Vision Vestergade - Ikast
VISION VESTERGADE C.C. CONTRACTOR • CUBO ARKITEKTER • RAMBØLL SATELITCAFE INTERN VEJ PARALLELPARKERING LASTBILER Side 2 LÆHEGN INTERN VEJ ELEVHAL OPVARMNINGSHAL NY TUNNELFORBINDELSE MASKINHAL OPVISNINGSHAL PARKERING VESTERGADE SKATER OG PARKOUR OMRÅDE OVERDÆKKET SKATERAREAL VISION VESTERGADE At samle et gartneri, rideskole, kursuscenter, gårdbutik, hundetræning, BMX m.m. i ét arkitektonisk greb er en unik tanke! Som enkeltstående funktioner er de etablerede og velkendte. Vision Vestergade repræsenterer derimod den nytænkende idé, der giver muligheden for at ophøje den enkelte funktion til noget enestående i sin nye helhed. Visionen lægger op til et særligt projekt. Et projekt som kan tiltrække national opmærksomhed med koblingen mellem nytte, læring og rekreation. En samlende arkitektur vil give de mange grupperinger en følelse af fællesskab. - Inspirere til uformelle møder, spontane organiseringer og venskab. Arkitekturens opgave er som bygninger og landskab at være det kit; det ekstra element, der binder det hele sammen på netop dette sted. PORTEN TIL IKAST Ikast har gennem mange år markeret sig stærkt inden for sport og idræt. Det er som om den gavmilde natur har fremelsket en lyst til at være aktiv og bruge sig selv. Ikast-Brande er samtidig kommunen med det bedste kommunale erhvervsklima i Danmark. Vision Vestergade er også en vision om mødet med Ikast. Med sin udstrækning på begge sider af Vestergade omslutter projektet ankomsten til byen fra vest. En port mellem land og by, bestående af en for øjet uendelig række af fritidsaktiviteter, sport og spirende erhverv. TANKER OM STEDET Stedets stærke bånd til hedens tusindårige historie, hedens opdyrkning og Herningholms Ådal, der skærer og kroger sig gennem terrænet både nord og syd for Vestergade, bestyrker tanken om at Vision Vestergade må dannes på grundlag et enkelt arkitektonisk og landskabsmæssigt greb, med stort hensyn til stedets karakter. I Vision Vestergade forenes styrkerne. Fritidsaktiviteter fusioneres med foreningsliv og erhverv. GÅRDBUTIK GARLAND UNDERVISNINGSBYGNING FÆLLES SERVICEFACILITETER BUTIK ‘VI SES’ LÆHEGN MASKINHAL GARTNERI GARLAND LÆHEGN AGILITYHAL LÆHEGN DYREHOLD HUNDESKOV Side 3 SITUATIONSPLAN 1:8000 Side 4 SITUATION OG STEMNINGER En ”panoramisk” åbning til et intensivt udnyttet landskab. Ikast by med forstæder til den ene side og landbrugsland til den anden definerer stedet, og hermed Vision Vestergades situation. Et godt valg, der giver mulighed for at sikre et åndehul for natur, mennesker og dyr. Ved at nytænke stemninger i landbrugets bygningstypologier, konstruktioner med store længder og spænd, ønskes et slægtskab til stedets bygningskultur. Visionen får herved foræret en klar signalværdi og et arkitektonisk redskab til at danne rammerne for de mange forskellige funktioner. HELHEDSPLAN OG DISPONERING Et overordnet byggefelt disponerer kernebrugerne, Ikast ride klub, som en relativ selvstændig enhed, nord for Vestergade. I områdets centrale del, umiddelbart syd for Vestergade, disponeres Focus og det Centrale knudepunkt, med fælles service faciliteter. Som sydlig nabo hertil, placeres Garlands væksthus. En underføring under Vestergade forbinder Rideskolen til Hjertet, Garland og alle øvrige facilitet fra nord til syd. Adgangsvejene er fastsatte for de to områder nord og syd for Vestergade. Kørende trafik inden for områderne foregår på de mange forskellige bløde trafikanters betingelser; idrætsudøvere og øvrige brugere, ”Rytter, skatere, cyklister, fodgænger, løbere” der samles omkring den gennemgående flade. Gartneriet Garlands, placering syd for det centrale knudepunkt, understøtter sammentænkningen i Fællesbygningen og den skærmede Garland-enhed med nærhed til væksthuset. De forskellige udendørs aktiviteter i terræn som ridebaner, folde, BMX bane, pumptrack, skateareal, parkour område, og træningsområde for hunde, placeres i landskabet vest og syd for bebyggelsesområderne på fladen. Parkour og skateareal disponeres i relation til hjertet og i sammenhæng med tunellen under Vesterallé. IKAST GADE VESTER G HERNIN FLADEN Fladen er ”pladen” man bygger på. Fladen er formet til Ådalens nord-sydgående topografi og bevægelse. Den er bredest på midten ved hjertet, og smaller til i perferien. Ud til fladens kant, ud under åben himmel og det åbne land, dannes med mellemrum byggefelter som fysiske rammer for en robust og dynamisk helhedsplan. Hvor gavlene af de sammenkoblede langhuse danner den sammenhæng der binder Vision Vestergade sammen. Hovedgreb: ’Den Grønne Ryg’ udvides og sammenflettes med en flerfunktionel ’Flade’, hvilket skaber klare retninger og fremhæver stedets grønne fortælling. Side 5 Opvisningshallen til Ikast Rideklub er inspireret af måden man bygger på i det åbne landskab Side 6 ARKITEKTUR Vision Vestergade åbner sig mod omgivelserne. Ankomsten fra ’Ikastruten’ fra nord eller syd er lige så naturlig som ankomsten i bil eller med cykel fra Vestergade. Således har projektet heller ikke nogen bagside. Husene markerer sig åbne i gavlene og henvender sig ligeværdigt til bilernes ankomst og til stien. Funktioner organiseres i husenes længderetning for at knytte dem både til vejen og stien. Landbrugets brugsbygninger bondegården med tilhørende lader og stalde i varierende skala er som øer i det dyrkede landskabet. Og et naturligt billede på landet mellem byerne. Arkitekturen i Vision Vestergade vil nytolke sammenhængen med det åbne landskab og danne nye fysiske rammer for det ’mangeartede’ i de forskellige aktiviteter. ”Øvrige bygningsforhold, der prioriteres højt:” Fra byggeprogram. Inden for husenes fælles arkitektursprog