Åben Odense Kommunes kulturpolitik i pdf

MED ODENSEANERNE I CENTRUM
By- og Kulturudvalgets politik for kunst og kultur
Når jeg står på scenen, føler
jeg mig mindre syg og føler,
jeg er noget værd...
En bruger af kulturlivet
i Odense
2 Kulturpolitik
INDHOLD
Med odenseanerne i centrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Med udgangspunkt i Odenses DNA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Det odenseanske kulturlandskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Kulturpolitikkens område . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Helhedsperspektiver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Kulturpolitikkens opbygning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Kulturelt værdigrundlag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Kulturpolitiske mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Forudsætning for politikken: samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Kulturpolitiske indsatsområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Forventninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Appendiks: Politikkoncept i Odense Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Kulturpolitik 3
MED ODENSEANERNE I CENTRUM
Kunst- og kulturlivet i Odense er elektrisk! Der er
så meget energi, kreativitet og skabertrang, at man
næsten kan mærke det i luften. Samtidig er byen
fuld af kulturtilbud – ja, der sker faktisk så meget,
at man altid går glip af noget. Sådan lyder status i
2015 – og det er fantastisk! Således er barren for
den fortsatte udvikling af et pulserende kunst- og
kulturliv sat flot højt.
Odense Symfoniorkester. Og vi lader os rive med,
når moderne formidling vækker fortiden til live på
Møntergården. Det eneste, det i virkeligheden kræver af os, er at vi deltager.
Kunst og kultur kan nemlig noget essentielt, og derfor skal alle odenseanere – fra skolebørn til seniorer, fra lokalområderne til centrum, have adgang til
kunst- og kulturtilbud af høj kvalitet.
Kulturpolitikken understøtter den igangværende
udvikling af Odense – såvel i centrum, som i lokalområderne. Det er en visionær politik med høje
ambitioner samt skarpe politiske mål og indsatsområder.
Forskning viser desuden, at kunst- og kulturoplevelser kan have en positiv indflydelse på vores mentale sundhed og følelsen af mening i tilværelsen. Det
er interessant, at det der er godt at opleve, også er
godt for vores sundhed og generelle trivsel. Jeg hilser derfor ethvert initiativ til samarbejde mellem de
to områder – kultur og sundhed velkommen.
Men én ting er, at vi prioriterer kunst og kultur,
noget andet – og endnu mere essentielt, er spørgsmålet om, hvorfor vi gør det. Jeg tror, at den mest
effektive måde at blive klogere på, hvilken værdi
kunst og kultur tilfører vores liv, er forestillingen
om et liv uden kunst og kultur. Et liv uden musik,
film, festivaler og gadekunst.
I Odense prioriterer vi kunst og kultur højt for at
sikre menneskelig værdi, livskvalitet og fællesskab.
Vi bliver klogere på os selv og på hinanden, når vi
for eksempel hvirvles ind i en forunderlig foruroligende forestilling på Teater Momentum. Vi udvider
vores indre verden, når vi beruses af tonerne fra
4 Kulturpolitik
Endelig spiller kunst og kultur også en helt central
rolle i Odenses samlede transformation fra stor
dansk by til dansk storby. Med et rigt og varieret
kunst- og kulturliv tiltrækker vi både turister og
arbejdspladser. Det bidrager til en levende og oplevelsesrig by i vækst. Et sted, hvor det er attraktivt at
bo, arbejde, leve og komme på besøg.
Med Kulturpolitikken sætter
By- og Kulturudvalget retningen
– sammen skaber vi indholdet!
Jane Jegind
Rådmand
MENTAL TRANSFORMATION
Odense er i disse år i gang med en transformation, som skal gøre byen til en moderne
og levende storby.
Transformationen sker dels gennem fysiske
forandringer og dels gennem en mental
proces, hvor odenseanerne og byens gæster
får oplevelsen af at bo og befinde sig i en
storby.
Kunst- og kulturområdet spiller en vigtig
rolle med henblik på at udforske den mentale transformation af byen.
Kulturpolitik 5
MED UDGANGSPUNKT I ODENSES DNA
Kulturpolitikken er en udvalgspolitik. Det betyder,
at den udgør By- og Kulturudvalgets overordnede
ramme for de politiske prioriteringer på området
for kunst og kultur. Visionen for Kulturpolitikkens
område er:
Det skabende, kvalitetsbevidste og integrerende kunst- og kulturliv udgør hjørnestenen i Odenses DNA.
