1. No category

September 2015
H.C. Andersen i rummet
Den danske ESA-astronaut, Andreas Mogensen, blev opsendt 2. september fra det russiske Baikonur-rumcenter i Kasakhstan til Den Internationale Rumstation ISS. Her tilbragte Andreas Mogensen, som den første dansker i rummer, 10 dage på rumstationen,
der kredsede om jorden i omkring 400 kilometers højde.
Som traditionen foreskrev, medbragte hver astronaut flere genstande, der repræsenterede deres hjemlande. Andreas Mogensen medbragte i den forbindelse bl.a. en lille bog, som H.C.
Andersen har skrevet - og endda skrevet i. Den lille bog, der hedder Billedbog uden Billeder,
havde Andreas lånt af H.C. Andersens Hus. Billedbog uden Billeder kan man passende kalde
for H.C. Andersens rumeventyr. Bogen består nemlig af 33 historier, fortalt af månen. På den
måde fører H.C. Andersen os jorden rundt på fantasiens vinger. Eventyrbogen, som Andreas
Mogensen havde med sig, indeholder en håndskrevet hilsen fra 1866 til forfatteren Robert
Watt, der ligesom H.C. Andersen var begejstret for at rejse og som skrev en lang række bøger
om alverdens lande - lige fra Ægypten til Australien.
At rejse er at leve
Vi håber, at Andreas Mogensen har haft glæde af H.C. Andersens rumeventyr og er selvfølgelig begejstrede over, at den danske astronaut har taget H.C. Andersen med sig på sit fantastiske rumeventyr. H.C. Andersen var jo som bekendt uhyre glad for at rejse og begejstret for
teknikkens vidunderlige muligheder.
Fra Juri til Andreas
Nu er den danske astronaut hjemvendt fra sin fantastiske rejse, og i den forbindelse vil han i
nær fremtid besøge H.C. Andersens Hus for at tilbagelevere den lånte bog. Det er en begivenhed, vi ser frem til. Det bliver anden gang, at museet modtager officielt besøg af en astronaut.
Første gang var i 1962, da Juri Gargarin - det første menneske i rummet - aflagde museet besøg. Denne gang får museet æren af at modtage den første dansker i rummet.
side 1
Kom til gilde i Den Fynske Landsby
Skal der være gilde, så lad der være gilde. Den Fynske Landsby lever i den grad op til
den gode, gamle talemåde, når der for første gang bydes til Gildedag søndag den 27. september fra kl. 11-15.
Her vil hele Landsbyen summe af levende historie, stolthed, fest og glæde, når formidlerne
fejrer nogle af de gilder, der var en tilbagevendende begivenhed i 1800-tallets bondesamfund.
Dengang var det almindeligt at holde et gilde, når man i fællesskab havde løst en stor arbejdsopgave - som vi eksempelvis kender det fra i dag, hvor håndværkerne stadig holder fast i traditionen med at fejre rejsegilde på et bygningsværk. Men hvem kender et humlegilde, kartegilde, ornegilde, ruskegilde og fokkegilde? Det bliver der rig mulighed for at lære mere om til
den store Gildedag i Den Fynske Landsby.
En pægl øl og en dram
Nikolaj Halck Krause er tømrer i Den Fynske Landsby og vil demonstrere det gamle håndværk og værktøj til gildedagen, mens han hugger tømmer til bindingsværk. - De store arbejdsgilder spillede en vigtig rolle i landsbyfællesskabet. Hele gildetanken gik ud på at takke folk
for en indsats ved at give dem noget godt at spise og drikke. Forskellige arbejder gav anledning til gilder som skovgilde, pløjegilde, vejgilde, høstgilde osv. forklarer Nikolaj. - Der er
endda eksempler på gilder, der bestod af fire mand, der fejrede, at de havde splejset til en
tønde tjære. Det blev kaldt et tjæregilde og beskriver gildernes grundtanke meget godt: "Kan
vi finde en god grund til at drikke en pægl øl og en dram, så lad os gøre det", siger Nikolaj.
