UU INFO Juli 2015 Nyt fra ledelsen, side 2 Den erhvervsintroducerende dag, side 3 Informationsmøderne i ny form og uddannelsesmesse i Rådhushallen, side 4 HotSpot Erhverv, side 5 Indvielse af DOKK1, side 6 Aarhusmesterskabet i SkoleStafetten - optakt til DM i SKILLS 2016, side 7 Kombineret UngdomsUddannelse KUU - ny uddannelse, side 8 UU vejledere på studietur, side 9 Sådan tilmeldte de unge sig til uddannelse i Aarhus - FTU marts 2015, side 11 Personalia, side 13 Kort nyt, side 14 Nyt fra ledelsen Her på vej ind i sommerperioden kan vi i UU gøre en lille status på vores første arbejdsår (skoleår) efter den nye vejledningsreform. Det har været et år, som har været præget af mange nye måder at skulle bruge vejledningen på og mange ændringer i vores samarbejde med de 65 grundskoler i Aarhus. Derudover er vi også flyttet i nye flotte lokaler, og vi er midt i en fusionsproces, hvor Job&Uddannelse, som er det center i jobcentret, som UU er en del af, er ved at fusionere med både Jobinfo (borgerindgangen til Jobcentret) samt Arbejdsmarkedscenter Midt, som er en af udførerafdelingerne i Beskæftigelsesforvaltningen (BEF). Det betyder, at vi nu har samlet hele den uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsats for unge under 30 år i BEF i et nyt større center, som har fået navnet ”Unge og Uddannelse”. Fusionen har også betydet, at UU har fået ny chef, så 1. juni blev Grete Østergaard vores nye chef. Grete har været og er fortsat også chef for Arbejdsmarkedscenter Midt. Vi glæder os til samarbejdet med Grete. Vejledningsreformen betød, at der kom en ny national målsætning om, at 25 % af en årgang senest i år 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af grundskolen (stigende til 30 % i 2025). I dette sommernummer af UU info beskriver vi nogle af de initiativer, som skal medvirke til, at vi kan nå denne målsætning. Vigtigt i denne målsætning er, at vi i UU tænker, at vores opgave er at sikre, at både elever og forældre får en større indsigt i erhvervsuddannelsesområdet og de muligheder for job og videreuddannelse, som de giver. Vi vil ønske jer alle en god læselyst med dette nummer af UU INFO og ikke mindst en god sommer! Marie Thodberg & Anders Skov Afdelingsledere UU Aarhus-Samsø Illustrationerne i denne udgave af UU INFO er udvalgte fotos af akvareller, der udstilles i Rundbuehallen, Værkmestergade 13A indtil den 14. august. Billederne er lavet af 16 elever fra to hold under FOF Aarhus med underviser Kirsten Carlsen. 2 Den erhvervsintroducerende dag – en ny måde at afvikle introduktionskurser for elever i 8. klasse Af afdelingsleder Anders Skov I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen fik vi en ny national målsætning, hvor 25 % af en årgang, der forlader grundskolen i 2020, skal vælge en erhvervsuddannelse (stigende til 30 % i år 2025). Denne målsætning har vi selvfølgelig fokus på i samarbejde med ungdomsuddannelserne og Børn og Unge. Vi er begyndt at tage de første initiativer, så vi kan nå målet. Vores opgave er selvfølgelig ikke at ”skubbe” de unge ind i en erhvervsuddannelse men derimod at sørge for, at både elever og forældre har den fornødne viden og indsigt i både uddannelserne og de job og videreuddannelsesmuligheder, som erhvervsuddannelsen giver. Udover vores vejledning og skolernes undervisning skal erhvervsuddannelserne også blive bedre og mere attraktive, som det er beskrevet i reformen. Det er der bestemt også en mulighed for, og erhvervsuddannelserne i Aarhus er allerede langt i denne proces. For at give eleverne mulighed for en større indsigt i erhvervsuddannelser, har vi i samarbejde