1. No category

års
jubilæum
Odd Fellow Broderloge nr. 42
Erik Holst I.O.O.F.
1914 - 15. november - 2014
Dr.med., Fysikus Erik Holst (1828-1907)
Logens embedsmænd
Øverst fra venstre:
Storrepræsentant Henning Nielsen, eksmester Ib Børglum, kasserer Henrik Plougmann Jensen, skatmester Gert Sørensen, storrepræsentant Ole Christensen.
Forrest fra venstre:
Sekretær Søren Bo Nielsen, overmester Jørgen Overgaard,
undermester Niels Erik Larsen.
5
Logens overmestre
15-11-1914
01-04-1919
01-04-1922
01-01-1928
18-02-1930
06-02-1934
14-01-1936
11-01-1938
16-01-1940
27-01-1946
17-01-1950
15-01-1952
12-01-1954
17-01-1956
14-01-1958
12-01-1960
16-01-1962
18-01-1964
04-01-1966
09-01-1968
06-01-1970
07-09-1971
09-01-1973
09-09-1975
06-09-1977
11-09-1979
29-09-1981
30-08-1983
24-09-1985
01-09-1987
26-09-1989
17-09-1991
14-09-1993
04-04-1995
22-04-1997
06-04-1999
14-04-2001
15-04-2003
26-04-2005
10-04-2007
24-04-2009
29-03-2011
23-04-2013
Chr. Ramsgaard
Chr. Dahl
M. A. Holm
K.M.Bernth
M. A. Holm
P.J.Pedersen
P.J.Pedersen
P.J.Pedersen
Hjalmar Kjems
M. Østergaard
Sørensen
M. Larsen
Mads Møller
Mads Møller
Sv. Brøchner Nielsen
Sv. Brøchner Nielsen
Holger Holm
Peder Dahl
Holger Holm
Poul Christensen
Poul Christensen
Erik Jacobsen
Lay-out og tryk: Handy-Print A/S, Skive.
6
Gunnar Christensen
Harry Albertsen
Leif Bochsen
Johs. Nyborg
Harald Jensen
Laurids Eskildsen
Hans Landbo
Niels Peder Nielsen
Jørgen Smed Kjeldsen
Frits Malling Sørensen
Jens Jørgen Poulsen
Pauli Falk Rasmussen
Mads Glud Holm
Gunnar Refsgaard
Torben Andersen
Ole Christensen
Jørgen Skjøtt
Knud Erik Dybdahl
Svend Schwencke
Henning Nielsen
Ib Børglum
Jørgen Overgaard
Forord
I anledning af broderloge nr. 42 Erik Holst I.O.O.F.s 100 års stiftelsesdag
udgives dette jubilæumsskrift.
Det er blevet til ved citater fra festskriftet, der blev udgivet i anledning af
logens instituering i 1914, og senere skrifter fra logens jubilæer.
Jubilæumsskriftet er samtidig en beretning om broderloge nr. 42 Erik
Holsts opførelse af ny ordensbygning i 2005.
Måtte de første 100 år af broderloge nr. 42 Erik Holsts historie stå som et
lysende eksempel for de brødre, der kommer efter og minde os om, at ene
kan vi så lidt, men står vi sammen, kan vi alt.
Odd Fellow Ordenen
I.O.O.F. betyder The Indepedent Order of Odd Fellows (den uafhængige
Orden af Odd Fellows).
Det engelske ord Odd har mange betydninger, og Ordenen er så gammel,
at man ikke med sikkerhed kan fastslå den egentlige betydning af navnet
Odd Fellow.
Filologerne er dog enige om, at oversættelserne snurrige, mærkelige, underlige, anderledes fyre såvel som en lang række andre, mere eller mindre
sandsynlige oversættelser, er ukorrekte. Muligvis stammer ordet Odd fra
Oath (ed), og da fellow er det samme som det danske ord fælle, vil en rimelig oversættelse kunne være: Edsfæller.
Den oprindelige gamle Odd Fellow Orden havde sine rødder i England,
præcist hvornår vides ikke. Oprindelsen er hyllet i fortidens mørke, men
forfatteren Daniel Defoe omtaler i første halvdel af det 17. århundrede et
selskab af Odd Fellows, og i The Gentlemans Magazine fra 1745 tales der
om loger af Odd Fellows som et sted, hvor man kan tilbringe behagelige og
forfriskende aftener.
Man har på et museum i den skotske by Hardwich et – på pergament – udstedt brev til et Odd Fellow selskab. Dette fribrev er dateret den 7. maj 1643
og indeholder en antydning af, at selve Ordenen er grundlagt den 5. februar 1537.
Men måske skal man endnu længere tilbage i tiden.
Hvornår Ordenen i hine tider begyndte sit virke i England, finder man
næppe nogensinde ud af, idet det måske ligger så langt tilbage i tiden, at
al kommunikation foregik mand og mand imellem.
7
100 år gammel - 100 år er ingen alder
Vor loge – broderloge nr. 42 Erik Holst I.O.O.F. i Skive fejrer i år 100 års
stiftelsesdag.
Det er vel relevant at stille spørgsmålet, er Ordenen og logen et levn fra
fortiden uden betydning i dag, eller har Ordenen med sin solide baggrund
i fortiden en fremtid i det nuværende samfund?
Jeg mener helt klart, at vi har en berettigelse og har noget at tilbyde nutidens og fremtidens mennesker.
Vor Orden er bygget op over et sæt etiske leveregler, der hvis de blev efterlevet af alle, ville medføre større forståelse og enighed mennesker og
samfund imellem.
Vi skal blot være bedre til at fortælle, hvad det er, vi står for og hvad vor
lære kan give den enkelte.
Kan vi det, vil tilgangen til vor Orden vokse.
For de leveregler og grundholdninger, som ordenens stifter for knapt 200
år siden satte som fundament, er lige så vigtige nu som dengang.
Odd Fellow Ordenens formål, som både har et etisk og et humanitært mål,
er:
At udbrede venskabets, kærlighedens og sandhedens grundprincipper
mellem menneskene, at styrke dem i kærlighed til Gud og deres næste og
lære dem, at ord ikke er nok, men at disse lærdomme må omsættes i handling, for at hver enkelt efter sin evne derved kan bidrage til menneskenes
forbedring og fuldkommengørelse.
Vor Ordens bud til sine medlemmer er:
At besøge de syge
At hjælpe de trængende
At begrave de døde
At opdrage de forældreløse
Nok er mange af disse opgaver i dag overtaget af det offentlige, men de
medmenneskelige opgaver er dem, som vi bør og skal tage os af.
At besøge de syge er stadig vigtigt, for selvom lægekundskaben har udviklet sig meget gennem de seneste 100 år, er der stadig stort behov for at
aflægge besøg hos de syge, at lytte og spørge til deres helbredstilstand. Et
venligt ord, en trøstende hånd og et medfølende smil kan lindre lige meget.
At hjælpe de trængende er til stadighed et vidt begreb. Her har det offentlige taget over, hvad det økonomiske angår. Men igen er der her et stort
behov for medmenneskelig hjælp til dem, der af den ene eller anden grund
falder uden for det offentliges systemer. Vi kan og bør hjælpe både lokalt
og bredt i hele verden, hvor der er behov.
8
At begrave de døde er også i dag en opgave, som det offentlige tager sig af
rent økonomisk, hvis det er nødvendigt. Men ser vi tilbage i historien, så
var det en af de opgaver, som Odd Fellow Ordenen påtog sig ved at oprette
kirkegårde og begravelsespladser, hvor alle uanset hudfarve og tro kunne
blive begravet side om side.
At deltage ved en begravelse er at vise respekt og ære for den døde samt de
efterladte. En gerning, der ikke kan gøres om.
At opdrage de forældreløse er også en opgave, der er vigtig for os, og selvom samfundet også her sørger for det nødvendige, er vi med til at opdrage
de forældreløse ved at støtte forskellige organisationer og projekter, der
arbejder til gavn og glæde for især udsatte børn.
Det vigtige for os som Odd Fellows er, at vi i vor levevis og optræden –
ikke mindst uden for logens mure – efterlever den lære, vor Orden giver os
blandt andet gennem ritualerne.
Gør vi det, er vi med til at opdrage de forældreløse såvel som mange andre
udenfor logen.
Den etiske belæring, der gives i logen, er i det væsentlige den samme nu
som dengang, og dersom den blev efterlevet af alle, ville den give en tryg og
fredelig sameksistens mennesker imellem uanset tro og etnisk oprindelse.
Vor loge har sat sit fingeraftryk på de seneste 100 år i Skive og omegn
og har været samlingssted for brødre også på det sociale plan. For 100 år
siden, hvor meget var anderledes, samledes brødrene selvfølgelig til logemøder men også for på den vis at blive og holde sig orienteret om, hvad der
skete i lokalområdet og i den vide verden. Der var ikke så store muligheder
for at få informationer ad anden vej. På denne vis kunne brødrene mødes,
belæres og danne sociale netværk på tværs af faggrupper og sociale lag.
Verden så anderledes ud og var nok lidt mindre hektisk, selv om arbejdsugen var længere og hjælpemidlerne væsentligt begrænsede.
Men man havde nok mere tid til at være noget for hinanden.
Vor loge har været gennem to verdenskrige, og i 1940’erne måtte logen
ikke afholde møder, men i stedet blev lokalerne benyttet til systuer, hvor
trængende kunne komme og få syet tøjet om.
Hvad så med logen om 100 år
Jeg er sikker på, at også om 100 år er der Odd Fellow loger i Skive.
Der er i dag et endnu større behov for den levevis og etiske grundholdning,
Odd Fellow Ordenen står for.
I nutidens samfund, hvor alle jager af sted på arbejdet, i fritiden og i familien, er der brug for et fristed, hvor sjælen når at følge med.
Livet udenfor logen er hektisk. Alle lever i dag med mobiltelefonen, pc’en
og en kalender, der styrer ens liv, så der ikke bliver megen tid til at være og
9
dyrke det sociale samvær med familie, venner og arbejdskolleger.
Her kommer Ordenens grundsætninger ind som det, vi og samfundet kan
lære meget af.
Har det moderne menneske tid til at være Odd Fellow?
Her er svaret helt klart: ja!
En aften i logen, hvor den store verden er lukket ude, hvor vi ikke styres
af mobiltelefonen, pc’en eller kalenderen, og hvor vi ikke bliver bombarderet af den nyhedsstrøm, vi modtager gennem de elektroniske medier. Det
giver os tid.
En logeaften giver os tid. Sjælen når at følge med.
Vi kender dem, vi er sammen med, og vi kender dagsordenen. Vi lærer af
ritualerne og føler os tilpasse i trygge rammer, og det giver tid til eftertænksomhed.
At der så samtidig er rige muligheder for at skabe og dyrke venskaber på
tværs af arbejde og interesser med ligesindede, gør det bare endnu tryggere og giver dermed energi til sjæl og legeme.
Dette er et trygt samfund!
Vi skal blot have fortalt nye kandidater, at de ved at bruge tid på Odd Fellow
logen får mere tid til at være noget for andre og sig selv.
Denne opgave er alle vi Odd Fellows fælles om at løse. Når vi gør det, er der
også en Odd Fellow loge her om 100 år. Ja, også om 200 år.
Jørgen Anton Overgaard
overmester
10
Billederne i logebygningens hall
Det store billede i midten er en fortælling om Thomas Wildey. I flere billedscenarier får vi en oplevelse med streg og afdæmpede farver, om hvordan smeden i det glødende lys fra essen smeder de tre ringe, som har så
stor betydning for vores virke i logen.
Det næste billede er rejsen til Amerika. I dette kunstværk kan vore tanker
få frit løb om den nød og elendighed, der var i England i syttenhundrede
tallet, og hvad det var for en verden Thomas Wildey rejste over til. Han
oplevede et opgør mellem amerikanere og englændere og den nød og det
kaos, der var i storbyerne på den tid.
