Arkitektonisk beskrivelse Opgaven Opgaven
Arkitektonisk beskrivelse Opgaven Opgaven består i at udarbejde et forslag til ombygning og udvidelse af rådhuset i Grindsted beliggende på Jorden Rundt 1. Bygningen skal rumme kommunale kontor- og administrationsfaciliteter og bliver det nye rådhus i Billund Kommune. Opgaven omfatter nedrivning af dele af den eksisterende bebyggelse, renovering af ca. 2000 m² eksisterende ”hovedbygning”, opførelse af godt 4000 m² rådhusfunktioner heraf udvidelse af kantinefaciliteterne. Stedet Rådhuset er beliggende få hundrede meter syd for Grindsted centrum, med naturen, som nærmeste nabo mod nord, i form af Grindsted å og det omkringliggende grønne rekreative område. Mod syd findes en åben parkbebyggelse bestående af boligblokke i 3 etager. Øst for rådhuset findes parcelhuse og villaer i 1-2 etager. Mod vest ligger politistationen, biblioteket og gymnasiet ligeledes omgivet af grønne områder. Dermed er gennemgående karakteristika for området, at det er grønt og frodigt, og at der er åbenhed og plads omkring bygningerne. Vision Billund Kommunes nye rådhus i Grindsted skal fungere som et samlende rådhus for samtlige beboere i hele kommunen. Rådhuset skal være et flagskib for nybyggeri indenfor arkitektur, arbejdsmiljø, bæredygtighed og byggeriet skal understøtte visionen om Billund som børnenes hovedstad. Det nye rådhus skal indfange og udnytte konteksten, så huset påvirkes af- og påvirker de omkringliggende udeområder. De åbenlyse kvaliteter ved søen og engområdet, skal afspejles i det nye byggeri og torvet udformes, som et inspirerende byrum for både ophold bevægelse og leg. Rådhuset skal udformes, så det fremstår åbent og indbydende, samtidig med at det danner en attraktiv og velfungerende ramme for personale såvel som byens borgere. Bygningen skal tydeliggøre ideen om, at rådhuset er Borgernes Hus – dette indebærer at borgeren modtages i øjenhøjde, føler sig velkommen og generelt oplever effektive arbejdsgange i høj kvalitet. Rådhuset er Byens Hus og faciliteterne skal kunne benyttes af borgerne og lokalsamfundet – i og evt. uden for åbningstid. Det er samtidig vigtigt, at der skabes et frugtbart arbejdsmiljø for kommunens ansatte, så der herigennem sikres en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor de fysiske rammer, naturligt understøtter mangfoldighed, fleksibilitet og forandring. Her er vidensdeling, tværfaglighed og synergi en naturlig del af dagligdagen, og disse vigtige parametre understøttes af de fysiske rammer. Samarbejde på tværs af organisationen kan som følge heraf, blive en naturlig del af den daglige rutine. Ved at opnå disse forudsætninger, vil der blive skabt et rådhus som både borgere og ansatte kan være stolte af og som både kan tiltrække og fastholde medarbejdere. Idé og koncept Afsættet for udformningen af rådhuset har, udover de i programmet beskrevne funktioner og ønsker, været dels den eksisterende bygning og dels omgivelserne. Den eksisterende bygning rummer en vis arkitektonisk kvalitet bl.a. i kraft af de markante horisontale tagskiver beklædt med kobber. Dertil en ”base” med en enkel og rytmisk komponering af vinduerne. Denne bygning rummer en historie og er et stærkt udtryk for sin tid. Formsproget bevares i renoveringen og fortolkes og videreføres i den nye del af byggeriet, som opføres i 3 etager, hvor en tydelig markering af etagedækkene tager det horisontale formsprog, fra det eksisterende tag, op i en ny og moderne fortolkning. Rytmen i vinduerne fortolkes ligeledes, i en mere dynamisk og ”levende” udformning. I den nye del af byggeriet skabes et fælles atrium. Atriet skabes via en tanke om et fælles center og nogle omkringliggende kvaliteter. Der etableres 3 strategiske ”skår” i bygningen et i stueplan/1. sal mod torvet, så der ved ankomsten skabes et dobbelthøjt foyerrum. Et ”skår” i 1. sal/2.sal mod parken, byens centrum og kirken, så bygningen åbnes op ud mod naturen og byen. Og et sidste ”skår” i taget mod vest og uddannelsesinstitutionerne, biblioteket, Grindsted Engsø og det grønne engstrøg, som løber gennem Grindsted. Alle skår samles i et center, hvor en skulpturel trappe snor sig op gennem etagerne og forbinder stuen med de øvre niveauer. På denne måde tages der afsæt i omgivelserne og historien respekteres, samtidig med at der skabes ét sammenhængende nyt og moderne rådhus, som åbner sig mod omgivelserne og på den måde virker inviterende og imødekommende. Ved at bygningens fælles atrium henvender sig til facaderne, fortælles en historie om et demokratisk og åbent hus. Der skabes et atrium, som inddrager omgivelserne og sikrer udsigt dertil. Og der skabes forskelligartede fællesrum i de 3 skår, som i den daglige brug vil indtages og udnyttes til forskellige aktiviteter. Fra foyeren - borgerens ankomstrum og første møde med bygningen i stueetagen til medarbejderlounge og tagterrasse på 2. sal. På 1. salen lægges op til en mere workshop præget indretning, hvor medarbejdere kan mødes på tværs af afdelinger, og kan samarbejde i grupper, eller blot mødes over en kop kaffe og en kort pause. Arkitektur Nybygningen opføres i 3 etager, i alt ca. 12,5 meter, som er nøje afstemt i forhold til konteksten og til at opnå den bedst mulige indretning. Byggeriet rejser sig som et synligt og markant byggeri, der tiltrækker sig opmærksomhed, uden at det virker for voldsomt i en kontekst bestående af lavere bebyggelser på 1-3 etager. Etagerne markeres med vandrette bånd i facaden, hvorimellem høje vinduer og facadepartier udspændes. Det rytmiske og monotone udtryk i den eksisterende facade er videreført i en fortolkning, som giver et mere dynamisk og legende udtryk, der afspejler en moderne kommune. Her er der skabt sammenhængende lyse rum, der understøtter samarbejde i grupper og på tværs af afdelinger og forvaltninger. Nybygningen udføres som en ”forlængelse” af den eksisterende bygning mod øst. Dermed skabes en stueplan som opleves som en sammenhængende plan, hvor overgang mellem nyt og gammelt udviskes, så man i det daglige har oplevelsen af ét sammenhængende byggeri. Udefra vil man kunne se forskellen på nyt og gammelt, og ”historien” om det oprindelige rådhus bevares, men bearbejdningen af den nye facade bevirker at byggeriet opleves som ét sammenhængende rådhus. Atriet giver sig til kende i facaderne via store dobbelthøje glaspartier mod syd og nord. Mod syd udgør glaspartiet hovedindgangen og byder således borgerne velkommen. De to øvre facader er mod syd roteret således at rådhusets sydfacade vender sig mod torvet og understreger hovedindgangen. Denne rotation giver mod øst en udkragning og mod vest en tilbagetrækning af facaden. Dette medvirker til at nybygningen, omkring sammenbygningen, skalamæssigt ligestilles med den eksisterende bygning, Der skabes således en respektfuld og elegant sammenbygningen med det eksisterende rådhus, samtidig med at det samlede byggeri fremstår markant og stærkt. Vestfacaden tilbagetrækkes gradvis opefter, så der skabes taghaver og skalaen på bygningen tilpasses den eksisterende bygning. Øst- og nordfacaden står skarpt og enkelt, kun brudt af tilbagetrækninger på vestfacaden og det store glasparti mod parken i 1. og 2. sals niveau. Her kan man fra det grønne engområde få et blik ind i ”maskinrummet” i rådhuset og de ansatte foræres en enestående udsigt til byen, kirken og det grønne. Mod søen, udfor den eksisterende kantine, etableres en ny kantine. En bygning i en etage med facadeudtryk som nybygningen, der lægger sig i landskabet mod søen nedenfor det nye rådhusbyggeri. Den nye kantine bygges sammen med den eksisterende bygning via mellembygningen og en udvidelse af denne. Derved skabes et dynamisk bygningskompleks, som tilpasser sig omgivelserne. Byggeriet vil altid være genkendeligt som kommunens rådhus, men vil opleves forskelligt afhængigt af hvorfra man ser det. Den nye del af det fremtidige rådhus udføres i metalpaneler som changerer i en varm, gylden og grå-grøn nuance, der taler sammen med den eksisterende bygnings kobberbeklædning. Panelerne opfanger og gengiver lyset og dets farver og vil på den måde ændres over dagen og gennem året. Disponering Det samlede rådhusbyggeri udspændes over 4 etager fra kælder/parterre til 2. sal. Byggeriet indrettes så der er plads til mindst 277 arbejdspladser, og således at de i byggeprogrammet ønskede forvaltningsstørrelser tilgodeses. Byggeriets udformning rummer en fleksibilitet, så der skabes mulighed for foranderlighed i indretningen, og der på denne måde skabes et byggeri, der er fremtidssikret. Eksisterende kælder og ny kantinebygning Den eksisterende kælder under hovedbygningen bevares og kommandocentralen udnyttes til arkiv og depot. Eksisterende kantine og køkken ombygges og indrettes til produktionskøkken og tilhørende depot- køl- og frostrum. I tilknytning til køkkenet etableres kontor til køkkenchefen, omklædningsfaciliteter og personalerum til køkkenpersonalet. Der etableres en kantinepavillon, med samme gulvkote som køkkenet, som via en ombygning og udvidelse af den eksisterende mellembygning, bindes sammen med køkkenet. Den ombyggede mellembygning indeholder den ene af to personaleindgange. Der vil ligeledes være vareindlevering til køkkenet og kantinen. Mellembygningen indeholder