med ungdomsuddannelserne ændret på de obligatoriske introduktionskurser, hvor alle ca. 3.500 elever i 8. klasse skal på besøg på en ungdomsuddannelse. Tidligere har eleven og forældrene bestemt hvilke to uddannelser, eleven vil besøge i de 2+3 dage, hvor eleven skulle på besøg på en ungdomsuddannelse. Fra kommende skoleår ændrer vi dette, så alle 8. klasser i Aarhus bruger den ene dag på at besøge en erhvervsuddannelse i det, vi kalder den erhvervsintroducerende dag. Når eleverne har været på den erhvervsintroducerende dag, og elever og forældre har været til informationsmøder med UU og ungdomsuddannelserne, skal eleverne efterfølgende vælge, hvilke to uddannelser, som eleven vil besøge i de resterende 2 + 2 dage, så eleverne fortsat har mulighed for at bruge introduktionskurserne til at afklare deres eget uddannelsesvalg Den erhvervsintroducerende dag giver dermed mulighed for, at eleven får et større kendskab til alle erhvervsuddannelserne, inden de skal vælge. Besøget foregår klassevis og med klassens lærer. Det giver bedre mulighed for at inddrage dagen i den for- og efterbehandling, som skal foregå i skolen, da hele klassen har et fælles grundlag. Når eleverne møder til den erhvervsintroducerende dag, vil de i første omgang blive præsenteret for alle erhvervsuddannelser. Her har erhvervsuddannelserne samarbejdet om at planlægge 1. del af dagen, så den er uafhængig af, hvilken uddannelsesinstitution, klassen besøger. 2. del af dagen vil være mere præget af ”hands on” aktiviteter, som er knyttet til den konkrete uddannelsesinstitution. Desuden bliver eleverne introduceret til DM i SKILLS og Aarhusmesterskabet i SKILLS Skolestafet. Med den erhvervsintroducerende dag håber vi, at de unge bliver bedre klædt på til at vælge de kommende besøg på ungdomsuddannelserne og selvfølgelig deres endelige uddannelsesvalg. 3 Informationsmøderne i ny form og uddannelsesmesse i Rådhushallen Af koordinator Eva Geer I kølvandet på den nye vejledningsreform viste der sig i efteråret en enorm interesse for de informationsmøder, UU i samarbejde med ungdomsuddannelserne årligt afholder for forældre og elever i 8. klasse. Informationsmøderne har indtil nu været arrangeret over 14 gange i efteråret på udvalgte skoler i de tre distrikter. Møderne har indeholdt UU´s præsentation af uddannelsessystemet efterfulgt af to runder, hvor studievejledere og rollemodeller fra ungdomsuddannelserne har informeret forældrene og de unge om uddannelserne. Den nye reform har bl.a. betydet, at UU nu kun skal tilbyde individuel vejledning til ca. 20 % af alle elever, der vurderes ”ikke-uddannelsesparate”, hvorimod de uddannelsesparate elever, dvs. ca. 80 %, skal tilbydes kollektiv vejledning og ellers klare sig selv. Dette gav i år anledning til rekordhøje tilmeldinger til informationsmøderne på flere af skolerne og medførte, at flere forældre og elever blev afvist ved tilmeldingen. Et andet aspekt, der har givet anledning til at give informationsmøder et kvalitativt løft, er, at der med den nye reform er skabt et behov for, at UU fremover også informerer forældrene om uddannelsesparathedsvurderingen, samt informerer om de elektroniske platforme for de 80% af forældrene, der har brug for at vide, hvor de kan hente hjælp i spørgsmål om ungdomsuddannelse. Sidst men ikke mindst kan et kvalitativt løft af informationsmødemodellen skabe en større sammenhæng i forbindelse med de unges valg af introduktionskurser og forhåbentlig i højere grad udfordre de unge (og deres forældre) i valget, samtidig med at erhvervsuddannelserne i højere grad sættes i spil. På baggrund af disse tre argumenter blev der midt vinter nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra ungdomsuddannelserne og fra UU. Efter at have diskuteret forskellige modeller er gruppen nået til enighed om nedenstående model, hvor møderne skilles ad, så første del bliver holdt lokalt på skolerne med tid og plads til, at forældre og unge kan stille spørgsmål undervejs. Anden del af møderne vil for gymnasiernes vedkommende foregå på de lokale gymnasier, mens erhvervsuddannelserne afholder en minimesse i Rådhushallen. 