Socialdemokraterne søger digital praktikant

Socialdemokraterne søger digital praktikant
Drømmer du om at arbejde med politisk kommunikation og digitale medier? Er du med på de seneste
online trends og vant til at arbejde med Photoshop? Og leder du efter en praktikplads i foråret 2016?
Så er det dig, vi søger som praktikant i Socialdemokraternes webafdeling fra d. 1. februar 2016 til den 30.
juni 2016.
Som praktikant indgår du i Socialdemokraternes kampagne- og organisationsteam, der arbejder med
politisk kommunikation og kampagner, samt medlemsorganisationsudvikling.
Vi er i gang med at implementere nyt hjemmesidesystem for vores foreninger. Der vil derfor være særligt
fokus på arbejdet med hjemmesider. Derudover vil arbejdet bestå af udarbejdelse af kampagner, der skal
spille sammen både på print og online, samtidig med du dagligt skal overvåge og besvare henvendelser på
sociale medier.
Det kræver, at du kan holde tungen lige i munden – også i en hverdag, hvor der er mange bolde i luften.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
 overvågning og moderation af Facebook
 idéudvikling og drift af Snapchat, Instagram mfl
 udvikling og drift af socialdemokraterne.dk
 deltage i forberedelse og afvikling af kurser og konferencer
 deltage i afvikling af Folkemødet på Bornholm
 udarbejdelse og idéudvikling af digitale kampagner
Du skal:
 læse en relevant kandidatuddannelse
 kunne arbejde selvstændigt og struktureret
 være idérig og fuld af gå-på-mod
 have et korrekt sprog og gode skriftlige færdigheder
 være interesseret i samfundsforhold og politik
 være ferm til billedbehandling
 være hjemmevant på sociale medier
Til gengæld kan vi tilbyde en kreativ, sjov arbejdsplads, hvor både det faglige og sociale vægtes højt.
Praktikopholdet er ulønnet og skal kunne indgå som en del af din uddannelse. Arbejdstiden er 35 timer om
ugen.
Ansøgning vedlagt CV, karakterudskrift og evt. anbefalinger skal være os i hænde senest mandag d. 2.
november 2015 kl. 12:00. Samtaler finder sted umiddelbart herefter. Yderligere oplysninger kan fås ved at
rette henvendelse til digital redaktør Lisbeth Kjær Larsen på 2613 6935. Ansøgningen sendes til
[email protected].