin
Børnegården Nørreager
Børnehaven Sønderskov
Dagplejehuset, Grønnevej
I alt
236,91
139,46
62,03
438,40
236,91
139,46
57,94
434,31
312.425
352.727
58.976
724.128
0
0
0
0
m2 til
rådighed
Udnyttet
%*)
Institution:
2
Kapacitet – udnyttelse
Nuværende struktur
Børn pr.
m2
30.6.2014
behov *)
Ejendoms
vurd.
1.350.000
1.300.000
390.000
3.040.000
Overskyd.
m2*)
116,91
33,46
57,94
208,31
Børnegården Nørreager
60
120
236,91
50,65
Børnehaven Sønderskov
53
106
139,46
76,01
Dagplejehuset, Grønnevej
0
0
57,94
0,00
I alt
113
226
434,31
52,04
*
) Beregning baseret på Bygningsreglementets minimumskrav: 3 m2 til 0-2 års børn og 2 m2 til 3-5 års børn
Politiske beslutninger m.m. vedr. Tinglev
Byrådet godkendte i 2012 ” at bestyrelserne for Børnegården Nørreager og Børnehaven Sønderskov
arbejder videre med sammenlægning af de to institutioner”... og ” at bestyrelserne for de to institutioner
Børnegården Nørreager og Børnehaven Sønderskov opfordres til, i samarbejde med kommunen, at
udarbejde en økonomisk oversigt over anlægsudgifter og forventede fremtidige driftsomkostninger ved
en fysisk sammenlægning”
Skole- og Dagtilbudsudvalget har den 9. april 2013 godkendt ”at anlægsønsket på 15 mio. kr. (indeks 2013)
til nybyggeri af integreret institution i Tinglev, indgår i udvalgets prioriteringer af anlægsbudgettet for
2016 og frem”.
Efterfølgende er Skole- og Dagtilbudsudvalget den 6. august og den 27. august 2013 orienteret om,
”at bestyrelserne finder det mest optimalt at udskyde sammenlægningen, da der ikke kan opnås
bygningsmæssige, personalemæssige eller økonomiske fordele før en reel sammenlægning på en matrikel.
Desuden viser foreløbige prognoser, at begge institutioner er økonomisk bæredygtige”..
Samtidig oplyser bestyrelserne, ”at det hidtidige samarbejde mellem institutionerne vil fortsætte og
blive udbygget”.
30
Model Tinglev
Modellen bygger på,
at der i Tinglev er 1 integreret institution (vuggestue- og børnehaveafdeling) i Tinglev
Skoles distrikt
at denne placeres centralt i forhold til Tinglev Skole
at der hermed nyetableres vuggestuepladser (integreret institution) i Tinglev
at institutionen forventes at skulle rumme mellem 110 – 150 børn (med baggrund i
børnetallet pr. 30. juni 2014, fødselstal og befolkningsfremskrivning)
Bygninger og institutioner
I modellen er der 1 integreret institution (vuggestue- og børnehaveafdeling) i Tinglev Skoles distrikt.
Institutionen placeres centralt i forhold til Tinglev Skole, da der ikke er optimale udbygningsmuligheder
ved de to nuværende børnehaver.
Ændringer
Børnegården Nørreager og Børnehaven Sønderskov omdannes til 1 integreret institution til børn i
alderen 0-6 år, med både vuggestue- og børnehavebørn.
Oplægget har sammenhæng med et forslag fra de 2 institutionsbestyrelser i forbindelse med den
tidligere dagtilbudsstruktur.
Yderligere konsekvenser
Afhængigt af forældrenes valg kan ændringen få betydning for dagplejens dimensionering
Følgende bygninger udfases
Børnegården Nørreager, Nørreagervej 20 – er ejet af Tinglev Danske Børnehave
Børnehaven Sønderskov, Sønderskovvej 23 – er ejet af Tinglev Danske Børnehave
Dagplejehuset Grønnevej – er ejet af Aabenraa Kommune
Børnegården Nørreager og Børnehaven Sønderskov er selvejende institutioner, som kommunen ikke
umiddelbart kan nedlægge/sammenlægge eller ændre. Processen skal derfor ske i et samarbejde med
bestyrelserne. En ændring af driftsoverenskomsten kan ske med 9 måneders varsel eller før efter
gensidig aftale.
