Landskabsarkitekturen giver mental sundhed
Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Landskabsarkitekturen giver mental sundhed Sammenhængen mellem menneskers sundhed og udearealers fysiske formgivning Anne Dahl Refshauge PhD, Adjunkt Landskabsarkitekt MDL Natur & Sundhedsgruppen Fyraftensforedrag tirsdag d. 25. februar 2014 Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Præsentationen 1. Lidt baggrund 2. Historisk tilbageblik 3. Teorierne bag 4. Forskning på KU 5. Spørgsmål 6. Pizza og øl Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Baggrund Definition af ‘sundhed’ • WHO: “Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse” (1948). • Banebrydende i 1948 at man inkluderede både det fysiske, det sociale og det mentale aspekt i stedet for kun at betragte sundhed som fraværet af sygdom. • Kravet om et ‘fuldstændigt’ velbefindende ville dog efterlade de fleste af os usunde det meste af tiden • Sygdomsmønstrene har også ændret sig – flere lever i dag med kroniske sygdomme samtidig med at de lever et normalt liv og føler sig sunde generelt Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Baggrund Det patogene og det salutogene sundhedsperspektiv • Den traditionelle lægevidenskab adskiller typisk sundhed og sygdom = patogent perspektiv. Formålet er at helbrede en bestemt sygdom med biomedicin og fokus er på risikogruppen for denne bestemte sygdom. • Det salutogene perspektiv bliver dog mere og mere udbredt. Her er fokus mere helhedsorienteret, dvs. både på det fysiske, det mentale og det sociale helbred. • Sundhedstilstanden udvikler sig i et samspil mellem individet og dets omgivelser (Antonovsky, 1987). • Dog ikke et spørgsmål om at afvise det patogene perspektiv helt, men at tage begge perspektiver til sig. Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Baggrund Det patogene og det salutogene sundhedsperspektiv • Så da helbredstilstanden også påvirkes af ens omgivelser er det vigtigt at overveje de sundhedsfremmende potentialer der er i naturen, men bemærk – naturen er ikke en helbreder i sig selv, blot en vigtig medspiller! • Men dette er ikke ny viden – snarere en genopdagelse af noget som har været indlysende i flere årtusinder. Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Historisk perspektiv - haver Nogle af de tidligste eksempler på forståelsen for udendørs miljøers restituerende potentialer ses i de Islamiske paradisiske haver (fra ca. 1000 f.Kr.) • Steder til fysisk og mental genopladning f.eks. Alhambra, Spanien Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Historisk perspektiv - haver De romerske hospitaler (valetudinarier) blev bygget til de romerske soldater i perioden 500 f.Kr. – 400 e.Kr.) • Indeholdt en gårdhave som et centralt element i hospitalet, der blev brugt til gåture og til at få frisk luft Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Historisk perspektiv - haver Klosterhaverne (Middelalderen) • Typisk gårdhaver med buegange hvor beboerne kunne finde læ og ly, sol og skygge i en beskyttet ramme. • Fokus på sansemæssige stimuleringer fra lægeurter, grønsager, og prydplanter. "Kvadratur". Fra Horticultura Danica, 1647 af Hans Raszmussøn Block Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Et hospital bør ligge åbent, ikke indkapslet af høje mure, ikke indhegnet af faretruende træer. Haven bør være direkte forbundet med hospitalet, eller endnu bedre, omgive det. Fordi udsigten fra vinduet ud til blomstrende træer og glade landskaber vil oplive og styrke patienten, og en nærliggende have vil opmuntre patienterne til at gå en tur. Christian Cay Lorenz Hershfeld, 1790 Tysk havebrugsteoretiker Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Historisk perspektiv - haver Hospitalshaver • Aktiv brug af haverne Patienter og personale i haven ved Frederiks Hospital i Bredgade, København omkring år 1900 (fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, www.dsr.dk) Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Historisk perspektiv - haver Hospitalshaver • Blegdamshospitalet var det første danske pavillon hospital (1880) • Bygninger omgivet af haver • Nem adgang til de udendørs omgivelser, frisk luft og grønt Plan af Blegdamshospitalet fra 1912 (fra det Kgl. Bibliotek) Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Historisk perspektiv - haver Hospitalshaver • Siden kom Rigshospitalet, som oprindeligt også var et pavillon hospital (1910) Opstalt og foto af det originale hospital (fra det Kgl. Bibliotek) Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Historisk perspektiv - haver Hospitalshaver • Siden kom Rigshospitalet, som oprindeligt også var et pavillon hospital (1910) Luftfoto af det originale