1. No category

SPEJDER
BILLEDER
REPORTAGER
ADVENTISTSPEJDER.DK
GRØNSKOLLINGEN
st side 8
e
v
&
st
ø
r
u
st
Fælle
side 4
se
n
e
d
O
i
e
g
g
y
h
Spejder
lejr side 5
e
n
r
ø
b
å
p
liv
t
E
December 2014
Medlemsblad for Adventistspejderne i Danmark
4
Leder
Tekst: Dennis Møller ~ [email protected]
Glædelig Chanukka og god jul
Så er det jul, eller det er da i hvert fald blevet december
måned, og det vil sige at det ikke er længe til at det bliver juleferie, juleaften, julemad og julegaver. Kan livet da
blive bedre? Faktisk er der mange, der slet ikke fejrer jul.
De ved ikke engang, at vi giver hinanden gaver, synger
julesange og fejrer, at Jesus blev født. Det er jo sådan set
kun os her i den kristne verden, der gør det. Men I andre kulturer og lande hvor de ikke er kristne, der er den
24. december bare en helt almindelig dag. Tænk på det,
man står op og går i skole og på arbejde som om intet er
specielt. Nu tænker du måske, ej hvor kedeligt? Men hvis
jeg skal være helt ærlig, så syntes jeg, at det er en charmerende ting ved vores verden. At vi er så forskellige.
spejderblad.dk
Men de andre kulturer har ofte deres egen religiøse fest,
der minder lidt om julen. Tag for eksempel jøderne, de
fejrer noget der hedder Chanukka, og det som de fejrer,
er, at de smed grækerne ud i år 165 f.Kr. efter, de havde
haft besat Judæa i flere år og havde vanhelligt jødernes
tempel. Da grækerne var taget hjem, fandt jøderne i
templet, at den syvarmede lysestage, menorah’en, der
altid skulle være tændt som et tegn på jødernes evige
tro på Gud, var blevet slukket! Menorah’en måtte kun
brænde på jomfru-olivenolie. Man fandt en ”reserve-beholder“ af olivenolie frem, men dér var der akkurat kun
olie til at lade menorah’en brænde én dag. Og det ville
tage otte dage at skaffe mere olie. Man sendte et sendebud ud for at skaffe mere olie og satte så menorah’en
til at brænde på den reserverationen, man nu havde. Og
så skete det, som de kaldte et mirakel: Olien varede i 8
dage, dvs. længe nok til at skaffe mere olie. Dermed var
det ikke nødvendigt at lade menorah’en stå slukket igen.
Fordi at olien kunne brænde i otte dage uden at slukke,
så fejrer man Chanukka i otte dage, og i nogle familier
giver de hinanden gaver hver aften i
de otte dage. Chanukka ugen ligger
ca. samtidigt som vores jul. I år ligger
den fra den 16. dec-24. dec.
Så glædelig Chanukka og god jul,
Dennis
Grønskollingen er det officielle organ for Adventistspejderne i Danmark. Bladet udkommer
i 800 eksemplarer fire gange årligt. Artikler i Grønskollingen udtrykker ikke nødvendigvis
spejderkorpsets, redaktionens eller Syvende Dags Adventistkirkens officielle holdninger.
Forsiden
Foto: Jeannine fra Aalborg Trop,
på fællestur vest.
Taget af: Michael Jakobsen
Adventistspejderne i Danmark
Concordiavej 16
2850 Nærum
Korpschefer
Mads Kivikoski
[email protected] • 5136 0405
Ansvarshavende redaktør
Dennis Møller
Boholtevej 62 st.mf, 4600 Køge
[email protected] • 2492 2222
Driftsbestyrelsen
Dorte Thyregod Svendsen (formand)
Torben Rasmussen
Mich Hauvre
Christina Holm
Per Hogne Hansen
Thomas Rasmussen (Adventistkirkens rep.)
Flemming Nutzhorn (Supp.)
David Henriksen (Supp.)
Layout: Birgitte Bohsen
Korrektur: Mette Tofterup
Tryk
Strandbygaard Grafisk
Materiale
Vi modtager meget gerne materiale i form af digital tekst og billeder. Send det på redaktørens e-mailadresse. Redaktionen forbeholder sig ret til at beskære teksten efter behov.