sammenhængen mellem køkken og kantine og her indrettes buffetområde. Fra kantinen er der direkte udgang til en terrasse som ligger omkring kantinebygningen. Der skabes et intimt gårdrum mellem køkkenet i den eksisterende bygning og den nye kantinebygning og en mere åben terrasse på søbredden. Dermed skabes forskelligartede ude- opholdsrum i forbindelse med kantinen. Kælder under nybyggeri Kælderen under bygningen fra 1986 bevares i videst muligt omfang og udvides således, at der skabes plads til div. teknikrum, depot og arkivfaciliteter, personaleomklædning, betjentstue, postindlevering, IT-kontor, personaleindgang, vareindlevering mm. Der er pga. niveauforskel mellem rådhustorvet mod syd og personaleparkeringen mod nord god mulighed for at etablere kontorfaciliteter i den nordlige del af kælderen. Her placeres betjentstue i forbindelse med den anden personaleindgang og vareindlevering. I tilknytning hertil etableres postmodtagelse og posthåndtering. Der etableres ligeledes et stort IT-kontor, som dermed placeres strategisk, med let adgang til depoter, teknikrum og serverrum. Teknikrummet placeres også mod nordfacaden, derved kan luftindtag til ventilationsanlæg udføres i facaden. På den måde minimeres rørføringen og den mest ressourcebesparende og en dermed bæredygtig løsning etableres. Fra personaleindgangen er der let adgang til personaleomklædning, som ligeledes ligger i tæt forbindelse med trappe og elevator der leder de ansatte op til stueplanet. Stueplan I stueplan findes de borgerorienterede funktioner. Det være sig bl.a. foyer, mødecenter, byrådssal og kontorfaciliteter til de forvaltninger, der har mest borgerkontakt. Ankomst Hovedindgangen findes fra rådhustorvet, hvor man via det store indgangsparti ledes ind i rådhusets dobbelthøje foyerrum - borgertorvet. Personalet ankommer via en af de to personaleindgange, som ligger på nordsiden af bygningen. Disse indgange giver adgang til samtlige kontor- og personalefaciliteter, uden at personalet behøver bevæge sig ud i rådhusets foyer og hovedankomstrum. Adskillelsen af indgangene betyder, at personalet på den måde selv kan bestemme, hvor meget direkte kontakt de ønsker at have til foyeren, som er ’borgerens og byens rum’. Foyer / ydre zone Foyeren udgøres af det ene af de 3 ”skår” i bygningen som danner bygningens atrium. Det er et dobbelthøjt rum med masser af dagslys der ledes ind via det dobbelthøje indgangsparti helt i glas og et ovenlys over hovedtrappen. Der er kig på tværs af- og op i bygningen til husets andet dobbelthøje rum og det store glasparti mod parken. På den måde skabes et atrium og en foyer med dagslys via facaderne fra både nord og syd og fra et ovenlys. Lyset og dets foranderlighed vil i dette rum opleves som noget helt særligt, når det falder ind både via facaderne og via ovenlyset, hvor det reflekteres ned i rummet via hovedtrappens lyse brystninger. Der vil dannes et konstant varierende lys og skyggespil på trappen og på gulvet, som vil afspejle vejrets skiften og solens gang på himmelen. I foyerrummet vil der være mulighed for, at borgere via infotavler selv kan orientere sig og blive guidet rundt i bygningen. I tilknytning til foyeren og borgertorvet placeres receptionen, og der etableres forskellige zoner til ventearealer, quickmøder, og en niche til jobbutik. I foyeren findes ligeledes byggeriets skulpturelle hovedtrappe, som udformes så den indbyder til ophold og virker inviterende. Den besøgende kan slå sig ned på trappen og vente og opleve livet i rådhuset på nærmeste hold. Disse funktioner findes alle i den ”ydre zone”. Fra den ydre zone er der adgang til mellemzonen og kontorfaciliteter placeret i ”indre zone”. Mellemzone Mellemzonen indeholder mødefaciliteter, som består af 8 mindre møderum på 9-10 m² til afholdelse af møder med borgere. Der findes ligeledes 2 store møderum, som kan slås sammen til et stort konferencelokale på i alt 62 m². I mødezonen er ligeledes adgang til 2 fleksible møderum, som hovedsageligt anvendes af personalet, til interne og eksterne møder. Disse rum kan også slås sammen til et stort fleksibelt møderum på 57 m². I mellemzonen er der adgang til personaletoiletter og drikkeautomat. Der etableres i tæt forbindelse med den ydre zone et børne- og unge- område, som vi kalder Børnenes Byråd, som bliver en del af ”demokratiets centrum”. Demokratiets centrum Børnenes Byråd placeres mod byrådshaven og udgør sammen med byrådssalen, hvis placering bevares, i ”hjertet” af bygningen. Byrådssalen åbnes op mod haven via store glaspartier. På denne måde skabes ”demokratiets centrum” centralt i bygningen. Et centrum bestående af byrådssal, byrådshave og børnenes byråd. Dermed skabes en åbenhed og indsigt i demokratiets virke og børn og unge får en platform, hvor der er mulighed for at påvirke og bidrage, samtidig med at introduktionen til politik, demokrati og kommunens virke og læring herom på dette sted vil være oplagt. Det vil også være her institutionerne, kommunen og virksomhederne kan mødes og udvikle et samarbejde der spænder på tværs af alle kommunens interessenter. Der vil indenfor normal åbningstid være adgang til byrådssalen fra foyeren via mellemzonen. Uden for åbningstid sikres der let adgang til byrådssalen via en sekundær indgang, som etableres hvor den gamle hovedindgang lå. Således kan byrådssalen benyttes uden at resten af bygningen inddrages. Kontorfaciliteter I stueplan indrettes de forvaltninger der har mest borgerkontakt. Det være sig Børne- og Kulturforvaltningen, som indrettes i den eksisterende bygning, og den største del Social- og Sundhedsforvaltningen, som placeres i nybygningen. En lille del af Social- og Sundhedsforvaltningen placeres på 1. sal med let adgang til stueniveau. Indretningen i den eksisterende bygning udføres som åbent storrumskontor i det store åbne rum inddelt i mindre zone vha. printernicher og rumskabende reoler. Langs syd og vestfacaden indrettes større og mindre kontorer indeholdende fra 1 til 14 ansatte. Heraf to enkeltmandskontorer, som indrettes til ledere. Indretningen i nybyggeriet udføres som åbne kontorområder placeret langs facaderne, så optimale dagslysforhold opnås. Et enkelt enmandskontor indrettes som lederkonter. Der etableres i tilknytning til kontorfaciliteterne i stueplan 4 store flexrum på 18-24 m², og 4 mindre flexrum på 12-13 m². Ligeledes udføres kerner, som er gennemgående på alle etager i nybyggeriet indeholdende printerrum, rengøringsrum, flugtvejstrapper, toiletter, garderober og nicher. 1. sal På 1. salen ankommer man via hovedtrappen til det dobbelthøje rum, som åbner sig mod parken. Dette rum er en del af husets atrium, men opleves i modsætningen til foyerrummet, som de ansattes fællesrum, eller medarbejdertorvet, hvor man mødes på tværs af forvaltninger, der kan arbejdes i workshops og midlertidige grupper. Mødet med kollegaerne kan også foregå over en kop kaffe til en velfortjent eftermiddagspause. Fra rummet kan udsigten over det grønne område og kigget mod kirken og byens centrum nydes. Enten indenfor fra det dobbelthøje rum eller fra terrassen der etableres i tilknytning dertil. I tilknytning til medarbejdertorvet placeres den resterende del af Social- og Sundhedsforvaltningen, Direktionen og Staben. Der etableres et lederkontor og borgmesterkontoret placeres ligeledes på denne etage, med kig til rådhustorvet og til foyeren, så borgmesteren kan følge med i det daglige liv i rådhuset, og der er let adgang dertil for gæster. Arbejdspladserne placeres, også her, i åbne kontorområder langs facaden for opnåelse af optimale dagslysforhold. De åbne kontorområder er sammenhængende, men opleves som mindre zoner der indeholder mellem 10 og 25 arbejdspladser. Områderne kan ydermere inddeles i mindre zoner vha. høje reoler eller lette skillevægge. Der etableres, ud over de gennemgående kerner med toiletter, trapper, print osv., 2 mindre flexrum på 12 m² og to store flexrum på 18 m². Derudover er der mindre zoner til uformelle møder eller gruppearbejder. 