Den 13. april 1819 indrykker Thomas Wildey en annonce for at samle interesserede mænd til at oprette en loge.
De fem mænd der grundlagde logen mødes første gang den 27. marts 1819.
Senere i værtshuset The Seven Star i Baltimore stifter de den første Odd
Fellow loge, nemlig Washington Loge nr. 1. De fem mænd er John Welch,
John Doncan, John Cheatham, Richard Rushworth og selvfølgelig Thomas
11
Wildey, som blev logens første overmester. De fem personer er afbilledet i
øverste venstre hjørne sammen med det amerikanske flag.
De næste motiver handler helt åbenlyst om næstekærligheden. Om det at
hjælpe og besøge de syge, begrave de døde og hjælpe de efterladte. Det essentielle var gerningen, der på denne tid havde stor betydning i et samfund uden de sociale goder og sikkerhedsnet, som vi har i dag. Vinduerne
bag motiverne symbolisere den religiøse måde at fremføre holdninger på.
Det sidste nederste billede er vores egen logebygning, langt fra Baltimore
og Amerika, opført med moderne mursten og design. Men det skjuler ikke,
at det inderst stadig er en bygning, der værner om Thomas Wildeys ord og
ritualer.
Billedet, der hænger til venstre for busten af Thomas Wildey, er en hyldest
til Erik Holst, som har givet navn til logen. Han var læge og en meget stor
personlighed, der satte alt ind på at hjælpe syge, og især fattige mennesker, der ikke havde råd til behandling eller medicin. Det var også en tid,
hvor det sociale netværk ikke er som i dag.
Billedet viser også beretningen om den Barmhjertige Samaritan, der i sin
lidelse oplever flere skikkelser luske forbi, inden den hjælpsomme kriger
12
kommer tilstede og hjælper sin sårede fjende og bringer ham i sikkerhed.
Det var Erik Holsts livsfilosofi ydmygt at hjælpe og at tjene andre, og derved selv at få et rigt liv.
Billedet til højre er en fortælling om kvinden, der giver de forkomne soldater vand, og hun gør det, selv om familien har forbudt det. Denne bibelske
fortælling er det nærmeste, jeg kan komme på et billede af næstekærligheden.
Billedet beskriver en ung kvinde, der skænker vand op til en halvt liggende soldat, medens de øvrige soldater i ærbødighed knæler for denne symbolske handling. Kvinden er den eneste figur, der er farvelagt, alt det øvrige er i sepia farve for at fremhæve kvindens godhed og vilje til at trodse
faderens vrede. Han ses i baggrunden med truende holdning, der befaler
sin datter væk fra soldaterne.
Så her er spørgsmålet: Hvem er den sande søster?
Disse tre billeder er malet af logens arkitekt broder Lars P. Kristiansen,
loge 42 Erik Holst, Skive.
13
Logens historie fra 1914 til 2014
Odd Fellow ordenen stammer fra Amerikas Forenede Stater, hvor den blev
oprettet i begyndelsen af 1800-tallet.
Initiativtagerne var emigranter fra England, og formålet var at udøve Venskab, Kærlighed og Sandhed, såvel praktisk som teoretisk: At hjælpe og
påvirke egne omgivelser til bedste for det enkelte menneske og til gavn
for samfundet.
Fra en enkelt loge bredte grundlaget for Odd Fellow Ordenen sig ud over
hele jorden og nåede til Danmark i sidste del af det 19. århundrede.
Ordenens ideer kom til Skive i november 1907, og den 15. november 1914
blev broderloge nr. 42 Erik Holst I.O.O.F. institueret i byen.
Fra den første tanke om Odd Fellow Ordenen nåede Skive til institueringen
af broderloge nr. 42 Erik Holst, var der sket meget. Mange møder lå forud,
tanker og ideer var blevet udvekslet mellem de initiativtagende brødre.
At logen skulle bære navnet Erik Holst blev vedtaget på det stiftende
møde, hvor fire medlemmer af Ordenen dannede en Odd Fellow forening
i Skive.
Fra foreningens forhandlingsprotokol berettes: Søndag den 3. november
1907 samledes fire Odd Fellow brødre på Hotel Phønix i samvær med broder Charles Leisner fra København.
Man enedes om at stifte foreningen i Skive og efter forslag fra broder Charles Leisner at kalde foreningen Erik Holst efter afdøde fysikus
dr.med., Erik Holst i Ringkøbing. Navnet blev enstemmigt vedtaget, idet
brødrene fandt, at det var et godt navn for fremtiden.
Der blev herefter vedtaget love og sammensat en bestyrelse:
- som formand broder F.W. Meyer, jernbanerestauratør
- som sekretær broder M. Sund, bryggeriejer
- som kasserer broder Fr. Hansen, købmand
- som revisor broder Hans Hansen, modelsnedker
Man enedes samtidig om at afsende meddelelse til Broder Storsire, broder
distriktsdeputeret storsire Guldager samt til Hånd og Hjertes redaktør,
cand.theol. broder N.C. Beck.
Mødet hævet. Signeret brødrene F.W. Meyer, M. Sund, H. Hansen og Fr.
Hansen.
De fire brødre tilhørte fire forskellige loger. Broder Meyer nr. 5 Fyen, broder Sund nr. 17 Steen Blicher, broder Fr. Hansen nr. 14 Sct. Olaf og broder
Hans Hansen nr. 34 Dannebrog.
14
Broder Leisner var en gammel
bekendt af broder Sund fra den
tid, broder Sund boede i Struer,
og det var gennem dette bekendtskab, at broder Charles
Leisner fra loge nr. 11 Columbus
i København sammenkaldte de
fire brødre til det møde, som
resulterede i dannelse af Odd
Fellow foreningen Erik Holst.
Logen bibeholdt dette navn, som
broder Leisner stod fadder til.
Broder Leisner fulgte foreningens udvikling med stor interesse og var altid rede med gode
råd, når der var behov herfor.
Han manede altid til sammenhold, og hans ideelle syn på
Ordenen og kraftige initiativ
kom adskillige gange brødrene
Broder Charles Leisner
i Skive til gode. Han var da også
medvirkende til, at det betydningsfulde møde på Hotel Phønix den 27. september 1908 med broder storsire Petrus Bayer kom i stand. Dette møde påvirkede herredsfuldmægtig Christian Ramsgård så stærkt, at han dagen
efter meldte sig til optagelse i Ordenen.
Ved logens instituering søndag den 15. november 1914 var broder Charles
Leisner indbudt som hædersgæst, og ved broderloge nr. 42 Erik Holsts
første møde torsdag den 19. november 1914 deltog han som udsending fra
Storlogen og installerede ceremonimesteren. Ved dette møde udtalte han
sin forvisning om, at Erik Holst ville blive en mønsterloge i vor Orden og
ønskede for den, at den altid måtte leve i den gamle doktors ånd.
Ved en senere lejlighed udtrykte han sin stolthed og glæde over at være
logens medstifter med ordene: Jeg priser mig selv lykkelig over at have
været med til at lægge grunden til denne del af vor ordensbygning.
I festskriftet udgivet i anledning af logens 25-års jubilæum den 15. november 1939 omtales broder Charles Leisner blandt andet som broderloge nr.
42 Erik Holsts fadder.
Broder Charles Leisner døde den 11. september 1939 og nåede således ikke
at få sit ønske om at deltage i vor loges 25 års jubilæum opfyldt.
Om den gamle fysikus dr. med. Erik Begtrup Holst skrives: Han blev født
den 12. oktober 1828 i Ljørslev på Mors, hvor hans fader var præst. Han
15
blev student i 1846 fra Slagelse skole. Under krigen 1848-1850 var han de
to sidste år underskibslæge. Han var med, hvor kuglerne peb om ørene,
idet han gjorde tjeneste på linjeskibet Christian den 8, da det sprang i luften ved Eckernförde.
Sin embedseksamen tog han i juli 1854 og nedsatte sig derefter som læge
i Korsør. Fra 1856-58 var han ansat som stadslæge i Korsør, hvor han virkede med stor dygtighed, mod og energi under koleraepidemien. Han gennemførte karantæneforanstaltninger, hvis nytte blev bestridt af lærde kolleger, men som begrænsede smitten og gjorde det af med epidemien, og da
koleraen et par år senere for anden gang rasede i København, greb netop
de læger, som havde smilet af dr. Holsts karantæne-foranstaltninger i Korsør, til de samme i København, hvilket frelste byen.
Her lagde dr. Holst grunden til sine officielle udmærkelser. Han blev som
29 årig Ridder af Dannebrog.
I 1858 blev dr. Holst konstitueret fysikus i Ringkøbing. Året efter forsvarede han med held ved universitetet sin doktorgrad om koleraepidemien.
Senere blev doktoren til den gamle doktor og virkede resten af sit liv til
gavn for by og opland og til gavn for Odd Fellow Ordenen. Som læge var
han skattet af såvel rig som fattig og virkede til opmuntring og trøst for
sine patienter. Kneb det med at betale til daglige fornødenheder og medicin, var den gamle doktor ikke ræd for at tage portemonnæen frem og give
i stedet for at tage. Som embedslæge var han som kollega elskværdig og
rede til råd og vejledning med sit jævne og ligefremme væsen, altid med en
åben hånd og store hjerte over for trængende.
Den 25. september 1883 blev han, 55 år gammel, indviet i loge nr. 8 Marcellus i Lemvig, skønt Erik Holst ved sin indvielse var den eneste Odd
Fellow i Ringkøbing, var hans personlighed tilstrækkelig til at loge nr. 17
Steen Blicher kunne stiftes allerede den 2. september 1884. Broder Erik
Holst blev i mange år den nye loges overmester og storrepræsentant og
blev tillige distriktsdeputeret storsire for de jyske loger. Hans indsats i
disse store embeder har i mange år båret frugt for Odd Fellow Ordenen.
I lyset heraf fik broder Erik Holst stor indsigt og viden i Ordenens inderste og dybeste opgaver, og ydede gennem sin gerning og livsvandel sit til,
at gøre menneskene bedre og mere kærlige mod sine medmennesker. For
ham var ordet broderkærlighed ikke kun tomme ord.
Broder Erik Holst døde i 1907. En af hans venner skrev følgende mindeord:
Ej blot i Jylland søges så såre,
venlig og kærlig og sanddru som få
kraftig som mand og dog barnlig tillige,
sådan dit minde som broder skal stå! 16
Herre og mester i åndernes rige
venlig, kærlig og sanddru som få
kraftig som mand og dog barnlig tillige,
sådan dit minde som broder skal stå!
Navnet som logen i Skive vedtog på sit første møde, var således ikke blot
et navn, Erik Holst, er også et levende symbol på, hvad Ordenen stod for og
stadig står for.
I Festskrift ved Instituering af loge nr. 42 Erik Holst I.O.O.F. Skive den
15. november 1914 skriver logens første overmester broder Christian
Ramsgård følgende: Stoltere navn kan ingen Odd Fellow loge bære, og på
den anden side forpligter det brødrene og logen som sådan at holde navnet
i ære. De brødre, der i dette øjeblik stifter loge nr. 42 Erik Holst er sig deres
ansvar fuldt bevist, og med ønske og håb om, at enhver broder af loge nr.
42 Erik Holst altid må forstå og erindre det ham påhvilende ansvar, og at
det må forundes logen altid at bære sit navn med ære, beder vi den højeste
Stormester lægge sin velsignelse i det arbejde, der skal udføres i loge nr.
42 Erik Holst.
Christian Ramsgård blev optaget i loge nr. 34 Dannebrog den 29. november 1908 og den 19. marts 1912 valgt til formand for Foreningen Erik Holst.