Kulturpolitikken understøtter og præger
udviklingen af Odense som en moderne
og levende storby.
Vi benytter storbytransformationen til
at udvikle Odenses DNA ved at prioritere
det urbane, spontane og ukontrollerede
element. Det skal give storbyen Odense
en stærkere kulturel puls med national
gennemslagskraft og international appel.
Visionen afspejler kunst- og kulturlivets helt centrale rolle for byens selvforståelse; Odense er en
klassisk kulturby med stærke kulturtraditioner og
en perlerække af historiske kulturinstitutioner og
bygningsværker. I Odense bor vi lige midt i og side
om side med kulturarven. Tag for eksempel H.C.
Andersen-kvarteret, Odenses kulturelle mekka
Brandts Klædefabrik, Odense Slot som rummer Byog Kulturforvaltningen eller naboen Odense Teater
– landets næstældste teater.
Samtidig er Odense en kulturskabende by, som rummer hele kulturfødekæden; fra amatører til professionelle, fra vækstlag til fuldt etablerede, fra lokalområderne til centrum. Det betyder, at alle, der har
lyst, altid har mulighed for at udfolde sig og deltage
i kunst- og kulturlivet i Odense på det niveau, der
passer lige præcist til dem. Hvor centrum af Odense
byder på det tætte pulserende byliv med en mangfoldighed af kunst- og kulturtilbud, så byder lokalområderne på de nære oplevelser, der afspejler odenseanerne og livet i det specifikke lokalområde.
Disse kvaliteter udgør fundamentet i Odenses DNA
og det er med afsæt i dette, at vi fortsætter udviklingen.
For Odense står midt i en forandringstid, hvor byen
vokser fysisk som mentalt. Byen summer og brummer af liv, byggekraner og tro på fremtiden. Det er
et flow af energi, som Kulturpolitikken naturligt skal
koble sig på og være med til at præge. Derfor afspejler visionen i høj grad storbytransformationen og de
potentialer for nytænkning og mental tranformation, som er oplagte for Kulturpolitikken at udforske. Det skal sikre Odense en markant kulturprofil
og tiltrækningsevne både over for odenseanere og
for vækstpotentialer som turisme, etablering af nye
arbejdspladser samt bosætning.
Kulturpolitikkens mål og indsatsområder er derfor
6 Kulturpolitik
dels formuleret med respekt for de bestående odenseanske værdier – det skabende, det kvalitetsbevidste og det integrerende. Dels med anerkendelse og
understøttelse af den storbytransformation, som
Odense er i gang med.
Ud over Planstrategi 2015 er Kulturpolitikken tæt
forbundet med Vision Odense, Ny Virkelighed –
Ny Velfærd, Fritidspolitikken og Vækstpolitikken i
Odense Kommune.
Kulturpolitikken udmøntes af By- og Kulturforvaltningen. Prioriteringer og konkrete handlinger
på kulturområdet tager afsæt i Kulturpolitikken.
Politikken er derfor synlig i drifts- og aktivitetsaftaler, virksomhedsplaner samt øvrige bevillinger på
området.
Formålet med Kulturpolitikken er at sikre et konstant fokus på en tidssvarende udvikling af kunstog kulturområdet i Odense til glæde for hele byen
og odenseanerne.
– Det er for odenseanernes skyld, vi gør det.
DET ODENSEANSKE KULTURLANDSKAB >>>
På siden overfor kan du få et overblik over et
udsnit af Odenses kunst- og kulturlandskab.
