KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅDS
KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅDS års JUBILÆUM • 25 år og stadig i udvikling • 25 år med erhverv i Kalundborg 7. juni 1990 - 7. juni 2015 22 INDHOLDSFORTEGNELSE TURISME i Kalundborg Kommune Frugtbart samarbejde skaber resultater side 3 Det begyndte med en rejse til søs side 4 Der blev stillet skarpt på Kalundborgs stærke sider side 6 Bestyrelsesformænd gennem 25 år 8 side Erhvervsrådets skiftende lokaliteter gennem 25 år side 11 Novo Nordisk og 25 andre virksomheder side 12 Symbiosen - verdenskendt uden for Danmark side Et udpluk af uddannelsesinstitutioner side 27 Erhvervsudvikling i 25 år side 38 29 Et udpluk af kulturelle oplevelser side 40 Når en dør bliver lukket, åbnes en ny side 44 Erhvervsrådet anno 2015 side 46 Vinder af kunstkonkurrencen side 47 Borgmestre gennem 25 år side 33 Flere blev til én 37 side KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD 3 Et frugtbart samarbejde skaber resultater K alundborgegnens Erhvervsråd har eksisteret i 25 år, udsprunget af daværende borgmester Aage Brejnrods idé om at genskabe et uafhængigt erhvervsråd i Kalundborg. En stor gruppe ildsjæle mødtes på færgen »Peder Ole Lauritzen - nu. Paars« med kurs mod Aarhus for at genskabe et slagkraftigt erhvervsråd. Turen til Aarhus viste, at erhvervslivet ville hinanden. Efter endnu en tur med færgen skabtes kimen til det nuværende erhvervsråd. Med skiftende politiske flertal, et erhvervskontor i udvikling og et erhvervsliv i fremdrift er Kalundborg Kommune i dag en af landets store industrikommuner. Ole Lauritzen - dengang i 1990. Takket være fremsynede politikere, embedsmænd samt erhvervschefer har Kalundborg i dag et erhvervsliv, der mangler arbejdskraft på den positive måde. Industri og håndværk blomstrer og udvikles til gavn for kommunen - til gavn for Danmark. I Kalundborg Kommune vil vi hinanden: Politikere, embedsmænd og erhvervsliv. Det skaber ikke kun et positivt erhvervsklima i kommunen, det skaber arbejdspladser, det skaber optimisme, det skaber fremdrift. Fra bestyrelsen skal lyde en stor tak til alle involverede parter. Uden jer, uden fremsynethed, samarbejdsvilje samt evnen til at se muligheder, havde Kalundborgegnen ikke det erhvervsliv, Kalundborg kan være stolt af. Et stort tillykke til Kalundborgegnens Erhvervsråd med de første 25 år som selvstændigt erhvervsråd. Ole Lauritzen formand KOLOFON Udgiver: Kalundborgegnens Erhvervsråd, Vestre Havneplads 1B, 4400 Kalundborg, tlf.: 59550055 Ansvarshavende: Poul Jensen Redaktionschef: Laila Bregner Carlsen Oplag: 30.000 Layout, produktion og tryk: Sjællandske Medier A/S 4 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune »Peder Paars« til kaj i Kalundborg - færgen var mødested flere gange, da erhvervsrådet blev til. Godt og grundigt forberedt Det tog to et halvt år og tre sejlture at oprette erhvervsrådet. • 7. juni 1990: Stiftende generalforsamling i Kalundborgegnens Erhvervsråd. Formand: Jørgen Christensen. • 6. september 1990: Bestyrelsesseminar, denne gang på færgen »Niels Klim«. Talrige overvejelser. Talrige møder. Talrige drøftelser. Og den tid, der skulle til. Man tænkte sig godt om og var meget grundige med forarbejdet, da Kalundborgegnens Erhvervsråd blev til. Tiden og kræfterne blev brugt for at gøre erhvervsrådet langtidsholdbart. Flere andre steder i landet var der i hastværk oprettet erhvervsråd, som kuldsejlede, fordi forarbejdet ikke var særlig solidt. Det var spor, der skræmte, og som man i Kalundborg lærte af og undgik. Skal det lange seje træk koges ned til en kort oversigt, så tog det to og et halvt år og tre sejlture at oprette erhvervsrådet. Otte »nedslag« Disse otte »nedslag« i kalenderen viser en række milepæle i arbejdet: • 11. marts 1988: Udviklingsinitiativet i Kalundborg. Konference på færgen »Peder Paars«. • Forår 1988: Gruppen »Erhverv, turisme, havn« dannes. Ole Lauritzen formand. • 26. januar 1989: Formandskabet overgår til Jørgen Christensen. • 17. august 1989: Endnu en konference på »Peder Paars«. • 29. september 1989: Tværkommunal Erhvervsgruppe dannes med Jørgen Christensen som formand. • 30. maj 1990: Hvidbogen »Analyseprojekt Kalundborgegnen« udkommer. Erling Pedersen anno 2015. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD ERHVERV i Kalundborg Kommune 5 Det begyndte med en rejse til søs Søstærke erhvervsfolk og politikere satte gang i forspillet til Kalundborgegnens Erhvervsråd. Det var dengang, Carmen lukkede, og mange i Kalundborg følte, at verden var ved at styrte i grus. Af Erling Pedersen, erhvervsrådets første erhvervschef E n sørejse i 1988. Vilje, målrettethed og enighed. Og to sørejser mere. Stærke ingredienser i den cocktail, der blev rystet og førte til Kalundborgegnens Erhvervsråd for 25 år siden. Mange af aktørerne blev rystet sammen på turen med færgen »Peder Paars« i august 1989. Så godt, at de gav hinanden håndslag på, at nu skulle det være. Det var Kalundborgs daværende borgmester, Aage Brejnrod, der lige før landgang efter en god og intens konference til søs stoppede op, kiggede deltagerne i øjnene og spurgte »Er vi så enige?