varierer gavlene. Husene får på denne måde sin særegne karakter og identitet. Gavlene er ’levende’ og kan variere i udtryk med store skodder, overdækninger og butiksvinduer, der kan åbne op mod stien. •Anvendelse af fleksible og robuste byggesystemer, der nemt kan ændres og udvides ved fremtidige behov. Vigtigt for oplevelsen af arkitekturen er gavlenes varierede udhæng og indbyrdes rumligheder. Her står man i tørvejr i en slags overdækket arkade, med vid udsigt mod området og horisonten. Vision Vestergade bliver rammerne om et fællesskab i et ny ´landligt byliv’. •Grundrum hvor konstruktion, lys og stoflighed tilsammen skaber grundlæggende arkitektoniske og rumlige kvaliteter, der fremstår enkle, robuste og fri for unødvendige detaljer. •Konstruktioner, der med store spænd giver mulighed for fleksibel og over tid foranderlig rumopdeling. Samling af installationstunge funktioner i kerner. Bygningerne er en ’rå’ og enkel ramme om funktionerne. En ramme som indtages og adapteres af brugerens behov og stil. Det er en ramme som er så neutral at den nemt kan tilpasses og udvides til nye behov. TRANSPARENS Arkitekturen er inspireret af måden man bygger på i det åbne landskab. Hvorimod gavlene giver projektet en bymæssig variation. Det ’mangeartede’ er styrken i Visionen. Arkitekturen vil understøtte job, uddannelse, læring, bevægelse og social interaktion. Der ønskes en markant og nutidig arkitektur, der i sin formgivning og sit materialevalg skaber sammenhæng mellem delfunktioner. Husene skal f.eks. rumme mange forskellige ulige funktioner og aktiviteter. Det ’mangeartede’ understøttes af et enkelt arkitektonisk hovedprincip med vægt på gavlvende længehuse, plandisponeret med tværdelte funktioner under et sammenhængende tag. TRANSPARENS Husenes åbenhed og transparente gavle Mangfoldigheden af funktioner, kommer til udtryk i gavllængernes transparens, bredde, volumen, og materialekarakter. Focus åbenhed og transparente gavle, med kik ind til de flexible mødesteder Side 7 Gavlene ved det centrale knudepunkt giver husene en bymæssig variation, med indbyrdes rumligheder. Her står man i tørvejr i en slags overdækket arkade. Side 8 Det samlede Center dannes ved 4 sammenbyggede længer. Med indgang dels fra nord-øst, ”synlig fra Vester alle og ud til parkeringen”. Og dels fra syd-vest, ”ud til fladens sti-side”. Disponeringen af centret følger principdiagrammet med caféen som hjertet og omdrejningspunkt. Funktionerne sammenbindes af en tværforbindelse formet som et indre strøg, hvor alle funktioner og aktiviteter orienterer sig mod. Det er for den besøgende nemt at orientere sig og finde frem til den ønskede aktivitet. Via foldevægge kan multisalen og Garlands undervisningsrum sammenlægges med caféen. Disponeringen sikrer centret en stor rummelig kapacitet ved større arrangementer. Ud til strøget, med nærhed til væksthuset, disponeres den skærmede Garland-enhed, med kontor, møderum, samlingsrum og grov værksted. Fra strøget er der visuelt kontakt til Blindes Arbejde produktionslokale med kontor og tekøkken. Garderobe, fælles omklædning og badefaciliteter, har adgang fra strøget og udvendig adgang fra overdækningen ved cykelgården. UDVIDELSES MULIGHED UDE OPHOLD Focus er disponeret i den nordvestlige længe, med fællesarealet (’fleksible mødesteder’) i en direkte åben forbindelse til torvet og det fælles caféområde. ’Uddannelseshuset’ består overordnet af en undervisningsdel, med 6 undervisningsrum, og en fælles administrations del, med 10 faste arbejdspladser. Undervisningsrum er disponeres mod nordvest – parvis omkring et grovdepot og køkken. To undervisningsrum kan som ønsket lægges sammen via foldevæg. Smartboard, tavle og skabe er integreret i inventarunit. UDVIDELSES MULIGHED ERHVERVS HUSET VARE UDDANNELSES HUSET OMKL. INDGANG PRODUKTIONS KØKKEN VINDFANG MULTISAL MØBEL D. GARD. VINDFANG UDE OPHOLD INDGANG HOTEL DEPOT GARLAND STRØGET TORVET, HJERTET CAFÉEN I fællesarealet danner store rummøbler administration, møderum, samtalerum og i mellemrum fleksible mødesteder. Rummøblernes overside tænkes indrettet som studiebalkoner, med lave sofa arrangementer i åben forbindelse til fællesarealet. OMKL. Strøget danner et lille ”Torv” ved caféen, hvor begge indgange samles omkring foyeren. Produktionskøkkenet har servering ud til torvet og caféen. PARKERING VARELEVERING Butikkerne, VI-SES og Garland, er disponeret som et butiksfællesskab med hver sit ’butiksvindue’ ud til strøget. Focus og det centrale knudepunkt, med caféen som omdrejningspunkt, bliver det nye uformelle mødested for fællesskabet. KØRENDE TRAFIK FÆLLES SERVICECENTER – DET CENTRALE KNUDEPUNKT OG FOCUS BLINDES ARBEJDE BUTIK VI SES GÅRD BUTIK SEKUNDÆR ADGANG UDE OPHOLD Kontorhotel for bla. Frivilligcenter er tænkt ind som en naturlig funktionel forlængelse af uddannelseshusets planstruktur. Kontorer med 4 arbejdspladser er dannet som dels lukkede og mere åbne kontormiljøer i forbindelse med mødelokaler. RYGRAD Nærhedskrav og funktionssammenhænge for rideklubbens haller og fælles faciliteter. Side 9 GARLAND OVERDÆKKET AREAL KONTORHOTEL UDVIDELSE KONTORHOTEL KONTORHOTEL MØDERUM 6-8 PERS OVERDÆKKET AREAL MØDERUM 6-8 PERS CYKELPARKERING MØDERUM 12 PERS MØDERUM 12 PERS GROVVÆRKSTED UNDERVISNINGSRUM MULTISAL OMKLÆDNING GANG GANG RENG. RENG. OMKLÆDNING BRUS KØKKEN BRUS KONTORER LEDERKONTOR OMKLÆDNING VARM UNDERVISNINGSRUM KONTOR OMKLÆDNING HC. TOIL. HC. TOIL. KONTOR INDGANG SAMTALE RUM UNDERVISNINGSRUM KOLD GRØNT KØL MØBELDEPOT MØDERUM FRYS HC. TOIL. OPVASK SERVERING GROVDEPOT FLEKSIBLE MØDESTEDER SAMLINGSRUM VINDFANG GARDEROBE/TOIL. TEKØKKEN TORVET STRØGET BUTIKSVINDUE UNDERVISNINGSRUM