Korup
Bibliotek
Fyns Grafiske
Værksted
Tarup
Bibliotek
Vollsmose
Bibliotek
Vollsmose
Kulturhus
Kulturregion
Fyn
Odense Congress
Center
H.C. Andersen
Festivals
H.C. Andersen
Julemarkedet
Odense
Blomsterfestival
Karrusel
PHONO
Festival
Torsdagskoncerter
i Kongens Have
Nørregaards
Teater
H.C. Andersen
Paraden
Det Fynske
Kunstakademi
Bolbro
Bibliotek
Musikbiblioteket
Tinderbox
Kulturnat
Odense
International
Film Festival
Nordatlantisk
Hus
Havnekulturfestival
Odense
Filmværksted
Odense
Cityforening
Teatret
Slotsgården
Fjordagerscenen
Byens Ø
Dukketeatret
Svanen
SMDK
Kammermusikfestival
Spoken Word
Festival
Den Fynske
Opera
Teater
Momentum
Odense
Symfoniorkester
Carl Nielsen
International
Competitions
Odense
Teater
Studenterhus
Odense
Arena
Fyn
Odense
Koncerthus
Odense Å
Jernalderlandsbyen
Magasinet
Brandts
Brandts 13
Brandts
Klædefabrik
Thriges
Danmarks
Jernbanemuseum Kraftcentral
Odense & Co
Tidens
Samling
Magasinfestival
Warehouse
Festival
Kunstbygningen
Filosoffen
Tip Toe
Bigband
Musikhuset
Posten
Dexter
Dalum
Bibliotek
Fyrtøjet
H.C. Andersens
Hus
Kulturhuse
Biblioteker og stadsarkiv
Museer
Musik
Teater
Billedkunst
Dans
Film
Kulturøer
Kansas
City
Film Fyn
Harry Potter
Festival
Little
Library
Odense
Lyrikfestival
Holluf Pile
Bibliotek
Mediemuseet
Det Kgl. Teaters
Balletskole
Festivaler og markeder
Skuespillerskolens
Teaterfestival
MIX Odense
LGBT Festival
Højby
Bibliotek
Møntergården
Odense Zoo
Cafébiografen
Gæsteatelier
Hollufgård
Den Fynske
Landsby
Ungdomshuset
Odense
Odense
Åfart
Odeon
Vinterjazz
Kulturmaskinen
H.C. Andersens
Barndomshjem
KULTUR
I ODENSE
2015
Jam Days
Carl Nielsens
Barndomshjem
Carl Nielsen
Museet
Bas Under
Buen
Ingrid Kristensen
& Co
Dansens
Dag
Sommerdans i
Eventyrhaven
Scenoskop
Teaterfestival
Odense
Dansktopfestival
Fjordens Dag
Hovedbiblioteket
Historiens
Hus
Guldægget
Jeg bliver inspireret, får nye tanker
og får noget at snakke om med dem,
jeg har oplevet det sammen med...
8 Kulturpolitik
En bruger af kulturlivet
i Odense
KULTURPOLITIKKENS OMRÅDE
BYRÅD
BY- OG KULTURUDVALGET
BY- OG KULTURFORVALTNINGEN
KUNST OG KULTUR
ODENSE SYMFONIORKESTER
KULTURMASKINEN
De mange aktører, der udgør kulturområdet i Odense, arbejder med forskellige formål; nogle har fokus
på turisme, andre på vækstlaget, nogle tredje på
økonomisk vækst og branding af Odense.
Kulturpolitikken varetager den del af kulturområdet, der er fokuseret omkring de professionelle og
semiprofessionelle kulturinstitutioner – og aktører
samt kulturelle vækstmiljøer med høj kvalitet med
virke i Odense. Samtidig er Kulturpolitikken tæt
ODENSE BYS MUSEER
KULTURSEKRETARIATET
forbundet og overlappende med en række andre
politikområder.
Figuren viser, hvordan kulturområdet er organiseret i en samlet enhed i By- og Kulturforvaltningen samt giver et overblik over den del af kulturområdet, som By- og Kulturudvalget beskæftiger
sig med.
KULTURINSTITUTIONER MED
KOMMUNAL DRIFTSAFTALE SAMT
KOMMUNALE INSTITUTIONER
Brandts – Museum for kunst og visuel kultur
Den Fynske Opera
Det Fynske Kunstakademi
Det Kgl. Teaters Balletskole
Dukketeatret Svanen
Fyns Grafiske Værksted
Gæsteatelier Hollufgård
Ingrid Kristensen Danseteater
Kunstbygningen Filosoffen
Nordatlantisk Hus
Nørregaards Teater
Odense Filmværksted
Posten & Dexter
Studenterhus Odense
Teater Momentum
Tidens Samling
TipToe BigBand
Vollsmose Kulturhus
FAGLIGE RÅD:
Odense Billedkunstråd
Odense Musikudvalg
Kulturpolitik 9
HELHEDSPERSPEKTIVER
I By- og Kulturforvaltningen udvikler vi byen ud fra
helhedsperspektiver. Vi er bevidste om, at intet står
alene. Alt er altid i berøring med noget andet. Derfor ønsker vi tæt samarbejde med Odense Kommunes øvrige forvaltninger og de dertilhørende politikområder.