Deadline for materiale til næste nummer er 2. januar
2
Grønskollingen
Tekst: Ann-Mari Eskildsen | Foto: stock.xhng
Andagt
Så er det Jul!!
Med julepynt og julekager og julegaver og juleslik og juletur!
Når det bliver jul, er der helligdage og det er godt.
Godt at der er dage, der er hellige.
Dage der er helliget til noget bestemt.
Til julehygge og julefrokost. Til juleferie og julelege.
Til at tænke over det der med julen, hvor Jesus bliver født i en stald.
Født som dig og mig, men med en helt speciel opgave.
Dage der er helliget til samværet mellem Gud og os.
De dage kalder vi sabbat.
Vi kunne også kalde dem en (jule) gave.
Det er helt specielt, at Gud giver os en dag til at være sammen med ham.
En dag til at være sammen med vores venner og familie, uden vi skal have travlt og nå en masse.
En dag uden skole og lektier. En dag uden pligter måske?
Mennesker har altid travlt, for travlt. Det ved Gud.
Så han gav os en ”time-out”
En rolig og hellig dag sammen med ham.
En dame der hedder Suzy Becker, har spurgt hundredvis af børn om alt muligt og samlet deres
svar i en bog.
Hun spørger blandt andet:
”Hvad vil du sige til de mennesker,
der siger, at der ikke er
timer nok i døgnet?”
En dreng der hedder Brad og er 8 år
gammel, svarer:
”De skal ikke fare vild.”
Han har ret. Vi må ikke fare vild.
Vi skal huske det vigtigste. Det helligste.
Derfor gav Gud os helligdage og især
helligdagen – sabbatten.
Rigtig glædelig jul.
Nr. 4 • 2014
3
Nyt fra troppene
Tekst og foto: Dorte Thyregod Svendsen
SPEJ DERHYGGE
I ODENSE ELLER RET T ERE – BREDBJ ERG
Odense Trop har en udfordring – eller vi har sikkert mange, men den ene udfordring er, at medlemmerne i Odense Trop kommer fra hele Fyn. Nå ja, og så, at der kun er en
tropsfører og ingen assistenter eller hjælpere…. Men det
skal ikke slå os ud!
Lørdag den 20. September havde vi bestemt, at vi ville
hygge max på spejdermanér, og for at hygge, skal der
være 1. Mad – og 2. En masse mennesker! Og vi er altså
bare ikke en masse mennesker i Odense Trop…. Vi inviterede derfor alle i nærområdet til at komme og lave
spejderaktiviteter sammen med os, og det endte med, at
vi var ca. 30 mennesker, som lavede snobrød, pizza over
ild, samlede svampe, fangede fisk (i en-tal) lavede bål og
sludrede og legede.
Historien starter egentlig der, hvor vi har besluttet at
bygge en shelter i vores baghave. Når man gør det, og
gør den offentlig tilgængelig, så skal man fortælle noget
om nærområdet til de mennesker, som måtte komme
og overnatte i shelteren. Det er denne information, som
vi gerne vil have spejderne til at deltage i at finde
frem til. Derfor måtte vi jo selvsagt
ud i naturen og se hvad der skal informeret om.
4
Det viste sig, at vi har et enormt udvalg af svampe på
denne tid af året. Der udover har vi en ret sej MTB-bane
i hele skoven, som omkranser vores grund. Der er en sej
fisketrappe ikke langt fra hvor vi bor, og så er der nogle
sjældne nåletræer i området. Alt dette skal vi med tiden
have lavet plancher omkring, så de overnattende ved,
hvad de kan gå efter, når de skal videre fra vores shelter.
Og så var der maden. Når man skal lave spejdermad, så
er snobrød og pandekager gerne et førstevalg. Og det
var det også her. Og så blev det toppet op af æggekage,
minipizzaer, kakao og kaffe.
Det er bestemt ikke sidste gange vi laver spejderdage på
den måde. Min største bekymring må være hvor mange
børn, der faktisk kan proppes ind i min have, for der har
allerede været en del, der har spurgt om vi snart gør det
igen! Mon ikke vi også skal indvie shelteren, når den er
bygget færdig? Der er i hvert fald masser af spejdermuligheder – liiiige uden for døren, og masser af dejlige mennesker, som gerne vil dele dem med os!
