DAKOFA-Guideline: Klassificering af farligt affald på 5 minutter
Farligt affald klassificeres efter reglerne i den ændring af affaldsbekendtgørelsen, som trådte i
kraft 01.06.15 (Bekendtgørelse nr. 715 af 13.05.15).
Der er tale om en gengivelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1357/2014 af 18. december
2014 om ændring af affaldsrammedirektivets (direktiv 2008/98) bilag III om egenskaber, der gør
affald farligt, som igen er en ’light-udgave’ af klassificeringsreglerne efter CLP-forordningen
(1272/2008, konsolideret frem til og med 01.06.2015), samt gennemførelse af Kommissionens
afgørelse (2014/955/EU) om ændring af beslutning 2000/532/EF vedrørende listen over affald.
Klassificeringen sker i to trin:
1. trin: Find affaldet i EAK-listen. Hvis det dér er markeret som farligt, betragtes det som
udgangspunkt som farligt. Hvis der findes en spejlindgang, hvor affaldet både kan være farligt og
ikke-farligt, fortsættes til skridt 2. Det samme gælder, hvis affaldsproducenten finder, at
klassificeringen i EAK ikke holder for det pågældende affald.
2. trin: Hvis spejlindgang i EAK (eller tvivl om klassificering), klassificeres affaldet ud fra
koncentrationen af - samt de farlige egenskaber ved - de stoffer i affaldet, der kan gøre det farligt.
1. trin: Find affaldet i EAK-listen (affaldsbekendtgørelsens bilag 2)
I affaldsbekendtgørelsens bilag 2 (listen over affald) beskrives det i afsnit 3, hvorledes en given
affaldstype lokaliseres i listen:
”De forskellige typer affald på listen er identificeret ved den sekscifrede kode for affaldet og
kapitelkoderne på henholdsvis to og fire cifre.
For at identificere hvilken kode, affaldet skal henføres til, skal der tages udgangspunkt i
kapiteloverskriften på to cifre.
En affaldskode for affaldet findes på følgende måde:
1) Affaldskilden, hvilket er den aktivitet, som affaldet er produceret ved, identificeres i kapitel 01
til 12 eller 17 til 20, og affaldets sekscifrede kode identificeres (bortset fra koder, der ender på 99 i
disse kapitler). En virksomheds aktiviteter vil afhængigt af omstændighederne skulle klassificeres
under flere kapitler.
2) Kan der ikke findes en passende affaldskode i kapitel 01 til 12 eller 17 til 20, søges det
pågældende affald i kapitel 13, 14 og 15.
3) Kan ingen af disse koder anvendes, identificeres affaldet i henhold til kapitel 16.
Version september 2015
4) Er affaldet heller ikke opført i kapitel 16, anvendes kode 99 (affald ikke andetsteds specificeret) i
det kapitel i listen, der svarer til den under nr. 1 identificerede aktivitet.”
2. trin: Hvis spejlindgang
Hvis 1. trin ender i spejlindgange, hvor affaldet både kan være farligt og ikke-farligt, skal man:
a) identificere det eller de stoffer i affaldet, der kan gøre det farligt,
b) bestemme koncentrationen af disse,
c) slå op i ECHA’s database over farlige stoffer og finde ud af, hvilke farlige egenskaber
(fareklasse- og kategorikode(r) samt faresætnings-kode(r)) stofferne er tillagt, og
d) sammenligne koncentrationerne af stofferne med de grænseværdier, der ifølge
affaldsbekendtgørelsens bilag 4 gælder for de respektive egenskaber.
Hvis grænseværdien overskrides, klassificeres affaldet med den af spejlindgangene, der er
markeret som farlig (og omvendt).
Hvis flere stoffer i affaldet har samme egenskaber, skal koncentrationerne af dem – for de fleste
sundhedsskadelige egenskabers vedkommende – lægges sammen, og summen skal overholde
grænseværdien, hvis affaldet skal kunne klassificeres efter den ikke-farlige EAK-indgang.
