1. No category

Sagsnr.: 088.36K.391
Handlingsplan for øget gennemførelse
Erhvervsuddannelserne 2015
Institutionens navn: SOSU C
Social- og
SundhedsuddannelsesCentret
Institutionsnummer: 153408
Journalnr.: 087.91K.391
http://www.sosuc.dk/media{233971/hp-2015-gaeldende-.pdf
1
jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
(BEK nr 1010 af 22/09/2014), § 7, stk. 3 og 4
1
Sagsnr.: 088.36K.391
1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015 - 2016
Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen.
Af tabellen fremgår:
 den historiske udvikling
 måltal for 2015 og 2016 (jf. handlingsplanen for 2014) og resultatet for 2014
Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015 - 2016
Historisk udvikling
Afbrud
uden omvalg 6 mdr.
efter start
2012
Mål og resultat
2013
Fremtidige mål
2014
2014
2015
2015
2016
måltal
Resultat
måltal
evt. rev.
måltal
måltal
Grundforløb
under ét
25,9
21,7
21,4
22,0
21,0
21
20,8
Hovedforløb
under ét
15,7
18,1
17,5
19,0
16,0
16
15,5
Som det fremgår af tabel 1.1, er afbrud uden omvalg steget ganske lidt på grundforløbet fra 21.7 % i 2012-2013
til 22 % i 2013-2014.
På hovedforløbet er afbrud uden omvalg steget fra 18,1 % i 2012-2013 til 19 % i 2013-2014. Måltallet er blevet
nedjusteret for begge forløb i 2014, men resultaterne for begge uddannelsesforløb viser, at skolen ikke nåede sin
målsætning for 2014, hverken for grundforløbet og hovedforløb.
Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen
Tilgang:
2012/13
2013/14
2014/15
2015/16
UNI-C data
UNI-C data
(eget skøn)
(eget skøn)
Grundforløb under ét
351
492
358
448
Hovedforløbet under ét
1248
1229
963
801
På grundforløbet er der, jf. tabel 1.3, kommet flere elever til i løbet af 2013-2014 sammenlignet med 2012-2013,
idet der var 492 elever mod 351 elever året før.
På hovedforløbet under ét er der, jf. tabel 1.3, i løbet af 2013-2014 blevet lidt færre elever, idet der var 1229
elever sammenlignet med 1248 elever i 2012-2013.
2
Sagsnr.: 088.36K.391
2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014
I dette afsnit redegøres for, i hvilket omfang skolen har opfyldt sin målsætning for handlingsplanen 2014 ift. de
obligatoriske indsatsområder og det valgfri indsatsområde.
Skema 2.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG)
Hvordan er FPDG
udfoldet i skolens
strategi, målsætning
og undervisning?
I det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag skal det bl.a. fremgå, hvordan
skolen sikrer, at der etableres en undervisning, der passer den enkelte elev.
Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) på SOSU C er foldet ind i nedenstående model, som bygger videre på den model, skolen udarbejdede i Handlingsplan 2014. Af modellen fremgår de konkrete tiltag, der blev arbejdet med i 2014.
Eksterne krav og forventninger til
kvalitet i undervisningen
Teorier om god
undervisning
Hvad skal indgå i den gode undervisning?
Hvordan kan der læres?


Forberedelse til implementering af
EUD-reform 2015
-

Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik,
/modul 2. Undervisningsplanlægning og didaktik

Efter- og videreuddannelse
/masteruddannelser og øvrig efteruddannelse

Udviklings- og implementeringsplan
/gældende for 2014-2015
Kursus i Motivationspædagogik
/deltagelse af undervisere fra grundforløbet
Udarbejdelse af nye lokale undervisningsplaner (LUP)


Evaluering af den reviderede sosuuddannelse fra jan. 2013
-
/begreberne Feed-up - Feed-back - Feed-forward
Evaluering (SWOT-analyse) på pædagogisk assistent i efteråret 2014
-
konferencen ’Synlig læring’
Evaluering (SWOT-analyse) på
grundforløbet i efteråret 2014
-
Underviseres og lederes deltagelse i Hattie
Erhvervsfaglig differentiering
/oplæg v. ph.d. studerende Jan Bisgaard

Strategi for kvalitet i undervisningen
Kendetegn ved god undervisning
/oplæg v. professor Per Fibæk Laursen
/et arbejdspapir
HP 2014 gruppen
Eksperimentmetoden fra UddX
Hvordan kan god undervisning
Den eksperimenterende tilgang som en
planlægges?
metode til udvikling af undervisningen

Følgegruppe til Handlingsplan 2014

Eksperimenthjulet som den metode, vi anvender
/ fokus på ’styrket differentiering’

Uddannelseseksperimenter gennemført
/ fokus på ’kobling skoledel - praktikdel’

Udpegning af ambassadører fra hver udd.enhed
Skolen følger den strategi, der er præsenteret med den forrige handlingsplan. Fra at have
stået ’på kanten’ af opgaven, er vi i 2014 kommet videre med løsninger på nogle af udfordringerne, jf. modellen ovenfor. Indsatserne for FPDG er indenfor 4 områder:
Hvad skal indgå i den gode undervisning?
 I tilrettelæggelsen af implementeringen af EUD-reform 2015 har skolen valgt at
evaluere udvalgte dele af de nuværende lokale undervisningsplaner (LUP) på både
grundforløbet, pædagogisk assistent uddannelse og på sosu-uddannelserne.
Sosu-uddannelserne blev revideret i jan. 2013, derfor var hensigten med evaluerin-
3
Sagsnr.: 088.36K.391





gen at undersøge, hvordan nogle af de nye uddannelsesmæssige tiltag fungerer, bl.a.
den tydeligere fagprofil og styrkelsen af praksisnærhed i undervisningen.
På grundforløbet og pædagogisk assistent skulle underviserne diskutere og vurdere
styrker, svagheder, muligheder og forhindringer i de nugældende undervisningsplaner og i dagligdagen i undervisningen.
SOSU C har valgt at tone sin 2 årige udviklings- og implementeringsplan for 201415, således, at det lokale udviklingsarbejde omfatter og matcher de nye krav fra
handlingsplan for øget gennemførelse og de 4 nye kvalitetsmål fra eud-reformen.
Der er blevet udarbejdet et nyt redskab på SOSU C benævnt ’Strategiske overvejelser over kvalitet i undervisningen – et arbejdspapir’. Afsenderen af papiret er skolens ledelse. Hensigten med papiret var at tilvejebringe et fælles udgangspunkt og en
fælles forståelse af undervisningsopgaven på SOSU C – igennem en fælles referenceramme. Arbejdspapiret skal understøtte systematiske dialoger blandt undervisere
og ledere ift., hvad der forstås ved god undervisning.
Skolens Tutorkatalog, som blev udviklet i 2012-2013 er blevet taget i brug og benyttes nu i introduktionen af nye undervisere på SOSU C.
Der er blevet arbejdet med at sætte ’eleven i centrum’ og dermed få et tydeligere
elevperspektiv tænkt med i praksis. Elevernes ’stemme’, fra elevtrivselsundersøgelsen kan i denne henseende hjælpe os med at afgøre, hvad der er ’god undervisning’.
FPDG er også blevet understøttet af skolens nye organisatoriske tiltag, herunder
undervisernes nye mødestrukturer, den nye ledelsesorganisering med pædagogiske
ledere samt team- og fagstrukturer. Det har muliggjort bedre koordinering på tværs
af hele organisationen – samt sat nogle rammer omkring arbejdet, der faciliterer de
mål, skolen ønsker at opnå pædagogisk og didaktisk.
Hvordan kan der læres?
 Nogle af underviserne og uddannelseslederne fra skolen har deltaget i konferencen
’Synlig læring’. Det har givet viden om feedbackbegrebet og ideer til, hvordan denne
læringsforståelse kan indarbejdes i den daglige undervisning og planlægningen.
 22 undervisere har i 2014 gennemført modul 2. ’Undervisningsplanlægning og didaktik’ i diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, mens andre undervisere er i gang
med masteruddannelser og lignende efter- og videreuddannelsesforløb.
 5 undervisere fra grundforløbet deltager i et udviklingsforløb om ’Motivationspædagogik’. Det er et af de værktøjer, som FastholdelsesTaskforce arbejder sammen med
erhvervsskoler om at implementere. Undervisningen skal motivere og skabe større
lyst til læring hos eleverne.
 Der har i løbet af 2014 været afholdt pædagogiske oplæg for skolens medarbejdere
med eksterne oplægsholdere indenfor emner som ’differentiering’ og ’kendetegn ved
god undervisning’.
HP 2014 gruppen
 Der blev etableret en følgegruppe til handlingsplanarbejdet med undervisere fra
hver enhed.
 I regi af følgegruppen blev der udviklet to tiltag i 2014, hhv. rettet mod indsatsområdet ’styrket differentiering’ og ’koblingen mellem skoledel og praktikdel’.
Eksperimentmetoder fra det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium (UddX)
 Der er blevet udviklet et såkaldt ’eksperimenthjul’ i regi af UddX, som er et værktøj,
der sikrer systematik og fremdrift i måden, der kan arbejdes med eksperimenter på.
Dette eksperimenthjul søges tænkt med i forhold til relevante udviklingsopgaver- og
spørgsmål på SOSU C, idet der er gode erfaringer med at benytte hjulets logik.
 Flere UddX eksperimenter er relevante ift. indsatsområderne i handlingsplanen.
4
Sagsnr.: 088.36K.391
Hvordan formidles
FPDG til bestyrelse,
lærere og elever?
Der tiltrådte en ny bestyrelse i 2014, som er blevet orienteret om handlingsplanen i deres
introduktion til bestyrelsesarbejdet på SOSU C.
Underviserne har forholdt sig til handlingsplanen i 2014 - læst og diskuteret den.
Følgegruppen til handlingsplanen er undervisere fra hver enhed, som gennem diskussioner har vurderet forskellige tilgange til indsatsarbejdet – og aktivt medvirket i udførelsen.
Hvad har evalueringen vist?
Der er gode erfaringer med at inddrage eleverne på SOSU C i forhold til elevtrivselstiltag og elevdemokrati:
 Med afsæt i skolens elevtrivselsteam blev der taget initiativ til en elev- og medarbejderworkshop i efteråret 2014 med fokus på ’den gode undervisning’. Elever og undervisere samt enkelte repræsentanter fra praktikken afprøvede i fællesskab kreative
undervisningsmetoder og diskuterede, hvad den gode undervisning indeholder.
Som nævnt er skolen i løbet af 2014 kommet videre med løsninger på sine udfordringer.
Men netop i denne sammenhæng skal nævnes, at opgaveløsningen - bredt betragtet - har
været præget af implementeringen af lov 409.
Evalueringen af skolens fokus på et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag kan ses ud
fra to overskrifter:
Det pædagogiske-didaktiske fokus og eud-reformen
Skolen afsatte tid og ressourcer til at evaluere de eksisterende læringsaktiviteter - ud fra
forståelsen: ”at man først skal sige farvel til det gamle, før vi kan sige goddag til det nye”.
Skolens design af processen med at forberede EUD-reformen har sit afsæt i skolens
strategi og toårige udviklings- og implementeringsplan – ift. to udviklingsplanområder:
- En indsats, der beskriver evalueringsprocessen ift. den reviderede sosuuddannelse (vedrører sosu-hjælper/sosu-assistent)
- En indsats, der beskriver, hvordan vi tilrettelægger implementeringsprocessen henimod den nye EUD-reform (vedrører alle uddannelserne)
 Alle uddannelser fik i efteråret 2014 arbejdet med evaluering af eksisterende læringsaktiviteter. På sosu-området undersøgte evalueringen bl.a. den tydeligere fagprofil
og styrkelsen af praksisnærhed i undervisningen. Evalueringen viste undervisernes
erfaringer med og vurderinger af, hvordan de nye elevrettede og visuelle beskrivelser
fungerer i dagligdagen, herunder læringstemaers titler, indhold, længde og brugen af
helhedsorientering og tværfaglighed – for blot at nævne nogle af evalueringens resultater.
På grundforløbet og pædagogisk assistent gav SWOT analysen mange informationer, som sammen med en aktivitet, hvor deltagerne skabte fremtidsbilleder af den
nye hverdag i EUD-reformen, blev bragt ind i arbejdsgrupper, der er i gang med
udarbejdelsen af nye undervisningsplaner.
 Evalueringen viste også, at arbejdspapiret til drøftelser af kvalitet i undervisningen
endnu ikke er kommet tydeligt i spil i forhold til det pædagogiske og didaktiske
planlægningsarbejde. Planen er, at opdatere arbejdspapiret og få beskrevet elevperspektivet og elevernes ønsker til undervisningen tydeligere. Målet er, at arbejdspapiret bliver et aktivt redskab i enhedernes pædagogiske drøftelser og planlægningsarbejde.
Det elevorienterede fokus