2. sal Hvis man bevæger sig videre op ad hovedtrappen ankommer man til medarbejderloungen, som sammen med foyeren og medarbejdertorvet, udgør bygningens atrium. Medarbejderloungen er orienteret mod vest og der gives en enestående udsigt mod Grindsted Engsø og solnedgangen over heden. Det er her medarbejderne kan trække sig tilbage og tage en pause og evt. et spil bordfodbold, eller trække lidt frisk luft fra den store tagterrasse. Det er medarbejdernes afslappede og uformelle fællesrum, her kan man trække sig lidt tilbage fra de formelle arbejdsområder. Det er også her kreativiteten kan få frit spil og der skal skabes et miljø, hvor der er plads til alle, og kommunens medarbejdere kan dele erfaringer og oplevelser både af privat og professionel karakter. Kontorområderne indrettes som på de øvrige etager langs facaden. Der indrettes 2 lederkontorer. Derudover indrettes 2 fleksible møderum på henholdsvis 40 og 22 m², 4 mindre flexrum på 12 m² og et stort flexsrum på 19 m². Derudover disponeres, der som på de øvrige etager, med kerner med toiletter, trappe mm. Der etableres også på denne etage mindre uformelle mødezoner hovedsageligt orienteret mod det dobbelthøje medarbejdertorv, som findes på etagen under. Indretning generelt Dette projekt viser et bud på, hvordan indretningen og disponeringen af arbejdspladserne kan være. Som tidligere beskrevet indeholder projektet en stor grad af fleksibilitet, så den endelige indretning skal findes i tæt dialog og samarbejde mellem bygherre, bygherrerådgiver, ingeniør og arkitekt. Således at indretningen tilpasses præcis de krav og ønsker Grindsted Kommune og de ansatte har dertil på det givne tidspunkt. Materialer Eksisterende Bygning Den eksisterende del af byggeriet renoveres med respekt for bygningens arkitektur. Murværket pudses hvidt. Vinduer skiftes til træalu-vinduer med mørke rammer udvendig og hvide rammer indvendig. Kobberbeklædningen bevares. Udhænget inddækkes i forbindelse med kuldebrosisolering. Inddækning udføres i hvide plader. Dermed skabes et lyst udhæng, som vil medvirke til, at der slipper mere lys ind i bygningen. Synlige betonsøjler, som bevares, inddækkes med mørke alu-inddækninger. Glasfacader udskiftes til glas-alufacader med mørke profiler. Det eksisterende indgangsparti nedbrydes og et mindre, sekundært indgangsparti til Byrådssalen, udføres som alu-parti med mørke profiler. Indvendig udføres ligeledes opdatering af overflader. Vægge males hvide. Der udføres nye tæppebelægninger og linoliumsbelæginger. Akkustiklofter udskiftes til nye hvide 60x60 akkustiklofter. Døre, vægge og indfatninger malerbehandles hvide. Desuden udføres 2 ovenlysvinduer i storrumskontoret. Nybygning Byggeriet udføres i gode, gedigne materialer, som kræver et minimum af vedligehold og besidder en lang levetid. Herunder uddybes væsentlige materialer og overflader. Udvendig Bygningen udføres med en facadebeklædning i metalpaneler som changerer i en varm grå og blågrøn nuance, der taler sammen med den eksisterende bygnings kobberbeklædning. Vinduer udføres med udvendige inddækninger i samme farve som facadebeklædning, og hvide indvendig. Glasfacader udføres i mørke alu-partier. Ovenlys udføres i alu-partier. Indvendig Generelt udføres overflader i lyse materialer. Gulvet i foyer og ydre zone udføres i en lys natursten, som føres med ud på ankomsttorvet. I kantinen udføres poleret betongulv. Gulve i kontorområder udføres med tæpper, som virker støjdæmpende. I medarbejdertorv og medarbejderlounge og på hovedtrappe nedlægges trægulv. Vægge males hvide. Enkelte steder i møderum ol. gives en væg en farve, eller en kunstner inviteres til at udsmykke udvalgte rum og vægflader. Lofter udføres som hvide 60x120 akustiklofter med skjult skinnesystem. Døre udføres hvidmalet med hvide karme. Glasskillevægge udføres som fugede glaspaneler. Alternativt i system med hvide alu-karme. Landskab I forbindelse med om- og tilbygningen af Rådhuset i Grindsted, har en af målsætningerne været, at fastholde nogle af stedets og områdets kvaliteter. Det eksisterende rådhus er i dag beliggende i naturskønne omgivelser med kig mod den gamle bykerne og kirketårnet som blikfang. Disse kvaliteter er fastholdt og forstærket. En anden målsætning har været at tilføre nye kvaliteter, der både sikrer en velfungerende hverdag for Kommunens ansatte, såvel som understøtter de målsætninger som Billund Kommune har sat på dagsordenen. Her skal der være plads til både Kommunens borgere, fokus på børn med ’Børnenes Hovedstad’ som tema, en bæredygtig og energirigtig drift og mest af alt, skal det være et sted, som den almene borger nemt integrerer i sin hverdag, og her skal derfor være rart at være. Det er mange ønsker samlet på et enkelt sted og er overordnet løst ved at inddele området i forskellige temaområder. Rådhustorvet Selve rådhustorvet som ligger langs hele sydfacaden på rådhuset, ud mod Jorden Rundt, inddeles i 3 mindre områder, for at nedbryde skalaen og skabe mindre byrum. Hvert område tildeles en særlig karakter og funktion og vil i det daglige aktiveres på forskellig vis. De 3 områder udgøres af: Ankomsttorvet, Børnenes Plads og Skulpturparken. Det samlede rådhustorv udformes i et sammenhængende formsprog, der skaber harmoni og som samler de 3 zoner til det nye Rådhustorv. Ankomsttorv Når man ankommer til Kommunens nye bygning, vil det første man møder være Ankomsttorvet. En forplads der nemt og let tilgængeligt leder de besøgende ind i Kommunens foyer. Pladsens form tager afsæt i foyer’ens rumdisponering og vil derfor opleves som en udvidelse af denne. Ligeledes udføres belægningen på forpladsen i en lys grå natursten, som inde i foyeren, for derved at trække rådhusets ankomstrum helt ud til fortovet og skabe sammenhæng mellem inde og ude. Som rumdelende element er der lavet udsparinger i belægningen, hvor der plantes mindre flerstammede træer af Alm. Bærmispel (Amelanchier laevis). Den Almindelige Bærmispel har en tidlig blomstring i april/maj før løvspring, med rosa knopper og luftige hvide blomster. Løvet er ved udspring kobberfarvet og danner derfor et fint farvespil, med det nye byggeri’s facade. I løbet af sommeren udvikles frugtsætningen, der består af mørkerøde og blåduggede bær, der er særdeles vellidt af fugle og som derfor vil tilføre Ankomstpladsen et rigt fugleliv. For at give mulighed for ophold, rejser belægningen sig nogle steder i lange smalle plinte, og giver gode siddemuligheder. Pladsen er med både træer og plinte dejligt rumlig, og her vil derfor være gode muligheder for at inddrage Ankomstpladsen til temadage og særlige arrangementer. Børnenes Plads Ved siden af Rådhustorvet, ud mod Jorden Rundt, er der reserveret et areal til Kommunens børn, Børnenes Plads. Her skal der være rig mulighed for at børn i alle aldre kan lege, opleve, sanse og møde hinanden. Pladsen bygges op af øst/vestgående bånd i børstet beton. Det giver en lys og ensartet overflade, der er rar at opholde sig på. Båndende adskilles af smalle jernskinner, der med tiden patinerer og får en rødlig farve, der danner kontrast til den lyse beton og skaber et fint spil med den nye facade. Langs med båndende vil der blive lagt lysbånd ned i belægningen, som både fungerer som ledelinjer, og gør pladsen rar at opholde sig på, på alle tidspunkter af døgnet. I overgangen ud mod Jorden Rundt plantes der egetræer, for at markere området mellem opholdsrummet og gaderummet. Fordelt rundt på pladsen vil der blive opstillet permanente legeredskaber, og hvor der er behov, vil belægningen erstattes af faldgrus, så børn i alle aldre kan være med. Omfanget af permanente legeredskaber er bevidst begrænset, så der sikres mulighed for midlertidige arrangementer med mobile møbler, til brug for markedsdage, undervisning, musikfestivaler ol. Skulpturparken Grindsted Kommune har fokus på kunst og denne del skal naturligvis indgå som en del af udearealerne. Foran den oprindelige hovedbygning ud mod Jorden Rundt etableres et bredt græsbånd med spredte træer reserveret til skulpturpark. Her kan Kommunens egne skulpturer, samt midlertidige kunstudstillinger, danne blikfang for besøgende og forbipasserende. Strøget Rådhuset ligger med en helt unik beliggenhed ud til grønne engområder mod nord og ind mod Grindsteds gamle bydel. Denne beliggenhed vil vi gerne visuelt trække helt ud til Jorden Rundt. Fra Børnenes Plads udlægges et bredt strøg i nord/sydgående retning, hvor blikket allerede fra fortovskanten, ledes ud mod engområdet. Belægningen er en forlængelse af temaet fra Børnenes Plads, med børstede betonbånd, jernskinner og lys i belægningen. For at skabe rum og dynamik i strøgforløbet, udskiftes belægningen nogle steder med bede af prydgræsser og pil. I forbindelse hermed vil de tværliggende bånd fungere som vandrender, der opsamler regnvandet og leder det hen til de beplantede bånd. Herved sikres en bæredygtig tilgang, hvor regnevandet afledes lokalt. Strøget fortsætter hen over parkeringspladsen nord for bygningen, og leder de gående ud til de grønne engområder og søen. Når strøget kommer tættere på engområdet, vil de tværgående bånd gradvist blive mere og mere begrønnet. For enden af parkeringsarealet, vil overgangen til engområderne blive markeret med et langt smalt betonbånd med en jernskinne, der på begge sider omsluttes af pilekrat, så der opstår et grønt bælte. Overgangen skal både fungere som overgang mellem de parkerede biler og engen, men også være her overfladevandet fra de befæstede områder ledes hen. I belastede nedbørsperioder vil det grønne bælte fungere som wadi, hvor regnvandet opsamles og enten nedsiver langsomt i grundvandet eller ledes ud i søen. For at sikre at vandet er rent, inden det ledes videre, etableres wadien med filtermuld, der renser vandet for eventuelle miljøfremmede stoffer. På den måde skabes en både bæredygtig og rekreativ løsning på afvandingsproblematikken. Byrådshaven Den eksisterende byrådssal, får ved tilbygningen en byrådshave i tilknytning hertil. Åbningen i bygningen giver adgang til lys og luft for det store centralt beliggende rum. På den anden side af Byrådssalen ligger Børnenes Byråd. Her vil store glaspartier ud mod Byrådshaven danne en lys og transparent overgang. Fra Børnenes Byråd etableres der en stor bred trappe, der kan fungere som siddemøbel i Byrådshaven. I selve haven plantes der Himalayabirk (Betula utilis). Træerne har ud over en meget åben krone, smukke og iøjefaldende hvide stammer og læderagtigt grønne blade. Høstfarven er lysende gul og grenene er