BUTIKSVINDUE GÅRDBUTIK GARLAND BUTIK ‘VI SES’ FOYER UNDERVISNING GARLAND UNDERVISNINGSRUM TEKØKKEN CAFE VINDFANG INDGANG UNDERVISNINGSRUM KONTOR PRODUKTION UDVIDELSE SAMTALE RUM BUTIK ‘VI SES’ UDVIDELSE BUTIKSVINDUE GARLAND UDVIDELSE BUTIKSVINDUE FLEKSIBLE MØDESTEDER OVERDÆKKET STRØG OVERDÆKKET STRØG FÆLLES SERVICECENTER, PLAN 1:400 Side 10 OVENLYS PANDEPLADER OVENLYS STUDIEBALKON UNDERVISNINGSRUM UNDERVISNINGSRUM FOR GARLAND OVENLYS TEKNIK CAFE TERRASSE/OVERDÆKKET MULTISAL MØBELDEPOT TEKNIK DEPOTHOTEL BALKON PAUSERUM SAMLINGSRUM FÆLLES SERVICECENTER, SNIT 1:250 OVENLYS PANDEPLADER OVENLYS OVENLYS PANDEPLADER UNDERVISNINGSRUM INTEGRERET BÆNK TERRASSE/OVERDÆKKET CAFE PRODUKTION BLINDES ARBEJDE BUTIK “VI SES” GÅRDBUTIK GARTNERI GARLAND FÆLLES SERVICECENTER, FACADE 1:250 Side 11 DOBBELT SKYDEPORT DOBBELT SKYDEPORT AGURKER AGURKER AGURKER GARTNERIET GARLAND AGURKER AGURKER AGURKER GANGSTI GANGSTI Gartneriet Garland er et fascinerende professionelt økologisk gartneri under socialpsykiatrien i Ikast-Brande. Gartneriet producerer økologiske varer som blomster og grønsager af høj kvalitet til Solhjulet og GASA. Som en af kernebrugerne i Vision Vestergade er Garland, placeret mod syd og tæt på det centrale knudepunkt. Væksthuset på ca. 4000 m2 – med forøgelse op til 5000 m2 – er, som ønsket, tænkt som et præfabrikeret byggesystem. F.eks. ”hollænderblok” / VD blokke i stål glas og aluminium. Byggesystemet er baseret på velafprøvede principper for væksthuse til gartnerier. LEDHEJSEPORT PAKKERUM PLANTEBORDE PLANTEBORDE PLANTEBORDE Arbejdsrum som er integreret i væksthuset indrettes i et stort ”rummøbel” disponeret med kontorer, toilet, kølerum, teknikrum og jordrum. ”Rummøblet” er i direkte forbindelse til pakkerummet. Maskinhuset tilhørende Garland placeres nordøst for væksthuset. KØL KONTOR 3 PERS. PORT TEKNIK RUM KONTOR 1 PERS. TOIL. VIGEPLADS VIGEPLADS FORRUM MASKINHAL GARTNERI GARLAND FORMERINGSRUM MASKINHAL 1:400 Side 12 Væksthuset er opdelt i et område for dyrkning af agurker og et område indrettet med borde til dyrkning af potter. Væksthuset underdeles afsnittene imellem med glasadskillelser og skydeporte. GARTNERI, PLAN 1:400 Funktioner som lederkontor, kontor/møde, samlingsrum, køkken, toilet, undervisningsrum og grov værksted er som ønsket placeret i Vision Vestergades fællesbygning ved strøget i forbindelse med gårdbutik for Garland. Faciliteternes organisering her i tilknytning med funktioner for Blindes Arbejde. SKYDE PORTE INDRETNING TIL AGURKE DYRKNING INDRETNING TIL AGURKE DYRKNING UDVIDELSE VÆKSTHUS Arbejdsrum i gartneriet er integreret som et stort rummøbel PORT PAKKERUM NÆRKONTOR HAR NABOSKAB TIL GARLAND-FUNKTIONER PLACERET I FÆLLESBYGNING BORDE TIL DYRKNING I POTTER UDVIDELSE VÆKSTHUS NÆRKONTOR, TOILET, KØLERUM, TEKNIK OG JORDRUM ER SAMLET I EN KERNE I PAKKERUM FORMERING Nærhedskrav og funktionssammenhænge for Garlands væksthus Gavlene varierer i udtryk med store skodder, overdækninger og butiksvinduer, der kan åbne op mod solen. Side 13 DEPOT OPHOLD LOUNGE ELEVHAL KLUBLOKALE OPVARMNINGSHAL DOMMER KØKKEN MØDE OPVISNINGSHAL SATELIT CAFE GARDEROBE TOIL. TILSKUER FACILITETER Nærhedskrav og funktionssammenhænge for rideklubbens haller og fælles faciliteter. Side 14 Flowdiagram, og visuel forbindelse mellem rideklubbens faciliteter. IKAST RIDEKLUB Ikast Rideklub er vokset ud af deres nuværende rammer. Ændrede lovkrav for hestehold aktualiserer derfor rideklubbens behov for nye faciliteter. Med en ny lokalisering i Vision Vestergade, vil der skabes en markant større synlighed omkring klubben. I disponeringen af Ikast Rideskole er der lagt stor vægt på funktionalitet og en funktionel og logisk organisering, på stedet Nord for Vestergade. Derfor har skitseringen nøje fulgt principdiagrammet for flow mellem rideklubbens nye faciliteter, samt de nye lovkrav for hestehold. mv. De nye staldbygninger disponeres som 4 længebygninger, med bokse til 40 heste på hver side af et centralt tværgående serviceareal. Indeholdende groomingområder, opvarmede saddelrum, heste solarier, vaske og tørrerum for dækkener. Service området er udbygget med nærdepoter til foder og halm. - Herved optimeres den daglige arbejdsfunktion med pleje og renholdelse. Staldene er disponeret med bokse på hver side af en 4. meter bred midtergang med ovenlys med ventilation. Her kan to heste fint passere hinanden. Staldbygningerne er placeret med en indbyrdes afstand så hver enkel hesteboks får dagslys og en åben skodde, så den enkelte hest kan stikke hoved ud til det fri. Boksen foreslås af hensyn til maskinel udmugning med fleksibel åben front. Alle bokse er dimensionerede efter heste med stang mål 1.7 meter. ELEVHAL Der er en naturlig tværgående forbindelse – ”sluse” – mellem hallerne. Ankomst for hest, rytter og maskiner sker via porte i gavlene. Herved sikres nem adgang fra stalde og hestetrailer. Staldbygningerne har i hver ende af midtergangene adgang for heste og maskiner. Hertil har hvert serviceområderne adgang fra slippet mellem staldene og fra enderne. Herved optimeres flowdiagrammet, adgange mellem staldene og håndtering af husdyrgødning. Overdækket gødnings beholder placeres nord for staldene. Elevhallen er placeret med et mellemrum til opvarmningshallen og vil kunne tilbygges med yderlig en hal. Sluser og tværforbindelser hallerne imellem er udformet med en adskilt forbindelse både for gående og en for hest og rytter. Opvisningshallen og Opvarmningshallen er sammenbyggede. Hovedindgang til hallerne er fra parkeringspladsen ved Stien, hvor bygningerne danner et overdækket ankomstareal der fører til vindfanget med garderobe og toiletter. Hallerne