1. No category

DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARKWWW.DSR.DK/SYDDANMARK
KREDSLØBET
Marts ÅRGANG 9
Nr. 01 2015
TEMA Psykiatri i kommunerne
8
Psykiatriens tværfaglige håndværkere
10
Hjemmesygepleje
i sjælens kroge
12
Den insisterende
omsorg savnes
INDHOLD
Hjemmesygeplejersker på overarbejde
Åbnings- og telefontid
Mandag, tirsdag, onsdag og fredag
fra kl. 08.30 – 13.00
Torsdag fra kl. 13.00 – 16.00
– samt efter aftale
KREDSLØBET fra Kreds Syddanmark
udgives af Dansk Sygeplejeråd Kreds
Syddanmark. Indlæg og artikler dækker
ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds
eller kredsens synspunkter, men står for
forfatterens eget synspunkt.
Redaktionsgruppen
Kredsbestyrelsesmedlemmer:
Rita Lund Hansen
OUH Svendborg Sygehus
Kirsten Hessellund Jensen,
Sygehus Lillebælt, Fredericia Sygehus
Lisbeth Hammer Andersen
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
Line Gessø Hansen
1. kredsnæstformand
KREDSLØBET
Kreds Syddanmark
Vejlevej 121, 2. sal
7000 Fredericia
Telefon 70 21 16 68
www.dsr.dk/syddanmark
E-mail: [email protected]
4
stort set ikke sender medarbejdere på den etårige specialuddannelse i psykiatri. Men mindre kan også gøre det i hjemmeplejen.
Fire kommuner om
psykiatri i hjemmeplejen
6
partnere i socialpsykiatrien, mener Maria Grønnebæk, Vejle Kommune.
Hjemmesygepleje i sjælens kroge
10
Produktion
Rosendahls · Esbjerg · www.rosendahls.dk
Anne-Mette Tornhøj og hendes kollega må ofte løse opgaver, der
ligger lidt uden for faget, for at give psykisk syge stabilitet og ro i
hovederne. Det virker.
Den insisterende omsorg savnes
12 Metoderne til at gøre det muligt for borgere med psykiatriske
lidelser at leve et liv så normalt som muligt findes. De bliver bare
ikke brugt i tilstrækkelig grad i kommunerne, og årsagerne er
både manglende viden og økonomi.
Sind ser svagt lys for enden af tunnelen
13 Hvis formanden for Landsforeningen Sind, Knud Kristensen,
tager de positive briller på, er kommunerne på vej op af den bølgedal, de har befundet sig i siden strukturreformen i 2007, når
de gælder behandlingen af borgere med psykiatriske lidelser. Det
går blot for langsomt.
Kreds Syddanmark tager teten i
psykiatriindsats
14 Kreds Nordjylland satte det hele i gang, og i 2015 satser den
syddanske kreds på at udmønte konkrete initiativer til at løfte
Forsidefoto
Colourbox.
Næste nummer
Deadline for forslag til kommende blad –
den 12. marts 2015
Kommende blads tema – Børns sundhed
og trivsel
Sygeplejersker har en vigtig rolle at spille med deres særlige
sundhedsfaglige indsigt og i rollen som tovholdere og sparrings-
Frede Madsen, Journalist
Fotograf Stig Vognæs m.fl.
Udgivelser/oplag
Udgives fire gange om året
i cirka 16.000 eksemplarer og
udsendes til samtlige medlemmer af DSR
Kreds Syddanmark
Kolding · Svendborg · Vejle · Varde
Psykiatriens tværfaglige håndværkere
8
Hanne Damgaard
Chefkonsulent, DSR Kreds Syddanmark
Ansvarshavende redaktør
John Christiansen
Kredsformand, DSR Kreds Syddanmark
Oversygeplejerske Isabel Gindeberg undrer sig over, at kommuner
kompetenceniveauet i kommunernes hjemmepleje.
OK 15 er lige ved målstregen
15 Når du læser denne udgave af Kredsløbet, kulminerer forhandlingerne om vores overenskomst for de kommende år, og formentlig
er der et resultat på både statens, regionernes og kommunernes
område.
normperiode og mødeplanperiode
16 Uanset om du arbejder på et sygehus eller i en kommune, er din
arbejdstid tilrettelagt inden for en periode, og ved periodens udløb skal din timebalance gå i nul. Har du arbejdet flere timer, skal
du have dem udbetalt ved den næste lønudbetaling.
Vi kan gøre det bedre
for de sårbare
Kære medlemmer
Et af de områder, hvor følgerne af patientforløb, der går galt, er meget smertelige, er inden for psykiatrien. Vi har i
denne udgave af Kredsløbet valgt at
fokusere på den psykiatriske sygepleje i
kommunerne, som der af flere grunde
kan være behov for at kaste et kritisk og
konstruktivt lys på.
LEDEREN
Borgere med psykiatriske diagnoser er
blandt de patientgrupper, der oplever
mest ulighed i sundhedsvæsenet og med
mange års lavere levetid til følge. De er
også blandt de patienter, der ofte oplever
stigmatisering, fordi deres behandling
skubbes i baggrunden af økonomiske
hensyn og af stærkere patienter. På
sidelinjen står magtesløse pårørende.
Med de forandringer, der ligesom i det
øvrige sundhedsvæsen foregår i psykiatrien med færre indlæggelser og hurtigere patientforløb, er der behov for, at
kommunerne lever op til deres ansvar for
området. De kan forbedre disse sårbare
borgeres livssituation på i hvert fald to
måder:
• Der er behov for at ansætte flere
sygeplejersker i psykiatrien i bred
forstand.
• Der er behov for, at flere kommuner selv
tager initiativ til at videreuddanne medarbejdere inden for psykiatri.
I samme ombæring skal vi ligeledes have
kigget på, om specialuddannelsen i psykiatri for sygeplejersker i tilstrækkelig
grad henvender sig til sygeplejersker, der
arbejder i det primærkommunale område. Mit indtryk er, at der er plads til
forbedringer.
