1. No category

En Alternativ
Økonomisk politik
Et økonomisk system som tager udgangspunkt i
menneskers virkelige behov og forstærker væksten i samfundets kreative og innovative motor
Diskussionsunderlag for videreudvikling af
ALTERNATIVETS økonomiske politik.
Dette dokument udgives af tænketanken
METAMODERNA og er ikke ALTERNATIVETS
officielle politik.
METAMODERNA
Forklaring
- hvad handler dette dokument om?
Dette er en revolutionær tekst. Men den er ikke marxistisk. Den er ikke libertariansk. Den
handler om hvordan vi udkonkurrerer og udskifter det kapitalistiske system.
Ved du, hvordan man gør?
Her er vores bud. Det er et konkret, realistisk bud på fremtidens radikalt anderledes
økonomiske system.
Hvis du var statsminister – eller du måske er en – hvordan skulle du styre Danmarks
økonomiske politik? Hvilken samtidsanalyse skulle du gå ud fra? Hvilke grundlæggende
principper skulle du bruge i dit arbejde? Og hvordan skulle du investere i opbyggelsen af
fremtidens økonomi?
Vi giver her vores svar på disse spørgsmål. Først fortæller vi om de store forvandlinger som
udfolder sig gennem globaliseringen, miljøforandringerne, de mange pågående teknologiske
revolutioner og problemerne i det finansielle system. Derefter opstiller vi seks centrale
perspektiver og analyseredskaber, som alle er nødvendige for at navigere i vores tid og for at
kunne forme en effektfuld økonomisk politik på langt sigt. Her kan den kreative økonomi
nævnes. Den kreative økonomi udgør i dag en voksende del af vores nuværende økonomi, og
alt tyder på at den kommer til at få en dominerende rolle i løbet af dette århundrede. Denne
har kapaciteten til at udkonkurrere den kapitalistiske industriøkonomi, eftersom den følger en
helt anden form for økonomisk logik. Denne mekanisme og mere af stor vigtighed for
fremtidens politik vil vi redegøre for her. Et andet perspektiv er det som kaldes for lykkens
økonomi, som bl.a. kan bruges som redskab til at måle de reelle effekter af vores økonomiske
aktiviteter gennem undersøgelsen af, hvordan vi kan prioriterer menneskers tid og
opmærksomhed for at opnå de resultater som virkelige betyder noget, nemlig menneskelig
trivsel på en social og miljømæssig bæredygtig måde.
Till sidst præsenterer vi elve politisk forslag for skabelsen af et nyt økonomisk system som
bygger på de seks perspektiver.
Denne tekst indeholder idéer og forslag der går langt udover alle nuværende eksisterende
partiers og bevægelsers politik. Forslag som tager konsekvensen af at fremtidens samfund
fungerer i forhold til helt andre spilleregler end gårsdagens.
God læsning!
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
Indhold
En Alternativ økonomisk politik ..................................................................................... 4
Den nye økonomiske virkelighed ...................................................................................................... 4
Perspektiv 1: Ingen ”game denial”!................................................................................. 6
Heller ingen ”bad guys”! ..................................................................................................................... 8
Perspektiv 2: Arbejdets rationalitet ................................................................................. 8
Perspektiv 3: Den kreative økonomi ............................................................................... 9
12 dimensioner af den kreative økonomi: ...................................................................................... 10
Kulturelt kapital og gode formålsdrevne netværk ........................................................................ 11
Et konkret eksempel fra hverdagen ................................................................................................ 12
At udkonkurrere kapitalismen.......................................................................................................... 13
Perspektiv 4: Lykkens økonomi ..................................................................................... 14
Enkle lykkeøkonomiske ræsonnementer........................................................................................ 16
Avancerede lykkeøkonomiske ræsonnementer ............................................................................. 17
Perspektiv 5: Vækstkritikken .......................................................................................... 19
Perspektiv 6: Det mangedimensionelle klassesamfund ................................................. 20
Syv klasser, den nye klasseanalyse ................................................................................................... 20
Det nye klasse-repræsentantskab: Prekariatet og den nye kreative klasse ............................... 21
Lighedens fire dimensioner .............................................................................................................. 22
Konkrete planer: Et nyt økonomisk system .................................................................. 24
Forslag 1: Et vækstbegreb, som udkonkurrerer BNP ................................................................. 24
Forslag 2: Nye juridiske firmaformer .............................................................................................. 25
2
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
Forslag 3: Basisindkomst .................................................................................................................. 25
Forslag 4: Omlægning af beskatning fra arbejde til ressourcer og ejendom ............................. 27
Den ultimative velfærdsstat, den ultimative markedsøkonomi .............................................. 27
Forslag 5: Ressourcebeskatning ....................................................................................................... 28
Forslag 6: Fjerde sektor eksperimentalzoner ................................................................................. 30
Forslag 7: Grøn statslig investeringsbank ...................................................................................... 31
Forslag 8: Reformer for flere valutaer ............................................................................................ 31
Forslag 9: Green-Lab......................................................................................................................... 32
Forslag 10: Mod en åben digital økonomi ..................................................................................... 32
Forslag 11: Forskning i BINK-alderen ........................................................................................... 33
Afslutning: En ny helhed ................................................................................................ 34
3
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
En Alternativ økonomisk politik
Verdens økonomiske tilstand er midt i en dramatisk transformation som kommer til at
forandre hele måden vi indretter vores samfund på. Indledningsvis vil vi præsentere
fire afgørende faktorer for denne forandring og kort forklare hvordan de påvirker
økonomien.
Den nye økonomiske virkelighed
1) Teknologi og globalisering: Tidligere udviklingslande er ved at overtage det meste af
industriproduktionen. Dette skaber både muligheder og udfordringer for tidligere industrilande
som Danmark. F.eks. har vi privilegiet at en større mængde kreativt, teknologisk og
videnskabeligt arbejde, af høj værdi globalt set, kan udføres i Danmark og udbydes på et
voksende verdensmarked. På den anden side risikerer vi at personer uden de rette
kompetencer marginaliseres i den nye økonomi.
Samtidigt med at industriarbejdet flytter til udlandet er teknologien også i gang med at afskaffe
et voksende antal jobs. Man har regnet ud at ca. 1/3 af alle jobs i Finland, en økonomi som
ligner den danske, kunne afskaffes med den nuværende teknologi. I USA drejer det sig om ca.
halvdelen.1 Det som gør at mange jobs stadig findes beror på den kroniske mangel på
ingeniører og it-udviklere til at implementere den eksisterende teknologi. Så når vi taler om
vigtigheden af de tekniske og naturvidenskabelige erhverv handler det altså om at der
er stor efterspørgsel efter personer som kan afskaffe andres job. Ikke sagt at vi ikke bør
satse på teknologien, men på lang sigt løses arbejdsløsheden ikke ved at satse på disse erhverv.
Da den teknologiske udvikling er eksponentiel, kan vi forvente at flere jobs forsvinder i
fremtiden. Det drejer sig ikke blot om manuelle industrijobs og ufaglærte servicejobs, men
også om faglærte og højtspecialiserede jobs. Populært sagt kan man sige at arbejdet er ved at
afskaffes, i hvert fald en stor del af det vi opfatter som arbejde i dag.
Dette åbner op for store muligheder; fra et industrisamfund hvor alle er afhængige af
lønarbejde, til et samfund med stor frihed fra arbejdets nødvendighed. Men omstillingen
kommer uden tvivl at blive smertefuld. Spørgsmålet er hvordan vi håndterer udviklingen
bedst, og undervejs formår at tilbyde mennesker en meningsfuld tilværelse.
2) Miljø og klima: En anden faktor som er vigtig at indregne, og som kan have dramatiske og
uforudsete konsekvenser, er at de miljømæssige begrænsninger fremover kommer til at have
en tydeligere påvirkning på økonomien. Resursemangel og klimaforandringer kommer til at i
større grad påvirke de økonomiske forudsætninger og kan i værste fald stå i vejen for
videreudviklingen af samfundet. Eftersom vores nuværende økonomiske tankegang og
modeller endnu ikke inkluderer disse aspekter, kan vi forvente os et stort antal uforudsete
konsekvenser og negative effekter. På den anden side skaber det store muligheder for de
1
http://www.etla.fi/wp-content/uploads/ETLA-Muistio-Brief-22.pdf
4
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
økonomier som aktivt satser på grønne teknologier der formår at håndtere de miljømæssige
udfordringer; man taler om så kaldte ”first mover advantages”.2
3) Finanssystemet og den stigende ulighed: I en tid hvor globaliseringen accelerer bliver
den finansielle sektor meget stor i forhold til resten af økonomien. Dette medfører at den
finansielle sektor bruger uhensigtsmæssigt mange resurser og at der skabes økonomiske
magtfoldhold som underminerer lighed, stabilitet, bæredygtighed og demokrati.
Det finansielle system får en magtposition der gør at resten af vores økonomiske aktiviteter i
alt for høj grad underordnes finanssystemets logik. Da det finansielle system har til opgave at
håndtere fordelingen af penge, tid, ressourcer og risikohåndtering, gennem markedsmæssige
mekanismer, bliver hvert enkelt lands økonomi i alt højere grad afhængigt af at kunne opvise
økonomisk vækst.
En anden konsekvens af dette er at de aktører som kontrollerer det finansielle system, dvs.
banker, investmentaktører og finansvirksomheder, får en yderst central rolle i
verdensøkonomien som de kan udnytte til at få deres eget kapital at vokse hurtigere end resten
af økonomien. Forenklet kan det siges at disse aktører bruger sine centrale positioner i
verdensøkonomiens netværk til at udmanøvrere resten af verden, lidt som i et kasino. Denne
tendens forstærkes af at relativt få aktører opnår de centrale positioner og ejerskabet indenfor
de mest centrale globale industrier.3 Økonomien vokser som et globalt, skalafrit netværk:4
Forenklet sagt beskriver modellen om skalafrie netværk at de som allerede har en central
position i systemet, kan bruge denne til at øge sin centralitet yderligere på andres bekostning –
dvs., har du mange penge kan du bruge dem til at få flere. Thomas Piketty har i Kapitalen i det
21. århundrede konstateret at den globale top 1% af befolkningen bliver stadigt rigere og rigere,
mens resten af befolkningen halter efter. Endnu mere markant bliver denne tendens når man
studerer top 0,01%. Dette kan ses som en trussel mod vores demokrati, ikke kun i økonomisk
mening, men også politisk, eftersom denne lille gruppe får en urimelig stor indflydelse på
hvilke prioriteringer samfundet skal foretage.
Europa er i krise og vi kan forvente et øget antal kriser frem til at vi i dybden har forvandlet
den måde vores økonomi fungerer på. Dette hænger også sammen med at de finansielle
http://sustainable-economy.org/
http://www.businessinsider.com/capitalist-network-runs-the-world-2011-10?IR=T
4 http://en.wikipedia.org/wiki/Scale-free_network
2
3
5
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
systemer er byggede på en måde der gør at centrale aktører, som f.eks. banker, kan ”skabe
penge” og udnytte sin position i det økonomiske netværk, mens vores nationale, politiske
økonomier bærer det meste af risikoen.
Vi kan desværre forvente os en global økonomisk udvikling med større følsomhed overfor
kriser. Deraf behøver vi mere social og økonomisk bæredygtighed og modstandskraft, hvilket
indebærer at vores økonomiske aktiviteter bør nærme sig menneskers virkelige behov. Vi
behøver altså en konkretere økonomi for at skabe resiliens og stabilitet.
Det bør dog nævnes at vi ikke har egentlige ”økonomiske” problemer i hverken Danmark eller
det meste af Vesteuropa. Problemet er ikke at økonomien er for lille, men derimod at
rigdommene ikke fordeles på en hensigtsmæssig måde, og at mekaniseringen og
globaliseringen får jobs til at forsvinde og medfører at mennesker ikke har noget meningsfuldt
at tage sig til. Dette er i højere grad et socialt problem, end et, i streng mening,
økonomisk.
Vi vil i det følgende præsentere nogle perspektiver, som kan gøre det muligt at navigere i den
nye økonomiske situation, samt transformere økonomien i en mere social, miljømæssig og
