ABC - RØNDE PRIVATSKOLE

A B C
RØNDE PRIVATSKOLE · Kr. Herskindsvej 6 · 8410 Rønde · T. +45 8752 5959 · F. +45 8637 3402 · [email protected] · www.roende-privatskole.dk
Velkommen til Rønde Privatskole.
I dette hæfte finder du de vigtigste praktiske oplysninger om skolestarten og din
skole i det hele taget. Oplysningerne er ordnet alfabetisk. Mangler du informationer,
kan du altid henvende dig til din klasselærer eller spørge Sascha på kontoret.
SKOLESTART
Mandag den 10. august 2015:
kl. 9.30 – 10.00
Alle 7., 8., 9. og 10. klasser møder i Festsalen.
Velkomst ved konstitueret skoleleder Per Dalbach.
kl. 10.00 - 11.00
kl. 10.15
Klasselærertime.
Bog- og skemaudlevering ved klasselæreren.
Lærerne aflægger besøg i de klasser, de skal have.
kl. 11.00-12.30
Intro for alle klasserne.
Husk en STOR taske til de udleverede skolebøger.
Tirsdag den 11. august 2015:
Fotografering til klassespejl (hele klassen med navneskilte) i løbet af dagen.
Informationer til klasserne om årets gang; temauger, lejrskoler, skole- og erhvervsvejledning bliver givet af klasselæreren i klassens time.
Torsdag den 13. august – fredag den 14. august 2015:
Hyttetur for 7A, 7B og 7C.
Klasselærerdage for alle 8. og 9. klasser.
Introduktionsdage for 10. klasser med undervisning, information og ekskursion.
Mandag den 24. august – tirsdag den 25. august 2015:
Klasse- og elevfotografering
Fredag den 28. august 2015:
Velkomstfest for 10. klasserne og gymnasiet
September:
 Idrætsdag for alle klasser.
 Forældre og elever inviteres til sammenkomst på skolen. Indbydelse udsendes
efter skolestarten.
A B C
AV/IT-UDSTYR
IT/AV-konsulent Haissam Mohamad fører tilsyn med skolens AV-udstyr, fx interaktive
tavler, kopimaskiner, videoudstyr, kameraer, m.m.
BEFORDRING
Skolens elever skal selv bestille buskort/rejsekort. Der henvises til:
www.midttrafik.dk.
BESTYRELSE
Se skolens hjemmeside.
BIBLIOTEK
Rønde Privatskole samarbejder med Rønde Biblioteket, som ligger lige på den anden
side af gaden.
BØGER
I begyndelsen af skoleåret får du udleveret de bøger, du skal bruge i undervisningen.
Bøgerne er skolens ejendom og skal behandles godt. Beskadigelse kan medføre krav om
erstatning. Derfor:
1. Bind bøgerne ind.
2. Skriv dit navn i det dertil indrettede felt foran i bøgerne.
3. Lad være med at skrive i bøgerne.
Ordbøger, lommeregner og formelsamling skal du selv anskaffe. Lommeregner og
formelsamling kan købes på kontoret hos Sascha. Digitale ordbøger ligger online på
skolens intranet.
3
CAMBRIDGE ASSOCIATE SCHOOL
Rønde Privatskole er fra skoleåret 2013-14 Cambridge Associate School, hvilket
betyder, at vi kan tilbyde elever, som er både sprogligt dygtige og energiske en ekstra
udfordring.
Målet med undervisningen er, at eleven udvider sit ordforråd kraftigt og øver sig i at
tale henholdsvist tysk og engelsk - at eleven træner sin forståelse af talt engelsk og
tysk samt lærer at løse problemstillinger ud fra autentisk undervisningsmateriale.
Efter 9. klasses afsluttende prøver vil eleven i september modtage et certifikat
(prøvebevis) fra University of Cambridge, der er internationalt anerkendt.
Ved tilmelding til Cambridge undervisningen vil der blive opkrævet et gebyr, som er
det beløb University of Cambridge skal modtage for at rette og administrere
afgangsprøverne. Beløbet betales ved tilmeldingen før 7. klasses start.
FERIEPLAN FOR SKOLEÅRET 2015/2016
Se side 15
FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER
Ved afslutningen af 9. klasse afholdes folkeskolens afgangsprøve i fagene dansk,
matematik, engelsk og fysik/kemi samt udtræksprøver i et humanistisk fag og et
naturfag.