Der er også behov for at sætte fart i
efter- og videreuddannelsen af de sygeplejersker, der i forvejen yder pleje og
omsorg for borgere med psykiatriske
diagnoser. Kredsens formandskab besøgte i efteråret 2014 de 22 kommuner i
Syddanmark, og kun få af dem varetager i
realiteten opgaven med disse borgere.
Vi har naturligvis mødt det indlysende
svar, at det handler om økonomi. For os
handler det om professionalisme og
faglighed, så kommunerne kan drage
omsorg for borgere med særlige sygdomme og særlige behov. Hvis de ikke
afsætter flere ressourcer til psykiatriområdet, er det sammenhængende patientforløb ikke bare truet. Det hænger ikke
sammen.
I Kredsløbet kan du under det faglige
tema læse sundhedschefer, sygeplejersker på flere niveauer, landsforeninger
for patienter og pårørende samt fire
kommuner give deres bud på, i hvilken
retning de ønsker at udviklingen skal gå.
Jeg håber, det kan være til inspiration for
de af jer, der kunne se sig selv vælge en
karrierevej inden for den kommunale
psykiatri. Der er brug for dig.
Jeg håber ligeledes, at arrangements­
kalenderen for det næste halve år vil
inspirere dig. Programmet er spændende,
og det er også dynamisk. Har du spændende ideer til nye kursustemaer, eller
tænker du på selv at arrangere kompetenceudvikling for dig og dine kolleger
lokalt, så tøv ikke med at henvende dig til
kredskontoret.
John Christiansen
Kredsformand
Kreds Syddanmark
DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 3
Psykiatri i kommunerne
Hjemmesygelejersker
på overarbejde
Oversygeplejerske Isabel Gindeberg undrer sig over, at kommuner stort set ikke
sender medarbejdere på den etårige specialuddannelse i psykiatri. Men mindre
kan også gøre det i hjemmeplejen.
Hjemmesygeplejersker er fantastiske
generalister. De har stor erfaring i at arbejde
med borgere inden for et meget bredt
spektrum af somatiske sygdomme, men når
det kommer til psykiatriske lidelser, føler
mange sig for dårligt klædt på.
Oversygeplejerske Isabel Gindeberg,
Psykiatrisk Afdeling Middelfart, har 26 års
erfaring inden for psykiatrien og arbejder
sammen med tre vestfynske kommuner
inden for almenpsykiatri. Derudover følger
hun godt med i, hvor meget kommuner arbejder med kompetenceudvikling inden for det
psykiatriske område. Hovedindtrykket er, at
de har haft svært ved at opruste i takt med
de opgaver, der er fulgt med strukturreformen siden 2007.
– Det undrer mig, at kommuner ikke i højere
grad sender medarbejdere på den etårige
specialuddannelse i psykiatri. I de 16-17 år,
uddannelsen er blevet udbudt i Region
Syddanmark, har jeg kun kendskab til en
deltager, der kom fra det kommunale
område. Syv-otte andre har forespurgt, men
opgav af flere årsager at tage uddannelsen,
siger Isabel Gindeberg.
Få kursusdage med stor effekt
Isabel Gindeberg er helt på den rene med, at
kommuner kan have svært ved at afse en
medarbejder et helt år til et fuldtidsstudium,
der veksler mellem teori og klinik, og hvor de
kun i begrænset omfang kan regne med den
pågældendes arbejdskraft. Men mindre kan
også gøre det.
4 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
– Jeg kunne ønske mig, at sygeplejersker i
hjemmeplejen havde et par års erfaring fra
psykiatrien, men jeg ved, at det er svært at få
opfyldt. Man kan i nogen grad kompensere
ved at give dem et kursus i for eksempel
konflikthåndtering, hvor man kan nå meget
på to-tre dage. Her findes en række
udbydere af varierende kvalitet. Jeg så også
gerne, at hjemmesygeplejersker blev
undervist i psykopatologi og adfærd, for
eksempel for at få viden om, hvordan man
kommunikerer med en person med skizofreni. Også det kan man få på kursusniveau eller
ved temadage, hvor man kan få enkle,
effektive metoder til at håndtere kommunikationen med borgere, der har en psykisk
sygdom, siger Isabel Gindeberg.
Udskrivning til kritisk fase
Udviklingen i retning af kortere indlæggelser
har været i gang i psykiatrien i de seneste 10
år, og den gennemsnitlige indlæggelsestid i
Middelfart er på to-tre uger, inden patienterne udskrives til lokalpsykiatrien (tidligere
distriktspsykiatrien), som regionen står for.
- Når de udskrives til eget hjem, får de i
gennemsnit besøg af lokalpsykiatrien
ugentlig eller hver 14. dag – de mest syge
oftere – og også hjemmesygeplejersken
kommer på besøg, typisk i forbindelse med
medicingivning. Ofte er hun ikke rustet
ordentligt til opgaven, for eksempel hvornår
man skal bakke ud af en konflikt, og hvordan
foretager man en deeskalering af en konflikt,
siger Isabel Gindeberg.
Hun har samarbejdet om konflikthåndtering
med Middelfart Kommune, der som hjemkommune for flere institutioner har en
mangeårig psykiatrisk tradition, men
alligevel kun har ganske få sygeplejersker
med psykiatrisk erfaring i hjemmeplejen.
Både Middelfart og en række andre kommuner har taget fat på at øge kompetencerne.
Ofte vælger kommunerne de brede
minimumsløsninger, typisk kortere kursusforløb og temadage, og det skal man ikke
kimse ad, for det hæver det grundlæggende
niveau – især hvis der er indbygget træning i
undervisningen.
Flere psykiatriske borgere
Isabel Gindebergs råd til sygeplejersker i
kommunale hjemmeplejer, som føler, at de
mangler redskaber til at håndtere psykiatriske borgere er: Snak med dine kolleger i
fællesskab og med din leder om, hvad I
mangler.