har partielle ovenlys i rygningen af tagene og vinduespartier ud til stien så den forbipasserende kan få et kik ind til aktivisterne i hallerne. Denne visuelle åbenhed sikrer at ridehallerne ikke vil opfattes som lukkede monolitter. Mellem opvisningshal og opvarmningshal disponeres tilskuerfaciliteter med trinopbygning og ’umøblerede hylder’. De opvarmede rum som klublokale og satellitcafé, dannes på hver side af serveringskøkken, kontor og mødelokale. Servicefaciliteter som oplagring af halm, foderrum til pallefoder, garage og værksted er samlet i én bygning øst for staldene og har portadgang i gavlene. Det sikrer nem adgang til stalde med foder og maskiner. OVENLYS OVENLYS SLUSE Fra klublokale og café er der et godt udkik til både opvisningshallen og opvarmningshallen. I niveau med gulvet i hallerne, er der adgang til depoter for ride materiel. mv. MASKINHAL HVID STÅLSPÆR OPVARMNINGSHAL OVENLYS HESTESTALDE HOVEDINDGANGSATELITCAFE TRÆBEKLÆDNING OPVISNINGSHAL RIDESKOLE, FACADE 1:400 Side 15 PORT PORT PORT SLUSE PASSAGE GÅENDE PASSAGE GÅENDE DEPOT RIDEMATERIEL TILSKUER DEPOT RIDEMATERIEL TILSKUER RENG. OPHOLD LOUNGE CAFE TILSKUER KONTOR DEPOT MØDE ELEVHAL OPVARMNINGSHAL OPVISNINGSHAL KØKKEN TILSKUER SERVICE CYKELPARKERING CAFE GARD. TOIL. TILSKUER VINDFANG OVERDÆKKET AREAL IKAST RIDECENTER, PLAN 1:400 Side 16 Opvarmningshallen – Der er en naturlig tværgående sluse mellem hallerne. Foran opvisningshallen, hvor bygningerne danner et overdækket ankomstareal. Mellem opvisningshal og opvarmningshal disponeres tilskuerfaciliteter med trinopbygning og ”umøblerede” hylder. Side 17 HESTESTALDE, PLAN 1:400 Side 18 PORT MASKINHAL IKAST RIDEKLUB HALMOPBEVARING Staldene er disponeret med bokse på hver side af en 4 meter bred midtergang med ovenlys med ventilation. Her kan to heste fint passere hinanden. HALMOPBEVARING HALMOPBEVARING KØREGANG FODERRUM TIL PALLEFODER GARAGE TRAKTOR BULDOZER PALLELØFTER VÆRKSTED PORT MASKINHAL RIDEKLUB, PLAN 1:400 Side 19 OVERDÆKKET SKATEAREAL PORT Ikast Skate- og Musikklub lokaliseres i sammenhæng med den landskabelige udformning og kotering af underføringen ved Vestergade. Herved optimeres sammentænkningen med de udendørs faciliteter. Hallen er forberedt for at de eksisterende ramper og jumps, kan flyttes til den nye beliggenhed. Hallen er tegnet som en åben konstruktion – evt. med skydeport. En del af taget kan føres til terræn som ”aktiveret Skate og parkour-flade”. FÆLLES HUNDETRÆNINGSCENTER AGILITYHAL Centret der huser både DCH Ikast, Dansk Retriever Klub og FOF Hundetræninghold danner Helhedsplanens sydlige begyndelse, ved området for den planlagte skovrejsning. Beliggenheden er ideel til udendørsfaciliteterne hundeskov, baner og sø mv. Agilityhal er en uopvarmet hal, men med en velisoleret bund, med træningsbaner til brug i vinterhalvåret. I hallen er der i forbindelse med træningsbanen disponeret et lille ankomstområde, hvorfra man kan vente og forberede træning. Vinduer i gavlen af Agility hallen ud til stien giver den forbipasserende et kik ind til træningsaktiviteterne. Hallen er tegnet som en åben konstruktion. En del af taget kan føres til terræn som kombineret skate- og parkourbane. AGILTYHAL, PLAN 1:400 Side 20 De græsbeklædte bakker og frugtlundene vil være hyggelige og uformelle opholdssteder for områdets brugere. Side 21 HELHEDSPLAN 1:2500 Side 22 DEN LANDSKABELIGE HOVEDIDE Vision Vestergade placerer sig i det åbne land på bygrænsen af Ikast og skaber derved en åbnende gestus til byen. Med tankerne bag projektet skabes der en helt særlig mulighed for, både kulturelt og landskabeligt, at sammenknytte naturen og oplandet med byen, og skabe et helt nyt vartegn for mødet med Ikast. Projektet er af national interesse, fordi det stiller spørgsmålstegn ved, hvordan vores byer skal udvikle sig. Hvor andre byers udkanter sædvanligvis udtyndes mod de omkringliggende landskaber i stadigt mere opløste og fragmenterede strukturer, er der her skabt mulighed for at forme en port til Ikast på tværs af Vestergade, som fortæller om hvordan vi her tør tænke nye tanker for et moderne byliv, hvor aktivitet, dyrkning, rekreation, socialt ansvar og samvær, går hånd i hånd med mulighedernes landskab. Den landskabelige hovedide for Vision Vestergade tager afsæt i en indlevelse i de eksisterende landskabskvaliteter for området. Ved at tage udgangspunkt i de kulturhistoriske og naturprægede landskabsbånd som kan identificeres fra både nutidige og historiske kort fra oplandet omkring Ikast, kan vi gennem dette projekt opnå en større grad af sammenhæng med landskabets muligheder og nye rekreative værdiskabelser, samtidig med at vi gennem indtænkning af lokal afledning af regnvand kan skabe nye former for udveksling med den noget marginaliserede og udpinte natur og komme nærmere en genoprettelse af biodiversiteten i området. Projektområdet indskriver sig i Ikastruten, som udbygges og knyttes endnu tættere til landskabet, og Vision Vestergade bliver derved et punkt på og en del af et større forløb, som også vil kunne komme til at omfatte det nye plejecenter på Bøgildvej. Kvaliteterne og aktivitetsmulighederne i landskabet danner således, helt overordnet set, rammerne for at borgerne i kommunen på tværs af interessefællesskaber. Gennem en sådan sammentænkning vokser det lokale tilhørsforhold til både projektet og den landskabelige rute omkring Ikast. Det landskabelige hovedgreb er formet over 2 enkle tematikker: DEN GRØNNE RYG og FLADEN Historisk kort over Ikast: Områdets kulturhistoriske landskabsbånd sammenbinder på tværs af infrastruktur. Historisk kort over Ikast: Områdets kulturhistoriske landskabsbånd sammenbinder på