«. Forud var gået nogle år, hvor manglen på initiativer til erhvervsudvikling blev åbenlys. Kalundborgs situation midt i 1980’erne var kendetegnet af stagnation. Det daværende erhvervskontor på kommunale præmisser var blevet afløst af en kommunal informationstjeneste og en kontaktgruppe. Et udmærket taleforum, men der udmøntedes nu ikke i særlig grad erhvervstiltag. Aage Brejnrod fik imidlertid i 1988 idéen til »Udviklingsinitiativet i Kalundborg« for at styrke erhvervsudviklingen, gavne beskæftigelsen og markedsføre Kalundborg, Hvidebæk, Bjergsted, Gørlev og Tornved Kommuner som attraktivt erhvervsområde. Brainstorming på bølgen blå Kalundborg Kommune bød på en brainstorming-konference på færgen »Peder Paars« for repræsentanter fra kommune, erhvervsliv, fagbevægelse og amtet. Kommunen ydede sekretariatsbistand. Jeg var dengang leder af borgmesterkontorets sekretariat og blev på den måde involveret. Ole Lauritzen, der var formand for Kalundborg Handelsstandsforening, blev erhvervsgruppens første formand, men trak sig på grund af arbejdspres, og fabrikschef Jørgen Christensen, Novo Nordisk, overtog posten. Arbejdsgruppen for erhverv, turisme og havn blev udvidet med erhvervsfolk fra Bjergsted, Hvidebæk, Gørlev og Tornved Kommuner. De fem kommuner var et naturligt arbejdskraftopland og kommunerne indbyrdes afhængige med fælles interesser. Fælles fodslag på færgen En ny sejltur med »Peder Paars« til Aarhus og retur i august 1989 med de fem borgmestre, folk fra erhvervsliv og fagbevægelse løb af stabelen. Der var gjort et grundigt forarbejde. Erhvervslivet havde på forhånd sagt ja til positiv medvirken. Kommunalpolitisk var der lavet sonderinger og ført underhåndsdrøftelser for at opnå fælles fodslag. Det var på denne sejlende konference, der blev nikket ja til planerne om en samlet erhvervsorganisation for de fem kommuner. Vigtigst af Erling Pedersen - da brikkerne til alt var dog, at Kalundborgs erhvervsrådet blev lagt. borgmester sikrede sig sine borgmesterkollegers tilsagn om midler til det forsatte arbejde. Chok-bølgerne speedede arbejdet op Meddelelsen om lukning af Carmen-Clairol kort derefter sendte chokbølger ud i Kalundborg. Tabet af 400 arbejdspladser ville blive mærkbart. Mange følte, at verden var ved at styrte i grus. Imidlertid satte denne reality-begivenhed skub i arbejdet. Der blev speedet op og samlet viden fra alle hjørner til brug for strategier og handlingsplaner. Den 7. juni 1990 blev Kalundborgegnens Erhvervsråd stiftet - tre uger før Carmen-Clairol drejede nøglen. Og Jørgen Christensen fortsatte i formandsstolen, nu som formand for erhvervsrådet. Jeg blev konstitueret som erhvervschef, udlånt fra Kalundborg Kommune. Stillingen blev opslået ledig, der indkom et halvt hundrede ansøgninger, men jeg blev ansat og fortsatte til 31. marts 2003. Kalundborg som rollemodel Et erhvervsudviklingsprogram blev til, og erhvervsrådet kan med stolthed se tilbage på, at det lykkedes. Vi var de første i Danmark, der gennemførte den krævende opgave i samarbejde med Erhvervsfremmestyrelsen. Kalundborgegnen blev med denne bedrift en rollemodel, og erhvervsrådet blev hurtigt impliceret i mange store projekter. Godt de var søstærke Erhvervsrådet kan se tilbage på 25 yderst aktive år med gode resultater. Egnens evne til at samarbejde har manifesteret sig med al tydelighed. Fem kommuner er blevet til en og rådets opgaver har måttet tilpasse sig. Men målet om udvikling i erhvervsliv og beskæftigelse er de samme. Jørgen Reenberg synger i Admiralens Vise »Stå aldrig til søs - lad de andre stå…«. Tænk hvis lokalpolitikere og erhvervsfolk med flere i 1988-1990 ikke havde været søstærke - så var erhvervsudviklingen gået på grund. Men de tog udfordringen op og nåede helskindet i havn. 6 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Vi stillede skarpt på Kalundborgs stærke sider Der er satset på at styrke de stærke sider frem for de svage. Ingen er jo blevet rig af at blive halvgod til noget, man var dårlig til. Af Jørgen Christensen, erhvervsrådets første formand Det gik meget godt i Kalundborg uden et egentligt erhvervsråd i 1960’erne og 70’erne. I en lang årrække blev al erhvervsfremme klaret af borgmesteren. Borgmester J. Hagemann-Petersen var en fremragende erhvervschef og katalysator for erhvervsudviklingen. Erhvervslivet kunne med tilfredshed se til, at Asnæsværket, raffinaderiet, Gyproc, Novo og Carmen skød op. Efter 1978 blev erhvervsudviklin- gen lagt under borgmesterkontoret - i en periode med en kommunalt ansat erhvervschef. I 1980’erne løb Kalundborg ind i problemer. Dansk Svovlsyre og Superphosphatfabrik - i folkemunde Svovlsyren - og Motorfabrikken Bukh lukkede, Carmen indskrænkede og lukkede så til sidst. »Vi gør jo ikke noget« Men vi gør jo ikke noget, sagde folk. Se bare, hvad de gør i Jylland. Vi burde tage nogle initiativer. Hvad forstand har Kommunen på erhvervsfremme? Erhvervslivet bør tage medansvar for udviklingen. Ikke desto mindre blev det et kommunalt initiativ, som påbegyndte udviklingen. Borgmester Aage Brejnrod lancerede »Udviklingsinitiativet i Kalundborg«, der indledtes med en vel planlagt konference i marts 1988. Vi sejlede med M/F Peder Paars frem og tilbage til Aarhus og holdt møde om bord. Konferencen førte til, at mange af deltagerne meldte sig til arbejdsgrupper om erhverv, turisme, havn, miljø, uddannelse, kultur og sundhed. Erhvervsgruppen arbejdede i over to år på at oprette et erhvervsråd, hvilket skete i juni 1990. De store virksomheder, flere af de mindre og pengeinstitutterne gik med i arbejdet. De store virksomheder var jo vant til at arbejde sammen i den industrielle symbiose. Man talte sammen og enedes om, at skulle det have nogen mening, skulle alle de store være med, og sådan blev det. Kalundborg var for lille Jørgen Christensen - dengang... Efter en del arbejde blev det klart, at Kalundborg Kommune var for lille alene. Det lykkedes at få tilslutning fra omegnskommunerne Bjergsted, Hvidebæk, Gørlev og Tornved. Gruppen tog navneforandring til Tværkommunal Erhvervsgruppe, og så tog vi fat. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD ERHVERV i Kalundborg Kommune 7 Den nye gruppe skulle arbejde sammen. Der var selvfølgelig nogle, der syntes, at nu skulle vi bare se at komme derudad og få ansat en er hvervschef. Men først skulle vi have dannet et erhvervsråd. Dem var der mange af i landet, men desværre også mange mislykkede. Vi skyndte os langsomt Vi besluttede derfor at »skynde os langsomt«, studerede mange forskel lige erhvervsråd og deres organisati on og succesgrad for at finde ud af, hvordan vi skulle indrette os for at undgå de fejl, andre havde begået. Vi lavede ligefrem en liste over »fi askofremmere«, som vi fortalte om. Der blev satset på et godt forarbej de og på at oparbejde engagement hos deltagerne og var enige om, at Kalundborg burde styrke sine stær ke sider frem for de svage. Ingen er jo nogensinde blevet rig af at blive halvgod til noget, man var dårlig til. Ikke bare storebror Vi sigtede efter at stifte erhvervsrå det i efteråret 1990, men da Carmen i eftersommeren 1989 bebudede, at fabrikken ville blive lukket 30. juni 1990 og alle afskediget, besluttede vi at fremskynde arbejdet, så der kunne holdes stiftende generalfor samling i Svebøllehallen torsdag den 7. juni 1990. Over 100 deltog. Navnet blev Ka lundborgegnens Erhvervsråd. Be mærk »egnens«, som fremhævede det tværkommunale aspekt. Kalund borg skulle ikke bare være storebror. Der blev vedtaget vedtægter og valgt bestyrelse, og så gik det egent lige arbejde i gang. Vi fik ansat er hvervschef og fundet egnede lokaler. Erhvervsrådet fik hurtigt travlt og har ydet bistand i en lang række sa ger, heriblandt heldigvis mange med positive resultater. Vi var godt klar over, at erhvervs udvikling tager tid, og hvis det lyk kes, er det ikke erhvervsrådet, der ...og nu. har æren, men de virksomheder, der satser på udvikling. Erhvervsrådet og kontoret kan være katalysator for udviklingen. Derfor er det lykkedes Det er tilfredsstillende at kunne se tilbage på 25 år med støt fremgang. Hvorfor er det lykkedes? Hvad fik erhvervslivet til at slutte op om dan nelsen af erhvervsrådet i 1990? Et bud på svaret kunne være: • Et eksisterende, godt samarbejde mellem de store virksomheder og mellem virksomhederne og Kom munen. • En organisationsform, som lægger vægt på erhvervslivets medejer skab af erhvervsfremmearbejdet. • Forståelse hos politikerne for at lade erhvervslivet komme til. Han er æresmedlem Jørgen Christensen er i dag æresmedlem i Kalundborg egnens Erhvervsråd. 8 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Viljen til at ville skaber evnen til at kunne I en vigtig peptalk blev linjerne ridset op for det, der blev til erhvervsrådet. - Det kan sikkert gøres på utallige måder, hvoraf mange er dårlige. Sagt af Jørgen Christensen. Sagt den 17. august 1989 på færgen »Peder Paars«. Sagt på den tværkommunale erhvervskonference om bord. Sagt som indledning til at skabe svar på det spørgsmål, der var konferencens ærinde: Hvordan griber vi et tværkommunalt erhvervsudviklings-samarbejde an? Jørgen Christensen selv kom med en række indspark. Sigtepunkter til at få gang i samarbejdet og holde sig de overordnede mål for øje. Her følger et uddrag af det, der blev en vigtig peptalk og var med til at sikre, at det lykkedes: Vi har lyttet - Vi har prøvet at lytte til folk, der har prøvet det før. Vigtigt er det at gøre sig klart, hvad man vil opnå. At mål og midler er bestemt, og at man opfatter dem ens. »Mål og midler«, fordi ordet erhvervspolitik måske er for værdiladet. Vi må i de fem kommuner have et fælles mål. Derfor kan man godt have separate mål i de enkelte kommuner. Erhvervslivets medvirken er helt væsentlig. Kommunernes medvirken er i forvejen påkrævet. Det er altså vigtigt, at den offentlige og den erhvervsmæssige sektor arbejder sammen. To forskellige traditioner og kulturer. Det er vigtigt, at mange er engageret i arbejdet. Frivilligt. Skattefrit. Og vigtigt med politisk opbakning. Ikke venstrehåndsarbejde Erhvervsudviklingsarbejde drives ikke alene ved frivilligt venstrehåndsarbejde. Jeg ved godt, at nogle mennesker får knopper af ordet erhvervschef, men jeg har svært ved at se, at man ikke som et minimum må have én fuldtids person - plus lidt kontorhjælp - til dette arbejde. Vi foreslår ikke, at vi straks går ud og ansætter en erhvervschef. Vi foreslår, at vi etablerer en forening – erhvervsrådet - der som medlemmer har de fem kommuner, erhvervs- og fagorganisationer samt enkeltvirksomheder. I dette regi skal arbejdet foregå. Det er her, vi skal finde ud af, hvorledes magt, penge og politik fordeles, og nu, vi skal diskutere det. Husk: Det er viljen til at ville, der skaber evnen til at kunne. Vigtigt at presse på og aldrig give op Erhvervsrådet er god til at »sparke døre ind«, siger tidligere formand. - Stor lydhørhed, åbenhed og evnen til at afdække konkrete behov. Det er, hvad Liselotte Petersen, tidligere formand for Kalundborgegnens Erhvervsråd, fremhæver som styrker hos det jubilerende erhvervsråd. - Det er et meget aktivt erhvervsråd, Kalundborgegnen har. Et erhvervsråd, der engagerer sig, er god til at »sparke døre ind« hos politikere og andre interessenter. Det er kendetegnende, at man bliver ved at presse på, når der er sager, der trænger til opmærksomhed. Der gives aldrig op, påpeger Liselotte Petersen. Hun nævner som et eksempel Skovvejen, der nu er ved at blive opgraderet til motorvej. Liselotte Petersen var formand for erhvervsrådet i nogle år forud for den nuværende formand, Ole Lauritzen. Hun var dengang chef for Novo Nordisks site i Ka- lundborg. I dag bor hun i Vejle, hvor hun de seneste år har været direktør i Fertin Pharma A/S med ansvar for hele produktionsområdet og for planlægning og styring. Et godt organ - I ethvert lokalområde er det vigtigt med synlige virksomhedsledere for at skabe vækst i området. Og et erhvervsråd er et godt organ til at være med til at sikre, at virksomheder får assistance til at løse udfordringer i forhold til for eksempel myndighederne, ikke mindst når iværksættere skal i gang, fastslår Liselotte Petersen. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD ERHVERV i Kalundborg Kommune 9 Uden dem ville flere firmaer ikke være her - Det nytter virkelig at give erhvervslivet en hørlig røst, siger Jørgen Wenshøj. Det har været godt - og det er stadig godt - for Kalundborg, at der er nogen til at arbejde for erhvervslivets interesser. For Jørgen Wenshøj, tidligere formand for Kalundborgegnens Erhvervsråd, er der slet ingen tvivl: - Der har fundet en udvikling sted, som i høj grad er blevet fremmet af erhvervsrådet. Uden det, er der en del virksomheder, der sikkert slet ikke havde været her i dag. Jørgen Wenshøj var direktør for Gyproc i Kalundborg, da han afløste Jørgen Christensen på posten som bestyrelsesformand i erhvervsrådet. I dag er han direktør for Peter Justesen Company i Hellerup. - Erhvervsrådet i Kalundborg blev til på et tidspunkt, da der skete store forandringer på arbejdsmarkedet. Det var nødvendigt at bibringe øget beskæftigelse til Kalundborg-området og til at gøre politikerne opmærk- somme på, at Kalundborg er Sjællands største industriområde uden for København, siger Jørgen Wenshøj. Med til at booste Han peger på symbiosesamarbejdet som et tiltag, der som frontløber har været med til at booste udviklingen og finder det i det hele taget yderst positivt, at erhvervsrådet fortsat agerer meget aktivt og arbejder for erhvervslivets interesser og kompetencer i lokalområdet. Det har uvurderlig betydning. Helt igennem uundværligt Mere og mere kompliceret at drive virksomhed. Her er erhvervsrådet til stor hjælp. - Let og smertefrit. Sådan skal oprettelsen af en virksomhed helst opleves af dem, der har mod på at komme i gang. Og netop derfor er der brug for et erhvervsråd. Det peger Niels Riis Christensen, tidligere formand for Kalundborgegnens Erhvervsråd på. Han var med i kredsen af erhvervsfolk, der helhjertet arbejdede med, da erhvervsrådet for 25 år siden blev oprettet. Senere blev han selv formand. - Meningen var at hjælpe virksomheder til rette, der kom hertil. Også ved at påvirke det offentlige, så sagsgangen blev så smidig som mulig. En af mine kæpheste var også et tæt samarbejde med de øvrige in- teresseorganisationer for sammen at arbejde for en rar, god virksom egn med god service og godt sammenhold. Siger Niels Riis Christensen. Han drev tidligere en engros værktøjsvirksomhed. I dag er han indehaver af kultur- og musikhus Star Bowl i Kalundborg og medejer af Orebo træindusti i Dianalund. Et gammel familieforetagende, der i år kan fejre 125 års jubilæum. Det er nyttigt - Kalundborgegnens Erhvervsråd fungerer godt. Det har udviklet sig meget og kan ikke undværes. Det er blevet mere og mere kompliceret at drive virksomhed med alle de regler, der er. Erhvervsrådet er inde i de ting, som det er svært at være inde i, hvis man står ene mand eller med ganske få medarbejdere i små og mellemstore virksomheder. Det er nyttigt. 10 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Forberedelserne er forbi og Kalundborgegnens Erhvervsråd en realitet. Forsideartikel fra Kalundborg Folkeblad den 8. juni 1990. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD 11 Erhvervsrådet på fem adresser gennem de 25 år Her har jubilaren boet gennem det kvarte århundrede. Kalundborgegnens Erhvervsråd har adresse på Vestre Havneplads 1B i Kalundborg. De fleste kender stedet. Bygningen ligger markant på havnefronten. Men gennem de nu 25 år, erhvervsrådet har eksisteret, har erhvervsrådet boet i alt fem steder i Kalundborg. For erhvervsrådets medarbejdere har det - uanset adresse - været travle arbejdspladser. Og for erhvervsrådets medlemmer har det været adresser, hvor man har kunnet få sine rådgivere i tale let og smidigt. Erhvervsrådet har haft til huse på Kaalund Kloster. Det har også haft adresse i Skibbrogade 43, i Bredgade 55 og på Casa Danica. Erhvervsrådet har indrettet sig bedst muligt hvert af stederne. Fra den første begyndelse og igennem alle årene er lokaliteterne, man har rådet over, blevet udnyttet fuldt ud. Lokaliteter fyldt med liv og med engagement. Et centrum for bedst muligt at være med til at sikre by og egn et godt, aktivt og Der er altid blevet skiltet, så ingen har dynamisk erhvervsværet i tvivl om, hvor erhvervsrådet liv. havde kontor. Kaalund Kloster, Klosterparkvej 7-9. Vestre Havneplads 1B - her holder Kalundborgegnens Erhvervsråd til nu. Bredgade 55. Casa Danica. Skibbrogade 43, 1. sal. 12 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Novo Nordisk: Fra lokale marker til globale markeder Investeringer, optimeringer og jobvækst vil også i fremtiden være en naturlig del af Novo Nordisks aktiviteter og engagement i Kalundborg. »Skal du være landmand?«. Det spørgsmål fik Knud Hallas-Møller i 1968, da han opkøbte de store marker omkring det, der skulle blive til Hallas Allé i Kalundborg. Det skulle direktøren for Novo ikke. Han var meget fremsynet, og i 1969 - samme år som mennesket rejste til månen - rejste Novo fra København til Kalundborg. To beslutninger, der fik betydning for mennesker i hele verden om end på vidt forskellige måder. I Kalundborg bliver der produceret insulin til 24 millioner patienter. Det svarer til halvdelen af den insulin, der bliver produceret i verden, og det foregår på verdens største produktionssted I dag arbejder 2.800 medarbejdere på Novo Nordisk i Kalundborg. og udnytte energien og genbruge så meget som muligt. Det var FN’s miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992, der satte skub i virksomhedens engagement i bæredygtig udvikling. Og Novo Nordisk blev en af de første virksomheder i verden, der udarbejdede en miljørapport. I juni 2000 blev det første spadestik til verdens største insulinfabrik taget. for insulin. Det forpligter. Men for medarbejderne er det også et privilegium at arbejde med så meget volumen, fordi det gør arbejdspladsen til et spændende sted, hvor de har masser af muligheder for at udvikle sig og skabe karriere. 