NORDVESTNYT SEK TION 1 n TORSDAG 30. APRIL 2015 13 Interessant bog om Højby ANMELDELSE: Lokalhistoriker Kurt Sørensen har udgivet en bog om Højby, og den er appetitligt formidlet. Af Henriette Rensbro Kjeld Sivertsens gravsted på Egebjerg Kirkegård. over, at de tre modstandsfolk i tilfælde af, at man anholdt dem, sandsynligvis ville blive løsladt kort tid efter«. Fra byretten Under Københavns Byret fremgår følgende: »Den 29. april 1945 klokken ca. 6.00 Morgen blev Gartner Poul Erik Larsen, Gartner Kjeld Sivertsen og Gartnermedhjælper Nis Philipsen, fundet liggende døde i en have til Islevhusvej Nr. 14. I de udstedte medicolegale ligsynsattester angives for alle tre nævnte personers vedkommende dødsmåden som »Drab« og dødsårsagen som »Skudlæsion af hjernen« henholdsvis »Skudsår af hovedet«. Efter en lang og besværlig retssag idømtes tre hovedpersoner fra Schiølergruppen dødsdomme. Øvrige gruppemedlemmer idømtes lange fængselsstraffe. Helmuth Valdemar Mortensen, 29 år, henrettedes ved skydning fredag den 25. november 1949 Kl. 01.00. Ib Gerner Ibsen, 27 år, henrettedes samme dag Kl. 01.30. Den sidstes bror, Harry Egon Ibsen, idømtes livsstraf, men blev benådet (man havde vurderet ham med svag mental psyke, og under stærk indflydelse af sin bror) - han døde i 2002. »Christiania«. Selve henrettelsen foregik på den måde, at fangen med hætte over hovedet blev spændt fast i et specialkonstrueret skydeskur af træ, og en læge fastgjorde derefter en papskive ved hjerteregionen. Herefter affyrede ti politibetjente deres geværer. De nævnte papskiver ved skydningen er blevet undersøgt senere vedrørende de henrettede. Det viste sig, at nogle kun havde fået tre skud ud af ti - andre fem ud af ti. Ville ikke skyde Ved Ib Gerner Ibsens henrettelse ramtes han først ikke en eneste gang i hjerteregionen, hvorefter han brokkede sig højlydt under maskeringen, og skældte politiet ud. Han råbte, at de allerede havde mange liv på samvittigheden, blandt andet jøder og kommunister, og at de måtte tage sig sammen og gøre det ordentligt. Det var netop ved denne henrettelse vendt ved politiet, at de skulle afprøve, hvad man gjorde i fald de enkelte politibetjente vægrede sig og ikke ville skyde. Det blev da besluttet at udpege en betjent, der så måtte udføre den endelige gerning ved pistolskud klods hold. Det måtte ske i Ib Gerner Ibsens tilfælde. Politi protestede Det blev tidligt besluttet, at henrettelserne skulle foregå ved skydning, men hærchef Gørtz afviste at lade forsvaret påtage sig opgaven, og rigspolitichefen blev pålagt opgaven af Justitsministeriet. I politiet vakte opgaven ikke glæde, og især politiorganisationerne protesterede kraftigt, men beslutningen lod sig ikke ændre. Det besluttedes at fuldbyrde dødsstraffene på voldsområdet ved det nuværende Jette Høgh Christensen er født og opvokset i Egebjerg, og har dyrket slægtsforskning og -historie i en del år. Hun stammer blandt andet fra den gamle Sivertsen-slægt i Egebjerg, tilbage fra 1600-tallet - som også Kjeld Sivertsen. Jette Høgh Christensen bor i Brønshøj og er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom. Hun modtager gerne yderligere oplysninger om Sivertsen-slægten og kan kontaktes pr. mail: [email protected]. HØJBY: Forfatterens tolkning af Højbys rolle og placering i Danmarkshistorien er klart fortalt og understøttet af flotte farvefotos. Der er et væld af faktuelle oplysninger, mange kvalificerede gæt og det er en virkelig god historie, som fortælles her. Emnerne er en stor mundfuld for en bog på 64 sider og fortællingen bruger da heller ikke megen plads på forbehold og usikkerheder. Historiebøgernes oplysninger og den kendte folkevise om mordet i Højby Kirke bliver i bogen sammenholdt med teorier om landskabets udvikling og om de to borgruiner Borren og Næsholm og den senmiddelalderlige efterfølger Nygård. Det er en af bogens hovedpointer, at Højby i ældre middelalder var en købstad, nemlig den som kaldes »Højkøbing« i Kong Valdemars Jordebog. Højkøbing blev så senere i middelalderen afløst af Nykøbing. Det er en spændende teori, som meget vel kan have noget på sig. Dog må man som læser