Skolens aktive fokus på at fastholde og bruge resultaterne fra elevtrivselsundersøgelsen i udviklingen af undervisningen – set sammen med det nye nationale mål om
generelt at styrke elevtilfredshed på eud-området betyder, at vi er godt på vej mod at
sætte eleven i centrum. Analysen af resultaterne fra ETU’en og det efterfølgende
5
Sagsnr.: 088.36K.391
opfølgningsarbejde i enhederne har været et trin på vejen mod at få et fælles fokus på
’opgaven’ – og et trin på vejen ift. et elevorienteret pædagogisk grundlag.
Data fra Elevtrivselsundersøgelsen (ETU) fra 2014 indeholder interessante resultater,
som er relevante at tage med i vurderingen af indsatsområdet med etableringen af
FPDG. Det fremgår af tabellen nedenfor:
71
68
Elevtrivsel
I hvilken grad vil du anbefale udd.
til andre
Hvordan vurderer du skolen som
helhed
Hvordan vurderer du
undervisningen
Hvordan vurderer du din egen
indsats i undervisningen
Skolen interesserer sig for at jeg
gennemfører
74
71
67
65
72
74
ETU 2012
75
71
81
80
0
Hvordan vil skolen
følge op på erfaringerne?
ETU 2014
50
100
Undersøgelsen viste, at eleverne overordnet set trives godt på SOSU C:
 Det overordnede trivselsresultat fra ETU 2014 viser (god tilfredshed på 71), hvilket
er 3 point bedre sammenlignet det tilsvarende resultat fra ETU 2012.
 De fleste af resultaterne fra de 6 spørgsmål i denne tabel viser en lille stigning i elevernes tilfredshed. Det gælder spørgsmålene om, hvorvidt ’eleverne vil anbefale uddannelsen til andre’ (74), og hvordan de ’vurderer skolen som helhed’ (67), og hvorvidt ’skolen
interesserer sig for at de gennemfører’ (81) samt elevernes vurdering af ’egen indsats i undervisningen’ (75).
 Resultatet af spørgsmålet om elevernes ’vurdering af undervisningen’ er faldet med 2
point, men det ligger stadig indenfor vurderingsområdet god (tilfredshed på 72).
Ved løbende information og opfølgning på reform-implementeringsarbejdet:
 Der blev afholdt to lokale konferencer med repræsentanter fra PASS, som informerede om reformens intentioner og betydningen for pau-og sosu-uddannelserne.
 Derudover informeres der gennem interne nyhedsbreve og møder i enhederne.
 Der skal også gennemføres workshopdage i foråret 2015, hvor udkast til de nye
lokale undervisningsplaner præsenteres for underviserne.
Gennem indarbejdelsen af et elevorienteret pædagogisk grundlag:
 Elevindflydelsen og andre af resultaterne fra ETU’en drøftes på møder i uddannelsesenhederne.
6
Sagsnr.: 088.36K.391
Skema 2.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering
På hvilken måde og med
hvilke metoder differentierer skolen undervisningen?
Med styrket differentiering skal der systematisk tages udgangspunkt i elevernes forudsætninger i tilrettelæggelsen af de aktiviteter, der indgår i undervisningen.
På SOSU C har der været et fælles afsæt i forhold til at styrke metoderne med differentiering i 2014.
 Der er udarbejdet en baseline i form af en Avis med fokus på ’Styrket differentiering’.
Avisen indeholder artikler med eksempler på differentiering fra alle uddannelsesretninger: Grundforløb, pau, kursusenhed samt sosu-området.
En af artiklerne vedrører fx brugen af it som et redskab i forbindelse med differentiering:
- Nærtransfer og praksisnær læring via digitale teknologier og forskellige læringsstile.
Kursister på et AMU kursus om forflytningsteknik brugte digitale teknologier til at understøtte den enkeltes læring. Undervisernes mål var at fremme
mere nærtransfer ved hjælp at it-hjælpemidler og med et eksplicit fokus på
de enkelte kursisters læringsstile. Denne pædagogiske setting understøttedes af differentieringsmetoder.
It bliver anvendt i undervisningen og i et vist omfang også i forbindelse med differentiering. Der bliver eksempelvis udviklet undervisningsmaterialer, der skal deles
via Fronter, og nogle undervisere benytter apps i forbindelse med gennemførelsen
af undervisningsforløb, fx i forbindelse med motion og bevægelsesopgaver.
Der er også blevet udviklet metoder til differentiering igennem skolens deltagelse i
’Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium’ (UddX) indenfor eksperimentet om
sommercamp:
 Sommercamp (grundforløb, sosu-assistent), hvor deltagernes refleksion og diskussion om differentiering tog afsæt i avisen om differentiering. Deltagerne
skulle finde frem til på hvilke måder, der kunne differentieres. Det vil sige udforske egen praksis og hvilke udfordringer, de oplevede at stå med i undervisningen.
Hvilken effekt har de
valgte aktiviteter haft på
elevernes præstationer,
fastholdelse og evt. tilfredshed?
Skolen har også haft fokus på den organisatoriske differentiering af undervisningen,
hvor differentiering optræder i forbindelse med:
 Etableringen af valgfag, og valgfri specialefag, brugen af Skills-metoder ved
konkurrencedeltagelse og ved udmøntning af Skills-metodik i undervisningen.
Effekten af skolens fokus på differentiering kan ses på forskellige måder:
 Avisen har - som et redskab i sig selv - ikke givet et målbart output hvad angår
eleverne. Den har dog skabt mere opmærksomhed om selve begrebet differentiering. Indsatsen med differentiering skal fortsat udvikles, førend effekterne er
tydelige, hvad angår øget elevgennemførelse (output), og elevernes resultater,
tilfredshed samt læringsudbytte gennem øget brug af differentiering (outcome).
Elevtrivselsundersøgelsen (ETU) fra 2014 peger på nogle interessante resultater og data
hvad angår elevernes vurdering af undervisningen, som også er relevante at tage
med i vurderingen af indsatsområdet. Det fremgår af tabellen på næste side:
 Eleverne på SOSU C efterspørger, dels ’mere indflydelse på undervisningen’ (middel
tilfredshed på 66), dels mere ’tilbagemelding på deres indsats fra lærerne’ (middel tilfredshed på 65).
- I en nærmere analyse af tallene vedr. spørgsmålet: ’lærerne er gode til at give tilbagemeldinger på min indsats’ påviser analysefirmaet Ennova, at der er en
7
Sagsnr.: 088.36K.391
-
sammenhæng med de mere overordnede resultatmål som trivsel, egen motivation og lyst til at anbefale uddannelsen til andre. Konklusionerne er interessante!
De elever, som vurderer feedback med lav tilfredshed, er samtidigt de elever, som vurderer de overordnede mål lavest.
Samme tendens ses, når det gælder spørgsmålet til eleverne om, hvordan
de selv oplever, at de klarer sig fagligt – krydset med feedback spørgsmålet.
Her er resultatet det samme som ovenfor. De elever, der vurderer feedback
lavt, er samtidig de elever, som selv vurderer, at de klarer sig fagligt dårligt.
Disse to områder vil blive nærmere belyst under afsnit 4. 2 i rapporten, som tiltag,
skolen vil arbejde videre med i 2015.
De øvrige resultater fra ETU’en viser, at der ’forventes noget af eleven i undervisningen’
(særdeles god tilfredshed på 81), mens der er et fald i elevernes tilfredshed med
’lærergruppens evne at forklare tingene, så eleverne forstår dem’ (god tilfredshed på 74).
Lærerne er gode til at give
tilbagemelding på min indsats
65
68
Der er sammenhæng mellem
undervisningen i de forskellige
fag
72
69
Der forventes noget af mig i
undervisningen
81
80
Vi har indflydelse på
undervisningen
ETU 2012
66
68
Hvordan vurderer du lærergrp.
evne til at forklare tingene, så
du forstår dem
74
77
0
Hvad har virket / ikke
virket?
ETU 2014
20
40
60
80
100
Erfaringerne med at få fokus på begrebet differentiering, og hvordan man kan styrke metoderne til differentiering og gøre metoderne mere synlige i hverdagen på
SOSU C, er blandede:
 Begrebet differentiering fremstår umiddelbart som et område, underviserne på
SOSU C har erfaring med og viden om. ’Differentiering’ forbindes bl.a. med
gruppedannelsesprocesser og vejledningssituationer med eleverne, og når eleverne arbejder projektorganiseret samt ved udarbejdelsen af opgaver tilrettet
forskellige elevgrupper. Der er også en lang tradition for ’de åbne mappers
princip’ på skolen, hvor lærerne deler undervisningsmaterialer og viden.
 Det kan samtidigt konstateres, at indsatsen med differentiering kan styrkes,
men at der også er interesse for det. Flere undervisere har fx haft fokus på styrket differentiering i forbindelse med deres afsluttende opgave på modul 2 ‘Undervisningsplanlægning og didaktik’ på diplomuddannelsen, ultimo 2014.
 Styrkelsen af differentiering er fortsat et indsatsområde på SOSU C. Det handler om den systematiske brug af varierede metoder i undervisningen. Dvs. at
undervisere i højere grad skal gøre brug af forskellige metoder og arbejdsformer, der tilgodeser de forskellige elevgruppers behov.
8
Sagsnr.: 088.36K.391

Hvordan følges der op på
erfaringerne?
Erfaringerne fra UddX viser, at der tillige er kommet en eksperimenterende
tilgang til opgaveløsningen, som vedrører differentiering. Eksperimenternes
hovedfokus har fortrinsvis været på selve det eksperimentelle og kreative islæt,
men der er også blevet afprøvet metoder til differentiering og planlægningen
har også indeholdt variation i arbejdsformerne mv.
Uddannelsesenhedernes egne elevtrivselsresultater er blevet drøftet i alle afdelinger
på SOSU C:
 Opfølgningsarbejdet på de mest interessante af resultaterne fra elevtrivselsundersøgelsen fra 2014 vedrører spørgsmål om ’indflydelse på undervisningen’ og
’tilbagemelding fra lærerne på min indsats’ (feedback). Der skal findes pædagogiske og didaktiske løsninger på ’det’, eleverne efterspørger mere af.
Avisen med fokus på styrket differentiering har indgået i flere sammenhæng i løbet
af 2014:
 På pædagogiske møder i flere, men ikke alle af skolens uddannelsesenheder.
Avisen ’Styrket differentiering’ blev præsenteret og diskuteret i forbindelse med
et oplæg om differentiering og den efterfølgende lokale drøftelse i enheden.
 Avisen er også blevet præsenteret i forbindelse med en projektbazar i okt. 2014,
som afrundede skolens deltagelse i ’Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium’ (UddX), og hvor alle underviserne på SOSU C var samlet.
Begrebet differentiering er desuden blevet belyst og diskuteret ved:
 Oplæg med lektor og ph.d. studerende Jan Bisgaard om ”Erhvervsfaglig differentiering” ved et gå-hjem arrangement på SOSU C i dec. 2014.
Skema 2.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel
Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat
for at styrke lærernes,
virksomhedernes og
praktikvejledernes samarbejde om det fælles
uddannelsesansvar over
for den enkelte elev?
Undervisere og praktikvejledere skal samarbejde løbende om det fælles uddannelsesansvar. Underviserne skal gennem virksomhedsophold have indblik
i praksis.
Som udgangspunkt er der allerede gode strukturer omkring vekseluddannelsen på
SOSU C. Skolen har en kontaktlærerordning, midtvejssamtaler i praktikken, fælles
kompetencemål med praktikken, bevidsthed om praktikmål og en generel stærk
lærings- og udviklingskultur i både skoledelen og praktikdelen.



Skole-praktikopgaver er det projekt, som følgegruppen til handlingsplanarbejdet
tog initiativ til at afprøve som et pilotprojekt med elever fra to hold fra hhv. sosu-hjælper og sosu-assistentuddannelsen. Pilotprojektet tog afsæt i et nyt materiale ’Lærebog i praktikken’ samt i ’Håndbog i praktikuddannelsen’, som en arbejdsgruppe under det lokale uddannelsesudvalg (LUU) har udarbejdet.
Projektet er gennemført over to praktikperioder i 2014. Eleverne arbejdede med
opgaver i skoledelen, som skulle forberede dem på den efterfølgende praktik
samt parallelopgaver, som eleven udarbejdede undervejs i praktikforløbet. Opgaverne udsprang af målene for praktikken. Formålet var,
- at der kunne komme en glidende overgang mellem skole og praktik, så eleverne oplevede en bedre kobling mellem skole-praktik-skole
- at eleverne blev bekendt med praktikmålene i løbet af skoledelen, og derved
bedre kunne se sammenhængen.
I pilotprojektet var der også fokus på samarbejdsdimensionen mellem undervisere og praktikvejledere. Hver for sig har begge læringsarenaer gode strukturer.
Udfordringen er at få et fælles blik på indholdet sammen. Det vil sige at hjælpe
eleverne med at få ’kittet’ teori og praksis sammen - i fællesskab.
9
Sagsnr.: 088.36K.391
Der er også været fokus på koblingen mellem skole- og praktikdel igennem skolens
deltagelse i 2013-2014 i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium (UddX):
- Jobswop eksperimentet har sat fokus på koblingen mellem teori og praksis.
Rammen var et projekt på skolen, hvor et hold sosu-assistentelever skulle
arbejde med emnet psykiatri, førend de skulle i praktik i psykiatrien. Elevernes undervisere og praktikvejledere har været på gensidig jobswop. Målet
for underviserne var bedre at kunne støtte elever, som kun havde lidt eller
ingen viden om psykiatri, ved at underviserne bragte deres viden fra praksis i
spil i projekterne. Praktikvejlederne blev inviteret ind i vejledningen på skolen for på den måde at give eleverne nogle nuancerede og relevante ’billeder’
at arbejde med i deres projektarbejde.
- ’Kompetencer der matcher’, hvor undervisere fra pædagogisk assistent uddannelsen undersøgte hvilke kompetencer, der efterspørges hos eleverne på pæd.
specialinstitutioner, og hvordan disse kompetencer herefter kan omsættes til
læring i undervisningen. For at indhente denne viden fulgte tre undervisere
en pæd. medarbejder fra en specialinstitution og observerede arbejdsgange
og opgaver.
 Kursusenheden (AMU-aktiviteter) har i 2014 haft ca. 150 praktikvejledere fordelt
på 6 hold på et kursusforløb. Tre af kursusforløbene har et særligt ’connect’ til
indsatsområdet mht. at styrke koblingen mellem skole- og praktikdele.
På de nævnte kurser har forløbet haft særlig fokus på praktikmål. Kursisterne,
der til daglig er vejledere for skolens elever i praktik satte fokus på sammenhængen mellem daglige arbejdsopgaver på praktikstedet og koblingen til elevernes
praktikmål og hvordan målene kan indgå i deres vejledning af eleverne. Udbyttet
af kurserne var, at vejlederne gav udtryk for, at det var blevet lettere for dem at
evaluere eleverne ud fra praktikmålene.
 Der er nedsat en arbejdsgruppe i regi af det lokale uddannelsesudvalg. På baggrund af resultater fra Virksomhedstilfredshedsundersøgelsen (VTU 2014) (se næste ’kasse’
om effekt) fremgår det, at samarbejdspartnerne fra praktikken efterspørger mere
viden om eleven, mens eleven er på skolen. Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skolen og praktikken, som sammen skal finde
løsningsforslag ift. de efterspurgte behov om informationer mv.
- Indsatserne vil blive belyst nærmere under pkt. 4.3 i rapporten.
 Kompetenceudviklingen blandt undervisere er også rettet mod indsatsområdet for koblingen mellem skole og praktik. Skolens samarbejdsudvalg har udarbejdet en ny
ansøgningsprocedure, hvor kompetenceudviklingsforløb fremover også kan indeholde en virksomhedspraktik ift. underviserne.
Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes
præstationer, fastholdelse
og evt. tilfredshed?
Kontakten mellem skole og praktikdel er også blevet understøttet via flg. tiltag:
 15 undervisere har været på virksomhedsophold i løbet af 2014.
 Åbent hus arrangement på sosu-hjælper uddannelsen, hvor vejledere fra praksis
blev inviteret ind på skolen for at få en fornemmelse af lokaler, materialer mv.
 Afholdelse af ’Mulighedernes markedsdag’, som er en karrieremesse for skolens
elever, og hvor bl.a. Region Hovedstaden, og Metropol/sygeplejerskestudiet var
inviteret til at præsentere deres uddannelsestilbud mv.
 Der er gennemført en Skills-stafet for skoleelever fra vestegnens 8. klasser. Eleverne konkurrerede med Skills-lignede opgaver på en skoledag på SOSU C.
Effekten af skolens fokus på kobling skoledel-praktikdel kan ses på forskellige måder:
 Skole-praktikopgave projektet skønnes at have givet et delvist positivt output hvad
angår elevernes udbytte. Evalueringen viste, at ca. 40 % af eleverne fra de to pilotklasser, der medvirkede, havde fået udarbejdet de skriftlige praktikopgaver.
10
Sagsnr.: 088.36K.391