Grønskollingen
Børnelejr
Tekst: Julie Hansen | Foto: Arkiv
MIT LIV
PÅ BØRNELEJ R
For nogle har børne­lejren været
en fast del af alle de år de har
levet. Sådan er det for Julie Hansen. Her kigger hun tilbage på
hvordan det har været.
Jeg havde aldrig troet, at børnelejr
skulle blive som et slags ”liv” for mig,
men det er det blevet. Jeg har været
med på børnelejr lige siden, jeg lå i
min mors mave.
KIKHAVN
Jeg kan huske tilbage til, da jeg var
omkring 3-4 år gammel, hvor børnelejren blev holdt på Kikhavn, og temaet var ’Jorden rundt’. Jeg kan huske, at vi sad ude i gangen og skulle
ind i spisesalen. Her skulle vi forstille
os, at vi sad i et fly, og så var der en
af de voksne, som skulle lege stewardesse. Det var rigtig sjovt, og der blev
grinet meget ude i gangen, inden vi
kom ind og fik mad.
Børnelejren blev holdt på Kikhavn
i rigtig mange år, inden Kikhavn desværre blev nedlagt. Børnelejren skulle derfor holdes et nyt sted. Det nye
sted, der blev fundet hed Klinteborg,
men stedet var der ikke så mange,
der var vilde med, så der skulle igen
findes et nyt sted.
MØLLELEJREN
Denne gang blev der fundet et godt
sted, som hed Møllelejren, og det
blev taget imod med åbne arme.
Møllelejren var i en hyggelig gammel
bondegårds stil. Området var ikke for
stort, men det var heller ikke for småt,
Nr. 4 • 2014
det var lige tilpas. Når man var der
føltes det lidt som om, at man var på
bondegårdsferie. De havde forskellig
slags dyr, som jeg kan huske, at alle
havde glæde af. De havde blandt andet lamaer og heste, som man kunne
ride på, samt katte som man kunne
sidde og nusse med.
Jeg nåede lige, at have et år på
Møllelejren som hjælper, hvor jeg
blandt andet hejste flag og hjalp i
køkkenet. Men vi kunne ikke blive
der, da stedet skulle sælges. Der blev
ikke fundet et nyt sted, som var stort
nok på Sjælland, så derfor blev børnelejren på Sjælland slået sammen
med den i Jylland på Himmerlandsgården. Det var noget af en forandring, som man lige skulle vænne sig
til, nu var der lige pludselig dobbelt
så mange børn omkring en, end man
var vant til.
HIMMERLANDSGÅRDEN
Det første år på Himmerlandsgården
var jeg med som hjælper, denne her
gang havde jeg nogle nye opgaver, som fx at stå i kiosken og fodre
nogen dyr, som jeg også havde ansvaret for. Året efter gik det så løs for
første gang som fører. Jeg kan huske,
at jeg var helt vildt nervøs, for om
jeg nu ville gøre det godt nok. Det
gik rigtig godt, og det har modnet
mig ret meget, ved at jeg skulle til at
tage ansvar for andre end bare mig
selv. Der var lige pludselig flere opgaver, som man skulle tage ansvar
for. En af de opgaver jeg fik, var at jeg
skulle holde morgen andagt. Det var
en rigtig svær opgave, fordi jeg ikke
var meget for at skulle op foran alle
børnene og fortælle en historie, men
også fordi det var en meget ubehagelig og personlig historie, jeg skulle
fortælle. Men det gik godt.
Det er noget helt andet at være
med som fører end som barn, fordi
som fører har man et stort ansvar
overfor de børn, man skal passe.
Hvorimod som barn der løber man
bare rundt og har det sjovt, og selvfølgelig gør man som ens fører siger
(for det meste). Det var en kæmpe
oplevelse, som jeg kun kan opfodre
andre til at også at prøve. En uge på
børnelejr som fører er en uge man
aldrig glemmer.
BØRNELEJR
PLANLÆGNING
Kom og vær med til at planlægge sommerens fedeste
uge sammen med et stærkt
hold førere. Weekenden er
gratis, så vi skal både hygge
os, ud på tur, og gå fuldstændig i børnelejr-temamode.