Generelt er der fordele ved at bygge nye daginstitutioner, hvor de fysiske rammer i højere grad kan
indrettes efter børnenes behov og det pædagogiske læringsmiljø jf. afsnittet om de fysiske rammer.
Institutionens størrelse gør, at der skal være et særligt fokus på institutionens indretning – ude såvel
som inde – for at sikre, at der er overskuelige og trygge rammer for børnene.
I øvrigt kan nybyggeri give gode muligheder for brobygning og samarbejde ved fx at indtænke
legestue til dagplejebørnene, inkluderende miljøer og en central placering i nærheden af skolen.
En placering ved Tinglev Skole vil være med til at styrke sammenhængen mellem dagtilbuddet og
skolen samt give en bedre mulighed for fælles udnyttelse af faciliteterne og udearealer.
Afledt rationale
Der vil være et rationale på ledelse og bygningsdrift, fordi modellen indebærer, at der vil være 1
leder/institution fordelt på 1 bygning/matrikel – altså en reduktion på 1 leder og 2 bygninger – dog
med en væsentlig anlægsinvestering i bygning/m2.
Færre og bedre opdaterede bygning(er) vil samtidig medføre et rationale på de bygningsrelaterede
udgifter – fx el, vand, varme, rengøring, vedligeholdelse af bygninger og arealer.
Anlæg/investeringer
Et overslag over anlægsudgifterne til bygning ved Tinglev Skole vil være i størrelsesordenen 20-25
mio. kr.
Inden der udarbejdes et endeligt projekt for byggeriet, skal der foretages en revurdering af udviklingen
og det forventede børnetal, der kan danne grundlag for omfanget af det endelige projekt.
31
Kapitel 4 - Padborg
Oversigt over institutionen i Padborg
Institution
Integrerede institutioner
Skovbrynet/Søndermosen
Adresse
Institutionstype
Kalvehaven 28
Nygade 50
Selvejende
32
Padborg
I Padborg er der 1 integreret institution (0-6 år) fordelt på to bygninger, der ikke ligger i nærheden af
hinanden. Institutionen ligger i Lyreskovskolens distrikt.
Herudover er der 1 privatinstitution.
I Lyreskovskolens distrikt ligger der også 1 integreret institution i Bov og 1 integreret institution i
Kruså.
Faktuelle data om institutionen i Padborg
Børnetal pr. 30. juni 2014
Institution:
Padborg afd. Søndermosen
0-2 år
0
3-5 år
49
8
0
8
34
0
83
Padborg afd. Skovbrynet
Stjernen
I alt
I alt
49
42
0
91
Bygningsoplysninger
2
Institution:
m incl.
fælles
m2 excl.
fælles
Årlige
driftsudg.
Padborg afd. Søndermosen
Padborg afd. Skovbrynet
148,38
120,67
123,60
120,67
345.115
0
Stjernen
397,02
320,53
0
I alt
666,07
564,80
345.115
Årlig
termin
0
0
0
0
Ejendoms
vurd.
1.250.000
1.100.000
1.250.000
3.600.000
Udnyttet
%*)
79,28
76,24
0,00
33,64
Overskyd.
m2*)
25,60
28,67
320,53
374,80
Kapacitet – udnyttelse
Nuværende struktur
Institution:
Padborg afd. Søndermosen
Padborg afd. Skovbrynet
Stjernen
I alt
*
Børn pr.
30.6.2014
m2
behov *)
m2 til
rådighed
49
42
0
91
98
92
0
190
123,60
120,67
320,53
564,80
) Beregning baseret på Bygningsreglementets minimumskrav: 3 m2 til 0-2 års børn og 2 m2 til 3-5 års børn
Politiske beslutninger vedr. Padborg
Byrådet godkendte i 2012 ” at Stjernens lokaler anvendes til børnehaven Skovbrynet og Søndermosen,
når de ikke længere anvendes til SFO”.
Flytning af SFO’en til den nybyggede Lyreskovskole i Bov forventes at ske til august 2015.
