Ny dirigent for musikskoles kor

SkiveFolkeblad I LØRDAG DEN 29. AUGUST 2015
17
Ny dirigent for
musikskoles kor
Skive Musikskole har ansat den 49-årige Beata Sporecka Tobijanska som ny
dirigent for Skive Musikskoles Kor.
Det skyldes, at korets
grundlægger, leder og dirigent gennem 38 år Jette Holm Eriksen valgte at
stoppe ved udgangen af seneste sæson.
Beata Sporecka Tobijanska har arbejdet med sang
og musik stort set hele livet.
Hun begyndte at spille
violin i første klasse. Til og
med gymnasiet fik hun en
uddannelse som violinist.
De følgende fem år tog hun
en uddannelse som dirigent
på musikakademiet i Lodz i
Polen, hvor Beata Sporecka
Tobijanska blev født og voksede op. Efter dirigentuddannelsen tog hun en sanguddannelse. Beata Sporecka
Tobijanska har godt og vel
20 års uddannelse inden for
musik og sang bag sig.
Mellem 1996 og 2008 var
hun lærer på den statslige
musikskole i Wielun, Polen.
Familien rejste til Danmark, da Beata Sporecka
Tobijanskas mand, Jakub,
for otte år siden fik arbejde
som slagter på slagteriet i
Skive. Mens familien boede
i Skive, spillede Beata Sporecka Tobijanska sammen
med amatør-symfoniorke-steret Salling Spillemænd.
I den anledning oplevede
hun Skive Musikskoles Kor
første gang.
Da Danish Crown lukkede slagteriet i Skive,.måtte
familien flytte. Familien bor
nu i Pårup, der ligger godt
og vel 55 kilometer sydøst
for Skive. Beata Sporecka
Tobijanskas mand arbejder
nu på slagteriet i Horsens.
Hun underviser to andre
kor, Karolinekoret i Hammerum og Vildbjerg Koret.
Beata Sporecka Tobijanska
underviser desuden i violin
på Billund Kulturskole.
Og der er musik i familien. Ægteparrets ældste,
21-årige Daniel, er ved at
tage uddannelse i klassisk
sang på Herning Musikskoles overbygning. 14-årige Sebastian får af sin mor
undervisning i både violin
og klaver.
Torsdag aften prøve-dirigerede Beata Sporecka Tobijanska i lighed med den
anden ansøger til jobbet
som dirigent for Skive Musikskoles Kor, koret.
- De sang fantastisk. De
er så dygtige, siger Beata
Sporecka Tobijanska.
Skive Musikskoles Kor
oplyser, at kormedlemmerne torsdag aften fik et godt
indtryk af en dynamisk og
velforberedt dirigent med
en imødekommende, positiv udstråling, så korsangerne ser frem til samarbejdet med Beata Sporecka
Tobijanska.
Peter Bæk, leder af Skive
Musikskole oplyser, at begge ansøgere til stillingen
som kordirigent er meget
kvalificerede.
- Beatas baggrund inden for den klassiske musik gjorde udslaget, oplyser
han.
JENS KRISTENSEN
[email protected]
Beata Sporecka Tobijanska stammer fra Polien, hvor hun
uddannede sig som både violinist, dirigent og sanger. Nu
erstatter hun Jette Holm Eriksen som Skive Musikskoles
dirigent. Privatfoto