spinkle og sorte og danner en meget grafisk struktur om vinteren. De hvide stammer vil skyde sig op i gennem Byrådshaven og være meget synlige i Børnenes Byråd. Kronerne vil være synlige på 1.sals tagterrassen, og trækker derved et grønt element helt ind centralt i bygningen. Under træerne etableres cirkulære felter med et stedsegrønt bunddække, for at blødgøre akustikken i haverummet og give variation og tekstur. På store flisefelter opstilles eksempelvis legoklodser i kæmpeformat, til brug som siddemøbler, klatrestativer ol. Hængende haver Den nye bygning danner forskydninger i mellem etagerne, således at der opstår fragmenterede tagflader. For at give en oplevelse og sikre en variation af den blotlagte tagflade, etableres der hængende haver der begrønnes med Liguster-Gedeblad (Lonicera pileata). Liguster-Gedeblad erstedsegrøn bunddække på en lille meters højde. Den har små blanke blade og en karakteristisk duft af citron. Planten skaber med sin højde et volumen, der gør den synlig fra gadeniveau og dermed opleves som hængende haver. Parkering Al parkering til personalet etableres med betonarmeringssten, for at sikre så åben en overflade som muligt og for at begrønne store dele af arealet, så overgangen fra eng til parkeringsareal blødes mest muligt op. Manøvrearealerne befæstes med asfalt. Overfladevandet ledes via vandrender til opsamlingsbedene i Strøget, så der sikres en minimal belastning af kloaksystemet under stærke regnskyl. Aktiviteter Torvet udformes sådan, at der lægges op til forskellige former for leg, aktivitet og ophold. Det være sig den lille pause på græsset i skulpturparken eller fysisk aktivitet på børnenes plads, som selvfølgelig er for børn i alle aldre. Der udformes desuden forskellige områder og zoner, som kan indtages af skiftende udstillinger og aktiviteter. Vi opfordrer derfor til, at der søges et samarbejde med kommunens aktører og uddannelsesinstitutioner, for at skabe levende og foranderlige udemiljøer. På den måde kan kommunens borgere, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommunen selv, via udearealerne, gøre opmærksom på sig selv og etablere udstillinger, musikarrangementer, workshops mm. Der kan laves tema-uger/måneder, hvor en aktør får lov til at udfolde sig over hele området eller der kan laves mindre arrangementer som kan foregå sideløbende i de forskellige områder på torvet. NYT RÅDHUS I GRINDSTED | GENEREL INGENIØRBESKRIVELSE ANLÆG OG BYGNING 1 GRUNDARBEJDER 1.1 Geoteknik Bygningen forudsættes normalfunderet direkte på bæredygtigt lag i konsekvensklasse CC2. I forbindelse med udgravningen udfører entreprenøren en række kontrolmålinger for derved at sikre fundamenternes bæreevne. 1.2 Udvendig kloak og afløb Byggeriet separat kloakeres og tilsluttes offentligt ledningsanlæg. Afløb fra P-plads tilsluttes olie og benzin udskiller, inden tilslutning til det offentlige ledningsanlæg. For at sikre olieudskilleren en god drift funktion, så dimensioneres ud fra en normal strøm på 20 liter pr. sek. Ved kraftigere regnskyl ledes regnvandsstrømmen uden om udskilleren, idet evt. olieudslip på overfladen under kraftigt regnskyl alligevel vil medføre at forureningen ikke kommer i afløbet, men skylle hen over overfladen til lavere liggende områder på arealet. Afløb fra køkken tilsluttes fedtudskiller i terræn med kapacitet til ca. 200 måltider, svarende til en fedtudskiller 5 liter/sek. Og med 500 liter sandfang foran udskiller. 1.3 Belægninger Faste belægninger udføres i princippet som følger: Belægningssten / Asfalt 20-30 mm Brolæggergrus (ved belægningssten) 200 mm Mekanisk Stabilgrus 300 mm bundsikringsgrus Råjord Med hensyn til råjord, fjernes først overfladiske muldholdige og slappe aflejringer, hvorefter der afgraves eller fyldes op til underkant den nye belægningsopbygning. Inden den nye opbygning foretages der en grundig komprimering af det planerede råjordsplanum. Belægningen tilrettes projektet og de lokale forhold, således at der foretages mindst mulig bortkørsel af råjord fra matriklen. Når det overfladenære dårlige råjord er fjernet, så reguleres planum og der komprimeres hvorefter ny belægning opbygges. 2 STATIK Side 2 2.1 Konstruktioner: Den nye bygning opføres som et robust elementbyggeri, hvorved konstruktionen basseres på et velkendt byggeprincip. Tag- og etagedæk udføres med forspændte beton huldæk som understøttes i facaderne af bjælker båret af søjler der over etagerne optager de vertikalt virkende laster. I kælderetagen udføres ydervægge som massive betonelementer til optagelse af lodret last og jordtryk, ved jorddækkede vægge. Kælderydervægge beklædes udvendigt med isolerende drænplader ved jorddækkede områder og med isolering og facadepuds ved frilagte flader. Kældergulvet udføres selvbærende som in-situ støbt betonkonstruktion. Bygningen funderes på in-situ støbte stribefundamenter. Bygningsstabiliteten sikres, for vind på tværs og langs af bygningskroppe ved hjælp af afstivende vægfelter placeret i bygningskerner i midten af konstruktionen. Vægfelter udføres om nødvendigt med trækankre, for at sikre en stiv og ueftergivelig konstruktion. For vandret masselast på langs af bygningen optages denne efter samme statiske koncept. Det statiske system er opbygget så progressiv kollaps undgås, og sammen med de forholdsvis korte spændvidder, medfører dette at konstruktionen bliver særdeles robust. 3 ENERGI OG INDEKLIMA 3.1 Energi 3.1.1 Nybygningen I byggeriet fokuseres på lavt energiforbrug og godt indeklima. Nybyggeriet overholder energirammen for lavenergiklasse 2015 iht. BR10. Dette er opnået først og fremmest ved passive tiltag som velisoleret klimaskærm, veldisponerede vinduesarealer samt effektive tekniske installationer. Bygningens form samt vinduer er valgt for god dagslystilgang og dermed reduceret behov for kunstig belysning. Ruder er 3-lags lavenergiruder med varm kant. For sikring mod overophedning ved solindfald monteres udvendig solafskærmning ved vinduer i syd-, øst- og vestfacader. Atrium medfører god dagslystilgang i bygningens centrale områder. Ovenlys i atrium solafskærmes med indvendig solafskærmning. Solafskærmningen sikrer, at indendørs temperaturer holdes på et acceptabelt niveau, uden at forringe dagslyskvaliteten. Samtidig reduceres kølebehovet og dermed energiforbruget hertil. Side 3 Varmeanlæg udføres overalt med radiatorer og konvektorer monteret ved ydervægge. Varmeanlægget har lav termisk inerti og regulerer dermed hurtigt og præcist på ændret varmebehov ved tilgang af gratisvarme fra personer, belysning og kontormaskiner. Dette sparer energi og forbedrer komforten. Ventilationsanlæg udføres som VAV-anlæg med regulering af luftmængden efter behov afhængig af luftkvaliteten og temperatur. Ventilationsanlæg energioptimeres og udstyres med effektiv varmegenvinding, hvorved der opnås det lavest mulige energiforbrug. Alle anlæg udføres så de kan benyttes til energibesparende nat/frikøling, hvilket yderligere reducerer energiforbruget og forbedrer indeklimaet. I alle lokaler med stor termisk belastning som kontorer og møderum samt kantine og køkken etableres i nødvendigt omfang køling for opretholdelse af acceptabelt termisk indeklima. Kølingen tilføjes rummene gennem indblæsning af ventilationsluft. Alle anlæg udføres så de kan benyttes til energibesparende nat/frikøling, hvilket yderligere reducerer energiforbruget og forbedrer indeklimaet. Nybygningen forsynes med CTS og IBI (Intelligente Bygnings Installationer) system, som sammen med overstående tiltag reducerer energiforbruget til et minimum. For at opnå lavest mulige energiforbrug til belysning, varme og køling, etableres et fuldt udbygget IBI-rumstyringanlæg som varetager den lys- og klimatekniske rumstyring i bygningen. IBI-rumstyringsanlægget udfører behovsstyring af lys, varme, køling og ventilation i de enkelte rum i bygningen. Styringen efter behov sker generelt via tilstedeværelsesfølere, dagslysfølere, temperaturfølere og CO2-følere i lokalerne. Tilstedeværelsesføleren slukker lys, minimerer varme eller køling samt ventilation, når et lokale er mennesketomt. Når et lokale er bemandet varetager dagslysfølerne automatisk op-/nedregulering af belysningen til det fastsatte niveau. I bygningen er denne regulering yderligere udført zoneopdelt, idet lokalerne generelt er opdelt i 2 zoner, henholdsvis en zone ved facade og en inderzone ved ganglinien. CTS- og IBI-anlægget sørger således for, at der opnås maksimale energibesparelser, minimal slitage af lyskilder, pumper, ventilatorer o.l. samt at komforten i de enkelte lokaler er optimal. 