Gå fra gilde til gilde
Ud over håndværkergilde, inviterer Den Fynske Landsby også til væver-, smede-, humle- og
kartegilde. Ved Torupgården arbejder håndværkerne og fortæller om datidens rejsegilder,
mens konerne og pigerne samles til kartegilde. Selvom kartearbejdet er beskidt, er det en fornøjelig oplevelse, hvor snakken går lystigt. Måske kommer nogle af landsbyens karle til, så
der rigtig kan blive lavet løjer og spilopper. Ved Davinde Vandmølle holdes humlegilde i
stuen, og her viser bondekonerne, hvordan man piller humlekopper og fortæller om humlens
anvendelsesmuligheder og ølbrygning i gamle dage. I smedjen fortæller smeden om smedegildet, hvor han får sin løn i form af forskellige naturalier og gerne kvitterer med rigelige mængder mad, drikke, kortspil og kaffepunch. Og når væveren er klar med det færdigvævede stykke
stof i Væverhuset, skal der naturligvis være vævergilde. Jo, der var et gilde til ethvert formål.
Man mener, at der var op til 260 forskellige slags gilder i datiden.
Nyhed i Landsbyen
- Gildedagen i Den Fynske Landsby er en ny begivenhed, der levendegør hverdag og fest i
1800-tallets bondesamfund. Håndværkere og formidlere i historiske klædedragter laver de arbejdsopgaver, der gik forud for gildet og fortæller om gildernes karakter, forklarer overinspektør Lise Gerda Knudsen. - I præstegårdens køkken bydes gæsterne på smagsprøver på gildemad, og der vil være masser af liv og stemning rundt omkring i den hyggelige, gamle
landsby, der lige nu har så mange duftindtryk fra planter, blomster og buske, fortsætter hun.
Man kan vælge selv at gå rundt i Landsbyen og høre om de mange gilder eller deltage i de
gratis rundvisninger kl. 11 og kl. 13. Der er også mulighed for at lade sig transportere rundt i
hestevogn.
side 2
Det eventyrlige hus i Kina
Et forunderligt hus i millionbyen Qingdao er netop åbnet som museum med fokus på
H.C. Andersen og det danske kongehus. Museumschef Torben Grøngaard Jeppesen og
kulturarvschef Jens Toftgaard var med til indvielsen ultimo juni måned.
Historien bag det eventyrlige hus er både royal og romantisk. I 1930 rejste kronprins Frederiks og arveprins Knud sammen med prins Axel og prinsesse Margaretha til Fjernøsten. Prins
Axel var fætter til Christian 10. og var dermed Frederiks grandfætter. Prinsesse Margaretha
var svensk prinsesse.
Med Fionia til Asien
Prins Axel var involveret i Østasiatisk Kompagni, og rejsen foregik med ØK-skibet M/S Fionia. På turen besøgte de fire personer med følge bl.a. Thailand, Singapore, Japan og Kina. I
Kina søgte skibet havn i Shanghai, Nanjing - med besøg hos Chiang Kai-Shek - og fem gode
dage i Qingdao, dengang kendt som Tsingtao. I forbindelse med besøget købte Prins Axel og
Prinsesse Margaretha en grund i det indbydende villakvarter Ba Da Guan nær kysten. Den
russiske arkitekt George Yourieff tegnede en herskabelig villa i tre etager, der blev opført efter parrets afrejse. Men Prins Axel og Margaretha vendte så vidt vides aldrig tilbage til Qingdao, formentlig som følge af de urolige politiske forhold i forbindelse med Japans besættelse
af Kina og Anden Verdenskrig.