4 På de lokale informationsmøder vil UU opfordre forældrene til at tilmelde sig min. to ungdomsuddannelser, og der bliver mulighed for at tilmelde sig elektronisk ved afslutningen af mødet. UU har på forhånd tildelt det lokale gymnasium, der kan vælges, ligesom der på mødet opfordres til at besøge mere end en ungdomsuddannelse. Informationsmødemodellen evalueres efter det første år, og vi glæder os til at se, hvordan det nye koncept modtages af forældrene og de unge i 8. klasse. HotSpot Erhverv i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven Af Projektleder Ditte Kristensen Projektet HotSpot Erhverv består af 3 elementer; CSR-netværket (Corporate Social Responsibility virksomhedernes sociale ansvar), Fritidsjobformidling og Lommepengeprojektet. CSR netværket er omdrejningspunktet i HotSpot Erhverv, som består af virksomheder i og omkring lokalområderne, samarbejdspartnere og lokalpolitiet. Netværket stiller sig til rådighed for de andre aktiviteter i HotSpot Erhverv og forsøges samlet et par gange om året til fælles faglig udvikling og udveksling af erfaringer, lokaleproblemstillinger mm. Herudover bruges netværket til at skabe relation med lokalområdernes unge igennem fritidsjob, lommepengeprojektet og events med deltagelse fra en virksomhed. Lommepengeprojektet kan tilbyde børn mellem 11 og 15 år et lommepengejob, som forbereder de unge til varetagelse af et fritidsjob, når de bliver 15 år. De løser små opgaver, som primært er fundet i samarbejde med lokalområderne for derigennem at optjene point, der kan indløses til gavekort. Fritidsjobformidlingen har været tæt tilknyttet til CSR netværket. Unge mellem 15 og 18 år har kunnet søge fritidsjob blandt netværkets virksomheder med en anbefaling fra HotSpot Erhverv. Omvendt har virksomhederne også kunnet henvende sig, hvis de stod og manglede en ung arbejder. Vi har hjulpet de unge med dels at finde jobbet, dels også med at skrive en ansøgning og tilbyde en forberedende samtale forud for fritidsjobbet. Ved sidstnævnte benyttes det gode samarbejde med VIADEM (et frivillig netværk bestående af socialrådgiverstuderende fra VIA University College ) i Bispehaven. 5 Virksomhedsskolen deltager i åbningen af Dokk1 Af UU vejleder Ilse Fogtmann. Foto: Maiken Sørensen, elev på fotoværkstedet på Århus Produktionsskole Lørdag den 20. juni 2015 slog Dokk1 endelig dørene op og blev officielt indviet. Til dette var Virksomhedsskolens elever, ansatte og samarbejdspartnere med på tætteste hold, da Dronning Margrethe besøgte huset og deltog i fejringen af begivenheden. I Virksomhedsskolen havde vi fået en speciel invitation til åbningsceremonien, så der var plads til både nuværende og tidligere elever, samt gode samarbejdspartnere. Dette som en anerkendelse af det arbejde, som Virksomhedsskolens omkring 105 elever siden august 2012 har været med til at lægge ind i byggeriet af byens nye vartegn ved havnen. En meget fin og god oplevelse for alle. Vi fik siddepladser på Rampen og der blev holdt taler ved borgmester Jacob Bundsgaard, ved adm. direktør i Realdania Jesper Nygaard, rådmand