Fritidspolitikken er ét af de politikområder, som
Kulturpolitikken er særligt forbundet med. Hvor
Kulturpolitikken primært fokuserer på de professionelle og semiprofessionelle institutioner og udøvere samt på den del af vækstlaget, der beskæftiger sig
med kunst og kultur på et højt kvalitetsniveau, er
Fritidspolitikkens fokus på borgernes egne individuelle udfoldelsesmuligheder inden for det frivillige
folkeoplysende foreningsarbejde, voksenundervisningsområdet samt det selvorganiserende fritidsliv.
Den tætte forbindelse mellem de to politikker sikrer, at det samlede kunst- og kulturliv i Odense er
for alle. Alle har mulighed for både at deltage som
publikum og selv være udøvende.
Formålet med to selvstændige politikker er derfor
at sikre en fokuseret og håndholdt indsats over for
både det professionelle og semiprofessionelle samt
det amatørbaserede niveau i kunst- og kulturlivet i
Odense Kommune.
10 Kulturpolitik
Odenses samlede bibliotekstilbud
Odenses biblioteker udgør tilsammen den kommunale kulturinstitution, som i særlig grad favner og
beskæftiger sig med både det professionelle, semiprofessionelle og det amatørbaserede niveau i kunstog kulturlivet. Biblioteket er derved et institutionelt
bindeled mellem Kulturpolitikken og Fritidspolitikken, der medvirker, at kunst- og kulturlivet i Odense
er for alle – demografisk som geografisk.
Odenses biblioteker har et helt særligt ansvar for at
understøtte og udvikle kunst- og kulturlivet i lokalområderne i samarbejde med lokale aktører. Dette
skal sikre, at alle odenseanere har nem adgang til at
deltage i kunst- og kulturoplevelser i deres nær­miljø.
På landsplan er biblioteket den mest besøgte kulturinstitution overhovedet. Det er en særlig privilegeret
position, som medfører et stort ansvar for at den service og de tilbud, der er på hylderne er tidssvarende,
relevante og inspirerende for alle målgrupper.
I Odense betyder det, at Odenses samlede bibliotekstilbud skal udgøre moderne, levende og dynamiske mødesteder, hvor fagligheden og professionalismen er høj, og hvor man som besøgende kan
finde kunst- og kulturtilbud for enhver smag; folkeligt som nichekunst, underholdning som finkultur,
kulturformidling som reelle kulturtilbud.
Det her med at kunne gå op i
byen og ikke forberede sig på
forhånd, men bare gå herop og
så sker der en hel masse...
En bruger af kulturlivet
i Odense
Kulturpolitik 11
En god kulturoplevelser er,
synes jeg, når man har oplevet
noget, som man tager med
hjem og tænker over. Noget,
der sætter et aftryk. (...) Det
er ikke bare noget, der er der
i øjeblikket, men noget der
sætter sig...
En bruger af kulturlivet
i Odense
12 Kulturpolitik
KULTURPOLITIKKENS OPBYGNING
VISION ODENSE
Figuren illustrerer, at Kulturpolitikkens
overordnede ramme er Vision Odense.
Kulturpolitikkens kulturelle værdigrundlag danner baggrund for de fire
prioriterede mål. Forudsætningen for
indfrielsen af de politiske mål er evnen
og viljen til samarbejde blandt kulturaktørerne i hele Odense. Ved i samarbejde
at løfte de fire prioriterede indsatsområder, indfrier vi sammen Odenses mål
for frem
KULTURELT VÆRDIGRUNDLAG
INDSATSOMRÅDER
Synlighed indadtil
og udadtil
Udvikling i
samarbejde
Urban
stemning
#Vild Odense
SAMARBEJDE
KULTURPOLITISKE MÅL
Kultur bidrager til
menneskelig værdi og
livskvalitet
Kultur danner
fællesskaber
Kultur skaber
vækst
Kultur som dynamo for den
mentale transformation til
moderne storby
Kulturpolitik 13
KULTURELT
VÆRDIGRUNDLAG
Kunst og kultur bidrager med grundlæggende værdier for vores liv. Vi
mener, at kunst og kultur har potentialet til at gøre os mere robuste
og kompetente i mødet med omverdenen. Derfor er det essentielt, at
vi giver vores børn og unge mulighed for at blive kulturvante, kritiske
kulturbrugere og -udøvere, der sikkert kan navigere og vælge til og fra
gennem opvæksten og livet. Med skolereformen er vejen banet for det
gode samarbejde mellem kulturområdet og folkeskolen.