Kontakt til Odense
Huset førte en omskiftelig tilværelse i 85 år, men havde en stærk position i den lokale bevidsthed under navnet "The Danish House" eller "The Princess' House". På grund af forbindelsen til det danske kongehus blev huset forbundet med eventyr, Danmark, H.C. Andersen
og romantiske drømme. Efter at huset havde stået tomt i nogle år, besluttede Qingdao’s bystyre at indrette det som museum. Og eftersom man i Kina tænker H.C. Andersen, når man
tænker Danmark, så henvendte bystyret sig til Odense Bys Museer for at få professionel assistance til indretning af "The Princess' House Museum", som det kom til at hedde.
Synlig i kinesisk turistmagnet
I dag er de to nederste etager møbleret, som man kunne forestille sig, Prins Axel ville have
gjort det. Her finder man også fortællingen om forbindelsen mellem Kina og det danske kongehus. Den øverste etage er helliget H.C. Andersen og scenografier relateret til hans fødeby,
og Odense Bys Museer har bidraget med hjælp til, at kineserne har kunnet lave kopier af
HCA-genstande. Haven er anlagt som en eventyrlig have med skulpturer fra eventyrene og er
allerede meget yndet af brudepar, der bruger det som baggrund for bryllupsbilleder. Prinsessehuset ligger i et meget attraktivt turistområde og må forventes at blive besøgt af et væld af kinesere i fremtiden. Så på den måde har Odense og H.C. Andersen på forunderlig vis fået et
ganske gratis reklamebanner i en kinesisk storby.
Gode forbindelser mellem Odense og Qingdao
Det udbytterige samarbejde fortsættes naturligvis løbende til gavn for begge parter. I foråret
2016 afholdes endvidere et arrangement i museumsklubben, hvor der vil blive lejlighed til at
høre og se mere om det nyåbnede museum i Kina.
side 3
Breaking News fra bronzealderen: Sjældne fund fra Søndersø
Et mytisk og rituelt landskab fra yngre bronzealder (ca. 1200-500 f.Kr.) begynder at
tegne sig tydeligere og tydeligere for museets arkæologer.
I et landskab i det nordlige Søndersø præget af moser og mindre bakkedrag har arkæologerne
af flere omgange udgravet kogegruber og kogegrubegrøfter til det, der må betegnes som et af
Nordeuropas største kogegrubefelter*. Til dette spændende rituelle landskab kan vi nu knytte
en bautasten med et skåltegn - en såkaldt helleristning. Helleristninger betragtes som markører
af kult- og offerpladser for bronzealderen - en tolkning, der altså bekræftes af fundene fra
Søndersø.
Tre helt unikke fund
De mange små vådområder har vist sig at være en væsentlig faktor i forståelsen af bronzealderens ritualer ved Søndersø. Mange af kogegruberne synes at orientere sig mod vådområderne,
og flere kogegruber er sågar gravet ned i kanten af disse. I ét vådområde i kanten af komplekset er der fundet to offernedlæggelser af bronze: en økse (af typen Celt), der er lagt ned i
vandkanten, og en dolk (af typen Grebspids), der blev fundet i det dybe område midt i søen.
Både øksen og dolken er typer, der knytter sig til den yngre del af bronzealderen. Vi står altså
med tre helt unikke fund, der sammen med det imponerende kompleks af kogegruber og kogegrøfter gør bronzealderlandskabet ved Søndersø unikt. Udgravningerne ved Søndersø giver
os på den måde et kig ind i et landskab, hvis funktion har været alt andet end dagligdags for
mere end 2500-3000 år siden.
*Fynske Minder 2008, Kirsten Prangsgaard og Allan Andersen. Hent artiklen på ”ViSkriver.dk”: http://www.viskriver.dk/vaerker/item/2008-3000-ar-gamle-kultpladser-ved-sonderso.html
Møntergården har fået orm
Ormen WORM er maskot for Møntergårdens kommende kulturhistoriske børneunivers. Den kan beundres på den farvestrålende street art væg, der blev skabt, da byggeriet af et nyt historisk univers for 4-11 årige børn blev officielt markeret.