ikke tro, at det er den endegyldige sandhed om Højby, landskabet og borgene, som man her præsenteres for. Dertil er hullerne i vores viden om middelalderen for stor. Forfatteren fylder hullerne i den faktuelle viden ud med teorier, sådan som historikere nu engang må gøre det. Bogens påståede sejlrute mellem Kattegat og Højby er mulig, men absolut ikke bevist. Der findes ikke sikker viden om vandstanden i Odsherred i ældre middelalder. De seneste års studier af landhævninger siden istiden og hermed vandstandens udvikling i Danmark viser, at den kan være meget varierende på selv tætliggende lokaliteter. Og der findes ikke undersøgelser nok for Højbyområdet og Odsherred til at sige, i hvilket årtusinde Højby sø stod i forbindelse med Kattegat. Når vandstanden i Højby sø i ældre middelalder (at dømme ud fra Borrens udformning) var et par meter højere end nutidig kote 0 (nutidigt vandspejl), kan det også skyldes opdæmning i forbindelse med Borrens forsvarsværker eller mølledrift. Vandstand og Odsherreds sejlbarhed gennem tiden er Lokalhistoriker Kurt Sørensen har skrevet en appetitlig og farverig lille bog med interessante pointer, vurderer museumsinspektør Henriette Rensbro. et oplagt emne at inddrage i et GeoPark projekt, og Kurt Sørensen har i denne bog præsenteret en teori om samspillet mellem landskab og kulturhistorie, som bør undersøges nærmere. At Højby Kirke skulle ligne de såkaldte Hvide-kirker i Tveje Merløse ved Holbæk og Fjenneslev ved Ringsted er nok at presse kendsgerningerne for hårdt. Alle kirker er særlige, også Højby, som især har sine flotte kalkmalerier (Se på internettet: kalkmalerier i danske kirker Nationalmuseet). Men indretningen med en vestforhøjning til den lokale stormand, som måske var kirkens bygherre, kendes fra mange kirker, bl.a. Vig og Asnæs, og fandtes nok i de fleste kirker i 1100- og 1200-tallet. Desuden er Vallekilde nok den kirke i Odsherred, som arkitektonisk har lignet Tveje Merløse og Fjenneslev kirker mest (Se på internettet: Danmarks kirker - Højby, Odsherred). Gribes af historien Bogens behandling af folkevisen om mordet i Højby Kirke og bandlysningen af sognet er flot og læsværdig. Forskellige kilder bringes på banen og forklares, så man gribes af historien, som sandsynligvis i det store og hele i folkevisens tekst er beskrevet historisk korrekt. Naturligvis med de forbehold, som bogen gør rede for. Her er tolkningen, at der var to stormandsfamilier i sognet, nemlig folkevisens helte og skurke. Heltene boede på borgen Borren og skurkene på en stormandsgård i landsbyen. Dette er slet ikke utænkeligt og måske gemmer der sig bag folkevisens fortælling om voldtægt og hævndrab en lige så dramatisk historie om to rivaliserende familier. En helt anden tolkning kunne dog være, at det er en og samme familie, som først boede i landsbyen, flyttede til Borren i 1100-tallet og omkring 1200 flyttede tilbage til landsbyen, for så måske at bygge Næsholm under ufredstiden, som startede med rivaliseringen mellem Valdemar Sejrs sønner midt i1200-tallet og varede knap 100 år. Så kan Borrens korte funktionsperiode forklares med borgerkrigstilstandene i 1100-tallet, hvor Svend, Knud og Valdemar kæmpede om kongemagten (litteratur. Nils Engberg: »Den mystiske Borrebakke« i Alle tiders Odsherred 1993). Det var som bekendt Valdemar den Store, som vandt krigen med hjælp fra Hvide-klanen, som hermed startede sin storhedstid, som Sjællands mægtigste familie (litteratur. Michael Kræmmer: »Den hvide klan« og »Kongemordernes slægt«). Hviderne spiller da også en stor rolle i denne nye bog om Højbys historie, idet der redegøres for, at det kan have været en gren af Hvideslægten, som byggede og beboede Borren. Det er dejligt, at Højbys middelalderhistorie er blevet taget under behandling og formidles appetitligt og med klare og interessante pointer. Kurt Sørensen: Højby. Middelalderkøbstaden og borgene i sømandskabet. 2015. Udgivet af Odsherreds Bibliotek og Kulturhuse i serien om Odsherreds historie. Den koster 119 kr. Henriette Rensbro er ph.d., museumsinspektør på Nationalmuseet, student fra Odsherreds Gymnasium.
© Copyright 2024