Ud over den dannende og demokratiske målsætning er kunst- og kulturlivet vigtigt for byens sammenhængskraft og spiller en stor rolle i
den mentale transformation af Odense. Kunst og kultur er i stand til
at rykke os mentalt. Derfor benytter vi Kulturpolitikken til at understøtte odenseanerne i at være odenseanere i en storby. Det gør vi ved
at skrue op for den urbane vinkel på kunst- og kulturlivet i Odenses
centrum og lokalområder.
Endelig udgør kunst- og kulturoplevelser også et helende og sundhedsfremmende element. Kunst og kultur er godt for sjælen, og det
øger menneskelig værdi og livskvalitet. Det er befordrende for fællesskabet og de gode mellemmenneskelige relationer, som er så afgørende for vores individuelle trivsel.
Derfor vil vi kultur, der:
•beriger, udfordrer og skærper odenseanerne gennem hele livet.
•bidrager til odenseanernes sundhed, livskvalitet samt udfoldelsesmuligheder inden for kunst og kultur.
• skaber samarbejde og sammenhængskraft i byen.
•afspejler og udfordrer urbanitets- og transformationsbegreberne.
14 Kulturpolitik
KULTURPOLITISKE MÅL
De kulturpolitiske mål tager udgangspunkt i hvad
kunst- og kulturlivet i Odense skal bidrage med til
den enkelte, vores fællesskab, vores by og Odenses
transformation til storby. Målene er udtryk for hvilken politisk retning, vi ønsker at prioritere inden for
byens kulturliv.
•Kultur bidrager til menneskelig værdi
og livskvalitet
Odenseaneren – uanset alder, køn eller etnicitet står
i centrum for Kulturpolitikken. I Odense skal man
have mulighed for kulturoplevelser, som appellerer med høj kvalitet til mange. Odenseaneren skal
udfordres, stimuleres og skærpes gennem mødet
med kunst- og kulturlivet – gennem hele livet. Det
skaber kulturvante, kritiske og kompetente kulturbrugere og -udøvere. Og det bidrager gennem en
vedholdende indsats til menneskelig værdi og øget
livskvalitet for den enkelte.
• Kultur danner fællesskaber
Det er så sjovt. Jeg gider godt
se det igen. Det er for børn og
voksne.. det er så pænt...
Kunst og kultur er det kit, der binder os sammen
og forener os i fællesskaber, hvor vi oplever, deltager og skaber sammen. Fælles oplevelser styrker de
mellemmenneskelige relationer og følelsen af at høre
til – og høre til Odense. Derfor skal alle odenseanere
have mulighed for at indgå i fællesskaber som publikum, deltager eller udøver omkring kunst og kultur.
• Kultur skaber vækst
Kunst- og kulturlivet skal i endnu højere grad bidrage til et Odense i vækst og udvikling. Det skal vi sikre gennem kvalitetsudvikling af de bestående succesfulde kunst- og kulturtilbud. Der skal være gode
rammer for, at nye initiativer kan blomstre, ligesom
vi skal opfordre til samarbejde mellem private og
offentlige aktører i Odense. Byens erhvervsliv skal
kunne se pointen med attraktive kulturtilbud i byen.
Det skal gøre Odense til en nøglespiller på den nationale kunst- og kulturscene til glæde og gavn for
odenseanerne, vores besøgende og byens vækst. Vi
skal fortsat dyrke H.C. Andersen som internationalt
megabrand og potentialet for øget kulturturisme,
som dette brand medfører.
•Kulturen som dynamo for den mentale
transformation til moderne storby
Kulturpolitikken skal stå i spidsen for den mentale
transformation af Odense. Det betyder, at vi benytter transformationen til at udfordre vanetænkningen. Vi gør plads til de urbane, spontane og ukontrollerede elementer. Det skal året rundt være en
oplevelse at bevæge sig rundt og måske fare lidt vild
i storbyen Odense. Kunsten og kulturen skal lige
være det lille skridt foran, mens vi hele tiden sikrer,
at publikum kan følge med, og transformationen
bliver på odenseanernes præmisser.
En bruger af kulturlivet
i Odense
Kulturpolitik 15
FORUDSÆTNING FOR POLITIKKEN:
SAMARBEJDE
Odense er i disse år i gang med en transformation,
som skal gøre byen til en moderne storby. Kunst- og
kulturområdet spiller en vigtigt rolle med henblik
på at udforske den mentale transformation af hele
Odense.