Af de elever, der havde arbejdet med opgaven, gav de fleste positiv feedback på,
at det havde støttet dem som forberedelse til praktikken. Det hjalp dem også
med at søge viden om/bringe teori med ind ift. de faglige udfordringer, de kom
til at stå overfor i praktikforløbet.
Evalueringen viste også, at eleverne ikke altid fik mulighed for at arbejde med
praktikopgaven. Enten pga. manglende information om projektet, eller fordi
praktikken selv stillede egne opgaver til eleverne.
UddX eksperimentet skønnes at have givet et positivt output både hvad angår eleverne,
undervisere og praktikvejledere.
- Evalueringen fra ’Jobswop’ viste, at elevernes forståelse for praksis er blevet
større, og de er blevet mere trygge ift. den kommende praktik i psykiatrien. Underviserne og vejlederne har også fået større indblik i hinandens verdener og læringsrum samt et styrket blik for, hvordan de hver især og i fællesskab kan skabe
transfermuligheder for eleverne.
- Evalueringen fra ’Kompetencer der matcher’ viste, at eleverne vurderer, at brugen af situationsbeskrivelser og praksisnære fortællinger har øget undervisningens kvalitet og en oplevelse af sammenhæng mellem teori og praksis.
Der har været gennemført en virksomhedstilfredsundersøgelse (VTU) i 2014, hvor
der spørges til samarbejdspartnernes oplevelse af og tilfredshed med skolen.
Udvalgte resultater fra undersøgelsen fremgår af tabellen nedenfor:
Hvor tilfreds er du alt i alt med
samarbejdet med SOSU C
74
68
Jeg har den nødvendige info om
hvad hvad eleven arbejder med i
skoleperioderne
Jrg har den nødvendige info om
elevens resultater i
skoleperioderne
60
43
46
46
VTU 2014
Elevens praktiske færdigheder er
tilfredsstillende
62
58
Elevens teoretiske færdigheder
om fagområdet er
tilfredsstillende
55
59
Skoleperioderne supplerer
praktikperioderne godt
68
66
0