hospital (fra Det Kgl. Bibliotek) Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Historisk perspektiv - haver Hospitalshaver – det 20. århundrede • Udvidelse af hospitalet (1960-78) Luftfoto af det udvidede hospital (fra Copenhagenet.dk) Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Historisk perspektiv - haver Hospitalshaver – det 20. århundrede • Hvis det overhovedet var tilstede blev landskabet primært noget kosmetisk og havde ingen relation til de oprindelige tanker om, at naturen kunne have indflydelse på helbredelsesprocessen, stress reduktionen og patienters, pårørendes og ansattes generelle velbefindende. Luftfoto af det udvidede hospital (fra Copenhagenet.dk) Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Historisk perspektiv - haver Hospitalshaver – det 20. århundrede • Der er dog tegn på en renæssance i forhold til interessen for udendørs miljøernes terapeutiske potentiale ved f.eks. hospitaler. Visualisering af en planlagt udvidelse af Rigshospitalet af 3xN og Kristine Jensen Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Historisk perspektiv - byplanlægning Byplanlægning i Rom ved den romerske arkitekt Vitruvius (80-15 f.Kr.) • Skrev De Architectura Libri Decem (De ti bøger om arkitektur) • Han fremhævede vigtigheden af at vælge et sundt sted at placere sin by og vælge en sund byplan. Han foreslog f.eks. en polygonal by, hvor gaderne skulle lægges således at vinden ikke kunne ødelægge byen. Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Historisk perspektiv - byplanlægning Leonardo da Vincis forslag til den ideelle by efter pesten 1488 • Transport skulle foregå på kanaler, med gader og butikker langs kanalerne, kontorer på 1. salen, og beboelse og terrasser med haveanlæg på 2. salen Model af da Vincis ideelle by fra aktuel udstilling på Koldinghus Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Historisk perspektiv - byplanlægning Den industrielle revolution (1750-1850) • Folkevandring fra land mod by - bylivet blev mere og mere usundt • Trængsel, dårlig hygiejne, spredning af sygdomme, dårlig luft- og vandkvalitet, og manglen på et funktionelt kloaksystem var bare nogle af problemerne ved at bo i byen på det tidspunkt London, af Gustave Doré, 1872 Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Historisk perspektiv - byplanlægning Nyt paradigme i byplanlægningen • Decentraliserede byer • Separation af arbejdspladser og bopæl (pga. forureningen) • Bygninger placeret langt fra hinanden adskilt af udstrakte områder med græs og træer • Håbet var at skabe en sundere levemåde • Men lykkedes det? Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Historisk perspektiv - byplanlægning Ja – til en vis grad • God eksempler er Brumlebyen (1853-72) og Kartoffelrækkerne (1873-89) i København (human skala, grønt, godt socialt liv) Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Historisk perspektiv - byplanlægning I andre tilfælde gik det mindre godt: f.eks. visse resultater af Funktionalismen (1930-60erne) • • • • Masser af sollys Men ingen torve eller mødesteder Store parkeringsarealer, som optog en masse plads Overskuds-græsplæner som man forventede ville generere liv og sociale aktiviteter, men uden held Høje Gladsaxe nord for København, 1966 (billeder fra arkfo.dk og ynkb.dk) Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Historisk perspektiv - byplanlægning Urban sprawl – især i USA • Lang afstand mellem steder • Gader designet til biler • Farligt, besværligt og ikke særligt attraktivt for fodgængere og cyklister Minnesota Historic Society Billede fra Pavelpodolyak.Blogspot.com Wulff Morgenthaler Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Historisk perspektiv - byplanlægning Det moderne liv • Vores arbejdsliv og hverdag er også præget af meget stillesiddende aktiviteter • Det har medført helbredsproblemer såsom overvægt, knogleskørhed, diabetes II, og stress som alle er udbredt i særligt den vestlige del af verden Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Historisk perspektiv - byplanlægning Det moderne liv • WHO (2006) har identificeret manglen på tilgængelige urbane grønne områder, hvor man kan rekreere i hverdagen som et problem for menneskers helbred og velbefindende, og de opfordrer de lokale beslutningstagere at øge omfanget heraf. Teardrop Park i downtown Manhattan, New York Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Naturens potentiale – teorierne bag Miljøpsykologi • Et tværfagligt felt med fokus på samspillet mellem mennesker og deres omgivelser Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Naturens potentiale – teorierne bag Prospect-refuge teorien af Jay Appleton (1975) • Instinktivt søger vi efter beskyttelse i omgivelserne (refuge), mens vi stadig har udsyn til dele af omgivelserne (prosepct) Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Naturens potentiale – teorierne bag Aesthetic-affective teorien af Roger Ulrich (1983) • Mennesker bedømmer et miljø ud fra et overlevelsesmæssigt og instinktivt perspektiv. • Er miljøet trygt kan vi koble af (især natur og haver). • I bymiljøer med lidt natur er det svært at stole på instinkterne, hvilket leder til træthed og stress. Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Naturens potentiale Udsigten fra et vindue kan have indflydelse på helbredelsen efter operation, Roger Ulrich, The Lancet (1984) • Kortere ophold efter operation • Mindre negative udsagn iflg. sygeplejerskernes noter • Mindre indtag af medicin Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Naturens potentiale – teorierne bag Attention-restoration teorien af Kaplan & Kaplan (1989) • Mennesket har to sansesystemer: den direkte opmærksomhed og den spontane opmærksomhed • Har man ikke mulighed for at hvile den direkte opmærksomhed og bruge den spontane opmærksomhed er der risiko for stress. Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Naturens potentiale – teorierne bag Attention-restoration teorien af Kaplan & Kaplan (1989) • For at bruge den spontane opmærksomhed skal omgivelserne indeholde eller tilbyde mulighed for: • Følelsen af at være væk (fra ens hverdag) • Udstrækning (så man får fornemmelsen af at være i et andet miljø) • Fascination (elementer, der kan fange opmærksomheden, fascinere og give rum til refleksion) • Overensstemmelse (mellem det man forsøger at opnå og det stedet rent faktisk tilbyder) Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning i Natur & Sundhedsgruppen Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning Natur og sundhed – to fokusområder: Det forebyggende: Fokus er på potentialet for at de udendørs omgivelserne er støttende og restituerende og at brugerne forbliver i en god helbredstilstand. Det kan være i forbindelse med arbejdspladser, skoler, legepladser, parker, lommeparker, og andre områder med hverdagsnatur. Det behandlende: Fokus er på landskaber med et terapeutisk potentiale f.eks. ved hospitaler, terapihaver for stressramte, kræftpatienter osv. Men der er også fokus på de aktiviteter, der finder sted i disse landskaber (f.eks. havearbejde og terapi). Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning Evidens-baseret sundhedsdesign (EBSD) Brugernes særlige behov, ønsker og præferencer Design Æstetiske og praktiske landskabsarkitektoniske færdigheder og erfaringer Stigsdotter, 2012 EBSD Forskning og velbegrundet praktisk erfaring Evaluering Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning Ph.d. projekter med fokus på natur-sundhed • Jasper Schipperijn, forskandidat: Use of Urban Green Space (2010) • Lene Lottrup, arkitekt: Workplace Greenery: Use, preferences, and health benefits of green outdoor environments at workplaces (2012) • Sus Corazon, pædagogisk psykolog: Stress, Nature & Therapy (terapiprogrammet til Nacadia) (2012) • Anne Dahl Refshauge, landskabsarkitekt: PlayLab Cph – design and use of public playgrounds in urban green spaces (2012) • Victoria Linn Lygum, landskabsarkitekt: Healing gardens at crisis shelters for women and children survivors of domestic violence (2012) • Shureen Faris, landskabsarkitekt: Restorative Green Outdoor Environment at Acute Care Hospitals (2012) Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning Ph.d. projekter med fokus på natur-sundhed – fortsat.. • Karin K. Peschardt, landskabsarkitekt: Om lommeparker og deres restorative egenskaber (afsluttes i 2014) • Dorthe Varning Poulsen, fysioterapeut: Rehabilitering af soldater med Post Traumatisk Stress (afsluttes i 2015) • Ulrik Sidenius Petersen, landskabsarkitekt: POE af terapihaven Nacadia (opstartet i 2014) Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning SUSY Grøn – samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed (Syddansk Universitet) og os • SUSY: sundheds- og sygelighedsundersøgelser. • Beskriver status og udviklingen i befolkningen. • SUSY Grøn er baseret på 2005 undersøgelsen med 21.832 deltagere over 16 år. • Følgende tre spørgsmål fik lov at komme med: 1) Hvor langt er der fra Deres bolig og til nærmeste grønne område eller naturområde? 2) Hvor ofte kommer De i sommerhalvåret ud i et grønt område eller naturområde? 3) Hvad er de væsentligste grunde til, at De kommer ud i grønne områder eller naturområder? Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning SUSY Grøn – vigtigste resultater • Afstanden til grønne områder er negativt relateret til mængden af fysisk aktivitet Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning SUSY Grøn – vigtigste resultater • Negativ sammenhæng mellem afstand til grønt og helbredstilstanden, hvis man bor mere end 1 km. væk Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning SUSY Grøn – vigtigste resultater • Kvinders stressniveau er lidt højere end mænds • Jo længere afstand til grønt område jo højere stressniveau • Jo oftere besøg i grønt område jo lavere stressniveau Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning SUSY Grøn – vigtigste resultater • Flere stressede end ikke stressede bruger de grønne områder til stresse af, slappe af, være i fred og ro, fri for støj. Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning SUSY Grøn – rapport: • http://curis.ku.dk/port allife/files/33601051/SU SY_rap_net_final.pdf Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning Natur, sundheds- og designlaboratoriet Det forebyggende Det behandlende Helseskoven Octovia Terapihaven Nacadia 2 3 4 1 5 8 7 6 8 naturoplevelser forbundet af sti Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning Natur, sundheds- og designlaboratoriet Helseskoven Octovia Arboretet i Hørsholm Terapihaven Nacadia Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning Helseskoven Octovia • Baseret på primært svensk forskning om menneskers præferencer for forskellige naturoplevelser • Resulterede i beskrivelsen af 8 forskellige oplevelsesværdier (Grahn & Stigsdotter, 2010) Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning Helseskoven Octovia - de 8 oplevelsesværdier Fredfyldt Oplevelsen af stilhed, ro, uforstyrrethed, velhold og af at være ét med naturen. Rumligt Oplevelsen af at komme ind i en anden verden, som er rumlig, fri og giver indtryk af en sammenholdende helhed, få veje eller stier Natur Oplevelsen af livskraftig og frit voksende vegetation, få andre brugere, ingen tegn på urbanitet Artsrigt Oplevelsen af liv i form af stor variation af både dyr og planter Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning Helseskoven Octovia Trygt Oplevelsen af at være omgærdet og tryg, hvor man tør lade børn lege frit og man selv kan slappe af og bare være sig selv. Kulturhistorisk Oplevelsen af kulturhistorie, der fascinerer og giver følelsen af en svunden tid. Åbent Oplevelsen af robusthed og åbenhed, der inviterer til mange forskellige aktiviteter, udsigt Socialt Oplevelsen af en festlig atmosfære, hvor man møder andre mennesker og service findes tilgængelig i forskellige former. Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning Helseskoven Octovia • Stressede individer foretrækker oplevelsesværdierne Trygt Artsrigt Natur • Og et fravær eller meget lav tilstedeværelse af Folkeligt Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning Helseskoven Octovia • 8 rum identificeret i Arboretet, som hver især domineres af en af oplevelsesværdierne, eller hvor oplevelsen bliver forstærket vha. f.eks. beplantning. Arbejdstegning af Helseskoven Octovia, Schønherr Landskab Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning Helseskoven Octovia – målinger på 40 kvindelige studerende Dag 1, 20 deltagere starter i Helseskoven og 20 i et urbant miljø Helseskoven Urbant miljø Dag 2, deltagerne skifter miljø Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning Helseskoven Octovia – målinger på 40 kvindelige studerende • Blodtryk, puls og hjerterytme • Psykologisk test • Forventet output: Lavere blodtryk og puls, samt mere rolig hjerterytme i Helseskoven end i et urbant miljø Resultater vil være mere markante i de rum som er indrettet efter præferencerne Artsrigt, Natur, Trygt og Fredfyldt og mindre markante ved præferencerne Socialt, Åbent og Kultur Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning Helseskoven Octovia – demonstrationsrum • Undervisning i hvordan man kan bruge oplevelsesværdierne i praksis • Både studerende og færdiguddannede landskabsarkitekter Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Vores forskning Terapihaven Nacadia • Overordnet er Nacadias design baseret på 10 kriterier, som er forankret i dokumenterede erfaringer fra flere haveterapiprojekter samt i forskning: • Link til Konceptmodellen Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Nacadia Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Designkriterier - oplevelsesværdier Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Designkriterier - niveauer af krav Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Designkriterier - niveauer af krav Terapihaven Nacadia – mulighed for at bevæge sig ud i haven, uden at skulle tage del i andres aktiviteter Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Designkriterier – niveauer af tryghed Terapihaven skal være sikker for deltagerne, - den kravfyldte verden skal kunne lukkes ude Men de skal også kunne opsøge mindre aflukkede steder efterhånden som de bedres. Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Terapihave treenigheden! Terapihave Haveterapeut Behandlingsprogram og aktiviteter Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Forskningen i Nacadia NEST (Nacadia Effect Study): • • • • Fra august 2013 – december 2014, vil 40 deltagere fordelt på 6 hold gennemføre et 10 ugers terapiforløb i haven. Deltagerne er alle sygemeldte af stress. Observationsstudier, interviews og logbøger vil vise, hvordan deltagerne bruger haven, og hvilken effekt haven og haveterapien har på deres helbredelse. Samtidig gennemfører en kontrolgruppe på 40 personer kognitiv adfærdsterapi hos to psykologer Effektmålinger: - Tilbagevenden til arbejdsmarkedet - Brug af sundhedsvæsen - Brug af medicin - Forbedret livskvalitet Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Forskningen i Nacadia Hypoteserne er: • Haveterapi i et designet naturmiljø vil føre til forbedret velbefindende for personer, som lider af stressrelaterede sygdomme og som er ude af stand til at arbejde • Designet af haven vil ikke kun understøtte terapien og aktiviteterne i haven, men vil også have en direkte indflydelse på helbredsfremmende processer ved at facilitere restituerende naturoplevelser Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Forskningen i Nacadia Håbet er: • At effekten af Nacadia Terapien ikke vil adskille sig signifikant fra effekten af kognitiv adfærdsterapi • Der vil ikke være signifikant forskel på de to grupper i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet, eller deres forbrug af sundhedsvæsenet Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Forskningen i Nacadia Citater fra interviewene (2. uge) “… at være i haven, i stilheden, også når man går fra p-pladsen, så bliver dine sanser skærpet” Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Forskningen i Nacadia Citater fra interviewene (2. uge) “Jamen, det er bare gået så godt (…) jeg har været virkelig rolig og har været i stand til at fokusere på en ting ad gangen. Og jeg føler, når jeg står her [ved spejldammen og renser den], normalt ville det hele flyde rundt – der er en fodboldkamp i eftermiddag, jeg skal huske at køre derhen, og jeg skal bage noget til pigerne, så de har noget at spise efter kampen. Kan jeg nå det, hvad skal det være, hvornår skal jeg købe ind? Jeg har stået her og været koncentreret (…) Jeg har ikke tænkt på noget som helst andet og jeg er faktisk fuldstændig rolig” Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Forskningen i Nacadia Citater fra interviewene (6. uge) “Jeg synes det er fantastisk at være her, og hver dag jeg træder ind gennem lågen, er der en fuldstændig anden ro, især i hovedet. Og jeg kan mærke at denne ro varer længere og længere, dvs. den er der også, når jeg tager hjem herfra. I starten var det kun når jeg var her [i haven]” Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Forskningen i Nacadia Citater fra interviewene (9. uge) “Jeg føler at der er en masse jeg kan tage med mig herfra. Det har været virkelig, virkelig godt. Kompetente mennesker og et godt materiale, som jeg kan bruge fremover. Det har gjort mig virkelig fredfyldt.” Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Forskningen i Nacadia Citater fra interviewene (9. uge) “Jeg bruger min egen have meget mere nu. Jeg sidder i den og gør ting i den, i stedet for bare at tænke at nu er det efterår og nu skal den lukkes ned for vinteren (…) Jeg har en helt anden opfattelse af min egen have nu efter mit ophold her.” Tid til spørgsmål Anne Dahl Refshauge: [email protected] Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Referencer Antonovsky, A. (1987). Unraveling The Mystery of Health - How People Manage Stress and Stay Well, San Francisco: JosseyBass Publishers Appleton, J. (1975). The experience of Landscape. Wiley, London. Grahn, P. & Stigsdotter, U. (2010). The relation between perceived sensory dimensions of urban green space and stress restoration, Landscape & Urban Planning, 94, pp. 264-275 Kaplan, R. & Kaplan, S. (1989). The Experience of Nature: A Psychological Perspective, Cambridge University press New York. Stigsdotter, UK. 2012. Terapiträdgårdar - Evidens baserad hälsodesign, Socialmedicinsk tidsskrift (SMT). Issue 3, pp.240-250. Ulrich, R. (1983). Aesthetic and Affective Response to Natural Environment. In Altman & Wohlwill (eds) Human Behavior and Environment, vol 6. Behavior and the Natural Environment pp. 85-125. New York, Plenum Press.
© Copyright 2024