Kristian Würtz og rådmand Rabih Azad-Ahmad. Efterfølgende udløste Dronningen Gongen, som er en kæmpemæssig rørklokke, der skal lyde hver gang, der bliver født et barn – en ny borger – i Aarhus. Til sidst overværede vi en uropførelse af et musisk værk – Dokk1 Watermusic 2015 – udført af Aarhus Jazz Orchestra. Udover os, der var inviteret, blev der talt 12.647 besøgende i alt i løbet af åbningsdagen, hvilket må siges at være et flot antal. Inden vi gik ind på vore anviste pladser, havde vi samlet alle i skurvognen til morgenkaffe og rundstykker, hvor vi fik lejlighed til at snakke med især vore ”gamle” elever og få fulgt op på, hvordan det går dem. Og én af solskinshistorierne kom fra Tobias, der storsmilende og glad fortalte, hvordan han bare var havnet på den helt rigtige hylde. Inden han kom til Virksomhedsskolen var han droppet ud af STX, var træt af at gå i skole og meget uafklaret. Efter ½ år hos os, startede han på EUX tømrer, men skiftede over til EUD. Han har nu læreplads hos en tømrermester, der har fået én af opgaverne i renoveringen af Skoleskibet Danmark, som skal finde sted her på Aarhus Havn fra slutningen af august. Skibet skal gøres klar til at sejle til OL i Rio de Janeiro 2016. ”Så nu bliver jeg også uddannet skibstømrer, er det ikke bare fantastisk” var Tobias´ glade budskab. 6 Aarhusmesterskabet for SKILLS Skolestafet Af konsulent Christian Bang Kristensen Alle 8. klasser i Aarhus er inviteret til at sende et hold på tre elever (blandet drenge og piger) til Aarhusmesterskabet i SKILLS skolekonkurrence - Skolestafetten. Den foregår tirsdag den 27. oktober i NRGI Park og Arena kl. 9 - 14. Holdene konkurrerer om at løse praktiske opgaver, hvor det handler om samarbejde, hurtighed og kvalitet. De seks bedste hold sendes videre til finalen i Skolestafetten ved DM i SKILLS den 5. februar 2016 i Fredericia. Afviklingen af Aarhusmesterskabet skulle gerne blive en sjov og festlig dag, så derfor er klassekammeraterne til de deltagende hold inviteret med som publikum den 27. oktober. Konkurrencerne styres af Per Hansen fra Skills Denmark. Per Hansen er manden bag Skolestafetten, som bl.a. skal medvirke til at engagere grundskolens elever og styrke interessen for erhvervsuddannelserne. Det er stadig muligt at melde hold til Aarhusmesterskabet og dermed være med i kapløbet om finalepladserne i Fredericia. Elever i gang med konkurrenceopgaver til Skolestafetten (Bavnehøj Skole 2012). Busser til DM i SKILLS i Fredericia i februar 2016 De seks vinderhold fra Aarhusmesterskabet og deres klassekammerater sendes med busser til Fredericia fredag den 5. februar til finalekonkurrencerne i Skolestafetten. Men ikke nok med det. Succesen fra besøget på DM i SKILLS 2015 i Bella Center, København, følges op, og alle 8. -10. klasseelever i Aarhus og deres lærere får tilbudt gratis bustur til Fredericia, hvor de kan studere erhvervsskolernes konkurrence– og præsentationsstande samt prøve forskellige håndværksmæssige udfordringer. Mange grundskoler i Aarhus har taget SKILLS til sig og har indskrevet arbejde med SKILLS og besøg på DM i SKILLS som en del af udskolingsaktiviteterne. Ved deltagelse i Aarhusmesterskabet og øvrige SKILLS-aktiviteter sætter skolerne fokus på erhvervsuddannelserne. Aarhusmesterskabet og finaledeltagelsen samt bustur til Fredericia arrangeres i et samarbejde mellem Børn og Unge, Beskæftigelsesforvaltningen, Borgmesterens Afdeling, erhvervsskolerne i Aarhus, arbejdsmarkedets parter og SKILLS Denmark. 