Både 2014-førere og nye interesserede er velkomne. Kontakt Andreas Müller på 2577
4880, hvis du gerne vil med.
MIDDELFART, 9.-11. JANUAR
5
Reb
Tekst: Dennis Møller | Foto: Ecotouristadventure
SISAL
– DET DER HOLDER HELE DIN LEJ R SAMMEN
Hvad er det der er hvidt, tyndt, slidstærkt som
bare det og helt uundværligt på en lejr? Det er
selvfølgelig sisal der er snak om. Men hvor kommer sisal egentlig fra? Hvad er det lavet af? Og
hvorfor er det blevet så populært?
Jo, nu skal du bare se her. Sisal er
en plante, mere bestemt en kaktus som går under navnet Agave
sisalana. Den præcise historie omkring sisal kaktussen er aldrig rigtig
blevet bekræftet, så den historie du
kan læse her er den mest udbredte
og accepterede version. Sisal stammer fra Yucatan halvøen i Mexico,
og har i århundrede været brugt af
Mayaindianerne til alt lige fra tøj til
”hamacas” (spansk for hængekøje)
og selvfølgelig også reb. I begyndelsen af 1800 tallet og indtil efter 1.
verdenskrig tjente dem, der producerede sisalen så godt, at det blev kendt
som det ”Grønne guld”. Sisal voksede
kun på Yucatan og derfor var der gode
indtjeningsmuligheder i sisal. Så for at
beskytte sit monopol på sisalproduktion forbød man
eksport af planten sisal. Men alligevel så var der nogle,
der i løbet af 1800 tallet smuglede sisalen ud af Yucatan,
og den bliver nu dyrket i mange andre lande, blandt
andet i Afrika og Latinamerika. I dag er det Brasilien, der
er den største producent af sisal, de er blevet så store,
at siden 1960’erne har det ikke kunne betale sig at producere sisal i Yucatan.
FRA PLANTE TIL REB:
Billede 1: Når bladene på sisal kaktussen er klar til at
blive høstet, så hakker sisal bonden den af med en kniv
skarp machete. Sisal hedder på spansk ”cabuya”.
Billede 2: Så fjernes de skarpe torne fra bladene. Knive-
6
ne er ligeså skarpe som
barberblade, så man skal passe på fingrende.
Billede 3: En benzin drævet maskine adskiller sisal fibrene fra bladende.
Billede 4: Det er hårdt arbejde for alle når, man skal
holde trit med maskinen.
Billede 5: Det overskydende materiale fra bladene bliver brugt til gødning.
Billede 6: Fibrene bliver lastet op på heste og taget
ned til floden for at vaske fibrene for at sikre, at der ikke
er nogen bladrester tilbage.
Når man har vasket fibrene og klar, så laver man dem
om til garn, og garn er fibre snoet i tynde ”snore”. Ud
af garnet laver man kordeller. Kordeller består af flere
garn der er ”slået” (snoet) sammen. Hvis et reb er lavet
Grønskollingen
Reb
af tre kordeller kalder man det et treslået tov, fire et fireslået
tov osv.
Brudstyrken for sisal er følgende:
2-slået sisal (2-3 mm i diameter) 70 kg
3-slået sisal (4-5 mm i diameter) 175 kg
Sisal tov (10 mm i diameter) 600 kg
3
Når man taler om brudstyrke for tovværk gælder det for
nyt tov, der er opbevaret korrekt, og som ikke er vådt,
beskidt eller beskadiget. Som tommelfingerregel bør
man ikke belaste et tov med mere 20% af dets brudstyrke. Tramper man rundt på tovværk kommer der jord
og sand ind i tovet og svækker det. Tovværk skal opbevares tørt, og man skal sørge for at skaffe sig af med
beskadiget tovværk så andre ikke kommer til at bruge
det ved en fejl.
4
Tovværk af kunststof er ofte lidt dynamisk og springer
derfor med stor kraft ligesom en elastik, hvis det belastes
for meget.
