Syddjurs Planstrategi 2015 - 16-12-2009
Syddjurs Planstrategi 2015 Syddjurs Kommune – vi gør det – sammen! Planstrategien er digital, dvs. opsat som hjemmeside Læs Planstrategi 2015 her: www.syddjurs.dk/planstrategi Vedtaget af Syddjurs Byråd på byrådsmødet den 29. april 2015 Fremlagt i offentlig debat 5. maj - 30. juni 2015 Syddjurs Kommune – Lundbergsvej 2 – 8400 Ebeltoft – [email protected] – Telefon 8753 5000 INDLEDNING Velkommen til Syddjurs Planstrategi 2015 ____________________________________s. 3 Syddjurs Byråds Vision 2014 ........................................................................................................ s. 4 Dét er Syddjurs! _________________________________________________________s. 5 Den smukkeste bosætningskommune i det østjyske vækstcenter .............................................. s. 5 En kommune, der samarbejder .................................................................................................... s. 5 En udfordret kommune ................................................................................................................. s. 5 En kommune, der tager hånd om udviklingen .............................................................................. s. 5 INDSATSOMRÅDER Bosætning ______________________________________________________________s. 8 Det blå bånd ............................................................................................................................... s. 10 Det grønne bånd ......................................................................................................................... s. 13 Ebeltoft ........................................................................................................................................ s. 16 Landområderne .......................................................................................................................... s. 19 Tilgængelighed og mobilitet ........................................................................................................ s. 21 Arealudlæg til boligformål ........................................................................................................... s. 22 Erhvervsudvikling og beskæftigelse ________________________________________s. 23 Den erhvervsvenlige kommune .................................................................................................. s. 24 Jobskabelse, viden og vækst ..................................................................................................... s. 27 Business Region Aarhus ............................................................................................................ s. 29 Turisme ...................................................................................................................................... s. 30 Natur, kultur og landskab _________________________________________________s. 33 Natur ........................................................................................................................................... s. 34 Landskab .................................................................................................................................... s. 36 Kulturarv...................................................................................................................................... s. 37 Kulturen i Syddjurs ...................................................................................................................... s. 39 Det innovative Syddjurs __________________________________________________s. 42 Civilsamfund og frivillighed ......................................................................................................... s. 43 Kvalitet og samarbejde ............................................................................................................... s. 45 En smartere kommune ............................................................................................................... s. 48 OM PLANSTRATEGI 2015 Om Planstrategi 2015 ____________________________________________________s. 50 Læsevejledning ........................................................................................................................... s. 51 Hvad er en planstrategi?............................................................................................................ S. 53 Lokal Agenda 21 ......................................................................................................................... s. 54 Siden sidste kommuneplan ........................................................................................................ s. 55 Vejen til næste kommuneplan .................................................................................................... s. 56 Planstrategi 2015 miljøvurderes ikke.......................................................................................... s. 58 FORTÆL OS DIN MENING Din mening _____________________________________________________________s. 59 Offentlig debatperiode ................................................................................................................... s. 59 Indsend bemærkninger og idéer ................................................................................................... s. 59 Hvordan bruges mine bemærkninger og idéer? .......................................................................... S. 59 Genveje Læsevejledning Planstrategi 2015 er en digital strategi, altså en hjemmeside. Få hjælp her til, hvordan du læser strategien. Hvad er en planstrategi? Velkommen til Syddjurs Planstrategi 2015 Syddjurs Byråd er stolte over at kunne præsentere vores strategi for kommunens udvikling i de kommende år Planstrategi 2015. Læs om, hvad en planstrategi er, og hvordan den hænger sammen med kommuneplanen. Din mening Syddjurs Kommune er et godt og smukt sted at bo, leve og arbejde og at besøge, som hundredetusindvis af turister gør det hvert år. Dette potentiale vil vi udnytte gennem en fokuseret og prioriteret indsats. Byrådet har derfor i 2014 fundet, at tiden var inde til at forny visionen for Syddjurs Kommune. Visionen kan du læse nedenfor. Giv os din mening om Planstrategi 2015 og dine forslag og idéer til den næste kommuneplan. Med Planstrategi 2015 sætter byrådet med udgangspunkt i visionen fokus på fire indsatsområder, der skal præge kommunens udvikling i 20152017: Bosætning, Erhvervsudvikling og beskæftigelse, Natur, Kultur og Landskab og Det innovative Syddjurs. Bosætning Planstrategien fortæller, hvor vi vil hen, og også hvordan vi ønsker at gøre det. Og den tager udgangspunkt i, at Syddjurs er en robust kommune med aktive borgere, levende bysamfund, velfungerende infrastruktur, mangfoldigt erhvervsliv og kultur- og fritidsoplevelser af højeste kvalitet. Men samtidig går Syddjurs Kommune forandringer i møde, der både skaber udfordringer og muligheder for kommunens udvikling. Det er ikke mindst den demografiske udvikling, der udfordrer den måde, vi har indrettet vores kommune på. Andelen af ældre borgere bliver større, og børnetallet er faldet markant de seneste år. Disse udfordringer betyder, at vi skal tænke ud over vores egen grænse og sikre sammenhæng og samarbejde med den omgivende verden i vores planlægning. Det gælder i forhold til infrastruktur, det gælder i forhold til bosætning, det gælder i forhold til erhvervsudvikling og det gælder i forhold til opgaveløsningen på de store velfærdsområder. For både at sikre den optimale drift og udviklingen af Syddjurs Kommune som moderne velfærdskommune skal kommunen derfor indgå i tætte samarbejder på både kommunalt og regionalt niveau. For at følge udviklingen og for at skabe nye løsninger. Syddjurs Kommunes fremtidsmuligheder er i høj grad knyttet til nærheden til Aarhus og det øvrige østjyske vækstcenter, hvor kommunerne er indbyrdes forbundne og afhængige af hinanden, hvad angår både arbejdskraft, arbejdspladser, bosætningsmuligheder, kulturtilbud og infrastruktur. Denne indbyrdes afhængighed spiller en større rolle end kommunegrænserne, og det er i Syddjurs Kommunes interesse at samarbejde om at udnytte det store vækstpotentiale, der er i Østjylland. Vi vil derfor blandt andet i kraft af vores engagement i Business Region Aarhus aktivt bidrage til at skabe en fortættet og integreret byregion og samarbejde i Østjylland. Med offentliggørelsen af denne planstrategi inviterer byrådet alle til en spændende dialog om kommunens udvikling. Syddjurs Kommune - vi gør det - sammen Side 3 Planstrategiens første indsatsområde. Erhvervsudvikling og beskæftigelse Planstrategiens andet indsatsområde. Natur, kultur og landskab Planstrategiens tredje indsatsområde. Det innovative Syddjurs Planstrategiens fjerde indsatsområde. Vejen til næste kommuneplan Læs om de ændringer, Byrådet vil lave i den næste kommuneplan. Claus Wistoft Borgmester Syddjurs Byråds Vision 2014 Syddjurs Kommune er regionens mest attraktive bosætningsområde for familien, fordi man her kan kombinere vandet, stranden, den enestående natur og et sundt og aktivt liv med nærheden til både den daglige service og Storaarhus. Samtidig skaber Syddjurs Kommune en velfærdsalliance, hvor borgeren står i centrum gennem åbenhed, nærhed og inddragelse, og hvor det samlede erhvervsliv oplever en kundevendt tilgang med stor erhvervsvenlighed og optimale rammevilkår. - Læs hele visionen på Syddjurs Kommunes hjemmeside Side 4 Home Planstrategi 2015 Dét er Syddjurs! Dét er Syddjurs! Den smukkeste bosætningskommune i det østjyske vækstcenter Syddjurs Kommune er en udpræget bosætningskommune. Vi er naboer til Aarhus og har gode transportforbindelser til resten af det østjyske vækstcenter. Mange familier vælger hvert år at flytte til Syddjurs, og op imod halvdelen af vores erhvervsaktive befolkning pendler hver dag til arbejdspladser i Aarhus og det øvrige Østjylland. Syddjurs er ikke den eneste bosætningskommune i Aarhusområdet, og konkurrencen om tilflytterne er hård. I Syddjurs Kommune har vi dog nogle særlige kvaliteter, som skiller os ud. Blandt andet har vi en unik kombination af langstrakte kyster, dramatiske istidslandskaber, enestående natur og kulturmiljøer og en nationalpark, som man ikke finder noget andet sted i Østjylland. Vi kan også tilbyde boliger i alt fra det lille landsbysamfund med sjæl og sammenhold, over den charmerende købstad Ebeltoft til de Aarhusnære kystbyer i Det blå bånd og letbanebyerne i Det grønne bånd. Vi er også en kulturkommune med brede kultur og fritidstilbud for alle aldre og et stærkt foreningsliv. En kommune, der samarbejder En kommune er ikke en isoleret ø, og i en globaliseret verden kommer vi længere, når vi ikke arbejder alene. Vi vil derfor samarbejde med andre for at udvikle kommunen og finde de gode løsninger indenfor infrastruktur, bosætning, erhvervsudvikling og velfærdsområdet. Samarbejdet skal ske på tværs af kommunegrænsen på kommunalt, regionalt og nationalt niveau men også med vores egne borgere og virksomheder. Syddjurs Kommunes fremtidsmuligheder er i høj grad er knyttet til nærheden til Aarhus og det øvrige østjyske vækstcenter. Samtidig træder konturerne af et 'StorAarhus' stadig tydeligere frem på landkortet i form af en funktionel storbyregion, hvor kommunerne er indbyrdes forbundne og afhængige af hinanden, hvad angår både arbejdskraft, arbejdspladser, bosætningsmuligheder, kulturtilbud og infrastruktur. Denne indbyrdes afhængighed spiller en større rolle end kommunegrænserne, og det er i Syddjurs Kommunes interesse at samarbejde om at udnytte det store vækstpotentiale, der er i Østjylland. Vi vil derfor blandt andet i kraft af vores engagement i Business Region Aarhus aktivt bidrage til at skabe en fortættet og integreret byregion og samarbejde i Østjylland. En udfordret kommune Syddjurs Kommune står samtidig overfor en række betydelige udfordringer. Det er ikke mindst den demografiske udvikling, der udfordrer den måde, vi har indrettet vores kommune på. Vi oplever faldende befolkningstal, færre nyfødte og flere ældre borgere i disse år. Denne udvikling vil efter alt at dømme fortsætte, og vi vil fremover have færre børn og unge og flere ældre end landsgennemsnittet. En mindre arbejdsstyrke skal finansiere den offentlige sektor, og sammen med et voksende behov for velfærdsydelser er det med til at presse kommunen økonomisk. Som bosætningskommune er Syddjurs Kommune også kendetegnet ved et relativt lavt antal arbejdspladser indenfor kommunens grænser. Således rummer Syddjurs Kommune for hver 100 erhvervsaktive borgere kun 60 arbejdspladser. Samtidig er der tale om en erhvervsstruktur kendetegnet ved mindre virksomheder med relativt få mellem og højtuddannede ansatte. På samme måde viser statistik, at Syddjurs Kommune står overfor udfordringer, der skal tages hånd om indenfor den eksisterende arbejdsstyrke: En højere arbejdsløshed end gennemsnittet for landkommuner i Region Midtjylland, et lavere indkomstniveau end gennemsnittet for det øvrige Østjylland og et gennemsnitligt lavere uddannelsesniveau end oplandet. Beskæftigelsesindsatsen er et fortsat væsentligt indsatsområde med henblik på fremme af vækst, udvikling og bosætning. Det er derfor en afgørende opgave at sikre rammerne for, at der kan etableres flere arbejdspladser indenfor kommunens grænser, og at virksomhederne har adgang til den rigtige, kvalificerede arbejdskraft. En kommune, der tager hånd om udviklingen Side 5 Syddjurs Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Der er brug for at adressere disse udfordringer for at sikre fremtidens velfærdskommune. Dette skal ske ved at fremhæve vores styrker, bygge videre på vores potentialer og sikre en stærk sammenhæng mellem de forskellige kommunale politikområder mellem bosætning, erhvervsudvikling, fysisk planlægning, arbejdsmarkeds og uddannelsespolitik og de kommunale serviceområder. Innovation og nytænkning er helt centrale redskaber til at sikre det økonomiske grundlag for den fortsatte drift. Ovennævnte udfordringer tegner billedet af, hvor vi skal tage fat her og nu, og Planstrategi 2015 udpeger indsatsområderne og virkemidlerne! Sammen skal vi tiltrække nye borgere, virksomheder og turister, og sammen skal vi højne niveauet for beskæftigelse og uddannelse og skabe vækst og udvikling. Det kræver prioriteringer, og Byrådet er klar til at prioritere. Kun på denne måde kan vi leve op til Byrådets Vision 2014: Syddjurs Kommune er regionens mest attraktive bosætningsområde for familien, fordi man her kan kombinere vandet, stranden, den enestående natur og et sundt og aktivt liv med nærheden til både den daglige service og Storaarhus. Samtidig skaber Syddjurs Kommune en velfærdsalliance, hvor borgeren står i centrum gennem åbenhed, nærhed og inddragelse, og hvor det samlede erhvervsliv oplever en kundevendt tilgang med stor erhvervsvenlighed og optimale rammevilkår. - Syddjurs Byråds Vision 2014 Side 6 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Indsatsområder . Bosætning Erhvervsudvikling og beskæftigelse Natur, kultur og landskab Det innovative Syddjurs Side 7 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Bosætning Bosætning Bosætning er det enkeltområde, hvor Syddjurs Kommune rummer de største potentialer for vækst og udvikling. Her er noget af Danmarks mest enestående natur med Nationalpark Mols Bjerge som kronen på værket. Her er dynamiske bysamfund, det unikke købstadsmiljø i Ebeltoft, og hyggelige og velfungerende landsbyer og alle steder med attraktive grundpriser. Sidst men ikke mindst er der nærhed til Aarhus og dermed nem adgang til arbejdspladserne og de store kulturtilbud i det østjyske vækstcenter. Tiltrækning og fastholdelse af borgere er helt afgørende for Syddjurs Kommunes fremtid. Og der ligger en stor mulighed for vækst og dermed en stor mulighed for at påvirke kommunens økonomiske råderum ved et fortsat stærkt fokus på bosætning. En offensiv bosætningspolitik med udgangspunkt i Syddjurs Kommunes unikke kvaliteter og nærheden til Aarhus skal derfor styrke fremtidens kommunale økonomi. Bosætningspolitik vækstområder og landområder Det overordnede princip for byudviklingen af Syddjurs Kommune tager udgangspunkt i en inddeling af kommunen i 1. Det grønne bånd, Det blå bånd og Ebeltoft, der udgør tre vækstområder med særlige forudsætninger for at fungere som vækstmotorer for udviklingen 2. Landområder og landsbyer, der ikke på samme måde udgør vækstområder, men hver især rummer lokale kvaliteter og styrker Med udpegningen af de tre vækstområder ønsker byrådet, at byudviklingen sker i tilknytning til de eksisterende trafikkorridorer og hovedinfrastrukturen i form af hovedveje og kollektiv transport. Og at den sker, hvor en markedsdreven udvikling allerede er i gang. Ligeledes er det i disse områder, at størstedelen af kommunens arbejdspladser i dag er lokaliseret, og hvor private såvel som offentlige investeringer er planlagt. Dermed prioriteres byvækst og byudvikling der, hvor den understøtter infrastrukturen, den kollektive transport og den øvrige private og offentlige service. Syddjurs Kommune vil, hvor efterspørgslen tilsiger det, til stadighed skabe unikke boligtilbud, der tiltrækker familier fra det østjyske vækstcenter til økonomisk gavn for hele kommunen. Op imod halvdelen af de op imod 2.000 nye borgere, der hvert vælger at flytte til Syddjurs, kommer fra Aarhus Kommune. Dette har i særlig grad kunnet ses i de Aarhusnære dele af kommunen, hvor byer som Hornslet, Ugelbølle og Rønde er vokset markant Side 8 Syddjurs Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 det sidste årti. Attraktive boligområder tæt på Aarhus, naturen, offentlige institutioner og infrastruktur Byrådet vil gennem den fysiske planlægning sikre, at der kan skaffes attraktive arealer og etableres spændende boliger og boligområder, der giver Syddjurs Kommune adgang til og andel i den østjyske vækst. På baggrund af den generelle flytning fra land til by samt de seneste års udvikling vurderer Byrådet, at hovedparten af nye byggegrunde i Syddjurs Kommune skal udlægges i tilknytning til det østjyske vækstcenter. Sundhed og adgang til natur og fritidsoplevelser er i dag vigtige parametre i folks valg af bosætningssted. Byrådet vil derfor etablere boligområder, der fremmer det sunde liv og adgangen til naturen. Byrådet ønsker at tiltrække børnefamilier. En velfungerende offentlig