– Jeg ved, at der er mange andre typer af
opgaver, og psykiatri ofte anses som noget
lidt mystisk. Men antallet af borgere med
psykiatriske diagnoser, som hjemmesygeplejersker hjælper, er i vækst. Så behovet for at
gøre det nødvendige minimum vokser. Du
kan også vælge at søge et vikariat på en
psykiatrisk afdeling og få noget erfaring,
siger Isabel Gindeberg.
Flere fagligheder en fordel
Kommuner er ikke ensartede, og med
strukturreformen blev de mere komplekse i
deres måde at organisere sig på. Nogle
Oversygeplejerske Isabel Gindeberg: Det
undrer mig, at kommuner ikke i ­højere
grad sender medarbejdere på den
­etårige specialuddannelse i psykiatri.
kommuner har ansat både sygeplejersker,
pædagoger og sosu-assistenter i den
kommunale psykiatri, andre undlader at have
sygeplejersker. Det afhænger af, om der
anlægges et rent socialfagligt fokus eller et
fokus, hvor det sundhedsfaglige kan få plads.
– Jeg foretrækker, at der er en vis portion
sundhedsfagligt indblik, som typisk sygeplejersker har. Hvis jeg selv skulle indrette noget
nyt, ville jeg have så mange forskellige
fagligheder som muligt. Når borgere har så
ringe funktion, at de skal være på et bosted,
er det en fordel at have sygeplejersker med
psykiatrisk erfaring og viden om psykopatologi, så de ved noget om de sygdomme, borgerne lider af. Sosu-assistenter kan have det på
et andet niveau, afhængigt af deres erfaring,
siger Isabel Gindeberg.
På Psykiatrisk Afdeling Middelfart har hun
lige taget et retspsykiatrisk rehabiliteringsafsnit i brug, hvor en tredjedel af medarbejderne er pædagoger. Det er nyt, og det er
sket for at sikre helheden og kombinationen
af fagligheder.
DSR:
kommuner må rykke nu
De syddanske kommuners tilgang til at ansætte sygeplejersker
med specialuddannelse inden for psykiatri, og hvilke arbejdsopgaver de skal påtage sig, er meget forskellig.
Som ansvarlig for psykiatriområdet i DSR, Kreds Syddanmark
bakker 1. kredsnæstformand Line Gessø Hansen varmt op om
oversygeplejerske Isabel Gindebergs opfordring til kommunerne
om selv at sende deres sygeplejersker på videreuddannelse i
psykiatri.
– Der er to sider af sagen: Kommunerne skal investere i at
uddanne deres sygplejersker inden for psykiatri, og uddannelsen skal favne bredere, så den også er målrettet sygeplejersker
ansat på det kommunale område. Vi ser syddanske kommuner
gå foran og ansætte specialuddannede sygeplejersker, men
ingen af dem tager selv initiativ til at uddanne deres medarbejdere, siger Line Gessø Hansen.
Hun tilføjer, at når kommuner ansætter specialister på psykiatriområdet, kan disse have en forventning om, at de kommer til at
beskæftige sig med det på fuld tid.
– Vi vil få et mere sammenhængende sundhedsvæsen og
patientforløb for disse kronisk syge borgere, såfremt kommunerne ansætter og uddanner sygeplejersker med kendskab til
psykiatrien i begge sektorer, siger Line Gessø Hansen.
DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 5
Psykiatri i kommunerne
Fire kommuner om
psykiatri i hjemmeplejen
Varde tager fat
på opkvalificering
De 83 sygeplejersker i Varde Kommune arbejder tæt sammen med
kommunens socialpsykiatri, regionens lokalpsykiatri og neurogeronto­
psykiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Desuden er der
store samarbejdsflader til Jobcenter Varde om de patienter, der er på
kontanthjælp.
Rigmor Jensen er leder af sygepleje i kommunen, der opererer med
begrebet patienter i eget hjem:
– Psykiatriske patienter behandles ligesom alle andre ud fra de 13
hovedindsatser i KL’s indsatskatalog, og de gennemgår en sygeplejefaglig vurdering, der giver et helhedsbillede af deres situation. Men
psykiske diagnoser kalder på noget andet end somatiske sygdomme,
når det gælder pleje og omsorg. Som sygeplejersker er vores opgave
typisk at dosere medicin og følge eventuelle bivirkninger af den. Det
hænger meget sammen med patientens livsstil, så vi inddrager
elementer som ernæring, motion, rygning og alkohol.
– Som led i opgaveglidningen afslutter regionens lokalpsykiatri
patienter tidligere, færre indlægges, og de har færre sengedage.
Specialisterne er i lokalpsykiatrien, men kommunens sygeplejersker
har også behov for at opgradere deres kompetencer. Vi forventer til
efteråret at indlede kompetenceudviklingen med fokus på viden inden
for psykiatrien, rehabilitering og brugerinddragelse, siger Rigmor
Jensen.
Kolding har
psykiatriklinik
Kolding Kommune etablerede 1. marts 2014 en ny Senior- og Socialforvaltning, hvorunder psykiatrien hører. Sygeplejen har det seneste år
etableret sygeplejeklinikker, og af de otte klinikker fordelt i kommunen
er den ene bemandet med to sygeplejersker med specialkompetencer
inden for psykiatrien. Psykiatriklinikken ligger i tilknytning til Låsbyhøj
Rehabiliterings- og Akutcenter. De øvrige syv klinikker varetager som
udgangspunkt borgere med somatiske lidelser.
Kirsten Grøndahl Carlsen er funktionsleder i kommunens sygepleje og
hjemmepleje:
– Tidligere følte sygeplejerskerne sig ikke altid klædt på til at håndtere
borgere med både somatiske og psykiske lidelser. I den nye struktur
foretager hjemmeplejen individuelle vurderinger i konkrete situationer, og de mest komplekse borgere arbejder vi sammen med socialforvaltningens psykiatrifolk om. Ved andre vurderer vi, om de er mobile
nok til at komme på psykiatriklinikken, eller en psykiatrisygeplejerske
eventuelt skal komme på besøg i borgerens hjem.