1
2
Nr. 4 • 2014
5
6
7
Fællestur Vest
Foto: Michael jakobsen
FINDERUPT UR
8
Grønskollingen
Lejr
Nr. 4 • 2014
9
Fællestur Øst
Foto: Dorthe Nybo Demant
GRÆSKART UR
10
Grønskollingen
Tumlingernes side
Tekst: skoven-i-skolen.dk
LARM OG T UMMEL
Lav et mini juletræ ud af en kogle
Kogler er nåletræernes frugter. I koglerne sidder nåletræets frø. Når
du finder koglerne i skoven, er de som regel helt lukket sammen.
Det er fordi de, er fugtige. Tager du dem ind og tørrer dem på et
stykke papir, åbner de sig og de små frø falder ud - hvis der er nogle
tilbage.
Frøene sidder fast på en vinge. På den måde kan træet sprede sine
frø - de svæver simpelthen gennem luften så langt væk fra træet
som muligt.
Frøene kan du plante i en urtepotte, så får du nye nåletræer.
Kogler er flotte i dekorationer. Her kan du se hvordan du kan lave et
lille juletræ. Men der er mange andre muligheder. Find selv på flere.
SÅDAN GØR DU
1. Tag i skoven og find fyrrekogler. Hjemme lægger du dem et
varmt og tørt sted f.eks. på radiatoren. Du kan lægge dem på
et stykke papir, så de ikke falder ned i eller bag radiatoren.
Koglerne folder sig ud når de tørrer.
2. Hvis koglen ikke kan stå selv, kan du sætte den fast i en
lille klat ler.
3. Spray en kogle med lim. Det er en god ide at
gøre det udenfor i den friske luft, så du ikke får
spraydampene op i næsen.
4. Stil koglen på papiret og drys glimmer på.
5. Med limstiften sætter du en klat lim i toppen af koglen. Her sætter du stjernen fast.
Tekst til prik
til prik opgave:
Forbind prikkerne og se hvad der gemmer sig,
det er noget som man forbinder med jul.
Nr. 4 • 2014
11
Spejdernes side
Tekst og foto: skoven-i-skolen.dk
SPEJ DERGØGL
Årringe fortæller historie
Lav en historiebog ud fra årringene i et træ.
Hvad er der sket i træets levetid?
FORBEREDELSE
Skaf et træ eller en stamme og et klassesæt af håndsave. Alternativt kan i få en skovarbejder til at save
triller af en træstamme.
SÅDAN GØR I
Sav selv
Hvis I selv vil save trillerne ud af træstammen, skal
stammen ikke være for tyk! Sav triller på 2-3 cm tykkelse.
Undersøg årringe
· Læg trillen på et bord og tæl årringene, så I ved
hvor gammelt træet var, da det blev fældet. Nu kan I
sætte nipsenåle i ved forskellige mærkeår:
· Hvornår blev spejderne født?
· Hvornår blev spejderføreren født – hvis det lykkes at
finde et træ, der er så gammelt!!!
· Hvilke begivenheder kan I ellers huske, der er en nål
værd: Små søskendes fødsel, anskaffelse af hund osv.
· Opfindelse af TV, video og computer osv.
· Første mand på månen.
· Ved hver nål hænges en etiket, der fortæller, hvad
der er sket. Spejderne kan selv være med til at skrive
på etiketterne.
Forskel på årringe
Det kan være lidt svært at tælle de første par år, hvor
træet har været helt tyndt, men så må I gætte. Nogle
år vokser træet betydeligt mere end andre år. Det kan
skyldes særligt godt og fugtigt vejr eller måske, at der
er blevet tyndet ud i skoven, så træet har fået mere lys
og plads.
Alder af et træ på roden
Hvis skovens folk gerne vil vurdere et stående træs
alder måler de enten på tykkelsen og sjusser sig frem
– eller bruger et vedbor. Med et vedbor kan man bore
et lille hul ind i stammen, og tage en prøve ud som
man kan tælle årringene på. Alt det kræver dog en
fagmand og et specielt vedbor.
BAGGRUND
Vækst og årringe
· Hvert forår begynder træerne at vokse igen. Solen
skinner – og når bladene springer ud begynder de
at lave fotosyntese. De sukkerstoffer der dannes ved
bladenes fotosyntese bruges blandt andet til at gøre
træet tykkere.
· Træet vokser i tykkelsen ved at lægge en ny årring
på lige inde under barken. Her findes et lag af celler der kaldes vækstlaget. Vækstlaget er det tynde
våde lag, der findes lige under barken på friskt træ.