200 nye jobs i 2015 - Netop nu sker der en markant udvidelse af antallet af medarbejdere, og vi forventer at skabe omkring 200 job her i Kalundborg i 2015, siger Michael Hallgren, der er produktionsdirektør for Novo Nordisk i Kalundborg. Ny identitet Fra 1975 - begyndelsen til en lang række udvidelser. Ny insulinfabrik under opførelse i 1987. I 1989 fusionerede det daværende insulinproducerende Nordisk Gentofte og Novo Industri, og insulinproduktionen blev samlet i Kalundborg. En helt afgørende forandring var, at Kalundborg nu gik over til en banebrydende måde at producere insulin på. Nu skulle man ikke længere bruge kirtler fra svin til at udvinde insulin fra, men kunne fremstille insulinen fra bunden ved at kombinere syntetiske gener og mikroorganismer. Det betød opbygning af store fabrikker og mange nye ansættelser. Sideløbende med dette identitetsskifte satsede Novo Nordisk på at belaste miljøet så lidt som muligt Grøn og global Novo Nordisks miljøsamvittighed ses for eksempel gennem udnyttelse af gæraffaldet, der omdannes til biogas. Og overskydende biomasse laves til gødning, som afsættes til landmænd over hele Vestsjælland. Novo Nordisk glæder sig i den forbindelse over et formidabelt samarbejde om at genanvende overskydende ressourcer til noget nyttigt i det lokale symbiosenetværk. Men Novo Nordisk i Kalundborg er også en vigtig aktør i det globale produktionsnetværk i hele Novo Nordisk. Arbejdspladsen er nemlig første led i fødekæden, fordi det aktive stof i insulinen produceres her. Med andre ord er det her forudsætningen for, at resten af Novo Nordisk i Bagsværd, Hillerød, Kina, Brasilien, Frankrig og USA kan gøre det, de er bedst til, nemlig at færdigproducere insulinen, så den - i handy form - kan bruges af diabetikere rundt om i verden. Foto fra 2003. Flere nye fabrikker er kommet til herunder verdens største insulinfabrik. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD 13 Vidtforgrenet erhvervsliv Der er store - rigtigt store. Der er mellemstore. Og der er små. Erhvervslivet i Kalundborg-området er alsidigt og vidtforgrenet. Tilsammen udgør de mange, mange virksomheder et uvurderligt aktiv for hele egnen. Som arbejdspladser, udviklere og leverandører af varer og serviceydelser. Som medspillere og som uundværlige bidrag til at skabe grundlag for befolkningens velfærd på både den ene og den anden måde. Her i jubilæums-magasinet præsenterer vi på disse sider en af de største procesvirksomheder i Kalundborg samt 25 andre virksomheder i Kalundborgegnens Erhvervsråds område. Novozymes: Fra Kalundborg til hele verden Siden 1968 har enzymvirksomheden Novozymes haft fabrik i Kalundborg. På trods af vokseværk og øget globalisering er fabrikken stadig vigtig. - Siden indvielsen af fabrikken i Kalundborg i 1968 har Novozymes udviklet sig meget, fortæller Gerrit Liebgen, chef for Novozymes i Kalundborg: - Både dengang og i dag er fabrikken en vigtig hjørnesten i Novozymes’ produktion. Novo købte grunden i Kalundborg, fordi efterspørgslen efter enzymer steg eksplosivt i 1960’erne, og der skulle udvides så hurtigt som muligt. Kun en måned efter, at vi købte byggegrunden, blev de første enzymer produceret her. Det var en imponerende bedrift. Konkurrence i en global verden Novozymes har siden fået fabrikker i både USA, Kina og Brasilien. Men stadig i dag er fabrikken i Kalundborg en hjørnesten i Novozymes globale produktion. - Der har i de senere år været fokus på, at dansk produktion rykker til udlandet, fordi det er billigere, men vores fabrik i Kalundborg viser, at det ikke er rigtigt. Vi har investeret i vores produktion, så det i dag er en god idé for Novozymes at produ- På fabrikken i Kalundborg producerer Novozymes enzymer til hele verden. cere i Kalundborg, forklarer Gerrit Liebgen: - I 1968 omsatte Novo enzymer for 386 millioner kroner. I dag sælger Novozymes for 12,459 milliarder kro- ner. Det stiller nogle andre krav til vores produktion. Vi skal hele tiden blive bedre i en global verden. Det er vores mål nu og fremover, og det er jeg sikker på, at vi nok skal opnå. 14 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Gyproc: Danskernes gipsvægge kommer fra Kalundborg Gennem 45 år har Gyproc A/S været førende på markedet for gipsplader. Det er nok de færreste, der skænker det en tanke, hvor gipsvæggene derhjemme eller på arbejdspladsen stammer fra. Men faktisk er der stor sandsynlighed for, at de er produceret i Kalundborg. Her ligger nemlig en af Danmarks mest succesrige industrier, Gyproc A/S, der er førende på det skandinaviske marked for gipspladeløsninger. Gyproc A/S er en innovativ virksomhed, der løbende udvikler nye, markedsledende løsninger til nye bygninger og renovering. Samtidig har virksomheden fokus på, at produkterne er bæredygtige i hele deres livscyklus. Gips er et naturligt forekommende materiale, og Gyproc A/S er pioner inden for genanvendelse, hvilket reducerer behovet for nye råmaterialer. Fabrikken samarbej- er veludbygget. Den nye fabrik skulle årligt bruge 100.000 tons gipssten, som blev sejlet ind fra Spanien. Her i 2015 er der 140 ansatte på fabrikken, som dækker 117.000 kvadratmeter. Virksomheden er i dag i gode hænder som en division i Saint-Gobain, der er verdens største producent af byggevareløsninger. Gyproc set fra luften. der også med andre industrivirksomheder i Kalundborg, hvor man genanvender hinandens restprodukter og sænker energiforbruget til gavn for miljø og klima. 