7 Kombineret Ungdomsuddannelse Af koordinator Vicki Bruhn Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) er en ny 2-årig, holdbaseret ungdomsuddannelse, som er rettet mod unge under 25 år, der - har afsluttet 9. eller 10. kl. eller tilsvarende - ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse - ikke har forudsætninger for at påbegynde en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse og - er motiveret for uddannelse Optagelse til KUU sker via en målgruppevurdering af Ungdommens Uddannelsesvejledning. I Aarhus-Samsø udbydes fra august 2015 tilsammen 69 pladser på de fem erhvervstemaer Byg og bolig, Børn, unge og ældre, Handel og kundeservice, Kommunikation og medier samt Turisme, kultur og fritid. Januar 2016 tilbydes 70 pladser på fem nye temaer. En lang række uddannelsesinstitutioner har i samarbejde sammensat de meget forskellige tilbud og kan således opfylde ønskerne for de unge, der ønsker en uddannelse med både boglige/teoretiske fag og en hverdag i praksis. Uddannelsen indeholder de tre obligatoriske fag Arbejdspladslære, Samarbejdslære og Erhvervslære. Hertil kommer boglige/teoretiske fag, projekter, værkstedsundervisning og praktik. Efter afsluttet uddannelse med to fag på D-niveau og en afsluttende prøve med præsentation af portfolio er den unge erhvervsassistent inden for det pågældende fag/erhvervstema og kan søge job eller kan søge ind på en anden ungdomsuddannelse. Udbyderne har været på turne med en præsentation af de forskellige erhvervstemaer og venter nu spændt på målgruppevurderingerne. Som alt andet nyt tager det tid at få budskabet bredt ud til målgruppen, men da de unge kan optages helt frem til slutningen af august måned er optimismen i behold. På www.kuu-aarhus.dk præsenteres Kombineret Ungdomsuddannelse i detaljer. 8 UU vejlederne på studietur Af koordinatorerne Bjarne Togsverd, Eva Geer og Vicki Bruhn Odder Produktionsskole Som vejleder oplever vi i dag vores unge spredt over hele byen, så derfor valgte vi i Team Vest at besøge Odder Produktionsskole, hvor kun få vejledere havde været før. Odder Produktionsskole er en lille produktionsskole, der profiterer af at være en del af et lokalsamfund. Gennem årene er opbygget et stort netværk i forhold til at sikre deres unge praktikophold, men produktionsskolen modtager også mange bestillinger på opgaver fra de lokale. I træværkstedet har man lige nu udviklet en sangbogsholder til brug for den lokale højskole. Under udarbejdelse af denne holder inddrager man samtidig dansk og matematikundervisning, som selvfølgelig også fortsat finder sted på traditionel vis som undervisning på små hold. Det var slående, hvor stille og roligt alt foregik på værkstederne. Forstanderen André er meget bevidst om, hvordan man som produktionsskole både skal afklare og danne det unge menneske og samtidig give den unge de nødvendige kompetencer med på vejen. Odder Produktionsskole Odder Højskole Odder Højskole er en grundtvigiansk højskole og er meget opmærksom på deres elevsammensætning. De sætter diversiteten i højsædet og er bevidst om ikke at være en ”ghettohøjskole”, som de fx omtaler idrætshøjskolerne. Der er fokus på det hele menneske og samtidig et højt fagligt niveau. De betragter sig ikke som en forskole, men som et sted, hvor man møder anderledes livshistorier. 