VTU 2012
20
40
60
80
Som det fremgår af resultaterne er samarbejdspartnerne tilfredse med samarbejdet med skolen (god tilfredshed på 74), hvilket er 6 point bedre sammenlignet
med resultatet på samme spørgsmål i VTU 2012.
Ligeledes var der god tilfredshed med strukturen/opbygningen af vekseluddannelsen ud fra spørgsmålet om ’skoleperioderne supplerer praktikperioderne godt’ (middel til god tilfredshed 68) samt middel tilfredshed med informationen om, hvad
’eleverne arbejder med i skoleperioderne’ (60). Det sidstnævnte resultat tilskriver vi, at
der bl.a. har været afholdt flere informationsmøder ifm. den reviderede sosu-
11
Sagsnr.: 088.36K.391
Hvad har virket/ikke
virket?
Hvordan følges der op
på erfaringerne?
uddannelse, som blev godt besøgt af uddannelsesansvarlige og vejledere fra
praktikken.
Det fremgår dog også af tabellerne, at samarbejdspartnerne er mindre tilfredse
med de informationer, de får ift. spørgsmålet om ’elevernes resultater i skoleperioderne’ (lav tilfredshed på 46). Endelig er oplevelsen af ’elevens teoretiske færdigheder’ også faldet en smule i tilfredshed (lav til middel tilfredshed på 55).
Erfaringerne med at sætte fokus på koblingen mellem skoledel og praktikdel gennem
de ovenfor beskrevne aktiviteter er tydelige:
 Pilotprojektet med skole-praktikopgaverne har givet erfaringer med hensyn til at
forberede elever til den efterfølgende vekslen af læringsrum.
 Det skal vurderes, hvorvidt praktikopgaverne er relevante for hele elevgruppen,
eller om opgaven kun skal tilbydes til elever, der har faglige udfordringer.
Der er elever, for hvem opgaverne angiveligt er overflødige, idet eleverne klarer
sig fagligt fint i de læringsrum (skole og praktik), der tilbydes. Der er også andre
elever, som bevidst selv fravælger at arbejde ’ekstra’ med opgaven. Måske fordi
de har nok at gøre med at klare praktik, skoleliv og hjemmeliv og ikke har ressourcer til at bære det igennem.
På baggrund af ovennævnte evalueringserfaringer kalder det alt i alt på en differentieret tilgang til at bruge praktikopgaver som læringselement fremover.
 Det virker positivt mht. at styrke samarbejdet og koblingen mellem skole- og
praktikdel gennem aktiviteterne virksomhedsbesøg og jobswop. Det muliggør, at
undervisningen opleves mere autentisk og praksisnær, hvad enten det er elevernes lærer, der kan bringe eksempler ind i undervisningen, eller inviterede vejledere fra praksisfeltet, som gør det samme.
Erfaringerne med pilotprojektet med skole-praktikopgaver er præsenteret i flere
sammenhænge:
- på forsker-praktikernetværkets temadag om ’Kvalitet i praktikken i eftersommeren 2014
- på EFVET konferencen afholdt i Porto i efteråret 2014.
Der skal arbejdes videre med erfaringerne fra det overordnede indsatsområde med
praktikopgaver, styrket kobling skole-praktik mm. i 2015,
- indsatsen skal bl.a. foregå i regi af en ny sammensat følgegruppe til handlingsplanarbejdet.
Der skal også arbejdes videre med de dele af indsatsområdet, der vedrører det organisatoriske og mere formaliserede samarbejde med praktikken, herunder med elevernes ansættende arbejdsgivere:
- indsatsen skal foregå i regi af skolens lokale uddannelsesudvalg.
Skolen har fokus på kompetenceudvikling blandt underviserne i 2015:
- underviserne skal på linje med andre kompetenceudviklingstiltag som eksempelvis deltagelse i diplomuddannelse tilbydes mulighed for at komme i virksomhedspraktik mellem 1-3 dage i elevernes praktikområder.
Skolen vil gentage erfaringerne med Skills-stafetten for skoleelever fra 8. klassetrin
fra vestegnens folkeskoler:
- Målet er også at profilere EUD og SOSU C i forhold til rekrutteringsgrundlaget.
12
Sagsnr.: 088.36K.391
Skema 2.5: Valgfrit indsatsområde
Indsatsområde nr. 1
Elevtrivselsteam
Beskrivelse af indsatsen
Elevtrivselsteamet arbejder fortsat med elevinddragelse via topmøder og workshops. Disse aktiviteter bidrager til at bygge bro mellem undervisere og elever og
skabe et forum, hvor de kan mødes i dialog om undervisning, læring og trivsel.
- Den 4. marts 2014 blev der afholdt et topmøde om trivsel og læring. På topmødet deltog ca. 40 elever og 5 undervisere samt medlemmerne af Elevtrivselsteamet.
- Den 27. oktober var der workshop om god undervisning med deltagelse af ca.
25 elever, 12 undervisere, 3 eksterne gæster samt elevtrivselsteamet. Fra alle arrangementer er der produkter, der er med til at skabe kontinuitet og sammenhæng mellem arrangementerne, selv om det ikke er de samme elever og undervisere, der deltager.
- I 2015 arbejder elevtrivselsteamet på at konceptualisere vores erfaringer, så
underviserne kan drage nytte af dem i undervisningen. Endvidere planlægger vi
en workshop om feedback i juli måned som en del af forberedelserne til implementeringen af EUD-reformen.
Motivationspædagogik
I 2014 har der været afholdt forskellige aktiviteter for de af underviserne, der er
involveret i projektet om motivationspædagogik:
Klyngemøde: kortlægning af underviserforudsætninger, introduktion til opgaven og
indledende øvelser. Specialistintro: Specialist fra projektet kommer på skolen og får et
billede af praksis via observation og deltagelse samt møde med de involverede undervisere. Seminar 1: teoretisk introduktion og baggrund kombineret med praktiske
øvelser og gruppearbejde på tværs af skolerne. Seminar 2: Læringsstile i erhvervsskolernes praksis. Træning i praksis. Samt Klyngemøde 2: Netværksdannelse. Opfølgning på
uddannelse og praksisstøtte i læringsstile.
I 2015 skal det arbejdes videre med samme struktur som ovenfor, hvor deltagerne i
projektet skal medvirke på et seminar om læringsstile og positiv psykologi - efterfulgt af træning i praksis – samt ved en opsamling og afrunding via et klyngemøde.
Projektet er således igangværende, og det forventes, at deltagerne deler viden og
erfaringer med kollegerne undervejs og som opfølgning på projektet.
Fokus på feedback
Underviserne fra grundforløbet deltog i ministeriets forsøg med Tydelig Feedback.
KORA lavede en evaluering, der viste, at tiltaget kun havde begrænset effekt. Feedback er dog fortsat et fokusområde for skolen, som skal have særlig opmærksomhed
i 2015.
Hvis du har brug for støtte:
Beredskabsplanen ”Hvis du har brug for støtte” præsenteres for nye medarbejdere i
løbet af deres introduktionsperiode.
Hashværk er lastværk
Siden januar 2013 har SOSU C i samarbejde med Brøndby Kommune og Brøndby
Produktionshøjskole deltaget i projekt ’Hashværk er lastværk’. Projektets overordnede formål er at fastholde unge i uddannelse trods problematisk hashforbrug. Der
er tale om unge, der ikke selv er i stand til at opsøge behandling for et hashforbrug/stofforbrug, der har taget overhånd. Projektet er baseret på gruppeforløb og
13
Sagsnr.: 088.36K.391
individuelle samtaler med de unge samt opfølgende samtaler 3 måneder efter afsluttet gruppeforløb. Der er ansat en projektleder, der forestår gruppesamtalerne. Hun
opholder sig primært på hhv. Produktionshøjskolen og SOSU C.
Hvilken effekt har indMht. elevtrivselsteamet er der positive tilmeldinger fra eleverne på deres deltagelse i
satsen haft på elevernes
topmøder og workshops. Eleverne opleves som aktive og reflekterende – ikke
præstationer, fastholdelse mindst hvad angår de af eleverne, som samtidigt er fra skolens elevråd.
og tilfredshed?
Med hensyn til elevtrivselsundersøgelsen er data fra denne undersøgelse blevet anvendt til at belyse elevernes vurdering af undervisningen mv. Resultaterne fremgår
af rapportens evalueringsafsnit (2). Fremadrettet forventes, at eleverne fra grundforløbet
i vores næste ETU i 2016 vil forøge scoren ang. tilbagemeldinger fra læreren fra 63
til 70, samt at 2/3 af eleverne i en given klasse oplever at kende læringsmålene for
en givent tema samt oplever at have en fornemmelse af i hvilken grad, målene er
opfyldt ved et temas afslutning.
Endvidere forventes implementeringen af grundforløb 1. at betyde, at lærerne også
oplever, at det er tydeligt, hvilke læringsmål eleverne skal have feedback i forhold til.
Hvad har virket / ikke
virket?
Mht. motivationspædagogik er det et fortløbende læringsprojekt, hvor underviserne
successivt inddrager de nye metoder og den ny viden ift. elevgruppen.
Mht. elevtrivselsteamet ønsker skolen at fastholde og videreføre de gode erfaringer
med elevtrivselsteamet også i 2015. Det har vist sig at være en god ramme om den
mangeårige indsats omkring ungeområdets frafald. Indsatsen igennem et elevtrivselsteam skal også tænkes med i forhold til de fremadrettede overvejelser om udviklingen af et undervisningsmiljø, som der spørges til under pkt. 4.5 (B) i denne rapport.
Mht. delindsatsen omkring motivationspædagogik er de fem undervisere, der deltager i ’Motivationsprojektet’ tilknyttet forskellige lærerteams. Der er en positiv forventning om, at de fem deltagere deler deres viden og nye materialer med resten af
deres team, og at det på den måde spredes i afdelingen.
Spredning til andre afdelinger på skolen sker via præsentation og afprøvning af konkrete undervisningsmateriale på afdelingsmøderne i de andre afdelinger.
Mht. indsatsen vedr. Feedback er det fortsat et fokusområde for skolen. I den seneste ETU responderer eleverne, at de ikke oplever at få gode tilbagemeldinger fra
underviserne på deres indsats i tilstrækkelig grad til, at vi som skole kan være tilfreds
med niveauet. Derfor arbejder vi med feedforward og feedback i udviklings- og
planlægningsarbejdet med EUD-reformen samt i vores pædagogiske udvikling af
kontaktlærerrollen.
Mht. projekt Hashværk, har 22 elever fra SOSU C deltaget i gruppeforløb, som
enten har reduceret deres forbrug eller har fået dem til helt at ophøre med at ryge
hash. Projektlederens tilstedeværelse har betydet et tæt samarbejde mellem projektleder og undervisere og har bidraget til, at underviserne er blevet bedre klædt på til
at håndtere elever, hvor der er mistanke om overforbrug. I 2015 fortsætter projektet
med forventet 15 elever. Projektet afsluttes august 2016.
Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives
start- og sluttidspunkt)
Ja, aktiviteten med elevtrivselsteamet videreføres i 2015. Dog ikke som valgfrit indsatsområde ift. Handlingsplanen, men som et fortsat indsatsområde i skolens egen
Udviklings- og implementeringsplan for 2014-2015.
14
Sagsnr.: 088.36K.391
3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer
I dette afsnit redegøres for, i hvilket omfang målsætningen for handlingsplanen for 2014 er opfyldt.
Skema 3.1 redegør for frafaldet: hvem falder fra, hvornår falder de fra, hvor falder de fra, og hvorfor falder de fra. I
skema 3.2 bliver frafaldet karakteriseret igennem en profilering af frafaldsgrupper.
De to skemaer samles op i en sammenfatning af den overordnede analyse af frafaldet på SOSU C.
Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp. at øge gennemførelsen
Af forløbsstatistikken fra 2013-14 fremgår for grundforløbets og hovedforløbets vedkommende, hvordan eleverne er sammensat, hvad angår gennemførelse, alder og køn.
Gennemførelsen er næsten på samme niveau sammenlignet med året år, hvad angår elever fra grundforløbet.
Gennemførelsen er faldet sammenlignet med året før, hvad angår gruppen af elever fra sosu-hjælper uddannelsen
og sosu-assistent uddannelsen samt pædagogisk assistent uddannelsen i samme periode. Det fremgår af tabellen:
Uddannelsesretning
GFU, grundforløb
PAU, pæd. assistent
Trin 1, sosu-hjælper
Trin 2, sosu-assistent
2013-2014
21,95 %
11,31 %
22,95 %
14,29 %
2012-2013
21,70 %
10,16 %
22,06 %
12,20 %
Elevprofilen på SOSU C - Alder
Elevprofilen på SOSU C, hvad angår alderssammensætningen på grund- og hovedforløb, fremgår af data fra
EUD forløbsstatistikken nedenfor.
Grundforløb
Hovedforløb
-17 år
18-19 år
20-24 år
25+ år
I alt
-17 år
18-19 år
20-24 år
25+ år
I alt
161
105
95
131
492
71
140
242
776
1229
32,72 %
21,34 %
19,31 %
26,63 %
100 %
11,39 %
19,69 %
63,14 %
100 %
5,78%
På grundforløbet er der blevet flere elever i 2013-2014 (492 elever) sammenlignet med 2012-2013 (351 elever).
I absolutte tal er der kommet flere elever til i alle aldersgrupper, dog flest i aldersgruppen +25 år.
De 17,18,19 årige elevers andel af den samlede elevgruppe udgør 54 %. Der er antalsmæssigt kommet flere elever til i aldersgruppen 17,18,19 år, når man sammenligner med samme aldersgruppe - året før.
På hovedforløbet er der i løbet af 2013-2014 blevet lidt færre elever i alt, når man sammenligner med året før,
idet der var 1229 elever i 2013-2014 sammenlignet med 1248 elever i 2012-2013.
I aldersgruppen 17,18,19 år er der blevet flere elever i 2013-2014, mens aldersgruppen 20-24 år er næsten identisk, når man sammenligner med året før. Endelig er der blevet færre elever i aldersgruppen +25 år.
To tredjedel af alle elever på hovedforløbet på SOSU C er dog stadig mere end 25 år gamle.
Elevprofilen på SOSU C - Køn
Elevprofilen på SOSU C, hvad angår kønssammensætningen på grund- og hovedforløb, fremgår af data fra
EUD forløbsstatistikken nedenfor. Fordelingen af kvinder og mænd er stort set identisk i 2013-2014, når man
sammenligner data med året før. Som det fremgår af tabellen på næste side er mellem 76-81 % af eleverne på
SOSU C en kvinde.
15
Sagsnr.: 088.36K.391
Grundforløb
Hovedforløb
Kvinde
Mand
I alt
Kvinde
Mand
I alt
372 (75,61 %)
120 (24,39 %)
492 (100 %)
998 (81,20 %)
231 (18,80 %)
1229 (100 %)
Elevprofilen på SOSU C – Afbrud
Antallet af elever, der har afbrudt /ift. alder på grund- og hovedforløbet fremgår af tabellen herunder. Tabellen viser, at i alt 342 elever har afbrudt uden omvalg. Flest elever faldt fra blandt gruppen af voksne elever på
25+, efterfulgt af gruppen af elever op til 20 år, hvorfra næstflest elever faldt fra.
Alder
Andel af alle 1721 elever
Andel af 342 frafaldne elever
- 20 år
27,71 % (477 elever)
30,41 % (104 elever)
20-24 år
19,58 % (337 elever)
26,32 % (90 elever)
+ 25 år
52,70 % (907 elever)
43,27 % (148 elever)
Antallet af elever, der har afbrudt /ift. køn på grund- og hovedforløbet fremgår af tabellen herunder. Tabellen viser, at frafaldsandelen i procent hvad angår køn - matcher den procentvise andel i antal som henholdsvis
mænd og kvinder repræsenterer på SOSU C.
Køn
Andel af alle 1721 elever
Andel af 342 frafaldne elever
Mænd
20,40 % (351elever)
22,22 % (76 elever)
Kvinder
79,60 % (1370 elever)
77,78 % (266 elever)
Skema 3.2: Profil af frafaldsgrupper
Frafaldsgruppe nr.1
Hvem falder fra
(fx køn, alder, etnicitet)?
De ældste elever (25+)
Frafaldet blandt de ældste elever på 25+ år kan især lokaliseres til eleverne fra sosuhjælper- samt til dels fra sosu-assistent uddannelsen. Det fremgår af data nedenfor:
Afbrud uden omvalg og alder (elever på 25+)
På grundforløb for voksne er frafaldet identisk med året før, idet:
- 14 elever faldt fra i 2013-2014 – sammenlignet med 15 elever i 2012-2013.