tværs af infrastruktur. Side 23 TUNELLEN SKAL IKKE OPLEVES SOM BLOT EN KLARING AF KRYDSNINGEN AF EN BEFÆRDET VEJ, MEN SKAL VÆRE EN OPLEVELSE I SIG SELV, SOM BIDRAGER TIL DEN SÆRLIGE ATMOSFÆRE OMKRING VISION VESTERGADE Side 24 DEN GRØNNE RYG Det landskabelige hovedgreb bygger på en videreudvikling af den eksisterende beplantning som støder op til konkurrencefeltet og er med til at definere dens størrelse og udstrækning. Denne beplantning samles som én landskabelig ide, hvor de eksisterende beplantningsstrukurer mod vest, udvides med flere grupper af blandet beplantning, som spænder mellem vildæbler, mirabeller og kirsebær, til tjørn og vintereg. I de vådere områder suppleres beplantningen med rød-el og pil. Beplantningen skaber sted og lægger sig beskyttende om området, samtidig med at det inddeler området i mindre og alligevel sammenhængende rumligheder, som strukturerer udlægget af bebyggelsen. Servicering og vareindlevering til bygningerne foregår således mod øst, hvor der er givet plads til de fornødne manøvrearealer. Parkering af biler med og uden trailer, lastbiler, servicevogne og cykler, er placeret i øst-vest vendte bånd der underordner sig anlæggets overordnede strultur. Den offentlige sti løber langs hele den vestlige afgrænsning ud mod det åbne landskab, og de mange aktiviteter der er placeret som en del af de naturprægede og åbne arealer mod vest. De grønne og rekreativt programmerede kiler fungerer som naturlig adskillelse mellem de forskellige trafikformer. Her er beplantningen fortrinsvis frugttræer, som plantes på små og større bakker af overskydende jord fra byggeriet. De græsklædte bakker og frugtlundene vil være hyggelige og uformelle opholdssteder for områdets brugere til afholdelse af picnic og grill-arrangementer eller bare som steder at hænge ud og snakke. Områdets forskellige aktiviteter er udlagt i tæt overensstemmelse med de programmatiske fordringer: SYD FOR VESTERGADE: Mod syd er der fra fladen adgang til Agility-banen som er tilpasset den omkringliggende natur, hvor bækken får lov til at slynge sig på tværs af banerne som forbindes af småbroer over vandet. BMX banen er placeret nord herfor, hvor et naturligt kuperet terræn tilpasses omgivelserne. Langs stiens kant er formet tilskuerpladser som siddetrin udfoldet fra stiens kant mod landskabet. Mod vest er beplantningen udformet som mindre lunde eller enkeltstående træer – nogle endda i foldene, hvilket naturligvis kræver en særlig beskyttelse under etableringen, men vil fremstå som smuk mellemgrund mellem hestene, og skabe naturlig overgang til de skrånende områder langs bækken. FLADEN Tanken bag Fladen er at hele komplekset på sigt kan samles på en form for sammenhængende tæppe, og som en inviterende gestus, samles og forbindes med en nord-sydgående stirute, som igen griber fat i Ikasts samlede bybillede. Projektområdet orienteres således i lige høj grad mod alle 4 verdenshjørner. Fladen tænkes som en fast belægning med store udsparinger af græs og beplantning. De mange logistiske krav til adkomstveje, parkering, arbejdsarealer og manøvreplads, som kan sammenlignes med hvad der foregår på landbrugets traditionelle gårdspladser, er samlet i én figur. Adkomstvejene er beliggende langs Fladens østlige kantafgrænsning. Mod nord, hvor færdslen i højere grad er præget af logistik og tungere trafik, og samtidig er spredt over et større areal, lægges ankomstvejene ud i asfalt, imens de øvrige arealer er belagt med grus. IKAST HERNING plejecenter bøgildvej Ikasts nye blå - grønne korridor indskives i og udbygger den rekreative rute. Ikastruten Side 25 Pump Track banen ligger i naturlig forlængelse heraf. Ved Pump Track banen findes stationer hvor både idrætsudøvere og forbipasserende motionister kan pumpe, rengøre og eventuelt reparere deres cykler. dressur TUNNELPLADSEN: Tunellen er formet som et ’hængsel’ under Vestergade, som forbinder de to sider til en helhed. Tunnelen skal ikke opleves som blot en klaring af krydsningen af en befærdet vej, men skal være en oplevelse i sig selv, som bidrager til den særlige atmosfære omkring Vision Vestergade. vandrefold hestevask i genbrugsvand spring Terrænbearbejdningen er en naturlig del af rummets arkitektur, som mod nord formes som opholdspladser og mulighed for at skaterne skal kunne ’slide’ på kanterne. En del af terrænet optages i en mur, hvorpå der kan sættes greb til klatring i en højde som også kan imødekomme de lidt yngres behov. Mod syd integreres tunnelpladsen i et skater- og parcour anlæg, hvori terrænbearbejdningen spiller en central rolle for de mange udfoldelsesmuligheder som findes her. Dele af anlægget er overdækket af en konstruktion, og samlet set er komplekset formet som en særlig skulpturel og levende markering ud mod vejen, og er dog skabt i et slægtskab med områdets øvrige bygninger. præmiering klatring på terrænmur basket parkour skate siddelunde fællesdyrkning cykelvask og rep. NORD FOR VESTERGADE: Fladen udfoldes primært under ridehallerne, således at forbindelsen mellem stien mod spring- og dressurbane prioriteres, og af hensyn til tilskuernes mulighed for at betragte øvelserne. BMX hundetrimning camping Fra Fladen er der udlagt en stiforbindelse af slået græs, som lægges ind mellem banerne og fortsætter ud mellem foldene. præmieuddeling Både nord og syd for Vestergade er der udlagt decentrale parkeringsarealer for både biler og cykler i de ønskede antal. hundesvømning i LAR- sø hundetræning hundeluftning i bakkeskov Aktiviteter Side 26 BELYSNING: Fladens vestlige side belyses via en relativt lav stibelysning, imens parkerings- og arbejds-arealer belyses fra væg-hængte armaturer hvoraf de