25% af deres elever er internationale elever, så mange orienteringer foregår både på engelsk og dansk. Det giver efterfølgende de unge et kæmpe netværk spredt ud over hele verden. Med tanke for den brede elevsammensætning er der 8-10 UU elever pr. hold og 8-10 pitt-stop elever. UU elever er lige nu unge med mentorstøtte og en anbefaling fra UU, men der er også mulighed for nedsættelse af betaling for unge uden en ungdomsuddannelse og uden en mentorplan. Pitt-stop er et samarbejde med Aarhus Universitet i forhold til unge, der har brug for en pause, inden de vender tilbage til studierne. Et meget spændende besøg på en højskole, der er meget bevidst om sin funktion i dannelsen af det hele unge menneske. Befriende i disse tider hvor alt drejer sig om at komme hurtigt igennem uddannelsessystemet. Bjarne Togsverd, Team Vest. Teknisk Skole Silkeborg Team Nord var d. 3. juni på tur til Teknisk Skole Silkeborg, hvor vi besøgte henholdsvis Skilteteknikerog Karosseriteknikeruddannelsen. Vi blev bl.a. præsenteret for et håndudskåret pizzaskilt og fik også opskriften på genopretning af ”Bilkabuler”. 9 Vi så unge, der var super motiverede, og en enkelt sej pige blandt autodrengene, der var i gang med et større lakeringsprojekt og som sagtens kunne se flere piger i faget Via Beklædningshåndværker, Herning Over middag tog vi til Herning og besøgte beklædningshåndværkerne og fik ved samme lejlighed et indblik i de overbyggende uddannelser. Via Beklædningshåndværker Vi fik en guidet tur på skolen og blev betagede over strikkemaskiner, tøjpressere og slidafprøvningsmaskiner, og så blev vi imponerede over lokalerne, hvor brugen af farver og kunst sikkert kunne give enhver elev inspiration til at arbejde med sit fag. Eva Geer, Team Nord. Viden Djurs Traditionen tro drog Team Syd på tur ud i den relevante uddannelsesverden. Første stop var Viden Djurs, hvor vi efter tiltrængt optankning af kaffe blev informeret om de mange spændende uddannelser og udviklingstiltag. Viden Djurs er tilrettelagt som en campus med bygninger og skolehjem placeret i et område med let tilgang til sportsfaciliteter. Campus indeholder 3D College, der er en kreativ erhvervsuddannelse, som enten Webintegrator eller Multimedie animator, Gameit College, som er tilbud under både HTX og HHX, samt Danish Horse College og Brazil Football College, som begge er linjer under handelsskolens grundforløb og HHX. Desuden tilbyder Viden Djurs fra august 2015 den nye EUD10, der er blevet til i et tæt samarbejde med de omkringliggende erhvervsuddannelser, herunder Kaløvig Økologiske Landbrugsskole, som var vores næste stop på turen. Kaløvig Økologiske Landbrugsskole Kaløvig Økologiske Landbrugsskole tilbyder økologiske landbrugsuddannelser inden for både husdyr og planteavl på flere niveauer fra grundforløb 1 til Global Organic Farmer. Udover økologi har skolen fokus på bæredygtighed, miljø og dyrevelfærd. Vi blev budt velkommen med en fantastisk frokost bestående af 100 pct. økologiske ingredienser af egen avl. Rundvisningen og den engagerede uddannelsesleder gav indtryk af en skole med idealer og visioner. Vi besigtigede skolens område og de forandringer EUD reformen har ført med sig, bl.a. i form af nybyggede klasselokaler med direkte indsyn og adgang til kreaturerne i stalden, så der fremover kun er få skridt fra teori til praksis. Kalø Økologiske Landbrugsskole Vi takker Viden Djurs og Kaløvig Økologiske Landbrugsskole for gæstfriheden og den brugbare information. Vicki Bruhn, Team Syd. 10 FTU tallene pr. 15. marts 2015 (Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne) Af afdelingsleder Anders Skov Perioden op til 15. marts er altid en meget travl periode i UU, da alle unge i 9. og 10. klasse skal have færdiggjort deres uddannelsesplan og evt. tilmelde sig den ungdomsuddannelse eller 10 klasse, som de vil påbegynde, når de afslutter grundskolen. I forbindelse med alle tilmeldinger til ungdomsuddannelser og 10. klasse har vi udarbejdet nedenstående oversigt over, hvad alle 4.975 unge med bopæl i Aarhus Kommune har valgt i forlængelse af grundskolen. 