En flok børn fra H.C. Andersen Skolen i Vollsmose hjalp by- og kulturrådmand Jane Jegind
med det "første spadestik" til det nye børnemuseum. Her blev de indre gårdrum på Møntergården forvandlet til en farverig street art happening, da eleverne iført spraydåser, under ledelse
af street art kunstner Emilia Rubæk Holm, farvelagde en 19 meter lang væg. Også Jane Jegind
gik i gang med udsmykningen, der markerede igangsættelsen af et 15 mio. kr. unikt kulturhistorisk formidlingsunivers for børn.
Samarbejde med børn fra H.C. Andersen Skolen
Street art malerarbejdet var ikke det eneste, som eleverne fra H.C. Andersen Skolen hjalp til
med på Møntergården. I løbet af foråret har museerne haft besøg af to grupper af elever fra
forårs-SFO'en og 4.-5. klasse. Som en del af det nye tiltag "den åbne skole", har de udskiftet
den almindelige undervisning med workshops på Møntergården. For nogle af eleverne har det
været deres første tætte møde med museumsverdenen og de historiske genstande.
side 4
Funktionen forklarer fortiden
Under foreløbig fire workshops er de kommet med deres forslag både til den perfekte børneudstilling og hvordan de tænker, at man bedst formidler museumsgenstande til børn. - En af
de vigtigste ting, vi har lært af børnene er, at alle genstande skal udstilles i en kontekst, fortæller børn- og ungeinspektør Mette Stauersbøl Mogensen, Odense Bys Museer. Flintøkser er
bare underlige sten. Først når vi forklarer, hvor skaftet har siddet kan børnene forestille sig
fortiden. Det har været en utrolig spændende proces for alle - børnene er blevet lidt klogere på
kulturhistorien, og museet er blevet klogere på, hvordan kulturhistorien skal formidles til
børn.
Der er ikke sat en endelig dato for, hvornår det nye børneunivers, der ligger over for den nye
udstillingsbygning på Møntergården, kan tages i brug, men om alt går vel bliver det inden for
1½ år. Det flotte street art kunstværk og ormen WORM kan ses af alle i løbet af det næste
halve år, mens renoveringen af det gamle bindingsværkshus står på.
Hatten af for Maderup Vindmølle
Netop som højsæsonen i Den Fynske Landsby skulle til at begynde, tog en stor mobilkran plads på marken mellem Vandmøllen og Vindmøllen. Den skulle løfte vindmøllens
hat af som første skridt i en større restaurering, der finder sted netop nu.
Da hatten var vel nede på jorden, blev stråtaget pillet af og et stillads sat op, så møllebyggerne
midt i august kunne gå i gang med selve restaureringsarbejdets første del. Det indebærer
blandt andet udskiftning af højbenene, der er den bærende konstruktion.
Fra jord til bord
Målet med restaureringsprojektet er at gøre Maderup Vindmølle funktionsdygtig igen, så vi
om nogle år kan tilbyde gæsterne fortællingen om kornets fulde vej. Lige fra det bliver sået på
marken, til det sættes på bordet som nybagt brød. Som det er nu, mangler vi det vigtige led,
der omhandler hvordan kornet males til mel. Samtidig vil en velfungerende mølle medvirke til
et vigtigt - og højaktuelt - fokus på energi og energiforbrug. Det gælder såvel fortiden som i
dag.
Første fase af restaureringsprojektet er finansieret gennem bevillinger fra Augustinusfonden
og Aslaug og Carl Friis' Legat, og vi er fondene meget taknemmelige for deres bidrag. Projektets næste tre faser er endnu ikke finansieret.
Læs mere om projektet på: http://museum.odense.dk/museer/den-fynske-landsby/store-projekter/maderup-vindmoelle
side 5
Fynske oldtidsmarker i nyt perspektiv
Siden 2010 har Odense Kommune deltaget i et forskningsprojekt med deltagelse af fagfolk inden for fagene arkæologi, geobotanik, landmåling/geodæsi og landskabshistorie.