De første tanker og planer for en egen ordensbygning fremkom i begyndelsen af februar 1914.
Forslag og skitser til bygningen udarbejdedes. Aktier blev tegnet og bestyrelse valgt. I februar blev grunden i Sallinggade købt.
På dagen for broder storsire Petrus Bayers 25-års jubilæum som Ordenens
øverste leder den 22. maj 1914 nedlagde broder Christian Ramsgård, dybt
bevæget og stolt grundstenen til bygningen, og allerede i november måned stod den færdig.
Drivkraften fra ide til færdiggørelse var broder Ramsgård. Men alle brødre
og med dem også deres hustruer fuldendte værket. Alle bidrog hver med
sin kunnen til fremskaffelse og fremstilling af næsten alt fra ceremonimesterstav, symboler og logetæppe til gardiner og inventar.
Den 15. november 1914 blev logesalen indviet. Samme dag som broderloge nr. 42 Erik Holst blev institueret med broder Christian Ramsgård som
overmester, indtil han 1. april 1919 hvor han flyttede til Holstebro for der
at varetage embedet som politimester. Broder Christian Ramsgård blev
storrepræsentant og medlem af patriarklejr nr. 4 Skjalm Hvide og rebekkaloge nr. 4 Erica. Broder Christian Ramsgård blev overflyttet til broderloge nr. 34 Dannebrog i Holstebro i 1919.
Broder Ramsgård var flittigt arbejdende i logen. Al den tid han kunne få
til overs, helliges logearbejdet og enhver, der hørte ham tolke ritualet, fik
17
en stærk følelse af den grebethed og alvor det var for ham. Broder Ramsgårds ordenssang: Brødre! Slut kreds, løft i flok, når vor Orden kalder jer
til handling for vor ordens mål. Sangen var meget værdsat og blev ofte
sunget ved logens møder.
Af logens forhandlingsprotokol fremgår, at der hersker stor travlhed. Tilgangen af nye brødre var god, så god at protokollen fortæller, at gradearbejdet trætter og det vedtoges at indskrænke dette til hvert andet møde.
Blandt de nye brødre fra disse år var broder Mads Holm, der blev indviet
den 9. oktober 1917 og året efter valgt til sekretær og beklædte i en årrække logens embeder. Han blev storrepræsentant i 1932, konstitueret distriktsdeputeret storsire i juli 1935, og udnævnt til dette embede den 28.
oktober 1935. Broder Mads Holm fungerede i dette embede for de jyske
loger indtil den 4. september 1956.
I logens første år kastede krigen sine skygger over landet, og først på året
i 1917 meddelte broder storsire Petrus Bayer, at logemøderne skulle begynde kl. 19.15 på grund af el-restriktionerne. Om sommeren nedsatte logen et
udvalg, der skulle fremskaffe brændsel til den kommende vinter. Midt på
sommeren søgte logen dispensation fra el-restriktionerne, således at logen måtte bruge lys to aftener om måneden i to timer. I slutningen af sommeren meddelte byrådet, at der ikke kunne bevilges elektrisk lys til logen.
Krigen sluttede i 1918, og freden varede til få måneder før loge nr. 42 Erik
Holst skulle fejre sit 25 års jubilæum i 1939.
Af forhandlingsprotokollerne fremgår, at mellemkrigsårene bragte mange aktiviteter og fremgang for logerne. Ligeledes at en kontakt med Odd
Fellow foreningen M.C. Holm i Nykøbing blev vedtaget. Fra logemødet den
27. maj 1924 berettes: Det nedsatte udvalg stillede forslag om afholdelse
af et Odd Fellow møde på Krabbesholm Højskole søndag den 22. juni.
Man enedes om at udsende indbydelser til logerne i Randers, Viborg, Herning, Ringkøbing, Holstebro og Thisted, samt til foreningerne i Nykøbing,
Struer og Silkeborg.
Dette møde blev begyndelsen til det Nordjyske Odd Fellow møder, som i
en årrække hver sommer på skift afholdtes af de deltagende loger. I det
første stævne deltog 122 brødre, der sammen med deres hustruer fyldte
Riddersalen på Krabbesholm Højskole, da broder overmester Mads Holm
åbnede mødet, med ønsket om at dette måtte ophøje fællesskabsfølelsen
mellem logerne.
På logens 12 års stiftelsesdag i 1926 overrakte lejrforeningen Sanctitas
formand patriark Christian Dahl i taknemmelighed en sølvhammer til
loge nr. 42 med tak for husly ved foreningens opstart.
Sølvhammeren anvendes fortsat i overstolen.
En frivillig Jubilæumsfond blev besluttet og oprettet i 1930.
18
I året 1938 blev flere brødre optaget i logen. Blandt disse var broder Mads
Møller og broder Richard Petersen.
Broder Mads Møller fik hurtig en karriere i logen, blev ved vakance valgt
til kasserer i 1939 og beklædte herefter mange af logens embeder. Ved broder Mads Holms afgang som distriktsdeputeret storsire i 1956 udnævnte
broder storsire Knud Nielsen broder Mads Møller til distriktsdeputeret
storsire for det Nordjyske distrikt. Efter at have virket i 18 år trak broder
Mads Møller sig tilbage i 1974 og efterfulgtes af broder Håkon Rysgård
fra loge nr. 63 Kilen. Også broder Richard Petersen har gennem mange perioder tjent sin loge i flere embeder og var stadig trods sin alder at finde i
logens gradstab. I foråret 1988 modtog broder Richard Petersen Ordenens
50-års Hæderstegn.
Logens 25-års stiftelsesdag fejres den 15. november 1939.
Festlogen blev afholdt i logens lokaler klokken 16.00. Broder overmester
P.J. Pedersen bød velkommen. Dette gjaldt ikke alene søstre og egne brødre men også brødre fra nabologerne, Skives borgmester og repræsentanter
fra pressen. Herefter indførtes Storlogens embedsmænd med broder deputeret storsire Knud Nielsen i spidsen. Broder Overmester oplæste Festlogens ritual, og broder storrepræsentant Kjems fremsagde en prolog, der
blev efterfulgt af gæsternes mange taler.
På Hotel Royal afholdtes festmiddagen, hvor blandt andet Skives borgmester Wolhardt Madsen overbragte logen en sparekassebog på 1.000 kroner, som skulle anvendes til ferieophold for svage børn fra Skive.
Krigens skygge blev tydeligere over hele landet og dermed også i loge 42.
Logen kunne ikke bevilges ernæringskort. Flere enker ønskede direkte
pengehjælp fra vor loge, og i februar 1940 suspenderedes møderne på
grund af brændselsmangel. Af samme grund blev flere møder videre frem
under krigen flyttet til selskabslokalerne.
Til trods for tilstanden taltes der alligevel om udvidelse af logen, og i Odd
Fellow foreningen M.C. Holm i Nykøbing modnedes ønsket om oprettelse
af loge nr. 67 M.C. Holm.
Krigens ufrihed i tale og skrift blev mere fremherskende. Forhandlingsprotokollens sidste referat er dateret den 10. august 1943 og fra det første
referat efter krigen dateret den 24. maj 1945 berettes igen om embedsmandsmøde. Broder storsire Valdemar Madsen meddeler at logerne atter
kunne genoptage deres arbejde. Erik Holsts lokaler var imidlertid optaget
dels af Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelses omsyningscentral (L.A.B.) og dels af Brårup skole, der anvendte dem som klasselokaler.
Den 4. september 1945 afholdtes det første møde efter krigen i logens
egne lokaler. Der blev derfor afholdt Festloge. Alt var endnu ikke helt nor19
malt, idet det så sent som i 1947
meddeltes at logemøderne måtte afholdes i selskabslokalerne
på grund af brændselsmangel.
I oktober 1948 overføres 45
brødre til den nyoprettede Odd
Fellow loge nr. 67 M.C. Holm i
Nykøbing.
De faste punkter i logens møder
og aktiviteter gennem disse år
var afholdelse af julekoncerter
og gode foredrag og indlæg fra
andre distrikter, samt fra egne
og besøgende brødre. Protokollen
giver disse en udførlig omtale.
Besøg hos syge brødre og hjælp
og bistand til logens enker er et
gennemgående pålæg til logens
brødre. Logen trives, og medlemstallet vokser. Ved flere lejOrdensbygningen i Sallinggade.
ligheder savnes plads.
Broder Emil Andersen skænkede logen 20 stole, således at der blev 68 faste pladser i logesalen.
Også selskabslokalerne blev for trange. Samtaler herom går tilbage til
1956, men først ved stiftelsesfesten i 1961 kunne logen tage de nye selskabsfaciliteter i brug.
Broder overmester Holger Holm mindede ved den lejlighed om de ønsker,
der blev indmuret i logebygningen ved grundstensnedlæggelsen i 1914: At
sandt venskab altid måtte rummes indenfor murene. At alle brødrene altid
måtte være besjælet af sand broderkærlighed og kærlighed til deres næste. At sandhed altid måtte præge brødrenes færd.
Ved samme lejlighed fik broder storrepræsentant Hjalmar Kjems af broder
storskatmester Christian Rasmussen ombyttet sit 40-års hæderstegn med
ordenens 40-års hæderstegn i guld for det trofaste arbejde i Ordenens og
logens tjeneste! Broder Hjalmar Kjems blev indviet den 12. december 1916
og var overmester i to perioder. Gennem alle årene i logen levede broder
Kjems intenst med i møderne og havde mange gode indlæg. Han var ligeledes forfatter til recitativer og sange. Sange som også i dag er højt skattet
af logen synges ved mange møder. Men frem for alt var broder eksmester
Hjalmar Kjems den klare fremlægger af Ordenens formål og etik. Tiden
for logens 50-års jubilæumsdag nærmede sig, og i den anledning vedtog
20
logen at anskaffe nye regalier til embedsmændene. Embedsmændene besluttede derefter selv at afholde udgiften til de regalier som de hver især
bar, og således blev det.
50-års stiftelsesdag blev afholdt den 15. november 1964. Festloge afholdtes klokken 16.00. Der deltog 142 brødre og gæster, hvorfor broder
overmester, havde anmodet alle logens yngre brødre om at overlade deres
siddepladser til gæster og ældre brødre.
Broder overmester Holger Holm bød velkommen til broder storsire Johannes Petersen og Storlogens embedsmænd, søster rådspræsident Dagny
Vejre og besøgende embedsmænd fra loger i det nordvestjyske distrikt.
Ligeledes var der en velkomst til Skive bys borgmester Woldhardt Madsen
og frue samt til logens brødre med ledsagere.
Festlogen afvikledes på ritualmæssig vis. Broder storsire Johannes Petersen og broder distriktsdeputeret storsire Mads Møller hyldede den jubilerende loge. Herudover havde en lang række gæster ordet for at bringe
hilsner og lykønskninger og i den forbindelse også at overrække gaver.
Dagen fortsatte med en fin festmiddag i Håndværkerforeningen med en
række dejlige sange og mange flotte taler. En meget stor dag for logens
brødre.
Loge nr. 42 Erik Holst afholdt sin første fælles Nytårsloge den 1. januar
1965 for søstre og brødre af alle grader. Arrangementet blev administreret af broder distriktsdeputeret storsire Mads Møller under medvirken af
storrepræsentanter og eksmestre.
Nye arbejdsritualer og ændringer i graderitualer modtages og giver anledning til debatter.
Fortsat udgivelse af mindeblade er et emne, som ofte dukker op og giver
anledning til mange spørgsmål og svar.
Tildeling af eksmesterstjerne ændres i 1965 således at stjernen nu først
tildeles en eksmester, efter udstået tid som fungerende eksmester.
Nye kapper til brug for embedsmændene ved gradearbejde fremskaffes. I
forbindelse hermed debatteres brødrenes påklædning ved gradearbejdet.