– Sygeplejerskerne i hjemmeplejen kan nu mærke, at de kan henvise til
en specialistfunktion, og at de kan få faglig sparring, når det er
nødvendigt, siger Kirsten Carlsen.
6 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
Vejles sårbare
borgere følges
Social- og psykiatriafdelingen i Vejle Kommune har ikke deciderede
opgaver i forhold til hjemmeplejen, men samarbejder med alle
kommunens sygeplejersker, der kan rette henvendelse til praktiserende læge eller myndighedsafdelingen, hvis borgere viser tegn på
psykiatriske lidelser. Kommunen har ligeledes udkørende teams for
sårbare borgere.
Social- og psykiatrichef Birthe Vorsum:
– Hvis bestemte grupper af borgere har behov, som vi ikke løser godt
nok, sætter vi os sammen på tværs af velfærdsforvaltningen for at
finde en løsning. I hjemmesygeplejen er der flere grupper, som tager
sig af borgere, der ikke hører hjemme i socialpsykiatrien, men som har
behov, der rækker ud over almindelig hjemmesygepleje. I socialpsykiatrien har vi sygeplejersker med enten en specialuddannelse i psykiatri,
eller som er tillærte inden for området.
– Fra 1. januar har vi af Voksenudvalget fået bevilget 2,7 mio. kr. af
sundhedsmidlerne til opsporing af somatiske sygdomme hos borgere,
der er tilknyttet socialpsykiatrien, handicapområdet eller misbrugsbehandlingen. Borgerne tilbydes en screeningssamtale med en sygeplejerske, hvor vi kan afdække uopdagede symptomer på kroniske sygdomme, bivirkninger af medicin og så videre. Vi sikrer os derefter, at
borgeren kommer til sin egen læge og bliver udredt, siger Birthe
Vorsum.
Svendborg satser
på tæt samspil
I Svendborg Kommune hører områderne psykiatri, misbrug og handicap
under Socialafdelingen, hvor der er ansat sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatri. Hjemmeplejen har ikke psykiatrisygeplejersker,
men sygeplejersker med erfaring fra psykiatriske afdelinger.
Lisbet Dahl er afdelingschef i Hjemmepleje Vest:
– Vi har et tæt samarbejde med Socialafdelingen om borgere med
psykiske lidelser. I hjemmeplejen er vores rolle både af praktisk
karakter, for eksempel ved medicinudlevering, og støttende i forhold til
psykiatriske borgere, som vi eksempelvis hjælper med at komme op, få
et bad, spise og komme ud af hjemmet. Vi har ligeledes en støttende
funktion i forhold til den parallelle behandling, nogle borgere får i
Socialafdelingen. Kommunen har også en gadesygeplejerske, der
arbejder ude i miljøer med borgere, der kan være anonyme.
– Vi får endvidere henvendelser fra boligforeninger, naboer og
pårørende om borgere, der ikke er i stand til selv at henvende sig til os. I
sådanne tilfælde sender vi typisk en hjemmesygeplejerske ud, og ofte
gælder det helt banalt om at få skabt en kontakt, siger Lisbet Dahl.
DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 7
Socialpsykiatri
Psykiatriens
tværfaglige
håndværkere
Sygeplejersker har en vigtig rolle at spille med deres særlige sundhedsfaglige
indsigt og i rollen som tovholdere og sparringspartnere i socialpsykiatrien, mener
Maria Grønnebæk, Vejle Kommune.
Den pædagogiske tilgang til at hjælpe
borgere med sociale problemer har været
fremherskende i mange år – og er det fortsat
i vid udstrækning. Socialpsykiatrien har
mange medarbejdere med en pædagogisk
baggrund, og social- og sundhedsassistenter
er ligeledes en stor medarbejdergruppe.
Sådan er det også blandt de 37 medarbejdere i socialpsykiatrien i Vejle Kommune. Her
blander de to faggrupper sig med plejere,
ergoterapeuter, socialrådgivere – og fem
sygeplejersker, hvor af den ene har en
specialuddannelse i psykiatri og de øvrige
mange års erfaring fra området.
– Det sidste er en kæmpekvalitet, og jeg
synes, der burde være langt flere sygeplejersker i socialpsykiatrien. Pædagogerne har
mange gode redskaber inden for deres felt,
og sygeplejersker har en helt anden viden
om symptomer, medicin og bivirkninger. Vi er
sundhedsfaglige med andre metoder og
redskaber end de øvrige faggrupper. Vi er
tovholdere og sparringspartnere i borgernes
liv og i forhold til behandlingssystemet, og vi
er jeg-støttende og jeg-styrkende, når de har
svært ved at foretage sig simple ting som at
gå i bad, på toilet og få noget at spise. Det er
nødvendigt hele tiden at vedligeholde
sårbare borgeres funktioner med kognitive
redskaber, siger sygeplejerske Maria
Grønnebæk.
Sygeplejerske Maria Grønnebæk: Vi er som
­sygeplejersker tovholdere og sparringspartnere i
borgernes liv.
8 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
Alle har samme kerneopgave
Hun taler varmt for sygeplejersker som en
del af teamet omkring de cirka 400 borgere i
Vejle Kommune, som er knyttet til socialpsykiatrien. Men i dagligdagen udviskes
faggrænserne. De 37 medarbejdere arbejder
ikke bare tværfagligt, men flerfagligt, om
den fælles kerneopgave: At opretholde og
videreudvikle den enkelte borgers funktionsniveau.
Det gælder regionens lokalpsykiatri med
dagsbehandling hver 14. dag eller månedligt
og udkørende psykoseteams, retspsykiatri
ved borgere med behandlingsdomme og
hjemmeplejen. Borgere tilknyttet socialpsykiatrien bor i eget hjem, nogle efter at være
udskrevet fra en institution. De modtager
moderat, omfattende eller massiv støtte
afhængigt af, hvor ofte de skønnes at have
behov for besøg hver uge.