service i form af blandt andet skoler og institutioner er sammen med kultur og fritidsoplevelser af høj kvalitet afgørende, når børnefamilierne vælger, hvor de vil bosætte sig. Syddjurs Kommune har allerede i dag et skoletilbud af høj kvalitet, ligesom det rige kultur og fritidsliv rummer masser af tilbud til børnefamilier. Byrådet vil vedvarende sikre, at Syddjurs Kommune er attraktiv for børnefamilier. En velfungerende infrastruktur og tilgængelighed er som rammevilkår forudsætningen for, at Syddjurs Kommune kan lykkes med at fastholde og tiltrække borgere. Syddjurs Kommune har derfor sammen med Norddjurs Kommune og Midttrafik igangsat arbejdet med en mobilitetsstrategi for Djursland. Læs mere under Tilgængelighed og mobilitet. Markedsføring skal synliggøre vores bosætningskvaliteter Syddjurs Kommune ønsker at blive regionens mest attraktive bosætningskommune med attraktive mellemstore byer og en lang række velfungerende landsbyer tæt på naturen. Skal dette mål nås, kræver det, at vi målrettet synliggør og markedsfører bosætningskvaliteterne i kommunens mange bysamfund store som små. Byrådet vil derfor sikre, at der gennemføres stadige synligheds og markedsføringstiltag. Den enestående natur, de mange kultur og fritidstilbud, de attraktive grundpriser, den rige kulturarv og nærheden til det østjyske vækstcenter skal være bærende elementer i markedsføringen. Side 9 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Bosætning Det blå bånd Det blå bånd Det blå bånd strækker sig langs Aarhusbugten fra Djurslandsmotorvejens afslutning ved Eskerod i vest til Knebel i den sydøstlige del af området. Området er bundet sammen af infrastrukturen og omfatter de større bysamfund Rønde og Ugelbølle, samt de mindre byer Knebel, Vrinners, Følle, Skrejrup, Rodskov og Eskerod. Det blå bånd udgør et attraktivt østjysk bosætningsområde med sin kombination af en enestående herlighedsværdi på den ene side og en høj tilgængelighed til arbejdspladserne og kulturoplevelser i Aarhus på den anden side. Samtidig tilbyder området mulighed for både at bosætte sig i større bysamfund såvel som i de mindre og hyggelige landsbysamfund. Området har da også oplevet en konstant stigende tilflytning de seneste år, hvor der er sket en samlet vækst på mere end 10 % i antallet af indbyggere siden 2006 mest markant i Ugelbølle, hvor indbyggertallet er steget med 60 %! Nærheden til Aarhus er den vigtigste enkeltfaktor for fremtidens vækst i det blå bånd. 45 % af alle kommunens tilflyttere kommer fra Aarhus, og 46 % af alle kommunens beskæftigede er beskæftigede udenfor kommunen primært i Aarhus. Særligt den vestligste del af det Blå bånd udgør derfor et byudviklingsområde, der har potentialet til at sikre Syddjurs Kommune adgang til og andel i den østjyske vækst og dermed muligheden for at vedligeholde fremtidens velfærdskommune. En væsentlig forudsætning for fortsat vækst i området er den stadige udvikling af den eksisterende kollektive trafikkorridor mellem Rønde og Skødstrup/Løgten evt. i form af et fremtidigt letbanetracé. Det er denne trafikkorridor, der sikrer områdets opkobling på Letbanen og hovedinfrastrukturen til Aarhus. Som udpræget bosætningsområde tilbyder området allerede i dag en høj grad af både offentlig og privat service i form af et stærkt handelsliv centreret omkring Rønde, et velfungerende fritids og idrætsliv i hele området samt et stærkt kulturliv med Kulturhotellet som fyrtårnet. Dertil kommer, at Røndeområdet udgør rammen om et egentligt viden og uddannelsesmiljø i Syddjurs Kommune et egentligt campusmiljø. Samtidig udgør den østlige del af det blå bånd porten til Nationalpark Mols Bjerge, hvor der i det kommende år vil blive etableret et nyt stort velkomstcenter ved ankomsten til Kalø Slotsruin. Byrådet ønsker at udvikle det samlede blå bånd. Modellen for denne kommende byudvikling omfatter løbende udvikling af de eksisterende byer, men indeholder også planlægning for et større nyt byudviklingsområde i tilknytning til Eskerod og Rodskov. Byrådet vil frem til 2017 prioritere: Kalø Campus Helhedsplan for Rønde Byudviklingsområde ved EskerodRodskov Mols i Udvikling Pleje og ældreboliger i Rønde Side 10 Syddjurs Planstrategi 2015 Home Dato: 4. maj 2015 Indsatsområder Planstrategi 2015 Bosætning Det blå bånd Kalø Campus Kalø Campus Kaløområdet udgør i dag rammen om et unikt viden og uddannelsesmiljø i Syddjurs Kommune, der samtidig er en væsentlig del af de lokale borgeres identitet og selvforståelse. Kalø er et egentligt Campusområde, der strækker sig fra Højskolen på Kalø syd for Rønde forbi Vildtforvaltningsskolen og Nationalpark Mols Bjerges sekretariat til uddannelsesinstitutionerne i Rønde midtby og videre til handelsgymnasiet ved Rønde Idrætscenter. Syddjurs Kommune og områdets uddannelses og vidensinstitutioner ønsker at satse på en videreudvikling af Kalø Campus i de kommende år så den vækst og udvikling, der er i dag, understøttes, og der skabes rammer for nye muligheder. På denne baggrund har Syddjurs Kommune i samarbejde med områdets uddannelses og vidensinstitutioner udarbejdet en strategi for Kalø Campus 2015 2016. Byrådet vil bruge campusstrategien som redskab til at videreudvikle Kalø som et kraftcenter for viden og uddannelse i Syddjurs Kommune. Læs strategien via linket til højre. Institutionerne i Kalø Campus omfatter: Rønde Skole Rønde Privatskole Rønde Efterskole EUD 10 - erhvervsskole Syddjurs Ungdomsskole Kulturskolen Syddjurs Rønde Gymnasium Handelsgymnasium Rønde Rønde Højskole Kalø Økologiske Landbrugsskole Aarhus Universitet - afdeling for Bioscience Nationalpark Mols Bjerge - sekretariatet Naturstyrelsen Kronjylland Jagtens Hus Danmarks Jægerforbund På toppen af Rønde by ligger desuden et vandrerhjem, der kan tilbyde møde, konference og overnatningsfaciliteter. Home Indsatsområder Planstrategi 2015 Bosætning Det blå bånd Helhedsplan for Rønde Helhedsplan for Rønde Med et mangfoldigt handels og uddannelsesliv, gode bosætningsmuligheder, nærhed til Aarhus og et omgivende smukt landskab er Rønde en af de byer i Syddjurs Kommune, der har oplevet den største vækst de seneste år. Det er derfor nu blevet tid til at gentænke fremtidsplanerne for byen Med det udgangspunkt har Syddjurs Kommune udarbejdet en helhedsplan for Rønde Midtby. Helhedsplanen skal bidrage til en samlet og helhedsorienteret udvikling af Rønde med afsæt i det mangfoldige handelsliv og stærke uddannelsesmiljø. Målet er at sikre de bedste muligheder for nye investeringer, nye tilflyttere og fortsat vækst i byens kultur, handels og uddannelsesliv. Indsatserne i helhedsplanen omfatter blandt andet: Sikring af velfungerende trafikløsninger i midtbyen med hastighedsdæmpninger, parkeringsmuligheder og muligheden for tryg færdsel over Hovedgaden Bedre forhold for de bløde trafikanter i form af sikre færdselsveje Optimale forhold for virksomhederne på Hovedgaden Tværgående grønne forbindelser og udbygning af stinettet Oplevelser i byrummet Fælles platform for campusmiljøet Sikring af et bredt boligudbud af såvel ejer som lejeboliger herunder boliger til unge og ældre Flere rammer for fysisk aktivitet Byrådet ønsker at arbejde for, at helhedsplanen realiseres i videst muligt omfang. Side 11 Syddjurs Planstrategi 2015 Home Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Indsatsområder Bosætning Det blå bånd Byudvikling ved Eskerod-Rodskov Byudvikling ved Eskerod-Rodskov Med det formål at sikre Syddjurs Kommune andel i den østjyske vækst og dermed muligheden for at vedligeholde fremtidens velfærdskommune ønsker byrådet, at udvikle et større byområde i kommunens allermest Aarhusnære område ved Eskerod/Rodskov og i tilknytning til eksisterende infrastruktur så transportafstanden til Aarhus mindskes. Området forudsættes på sigt at kunne rumme mere end 5.000 indbyggere. Udpegningen ved Eskerod/Rodskov skal ses på baggrund af, at: Syddjurs Kommunes udviklingsmuligheder må tage udgangspunkt i Aarhus og den byudvikling, der udgår herfra. Området set i et østjysk perspektiv ligger i direkte forlængelse af og tilknytning til eksisterende byudviklingsområder. Området har optimal trafikal betjening med motorvej, landevej og busforbindelser. Området kan udbygges successivt i tilknytning til de bestående bysamfund i såvel Aarhus som Syddjurs Kommune Landskabet er meget attraktivt samtidig med, at motortrafikvej og kystlinier danner naturlige afgrænsninger. Der er tidligere udarbejdet en ansøgning til Naturstyrelsen vedrørende muligheden for byudvikling i området. Se den via linket til højre. Danmarks Naturfredningsforening har i 2014 rejst en fredningssag for dele af området, og den videre udvikling af området vil afvente en afgørelse i denne sag. Byudviklingsområdet forventes dog fortsat i Syddjurs Kommuneplan 2017 planmæssigt at få karakter af dels en kommuneplanramme for en første etape, dels af et såkaldt perspektivområde, som så etapevis vil blive udlagt som egentlige rammeområder i kommuneplansammenhænge. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Bosætning Det blå bånd Mols i Udvikling Mols i Udvikling Projekt "Mols i Udvikling" er et lokalt drevet initiativ, der skal være med til at skabe spændende muligheder og et markant samarbejdsprojekt på Mols. "Mols i Udvikling" tager udgangspunkt i at skabe og understøtte et aktivt liv for nuværende og kommende borgere. Målet er at skabe et stærkt samspil og se det enkelte lokalsamfund i en helhed. Lokalt som en enhed på Mols og som en del af Syddjurs Kommune. Visionen for projektet er: At skabe og understøtte det aktive liv på Mols og udvikle de fysiske rammer omkring hallen Skolen som det nye mødested for, af og med borgerne på Mols Et sammenhængende kultur, uddannelses og bevægelsesområde for alle aldre, hvor de nuværende fysiske rammer aktualiseres i forbindelse med et nyt børnehus og et fælles kulturhus. Omstruktureringen af de eksisterende grønne arealer de grønne mellemrum og gårdrum skal skabe sammenhængen mellem de forskellige bygningsmæssige funktioner. Byrådet ønsker at understøtte og skabe de rette rammer for projektet. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Bosætning Det blå bånd Pleje og ældreboliger i Rønde Pleje og ældreboliger i Rønde I de kommende år udvider Syddjurs Kommune området med de eksisterende ældreboliger på Hovedgaden i Rønde med op til 40 pleje og ældreboliger med tilhørende centerfaciliteter, der skal udgøre et fremtidssikret og velfungerende byggeri i Rønde midtby. Byrådet ønsker, at Kommuneplan 2016 skal sikre, at boligerne til de ældre og de tilhørende faciliteter fremstår som en integreret del af det samlede bymiljø Rønde. Side 12 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Bosætning Det grønne bånd Det grønne bånd Langs Det grønne bånd, der snor sig med jernbanen ind i det indre Djursland, finder man fem vækstbyer bundet sammen af den kommende letbane og den øvrige infrastruktur; nemlig de gamle stationsbyer Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind, samt Thorsager, som letbanen passerer forbi. Byerne i Det grønne bånd er forbundet direkte med det østjyske vækstcenter via letbanen. De byder sig derfor til som attraktive bosætningsområder for udflyttere fra blandt andet Aarhus, der her vil finde attraktive byområder kombineret med høj tilgængelighed. Alle byerne i Det grønne bånd har da også oplevet en stigende bosætning siden 2000 mest markant i Hornslet og Ryomgård. Hornslet, Mørke, Thorsager, Ryomgård og Kolind er alle byer med spændende boligformer, fremtidssikrede skoler, et varieret handelsliv, levende foreningsliv, et spændende kultur og fritidstilbud og et aktivt lokaldemokrati. Samtidig er det byer, der fungerer som trafikknudepunkter og 'centerbyer' for det omkringliggende opland, der søger til disse byer og bruger de servicetilbud, byerne tilbyder. Byrådet har derfor udpeget disse 'letbanebyer' som udviklingsområder i Syddjurs Kommune med en fremtidig rolle som primært bosætningsområder. Byrådet vil derfor i den kommende planperiode udvikle disse byer, sikre den nødvendige offentlige og private service samt ikke mindst synliggøre og markedsføre de mange attraktive bosætningsmuligheder. Mens befolkningsudviklingen har været positiv, har byerne i Det grønne bånd også i de senere år oplevet en transformation, hvor større industrivirksomheder har valgt at udflytte og nedlægge arbejdspladser. Arbejdspladser, der ikke i et tilsvarende omfang er blevet erstattet af nye arbejdspladser. Ligeledes knytter der sig en række ensartede udfordringer til byerne i Det grønne bånd. Udfordringer, som Byrådet ønsker at arbejde med i den kommende planperiode, og som er tæt forbundet med byernes historie som stationsbyer og tidligere, større arbejdspladsområder. Disse udfordringer omfatter blandt andre et behov for omdannelse og optimering af stationsområderne i forbindelse med letbaneetableringen, og gentænkning af omfartsveje og anden infrastruktur. Det er også behov for byfortætning, blandt andet gennem byomdannelse af tidligere erhvervsområder. Og det er sikring af detailhandelens muligheder og et løft af hovedgaderne, der oplever flere tomme butikslokaler og ind imellem lidt forsømte facader. Byrådet vil frem til 2017 prioritere: Områdefornyelse i Mørke Helhedsplan for Hornslet Midtby Letbanen og stationsforbedringer Kolind+ Side 13 Syddjurs Planstrategi 2015 Home Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Indsatsområder Bosætning Det grønne bånd Områdefornyelse i Mørke Områdefornyelse Lys i Mørke Som de øvrige byer i Det grønne bånd er Mørke en vigtig by for Syddjurs Kommunes fremtidige vækst og udvikling, ligesom den er vigtig for et større opland. Mørke er vokset siden 2008, blandt andet pga. den relative nærhed til Aarhus og Randers, der gør Mørke til et attraktivt sted at bosætte sig for familier, hvor et eller flere medlemmer arbejder uden for Syddjurs Kommune. For mange efterlader Mørke alligevel et indtryk af en by i nedgang og stagnation pga. den tomme og nedslidte bymidte, de tomme butikslokaler og manglen på torve og opholdssteder. Byrådet har derfor besluttet at igangsætte en områdefornyelse af Mørke. Med områdefornyelsesprojektet sættes der fokus på Mørke de kommende år, og det er hensigten, at investeringerne i byfornyelsen skal geares mest muligt i forhold til de kommunale investeringer i byen i øvrigt. Eksempelvis den nye børnehave, der skal bygges inden for de kommende år, og implementeringen af Letbanen, der vil betyde et løft af den kollektive trafikbetjening af Mørke. Områdefornyelsesprogrammet, som også kan læses via linket til højre, omfatter en lang række indsatser og aktiviteter. Blandt andet en forskønnelse af hovedgaden og stationsområdet, stiforbindelser, nye aktiviteter i Byparken, et aktivitetshus og multibane ved Mørke Hallen. Lys skal være et gennemgående tema og indtager en fremtrædende plads i alle projekter. Desuden afsættes midler til udvikling af et nyt image samt en pulje til events og aktiviteter, der skal skabe synlighed om områdefornyelsen og om Mørke. Som en integreret del af områdefornyelsen gennemføres forsøgsprojektet "Genbyg Hovedgaden" med det formål at udvikle og afprøve en ny metode for genanvendelse og reorganisering af lokale ressourcer i områdefornyelsesprocesser. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Bosætning Det grønne bånd Helhedsplan for Hornslet Midtby Helhedsplan for Hornslet Midtby Byfornyelsen af midtbyen i Hornslet som beskrevet i Helhedsplanen er endnu ikke realiseret i sin helhed. I relation til de aktuelle udfordringer i Hornslet, særligt i forhold til trafikafvikling, er helhedsplanen revideret. Fokus er særligt på at skabe en tryg forbindelse for skolebørn mellem hallen og skolen, ligesom bymidten oplever en ændring i butiksstrukturen koncentreret omkring Byvej. Byrådet vil i den kommende planperiode arbejde videre på, at Hornslet kommer til at føles som en by, der udspænder sig mellem skole og hal og ikke mellem kirke og station. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Bosætning Det grønne bånd Letbanen og stationsforbedringer Letbanen og stationsforbedringer Første etape af Aarhus Letbane etableres i 2015/16 og forventes at være i drift på Djursland i 2017. Letbanen vil medføre et markant løft i den kollektive trafik i Det grønne bånd og hele Syddjurs Kommune og gøre området endnu mere attraktivt for både tilflyttere og erhvervsliv. Stationerne og områderne omkring stationer i byerne i Det grønne bånd i Syddjurs Kommune er en central del af Letbanen, der skal fremme brugen af letbanen. Byrådet har derfor stort fokus på etableringen af gode forhold ved letbanens standsningssteder med henblik på at gøre det attraktivt for borgere at anvende letbanen. Byrådet vil derfor sikre, at der tilbydes nemme skifteforhold mellem bil og letbane, mellem bus og letbane, ligesom der skal være nemme adgangsforhold for cyklister, fodgængere og taxaer og nært placerede pendlerpladser for bil og cykelparkering. Samtidig skal stationsområderne være trafiksikre, og indretningen skal være overskuelig med gode venteforhold og lettilgængelig information om rejsen. Side 14 Syddjurs Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 I det hele taget skal stationsområderne være trygge og attraktive steder at opholde sig og udstråle en kvalitet, der giver de rejsende oplevelsen af letbanen som et attraktivt produkt og alternativ til andre transportformer. Der er udarbejdet dispositionsforslag for de fire stationer i Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind. Dispositionsforslagene kan ses her. Det er byrådets hensigt, at stationsforbedringerne alle gennemføres i den kommende planperiode. Ligeledes ønsker Byrådet, at mulighederne for en åbning af et trinbræt/standsningssted i Thorsager afklares. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Bosætning Det grønne bånd Kolind+ Kolind+ På Bugtrupvej i Kolind vil Syddjurs Kommune i direkte tilknytning til den eksisterende idrætshal i den kommende planperiode skabe et kulturelt krydsfelt ved at etablere et bibliotek, egnsarkiv, borgerhus og multifunktionelle idrætsfaciliteter i ét fælles hus, således at der opstår synergi på tværs af de forskellige aktører. Der etableres ligeledes et uderum i nær tilknytning til den samlede facilitet. Side 15 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Bosætning Ebeltoft Ebeltoft Ebeltoft er rygraden og drivkraften i den fremtidige udvikling af den østlige del af Syddjurs Kommune. Ebeltofts vækst og udviklingsmuligheder er i kraft af den geografiske beliggenhed ikke på samme måde som de øvrige dele af Syddjurs Kommune bundet op på Aarhus og det øvrige østjyske bybånd. I stedet har Ebeltoft sin helt egen identitet, og byens muligheder er i højere grad forankret i nogle særlige, stedbundne kvaliteter kvaliteter der hænger sammen med byens unikke beliggenhed, dens købstadshistorie og kulturtilbud og dens attraktionskraft for de hundredtusindvis af turister, der hvert år besøger byen. På denne måde er Ebeltoft et unikt brand for Syddjurs Kommune. Den velbevarede bymidte med det historiske købstadsmiljø, de ikoniske byggerier, havnefronten med den autentiske fiskerihavn og de enestående landskabelige værdier udgør de mest markante kvaliteter ved Ebeltoft. Kvaliteter, der skal bevares og synliggøres i den fremtidige planlægning af byen. Ebeltoftområdet oplever i disse år en række offentlige såvel som private investeringer i byudvikling, erhverv, kultur og turisme. Det gælder blandt andet projektet for den gamle Maltfabrik som et center for kultur og erhverv og investeringerne omkring Femmøller Strand med nye spisesteder, overnatningsmuligheder og realiseringen af Egil Fischers ferieby. Alt sammen konkrete investeringer, der sammen med et betydeligt yderligere investeringspotentiale tegner billedet af et område i udvikling. Byrådet ønsker, at en væsentlig del af udviklingen af Ebeltoft skal være at synliggøre vækst og investeringsmulighederne samt de mange projekter, der allerede er i gang. En sådan synliggørelse vil naturligt fungere som løftestang for yderligere investeringer. Kultur og turisme som drivkraft Byrådet ønsker, at kultur og turisme skal være en central udviklingskraft for Ebeltoft. Kultur, turisme, erhvervsudvikling og byudvikling er flere sider af samme sag. Det historiske købstadsmiljø, Fregatten Jylland, Glasmuseet og Nationalpark Mols Bjerge er allerede i dag med til at sætte Ebeltoft på det turismemæssige og kulturelle Danmarkskort. En realisering af Maltfabrikken som et fyrtårn for kultur og kreative erhverv vil sammen med en generel satsning på kreative erhverv forstærke dette brand yderligere. Ligeledes er en realisering af planerne for Ebeltoft Havnefront, hvor boliger, erhverv, den historiske fiskerihavn og kulturtilbud vil ligge side om side, afgørende. Byrådet vil satse på, at gøre turismen og kulturen til den drivkraft for erhvervsudvikling og bosætning, der skal kendetegne Ebeltoft. Særligt erhvervsudviklingen i Ebeltoft er afhængig af modet til at prioritere og satse på styrkepositionerne indenfor turisme, kultur og kreative erhverv fremfor de mere traditionelle erhverv. Byrådet vil frem til 2017 prioritere: Udviklingsplan Ebeltoft By og Havn Boligudvikling på Skudehavnen Den ny Maltfabrik - museum og bibliotek Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Bosætning Ebeltoft Udviklingsplan Ebeltoft By og Havn Udviklingsplan Ebeltoft By og Havn Sammenkoblingen mellem by og havn i Ebeltoft samt udvikling af havnefronten er både en udfordring, der skal løses og et betydeligt udviklingspotentiale for Ebeltoft. Det viser både Syddjurs Kommunes gældende kommuneplanog det turistpolitiske arbejde med Djursland. En styrkelse af Ebeltoft by med fokus på særligt havnen og bymidten i Ebeltoft, og den fysiske og mentale sammenhæng mellem de to, har Side 16 Syddjurs Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 potentiale til at styrke turisme, oplevelser og bosætningskvaliteter. En helhedsplan, der skal skabe sammenhæng i den moderne søkøbstad På denne baggrund er der i foråret 2015 udarbejdet en udviklingsplan for Ebeltoft havn og by. Formålet med udviklings og helhedsplanen er at skabe en højere grad af sammenhæng mellem byen og havnen. Med bedre sammenhæng mellem byen og havnen, kan havneområdet og kysten give mulighed for nye bymæssige funktioner, erhverv og rekreative oplevelser, som vil kunne styrke Ebeltoft som central turistby og attraktiv bosætningsby i Syddjurs Kommune. Visionen er, at Ebeltoft bliver en levende, sammenhængende og moderne søkøbstad. En by med en unik identitet, der skaber synergi mellem byens historiske lag som både havne og handelsby. Søkøbstaden skal danne en unik og attraktiv ramme for borgernes hverdagsliv og turistens besøg. Byen skal opleves som sammenhængende både fysisk, funktionelt og oplevelsesmæssigt. Indsatserne i helhedsplanen omfatter blandt andet: Fysisk og funktionel sammenhæng mellem by & havn i form af tværgående stiforbindelser Oplevelsesmæssig sammenhæng mellem byens liv og havnens liv Oplevelser i byrummene Styrket synergi mellem byens mange aktører Færdigetablering af promenaden langs havnefronten med tilknyttede funktioner og oplevelser Etablering af en bynær strand ved siden af Fregatten Jylland Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Bosætning Ebeltoft Boligudvikling på Skudehavnen Boligudvikling på Skudehavnen En omdannelse af havnearealerne i Ebeltoft er i gang, og det er planen, at arealerne skal rumme såvel boliger og erhverv som kulturoplevelser og offentlige områder det hele bundet sammen af havnepromenaden, der snor sig fra Hotel Ebeltoft Strand i nord til Skudehavnen i syd, hvor den løber videre ud i Ahlstien. Havneområdet skal således på sigt blive en ny og attraktiv bydel i Ebeltoft. I forbindelse med samlingen af Syddjurs Kommunes materielgårde er der opstået nye muligheder for anvendelse af de tidligere materielgårdsgrunde. Blandt andet i Ebeltoft, hvor materielgården er flyttet fra sin placering på den attraktive Skudehavn tæt på den historiske bymidte og mange kulturelle oplevelsesmuligheder. Der er som grundlag for den videre planlægning af området udarbejdet et udviklingsprospekt, som kan ses via linket til højre. Udviklingsprospektet skal ses som grundlaget for den videre planlægning af området og kan derfor kvalificeres i en efterfølgende dialog med virksomheder, investorer, developere mm. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Bosætning Ebeltoft Den ny Maltfabrik - museum og bibliotek Den ny Maltfabrik - museum og bibliotek Den ny Maltfabrik i Ebeltoft er gentænkningen af et industriminde, fra fabrik til udviklingsplatform for kultur, foreningsliv, kreative erhverv og offentlig service, hvor Ebeltoftafdelingerne af Syddjurs Bibliotek og Museum Østjylland i fremtiden vil blive placeret. Visionen for Den ny Maltfabrik er at udvikle byens nye mødested. I de rå industribygninger vil koblingen mellem private initiativer, frivillige kræfter og offentlige servicetilbud skabe gentænkte rammer for fremtidige generationer af iværksættere, designere, kunsthåndværkere og filmskabere, ligesom både unge, børnefamilier, ældre, lokale og turister vil have deres daglige gang i og omkring bygningerne. Fremtidens bibliotek og museum i Den ny Maltfabrik har sit helt eget visionære sigte og nyskabende potentiale. Samtænkningen af funktionerne museum, arkiv og bibliotek er ikke tidligere set i Danmark og er som sådan støttet af Kulturstyrelsen. Realiseringen af Den ny Maltfabrik skal ses i sammenhæng med den nye udviklingsplan for byen, der er under udvikling i samarbejde med Realdania. Den ny Maltfabrik er tænkt som et strategisk byudviklingsprojekt med kulturen og de kreative erhverv som drivende kræfter. Den ny Maltfabrik i kobling til de omkringliggende arealer og byrum skaber nye forbindelser mellem bykernen og kysten. Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 har Den ny Maltfabrik som et af sine væsentlige strategiske projekter. Side 17 Syddjurs Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Eksempler på væsentlige funktioner i Maltfabrikken: Offentlig service/kultur: Fremtidens bibliotek og museum/arkiv Erhverv: Klynge af kreative erhvervsdrivende, arbejdsrum, mødelokaler etc. Erhverv: Mikrobryggeri/mikromalteri i det gamle pakhus Erhverv: Café & infokiosk, MaltMad lokale fødevarer Kultur: Kulturhus, foreningslokaler/øvelokaler samt fleksible udstillingsfaciliteter Kultur/erhverv: Værkstedsfaciliteter, showroom for kunstnere og kunsthåndværkere, ArtistinResidence Kultur: Ungekulturhuset Rampen Udearealer: Nyskabende og gentænkte udearealer/byrum, der er multianvendelige og indbyder til aktivitet Du kan læse meget mere om projektet på Den ny Maltfabriks hjemmeside via linket i boksen til højre. Side 18 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Bosætning Landområderne Landområderne Landsbyerne og de mange landområder udgør en styrke for Syddjurs Kommune, og det er en prioritet for byrådet at bevare mangfoldigheden i kommunen. Landområderne tilbyder med deres nærhed og fællesskab gode alternativer til livet i de større byer. De forskellige landsbyer og landområder i kommunen indeholder forskellige kvaliteter og styrker, og byrådet ønsker, at landsbyerne udvikles med udgangspunkt i deres særegne kvaliteter. En gennemgående kvalitet ved landsbyerne og landområderne er fællesskabet, plads til bevægelse og nærheden til naturen. Gode lokale samfund bliver båret af det lokale fællesskab og af de lokale kræfter og ildsjæle. Derfor er det væsentligt for kommunen at understøtte det gode, lokale initiativ. Det gode liv Det gode liv er omdrejningspunktet for Syddjurs Kommunes arbejde med kommunens landsbyer og landområder, og det er en prioritet for byrådet at fastholde samlingspunkter i landsbyerne, som bidrager til det gode liv, samværet og fællesskabet. I denne forbindelse er det en fælles opgave for kommunen og borgerne i landsbyerne og landområderne fremadrettet at tænke det gode liv på tværs af landsbygrænserne. Landsbyerne skal måske i højere grad deles om faciliteter, ligesom de eksisterende servicefunktioner skal dele befolkningsunderlag på tværs af byer i lokalområderne. Det er væsentligt, at befolkningsunderlaget understøtter servicefunktionerne, hvorfor det ikke nødvendigvis skal være sådan, at alle landsbyer tilbyder den samme service. Nogle landsbyer kan med andre ord tilbyde servicefunktioner som dagligvarebutik, forsamlingshus eller kulturhus, mens nabolandsbyen tilbyder skole, hal, boldbaner eller institutioner, sådan at borgerne finder nogle af de daglige servicetilbud i deres egen landsby og må søge andre tilbud i nabobyen. Land og By Det er en afgørende opgave for Byrådet at sikre en dynamik og sammenhæng i landområderne selv, og i deres samspil med de større vækst og byudviklingsområder i Det grønne bånd, Det blå bånd og Ebeltoft. Befolkningen i landområderne er i høj grad med til at understøtte servicetilbuddene i vækstområderne. Samtidig leverer vækstområderne de nødvendige tilbud til landområderne. Tilgængelighed til servicefunktioner er afgørende for det gode liv i landsbyerne og landområderne. Her spiller en god og sammenhængende infrastruktur, særligt den kollektive infrastruktur og stisystemerne, en afgørende rolle i at binde landområderne, landsbyerne og byerne sammen. Dette er derfor en prioriteret indsats i arbejdet med den kommende mobilitetsstrategi. Byrådet vil frem til 2017 prioritere: Landdistriktspolitikken Erhverv i landområderne Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Bosætning Landområderne Landdistriktspolitikken Landdistriktspolitikken Syddjurs Kommune har i 2013 vedtaget en landdistriktspolitik. Landdistriktspolitikken formulerer en række indsatsområder for landsbyerne og Side 19 Syddjurs Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 landområderne, som Byrådet også i de kommende år vil arbejde med: Mødesteder Et naturligt udgangspunkt for fællesskabet er mødestedet det kan være i form af forsamlingshuset, kulturhuset, gadekæret, bytoften eller grønningen. Disse mødesteder er afgørende for fællesskabet og afsæt for en mangfoldighed af aktiviteter i det lokale miljø. Byrådet ønsker at understøtte landsbyernes og landområdernes mødesteder. Dette vil blandt andet ske ved, at vi prioriterer landsbypuljemidler til istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse, ligesom vi vil understøtte aktiviteter i forsamlingshusene, eksempelvis Liv i Forsamlingshuset. Nedrivning og forskønnelse af hovedgader Landsbyerne og landområderne er en række steder i Syddjurs Kommune kendetegnet ved skæmmende bygning såvel som nedslidte hovedgader. Med udgangspunkt i blandt andet landsbypuljen ønsker Byrådet at sikre bygningsforbedring og forskønnelse i form af nedrivning, hvor dette måtte være nødvendig. Bebyggelse i det åbne land Ved at bygge på de eksisterende kvaliteter, selv om vi ændrer på byrum, aktiviteter og bygninger, sikrer vi en autentisk udvikling. Således at eksempelvis ny bebyggelse i videst muligt omfang tilpasses den eksisterende i arkitektonisk udtryk samt placering. Kulturarven Kulturarven, kulturværdierne og landskabsværdierne spiller en helt særlig rolle i Syddjurs Kommune og i arbejdet med at skabe en attraktiv bosætningskommune. Det gælder i særdeleshed i landsbyerne og landområderne, hvor kulturarven og de enestående landskaber skal understøtte landsbyernes og landområdernes identitet og anvendes aktivt til glæde for bosætning, turisme og erhvervsudvikling. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Bosætning Landområderne Erhverv i landområderne Erhverv i landområderne Det er en prioritet for byrådet at fastholde de virksomheder og arbejdspladser, som allerede findes i kommunens landsbyer og landområder, heriblandt landbrugserhvervet og de eksisterende industri, service, og håndværksvirksomheder. Ligeledes er det en prioritet at fastholde og udvikle landområdernes alternativer til de mere traditionelle erhverv i vækstområderne. Landdistrikternes potentiale for udviklingen af erhvervet ligger inden for turisme og de oplevelsesprodukter, naturen og turismen kan danne grundlag for, herunder fødevarer og lokalt producerede produkter. Informationskampagne for virksomheder i landzone Den nye planlov har forbedret kommunernes mulighed for at give tilladelse til etablering af erhverv i landzone, herunder i tiloversblevne landbrugsbygninger. Der ligger et stort erhvervsmæssigt potentiale i denne bygningsmasse, som ikke hidtil er blevet udnyttet i Syddjurs. Derfor vil vi iværksætte en kampagne, der skal synliggøre de nye muligheder og tilskynde erhvervslivet til at udnytte dem. Side 20 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Bosætning Tilgængelighed og mobilitet Tilgængelighed og mobilitet Mobilitet handler om, hvordan mennesker, varer og idéer bevæger sig i vores samfund. Det kan være den sikre skolevej, adgangen til grønne områder og fritidsaktiviteter, pendling mellem hjem og arbejdsplads eller en ferie i udlandet. Det kan være fragten af varer, der er produceret på den anden side af jorden, til vores hjem via en lokal butik eller internettet - eller fra vores egen virksomhed til kunder overalt i verden. Og det kan være udveksling af tanker privat og professionelt i en telefonsamtale eller over internettet via email, chat, hjemmesider mv. Mobilitet er en forudsætning for udvikling Mobilitet, tilgængelighed og infrastruktur er væsentlige forudsætninger for at kunne følge med i det moderne samfund den sikrer bosætningen, arbejdskraftens bevægelighed og erhvervslivets konkurrenceevne. Mobilitet er med andre ord et strategisk redskab til vækst og udvikling ikke mindst set i lyset af Syddjurs Kommunes placering i forhold til Aarhus og det østjyske bybånd. Byrådet ønsker derfor at skabe bedre mobilitet i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune oplever i disse år en markant tilflytning af borgere, der bor i Syddjurs Kommune, men arbejder i Aarhus. En udvikling, der kun vil øges i de næste årtier. Det rummer store vækstpotentialer for Syddjurs Kommune, men kræver også, at vi sikrer hurtig og nem adgang til arbejdspladserne i vækstcenteret og samtidig tager ansvar for at minimere miljøaftrykket fra denne transport. Vi skal derfor planlægge på en måde, hvor vi udnytter den godt udbyggede, eksisterende infrastruktur til Aarhus, minimerer transportafstande og udformer infrastrukturen, så den påvirker borgernes valg af transportmiddel i en bæredygtig retning. En vigtig konkurrence og lokaliseringsparameter for såvel bosætning som erhvervsudvikling er adgangen til en tidssvarende digital mobilitet i form af bredbånd/fibernet, mobiltelefoni og mobilt bredbånd af høj kvalitet. Derfor har Syddjurs Kommune indgået aftaler og partnerskaber med private udbydere på teleområdet, der skal sikre udrulning af bredbånd i hele kommunen og forbedring af de mobile tjenesters kvalitet og dækningsområde. Dette er også en forudsætning for udbredelse af nye offentlige digitale velfærdstjenester, digital kommunikation og sikring af den kommunale produktion. Fremtidens mobilitet skal tænkes på tværs Mobilitet på Syddjurs handler ikke kun om infrastruktur, men i lige så høj grad om, hvordan vi som mennesker kan bevæge os rundt på en smart og fleksibel måde. I stedet for at tænke i trafikale enheder handler mobilitet om at tænke i helheder og på tværs af transportformer, så det bliver nemt at bruge flere forskellige transportformer i forbindelse med én rejse. Syddjurs Kommune har derfor sammen med Norddjurs Kommune, Midttrafik og Region Midtjylland igangsat arbejdet med en mobilitetsstrategi og vil i de kommende år arbejde strategisk med mobilitet og blandt andet med letbaneprojektet som rygrad udnytte de muligheder og synergier, et sådant infrastrukturprojekt skaber. Ligeledes vil vi udvikle og styrke den øvrige mobilitet til glæde for såvel bosætningen og pendlingen som erhvervs og turismeudviklingen. Det gælder både den private infrastruktur med motorveje, motortrafikveje, landeveje og lokale veje, og det gælder den kollektive infrastruktur, såsom tog, bus, færge og fly. Og det gælder cykelstier, vandrestier og rekreative stier i såvel naturen som i byerne. Det er derfor vigtigt, at såvel transportmidlerne som de større kollektive trafikknudepunkter ser indbydende ud og har et serviceniveau, der tiltrækker brugere. Derfor har Syddjurs Kommune blandt andet igangsat arbejdet med stationsforbedringer langs letbanen. Side 21 Syddjurs Planstrategi 2015 Home Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Indsatsområder Bosætning Arealudlæg til boligformål Arealudlæg til boligformål Syddjurs Kommune har ikke revideret kommuneplanens mange arealudlæg til boligformål de seneste planperioder. Kommuneplan 2013 indeholder derfor samlet set større