HF DAGEN 2015

HF DAGEN 2015
EN SÆRLIG DAG • FOR SÆRLIGE STUDERENDE
HF-DAG I AARHUS
Kom og mød byens andre HF'ere, og lær noget nyt!
På HF-uddannelserne i Aarhus vil vi gerne skabe mulighed for at byens HF’ere kan mødes. Derfor er de fire HF-skoler: Langkaer Gymnasium, HF & IB World School, Viby Gymnasium & HF, Århus Akademi og VUC Aarhus, gået sammen om at lave en HF-DAG for alle
på 1. HF.
HF-DAGEN er en faglig dag, der giver mulighed for fordybelse i anderledes undervisningsaktiviteter. Der præsenteres i brochuren en
mangfoldighed af spændende workshops, som spænder fra det
kreative til det naturvidenskabelige. De mange workshops finder
sted ude på skolerne og enkelte “ude i byen”. Vi håber, at du vælger
med hjertet og griber chancen for fordybelse og oplevelser ud over
det sædvanlige.
HF-DAGEN finder sted onsdag den 30. september kl. 8.00-14.00.
Alle deltagere får en sandwich og en sodavand til frokost. Læs mere
om indhold og praktiske oplysninger om de enkelte workshops på
de følgende sider.
Det er obligatorisk at deltage, og du skal have tilmeldt dig
senest den 14. sep. 2015. På bagsiden af brochuren kan du
se, hvordan du tilmelder dig.
> WORKSHOPS
Hvorfor skal kvinder blande sig?
5
Kend din privatøkonomi
6
Crossfit
7
Vild med at tegne?
8
Copy-Cat
9
Memoteknik
10
Blev klogere på robotternes verden
11
Stjerner, planeter og liv i universet
12
Kemi med gang i
13
Kajak
14
Stunt og stage workshop
15
Mindfullness
16
Perleplade syndikatet
17
Kreativ skrivning
18
Hækleworkshop
19
HF-fodboldturnering
20
Musik og sammenspil
21
3
4
> HVORFOR SKAL KVINDER
BLANDE SIG?
Ændrer samfundsdebatten sig, når kvinder også vil have noget at
sige? Har det nogen betydning, om vores statsminister er mand
eller kvinde? Og er kvinder overhovedet egnede til at have indflydelse i vores samfund?
Det er i år præcis 100 år siden, kvinder fik valgret. Derfor sætter vi
på denne HF-dag fokus på kvinderettigheder og ligestilling.
Vi skal besøge Kvindemuseet i Aarhus, og vi skal diskutere, hvilke
ligestillingsproblemer der er aktuelle i dag.
Vær med til en spændende dag, hvor kvindens politiske rettigheder
sættes i fokus.
PS. Drenge/mænd er selvfølgelig også velkomne.
Tid og sted
Kl. 8.00-14.00
Kvindemuseet, Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus
5
> KEND DIN PRIVATØKONOMI
Rækker pengene ikke måneden ud? Er du i tvivl om, hvad budgetter er for en størrelse? Er du tiltrukket af SMS-lån og kviklån, men
ved ikke, hvad det betyder for din økonomi? Vil du vide, hvad det
koster at købe eller lease en bil? Så er “Kend din privatøkonomi”
noget for dig. Vi arbejder med at forstå vigtige privatøkonomiske
begreber, som kan hjælpe dig til at få bedre styr på din privatøkonomi og på de økonomiske valg, du allerede træffer eller kommer
til at skulle træffe.
Medbring eventuelt bankudskrifter fra de sidste tre måneder.
Mødested: VUC Aarhus, Foyeren
Tid og sted
Kl. 8.00-14.00
Dalgas Avenue 2, lokale 4.18
6
> CROSSFIT
Workshoppen er både for dig, der har lyst til at prøve Crossfit for
første gang - og for dig, der bare gerne vil fordybe dig mere i en af
tidens mest populære motionsaktiviteter.
Crossfit er funktionel træning, hvor der både lægges vægt på styrke, kondition, behændighed osv.