Evne og vilje til at samarbejde og indgå i netværk
betragter vi som en central forudsætning for denne transformationsproces. I Odense samarbejder vi
derfor synligt på tværs af hele byens righoldige og
stærke kunst- og kulturliv. Vi samarbejder på tværs
16 Kulturpolitik
af kunstformer, faggrænser og drift. Vi samarbejder
desuden med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.
Samarbejde øger udbuddet af mangfoldige kunstog kulturtilbud samt skaber et bredt ejerskab og
ansvar for en nødvendig fortsat udvikling. Ligeledes styrkes fællesskabet og sammenhængskraften i
byen. Vi støtter hinanden og skaber dynamik. Dét
giver Odense en markant kulturel profil. Det er
vores fælles ansvar.
•By- og Kulturudvalget har ansvar for den politiske
ledelse og ressourceprioritering af kulturområdet.
•Kulturlivet er den aktive kraft, der producerer og
arbejder for at skabe det bedste kulturtilbud til så
mange odenseanere som muligt.
•Forvaltningens opgave er at udmønte By- og Kulturudvalgets beslutninger og understøtte kulturlivets udførende kræfter.
Når der sker noget, som folk
kan forholde sig til og noget
som rører folk, så skal de nok
komme ud, og så skal de nok
møde op...
En bruger af kulturlivet
i Odense
Kulturpolitik 17
LEDELSE OG ANSVAR
En betydelig del af Odenses mange kunst- og kulturtilbud finder sted i regi af projektorganisationer
eller selvejende institutioner. De mest professionelle har kompetenceudpegede bestyrelser, som har
det øverste ansvar for institutionens ledelse.
I Odense Kommune ønsker vi en distance mellem
politiske bevillinger og kulturlivets konkrete anvendelse af bevillinger. Det er vores opgave som politikere at udpege visioner og mål for effekten af de
kommunale tilskud. Herefter er det kulturaktørernes opgave at indfri de politiske mål som modydelse
for de kommunale tilskud.
Det kunstneriske råderum befinder sig derfor altid
på institutionsniveau. Det er kulturlivets egne vurderinger, der ligger til grund for kunstneriske valg.
Som politikere kan vi have holdning til de kunstneriske valg, men ansvaret og kompetencen ligger
altid hos kulturinstitutionen.
Vi lægger vægt på stærke ledelseskompetencer
inden for det kunst- og kulturfaglige såvel som de
økonomiske og administrative områder. En vurdering af ledelseskompetence har indflydelse på kommunale bevillinger.
18 Kulturpolitik
KVALITET
Odense skal have kunst- og kulturtilbud af høj kvalitet. Den rene kunstfaglige kvalitet sikres ved, at kulturaktørerne selv sætter ambitionerne højt. Således
er kunstfagligheden forankret hos kulturaktørerne.
Ud over den kunstfaglige kvalitetsvurdering foretager forvaltningen en kvalitetsvurdering ud fra Kulturpolitikkens mål og indsatsområder. God kvalitet
udtrykkes i denne sammenhæng i evnen til at indfri
de politiske intentioner.
Med henblik på at kulturtilbuddene i Odense skal
være relevante for så mange odenseanere som
muligt, er det endvidere forvaltningens opgave at
foretage en kvalitetsvurdering af kulturtilbuddenes
attraktivitet, tilgængelighed og appel for odenseaneren.
EN SAMARBEJDENDE
KULTURBY
SAMFINANSIERING MED FONDE
OG STATEN
Lokalt samarbejde mellem kommune, stat, og kulturliv er vigtigt for Odense. Vi skal deltage engageret i at løfte kulturområdet i bred forstand. Det
forventes derfor, at kulturaktører deltager i samarbejdsprojekter og tager initiativ til samarbejde
lokalt i kommunen.
Det er et vigtigt princip i dansk kulturliv, at en stor
del af landets kunst- og kulturtilbud finansieres af
kommuner og stat i fællesskab. Samfinansieringen
sikrer et varieret tilbud af kvalitetskultur i hele landet ved at skabe et lokalt incitament for at prioritere
kunst og kultur på de kommunale budgetter.
Vores samarbejde med Kulturministeriet er bredt
og dækker flere kommunale områder inden for
kunst og kultur som eksempelvis Odense Bys Museer, Odense Centralbibliotek, Odense Symfoniorkester og Kulturregion Fyn. Dette samarbejde vil vi
gerne udvikle gennem yderligere dialog, og vi håber,
at staten vil medvirke til at skabe nye samarbejdsflader og styrke de eksisterende. Det skal fremme
Odenses position som fynsk kulturhovedstad.