Ved afslutningen af 10. klasse afholdes 10. klasses prøven i dansk, matematik,
engelsk, tysk og fysik/kemi.
Bemærk: Eleverne medbringer selv PC, printer og forlængerledning til prøven.
FORSIKRING
Som hovedregel er det hjemmets ansvar, at eleverne er forsikringsdækket i nødvendigt
omfang. Skolen har en ansvarsforsikring, der dækker de skadeshændelser, hvor skolen
direkte kan pålægges ansvar. Derudover har vi en kollektiv elevforsikring, der i
beskedent omfang dækker udgifter i tilknytning til ulykkestilfælde, der er indtruffet i
forbindelse med undervisning, f.eks. skader på briller (selvrisiko 200 kr.) eller
tandskader (max. 5.000 kr.)
Skolens forsikringer og elevforsikringen dækker også ved ekskursioner, lejrskoler og
lignende i Danmark. På rejser og ekskursioner i udlandet er eleverne dækket på normal
vis i henhold til sygesikring, men heller ikke mere. Vær opmærksom på, at reglerne for
lægebehandling og hjemtransport fra udlandet blev ændret pr. 1. januar
2008. Derfor skal der tegnes en rejseforsikring, der dækker hjemtransport. Læs mere
om det på www.sundhed.dk
4
FORÆLDREKREDS
Rønde Privatskoles Forældrekreds består af forældre til elever i Rønde Privatskole.
Forældrekredsen vælger medlemmer til bestyrelsen.
FORÅRSFEST
Klasserådene planlægger i samarbejde med lærerne en forårsfest for forældre og
elever, hvor skolens musikhold underholder. En festlig aften, hvor man kan høre og
se resultatet af det kreative arbejde på skolen.
FRAVÆR
Skolen forventer naturligvis, at eleverne følger undervisningen og afleverer de skriftlige
opgaver. Forekommer der fravær, skal dette anføres i kontaktbogen, som afleveres til
klasselæreren.
Lærerne registrerer forsømmelser elektronisk via Skoleintra i begyndelsen af hver time.
Eleverne kan orientere sig om deres fravær på SkoleIntra.
GLASHUSET
Fungerer som opholds- og studieområdet i tilknytning til hovedbygningen. Det bruges
ofte til gruppearbejde, men er også et afholdt opholdssted i pauserne og efter skoletid.
HJEMMESIDE
Du kan finde mange informationer om Rønde Privatskole på vores hjemmeside:
www.roende-privatskole.dk. Siden redigeres i dette skoleår af Kristoffer Simonsen.
IDRÆT
Idræt på Rønde Privatskole foregår både ude og inde. Vi er typisk ude frem til
efterårsferien og igen efter påske. Vi forventer at eleverne har sko til begge dele og
pakker tøj efter vejret, samt håndklæde til badning efter hver time. Ved sygdom og evt.
skader skal eleverne have besked med hjemmefra, og eleverne skal være til stede
og overvære hele undervisningen.
INTERAKTIVE WHITEBOARDS
Der er opsat projektor, interaktivt whiteboard og højtalere i alle klasselokaler. De
interaktive whiteboards anvendes i den daglige undervisning til bl.a. fremvisning af
præsentationer, filmundervisning, etc.
5
INTRODUKTION
De nye elever bliver sluset ind ved hjælp af sociale og faglige aktiviteter og gjort bekendt
med skolen i skoleårets første uger. Læs mere om Rønde Privatskoles skolestart på
ABC’ens første opslag.
IT
Der er en fast computer i alle fag- og undervisningslokaler.
Desuden er der computere i studieområdet.
Ud over de stationære computere i studieområdet.
Der er trådløs internetforbindelse overalt på skolen.
KANTINEN
Skolens kantine er åben i frikvartererne. Her kan du købe boller, sandwich, salat, lune
retter, frugt m.m. til rimelige priser.
OBS! I kantinen er der SELVAFRYDNING. Det betyder, at du skal rydde op efter dig og
sætte service på afrydningsvognen.
KARAKTERER
På Rønde Privatskole gives der standpunktskarakterer i december og i marts samt
årskarakterer ved skoleårets afslutning. Klasselæreren udleverer karakterark i et
omslag, der skal underskrives af forældrene. Karakteromslaget afleveres igen til
klasselæreren.