140 ansatte Det første spadestik til fabrikken blev taget i 1970. Gyproc A/S, som dengang var svenskejet, valgte Kalundborg, blandt andet fordi havnen Trods frost i jorden kunne Kalundborgs daværende borgmester, J. Hagemann-Petersen, i januar 1970 tage det første spadestik til fabrikken. FC Plast og FC Værktøjsfabrik: 42 år med egen værktøjsfabrik Siden 1970’erne har Finn Christiansen været en stabil iværksætter på egnen. - Jeg fik den første ordre i efteråret 1972 hos EC Høng. Et boreværktøj og en elevationsstang til hospitalsseng. Det blev starten på min værktøjsfabrik, som nu har rundet de 42 år, fortæller direktøren for FC Plast og FC Værktøjsfabrik: - Jeg begyndte i et lokale på 80 kvadratmeter og havde købt de mest nødvendige maskiner. Jeg stoppede som lønmodtager i sommeren 1973 og blev hermed 100 procent selvstændig og fik hurtigt gode og trofaste kunder. Med bore/fræse værktøjer, snit/ stands og bukkeværktøj kunne Finn Christiansen med sin maskinpark klare en række opgaver, og kunder- Direktør Finn Christiansen foran sin nyanskaffede trådgnist i 1985. ne til den form for produktion var maskinfabrikker. Allerede i sommeren 1974 blev den første svend ansat, og i 1978 udvidede han lokaliteterne, så der blev 80 procent mere plads. - Jeg investerede i en sænkgnistmaskine, så jeg kunne udvide sorti- mentet med blandt andet fremstilling af forme til plast og metalindustrien. Vi etablerede også vores egen tegnestue. Hurtigt herefter blev vi underleverandør til en stor dansk virksomhed, hvor vi fik produktionen af møbelhanke i d-line serien designet af Knud Holscher. Vores ordrer til serien voksede med blandt andet dørhåndtag, køkkener og toiletudstyr. Fremgang nu igen Da virksomheden var på sit højeste, var der 36 ansatte. - De seneste to år har vi haft fremgang oven på nogle års dårlig indtjening i kølvandet af krisen, som ramte os i 2008. I dag har vi 12 ansatte, som alle er dygtige, stabile og loyale, fortæller Finn Christiansen. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD 15 Flexibles: De laver verdens bedste olierør De mest avancerede olierør i verden laves på Sydhavnen i Kalundborg. Og det kræver alle slags ansatte at få olie fra havbund til overflade. Kalundborgs femtestørste private arbejdsplads er måske ikke så kendt, men alle der kører forbi Sydhavnen mod færgerne, kan se de store røde spoler med de klare gule rør. National Oilwell Varco (NOV) har sin Flexibles fabrik i Sydhavnen på det område, hvor betonelementerne til Storebæltsbroen blev støbt og i bygninger, der begyndte som en stor kabelfabrik for NKT. Spadestikket til fabrikken blev taget en regnfuld dag i november 1994, da daværende borgmester Arne Nielsen (S) startede maskinen, der slog den første spuns i jorden. Efter en periode, hvor fabrikken både husede kabel- og rørproduktion, overgik den til kun at fremstille fleksible olierør, og det er grunden til, at skibe fra hele verden jævnligt lægger rør til oliefelter overalt - fra Vestafrika over Nordsøen til Australien, Brasilien og det Sydkinesiske Hav. De fleksible rør gør det muligt at bore efter olie, hvor man ellers ikke ville kunne det. rundt, og beskæftiger alt fra ufaglærte arbejdere til ingeniører i verdensklasse. Plant Manager Mads Thygesen siger: - Det er takket være vores engagerede medarbejdere, at Flexibles fremstiller de mest avancerede fleksible olierør i verden. De har kompetencerne og den professionelle stolthed til at sikre, at vi leverer topkvalitet. Det har bragt Flexibles - og Kalundborg - på verdenskortet. På verdenskortet Fabrikken er vokset - fra her i midt-90’erne... Fabrikken kører året rundt, døgnet ...til 2013 Multitech: Her løftes der i flok Multi-Techs afdelinger er fordelt over det meste af Vest- og Nordvestsjælland og tilbyder ydelser inden for el-, tele-, data- og procesinstallation, som bliver udført hos industri-, erhvervs-, offentlige og private kunder. Virksomheden blev stiftet i Kalundborg i 2005 af Niels Jørgensen, Thomas Aunsbak og Esben Christensen, som kendte hinanden fra tidligere ansættelser. Alle tre havde en stærk fælles tro på, at idéerne om en virksomhed kunne realiseres. I år 2009 blev Ricco Lind Hansen den fjerde mand på ejerlisten. Siden 2005 er det kun gået fremad for Multi-Tech A/S, som nu har afdelinger i Holbæk, Sorø, Tølløse, Kalundborg og Asnæs i Odsherred. Fra De fire ejere. Fra venstre Ricco Lind Hansen, Thomas Aunsbak, Niels Jørgensen og Esben Christensen. en lønningsliste på tre medarbejdere er der nu cirka 90 medarbejdere, 60 servicebiler og 23 lærlinge fordelt over alle afdelingerne. Samarbejde påkryds og tværs Virksomheden lægger vægt på at være en del af det lokale netværk og ikke mindst på en stærk relation til lokale samarbejdspartnere. Der bliver samarbejdet på kryds og tværs af brancher, og det nære forhold til lokale tømrer- og murermestre og entreprenører sikrer, at der altid kan stilles med et godt hold, som matcher kundernes behov fuldt ud. Multi-Tech A/S er certificeret indenfor ABA, TVO og ISO. Virksomheden er af den overbevisning, at succes er afhængig af evnen til at skabe stærke relationer. Tæt dialog er nøglen til en stærk relation, og gennem dialog med samarbejdspartnere og en fast kundekreds, som der bliver lagt stor vægt på at opretholde, kan muligheder og behov forenes. 