På pædagogisk assistentuddannelsen er frafaldet identisk med året før, idet:
- 5 elever er faldet fra i 2013-2014 – sammenlignet med 4 elever i 2012-2013.
På sosu-hjælperuddannelsen er frafaldet blevet mindre, idet:
- 88 elever er faldet fra i 2013-2014 – sammenlignet med 100 elever i 2012-2013.
På sosu assistentuddannelsen er frafaldet steget, idet:
- 41 elever er faldet fra i 2013-2014 – sammenlignet med 30 elever i 2012-2013.
Afbrud uden omvalg og køn (elever på 25+)
- på grundforløbet: 14 kvinder og 0 mænd er faldet fra.
- på pædagogisk assistentuddannelsen: 3 kvinder og 2 mænd er faldet fra.
- på sosu-hjælperuddannelsen: 71 kvinder og 17 mænd er faldet fra.
- på sosu-assistentuddannelsen: 38 kvinder og 3 mænd er faldet fra.
16
Sagsnr.: 088.36K.391
Afbrud uden omvalg og afdeling (elever på 25 +)
- i Brøndby afdelingen: 6 elever faldet fra grundforløbet
- i Brøndby afdelingen: 5 elever faldet fra pædagogisk assistent uddannelsen.
- i Brøndby afdelingen: 52 elever faldet fra sosu-hjælper uddannelsen.
- i Brøndby afdelingen: 4 elever faldet fra sosu-assistent uddannelsen.
- i Gladsaxe afdelingen: 33 elever faldet fra sosu-hjælper uddannelsen
- i Gladsaxe afdelingen: 14 elever faldet fra sosu-assistent uddannelsen
Hvornår falder eleverne fra?
Hvorfor?
Årsager til frafald, fx
faglige problemer,
personlige og/eller
sociale problemer etc.
- i Herlev afdelingen:
8 elever faldet fra grundforløbet
- i Herlev afdelingen:
3 elever faldet fra sosu-hjælper uddannelsen
- i Herlev afdelingen: 23 elever faldet fra sosu-assistent uddannelsen
Eleverne fra sosu-hjælper falder fra i 1. skoleperiode og ved begyndelsen af praktikken.
Eleverne fra sosu-assistent falder fra i 1. skoleperiode og hen over hele praktikperioden.
Når en elev stopper sin uddannelse på SOSU registreres en afgangsårsag i EASY.
Nedenfor vises de hyppigst anvendte afgangsårsager (markører) for frafaldsgruppen af
elever fra sosu-hjælper og sosu-assistent uddannelsen.
De hyppigste markører blandt eleverne fra sosu-hjælper uddannelsen er:
- personlige forhold, fortrudt uddannelsesvalg, fravær, læreforhold ophørt af
eleven og ingen årsag.
De hyppigste markører blandt eleverne fra sosu-assistent uddannelsen er:
- læreforhold opsagt af ansættende myndighed, orlov/barsel, personlige forhold,
fortrudt uddannelsesvalg, sygdom og ingen årsag.
Som et supplement til de kvantitative afgangsårsager vælger vi at inddrage en kvalitativ
belysning af årsagerne til frafald. Det drejer sig om data fra SOSU C’s egen antropologiske frafaldsundersøgelse fra 2012-2013. Undersøgelsen viser, hvad de frafaldne elever
selv angav som den primære grund til, hvorfor eleven valgte at stoppe på uddannelsen.
Frafaldsundersøgelsen giver således uddybende forklaringer på den korte afgangsårsag
For sosu-hjælpernes vedkommende:
`Det var ikke lige det` handlede om:
• at faget og måden, arbejdet udføres på, ikke harmonerer med det, som eleven
havde forestillet sig.
• at eleverne oplever, at arbejdet med omsorg og pleje ikke matcher deres personlighed eller personlige kompetencer
• at de hellere vil noget andet, fx søge ind på en anden uddannelse/få et arbejde
`Ikke få det hele til at hænge sammen` handlede om:
• at familiemæssige forhold herunder pasning af børn, transporttid til praktiksted
med mere gjorde det vanskeligt at få hverdagen til at fungere
• ikke tid og overskud til at lave de nødvendige lektier
• vanskeligt ved at forene ansvaret som forældre med kravet til dem som elev
• at lønnen som elev ikke var tilstrækkelig til at dække udgifterne
`Blev opsagt` handler om,
• et fravær der primært skyldes sygdom, som førte til opsigelse
• at eleverne blev opsagt uden varsel, hvilket var en overraskelse
• oplevelse af, at kommunen har en stram fraværspolitik, hvilke ikke gjorde det
muligt at finde frem til et kompromis mellem elev og den ansættende kommune. Opsigelsen begrundes med, at der var for mange ting, eleven ikke kunne
`Problemer i praktikken` handler om:
• vanskeligheder i samarbejdet med praktikvejledere
17
Sagsnr.: 088.36K.391
For sosu-assistenternes vedkommende:
`Praktikforløb ikke godkendt` handlede om:
• at eleverne ikke kunne nå de opstillede kompetencemål inden for den fastsatte
tidsramme
• at ydre omstændigheder så som skilsmisse og ansvaret som nybagt forældre er
en del af forklaringen på, at eleverne ikke fik godkendt forløbet
• at måden, hvorpå eleven havde håndteret praktikforløbet, blev udslagsgivende
for, at de ikke bestod praktikforløbet
• at eleven ifølge vejlederen ikke havde undret sig tilstrækkeligt, ikke udviste tilstrækkelig respekt for andre mennesker og blev opsagt som følge af klager fra
sin vejleder
`Ikke få det hele til at hænge sammen` handlede om:
• vanskeligheder med at klare forældre- og elevrollen på samme tid
• ikke at kunne overskue det hele, fx også økonomisk
• bekymringer om, hvorvidt eleven er dygtig nok til at klare de faglige udfordringer,
• at arbejdet med syge mennesker opleves som belastende eller en oplevelse af
selv at være psykisk presset.
`Sygdom, egen eller nærtståendes` handlede om:
• at omstændigheder udenfor skole og praktik tillægges den vigtigste årsag til at
eleven stoppede på assistentuddannelsen. Egen sygdom udgør den største andel af forklaringerne. Flere af eleverne blev opsagt på grund af for meget fravær i forbindelse med deres sygdom. Enkelte elever måtte også stoppe uddannelsen pga. pasning af syge familiemedlemmer.
Frafaldsgruppe nr.2
Hvem falder fra?
(fx køn, alder, etnicitet)
De yngste elever (17, 18 og 19 år)
Frafaldet blandt de unge elever på 17,18,19 år kan især lokaliseres til de unge elever fra
grundforløbet og til elever fra sosu-hjælperuddannelsen. Det fremgår af data herunder.
Afbrud uden omvalg og alder (elever på 17,18,19 år)
På grundforløbet faldt flere elever på 17,18,19 år fra, idet:
- 65 elever er faldet fra i 2013-2014 – sammenlignet med 45 elever i 2012-2013.
På pædagogisk assistentuddannelsen faldt lidt flere 17,18,19 årige elever fra, idet:
- 8 elever er faldet fra i 2013-2014 – sammenlignet med 5 elever i 2012-2013.
På sosu-hjælperuddannelsen var frafaldet næsten identisk med året før blandt de
17,18,19 årige elever, idet:
- 31 elever er faldet fra i 2013-2014 – sammenlignet med 29 elever i 2012-2013
På sosu-assistentuddannelsen er ingen elever på 17,18,19 år faldet fra. Sammenligner
man med året før, faldt heller ingen elever fra i denne aldersgruppe i 2012-2013.
Afbrud uden omvalg og køn (elever på 17,18,19 år)
- på grundforløbet: 46 kvinder og 19 mænd er faldet fra.
- på pædagogisk assistentuddannelsen: 3 kvinder og 5 mænd er faldet fra.
- på sosu-hjælperuddannelsen: 26 kvinder og 5 mænd er faldet fra.
Afbrud uden omvalg og afdeling (elever på 17,18,19 år)
På grundforløbet er næsten alt frafaldet iblandt eleverne på 17,18,19 år lokaliseret til
Brøndby afdelingen (87 % af alt frafald).
18
Sagsnr.: 088.36K.391
På hovedforløbet er alt frafaldet på pædagogisk assistent uddannelsen iblandt eleverne
på 17,18,19 år lokaliseret til Brøndby afdelingen (uddannelsen er placeret i Brøndby).
Hvornår falder eleverne fra?
Hvorfor?
Årsager til frafald, fx
faglige problemer,
personlige og/eller
sociale problemer etc.
På sosu-hjælper uddannelsen er frafaldet fordelt på 3 skoleafdelinger:
- i Brøndby afdelingen: 24 elever faldet fra.
- i Gladsaxe afdelingen: 7 elever faldet fra.
- i Herlev afdelingen: 0 elever faldet fra.
Eleverne fra grundforløbet faldt fra hen over hele skoleforløbet.
Eleverne fra sosu-hjælper faldt fra i 1. skoleperiode og ved begyndelsen af praktikken.
Når en elev stopper sin uddannelse på SOSU registreres en afgangsårsag i EASY.
Nedenfor vises de hyppigst anvendte afgangsårsager (markører) for frafaldsgruppen af
unge elever fra grundforløbet, pædagogisk assistent og fra sosu-hjælper uddannelsen.
De hyppigste anvendte afgangsmarkører blandt eleverne fra grundforløbet er:
- fravær, skiftet skole, personlige forhold og ingen årsag.
De hyppigste anvendte afgangsmarkører blandt eleverne fra pædagogisk assistentuddannelsen er:
- fravær, orlov og ingen årsag.
De hyppigste anvendte afgangsmarkører blandt eleverne fra sosu-hjælper uddannelsen:
- personlige forhold, fortrudt uddannelsesvalg, fravær, læreforhold ophørt af
eleven og ingen årsag.
Som et supplement til de kvantitative afgangsårsager vælger vi at inddrage en kvalitativ
belysning af årsagerne til frafald. Det drejer sig om data fra SOSU C’s egen antropologiske frafaldsundersøgelse fra 2012-2013. Undersøgelsen viser, hvad de frafaldne elever
selv angav som den primære grund til, hvorfor eleven valgte at stoppe på uddannelsen.
Frafaldsundersøgelsen giver således uddybende forklaringer på den korte afgangsårsag.
For grundforløbets vedkommende:
’Vil hellere noget andet` handlede om:
• at eleverne undervejs i forløbet blev klar over, at faget ikke matchede det, de
ville, eller det, de troede, de ville. Og at de i kraft af deres erfaringer som elev
på grundforløbet fik mulighed for at redefinere, hvilken uddannelsesretning de
ville orientere sig mod
• kan defineres som afklarede, i hvert fald har de fundet ud af, at social- og
sundhedsområdet ikke er det rette felt for dem at være i
´Personlige vanskeligheder´ handlede om:
• at eleverne har svært ved at overskue deres liv, forstået i bred forstand
• enten er de lige flyttet hjemmefra/eller har problemer på hjemmefronten, hvilket gør, at de har svært ved at håndtere både skole- og privatliv på samme tid
’Ikke parat til uddannelse´ handlede om, at eleven ikke var klar til uddannelsesforløbet,
• fordi eleven oplever sig som ung, uerfaren, eller fordi lærerne ikke mener, at
eleven på nuværende tidspunkt er moden eller motiveret nok til at forsætte på
forløbet
På grund af et lille antal frafaldne elever fra pædagogisk assistent, fravælger vi at uddybe
med forklaringerne fra den antropologiske frafaldsundersøgelse for dennes elevgruppes
vedkommende.
De uddybende forklaringer fra den antropologiske frafaldsundersøgelse for sosuhjælper elevernes vedkommende blev gengivet i afsnittet under elever på 25 +.
19
Sagsnr.: 088.36K.391
Opsummering af Skema 3.1 og 3.2
For at vi kan beslutte, hvad skolens største udfordringer er, er vi nødt til at bruge de kvantitative data fra skema
3.1, og de kvalitative og kvantitative data fra skema 3.2.
Grundforløbet
Målet var, at flere elever gennemførte grundforløbet og et tilsvarende fald i afbrud uden omvalg fra 21,7 % til
21,4 %. Resultatet blev 22 %, og lever dermed ikke op til målsætningen for 2014. Resultatet er dog heller ikke
langt fra målsætningen.
Hovedforløbet
Målet var, at flere elever gennemførte hovedforløbet og et tilsvarende fald i afbrud uden omvalg fra 18,1 % til
17,5 %. Resultatet blev 19 %, og lever dermed ikke op til målsætningen for 2014.
Ser man på resultatet i forhold til uddannelsesretninger på skoler, er der tale om at gennemførelsen er faldet ift.
alle uddannelser. På sosu-assistent uddannelsen er frafaldet steget mest, idet der er tale om en stigning på 2 %.
Skolens samlede udfordringer med henblik på at øge gennemførelsen.
På baggrund af analysen af data fra hhv. skema 3.1 og 3.2 kan følgende hovedresultater vedr. elevernes frafald
og profiler sammenfattes:
Udfordringen med at få flere elever til at gennemføre kan knyttes an til to elevgrupper, som samlet står for 74 %
af alt frafaldet på skolen. Det drejer sig om:
- De ældste elever på +25 år (44 % af det samlede frafald).
- De yngste elever på 17,18,19 år (30 % af det samlede frafald).
Gennemførslen ift. de ældste elever
De ældste elevers (+25 år) andel i forhold til den samlede elevgruppe er faldet i 2013-2014 på hovedforløbet.
Elevgruppen på 25+ er dog antalsmæssigt den største gruppe på skolen.
-
-
Frafaldet er steget, hvad angår de ældste elever fra sosu-assistent.
41 elever fra sosu-assistent er faldet fra
Markør: ’læreforhold opsagt af ansættende myndighed’ er bl.a. et udtryk for at eleverne ikke har
bestået praktikforløbet eller udtryk for problemer i praktikken, fx vanskeligheder mellem elev og
praktiksted.
Markør: ’fortrudt uddannelsesvalg’ handler om at at ansvaret som assistent og mødet med hospitalsverdenen er noget, der overvældede eleverne. Det høje faglige niveau mv. gjorde det klart at uddannelsen og faget ikke matchede dem, og det eleverne havde forventet.,
Markør: ’personlige forhold’ og ’orlov’ udtrykker at elevernes personlige formåen eller livssituation
(fx barsel) er den primære årsag til, at eleverne ikke kan klare uddannelsen og stopper.
Frafaldet er på samme niveau, hvad angår eleverne fra pædagogisk assistent og grundforløbet
5 elever fra pædagogisk assistent er faldet fra
14 elever fra grundforløb for voksne er faldet fra
Markør: ’fravær’ eller ’skiftet skole’ er eksempler på markører, der er blevet brugt i forbindelse med
elevernes afbrud. Men der er dog tale om at kun få elever er faldet fra i denne aldersgruppe. Der
tegner sig heller ikke på samme måde mønstre i afgangsårsager for disse to elevgruppers vedkommende, som for sosu-hjælpere og -assistenters vedkommende, hvorfra den største del af de voksne
elever er faldet fra.
Frafaldet er faldet (men stadig højt), hvad angår de ældste elever fra sosu-hjælper
88 elever fra på sosu-hjælper er faldet fra
Markør: ’personlige forhold’ er udtryk for sociale og psykiske problemer i den enkelte elevs liv.
Det være sig koncentrationsvanskeligheder eller andre personlige problemstillinger, der ikke direkte
20
Sagsnr.: 088.36K.391
-
relaterer sig til skolen eller praktikken som helhed.
Markør: læreforhold ophørt af eleven’ og ’fortrudt uddannelsesvalg’ er udtryk for at, arbejdet med
omsorg og pleje ikke matcher elevernes personlighed eller personlige kompetencer, hvorfor de
(selv) vælger at stoppe på uddannelsen.
Gennemførslen ift. de yngste elever
De yngste elevers (17,18,19 år) andel i forhold til den samlede elevgruppe er steget i 2013-2014 – både på grundforløbet og på hovedforløbet.
-
-
Frafaldet er steget - især på grundforløbet i forhold til de yngste elever i 2013-2014.
65 elever fra grundforløbet er faldet fra
Markør: for højt ’fravær’ er en hyppig årsag til elevernes frafald på grundforløbet. Fravær kan fx
handle om, at eleverne ikke er motiverede nok til at gennemføre et dagligt stabilt fremmøde.
Markør: ’personlige årsager’ handler om, at eleven af personlige eller sociale årsager ikke magter at
møde frem stabilt/ikke magter at gennemføre. Eleven har f.eks. svært ved at overskue sit liv
og/eller har problemer på hjemmefronten mm. Det er omstændigheder, som eleverne har svært
ved at håndtere samtidig med, at de skal gå i skole.
Markør: ’skiftet skole’ handler om elever, som benytter grundforløbet i et afklaringsøjemed, og på
den måde redefinerer deres valg i forhold til, hvorvidt uddannelsen matcher det, de havde forestillet
sig, da de søgte ind på uddannelsen.
-