arealer til boligformål til de 12 år, kommuneplanen skal planlægge for, end der forventes behov for på baggrund af befolkningsprognoser og forventet boligudbygning. Kommuneplanens uudbyggede boligarealudlæg betegnes også 'restrummelighed'. Naturstyrelsen var allerede opmærksom på det store arealforbrug til boliger i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2013. Styrelsen gjorde derfor indsigelse imod kommuneplanens vedtagelse. Naturstyrelsen mente (og mener fortsat) ikke, at Syddjurs Kommune kan dokumentere behovet for udlæg af nye byudviklingsarealer, eller redegøre for behovet for fastholdelsen af allerede eksisterende arealer. Syddjurs Kommune bliver i disse år mødt med krav fra Naturstyrelsen om at udtage eksisterende arealreservationer til boligformål af kommuneplanen, før der kan udlægges nye boligområder. Kommunen har derfor været nødsaget til at afvise en række forespørgsler om konkrete nye byudviklingsprojekter i 2014. Større fleksibilitet i planlægningen af nye boligområder Byrådet ønsker at sikre en højere grad af fleksibilitet til at udlægge nye arealer til boligformål i den næste planperiode. Kommunen vil derfor gennemgå samtlige arealudlæg til boligformål i forbindelse med udarbejdelsen af næste kommuneplan. Arealudlæggene skal stemme overens med både markedets efterspørgsel og kommunens visioner og planer. Side 22 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Erhvervsudvikling og beskæftigelse Erhvervsudvikling og beskæftigelse Et dynamisk erhvervsliv og et godt lokalt erhvervsklima er afgørende forudsætninger for at skabe vækst og udvikling i Syddjurs Kommune. En aktiv erhvervspolitik skal derfor bidrage til en stærk og bæredygtig økonomi, der kan styrke grundlaget for Syddjurs som fremtidens velfærdskommune. Den erhvervsmæssige vækst i Syddjurs foregår på mange fronter og hos alle typer af virksomheder. I Syddjurs Kommune har vi derfor på én gang det brede perspektiv på erhvervslivet samtidig med, at vi vil fastholde fokus også på de særlige styrkepositioner indenfor kreative virksomheder i Ebeltoft, de mange bygge og anlægsvirksomheder i hele kommunen og det store antal af turismerelaterede virksomheder. Nærheden til Aarhus er den vigtigste enkeltfaktor for Syddjurs Kommunes muligheder som såvel bosætnings som erhvervsområde. Med nærheden til Aarhus, det østjyske vækstcenter og det overordnede motorvejsnet har Syddjurs Kommune en god geografisk beliggenhed for eksisterende og nye virksomheder. Dette vilkår deles imidlertid med flere andre kommuner i Østjylland, og konkurrencen om at fastholde og tiltrække virksomheder er hård. Derfor vil Byrådet skabe optimale rammebetingelser for erhvervsudvikling og understøtte iværksætteres og virksomheders bestræbelser på at udnytte deres muligheder både i og udenfor kommunen. Det skal ske gennem erhvervsvenlig myndighedsbehandling, erhvervsservice for øget vækst og jobskabelse og samarbejder med andre lokale og regionale myndigheder og organisationer for en generel vækst i det østjyske vækstcenter og dermed i Syddjurs Kommune. Turismen Turismen i Syddjurs skaber liv og indtægter i lokalsamfundene og er med til at øge kendskabet til kommunens særlige kvaliteter og vores image udadtil. Turismen er i høj grad knyttet op på de særlige oplevelser og udflugtsmål i de turistrettede virksomheder, vores enestående natur og landskab, kystkulturen og kulturmiljøerne i blandt andet Ebeltoft. Byrådet ønsker at højne kvaliteten i vores turismefyrtårne til international klasse, styrke oplevelsesmulighederne forbundet med naturen, kulturen og landskaberne, og samarbejde med lokale og regionale turismeaktører for øget kvalitet og synlighed i vores turismetilbud. Et styrket uddannelsesmiljø og en forstærket beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsatsen er et fortsat væsentligt indsatsområde med henblik på fremme af vækst, udvikling og bosætning. De gode rammer for erhvervslivet består også i adgangen til den nødvendige arbejdskraft. Byrådet ønsker derfor at styrke videns og uddannelsesmiljøet i kommunen med et særligt fokus på udvikling og synliggørelse af Campus Kalø i Rønde. Byrådet vil ligeledes arbejde for en opkvalificering af arbejdsstyrken i samarbejde med Jobcenter Syddjurs, ligesom vi vil tiltrække nye borgere og dermed ny arbejdskraft til kommunen. I Syddjurs tror vi på, at erhvervsudvikling og bosætning hører sammen, fordi erhverv opstår og trives, hvor mennesker gerne vil bo. Udover de direkte erhvervsrettede initiativer er styrket bosætning derfor i lige så høj grad et indsatsområde til understøttelse af erhvervsudviklingen i Syddjurs Kommune. Side 23 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Erhvervsudvikling og beskæftigelse Den erhvervsvenlige kommune Den erhvervsvenlige kommune Et dynamisk erhvervsliv og et godt lokalt erhvervsklima er en afgørende forudsætning for vækst og udvikling. Derfor er det Byrådets ønske, at Syddjurs Kommune skal skabe de bedste rammebetingelser for erhvervslivet i mødet med kommunen som myndighed og sagsbehandler. Byrådet vil, at Syddjurs Kommune i alle henseender skal agere serviceorienteret og erhvervsvenligt i samspillet med virksomhederne, så der bliver skabt et lokalt erhvervsklima kendetegnet ved en positiv dialog, høj brugertilfredshed og gensidig tillid. Den erhvervsvenlige kommune sætter 'kunden' i centrum og inviterer til en dialog, hvor man inden for de gældende rammer sætter fokus på muligheder og finder løsninger, der tilgodeser såvel erhvervslivets som almenvellets interesser. Som et led i dette samarbejde styrker Byrådet kommunens Erhvervskoordinator, der fungerer som erhvervslivets primære indgang til kommunen og guider virksomhederne igennem det kommunale system. Ligeledes er det Byrådets mål, at der sker en optimering af arbejdsgangene i forbindelse med kommunens myndighedsbehandling, således at sagsbehandlingstiderne fastholdes på et minimum, hvilket har stor betydning for erhvervslivets syn på kommunen som samarbejdspartner. Med henblik på at styrke Syddjurs Kommunes rolle som en kompetent og serviceorienteret samarbejdspartner for erhvervslivet har Byrådet vedtaget Erhvervshandlingsplan 201516, som adresserer en række af de udfordringer, der knytter sig til at udøve myndighed og service på samme tid. Det drejer sig ikke udelukkende om hurtigere sagsbehandling, men også om bedre kommunikation og mere opsøgende adfærd fra kommunens side. Tilgængelighed er en afgørende lokaliseringsparameter for de fleste virksomheder, og Byrådet ønsker, at Syddjurs Kommune kan tilbyde erhvervsarealer, der så vidt muligt tilgodeser erhvervslivets ønsker til en god lokalisering. Derfor har Syddjurs Kommune opkøbt jord og udlagt et erhvervsområde på cirka 30 hektar langs Randersvej nord for Følle med umiddelbar adgang til motortrafikvejen. Visionen er på sigt en erhvervspark, der etableres som et synligt pejlemærke for erhvervsudviklingen i Syddjurs Kommune og på Djursland i bredere forstand. Byrådet vil frem til 2017 prioritere: Realisering af initiativerne i Erhvervshandlingsplan 2015-2016 Produktudvikling, markedsføring og salg af erhvervsområde ved Følle Fokuseret erhvervsservice til kreative erhverv Fremme af en bæredygtig butiksstruktur Home Planstrategi 2015 2015-16 Indsatsområder Erhvervsudvikling og beskæftigelse Den erhvervsvenlige kommune Erhvervshandlingsplan Erhvervshandlingsplan 2015-16 Syddjurs Kommunes Erhvervshandlingsplan 201516 skal være med til at realisere Byrådets erhvervspolitiske målsætninger for kommunens politiske og administrative håndtering af myndighedsopgaven på erhvervsområdet og samspillet med erhvervslivet om at skabe et godt lokalt erhvervsklima. I den forbindelse er der i handlingsplanen udpeget 7 konkrete indsatsområder for udviklingen af den erhvervsvenlige kommune. Indsatsområderne er operationelle og kan udmøntes via konkrete initiativer på kort sigt: Jobskabelse og udvikling Myndighed og samarbejdspartner Én indgang til kommunen Dialog med erhvervslivet Tilfredshed og omdømme Ambassadører for den gode historie Politisk ejerskab og handlekraft Erhvervshandlingsplanen og dens indsatsområder evalueres hvert år med henblik på at afdække fremdriften i planen og behovet for en eventuel justering af den planlagte indsats. I den forbindelse bliver der foretaget en konkret måling af i hvilket omfang, planens kvantitative målsætninger bliver indfriet. Der tegnes også et billede af den overordnede udvikling i Syddjurs Kommune ved hjælp af en række generelle indikatorer for lokal udvikling og velfærd. Ligeledes vil der, som led i udmøntningen af erhvervshandlingsplanen, blive indført et system og en praksis for en løbende måling af brugernes tilfredshed med sagsbehandlingen inden for udvalgte sagsområder. Team Byggeri vil være den første afdeling, som tager systemet i brug. Side 24 Syddjurs Planstrategi 2015 Home Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Indsatsområder Erhvervsudvikling og beskæftigelse Den erhvervsvenlige kommune Erhvervsområde ved Følle Produktudvikling, markedsføring og salg af erhvervsområde ved Følle Syddjurs Kommune råder over et varieret udbud af erhvervsgrunde for forskellige virksomhedstyper og med forskellige geografiske beliggenheder i kommunen. Gennem de senere år har der dog været en ændring i efterspørgselsmønstret efter erhvervsjord, idet virksomhederne lægger meget stor vægt på nærhed til Aarhus og hurtig adgang til motorvejsnettet. Derfor har Syddjurs Kommune investeret i et 30 hektar stort areal ved Følle, som i høj grad imødekommer erhvervslivets ønsker om en god beliggenhed. Her er der alle muligheder for at skabe et spændende erhvervsområde med optimal tilgængelighed og god eksponering. Visionen er på sigt en erhvervspark, der etableres som et synligt pejlemærke for erhvervsudviklingen i Syddjurs Kommune og på Djursland i bredere forstand. Erhvervsområdet etableres med direkte tilkørsel til den nord og sydgående motortrafikvej på Djursland og ligeledes ved den øst og vestgående Hovedvej 21 til Randers. Området er endnu ikke lokalplanlagt, da planprocessen vil komme til at foregå i tæt dialog med potentielle investorer og developere m.fl. Det er også planen, at erhvervsgrundene skal udstykkes efter købernes behov og ønsker, således at erhvervslivet selv har mulighed for at være med til at forme kommunens nye vækstområde. Home Planstrategi 2015 butiksstruktur Indsatsområder Erhvervsudvikling og beskæftigelse Den erhvervsvenlige kommune Bæredygtig Fremme af en bæredygtig butiksstruktur Butikker skaber liv i bymidterne, lokale mødesteder, kortere afstande til indkøb i dagligdagen og arbejdspladser. De er derfor både en drivkraft for bosætning og erhvervsudvikling i Syddjurs Kommune. Byrådet betragter det som væsentligt af hensyn til fortsat bosætning at sikre grundlaget for den private service i form af detailhandel så lettilgængeligt for alle kommunens borgere som muligt. Detailhandelens udvikling i Syddjurs Kommune reguleres gennem lovgivning og kommuneplanlægning, men møder også udfordringer i form af konkurrencen om kundegrundlaget fra Aarhus og andre større byer samt den voksende internethandel. I Ebeltofts købstadsmiljø findes et bredt og varieret udbud af detailhandelsbutikker, der dog pga. de mange sommerturister i nogle tilfælde skifter til et mere turistorienteret varesortiment eller holder vinterlukket. Rønde, Hornslet og de andre letbanebyer har ligeledes et bredere udbud af butikker og caféer, men er til gengæld udfordret af nærheden til og konkurrencen fra Aarhus. Placering af detailhandel Jo flere butikker, der er samlet på ét sted, jo større bliver deres samlede tiltrækningskraft for handlende, og jo mere levende og attraktive bliver bymidterne samlet set. Det er altså både i handelslivets, borgernes og Syddjurs Kommunes interesse at samle butikkerne så meget som muligt Side 25 Syddjurs Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 indenfor de enkelte byer. Derfor ønsker byrådet at fremme en tæt butiksstruktur i byerne, som kan understøtte og styrke det eksisterende handelsliv og potentielt tiltrække nye butikker. Det skal gøres gennem meningsfuld afgrænsning af områder i bymidterne, hvor detailhandel må placeres. Udenfor disse områder kan enkeltstående butikker etableres, når det drejer sig om dagligvarebutikker i områder med det nødvendige kundegrundlag og behov, eller butikker med salg af egne produkter i tilknytning til produktionslokalerne. Byrådet vil i forbindelse med den kommende kommuneplan revidere detailhandelsstrukturen med henblik på en ny vurdering af kommuneplanens afgrænsning af områder til butikker. Vi vil i særlig grad arbejde for at ændre status for Thorsagers butiksområde fra lokalcenter til bymidte, så vi kan planlægge for en fremtidssikret dagligvarebutik tæt på Ryomvej, da det vil bidrage til at sikre en levende bymidte og et velfungerende handelsliv i Thorsager fremover. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Erhvervsudvikling og beskæftigelse Den erhvervsvenlige kommune Fokuseret erhvervsservice til kreative erhverv Fokuseret erhvervsservice til kreative erhverv Området omkring Ebeltoft har særligt mange såkaldt kreative virksomheder. Ofte er det enkeltmandsejede mikrovirksomheder, som på trods af høj faglighed og høj kvalitet ikke altid får forløst deres virksomheders fulde potentiale. Byrådet vil arbejde for, at de stærke kreative og kulturelle miljøer i Ebeltoftområdet understøttes og udnyttes. Kreativitet og kultur er nemlig nøgleord i Ebeltofts fremtidige udvikling. De kreative erhverv rummer derfor nogle helt særlige styrker og potentialer, som det giver god mening at prioritere særligt højt i erhvervsfremmeindsatsen. Der er derfor i foråret 2015 i samarbejde med Væksthus Midtjylland gennemført et særligt fokuseret erhvervsserviceforløb med deltagelse af mere end 40 kreative virksomheder. Det overordnede mål er at skabe fundament for etableringen af en egentlig kreativ erhvervsklynge, der vil kunne understøtte såvel kompetenceudvikling som forretningspotentialet via samarbejde, netværk og erfaringsudveksling. Side 26 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Erhvervsudvikling og beskæftigelse Jobskabelse, viden og vækst Jobskabelse, viden og vækst Byrådet ønsker at skabe værditilvækst og flere arbejdspladser i Syddjurs Kommune gennem en bred vifte af initiativer, der retter sig mod jobskabelse og vækst i de eksisterende virksomheder såvel som mod iværksætteri og etablering af nye virksomheder. Ligeledes retter initiativerne sig både mod erhvervslivet, arbejdsstyrken og de lokale uddannelsesinstitutioner med henblik på at skabe et godt match mellem et vækstorienteret erhvervsliv og en kompetent arbejdsstyrke. På den virksomhedsrettede front ønsker Byrådet at kunne tilbyde virksomheder og iværksættere lokal erhvervsservice af høj kvalitet, så de får bedre muligheder for at skabe øget produktivitet og innovation, og så udfordringerne ved etablering og vækst i Syddjurs Kommune generelt reduceres til et minimum. Derfor har Byrådet valgt at udlicitere denne opgave til eksterne lokale og regionale operatører, der kan sikre den fornødne kvalitet i ydelsen. Indsatsen i forhold til arbejdsstyrken er i høj grad knyttet op på Jobcenter Syddjurs, som er erhvervslivets naturlige samarbejdspartner i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Jobcenteret samarbejder med andre aktører om at finde medarbejdere til jobåbninger i virksomhederne og en generel udvikling af arbejdsstyrkens kompetencer. Det er byrådets ambition, at alle virksomheder kan få den rette arbejdskraft med de rette kvalifikationer i Syddjurs Kommune. Udadtil vil vi synliggøre, at kommunen også tilbyder akademiske arbejdspladser og på denne måde tiltrække flere borgere med en højere uddannelse og dermed højne uddannelsesniveauet i den samlede arbejdsstyrke til gavn for det lokale erhvervsliv. Andre aktører i forhold til at sikre en kompetent arbejdsstyrke er de lokale uddannelsesinstitutioner med særlig fokus på ungeområdet. Her vil vi på den ene side understøtte, at de unge går i retning af de uddannelser, der er behov for på arbejdsmarkedet, og på den anden side sikre, at der er de nødvendige uddannelsesmuligheder for de unge. Byrådet ønsker i denne forbindelse at styrke uddannelsesmiljøet i Syddjurs Kommune ved bl.a. at understøtte og synliggøre miljøet omkring Campus Kalø og ved at sikre en tættere sammenhæng mellem uddannelses og beskæftigelsesindsatsen i kommunen. Byrådet vil frem til 2017 prioritere: EUD10 en erhvervsrettet 10. klasse ved Kalø Økologiske Landbrugsskole Mikrolån til ledige borgere med iværksætterpotentiale Samarbejde om levering af lokal erhvervsservice Home Planstrategi 2015 10. klasse Indsatsområder Erhvervsudvikling og beskæftigelse Jobskabelse, viden og vækst EUD10 - erhvervsrettet EUD10 en erhvervsrettet 10. klasse ved Kalø Økologiske Landsbrugsskole Erhvervsskolereformen giver mulighed for etablering af en ny erhvervsrettet 10. klasse. I Syddjurs har kommunen valgt at indgå en aftale med Viden Djurs, så den nye uddannelse får til huse i Viden Djurs lokaler ved Kalø Økologiske Landsbrugsskole. Her bliver EUD10 en del af uddannelsesmiljøet i Rønde, hvor der i forvejen tilbydes en række ungdomsuddannelser. Målet med den nye uddannelse er både at understøtte de unges mulighed for at opfylde adgangskravene til en ungdomsuddannelse, og at afklare de unges valg af en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. For at give de unge et levende billede af livet som håndværker, handelselev eller social og sundhedsassistent er der indarbejdet besøg på en lang række erhvervsuddannelser i undervisningen. Desuden undervises der i de obligatoriske 10. klasses fag som dansk, matematik og engelsk med afsluttende eksaminer. De erhvervsrettede forløb i 10. klassen tilbydes gennem 5 valgfrie temaer: Innovation og iværksætteri Det sunde liv- arbejde med mennesker Teknik og håndværk Økologi og madkultur Medier Side 27 Syddjurs Planstrategi 2015 Home Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Indsatsområder Erhvervsudvikling og beskæftigelse Jobskabelse, viden og vækst Mikrolån til iværksættere Mikrolån til iværksættere Arbejdsmarkedsudvalget i Syddjurs Kommune har initieret, at Jobcenter Syddjurs i samarbejde med den lokale erhvervsservice kan tilbyde mikrolån til ledige borgere med iværksætterpotentiale. Mikrolån er mindre iværksætterlån, der tilbydes ledige borgere, der under normale omstændigheder ikke har mulighed for at optage lån til at starte egen virksomhed. Formålet er at skabe økonomiske rammer for, at udsatte borgere med iværksætterpotentiale kan starte egen virksomhed og dermed komme ud af offentlig forsørgelse. For at et mikrolån kan blive en succes, kræver det, at den ledige er motiveret og har en god forretningside. Der er derfor tanken, at Jobcentret og kommunens lokale erhvervsservice screener de lediges forretningside, engagement og kompetencer. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Erhvervsudvikling og beskæftigelse Jobskabelse, viden og vækst Lokal erhvervsservice Samarbejdsaftaler om levering af lokal erhvervsservice Der er indgået en fireårig samarbejdsaftale med Syddjurs Udviklingspark om levering af erhvervsservice, herunder at tilbyde gratis vejledning til personer, der påtænker at starte egen virksomhed. Det er et mål, at der årligt tilbydes individuel vejledning til op mod 100 potentielle iværksættere, og der forventes at være en positiv beskæftigelsesmæssig effekt af denne indsats. Ligeledes forventes en positiv beskæftigelsesmæssig effekt af den hjælp, som Syddjurs Udviklingspark tilbyder til etablerede virksomheder som led i samarbejdsaftalen. Med samarbejdsaftalen forpligter Syddjurs Udviklingspark sig til at understøtte de aftaler, som Syddjurs Kommune indgår i andre sammenhænge omkring erhvervsfremme og erhvervsudvikling, herunder resultatkontrakt med Væksthus Midtjylland og samarbejdsaftale med Business Region Aarhus. Aftalen med Væksthus Midtjylland indebærer bl.a., at Væksthusets konsulenter kan tage opsøgende kontakt til virksomheder i Syddjurs Kommune med særlige potentialer for vækst, således at alle de redskaber og tilbud som Væksthuset råder over bringes i spil over for lokale virksomheder til gavn for den samlede erhvervsudvikling i Syddjurs Kommune. Side 28 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Erhvervsudvikling og beskæftigelse Business Region Aarhus Business Region Aarhus Byrådet ønsker, at Syddjurs Kommune er en aktiv medspiller i Business Region Aarhus. Business Region Aarhussamarbejdet har i forskellige former og under forskellige betegnelser eksisteret siden 1994 og bygger på en stærk vilje til at samarbejde om erhvervspolitiske emner af fælles interesse. Business Region Aarhus er landets næststørste byregion målt på antallet af indbyggere. Mere end 850.000 bor i dag i Business Region Aarhus, og regionen har oplevet en stærk befolkningstilvækst i de seneste år. Omkring år 2040 vil der bo 1 mio. indbyggere i Business Region Aarhus. Business Region Aarhus træder derfor stadig tydeligere frem som et nationalt vækstcenter, og området udvikler sig i stadig stigende grad til at blive ét sammenhængende lokaliserings, bosætnings og arbejdsområde en funktionel byregion. Byrådet ønsker, at Syddjurs Kommune skal være en stærk og integreret del af det østjyske vækstområde, og derfor engagerer kommunen sig aktivt i Business Region Aarhus både i den politiske og strategiske del af samarbejdet, men også gennem aktiv deltagelse i kampagner og projekter, der sigter mod at skabe udvikling i hele regionen til gavn for alle de involverede kommuner. Da økonomisk vækst ikke alene opstår inden for kommunernes administrative grænser, men inden for byregionen, ønsker Byrådet at tænke vækstpolitik og væksttiltag i en byregional kontekst. Den fælles interesse ligger i at binde området sammen og forbedre den kritiske masse, tale med fælles stemme og stå stærkere sammen i en globaliseret verden. Byrådet ønsker at arbejde for, at Syddjurs får del i og udnytter det store vækstpotentiale, der er i Østjylland og bidrager til at skabe en fortættet og integreret byregion i Østjylland. Aktiviteterne i Business Region Aarhus omfatter blandt andet: Erhvervsrettede aktiviteter Mobilitetskommission Interessevaretagelse Styrket strategisk turismesamarbejde Styrket plansamarbejde Side 29 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Erhvervsudvikling og beskæftigelse Turisme Turisme Turisme som erhverv har en stor betydning for det samlede Djursland. Turisme skaber vækst, arbejdspladser og gode oplevelser for områdets gæster og borgere. Turismens aktiviteter på Djursland svarer således til 8% af det samlede skatteprovenu i de to kommuner på Djursland. Dette er langt over gennemsnittet for Region Midtjylland på 3 %. Turismen betyder ligeledes attraktive oplevelser for områdets borgere og er med til at understøtte opretholdelse af servicefaciliteter og en varieret detailhandel i byerne. Gennem de seneste fem år har Syddjurs Kommune, Destination Djursland og Norddjurs Kommune med udgangspunkt i den fælles turismestrategi "Vækst gennem oplevelser" arbejdet målrettet og strategisk på at udvikle turismen på hele Djursland. Strategien fokuserer blandt andet på at udvikle få, men stærke og konkurrencedygtige feriesteder på Djursland. Disse skal gennem øget professionalisering, udvikling og samarbejde skabe mere handlekraftige feriemål. I Syddjurs Kommune er Ebeltoft, Femmøller Strand og det samlede Ebeltoft Vigområde sammen med området ved Nimtofte (Djurs Sommerland) udpeget som et særligt indsatsområde for produktudvikling og synliggørelse. Den samlede indsats, der ligeledes omfatter en styrket markedsføringsindsats på de udenlandske nærmarkeder (Norge, Sverige, Tyskland og Holland), har på nuværende tidspunkt bidraget positivt til udviklingen af turismen på Djursland. Der er vækst i turismeforbruget på Djursland og positive vækstrater i overnatningstallene efter flere års tilbagegang. Virksomhederne herunder attraktionerne på Djursland oplever vækst, og der investeres markant i produktudvikling. Byrådet vil sikre, at den positive udvikling fortsætter i de kommende år. Styrket turismesamarbejde i Østjylland Hvis der skal skabes fortsat vækst i turismen på Djursland, er det Byrådets holdning, at det kræver et forstærket turismesamarbejde i hele Østjylland med fokus på innovative samarbejder og vilje til at prioritere. Det er således Byrådets holdning, at der skal flyttes penge fra lokale initiativer til udvikling af bredere, kommercielle turismestyrkepositioner med særligt fokus på international markedsføring. Herunder skal driftsomkostninger til lokale turismeaktiviteter og turistbureauer optimeres. Syddjurs Kommune har derfor sammen med blandt andet Norddjurs og Aarhus Kommuner taget initiativ til et styrket strategisk og organisatorisk samarbejde om turismen i Business Region Aarhus til gavn for jobskabelse og fremme af turismen som væksterhverv. Byrådet vil frem til 2017 prioritere: Revitalisering af Femmøller Strand og Egil Fischers Ferieby Etablering af velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge Udvikling af kystlinjerne på Djursland Markedsføring af Djursland som feriemål Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Erhvervsudvikling og beskæftigelse Turisme Femmøller Strand og Egil Fischers Ferieby Femmøller Strand og Egil Fischers Ferieby Femmøller Strand er en kulturhistorisk og turismemæssig perle, og der pågår i disse år en række markante private investeringer i blandt andet nye spisesteder og overnatningsmuligheder i området. Investeringer, der allerede nu er med til at løfte området. Samtidig har Realdania sammen med blandt andet N.C. Nielsens fond, LAG Djursland, Nationalpark Mols Bjerge og Syddjurs Kommune valgt at støtte og igangsætte en restaurering og færdigetablering af arkitekt og byplanlægger Egil Fischers helt unikke ferieby fra 1920rne. Formålet er på Side 30 Syddjurs Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 en gang at sikre bevaringen af et enestående kulturmiljø og samtidig aktivere det store turisme og forretningspotentiale som Femmøller Strand rummer med en sikring af kulturarven som grundlag for investeringer, nye arbejdspladser og øget indtjening i turismen. Egil Fischers Ferieby fra 1920rne har en enestående beliggenhed i hjertet af Nationalpark Mols Bjerge og var landets første planlagte område for en ferieby og rummer som kulturarv og bebygget miljø derfor et usædvanligt potentiale. Projektet indeholder to hovedspor: En genskabelse af Egil Fischers Ferieby som planlagt i 1920rne af Egil Fischer. Udvikling af oplevelsespladser ved Femmøller Strand og kysten, der skal både styrke sammenhængskraften mellem havet, kysten og det bagvedliggende bymiljø samt sikre udviklingen af turismen i såvel lokalområdet som den samlede Nationalpark Mols Bjerge. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Erhvervsudvikling og beskæftigelse Turisme Velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge Velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge I et af Danmarks smukkeste og mest unikke natur og kulturlandskaber vil Nationalpark Mols Bjerge opføre et Velkomstcenter, der skal være en helt særlig attraktion for parkens gæster. Med velkomstcentret vil Nationalparken skabe et levende og unikt informations og oplevelseshus der giver gæsten de bedste muligheder for at tilegne sig viden om parkens natur og kulturmæssige kvaliteter samt friluftsmuligheder. Det er endvidere Nationalparkens vision, at centret skal understøtte og udvikle de mange forskellige aktiviteter som i dag finder sted i området omkring Kalø Slotsruin Velkomstcentret vil ligge som en gateway til parken og skal som indgangsportal tiltrække gæster fra ind og udland. Etableringen af velkomstcenteret vil på denne måde understøtte Syddjurs Kommunes unikke styrkeposition som turismeområde. Byrådet ønsker derfor at skabe de bedst mulige rammer for etableringen af velkomstcenteret. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Erhvervsudvikling og beskæftigelse Turisme Udvikling af kystlinjerne på Djursland Udvikling af kystlinjerne på Djursland Et forsat fokus på udvikling af attraktiviteten på og omkring kysterne på Djursland er nødvendigt for at skabe sammenhæng, forbedret formidling og et velfunderet grundlag for oplevelser og aktiviteter langs kysterne. Djursland har en lang og varieret kystlinje, der i høj grad er med til at udgøre destinationens attraktionskraft. Kyst, havet og kystnære byområder tiltrækker gæster på alle tidspunkter af året. Djurslands kyster er attraktive for den primære målgruppe i højsæsonen, hvor de skaber grundlag for afslapning, natur og aktive oplevelser. Uden for højsæsonen har Djurslands kyster også en attraktionskraft i forhold til nye købestærke målgrupper. Vi vil derfor i de kommende år prioritere følgende indsatser: Udviklingen af superkystlinjer, der knytter havet, kysten og bymiljøerne sammen "Udnyttelsen" af vandet ift. vandsport og muligheden for at opleve kysten fra vandsiden via sejlads og øvrig vandsport. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Erhvervsudvikling og beskæftigelse Turisme Markedsføring Markedsføring Der skal sikres sammenhæng i den totale ferieoplevelse på Djursland. Det betyder, at Djursland som resort kontinuerligt skal udvikles og sælges via en palette af attraktive oplevelsesmuligheder med tilhørende udbud af bl.a. overnatningsfaciliteter, bespisning og detailhandel. Djurslands turisme skal desuden udvikles og afsættes med fokus på kvalitet i ferien. Det betyder høj tilfredshed og opfyldte ferieforventninger. Kommunikationsindsatsen skal sikre en mangfoldighed i hele synliggørelsen af Djursland som kystferieområde. Det understøtter erhvervets samarbejde omkring markedsføringselementerne og det binder udviklingen af nedslagspunkter på Djursland sammen. Det er med til at differentiere kystproduktet i medierne og styrker områdets samlede brand. Side 31 Syddjurs Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Markedsføringsindsatsen skal udmøntes ved: At Djursland med en palette af oplevelser og aktiviteter synliggøres og gøres yderligere attraktiv i forhold til at holde ferien hele året på Djursland At Djurslands brand skærpes og benyttes bredt set At Djursland bliver synlig på flere afsætningsplatforme og i salgsfremmende samarbejder At der udvikles oplevelsespakker blandt andet med fokus på de mange naturoplevelser i og omkring Nationalpark Mols Bjerge Side 32 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Natur, kultur og landskab Natur, kultur og landskab Syddjurs Kommune rummer helt enestående natur, landskaber og kulturmiljøer i et omfang og en kvalitet som kun de færreste kan modsvare. Store dele af kommunen er udpeget som nationalpark netop på grund af de særlige istidslandskaber og naturområder. Hertil skal lægges aftrykkene fra en kystkultur, hvor havne, anløbsbroer, pakhuse, badehoteller og meget mere vidner om en særdeles stærk maritim historie, der i dag revitaliseres i nye former. Disse særlige kvaliteter skal beskyttes, bevares og udvikles, og samtidig udnyttes fuldt ud i forhold til de særlige muligheder, de åbner for en fortsat udvikling af kommunen: Mulighed for bosætning for familier, der vil have nem adgang til de mange arbejdspladser i hele det østjyske vækstcenter, men samtidig vil bo i ekstraordinære naturskønne omgivelser. Omgivelser, der inviterer til en sund og aktiv livsstil og mulighed for mangfoldige og unikke udendørsoplevelser for både borgere og besøgende. Naturen, kulturarven, landskabet og muligheden for det sunde og aktive liv skal tættere på borgerne og de besøgende i Syddjurs. Adgang og nærhed til naturen skal i højere grad indtænkes i byudviklingen og udpegningen af nye boligområder. Kendskabet til og forståelsen for naturen skal udbredes gennem en fortsat indsats for naturformidling, hvor byrådet i forbindelse med skolereformen ønsker at lade naturen blive et nyt klasseværelse for vores egne elever såvel som for elever i andre kommuner. Kvalitet og sammenhæng i de små og store oplevelser skal øges med et langsigtet bæredygtigt og kommercielt sigte gennem bedre tilgængelighed, synlighed og information samt bedre faciliteter og service i tilknytning til udvalgte besøgsmål. Her skal vi særligt evne at se mulighederne i de digitale medier. Syddjurs Kommune har ligeledes et stærkt og levende kulturliv med et væld af tilbud til børn, unge og voksne. Byrådet ønsker at synliggøre og bruge denne kultur strategisk som drivkraft i byernes og kommunens udvikling blandt andet ved at styrke kommunens image, synliggøre vores mange potentialer/kvaliteter og tiltrække investeringer gennem deltagelse i samarbejder med aktører og projekter med høj eksponering. Vi arbejder allerede målrettet og strategisk med kulturudviklingen for at udnytte synergien i sammenhæng med projektet "Aarhus som europæisk kulturhovedstad 2017" en indsats der skal sætte sine spor i kommunen langt ud over 2017. Udvikling gennem samarbejde I mange tilfælde kan Syddjurs Kommune ikke skabe den ønskede udvikling indenfor natur og kulturoplevelserne alene. Her vil vi tage initiativ til samarbejde med foreninger, organisationer og virksomheder, og styrke vores indsats for fundraising. Side 33 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Natur, kultur og landskab Natur Natur Syddjurs Kommune rummer en helt enestående natur med Nationalpark Mols Bjerge som kronen på værket. Her bor vi med Danmarks smukkeste natur i baghaven, med adgang til unikke naturoplevelser for borgere og besøgende, og med plads til at dyrke landbrug og virksomhed i landområderne. Mange forskellige naturtyper, dyr og planter øger mulighederne for gode naturoplevelser. Syddjurs Kommune ønsker at fremme den biologiske mangfoldighed og bevare eller øge det samlede naturareal i kommunen gennem fortsat naturbevaring, naturpleje og naturgenopretning. I naturbeskyttelsen lægges især vægt på de særligt beskyttede naturområder og truede dyre og plantearter efter national og international lovgivning. Også sammenhængene imellem naturområder i og på tværs af kommunegrænsen skal bevares og om muligt udbygges for at give dyr og planter bedre muligheder for at sprede sig. Vores særlige natur spiller samtidig en afgørende rolle i fastholdelsen og tiltrækningen af borgere og besøgende. Kommunen har store vækstmuligheder med grundlag i naturen, men samtidig også en opgave i at sikre, at de særlige naturkvaliteter ikke forringes. Målet er derfor, at naturen skal være med til at styrke bosætningen og erhvervsudviklingen i en balance mellem benyttelse, beskyttelse og bevarelse. Balancen skal på den ene side sikres gennem en overordnet kommuneplanlægning, der giver muligheder for byudvikling, etablering af tekniske anlæg mv. på de mindre naturtunge arealer. På den anden side skal den sikres gennem en helhedsorienteret sagsbehandling, hvor naturinteresser og udviklingsønsker afvejes i hvert enkelt tilfælde, og projekterne tilpasses efter sårbarheden i de enkelte områder. Adgangen til naturen i form af stiforbindelser og formidling er af stor betydning - for borgerne, for turisterne og for muligheden for at leve det sunde liv. Adgangen til naturen skal derfor udbygges, og de tilhørende naturoplevelser skal formidles og være interessante og informative for de besøgende. Byrådet vil derfor arbejde for bedre naturoplevelser og bedre faciliteter og service i tilknytning til udvalgte besøgsmål i samarbejde med organisationer og virksomheder. Det kan eksempelvis ske ved at udvikle samlede oplevelsespakker eller bruge ny teknologi og digitale medier i højere grad. Byrådet vil frem til 2017 prioritere: Styrket naturformidling Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Natur, kultur og landskab Natur Styrket naturformidling Styrket naturformidling Byrådet ønsker at styrke kvaliteten af natur, kultur og friluftsformidlingen i Syddjurs Kommune. I 2014 blev derfor igangsat en undersøgelse af potentialerne i et øget samarbejde mellem naturformidlingsaktørerne Molslaboratoriet (Naturhistorisk Museum), DGI Karpenhøj og Naturcenter Syddjurs. Projektets arbejdstitel er "MolsUniverset". I undersøgelsen er der nu identificeret en række muligheder ved et tættere samarbejde. Det er bl.a. mulighed for øget volumen, øget professionalisering, komplementering af aktiviteter, udviklingskompetence, én markedsføringsindgang til et "Molsunivers", opbygning af foreningssamarbejder og opbygning af ekspertiser på udvalgte stabsfunktioner. Byrådet vil på baggrund af analysen arbejde videre med at finde den optimale model for den fremtidige naturformidling i samspil med de involverede aktører. Byrådet ønsker desuden at gøre naturoplevelserne mere