Processen i 2. trin er nøjere beskrevet nedenfor:
Det siger bekendtgørelsen:
Ifølge affaldsbekendtgørelsens bilag 2, afsnit 4 gælder følgende for affald, som både kan tildeles
koder som farligt og ikke-farligt affald:
”1) En kode i listen over affald markeret som farligt affald med en specifik eller generel henvisning
til "farlige stoffer" skal kun benyttes for affald, der indeholder relevante farlige stoffer, som gør, at
affaldet udviser en eller flere af de farlige egenskaber, der fremgår af bilag 4.
2) En farlig egenskab vurderes efter bilag 4.”
Egenskaber og grænseværdier:
Affaldsbekendtgørelsen bilag 4 giver i alt 15 gode grunde til, at et stof kan være farligt, nemlig i
form af 15 forskellige egenskaber (HP 1-15, hvor ’HP’ står for ’Hazardous Property’ (farlig
egenskab)).
For nogle af disse egenskaber er der fastsat grænseværdier for, hvornår de pågældende stoffer gør
det affald farligt, som de forekommer i, men det gælder ikke for alle. F.eks. giver det ikke mening
at fastsætte grænseværdier for de fysiske/kemiske egenskaber (som f.eks. hvornår et stof gør
affald brandfarligt eller eksplosivt). For de sundhedsskadelige stoffer er der fastsat.
I tabel 1 nedenfor er det oplistet hvilke egenskaber, der findes grænseværdier for. For de øvrige
egenskaber kan det kun fastsættes eksperimentelt, om affaldet udviser den pågældende egenskab
(om det f.eks. er eksplosivt), og affaldsbekendtgørelsen henviser til hvilke metoder, der i givet fald
Version september 2015
2
finder anvendelse.
Tabel 1: Oversigt over de 15 farlige egenskaber, der kan gøre affald farligt, med angivelse af,
hvorvidt der er fastsat grænseværdier herfor.
For hver egenskab, der er tillagt grænseværdier, findes forskellige kombinationer af fareklasse- og
kategorikode(r) samt faresætningskode(r), som udløser forskellige grænseværdier (altså en art
’gradbøjning’ af de enkelte egenskaber, der således kan være mere eller mindre farlige).
Grænseværdierne fremgår af affaldsbekendtgørelsens bilag 4, men gengives på en mere
overskuelig form i Bilag 1 og 2 til denne guideline, hvor også summeringsregler og
afskæringsværdier (se nærmere nedenfor) for de enkelte kombinationer er medtaget. I Bilag 1 er
grænseværdierne således oplistet efter egenskab, og i Bilag 2 oplistet efter ’farlighed’ (med de
kombinationer, der udløser lavest grænseværdi øverst), idet sidstnævnte oplistning er god til at
skærpe opmærksomheden om de farligste stoffer, når affaldet skal klassificeres. Oplistningen af
grænseværdier efter farlighed (som i Bilag 2) er gengivet i Tabel 2 (uden de supplerende
informationer om afskæringsværdier og summeringsregler):
Version september 2015
3
Tabel 2: Grænseværdierne for de enkelte egenskaber (kombinationer af fareklasse- og
kategorikode(r) samt faresætningskode(r)), oplistet efter ’farlighed’ (laveste grænseværdier
øverst):
Når de stoffer i affaldet, der kan gøre det farligt, er identificeret, er øvelsen at finde ud af, hvilke
koncentrationer, de findes i, og hvilke kombinationer af fareklasse- og kategorikode(r) samt
faresætnings-kode(r) – og dermed også grænseværdier -, der knytter sig til de pågældende stoffer.
Bestem koncentrationerne af de farlige stoffer
Koncentrationerne må man typisk analysere sig frem til (med mindre man kender – eller kan
beregne - den præcise sammensætning fra f.eks. et produktblad eller tilsvarende).
Find fareklasse- og kategorikode(r) samt faresætningskode(r)
Fareklasse- og kategorikode(r) samt faresætnings-kode(r) kan man slå op i den harmoniserede liste
over farlige stoffer, som dels findes i CLP-forordningens Bilag VI, Tabel 3.1, dels i en opdateret,
webbaseret og søgbar ECHA-database.