økonomisk bæredygtig retning.
Perspektiv 1: Ingen ”game denial”!
Dette er helt grundlæggende for hvordan resten af vores tanker skal læses. Det drejer
sig om at være realistisk. Ikke én ting af det vi skriver bør forstås som ”blotte ønsker”,
”gode intentioner” eller ”utopiske idealer”. Vi indtager to positioner samtidigt: At
verden har store muligheder, men også store begrænsninger når det gælder hvad der er
socialt og politisk muligt i den givne situation. Det er et videnskabeligt, analytisk og
empirisk spørgsmål hvad der er muligt, og hvad der ikke er. I denne tekst præsenterer
vi kun det vi anser være pragmatisk brugbare analyser, perspektiver og principper, ud
fra bestræbelsen på at undgå enhver fornægtelse af ”spillets regler” som vi her har
valgt at med det engelske udtryk kalde for ”game denial”.
”Game denial” er et begreb vi anvender når man ignorerer eller ønsker bort visse ubehagelige
sociale sandheder vedrørende menneskelige relationer, og i sine handlingsforslag udgår fra det
blotte ønske om at verden og menneskene fungerede på en anden måde. At fornægte de
sociale spilleregler, som vores nuværende relationer mellem hinanden bygger på, handler om at
se gennem fingre med at der findes nogle usagte vilkår, sociale kontrakter om man vil, for
hvordan vi realistisk set kan forholde os til hinanden i samfundet, dvs. for hvad vi i et givent
tilfælde kan kræve af hinanden, og for hvad vi i øjeblikket kan forvente andre mennesker vil gå
med på.
F.eks. er det game denial at forvente at vi kan få alle til at blive vegetarer i morgen, at
mennesker vil gå ned i løn og op i arbejdstid for at give flere penge til fattige lande, eller at vi i
dagens globale virkelighed kan brandbeskatte virksomheder uden at de flytter sine aktiviteter
ud af landet. Det er game denial at tro at alle sociale hierarkier forsvinder, bare ved at lade som
om vi alle er lige, at tro at vi kan fjerne alle magtspil os mennesker imellem, og at det er muligt
6
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
at sørge for at alle altid får det de vil have. Såkaldte ”alt til alle” argument er altid tegn på game
denial og en manglende realistisk analyse af de rådende spilleregler og magtforhold, som findes
i alle sociale sammenhænge, selv de mest intime. De sociale spilleregler kan forandres sådan at
de bliver mere retfærdige og har blidere konsekvenser for mennesker når de taber i hverdagens
sociale spil. Men der vil altid findes et spil og nogle regler som styrer det, og det har altid
negative konsekvenser når vi ignorerer reglerne og ikke vil kendes ved spillet.
Alle kan ikke få alt. Alle kan ikke (og vil ikke) være venner med alle. Vi lever i en verden med
begrænsede resurser, og mennesker vil altid stræbe efter ting andre har. Vi kan ikke alle blive
gift med den samme, eller få det samme job. Få kan blive rockstjerner. Idéen om ”kunne vi
ikke bare være venner allesammen” leder i sig selv ikke til noget, medmindre man går ind og
undersøger de realistiske forudsætninger for hvordan menneskers venskaber og andre
relationer kan udvikles og forbedres, på den enkeltes egne vilkår.
Et af de mest markante eksempler på game denial var kommunismen som opbyggede et
økonomisk system der gik ud fra at alle mennesker var solidariske og lige, og lod som om at
menneskers relationer ikke var præget af konkurrence og magtspil. Det viste sig dog vanskeligt
at planøkonomisere frem, samt påtvinge samfundet en politisk korrekthed om, at vi alle skal
være solidariske, og så tro på at vi faktisk er det. I stedet bør man udvikle vilkårene for at en
reel solidaritet kan blomstre, på baggrund af de rådende præmisser og forhold ved et givent
tilfælde. På højrefløjen er der dog også game denial i form af idéer som f.eks. ”at det er
forældrenes ansvar”, og så tro på at det ændrer ved visse forældres evne at leve op til det
pågældende ansvar, eller at mene at kriminelle ”bare skal tage sig sammen og opføre sig
ordentligt” og så tro at det gør en forskel.
Game denial er ofte ubevidst. Derfor er det vigtigt at man tjekker sig selv, om ens analyse
udgår fra en reel, nøgtern observation af hvordan verden faktisk er, eller om den bærer præg af
ens ønsker om hvordan den burde være. Man bliver nødt til at kende spillereglerne, også
selvom man synes de er forkerte, og til vis del ”spille med” for at kunne ændre dem. Ellers
taber man undervejs og mister derved evnen til at ændre tingenes tilstand.
Det er vigtigt at vi har en realistisk analyse når der træffes politiske beslutninger, også selvom
verdens reelle tilstand er både uretfærdig og umoralsk, og selvom ens beslutninger uden tvivl
vil have dårlige konsekvenser for visse. Det er umuligt at træffe beslutninger som ikke på en
eller anden måde er dårlige for noget eller nogen.
Dette er dog ikke det samme som at acceptere at livet er uretfærdigt, og at det så bare gælder om
at spille med efter de spilleregler som nu engang er rådende. Dette leder til ”game
acceptance”, hvilket er lige så uhensigtsmæssigt som game denial. Realisme og idealisme bør
gå hånd i hånd. Jo større realisme, desto bedre forudsætninger for idealisme. Det vi behøver er
en forandring af spillereglerne, dvs. ”game change”.
At inkludere realismen betyder helt enkelt at udgå fra en god analyse.
7
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
Heller ingen ”bad guys”!
En anden form for game denial er at lade følelser af indignation og vrede påvirke ens analyse.
At skylde skylden på nogen derude som forårsager alt det onde, som f.eks. kapitalister,
indvandrere, patriarkatet, terrorister, Illuminati eller andre, er altid et tegn på at man er ude på
et sidespor. Det handler ikke så meget om moral, om nogen rent faktisk er umoralsk eller ikke,
men om at alle ”bad guys” fortællinger er dårlige analyser som ikke formår at komme nærmere
hvordan verden egentlig fungerer og hvordan vi løser dets problemer. Ofte løser man ikke
problemerne ved at fjerne ”the bad guys” da de er strukturelt funderede og andre aktører
dermed blot overtager deres plads.
Alle konspirationsteorier har som udgangspunkt at nogle fordærvede enkeltindivider forårsager
noget ondt. Konklusionen bliver dernæst at fjerner vi de onde, fjerner vi problemet. Dette kan
føles trygt når man har svært ved at forholde sig til at det er abstrakte strukturer og ofte ”banal
ondskab” som er skyld i problemerne. Men i og med de fleste ”bad guys” fortællinger ikke når
ind til problemernes kerne, kan man som udgangspunkt gå ud fra at alle sådanne analyser
grundlæggende er fejlbehæftede.
At stille sig i en moralsk overlegen position er ikke det samme som at man formår at løse
problemet. Indignation og skurkefortællinger leder ikke frem til løsninger, realistiske analyser
gør.
Perspektiv 2: Arbejdets rationalitet
Politikken og samfundet bør optimere ikke bare mængden udført arbejde, ej heller
mængden kapital, og ej heller produktionsvolumen, men derimod kvaliteten af det
udførte arbejdets effekter på menneskers liv, samt hvordan dette kan gå til på en
bæredygtig måde.
Eftersom ingen aktiv politik er blevet ført ud fra en bevidst arbejdskritik befinder vi os stadig i
et paradigme som kan kaldes for arbejdssamfundet. Vi taler om at folk skal i job, men ikke
hvad de konkret skal gøre. Økonomien skal vokse, men vi taler ikke om hvad vi helt konkret
skal have mere af. Ved i større udstrækning at stille spørgsmål ved arbejdets rationalitet, dvs.
hvad formålet med arbejdet er (udover at tjene penge), om det udføres på den rigtige måde, og
om vi udfører det af ret anledning, kan vi komme nærmere et svar på hvilket af det udførte
arbejde som gør nytte, og hvilket som ikke gør.
Det er ikke åbenbart hvad som kendetegner et rationelt arbejde, men politikken bør baseres en
dybdegående og demokratisk diskussion om hvad som er rationelt, altså hvad vi ønsker at
arbejdet skal opnå og på hvilken måde. Kort sagt, hvad som er arbejdets rationale. Der
findes åbenlyse eksempler på irrationelt arbejde som er svære at argumentere imod: Krig,
mafiavirksomhed, smugleri, narkotika osv. Men der findes også eksempler på lovlige aktiviteter
hvis økonomiske rationalitet der bør stilles spørgsmål ved, f.eks. telemarketing, reklamer,
produktionen af alkohol og tobak, og usunde industrifremstillede fødevarer.
8
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
Arbejdets rationalitet bør ses som noget der kan optimeres for samfundet som helhed. Den
gennemsnitlige virksomhed kan være mere eller mindre rationel, både ud fra hvad der
produceres og på hvilken måde det sker. Et godt eksempel findes i New Economics
Foundations rapport om ”social value” hvor det vises at et britisk pund investeret i en
børnehavepædagog giver 7,5-9 gange pengene tilbage i værdi for samfundet – og et pund
investeret i en marketingschef skaber sociale omkostninger på 10 pund.5
Man taler ofte om såkaldte ”market failures”, dvs. når markedets regler skaber uforudsete og
åbenlyst skadelige konsekvenser. I samme vending bør vi i større udtrækning blive i stand til at
sætte spørgsmålstegn ved kapitalens logik. Kapitalismens primære funktion er ikke, som mange
tror, at gennem fri konkurrence skabe de bedste og billigste services og produkter til vores
alles bedste. Det som kendetegner kapitalismen er muligheden for at udnytte ubalancer i
forholdet mellem udbud og efterspørgsel, og dermed opnå profit for den som har den
stærkeste position i dette styrkeforhold. Fokusset på kapital som middel og mål i sig selv er det
som giver kapitalismen dets status som –isme. Målet er altså ikke menneskelig lykke og
udvikling, men derimod at kapitalen skal vokse.
Men at gå ind og med regler og love og forsøge at ændre markedsreglerne, og de strukturer
hvori de fungerer, er ikke nok. Vi bør også udvikle kulturen og skabe bedre forudsætninger for
den personlige udvikling hos de mennesker som agerer i økonomien.
At stille spørgsmål ved arbejdets rationalitet er at være arbejdskritisk. At være arbejdskritisk
betyder ikke at man anser arbejde som dårligt i sig selv, men simpelthen dét at man kultiverer
et kritisk forhold til arbejdets rolle i samfundet. Arbejdskritikken går ud på at diskutere og
måle arbejdets rationalitet ud fra forskellige kriterier som bæredygtighed, menneskelig
udvikling, trivsel osv. Arbejdskritikken udfordrer dermed også den stærke, måske lidt hellige,
stilling, som arbejdet har i protestantiske samfund og i vores tid.
Arbejdskritikken undersøger de virkelige sociale konsekvenser af arbejdssamfundet. Det er i
dette sammenhæng vigtigt at skabe forudsætninger for at mennesker skal kunne have en
positiv identitet og selvværd, også i perioder hvor de ikke arbejder.
Perspektiv 3: Den kreative økonomi
Den kreative økonomi er et nyt stadie i samfundets udvikling på samme måde som
overgangen fra landbrugs- til industrisamfundet var. Det er en omstilling som handler
om at inkludere og overskride industri-kapitalismen; at udkonkurrere kapitalismen på
dens egne vilkår.
Den kreative økonomi er ikke en sektor, men en forvandling af arbejdets (produktion og
distribution) og konsumtionens logik. Det er en forandring som gradvist overfører resurser
(tid, opmærksomhed og kapital) fra den kapitalistiske til den kreative økonomi.
5
http://www.neweconomics.org/publications/entry/a-bit-rich
9
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
Det findes 12 samfundsmæssige forudsætninger for en sådan transformation. Den kreative
økonomi bliver mulig gennem udvikling indenfor disse 12 områder. Det er politikkens og
samfundets rolle at aktivt og bevidst – med eksplicitte planer og mål – støtte og forstærke hver
eneste af disse udviklingsdimensioner. Disse 12 dimensioner bør sammen ses som en helhed.
De kan påvirke og forstærke hinanden på komplekse og uforudsete måder. Og fremfor alt:
Det er mønstret i disse 12 dimensioner som sammen skaber den dynamik der her kaldes for
den kreative økonomi.
12 dimensioner af den kreative økonomi:
1) En øget samfundsforståelse. Fordi det som virkelig giver økonomisk merværdi for
samfundet er entreprenørskab som løser svære samfundsproblemer, og derfor bygger
på en forståelse for samfundet som går udover almindelig handelsskoleforretningssans.
2) Grundtryghed. Fordi når genuin kreativitet skal blomstre er det vigtigt at mennesker
oplever en materiel grundtryghed, sådan at de ikke tvinges til at bruge deres tid og
opmærksomhed på at bekymre sig om deres egen velfærd, og i stedet kan bruge den
på at udvikle kreative løsninger for samfundet.
3) Postmaterialisme/kulturel progressivitet (world value survey6). Fordi drivkraften i
den kreative økonomi er mennesker som forstår sig på de seneste kulturelle udtryk og
tendenser, samt besidder en dybfølt bekymring om verdens tilstand og vilje til at
forandre den i en bedre retning. Gammeldags borgerlige værdier har svært ved at
håndtere tidens store problemer eftersom det kræver nye progressive indsigter som
går udover egennytten.
4) Stabile og gode venskaber med indhold. Fordi den kreative økonomis kerne
baserer sig på relationer mellem mennesker og møder, hvor forskellige kompetencer
kan kombineres, og hvor kvaliteten af det kreative arbejde er proportionelt med
kvaliteten af disse relationer.
Gode venskaber er karakteriseret af bl.a.:
o Ikke-prestige, ikke-konkurrence
o Gensidig tillid
o Fælles forståelsesrammer
o Fælles projekter og målsætninger
o Se vores eget eksempel herunder…
5) Bredde i kontaktnetværket, mange venner. Fordi ikke blot kvaliteten af den
enkeltes relationer, men også kvantiteten er vigtig for den kreative økonomi. Gennem