3.2 Indeklima: Indeklima består af mange bestanddele; nogle er målbare størrelser og kan relateres til bygningen, mens andre er relateret til den subjektive oplevelse af at være i bygningen som medarbejder eller borger. Disse forhold betyder, at godt indeklima ikke alene kan skabes med en hensigtsmæssigt udformet bygning. Brugernes forventninger og brug af bygningen skal også indgå i en samlet indeklimabetragtning. Side 4 Det er derfor vigtigt at brugerne indgår i en dialog om, hvad der for dem er godt indeklima. Rådgiver og brugere laver en helhedsvurdering af indeklimaet, hvor de i konkurrenceprogrammet anførte indeklimakrav indarbejdes. Helhedsvurderingerne vil omfatte såvel termisk og atmosfærisk indeklima som akustik og optiske indeklima. Vurderingerne udføres på basis af bygningens udformning, klimaskærm, materialevalg, farvevalg og øvrige faktorer med indflydelse på indeklimaoplevelsen. Optiske indeklima Tilstedeværelsen af naturligt dagslys er af afgørende betydning for menneskers velbefindende. Tilstrækkeligt dagslys øger produktiviteten, tilfredshed, arbejdsmiljøet og giver en generel følelse af velvære. Udnyttelse af naturligt dagslys er optimeret og afbalanceret ved udformning, størrelse og placering af vinduer og der er lagt vægt på brugen af klart, ufarvet glas med en høj lystransmittans. Samtidig minimerer solafskærmningen uønsket solvarmeindfald samt blænding. Sammen med det høje dagslysniveau i bygningen sikrer det automatiske belysningsanlæg et godt optisk indeklima med fornuftige farvegengivelser og minimering af blænding. Termiske og atmosfæriske indeklima I konkurrenceprogrammet er der specificeret krav til det termiske indeklima i form af maksimale temperaturkrav. Med udgangspunkt i disse, de interne varmebelastninger samt arkitekturen vil de klimatekniske installationer blive dimensioneret ved brug af beregningsprogrammet BSim. Programmets angivne værdier indarbejdes, således at de stillede krav overholdes med det beskrevne ventilationsanlæg, køleanlæg og solafskærmning. Med effektive belysningsarmaturer og solafskærmning haves en generel lav termisk intern belastning i lokalerne. Gode rumhøjder samt høj termisk masse i gulve udjævner temperaturudsving og bidrager til komfortable temperaturer. Velisoleret facade og 3-lagsvinduer sikrer at alle arbejdspladser er behagelige uden træk og kuldenedfald. Overstyring af varme sikrer gode muligheder for individuel kontrol. Høje luftskifter i alle rum via mekanisk ventilation med varmegenvinding sikrer et yderst behageligt atmosfærisk indeklima, hvor luften til en hver tid vil føles frisk. 3.3 Akustik I projektet sikres gode lydforhold således, at der bliver et godt akustisk indeklima og et lavt støjniveau. Et godt akustisk indeklima er med til at øge koncentrationen og ydermere er et godt akustisk indeklima med til at reducere stress og give øget velvære hos de ansatte. I projektet vil der blive inddraget viden fra projektet ”Begrænsning af generende støj i storrumskontorer – nye måder og metoder ” støttet af arbejdsmiljøforskningsfonden samt ”Idékatalog akustik i storrumskontorer”. Side 5 Det gode akustiske indeklima sikres ved blandt andet at anvende heldækkende akustikloft i lydklasse A, lydabsorberende vægpaneler samt: • 3D-rumakustiske simuleringer af et for huset typisk storrumskontor. • Beregning af facade-støjniveauet og indendørs-støjniveauet fra vejtrafik med henblik på verifikation af overholdelse af lovkrav. Lydforholdene imellem lokalerne sikres ved at sørge for at kravene i bygningsreglementet overholdes. 4 VVS- OG VENTILATIONSINSTALLATIONER 4.1 Afløb og sanitet Afløbsinstallationer i nybygningen føres over nedhængte lofter til de lodrette faldstammer. Faldstammer placeres så vidt muligt i skakte og i installationsvægge i forbindelse med toiletkerner. På nederste etage føres afløbsinstallationerne i bygningen til kloak i terræn eller kælder. Tagafvanding udføres som UV-system i kvalitet som Geberit Pluvia. Afløbsledninger udføres i fuldsvejst PEH Geberit Silent med sikring af lyd- og brandforhold. Der benyttes vandbesparende hængeklosetter og armaturer. På håndvaske monteres berøringsfrie automatiske armaturer med sensor. Sanitetsporcelæn generelt fab. IFÖ og armaturer fab. Hans Grohe. Gulvafløb udføres i rustfrit stål fab. Blücher med flange tilpasset evt. vådrumsmembran og gulvbelægning. 4.2 Vandinstallationer Til nybygningen udføres nyt vandstik med tilstrækkelig kapacitet dels for brugsvandsinstallationer og dels for sprinklerinstallationer. På koldtvandsstik monteres lækageovervågningsanlæg med viderestilling af alarm. Alarmer såvel som forbrugsmålere registreres i CTS-anlæg. Varmt brugsvand produceres decentralt i teknikrum i kælderen i kombineret varmtvandsbeholder og brugsvandsveksler. Anlægget udføres med cirkulation. Pumpen er A-mærket og kobles på CTSanlægget. Fra teknikrum fremføres rørinstallation for koldt og varmt brugsvand samt cirkulation over nedhængt loft til de lodrette installationsskakte. På etagerne fremføres vandrør over det nedhængte loft, således at der er mulighed for at udføre mindre ændringer af installationerne, som følge af ændrede ruminddelinger eller ændret anvendelse af rummene. Side 6 Synlige/tilgængelige rør udføres som rustfri stålrør, mens skjulte rør i vægge/gulve udføres som pex-rør i tomrørsinstallation. Der etableres hovedmåler til registrering af vandforbruget. For at overvåge og minimere energiforbruget etableres der bimålere ved produktionsanlæg for varmt brugsvand. 4.3 Varme Bygningen opvarmes med fjernvarme. På varmeindføring monteres lækageovervågningsanlæg med viderestilling af alarm. Alarmer såvel som forbrugsmålere registreres i CTS-anlæg. Opvarmning sker primært med radiatorer/konvektorer som placeres på brystninger eller foran glaspartier, hvor disse går til gulv. Alle radiatorer/konvektorer forsynes med zoneventiler monteret over nedhængt loft til regulering af rumtemperaturen via CTS-anlæg. På etagerne fremføres varmerør over det nedhængte loft så der er mulighed for at udføre mindre ændringer af installationerne såfremt man ønsker at ændre ruminddelinger eller ændre anvendelse af rummene. Radiatorer og konvektorer som fab. RIO. Varmeanlægget udføres som tostrenget system med direkte fjernvarme og zoneopdeling og med fremløbstemperaturregulering via CTS-anlæg. Blandesløjfer for ventilationsvarmeflader placeres ved det enkelte anlæg. Der etableres hovedmålere til registrering af opvarmning og brugsvandsopvarmning. For energistyring monteres der energimålere ved blandesløjfer til rumopvarmning, blandesløjfer til ventilationsvarmeflader samt brugsvandsanlæg m.v. 4.4 Ventilationsanlæg Der etableres nye ventilationsanlæg i nybygning og i den eksisterende bygning. Luftskifte og køleeffekt for de enkelte rum fastlægges ud fra byggeprogrammets krav og indeklimasimuleringer. Ventilationsanlæg udføres som VAV-anlæg med luftmængder tilpasset det aktuelle behov. Anlæggene udføres med trykstyrede sektionsregulatorer for den overordnede luftfordeling samt motoriserede zonespjæld der styres via CO2/rumfølere i de enkelte lokaler. Ventilationsanlæggene udformes og dimensioneres således, at det specifikke elforbrug til lufttransport reduceres mest muligt. Hovedventilationsanlæggene udføres med roterende veksler, varmeflade, køleflade, filtersektion og energibesparende kammerventilatorer. Anlæggene forsynes desuden med frekvensomformere og styres så der opretholdes et konstant driftstryk uafhængigt af den aktuelle luftmængde. Side 7 Køkkenventilationsanlægget udføres med krydsvarmeveksler, varmeflade, køleflade, filtersektion og energibesparende kammerventilatorer. Udsugninger i køkken via effektive emhætter med cyklonudskillere. Emhætter leveres med styrestråler for forbedret effektivitet samt indbyggede indblæsningsarmaturer for forbedret komfort. Ventilationsanlæggene udføres så de kan benyttes til energibesparende nat/frikøling. Atrium udføres med naturlig ventilation ved automatisk åbning af ovenlysvinduer. Alle ventilationsanlæg styres og overvåges via CTS-anlæg, så luftmængder og temperaturer konstant optimeres både indeklimamæssigt og driftsøkonomisk. Alle ventilationsaggregater placeres i teknikrum i kælder, hvor der er god plads til servicering, udskiftning af komponenter samt til at foretage luftmålinger. Ventilationsaggregat for køkken monteres i tilknytning til køkkenet. Fra teknikrum fremføres kanaler via de lodrette hovedinstallationsskakte til de enkelte etager og herfra over nedhængt lofter. Der sikres let adgang til såvel teknikrum, installationsskakte og føringsveje over nedhængte lofter. 4.5 Køling For at sikre, at de stillede tolerancekrav til den operative temperatur i arbejdstiden overholdes etableres der fælles køleanlæg til ventilationsanlæggene. Køleanlægget placeres i kælder med kondensator i det fri. Køleanlægget er med godkendt kølemiddel og høj COP faktor, også ved dellaster. Der etableres desuden separate køleanlæg for køle- og fryserum i kantinekøkken. Varmen fra kølekondensatorer anvendes til forvarmning af brugsvand i forrådsbeholder. Alle køleanlæg styres og overvåges via CTS-anlæg. 4.6 Sprinkling Der udføres automatisk sprinkling i hele nybygningen som traditionelt sprinkleranlæg. Atrium installeres med atriumssprinkling. 5 EL-INSTALLATIONER 5.1 EL forsyning Stikledning etableres fra transformer station henvist af forsyningsselskabet. Udlægningen udføres i terræn frem til hovedtavlerum i kælder. Side 8 5.2 Tavler/hovedledninger Hovedtavlen placeres i teknikum i kælder. På hver enkelt etage opsættes fordelingstavler for den enkelte etage samt EDB tavler i serverrum. Hovedledninger frem til de enkelte etager tavler udføres som kabelinstallation oplagt i separate føringsveje. Tavler udføres som pladekapslet tavler i fabrikat som Tabula og med TN-S systemjording. 5.3 Supplerende udligningsforbindelse Supplerende udligningsforbindelse udføres iht. SB afsnit med udligning af indgående rør systemer, føringsvej, fundamentsjord mm. ved hver enkelt hoved/undertavle. 