KONFIRMATION
Alle, der ønsker at blive konfirmeret i 7. klasse, vil blive undervist klassevis.
Undervisningen foregår i Bregnet Sognegård, Birkevej 39, Rønde. Undervisningen
foregår i morgentimerne fra kl. 8.10-9.35.
Der er mødepligt til undervisningen. Man skal desuden deltage i et antal gudstjenester,
som præsten orienterer nærmere om ved undervisningens start.
Som konfirmand på Rønde Privatskole kan man vælge enten at blive konfirmeret med
sin klasse i Bregnet Kirke søndag d. 23. april 2016, eller at blive konfirmeret i sit
hjemsogn med sin tidligere klasse.
Hvis man ønsker at blive konfirmeret i sit hjemsogn skal man rette henvendelse til
præsten i hjemsognet og blive tilmeldt konfirmation hos denne. Bor man i Thorsager,
Bregnet eller Feldballe sogn sker tilmeldingen dog via tilmeldingsskema som udleveres.
6
Vi henviser til sognets hjemmeside for nærmere information om gudstjenester m.m.:
www.thorsager-bregnet-feldballe.dk
KOPIER
Ved skoleårets start indsættes 150 kopier på hver elevs studiekort. Eleverne disponerer
således selv over kopierne. Opbruges disse kopier kan eleverne købe ekstra kopier
(100 stk./30 kr.) hos Haissam.
LEDELSE OG ADMINISTRATION
Kontoret ligger i hovedbygningen og er åbent kl. 08.00 - 14.00.
Telefon 8752 5959. Telefax 8637 3402. E-mail: [email protected]
KONSTITUERET SKOLELEDER:
Per Dalbach er skolens administrative og pædagogiske leder.
KONSTITUERET VICESKOLELEDER:
Kristoffer Simonsen er Per Dalbachs stedfortræder.
KONTORLEDER:
Sascha Kjær Støckel tager sig af praktiske og økonomiske spørgsmål vedr.
skolegangen.
PEDEL:
Orla Thomsen sørger for det praktiske både indendørs og udendørs.
LEJRTURE
De nye elever i 7. klasse og 10. klasse tager på hyttetur i begyndelsen af skoleåret.
Formålet er, at eleverne så hurtigt som muligt kan lære hinanden at kende, og at der i
løbet af kort tid etableres et godt samarbejde og arbejdsklima i klassen. Vi tager til
hytter, der ikke ligger langt fra skolen.
I slutningen af 7. klasse arrangeres der desuden en 3-dages lejrtur i ugen op mod
sommerferien.
LÆSEPÆDAGOGER
Hanne Marie Foldberg er læsepædagog på Rønde Privatskole. Hun rådgiver elever og
lærere omkring enkelte elevers sproglige problemer, f.eks. vanskeligheder med skriftlig
eller mundtlig udtryksfærdighed. Læsepædagogen undersøger, om en elev har behov
for dispensationer i forbindelse med eksamen. Specialundervisning af elever med
særlige sproglige problemer som fx ordblindhed tilbydes i begrænset omfang.
7
LÆSEBÅND
To gange om året afholdes der læsebånd på Rønde Privatskole. Formålet med
læsebåndet er at styrke elevernes interesse og lyst til at læse. Læsebåndet strækker sig
over tre uger, hvor hele skolen dagligt læser 20 min. på samme tid.
MOBILTELEFONER
Det er selvfølgelig ikke tilladt at have mobiltelefonen tændt i undervisningstiden. Sker
dette alligevel vil telefonen blive frataget eleven. Eleven kan så få sin mobil igen, når
forældrene har kontaktet skolen.
MORGENSAMLING
Der er morgensamling to gange om ugen kl 9.40 i Festsalen. Morgensamlingen er en del
af undervisningen, og derfor følges lærer og elever ad til morgensamling som
afslutningen af 2. lektion. Efter fællessangen gives der information om stort, småt
og vigtigt på skolen. Lærerne og skolelederen skiftes til at stå for morgensamlingerne,
hvor der ofte er optræden ved nogle af skolens musikgrupper. Kom og vær med til at
videreføre denne gode tradition.