Resultatet blev at påklædningen skulle som hidtil være Kjole.
I 1966 opførte brødre fra loge nr. 7 Union, logespillet Vor fædrene arv.
Der var debat om mødetidspunktet i logen. En ophedet debat om medlemstilgang og Ordenens krav til sine medlemmer afsluttedes af en broder der
udtalte: Må Odd Fellow Ordenen altid stå, så vi kan beundre den, og må vi
gøre vort til at tilføre Ordenens brødre, der vil det samme, hvorefter debatten forstummede.
Enlige ældre mænds aften blev påbegyndt i 1967. På denne aften var
enlige ældre mænd i Skive inviteret til en aften med indlæg og et festligt
måltid. Dette arrangement har eksisteret indtil år 2012, hvor det blev
21
stillet i bero, i øvrigt samme år som julekoncerterne, gennem mange
år blev afholdt til fordel for juleindsamlingen afholdt for sidste gang. I
stedet blev en direkte indsamling blandt brødrene indført med samme
formål bevaret.
Broder eksmester Hjalmar Kjems døde den 11. februar 1969 90 år gammel.
Logen mistede dermed en af sine mest markante skikkelser blandt brødrene. Der fandtes i logen et lydbånd med optagelser fra Hjalmar Kjems’
medvirken i gradearbejdet.
I anledning af Ordenens 150-års jubilæum afholdes en Festloge som fællesarrangement for loge nr. 42 Erik Holst og rebekkaloge nr. 22 Dronning
Dagmar. Festritualet fremførtes af embedsmænd fra begge loger, og efterfølgende afholdtes festmiddag i logens lokaler.
Alle brødres aften afholdtes med broder eksdeputeret storsire Edmund
Melanders tankevækkende indlæg: Mangler vi en grad? Broder Melander
mente, at det så måtte være ”forsoningsgraden” og en sådan grad ville vi
nok ikke få med i ritualerne, men alligevel kunne logen i sit arbejde virke
i forsoningens tjeneste.
I 1970 gennemføres mange gensidige logebesøg. Et enkelt med besøg i to
loger samme dag.
Broder overmester beder i 1970 brødrene om større fremmøde ved gradarbejdet. Henstillingen gav resultat.
Udgifter til driften af ordensbygningen er stigende. Derfor drøftes huslejebidrag fra rebekkaloge nr. 22 Dronning Dagmar.
Patriarklejr nr. 10 Arken institueredes i Skive den 16. oktober 1971. I det
nordvestlige Jylland dannedes med Lejr nr. 4 Skjalm Hvide som moderlejr,
den nye lejr i distriktet. Lejrforeningen dannede nu den Nord-Vestjyske
region.
Institueringen fandt sted i ordensbygningen, hvor den nye lejr fik domicil. Logesalen var fyldt til sidste plads, da Storlogen indførtes af broder
stormarskal Asger Jensen. Forrest broder storsire Christian Rasmussen,
derefter broder storsekretær Harald Vorting, broder storskatmester Børge
Jensen, broder distriktsdeputeret storsire Mads Møller og broder storkapellan Ewald Almsøe.
Efter at institueringen var tilendebragt lykønskede broder Storsire de
nordvestjyske patriarker med deres nye lejr og udtrykte dette: I har nu påtaget jer nye forpligtelser, og der vil ikke være nogen undskyldning for
ikke at følge dem op.
Ved den efterfølgende installation af embedsmænd tiltrådte følgende embeder: Hovedpatriark Svend Brøchner-Nielsen, ypperstepræst Andreas
Zachariassen, første høvedsmand Frederik Bossen, skriftfører Tage G. Ja22
cobsen, kasserer Jens Yde Langgaard, regnskabsfører Håkon Rysgaard og
anden høvedsmand Harry Knudsen. Broder Storsire lykønskede de nyinstallerede embedsmænd og overlod ledelsen til Hovedpatriarken der takkede broder Storsire og storembedsmændene for institueringen samt broder distriktsdeputerede storsire Mads Møller for medvirken og gode råd.
Der var mange taler og lykønskninger fra øvrige lejre og rebekkaloge nr.
22 Dronning Dagmar.
I et hyggeligt selskabeligt samvær med middag efter mødet, blev der holdt
mange taler, spillet og sunget solosang, og med afslutning af denne festlige dag havde patriarklejr nr. 10 Arken set dagens lys.
I 1974 fejrede logen sin 60-års stiftelsesdag med Festloge og efterfølgende festmiddag i logens lokaler. Ved dette jubilæum skænkede rebekkalogen nr. 22 Dronning Dagmar et nyt orgel til logesalen.
Broder Friis-Farsøe tildeles Ordenens 60-års hæderstegn den 6. maj 1975,
i hvilken anledning logen fik besøg af broder storsire Christian Rasmussen.
Skives venskabsbyforbindelse Arvika i Sverige blev skabt, efter at
Skive Turistforening havde besøgt byen, hvorefter vor loge besluttede at
søge kontakt med loge nr. 29 Fidelitas i Arvika. Kontakten lykkedes med
det resultat, at den svenske loge nr. 29 Fidelitas besluttede at aflægge
loge nr. 42 Erik Holst et besøg i september 1976. Det blev et meget vellykket besøg, der i 1977 blev fulgt op ved broder overmester Johannes
Nyborgs besøg i Fidelitas. Den videre udbygning af gensidige besøg er
med tiden desværre strandet på grund af de store afstande og betydelige
omkostninger.
Den 22. december 1976 døde broder Friis-Farsøe. Med broder Friis-Farsøes død mistede vor loge en broder der i 61 år som medlem af vor loge helt
efterlevede Ordenens påbud.
Nytårsloge er blevet afholdt som et fælles arrangement administreret
på skift af rebekkaloge nr. 22 Dronning Dagmar og broderloge nr. 42 Erik
Holst. Den 1. januar 1977 blev Nytårslogen administreret af rebekkalogen.
Logens bygninger og i særdeleshed logens seks lejligheder fik i 1976 en
gennemgribende modernisering. Beskrives i afsnittet Logens to bygninger i Sallinggade.
Broder Carl Bohn tildeltes i 1980 vor ordens 60-års hæderstegn.
I 1984 fejrede logen sin 70-års stiftelsesdag, der blev fejret på ritualmæssig vis med Festloge og efterfølgende festmiddag i logens lokaler.
Logens 80-års stiftelsesdag blev afholdt den 15. november 1994 med Festloge og festmiddag.
Festlogen blev afholdt klokken 16.30, hvor overmester broder Pauli Falck
Rasmussen bød Storlogen, gæster og ordenssøskende velkommen til
23
denne markante dag for loge nr. 42 Erik Holst. Efter en smukt gennemført Festloge mødtes gæster og ordenssøskende igen klokken 17.30 til velkomstdrink og klokken 18.00 til en vel tilrettelagt festmiddag med taler
og lykønskninger.
Velkomsttalen blev afholdt af broder eksmester Jens Jørgen Poulsen. Talen for konge og fædreland af broder fungerende eksmester Jørgen Smed
Kjeldsen og talen for logen af broder storsire Preben Rasmussen. Der var
musikledsagelse under middagen ved brødrene Poul og Erik Hansen, som
ligeledes senere spillede op til dans. En meget smuk og minderig dag for
vor loge.
Logens 90-års stiftelsesdag den 16. november 2004 blev fejret med Festloge. Til Festlogen var inviteret brødre med ledsagere og logens enker. Der
deltog 102 personer i den festlige aften, som indledtes i logesalen med efterfølgende festmiddag i spisesalen. Til aftenen var arrangeret underholdning med dygtige elever fra Skive Musikskole. Der var flere taler, lykønskninger og sange i aftenens løb. Broder undermester Knud Erik Dybdal
bød velkommen. Broder sekretær Henning Nielsen talte for damerne. For
dronning og fædreland talte broder fungerende eksmester Ole Christensen. For vor Orden talte broder storrepræsentant Frits Malling Sørensen.
For vor loge talte broder første storrepræsentant Gunnar Refsgaard. Der
blev serveret en dejlig tre rettes menu med tilhørende vine, kaffe og chokolade.
Ved aftenens afslutning talte broder overmester Jørgen Skjøtt. Alt i alt var
det en fin markering af vor loges 90-års stiftelsesdag.
Logens hundredårige historie, som den fremgår af forhandlingsprotokollerne, viser en gentaget og jævnt fremadskridende cyklus for de mange
brødre, logen har haft. Nye medlemmer kommer til, bliver indviet som
brødre, lytter og begynder at deltage i logens arbejde og søger at efterleve
Ordenens påbud og at opfylde Ordenens formål. Med tiden bliver deres
arbejdsindsats mere intens, kulminerer og tager af. Som ældre kommer
brødrene en årrække stadig til møderne, efterhånden dog sjældnere, men
de har fortsat forbindelse til logen. En dag er kun mindet tilbage. Nye
brødre er kommet til og fører arbejdet videre.
Logen føjer år til år. Nye emner er blevet født med tiden, men Ordenens
gamle etik er den samme, og brødrene arbejder fortsat på at opfylde den
formål.
I 2004 blev en af logernes vigtigste afgørelser om fremtidssikring afgjort: Det blev besluttet at bygge en ny ordensbygning i Frugtparken. En
anden vigtig afgørelse blev senere vedtaget, nemlig at ligestille søsterloge
nr. 22 Dronning Dagmar og broderloge nr. 42 Erik Holst i bygningens ejerforhold.
24
Det samlede projekt var, at bygge en ny ordensbygning og afvikle den gamle ordensbygning i Sallinggade.
Der er tale om et stort og omfangsrigt projekt, idet der var enighed om,
at det samlede interiør fra den gamle ordensbygning skulle overføres til
den nye logebygning. Næsten alle brødre og en del søstre blev aktive deltagere i denne opgave. Glæden blandt alle medlemmer af de to loger var
meget stor, da man kunne opleve et meget flot resultat af de samlede anstrengelser: Flytning og genopbygning af logesal, som med det hvælvede
loft med den lysende stjernehimmel ikke fandtes smukkere.
Den smukke stjernehimmel blev skabt i samarbejde mellem broder Jens
Jørgen Thaanum Carlsen og logens husarkitekt broder Lars P. Kristiansen.
Der var i byggeudvalget enighed om, at der i den nye logesal skulle laves en
stjernehimmel på det buede loft. Midlerne blev fundet i det beløb, der var
afsat til et kvalitetsløft som blev aftalt logerne imellem. Stjernehimlen er
optegnet som en nøjagtig kopi af stjernehimlen over Skive den 10. september 2005. Broder Jens Jørgen Thaanum Carlsen var gennem hele livet amatørastronom. Han var ligeledes skaber og indehaver af det astronomiske
observatorium Stjerne Observatoriet Salling, som han i begyndelsen opførte ved privatboligen i byen Durup. Broder Jens Jørgen Thaanum Carlsen
døde den 7. oktober 2013. Stjernehimlen er for såvel ordenssøskende som
gæster et meget smukt og populært aktiv.
Indvielsen af logebygningen lørdag den 10. september 2005. Dagen blev
en stolt og dejlig dag for alle ordenssøskende i søsterloge nr. 22 Dronning
Dagmar og broderloge nr. 42 Erik Holst. Dannebrog og Odd Fellow Ordenens
flag vajede side om side under en skyfri himmel foran den smukke, nye ordensbygning, der skulle indvies og tages i brug.