5.4 Føringsveje Hovedføringsveje udføres i form af lodrette kabelstiger i teknikrum og installationsskakter. Vandrette føringsveje udføres med gitterbakker oplagt over nedhængte lofter med gode tilgangsmuligheder ved udvidelse med fremtidige installationer. Føringsveje udføres med skillespor for bygningens forskellige installationer. Føringsvej for EDB oplægges iht. DS/EN50174-2:2009. Vandrette og lodrette føringsveje frem til kontaktstationer udføres med installationskanaler opsat på facade under vinduer, installationskanaler udføres med skillespor for stærkstrøm og PDS kabling. Der anvendes installationskanal som Wexøe BR70123 eller Thorsmann TEK 123x72 Der monteres installationskanal under vinduer langs facaden, for arbejdsstationer. Supplerende føringsveje for lys- og kraftinstallation udføres med rør. 5.5 Lys- og kraftinstallation Installationen udføres som bly og PVC fri kabelinstallation fremført som synlig installation i føringsveje over nedhængte lofter og som skjult installation frem til afbryder, stikkontakter mm. Monteringsmateriale er af fabrikat LK type fuga planforsænket i væg, udtag for lysinstallation udføres med udløbsrosetter fastgjort på dæk. Installation i teknikrum udføres som synlig installation. 5.6 Anlæg for belysning Dimensionering af belysningsanlæg udføres iht. DS700. Der anvendes belysningsarmaturer som fabrikat Solar light. Udvendig belysning udføres i en kombination af væglamper, pullerter og parklamper i vandalsikker udførsel. Indvendig belysning udføres med armaturer indbygget i lofter i kontorarealer, mødelokaler mm. Lysrørsarmaturer leveres med Dali spoler og der anvendes overalt energibesparende lyskilder T5 og kompaktrør. Belysningsarmaturer vælges ligeledes således at watt forbruget minimeres mest muligt for at tilgodese energirammen. Lysstyringen i primære rum udføres med zone opdelt dagslysstyring. I sekundære rum (toiletter, printerrum, depoter mm.) udføres lysstyringen med on/off bevægelsessensorer. Side 9 5.7 LAN-net PDS installation udføres ”end to end” i samme fabrikat med kabler og komponenter i Cat. 6A UTP iht. DS/EN 50173-2:2009. Hoved x-felt placeres i serverrum og på hver enkelt etages opstilles under x-felter. Horisontal kabling udføres med fiberforbindelse mellem hoved x-felt til under x-felter. Der etableres PDS installation ved hver enkelt kontorarbejdsplads, i printerrum, for trådløst netværk mm. Alt aktivt udstyr leveres af bygherren, herunder Acces points, switche ect. 5.8 Sikkerheds belysning Der udføres sikkerhedsbelysning i kantineområde og i tilhørende flugtveje iht. gældende bestemmelser. 5.9 ABA-anlæg (Automatisk brandalarmeringsanlæg) Der etableres fuldtdækkende adresserbart ABA - anlæg med tilhørende talevarsling i kantineområde og atrium samt med alarmoverførsel til vagtcentral. Anlæg udføres i henhold til DBI’s krav. 5.10 ABDL-anlæg (Automatisk Branddørsluknings anlæg) Styres af ABA anlægget. 5.11 ABV-anlæg (Automatisk Røgventilation) Der udføres installation for automatisk røgudluftning i henhold til gældende DBI forskrift nr. 27 og nr. 006. 5.12 ADK / låsesystem (Adgangskontrol) Der etableres adgangskontrolsystem med nøglebriksystem, på adgangsdøre. 5.13 AIA / Indbrudsalarm Der leveres AIA anlæg med sikringsniveau 20C og med interface til ADK systemet Skalsikring i kælder, stueplan og rumsikring på øvrige etager. Side 10 6 BRAND 6.1 Brandstrategi: Nybygningen udføres som én brandsektion adskilt fra den eksisterende bygning med brandsektioneringsporte mv. som sikrer adskillelsen i brandtilfælde. Den eksisterende bygning bevarer sin nuværende anvendelse, hvorfor brandstrategien for den eksisterende bygning bevares. Grundet den nye kontorbygnings åbenhed mellem etagerne kan byggeriets brandtekniske løsninger ikke henføres til standardløsninger. Derfor vil der i forbindelse med projekteringen blive foretaget en brandteknisk dimensionering computersimuleringer af røgspredning og evakueringstider til flugtvejene. Ligeledes vil der i forbindelse med den brandtekniske dimensionering blive fastlagt hvilke tekniske foranstaltninger der skal etableres til eksempelvis røgventilering i atrium. Kontorbyggeriet henføres til anvendelseskategori 1, kantinefaciliteterne til anvendelseskategori 3. Primær flugtvejsstrategi for nybygningen er evakuering via flugtvejstrapper direkte til terræn i det fri, i alt 2 flugtvejstrapper. Ved afgrænsningen til kontorarealer på hver etage, etableres selvstændige røgzoner, der hindrer unødig røgspredning ved en evt. brand fra de øvrige etager via bygningens atrium. For at sikre en hurtig evakuering inden der kan være risiko for røgspredning, udføres der automatisk brandalarmanlæg(ABA) og automatisk varsling. De vigtigste aktive brandtekniske installationer i bygningen er: Sprinkler-, ABA-anlæg, Varslingsanlæg, Flugtvejs- og panikbelysning, røglemme i trapperum samt atrium. Brand- og røgspredning Byggeriet udføres generelt i tunge materialer med høj brandmodstandsevne. Indvendige overflader udføres alle i materialer der ikke bidrager til brand. Automatisk sprinkleranlæg giver mulighed for store brandsektionsstørrelser, og dermed mulighed for at indrette med stor åbenhed i bygningen. Redningsberedskabets indsats Flugtvejsdøre til terræn i det fri, anvendes som indtrængningsveje. Redning fra tagterrassen kan ske med stigevogn. Sprinklercentral placeres i kælderniveau med adgang direkte fra det fri. Redegørelse for metoder og valg af materialer, til optimering af drift og vedligehold (Commissioning) Et moderne rådhus er i dag udstyret med en bred vifte af tekniske løsninger og installationer, som skal tjene bygningens brugere med gode processer, godt indeklima m.m. Desuden er det målet, at ressourcer til drift & vedligehold og energiforbruget minimeres mest muligt. Det er desuden en kendt sag, at der ofte kan være endeløse problemer i forbindelse med overdragelse og idriftsætning af et nyt eller renoveret byggeri. For at komme dette til livs skal Billund Kommune selv tidligt på banen og deltage i workshops, hvor der sættes målbare krav til den kommende byggeproces. Disse krav bliver så brugt til at kvalitetsstyre byggeriet gennem alle faser, program, disposition, for- og hovedprojekt, byggeri, idriftsættelse og drift. Mange af de tekniske installationer er indbyrdes afhængige af hinanden, og der kræves derfor indsigt i flere specialer for at specificere og idriftsætte de tekniske anlæg, så de fungerer optimalt og med et minimalt energiforbrug. Der kræves derfor andet og mere end samordning af installationer, idriftsætning, indregulering, afprøvning eller test af anlæg som man traditionelt udfører. Samordnet idriftsættelse alene retter ikke uhensigtsmæssigheder begået i de forudgående byggefaser. Vi har derfor valgt at tilbyde en proces der sikrer, at idriftsætningen af byggeriet og dets tekniske anlæg optimeres. Commissioning er den dokumenterede proces, som styrer kvaliteten i hele byggeforløbet med en veltilrettelagt og økonomisk overskuelig drift. Commissioning er effektivt Effektiviteten af Commissioning er analyseret i en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet, ”Building Commissioning, Advantages and disadvantages of the process, and how it has been applied in Denmark” af Rúnar Örn Ágústsson. Rapporten sammenligner 2 butikscentre i Danmark, Bryggen i Vejle, hvor der er udført Commissioning, med Bruuns Galleri i Aarhus, hvor der ikke er udført Commissioning. Ifølge rapportens konklusioner er der 40 % forskel på energiforbruget på det butikscenter, der har gennemgået en Commissioning proces og det, der ikke har. Omkostninger: Besparelser: Det koster i gennemsnit ca. 70 kr. / m² at investere i Commissioning af et nybyggeri. Der spares i gennemsnit ca. 13 % på energiforbruget for nyt byggeri hvor der er investeret i Commissioning Det koster i gennemsnit ca. 16 kr. / m² for eksisterende byggeri at investere i Commissioning Der spares i gennemsnit ca. 16 % på energiforbruget hvor der er investeret i Commissioning i eksisterende byggeri. Nøgletal: Commissioning koster mellem ½ og 1½ % af byggesummen alt efter ambitionsniveau, antallet af installationer og brug af ressourcer fra den kommende driftsorganisation Derudover giver Commissioning besparelser på øvrige driftsforhold, mandetimer, serviceudkald m.m. Simpel tilbagebetalingstid taler for sig selv. Jf. ovenstående undersøgelser er tilbagebetalingstiden under 4 år for et nyt byggeri. Derudover giver Commissioning besparelser på øvrige driftsforhold, mandetimer, serviceudkald m.m. Processen optimerer desuden kvaliteten i byggeprocessen hvilket betyder at der allerede ved aflevering er indtjent en stor del af investeringen. Nedenstående graf viser skematisk forskellen i driftsorganisationens arbejde med en bygning som denne med eller uden anvendelse af Commissioning. Commissioning processen Commissioning er en kvalitetsorienteret proces, der igennem alle byggeriets faser hjælper Billund Kommune til at dokumentere og opnå det ønskede mål for kvalitet i byggeriet. Commissioning processen står ikke alene, men supplerer kommunens, entreprenørernes og os rådgiveres procedure for egenkontrol, granskning, risikostyring og