Ud over den praktiske træning vil vi denne dag fordybe os lidt i teorien (anatomi og fysiologi) og historien bag Crossfit.
Medbring masser af skiftetøj og en stor sund madpakke.
Tid og sted
Kl. 8.00-14.00
Aarhus Crossfit, Sverigesgade 1-3 Aarhus C
7
> VILD MED AT TEGNE?
Så kom og vær med til en anderledes skoledag, der byder på masser af muligheder for at komme til at tegne. Vi skal arbejde med cartoons såsom f.eks. tegnefilm, tegneserier og manga.
Du skal prøve at designe og udvikle en karakter og tegne den med
forskellige udtryk. Du får også mulighed for at lave en lille tegneserie med din figur.
Workshoppen er både egnet for dig, som allerede tegner godt og
dig, der ikke kan så meget, men gerne vil lære mere.
Hvis du har tegninger, som du har lyst til at arbejde videre med, så
er du meget velkommen til at tage dem med og få feedback.
Tegnekurset tilrettelægges i år af Helle Jørgensen og Jakob RohdeKappel, som er billedkunstlærere på VUC Aarhus. Jakob arbejder
også som tegner ved siden af lærergerningen.
Mødested: VUC Aarhus, Foyeren
Tid og sted
Kl. 8.00-14.00
VUC Aarhus, Dalgas Avenue 2, lokale 4.24
8
> COPY-CAT
Er du en ægte filmnørd? Har du en yndlingsfilm eller tv-serie, som
du har set igen og igen? Har du en drøm om selv at arbejde med at
lave film? Kom og være filmmager for en dag.
På denne workshop får du et kig ind i filmens univers. Du vil få
mulighed for at genskabe én af dine scener fra en film eller tv-serie.
Du vil lære om at planlægge, optage, redigere film.
Du får nærmere besked om, hvilke rekvisitter du skal medbringe.
Mødested: Århus Akademi, Kreabygningen. Göteborg Alle 2-4.
Tid og sted
Kl. 8.00-14.00
Akademiet, Gøteborg Alle 2-4, Kreabygningen
9
> MEMOTEKNIK
- TRÆNING I AT HUSKE
Vil du blive bedre til at huske? Kniber det med at holde styr på de
forskellige tidsperioder i f.eks. historie og dansk? Vil svære ord bare
ikke hænge fast, eller er du træt af ikke at kunne huske, hvad du
skrev på din indkøbsseddel?
På denne workshop får du et kig ind i, hvordan hukommelsen fungerer. Du vil lærer nogle basale husketeknikker, og igennem øvelser vil vi træne dig til at blive bedre til at huske.
Medbring meget gerne noget fra ét af dine fag, som du har svært
ved at huske.
Mødested: VUC Aarhus, Foyeren
Tid og sted
Kl. 8.00-14.00
VUC Aarhus, Dalgas Avenue 2, lokale 4.11
10
> BLIV KLOGERE PÅ
ROBOTTERNES VERDEN
Robotter er ikke længere et fjernt fremtidsscenarie, men er godt på
vej til at blive en del af din hverdag. Der findes allerede mange forskellige typer – lige fra robotten, der slår græsset, mens du slapper
af på terrassen til robotten, der hjælper dig med at udføre dit job
eller støtter dig i genoptræningen, hvis du bliver syg.
På Ingeniørhøjskolens workshop vil du blive introduceret til robotternes verden og få mulighed for at blive lidt klogere på den teknik,
der ligger bag. Du vil møde studerende, der arbejder med robotter,
og du vil selv komme til at arbejde med elektronik og robotprogrammering i praksis. Du vil også få mere information om ingeniørstudierne generelt.
Vi mødes ved indgangen.
Tid og sted
Kl. 8.00-14.00
Aarhus Universitet, Finlandsgade 22, 8200 Aarhus N.
11
> STJERNER, PLANETER
OG LIV I UNIVERSET
Findes der andre solsystemer end vores eget – og er der mulighed
for liv andre steder end her på Jorden? Hvordan vil vi i fremtiden
undersøge, om der er liv på fjerne planeter? Og vil vi i fremtiden
kunne rejse derhen?