9. og 10. klassernes uddannelsesvalg 2015 Aarhus Kommune. FTU 2015 Uddannelsesnavn Efterskoler Efterskoler med samlet særligt tilbud Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Husholdnings‐ og håndarbejdsskoler Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Sum HF HHX HTX Internationale gymnasiale uddannelser STK STX Sum Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, byggeri og transport Sum EUD 2. del grundforløb Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Kombineret Ungdomsuddannelse Erhvervsgrunduddannelse Sum Meddelelse om andre aktiviteter Total 9. kl. valget Antal Pct. 879 27,37 40 1,25 408 12,71 254 7,91 4 0,12 27 0,84 1612 50,20 0 0,00 252 7,85 123 3,83 2 0,06 0 0,00 900 28,03 1277 39,77 17 0,53 26 0,81 21 0,65 64 1,99 128 3,99 1 0,03 7 0,22 0 0,00 0 0,00 7 0,22 186 5,79 3211 100 11 10. kl. valget Antal Pct. 8 0,45 10 0,57 7 0,40 0 0,00 4 0,23 0 0,00 29 1,64 97 5,50 273 15,48 76 4,31 2 0,11 1 0,06 788 44,67 1237 70,12 25 1,42 111 6,29 51 2,89 119 6,75 306 17,35 1 0,06 32 1,81 1 0,06 4 0,23 33 2,10 158 8,96 1764 100 9. og 10. kl. Pct. 17,83 1,01 8,34 5,11 0,16 0,54 32,98 1,95 10,55 4,00 0,08 0,02 33,93 50,53 0,84 2,75 1,45 3,68 8,72 0,04 0,78 0,02 0,08 0,88 6,91 100 Hvor mange vælger en erhvervsuddannelse Med den nye erhvervsuddannelsesreform fik vi alle en ny national målsætning om, at 25 % af en årgang i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af grundskolen (stigende til 30 % i 2025). Derfor var det selvfølgelig spændende at se, om der allerede fra i år kunne spores en fremgang i antallet. Som det fremgår af nedenstående tabel, er det dog tydeligt, at EUD reformen endnu ikke er slået igennem i forhold til at påvirke flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Til EUD 2012 2013 2014 2015 Fra 9. kl. 4,95% 3,92% 4,56% 4,52% Fra 10. kl. 16,34% 15,93% 19% 18,41% Fra 9. og 10. kl. 8,98% 7,82% 9,25% 9,10% Det er selvfølgelig en målsætning, som både vi i UU og andre skal have stor fokus på i fremtiden. Vi har allerede taget de første initiativer, hvor målet er, at både de unge og deres forældre får en større indsigt i erhvervsuddannelserne og de efterfølgende muligheder for både job og videreuddannelse. Hvor mange starter ikke på en ordinær ungdomsuddannelse eller i 10. klasse Af tabel 1 fremgår det, at 6,91 % (meddelelse om anden aktivitet) af alle unge i 9. og 10. klasse ikke påbegynder en ungdomsuddannelse eller 10. klasse efter grundskolen. Sidste år var tallet 4.91 %, hvilket betyder, at der er flere, som ikke påbegynder en ungdomsuddannelse eller 10. klasse i direkte forlængelse af grundskolen. Det er selvfølgelig et tal, som vi skal have meget fokus på, men ikke et tal, som det nødvendigvis er hensigtsmæssigt at have som mål at få nedbragt. I Aarhus har vi altid haft stor fokus på, at unge ikke nødvendigvis er klar til at begynde en uddannelse efter endt grundskole, og nogle unge har brug for yderligere uddannelsesforberedende aktiviteter. Vi har meget stor fokus på at nedbringe antallet af afbrud på ungdomsuddannelserne, og en at de afgørende faktorer for at nedbringe antallet af afbrud er, at de unge også er parate, når de starter på en ungdomsuddannelse. I forbindelse med den nye EUD reform er vi meget opmærksomme på, at netop dette element er meget vigtigt i vores vejledning. Erhvervsuddannelserne har fået adgangskrav, hvilket betyder, at alle unge skal have mindst 02 i både dansk og matematik for at kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse. Men adgangskravet er ofte ikke nok i sig selv, da grundforløbet også er blevet forkortet, og de krav, der stilles til de unge i overgangen fra grundforløb til hovedforløb for mange uddannelsers vedkommende, er blevet skærpet. Derfor har vi selvfølgelig meget opmærksomhed på, at de unge ikke bare opfylder de nødvendige adgangskrav men også har en realistisk mulighed for at honorere overgangskravet. Dette kan godt betyde, at der er flere som vælger at vente med deres uddannelsesstart og i stedet bruger yderligere tid på uddannelsesforberedende aktivitet. 