Projektets formål var at undersøge, om der var bevaret spor af oldtidens marksystemer i de
fynske skove - og hvis det var tilfældet - at sætte dem ind i en sammenhæng med andre kulturspor i landskabet.
Små lommer af oldtidsmarker har overlevet
Men hvad er oldtidens marksystemer - ofte kaldet oldtidsagre? I yngre bronzealder og ældre
jernalder, i runde tal fra 500 f.Kr.-500 e.Kr., dyrkede man jorden i mindre, rektangulære parceller, der var indhegnet af lave jordvolde. På voldene kunne der være hegn, som holdt græssende dyr ude eller inde - og samtidigt kunne de skabe læ på marken og fungere som en markering af ejerskab. Sådanne agersystemer har der været over betydelige dele af det landskab,
som var opdyrket i oldtiden, men de fleste steder har senere tiders dyrkning fjernet ethvert
synligt spor. På nogle områder opgav man imidlertid dyrkningen, måske fordi udbyttet var for
lavt, fordi man flyttede fra området, eller fordi området blev bygget til eller ødelagt af nutidens intensive skovdrift. Enkelte små lommer af oldtidsmarker har imidlertid overlevet frem
til nutiden, fordi skoven bredte sig over dem som et beskyttende tæppe. På disse steder kan vi
stadig se skelvolde, terrasser og rydningsrøser fra århundrederne omkring Kristi fødsel.
Avanceret scanning afslører små detaljer
At finde og registrere agersystemerne har hidtil været et meget ressourcekrævende arbejde,
fordi man var nødt til at stride sig gennem krat og underskov for at se de svage spor, som efterfølgende skulle måles præcist op. Ny teknologi har imidlertid givet arkæologerne en hjælpende hånd, for i de senere år er Danmark blevet scannet af lavtflyvende fly med et avanceret
og særdeles præcist måleudstyr, der har dokumenteret landskabets overflade i detaljer. Opmålingen skal bl.a. danne grundlag for helt præcise kort, der f.eks. anvendes til at planlægge anlægsarbejder. En sidegevinst ved denne laserscanning (eller LIDAR-opmåling, som det hedder i fagsprog) er, at den kan "se" gennem skovenes løvtag og dermed registrere den ellers
slørede overfladeform på skovbunden. Her afsløres selv små uregelmæssigheder som nedgravninger og lave forhøjninger, som knapt er synlige for det blotte øje.
Urskov i Danmark
Ved et gennemgå skovområde for skovområde på Fyn og omliggende øer har forskergruppen,
anført af den nu afdøde arkæolog Viggo Nielsen og landmåler Niels Chr. Clemmensen, påvist
knap 50 lokaliteter med spor efter oldtidsagre. I tilgift er der registreret hundredvis af opgivne
agersystemer fra middelalderen samt snesevis af hidtil ukendte gravhøje. På enkelte lokaliteter er der foretaget udgravninger med henblik på at finde en præcis datering af agrene, og fra
et lille vandhul midt i et østfynsk agersystem er der udtaget en prøve af årtusindgamle tørvelag. En analyse af disse lag har vist, at markerne omkring den lille sø var intensivt dyrket fra
ca. 500 f.Kr. til ca. 300 e.Kr. - og at det var byg, hvede, sæd-dodder og muligvis havre, der
stod på agrene. Omkring 300 sprang agrene i skov, og denne har efterfølgende dækket landskabet i mere end 1700 år. Tættere på urskov kommer vi næppe i Danmark
Forskningsprojektet og publikationen er muliggjort ved en generøs bevilling fra Aage V. Jensens Fonde.
Om bogen:
Viggo Nielsen og Niels-Chr. Clemmensen: Oldtidsagre i Danmark. Fyn og Langeland. Med
side 6
bidrag af Mogens Bo Henriksen, Ingrid Nielsen, Peter Rasmussen, Jesper Olsen, Peter Steen
Henriksen og Morten Fischer Mortensen. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 86. 2015. Bogen kan købes på Møntergården. Pris: 350 kr.