mange relationer åbnes nye døre for flere forskellige projekter, og det at mange
forskellige kompetencer møder hinanden gør at helt nye potentialer bliver mulige.
6) Gode mødepladser. Fordi skabelsen af flere fysiske pladser hvor mennesker kan
møde hinanden over indholdsfulde aktiviteter kan bidrage til bedre arbejdsrammer for
vidensdeling, kontaktnetværk og nystartede projekter.
6
http://www.worldvaluessurvey.org/WVSContents.jsp
10
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
7) Emotionel/social og kollektiv intelligens. Fordi mange af de udfordringer vi står
overfor kun kan løses af mennesker med høj emotionel og social intelligens som
formår at samarbejde, dele viden med hinanden, samt sætte sig ind i andre mennesker
psykosociale problemstillinger.
8) Mangfoldighed af specifikke kompetencer. Fordi mennesker som har udviklet mere
specifikke kompetencer bedre kan finde måder at samarbejde på hvor hvert enkelt
individ kan gøre noget som de andre ikke kan. En forudsætning for dette er
selvfølgelig uddannelse, men også at man har gode netværk og kendskab til hvordan
unikke begavelser kan bidrage; f.eks. er programmører og ingeniører sammen med
designers og sociologer en kraftfuld kombination.
9) Enkelt at starte og drive nye virksomheder. Fordi nyetablerede firmaer på mindre
skala ofte er de som formår at løse hidtil uløste samfundsproblemer. Det er ydermere
her mange af fremtidens arbejdspladser er at finde.
10) Informationsteknologi. Fordi den kreative økonomi grundlæggende er drevet af den
informationsteknologiske revolution. Her er det ikke kapitel og ejerskab af maskiner
der er mest afgørende, men snarere kompetencer, viden, samfundsforståelse,
entreprenørskab, fantasi/innovationer, netværk og gode/mangfoldige relationer som
kan omsættes i digitale løsninger.
Videnskab
11) Symbolbaseret økonomi. Fordi den kreative økonomi i alt højere grad drejer
sig om at skabe symbolbaserede værdier, og fordi det er her den største vækst
kan findes. Nye afgørende symboler får stor økonomisk vægt gennem
kombinationen af videnskab, kunst/kultur og software. Det er fordi
Software
Kultur
den mest afgørende produktion er ikke-materiel at den kreative
Den kreative økonomis kerne
økonomi muliggøres.
12) Bedre rammer for 4. sektors-virksomheder. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at
skabe bedre rammer for de mange hybridvirksomheder. Dette kan gøres gennem at
etablere den fjerde sektor som en officiel del af samfundet der fungerer på egne vilkår.
Forskellige institutioner og nye juridiske virksomhedsformer er vigtige elementer for
en sådan etablering.
Kulturelt kapital og gode formålsdrevne netværk
Samfund som det danske kan bruge kunst og kultur for at opnå en højere status på de globale
markeder og til at fremme innovation og personlig udvikling hos befolkningen. Kunst og
kultur samspiller med de andre dele af den kreative økonomi for at skabe vækst af høj kvalitet,
mere bæredygtig konsumtion, mere kritisk sans og selvstændige borgere og medarbejdere – og
netværk som simpelthen er rigere på idéer og kreative impulser.
Kunsten og kulturen spiller nemlig en afgørende rolle, både som produkt, og som en måde at
stimulere den symbolbaserede økonomi. Økonomien som helhed kan have mere eller mindre
kulturelt kapital. Gennem at udvikle vores kunstneriske sans og følsomhed overfor de
seneste samfundstendenser øger vi evnen til at skabe fælles forståelse, stemninger og udtryk
som mennesker i andre lande efterspørger. Det findes en reel kulturel udvikling når
mennesker bliver bedre til på mangfoldige måder at udtrykke sig, reflektere over samfundet og
11
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
skabe nye symboler. Konsumtion af kulturelle tjenester og produkter er ikke kun mere
bæredygtigt, men også en meget stærk motor i den kreative økonomi. Det er noget der styrker
vores lands økonomiske, sociale og politiske position i verden – i endnu højere grad end under
industrialderen. Den symbolbaserede økonomi er kulturel, hvilket er en helt afgørende indsigt
for at den kreative økonomis motor skal fungere. Kunst, design og formgivning er hårde,
økonomiske fakta.
Vi bør ikke undervurdere vigtigheden af stærke og formålsdrevne netværk med højt kulturelt
kapital, for det er i og omkring noder i disse netværk at nye projekter skabes som formår at
håndtere mange samfundsspørgsmål mere direkte end de traditionelle virksomheder er i stand
til.
Et konkret eksempel fra hverdagen
Lad os give et konkret eksempel på den kreative økonomis motor fra vores eget liv (Emil
Ejner Friis og Daniel Görtz):
”I løbet af en almindelig dag der Daniel kommer hjem til Emil snakkes der fra morgen til
aften om hvordan verden og samfundet kan forandres. Vi taler om konkrete projekter og
strategier, men prøver også at filosofisk forstå virkeligheden. Vi læser bøger og artikler om de
emner vi synes har størst relevans og fortæller hinanden om nye indsigter. Vi skriver idéer
ned og laver planer for hvordan disse idéer kan blive til virkelighed.
I netværket af venner og allierede findes der akademikere og forskere fra mange forskellige
områder, forretningsfolk, coacher, designers, filosoffer, forfattere, programmører,
mødeledere, yoga- og meditationsinstruktører, journalister, læger, lærere, politikere, rige og
etablerede filantroper, NGO-ledere, og mange generelt begavede og dannede personer, ofte
med interesse for samfundet og bæredygtighed. De fleste bor tæt på os, men netværket
udstrækker sig til hele Sverige, Skandinavien, USA, Tyskland, Schweiz og New Zealand. Vi
holder kontakt med mange personer på en venskabelig måde, uden at nødvendigvis have
specifikke grunde til kontakten i hvert øjeblik. Hvad alle har til fælles er at de er venlige,
kompetente mennesker som gerne vil skabe en bedre verden. Vi bruger disse kontakter,
inspirerer dem til at følge deres visioner, støtter dem på de måder vi kan, og sætter dem i
kontakt med hinanden – i forhold til konkrete projekter: En tænketank,
selvudviklingsworkshops, et progressivt IT-firma, et politisk projekt, forskning, politiske
dialoger, bogskriveri, med videre. I alle disse sammenhænge kan personer også fortælle om
sine egne personlige udfordringer og udvikling.
I f.eks. IT-firmaet har vi fået personer til partners, som kan tjene mange flere penge på det
ordinere arbejdsmarked, men i stedet bruger deres tid på at udvikle demokratiske
softwareredskaber og en ny progressiv arbejdskultur. I vores projekt Initiativ Samutveckling
har vi fået konsulenter, der professionelt ellers tager tusindvis af kroner i timen for sine
tjenester, men som gratis bruger tid på at forbedre samtaleklimaet i samfundet. Vi har fået
mange flere idéer og kendskab til forskellige områder og dele af samfundet gennem vores
venner, og de har muliggjort at vi kan deltage i områder hvor vi ellers ikke kunne være med.
Selv føler vi os ikke begrænsede af vores positioner på arbejdsmarkedet og vores formelle
titler og jobs (historiker og sociolog).”
Hvad som kendetegner mange af disse relationer er at der ikke findes nogen skarp opdeling
mellem professionelle, venskabsmæssige og medborgerlige bånd. Ved at nogenlunde
samme ideologi og mål for samfundet deles, og relationerne kendetegnes af dybe venskabelige
12
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
bånd, bliver det muligt for professionelle relationer af høj kvalitet at opstå. Politisk
engagement og deltagerskab, professionelt og indkomstbaseret entreprenørskab, og loyale og
solidariske venskabsrelationer trives side om side og forstærker hinanden.
At udkonkurrere kapitalismen
Det drejer sig om socialt kapital. Et andet udtryk, der omtrent fanger logikken i den kreative
økonomi, er venskabets økonomi. Det er rigdommen af venskaber (det sociale kapital) der
muliggør den politiske, sociale og økonomiske aktivisme. Relationerne er afgørende, ligesom
informationsteknologien. Og fremfor alt er idéerne, vores stadigt rigere samfundsanalyse,
afgørende. Disse er konkrete relationer og netværk, og derfor af en anden karakter end
socialismens mere abstrakte idé om solidaritet med samfundet. Solidariteten vokser, ligesom
evnen til at agere i verden, gennem relationerne.
Disse dynamikker kan konkurrere med kapitalismen eftersom vores tid og opmærksomhed i
større udstrækning rettes mod samfundsforbedrende aktiviteter og bevidst skaber værdi på
måder som ”bypasser” mange af de aktiviteter som ellers er styret af kapitalens logik. Den
traditionelle kapitalisme bruger meget tid og kraft på at skabe rammer for administration og
bureaukrati, kontrollere medarbejdere, og holde upersonlige og ofte vældigt uudviklende
professionelle møder. I den kapitalistiske økonomi stræber de fleste aktører efter at maximere
profitten. I takt med at medarbejderne kræver mere i løn, bliver virksomhederne nødsaget til at
øge profitten gennem at presse frem yderligere produktionsstigninger fra medarbejderne,
hvilket leder til yderligere krav om højere løn fra medarbejderne, i en uendelighed.
Incitamentsstrukturen i det kapitalistiske system kredser omkring kapitalen, højere lønninger
og chefers bonusser er ejernes instrumentet til at øge deres eget overskud. I den kreative
økonomi er spillereglerne imidlertid anderledes, pengene er blot et middel til at få ting og sager
til at fungere rent praktisk og målet er selve udførelsen af arbejde som føles meningsfuldt og
selvudviklende.
Den kreative økonomi kan faktisk ”stjæle” dele af den dygtigste arbejdskraft, da disse ofte ser
lønnen som sekundær, gennem at tilbyde mere meningsfuldt arbejde, større autonomi,
autenticitet og personlig udvikling – ofte til lavere løn for at klare konkurrencen. Yderligere er
det svært for de traditionelle virksomheder f.eks. at imødegå abstrakte problemer som ”at unge
ikke klarer skolen”, at ”mennesker er stressede og deprimerede”, eller at ”skabe bæredygtige
landbrug”, eftersom dette ikke kan oversættes i enkel profit. Her er de kreative virksomheder i
front til at erobre store andele af samfundets økonomi.
Når mennesker vælger at bruge deres tid på aktiviteter som leder til samfundsnytte, selvom de
kunne bruge den på blot at tjene penge, har vi brudt kapitalens jernlov. Kapitalens logik kan
siges at være brudt når:
13
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
1. Vi ikke længere bruger det meste af vores tid og opmærksomhed, samt selvidentitet,
på at være producenter og konsumenter på et marked ifølge visse regler og logikker
om egennytte.
2. Hensynet til samfundsnytten, vores relationer og den personlige udvikling tager over,
og det kulturelle og sociale kapital vinder over pengekapitalen.
På denne måde kan man sige at den kreative økonomi udkonkurrer kapitalismen på dets
egne premisser. Når personer vælger at arbejde sammen med hinanden pga. etiske,
venskabsmæssige og formålsbaserede grunde, bliver kapitalismens logik mindre vigtig.
Grunden til at den kreative økonomi kan udkonkurrere kapitalismen er med andre ord at den
er mere effektiv. Det er ikke (kun) for at være ”søde og rare” vi gør det, men fordi vi har en
bedre analyse og dermed en mere kraftfuld økonomisk logik og dynamik til rådighed. Vi
behøver ikke spørge nogen om lov, ikke henvise til pligt og samvittighed. Vi behøver bare gøre
det fordi vi simpelthen kan og har lyst. Dets overlegenhed viser sig også i højere væksttal, hvor
væksten er mere bæredygtig og transnationalt nyttig end industrisamfundets kapitalistiske
vækst (og den socialistiske tilsvarende vækst).
Kapitalismen skal og kan ikke udkonkurreres af etiske skel alene, men af systemer og
sammenhænge som er mere effektive til at tilfredsstille vores egne og andres menneskelige
behov.
I en kreativ økonomi er den grundlæggende mekanisme at man udkonkurrerer kapitalistiske
virksomheder gennem fire konkurrencefordele:
1. Mere innovationskraft,
2. og en mere kreativ tilgang til arbejdet.
3. Dette mindsker afhængigheden af incitamentsstrukturer som løn og bureaukratisk
magt,
4. og retter opmærksomheden mod virkelige samfundsproblemer, hvilket skaber mere
effektive, resiliente og holdbare markedsrelationer, virksomheder og jobs.
Sådanne strukturer bør selvfølgelig anvende mere tid og resurser på at opretholde gode
relationer, samt på at forstå samfundet, end i den kapitalistiske, men i længden kan det betale
sig hvis vi ser til almennytten.
Det bør til sidst understreges at den kreative økonomi fungerer på et marked der er friere end
det kapitalistiske. Det er fordi mennesker kan agere friere og mere autentisk, fordi deres
entreprenørskab i mindre grad styres av kapitalen, og fordi de får nemmere ved at rette sin
opmærksomhed mod relevante samfundsproblemer.
Perspektiv 4: Lykkens økonomi
I forlængelse af den kreative økonomi findes, når vi retter blikket indad mod
menneskets oplevelser og følelser, det vi kalder for lykkens økonomi.
14
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
Her vil vi gerne understrege en grundlæggende forskel i hvordan vi bruger ordet ”økonomi”.
Den kreative økonomi er en konkret foreteelse ude i samfundet, en særlig struktur, som
landbrugsøkonomi, gaveøkonomi, industrisamfundet, eller bare et lands konkret eksisterende
økonomi. Når vi taler om lykkens økonomi mener vi en særlig form for økonomisk
videnskab. Det er en måde at måle økonomiens resultater på.
Den kreative økonomi er en model for hvordan økonomien fungerer. Lykkens økonomi,
derimod, måler og formålsbestemmer vores økonomiske aktiviteter og resultater. Lykkens
økonomi er et værktøj til at beskrive hvad økonomien gør og hvad den bør gøre.
Vi vil også betone hvad lykkens økonomi ikke er.