Dette er nogle af de spørgsmål, som vi vil arbejde med på denne
workshop blandt andet ved at bruge målinger fra NASA’s rumteleskop Kepler. Selvom dette måske lyder som en stor udfordring, så
kræver det faktisk ikke andre forudsætninger end nysgerrighed og
et ønske om at lære mere om alt det, der findes derude i universet.
Medbring computer.
Mødested: VUC Aarhus, Foyeren
Tid og sted
Kl. 8.00-14.00
VUC Aarhus, Dalgas Avenue 2, lok. 3.71
12
> KEMI MED GANG I
"Kemi med gang i" er eksplosioner, røg, kamæleoner, flammer,
stjerner, stank, rødkål, knust glas, brændte fingre og ild i håret, host
host, hul i trøjen og en lille smule seriøst (=indhold).
Vi laver nogle se- eller hørværdige eksperimenter, der kan fortælle
om, hvad kemi er, og hvad det kan. Vi arbejder praktisk i laboratoriet så meget som muligt. Og det hele skal foregå under trygge og
sikre forhold for alle.
Tid og sted
Kl. 8.00-14.00
Århus Akademi, Gøteborg Alle 2-4, lok. 116
13
> KAJAK
Vi starter dagen i svømmehallen med en svømmeprøve og nogle
basale redningsøvelser, hvorefter resten af dagen foregår i Århusbugten. Her skal vi ro langs kysten, lære basal roteknik og surfe på
bølgerne, hvis vejret er til det. Til sidst på dagen laver vi redningsøvelser i vandet.
Undervisningen kommer til at være på begynderniveau, og for at
deltage skal man kunne svare ja til følgende: Jeg kan svømme 600
meter uden pause, jeg lider ikke af bevidsthedsforstyrrende sygdomme, jeg har en ulykkesforsikring, og jeg er en robust person,
der kan holde til at blive våd og kold uden at give op.
Medbring badetøj til svømmehallen og medbring varmt tøj og gerne en regnjakke/vindtæt jakke til selve kajakturen
Workshoppen kan rumme 10 personer og kan blive aflyst, hvis vejret er dårligt.
Tid og sted
Kl. 8.00-14.00
Svømmehallen, Vejlby-Risskov Idrætscenter, mødes ved indgang F
14
> STUNT OG STAGE WORKSHOP
Et godt skænderi, karatespark og flyveskaller ... lige i bøtten. Der
indbydes til stagefightworkshop, hvor du kan lære, hvordan man
får et fake-slagsmål til at ligne en omgang fuldblods bøllebank.
Vi skal lære at tæve vores kammerater for sjov, men på en måde,
så det ser realistisk ud. Til sidst skal vi opføre vores små slagsmål
foran kamera, så vi har det hele på film bagefter.
Find din indre skuespiller og stuntman frem, og kom til workshop.
Som underviser kommer Michael Brostrup, som er professionel
skuespiller og stagefighter.
Tid og sted
Kl. 8.00-14.00
Århus Akademi, Göteborg Alle 2-4, lokale 319
15
> MINDFULLNESS
Ro, evnen til nærvær og fuld opmærksomhed på det, der er lige nu.
På denne workshop får vi besøg af en professionel mindfulnessinstruktør, som vil introducere os til teorien bag og den praktiske
udførelse af mindfulness.
Vi skal bl.a. lære teknikker til at blive opmærksom på, hvordan følelser og tanker opleves.
Mindfulness er et koncept, der oprindeligt stammer fra buddismen,
og som især har fundet vej til Vesten ifm. behandling af stress. På
workshoppen vil der være mange praktiske øvelser i form af meditationer m.m.
Tid og sted
Kl. 8.00-14.00
Århus Akademi, Gøteborg Alle 2-4, lokale 318
16
> PERLEPLADE SYNDIKATET
Perleplade Syndikatet er gruppe på en håndfuld mænd i deres bedste alder (30+) fra Aarhus, der mener, at det er en skam, at perleplader i vide kredse stadig betragtes som en kreativ leg for børn
eller en form for terapeutisk aktivitet. Det er det OSSE, men perleplader er tilmed et kunstnerisk medie, der fortjener meget større
udbredelse.