fleste aktiveres via sensorer. Indkørslerne til området på begge sider oplyses fra to enkelte master. Tunnel og skaterområdet er altid oplyst via indbyggede armaturer og her kan også tænkes en særlig bearbejdning af belysningen i samarbejde med en lys- eller videokunstner. LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND: Det er af stor betydning for projektet at der arbejdes med lokal afledning af regnvand. Dette for at fremtidssikre det samlede anlæg i forhold til stigende nedbørsmængder, men også for at kunne skabe grobund for forskellige og varierede biotoper i området. Regnvandet vil også med fordel kunne opsamles i tanke og anvendes i både gartneri og hestestalde, som begge naturligt er storforbrugere af vand. Som det fremgår af princip-diagrammet ledes regnvandet ud mod de grønne områder, hvor det nedsiver eller opsamles i mindre regn- eller forsinkelsesbassiner. Den endelige udformning vil skulle fastlægges i samarbejde med bygherre og myndigheder. LAR: Vandopsamling fra tage og terræn samles i åbne bassiner og grønne kiler, der tilsammen skaber blå / grønne motiver og bæredygtige muligheder. CYKEL PARKING BILER PARKING LASTBILS PARKING Orientering, logistik og parkeringsforhold Side 27 DEPOTER OG GREJBANKE Flere af aktiviteterne som fridtidsbrugerne benytter har brug for grejbanke som depoter eller opbevaringplads. Hertil kommer BMX klubbens behov for en ryttergård og Rideklubbens behov for dommerfaciliteter ifm. udendørs baner. 2951 Grejbankene foreslår vi som præfabrikeret byggesystem, hvor en type er en slags fællesnævner, der ved enkel bearbejdning, kan opfylde de funktionelle krav. Grejbankenes formsprog udvikles til det arkitektoniske hovedgreb, funktionerne placeres frit langs stiforløbet, som små landmarks for de enkelte klubber og foreninger. 4900 GREJBANK BMX DEPOTER Skala 1:200 Side 28 GREJBANK AGILITY OG GREJBANKE 1:200 GREJBANK TIDTAGERHUS BMX GREJBANK OVERDÆKKET RYTTERGÅRD GREJBANK SKATER GREJBANK DOMMER GREJBANK CYKELRYTTERE VÆRKSTED GREJBANK LEJE AF UDSTYR Side 29 Med sin udstrækning på begge sider af Vestergade omslutter projektet ankomsten til byen fra vest. En port mellem land og by. Side 30 8 HANDICAPGRUPPER UNIVERSAL UDFORMNING GOD UNIVERSEL UDFORMNING OG TILGÆNGELIGHED Universel Udformning er en tilgang, ”en holdning”, til arkitekturen, hvor begreber som ligeværdighed og social inklusion får indflydelse på de arkitektoniske valg. I vores arbejde med Vision Vestergade har det vist sig at være en stor gevinst, i de tidlige skitseringsfaser, at fokusere mindre på bygningsreglement og vejledninger, men i stedet prøve at få en dybere forståelse for den enkelte bruger, og de behov der måtte knytte sig til en eventuel funktionsnedsættelse. Ved at bygge vores designstrategi op omkring Universel Udformning, hvor bygningen udvikles ud fra principperne omkring ”ligeværdig tilgængelighed”, opnås en ”inkluderende arkitektur” der kan bruges ligeværdigt af alle – og netop med denne tilgang, kan Vision Vestergade med dette projekt være med til at danne grundlaget for en ny holdning til tilgængeligt byggeri – at man naturligvis altid tænker den Universelle Udformning ind som en del af bygningernes DNA..! LUFT Vision Vestergade kan med dette projekt gå forrest og vise vejen for det inkluderende byggeri – en bygningstypologi, der med tiden må blive en ny standard i byggeriet. Vi skulle gerne nå dertil, hvor en borger i f.eks. kørestol ikke pr. definition er en gæst, men også betragtes som en ressource, der naturligt skal kunne gå på arbejde, på lige fod med alle andre. DRIV NIVE Ved at arbejde med 8 ”handicapgrupper”, der hver især repræsenterer en funktionsnedsættelse, sikrer vi at den helhedsplanen ikke bare tager højde for de behov der knytter sig til eksempelvis kørestolsbrugere og svagtseende, men også har et bygningsdesign der f.eks. hjælper den hjerneskadede eller dårligt gående på vej. I en erkendelse af, at et handicap ikke er iboende den enkelte, men først opstår når der opstår en barriere, søger vi altid at finde de løsninger, der understøtter alle brugere i byggerierne til at være så selvhjulpne som muligt. PLAN KØR ESTOL FLER Integrerede løsninger Hvis den Universelle Udformning skal lykkes, og være en naturlig del af det byggede, ser vi det som helt afgørende at de universelle løsninger indtænkes allerede i de tidlige designfaser. Vi prioriterer generelt ”low-tech” løsningerne frem for ”high-tech” løsninger. Simple, enkle og driftsikre løsninger, der ved at være en integreret del af det arkitektoniske udtryk, ikke bliver hverken dyrere eller ”grimmere” end andre ”utilgængelige løsninger”. VALG ALLE R GI KG BRED HÅND SVÆR OVERVÆGT MULI KORT NATU GAN G-ARM-HÅND OVER B C... LIGEL A - LÆ SEVANSKE LIGHEDER KON TAKT OPTI LYDG SY N SHANDI CAP Universel Udformning handler dog ikke kun om disse 8 ”handicapgrupper” – den Universelle Udformning skaber et bedre bygget miljø for alle brugere. Et barn der ikke kan læse, men som skal finde vej, eller en ældre borger, der med tiden er blevet dårligt gående og måske har problemer med syn og hørelse, har ikke et egentligt handicap, men har grundet et helt naturligt stadie i livet nogle udfordringer, der på mange måder minder om de udfordringer en funktionshæmmet borger også står overfor. SKILT VARM GENK UD VIKLI NGSHÆMMEDE UND OPTI TELE Universel Udformning Universel Udformning handler ikke kun om handicappede. Igennem en livscyklus oplever vi alle stadier, der minder om de problemstillinger vi normalt forbinder med et handicap. HØREHÆMMEDE UND 8 handicapgrupper Side 31 VISION FOR BÆREDYGTIGHED Vision Vestergade repræsenterer tanken om at ophøje den enkelte funktion