Betyder ”lykkens økonomi” at alle simpelthen er glade på grund af nogle utopiske visioner om
økonomien?
o NEJ. Det er en videnskab med formålet at måle de reelle konsekvenser af
vores økonomiske aktiviteter og prioriteringer!

Betyder ”lykkens økonomi” at kun glade følelser er velkomne og at alle negative følelser, som sorg,
vrede, træthed og tvivl, hysterisk og manipulativt skal undertrykkes?
o NEJ. Det drejer sig om på videnskabelig grund at undersøge hvad der giver
mennesker et rigt liv. Psykologien har siden lang tid etableret at et rigt liv
inkluderer produktive udtryk for sorg, tvivl, anstrengelse med videre.
o Derimod kan der argumenteres for at alvorlige psykiske sygdomme,
langvarige depressioner, selvhad og overdreven skam og angst, er ting vi på
lykkeøkonomiske grunde bør forebygge.
o Der kan også argumenteres for at menneskers gode helbred, selvværd, følelse
af mening og tilfredshed med livet er ting vi på gode lykkeøkonomiske
grunde bør optimere – når muligheden findes.
”Happiness economics” er et etableret område indenfor forskningen, hvor forskellige
definitioner af begrebet bruges. Vores definition er:
”Lykkens økonomi er kunsten at husholde med vores tid og opmærksomhed på en måde,
som maksimerer lykken og minimerer lidelsen, på bæredygtige måder, socialt såvel som
miljømæssigt.”
Økonomien kan indrettes på en sådan måde at den producerer mere eller mindre menneskelig
lykke og lidelse, for de samme resurser. Lykkens økonomi drejer sig om at husholde med
noget: Vores tid og opmærksomhed. Den måler forholdet mellem prioriteringer af tid og
opmærksomhed, og resultaterne af disse: Hvor godt mennesker (og dyr) trives. Her kan positiv
psykologi og lykkeforskning vise os vejen. Andre afgørende akademiske felter er ”happiness
economics”,
behavioristisk
psykologi,
socialpsykologi,
emotionssociologi
og
udviklingspsykologi.
Eksempler på lykkeøkonomiske positive udviklinger er: Kortere arbejdstid, støtte til gode
relationer, kortere pendlertid, mindre reklame, engagement og meningsfuldhed (også i forhold
15
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
til mindsket arbejdstid, mindsket ensomhed), oplevet grundtryghed, selvværd (skolen, positiv
personlig udvikling), dyrevelfærd, helbred og kost.
Disse midler for at optimere lykken kan stilles op mod mere traditionelle, industrielle mål som
BNP. BNP er et mål på det vi her kalder for den materielle økonomi. Den materielle
økonomi er selvfølgelig nødvendig. Den ophører ikke med at eksistere bare fordi vi bliver
bedre til at måle, diskutere og prioritere lykkens økonomi. Men dét der er pointen her er at
lykkens økonomi måler noget der i menneskelig mening er mere væsentligt. Derfor er lykkens
økonomi, selv om den er immateriel, egentlig mere grundlæggende og konkret end den
materielle økonomi. Dette fordi den er bedre til at måle det som virkelig betyder noget
for et godt og lykkeligt liv.
Det er i dag kendt at BNP har en stærk korrelation med lykke (rige lande har generelt højere
niveauer af lykke end fattige), men samtidigt at den har en kraftigt aftagende marginalnytte. Et
godt eksempel på aftagende marginalnytte er sammenligningen mellem Danmark og Norge,
hvor Norge er langt rigere, men har omtrent samme lykkeniveau som Danmark. Imidlertid
findes der ikke nogle logiske eller videnskabelige grunde til at tro, at Danmark har opnået den
ultimative menneskelige lykke, eller den mindst mulige niveau af lidelse hos befolkningen.
Enkle lykkeøkonomiske ræsonnementer
Lad os give nogle enklere eksempler på hvordan lykkeøkonomiske ræsonnementer kan se ud:

Vi har en million kroner. For dem kan vi som samfund producere en Ferrari – eller
skabe et udviklende sammenhæng for børns fritidsinteresser.

Vi har ti arbejdsløse menneskers fulde opmærksomhed i et års tid. Vi kan rette den
mod arbejdsformidlingens computerskærme, papirarbejde, tester, aktiveringsforløb og
informationsmøder – eller mod frivilligarbejde for at hjælpe de hjemløse.

Vi har en entreprenør. Hun kan rette sin opmærksomhed mod bureaukratisk
papirarbejde – eller mod at tænke på hvordan virksomheden kan udvikles.