12 Personalia Nye medarbejdere Mit navn er Ditte Kristensen. Jeg er ansat som projektleder for projekterne HotSpot Erhverv i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven. Jeg blev færdiguddannet som Cand. Scient. Adm. fra Aalborg Universitet i 2012, hvorefter jeg blev ansat i HotSpotcentret. Ved HotSpotcentret har jeg fået kendskab med arbejdet i udsatte boligområder - først i en stilling som BoligSocial Udviklingskonsulent, dernæst Administrativ koordinator og i min nuværende stilling som projektleder for HotSpot Erhverv. Som følge af en større omstrukturering af HotSpotcentret blev projekterne HotSpot Erhverv besluttet flyttet til Beskæftigelsesforvaltningen (BEF). Dette er en spændende udvikling og med den nye placering i UU, er der mange nye snitflader, som jeg ser frem til at samarbejde omkring. Barsel UU vejleder Joan Boldsen nedkom i maj med en velskabt pige. Joan vender tilbage i foråret 2016 og vil indtil da blive afløst af barselsvikar Camilla Schmidt. Afsked Anita Lindgreen stoppede som administrativ medarbejder i UU i maj måned. Anita har været ansat i UU fra oktober 2006, hvor hun har varetaget administrative opgaver inden for økonomi og IT, samt sekretæropgaver i øvrigt. Hendes indsats har været kendetegnet ved stor grundighed og akkuratesse, og det er ikke uden grund at Anita har været omdrejningspunkt for kvalitetssikring af udgående dokumenter. Anita har sat sit præg på arbejdet med IT og har været en uvurderlig hjælp i arbejdet med mere omfattende elektroniske registreringer og systematiseringer. Mangen en vejleder er også blevet hjulpet i gang efter PC nedbrud og deraf følgende frustration i en travl hverdag. Vi vil savne Anita og hendes store viden og systematik og håber, at hun nu kan få mere tid til sejlads, rejser og alle de andre ting, hun er glad for. 13 Kort Nyt "5 minutter i job" Er 8 små videofilm med elever fra Vestergårdskolens 7. klasser. Eleverne fortæller om deres tanker om uddannelse og job. Hvad synes mor og far, jeg skal blive? Hvad interesserer jeg mig for? Eleverne er på JobSnusning i tre forskellige forretninger i Mega Syd, Viby. De prøver jobfunktioner og snakker med unge medarbejdere om deres job og valg af uddannelse. Nogle ville egentlig noget helt andet. Filmene er produceret af Opgang2, der følger eleverne frem til 2017. Hvert år kommer der således nye elevportrætter. Filmene er tænkt som inspiration til lærere, der skal snakke om uddannelse og job med eleverne i 7. 10. klasse Klik her på link til filmene Ny praktik på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital udbyder nu en praktik inden for de erhvervsfaglige fag/uddannelser: Lægesekretær, social- og sundhedsassistent, serviceassistent og køkken- og ernæringsassistent. Praktikken ligger i uge 48. Aarhus Universitetshospital har i mange år haft praktik inden for områderne: Sygeplejerske, bioanalytiker, radiograf, ergo- og fysioterapeut. Redaktion Marie Thodberg, Anders Skov, Vicki Bruhn, Christian Bang Kristensen Kontakt til redaktionen: Mail til [email protected] Næste UU INFO udkommer november 2015 14
© Copyright 2024