til noget enestående i sin nye helhed, og derigennem skabe bæredygtige tiltag og principper for området, bygningerne og brugerne. Projektforslaget ønsker at markere et afsæt i bæredygtige tiltag, ved at have fokus på robuste og fleksible løsninger, en arkitektur der binder billedet af her og nu med omgivelserne, hvor gavlene sætter det bymæssige præg, og de store bygningsmæssige strukturer skaber indsigt i bygningens rum og kobler det med naturen og omgivelserne. De centrale elementer i visionen for projektets bæredygtighed er elementer, der sikrer synergi mellem de planlagte funktioner via liv mellem bygningerne i helhedsplanen og de identitetsskabende elementer, der er unikke for projektet og den placering i landskabet, som projektet har: • Rekreative naturoplevelser • Byrummenes og bygningernes arkitektoniske kvalitet • Fra jord til bord • Tilgængelighed • Ressourceudnyttelse • Indeklima REKREATIVE NATUROPLEVELSER Projektforslaget tager afsæt i at skabe en helhedsplan der tilgodeser borgerne via planlægningen af et rekreativt område, hvor naturen og områdets aktiviteter sammen giver området en særlig identitet og tiltrækningskraft. I planen indgår forskelligartede faciliteter som rideskole, gartneri, kursuscenter, gårdbutik, hundetræning, fritidsaktiviteter for unge, aktiviteter job-rehabilitering mv. der tilsammen bringer potentialet for en unik synergi for området, brugerne og bygningerne i spil. I projektforslaget forstærkes stedets bånd til hedens tusindårige historie, hedens opdyrkning og Herningholms Ådal, der kroger sig gennem terrænet både mod syd og nord for Vestergade. Åens forløb danner Side 32 grundlaget for et enkelt og landskabsmæssigt greb for projektforslaget med respekt for stedets karakter i en robust og dynamisk helhedsplan. Projektforslaget søger at aktivere landskabet via følgende rekreative aktiviteter: • Stier til langsom færdsel (ridning, cyklende og gående trafik) • En graduering af naturlige og planlagte uderum, hvor de planlagte byrum er placeret tæt på bygningerne • Differentierede uderum, der inviterer til forskellige typer ophold og interaktion. BYRUMMENES OF BYGNINGERNES ARKITEKTONISK KVALITET Projektforslaget tager afsæt i at binde den landlige og bymæssige arkitektur sammen i en enhed. Det er de massive gavle der skaber bindeledet til byen, og de åbne konstruktioner med stor spændvidde i rå og robuste stålkonstruktioner der skaber bindeledet til den landlige arkitektur. FRA JORD TIL BORD Projektets funktionelle program og landskabet inviterer til historien om fra jord til bord, hvor landskabet anvendes til ’urban farming’ via gartneriet og råvarerne bearbejdes i områdets café. Dette er et meget bæredygtigt element, idet en stor del af vores miljøbelastning kommer fra de fødevarer, som vi importerer. Fra jord til bord er således et centralt element i projektets bæredygtighedsvision. TILGÆNGELIGHED Det åbne landskab sikrer tilgængelighed fra alle sider med gode adgangsforhold for både bilister og cyklister. Vision Vestergade er delt via Vestergade, der giver brugere i bil gode adgangsforhold til områdets faciliteter. Bindeledet mellem den nordlige og sydlige del af området gives ved at etablere en tunnel, således at gående og cyklister har et sammenhængende stisystem til alle aktiviteter i området. Stier og veje giver et bindeled mellem land og forstad, der snor sig igennem landskabet og skaber liv mellem bygningerne, i naturen og i omgivelserne. RESSOURCEUDNYTTELSE Materialer For at sikre byggematerialernes egenskab som en fremtidig ressource har projektforslaget fokus på at udvikle et byggekoncept, der undersøtter adskillelse af byggematerialer og muligheden for direkte genbrug af elementerne. Derfor anvendes der præfabrikerede stålspær, med en åsekonstruktion af enten træ eller stål, der er med til at understrege den ønskede rustikke og landlige arkitektur. Konstruktionerne opføres med fokus på slidstærke og robuste løsninger, der har en lang levetid og kan anvendes i et fleksibelt byggesystem der kan ændres i forhold til fremtidige behov og aktiviteter. Fleksibilitet Med det store spænd i bygningernes arkitektur, etableres der mulighed for en fleksibilitet og foranderlighed i rumopdelingerne over tid og efter behov. Hermed øges fokus på brugerens egen prægning af bygningen, ved at bygningen står som den rå og enkle ramme, som brugeren selv indtager til uddannelse, læring, bevægelse. Den sociale interaktion mellem forskellige aktiviteter og brugere sikres via planlagte byrum tæt på bygningerne, bygningernes placering i forhold til hinanden og mulighed for etablering af multifunktionelle faciliteter, der deles af flere brugergrupper. Energi Byggeriet efterlever lavenergiklasse 2015 via udnyttelse af bygningens formgivning, orientering og disponering af rum. Fokus har været på at reducere bygningens energiforbrug via passive tiltag, herunder bygningens geometriske kompakthed og tæthed. Installationsmæssigt er valgt energieffektive ventilationsanlæg med en høj varmegenvindingsgrad og en lav SEL-værdi. Via projektets klimaskærm er sikret en høj dagslysudnyttelse, hvilket reducerer behovet for kunstig belysning. Den kunstige belysning er zoneopdelt med bevægelsessensorer og dagslysregulering. I klimaskærmen er etableret 300-400 mm isolering i facader og tag. Biodiversitet Biodiversitet og habitater og habitater Afledning og genanvendelse af regnvand Bygningerne er placeret på en flade der snor sig gennem landskabet og kobler ude og inde faciliteterne i området. Denne flade etableres med det formål at aflede regnvand i kiler ud mod fladens randområde og videre ned i områder med Lokal Afledning