Omtrent 120 ordenssøskende havde indtaget deres pladser i logesalen inden den højtidelige indvielse, som blev foretaget under ledelse af broder
storsire Hans Pedersen og med deltagelse af embedsmænd fra Storlogen,
to distriktsdeputerede storsirer og et antal lokale ordenssøskende. Indvielsen blev udført efter et af vor Ordens smukkeste og ældste ritualer fra
1901, hvorunder man blandt andet trinvis opbygger alteret sten for sten
under stor højtidelighed. Som afslutning erklærede broder storsire Hans
Pedersen bygningen som rettelig indviet til ordensbrug og ønskede de to
loger i Skive held og lykke med såvel bygningen som deres fremtidige arbejde.
Og hvilket byggeri! Alt er så gennemført, samtidig med at man med stort
held har medbragt mange ting fra den gamle ordensbygning i Sallinggade. Allerede når man ser bygningens facade, falder det i øjnene, at den
smukke yderdør stammer fra Sallinggade. For ikke at tale om logesalen,
der er bygget op som i Sallinggade og med anvendelse af alle rekvisitter og
25
Logens hall.
møbler derfra, ligesom mange andre møbler med videre med stort held har
fundet anvendelse i det nye hus. Det særdeles smukke parti foran hoveddøren med de flotte søjler samt gulvene i forhallen lader heller ikke nogen
i tvivl om, at man har en stenhuggermester blandt ordensmedlemmerne.
I det hele taget er huset så gennemført med de nødvendige møde- og servicefaciliteter, at man med rette kan ønske ordensmedlemmerne i Skive
hjertelig til lykke med det nye hus.
Man samledes herefter til middag i festsalen. Under middagen var der
en dejlig stemning afvekslende med sange og taler. Broder undermester
Svend Schwencke bød velkommen i festsalen, søster storrepræsentant
Inge-Lise Dybdal talte for Dronningen, broder storrepræsentant Gunnar
Refsgaard for Ordenen og broder storsire Hans Pedersen for logerne. Der
var musikalsk underholdning af søster Else Søndergaard og hendes syngende kvartet, ligesom man havde inviteret ”et par af kvarterets skønne
kvinder” i form af to af logens brødre.
Efterfølgende havde søster overmester Birthe Skjøtt og broder overmester
Knud Erik Dybdal ordet, hvor de takkede for et godt samarbejde omkring
byggeriet. Også broder Per Mouritsen og broder eksstorrepræsentant
Hans Landbo havde ordet med nogle korte indlæg.
26
Broder storsire Hans Pedersen udtalte i sine ord til logerne blandt andet:
Lad glæde og livslyst, hjælpsomhed og virketrang fylde dette ordenshus
til gavn for dets loger og til ære for vor Orden. Lad drivkraften i alt det, der
skal ske her være det menneskelige sammenholds kraft! Lad huset blive et
symbol på sammenholdet, og lad Ordenens grundprincipper om Venskab,
Kærlighed og Sandhed være de bærende kræfter i det arbejde, der nu skal
udfylde rummene i dette hus.
Søster undermester Ulla Lykkegaard Sørensen sluttede af ved at takke for
en uforglemmelig dag, hvorefter hun bad os endnu engang samles uden
for ordensbygningen. Her bad hun os betragte den smukke stjernehimmel
denne vidunderlige septemberaften, hvorefter broder Jens Jørgen Thaanum Carlsen indviede os i, hvad det var, vi alle betragtede. Netop som himlen var den aften, således var den nye stjernehimmel i logesalen, jo, det var
et værdigt punktum for en dejlig dag. At vi så netop, medens vi alle stod
samlede derude, blev vidne til et smukt stjerneskud – ja, det må jo nok være
en tilfældighed. Ved bygningens indvielse, konstaterede flere af gæsterne,
herunder broder storsire Hans Pedersen og medlemmer af storelogen, at de
store hvide vægge passende kunne dekoreres med et maleri.
Broder storrepræsentant Gunnar Refsgaard og søster storrepræsentant
Inge-Lise Dybdal.
27
Storlogens gave til logerne i Skive. Logerne i Skive modtog den 22. marts
2006 fra Storlogen et smukt maleri udført af maleren broder Ian Møldrup,
København. Maleriet viser Napoleon den III’s hustru med hofdamer på
skovtur.
Maleriet er ophængt på en passende væg i en af dagligstuerne med angivelse af årstal og ophav.
Broder overmester Knud Erik Dybdal udtalte ved afsløringen af maleriet,
at logerne i Skive med stor taknemlighed modtog gaven, som vi kan glædes over i mange år.
Klub 42 for logens seniorer så dagens lys den 10. april 2008. Efter besøg
hos logebrødrene i Randers året før ved Klub OFIR (Odd Fellow i Randers)
tog tre brødre fra vor loge initiativ til at oprette en forening for ikke arbejdsramte medlemmer af vor loge. De tre brødre var broder eksstorrepræsentant Jørgen Smed Kjeldsen, broder eksstorrepræsentant Knud Erik
Dybdal og broder Frede Simonsen. Der blev udarbejdet forslag til vedtægter og navn til foreningen og indkaldt til stiftende generalforsamling. 15
brødre deltog. Forslagene blev vedtaget og iværksat. Der optages fortsat
nye medlemmer en gang om året i september måned. De tre initiativtagere
valgtes til bestyrelsen og er fortsat foreningens bestyrelse.
Klubbens vedtægter og formål indeholder: At dyrke broderlig hygge og
samvær under afslappede og rimeligt uformelle former, herunder foredrag, frokost og udflugter. Klubben er i dag vokset til 47 medlemmer og
betragtes som et meget populært aktiv for såvel loge som Ordenen. I takt
med at flere brødre forlader arbejdsmarkedet vil foreningen sandsynligvis
fortsætte og vokse.
Tidligere tiders markante festligheder ved logens stiftelsesdage er blevet færre og mere afdæmpede. Dagene markeres fortsat med spisning,
sange, taler og musikunderholdning – ofte af egne brødre.
Familieaftener med eksterne foredragsholdere og forårsfester med festspisning, musik og dans finder fortsat sted med stor opbakning fra alle
ordenssøskende.
Der er ingen tvivl om, at der er sparet op til festlighederne i anledning af
logens 100-års jubilæum i november 2014. Rigtig mange ordenssøskende
har set frem til dagen med forventning om en markering på samme niveau, som da den nye ordensbygning blev indviet med pomp og pragt – og
hvad mange også ser som ”once in a lifetime”.
Foto og reference fra eget arkiv:
Mindeblade, Forhandlingsprotokoller, Jubilæumsskrifter, artikler.
Broder arkivar Peter Gadegaard Hansen
28
Det besluttes at opføre
ordensbygning
I Mindeblade for Loge nr. 42 Erik Holst I.O.O.F. udgivet som festskrift ved
logens 25-års jubilæum den 15. november 1939 læses:
”Efter at Odd Fellow Foreningen ERIK HOLST målrettet havde arbejdet i godt 6 år,
mødtes Brødrene den 13. februar 1914 i Odd Fellow-Foreningens Lokaler.
Det var en særlig højtidelig Anledning. Nu skulde det prøves, om det var muligt at
faa et økonomisk Grundlag for Rejsning af egen Bygning.
Det lykkedes. Der blev tegnet Aktier til et beløb af 6.480 Kr. og tegnet Laan i andet
Pant paa 7.000 Kr., saaledes at der raadedes over 13.480 Kr. Det var tilstrækkeligt,
og Aktieselskabet blev stiftet. Der blev valgt en Bestyrelse bestaaende af Chr.
Ramsgaard, Anton Jespersen, Anton Linde, Chr. Dahl og Carl Hansen, førstnævnte
valgtes til Formand.
Allerede den 27. Februar holdtes der igen Generalforsamling, hvor der fra Bestyrelsen forelaa Udkast til Love og Vedtægter samt Tilbud paa seks Byggegrunde.
Aktieselskabets Formål var at opføre og administrere en Bygning, der kunde ”afgive hensigtsmæssige Lokaler til herværende Foreninger eller Loger af Odd Fellows”. Ved Opløsning af Selskabet overgaar Ejendomsretten over dettes Aktiver til
Logen Erik Holst.
Det besluttedes at købe Grund i Sallinggade tilhørende Slagter Eriksen, Købesummen var 5.000 Kr. Valget stod nærmest mellem den og en Grund i Aagade, tilbudt
af Konsul Dige.
Arbejdets udførelse overdroges Tømrer Linde, Murer Jespersen og Maler Alfr. Nielsen, hver for sit Fags Vedkommende.
Den 22. Maj 1914 paa Br. Stor Sire Beyers 25-Aars Jubilæumsdag som Stor Sire,
nedlagde Br. Ramsgaard Grundstenen til den ny Bygning. Denne nedlagdes bag
Overstolens fremtidige Plads, og der indmuredes en Blykapsel, indeholdende et
Dokument, skrevet på haandgjort Papir, hvori nævnes de Brødre, der paa det Tidspunkt var Aktionærer, Selskabets Formaal, at Bygningen opføres efter Tegning
af Br. Anton Linde, af de foran nævnte Brødre, og at Dekorationsarbejdet udføres
af Malermester Mogensen, som dengang endnu ikke var Odd-Fellow. Der anføres:
”Bygningen rejses i Kong Christian den Tiendes andet Regeringsaar. Skives Borgmester, Danmarks første folkevalgte Borgmester er Lærer Hjalmar Kjems. Skives
Byfoged og Politimester er A. Lemming”.
Den første Sten nedlagdes i Venskabets Navn i Haab om, at sandt Venskab altid
maatte raade indenfor Bygningens Mure, den anden i Kærlighedens Navn i Haab
om, at alle Brødre af Logen altid maatte være besjælede af sand Broderkærlighed
og Kærlighed til deres Næste og alt godt, og den tredje i Sandhedens Navn i Haab
om, at Sandhed altid maatte præge Brødrenes Færd.
Den 15. November 1914 indviedes den ny Bygning til Brug for den samtidig oprettede Loge nr. 42, Erik Holst.
Ved ændringer og Tilføjelser til den oprindelige Byggeplan var der fremkommet en
Overskridelse paa 2.000 Kr., som det dog lykkedes at skaffe til Veje.”
Så vidt ordlyden fra ovennævnte bog.
29
Der er i bogen herefter en længere beskrivelse af den nyopførte ordensbygning, som i sin helhed bestod af logesal på 7,3 x 11,0 meter, forværelse,
kandidatværelse, rekvisitrum for logens inspektør og en spisesal (dagligstue). Herudover var der syv lejligheder fordelt således: en lejlighed i
kælderen, der i begyndelsen var udlejet til logens rengøringskone, fem
treværelses lejligheder og en toværelses lejlighed, der stødte op til logens
forværelse, spisesal og dagligstue.
Allerede i 1919 overtog logen den lille toværelses lejlighed på første sal,
nedrev nogle skillerum og lagde arealet til logens spisesal, hvorved man
fik en decideret dagligstue i tilknytning til spisesalen.
Indgangen til logens lokaler skete gennem en åben port ud mod Sallinggade, hvor der var gennemgang til arealet under logebygningen, der var
opført på søjler, idet der under logesalen var indrettet toiletter, brændselsrum og vaskerum for logen og lejlighederne i ejendommen.
Ved en senere ombygning i 1932 lukkedes porten, ligesom man flyttede
retiraderne i udhuset under logebygningen, så der blev indrettet toiletter
for logen på en repos ved hovedtrappen til logens forværelse på første sal.
Hvorfor den oprindelige bygning ved sin opførelse i 1914 blev opført af et
aktieselskab, hvor det var logens brødre, der var ejere og långivere, vides
ikke, men konstruktionen viste sig efterfølgende ikke at være hensigtsmæssig, idet arvinger til afdøde brødre jo overtog aktierne, og efterhånden kunne man risikere at hovedparten af aktierne ville tilhøre andre end
logens brødre.
Derfor valgte man i 1932 at stifte en forening: Byggeforeningen Erik
Holst.