Vi har 100 000 menneskers opmærksomhed når de går gennem byens gader.
Opmærksomheden kan rettes mod reklamer (billeder på smukke, retoucherede
kvinder) som stimulerer en ikke bæredygtig konsumtion gennem at skabe begær og
tvivl på eget selvværd – eller mod stimulerende kunst og kultur.
Valgene er i disse eksempler åbenlyse. Men i virkeligheden er lykkeøkonomiske prioriteringer
meget komplekse og svære. Vi bør som samfund og demokratisk fælleskab udvikle en mere
kritisk og fintfølende evne til at ræsonnere lykkeøkonomisk i mange sammenhænge for at
kunne træffe gode beslutninger og prioritere rigtigt. Bemærk at det ikke kun er staten og det
offentlige der bestemmer. Også private virksomheder og de private konsumenter bør udvikle
bedre evner til at agere på en lykkeøkonomisk rationel måde. Derfor er kulturen og den
kulturelle udvikling en vigtig del af den lykkeøkonomiske udvikling.
Altså: Lykkeøkonomisk vækst er når medborgeres private og samfundsmæssige prioriteringer
giver bedre resultater.
16
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
Avancerede lykkeøkonomiske ræsonnementer
Lad os gå videre til nogle lidt mere avancerede eksempler:
1) Det ville være en meget stor lykkeøkonomisk gevinst hvis flere mennesker trivedes på
arbejdet. Forskning viser at en stor majoritet af alle lønarbejdere gerne ville slippe for sit
arbejde hvis det var økonomisk muligt.7 Dette viser altså at det der giver plus i den materielle
økonomi faktisk kan være et tab for lykkens økonomi. Derfor kan ting som kortere arbejdstid,
øget grundtryghed og at mennesker skifter arbejde eller tør sige op være ting som bidrager til
at optimere lykkens økonomi, også selvom de mindsker den materielle økonomi. At
mennesker arbejder af lyst er også afgørende for at de skal kunne være kreative og innovative,
og derfor er en rigere lykkens økonomi noget der fremmer den kreative økonomis
mekanismer.
2) Et andet eksempel er gratisvarer og ikke-markedsmæssige former for distribution som open
source software. Disse konkurrerer selvfølgelig med den materielle vækst og BNP, men kan
mange gange faktisk bedre tilfredsstille de behov som markedet alligevel har til formål at
tilgodese. Her skabes distributionskanaler som i virkeligheden kræver meget mindre
administration og derfor bruger menneskers tid og opmærksomhed på en mere fornuftig
måde.
3) En tredje ”kalkule” er den som vi lidt humoristisk kalder for ”ulideligheden økonomi”, det
at simpelthen stille spørgsmålet: Hvor store er omkostningerne for at mennesker ikke har
kapaciteten til at kunne lide hinanden, eller omvendt, for at vi faktisk er ulidelige? Rent konkret
er det ofte menneskers ulidelighed der forårsager at vi behøver betale mennesker for ”socialt
arbejde”, dvs. tage hånd om hinanden, at pleje dem hvis selskab andre mennesker ikke vil
prioritere. En stor gevinst ved at gøre mennesker lykkeligere og mere socialt velfungerende er
at mere arbejde da kan overføres til proaktive, langsigtede aktiviteter, i stedet for reaktive
aktiviteter (domstole, staf, pleje af stress-sygdomme, psykiatri, socialt arbejde). De proaktive
aktiviteter er ikke bare effektivere, men også oftere sjovere og mindre slidsomme: At fokusere
på coaching, lærende, udvikling med videre.
Det er vores ulidelighed der gør at vi vælger at bo relativt ensomme, i egne store boliger, at vi
ikke kan finde ud af at dele vores ejendomme, biler, og andet. Hvis vi var lettere at omgås
med, mere ”søde og rare”, ville også deleøkonomien blive større. Gevinsten af at mennesker
simpelthen bliver ”flinkere”, til at stole på, og mere socialt velfungerende er med andre ord
meget, meget stor – f.eks. kunne vi spare mange penge på at bo tættere på hinanden, og dele
ting med hinanden. Det er også kendt at lykkelige mennesker der har overskud, god selvindsigt
og emotionel intelligens, er nemmere at vare sammen med, og at dette påvirker alle dele af
samfundet gennem at samarbejdet forbedres og konflikter bliver mindre frekvente.
Se en populær undersøgelse på: http://fox6now.com/2014/07/22/poll-youve-won-the-lottery-doyou-keep-working-or-quit-your-job/
7
17
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
Vi nærmer os her en grundlæggende mekanisme som kan siges være afgørende for væksten i
lykkens økonomi. Den kan summeres i denne model:
Bedre kendskab till
lykkens økonomi
Forbedrede
relationer og mere
autenticitet
Lykkeligere
mennesker
Bedre prioritering
af menneskers tid
Bedre samfundsmæssige resultater
Lykkens økonomi er altså et bredere begreb end ”arbejdets rationalitet”. Arbejdets rationalitet
ser kun til de sociale effekter af vores udførte arbejde. Lykkens økonomi ser på hele samfundet
og livets alle sfærer. Her bliver vi kapable at stille spørgsmål som: Hvor meget svinekød kan vi
prioritere væk, for at få lov til at sove længere om morgenen? Hvad er det for værdi, som
skabes af at der findes gode forudsætninger for børn at skabe venskaber tidligt i livet? Hvad er
værdien af, at mennesker bliver bedre til at opleve de producerede goder og dele dem med
hinanden?
Et spørgsmål vi ofte får er: Hvordan får vi råd til denne ”lykkens økonomi”? Men spørgsmålet viser
at man ikke har forstået hvad lykkens økonomi egentlig er. Pointen er netop at lykkens
økonomi finder veje udenom den materielle økonomis tænkning, sådan at man skaber et
meget mere effektivt samfund. Det gør den fordi den muliggør prioriteringer og overvejelser
som vores traditionelle økonomiske tænkning ikke inkluderer.
Lykkens økonomi er meget mere konkret og reel end den klassiske, ”materielle” økonomi.
Den måler og prioriterer noget som er mere virkeligt: menneskers liv.
18
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
Perspektiv 5: Vækstkritikken
Det siger sig selv at den materielle vækst ikke kan fortsætte ud i det uendelige på en
planet med endelige resurser. Problemet er at vi i dag måler økonomisk vækst i
materielle termer og ikke tager højde for de sociale og miljømæssige konsekvenser.
Der efterstræbes vækst, ironisk nok ikke fordi vores økonomi er for lille, men fordi folk mister
deres jobs uden vækst. Eftersom teknologien i stigende grad bortrationaliserer stadig flere jobs
bliver vi nødt til at opfinde nye tjenesteydelser og produkter, og dertilhørende nye jobs i en
uendelighed. Dette er hverken socialt eller miljømæssigt bæredygtigt i det lange løb.
Som vi har været inde på er den manglende vækst vi oplever i dag ikke primært et økonomisk,
men derimod et socialt problem.
Men vækst behøver ikke nødvendigvis at måles i de nuværende termer. Vi bør gå fra et fokus
på kvantitativ vækst til kvalitativ vækst. Schumacher taler om den subjektive side af
økonomien.8 Vi kan ikke kun se på hvad der produceres, men også på hvordan menneskers
relation til verden udvikles. Det vi bør måle er graden af, og undersøge hvordan samfundet når
højere stadier af forbedrede relationer og øget subjektiv velvære.
Her spiller kulturen en afgørende rolle. Man kan ikke forvente at et land hvor mennesker er
fattige og uuddannede skal udvikles i en postmaterialistisk og mere rationel retning. Imidlertid
kan opinionen i et land hvor mere postmaterialistiske værdier vinder frem nemmere
mobiliseres til en mere vækstkritisk politik. Her er de skandinaviske lande i en særligt god
position.9
En kritik af vores økonomiske fokus på hvad der kan måles i penge og abstrakte vækstkriterier
kan lede til en mere konkret forståelse af økonomien, såsom vi har diskuteret under både
lykkens økonomi og arbejdets rationalitet.
Vækstkritikken drejer sig altså ikke om at være ”imod” vækst, men derimod om at kultivere et
kritisk forhold til vækstens indhold og reelle konsekvenser.
8
9
http://en.wikipedia.org/wiki/A_Guide_for_the_Perplexed#Four_fields_of_knowledge
http://www.worldvaluessurvey.org/WVSContents.jsp
19
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
Perspektiv 6: Det mangedimensionelle
klassesamfund
Vores klasseanalyse baseres på syv sociale klasser, set ud fra fire indbyrdes afhængige
dimensioner af lighed. Denne klasseanalyse udgør et væsentligt brud med
industrisamfundets klasseforståelse. Vi efterstræber en klasseanalyse der er bedre
tilpasset dagens samfund, økonomi og menneskeskæbner. En sådan klasseanalyse
inkluderer, men overskrider, økonomisk udligning, og bevæger sig i retning af dybere
social lighed og fællesskab.
Syv klasser, den nye klasseanalyse
I industrisamfundet fandtes der tre klasser som både politikken og samfundsvidenskaben
baseredes på: Arbejderklassen, middelklassen og overklassen. I dagens samfund er en sådan
opdeling alt for grov. Mange af os har svært ved at afgøre vores klasserelaterede tilhørsforhold.
Inden for samme familie kan personer have helt forskellige niveauer af uddannelse,
kontaktnetværk, indkomster og social sårbarhed. Markedets usikkerhed, høj arbejdsløshed,
social mobilitet op og ned på klasseskalaen, den lange studieperiode i mange menneskers liv,
og det senmoderne livs tvetydighed, gør det stadig mere vanskeligt at inddele mennesker i
klasser og afgøre deres individuelle eller kollektive interesser. Enhver klasseanalyse bør også
forholde sig til køn og etnicitet, noget som vi dog kun i korthed berører her.
Vi foreslår følgende forenklede skala bestående af syv klasser som vi kort ønsker at definere og
forklare vores forhold til:
1) Kapitalejere og høje chefer: Denne klasse kaldes også nogen gange for den ”øverste
procent”.
2) Øvre middelklasse: Chefer, succesfulde entreprenører, ledende forskere,
højtaflønnede ingeniører, ledende politikere, overlæger med flere, kan alle henregnes
til den øvre middelklasse.
3) Den nye kreative klasse: Den nye kreative klasse udgør den del af samfundet som er
tættest knyttet til den symbolbaserede økonomi. Denne klasse udmærker sig ved at
dets medlemmer strækker sig over hele det socioøkonomiske spektrum, fra ludfattige
gøglere og aspirerende kunstnerbohemer, studerende som helliger sig frivilligt NGO
arbejde og sociale og miljømæssige projekter, deltidsansatte med små og store
projekter ved siden af, til den øvre middelklasses designere, skribenter, kulturarbejdere
og arkitekter osv. Det som forener den nye kreative klasse er bestræbelsen på at
gennem idéer, formgivning, viden og kunst udvikle samfundet og kulturen, samt et
fælles behov for bedre rammer og infrastruktur til understøttelse af deres aktiviteter.
Den nye kreative klasses interesser deles også af andre i de andre klasser (i særlig grad
prekariatet og de udstødte) eftersom dens aktiviteter kommer dem til gode i form af
øget samfundsudvikling, men også i og med at mange har kreative interesser og evner
som ikke tages vare på og dermed tvinger dem til at forsørge sig gennem almindeligt
lønarbejde.
20
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
4) Lavere middelklasse: Denne klasse er den overlegent største i dagens befolkning og
indbefatter en lang række erhvervsgrupper med middelstore indkomster, fra
kontorarbejdere til selvstændige håndværkere.
5) Arbejderklassen: Her indregnes ufaglærte og personer uden længerevarende
uddannelse som arbejder i enklere serviceerhverv, lavt aflønnede industrijobs,
plejepersonale, rengøringspersonale mfl. Til denne gruppe indregnes også store dele af
arbejdskraften fra f.eks. Østeuropa.
6) Prekariatet: Den hurtigst voksende klasse i Danmark i dag er prekariatet. Den
kendetegnes af at menneskers sociale situation på forskellige måder er prekær, dvs. at
man befinder sig i ”en usikker position”. Man har for øjeblikket mad og tag over
hovedet, men har alligevel grund til at være urolig for sin livssituation og fremtid.
Mange i prekariatet har det til fælles med den nye kreative klasse at de pendler mellem
en usikker plads på samfundets bund og deltagelse i den kreative økonomi. Det gælder
i høj grad mange kunstnere og personer med kreative uddannelser som ikke finder
jobs der modsvarer deres evner.
7) De udstødte: Under prekariatet findes den voksende gruppe mennesker som lever i
allerstørst udsathed, hvor tag over hovedet og mad ikke er nogle selvfølgeligheder.
Her er personer med misbrug, psykisk sygdom og indvandrede grupper som f.eks.
romaer at finde.
Det nye klasse-repræsentantskab:
Prekariatet og den nye kreative klasse
Prekariatet har mange interesser der ikke blevet hørt og som er til ulempe for hele samfundet:
Hverdagslig ydmygelse, dehumaniserende bureaukratiske systemer og arbejdsgivere med ofte
urimelige krav og udnyttelse. Prekariatets interesser er at få tryghed og større mulighed til at
deltage i samfundet. Men vejen dertil bør være præget af en velfungerende hverdag og en
værdig myndiggørelse. Her skulle basisydelse – og måske basisindkomst – være af stor
betydning.
Partier som Alternativet og den kreative økonomi bygger på den progressive kraft i den nye
kreative klasse, men uden behovet for lovprisninger på ”almindelige menneskers” bekostning.
Den kreative klasse bærer mange af frøene til løsninger for et bæredygtigt samfund, socialt,
miljømæssigt og økonomisk. Deres arbejde beriger kulturen på måder som fører frem til flere
kritisktænkende medborgere med mere postmaterielle værdier. Derfor bør den nye kreative
klasses interesser forsvares for hele samfundets skyld, hvilket indebærer at mødesteder og
plads til kreativt iværksætteri bør støttes i både det offentlige, erhvervslivet og civilsamfundet.
Den nye kreative klasse er afgørende for etableringen af den kreative økonomi, for kritikken af
arbejdets rationalitet og omstillingen til et bæredygtigt samfund.
Begge disse klasser er voksende grupper og de repræsenteres ikke på en tilfredsstillende måde
af industrisamfundets partier. De to nye klasser burde være ethvert alternativt og progressivt
partis klassemæssige udgangspunkt. Dette betyder derimod ikke at man ikke skal arbejde for
21
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
alle klassers interesser. Disse sammenfalder dog i det lange løb med den nye kreative klasses og
prekariatets, eftersom at det er her de nye løsninger på samfundets store problemer er at finde.
Lighedens fire dimensioner
Klassespørgsmål og ligestilling bør ikke kun tilnærmes på grundlag af en materiel eller
økonomisk forståelse. Andre faktorer spiller også ind. En person der har færre penge end en
anden kan stadig have en klassemæssig bedre position gennem sociale kontakter, kulturelle
resurser, status og personlige evner. Etnicitet, køn, seksualitet, alder og handicap samvirker
også med klasse. Selv sundhed er et vigtigt klassemæssigt aspekt. Vi foreslår at
klasseopdelingen bør læses gennem fire dimensioner af ligestilling som præsenteres her:

Den sociale ligestilling: Ude i hverdagen bliver vi mennesker meget forskelligt
behandlet. Nogle af os bliver mødt med åbne arme, budt på middag og lyttet til
omkring livets små og store spørgsmål. Nogle af os har let ved at få venner og
partnere, og respekteres og anerkendes for hvem vi er. Man bliver efterspurgt til jobs
og sociale sammenhænge. Man involveres i samfundslivet på mange forskellige måder.
Men for mange af os er livet meget anderledes. Mange opfatter sig selv som
utilstrækkelige, "ikke som de andre", at man ikke helt passer ind, eller at man er lidt
mindre værd. Hverdagens spil gør mange mennesker til tabere på forskellige subtile og
svært overskuelige måder. Social ulighed handler om at menneskers personlige
værdighed på forskellige måder undergraves i hverdagen, og bliver tvunget til at spille
med i et spil, hvor man underordnes mod sin vilje. Den sociale ulighed er
klassesamfundets uretfærdigheds mest grundlæggende og yderste konsekvens.