Sagsbehandlerne i kommunens social- og
psykiatriafdeling udarbejder en funktionsbeskrivelse og fastsætter indsatsmål, inden
borgeren bliver henvist til specialisterne i
socialpsykiatrien. Her får borgerne ikke et
behandlingstilbud, men et dagtilbud. Kun i
særlige tilfælde varetager socialpsykiatrien
medicinering, som normalt klares af
hjemmeplejen. I stedet observerer de.
– En indbygget svaghed ved systemet er, at vi
er et tilbud, og at vi ikke kan tvinge borgere i
behandling. Vi kan lave en bekymringsanmodning til borgerens praktiserende læge,
men vi er også ude for, at nogle borgere
vælger at afslutte livet - hurtigt eller
langsomt, siger Maria Grønnebæk.
Det psykiatriske netværk
Når man har med en sårbar gruppe borgere
at gøre, som kan lide af alt fra personlighedsforstyrrelser, skizofreni, depressioner,
maniodepressive diagnoser, PTSD og til
misbrug, involverer det alle grene af det
psykiatriske system.
Vejle går foran med grupper
Vejle Kommune har i ni år arbejdet med
borgere i grupper – eksempelvis misbrugsgrupper, angstgrupper og stemmehøregrupper med seks-otte personer i hver – hvor
deltagerne har gavn af at fortælle deres
livshistorier og lytte til ligestilledes erfaringer med at håndtere deres livssituation.
Socialpsykiatriens medarbejdere lytter med
Ca. 400 borgere i Vejle Kommune er tilknyttet
socialpsykiatrien, og sygeplejerske Maria Grønnebæk
tilhører det team på 37 medarbejdere, der arbejder
flerfagligt med dem.
og giver dem metoder til at mestre deres liv,
misbrug eller hallucinationer.
Maria Grønnebæk blev færdiguddannet som
sygeplejerske i 2001 og arbejdede den første
tid i hjemmeplejen, inden hun fik job på
Psykiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus. Siden
har hun arbejdet med psykiatri og de seneste
ni år i sit nuværende job i socialpsykiatrien.
Det siger
serviceloven
§ 85. Kommunalbestyrelsen skal
tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt
optræning og hjælp til udvikling af
færdigheder til personer, der har behov
herfor på grund af betydelig nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer.
DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 9
HVERDAGSLIV
Hjemmesygepleje
i sjælens kroge
Anne-Mette Tornhøj og hendes kollega må ofte løse opgaver, der ligger lidt uden
for faget, for at give psykisk syge stabilitet og ro i hovederne. Det virker.
Hjemmesygeplejerske Anne-Mette
Tornhøj og hendes kollega løser ofte
opgaver, der ligger ud over det normale,
hvis det kan give ro i hverdagen for
borgere med psykiske problemer.
I den lille by, Korinth, nordøst for Faaborg på
Fyn ligger Solskrænten, et botilbud til psykisk syge indrettet i et tidligere amtsplejehjem. De beboere, der får det bedre, får
mulighed for at flytte ud, hvor de klarer sig
selv – og så alligevel ikke. De er ustabile og
har ofte behov for at få reguleret deres
medicin.
Hjemmesygeplejerske Anne-Mette Tornhøj
og kollegaen Susanne Angelo har arbejdet i
Korinth-distriktet i mange år, og borgere med
psykiatriske lidelser fylder pænt i deres
dagligdag.
– Disse borgere har brug for stabilitet, ro og
tryghed, og vores opgave er at give dem et
mere stabilt forløb. Susanne og jeg gør nok
også nogle ting, som sygeplejersker ikke
normalt udfører. Vi tager os for eksempel af
enkelte praktiske opgaver samt bankpapirer
og digital post, fordi det giver ro i hovedet på
skizofrene, så de kan fungere så tæt på en
normal hverdag som muligt. Det er ofte de
bittesmå ting, der betyder noget. Jeg kan se,
at det lykkes, hvad vi gør, uden at vi føler os
udnyttet af borgeren, siger Anne-Mette
Tornhøj.
Idyllen med de urolige sjæle
De to hjemmesygeplejersker er faste
holdepunkter for mange borgere med en
psykiatrisk diagnose og ofte et misbrugsproblem oveni. Hvor rolige omgivelserne nær de
fynske alper, Svanninge Bakker, og Arreskov
Sø end er, lever mange beboere med daglig
uro i sjælen.
10 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
Anne-Mette Tornhøj klarer sig med sin
­basisuddannelse og masser af erfaring, men
kunne godt tænke sig en opgradering.
Selv om psykisk syge er dækket ind af opsøgende teams fra regionen, lokalpsykiatri
og socialpsykiatri, herunder værestedet Den
Blå Ambassade i Faaborg, oplever de sygeplejersker, der er tættest på dem, ikke altid,
at det rækker.
– Psykisk syge får nogle gange lov til at sejle
deres egen sø. Sygeplejersker kan jo det hele,
synes man at vurdere i det kommunale system. Det rammer nok især skizofrene, hvor
andre bestemmer, hvad de må. De hører
stemmer. Vi ser, at nogle af dem kommer til at
leve miserabelt, siger Anne-Mette Tornhøj.
Den forsømte efteruddannelse
Da Anne-Mette Tornhøj selv uddannede sig
til sygeplejerske sidst i 80’erne, havde hun
en dårlig oplevelse med et praktiksted i
psykiatrien. Dengang lå det ikke til, at hun i
sit senere liv skulle få med den gruppe af
borgere at gøre. Hun har klaret sig med sin
basisuddannelse, og når bølgerne har gået
højt, og hun og kolleger har været udsat for
trusler, har de fået supervision.
Jævnligt har Anne-Mette Tornhøj gennem
årene stået i situationer, som hun har
manglet redskaber til at håndtere. Hvordan
ser jeg ind bag det menneske, jeg befinder
mig overfor, og hvad skal jeg gøre? Hvilke
signaler skal jeg holde øje med?
– Der har ikke været så meget fokus på
efteruddannelse inden for det psykiatriske
område som på de gængse sygdomme som
diabetes, KOL samt kræft- og hjerterehabili-
tering. Jeg kunne godt tænke mig en form for
opgradering med mulighed for at udveksle
erfaringer med andre, der har de samme
arbejdsopgaver, siger Anne-Mette Tornhøj.