levende og interessante ved brug af ny, interaktiv teknologi, ved at forbedre adgangen til naturen samt ved at udvikle nye og mere synlige former for naturformidling. Side 34 Syddjurs Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Side 35 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Natur, kultur og landskab Landskab Landskab Der er storstilede landskaber spredt ud over hele Syddjurs. Så godt som alle danske landskabstyper er at finde indenfor kommunegrænsen, og de geologiske forhold er helt unikke. Overalt fortæller landskabet historien om de enorme gletchere, der bevægede sig ind over Danmark i istiden for mange tusinde år siden: Den kan læses i bakkedragene, den flade flodslette mod nord, tunneldalene, dødishullerne og de mange andre spændende landskabselementer. Landskaberne er med deres skønhed og massevis af oplevelsesmuligheder en stor styrke for Syddjurs Kommune i forbindelse med både bosætning og turisme. De sætter scenen for hverdagslivet, hvor man kan nyde en fantastisk udsigt fra hjemmet, arbejdspladsen eller på vejen til og fra daglige gøremål, og de indbyder i høj grad til en aktiv livsstil eller ferie. Bakkerne er oplagte til en vandre, løbe eller cykeltur, Nationalpark Mols Bjerge og Ebeltoft har fantastiske forhold til mountainbiking, og den 145 km lange kyst kan blandt meget andet bruges til badning, kajakroning eller surfing. Byrådet ønsker, at historien og mulighederne i landskabet synliggøres og formidles i endnu højere grad end i dag med henblik på at styrke bosætning og turisme i kommunen. Med landskabernes mange muligheder følger dog også udfordringen med at bevare deres særpræg, så de fremover kan blive ved med at komme borgere, gæster, erhvervslivet og kommunen som helhed til gode. I store områder i Syddjurs Kommune skal vi være ekstra opmærksomme på de landskabelige og geologiske interesser, når vi skal bygge om, udvide eller byudvikle. Udvikling kan stadig lade sig gøre i de særlige landskaber, men det kan kræve specielle landskabelige hensyn og tilpasning af projekterne, så det kan lykkes. Sagsbehandlingen i disse sager sker i en helhedsorienteret afvejning mellem udviklingsbehov og ønsker og landskabets kvalitet og særpræg i det konkrete område. Side 36 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Natur, kultur og landskab Kulturarv Kulturarv Syddjurs Kommune har som få andre fået en enestående kulturarv i vuggegave sammen med nærheden til landets næststørste by og vækstdynamo. Kulturarven spiller en helt særlig rolle i Syddjurs Kommune, fordi den fortæller historien om vores fortid, og fordi den er et aktiv i arbejdet med at skabe en attraktiv bosætnings og turismekommune. Det gælder i de større byer, og det gælder i landsbyerne og landområderne, hvor kulturarven er med til at give landsbyerne og landområderne mangfoldige identiteter og særpræg og dermed kan anvendes aktivt til glæde for bosætning, turisme og erhvervsudvikling. Kulturarven omfatter bygninger som Rosenholm Slot, kirkerne, herregårdene, Kalø Slotsruin, Maltfabrikken i Ebeltoft, Fregatten Jylland, stationsbygningerne langs letbanen og de fredede bygninger rundt omkring i kommunen. Og den omfatter kulturmiljøer som Egil Fischers Ferieby, Kalkovnene i Birkesig, herregårdsmiljøerne og de mange velbevarede landsbymiljøer, købstadsmiljøet i Ebeltoft og den autentiske fiskerihavn, General Ryes Skanse, Sletterhage Fyr og ikke mindst kystkulturen med dens mange aftryk i form af havne, pakhuse, anløbsbroer og badehoteller. Disse særlige kvaliteter skal beskyttes, bevares og udvikles samtidig med, at vi bygger videre på disse kvaliteter i forhold til både bosætning og turisme. Det betyder blandt andet, at vi i den strategiske byudvikling og ved udlæg af nye byudviklingsområder vil tage udgangspunkt i områdets identitet og historie. Netop ved at bygge på de eksisterende kvaliteter, når vi tilføjer nye udstykninger eller i videst muligt omfang tilpasser ny bebyggelse til den eksisterende bebyggelse i arkitektonisk udtryk og placering, sikrer vi en udvikling i pagt med de kvaliteter fortiden har givet os samtidig med, at vi dermed sikrer områdernes attraktivitet i forhold til bosætning og turisme. Byrådet vil frem til 2017 prioritere: Udpegning af kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger Kystkulturen Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Natur, kultur og landskab Kulturarv Kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger Udpegning af kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger Syddjurs Kommune er beriget med nogle helt særlige og enestående bygninger og kulturmiljøer nogle i tilknytning til de større bymiljøer, nogle i tilknytning til landsbyerne og andre beliggende i det åbne land. Disse bygninger og kulturmiljøer er en værdifuld arv, der er med til at skabe rammen om det gode liv for borgerne og fastholde kommunen som en attraktiv bosætnings og turistkommune. Ligeledes er bevaring og vedligeholdelse af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer medvirkende til at give et område identitet, og fastholde og tiltrække nye borgere, ligesom indsatsen har betydning for ejendommenes værdistigning både for den pågældende bygning, men ikke mindst for området som helhed. Nogle af disse bygninger og kulturmiljøer er delvist beskyttet gennem tidligere udpegninger og bevarende lokalplaner. Vi vil i forbindelse med det kommende kommuneplanarbejde fortsætte og revidere udpegningen af kulturmiljøerne i Syddjurs Kommune, og hvor det er ønskeligt ligeledes udarbejde bevarende lokalplaner. Ligeledes ønsker vi at fortsætte udpegningen af bevaringsværdige bygninger i hele kommunen. Dette skal ikke ske for at beskytte og forhindre kulturmiljøerne og bygningerne mod udvikling, men for at sikre og udnytte de særlige potentialer for udvikling, der ligger i disse kulturmiljøer. Eksistensen af autentiske og identitetsskabende bymiljøer og bygninger er en betydelig faktor for vækst og udvikling. Sådan som vi eksempelvis kender det fra Ebeltoft hvor det gamle, bevarede købstadsmiljøs betydning for turismen og bosætningen i området næppe kan overvurderes Udpegningen af kulturmiljøerne og bevaringsværdige bygninger er et element i den i 2014 vedtagne bevaringsstrategi for Syddjurs Kommune. Med en opdatering af udpegningerne sikres det, at udpegningerne stemmer overens med de aktuelle stedlige forhold og de nuværende ønsker til udpegningen og forholdet mellem benyttelse og beskyttelse. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Natur, kultur og landskab Kystkulturen Side 37 Kulturarv Kystkulturen Syddjurs Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Syddjurs Kommune er beriget med en 137 km lang kystlinje, et storslået landskab og en velbevaret kystkultur. Syddjurs Kommunes historie er derfor i udpræget grad kystkulturens historie. Syddjurs Kommunes unikke kystlinje samt den nære beliggenhed til Aarhus, har således gennem tiden udviklet et helt særligt kystkulturmiljø langs kysterne, og de kulturhistoriske spor efter denne proces er i sjælden grad bevaret i form af de mange havne, pakhuse, badehoteller og anløbsbroer. Dette velbevarede kystkulturmiljø udgør en oplagt ramme for en levendegørelse, og Byrådet ønsker, at kystens kulturhistorie synliggøres og formidles og anvendes aktivt i forhold til bosætning, erhvervsudvikling og turisme. Dette skal ske ved dels at udnytte kystkulturarven som grundlag for produktudvikling i forhold til turister og besøgende. Dels ved at lade kystkulturen danne ramme om gæsternes, turisternes og den lokale befolknings oplevelse og læring. Side 38 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Natur, kultur og landskab Kulturen i Syddjurs Kulturen i Syddjurs Byrådet satser på kulturen i Syddjurs ligesom kulturinstitutionerne og de lokale borgere og ildsjæle gør det. Målet er at sikre gode kulturoplevelser til kommunens borgere og turister, ligesom kulturen skal styrke kommunens image og være en drivkraft i den strategiske udvikling af Syddjurs Kommune generelt. Syddjurs Kommune rummer allerede i dag et stærkt og levende kulturliv med et stort og meget forskelligartet kulturudbud mange ligger i vores kulturarv, mange andre er forankret i projekter rundt i hele kommunen. Byrådet ønsker at pleje og udbygge netværk mellem kulturlivet, foreningslivet, uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet m.fl., så satsningen på kultur smitter af på bosætning, på turisme og på erhvervslivet. Syddjurs Kommune har siden 2009 været en aktiv medspiller i udvikling af kulturaftaler mellem Kulturministeriet og de seks østjyske kommuner i Kulturring Østjylland, og i 2011 besluttede byrådet at tilslutte sig Kulturhovedstadsprojektet Aarhus som kulturhovedstad 2017 sammen med de øvrige kommuner i Region Midtjylland. Syddjurs Kommune vil fortsat være en aktiv medspiller i disse samarbejder for at sikre optimal synliggørelse af alle de gode tilbud og af Syddjurs som kommunen med de mange gode steder og oplevelser. Særligt ønsker vi at sætte fokus på kvaliteten og engagementet i de lokale kulturtilbud og at synliggøre den lokale kunst og kunsthåndværk. Kulturen i byudviklingen Syddjurs Kommune er et udpræget bosætnings og arbejdskraftsopland for det østjyske vækstcenter. Syddjurs Kommune ønsker at være kendt for at være et sted, hvor kulturen og fritidslivet er med til at skabe rammerne om det gode liv. Kulturen skal synliggøre og udvikle kommunens unikke kvaliteter som bosætningsområde, ligesom kulturen skal være en strategisk drivkraft i byudviklingen. Særligt bibliotekerne i de fire 'biblioteksbyer' i Syddjurs Kommune har forudsætningen for at være en markant drivkraft i udviklingen af byerne i Syddjurs. Dels er bibliotekerne kommunens bærende kulturinstitution og kulturens forlængede arm i lokalsamfundene. Dels er bibliotekerne ikoniske byggerier, der hver især allerede nu spiller en betydelig rolle i udviklingen af de enkelte byer og fremadrettet vil komme til at spille en endnu mere betydende rolle - ikke mindst i kraft af de byrum, der knytter sig til bibliotekerne. Byrum, hvor bibliotekerne nogle steder vil dele funktioner med foreninger, erhverv og andre institutioner, og byrum hvor udearealerne i tilknytning til biblioteket alle steder spiller en betydelig rolle for livet og aktiviteterne i byen. Byrådet vil frem til 2017 prioritere: Kulturhovedstad 2017 Kulturens Huse Børnekultur Events Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Natur, kultur og landskab Kulturen i Syddjurs Kulturhovedstad 2017 Kulturhovedstad 2017 Syddjurs Kommune støtter op om og er en aktiv del af Aarhus som europæisk kulturhovedstad 2017, og vi arbejder målrettet og strategisk med kulturudviklingen for at udnytte synergien i sammenhæng med projektet. Med deltagelsen i projektet ønsker Syddjurs Kommune at sætte fokus på byudvikling, erhvervsudvikling, turisme, infrastruktur og internationale samarbejder. Allerede på nuværende tidspunkt er der i Syddjurs Kommune etableret samarbejder og projekter, der støttes af Aarhus som europæisk Side 39 Syddjurs Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 kulturhovedstad 2017. Disse omfatter blandt mange flere: Den Ny Maltfabrik Kraftværket i Kolind Gentænk landsbyen Hjerterum - Syddjurs Egnsteater Young Glass - Glasmuseet Ruter og spor Kulturringløbet Du kan læse mere om de enkelte projekter på www.kulturkommune.dk. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Natur, kultur og landskab Kulturen i Syddjurs Kulturens Huse Kulturens Huse Over de seneste 67 år har Syddjurs Kommune arbejdet på etablering og udvikling af gode, kvalitetsprægede lokale mødesteder. Det betyder, at der flere steder i kommunen nu er tværkulturelle mødesteder, hvor borgere og brugere kan komme, mødes, opleve og bruge forskellige kulturelle tilbud. I Hornslet er KomBi områdets biograf og kulturhus med udstillinger, koncerter og foredrag. I Rønde byder Kulturhotellet på både teater, kunstudstillinger og kulturskole, ligesom hotellet huser forskellige foreninger og børne og ungegrupper mv. I Kolind er Kolind+ netop ved at tage form. Heri indgår biblioteket, lokalarkivet, en ny multihal samt mødelokaler og udenomsarealer. Tilsvarende er Maltfabrikken i Ebeltoft under etablering med bibliotek, museum/arkiv, kreative iværksættere og kulturhusaktiviteter. Samtidig med udvikling af faciliteterne er der via Syddjurs Kommunes Fritidsportal www.conventus.dk/syddjurs skabt bruger indsigt og mulighed for at booke og bruge alle lokaler. Syddjurs Bibliotek er sammen med kulturens huse en bærende institution, når det gælder mødesteder. Det er byrådets ønske, at der med biblioteket og biblioteksbussen sikres, at alle borgere har et kvalitetspræget kulturtilbud inden for kort afstand. De forskellige huse udgør sammen med de lokale forsamlingshuse et finmasket net af kulturmødesteder i Syddjurs. Byrådet ønsker at fremme og understøtte disse kulturmødesteder. Samtidig er det vigtigt, at de lokale borgere er aktive, bakker op om, stiller krav og bidrager til kulturhusene og de konkrete tilbud. Netop disse huse er etableret med og for de lokale, og de fungerer bedst, når de bliver brugt og løbende udfordres og udvikles. De lokale ildsjæle og nøglepersoner kan formodentlig lære noget af hinanden på tværs af husene. Her ser vi muligheder i erfaringsudveksling og tværgående samarbejde. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Natur, kultur og landskab Side 40 Kulturen i Syddjurs Børnekultur Syddjurs Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Børnekultur Syddjurs Kommune er rig på børnekultur. Således folder børnekulturen sig ud på Kulturskolen, på Egnsteateret, på bibliotekerne, på Kraftværket i Kolind, hos Davs Klavs i Ebeltoft, Spilloppen i Hornslet, i børnekulturugen, på børnekulturnatten, i de mange børneteaterforestillinger rundt omkring i kommunen og mange, mange flere steder. Det gør den, fordi børnekulturen står højt på den politiske dagsorden i Syddjurs Kommune, og det ønsker byrådet, at den fortsat skal gøre. Børn og unge skal have så gode kreative kompetencer som muligt. Derfor skal børns adgang til kreativ virksomhed være højt prioriteret. Samtidig og ikke mindst bidrager et aktivt børnekulturliv til det gode liv for børnene og børnefamilierne og understøtter dermed Syddjurs Kommunes kvaliteter som bosætningskommune. På denne måde er børnekulturen et stærkt aktiv i fastholdelsen og tiltrækningen af børnefamilier til Syddjurs Kommune. Byrådet ønsker derfor til stadighed at styrke de børnekulturelle aktiviteter i Syddjurs Kommune. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Natur, kultur og landskab Kulturen i Syddjurs Events Events Byrådet ønsker i den kommende periode aktivt at arbejde for at tiltrække nye og understøtte eksisterende events med det formål at understøtte både kommunens bosætning og erhvervsudvikling, samt kulturpolitik og civilsamfundsstrategi ved at styrke bevidstheden om Syddjurs Kommune. Vi har derfor udarbejdet en eventstrategi og vil opbygge kompetencer og viden, der kan være med til at øge værdiskabelsen, innovationen og udviklingen i Syddjurs Kommune og styrke samarbejdet mellem kommune, erhvervsliv, foreninger, borgere, de frivillige og kulturlivet generelt. For at opnå dette er det nødvendigt at arbejde strategisk og bevidst med events og større kultur og fritidsarrangementer for at skabe de bedst mulige betingelser for en positiv udvikling og værditilførsel. Udarbejdelsen af eventstrategien har derfor til formål at øge mulighederne for at realisere det oplevelsesøkonomiske potentiale, en event har og dermed styrke brandingen af Syddjurs Kommune. Byrådet ønsker at arbejde strategisk med partnerskaber, der kan involvere Syddjurs Kommune i større events og de helt store satsninger, som vi ikke kan bære alene, men hvor vi kan indgå som en synlig og vigtig partner. Vi sigter således både nationalt og internationalt, når det gælder potentielle events. Syddjurs Kommune har som mål at tiltrække events som EM, DM og VM indenfor sportsgrene, der relaterer til den natur, vi har såsom cykling, mountainbike, sejlsport, ridning, løb og lignende aktiviteter. Side 41 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Det innovative Syddjurs Det innovative Syddjurs Syddjurs Kommune er konstant under forandring. Nytænkning og vilje til innovation er vores mulighed for at møde de udfordringer, som vi står overfor indenfor en fremtid, som er til at få øje på: Det er ikke mindst den demografiske udvikling, hvor der bliver en stadig større andel ældre borgere, som udfordrer den måde vi har indrettet vores kommune på. Børnetallet er faldet markant de seneste år, og denne udvikling vil fortsætte. Samtidig skal en mindre arbejdsstyrke finansiere den offentlige sektor, og sammen med en voksende efterspørgsel efter velfærdsydelser er det med til at presse kommunen. Syddjurs Kommune vil også de kommende år være økonomisk udfordret, og innovation og nytænkning er derfor helt centrale redskaber til at sikre det økonomiske grundlag for den fortsatte drift. Syddjurs Kommune ønsker at bevare styringen over udviklingen! Vi vil konfrontere udfordringerne! Derfor har vi valgt en proaktiv strategi, som sikrer overblik, spillerum og råderum. Vi vil prioritere at igangsætte initiativer, som engagerer og involverer borgerne og vores erhvervsliv i opgaveløsningen på helt nye måder. Byrådet har ligeledes igangsat analyser på de store velfærdsområder. Analyserne skal i et flerårigt perspektiv pege på initiativer til udvikling af kommunens opgaver, der medvirker til at tilvejebringe et økonomisk råderum. Analyserne skal have fokus på muligheden for gennem internt innovationsarbejde og samarbejde med andre offentlige og private aktører at kunne optimere driften. Vi tror på, at fremtidens velfærdskommune i høj grad skabes ved, at vi sikrer det tætte og udviklende samarbejde med borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og professionelle organisationer. Og ved, at kommunens medarbejdere i deres daglige arbejde tager udgangspunkt i borgerens og virksomhedens virkelighed, når konkrete kommunale indsatser føres ud i livet. Syddjurs Kommune vil skabe en velfærdsalliance, hvor borgere og virksomheder er i centrum gennem åbenhed, nærhed og inddragelse. Vi vil skabe gode rammer for det aktive medborgerskab og derved give mulighed for, at hver enkelt borgers deltagelse og engagement kan tilføre