Den økonomiske ligestilling: Selvom vi i Danmark i dag har relativt lidt sult og reel
økonomisk nød har uligheden unægtelig stadig en økonomisk dimension. Svag
økonomi udelukker store grupper i samfundet fra forskellige former for forbrug og
deltagelse i samfundet hvilket øger den sociale ulighed. Økonomisk ulighed fører til at
flere mennesker er utilfredse med livet eftersom man sammenligner sig med andre.
Økonomisk ulighed fordrejer fordelingen af vores fælles arbejdsindsats eftersom rige
mennesker køber andres tjenester til at f.eks. vedligeholde båden eller at rengøre
huset, mens andre og mere grundlæggende fælles behov ikke får den samme tid og
opmærksomhed.

Den fysiologiske ligestilling: Det bliver stadig mere kendt i forskningen at ulighed
former folks kroppe, helt ned til nervesystemet og biokemiens niveau.
Klassesamfundet har uundgåeligt en fysisk og fysiologisk dimension. Det gælder
åbenlyse ting som tandpleje og adgang til god lægehjælp. Men hjerneforskningen
afslører også at udelukkelse straffer os ligeså hårdt som fysisk vold og kan føre til
langvarige betændelser, vedvarende niveauer af stress og en hurtigere ældning af
DNA. Psykologisk forskning viser at udstødelse og underordning fører til mindre
medmenneskelig tillid, antisocial adfærd og hævnbegær. Det resulterer også i større
behov for trøst og dermed højere indtag af alkohol, tobak og sukker. Mennesker med
mindre fordelagtigt udseende diskrimineres endda på utallige måder, selv i
retssystemet.
22
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik

Den økologiske ligestilling: Til sidst bør ulighedens økologiske dimension
fremhæves. Vi har i forskellig grad adgang til sund, ikke-giftig mad, ren luft, smuk
natur osv. Nogle af os er mere alvorligt ramt af miljøforringelser, f.eks. gennem at
hjemmiljøet, luften eller drikkevandet påvirkes. Gennem arbejdet får nogle af os flere
giftstoffer og kemikalier i os med ukendte virkninger. De som er rigere og mere
mobile kan lettere fravælge miljøproblemerne i deres egen og familiens liv. Andre
havner i belastede kvarterer og forurenede bymiljøer.
Arbejdet for et mere lige samfund bør strække sig over hele klasseskalaen set gennem alle fire
af disse dimensioner. Økonomisk udligning er nødvendig, men i sig selv utilstrækkelig. Vi bør
efterstræbe en omfattende udvikling af hverdagens spil for at gøre det mildere, mere
gennemskueligt og retfærdigt.
En såret værdighed, betændte muskler, øget stressniveaue osv. kan ikke alene løses ved at hæve
pensionerne eller dagpengeperioden. Vi bør skabe betingelser for at ændre spillets regler og
udvikle hele det hav af nødtørstige, forfrosne og pressede menneskekroppe, og –psyken, der
udgør hele samfundet. Desuden bør alle disse menneskers livsmiljøer udvikles i en økologisk
bæredygtig retning, og betingelser bør skabes for velfungerende og retfærdige
medmenneskelige relationer.
–
Disse seks perspektiver kan afvejes mod hinanden, men de kan også styrke hinanden og skabe
ny rammer for forståelsen af økonomien som er både kritisk realistisk og idealistisk på samme
tid.
I det næste kapitel vil vi gerne præsentere nogle konkrete økonomiske forslag som tager
udgangspunkt i ovenstående perspektiver.
23
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
Konkrete planer:
Et nyt økonomisk system
Vi vil nu diskutere nogle konkrete forslag til et nyt økonomisk system der vil kræve ny
lovgivning i Danmark og andre lande. Det må igen understreges at vi mener at en
sådan udvikling ikke kun er realistisk, men at noget i denne retning faktisk er
nødvendigt for omstillingen til et bæredygtigt samfund. Husk vores første princip: No
game denial! Hver punkt for sig er måske ikke realiserbar lige i morgen, men disse
punkter må ses sammen som en helhed for at de skal give mening. De må også ses ud
fra den baggrund som de seks principper opstiller.
Først vil vi konkretisere noget om vejen til dette nye økonomiske system:

Langtidsprojekt, gradvis og dynamisk implementering. Det første at blive bevidst
om er at vi ikke taler om ét ”system” der skal ”indføres” ovenfra af smarte
bureaukrater ved ét tidspunkt. Vi taler om en langsigtet, dynamisk udvikling af hele
samfundet der kræver mange nye erfaringer, mange forsøg og gradvist bruger de nye
muligheder der opstår for at forandre samfundet.

Det handler ikke om ”spending” eller ”no spending”. Det mest relevante er at
finde måder til at rette vores fælles tid, opmærksomhed og resurser mod det der
virkelig er produktivt og giver bæredygtig vækst af høj kvalitet. Det er altså mindre
vigtigt at tage stilling til hvorvidt staten skal ”stimulere økonomien” og ”skabe jobs”,
og mere relevant at stille spørgsmål om hvordan økonomien kan stimuleres til at være
mere lykkeøkonomisk rationel og bæredygtig.