I lighed med staten ønsker vi i Odense Kommune
et vedvarende fokus på at sikre kvalitetskultur. Det
skal blandt andet ske via samfinansiering med fonde og staten.
Vi mener, at samarbejde og den fælles indsats skaber en sammenhængskraft, der gør odenseanerens
og fynboernes mulighed for kvalitetskultur endnu
stærkere.
Vores grundlæggende politiske mål er, at kulturtilbud ikke skal finansieres af kommunale tilskud
alene. Kulturinstitutioner og -aktører i Odense skal
skabe egne indtægter fra for eksempel entré, sponsorer og fonde, ligesom der forventes en højere grad
af statslig medfinansiering. Det er essentielt for at
sikre den nødvendige gennemslagskraft og økonomiske bæredygtighed.
Kulturpolitik 19
Der var en vild energi altså.
Det var meget intenst og
intimt....
En bruger af kulturlivet
i Odense
20 Kulturpolitik
KULTURPOLITISKE INDSATSOMRÅDER
By- og Kulturudvalget har udpeget følgende indsatsområder til indfrielse af Kulturpolitikkens vision og mål.
• Synlighed indadtil og udadtil
Vi arbejder aktivt med at skabe synlighed
omkring kunst- og kulturtilbud.
Byen summer af aktivitet, og det skal være nemt
for odenseanere og turister at deltage. Derfor
skal vi forsat skærpe fokus på synligheden af
det voksende udbud af kunst- og kulturtilbud i
Odense.
• Udvikling i samarbejde
Vi står sammen om udviklingen af Odenses
samlede kunst- og kulturliv.
Flere kan mere, og derfor skal vi dyrke netværk og samarbejde i endnu højere grad. Det
gælder samarbejde på tværs af Fyn, kommune,
erhvervsliv, institutioner og øvrige aktører samt
samarbejde på tværs af kunstgenrer og faggrænser. Det øger udbuddet af mangfoldige kunst- og
kulturtilbud samt skaber et bredt ejerskab og
ansvar for en nødvendig udvikling. Ligeledes
styrkes fællesskabet og sammenhængskraften i
hele byen.
• Urban stemning
Vi samarbejder om at udforske og fremme
urban stemning i Odense.
Odense bevæger sig fra stor by til storby. Det
afspejler sig i byens kunst- og kulturliv. Det
betyder, at der er liv i byens gader hele året
rundt, og at vi benytter byens rum som scene
for oplevelser – både velkendte steder såvel som
mindre besøgte steder i byen. Vi kobler asfalt,
byggehegn og beton med kultur. Vi har modet
til at eksperimentere med det ukendte og ukontrollerede. En tur gennem byen skal med jævne
mellemrum bryde de vante forventninger og blive til en inspirerende og overraskende oplevelse.
•#VildOdense
Vi prioriterer vilde publikumsoplevelser.
Publikum skal blæses bagover!
Kunst- og kulturoplevelserne i storbyen Odense
er vilde, pulserende, eksperimenterende, modige, hårdtslående, insisterende, kantede, udfordrende, urbane… Vi sætter ekstra fokus på at
gøre det nemt, hurtigt og smidigt at komme fra
ide til handling, så alle med gode idéer til vilde
kunst- og kulturoplevelser bliver hjulpet godt på
vej.
Kulturpolitik 21
FORVENTNINGER
Odenses professionelle kulturaktører spiller en
afgørende rolle for kunst- og kulturlivet i Odense.
Den position medfører et særligt ansvar over for
udviklingen af byens kunst- og kulturliv. By- og
Kulturudvalget har følgende forventninger til aktørerne:
Synlighed indadtil og udadtil
Urban stemning
•At de er synlige på markedsføringsplatforme, der
øger deres publikum.
•At de, når der er mulighed for det, rykker aktiviteter ud på gaden i centrum og lokalområderne i
Odense.
•At de gør kulturtilbuddene tilgængelige for danske som udenlandske publikummer gennem en
vedkommende og inviterende formidling.
•
At de arbejder målrettet med at styrke deres
nationale og internationale profil og formidling i
Odense.
•
At de arbejder aktivt med transformations- og
urbanitetsbegrebet i deres kulturelle produktion.