Fagperson i borgernes hjem
Korinth-området har været hendes faste
distrikt siden 2000, da hun flyttede fra
Nyborg, hvor hun havde arbejdet på
sygehuset indtil 1996 og derefter i kommunens hjemmepleje. Hun nyder friheden i
jobbet og at møde vidt forskellige mennesker, hvor de bor og lever deres liv. Hjemmesygeplejen foregår på borgernes præmisser,
uden at hun nogensinde glemmer, at hun er
på besøg i deres hjem som fagperson.
– Jeg er ved siden af klinisk vejleder for
studerende, og jeg oplever flere og flere,
som siger, at de er rigtig glade for at være i
hjemmesygeplejen som afslutning på deres
uddannelse. De får et indtryk af, at vi har
rigtig mange samarbejdspartnere og udfører
mange specialer inden for faget. Enkelte
vender også tilbage som færdiguddannede
sygeplejersker, siger Anne-Mette Tornhøj.
Et nyt liv begynder
Hun har været alene i fire år og flytter i disse
dage fra færgelejet Bøjden til en kæreste i
Glamsbjerg 25 kilometer derfra. Af hendes to
voksne døtre på 24 og 21 år er den ældste
sygeplejerskestuderende.
Også i fritiden fylder faget. Hun er formand
for sygeplejerskeklubben, der tæller cirka 40
medlemmer fra Område Vest i den tidligere
Faaborg Kommune, som mødes fire til seks
gange årligt til sociale arrangementer. Hun er
også aktiv i bestyrelsen i forsamlingshuset i
Horne og med i fodboldudvalget i den lokale
klub.
Fakta
Titel og navn:
Sygeplejerske og klinisk vejleder
Anne-Mette Tornhøj
Arbejdssted:
Hjemmeplejen i
Faaborg-Midtfyn Kommune
DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 11
Patient- og pårørendeforeninger
Den insisterende
omsorg savnes
Metoderne til at gøre det muligt for borgere med psykiatriske lidelser at leve et
liv så normalt som muligt findes. De bliver bare ikke brugt i tilstrækkelig grad i
kommunerne, og årsagerne er både manglende viden og økonomi.
Kirsten Barslev er sønderjysk lokalformand i Bedre Psykiatri, der er en
landsforening for pårørende til sindslidende, og hun er helt bevidst
om, at det er frivilligt for en borger at tage imod et kommunalt tilbud.
Men det forhindrer ikke kommunen i at tage ansvar.
– Der mangler, hvad jeg vil betegne som insisterende omsorg. Jeg så
gerne, at den enkelte medarbejder havde et redskab, der virker mere
insisterende, så man kunne tage det ansvar, som borgeren på grund af
sin psykiatriske lidelse ikke kan tage. Der er behov for faglighed, og de
bløde værdier, som medmenneskelighed, siger Kirsten Barslev.
Hendes erfaring med kommunernes ageren på psykiatriområdet er, at
forløbene varierer meget, ikke på grund af en progressiv, individuel
tilgang til den enkelte patient eller borger, men på grund af afhængigheden af medarbejdere, der ønsker at arbejde aktivt med at gavne
deres livssituation.
- Engagerede mennesker kan gøre en enorm positiv forskel, hvad
enten det er i lokal-, distrikts- eller socialpsykiatrien. Modsat kan en
passiv og tilbagelænet medarbejder gøre ubodelig skade, og når
tingene ikke bliver gjort ordentligt, lander følgerne hos de pårørende.
De står tilbage, magtesløse og ofte mistænkeliggjorte, siger Kirsten
Barslev.
Medicin fylder for meget
Hun har været lokalformand for Sønderjylland siden 2004 og oplever
en støt tilgang af nye medlemmer til nu 350. Den uddannede
talepædagog har talt de pårørendes sag med udgangspunkt i den
mislykkede behandling, hendes egen søn på nu 43 år har været
igennem i snart 20 år i det psykiatriske behandlingssystem.
Tilgangen til at behandle borgere med psykiatriske diagnoser er oftest
medicinsk. Ifølge Kirsten Barslev er kommunerne for fastlåste og
forbeholdne over for andre metoder til at give disse borgere et bedre
liv. Motion er en af de velkendte, og i den alternative ende er der også
muligheder i hypnoterapi. Forskning viser, at de fleste metoder har en
effekt.
12 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
– Jeg så gerne, at kommunerne brugte de ressourcer, de har til
rådighed, mere aktivt. Her vil videreuddannelse af personalet og lidt
anderledes tænkning nok være et godt udgangspunkt for at nå videre.
Der findes gode behandlingsforløb, som kunne bredes ud til inspiration for medarbejdere i psykiatrien, så hele området løftes mod bedre
livskvalitet for psykisk sårbare, siger Kirsten Barslev.
Gode intentioner – og virkeligheden
Hun vurderer, at psykiatrien overordnet fortsat er et stedbarn i
sundhedsvæsenet, og at psykiatriske diagnoser er langt mere
stigmatiserende end de fleste somatiske. Konsekvenserne af dårlig
behandling trækker for patienter og pårørende lange, ofte skæbnesvangre spor.
– Jeg så gerne, at Bedre Psykiatri var overflødig, men oplever overordnet det modsatte. Psykiaterne har fortsat magten, og man kan ikke
værdsætte en god, lyttende psykiater med respekt for patienten nok,
siger Kirsten Barslev.
I en alder af 70 år trækker hun sig til maj tilbage som lokalformand i
Bedre Psykiatri med håbet om, at de gode syddanske intentioner inden
for psykiatrien en dag også må blive til virkelighed.
Patient- og pårørendeforeninger
Sind ser svagt lys
for enden af tunnelen
Hvis formanden for Landsforeningen Sind, Knud Kristensen, tager de positive
briller på, er kommunerne på vej op af den bølgedal, de har befundet sig i
siden strukturreformen i 2007, når de gælder behandlingen af borgere med
psykiatriske lidelser. Det går blot for langsomt.