Cellerne i vækstlaget deler sig - og danner den nye
årring. Vækstlagets celler danner både bark (udad)
og ved (indad) – men mest ved.
12
Grønskollingen
Tekst og foto: snittesiden.dk
Rovernes side
ROVERGEJ L
Mangler du en julegaveidé? Så kommer der en gratis her. Den
kræver lidt arbejde at lave, men det er det værd. Det gælder
om at lave fire på stribe. Brikkerne er lavet af friske hyldegrene og “spillepladen” af et flækket grenstykke.
DU SKAL BRUGES:
• Hyldegrene, diameter ca. 25 mm,
helst med meget marv, diameter
så rundstokken kan komme ind
i, obs. hullet bliver mindre når
træet tørrer.
• Vandbejse eller anden farve.
• Et stamme- eller stammestykke
som er flækket midt igennem,
diameter 7 – 10 cm, længde ca.
25 cm.
• Syv stykker rundstok, 6 eller 8
mm, længde ca. 16 cm.
SÅDAN GØR DU:
1. Barken snittes af hyldegrenen,
hvis hullet ikke er stort nok kan
det bores større. Der skal bruges
ca. 50 brikkes, de saves af, længde f.eks. 18 mm (det er vigtigt
længden på brikkerne er ret ens, når man skal se om der er fire på stribe diagonalt). Man kan snitte enden af grene
inden en brik saves af så endefladen bliver snittet, brikkerne kan også slibes med sandpapir når de er tørre.
2. Halvdelen af brikkerne kan farves i en farve og den anden halvdel i en anden, eller du kan nøjes med kun at farve den
ene halvdel. Hvis du har farven i et glas, kan brikkerne dyppes i farven.
3. Stamme- eller grenstykket skal være være flad på undersiden, så det ikke vipper, brug evt. en høvl. Bor 7 huller i en
lige linie, mellem rum mellem hullerne 3 cm og dybde 3 cm. Afrund rundstokkene i den ene ende og bank (lim) dem
i hullerne.
SPILLEREGLER:
Spilles af to personer, de får hver sin farve. De skiftes til at sætte en brik. Den, der først får fire på stribe enten vandret,
lodret eller diagonalt, har vundet.
Nr. 4 • 2014
13
HQ
Tekst: Mads Kivikoski ~ [email protected]
NYT FRA HEADQUART ER
Vi har lige haft to fantastiske hyggelige juleture, begge med masser af hygge.
I den anledning vil vi i Adventistspejderne ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.
Og et ønske om at forrygende spejder år i 2015. (Billeder kommer i næste blad)
MEDLEMSREGISTRERING
Vi er meget afhængige af at lige præcis dit medlemskab. Så har du ikke fået betalt
dit indbetalingskort endnu, håber vi, at du kan nå at betale det inden 31. december. Har du ikke modtaget noget indbetalingskort, så kan du stadig nå at betale. På
www.adventistspejder.dk, kan du finde din trop, og betale med kort.
Husk, at ud over, at du gør en økonomisk forskel for din trop og for adventistspejderne, så gir dit medlemskort:
rabat til Børnelejr, Spejderlejr,
og Juleturen.
Derudover får du 10% rabat i Spejdersport, Eventyrsport og AV ekspedition.
TAK, dit medlemskab er vigtigt for os.