ressourcer og hjælpende hænder. Civilsamfundet bidrager allerede i dag med stor succes med en hjælpende hånd på mange områder, og vi skal sammen igennem dialog og tæt samspil sikre den fremtidige varetagelse af velfærdsopgaverne i Syddjurs Kommune. Side 42 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Det innovative Syddjurs Civilsamfund og frivillighed Civilsamfund og frivillighed I Syddjurs Kommune ønsker vi at skabe et fælles billede af fremtidens velfærdskommune og en fælles forståelse af forholdet mellem borger, civilsamfund og kommune. Vi vil skabe stærke velfærdsalliancer mellem kommunen, civilsamfundet og virksomheder og foreninger gennem en tæt og tillidsbaseret dialog. Vi er nødt til at tænke nyt og på tværs af vores organisation, når vi skal udvikle kommunens serviceydelser, som eksempelvis uddannelse af vores unge, pasning af vores børn og ældre, etablering af kulturelle tilbud, omsorg for socialt udsatte og sundhed for alle. Vi vil inddrage civilsamfundet i den kommunale opgaveløsning som et helt centralt element i skabelsen af det aktive medborgerskab. Med Civilsamfundsstrategien for Syddjurs Kommune ønsker vi at skabe rammerne for, hvordan engagerede borgere, erhvervsliv og foreninger kan bidrage til fælles udvikling af velfærden for alle i kommunen. Ved at vi udfordrer hinanden og udforsker nye veje i opgaveløsningen, kan vi som kommune i tæt samspil med civilsamfundet sikre, at ressourcerne udnyttes bedst muligt. På den måde er vi med til at skabe et samfund, hvor vi tager os af selv de svageste. Civilsamfundet kan på dette område for alvor være med til at gøre en forskel. Civilsamfundet skal ikke løfte de kommunale opgaver, men kan hjælpe med at styrke kvaliteten af de kommunale tilbud og være med til at sikre, at hjælpen når ud, hvor behovet er størst. Vi vil gøre det muligt at etablere nye partnerskaber. Vi vil involvere så mange aldersgrupper og erhverv som muligt, og vi vil skabe mulighed for den bredest mulige involvering af borgere og virksomheder - herunder i form af et styrket ungdomsdemokrati, som det udfoldes i eksempelvis Demorådet. De 13 distriktsråd i kommunen er en vigtig del af civilsamfundet, og fungerer som bindeled mellem kommunen og lokalområderne. Ved et tættere samarbejde med distriktsrådene kan vi sikre en tættere og mere direkte kontakt og dialog med borgerne, og herved en direkte medindflydelse og involvering omkring udviklingen af lokalområderne. Distriktsrådene vil i den kommende tid blive evalueret med henblik på sikre rådenes position og den sammenhængskraft, de medvirker til at skabe i Syddjurs Kommune. Vi vil skabe gode rammer for det aktive medborgerskab og give mulighed for hver enkelt borgers deltagelse og engagement. Vi vil se på, hvor der kan tilføres ressourcer og hjælpende hænder. Desuden vil kommunens medarbejdere tage udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes situation i den konkrete indsats. Frivillighed og aktivt medborgerskab skal fylde mere i Syddjurs Kommune i fremtiden. Frivillige kan nemlig noget, som kommunen ikke kan, og sammen kan vi meget mere! Byrådet vil frem til 2017 prioritere: Innovations- og civilsamfundsprojekter Frivillighed Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Det innovative Syddjurs Civilsamfund og frivillighed Innovations- og civilsamfundsprojekter Innovations- og civilsamfundsprojekter Byrådet prioriterer igangsættelsen af helt konkrete civilsamfundsprojekter. Byrådet har en civilsamfundsstrategi og igangsatte i 2013 en større satsning med en civilsamfundskoordinator, et civilsamfundspanel og en civilsamfundsstyregruppe. Side 43 Syddjurs Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Byrådet har besluttet at arbejde videre med igangsættelse af 4 konkrete projekter i landsbyerne, og de enkelte udvalgsområder i kommunen vil igangsætte innovationsprojekter. Hvert fagudvalg tildeles en innovationspulje, der skal bruges til at igangsætte konkrete projekter på udvalgsområderne. Det vil være borgerdrevne projekter og projekter, hvor kommunen og civilsamfundet arbejder sammen. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Det innovative Syddjurs Civilsamfund og frivillighed Frivillighed Frivillighed Syddjurs Kommune ønsker at udbrede kendskabet til de mange positive aspekter ved de frivilliges arbejde, og betydningen af deres arbejde. Frivillige og frivillige foreninger yder allerede en stor indsats i Syddjurs Kommune. Og det er vigtigt, at vi som kommune fortsat styrker borgernes lyst til at deltage i samfundet og involvere sig i at hjælpe medmennesker eller lokalsamfund. Frivillige er aktive borgere, der tager ansvar og giver noget af sig selv, hvilket vi værdsætter højt i kommunen. På vores plejecentre, i aktivitetscentre, i vores folkeskoler, i idræts og kulturforeninger, i sociale foreninger og mange andre steder kan vi se, at den frivillige indsats øger livskvaliteten, både hos de frivillige selv og hos deres medborgere. Vi vil arbejde for at styrke lysten til at arbejde frivilligt, forbedre rammerne for de frivillige og foreningerne samt øge mulighederne for at lave mere målrettede utraditionelle samarbejder på kryds og tværs. Det kunne for eksempel være i projekter som Kernehuset eller Strandgårdshøj. Side 44 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Det innovative Syddjurs Kvalitet og samarbejde Kvalitet og samarbejde Kvalitet i den kommunale service I Syddjurs Kommune har vi altid fokus på kvaliteten af vores service. Borgerne og virksomhederne skal opleve en kompetent kommune! En kommune, som behandler alle henvendelser med samme imødekommenhed og løsningsorienterede holdning. Syddjurs Kommune leverer i dag ydelser og service af høj faglig kvalitet, og det skal vi fortsætte med! Vi vil yde bedre service og kvalitet i ydelserne end andre kommuner og hvor vi ligger på samme niveau, vil vi være billigere. Det kræver innovation. I takt med, at vi både oplever et større behov for vores kommunale ydelser og højere forventninger til den service, vi leverer, bliver det endnu vigtigere, at vi fokuserer på kvaliteten. Presset på de kommunale ressourcer betyder, at vi i højere grad skal have blik på, hvad der virker, og hvor vi opnår de bedste resultater for færrest mulige midler. Vi skal teste, og vi skal udforske nye måder at løse vores opgaver på. Det kræver også, at vi arbejder ud fra devisen "så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt". Syddjurs Kommunes vigtigste ressourcer er de fagligt dygtige medarbejdere. For fortsat at levere høj faglig kvalitet er det centralt, at vi arbejder målrettet med at udvikle og give medarbejderne de rigtige kompetencer. Samarbejder på kommunalt og regionalt niveau Syddjurs Kommune behøver ikke at tænke alt på ny. Vi skal samarbejde med andre kommuner og indhente de positive erfaringer, vi ser i verden omkring os. På den måde bruger vi ressourcerne på de tiltag, hvor vi opnår den største effekt. En lang række opgaver løses mere effektivt i samarbejde med de omkringliggende kommuner, ligesom deltagelsen i tværkommunale netværk på både politisk og administrativt niveau sikrer viden og erfaringer om nye tiltag til den videre drift. For både at sikre den optimale drift og udviklingen af Syddjurs Kommune som moderne velfærdskommune skal kommunen indgå i tætte samarbejder på både kommunalt og regionalt niveau. Vi vil aktivt søge samspil og samarbejde med andre kommuner i vores søgen efter nye og fælles løsninger. Eksempelvis har forsøgene med frikommuner givet en masse erfaringer, som vi naturligt kan inddrage i vores opgaveløsning. Byrådet vil frem til 2017 prioritere: Service og dialog i sagsbehandlingen Projekt "Styrket kvalitet - bedre resultater" Digitale selvbetjeningsløsninger VELTEK fremtidens velfærdsteknologi IT i folkeskolen Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Det innovative Syddjurs Kvalitet og samarbejde Service og dialog i sagsbehandlingen Service og dialog i sagsbehandlingen Borgere og virksomheder skal på alle områder opleve, at Syddjurs Kommune leverer en høj service, og på bedste vis søger at finde løsninger. Uanset formålet skal borgerne og virksomhederne opleve, at dialogen med kommunen sker på et sagligt og kvalificeret grundlag, hvor tillid og service er i centrum. Det er vigtigt at borgerne inddrages direkte i udformningen af ydelserne, og at servicen og ydelsen tilpasses den enkeltes behov. Vi vil fremadrettet arbejde med at styrke den eksisterende dialog med borgere, virksomheder og samarbejdsparterne. Vi vil også afprøve nye former for dialog og inddragelse af andre aktører i kommunen, så vi blandt andet i forbindelse med kommuneplanen sikrer så mange input fra interessenterne som muligt. For også at understøtte den fokuserede indsats på erhverv og bosætningsområdet er der igangsat et arbejde med et nyt servicekoncept på det tekniske område. Konceptet skal øge borgernes og virksomhedernes oplevelse af kommunen som en imødekommende og løsningsorienteret samarbejdspartner. Side 45 Syddjurs Planstrategi 2015 Home Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Indsatsområder Det innovative Syddjurs Kvalitet og samarbejde Projekt "Styrket kvalitet - bedre resultater" Projekt "Styrket kvalitet - bedre resultater" For at styrke arbejdet på beskæftigelsesområdet, igangsatte Syddjurs Kommune i 2014 projektet "Styrket kvalitet bedre resultater" (ROK projektet). Ved en styrket indsats på området ønsker kommunen dels sikre, at flere ledige kommer i beskæftigelse og samtidig understøtte at virksomhederne får lettere adgang til kvalificeret arbejdskraft. Dertil kommer, at der ved en styrkelse af beskæftigelsesindsatsen kan opnås økonomiske gevinster til brug for den øvrige kommunale opgaveløsning. Som et centralt element af projektet fokuseres på medarbejdernes faglige kompetencer, som løbende opkvalificeres. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Det innovative Syddjurs Kvalitet og samarbejde Digitale selvbetjeningsløsninger Digitale selvbetjeningsløsninger Syddjurs Kommune arbejder efter målsætningerne i den nationale digitaliseringsstrategi. En øget digitalisering vil gøre det lettere for borgere og virksomheder at betjene sig selv, og dermed opnå en nemmere og hurtigere behandling af sager. Stadig flere opgaver kan og skal løses af borgere og virksomheder via vores digitale selvbetjeningsløsninger. Det er ganske enkelt en nødvendighed i en økonomisk presset kommune. Vi vil derfor fortsat arbejde for at forbedre de eksisterende løsninger og udvikle nye. Senest har vi for eksempel indført den fælleskommunale selvbetjeningsløsning til behandling af byggesager, kaldet Byg & Miljø. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Det innovative Syddjurs Kvalitet og samarbejde VELTEK fremtidens velfærdsteknologi VELTEK fremtidens velfærdsteknologi Et vigtigt element i den fortsatte udvikling af de kommunale ydelser er brugen af nye, smarte måder at udføre service på. Velfærdsteknologien på specielt sundheds og ældreområdet har i de senere år gjort store fremskridt, og bruges i stort omfang til den direkte service overfor borgeren, både i hjemmet og til personlig pleje. Syddjurs Kommune arbejder også fokuseret på både at udvikle nye løsninger og at bruge de eksisterende løsninger. Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Det innovative Syddjurs Side 46 Kvalitet og samarbejde IT i folkeskolen Syddjurs Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 IT i folkeskolen Computere og andet elektronisk udstyr har i kommunens folkeskoler i betydeligt omfang erstattet tidligere værktøjer. Anvendelse af IT redskaber har effektiviseret og kvalitetsudviklet arbejdet i skolen, og lærerne har anvendt den nye teknik til at udvikle nye læreprocesser. Fortsat fokus på innovation skal sikre, at IT i alle fag og i alle sammenhænge kan fremme fagligheden og understøtte elevernes læring, så vi på sigt når frem til "den digitale skole". IT i undervisningen gør Syddjurs kommunes folkeskoler til attraktive læringsmiljøer, hvor eleverne får de bedste muligheder for at arbejde selv eller i grupper. Man opnår hermed mulighed for at fremme differentiering og øge elevernes aktive medvirken i egne læreprocesser, og eleverne får lige vilkår for at udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer. Fortsat fokus på innovative ITløsninger bidrager til udvikling af undervisningsformer, skabelse af nye læringsprocesser og udvidelse af læringsrummet til gavn for både lærer og elev. Side 47 Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Det innovative Syddjurs En smartere kommune En smartere kommune Syddjurs Kommune vil være en smartere kommune, hvor innovation og udvikling går hånd i hånd med udbygningen af den digitale infrastruktur. Vi tror på, at adgang til digital netværk og højhastighedsinternet er en hjørnesten i en fremtidssikring af kommunens samlede konkurrenceevne. Byrådet vedtog derfor i 2013, at der i årene 201417 etableres en digital fiberinfrastruktur i hele Syddjurs Kommune. Vi bliver dermed løftet op på et niveau, som dels tilgodeser udvikling af kommunens virksomhed og produktivitet, og dels erhvervslivets, borgernes og turisternes behov for adgang til fremtidssikret højhastighedsnet og kommunikationsnetværk. Vi ved, at den digitale infrastruktur bliver en væsentlig forudsætning for kunne udbrede digitale velfærdstjenester, optimere kommunikationen, skabe nye netværks og løsningsmodeller altså et særdeles godt udgangspunkt for at blive smartere! Men vi ved også, at vi skal tænke bredere, hvis vi skal nå målet om at blive Smarter Community. Som Smarter Community vil vi udvikle vores kommune sammen med borgerne og erhvervslivet og sikre opbakning til de store linjer - for det kræver både beslutninger, der skaber glæde, men også beslutninger, der vil gøre ondt. Men svære beslutninger er nødvendige, og vores erfaring er, at svære beslutninger forankres bredere, hvis de sker på et oplyst grundlag. En samlet strategisk udvikling mod at blive et Smarter Community kræver, at vi tænker bredere, at vi nedbryder traditionelle kommunale siloer, og at vi får skabt en tættere dialog til vores borgere og erhvervsliv. Nedenstående model viser, hvordan vi med den kommende digitale infrastruktur som det bærende element kan udvikle vores kommune til at blive et Smarter Community. Modellen illustrerer den bredde, og den nedbrydning af eksisterende forvaltningsmæssige logikker, som vi finder helt nødvendige i fremtiden. Vi tror på, at hvis vi tænker smartere, når vi udvikler fremtidens lokalsamfund, så kan vi sikre vores kommunes konkurrenceevne og udnytte de potentialer og kvaliteter, som vores placering på verdens og Danmarkskortet giver os. Byrådet vil frem til 2017 prioritere: Udbygning af den digitale infrastruktur Home Planstrategi 2015 Indsatsområder Det innovative Syddjurs En smartere kommune Digital infrastruktur Digital infrastruktur En vigtig konkurrence og lokaliseringsparameter for såvel bosætning som erhvervsudvikling er adgangen til en tidssvarende digital infrastruktur. Det drejer sig om både adgang til bredbånd/fibernet og om adgang til mobiltelefoni og mobilt bredbånd af høj kvalitet. Derfor har Syddjurs Kommune indgået aftaler og partnerskaber med private udbydere på teleområdet, der skal sikre udrulning af bredbånd i hele kommunen og forbedring af de mobile tjenesters kvalitet og dækningsområde. I 2014 blev det besluttet, at Syddjurs Kommunes digitale infrastruktur skulle opgraderes til en højhastighedsinfrastruktur, som er en forudsætning for udbredelse af nye offentlige digitale velfærdstjenester, digital kommunikation og sikring af den kommunale produktion. Byrådet besluttede samtidig, at den digitale infrastruktur i Syddjurs Kommune skulle løftes op til et fremtidssikret niveau, som kan tilgodese både borgernes og Side 48 Syddjurs Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 erhvervslivets behov, og som ideelt også understøtter turisternes krav om fri adgang til tidssvarende højhastighedsbredbånd. Syddjurs Kommune har indgået en samarbejdsaftale med NRGi, som er den væsentligste aktør på Djursland i relation til udrulning af fibernet, om udrulning af bredbåndsfiber i de dele af Syddjurs Kommune, som ikke i forvejen var dækket ind med adgang til bredbånd. Udrulningen sker i flere faser, hvor den første fase er rettet mod Ebeltoft og Mols, mens man i de efterfølgende faser også vil rulle fiber ud i mindre bysamfund og feriehusområder, såfremt der skabes kritisk masse blandt lokale brugere. I forhold til mobiltelefoni er der flere områder i Syddjurs Kommune, som oplever store dækningsudfordringer, og en bedre dækning vil være lig med opsættelse af flere antenner. Byrådet vil derfor udarbejde en mastepolitik, der dels angiver både overordnede retningslinjer, som kommunen ønsker at administrere efter, dels skal tjene som et arbejdsredskab og administrativ vejledning for kommunens sagsbehandlere og for de ansøgende teleselskaber. Side 49 Home Planstrategi 2015 Om Planstrategi 2015 Om Planstrategi 2015 Her finder du information om Planstrategi 2015. Se blandt andet Læsevejledning og Hvad er en planstrategi? Du kan også se en oversigt over den overordnede planlægning, der er gennemført siden sidste kommuneplan, og en oversigt over de ændringer af planlægningen, der forventes gennemført i den næste kommuneplan. Eller læse om, hvordan planstrategien indgår i arbejdet med lokal Agenda 21. Side 50 Syddjurs Planstrategi 2015 Home Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Om Planstrategi 2015 Læsevejledning Læsevejledning Planstrategi 2015 er en digital strategi. Det vil sige, at strategien kun er opsat som hjemmeside og ikke udgivet på tryk, som pdfdokument eller andet. På denne side kan du finde svar på: Hvordan er planstrategien opbygget? Hvilken rækkefølge skal jeg læse planstrategiens sider i? Hvordan kan jeg se, hvor jeg er i planstrategien? Hvor finder jeg en indholdsfortegnelse? Hvordan bruges links i planstrategien? Hvordan søger jeg i planstrategien? Hvordan udskriver jeg planstrategiens indhold? Har du yderligere spørgsmål til planstrategien eller brugen af hjemmesiden, kan du kontakte Syddjurs Kommunes afdeling for Plan og Udvikling på telefon 8753 5000 indenfor kommunens åbningstid, eller skrive til os på email [email protected]. Hvordan er planstrategien opbygget? Ved tryk på den lilla fane med teksten Planstrategi øverst på siden, ledes du til