I denne database kan søges via stofnavn (på engelsk) og/eller via et eller flere af de identifikationsnumre, som kemikalier er tildelt (f.eks. CAS-, EC- eller Index-nr. – databasen skelner selv imellem
dem), idet man så også lige skal huske at klikke af, at man kun vil søge i harmoniserede stoffer, og
at man accepterer vilkårene. Se eksempel i Figur 2.
Version september 2015
4
Figur 2: Screen-dump fra ECHAs database, søgeformularen.
Så får man en eller flere valgmuligheder (stoffer) listet (se i bunden af Figur 2), og klikker man på
dem, får man for hvert stof et skærmbillede med alle oplysninger om Fareklasse- og
kategorikode(r) samt Faresætnings-kode(r) (på engelsk hhv. Hazard Class and Category Code(s) og
Hazard Statement Code(s)) samt eventuelle særlige grænseværdier. Se eksempel (screen-dump)
nedenfor i Figur 3, hvor der er søgt på ’lead componds’, Index-Number 082-001-00-6.
Øvelsen er så blot at sammenholde disse Fareklasse- og kategorikode(r) samt Faresætningskode(r) med grænseværdierne i affaldsbekendtgørelsens bilag 4 (eller – langt lettere – i Tabel 2
og/eller bilag 1 (eller 2) til denne guideline), herunder at identificere den laveste grænseværdi og
så finde ud af, om det pågældende stof forekommer i koncentrationer over eller under denne
grænseværdi.
Version september 2015
5
Figur 3: Screen-dump fra ECHAs database, opslag vedr. blyforbindelser.
I eksemplet med blyforbindelser er de fundne kombinationer af fareklasse- og kategorikode(r)
samt faresætnings-kode(r) med tilhørende grænseværdier markeret med rødt i nedenstående
Tabel 3, og det ses, at Repr. 1A, H360Df falder ud som den med lavest grænseværdi (0,3%), der
således bliver grænseværdien for, hvornår blyforbindelser gør affald farligt.
Version september 2015
6
Tabel 3: Som Tabel 2, nu med fareklasser og kategorikoder samt faresætningskoder for
blyforbindelser markeret med rødt.
Særlige grænseværdier
Det er uafklaret, om de særlige grænseværdier, der er tillagt visse stoffer, skal tillægges betydning
ved klassificering af farligt affald. EU Kommissionen har dog i den forbindelse overfor
Miljøstyrelsen oplyst, at det er deres opfattelse, at der ikke er grundlag for at tillægge de særlige
grænseværdier vægt ved klassificeringen af affald.
Summeringsregler, herunder afskæringsværdier
Såfremt der forekommer forskellige stoffer med samme fareklasse- og kategorikode(r) samt
faresætningskode(r) i affaldet, skal koncentrationerne heraf summeres inden for visse
sundhedsskadelige egenskaber, men ikke andre, og kun i det omfang de hver især overskrider
nogle nærmere fastsatte afskæringsværdier. Summeringsreglerne, herunder afskæringsværdierne,
fremgår af affaldsbekendtgørelsens Bilag 4 og er indsat i oplistningerne i bilag 1 og 2 til denne
vejledning, samt vist på kort form i figur 4-6.
Version september 2015
7
Figur 4-6: Summeringsregler og afskæringsværdier, kort fortalt
Version september 2015
8
Nogle særlige forhold omkring visse egenskaber (økotoksisitet) og visse stofgrupper
(POP’s og kulbrinter):
Økotoksisk
Affaldsbekendtgørelsens bilag 4 fastsætter ikke grænseværdier for HP 14 Økotoksisk (’Affald, der
indebærer eller kan indebære øjeblikkelige eller efterfølgende risici for en eller flere dele af miljøet’), men
det fremgår, at den farlige egenskab HP 14 tillægges på grundlag af de kriterier, der er fastlagt i bilag VI til
Rådets direktiv 67/548/EØF – eller som det kaldtes: ’stofdirektivet’.
