DONG Energy Power, Skærbækværket

Information til offentligheden vedr. risikovirksomhed i Sydøstjyllands Politikreds.
1.
Virksomhedens navn og
adresse
DONG Energy Power Skærbækværket,
Klippehagevej 22,
Skærbæk,
7000 Fredericia,
Fredericia Kommune
2.
Driftleders navn
Værksansvarlig: Thomas Tougaard Nielsen,
Tlf. 9955 6566
3.
Kolonnevirksomhed – herunder om virksomheden er
godkendt eller under behandling.
Virksomheden er en ”kolonne-3-virksomhed"jfr. Risikobekendtgørelsen, bekendtgørelse 1666 af 14/12-2006, og er som følge deraf underlagt myndighedernes
særlige tilsyn og godkendelse.
4.
Aktiviteter på virksomheden
Virksomheden producerer elektricitet til højspændingsnettet og fjernvarme til Trekantområdet.
Virksomheden er godkendt.
Til produktionen anvendes gasolie, propangas og naturgas.
Virksomheden modtager gasolie fra skib eller tankbil. Propangas modtages via
tankbil. Gasolie og propangas opbevares i tanke på virksomhedens område og
fremføres til produktionsanlægget via rørsystemer.
Naturgas tilgår virksomheden via rørledninger fra naturgasnettet.
Anlægget overvåges løbende af driftspersonale i virksomhedens kontrolrum.
5.
Betegnelse for anvendte
farlige stoffer
Betegnelse for

UN 1202

UN 1965

UN 1971
anvendte farlige stoffer:
- Gasolie
- Propan
- Naturgas
Yderligere oplysninger findes i Beredskabsstyrelsens kemikalieindsatskort ud fra
UN-nummeret – www.brs.dk
6.
Arten af risiko og evt. følger
for befolkningen og miljø
Mulige uheldsscenarier:
Der er ved indretning af virksomheden i videst muligt omfang taget skridt til at
imødegå lækager og uheld ved overførsel af produkterne mellem lagertankene og
produktionsanlægget. Derfor er det vurderet, at de værst tænkelige uheld vil være
udslip i tilknytning til lageret.



Udslip af gasolie:
I tilfælde af en lækage vil der dannes en pøl, hvor afdampningen kan blive
antændt umiddelbart eller der kan ske en eksplosion med udslyngning af objekter.
Udslip vil kunne medføre alvorlig forurening af Lillebælt.
Udslip af propangas:
Gassen er tungere end luft og vil brede sig til lavtliggende områder. Gassen
er ekstremt brandbar.
Udslip af naturgas:
Naturgas er lettere end luft og vil afhængig af vindforhold brede sig. Gassen
er ekstremt brandbar.
Det vurderes usandsynligt, at en brand udover brand i naturgas vil kunne brede
sig udenfor virksomhedens område, og det vurderes således ikke, at en brand vil
have konsekvenser for befolkningen.



Brand i gasolie:
Brand i udstrømmende gasolie vil der kunne opstå en brand i tankgården og
der vil udvikles en kraftig røg. Det vurderes usandsynligt, at der vil kunne
ske antændelse af tankanlæg i nærheden.
Brand i gaslager / propangas:
Ved brud på et gasrør vil der kunne opstå ”flash-fire”, med en skadesafstand,
som dog vil holde sig på virksomhedens område.
Brand i naturgas:
Ved brand i MR-station kan der opstå en flamme, som kan strække sig udover virksomheden, men boligområder vil ikke kunne påvirkes.
7.
Orientering og underretning
af befolkningen
Ca. 500 m. øst for virksomheder er der et beboelseskvarter, og 600-800 m. nordøst for virksomheden ligger DONG’s hovedkvarter og Skærbæk. Mod syd ligger
Lillebælt og mod nord er der landbrugsarealer.
I tilfælde af større uheld på virksomheden, der kan få konsekvenser for lokalbefolkningen og nabovirksomheder, vil der blive fortaget underretning af befolkningen som følger:

Via politiets højttalervogne,

via en beredskabsmeddelelse eller

via en sirenevarsling fulgt op af en beredskabsmeddelelse.
Når faren er forbi, vil varslingen blive afblæst.
8.
Forholdsregler ved større
uheld
Ved udsendelse af beredskabsmeddelelse eller sirenevarsling, skal man straks søge
inden døre, lukke døre og vinduer og slukke for evt. ventilationsanlæg og lytte til
Danmarks Radio eller TV2, hvor der vil blive givet oplysninger om uheldets art og
om, hvordan man i situationen konkret skal forholde sig.
9.
Driftslederens opgaver ved
større uheld
Såfremt der er tale om større uheld, skal de lokale beredskaber alarmeres via 112.
Alarmeringen kan evt. også foregå via automatisk alarmering fra kontrolrummet til
Fredericia Brandvæsen.
Driftslederen eller dennes stedfortræder skal ved større uheld iværksætte den
interne beredskabsplan samt underrette evt. nabovirksomheder med henblik på
evt. evakuering og for at mindske følgerne af uheldet.
Driftslederen eller dennes stedfortræder skal altid ved uheld eller ”nær ved uheld”
underrette de relevante myndigheder.
10.
Henvisning til ekstern beredskabsplan
Sydøstjyllands Politi og Fredericia Brandvæsen vil håndtere et større uheld på virksomheden jf. ”Retningslinjer for indsatsledelse” udgivet af Beredskabsstyrelsen,
hvori der er beskrevet, hvad de forskellige myndigheder skal foretage sig, herunder:

Redde personer i fare,

Advare, varsle og evt. evakuere truede personer,

Foretage brandslukning i og opsamling af forurenende stoffer og i videst muligt omfang sikre, at udslip ikke ledes til kloakker

Bekæmpe uheldet på virksomheden,

Begrænse omfanget og følgevirkningerne af uheldet.

Sikre, at virksomheden har iværksat egne uheldsbegrænsende foranstaltninger,

Løbende information til berørte personer og lokalbefolkningen.
Den berørte offentlighed opfordres til at efterkomme indsatsmyndighedernes instrukser og vejledninger i forbindelse med evt. uheld.
Sydøstjyllands Politi har udarbejdet en ekstern beredskabsplan for virksomheden,
der kan ses på www.politi.dk.
11.
Yderligere oplysninger
Disse myndigheder har indgået i myndighedernes sagsbehandling:

Miljøstyrelsen, Virksomheder, Strandgade 29, 1401 København K.,

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 3, Eltangvej 232, 6000 Kolding,

Fredericia Brandvæsen, Prangervej 7, 7000 Fredericia og

Sydøstjyllands Politi, Politistaben, Planenheden, Holmboes Allé 2, 8700 Horsens.
Sydøstjyllands Politi,
Politistaben, Planenheden
2. marts 2015