Herved kunne nye brødre gennem Byggeforeningen blive medejere af ordensbygningen, idet foreningen i første omgang skulle opkøbe ledige aktier.
Imidlertid besluttede man i forbindelse med planer om at udvide logesalen at overdrage ejendommen til Byggeforeningen ved et direkte salg og
derefter likvidere aktieselskabet. Salget ef ordensbygningen skete ved
skøde i 1939.
Ja, egentlig oprettede man to selvstændige foreninger, nemlig: Byggeforeningen Erik Holst og Boligforeningen Erik Holst.
Byggeforeningen Erik Holsts vedtægters § 1 lød således: Foreningens Formaal er: at opretholde Lokaler for Odd Fellow Loge nr. 42 Erik Holst, Skive,
samt administrere Foreningens Ejendom nr. 4 i Sallinggade.
I § 2 stod: Medlemmer af Boligforeningen Erik Holst er samtidig Medlemmer af Byggeforeningen.
Altså var det medlemmer af Boligforeningen Erik Holst, der var medlemmer af Byggeforeningen, og i Boligforeningen Erik Holsts vedtægter lød §
30
1 således: Foreningens Formaal er: at tilvejebringe Midler til Opførelse af
Bolig for ældre Medlemmer og Enker af Odd Fellow Loge nr. 42 Erik Holst,
Skive eller til udvidelse af Byggeforeningens nuværende ejendom.
Boligforeningens vedtægters § 2 lød således: Medlemmer af Loge nr. 42
Erik Holst, der bor i Skive By og nærmeste Opland, har Pligt til at være
Medlem af Boligforeningen Erik Holst.
Altså havde man opdelt medlemmerne i to kategorier dem i selve Skive og
nærmeste opland, som havde pligt til at være medlemmer af Boligforeningen og dermed af Byggeforeningen og ”de andre”.
Man havde således opdelt logebrødrene i to kategorier. Byggeforeningens opgaver var primært centreret om den i 1914 opførte bygning med
dens nu seks lejligheder, og Boligforeningen skulle fremadrettet arbejde
for at opførelse af yderligere et antal lejligheder for ældre logebrødre og
enker, eventuelt ved udvidelse af den oprindelige ejendom.
Disse planer blev set i historiens lys aldrig realiseret, og Boligforeningen
blev da også ved en beslutning i år 2000 nedlagt som selvstændig forening.
I 1958 var der igen planer om at udvide logesalen og flytte selskabslokalerne til lokalerne under logesalen i stueetagen, og dette skete i 1960-61,
således at man i 1961 kunne indvie den nye spisesal med tilhørende nybygget køkken.
Logesalen forblev dog i sin oprindelige udformning – også denne gang.
Ejendommen i Sallinggade, herunder særligt de seks lejligheder, gennemgik i 1976 en gennemgribende restaurering og modernisering, hvorved
alle lejligheder blandt andet fik nye køkkener.
I den anledning optog man i 1978 lån i Kreditforeningen Danmark på i alt
586.900 kroner.
Lånene blev optaget som kontantlån, så dels var renten på mellem 18% og
19% pro anno, og dels var den bagvedliggende obligationsrestgæld betydeligt højere, så det var en slem behæftelse, der pludselig blev på ejendommen.
Efter at renten på det danske realkreditmarked var faldet specielt efter den
såkaldte kartoffelkur i midten af 1980’erne, opstod der i Byggeforeningen
et ønske om at komme ud af det dyre realkreditlån hurtigst muligt.
Byggeforeningen indgik derfor i 1992 en aftale med broderloge nr. 42
Erik Holst at ophøre med tegningen af nye medlemmer til Broderfonden,
og ophæve denne, og overføre dens kapital som et lån til Byggeforeningen,
hvor pengene skulle bruges til at nedbringe realkreditlånene med et ekstraordinært afdrag svarende til det fra Broderfonden overførte beløb.
Der var pr. 31. december 1994 en samlet kursreguleret restgæld på 409.445
kroner til Kreditforeningen Danmark.
Samtidig blev der indgået den aftale, at Byggeforeningen fremover skulle
anvende det samme beløb, som man tidligere havde anvendt til ydelser på
31
realkreditlånene, således at den luft, som overførslen af Broderfondens
egenkapital kom til at bevirke, skulle resultere i, at man ville komme ud af
gælden til Realkredit Danmark ved udgangen af året 1999.
Det blev endvidere aftalt, at dersom Byggeforeningen likviditetsmæssigt
ville have behov for det, skulle broderloge nr. 42 Erik Holst stille de fornødne midler til rådighed gennem ydelse af et rentefrit lån til Byggeforeningen.
Denne konstruktion bevirkede, at Byggeforeningen i året 2000 ikke havde
anden gæld end den til Broderfondens medlemmers tilbageværende forpligtelse samt den gæld, som var oparbejdet over årene fra og med 1993 til og
med 1999.
Imidlertid havde aftalen også betydet, at Byggeforeningens likviditet var
meget stram, og at nødvendige investeringer var blevet udskudt, så da
man var blevet gældfri på realkreditten, stod ejendommen totalt set som
nedslidt, ligesom der fra lejerne var et ønske om fornyelser af køkkener og
udvidelser af de små toiletter, som var indrettet i sin tid ved at nedlægge
et garderobeskab i hver lejlighed.
Samtidig var træværket i vinduerne generelt i meget dårlig stand og stod
til udskiftning.
På den ordinære generalforsamling den 26. februar 2002 blev der pludselig under debatten om formandens beretning stillet forslag om, at vi i
stedet for at arbejde frem mod en totalrenovering af ejendommen burde
overveje at bygge en helt ny ordensbygning og undersøge mulighederne
herfor.
I følge vedtægterne skulle vi hvert år i oktober måned afholde en ekstraordinær generalforsamling, hvor budgettet for det kommende år skulle
vedtages, så broderloge nr. 42 Erik Holst og søsterloge nr. 22 Dronning
Dagmar, der jo begge var lejere hos Byggeforeningen, kunne vide, hvor meget der skulle betales i husleje i det kommende år af hensyn til logernes
budgetlægning.
På den ekstraordinære generalforsamling i Byggeforeningen i oktober
måned 2002 indstillede bestyrelsen til generalforsamlingen, at vi alene
koncentrerede os om at få udarbejdet et konkret renoveringsprojekt for
ejendommen i Sallinggade, herunder at få lavet skitseprojekt for en eventuel udvidelse af logesalen, selskabslokalerne og helt nyt køkken samt renovering af lejlighederne med videre.
Det var endvidere bestyrelsens indstilling til den ekstraordinære generalforsamling, at forslaget om at bygge helt ny ordensbygning ikke burde
undersøges nærmere.
Den ekstraordinære generalforsamling var imidlertid af en anden opfattelse, forkastede bestyrelsens indstilling og vedtog, at bestyrelsen sam32
men med logens valgte embedsmænd – skulle regne på begge projekter, og
opfordrede bestyrelsen til:
At udarbejde et konkret renoveringsprojekt for ejendommen i Sallinggade, herunder også en udvidelse af logelokalerne, selskabslokalerne, et
helt nyt køkken og en renovering af lejlighederne, inklusive nye køkkener
og badeværelser ved at nedlægge bagtrappen og inddrage arealerne til nye
badeværelser.
Det var et ønske, at der blev indhentet tilbud fra to entreprenører, som
ville påtage sig at give tilbud med et forbehold, at vi måske efterfølgende
ikke ønskede at bruge nogle af disse.
At udarbejde et konkret projekt til en ny ordensbygning på et passende
sted i Skive.
Dette projekt skulle indeholde såvel tegninger som pristilbud.
Den ekstraordinære generalforsamling vedtog endvidere, at Byggeforeningens bestyrelse skulle indkalde alle medlemmer af Byggeforeningen,
det vil sige alle brødre af broderloge nr. 42 Erik Holst til et møde, hvor de
to projekter skulle forelægges, og det var så op til dette møde at vælge det
ene af de to forelagte projekter.
Efter den ekstraordinære generalforsamlings afholdelse indkaldte bestyrelsen for Byggeforeningen logens valgte embedsmænd til et møde, hvor
der blev nedsat to ad hoc udvalg, som skulle arbejde med hver sit projekt.
Udvalget for renoveringsprojektet for ejendommen i Sallinggade kom til
at bestå af:
broder overmester Ole Christensen
broder kasserer Jørgen Overgaard
broder sekretær Knud Erik Dybdahl
broder Per T. Mouritsen, der også var formand for Byggeforeningen
Erik Holst
Udvalget, der skulle komme med et konkret forslag til opførelse af en ny
ordensbygning, kom til at bestå af:
broder undermester Jørgen Skjøtt
broder inspektør Leif Jacobsen
broder skatmester Jens Mortensen
broder Knud Buhl Rasmussen
På den ordinære generalforsamling i Byggeforeningen den 4. marts
2003 kunne formanden oplyse, at man var tæt på at have svar fra de to
udvalg med resultater, og at de to projekter ville blive fremlagt på et med33
lemsmøde efter det ordinære logemøde tirsdag den 25. marts 2003, hvor
der skulle ske valg mellem de to projekter.
Det valgte projekt ville blive fremlagt på en efterfølgende ekstraordinær
generalforsamling for igangsætning af projektet og nedsættelse af et relevant udvalg til at styre dette.
Det var endvidere besluttet, at der skulle sendes skriftlig indkaldelse til
hver enkelt logebroder således, at flest muligt blev gjort opmærksomme
på den betydningsfulde beslutning, der skulle træffes på mødet.
Ligeledes skulle bestyrelsen for Byggeforeningen have undersøgt mulighederne for et eventuelt rentefrit lån hos Storlogen, og om der var forskel
på, om man ønskede et lån til renovering eller til en helt ny ordensbygning.
På mødet efter det ordinære logemøde tirsdag den 25. marts 2003 var der
stort flertal for at fremlægge begge projekter på en ekstraordinær generalforsamling i Byggeforeningen. På dette møde skulle der træffes beslutning
om, hvorvidt bestyrelsen i Byggeforeningen skulle arbejde videre med at
renovere ordensbygningen i Sallinggade, herunder at udvide logesal, selskabslokaler og indrette nyt køkken samt renovere lejlighederne, eller om
man alene skulle arbejde hen imod at opføre en helt ny ordensbygning.
Denne ekstraordinære generalforsamling blev afholdt den 22. april 2003
og 52 logebrødre var mødt frem.
Bestyrelsen kunne oplyse, at de to tilbud på at renovere og udvide den eksisterende ordensbygning i Sallinggade lå særdeles tæt på hinanden. Der
var tilbud fra entreprenør Steen Ginnerup, Skive og fra tømrermester Jens
Mouritsen, Roslev, der i 1989 havde købt den af afdøde broder Niels Jul
Astrups tømrervirksomhed i Brøndumsgade i Skive.
De to tilbud lå på 3.200.000 kroner plus moms, således at udgiften ville
være rundt regnet 4 millioner kroner inklusive moms. Forskellen på de to
tilbud var under 20.000 kroner.
Der lå endvidere et tilbud på en helt ny ordensbygning opført af entreprenør Kaj Ove Madsen A/S, Skive, for en totalpris på 5 millioner kroner inklusive moms. Dette var en såkaldt nøglefærdig bygning med grund, fundering, alle udgifter til materialer og tilladelser med videre.
Denne nye ordensbygning havde Kaj Ove Madsen A/S planer om at opføre
på et areal i Resen på en adresse på Frugtparken, hvor selskabet havde
nogle ubebyggede grunde til butiksformål samt til liberale erhverv.
Med stemmerne 34 for opførelse af en helt ny ordensbygning og kun 18
stemmer for at renovere og udvide ejendommen Sallinggade 4 i Skive blev
det pålagt bestyrelsen for Byggeforeningen at få udarbejdet detaljerede
tegninger, beregninger og finansiering i øvrigt, ligesom bestyrelsen skulle få afklaret, til hvilken pris ejendommen i Sallinggade kunne afhændes
i sin nuværende stand.