NAVNE- OG ADRESSEÆNDRING
Ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail skal straks foretages på SkoleIntra.
REJSEAKTIVITET
På Rønde Privatskole har vi flere muligheder for at foretage rejser.
8. klasse: Her arrangerer vi udveksling over to uger med en anden klasse i Europa.
Eleverne planlægger udvekslingen med udgangspunkt i deres undervisning.
9. klasse: I denne klasse arrangeres en 5-dages tur til København. Da den foregår i
undervisningstiden og indgår i undervisningen, skal alle elever deltage.
10 Klasse: I 10. klasse arrangeres der to studieture.
8
RINGETIDER
08.10 – 08.55
09.00 – 09.45
Morgensamling (09.40 – 10.00)
10.05 – 10.50
10.55 – 11.40
Middagspause
12.05 – 12.50
12.55 – 13.40
13.45 – 14.30
14.35 – 15.20
RYGNING
Skolen er røgfri. Det er ikke tilladt at ryge på skolens område.
SKOLEINTRA
Vi bruger det elektroniske konferencesystem SkoleIntra, der indeholder mail,
konferencer for klasser og personalegrupper, skema, meddelelser og meget andet. Nye
elever bliver introduceret til SkoleIntra i begyndelsen af skoleåret.
Forældre tildeles koder, og har pligt til at oprette sig som brugere på ForældreIntra.
SKOLEKREDS
Bag Rønde Privatskole står en skolekreds, som består af forældre til nuværende- og
tidligere elever, tidligere elever og medarbejdere, samt venner af skolen.
SKEMA OG SKEMAÆNDRINGER
Skemaet er tilgængeligt på SkoleIntra. Skemalægning og skemaændringer foretages
af Pia Lill Eriksen.
SKOLEFOTO
Alle elever og klasser bliver fotograferet i august. Billederne skal bl.a. bruges til
studiekortet, men du kan også bestille en billedpakke hos fotografen. Bestillingen
foregår via internettet.
9
SKOLESUNDHEDSTJENESTE
Alle elever i 7. klasse tilbydes en samtale med sundhedsplejersken om elevens generelle
trivsel. Herudover er forældre og elever meget velkomne til at henvende sig til
skolens sundhedsplejerske for råd og vejledning. Sundhedsplejersken er på skolen
fredage i ulige uger og træffes ellers på tlf. 2944 9896 eller på mail
[email protected]
I 9.klasse tilbydes alle elever en udskolingssamtale og undersøgelse ved skolelægen.
Skolelægen træffes på tlf. 2146 8110 og på mail [email protected]
SKOLEVEJLEDNING
UU-Djursland står for skolevejledningen og rådgiver bl.a. om valg og fravalg af fag.
Desuden kan du få information om ungdomsuddannelserne, efterskoleophold, sprogrejser m.m. Arbejdet med skolevejledningen starter hos os i 7. klasse og videreføres
til afslutningen af 9. eller 10. klasse.
I forbindelse med uddannelses- og erhvervsorientering, erhvervspraktik samt den
årlige valgfagsprocedure kan vejlederen bruges som en vigtig samarbejdspartner.
Rønde Privatskoles UU-vejleder er Helle Duus. Hun kan træffes på UU-kontoret på
skolen eller på telefon nr. 2124 8825.
STUDIEKORT
Når du er blevet optaget på Rønde Privatskole, får du udstedt et studiekort. Ved
hjælp af denne legitimation får du rabat i nogle forretninger og billigere entré på
f.eks. museer i ind- og udland.
TERMINSPRØVER
Hvert år i december måned afholder vi terminsprøver, hvor du får mulighed for at
teste dig selv.
Computere må ligesom til de afsluttende prøver benyttes til terminsprøverne. Her
er der god mulighed for at teste, om det er en fordel at anvende computer.
På baggrund af terminsprøverne får dine lærere også bedre indsigt i, hvordan du
klarer dig bogligt. Det er altså dine lærere i de enkelte fag, der retter og vurderer
din besvarelse ved terminsprøverne.
Bemærk: Eleverne medbringer selv computer, printer og forlængerledning til
prøven.
10
TREKANTSTURNERINGEN
Trekantsturneringen er den årligt tilbagevendende dyst mellem Røndes skoler. Elever
fra Rønde Privatskole kæmper med og mod Rønde Efterskole og Rønde Skole i
discipliner som fodbold, basketball, håndbold, bordtennis og skak. Turneringen finder
sted i november.