2015
Spejder
jder.dk
adventistspe
Mads Kivikoski
[email protected]
5136 0405
Spejder
Ungdom
februar
januar
1
F
2
4
S
M 5
T 6
O
7
T
8
F
9
O
4
T
5
F
6
L
7
S
8
T 22
januar
F 23 23.-25. dstævne
Fodbol
4 6.-9. klasse
L 24
S 25 Vejlefjordskolen
M 23
T 24
27. februar - 1.marts
F 27
L 28
Vejlefjordskolen
Internationalt
Fodboldstævne
2
F
3
L
4
S
5
T
M 3
T 4
9
5
T
6
F
7
L
8
S
9
O 12
T 13
S 12
M 13
F 14
L 15
T 14
O 15
S 16
M 17
T 16
F 17
T 18
O 19
L 18
S 19
T 20
F 21
M 20
T 21
L 22
S 23
O 22
T 23
M 24
T 25
F 24
L 25
O 26
T 27
S 26
M 27
T 28 26. juli - 2. august
O 29 Spejderlejr
T 30
F 31
O
M 10
T 11
F 10
L 11
14
2
S
M 6
5.-12. juli
T 7 TEENcamp
O 8 Himmerlandsgården
Himmerlandsgården
21. marts
Odense
F 28
L 29
S 30
M 31
1
L
2
S
3
L 28
S 29
Palmesøndag
september
1
O
2
T
3
F
4
L
5
S
6
5. september
Lederevent
Vejlefjordskolen
M 7
T 8
O
9
T 10
F 11
L 12
S 13
12. september
18/30-dag
Århus
T 24
F 25 25.-27. september
L 26 Årsmøde
S 27
M 28
T 29
O 30
Nærum
3
T
4
F
5
Grundlovsdag
Oplevelsestur
6
Sverige
L
6
7
S 12
M 13
17.-19. april
Capture The Flag
weekend
Himmerlandsgården
M 20
T 21
M 8
T 9
O 10
T 11
F 12
L 13
S 17
M 18
S 14
M 15
T 16
O 17
T 18
F 19
T 19
O 20
L 20
S 21
T 21
F 22
O 22
T 23
F 24
L 25
24.-26. april
TEENstævne
Aulum
Pinsedag
2. pinsedag
M 25
T 26
O 24
T 25
F 26
L 27
28. juni - 5. juli
S 28
M 29
F 29
L 30
T 30
Børnelejr
Himmerlandsgården
T 30
S 31
oktober
1
T
M 22
T 23
L 23
S 24
O 27
T 28
T 28
O 29
5. juni
7
S
maj
8 8.-10. Guide Camp
Master
9 Lecse, Slovenien
T 14 Kristi himmelfartsdag
F 15 13.-17. maj
Årsmøde
L 16 Himmerlandsgården
T 14
O 15
F
2
L
3
S
4
2.-4. oktober
Fællestur Øst
Avnstrup
M 5
T 6
O
7
T
8
F
9
L 10
S 11
november
1
S
M 2
T 3
11.-14. oktober
M 12 Arbejdslejr
Himmerlandsgården
T 13
16.-18. oktober
Ekebyholm, Sverige
L 24
S 25
4
T
5
F
6
L
7
S
8
M 26
T 27
O 28
T 29
F 30
L 31
Vranum
S mertid ender
Som
2
3
5
S
6
4.-6. december
Juletur Vest
Himmerlandsgården
9
L 12
S 13
M 14
T 15
O 16
T 17
T 17
O 18
F 18
L 19
20.-22. november
TEENstævne
Store Klaus, Stenløse
M 23
T 24
S 20
M 21
T 22
O 23
T 24
F 25
O 25
T 26
S 29
M 30
4
L
T 10
F 11
S 15
M 16
F 27
L 28
F
O
F 13
L 14
L 21
S 22
Fællestur Vest
1
O
M 7
T 8
O 11
T 12
T 19
F 20
2.-4. oktober
december
T
T
O
M 9
T 10
T 22
F 23
T 22
O 23
O
T 12
O 13
T 20
O 21
S 20
M 21
juni
M 1
T 2
S 10
M 11
S 18
M 19
F 18
L 19
Finderup
T
F 16 Nordisk
ongres
L 17 Ungdomsk
O 16
T 17
Bededagslejr
O
L
O 14
T 15
M 14
T 15
30. april - 3. maj
M 4
T 5
F
S 26
M 27
T 26
F 27
T
1
L
1
T
9
L 18
S 19
august
juli
O
8
T
T 16
F 17
M 30
T 31
F 30
L 31
Påskedag
2. påskedag
O
d d g
bededag
S b
St.