34
Bestyrelsen brugte sommeren 2003 til at få rede på, hvorledes det hele
kunne finansieres, og hvad det ville koste at foretage flytningen fra Sallinggade til den nye ordensbygning.
Det blev endvidere fra bestyrelsens side slået fast, at det måtte forventes,
at en forudsætning for at opnå Storlogens tilladelse til at opføre en helt ny
ordensbygning og sælge Sallinggade 4 måtte forventes at bygge på, at søsterloge nr. 22 Dronning Dagmar blev medejer af den nye ordensbygning.
Udkastet til udformning af den nye ordensbygning havde fået nogle
knubbede ord med på vejen. Enkelte kaldte den nye bygnings udvendige
udseende for en grisestald, og en anden spurgte, hvor tårnene, søjlerne og
spirene var henne?
Alligevel arbejdede bestyrelsen ufortrødent videre med projektet om at opføre en helt ny ordensbygning, og på en ny ekstraordinær generalforsamling afholdt den 11. november 2003 blev det detaljerede projekt fremlagt
for forsamlingen, hvor i alt 62 medlemmer af Byggeforeningen var mødt.
Bestyrelsen kunne endvidere oplyse, at statsautoriseret revisor Søren Engers fra Revisionsfirmaet BDO i Skive skriftligt havde oplyst, at Byggeforeningen kunne foretage en frivillig momsregistrering som udlejningsselskab, da den nyopførte ordensbygning alene skulle udlejes til kulturelle
arrangementer og ikke til privat beboelse på samme måde, som de seks
lejligheder i Sallinggade 4 havde været.
Denne oplysning betød, at den del af byggesummen på 5 millioner kroner
inklusive moms, der omfattede momsen, ikke skulle finansieres.
På den anden side ville en momsregistrering bevirke, at lejen af den nyopførte ordensbygning fremadrettet skulle tillægges moms.
Da det var en vigtig beslutning, der skulle træffes, havde bestyrelsen valgt
at lade forsamlingen foretage en skriftlig afstemning om det forelagte
projekt.
Resultatet blev 31 stemmer for og 31 stemmer imod.
Det fremlagte projekt var, set i lyset heraf, bortfaldet.
Da bestyrelsen havde en beslutning fra den ekstraordinære generalforsamling afholdt den 22. april 2003 om, at man alene skulle udarbejde et
projekt for en nybygget ordensbygning, måtte resultatet, hvor der ikke
kunne skaffes flertal for det fremlagte projekt, under hensyn til de tidligere og denne generalforsamling begrundes i, at projektet ikke havde et
tilfredsstillende udseende for logebrødrene.
Med baggrund i afstemningen den 11. november 2002 blev det i bestyrelsen vedtaget at inddrage de tre logebrødre, som var arkitekter, nemlig broder Lars P. Kristiansen, broder Børge Nielsen-Boe og broder Erik Preisler,
og anmode disse om at fremkomme med et alternativt forslag til den nye
ordensbygnings udseende.
35
Samtidig havde stenhugger, broder Palle Sønderby Jepsen, henvendt sig
til bestyrelsen for Byggeforeningen og oplyst, at han og hans firma ville
donere fire granitsøjler som skulle pryde den nye bygnings facade.
Ligeledes var der nu et helt nyt forslag til ordensbygningens indvendige
indretning.
En kontakt til entreprenør Kaj Ove Madsen A/S gav det svar, at hans tilbud på en samlet pris på 5 millioner kroner inklusive moms stadig var
gældende.
Med arkitekt, broder Lars P. Kristiansen, som tovholder blev der nu udarbejdet detaljerede tegninger og projektbeskrivelse, som entreprenøren
umiddelbart kunne anvende ved arbejdets udførelse.
Der blev nu taget kontakt til søsterloge nr. 22 Dronning Dagmar, idet
en telefonisk kontakt til broder distriktsdeputeret storsire Peter Skafte
havde givet det svar, at et fælleseje mellem broderloge nr. 42 Erik Holst
og søsterloge nr. 22 Dronning Dagmar ville være en forudsætning, dels for
at der kunne opnås tilladelse fra Storlogen til nybyggeriet og dels for en
bevilling af et rentefrit lån fra Storlogens Kronefond.
Kontakten til søsterlogen resulterede i, at formanden for Byggeforeningen, broder Per T. Mouritsen, arkitekt, broder Lars P. Kristiansen og arkitekt broder Børge Nielsen-Boe blev inviteret til at informere om planerne
på et ordinært møde i søsterlogen onsdag den 7. januar 2004.
Byggeforeningens medlemmer havde givet tilladelse til at skitsere planen for søstrene i søsterloge nr. 22 Dronning Dagmar, som kunne blive
medlemmer af Byggeforeningen på lige fod med brødrene af broderloge
nr. 42 Erik Holst under forudsætning af, at en byggefond, som søsterlogen
i følge sit regnskab var i besiddelse af, på cirka 360.000 kroner blev indbetalt som søsterlogens andel af det totale projekt på 5 millioner kroner
inklusive moms.
Byggeforeningen ville så lade friværdien i ejendommen Sallinggade 4 indgå fuldt ud i byggeprojektet.
Efter at planerne for projektet var præsenteret på mødet for de fremmødte
medlemmer af søsterlogen, blev relevante spørgsmål fra søstrene besvaret, idet der dog ikke blev afholdt nogen afstemning, men Byggeforeningens medlemmer forlod mødet med en følelse af, at der blandt søstrene var
stor interesse for at indtræde i projektet.
Søster Overmester sagde afslutningsvis, at man ville vente med at tage
endelig stilling til, om man ville indtræde i fællesejet til en ny ordensbygning, når der på den ordinære generalforsamling i Byggeforening var taget endelig beslutning om projektet til en ny ordensbygning.
I løbet af året 2004 var der af Byggeforeningen opstillet et finansieringsbudget for byggeriet af ny ordensbygning og salg af Sallinggade 4 således:
36
Ny ordensbygning til den tilbudte pris fra
Kaj Ove Madsen A/S
fratrukket moms af byggeomkostningerne
Netto byggeomkostninger
5.000.000 kroner
900.000 kroner
4.100.000 kroner
I Byggeforeningens bestyrelse sad to brødre, der var statsautoriserede
ejendomsmæglere, ligesom broder undermester Jørgen Skjøtt også var
det, og disse havde vurderet Sallinggade 4 til at ville indbringe 3 millioner kroner ved et salg, kunne man ved at indregne et budgetteret lån på
400.000 kroner fra Storlogens Kronefond gå videre med planerne.
På den ordinære generalforsamling den 2. marts 2004 var det nye projekt med det nye look med søjler foran sat til afstemning, og det viste sig,
at ikke mindre end 47 ud af de 62 fremmødte brødre stemte for at gå i gang
med byggeriet.
Vedtagelsen var dog betinget af:
1) at søsterloge nr. 22 Dronning Dagmar indtrådte i Byggeforeningen på
lige fod med brødrene i broderloge nr. 42 Erik Holst
2) at Storlogen gav den endelige tilladelse til at opføre den nye ordensbygning og at sælge Sallinggade 4
3) at Storlogen bevilgede et rentefrit lån på 400.000 kroner af Kronefondens midler som en del af finansieringen af den nye ordensbygning
4)at SKAT anerkendte, at Byggeforeningen kunne foretage en frivillig
momsregistrering, hvorved der ville kunne spares momsen af byggeomkostningerne
Straks efter den ordinære generalforsamling gik bestyrelsen i gang med
at få de betingede punkter opfyldt, ligesom der blev taget kontakt til bygmester Kaj Ove Madsen A/S for at orientere om, at selskabet kunne regne
med, at byggeriet ville blive gennemført, ligesom der skulle udarbejdes en
slags køreplan for projektet.
Selv om der var kommet nye tegninger af ordensbygningen, og at der var
gået et år siden, Kaj Ove Madsen havde afgivet tilbuddet på 5 millioner
kroner inklusive moms for byggeriet, bekræftede Kaj Ove Madsen A/S, at
prisen kunne holdes uændret!
Søsterloge nr. 22 Dronning Dagmar gav positivt tilbagesvar med hensyn
til interessen for at gå ind i Byggeforeningen, og der kom positivt svar
fra Storlogen om tilladelser samt at bevilge det ønskede rentefrie lån på
400.000 kroner af Kronefondens midler.
Men efter at der var indsendt anmodning til SKAT om, at Byggeforeningen
ønskede at foretage en frivillig momsregistrering, ringede en medarbejder fra SKAT formanden for Byggeforeningen op med besked om, at det
ikke var muligt at foretage en sådan momsregistrering.
37
Efter at medarbejderen fra SKAT var orienteret om, at statsautoriseret
revisor Søren Engers fra revisionsfirmaet BDO havde oplyst, at dette var
muligt, blev der stille i den anden ende af røret.
Har I det skriftligt fra statsautoriseret revisor Søren Engers? lød spørgsmålet, og da det blev bekræftet, rømmede medarbejderen sig og sagde kort,
at netop denne statsautoriserede revisor er SKATs rådgiver i vanskelige
momsspørgsmål og bad om at få det skriftlige svar tilsendt elektronisk.
Dette skete og dagen efter forelå SKATs godkendelse af, at Byggeforeningen var momsregistreret fra 1. juli 2004 at regne.
Der var så grønt lys for at indgå byggekontrakt med Kaj Ove Madsen A/S
samtidig med at man vidste, at der var mulighed for at se bort fra momsen
af byggeomkostningerne.
Så var beslutningen om at opføre ny ordensbygning endelig på plads, og
formaliteterne kunne ryddes af vejen én ad gangen.
Broder Per Mouritsen,
tidligere formand for byggeforeningens bestyrelse
38
Så er det med at få arbejdstøjet på!
Efterfølgende blev der afholdt to ekstraordinære generalforsamlinger,
hvor vedtægterne blev ændret, så søstrene i søsterloge nr. 22 Dronning
Dagmar indtrådte som medlemmer af Byggeforeningen af broderloge nr.
42 Erik Holst.
Vedtægterne blev sendt til Storlogens godkendelse, som skete på betingelse af, at der blev indføjet en ny afsluttende paragraf, hvori der skulle
stå, at vedtægterne samtidig var samejekontrakten mellem de to Odd Fellow loger i Skive.
Storlogen ønskede ligeledes, at vedtægterne skulle bekræftes på ordinære
logemøder i de to Odd Fellow loger, og at sekretærerne for logerne skulle
sende referat af dette punkt til storlogen til bekræftelse af, at de to loger
hver for sig havde godkendt vedtægterne for Byggeforeningen, som jo netop
var kontrakten mellem de to loger omkring den nyopførte ordensbygning.
Herefter blev der afholdt endnu en ekstraordinær generalforsamling,
hvor der var nyvalg til bestyrelsen, og valgt blev søster Hanne Palmgren
Kristensen, broder Knud Buhl Rasmussen, broder Per T. Mouritsen. I følge
vedtægterne ville de to overmestre i søsterloge nr. 22 Dronning Dagmar
og i broderloge nr. 42 Erik Holst ligeledes indtræde i bestyrelsen for Byggeforeningen Erik Holst.
Herefter blev der nedsat et byggeudvalg på seks medlemmer til styring af
projektet omkring byggeriet. Dette blev fra søsterloge nr. 22 Dronning Dagmar søster eksstorsekretær Birthe Stærk, søster Inger Vedel Sørensen og
søster Grethe Laursen.
Fra broderloge nr. 42 Erik Holst blev til byggeudvalget valgt broder Knud
Buhl Rasmussen, arkitekt broder Lars P.