33
Model Padborg
Modellen bygger på,
at der i Padborg er 1 integreret institution (vuggestue- og børnehaveafdeling)
at denne placeres i SFO-Stjernens bygninger, som bliver frigivet i forbindelse med
Lyreskovskolens ibrugtagning af den nye bygning
at institutionen forventes at skulle rumme mellem 90 – 125 børn (med baggrund i
børnetallet pr. 30. juni 2014, fødselstal og befolkningsfremskrivning)
Bygninger og institutioner
I modellen er der 1 integreret institution (vuggestue- og børnehaveafdeling) samlet på en matrikel i
Padborg. Institutionen placeres i Stjernen – tidligere SFO bygning ved Lyreskovskolen i Padborg jf.
Byrådets beslutning fra 2012.
Ændringer
Børnehaven Skovbrynet og Søndermosen samles på en matrikel som 1 integreret institution til børn i
alderen 0-6 år, med både vuggestue- og børnehaveafdeling.
Yderligere konsekvenser
Afhængigt af forældrenes valg kan ændringen få betydning for dagplejens dimensionering
Følgende bygninger udfases
Børnehaven Skovbrynets bygning på Kalvehaven 28 – er ejet af Børnehaven Skovbrynet
Børnehaven Søndermoses bygning på Nygade 50 - er ejet af Børnehaven Søndermosen
Børnehaven Skovbrynet og Søndermosen er en selvejende institution, som kommunen ikke
umiddelbart kan nedlægge/sammenlægge eller ændre. Processen skal derfor ske i et samarbejde med
bestyrelserne. En ændring af driftsoverenskomsten kan ske med 9 måneders varsel eller før efter
gensidig aftale.
Institutionens størrelse gør, at der skal være et særligt fokus på institutionens indretning – ude såvel
som inde – for at sikre, at der er overskuelige og trygge rammer for børnene.
Det skal bemærkes, at modellen ikke tilgodeser det overordnede princip om en central placering tæt på
skolen. En langsigtet institutionsløsning i Lyreskovskolens distrikt bør derfor søges afklaret i forbindelse
med dialogen i høringsperioden.
Afledt rationale
Der vil være et rationale på bygningsdriften, fordi modellen indebærer, at der vil være 1
leder/institution fordelt på 1 bygning/matrikel – altså en reduktion på 1 bygning – dog med
anlægsinvestering i bygning/m2.
Færre og bedre opdaterede bygning(er) vil samtidig medføre et rationale på de bygningsrelaterede
udgifter – fx el, vand, varme, rengøring, vedligeholdelse af bygninger og arealer.
Anlæg/investeringer
Anlægs/investeringsudgifter i modellen omfatter bygningen på Frøslevvej 79 (den nuværende SFO
bygning - Stjernen), der ejet af Aabenraa Kommune. En anvendelse af bygningen til børn i
aldersgruppen 0-5 år nødvendiggør, at der sker en ombygning for at tilgodese den nye aldersgruppe og
bygningsreglementets krav.
Et overslag over anlægsudgifterne til om og tilbygning af Stjernen vil være i størrelsesordenen 5 – 8
mio. kr.
Inden der udarbejdes et endeligt projekt for byggeriet, skal der foretages en revurdering af udviklingen
og det forventede børnetal, der kan danne grundlag for omfanget af det endelige projekt.
Tidshorisont/forudsætninger
Implementeringen kan gå i gang fra september 2015, hvor Lyreskovskolens SFO forventes at være
flyttet til den nye Lyreskovskole i Bov.
34
Kapitel 5 – Stubbæk
Oversigt over institutionen i Stubbæk
Institution
Integrerede institutioner
Stubbæk Børnehus
Afd. Stubben
Afd. Idun
Adresse
Institutionstype
Kommunal
Stubbæk Bygade 5
Stubbæk Skolegade 8
35
Stubbæk
I Stubbæk Skoles skoledistrikt ligger Stubbæk Børnehus som en integreret institution (0-6 år) fordelt
på tre bygninger og en midlertidig pavillon.
Politiske beslutninger vedr. Stubbæk
Byrådet godkendte i 2012 ” at de bygningsmæssige forhold tager udgangspunkt i det igangsatte arbejde med
helhedsvurdering af bygninger til dagtilbuds- og skoleformål i Stubbæk”.
Byrådet besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen 2015-2018 at afsætte 0,5 mio. kr. i 2015 og 7 mio. kr.
i 2016 til dagtilbudsstruktur Stubbæk Børnehave.
Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte den 13. januar 2015,
”at Stubbæk Børnehus samles ved Idun, Stubbæk Skolegade 8, Stubbæk,
at der bygges om og til Idun inden for en samlet anlægsramme på 7,5 mio. kr.,
at om- og tilbygningsarbejderne udbydes i totalentreprise, udbudt i omvendt licitation, og
at der gives en anlægsbevilling i år 2015 på 0,5 mio. kr. til opstart
af projektet Stubbæk Børnehus, finansieret af det afsatte beløb til formålet i
investeringsoversigten 2015-18.”
Byrådet har den 28.januar 2015 besluttet ”at der gives en anlægsbevilling på 7,5 mio. kr.
finansieret
af de afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016. Der frigives 0,5 mio. kr. til forprojektering og
bygherrerådgivning”.
Modellen bygger på,
at der i Stubbæk er 1 integreret institution (vuggestue- og børnehaveafdeling) i Stubbæk
Skoles distrikt
at der sker en tilbygning ved Stubbæk Børnehus, afd. Idun.
Beslutningen er truffet og der er givet en anlægsbevilling på 7,5 mio. kr. til
tilbygningen.
Ændringer
Stubbæk Børnehus samles på en matrikel ved Stubbæk Skole.
Yderligere konsekvenser
Følgende bygninger udfases
Stubbæk Bygade 5 (2 bygninger) er ejet af Aabenraa Kommune
Pavillonen på adressen Stubbæk Skolegade 8, ejet af Aabenraa Kommune
Afledt rationale
Der vil være et rationale på bygningsdriften, fordi modellen indebærer, at der vil være 1
leder/institution fordelt på 1 bygning/matrikel – altså en reduktion på 2 bygninger og 1 pavillon Færre
og bedre opdaterede bygninger vil samtidig medfører et rationale på de bygningsrelaterede udgifter –
fx el, vand, varme, rengøring, vedligeholdelse af bygninger og arealer.
36
Bæredygtighedskriterier for landdistrikterne
Byrådet besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2015-2018, at den påbegyndte
strukturændring på dagtilbudsområdet skulle suppleres med en beskrivelse af
bæredygtighedskriterierne for landdistrikternes institutioner med baggrund i kvalitet, dækning og
økonomi.
Skole- og Dagtilbudsudvalget besluttede den 11. juni 2013 i forbindelse med godkendelse af
”Administrationsgrundlag 2014 Daginstitutioner for 0-5 årige børn”, at afsætte et rådighedsbeløb på
570.000 kr. til bæredygtighedstillæg fra 2014 og frem. Særtildelingen skal medvirke til, at små
institutioner uden umiddelbar mulighed for at opnå strukturfordele kan sikres et økonomisk fundament,
indtil der kan skabes strukturer, der sikrer bæredygtigheden. Bæredygtighedstillægget skal finansieres
inden for den samlede ramme / tildeling.
Skole- og dagtilbudsudvalget besluttede den 8. oktober 2013, at bæredygtighedstillægget fordeles med
40.000 kr. årligt til hver af de 10 institutioner, som har lavest børnetal. De resterende 170.000 kr.
fordeles som yderligere tilskud til de 3 mindste institutioner.
Hvis særtildelingen fortsætter uændret, efter de foreslåede strukturændringer, vil det betyde en
utilsigtet støtte til større institutioner end oprindeligt forudsat. Retningslinjerne for
bæredygtighedstillægget bør derfor tilpasses, således at kun små institutioner tildeles støtte.
Modellen bygger på
at særtildelingen fortsætter, således at små institutioner uden umiddelbar mulighed for at
opnå strukturfordele kan sikres et økonomisk fundament, indtil der kan skabes strukturer,
der sikrer bæredygtigheden.
at retningslinjerne justeres således, at det kun er små institutioner mellem 25 og 45 børn,
der støttes
at fortsat drift / tildeling af bæredygtighedstillæg for institutioner under 25 børn beror på en
konkret vurdering af institutionens bæredygtighed (fagligt og økonomisk) og fremtid.
Ændring
Modellen indebærer, at bæredygtighedstillægget tildeles institutioner mellem 25 og 45 børn. For
institutioner under 25 børn, skal der ske en konkret vurdering af institutionens fortsatte drift og
fremtid.
Ved tildeling af bæredygtighedstillægget skal der ske en vurdering af, om der er strukturelle tiltag, der
skal arbejdes hen imod for at sikre bæredygtigheden.