Vi laver selv store fælles perlepladeprojekter og afholder perlepladeworkshops i forskellige kunstneriske sammenhænge.
Alle kan udtrykke deres kreativitet med perleplader.
Det er svært (om ikke umuligt) at være uvenner med nogen, man
laver perleplader sammen med.
Tid og sted
Kl. 8.00-14.00
Århus Akademi, Gøteborg Alle 2-4, lokale 311
17
> KREATIV SKRIVNING
Har du lyst til at bruge en dag på kreativ skrivning? Så meld dig til
det kreative skriveværksted.
Måske har du aldrig forsøgt dig med at skrive kreativt før, måske
har du et romanudkast liggende i skuffen derhjemme. Erfaring er
underordnet. Hvis du har lyst til at bruge dagen på at blive bedre til
at skrive litterært, er du velkommen.
Dagen begynder med nogle skriveopvarmningsøvelser efterfulgt af
nogle længerevarende udfordringer. Efter frokost afbrydes tekstproduktionen af et forfatterbesøg. Efterfølgende vil der være mulighed for at få respons på jeres egne tekster produceret på dagen af
af denne forfatter.
Medbring skriveiver og en tablet/computer.
Tid og sted
Kl. 8.00-14.00
Viby Gymnasium, Søndervangs Allé 45
18
> HÆKLEWORKSHOP
Lotte Mouritsen, som er underviser ved FOF, kommer og gæster
Århus Akademi og byder til workshop i hækling.
Alle vil kunne få noget ud af denne workshop, uanset om du er øvet
eller nybegynder. Der vil blive mulighed for at lave små hækleprojekter, som kan blive færdige på dagen. Du vil også kunne begynde
lidt større projekter og få hjælp og inspiration.
Lotte er en dygtig og erfaren underviser i at strikke og hækle.
Medbring gerne eget udstyr og projekter.
Tid og sted
Kl. 8.00-14.00
Århus Akademi, Gøteborg alle 2-4, Crea 1. sal
19
> HF-FODBOLDTURNERING
Langkaer Gymnasium, HF & IB World School lægger græs til en HFfodboldturnering. Der spilles 7-mandsfodbold, og der afvikles både
en drenge- og en pigeturnering. Kampene vil naturligvis blive bedømt af professionelle dommere.
Foruden opvarmning og kampe vil I blive introduceret til DBU
Jyllands arbejde med bredde- og elitesport. Kom og vær med til at
forsvare dit HF-uddannelsessteds ære!
Medbring fodboldtøj og fodboldstøvler.
Tid og sted
Kl. 8.00-14.00
Langkaer Gymnasium, HF & IB World School,
Kileparken 25, 8381 Tilst. Mødested: Kantinen
20
> MUSIK OG SAMMENSPIL:
POP, ROCK OG FUNK
Synger du, eller spiller du et instrument (f.eks. trommer, bas, guitar, klaver, saxofon, trompet, basun eller lignende), så er musikworkshoppen måske noget for dig.
Fokus vil være på det praktiske, og der vil være forskellige musikgenrer repræsenterede afhængigt af deltagerne. Af tilmeldingen til
workshoppen skal det fremgå hvilket instrument, du spiller, og hvor
længe du har spillet. Workshoppens præcise indhold vil afhænge af
deltagernes kompetencer. Dagen rundes af med en lille koncert.
Tid og sted
Kl. 8.00-14.00
Langkaer Gymnasium, HF & IB World School,
Kileparken 25, 8381 Tilst. Mødested: Kantinen
21
22
TILMELDING
Det er obligatorisk at deltage, og du skal have tilmeldt dig
senest mandag den 14. sep. 2015.
»
»
»
Tilmelding sker på
http://info.aarhusakademi.dk/HF2015
Du skal udvælge og prioritere 3 workshops
Du logger ind med dit CPR-nummer
(uden bindestreg)
STÆHR GRAFISK