Kristiansen og broder
Per T. Mouritsen, der
stadig var formand
for Byggeforeningens
bestyrelse.
På en regnfuld dag den
15. november 2004 på
broderloge nr. 42 Erik
Holsts 90-års stiftelsesdag blev det første
spadestik taget til den
nye ordensbygnings
opførelse.
39
Ligeledes var det med Kaj Ove Madsen A/S aftalt, at byggeriet skulle stå
færdigt til ibrugtagning den 1. maj 2005.
Efter byggekontraktens indgåelse tilbød Byggeforeningen Kaj Ove Madsen A/S at overtage ejendommen Sallinggade 4, hvis det havde selskabets
interesse, og efter en gennemgang af ejendommen tilbød Kaj Ove Madsen
A/S at overtage ejendommen i den stand, den havde på dette tidspunkt, til
en pris på 3 millioner kroner.
Da dette svarede til de forventninger, som de tre statsautoriserede ejendomsmæglere, der var brødre i broderloge nr. 42 Erik Holst, havde anslået
som en realistisk pris, blev aftalen indgået.
Til Byggeforeningens store glæde meddelte Kaj Ove Madsen A/S, at man
ikke havde tid til at gøre noget ved Sallinggade 4 før hen på efteråret i 2005,
hvorfor vi fik tiden fra den 1. maj til den 1 september 2005 til at få tømt Sallinggade og få alt inventaret flyttet til den nyopførte ordensbygning.
Det var planen, at brødre og søstre fra de to loger i størst muligt omfang
selv skulle flytte inventar fra logesalen (de faste munkestole og embedsmandsstolene) tillige med alt løst inventar til den nye ordensbygning.
Hertil blev nedsat følgende arbejdende udvalg:
Hold 1: registrering og fotografering af lokalerne i Sallinggade 4
Hold 2: nedtagning, nummerering og nedpakning af det faste inventar i
logesalen
Hold 3: nedtagning, nummerering og nedpakning af ind- og udvendige
døre, som skulle flyttes med til den nye logebygning
Hold 4: muskelmænd til at foretage den fysiske flytning fra Sallinggade
til Frugtparken 5
Hold 5: nedpakning af vægudsmykning, alt køkkeninventar, løse stole og
borde med videre
Hold 6: et rengøringshold til at rengøre det flyttede, specielt køkkeninventaret, inden det blev sat på plads i det nye køkken
Hold 7: et rengøringshold til at rengøre den nye bygning inden indvielsen
Ved en lille højtidelighed den 17. december 2004 blev de tre første grundsten til den nye ordensbygning nedlagt af søster overmester Bodil Overgaard, søsterloge nr. 22 Dronning Dagmar. Samtidig blev i et plastikrør
indmuret dagens avis fra Skive Folkeblad sammen med et dokument, der
forklarer baggrunden for bygningens opførelse.
Byggeriet skred planmæssigt frem, og fredag den 1. april 2005 var der rejsegilde, som blev afholdt på traditionel vis med røde pølser og håndbajere.
Der deltog en større skare af brødre og søstre fra de to Odd Fellow loger. Vi
havde ligeledes til rejsegildet fornøjelsen at kunne byde velkommen til søster distriktsdeputeret storsire Inge Rahbek og broder distriktsdeputeret
storsire Peter Skafte.
40
Den 17. december 2004 nedlægger søster overmester Bodil Overgaard grundstenen
assisteret af broder overmester Jørgen Skjøtt og broder Per Mouritsen som formand
for byggeforeningen.
I henhold til kontrakten vedrørende den nye ordensbygning var det aftalt med byggefirmaet Kaj Ove Madsen A/S, at så meget som muligt af
inventaret fra logesalen og øvrige lokaler i ejendommen i Sallingade, herunder indvendige fyldningsdøre med gerigter skulle anvendes for at holde
byggeomkostningerne så langt nede som muligt.
Undervejs under opførelsen af bygningen havde det flere gange været foreslået, at vi burde forsyne det hvælvede loft i logesalen med en stjernehimmel, som den stjernehimmel man har i ordensbygningen i Skagen, ligesom
der var fremsat andre omkostningskrævende ønsker til den nye bygning.
På et byggeudvalgsmøde den 6. maj 2005 stillede søstrene i søsterloge nr.
22 Dronning Dagmar forslag om, at vi burde gennemregne præcist, hvad
det ville betyde for budgettet, dersom vi foretog, hvad der fik betegnelsen
Kvalitetsløft for den nye ordensbygning.
Ligeledes stillede søstrene i udsigt, at deres loge nok kunne finde deres
del af disse penge, hvis det viste sig at kunne holdes mellem 150.000 kroner og 200.000 kroner per loge.
41
Følgende ønskeseddel stillet op for at hæve kvaliteten af den nye bygning:
Helt ny belysning i alle rum.
De store PH-lamper i logesal og forværelset tages med 102.000 kroner
Stjernehimmel i logesalen, ligesom den i Odd Fellow
bygningen i Skagen
48.000 kroner
Alle faste tæpper i bedre, tykkere kvalitet
30.000 kroner
Gulv i spisesal af massivt egeparket
22.000 kroner
Nye gardiner/foldegardiner ved alle vinduer
20.000 kroner
100 stole i spisesal ompolstres
18.000 kroner
Granitgulve i stedet for klinkegulve i hall og
gang ved toiletter og på toiletter
7.000 kroner
Granitbelægning foran logebygningen i stedet
for SF-flisesten
18.000 kroner
Indkøb af ekstra køkkeninventar
40.000 kroner
Beløb til flytning af symbolvæg fra logesal
med videre
95.000 kroner
Samlede udgifter til Projekt kvalitetsløft
400.000 kroner
Finansiering af overstående ønsker:
Byggeforeningen i broderlogen indskyder
Søsterlogen indskyder kontant
Broderlogen indskyder yderligere kontant Baren i broderlogen indskyder af sin kasse
I alt fra ordensmedlemmer
200.000 kroner
100.000 kroner
75.000 kroner
25.000 kroner
400.000 kroner
Byggeudvalget lavede en fælles indstilling til de to loger med begrundelse
for ønsket om at foretage dette kvalitetsløft, der ved den foreslåede finansiering ikke ville påvirke driften af den nye ordensbygning, da de nævnte
400.000 kroner ville blive betalt kontant af de to loger.
Begge loger viste deres velvilje for dette kvalitetsløft, og således blev det!
Efter denne vedtagelse udfærdigede stenhugger broder Palle Sønderby
Jepsen fra vor loge et flot symbol til nedlæggelse i forhallen i det nye granitgulv.
En uge inde i maj måned var den nye ordensbygning klar til overtagelse af
Byggeforeningen, og det viste sig ved betaling af den kontante købesum,
at den eneste overskridelse, der var kommet til under byggeriet – udover
det ovenfor nævnte Projekt kvalitetsløft var cirka 14.000 kroner til to skillevægge med døre ved de to arkiver for de to loger, som var etableret bag
mødelokalet for embedsmænd.
42
Den 1. april 2005 rejsegilde, hvor mange ordenssøskende deltog, blandt andet også
broder distriktsdeputeret storsire Peter Skafte og ligeledes søster
distriktsdeputeret storsire Inge Rahbek og storrepræsentant Kurt Rahbek deltog.
43
Herefter gik de nævnte flytteudvalg i gang med at få flyttet alt inventaret
fra Sallinggade til Frugtparken.
Det var besluttet at medtage yderdøren fra Sallinggade, som er en dør
af massiv teaktræ, og som engang havde været fordøren til den tidligere
Skive Diskontobank. Herudover skulle munkestolene og embedsmandspultene fra logesalen nummereres og nedtages forsigtigt, for igen at blive
opsat i den nye logesal.
Logesalen i den nye ordensbygning har samme længdemål (11 meter),
som logesalen i Sallinggade, medens den er godt 3,5 meter større i bredden (11,5 meter).
Altså er den nye logesal 126 kvadratmeter i forhold til logesalen i Sallinggade som var 80 kvadratmeter.
Det betød, at munkestolene på begge langsider i logesalen passede perfekt
til pladsen. Den øgede bredde på logesalen bevirkede, at der blev plads til
to døre, der var flugtvejene ud af logesalen i den ende, som er modsat indgangsdøren fra forværelset. Der blev her isat to ståldøre, som indvendigt
blev kamufleret med paneler, der sidder fast med magneter, så de let kan
fjernes i nødstilfælde.
Herudover blev medtaget en del indvendige døre med de karakteristiske
fyldinger malet i grønne nuancer med guldstafferinger.
Symbolvæggen bag overmesterens embedsstol blev kopieret på den
måde, at hvert symbol blev fotograferet og overført til akryl, som blev påklæbet væggen. Der blev desuden lavet en skabelon, således at reliefferne,
der indeslutter hvert symbol, ligeledes kunne kopieres, og her kom murermester, broder Per Løndals evner på prøve med flot resultat.
Ligeledes blev der i forværelset opbygget to skabe, ét til hver loge til brug
for regalier med videre. Disse fik skydedøre med samme fyldninger som
dørene fra forværelset i Sallinggade.
Byggeudvalget havde forinden færdiggørelsen af køkkenet haft et møde
med den ansvarlige veterinærdyrlæge for at få hendes råd og vejledning
omkring indretning af køkkenet, idet Byggeforeningen ønskede, at køkkenet kunne godkendes til fremstilling af madvarer.
Lørdag den 10. september 2005 blev den nye logebygning indviet af Storlogens embedsmænd, fire valgte og seks udnævnte - ved en utrolig flot
højtidelighed, hvor logesalen var fyldt til sidste plads med omkring 120
ordensmedlemmer, brødre og søstre fra de to loger.
Det havde desværre været nødvendigt af pladshensyn at undlade at invitere de ægtefæller, der ikke var ordenssøskende, med til denne højtidelighed.
Efter indvielsen inviterede søster undermester Ulla Lykkegaard Sørensen
forsamlingen udenfor, hvor ti fredsduer blev sendt mod himlen.
44
Om aftenen var der festmiddag i den nye spisesal, der netop kunne rumme
de deltagende festklædte storembedsmænd og øvrige ordenssøskendene.
Talen for Dronningen blev holdt af søster storrepræsentant Inge-Lise Dybdal, broder storrepræsentant Gunnar Refsgaard holdt talen for Ordenen,
medens broder storsire Hans Pedersen holdt talen for logerne.
Søster organist Else Søndergaard underholdt med sin syngende kvartet
under festmiddagen, ligesom to brødre gav et morsomt causeri over, hvad
der mon sker i sådan en ”underlig bygning”?
Der var taler af søster overmester Birthe Skjøtt og broder overmester Knud
Erik Dybdal, der begge takkede storlogens embedsmænd for den smukke
indvielse af den nye ordensbygning.
Herudover var der korte taler af broder formand for Byggeforeningen Per
Mouritsen og broder eksstorrepræsentant Hans Landbo.
Efter festmiddagen bød søster undermester Ulla Lykkegaard Sørensen
igen alle deltagere med udenfor, hvor broder Jens Carlsen indviede forsamlingen i netop den stjernehimmel, som var genskabt i den nye logesal. Det
var broder Jens Carlsen, der havde stået for opsætningen af stjernehimlen
i logesalen, hvor der er godt 100 lysende stjerner, som med det minimerede antal viser stjernehimlen over Skive netop på dagen for indvielsen,
lørdag den 10. september 2005.
Da forsamlingen stod dér og betragtede den klare stjernehimmel, kom der
pludseligt et smukt stjerneskud over sceneriet, men det var nu nok helt
tilfældigt!
45
Øverst: Logens lille dagligstue. Nederst: Logens store dagligstue.
46
Øverst: Logesalen. Nederst: Festopdækket spisesal.
47