Mens amterne endnu eksisterede, kunne en
kommune overgive en borger til behandling
på en amtslig institution, når ressourcerne
ikke rakte til selv at give den pågældende et
kvalificeret tilbud. Dengang var der både
internt i det enkelte amt og overordnet mellem amter en arbejdsdeling mellem institutioner, når forskellige patientgrupper inden for
autisme, spiseforstyrrelser, ADHD og andre
psykiatriske lidelser modtog behandling.
- Siden skete der en afspecialisering, og den
enkelte kommune kunne tilsyneladende
pludselig det hele selv. Nu har kommunerne
selv det økonomiske ansvar for alle borgere,
og så forfalder mange af dem til at gøre, hvad
der er billigst. Vi har i Danmark 98 kommuner, der anvender 98 forskellige måder at
gøre det på, og de sender en broget skare af
medarbejdere ud til borgere med psykiatriske diagnoser, siger Knud Kristensen.
Sundhedsaftaler et fremskridt
Foruden kassetænkning – også mellem
forskellige kasser i de enkelte kommuner
– vurderer Knud Kristensen, at kulturer og
uvaner har spillet ind på tilgangen til borgere
med psykiatriske lidelser. Nu vurderer han, at
der er en svag lysning i holdningen til
området i kommunerne.
- Regionerne har indgået fælles sundhedsaftaler med alle kommuner i deres område, og
kommunerne er begyndt at tale sammen på
flere niveauer om, hvordan de løser
opgaverne. De famler fortsat, men de
udveksler erfaringer, viden og metodeudvikling, og man kan sige, at de er på vej ind i en
respecialisering inden for det psykiatriske
område, siger Knud Kristensen.
Han hylder principperne om den nære
psykiatri i KL’s socialpolitiske udspil fra
foråret 2013, ”Investér før det sker”, men
siger i samme åndedrag, at der fortsat er
langt fra gode hensigter til virkelighedens
verden.
Et dyrt sted at spare
Når en patient udskrives fra en psykiatrisk
afdeling, sker det for eksempel til et døgndækket bofællesskab. Næste skridt kan være
en opgang med daglig dækning af psykiatrisk
uddannet personale, og forløber det godt,
kan det komme på tale at bo i eget hjem.
- Borgere skal have den hjælp, der er brug for,
og på den mindst indgribende måde. Nogle
kan sagtens bo i egen bolig, mens andre har
behov for besøg af specialuddannet
personale dagligt. Der er tale om forebyggelse, og der kan for kommunerne være mange
penge at hente ved at hindre tilbagefald.
Men ofte bliver der sparet de forkerte steder,
og risikoen er, at borgeren i egen bolig får det
dårligt, uden at det bliver opdaget, og må
indlægges igen. Så begynder det hele forfra,
siger Knud Kristensen.
Han taler ikke om drømmescenariet med
specialuddannede sygeplejersker til at
komme regelmæssigt hos borgeren, men om
tværfaglige team, der kan kalde folk med
psykiatriske kompetencer til, hvis det er
nødvendigt.
Landsforeningen SINDs formand Knud Kristensen.
Foto: Niels Åge Skovbo
Hvis en borger med en psykiatrisk diagnose
gerne vil have lov til at passe sig selv, og et
besøg blot er et værn mod ensomhed, kan de
fleste klare opgaven. Men hvis uddannelsesniveauet er for lavt, har man ikke redskaber
til at spørge ind og opdage, hvis tilstanden
forværres – med risiko for ulykkelige følger.
Knud Kristensen, uddannet cand.scient.pol.,
og hans hustru, juristen Ellen Margrethe
Basse, har to sønner med psykiatriske diagnoser, og parret har sammen skrevet en
håndbog om patienters rettigheder. I de
seneste 10 år har han været aktiv forkæmper for sindslidendes vilkår, siden 2009 som
landsformand for Sind, der har ca. 6.200
medlemmer.
DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 13
Kredsbestyrelsens holdning
Kreds Syddanmark
tager teten i
psykiatriindsats
Kreds Nordjylland satte det hele i gang, og i 2015 satser den syddanske kreds på
at udmønte konkrete initiativer til at løfte kompetenceniveauet i kommunernes
hjemmepleje.
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark, har i
samarbejde med den centrale ledelse i
Kvæsthuset taget førertrøjen i forhold til at
klæde sygeplejersker i kommunernes hjemmepleje bedre på til at tage vare på borgere
med psykiatriske lidelser.
– Vi har besluttet at vægte det højt i kredsbestyrelsen (KB), fordi det imødekommer,
hvad vi hører fra hjemmesygeplejersker i
kredsens kommuner. De føler, at de ikke har
de fornødne kompetencer til at tage sig af
disse borgere. Som organisation har vi ikke et
samlet overblik over, hvor stort behovet er på
landsplan, og derfor forestår en afdækning
og et analysearbejde, inden vi ved, hvor vi
skal sætte ind, siger kredsnæstformand
Morten Hartvig Petersen.
Tættere samarbejde med regionen
Kredsens formandskab besøgte i efteråret
2014 samtlige 22 kommuner og topfolk fra
Region Syddanmark, og her var et løft af
kompetencerne i psykiatrien i bred forstand
et af temaerne. KB har to gange behandlet
emnet, og der er udarbejdet et idekatalog til
en handlingsplan, som kredsformandskabet
nu bruger til at konkretisere indsatsen.
– Essensen er, at vi ønsker at motivere kommunerne til at hæve deres psykiatrikompetencer, og det kan foregå på flere måder. Det
kan dels ske ved at ansætte sygeplejersker
med specialuddannelse inden for området,
hvad langt fra alle har, og dels ved et mere
formaliseret samarbejde med regionens
lokalpsykiatri. Nogle kommuner har taget
initiativ til et tættere samarbejde uden at nå
helt i mål, og som organisation vil vi gerne
medvirke til, at det lykkes, siger Morten
Hartvig Petersen.