Det kan tolkes sådan, at såfremt et affaldsprodukt består af ét stof, og dette stof er klassificeret med
miljøfare efter de hidtidige regler, så må det fortsat skulle klassificeres som farligt affald.
Det hjælper imidlertid ikke stort, når det handler om affald, som jo i kemikalielovgivningens forstand er en
’blanding’, og derfor hidtil har skullet klassificeres efter det såkaldte præparatdirektiv (99/45/EF), som den
nye forordning om farligt affald (1357/2014) af uransagelige grunde ikke længere henviser til.
Særligt hvad angår egenskaben farlig for vandmiljøet , har Miljøstyrelsen i forbindelse med DAKOFAs
arbejde med revision af listen over stoffer, der kan gøre jord til farligt affald, udtalt, at styrelsen – indtil EUKommissionen måtte nå frem til nogle grænseværdier - lader det være op til den enkelte kommune at
beslutte, om denne fareegenskab skal tillægges vægt ved klassificeringen, og hvis kommunen beslutter
dette, vil det efter styrelsens opfattelse virke fornuftigt at anvende de grænseværdier, som
præparatdirektivet foreskrev.
CLP-forordningen rummer i Bilag VII en oversættelsestabel mellem faresætningskoderne efter CLPdirektivet og farebetegnelser og R-sætningerne efter stof- og præparatdirektiverne.
Version september 2015
9
Det fremgår heraf, at faresætningskoderne for ’farligt for vandmiljøet’ svarer til følgende farebetegnelser
og R-sætninger i det gamle præparatdirektiv, hvor de havde de i parentesen anførte grænseværdier:
Aquatic Acute 1/Cronic 1, H400/H410 = N;R50/53 (0,25%)
Aquatic Cronic 2, H411 = N;R51/53 (2,5%)
Aquatic Cronic 3, H412 = N;R52/53 (25%)
For stoffer, der er tildelt faresætningskoderne H400-H412, vil de anførte grænseværdier således være
gældende i det omfang økotoksicitet tillægges betydning ved klassificering.
I eksemplet med blyforbindelser (se ovenfor) er det faktisk af betydning, om økotoksicitet tillægges
betydning. Det ses således af Figur 3, at blyforbindelser er klassificeret med såvel Aquatic Acute 1, H400
som Aquatic Cronic 1, H410, og derfor har en grænseværdi på 2.500 mg/kg, hvis økotoksisitet tillægges
betydning (og ikke 3.000 mg/kg, som tilfældet ellers er).
POP-stoffer:
Ifølge affaldsbekendtgørelsens Bilag 4, afsnit 2, gør POP-stoffer – uafhængigt af eventuel klassificering efter
ovenstående regler - affald farligt, når de forekommer i koncentrationer på eller over grænseværdierne i
Bilag IV til POP-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004
om persistente organiske miljøgifte med senere ændringer). De pågældende POP’s med tilhørende
grænseværdier er indsat i Figur 4.
Figur 4: Grænseværdier for POP’s
Version september 2015
10
Kulbrinter:
Kulbrinter (f.eks. olie- og benzin-forureninger i jord) kan gøre affaldet farligt, men det er vanskeligt her at
anvende den harmoniserede liste over farlige stoffer i ECHAs database, da den alene medtager
veldefinerede kulbrinter med kendte kulstofkædelængder m.v..
I forbindelse med klassificering af shredderaffald (hvis klassificering kan afhænge af indholdet af kulbrinter,
dersom indholdet af toksiske metaller m.v. er lavt) er der i Miljøprojekt 1662, 2015 kapitel 4 udviklet en
vejledning til vurdering af kulbrinter. Hovedpunkterne i den vejledning er optaget som bilag til DAKOFAs
liste over stoffer, der kan gøre jord til farligt affald, hvor der tillige er indsat et flow-diagram for
klassificeringen, udviklet af Miljøprojektets forfattere Hyks & Hjelmar, DanWS.