Årets Bedste Bogarbejde 2015 på Mediemuseet
Mediemuseet præsenterer indtil 1. november årets smukkeste bøger i en udstilling, der
også gør læsning til en sansende og sanselig oplevelse.
Bøger kan være smukke i sig selv. De kan være udtryk for godt håndværk og stærke faglige
traditioner. De kan være grafiske eller tekniske eksperimenter. De kan være mursten lavet af
tyndt bibelpapir. Eller de kan være fjerlette med få ord og tykke sider. Men bøger er også
smukke i brug. De er smukke med deres æselører, deres brækkede rygge, deres håndskrevne
noter og understregninger med blyant. De er smukke, når de læses på stranden eller i toget,
mens man står på hovedet eller spiser morgenmad.
Bøger som kunstværker
Hvert år præmierer Forening for Boghaandværk det forgangne års smukkeste bogudgivelser.
Med udstillingen Årets Bedste Bogarbejde 2015 hylder Mediemuseet det gode håndværk og
de stærke faglige traditioner. Men også bogen både som et smukt objekt og som smuk i brug.
Derfor bliver de 28 udvalgte bøger præsenteret i en ny og anderledes opsætning i samarbejde
med studerende fra Det Fynske Kunstakademi, Oscar Yran og Jonas Hansen, der har designet
en række "læsemøbler".
Sansende læsning
Museumsinspektør Lise Kapper fortæller: "Mediemuseet vil gerne skabe et rum for de besøgendes oplevelse af bogen som bog og bogen som indhold. Vi har derfor skabt nogle møbler,
der tematisk relaterer sig til årets udvalg af bøger, og som får kroppen med i læseoplevelsen.
Så vi vil gerne opfordre publikum til at hvile sig i chaiselongen med skønlitteratur og kunstbøger, klatre på opdagelsesmøblet og glæde sig over børnebøger, stå ret ved prædikestolen og
nyde de monumentale værker og i det hele taget bruge bøgerne i udstillingen".
Også bogbindingens ædle, men uddøende kunst præsenteres med otte smukke, håndindbundne bind - disse er dog som unikaværker kun til beskuelse.
side 7
Berømte arkitekter dyster om H.C. Andersens Eventyrhus
Det er fem anerkendte arkitektfirmaer, der skal komme med et bud på H.C. Andersens
Eventyrhus. Flere af deltagerne har nærmest stjernestatus i arkitektverdenen.
Odense Kommune/Odense Bys Museer samarbejder med A.P. Møller Fonden om arkitektkonkurrencen, og det vindende projekt skal bruges til at søge midler hos fonde, så projektet
kan realiseres.
De fem udvalgte arkitektfirmaer er:





BIG Arkitekter med Moe Ingeniører og SLA Landskab
Kengo Kuma Architects med Cornelius+Vöge Arkitekter, Eduard Troelsgård Ingeniører og MASU Landskab
Entasis Arkitekter med Charlotte Skibsted Landskab, Henrik Larsen Ingeniører og Anders Christensen Ingeniører
Barozzi Veiga Architects sammen med GWITT Arkitekt og Rambøll Ingeniører
Snøhetta Arkitekter med Holscher Norberg Arkitekter og COWI Ingeniører
De fem firmaer har et projektområde på ca. 9.000 m2 i centrum af Odense at gøre godt med,
når de konkurrerer om at omdanne det nuværende H.C. Andersens Hus og Børnekulturhuset
Fyrtøjet til en ny samlet attraktion med udgangspunkt i forfatterens eventyrunivers og med en
tilhørende magisk have.