De første initiativer i 2015
Oprindelig tog kredsbestyrelsen i Kreds
Nordjylland med et forslag til Dansk Sygeplejeråds kongres i maj 2014 initiativ til at
styrke psykiatriindsatsen på det primærkommunale område og få specialuddannelsen til
også at rette sig mod sygeplejersker ansat i
hjemmeplejen. DSR gjorde det til et højt
prioriteret indsatsområde, og Kreds Syddanmark satser på at nå langt med at gøre
intentionerne til virkelighed i løbet af 2015.
Kredsnæstformand Morten Hartvig Petersen: Vi ønsker
at motivere kommunerne til at hæve deres psykiatrikompetencer.
14 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
OK status
OK 15
er lige ved målstregen
Når du læser denne udgave af Kredsløbet, kulminerer forhandlingerne om
vores overenskomst for de kommende år, og formentlig er der et resultat på
både statens, regionernes og kommunernes område.
– Jeg kan af gode grunde ikke sige noget om
indholdet af OK 15 og beklager, at jeg kan
lyde lidt upræcis i mine meldinger, lige før
forhandlingerne mellem Forhandlingsfællesskabet, Sundhedskartellet og arbejdsgiverne
er afsluttet. Men spændingsfeltet i forløbet
har været, at arbejdsgiverne på de tre offentlige områder forsøger at begrænse deres
udgifter, og at vores lønstigninger følgelig er
under pres. Det kommer på tværs af særligt
de syddanske krav om at udvikle reallønnen
og øge købekraften, siger kredsformand John
Christiansen.
Han håber inden for få dage at kunne
præsentere hovedlinjerne i en samlet aftale,
som alle sygeplejersker skal tage stilling til.
Du kan selv følge forløbet af forhandlingerne
på www.dsr.dk/OK15, og når der foreligger
et resultat, vil tillidsrepræsentanterne på
kredsens arbejdspladser få en grundig
orientering, som de vi formidle videre. Du vil
desuden i kredsens elektroniske nyhedsbrev,
Nyt i Syd, kunne læse om detaljerne og
kredsformandens vurdering af OK 15.
– Om få dage er vi alle klogere på, i hvilken
retning vores løn- og arbejdsvilkår vil udvikle
sig, herunder også, om vi lykkes med at opnå
forbedringer i arbejdstidsaftalen, siger John
Christiansen.
FÅ DET HELE FOR DET HALVE
Har du lyst til at vide noget mere om:
Coaching · Markante Kvinder · Nudging · Lykken · Positiv Psykologi,
Mindfulness · Social Intelligens · Demens · Alzheimers
eller noget helt tredje?
Igen i år kan Kreds Syddanmark tilbyde dig kurser på Folkeuniversitetet til
halv pris i Odense, Kolding og Esbjerg.
Se alle kurserne på http://fuodense.dk og klik på ’Specialaftaler for DSR’.
Sådan tilmelder du dig
Gå ind på www.dsr.dk/syddanmark og klik på Medlemstilbud
DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 15
arbejdstid
normperiode og
mødeplanperiode
Uanset om du arbejder på et sygehus eller i en kommune, er din arbejdstid
tilrettelagt inden for en periode, og ved periodens udløb skal din timebalance
gå i nul. Har du arbejdet flere timer, skal du have dem udbetalt ved den næste
lønudbetaling.
Af Chefkonsulent Gerda Dam Hansen
I arbejdstidsaftalerne for henholdsvis det regionale og
det kommunale område er der beskrevet forskellige
regelsæt under planlægning af arbejdstiden.
Det regionale område
Det kommunale område
For begge områder
Normperiode:
Inden for det regionale område arbejdes der
med normperiode, hvis længde skal aftales
lokalt mellem ledelsen og lokal repræsentant
for DSR. En normperiode kan ikke være kortere
end fire uger.
Mødeplanperiode:
Inden for det kommunale område arbejdes der
med mødeplanperiode. Her skal længden
ligeledes aftales mellem ledelsen og lokal
repræsentant for DSR.
For begge områder gælder omkring
søgnehelligdag:
• Timetallet nedskrives, før mødeplanens
arbejdstimer skemalægges
Såfremt der ikke kan opnås enighed om
normperiodens længde, så er den 14 uger.
TR i kreds Syddanmark kan indgå aftale om
normperiode i op til 16 uger
Ved normperiodens afslutning SKAL timebalancen gå i nul.
Er der timeunderskud, er det ærgerligt og
arbejdsgiver bærer ansvaret. Er der timeoverskud, så SKAL der ske udbetaling med
førstkommende lønudbetaling. Deltidsansatte
med merarbejdsbetaling op til fuldtidsnormen
og herefter overarbejdsbetaling. Fuldtidsansatte får overarbejdsbetaling for samtlige
timer.
Når der forekommer en søgnehelligdag:
• Nedsættelse af timer skal ske i den normperiode, hvor søgnehelligdagen falder.
Ved mødeplanperiodens afslutning SKAL
timebalancen gå i nul.
Er der timeunderskud, er det ærgerligt og
arbejdsgiver bærer ansvaret. Er der timeoverskud, så SKAL der ske udbetaling med
førstkommende lønudbetaling. Deltidsansatte
med merarbejdsbetaling op til fuldtidsnormen,
og herefter overarbejdsbetaling. Fuldtidsansatte får overarbejdsbetaling for samtlige
timer.
Mødeplan skal:
•S
kal angive møde- og sluttidspunkt
•S
kal indeholde oplysning om fridøgn,
feriedage, søgnehelligdagsfrihed og
afspadsering
•S
kal drøftes med de ansatte, inden den
udleveres senest fire uger før ikrafttræden
Når der forekommer en søgnehelligdag:
•N
edsættelse af timer kan ske i mødeplanen,
hvor helligdagen findes, eller senest tre
måneder efter.
16 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
• Når det nedskrevne timetal er beregnet,
placeres fridøgn og SH-frihedsperiode.
• Derefter placeres de nedskrevne arbejdstimer på periodens arbejdsdage med de(n)
daglige timenorm(er).