Frafaldet er steget en smule, hvad angår de yngste elever fra pædagogisk assistent.
8 elever fra pædagogisk assistent er faldet fra
Markør: såvel ’fravær’ som ’skiftet skole’. Der er tale om, at kun få elever er faldet fra i denne aldersgruppe. Og der tegner der sig ikke et helt selvstændigt mønster ift. frafald for pau-elevernes
vedkommende. Det kan dog nævnes, at gruppen deler flere af de samme årsager og forklaringer på
frafald, som eleverne fra grundforløbet.
-
Frafaldet er på samme niveau (men stadig højt), hvad angår de yngste elever fra sosuhjælper.
31 elever fra sosu-hjælper er faldet fra.
Markør: ’personlige forhold’ er udtryk for sociale og psykiske problemer i den enkelte elevs liv.
Det være sig koncentrationsvanskeligheder eller andre personlige problemstillinger, der ikke direkte
relaterer sig til skolen eller praktikken som helhed.
Markør: ’fortrudt uddannelsesvalg’ er udtryk for elever som redefinerer deres valg i forhold til,
hvorvidt sosu-hjælper uddannelsen matcher det, de havde forestillet sig.
-
Der er intet frafald registreret iblandt de yngste elever fra sosu-assistent.
Gennemførelsen ift. ’midtergruppen’ af elever på 20-24 år
Som vist ovenfor er frafaldet analyseret i forhold til de to profilgrupper, henholdsvis de yngste og ældste elevgrupper. Midtergruppen på 20-24 års andel u frafaldet beløber sig til 26 % af alt frafaldet, hvorfor det var mest
relevant at gennemføre den statistiske analyse ift. de to andre grupper. For fuldstændighedens skyld fremstilles
frafaldsdata for midtergruppens elever også her ved opsummeringen set i forhold til frafald, køn og afdeling:
Afbrud uden omvalg og køn (elever på 20-24 år)
- på grundforløbet: 17 kvinder og 12 mænd er faldet fra.
- på pædagogisk assistentuddannelsen: 3 kvinder og 3 mænd er faldet fra.
- på sosu-hjælperuddannelsen:
39 kvinder og 10 mænd er faldet fra.
- på sosu-assistentuddannelsen:
6 kvinder
0 mænd er faldet fra.
Afbrud uden omvalg og afdeling (elever på 20-24 år)
- i Brøndby afdelingen: 26 elever faldet fra grundforløbet
- i Brøndby afdelingen:
6 elever faldet fra pædagogisk assistent uddannelsen.
21
Sagsnr.: 088.36K.391
- i Brøndby afdelingen: 33 elever faldet fra sosu-hjælper uddannelsen.
- i Gladsaxe afdelingen: 16 elever faldet fra sosu-hjælper uddannelsen
- i Gladsaxe afdelingen: 5 elever faldet fra sosu-assistent uddannelsen
- i Herlev afdelingen:
3 elever faldet fra grundforløbet
- i Herlev afdelingen:
0 elever faldet fra sosu-hjælper uddannelsen
- i Herlev afdelingen:
1 elever faldet fra sosu-assistent uddannelsen
Afslutningsvist skal det nævnes, at markøren ingen årsag i et varierende omfang også er blevet anvendt for alle
elevgruppers vedkommende. Når man har været nødt til at bruge denne markør i easy-registreringen, er det enten
fordi, at man ikke har fået fyldestgørende oplysninger om, hvorfor eleven stopper - eller fordi, at frafaldsårsagen
’ingen årsag’ dækker over komplekse sammenhænge, der er forbundet med det at stoppe på et uddannelsesforløb, og som ikke kan indfanges af en af de andre mulige afgangsårsager i registreringssystemet.
Skolen ønsker fremadrettet, at undersøge den anvendte registreringsårsag nærmere, herunder de administrative
praksisser på området.
22
Sagsnr.: 088.36K.391
4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder
I dette afsnit beskrives arbejdet med at implementere reformen samt - med udgangspunkt i afsnit 3 (skolens
udfordringer ift. frafald) - beskrives de obligatoriske indsatsområder, som skolen vil arbejde med i 2015 for at
imødegå udfordringerne. Indsatserne er opdelt i flg.:
4.1. Skolens implementeringsstrategi
4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag
4.3. Styrket differentiering
4.4. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel.
4.5. Implementering af enkelte elementer i reformen:
a) Udvikling af euv
b) Undervisningsmiljø
c) Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning
d) Erhvervspædagogisk kompetenceløft
4.6. Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen
4.7. Praktikpladsopsøgende arbejde
4.1: Skolens implementeringsstrategi
Hvordan sikres
løbende opfølgning på
skolens implementeringsstrategi?
I SOSU C’s toårige udviklings- og implementeringsplan for 2014-2015 er 4 af i alt
19 indsatsområder rettet specifikt mod implementeringen af reformen. Dermed
sikres det, at arbejdet med reformen og de mangesidede indsatser matcher skolens
overordnede strategi. De fire indsatser omhandler:
- en evaluering af udvalgte dele af uddannelsesordningen for trin 1+2
- udarbejdelse af en samlet plan for implementering af EUD-reform 2015
- etablering af en EUD-organisation på SOSU C
- udvikling af RKV værktøj, der sikrer let og ensartet optagelse.
Mål- og styringsaspektet samt kvalitetssikringen er foldet ud i hvert af indsatsområderne med angivelse af milepæle, succesmål, tidshorisont og evalueringsmetode.
Der gøres status, efter hver af indsatserne er gennemført hhv. i 2014 - og igen ved
afslutningen af udviklingsplanen i 2015.
Skolen benytter indsatsteorien som et projektstyringsredskab ift. det løbende reformopfølgningsarbejde. Den visuelle indsatsteori viser den samlede reformproces i
én oversigt med angivelse af ressourcer, aktiviteter, succesmål, evaluering og output.
Et andet projektstyringsredskab, der anvendes, er en implementeringsoversigt i et
excelark med angivelser af tidsplaner og deadlines. Begge dele sikrer skolen et overblik, og derved tydeliggøres delopgaver og ansvarsområder. Det er også et udtryk
for, at uddannelsesplanlægningen og kvalitetsarbejdet er tænkt sammen.
I skolens EUD-organisation er der etableret fire EUD-arbejdsgrupper med hver
deres uddannelsesmæssige opgaver. Arbejdsgrupperne har klare og afgrænsede opgaver med udvikling af læringsaktiviteter rettet mod den nye struktur. Samtidig har
alle fire grupper fokus på de unge elever, mens tre af de fire grupper også har fokus
på de voksne elever.
På grundforløbet og pædagogisk assistent, hvor reformens indhold og den nye
struktur er mest omfattende, har man fastlagt orienteringsmøder mellem arbejdsgrupperne og de øvrige undervisere fra disse to enheder.
Arbejdsgruppemødet afrundes med månedlige åbne udvalgsmøder, hvor arbejdsgruppens medlemmer kan få en dialog med kollegerne om alt det nye, samtidig med
at de kan få input til deres fremadrettede arbejde.
23
Sagsnr.: 088.36K.391
Desuden er der planlagt et antal workshopdage i foråret 2015, hvor udkast til læringsaktiviteterne skal præsenteres for underviserne på de respektive uddannelser.
En tilsvarende proces - om end mindre omfangsrig - er også tilrettelagt ift. sosuuddannelsen. Denne uddannelsesretning var gennem en revision i 2013, hvorfor
reformopgaven ser lidt anderledes ud.
Hvor ser skolen de største udfordringer ift implementering af reformen?
Der følges således op på implementeringen af reformens elementer på SOSU C.
Kodeordene i opfølgningsprocessen er: ’koordinering og kvalitetssikring’, ’underviserindflydelse’ og ’alles kendskab til reformen’.
På SOSU C trækker vi på flerårige erfaringer med at implementere uddannelsesreformer og revidere og opdatere uddannelsesindhold samt etablere strukturer, der
matcher de nye krav. Udviklingsdagsordenen med den nye EUD-reform 2015 adskiller sig i den henseende ikke fra tidligere reformer.
Skolen anerkender visionen bagom reformen og tilskriver sig også udviklingsdagsordenen og målsætningen om, at erhvervsskolerne skal være et attraktivt førstevalg
for flere unge. Det bygger bl.a. på præmissen om at uddannelserne målrettes unge,
der er under 25 år, og som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse samtidig med, at
voksne over 25 år sikres en mere målrettet erhvervsuddannelse, som er tilpasset
dem. Præmissen med at indrette erhvervsuddannelserne, så unge og voksne har
forskellige uddannelsesveje, bygger på den forståelse, at skolerne ellers har vanskeligt ved at tilbyde de unge et stærkt holdfællesskab og dermed et ungdomsuddannelsesmiljø, som kan fokusere mere og bedre på de unge elever.
Det, som især adskiller sig, og hvor SOSU C ser sine største udfordringer, er i forhold til det strukturelle aspekt af den kommende reform med opdelingen af elevgruppen i hhv. et ungespor og et voksenspor.
På SOSU C har der historisk set været en stor andel af voksne elever, og med tiden
har vi fået inviteret flere unge elever indenfor sammen med de voksne. Skolens
kultur har derfor været særlig, idet de voksne og de unge elever har gået sammen,
ligesom dygtige elever har været sammen med elever, som er mindre dygtige, og
elever med dansk baggrund har været sammen med elever med anden etnisk baggrund.
Et andet særkendetegn ved skolen er holdopdelingen i klasser, som den foretrukne
organiseringsform.
Eleverne på SOSU C er mangfoldige (voksne som unge) set i forhold til skolebaggrund, socioøkonomisk baggrund, arbejdslivserfaring m.v. Denne variation i elevgruppen har underviserne mangeårige erfaringer med at arbejde med fagligt og pædagogisk.
Det giver alt i alt et andet grundperspektiv at møde reformen på, hvor hovedfokus
overvejende er på de unge elever.
Det strukturelle aspekt af reformen, hvor den organisatoriske differentiering føres
igennem med en opdeling af elevgruppen qua deres alder, vil således stille underviserne og skolen overfor nogle andre udfordringer end hidtil og dermed stille nye
krav:
- til underviserne
- til læringsmiljøet
- til den organisatoriske proces med etableringen af ungespor og voksenspor.
24
Sagsnr.: 088.36K.391
4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag
Hvilke aktiviteter vil
skolen sætte i gang for at
implementere FPDG?
Tiltagene, der skal understøtte det igangværende arbejde med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag vedrører to hovedaktiviteter:
Aktiviteter vedr. det pædagogiske og didaktiske indhold
Fire arbejdsgrupper udarbejder i løbet af foråret 2015 nye lokale undervisningsplaner.
Som nyt tiltag er der udarbejdet en fælles skabelon (Fælles Undervisnings Plan) til at
beskrive læringstemaer i. Vi ønsker at temaerne generelt skal være korte, og i beskrivelsen af temaerne skal der desuden indarbejdes feedforward og feedback som nye
planlægningselementer ift. alle undervisningsforløbene på skolen.
Det skal sikre, at vi på den ene side planlægger et undervisningsindhold, der hænger
godt sammen og med tydelig progression fra det foregående tema til det næste tema
og på den anden side, at vi får givet eleverne feedback og feedforward ift. netop de
givne temaer, der arbejdes med på uddannelsesforløbene. Det handler om, at eleverne skal kende til læringsmålene og at undervisere og elever får en sikker fornemmelse
for i hvilken grad, målene er opfyldt ved et temas afslutning.
Kerneopgaven for SOSU C er uddannelse, og indholdet og didaktikken er vigtige nøglebegreber, som skal være i orden, for at underviserne kan løse kerneopgaven.
På denne måde kommer det nye undervisningsindhold i de lokale undervisningsplaner til at spille en vigtig rolle i skolens fremadrettede aktiviteter med at implementere
et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag.
Aktiviteter vedr. et elev-orienteret perspektiv
Den nye EUD-reform har også fokus på skolens kerneopgave i form af et elevperspektiv og et fokus på elevernes læringsudbytte. Eleverne skal lære og kunne mere,
og der er en særlig opmærksomhed på at få udfoldet elevernes potentialer og talenter.
Endvidere har reformen fokus på betydningen af elevernes trivsel.
Det betyder, at vi på SOSU C vil fortsætte i 2015 med ’at sætte eleven i centrum’.
Det handler konkret om at få fulgt op på elevtrivselsundersøgelsens resultater i hver
enkelt uddannelsesenhed på skolen ift., hvordan vi kan fastholde trivsel.
Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG?
Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med
skolens FPDG?
Det handler også om at følge op på handlingsplanens analyser af frafaldsårsagerne
ift., hvordan vi skal gribe det an i egen uddannelsesenhed, så flere elever gennemfører.
Bestyrelsen orienteres om handlingsplanen og om arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag på et møde.
Ligesom som ved den forrige handlingsplan skal underviserne læse handlingsplanen
og diskutere den. Som et nyt trin skal underviserne med udgangspunkt i handlingsplanen desuden:
- vurdere, hvordan frafaldet ser ud ift. egne elever (jf. afgangsårsagerne/markører)
- finde frem til, hvad det betyder som undervisere? Hvad skal de gøre?
- finde frem til, hvad det betyder som kontaktlærere? Hvad skal de gøre?
Arbejdspapiret ’Strategi for kvalitet i undervisningen’ er et redskab, som skal inddrages for at diskutere, hvilke aktiviteter der skal til for at øge gennemførelsen.
Strategien for kvalitet skal desuden opdateres således at det elevrelaterede grundlag
træder tydeligere frem i arbejdspapiret.
25
Sagsnr.: 088.36K.391
Skolen deltager i ministeriets forløb ’ Skoleudvikling i praksis’ (SIP). I den forbindelse er der særlige forventninger til de deltagende grupper:
- underviserne på SIP-forløbet har en særlig opgave med at afprøve og anvende
elementer fra SIP-forløbet i konkrete praksissammenhænge på skolen, der hvor
det lader sig gøre.
Skolen nedsætter en ny følgegruppe til handlingsplanen i 2015. Denne gruppe skal:
- bestå af medarbejdere fra hver uddannelsesenhed og har til opgave at følge og
rådgive om indsatserne, der skal til for at få flere elever til at gennemføre.
Undervisere, der deltager i kompetenceudvikling via diplomuddannelsens modul 2,
- skal også have en særlig bevågenhed omkring det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Det vil styrke implementeringen af FPDG, såfremt underviserne
undervejs afprøver elementer af læringen i egen undervisning, dvs. så kompetenceudviklingen omsættes i den daglige praksis.
Undervisere, der har gennemført et modul i ’It-teknologi i erhvervsuddannelserne’
- skal også gøre brug af deres kompetencer til at udnytte mulighederne i digitalisering og anvende it som et pædagogisk redskab, fx til differentiering.
Hvornår og hvordan vil
skolen evaluere skolens
FPDG?
Undervisere, pæd. ledere og samarbejdspartnere, der benytter UddX metoderne:
- erfaringerne med eksperimentmetoden og eksperimenthjulet skal benyttes i relevante udviklingsprojekter, eksempelvis som ved samarbejdsprojektet med uddannelseskonsulenterne og ved deltagelse i virksomhedsforløb i et underviserperspektiv i læring i praktikken.
Der skal gennemføres fokusgruppeinterview ultimo 2015 med særlige deltagergrupper:
- med deltagerrepræsentanter fra SIP-forløbet
- med deltagerrepræsentanter fra kompetenceudviklingsforløbet modul 2. i diplomuddannelsen.
Indsatserne for FPDG skal evalueres i næste Elevtrivselsundersøgelse (ETU 2016),
hvor der skal spørges til:
- ’den overordnede ’vurdering af elevtrivsel’
- ’vurderingen af undervisningen’.