selvfølgelig ønsket om at levere et produkt af høj kvalitet. Commissioning processens aktiviteter og metoder er det værktøj, der samler og fokuserer resurserne i projektet for at løfte kvaliteten helt op og derved sikre, at jeres forventninger til kvaliteten af byggeriet bliver opfyldt fra dag et og i resten af byggeriets levetid. Commissioning processen som vi tilbyder, indeholder en række definerede opgaver, der skal udføres for at sikre, at der er en kontinuitet i arbejdet med at opnå Billund Kommunes mål for kvalitet i byggeriet, i alle projekteringsfaserne, i udførelsen, i tilsynene, i test, i uddannelse af driftspersonalet og endeligt i driften af bygningen. Figur 1 Commissioning proces bygger på den international anderkendte ASHRAE guideline 0-2005 Nøglepunkterne for Commissioning processen er: Kortlægning af Billund kommunes Commissioning krav. Udarbejdelse af plan for Commissioning processen, herunder sikre at alle byggeprogrammets krav til Commissioning processen er gennemført. Sikre at alle parter er engageret i processen. Brugerinddragelse tidligt i processen. Månedlige opfølgninger på at Commissioning kravene er tilgodeset i projekterings- og udførelsesfaserne. Sikre dialog og koordinering af test- og kvalitetssikringsparadigmer og -planer. Identificering af- og sikre opfølgning på projektets kritiske bygningsdele og grænseflader, med særligt fokus på installationer og driftsøkonomi. Sikre undervisning og D&V materiale til Billund kommune og driftspersonalet, med fokus på optimal fremtidig drift. Dokumentere processen Altså en kvalitetsstyringsproces, der udføres for at opnå og dokumentere, at det samlede byggeri med installationer og systemer fungerer som krævet. Organisering Det er vores erfaring, at det skal kommunikeres tidligt og klart ud, hvem der indgår i en Commissioning organisation. • Billund kommunes styregruppe opfordres til at stille med en fast repræsentant, der kan deltage i eller være fast kontaktperson til Commissioning organisationen. • Der kan indgå en uvildig Commissioning instans, i Commissioning organisationen. Instansen skal være certificeret efter et internationalt anerkendt Commissioning certificeringsordning, fx Building Commissioning Association eller tilsvarende. Denne instans skal være uafhængig af projektteamets øvrige medlemmer, hvilket skal godkendes af og dokumenteres overfor Billund kommune. • Commissioning manageren (CM - som vi varetager) skal lede Commissioning processen og sikre, at projekterings- og byggeprocessen målrettet arbejder på opfyldelse af Billund kommunes krav. • De projekterende rådgivere og entreprenører, udpeger hver en fast deltager til Commissioning organisationen, der har et bredt projektkendskab og har autoriteten til at indgå i projektgranskninger og løsningsorienterede dialoger om projektets udvikling. • Underentreprenører og underleverandører indgår i Commissioning organisationen efter behov. • Brugerinddragelse, driftspersonalet opfordres til at indtræde i Commissioning organisationen på et tidligt stadie i projektet, dog minimum ad hoc. Specialbrugerne vil blive inddraget i to omgange, på særligt tilrettelagte møder og i samarbejde med den øvrige projektorganisation, der fokuseres på brugernes behov og erfaringer med indretning og tekniske installationer. Beskrivelse af bæredygtighed og byggetekniske metoder og tiltag til opnåelse af energimål Bæredygtighed Alle taler om det. Alle ønsker det. Men hvad betyder bæredygtighed i forbindelse med et rådhusbyggeri? Og hvordan omsættes ønsker og behov til bæredygtige løsninger? Et mindre energiforbrug ved en rentabel investering - er ofte det første en bygherre tænker på, måske fordi det er nemt og forholdsvist konkret. Udtrykket bæredygtighed er dog mere komplekst. Teamet oplever at flere og flere bygherrer også efterspørger social bæredygtighed. Altså at skabe arbejdspladser med et sundt og godt miljø, et sted hvor der er behageligt og rart at være. Og at skabe et byggeri med respekt for konteksten, som bliver et tilskud til området, både brugsmæssigt og arkitektonisk. Bæredygtige løsninger kræver forståelse, ejerskab og vilje. Visionen for bæredygtighed bør være unik fra projekt til projekt, og skal defineres i samarbejde med slutbrugerne og bygherre, fx gennem workshops, interviews, fokusgrupper mv. Bæredygtighedsmål konkretiseres ud fra visionen, bl.a. ved at opdele den i adskillige delmål. Lovgivningens minimumskrav er en form for målestok, og det må være enhver bygherres ønske at nå et mål der ligger over. Bæredygtighedsstrategi - At skabe bæredygtig kvalitet Fokus er i høj grad ved at rette sig mod reduktion af energiforbrug, sundhed, produktivitet og komfort, minimering af ressourcespild, og bygninger der er i sammenhæng med omgivelserne. Ønsket er, at opnå et samlet kvalitetskoncept, der tjener bygningen såvel som samfundet i almindelighed. Bæredygtig kvalitet står i dag i høj grad for økonomisk effektivitet og værdifastholdelse på lang sigt. Bæredygtige egenskaber er omkostningseffektive med lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. I designprocessen med denne bygning er arbejdet med dette fokus for øje, for at opnå bæredygtig kvalitet i samspil med gode arkitektoniske valg. Vi har i dette konkurrenceforslag taget udgangspunkt i tre fokusområder: Social bæredygtighed, bl.a.: • • • • God trivsel i bygningen - et godt socialt miljø og fælles identitet, med mulighed for diversitet. Sammenhæng mellem medarbejdere, besøgende og lokalområde. Gode arbejdsprocesser og optimeret drift. Udnyttelse af åbenlyse kvaliteter i omgivelserne Miljømæssig bæredygtighed, bl.a.: • • • • Optimering af bygningens energi- og ressourceforbrug, gennem høj isoleringsgrad, ventilation med høj varmegenvinding, optimeret dagslys, A-mærket armatur, lavenergibelysning m.m. En bygning med et lavt og optimeret energiforbrug udleder mindre CO2 og bidrager dermed til en mere bæredygtig fremtid. Et godt indeklima. Optimalt valg af byggematerialer og anvendelse af naturlige og miljømæssigt forsvarlige materialer, bl.a. ved brug af miljødeklarerede og genanvendelige materialer. Undgåelse af materialer der kræver et højt energiforbrug under fremstillingen. Langsigtede løsninger ift. drift, bl.a. ved valg af slidstærke og rengøringsvenlige materialer samt hyldevarer. Økonomisk bæredygtighed, bl.a.: • • Totaløkonomi. Rentable, langsigtede løsninger, bl.a. ved fleksibelt byggeri og muligheder for fleksible løsninger. Gode bygningsstrukturer og funktionelle krav til bygningens indretning. Social bæredygtighed Rådhusets sociale bæredygtighed er bl.a. tilvejebragt gennem bygningens udformning, der sikrer at brugerne får de mest optimale arbejdsmiljøforhold i forhold til dagslys, korte afstande, optimal og energibesparende belysning, gode og behagelige rum, med plads til forskellige, aktiviteter og arbejdsmetoder, og at der er taget højde for, at der kun anvendes materialer, som ikke afgiver organiske gasser. Dette har en markant indvirkning på medarbejdernes sundhed. Bygningerne er disponeret for at optimere dagslysforholdene. Dette sikres ved, at der er store facadearealer med store glaspartier og atrier, som leder dagslyset langt ind i bygningen og samtidig sikrer gode udsigtsforhold til alle sider. Miljømæssig bæredygtighed Indeklimaet i bygningen sikres bl.a. gennem mekanisk ventilation, optimering af dagslysindfald gennem godt placerede vinduer amt en stor grad af personlig frihed for medarbejderen til selv at regulere indeklimaet. Den mekaniske ventilation om vinteren udstyres med effektiv varmegenvinding, korte kanal systemer og effektive ventilatorer, som sikrer et passende luftskifte, og dermed sikrer et godt atmosfærisk indeklima med minimum af energiforbrug. Om sommeren hvor bygningen tilføres meget varme, vil der om natten være mulighed for, at køle bygningen med frisk udeluft gennem ovenlysåbninger i taget når dette er påkrævet. Det visuelle indeklima sikres via et godt dagslys i bygningen. Dagslyset sikres gennem godt placerede vinduer, som øger dagslyset i bygningen. Samtidig er alle arbejdspladser placeret langs facaden eller mod atriet og har således optimalt dagslys Det termiske indeklima sikres gennem effektiv ventilation om dagen og om natten, når det er påkrævet. Derudover etableres effektiv automatisk solafskærmning på solbelastede facader således varmebelastningen nedsættes mest muligt. Varmebelastningen minimeres også ved brug af lavenergi belysning. Opvarmningen sker ved hjælp af radiatorer placeret under vinduer. Gode rumakustiske forhold sikres gennem anvendelse af lofter med høj lydabsorption. I de mindre kontorer og møderum er dette fuldt tilstrækkelig til at sikre en lav efterklangstid. I de større rum suppleres med vægabsorbenter og/eller lydabsorberende rumdelere, som sikrer gode lydforhold i overensstemmelse med kravene. På alle arbejdspladser er det muligt for medarbejderen selv at overstyre og regulere parametre således, indeklimaet kan tilpasses den enkeltes ønsker og behov. Dette sikrer en stor grad af medarbejdertilfredshed. I forbindelse med nedbrydning af eksisterende bygninger på grunden, kan der være stor fordel ved at genanvende nedbrydningsmaterialer som murværk og beton som indbygning under fremtidige