DAKOFAs liste over grænseværdier for stoffer, der kan gøre jord som affald til farligt
affald
DAKOFA har udarbejdet en liste over små hundrede stoffer, der kan gøre forurenet jord som affald til farligt
affald. Mange af disse stoffer er typisk også stoffer, der kan gøre alle mulige andre typer affald farligt, og
listen gengiver klassificeringerne for de enkelte stoffer. Den kan således være en genvej ved klassificering af
farligt affald generelt.
Listen findes her på DAKOFAs hjemmeside https://dakofa.dk/emne/farligt-affald/
Nogle vigtige kilder
Bekendtgørelse om affald, BEK nr. 715 af 13.05.15, bilag 2 og 4
Direktiv 99/45/EF vedrørende klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (Præparatdirektivet).
ECHA’s søgefunktion i EU’s harmoniserede liste over klassificerede, farlige stoffer.
Kommissionens forordning (EU) nr. 1357/2014 af 18. december 2014 om ændring af affaldsrammedirektivets (direktiv
2008/98) bilag III
Kommissionens afgørelse (2014/955/EU) om ændring af beslutning 2000/532/EF vedrørende listen over affald.
Kommissionens forordning (EU) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering (CLP-forordningen
1272/2008, konsolideret frem til og med 01.06.2015)
Kommissionens forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004) om persistente organiske miljøgifte med senere
ændringer (POP-forordningen)
Miljøprojekt nr. 1662, 2015: Klassificering af shredderaffald ud fra indhold af kulbrinter.
Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og
etikettering af farlige stoffer (stofdirektivet).
Version september 2015
11
Bilag 1
Fareklasse og
kategorikode(r)
FaresætningsGV (%)
koder
GV (mg/kg)
Type
Afskæringsværdi, %
Summeres
HP 4 Irriterende — hudirritation og
øjenskader
Skin corr. 1A
H314
1-5
10.000-50.000
HP4
1
Eydam. 1
Skin irrit. 2
Eye irrit. 2
H318
H315
H319
10
20
20
100.000
200.000
200.000
HP4
HP4
HP4
1
1
1
HP 5 Specifik målorgantoksicitet (STOT)/aspirationstoksicitet
10.000
STOT SE 1
H370
1
100.000
STOT SE 2
H371
10
200.000
STOT SE 3
H335
20
10.000
STOT RE1
H372
1
100.000
STOT RE2
H373
10
Asp. Tox. 1
H304
10
100.000
HP 6 Akut toksicitet
Acute Tox. 1 (Oral)
Acute Tox. 2 (Oral)
Acute Tox. 3(Oral)
Acute Tox. 4 (Oral)
Acute Tox. 1
(Dermal)
Acute Tox. 2
(Dermal)
Acute Tox. 3
(Dermal)
Acute Tox. 4
(Dermal)
H300
H300
H301
H302
0,1
0,25
5
25
H310
0,25
H310
2,5
H311
H312
15
55
Fareklasse og
FaresætningsGV (%)
kategorikode(r)
koder
Acute Tox. 2 (Inhal.)
H330
0,5
Acute Tox. 3 (Inhal.)
H331
3,5
Acute Tox. 4 (Inhal.)
H332
22,5
HP 7 Kræftfremkaldende
Carc. 1A
H350
Carc. 1B
H350
Version september 2015
0,1
0,1
1.000
2.500
50.000
250.000
HP5
HP5
HP5
HP5
HP5
HP5
Ja og med Skin corr.
1B og 1C under HP8
Ja
Ja og med Eye irrit. 2
Ja og med Skin irrit. 2
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
HP6
HP6
HP6
HP6
0,1
0,1
0,1
1
Ja
Ja
Ja
Ja
HP6
0,1
Ja
HP6
0,1
Ja
550.000
HP6
HP6
0,1
1
Ja
Ja
GV (mg/kg)
Type
5.000
35.000
225.000
HP6
HP6
HP6
1.000
1.000
HP7
HP7
2.500
25.000
150.000
Afskæringsværdi, %
0,1
0,1
1
Summeres
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
12
Fareklasse og
kategorikode(r)
Carc. 2
FaresætningsGV (%)
koder
H351
1
GV (mg/kg)
Type
10.000
HP7
Afskæringsværdi, %
Summeres
Nej
HP 8 Ætsende
Ja og med Skin corr.