Medarbejderne skal i medarbejdertilfredshedsundersøgelserne (MTU 2015 og 2017)
belyse:
- ’muligheder for faglig og personlig udvikling’.
4.3. Styrket differentiering
Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i
gang?
Tiltagene, der skal understøtte det igangværende arbejde med styrket differentiering
vedrører to hovedaktiviteter:
Aktiviteter vedr. den organisatoriske differentiering
I forbindelse med udvikling af læringsaktiviteter skal disse rettes mod de nye strukturer, herunder et voksenspor og et ungespor og mod det pædagogiske område og
sosu-området, hhv. for både unge og voksne elever.
Den generelle indsats for at styrke brugen af differentiering i undervisningen kan
effektiviseres af den (nye) organisatoriske differentiering. Eleverne bliver fremover
samlet på ’spor’ og i klasser ud fra deres alder, og faglige kompetencer mv.
26
Sagsnr.: 088.36K.391
Opgaven bliver at finde frem til en balance mellem at tilgodese den enkelte elev fagligt samtidig med, at vi tilgodeser det faglige og sociale fællesskab på hele holdet.
Det kan handle om fx at afprøve holddeling en mindre del af tiden eller om at udvikle differentierede opgaver, hvor vi netop tilbyder eleverne at arbejde med flere faglige
niveauer. Fx kalder talentundervisningen eller undervisning på et ekspertniveau på
brug af varierede materialer og metoder i undervisningen.
Aktiviteter ved. den pædagogiske differentiering
Vi vil i 2015 fortsætte med at få indarbejdet et elevorienteret perspektiv i opgaveløsningen. Det handler bl.a. om at gøre brug af feedback og feedforward som redskaber
til differentiering.
Feedback formativt
De formative evalueringsdata er vigtig viden for underviserne, ift. hvor langt hver
enkelt elev er kommet med sin uddannelsesplan og opnåelse af fagmål og kompetencemål. Derfor skal vi løbende give eleverne feedback/feedforward som en hjælp til,
hvordan eleven kommer videre. Det vil også være en hjælp for underviserne til at
vurdere hvilke læreprocesser, ’den ene elev’ skal have, og hvilke ’den anden elev’ skal
have.
Underviserteamene vil i denne sammenhæng være et godt udgangspunkt, når der fx
skal forberedes gode opgaver og arbejdsformer, der understøtter differentiering.
Avisen om differentiering kan inddrages som inspiration til dette arbejde.
Feedbackopgaven kan i sig selv differentieres. Analysen fra Ennova viser, at vi skal
målrette feedback især til elevgruppen med svage faglige forudsætninger. Det handler
om at kunne ’se eleverne’ og have fokus på elevernes faglige forforståelser og erhvervsfaglige forståelser herunder have viden om det førfaglige sprog og gråzoneord.
Der skal fortsat være en særlig opmærksomhed på skolens tosprogede elever i forhold til differentiering. Meget generelt betragtet kan den tosprogede elevgruppe have
vanskeligheder med at forstå nuancer i undervisningen, og de bryder sig måske ikke
om at stille spørgsmål til emnerne. Eleverne kan også have svært ved at ’fange beskeder’, mens de er i praktik, hvor de heller ikke altid selv er opsøgende i forhold til
deres vejledere. Det kan betyde, at både undervisere og praktikvejledere får vanskeligt ved at se elevernes kompetencer og behov. I denne sammenhæng er den personlige uddannelsesplan et vigtigt redskab til at sætte realistiske mål, og give feedback/feedforward, som en hjælp for eleven til at komme videre.
På baggrund af tidligere gode erfaringer, vil skolen gennemføre et kursus i gråzonesprog for undervisere, der endnu ikke har fået det.
Hvilke målgrupper er der
for den styrkede differentiering?
Feedback summativt
Vi ønsker også at øge vores fokus på standpunktgivning, som er et redskab, som i sig
selv er synlig differentiering og som skal bruges til at måle på og dermed synliggøre
elevernes progression.
Vi vil også sætte fokus på, hvordan kontaktlærerne indgår i opgaven med karaktergivning, og hvordan skolen kan kvalificere sin brug af karakterer i et differentieringsøjemed.
I princippet er alle skolens elever målgruppe for den styrkede differentiering.
Med de klare mål i EUD-reformen in mente skal der uddannes flere dygtige erhvervsuddannede. Det fremgår også af målet om, ’at erhvervsskolerne skal udfordre
alle elever, så de bliver så dygtige, de kan’. Indsatsten med styrket differentiering skal
27
Sagsnr.: 088.36K.391
være en konkret hjælp til, at nye målgrupper af elever kommer til at kunne tage fag
på ekspertniveau, og at nogle af eleverne også kommer til at gennemføre talentspor.
Elever, der fremover muligvis falder fra et uddannelsesforløb er også en potentiel
målgruppe for indsatsområdet med differentiering. De forskellige afgangsårsager, der
blev belyst i afsnit 3, er nogle markører eller tegn på hvilke elevgrupper og hvilke frafaldsårsager, vi især skal være opmærksomme på. Det drejer sig om:
Markørerne: ’fortrudt uddannelsesvalg’, ’ophørt af eleven’ og ’opsagt’ samt ’personlige forhold’, der især vedrører de voksne elever.
Markørerne ’fravær’, ’personlige forhold’ samt ’skiftet skole’ og ’fortrudt’, der især
vedrører de unge elever.
Hvorledes og hvornår
skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål
Som det fremgår ovenfor, vedrører frafaldsårsagerne også ’fravær’.
En del af unge elever fra grundforløbet er stoppet pga. fravær, ligesom ’fravær’ er en
af afgangsårsagerne for en del af eleverne fra sosu-hjælperuddannelsen. Det viser, at
fravær kan føre til frafald. Skolen har bl.a. derfor igangsat en aktivitet, der vedrører
elevernes fravær. Den samlede elevgruppe på skolen er omfattet af aktiviteten:
- Der gennemføres fraværssamtaler i skoleperioderne efter nye retningslinjer fra
Region Hovedstaden og 29 kommuner i Hovedstadsregionen/KL.
Indsatserne for at styrke differentiering skal evalueres i næste Elevtrivselsundersøgelse (ETU 2016), hvor der skal spørges til:
- ’indflydelse på undervisningen’
- ’tilbagemelding fra lærerne på indsats i undervisningen’
- ’elevernes ’kendskab til læringsmålene i et tema’
- ’elevernes viden om ’i hvilken grad målene er opnået ved afslutning af et tema’.
4.4. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel
Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen gennemføre for at sikre sammenhæng mellem læring i
praktikken og skoleundervisning?
På SOSU C er der allerede et fintmasket samarbejde med praktikken, og praktikopholdet er en stor del af den samlede uddannelse. Vi har også gode erfaringer med at
invitere praktikken indenfor på skolen til møder med underviserne og eleverne og
selv invitere os ud på virksomhedsbesøg. Denne praksis skal også fortsætte i 2015.
De nye tiltag, der skal understøtte det igangværende arbejde med en stærkere kobling
mellem skoledel og praktikdel drejer sig om flg. aktiviteter:
Jobswop og undervisernes virksomhedsforløb i praktikken
Underviserne kan fra 2015 søge om at komme i virksomhedsforløb i praktikken. Det
vil styrke undervisernes funktion på skolen og deres kompetencer inden for praksisrelaterede undervisningsformer og elevernes læringsforløb i praksis. Aktiviteten er:
- At undervisere kommer ud mellem 1-3 dage i elevernes praktikområder.
- At vi får øget fokus på elevernes læringsbehov og -muligheder i forhold til praktikmålene ud fra en øget indsigt i elevernes dagligdag, herunder deres arbejdsforhold og -områder.
Koblingen mellem skoledel og praktikdel kan også styrkes gennem et øget samarbejde med praktikken, som inviteres ind på skolen. Aktiviteten skal fx handle om flg.:
- Temaundervisning med specialister fra praktikken. Specialisterne besøger skolen
og fortæller om deres erfaringer inden for elevernes praksisfelt, eksempelvis
vedr. kost og ernæring i praksis eller vedr. de nyeste sårbehandlingsteknikker.
Styrkelse af samarbejdet mellem skoledel og praktikdel
28
Sagsnr.: 088.36K.391
Praktikken efterspørger mere viden om eleverne, mens de er i skoledelen. Det fremgår af VTU 2014. Skolen har i denne anledning nedsat en arbejdsgruppe, som på
tværs af skoledel og praktikdel har planlagt flg. aktiviteter:
- To uddannelseskonsulenter fra hver sin kommune skal deltage i egne elevers
uddannelsessamtaler på skolen, der handler om særlige opmærksomhedspunkter
vedr. den enkelte elevs trivsel, læring og faglige standpunkt, mens eleven er på
skolen. En del af målet er, at ’overgangene’ mellem skole og praktik optimeres,
uagtet om eleverne har brug for støtte eller har talentpotentiale. Tiltaget gennemføres som et eksperiment, som skolen har gode erfaringer med fra UddX.
- Der afprøves også et nyt tiltag, der vedrører sosu-assistentelevers praktik i behandlingspsykiatrien. Der oprettes et kontaktled – via kontaktpersoner i skoledelen og praktikdelen. Kontaktpersonen fra skolen skal fx deltage i en fordybelsesdag i praktikken og kan på den måde være med til at dele erfaringer og viden.
Det nye kontaktled kan være en anden mulighed for at bringe noget nyt ind i
hinandens ’læringsrum’.
De skriftlige praktikopgaver undersøges i samarbejde med LUU
På baggrund af skolens erfaringer med at stille skole-praktikopgaver ønsker skolen at
undersøge de opgaver, der stilles af praktikken selv, herunder:
- hvordan understøtter praktikken arbejdet med praktikmålene, hvad er det for
opgaver, eleverne skal arbejde med, hvilke typer og hvor mange opgaver er der?
- Resultatet af undersøgelsen skal indgå i en drøftelse i skolens lokale undervisningsudvalg (LUU). Hensigten er at få belyst, hvordan ’opgaver’ kan være med til
at skabe større forbindelse mellem det, eleven lærer på skoleopholdene og de
praktiske arbejdsopgaver, eleven udfører ude i praktikvirksomheden. Herunder
hvordan det styrker læringen, hvis eleverne udvælger og påbegynder en opgave i
fx praktikken og arbejder videre med denne i skoledelen (eller omvendt).
Angiv antal lærere, der
siden 2013 har deltaget i
kortere virksomhedsforløb
– og hvor mange, der skal
deltage i det kommende år?
Hvorledes og hvornår
skal aktiviteten evalueres? Herunder evt. delmål
Undervisningsindhold og læring, der bygger bro mellem teori og praksis
På SOSU C skal undervisningsindholdet være med til sikre god sammenhæng. Det
betyder, at eleverne også fremover skal have mulighed for at arbejde med et praksisnært undervisningsindhold på skolen.
Det lokale Uddannelsesudvalg (LUU) indgår i et regionalt samarbejde om at udarbejdes en ny fælles guideline til udfyldelse af de såkaldte PASS-erklæringer. Dette vil
også være en metode til at få tydeliggjort praktikmålene i forhold til eleverne.
Ca. 15 undervisere har siden 2013 deltaget i kortere virksomhedsforløb.
Ca. 30 undervisere forventes at skulle deltage i løbet af 2015.
Koblingen mellem skoledel og praktikdel skal evalueres i næste virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU 2016), hvor der skal spørges til:
- tilfredsheden med samarbejdet med SOSU C’
- ’informationer om hvad eleven arbejder med i skoleperioderne’
- elevens praktiske og teoretiske færdigheder’
- ’skoleperioderne supplerer praktikperioderne godt’.
Samarbejdsprojekterne mellem skole og praktik skal evalueres i 2015:
- hvilken viden har de afholdte samtaler givet om elevernes trivsel og læring?
- hvordan uddannelsessamtaler bidrager til et tættere samarbejde skole og uddannelseskonsulent imellem omkring elevernes uddannelse?
Praktikopgaverne skal evalueres i samarbejde med det lokale undervisningsudvalg:
- ’antallet af opgaver’ og ’typer af opgaver´ i praktikken.
29
Sagsnr.: 088.36K.391
4.5 Implementering af enkelte elementer i reformen:
a) Udvikling af euv,
b) Undervisningsmiljø,
c) Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning,
d) Erhvervspædagogisk kompetenceløft.
A) Udvikling af euv
Hvordan vil skolen tilrettelægge arbejdet med
realkompetencevurdering,
herunder organisatorisk
forankring og ændringer
ift. hidtidig praksis?
Hvilke initiativer planlægger skolen, der understøtter et voksenpædagogisk miljø?
Udviklingen af RKV værktøj er et indsatsområde under skolens toårige udviklingsplan for 2014-2015. Indsatsens kvalitet og fremdrift er sikret igennem brug af milepæle, succesmål, tidshorisont og evalueringsovervejelser.
I tilrettelæggelsen af arbejdet med realkompetencevurdering er flg. elementer undervejs:
- Der er blevet etableret en styregruppe med repræsentanter fra skolens Kursusenhed (AMU), fra Uddannelsesvejledningen, ledelsesrepræsentanter, m.fl.
Styregruppens opdrag er at udvikle RKV værktøj, der skal sikre en let anvendelig, ensartet og individuel optagelse på SOSU C’s uddannelsesforløb.
Målgruppen for RKV er de voksne elever (+ 25 år).
- Der er udviklet en flowbeskrivelse, der viser et samlet overblik over RKV processen i forhold til elevoptagene fremover.
- Realkompetencevurderingen skal følge PASS’ tre standardmeritter og føre frem
til, at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for hver enkelt elev.
- Der arbejdes med udviklingen af et ’kompetenceteam’. Teamet skal bestå af
uddannelsesvejledere og undervisere, som sammen skal udføre RKV opgaven.
Kompetenceteamet vil samlet kunne kvalificere opgaven med RKV, idet de to
medarbejdergrupper i et organisatorisk forankret team kan supplere hinandens
kompetencer og viden ift. udførelsen af RKV opgaven.
I forhold til den hidtidige praksis med realkompetencevurdering er det brugen af
kompetenceteamet, som især adskiller den nye praksis fra den hidtidige.
På SOSU medvirker forskellige faktorer til at skolen allerede har et veletableret voksenpædagogisk miljø omkring undervisningen. Det er et fagligt og trygt læringsmiljø,
hvor:
- der er viden om voksne elevers vidt forskellige læringsforudsætninger,
- undervisningsformen er motiverende og med variation i skoledagen,
- der er viden om gruppedynamikker og de vigtige sociale relationers betydning
for at skabe faglig og personlig udvikling hos eleven,
- skolen anerkender de kompetencer elevgruppen kommer med, og kompetencerne inddrages aktivt i undervisningen,
- flere af eleverne er fagligt stærke og talentfulde med stor lyst til og engagement
for at blive dygtige fagpersoner.
Undervisningsmiljøet på SOSU C understøttes også af faktorer som: Klasse- og
holdstrukturen, af skolens kontaktlærerordning og af skolens støtte- og rådgivningstilbud.
Som led i at understøtte det voksenpædagogiske miljø yderligere i forbindelse med
reformen, er flg. forhold til overvejelse:
- Der planlægges gennemførelse af et ’voksentopmøde’ om undervisningsmiljøet,
hvor elevernes ideer er input til voksenundervisergruppens pædagogiske drøftelser af det gode undervisningsmiljø og udvikling af samme.
- Det overvejes også, hvordan vi styrker undervisningen endnu mere ift. elever
med talent for erhvervsfagene og ift. elever med stor erfaring fra praksisfeltet.
30
Sagsnr.: 088.36K.391
-
Det overvejes også, hvordan man kan stille anderledes krav til en voksen elevgruppe, som er selvstændige, og om man kan give eleverne mere ansvar.