af Regnvand (LAR), der etableres i områdets landskab. LAR områderne medvirker til at aflaste kloaksystemerne og minimere risici for oversvømmelse mellem bygningerne. Disse er etableret som en del af det eksisterende og kuperede terræn og bliver til en naturlig del af området. Terrænets naturlige udformning og fald udnyttes til at aflede regnvandet og afvander fladerne mod landskabet. Det er tanken, at der som option etableres opsamlingsbrønde til regnvand. Herved sikres muligheden for genbrug af regnvandet til f.eks. rengøring af staldbygninger, rengøring af vinduer og vanding af planterne i gartneriet. Tilbageholdelse og genbrug af regnvandet vil reducere forbruget af grundvand og sikre driftsmæssige besparelser INDEKLIMA Bygningernes termiske indeklima opfylder følgende temperaturkrav: Vinter 20-24 ˚C og Sommer 23-26 ˚C, dette er sikret via nordvendte vinduer, der minimerer risiko for overophedning, mindsker kølehov og reducerer behovet for udvendig solafskærmning. Urban - Fra jord til bord Urban Farming - FraFarming jord til bord Rideskole Rideskole Hjertet Hjertet Genanvendelse Genanvendelse af materialer af materialer Fællesskaber Fællesskaber Ophold i uderum Ophold i uderum i bygninger TilængelighedTilængelighed i bygninger og naturen og naturen GADE GADE VESTER VESTER Hjertet af Vision Vestergade Hjertet af Vision Vestergade G G HERNIN HERNIN Afledning og genanvendelse Afledning og genanvendelse af regnvand af regnvand Gartneri Garland Gartneri Garland Fleksibilitet i bygningen Fleksibilitet i bygningen Afgasning af materialer Afgasning af materialer Der er sikret optimale betingelser for dagslys og udsyn til omgivelserne via vinduernes størrelse og placering i klimaskærmen. Dagslys Der er etableret behovstyret ventilation efter CO2- og temperaturniveau i kombination med materialer med lav afgasning til indeklimaet. Atmosfærisk indeklima Atmosfærisk indeklima Indeklima Dagslys Aguility område Aguility område Indeklima Bevægelse i landskabet Bevægelse i landskabet Side 33 KONSTRUKTION OG MATERIALER Til Vision Vestergade gøres der en dyd ud af at tænkes i gennemprøvede, standardiserede og ”masseproducerede elementer”, ikke alene med henblik på at udvikle et prisbilligt byggekoncept, men fordi konceptet tillader at gå i arbejdstøjet rent materialemæssigt. Ved at anvende præfabrikerede stålspær i varierende spænd, med åsekonstruktion i henholdsvis træ eller stål, dannes grundlaget for et bygbart gennemgående byggesystem. Ridehaller, Agility hal, Halmladen med foder og garage/ værksted og det overdækkede Skateareal fremstår i rå konstruktion med malede spær og åse. MATERIALER Bygningernes materialeholdning afspejler et ønske om en helhedspræget sammenhæng i opbygningen af konstruktion, form, rum og funktion. Principielt er bygningerne opbygget således at vedligeholdelse begrænses til et minimum. Slidstærke materialer dominerer og projektet skaber en lys, venlig og varieret rumoplevelse. De nye bygninger fremstår i det ydre i glas og tyndplader ”pandeplader” som primære facadematerialer. Glasfacader og stålfacader står på en brystning af beton mod terræn. Vinduespartier er tænkt som træalu system. Systemet reducerer den udvendige vedligeholdelse til et minimum. Gavlfacaderne, især i ridehallerne, tænkes udført med træbeklædning. Gavlbygningernes store udhæng vil beskytte træet og skærme for solen. Som alternativ kunne materialet være profilerede stålplader. Hvor solafskærmning er nødvendig anvendes en indvendig screen. Konstruktionen opføres med præfabrikerede stålspær placeret i et 6 meter modul, hvilket skaber mulighed for en meget fleksibel rumopdeling, idet hovedparten af de indre vægge ikke er bærende, eller Side 34 stabiliserende. Disse udføres som gipsvægge på stålskelet, hvilket muliggør over tid at tilpasse husene til nye funktioner og sammenhænge. Væggene udføres med partielle glaspartier i undervisningsrum, kontor møderum, kontor og butikker for at synliggøre den aktivitet der er i de forskellige lokaler, når man opholder sig og færdes i bygningerne. Taget udføres som et varmt tag i center og opvarmede fællesfunktioner mellem ridehallerne. Hallerne er uopvarmede, stalde er isolerede og uopvarmede. Halmladen med foder og garage/værksted, overdækket skateareal og Agility hal er uopvarmet og fremstår i rå konstruktion. Alle tage tænkes med en beklædning af farvede tyndplader ”pandeplader”. Gulvet i stueetage i center foreslås udført i beton. Belægningen føres med udenfor og skaber derfor en mere flydende overgang mellem ude og inde. Overalt i bebyggelsen tilstræbes en lys og venlig materialeholdning, således at de valgte materialer klæder hinanden af hensyn til den rumlige og stoflige helhedsvirkning. Alle indvendige vægge fremstår således glatte og lyse med højeste kvalitet af malerbehandling. Lofter udføres som perforerede trapez eller sinusplader i Centerbygning, Stalde og i fællesfunktioner mellem ridehallerne. Alternativ med træbeton lofter. Der arbejdes med en træbeklædning, med bagvedliggende absorbenter omkring rummøbler. Mellem undervisningsrummene arbejdes der med multivægge der kan indeholde tavlesystemer med indbygget smartboard, inventar til opbevaring, arbejdsborde og tavle belysning etc. Vision Vestergade set mod syd Side 35 VISION VESTERGADE Præmissen er at danne fysiske rammer for mangfoldigheden. En helhedsplan er et arkitektonisk redskab – et ”robust værktøj”, som kan hjælpe til i videreudviklingen af Visionen. Derfor spiller dialogen en værdifuld rolle, med ansvar for at inkludere bruger, bygherres, specielle viden om Visionen. Bygningerne er en ”rå” og enkel ramme om funktionerne.
© Copyright 2024