16 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Statoil: Danmarks største raffinaderi Siden 1961 har olien løbet i rørene i Kalundborg. Dansk Veedol opførte raffinaderiet i Kalundborg, og produktionen begyndte i 1961. Dengang var den årlige kapacitet på en million ton råolie. I 1963 overtog Dansk Esso anlægget, og i de 23 år, de ejede raffinaderiet, udvidedes kapaciteten betragteligt. Den norske oliekoncern, Statoil ASA, overtog virksomheden i 1986, og i 1995 kom den største udvidelse af raffinaderiet med opstart af kondensat-raffinaderiet, så den årlige kapacitet i dag er på cirka 5,5 millioner tons. - I dag driver vi Danmarks største olieraffinderi, og jeg kan ikke sige mig fri for at være stolt af at lede en virksomhed, hvor medarbejderne har vilje og evne til at gennemføre Danmarks største olieraffinaderi ligger i Kalundborg. forbedringer, som øger konkurrencekraften, siger Jofrid Klokkehaug, administrerende direktør i Statoil Refining Denmark. Miljøvenlig produktion Diesel og benzin udgør cirka 80 pro- cent af raffinaderiets samlede produktion, mens tung fuelolie og gas tæller en mindre andel af raffinaderiets produktportefølje. Gennem tiden har diesel og benzin gennemgået store forandringer. Fra at indeholde svovl og bly er produkterne gået til at være mindre forurenende og mere miljøvenlige. - Vi producerer mere miljøvenlige produkter, men vi producerer dem faktisk også på en miljøvenlig måde, og raffinaderiet er et af de mest energieffektive raffinaderier i Europa, forklarer Jofrid Klokkehaug. Der er stærk konkurrence i raffinaderiindustrien. Fremadrettet er den største udfordring for raffinaderiet, at der produceres markedstilpassede produkter til en konkurrencedygtig pris. Asnæsværket: Leverandør af el og varme Asnæsværket er et af Dong Energys centrale kraftvarmeværker. Værket producerer el til det nordiske elmarked, varme til borgerne i Kalundborg Kommune og procesdamp til en række virksomheder i nærområdet - for eksempel Novo Nordisk, Novozymes og Statoil. Det første anlæg på værket, også kaldet blok 1, blev idriftsat i 1959. Det var en tid med Asnæsværket har leveret el og varme siden 1959. en stor stigning i efterspørgslen på el i Danmark. Sidenhen kom således fire nye anlæg til, hvor på Asnæsværket, og derved bidrager det sidste - blok 5 - blev opført i 1981. den til en sikker forsyning af fjernAsnæsværket bliver løbende ved- varme i Kalundborg. Tanken kan forsyne fjernvarmeligeholdt og har over flere omgange gennemgået både store teknologi- nettet i Kalundborg et helt vinterske og miljømæssige forbedringer. I døgn, eller en sommerweekend, og 2002 blev der for eksempel installe- gør det muligt at lægge produktioret en varmeakkumulator-tank, der nen af el og varme på alle tider af kan sammenlignes med en gigantisk døgnet, sådan at energien i brændslet udnyttes optimalt både til gavn termokande. Tanken kan oplagre 20.000 kubik- for miljøet og økonomien. Asnæsværket deltager i den indumeter fjernvarmevand produceret strielle symbiose i Kalundborg opbygget som et netværkssamarbejde mellem virksomheder. Idéen med symbiosen er, at virksomhederne udnytter hinandens spildprodukter, så det, der er et restprodukt for én virksomhed, bliver en ressource for en anden. Resultatet bliver et lavere ressourceforbrug og mindre miljøbelastning. Udvekslingen af biprodukter bygger på sunde økonomiske principper til gavn for alle implicerede parter. Fremtiden på Asnæsværket Asnæsværket skal ifølge de nuværende aftaler levere varme og procesdamp til borgere og virksomheder i Kalundborg frem til udgangen af 2017. Parterne er i dialog om nye varmeaftaler, så Asnæsværket også i fremtiden skal levere varme og damp til borgere og virksomheder i Kalundborg. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD 17 MT Højgaard: Vi har sikret kvalitet i over 50 år Siden Monberg & Thorsen i 1960 begyndte støbningen af de første betonfundamenter til raffinaderiet i Kalundborg, har virksomheden bidraget til at gøre Kalundborg til en produktiv by. - Ved hjælp af digitale værktøjer arbejder vi i Danmarks førende bygge- og anlægsvirksomhed med at øge produktiviteten samt give kunderne større valgfrihed og mere kvalitet for pengene, fortæller afdelingschef Wouter Slooten: - Kvalitet har været MT Højgaards varemærke, siden det daværende Monberg & Thorsen for mere end 50 år siden åbnede rør- og instrumentafdelingen i Kalundborg. Dengang lød opgaverne hovedsageligt på stålarbejde. I dag fungerer afdelingen som etableret entreprenørafdeling, der blandt andet udfører store bygge- og anlægsprojekter for virksomheder på egnen og bidrager positivt til produktiviteten i kommunen. MT Højgaard Kalundborg har blandt andet opført administrationscenter for Kalundborg Forsyning og første etape af akutsygehuset i Slagelse. Lokal forankring Monberg & Thorsens gamle kontor og værksteder på Slagelsevej i Kalundborg i 1965. Trods koncernens størrelse er et af afdelingens helt store fokusområ- MT Højgaards nye hovedkontor i Søborg, projekteret og bygget efter de nyeste principper for Virtual Design og Construction (VDC), er klar til indflytning i slutningen af 2015. der den lokale forankring, oplyser Wouter Slooten, der har været tilknyttet afdelingen i Kalundborg de seneste 10 år: - Vi værner om det lokale miljø i forhold til vores lokale kunder og i forhold til vores medarbejdere, der så vidt muligt kommer fra nærområdet. Vi ser en stor vigtighed i at være til stede, hvor tingene sker. Høng Centret: Vi samler i stedet for at sprede - Vi har manifesteDørene blev slået op til ret os som handelsbyen Høng Centret lige før mellem Kalundborg og jul i 1988. En halv snes Slagelse. Lige nu er der butikker under samme enkelte ledige lokaler i tag. Her 27 år senere centret, men vi regner er der 20-25 butikker i med, at der er butikker centret. i alle lokaler inden ud- Godt centret blev skabt. Det har i høj gangen af i år, siger Mograd været med til at gens Gyldenvang. fremtidssikre Høng som et godt sted at handle. Vi står stærkt Butikkerne spænder Han peger på, at centret over de fleste brancher, Idérigdommen har altid været stor, når der er budt på aktiviteter i Høng Centret. med fire supermarkeder Her Flemming Nielsen (t.v.) og Mogens Gyldenvang (i midten) sammen med Bo så folk fra byen og fra Nielsen, da der i 2006 blev