Transnationalt. Det er umuligt for Danmark alene at gennemføre det der kræves for
at det nye system skal fungere. Det er i stedet gennem at skabe bedre rammer for
transnationalt samarbejde som vi gradvist kan få systemet op og køre.
Og nu til selve de politiske forslag.
Forslag 1:
Et vækstbegreb, som udkonkurrerer BNP
Først og fremmest ønsker vi at nedsætte et ekspertudvalg der undersøger hvordan et nyt
vækstbegreb kan skrues sammen så det er med til at understøtte en seriøs bæredygtig
omstilling. Dette kræver en ændring i den måde vi tænker økonomi på, som er mere i
overensstemmelse med idéen om lykkens økonomi, så der ikke udelukkende måles i
traditionelle økonomiske termer, men også i forhold til sociale og miljømæssige aspekter.
Vi kan bl.a. måle på trivsel og livsglæde, men også på andre vigtige parametre såsom
beskæftigelsesgrad i og uden for det ordinære arbejdsmarked, økonomisk og social lighed,
fritid, fællesskabsfølelse, selvværd, opfyldelse af basale såvel som højere emotionelle behov,
stress og depression, samt deltagelse i demokratiet og samfundslivet. Disse er allesammen
elementer som bidrager til social retfærdighed og en meningsfuld tilværelse.
24
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
Det nye vækstbegreb skal som nævnt også måle graden af miljømæssig bæredygtighed i
samfundet. Dette kan f.eks. ske ved hjælp af allerede kendte metoder såsom ”det økologiske
fodaftryk”; en målemetode der udregner hvor stor en del af jordens ressourcer en person i et
givent land forbruger.
Det er vigtigt at vi udvikler et vækstbegreb som kan udkonkurrere det nuværende BNP mål.
Ellers risikerer vi at det bare bliver til BNP’s ”flinke lillebror”, men ikke anses som det rigtige,
virkeligt betydningsfulde og afgørende målingsinstrument. Derfor er det intet vi alene kan
udvikle, men et mål som bør udvikles af fagfolk fra mange forskellige akademiske discipliner,
internationalt, sådan at det kan blive et troværdigt og brugbart alternativ stater over hele
verden kan anvende sig af. Man skulle kunne tænke sig en international crowdsourcing med
anerkendte topfolk og andre indsatte personer fra mange forskellige lande i spidsen. Det bør
skabes rammer for et sådant projekt. Men dette hindrer ikke at vi allerede nu, som et første
skridt, begynder at eksperimentere med nye måder at måle samfundets økonomiske udvikling
på, komme med idéer og forslag, m.v. Det er dog vigtigt at betone at der her og nu ikke bør
kræves et komplet svar på alle tekniske spørgsmål for at vi skal kunne beskæftige os med
spørgsmålet.
Forslag 2: Nye juridiske firmaformer
Eftersom mange af de virksomheder som vokser frem i den kreative økonomi, og mange af
den fjerde sektors nye hybridorganisationer, fungerer anderledes end de traditionelle, er der
brug for nye former for ejerskab, sammenslutninger og beslutningsprocesser. Nye typer
virksomheder er f.eks. dem der kaldes for sociokratiske og holakratiske. Mange af disse har
ofte et formål som går udover det almindelige profitmotiv som de fleste juridiske
virksomhedsformer er indrettet efter. Disse bør gives støtte i ny lovgivning sådan at flere af
disse virksomheder kan registreres og deres regelsæt nemmere kan tages i brug.
Andre aspekter som behøver ny lovgivning og former for revision er deleøkonomien,
blandingsformer mellem kommerciel og deleøkonomi, samt køb, salg og leje over nettet.
Forslag 3: Basisindkomst
Uden afgørende forandringer i vores kultur og samfundssystem, skulle en pludselig indførsel af
basisindkomst kunne lede til en pacificering af mange mennesker, samt en masse andre
uforudsete problemer. Det skulle givetvis lede til større grundtryghed, men også depression og
fremmedgørelse hos visse. Basisindkomsten kan også uden de rette strukturer lede til at
kreative mennesker spilder deres kræfter på en masse ineffektive projekter som ikke rigtigt gør
nogen nytte, på bekostning af mere rentable projekter som er til så stor nytte at andre
mennesker rent faktisk er villige til at betale for deres talent. Et samfund med basisindkomst
behøver strukturer og institutioner som understøtter og er bedre til at tage vare på menneskers
kreativitet og indre iværksætterånd, en kultur som opmuntrer mennesker til at deltage i
samfundet, og et uddannelsessystem som bedre formår at motivere unge til at gå ud i verden
for at udfolde sig selv. Vi behøver altså en helt anden kultur end den vi har i dag.
25
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
Vores forslag er derfor at basisindkomsten indføres gradvist, f.eks. et beløb pr. måned som
hæves med cirka 400 kr. om året. På denne måde ville samfundet, uddannelsessystemet og
kulturen gradvist kunne tilpasse sig, samt imødegå uforudsete problemer og tage dem i
opløbet.
Fordelene med basisindkomst er:
1) For det første skulle det at befolkningen ikke tynges af bekymringer omkring basal
forsørgelse give dem en grundtryghed og en frihed som potentielt skulle være med til at
skabe en rigere personlig udvikling – under de rette forudsætninger.
2) Vi skulle spare en masse resurser på bureaukrati, dyre kontrolmekanismer som
bedømmelse af arbejdsevne, samt administration af en masse forskellige
overførselsindkomster og tåbelige tvangsaktiveringsforløb.
3) Mange menneskers kreativitet skulle få fuldt udløb uden evig bekymring om forsørgelse,
til fordel for både individ og samfund som hele.
Men alt dette kun under de rette omstændigheder. Så inden vi indfører fuld ubetinget
basisindkomst gælder det om at udvikle samfundets kultur og strukturer på en måde som
skaber bedre rammer for at udvinde det frie menneskes fulde potentiale. Gennem en gradvis
implementering af basisindkomst kunne vi langsomt tilpasse os den nye situation og undgå
negative overraskelser. Man skulle endda kunne stoppe stigningerne nogle år om beregninger
viste at en videre stigning ville skabe økonomiske problemer. Indførsel af fuld basisindkomst
skulle eventuelt være en proces som strakte sig over 30-40 år.
Indførelsen af basisindkomst har også store transnationale aspekter. F.eks. ville et beskedent
beløb som det lige går at klare sig på i Danmark modsvare en høj løn i et fattigt land.
Basisindkomsten bør ikke blive et incitament for danskere at flytte til fattige lande for at leve et
overklasseliv. Derfor er udviklingslandene et godt sted at begynde. Her har det vist sig at et
yderst lille beløb kan udgøre forskellen mellem om børnene går i skole eller ikke. Dette bør
have højere prioritet end at nogen i et rigt land som ikke arbejder skal have råd til en pizza –
eller flytte til et fattigt for at udnytte det relativt billige service udbud der. Rige lande som
Danmark bør derfor være et af de sidste lande hvor fuld basisindkomst indføres. Det er også
vigtigt at lignende programmer indføres i Danmarks nabolande for at undgå de ubalancer som
evt. skulle opstå når andre EU-borgere få krav på de danske ydelser uden at det samme er
tilfældet i deres egne lande, samt i forhold til beskatning og lignende.
Et godt sted at starte er gennem at gradvist erstatte alle overførelsesindkomster med en såkaldt
basisydelse, dvs. samme beløb til alle arbejdsløse, studerende og pensionister – uden modkrav.
Det ville mindske bureaukrati, uden at vi behøver give et større beløb til alle som alligevel har
et job og tjener de penge de har brug for. Dertil kan vi indføre en begyndende basisindkomst
til alle på et beskedent beløb, som så gradvist øges hvert år indtil det fuldt ud kan erstatte
basisydelsen.
26
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
Gennem denne gradvise implementering kan vi nå at udvikle den kreative økonomi, udvikle
entreprenørskabet, omstille uddannelsessystemet, få andre lande med, bidrage til
basisindkomst i meget fattigere lande, osv. Kulturen når dermed at udvikle sig væk fra
”arbejdssamfundet” og i en mere medborgerlig og retning.
Forslag 4: Omlægning af beskatning fra
arbejde til ressourcer og ejendom
En af de mest destruktive skatteformer er den på arbejde. Når vi diskuterer skat er det sjældent
momsen eller afgifter på alkohol og tobak som sætter sindene i kog. Det er skatten på
menneskers hårde slid på arbejdsmarkedet, hvor folk føler at noget bliver taget fra dem, som
giver ophav til protester. Det er også en skat som i værste fald kan modvirke initiativ og
virkekraft, fordi mennesker får følelsen af at det ikke kan betale sig og en masse tid skal bruges
på bogføring i forhold til skattevæsenet.
Samtidigt er det mere miljørigtigt at beskatte naturresurser, f.eks. gennem moms på fysiske
varer, eftersom vi derved kan mindske forbruget. Dertil er det mere retfærdigt at beskatte
ejendom eftersom de som er så privilegerede at allerede have erhvervet sig fast ejendom,
betaler til de som er i den underordnede position og ikke nyder dette privilegie. Samtidigt
skulle en beskatning af ejendom fremfor arbejde være mere effektivt eftersom det øger
incitamentet for udførelsen af arbejde fremfor spekulation i ejendom.
Hvis vi over en årrække arbejder for at fjerne skatten på arbejde kan vi både fjerne
indignationen over et højt skattetryk, samtidigt som vi frigør muligheden for arbejde som ellers
ikke skulle kunne betale sig. Sort arbejde skulle dermed ikke være et problem, eftersom alle kan
udføre tjenester for alle uden at spilde tid på bogføring. Ingen skulle føle sig skyldig over at
modtage 1000 kroner for at ordne naboens computer eller reparere vedkommendes bil. Et
godt eksempel på hvordan dette ville gestalte sig i praksis er f.eks. på elektronikområdet, en
stor miljøsynder. Når afgiften på køb af ny elektronik går op gennem resurseskat, samtidigt
som prisen på arbejde går ned, så kan det lige pludselig betale sig for nogen at reparere den
gamle computer eller mobil, i stedet for at købe ny. Dette kan altså skabe helt nye grønne
arbejdspladser hvor vi reparerer vores ting i stedet for at smide ud og købe nyt.
Vi foreslår derfor at vi gradvist øger afgiften på materielle resurser, forbrug, kapital, profit,
naturresurser, og ejendom, samt sænker skatten på arbejde, for at i det lange løb helt afskaffe
den. Da beholder vi de økonomiske incitamenter for entreprenørskab, undgår bureaukrati,
men modvirker urimelig kapital- og ejendomsakkumulering. Dette punkt kræver samarbejde
med andre lande, men nogle trin i denne retning kan Danmark godt tage af alene.
–
Den ultimative velfærdsstat, den ultimative markedsøkonomi
Et system med fuld ubetinget basisindkomst og ingen skat på arbejde er et system som
kombinerer den ultimative velfærd med den ultimative frihed og markedsøkonomi. Mennesker
27
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
får opbygget en grundtryghed, men bliver mindre kontrollerede af bureaukrati, kapitalens magt
og sine arbejdsgivere. Mange flere mennesker kan med større frihed arbejde af lyst og ud fra
medborgelige og sociale hensyn og dermed styrke den kreative økonomi.
Dette er ikke bare et økonomisk og miljømæssigt mere effektivt system, det er også etisk
overlegent. Den begrænsede plads til ejendom vi har på vores jord og alle naturens resurser
tilhører os alle. Bare fordi man har arvet et hus, eller er blevet født ovenpå store naturresurser
som f.eks. olie, betyder det ikke at man etisk set skulle have nogle særkrav på disse begrænsede
resurser fremfor andre. Derfor er det kun rimeligt at de som nyder jordens goder, også betaler
for deres privilegier og giver noget tilbage. Men arbejdet, vores eget udførte arbejde, det
tilhører principielt kun os selv, og ingen anden kan etisk set kræve at man arbejder gratis for
andre.
I dag er systemet helt omvendt. Dem som har adgang til ejendom, ofte pga. arv, betaler
mindre i skat end de som arbejder. Cirka halvdelen af vores arbejdstid i Danmark tilhører
staten, mens andre nyder nedarvede privilegier og ”beskatter” andre gennem f.eks. husleje.
Dette er ikke retfærdigt. Arbejdet tilhører den enkelte, jordens resurser tilhører os alle.
Den ultimative markedsøkonomi er en hvor menneskers flid og arbejde ikke beskattes og ikke
forstyrres af offentlig bureaukrati. Samtidig skulle en sådan markedsøkonomi styrkes af at alle
er relativt frie og ikke er bundne til at kæmpe bare for at holde sig i live, altså et samfund hvor
basisindkomsten sikrer at alle agerer ud fra frie incitamentsstrukturer og ikke er tvungne til at
blive eksploiteret af andre bare for at overleve. Basisindkomsten er altså garanten for den
ultimative velfærdsstat hvor alle, uanset livssituation, er sikret et minimum til livets ophold. I et
system med ubetinget basisindkomst er der ingen som falder gennem velfærdsstatens
sikkerhedsnet.
Vi er godt klar over at det bliver svært at omstille til et sådan system, og at det kommer til at
tage flere generationer. Men hvis vi bliver enige om selve retningen, så kan vi sammen løse alle
de åbenbare og uforudsete problemer omstillingen til et sådant system fører med sig. Der er
selvfølgelig også transnationale problemer at tage hensyn til; hæver vi momsen køber folk ind i
udlandet, er ejendom dyr i Danmark og arbejdet skattefrit, så kommer mennesker at flytte over
grænsen mens de arbejder her. Nogle skulle til og med flytte til fattige lande og leve som
konger på en dansk basisindkomst der. Derfor bør vi samarbejde med andre lande. EU skulle i
denne henseende være et godt instrument. Men visse skridt kan Danmark som sagt godt tage
alene.
Forslag 5: Ressourcebeskatning
Det danske afgiftssystem er i dag skruet noget tilfældigt sammen – i hvert fald hvis man ser det
gennem bæredygtighedsbriller. Punktafgifter er pålagt som følge af konkrete politiske aftaler –
ofte uden det brede sigte. Vi mener at der er behov for en gennemgribende og konsekvent
afgiftsreform der baserer sig på ønsket om en bæredygtig omstilling. I al sin enkelhed bør det
blive dyrere at vælge produkter og ydelser der belaster natur, miljø, sociale aspekter og trækker
28
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
meget på ressourcerne, og det bør blive billigere at vælge produkter og ydelser der bidrager til
den bæredygtige omstilling.
En egentlig ressourcebeskatning er en kompleks størrelse at skrue sammen. Men med dagens
data er det ikke en umulig opgave, og den kan gribes gradvist an. Der findes således
anerkendte institutioner, der estimerer verdens ressourcers knaphedshorisonter, og der er
masser af studier af belastningen på natur, miljø og sociale forhold ved minedrift og anden
ressourceudvinding. Disse data kan danne grundlag for en gradueret beskatning af ressourcer.
Sammenholdt med statistiske data for varebevægelserne i Danmark, samt studier af
materialesammensætning af varegrupper, kan man påbegynde en øget beskatning på de
ressourcer der giver anledning til størst belastning og knaphed. Samtidig kan man fjerne
beskatningen på de andele af materialerne der er sekundære, altså genanvendte fraktioner.
Derved vil den ændrede beskatning også fremme genanvendelse frem for forbrænding af
ressourcer.
En særlig vinkel er beskatning af kemikalier, som også kan baseres på objektive kriterier – især
klassificeringen, som er vedtaget i EU. Her kan man på samme måde indrette afgifterne efter
kemikaliets farlighed og persistens. I begge tilfælde skal afgiften pålægges selve produktet for at
undgå konkurrenceforvridning imellem danske og udenlandske virksomheder. En sådan
beskatning vil skabe en øget efterspørgsel i Danmark efter produkter og ydelser med lavere
bæredygtighedsbelastning, hvilket vil skabe et bæredygtigt erhvervsudviklingspotentiale.
For virksomheder vil den nemmeste måde at optimere i forhold til denne nye afgiftsstruktur
være at skifte fra salg til udlejning af produkter, f.eks. i abonnementsordninger med kunderne.
Derved kan virksomheden langt bedre styre materialernes flow i varekæden og får de udtjente
produkter og dermed sekundære materialer retur til brug i nye produkter. Også denne
businessmodel vil danske virksomheder således få et fortrin i forhold til.
Den største barriere i dagens Danmark i forhold til denne afgiftsomstilling er den store energi,
der ligger i Danmarks 27 affaldsforbrændingsanlæg. Her ligger enorme summer investeret i et
samarbejde imellem kommuner og store virksomheder, der bygger og driver
affaldsforbrændingsanlæg. Hvis Danmark skal gå foran i omstillingen til en cirkulær økonomi,
så skal disse anlæg udfases til et niveau, der svarer til ca. 10% af den nuværende kapacitet. Det
betyder, at målet er noget i retning af 3-7 mellemstore forbrændingsanlæg strategisk placeret
over hele landet.
Til gengæld bør der placeres en lang række bioforgasningsanlæg over hele landet, som
producerer biogas fra alt organisk affald fra såvel husholdninger som erhverv samt fra gylle og
andre landbrugsfraktioner. I takt med at kemikalieindsatsen fjerner flere og flere af de
problematiske stoffer fra hverdagen, vil forskellige slamfraktioner desuden kunne indgå i
almindelige bioforgasningsanlæg og blive en del af det jordforbedringsmiddel, det afgassede
slam udgør, og som bringer næringsstofferne tilbage fra byerne til landbruget.
Faste affaldsfraktioner kan i dag sorteres automatisk med langt bedre resultat end for bare 10
år siden, og derfor vil det som forbruger ikke blive det store sorterings-cirkus, som mange
29
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
modstandere ellers fremhæver. Ud over den sædvanlige frasortering af glas, aviser og farligt
affald, vil de mange borgere blot skulle tage springet at sortere organisk affald fra resten under
køkkenvasken – en opdeling mange kommuner allerede i dag benytter.
Forslag 6: Fjerde sektor eksperimentalzoner
Vi står som samfund med et behov for massiv nytænkning. Det er dog helt urealistisk at tro, at
man fra politisk side kan tænke sig frem til optimale løsninger på de komplekse udfordringer,
vi står overfor. Vi mener derfor, at vi må leve os vej ind i fremtidens bæredygtige løsninger
gennem modige og visionære eksperimenter.
Mange af de bedste bæredygtighedsinitiativer kommer i dag nedefra; fra græsrødder, sociale
entreprenører og innovative virksomheder – kort sagt aktørerne i den kreative økonomi. Vi
tror vi på, at de mest levedygtige løsninger vil komme fra folk, der er parate til at investere sig
selv og deres penge i at skabe bæredygtige virksomheder og entreprenante lokalsamfund.
Staten spiller selvfølgelig en vigtig rolle i forhold til den grundlæggende infrastruktur, men vi
tror især det er i samspillet mellem borgere, virksomheder og stat at banebrydende løsninger
vil vokse frem. Eksperimentalzonerne kan således ses som en form for entreprenante drivhuse
for en helt ny slags initiativer bredt kategoriseret som 4. sektor-virksomheder.
Der forventes at blive tale om tre forskellige kategorier af eksperimenter. Regionale
teknologiske eksperimenter, hvor nye bæredygtighedsløsninger udvikles og afprøves,
kommunale socialeksperimenter, hvor man f.eks. afprøver strategier for at mobilisere den
resurse de ledige udgør til brug for den store omstilling og lokale pionerprojekter i mindre
skala (op til ca. 1.000 personer), som i et geografisk afgrænset område afprøver mere radikale
løsninger, der rummer en kombination af økonomiske, sociale og teknologiske innovationer.
Man kan desuden forestille sig at initiativet til eksperimenterne vil komme staten i form af et
ønske om at afprøve forskellige bæredygtighedsstrategier i mindre målestok, eller fra
græsrødder som ønsker at afprøve deres egne idéers levedygtighed i praksis. Vi mener at begge
typer af initiativer har deres berettigelse, blot det kan sandsynliggøres, at de har
samfundsmæssig relevans.
De græsrodsdrevne eksperimenters store styrke er at medborgerne selv er parate til at investere
deres egen tid og penge i projekterne, hvilket sikrer ansvarlighed og entreprenørskab og
formentlig også større levedygtighed på lang sigt. I forsøget på at tænke ud af boksen bør det i
de mere pioneragtige projekter være muligt at eksperimentere med vidtgående ændringer
såsom implementering af lokale pengesystemer, nye interne beskatningsmodeller, nye
ejerskabsmodeller og nye regler for overførselsindkomster og håndtering af sociale problemer.
Eksperimenterne har til mål at frigøre engagement og kreativitet i befolkningen og vil
naturligvis kun blive realiseret efter en gennemsigtig demokratisk beslutningsproces. Bortset
fra direkte projektstøtte bør pionerprojekter være udgiftsneutrale for det omgivende samfund.
30
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
De skal endvidere designes så de har en fornuftig social balance og tjener et klart
samfundsmæssigt formål.
Forslag 7: Grøn statslig investeringsbank
Forskning har vist at den mest effektive måde at omstille til en grøn og klimavenlig økonomi
på ikke er at undgå de ”dårlige” investeringer, men snarere at aktivt og bevidst investere i
virksomheder som enten skaber tjenester og produkter der er vigtige for omstillingen, eller
også generelt tager et stort socialt og miljømæssigt ansvar.
Omstilling gennem finansielle midler kan groft set deles ind i fem kategorier:

At fravælge miljøødelæggende virksomheder når man investerer f.eks. i fonde.

At vælge miljøprogressive virksomheder.

At forsøge at påvirke virksomheder.

At donere profit til velgørenhed.

At integrere forskellige miljøaspekter i den information som
investeringsbeslutningerne hviler på.
De to mest hyppige strategier i dag er at fravælge ”sorte” virksomheder og at forsøge integrere
miljøaspekterne i investeringsbankens information til kunderne. Disse har imidlertid vist sig
være de mindst effektive måder at omstille til grøn vækst på.
De mest effektive strategier for en bæredygtig vækst er dem, der desværre bliver brugte knapt så
ofte, nemlig investeringer i grønne virksomheder og at donere profit til velgørenhed.
Derfor ville det være interessant, som skandinaviske forskere har foreslået, at skabe en fælles
opsparingsbank som aktivt og bevidst dirigerer resurserne til de mest langsigtede og
omstillingseffektive virksomheder gennem sine investeringer. Hvert år investerer vi mange
milliarder kroner gennem vores fælles opsparinger, pensioner, med videre. Disse kunne
overses af en statslig, grøn investeringsbank som skaber bedre forudsætninger for en omstilling
af hele økonomien.10
Forslag 8: Reformer for flere valutaer
I det lange løb vil vi åbne op for eksperimenter i at skabe et system med flere valutaer, noget
der kan gøres muligt med udviklingen af informationsteknologi eftersom vekslingen mellem
valutaer kan automatiseres. Dette skulle altså fragå den planøkonomi som i dag gælder på
valutaområder, hvor kun staten (formelt set) har ret til at trykke penge. I stedet vil vi skabe et
rigt økosystem af frit konkurrerende valutaer hvor mennesker kan bruge de valutaer de synes
giver bedst tryghed, stabilitet og fleksibilitet. Dette muliggør lokale valutaer, elektroniske
valutaer, valutaer knyttet til særlige sektorer, knyttet til forskellige varer, med videre.
10
http://www.gp.se/nyheter/debatt/1.2651568-gron-investeringsbank-nodvandig-for-klimatet
31
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
Forslag 9: Green-Lab
Fremtidens model for samarbejde mellem virksomheder, kommuner og stat skal hvile på nye
sociale samarbejdsaftaler og kontrakter. Et tilbud om bedre rammevilkår til gengæld for at
virksomheder påtager sig at skabe et bæredygtigt samfund. Eksempelvis ved at skabe jobs,
oprette praktikpladser, forske, investere i miljø og øge deres fokus på socialt ansvar.
Der er behov for forskning, oplysning og udvikling af idéer til, hvordan vi i Danmark skaber
bedre rammevilkår for bæredygtige iværksættere og virksomheder.
Nogle af de problemstillinger, der skal undersøges er:

Hvordan kan den offentlige sektor i højere grad samarbejde med små nystartede
virksomheder der konkurrerer på kvalitet og ikke kun på pris?

Hvordan kan den offentlige sektor skabe bedre vilkår for grønne iværksættere?

Hvordan kan staten inddrage små virksomheder og iværksættere som leverandører?
Green-Lab skal være en tværoffentlig udviklingsenhed, som involverer både borgere og
virksomheder i at skabe nye bæredygtige løsninger og projekter, der giver øget værdi for
samfundet.
Endvidere skal medarbejderne i den offentlige sektor kunne samles om at lave en ny type
virksomhed, der sikrer medarbejdernes ejerskab i de offentlige virksomheder indenfor en “not
for profit” ramme. Det kan eksempelvis være en selvejende institution og gælde for skoler,
plejehjem eller børnehaver såvel som for genbrugsstationer og andre offentligt ejede
virksomheder.
Derfor skal der udvikles nye virksomhedstyper og konstruktioner i stil med selvejende
institutioner, der tilgodeser ovenstående.
Green-Lab skal være en offentlig iværksætterzone, der skal inspirere til kreativitet, nytænkning
og samarbejde på tværs af ministerierne og i den offentlige sektor generelt.
Forslag 10: Mod en åben digital økonomi –
støtte til open source og ændring af copyright
Ved siden af det regulære marked og den informationsteknologiske revolution har et stort og
betydningsfuldt globalt hackercommunity og open source community vokset frem. Danmark
bør være et progressivt hjem for nogle af verdens bedste hackers, programmører og digitale
kunstnere, og tilbyde en rig arena, gode faciliteter og uddannelsesmuligheder for den digitale
kultur der er knyttet til disse bevægelser.
Open source kan betyde store besparelser for hele samfundet. Derfor bør open sourceprojekter af forskellige typer støttes med offentlige midler, og der bør findes flere og større
konkurrencer og priser at vinde for veludførte projekter.
32
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
En vigtig del af udviklingen mod et mere digitaliseret og demokratiseret samfund, er at skabe
en lovgivning som på en mere rimelig måde modsvarer informationsalderens forhold. Dette
indebærer bl.a. at copyright-tiden bør forkortes og at alternative rettighedsformer tilpasset den
nye digitale økonomi bør implementeres.
Forslag 11: Forskning i BINK-alderen
Eftersom vi indenfor de næste årtier står overfor flere store videnskabelige og økonomiske
revolutioner, bør Danmark aktivt og bevidst satse på at skabe et førende forskningscentrum
indenfor et eller flere af disse områder: Bioteknologi, nanoteknologi, artificiel intelligens (AI
og/eller robotteknik) og kognition. BINK-alderen (den bio-info-nano-kogno-teknologiske
revolution) handler om at disse forskellige områder forstærker hinanden og forvandler den
globale økonomi på uforudsete måder. At tidligt blive førende på disse områder kan fremdrive
meget entreprenørskab og bæredygtig vækst i lang tid fremover.11
Et eller flere af disse områder behøver ikke kun et stort, førende forskningscentrum med
tilhørende innovationshub. Der er også brug for en udvidelse af højkvalitative
universitetsuddannelser som er tilpassede BINK-alderens krav og muligheder. Det kan f.eks.
være et meget større centrum for nanoteknologi, robotteknik, eller en generel uddannelse
indenfor BINK-teknologierne.
Af alle punkter på denne liste er dette den mest afgørende i forhold til en fremgangsrig
økonomisk udvikling og vækst.
Med andre ord findes der visse områder, som vi har meget gode grunde for at beskrive som
centrale for den kommende økonomiske udvikling, og hvor vi i dag kan påvirke Danmarks
rolle indenfor den globale økonomi i dette århundrede. De resurser som bruges til at etablere
en forskning på høj niveau indenfor disse teknologiske spidsområder – og deres
tværvidenskabelige industrielle applikationer – bør ses som investeringer som kan blive en
stærk motor for den kreative økonomi. Dette kan skabe meget af den rigdom og mange af de
løsninger som sammen med viden indenfor miljø, kunst, kultur, samfundsanalyse og
entreprenørskab kan bære Danmark igennem omstillingen til et bæredygtigt og i dyb forstand
rigere Danmark.
Et sådant Danmark kan spille en meget mere aktiv rolle i den nødvendige omstilling af
verdensøkonomien bl.a. som forbillede for aktører som EU, USA og Kina.
11
Se Lene Andersens ”Globalt gearskift” (2014)
33
METAMODERNA
En Alternativ økonomisk politik
Afslutning: En ny helhed
Dette er selvfølgelig et kortfattet notat og diskuterer hverken principperne eller forslagen på en
uddybet måde. Men vi håber at det giver en overblik. Vi vil afslutningsvis give et lille overblik
over de områder vi har behandlet.
1. TEORI: Lykkens økonomi
2. PRAKSIS: Den kreative økonomi
Arbejdets
rationalitet
Den kreative
klasse
Vækstkritik
No game
denial!
3. PLAN: Nyt økonomisk system
Langsigtet, bæredygtigt
og transnationelt
Basisinkomst og ingen
skat på arbejde
Så hvordan hænger disse begreber egentlig sammen?

Tre af dem er vores teoretiske fundament – værktøjer for at beskrive og analysere
samfundet: Lykkens økonomi, arbejdets rationalitet og vækstkritikken.

Tre af dem er vores praksis i den konkrete økonomiske virkelighed: At bygge en ny
økonomisk motor gennem den reelt eksisterende kreative økonomi, at gå ud fra en
ny klasseanalyse hvor vi repræsenterer den kreative klasse og prekariatet, og knytte
disse til den kreative økonomi, samt at nægte game denial.

Det er denne økonomiske teori og praktik der muliggør vores langsigtede og
transnationale plan: At forsigtigt opbygge basisindkomst og gradvist fjerne skatten på
arbejde.
Set hver for sig kan de teoretiske rammer sagtens bruges. De bliver imidlertid kun rigtigt
effektive når de sammenkobles med en reel økonomisk-politisk praktik. Og set uden teori og
praktik er vores idéer om et nyt økonomisk system ikke realistiske. I takt med at både den
økonomiske teori og praktik udvikles bliver vores økonomiske system imidlertid ikke kun en
utopisk mulighed, men en logisk konsekvens.
34
(s)
METAMODERNA
Design: Sandra Westlund © 2015