belægningsarealer. Vi ser derfor en stor mulighed i, at nedknuse nedbrydningsmaterialerne på grunden, således at der undgås bortkørsel af de tunge nedbrydningsmaterialer, samtidigt med at der spares tilkørsel af bundopbygning til parkeringsarealer. Økonomisk bæredygtighed Totaløkonomi handler om alle dele af projektets økonomi, men i høj grad også om den langsigtede driftsøkonomi. Med specifikt fokus på totaløkonomien sikres optimal økonomi for opførelse, drift og vedligehold over de første mange år af bygningens levetid. Mange opfatter drift og vedligeholdelsesudgifter som udgifter, der blot skal være så små som muligt. Det er naturligvis rigtigt, at drift- og vedligeholdelsesudgifterne ikke er større end nødvendigt, men vi anser drift og vedligeholdelse som en investering i værdier, og der er stor økonomisk gevinst at hente, hvis opgaven tages med i planlægningen af bygningen. Derved også at kunne afsætte nødvendige ressourcer til driften. Forskellen på vedligeholdelse og reparation er netop, at vedligeholdelse er planlagt og at det indgår som en del af den samlede strategi for bygningen. Korrekt planlagt drift og vedligehold giver et byggeri med maksimal levetid, der kan overleve både ændrede strukturer og ændret brug. Også materialevalg har betydning for totaløkonomien, da slidstærke og rengøringsvenlige materialer samt hyldevarer optimerer driften. Samtidig kan forudseende valg give optimeret drift, bl.a. i forhold til energi- og ressourceforbrug. Fleksibelt byggeri kan koste mere i etableringsøjeblikket, men give store besparelser i byggeriets levetid. I forbindelse med opførelsen af rådhuset, vil der være et behov for at vælge bygningskonstruktioner, der giver muligheder for, at anvende fleksible muligheder og foretage ændringer i bygningen i forhold til fx ændringer i behov og dimensionering, ændringer i medarbejdernes organisering, samfundsudviklingen osv. Løsningen er her ombygningsfleksibilitet, hvor fleksibiliteten er baseret på bjælke/søjleløsninger – hvor bygningsstabiliteten sikres i trappekernerne, og mulighed for mere fleksible indretningsløsninger er med til at fremtidssikre bygningen. Opnåelse af energimål for nybygningen Nybygningen er designet, så det lever op til bygningsreglementets lavenergiklasse 2015. Dette er opnået i et samspil mellem flere virkemidler: Lufttæt facade som lever op til bygningsreglementets krav på 1,0 l/s m2. Velisoleret klimaskærm med lave U-værdier: Forventede U-værdier • • • • • • Ydervægge: 0,16 W/m2K Tag: 0,10 W/m2K Terrændæk og kældergulv: 0,10 W/m2K Kældervægge: 0,16 W/m2K Vinduer uden opluk: 0,85 W/m2K, g-værdi 0,5 Døre: 1,0 W/m2K • • Glasfacader: 1,4 W/m2K, g-værdi 0,4 Ovenlys: 1,5 W/m2K, g-værdi: 0,4 Der anvendes 3-lags lavenergi vinduer hvor areal og placering er tilpasset så problemer med overophedning og varmetab minimeres. Glasfacaderne og ovenlyset udføres ligeledes som 3-lags glas for at optimerer energiforbruget og indeklimaet. Solafskærmning På de syd-, øst- og vestvendte facader på nybygningen anvendes der automatisk styrede udvendige persienner. Denne type solafskærmning sikrer et optimalt lysindfald og en effektivt afskærmning af sollys. Den automatisk styrede solafskærmning giver endvidere mulighed for at sikre et uhindret udkig til omgivelserne når solen ikke står direkte på facaden. Persiennernes lameller gør det endvidere også muligt at have udkig til det fri når sålafskærmningen er aktiv. Ovenlyset og den store glasfacade mod syd forventes at have en indvendig automatisk styret afskærmning af hensyn til blænding og spredning af varmestråling til de bagvedliggende områder. Ventilation og køling Der anvendes primært behovsstyret VAV ventilation med lav SEL værdi og en høj varmegenvinding af hensyn til indeklimaet, energiforbruget og driftsøkonomi. Enkelte steder, primært i kælderen og i sekundære rum, anvendes der konstant CAV udsugning. På administrationsetagerne etableres der køleflader i ventilationsaggregaterne for temperaturregulering af indblæsningsluften. Belysning Lavenergi belysningsarmaturer med dagslys- og bevægelsessensorer. Fjerneaflæste målere Der etableres desuden fjerneaflæste målere til registrering af bygningens varme- og elforbrug, således at man i den fremtidige drift af bygningen kan detektere og afhjælpe et eventuelt unødvendigt forbrug af ressourcer i bygningen. Desuden giver de fjernaflæste målere mulighed for, at man nemt kan etablere et energiledelsessystem, hvorved identificering af fejl nemt kan identificeres. Vandforbrug til drift Vandforbruget i bygningen holdes på et minimum ved at anvende vandbesparende armturer og toiletter. Der opsættes ligeledes vandmålere på relevante delforbrug i bygningen, således at man i den fremtidige drift af bygningen har mulighed for at detektere og afhjælpe et eventuelt unødvendigt forbrug af vandressourcer i bygningen. Energiforbrug under fremstilling Der er primært fokuseret på at minimere energiforbruget til fremstilling af materialer ved at reducere den mængde materialer, der anvendes i byggeriet. Denne optimering er i tråd med byggeprogrammets fokus på valg af materialer ud fra bl.a. anlægsøkonomiske og miljømæssige betragtninger. Opnåelse af energim mål for den eksisteren nde bygnin ng Det er team mets målsæ ætning at sikkre, at rådhu usets eksistterende byg gning renovveres til – en n bæredygtig g kvalitet. Det D har derfo or været vig gtigt for team met at sikre e, at eksisterende bygn ninger efter projektets afslutning opretholder o en kvalitet for både ind deklima og levetid der modsvarer de nye bygninger. gimålet for BR10 B krav ved v renoverring af eksissterende byygninger har vi med For opnåelse af energ ger vurderett hvilke tiltag g der giver størst mulig g ”kvalitet”. baggrund i rentabilitettsberegning Herunder ses s en graf der illustrerrer rentabiliteten af de 4 væsentlig ge energitilttag som tea amet bag projektet her har valgtt at foretage e. Figuren vise er rentabilitet for de valgtte energitiltag g beregnet jff. BR10 g af belysningsarmaturrer Udskiftning Belysningssarmaturer i det eksiste erende storrumskontorr er af en typ pe, der med d rigtig god rentabilitet skal skiftess. Ligeledess vurderes det d at belysningsarmatturer i eksisterende gan nge med fordel kan udskiftes tiil armaturerr med bedre e lys og lave ere energifo orbrug. Desuden etable eres to store e ovenlys centralt i sttorrumskontoret, så de er sikres opttimale dags slysforhold. Dermed op pnås en bes sparelse på brugen af kunstlyset. k Figuren vise er energibesp sparelser for udskiftning af a belysnings sarmaturer i forhold f til invvesteringen. ationsanlæg Nyt ventila Udskiftning g af eksisterende ventilationsanlæ æg er beregn net som ren ntabelt i forh hold til energiforbrruget. Ventiilationsanlæ æg udskiftess til behovss styrede mekkaniske ven ntilationsanllæg med en høj varm megenvindingsgrad. Udskiftning af a ventilation nsanlæggen ne vil desud den sikre ett optimalt termisk ind deklima for medarbejde ere i bygningen. Ved udskiftning af a ventilation nsanlæg me ed nye indblæsnin ngs-, og udssugningsarm maturer i lofft, vil det væ ære nødvendigt at fjern ne eksisterende indblæsnin ngskabinette er ved vindu uesfacader. I forbindelse hermed vil der blive e opsat nye radiatorer under vinduerne. Figuren vise er energibesp sparelser for udskiftning af a ventilations sanlæg i forh hold til investteringen. Efterisoleriing af tagko onstruktion Eksisterende tagdækn ning må forrventeligt væ ære udtjent i løbet af få å år. En efte erisolering af a tagkonstruktionen til gældende g issoleringskra av vil være rentabelt r nå år tagdækniingen skal skiftes. s Vi etage en renovering aff tagkonstruktionen såle edes at den nne efteriso oleres efter har derfor valgt at fore es med en ny n tagdæknning med en forventet levetid på 4 40 år. BR10 kravv og forsyne Figuren vise er energibesp sparelser for efterisolering g af tagkonsttruktion i forh hold til investteringen. Udskiftning g af vinduerr og facadep partier Vi har valg gt at foretage en udskifttning af ekssisterende vinduer v og facadepartie f er, idet dette e både bidrager til energibesp parelser og til et bedre indeklima. Ved stillesiddende arb bejde foran vinduespartierne vil de til nye enerrgioptimered er efter en udskiftning u de vinduer o opleves bed dre komfortt ald. I forbind delse med udskiftning u af a vinduer vil v eksisteren nde kuldebrroer ved og mindre kuldenedfa ernet og isoleret. Desud den vil eksissterende ku uldebroer ve ed den vinduer og facadeparttier blive fje e udhængsløsning blivve isoleret udvendigt u så åledes at va armetabet m minimeres yderligere. y nuværende Figuren vise er energibesp sparelser for udskiftning af a vinduer og g facadepartie er i forhold tiil investeringen. ære, at det samlede en nergiforbrug g falder sam mtidigt med at det Målsætningen for projjektet må væ å figuren herunder frem mgår hvorled des det sam mlede energ giforbrug samlede bygningsareal øges. På arme falder fra ca. 720 0.000 kWh til ca. 500.00 00 kWh efte er projektetss afslutning g. Der for el og va opnås altså å en energibesparelse e på 30 %, samtidig s me ed at det samlede area al øges med d 50 %. Figuren vise er udvikling i energiforbru ug og samlett bygningsare eal inkl. kæld der.
© Copyright 2024