F
F 10
L 11
T 24
O 25
O 25
T 26
5
M 6
T 7
S
Global Youth Day
L 21 Hele landet
ts
marts
m
222 mart
S 22 22.
rnes
jdernes
Spejde
ing
M 23 S
generalforsaml
L 21
S 22
M 26
T 27 25.-31. januar
Adventistkirkens
O 28 skitur
T 29 Hemsedalen, Norge
8
T 19
F 20
T 19
F 20
T 20
O 21
7
S
Langfredag
4
T 17
O 18
T 17
O 18
S 18
M 19
6
L
Skærtorsdag
3
L
S 15
M 16
S 15
M 16
F 16
L 17
5
F
2
F
F 13 14. marts
Landsungdomsdag
L 14 Vejlefjordskolen
F 13
L 14
O 14
T 15
4
T
1
T
O 11
T 12
O 11
T 12
M 12
T 13
O
Henrik Jørgensen
dk
henrik.jorgensen@adventist.
5060 7615
maj
april
O
SPEJ DER-/UNGDOMS­
KALENDER 2015
Thomas Rasmussen
[email protected]
5120 6990
For hele kirken
M 9
T 10
M 9
T 10
L 10
S 11
1
S
M 2
T 3
M 2
T 3
3
L
1
S
Nytårsdag
T
marts
om t.dk
Ungdung.adventis
L 26
S 27
27.-29. november
Juletur Øst
Kongelejren
Juleaftensdag
Juledag
2. juledag
M 28
T 29
O 30
T 31
Nytårsaftensdag
Jul betyder også, at det snart er nytår, og i det nye år kommer der til at være rigtig
mange spændende spejder arrangementer, og for at vi vil være sikre på, at du husker at komme med til dem alle sammen, så har vi sendt spejder kalenderen med
i denne Grønskollingen. Husk nu at hænge den op på køleskabet, så kan du altid
lige tjekke op på, hvad der sker. Hvis I nu er flere i din familie, der har fået en kalender, og din bror eller søster allerede har hængt sin kalender op på køleskabet,
så kan du jo give din kalender til din bedste ven eller naboen. Så kan det være at
han eller hun også får lyst til at komme med på den næste spejdertur. Det ville
jo være alle tiders, for jo flere vi er på ture, jo sjovere har vi det alle sammen, og
jo flere er vi til at tage opvasken, så kan du hurtigere blive færdig med den og
komme ud og have det sjovt med alle de andre igen, se var det ikke en god idé?
Grønskollingen
Spejdersplejs
Spejdermad
NEM
VEGETARISK
T HAIRET I
HOLLÆNDEROVN
Tekst: Annette Klyhn Orkild | Foto: Michael Orkild
DU SKAL BRUGE:
· 1 kg hakket vegetarfars
· 4 hakkede løg
· 3 ds hakkede tomater
· 3 fed hakkede hvidløg
· 2 ds kokosmælk
· lidt grøn eller rød carrypasta
· lidt sukker
· salt og peber
· olie
Nr. 4 • 2014
FREMGANGSMÅDE:
Varm hollænderovnen op i bålet, kom olien i, tilsæt
de hakkede løg og hvidløg. Lad det sautere lidt,
kom farsen og de hakkede tomater i samt carrypastaen og kokosmælken .
Lad retten simre under låg i ca. 30 minutter,
smag herefter til med lidt sukker, salt og peber
Spis retten som den er eller spis kogte ris til.
TIPS
Hakkede peberfrugter smager super i retten.
15
Afsender
Adventistspejderne
Concordiavej 16
2850 Nærum
Kalender
9.-11. januar
Børnelejrplanlægning, Middelfart
22. marts
Spejdernes Generalforsamling
Odense
17.-19. april
Capture The Flag
Himmerlandsgården
30. april – 3. maj
Bededagslejr, Finderup
7.-11. maj
TED Master guide camp
Slovenien
13.-17. maj
Årsmøde, Himmerlandsgården
5. juni
Oplevelsestur for rovere og førere
Mere information og tilmeldinger
til arrangementer findes på:
www.adventistspejder.dk
facebook.com/Adventistspejderne
Juletursbilleder
Savner du billeder fra juleturen? De
kommer med i den næste Grønskolling, da vi ikke kunne nå at få billederne klar inden deadline.
Send en SMS
Sker der noget i troppene som Grønskollingen skal skrive om? Så send lige
en hurtig SMS til 2492 2222 – husk at
skrive hvem det er fra!
Flyttet?
Husk at melde til spejderne hvis
du flytter. Ellers modtager du ikke
Grønskollingen, og det vil du vel ikke
risikere! Send en mail til [email protected]