forsiden af planstrategien. På forsiden byder vores borgmester Claus Wistoft dig velkommen til byrådets Planstrategi 2015. Her er også genveje til andre sider i strategien. Under fanen Planstrategi finder du topmenuen som en lilla bjælke. Topmenuen er den overordnede menu i planstrategien. Her finder du den overordnede inddeling af planstrategien i punkterne: Dét er Syddjurs her beskriver byrådet Syddjurs Kommune, som den ser ud i dag, samt kommunens udfordringer og muligheder, der er grundlaget for den udvikling, planstrategien skal være med til at skabe. Indsatsområder her finder du byrådets fire indsatsområder, der skal præge kommunens udvikling i 20152018; Bosætning, Erhvervsudvikling og beskæftigelse, Natur, kultur og landskab og Det innovative Syddjurs. Om Planstrategi 2015 her finder du en baggrundsinformationer om planstrategien. Du kan blandt andet læse om, hvad en planstrategi er, om processen før og efter vedtagelsen af planstrategien, om planlægning siden vedtagelsen af sidste kommuneplan, og om byrådets forventede ændringer i den næste kommuneplan. Din mening her kan du sende dine kommentarer til Planstrategi 2015 og idéer til den kommende Kommuneplan 2016. Du kan også se, hvornår byrådet afholder borgermøde om planstrategien. Læsevejledning genvej til siden Læsevejledning. De fleste sider har en venstremenu. Det er undersider til topmenuens overpunkter Dét er Syddjurs, Indsatsområder og Om Planstrategi 2015. For eksempel finder du efter tryk på Indsatsområder i topmenuen en venstremenu med de fire indsatsområder Bosætning, Erhvervsudvikling og beskæftigelse, Natur, Kultur og Landskab og Det innovative Syddjurs. Trykker du derefter på fx Bosætning, folder en række underpunkter sig ud nedenunder, hvor du kan klikke dig frem til en række undersider til bosætningstemaet. Hvilken rækkefølge skal jeg læse planstrategiens sider i? Der er ikke én rigtig rækkefølge at læse planstrategiens indhold i. Som læser kan du frit klikke rundt på de sider, der interesserer dig. Du kan navigere via topmenuen og venstremenuen eller via de mange genveje på siderne, der leder dig til andre relaterede sider i planstrategien. Hvordan kan jeg se, hvor jeg er i planstrategien? Øverst på siden, lige under topmenuen, findes en linje med teksten "Du er her:". Her kan du se vejen frem til den side, du er på nu. Du kan også klikke på foregående sider så rykker du et eller flere niveauer op. Hvor finder jeg en indholdsfortegnelse? Du kan finde en oversigt over alle sider i den digitale planstrategi ved klik på Sitemap ved siden af søgefeltet i øverste højre hjørne. I sitemappet vises også indholdsfortegnelsen for den digitale kommuneplan. Hvordan bruges links i planstrategien? På flere sider finder du en linkboks yderst til højre. Disse links fører ud af planstrategien, for eksempel til kommunens hjemmeside, Side 51 Syddjurs Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 www.syddjurs.dk, eller til andre organisationers hjemmesider. Hjemmesider, der linkes til på denne måde, er ikke en del af planstrategien, men indeholder yderligere information om de emner, siden handler om. Links, der står i teksten, fungerer som genveje til andre sider i Planstrategi 2015, som relaterer sig til det emne, du er i gang med at læse om. Hvordan søger jeg i planstrategien? Du kan søge i planstrategien ved at skrive din søgetekst i søgefeltet øverst til højre og trykke på pilen til højre for søgefeltet eller på Entertasten på dit tastatur. Bemærk, at der ved søgning også vises søgeresultater fra kommuneplanen. Hvordan udskriver jeg planstrategiens indhold? Hvis du ønsker at udskrive en side i planstrategien, kan du øverst på siden klikke på Udskriv. Dette vil åbne siden, du står på, i en ny fane med en udskriftsvenlig opsætning. Herfra kan du udskrive siden via din internetbrowsers egen menu. Planstrategiens sider kan ikke udskrives enkeltvis. Det er altså ikke muligt at printe den samlede planstrategi med ét klik. Læs videre: Hvad er en planstrategi? Side 52 Syddjurs Planstrategi 2015 Home Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Om Planstrategi 2015 Hvad er en planstrategi? Hvad er en planstrategi? Planstrategi 2015 er byrådets strategi for kommunens udvikling i de kommende år. Den bygger på byrådets Vision 2014 og sætter rammerne for udarbejdelsen af Kommuneplan 2016 og flere andre af kommunens planer og politikker. I planstrategien tager byrådet udgangspunkt i den nuværende Syddjurs Kommune og ser fremad imod, hvor vi gerne vil hen, og hvordan vi kommer dertil. Planstrategien bliver på den måde et overordnet styrings og udviklingsredskab for hele kommunen. Planstrategien og kommuneplanen Planstrategi 2015 omsættes efter vedtagelsen til konkrete målsætninger, retningslinjer og rammer for kommunens fysiske udvikling i Kommuneplan 2016. Kommuneplanen er en fysisk plan, hvor der bl.a. reserveres arealer til byudvikling og grønne områder, udpeges særligt vigtige natur og landskabsområder, mulige områder til vindmøller og biogasanlæg og meget andet. Indtil Kommuneplan 2016 er endeligt vedtaget, er Kommuneplan 2013 gældende. Byrådet offentliggør i planstrategien alle de større ændringer, der skal indarbejdes i den nye kommuneplanen. I minimum otte uger efter offentliggørelsen kan borgere, foreninger og virksomheder indsende bemærkninger og idéer til ændringerne, inden kommuneplanen udarbejdes. Hvis der opstår behov for andre større ændringer til kommuneplanen efter planstrategien er offentliggjort, skal kommunen i en såkaldt foroffentlighedsfase give offentligheden mulighed for at komme med forslag til planlægningen inden udarbejdelsen af et tillæg til kommuneplanen påbegyndes. Planstrategien og loven Byrådet skal efter planloven vedtage en planstrategi i løbet af de første to år af den fireårige valgperiode. Alle landets kommuner skal altså vedtage en planstrategi inden udgangen af 2015. I de næste to år udarbejder byrådet en ny kommuneplan på baggrund af planstrategiens anvisninger. Alle kommuner skal vedtage en ny kommuneplan inden udgangen af 2017. En planstrategi skal ifølge planloven indeholde; byrådets vurdering af og strategi for udviklingen, beskrivelse af den overordnede planlægning, der er gennemført siden den seneste kommuneplan blev vedtaget, og byrådets beslutning om, hvorvidt den næste kommuneplan skal revideres i sin helhed eller indenfor udvalgte temaer. Side 53 Syddjurs Planstrategi 2015 Home Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Om Planstrategi 2015 Lokal Agenda 21 Lokal Agenda 21 Syddjurs Kommune skal hvert fjerde år udarbejde en Lokal Agenda 21strategi, hvor der redegøres for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Syddjurs Kommunes strategier og målsætninger for lokal Agenda 21arbejdet udgøres tilsammen af kommunens Klimaplan 2012, Affaldsplan 2009-2020, Kommuneplan 2013 og Planstrategi 2015. Med Planstrategi 2015 vil byrådet fremme en bæredygtig udvikling i kommunen, der er afbalanceret mellem hensyn til økonomi, mennesker og miljø. Lokal Agenda 21 behandles ikke som selvstændigt tema i Planstrategi 2015. Bæredygtighedstanken ligger i stedet til grund for de fleste af de andre temaer. Planstrategien arbejder i sig selv helhedsorienteret med udviklingen og lægger op til en stadigt mere aktiv rolle for erhvervslivet og civilsamfundet i kommunens udvikling. Lokal Agenda 21 og loven Redegørelsen for arbejdet med lokal Agenda 21 i kommunen skal ifølge planloven indeholde oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet med kommunens udvikling, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet. Den skal samtidig indeholde byrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: 1. 2. 3. 4. 5. Mindskelse af miljøbelastningen, fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse, fremme af biologisk mangfoldighed, inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Side 54 Syddjurs Planstrategi 2015 Home Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Om Planstrategi 2015 Siden sidste kommuneplan Siden sidste kommuneplan Her finder du en oversigt over den overordnede planlægning, der er foregået i Syddjurs Kommune, siden Kommuneplan 2013 blev vedtaget. Oversigten er påkrævet i alle planstrategier jævnfør planloven. Kommuneplantillæg nye rammer Der er ved offentliggørelsen af planstrategien vedtaget 10 tillæg til Kommuneplan 2013, som har haft til formål at tilrette kommuneplanens rammer for mindre lokalområder: Titel Vedtagelsesdato Tillæg nr. 01, Rekreativt område, Stubbe Søvej 15 (Ree Park) 17-12-2014 Tillæg nr. 03, Boligområde ved Frederikslundvej i Ryomgård 26-02-2014 Tillæg nr. 04, Erhvervsområde ved Lerbakken, Følle 25-02-2015 Tillæg nr. 05, Erhvervsområde ved Sjellebrovej i Lime (Vilomix) 27-08-2014 Tillæg nr. 06, Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke 25-06-2014 Tillæg nr. 08, Område til dagligvarebutik ved Vestergade, Ryomgaard 25-02-2015 Tillæg nr. 09, Rekreativt område, Nappedam Bådehavn 26-11-2014 Tillæg nr. 10, Område til offentligt formål, Idrætshal, Bibliotek og Byens Hus 17-12-2014 i Kolind Tillæg nr. 11, Boligområde ved Eskerodvej, Hornslet 28-01-2015 Tillæg nr. 14, Boligområde ved Herredsvej, Hornslet Vendehøj II 25-02-2015 Endvidere er Tillæg nr. 13, Område til rekreative formål ved Fuglsø, Natur og Friluftscenter Karpenhøj vedtaget som forslag den 28. januar 2015 og fremlagt til offentlig debat i perioden 3. februar 2015 til 31. marts 2015. Klimatilpasningsplan 2014 Tillæg nr. 7 Klimatilpasningsplan 2014 blev vedtaget som Tillæg nr. 07 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplanen reviderede kommuneplanens målsætninger og retningslinjer for arbejdet med klimatilpasning i Syddjurs Kommune. Potentielle økologiske forbindelser Tillæg nr. 12 I Tillæg nr. 12 til Sddjurs Kommuneplan 2013 udpegede byrådet potentielle økologiske forbindelser i kommunen og vedtog en retningslinje for anvendelsen af dem. Udpegningen viser, hvor de eksisterende økologiske forbindelser, også kendt som spredningskorridorer for dyr og planter, kan udbygges for at styrke sammenhængen mellem eksisterende naturområder. Side 55 Syddjurs Planstrategi 2015 Home Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Om Planstrategi 2015 Vejen til næste kommuneplan Vejen til næste kommuneplan Byrådet beslutter i planstrategien, om den næste kommuneplan skal revideres i sin helhed eller indenfor nærmere bestemte temaer. I Syddjurs Kommuneplan 2016 revideres temaerne under overskrifterne Bosætning, Erhvervsudvikling og beskæftigelse, Natur, Kultur og Landskab og Det Innovative Syddjurs. Derudover ajourføres kommuneplanen mere generelt i forhold til byrådets vision og indsatsområder i planstrategien. Ændringer vil fremgå tydeligt af kommuneplanen. Læs mere nedenfor om Byrådets forventede ændringer til Kommuneplan 2016. Bemærk, at staten senere kan melde krav ud til kommuneplanen, som kommunerne endnu ikke er bekendt med, og som kan føre til yderligere ændringer. Disse forventes offentliggjort i løbet af 2015 som "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017" på Naturstyrelsens hjemmeside. Grønt Danmarkskort Miljøministeren har i Naturplan Danmark 2020 varslet, at kommunerne i den næste kommuneplan skal udarbejde et "Grønt Danmarkskort". Et nyt Grønt Danmarkskort skal være både den strategiske ramme for naturpolitikken og et konkret kort, der viser, hvor den eksisterende værdifulde natur er og hvor ny natur, der kan skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder, kan ligge. Den eksisterende værdifulde natur skal indgå i Grønt Danmarkskort, og Natura 2000områderne vil blive rygraden i kortet. Hvilke øvrige naturområder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort, vil bero på en vurdering i den kommunale planlægning: fx de fredede områder, natur og vildtreservater, klitfredede arealer, større skove og beskyttede naturområder og nationalparkerne. Kommunernes udpegning af Grønt Danmarkskort skal ske på baggrund af en række fælles kriterier, der forventes offentliggjort senere i 2015. Regeringen vil desuden stille et nyt samlet kortgrundlag til rådighed for kommunerne, som bl.a. indeholder et nyt kortlag over biodiversitet, som viser de vigtigste levesteder for truede og sårbare plante og dyrearter også uden for Natura 2000områderne. Grønt Danmarkskort medfører ikke, at lodsejere får pligt til at etablere natur eller iværksætte naturpleje inden for kortet. En udpegning på kortet medfører således ikke ny regulering, der stiller erhvervsinteresser i arealanvendelsen ringere og vil derfor heller ikke gøre det vanskeligere at udvide husdyrproduktionen. Mobilitetsplanlægning Byrådet har i samspil med Norddjurs Kommune, Midttrafik og Region Midtjylland igangsat udarbejdelsen af en ny mobilitetsstrategi for Djursland, som forventes endeligt vedtaget i begyndelsen af 2016. Mobilitetsstrategien kan give anledning til nye arealudlæg i kommuneplanen til fx samkørselspladser ved trafikale knudepunkter, udvidelse af stationsområder eller anlæg, nye cykelstier mv. Læs mere under Tilgængelighed og mobilitet. Strategisk varmeplanlægning Indenfor en årrække vil kommunens eksisterende varmeværker få vanskeligt ved at producere varme nok til vores borgere. Byrådet vil derfor i Kommuneplan 2016 arbejde for at styrke og fremtidssikre kommunens varmeforsyning gennem en centralisering og udbygning af varmeværkerne. Grundvand og drikkevandsforsyning Syddjurs Kommune forventer at modtage statens nye udpegninger af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), Nitratfølsomme Indvindingsområder (NFI) og vandværkernes indvindingsoplande inden vedtagelsen af Kommuneplan 2016. Udpegningerne føres videre ind i kommuneplanen og kan medføre et behov for ændringer i kommuneplanens arealreservationer til fx bolig og erhvervsområder (rammer for lokalplanlægning). Rammer for lokalplanlægning (arealudlæg til boligformål) I Kommuneplan 2016 vil kommuneplanens rammer for lokalplanlægning, dvs. arealreservationer til boligområder, erhverv, rekreative områder mv., blive revideret. I nogle områder af kommunen kan der fastlægges nye rammer, mens det i andre områder vil være nødvendigt at justere de eksisterende rammer, så disse lever op til de faktiske forhold og andre administrative grænser. Nogle steder bliver det også nødvendigt at lade eksisterende kommuneplanrammer overgå til perspektivområder.Det samlede areal reserveret til nye boligområder skal nemlig mindskes, da kommuneplanen i dag har udlagt for store arealer hertil i forhold til den forventede befolkningstilvækst i den 12årige planperiode, kommuneplanen arbejder med. For store arealudlæg kan forhindre, at der kan udlægges nye boligområder, hvis der opstår nye projektønsker i løbet af næste planperiode. Læs mere under Arealudlæg til boligformål. Detailhandel revision af bymidteafgrænsninger og lokalcentre Side 56 Syddjurs Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Byrådet vil i forbindelse med den kommende kommuneplan revidere detailhandelsstrukturen med henblik på en ny vurdering af kommuneplanens afgrænsning af områder til butikker. Især i Thorsager oplever detailhandelen store problemer med en uhensigtsmæssig detailhandelsstruktur. Læs mere under Placering af detailhandel. Bevaringsværdige kulturmiljøer I forbindelse med det kommende kommuneplanarbejde fortsættes og revideres udpegningen af kulturmiljøerne i Syddjurs Kommune, og det vurderes, hvor det er ønskeligt at udarbejde bevarende lokalplaner. Ligeledes ønsker vi at fortsætte udpegningen af bevaringsværdige bygninger i hele kommunen for at ensarte administrationsgrundlaget på tværs af kommunen. Læs mere under Udpegning af kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Side 57 Syddjurs Planstrategi 2015 Home Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Om Planstrategi 2015 Miljøvurdering Planstrategi 2015 miljøvurderes ikke Syddjurs Planstrategi 2015 skal ikke miljøvurderes efter lov om miljøvurdering af planer og programmer, da den ikke fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Side 58 Syddjurs Planstrategi 2015 Home Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 Din mening Din mening Har du bemærkninger til Planstrategi 2015? Eller forslag og idéer til Kommuneplan 2016? Så er det nu, du skal komme frem med dem! Offentlig debatperiode Syddjurs Kommunes borgere, virksomheder, foreninger m.fl. er inviteret til at deltage i den offentlige debat om kommunens fremtid i perioden fra den 5. maj 2015 til den 30. juni. 2015. Du kan få indflydelse ved at ved at sende bemærkninger og idéer til os. Se hvordan herunder. Indsend bemærkninger og idéer Du kan indsende dine bemærkninger til Planstrategi 2015 og idéer til Kommuneplan 2016 frem til debatperiodens afslutning den XX. XX. 2015. Du kan fx skrive din mening om: Planstrategi 2015 generelt - hvad er du enig eller uenig i? Byrådets ønsker til ændringer i næste kommuneplan har du vigtig viden, du vil dele, eller idéer til hvordan vi kan gøre det? Se byrådets ønsker til ændringer under Vejen til næste kommuneplan. Dine egne idéer til ændringer i næste kommuneplan. Bliv inspireret ved at kigge i Syddjurs Kommuneplan 2013. Indsend din kommentar nedenfor. Du kan vedhæfte filer af typen pdf,doc,docx,xsl,xlsx,ppt,pptx,txt,rtf,jpg,jpeg,gif,png Alternativt kan du sende kommentarer pr. mail til [email protected] eller pr. brev til kommunens hovedpostkasse: Syddjurs Kommune, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft. Fornavn Iben Mellemnavn(e) Efternavn Randlev Hundebøl Vej og husnr. Postnr. By Organisation / virksomhed E-mail [email protected] Bemærkninger eller idéer Vedhæft fil (af typen pdf, doc, docx, xsl, xlsx, ppt, pptx, txt, rtf, jpg, jpeg, gif, png) Choose File No file selected Afsend Hvordan bruges mine bemærkninger og idéer? Byrådet tager stilling til alle bemærkninger på et byrådsmøde efter afslutningen af den offentlige debatperiode. Her besluttes også, hvilke bemærkninger og idéer, der skal indgå i det videre arbejde med den næste kommuneplan og eventuelt andre sektorplaner og politikker. Planstrategi 2015 i sig selv vil ikke blive ændret. Det er i kommuneplanen, at planstrategien omsættes fra strategi til konkrete målsætninger, retningslinjer og bestemmelser for kommunens Side 59 Syddjurs Planstrategi 2015 Dato: 4. maj 2015 fremtidige fysiske udvikling. Det kan du læse mere om under Hvad er en planstrategi. Side 60
© Copyright 2025