Det overvejes også, om mulighederne med digitalisering kan udnyttes endnu
mere til differentiering, hvor it er et hjælpemiddel til elevernes selvstændige arbejde. Eksempelvis som flipped learning, hvor der byttes om på hjemmearbejde
og skolearbejde.
B) Udvikling af undervisningsmiljø
Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i
gang?
Der blev gennemført en Undervisningsmiljøundersøgelse i 2014 i forbindelse med
elevtrivselsundersøgelsen. Af skolerapporten, som viser gennemsnittet af samtlige
elevsvar på SOSU C, fremgår det, at eleverne vurderer, at en række forhold vedr. det
sociale, fysiske og æstetiske miljø på skolen er i orden. Det gælder eksempelvis itudstyret i lokalerne og biblioteket, mens eleverne er mindre tilfredse med indeklimaet
generelt og med støj i lokalerne og fællesarealerne.
Med hensyn til områder til gruppearbejde peger ca. 1/3 af eleverne på, at om disse er
i orden, men ca. 1/3 vurderer, at disse burde ændres. Disse elevsvar skal kobles
sammen med fra hvilken af skolens afdelinger, eleverne svarer. I flere af afdelingerne
er faciliteterne nyrenoverede, og der er nydesignede gruppearbejdspladser tæt på
klasserummene. Disse fysiske og æstetiske forhold spiller positivt ind på elevernes
læring og giver underviserne andre muligheder i gennemførelsen af undervisningen
end i det ’traditionelle’ klasselokale.
I skolens elevtrivselsteam er der gode erfaringer med at gennemføre elevtopmøder
og elev- og medarbejderworkshops bl.a. med henblik på at få ’elevernes stemme’ hørt
i forhold til, hvad der er god undervisning og med afsæt bl.a. i data fra elevtrivselsundersøgelsen og spørgsmålene vedr. undervisningsmiljøet. Disse gode erfaringer har
ført med til, at skolen i 2014 vandt ’årets Undervisningsmiljøpris’.
Vi vil fastholde og videreføre de gode erfaringer i 2015. Derfor arbejdes der på at
konceptualisere erfaringerne, så andre undervisere end grundforløbets og pædagogisk
assistent kan drage nytte af dem i undervisningen.
Der planlægges endvidere en workshop om feedback i juli måned 2015, som en del
af forberedelsen til kommende EUD-reform.
Der gennemføres en baseline-undersøgelse af skolens it-niveau anno 2015. Det skal
give os et fælles udgangspunkt til at vurdere hvordan it kan udnyttes bedre i undervisningsplanlægningen.
Hvorledes skal udviklingen evalueres? Herunder
evt. delmål
Det vil også muliggøre en anderledes underviserolle, hvor læreren er mere faciliterende, hvis han/hun har flere materialer og metoder at trække på i forhold til differentiering og støtte til særlige elevgrupper og elevernes forskellige behov. Baselineundersøgelsen skal afdække flg.:
- it-udstyret til rådighed på hele skolen (ressourceoverblik)
- anvendelsen af it som et pædagogisk redskab i undervisningen
Undervisningsmiljøet skal evalueres i næste Elevtrivselsundersøgelse (ETU 2016),
hvor der skal spørges til:
- Undervisningsmiljøspørgsmål vedr. ’det sociale, fysiske og æstetiske miljø’.
31
Sagsnr.: 088.36K.391
C) Udvikling af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning
Hvordan er skolens arbejde med helhedsorienteret, tværfaglig undervisning organiseret?
Arbejdet med den helhedsorienterede og tværfaglige undervisning er organiseret på
følgende måder på SOSU C:
De lokale undervisningsplaner er tilrettelagt i temaer, hvor fagene komplementerer
hinanden, og hvor de indgår med forskellig tyngde i temaerne.
Projektarbejde er en særlig arbejdsform, der hyppigt anvendes på SOSU C. Det er en
form for undersøgelse, hvor eleverne tager udgangspunkt i deres oplevelser fra praksis. I projektet skal eleverne vise, at de kan omsætte og koble deres praksiserfaringer
med teoretisk viden fra grundfag og områdefag, der her samarbejder om indhold,
arbejdsform og mål.
Helhedsorienteret undervisning er også praksisnær undervisning. På sosu-området er
praksisnærhed blevet et centralt begreb i forbindelse med den nyeste revision af uddannelsen. Praksisnær undervisning er undervisning, som giver mulighed for at eleverne oplever nærhed til praksis og til det daglige arbejde. Det er også en undervisning, der muliggør transfer, og som forbereder eleverne godt på praktikken.
Skolens nye ’Learning Lab’ understøtter også en helhedsorienteret og praksisnær
undervisning, idet eleverne kan afprøve redskaber og øve sig og træne færdigheder i
et miljø, der afspejler arbejdspladser/praktiske arbejdsopgaver på sosu-området.
Endvidere afspejler skolens eksamensformer også helhedsorienteringen og tværfagligheden.
Hvilke konkrete aktiviteter har skolen sat i gang?
På den pædagogiske assistentuddannelse er det tværfaglige og helhedsorienterede
element især fremtrædende gennem projektarbejdet, som er et centralt og gennemgående læringselement her. På grundforløbet arbejdes også helhedsorienteret og tematisk, og man er særligt opmærksom på begreberne i forbindelse med udarbejdelsen af
nye læringsaktiviteter i forbindelse med reformen.
I foråret 2015 er der arbejdsgrupper i gang på hvert uddannelsestrin, som skal ’knække koden’ med at indarbejde nye muligheder for helhedsorientering og tværfaglighed
i forhold til GF1 og GF2, i forhold til pædagogisk assistent uddannelse samt i forhold til sosu-hjælper og -assistentuddannelsen.
I arbejdsgrupperne er man undervejs med en model til at beskrive læringsaktiviteter
og temaer. Modellen skal sikre en ensartethed på tværs af uddannelserne. Det vil
også være med til at sikre den helheds- og tværfaglige undervisning, samt sikre overgangene mellem de forskellige uddannelsesforløb fra GF1 til GF2 til hovedforløb.
Hvorledes skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål
Det er hensigten, at det skal indarbejdes relativt korte temaer på alle uddannelsesforløbene. På den måde bliver det mere tydeligt for underviserne og eleverne, hvad der
skal undervises i og læres i de enkelte temaer.
Den helhedsorienterede og tværfaglige undervisning skal evalueres i næste Elevtrivselsundersøgelse (ETU 2016), hvor der skal spørges til:
- om ’sammenhængen mellem undervisningen i de forskellige fag’
- om ’sammenhængen mellem det eleven lærer i skolen og på praktikpladsen’
- om ’det eleven lærer i skolen kan bruges i dagligdagen i praktikken’.
32
Sagsnr.: 088.36K.391
D) Erhvervspædagogisk kompetenceløft (10 ects point)
Har skolen en plan for,
hvordan den vil sikre, at
det erhvervspædagogiske
kompetenceløft nås inden 2020?
Angiv skolens skøn for,
hvor mange lærere, der
inden 2020 skal deltage i
kompetenceløftet?
22 undervisere har i 2014 gennemført modul 2. ’undervisningsplanlægning og didaktik’ i diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, mens andre undervisere er i gang med
en hel pædagogisk diplomuddannelse eller med masteruddannelser.
I 2015 skal 23 undervisere ligeledes gennemføre ovennævnte modul 2.
Det forventes, at skolens årligt har ca. 22 undervisere, der gennemfører et modul i
erhvervspædagogik, således at ca. 130 undervisere i alt ved udgangen af 2020 har
deltaget i et pædagogisk kompetenceløft.
4.6 Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen
I dette skema fremgår, hvor langt SOSU C er nået med at implementere andre elementer fra reformen.
Hvor langt er skolen nået med
implementering af flg. reformelementer:
Eux
Udvikling af grundforløbets 1.
del
Udvikling af uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets
2.del.
Motion og bevægelse
Fag på højere niveau
Talentspor
Etablering af samarbejde med
VUC om forlagt undervisning
på erhvervsskolen
Supplerende kommentarer
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
Udført
x
x
x
x
x
x
x
Alle ovenstående reformelementer er relevante for os, og skolen er opmærksom på
dem alle.
Implementeringsarbejdet- og processen følger de tidsplaner og udmeldinger, der
aktuelt gives som rammebetingelser for arbejdet.
4.7 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde
Skolen beskriver i dette afsnit sin plan for det praktikpladsopsøgende arbejde.
Tabel 4.1. Skolens mål og resultater for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler)1
2013 fakt.
Ordinære uddannelsesaftaler
Kombinationsaftaler
Restuddannelsesaftaler
Korte uddannelsesaftaler
Ny mesterlæreaftaler
Delaftaler under skolepraktik
2015 mål
2016 mål
1714
2014 fakt.
1694
1231
1197
Ingen aftaler
Ingen aftaler
Ingen aftaler
Ingen aftaler
31
17
31
31
Ingen aftaler
Ingen aftaler
Ingen aftaler
Ingen aftaler
Ingen aftaler
Ingen aftaler
Ingen aftaler
Ingen aftaler
Ingen aftaler
Ingen aftaler
Ingen aftaler
Ingen aftaler
1
Bemærk, at Undervisningsministeriet endnu ikke har indsat tal om skolens indgåelse af uddannelsesaftaler, da tallene for 2014 afventer
validering. Så snart tallene er klar, vil ministeriet genfremsende skabelonen med tallene for indgåelse af uddannelsesaftaler indsat ovenfor.
33
Sagsnr.: 088.36K.391
Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik
Praktik i udlandet
VFU for elever i skolepraktik
2013 fakt.
2014 fakt.
2015 mål
2016 mål
Ingen elever
Ingen elever
Ingen elever
Ingen elever
Ingen elever
Ingen elever
Ingen elever
Ingen elever
Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler
Praktik i udlandet
VFU for elever i skolepraktik
2013 fakt.
2014 fakt.
2015 mål
2016 mål
Ingen elever
Ingen elever
Ingen elever
Ingen elever
Ingen elever
Ingen elever
Ingen elever
Ingen elever
Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder)
2013 fakt.2
Antal godkendte virksomheder
med elever, som skolen har haft
telefonkontakt med
Antal godkendte virksomheder
med elever, som skolen har
besøgt
Antal godkendte virksomheder
uden elever, som skolen har haft
telefonkontakt med
Antal godkendte virksomheder
uden elever, som skolen har
besøgt
Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med
Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt
18 kommuner
1 Region
Hovedstaden
18 kommuner
1 Region
Hovedstaden
2014 fakt. 3
18 kommuner
1 Region
Hovedstaden
18 kommuner
1 Region Hovedstaden
Ingen virksomheder
Ingen virksomheder
Ingen virksomheder
4
virksomheder
Ingen virksomheder
Ingen virksomheder
2015 mål
2016 mål
18 kommuner
1 Region
Hovedstaden
18 kommuner
1 Region
Hovedstaden
18 kommuner
1 Region Hovedstaden
18 kommuner
1 Region Hovedstaden
Ingen virksomheder
Ingen virksomheder
11
virksomheder
Ingen virksomheder
Ingen virksomheder
Ingen virksomheder
Ingen virksomheder
Ingen virksomheder
Ingen virksomheder
Ingen virksomheder
Skema 4.7.1: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2015
Beskrivelse af indsatser mhp. opnåelse af de af skolen angivne produkt- og procesmål
(i tabel 4.1 – 4.4)
Skolen har i løbet af 2014 måttet afbryde samarbejdet med den private leverandør af hjemmepleje,
firmaet Kærkommen, idet firmaet ikke længere har opgaven for den kommunale arbejdsgiver, hvorfra
elever fra skolen var ansat.
Skolen planlægger at tage kontakt til andre private udbydere af hjemmepleje, eksempelvis firmaerne
CURA og Attendo med henblik på en afklaring af hvorvidt, disse varetager uddannelsesopgaver og
eventuelt indgå et samarbejde med dem om at tilbyde praktikpladser til skolens elever.
SOSU C har siden efteråret 2014 deltaget i et projekt ’Jobs med uddannelsesperspektiv’, som er igangsat i Region Hovedstaden. Projektets formål er at skabe en alternativ indgang til erhvervsuddannelse for
de unge 15-25-årige, der ikke er motiverede til en formel ungdomsuddannelse, som begynder på skolebænken. Projektet udvikler og afprøver en fleksibel "jobuddannelsesmodel", hvor de unge motiveres
ved at få anerkendt kompetencer fra et job.
I denne sammenhæng har SOSU C besøgt 4 virksomheder mhp. at tilvejebringe disse unge et praktikforløb, og skolen planlægger at besøge 11 virksomheder i 2015. Projektet forventes at vedrøre ca. 15.
elever i alt.
2
I det omfang, skolen har registreret dette.
34
Sagsnr.: 088.36K.391
Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde
Hvor mange ressourcer afsatte skolen i
2014 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)?
Hvordan tilrettelagde skolen i 2014 sin
opsøgende aktivitet, herunder strategi for
at undgå ikke-besatte praktikpladser inden
for det geografiske og branchemæssige
område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker?
Har skolens erfaringer fra 2014 givet
anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds)
I uddannelsesvejlederfunktionen er opgaven med det praktikpladsopsøgende arbejde en del af vejlederfunktionen og -opgaven.
Uddannelsesvejlederne har deltaget i mange forskellige møder i 2014
med repræsentanterne fra praktikken indenfor hele skolens optageområde.
Skolens uddannelsesvejledere har opmærksomhed på at eventuelle
ikke-besatte elevpladser bliver besat af en egnet ansøger.
Eksempelvis tilgodeses et antal ansøgere hvert år fra kommuner, der
ikke selv udfylder dimensioneringen.
Ja
x
Nej
Hvordan har skolen koordineret sin
indsats med andre erhvervsskoler,
faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre
aktører på området, herunder hvordan
regionernes arbejdsmarkedsbalancer
mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde?
Har skolens erfaringer fra 2014 givet
anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds)
Hvilken rolle har skolens evt. praktikcenter haft i det opsøgende arbejde?
Har erfaringerne med et evt. praktikcenter på skolen medført ændringer i
skolens organisatoriske placering af det
opsøgende arbejde? (sæt x)
Hvis ja, hvordan?
Skolen har fortsat fokus på at få et samarbejde
med en privat leverandør ift. praktikpladser,
jf. skema 4.7.1
Hvis nej, hvorfor?
Skolen koordinerer indsatsen og dermed det opsøgende arbejde imellem kommunerne i forhold til at få besat elevpladser, som kommunerne ikke selv kan besætte.
I forbindelse med EUD-reform 2015 har UVM udarbejdet en ny
uddannelse ’Kombineret ungdomsuddannelse’ (KUU).
SOSU C er i efteråret 2014 indgået i et samarbejde med andre
uddannelsesinstitutioner om at ansøge UVM om godkendelse til at
udbyde KUU. Fra Region Hovedstadens sydlige kommuner er
samarbejdet med eksempelvis institutioner som CPH West
(tovholderinstitution) og Vestegnens HF og VUC samt
Produktionshøjskolen i Brøndby. Fra den nordlige del af Region
Hovedstaden vedrører samarbejdet eksempelvis institutionerne VUC
Lyngby og TEC.
På SOSU C vil vi i positiv fald udbyde erhvervsassistentretningen i
sundhed, omsorg og pædagogik. Praktikpladserne skal i givet fald
varetages af de deltagende instititutioners egne kommuner og ift. de
lokale virksomheder i disse kommuner.
Ja
x
Hvis ja, hvordan?
Samarbejdet med den private leverandør af
hjemmepleje ophørte i 2014 jf. skema 4.7.1.
Skolen vil anvende erfaringerne fra arbejdet
med den private virksomhed Kærkommen til at
tilrettelægge et eventuelt nyt samarbejde med en
ny privat udbyder, såfremt dette kommer på
tale.
Nej
Hvis nej, hvorfor?
Et sådant praktikcenter findes ikke på SOSU C.
Ja – ligger nu i praktikcentret
Nej – ligger samme sted
Har ikke praktikcenter
X
35