Central plads i byen
Projektet strækker sig fra det nuværende H.C. Andersens Hus, Børnekulturhuset Fyrtøjet og
Lotzes Have ud over Thomas B. Thriges Gade, og indgår derved også som en væsentlig del af
den store forandring af Odense Centrum. Selve bygningen får et samlet areal på op mod 6.000
m2, hvoraf en stor del forventes etableret under jorden.
Et eventyrligt univers
Forud for arkitektkonkurrencen har der været en idékonkurrence, hvor 475 deltagere fra 57
lande gav hver deres bud på, hvordan et H.C. Andersens Eventyrhus kunne se ud. Ydermere
er der skabt et samlet formidlingskoncept, der passer til H.C. Andersens univers af det engelske designfirma EVENT Communications.
Arkitektkonkurrencen har dermed idékonkurrencens inspiration som bagtæppe og EVENT
Communications formidlingskoncept som ramme. Men det er nu, projektet får form. Det er
nu, visionen om H.C. Andersens Eventyrhus bliver konkret.
Vinderen af arkitektkonkurrencen forventes fundet i april 2016.
side 8
Nye undervisningstilbud til børn og unge
Tag på jagt efter 1800-tallet i Den Fynske Landsby. Eller oplev H.C. Andersen i børnehøjde på en helt ny måde.
Den Fynske Landsby er fyldt med spændende historier, man kan gå på opdagelse i. Det er
kernen i et nyt undervisningstilbud, hvor børnene kan lege og lære sig ind i 1800-tallets historie. Brug opgavearkene på hjemmesiden til at komme omkring i Landsbyen. Eller tag på jagt i
museet efter historien om tøjet, børnene, maden og mange, mange andre ting.
Find opgavearkene her http://museum.odense.dk/boern-unge/boern-unge/den-fynskelandsby/undervisningsmaterialer/opgaveark
Gå på jagt i museet her: http://museum.odense.dk/boern-unge/boern-unge/den-fynskelandsby/undervisningsmaterialer/jagten-paa-1800-tallet).
Kom helt tæt på H.C. Andersen
H.C. Andersens Hus har netop fået to nye tilbud, der giver børn fra 5-12 år mulighed for at
komme rundt på museet og opleve, hvordan forfatterens liv og arbejdsprocesser skabte hans
eventyrs univers. Forløbet styres af én af museets rundvisere, der faciliterer oplevelsen i samspil med børnene. Se mere om forløbene her: http://museum.odense.dk/boern-unge/boernunge/hc-andersens-hus/hc-andersen-%E2%80%93fordybelsesbesoeg
Tilbuddene er udviklet med udgangspunkt i skolernes fællesmål, men kan også bruges af alle
andre, der har lyst til at give museumsbesøget en ny vinkel.
Alle tiders udsalg i museumsbutikkerne
Uge 42 er ikke bare skolernes efterårsferie. Det er også ugen, hvor der er udsalg i alle
museumsbutikkerne.
Her er chancen for at gøre et helt unikt kup, når det gælder smukke brugsting, der hver især
fortæller deres egen historie. Alle tiders gaveideer til enhver lejlighed. Fødselsdag, barnedåb
eller juleaften? Museumsbutikkerne har et stort udvalg af unikaer og bøger, der ikke fås andre
steder.
Et lille stykke Fyn
- Vi oplever mange, der køber gaver hos os, når de skal besøge familie, venner eller forretningsforbindelser i udlandet, fortæller Jette Hovgård fra butikken i Den Fynske Landsby.
- Hos os kan de jo få den helt specielle ting med den helt specielle historie, så på den måde tager de et lille stykke Fyn med sig til udlandet, siger hun.
Smukke og sjove ting
Kom og køb ind i uge 42 og få 20% i rabat på museumsbutikkernes mange flotte og finurlige
ting (rabatten ydes ikke på mad- og drikkevarer samt multimedier). Oplagte som originale gaveideer til såvel store som små - eller bare til dig selv. Alle med en spændende historie, der er
sjov at fortælle videre.
Vi holder udsalg i alle museumsbutikkerne.
side 9