Afledt rationale
Der vil være et rationale på bæredygtighedstillægget i størrelsesordenen 160.000 kr. alt afhængig af
de valgte modeller.
Tidshorisont/forudsætninger
Rationalet vil først kunne opnås i takt med implementering af strukturen.
37
Økonomisk oversigt
Der er i modellerne mulighed for et rationale inden for ledelse, bygningsdrift og bæredygtighedstillæg.
Et muligt rationale kan (afhængigt af model og konkrete forhold) f.eks. se således ud. Der vil dog
efterfølgende skulle laves en konkret beregning på baggrund af de faktiske forhold.
Ledelse *
fra 15 – 8
ca. 1,4 mio. kr.
Bygningsdrift **
fra 23 – 8
ca. 1,5 mio. kr.
Bæredygtighedstillæg*** fra 10 – 6
ca. 0,1 mio. kr.
I alt
ca. 3,0 mio. kr.
* Jfr. de overordnede principper for dette oplæg, er der kun medtaget den del af ledelsen, som ikke berører det direkte arbejde
med børnene (ledere i mindre er typisk en del af arbejdstiden ”på stuen”). Der er derfor beregningsmæssigt kalkuleret med
200.000 kr. pr. leder i reduktion.
** Bygningsdrift er her defineret som bygningsrelaterede udgifter bredt set – f.eks. udgifter til el, vand ,varme, rengøring,
vedligeholdelse af bygninger og arealer, husleje, terminsydelser osv.
*** Bæredygtighedstillæg er medtaget der, hvor de nævnte strukturtiltag bevirker et bortfald af det tildelte
bæredygtighedstillæg. De øvrige tillæg er forudsat uændret.
Rationalet vil kunne opnås i takt med implementeringen af strukturen.
Som det fremgår af nedenstående tabel, er der i de beskrevne områder p.t. 15 ledere / institutioner
fordelt på 23 bygninger. De beskrevne modeller muliggør en reduktion til 8 ledere / institutioner fordelt
på 8 bygninger – altså en ændring på 7 ledere* og 15 bygninger* – dog med en væsentlig
anlægsinvestering i nye institutioner / m2.
* Bemærk, at ikke alle modeller giver et lige stort rationale.
De nuværende udgifter til bygningsdrift på 6,5 mio. kr. fordeler sig som vist i nedenstående figur
Økonomisk oversigt – anlæg
Som det fremgår af beskrivelserne under de enkelte områder, er der i flere tilfælde flere forskellige
modeller, som også anlægsmæssigt er forskellige. De anførte priser til anlæg tjener derfor alene til at
give et fingerpeg om udgiftsniveau til brug for en drøftelse.
38
Det forventes, at den samlede strukturændring vil blive implementeret over flere år. Der skal derfor i
forbindelse med konkretiseringen foretages en revurdering af udviklingen og det forventede børnetal,
der kan danne grundlag for omfanget af de enkelte projekter.
De beskrevne strukturændringer er vurderet til at medføre et investeringsbehov i størrelsesordenen
92-141 mio. kr. Der er i disse beløb taget udgangspunkt i de maksimale børnetal under de enkelte
områder. Udgiftsfordelingen på områderne kan ses i nedenstående
Område
Rødekro
Aabenraa
Høje Kolstrup
Tinglev
Padborg
I alt
Vurderede anlægsudgifter
20 – 25
31 – 58
16 – 25
20 – 25
5 – 8
92 – 141
mio.
mio.
mio.
mio.
mio.
mio.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
I investeringsoversigten for 2015-2018 under Børne- og Uddannelsesudvalgets område er der anført
følgende i 2016
Pulje til udmøntning af dagtilbudsstruktur
13.0 mio. kr.
Pulje til småbørnsgrupper
0,5 mio. kr.
I alt
13,5 mio. kr.
Øvrige områder
Der er i høringsoplægget et princip om, at de institutioner, der er omfattet oprettes som integrerede
institutioner (vuggestue- og børnehaveafdeling).
Der er i de øvrige områder fortsat institutioner, hvor der ikke er tilbud om 0-2 års pladser.
Oplægget beskæftiger sig alene med institutionsstrukturen/bygninger i de berørte områder. Det må
forventes, at der herudover er områder/institutioner, hvor der er ønske om/behov for en opdatering af
bygningsmassen. Dette er ikke medtaget i oplægget.
39