•At de tager initiativer til aktivt at bidrage i partnerskaber omkring nye og tilbagevendende større begivenheder og events, der sker i forbindelse
med transformationen af Odense.
•At de kvalificerer kulturtilbud i centrum og andre
steder i Odense, der har potentiale til nye stedsbundne kulturoplevelser.
Udvikling i samarbejde
•At de skaber kunst- og kulturoplevelser, der får
publikum til at tabe underkæben!
•At de fleksibelt stiller deres rammer til rådighed
for andre kulturaktører og andre relevante formål.
•At de er i løbende dialog om udvikling af deres tilbud med borgere, brugere og samarbejdspartnere.
•At de aktivt indgår i relevante samarbejdsrelationer i centrum og lokalområderne i Odense.
•At de tager initiativer til og engagerer sig i tværæstetiske samarbejder med samarbejdspartnere
lokalt og nationalt.
•At de løbende opsøger samarbejde med andre
kulturinstitutioner i Odense med henblik på at
udvikle fælles kulturtilbud
22 Kulturpolitik
#VildOdense
Øvrigt
•At de udnytter deres forretningsmæssige potentiale med henblik på bedre indfrielse af institutionens formål.
•At de arbejder målrettet på at øge egenindtjeningen og opnå ekstern finansiering fra for eksempel
statslige puljer, sponsorater, fonde m.m.
•At de arbejder med professionalisering af bestyrelse, ledelse og administration.
•At de bidrager med viden, sparring eller konkrete
tilbud til den åbne skole.
• At de arbejder aktivt med brugen af frivillige.
APPENDIKS: POLITIKKONCEPT I ODENSE KOMMUNE
Visionen for Odense udstikker den langsigtede retning for, hvor vi gerne vil have, at Odense Kommune bevæger sig hen. For at skabe handling bag ordene omsættes visionen til politikker, der udtrykker,
hvad vi skal lægge vægt på for at indfri byens vision.
I Odense Kommune har vi et politikkoncept, som
består af fire niveauer.
Politikkonceptet kan illustreres med en trekant, hvor
den overordnede vision for Odense Kommune befinder sig øverst. Under visionen finder vi kommunens
to politikniveauer og nederst et strateginiveau.
En tværgående politik er kendetegnet ved, at den
omhandler et område, der berører alle forvaltninger, og hvor byrådet ønsker tværgående politiske
signaler om en bestemt overordnet retning.
En udvalgspolitik forholder sig specifikt til de målgrupper eller det opgavesæt, en enkelt forvaltning
beskæftiger sig med og fungerer som en paraply for
hele eller dele af de enkelte forvaltningers ansvarsområder.
Under de tværgående politikker og udvalgspolitikerne er der mulighed for at udarbejde strategier
efter behov. Strategiernes funktion er at ”oversætte” eller operationalisere visionen, de tværgående
politikker eller udvalgspolitikkerne på et snævert
område.
Visionen for Odense, de tværgående politikker og
udvalgspolitikkerne vedtages i byrådet. De tværgående politikker har ejerskab i byrådet, som aktivt
medvirker til deres udarbejdelse. Udvalgspolitikker har ejerskab i de enkelte politiske fagudvalg,
og de udarbejdes af de berørte forvaltninger med
inddragelse af udvalgene. Strategierne udarbejdes
af de enkelte forvaltninger og forelægges relevante
udvalg til orientering.
VISION
ODENSE
TVÆRGÅENDE
POLITIKKER
UDVALGSPOLITIKKER
STRATEGIER OG
HANDLINGSPLANER
EFFEKTEN AF KULTURPOLITIKKEN
Kulturpolitikken skal løbende følges op med strategier og konkrete handlinger, som fremmer den
ønskede kulturpolitiske retning og udvikling.
Effektvurdering indgår som et centralt element i
den konkrete opgaveløsning.
BYRÅD
BYRÅD
UDVALG / KULTURPOLITIK
ADMINISTRATION
Kulturpolitik 23
Odense Kommune,
oktober 2015
Oplag:1.000
Foto:Emil Boje
Kasper Glintborg
Kim Kjærgaard Sørensen
Lukas Renlund
Mikkel Toke Grønkjær
Rune Kallager
Ole Risbjerg Petersen
Henrik Haven
Odense Symfoniorkester
Michael Kjærgaard
Michael Svenningsen
Jens Markus Lindhe
Layout:KreativGrafisk ApS
Tryk: Jørn Thomsen Elbo
www.odense.dk/kulturpolitik