1B og 1C
Ja og med Skin corr.
1A og 1C
Ja og med Skin corr.
1A og 1B
Skin corr. 1A
H314
5
50.000
HP8
1
Skin corr. 1B
H314
5
50.000
HP8
1
Skin corr. 1C
H314
5
50.000
HP8
1
HP 10 Reproduktionstoksisk
Repr. 1A
H360
Repr. 1B
H360
Repr. 2
H361
0,3
0,3
3
3.000
3.000
30.000
HP10
HP10
HP10
Nej
Nej
Nej
HP 11 Mutagen
Muta. 1A
Muta. 1B
Muta. 2
H340
H340
H341
0,1
0,1
1
1.000
1.000
10.000
HP11
HP11
HP11
Nej
Nej
Nej
HP 13 Sensibiliserende
Skin Sens. 1
Resp. Sens. 1
H317
H334
10
10
100.000
100.000
HP13
HP13
Nej
Nej
Version september 2015
13
Bilag 2
Grænseværdier, rangordnet (laveste først)
Fareklasse og
Faresætningskategorikode(r)
kode(r)
Acute Tox. 1 (Oral)
H300
Acute Tox. 1 (Inhal.)
H330
Carc. 1A
H350
Carc. 1B
H350
Muta. 1A
H340
Muta. 1B
H340
Acute Tox. 2 (Oral)
H300
Acute Tox. 1 (Dermal)
H310
Repr. 1A
H360
Repr. 1B
H360
Acute Tox. 2 (Inhal.)
H330
Skin corr. 1A
H314
GV (%)
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,25
0,25
0,3
0,3
0,5
1
GV
(mg/kg)
1.000
1.000
1.000
1.000
1.000
1.000
2.500
2.500
3.000
3.000
5.000
Type
10.000
HP6
HP6
HP7
HP7
HP11
HP11
HP6
HP6
HP10
HP10
HP6
HP4
Afskæringsværdi, %
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
1
Summeres ?
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja
Ja
STOT SE 1
STOT RE1
Carc. 2
Muta. 2
Acute Tox. 2 (Dermal)
Repr. 2
Acute Tox. 3 (Inhal.)
Acute Tox. 3(Oral)
H370
H372
H351
H341
H310
H361
H331
H301
1
1
1
1
2,5
3
3,5
5
10.000
10.000
10.000
10.000
25.000
30.000
35.000
50.000
HP5
HP5
HP7
HP11
HP6
HP10
HP6
HP6
Skin corr. 1B
H314
5
50.000
HP8
1
H314
5
50.000
HP8
1
H318
H371
H373
10
10
10
100.000
100.000
100.000
HP4
HP5
HP5
1
Asp. Tox. 1
H304
10
100.000
HP5
Ja
Skin Sens. 1
Resp. Sens. 1
Acute Tox. 3 (Dermal)
Skin irrit. 2
Eye irrit. 2
STOT SE 3
Acute Tox. 4 (Inhal.)
Acute Tox. 4 (Oral)
Acute Tox. 4 (Dermal)
H317
H334
H311
H315
H319
H335
H332
H302
H312
10
10
15
20
20
20
22,5
25
55
100.000
100.000
150.000
200.000
200.000
200.000
225.000
250.000
550.000
HP13
HP13
HP6
HP4
HP4
HP5
HP6
HP6
HP6
Nej
Nej
Ja
Ja, og med Eye irrit. 2
Ja, og med Skin irrit. 2
Nej
Ja
Ja
Ja
Skin corr. 1C
Eydam. 1
STOT SE 2
STOT RE2
Version september 2015
0,1
0,1
0,1
0,1
1
1
1
1
1
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja og med Skin corr.
1A og 1C
Ja og med Skin corr.
1A og 1B
Ja
Nej
Nej
14