TRIVSEL
På Rønde Privatskole lægges der vægt på at skabe det bedst mulige læringsmiljø for alle
elever. Dette betyder, at elevernes trivsel er prioriteret højt, da elever, der trives lærer
bedre og mere.
Derfor har skolen en trivselsmedarbejder, som har til opgave at hjælpe elever, som har
personlige problemer.
DIAMANTEN – RØNDE PRIVATSKOLES NYESTE BYGNING
11
SKOLEÅRET I BILLEDER
FORVENTNINGSFULDE ELEVER FØRSTE SKOLEDAG
IDRÆTSDAG
12
UNDERVISNING
INTROTUR I 7. KLASSE
13
RØNDE PRIVATSKOLES OPBYGNING:
Bestyrelsen
Skolelederen
Pædagogisk råd
Lærerne og ledelsen på
Rønde Privatskole
Elevråd
2 elever fra hver klasse
Samarbejdsudvalg
Tillids- og
ledelsesrepræsentanter
BESTYRELSEN
Bestyrelsens opgaver er den overordnede ledelse af skolen, f.eks. økonomi, ansættelse,
byggerier m.m.
SKOLELEDEREN
Skolelederen har den pædagogiske og administrative ledelse af skolen og forestår den
daglige drift sammen med den øvrige ledelse.
PÆDAGOGISK RÅD
Pædagogisk Råd er rådgivende for skolelederen. Rønde Privatskoles pædagogiske råd
behandler emner som skolens undervisningstilbud, introduktion for nye elever, rejser
og ekskursioner, budget m.m.
ELEVRÅDET
Elevrådet har til formål at varetage elevernes interesse. Elevrådet er med i forskellige
udvalg og har taleret til f.eks. Pædagogisk Råds møder og bestyrelsesmøder. Igennem
disse organer kan elevrådet påvirke ledelsen og indgå i diskussioner om aktuelle
problemstillinger. Elevrådet arrangerer også aktiviteter, der gør det mere spændende
at være på Rønde Privatskole. Her kan du møde folk fra andre klasser og diskutere
skolens dagligdag med dem.
SAMARBEJDSUDVALG
Samarbejdsudvalget beskæftiger sig med arbejds- og personaleforhold på skolen.
14
FERIEPLAN FOR SKOLEÅRET 2015/2016
Første skoledag:
Efterårsferie:
Skole fri:
Skoledag:
Juleferie:
Vinterferie:
Påskeferie:
St. Bededag:
Kr. Himmelfartsdag:
2. Pinsedag:
Dimission:
Sidste skoledag:
Mandag den 10. august 2015 kl. 9.30
Lørdag den 10. oktober – søndag den 18. oktober 2015
Mandag den 9. november 2015
Lørdag den 14. november 2015
Lørdag den 19. december 2015 – søndag den 3. januar 2016
Lørdag den 13. februar – søndag den 21. februar 2016
Lørdag den 19. marts – mandag den 28. marts 2016
Fredag den 22. april 2016
Torsdag den 5. maj - også fri 6. maj 2016
Mandag den 16. maj 2016
Torsdag den 23. juni 2016
Fredag den 24. juni 2016
MAILLISTE
Kontor
[email protected]
Per Dalbach
Sascha Kjær Støckel
[email protected]
[email protected]
Kristoffer Simonsen
[email protected]
Benny Schmidt Malstrøm
[email protected]
Elisabeth Søndergaard Erbs
[email protected]
Else-Marie Hansen
[email protected]
Hanne Elmose
Hanne Marie Foldberg
[email protected]
[email protected]
Jane Bach Skiffard
Jens Bergen
[email protected]
[email protected]
Jess Andreasen
[email protected]
Jette Kjeldsen
[email protected]
Maiken Busch Sørensen
[email protected]
Morten Nymark Brøndlund
[email protected]
Ole Sloth Severinsen
Pia Lill Eriksen
[email protected]
[email protected]
Pia Zinckernagel Sørensen
[email protected]
Sidsel Sode
[email protected]
15
Kr. Herskindsvej 6
8410 Rønde
TLF: +45 8752 5959
E-mail: [email protected]
16