slået på tromme for salg af kartofler, bananer og æbler som lokomotiver samet større område kan få på centertorvet. Foto: Charlotte Koefoed men med de mange spedet meste af, hvad de cialbutikker i centret har brug for, her. På den måde har denvang, var med, da centret blev til. er årsagen til, at Høng Centret står byen overlevet som handelsby. - Vi synes, centret klarer sig fint stærkt: Det siger Flemming Nielsen, for- med de udfordringer, der nu en gang - I Høng har vi samlet butikkerne mand for Høng Centret og indehaver er ved at drive forretning, siger de. - i stik modsætning til, hvad der er De føler, at man fra det alsidige bu- tilfældet i en række andre byer. Elaf butikken Tøjeksperten i centret. Både han og indehaveren af cen- tiksliv har godt fat i kundekredsen lers havde vi nok lignet mange andre små provinsbyer. trets ejendomsselskab, Mogens Gyl- både i Høng by og i byens opland. 18 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Kalundborg Forsyning: Forsyning med store ambitioner Kalundborg Forsyning vil være innovativ og bæredygtig. Et erklæret mål for Kalundborg Forsyning, som også kendes under navnet KalFor. Der arbejdes i disse år meget ambitiøst med at gøre Forsyningen til et trækplaster for industri og innovation. Her tænkes store tanker, og mange af dem bliver allerede ført ud i livet. Kalundborg industris svært nedbrydelige spildevand renses ved hjælp af et ozonanlæg, som er det eneste af sin slags i landet, og der testes procesvand fra industrien som vækstmedie for mikroalger, som på sigt kan bruges alsidigt i industrien til alt fra kosmetik til bio-brændstof. - Nytænkning og innovation er svaret på de energi-, vand- og klima- Algeanlægget blev opført i 2013, og håbet er at kunne udnytte procesvand fra industrien til ny produktion. Anlægget er opført i samarbejde mellem KalFor, Kalundborg Kommune, Kalundborg Symbiosis og andre virksomheder fra indog udland. mæssige udfordringer, vi står over for. Her er vi langt fremme, siger Hans-Martin Friis Møller, direktør for KalFor. Mange forandringer vation skal gå hånd i hånd og sikre en positiv bundlinje samt forsyningssikkerhed. Alt sammen er del af en strategi, der skal tiltrække store som små virksomheder til området - og sammen med dem, job og tilflyttere. KalFor tager sig ikke kun af spildevand, men leverer også fjernvarme, proces- og drikkevand til en stor del af Kalundborgs borgere og virksomheder. Forsyningen har gennem de seneste år gennemgået mange forandringer. I 2009 overgik virksomheden til at være et kommunalt ejet aktieselskab og flyttede i 2014 til nye lokaler på Dokhavnsvej. Dermed befinder alle medarbejdere sig nu under samme tag, og KalFor fremstår som én samlet forsyning. Miljømæssig bæredygtighed og inno- Føtex: Der er nyt i støbeskeen Føtex Kalundborg blev bygget i 1987 og åbnede med et brag den 16. september, hvor det var nødvendigt at have Hjemmeværnet til at styre byens trafik, og hvor kommandoposten var på toppen af butikken, hvorfra der var overblik over kunderne og parkeringspladsen. Mange detailhandlere var i begyndelsen nervøse for den lokale handel i byen, men det viste sig hurtigt, at Føtex var med til at sørge for, at kunderne blev i byen i stedet for at tage til for eksempel Slagelse eller Holbæk for at handle. Dengang var det den største konkurrent til Kalundborgs handel, hvor Kalundborg i dag har en stor kundegruppe, der kommer fra oplandet. Butikken gennemgik en større renovering i 2007 og 2008, hvor hele butiksarealet på cirka 2.300 kvadratmeter blev fornyet og opdateret for cirka 50 millioner kroner. Parkeringspladsen blev ændret, så p-båsene i dag fremstår som nogle af byens bredeste. Man kan også få tanket sin el-bil ved en servicestander ud mod Bredgade. I 2013 blev der tilføjet en bagerproduktion, så alt bagerbrød nu er produceret i eget hus. Det var en ombygning til cirka 10 millioner kroner og gav yderligere ansættelse til bagersvende og konditor. Butikken har også egen slagterproduktion, og en stor del af det kød, der ligger i kølerne, er skåret af faglærte slagtere. Liv i butikken Hver morgen, syv dage om ugen, bliver der leveret frisk frugt og grønt, kølevarer og frostvarer, som så er klar til salg ved åbningstid. - Som det nyeste har vi flyttet vores varemodtagelsestid til fra klokken 03 om morgenen til klokken 06 for at mindske lydgener for vores naboer, fortæller Føtex-ledelsen. Gennem alle årene har det været et mål, at yde den bedste kundeser- vice og at holde en butiksstandard, der giver kunderne lyst til at komme i forretningen og til at komme igen. Et ekstra tiltag, som også giver liv i butikken, er det friske smørrebrød, som sælges hver fredag fra klokken 12. Der er også altid nye projekter i støbeskeen. - Det næste er fire selvscannings-kasser, som gør det hurtigere og ikke mindst nemmere at handle. Der er cirka 150-160 ansatte, der tæller alt fra servicefolk over faglærte bagere, slagtere, kasseassistenter, salgsassistenter, portnere og meget mere. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD 19 Kvickly: Det begyndte for 101 år siden Da 26 personer i sommeren 1914 mødtes for at drøfte dannelse af en brugsforening i Kalundborg, var der nok ingen, der havde fantasi til at forestille sig den udvikling, det senere tog. Kalundborg Brugsforening driver i dag - foruden Kvickly - to Superbrugser, to Daglì’brugser, en række OK-tankanlæg, er medejer af to andre Kvickly-butikker i Danmark samt udlejer en række butiks- og boliglejemål i Kalundborg. Det specielle ved Kalundborg Brugsforening er, at den er 100 procent lokalt forankret og medlemsejet. Udadtil fremstår butikkerne som en del af hele Coop-koncernen med fælles tilbudsaviser og fordelagtige indkøbsaftaler, men samtidig giver det lokale mulighed for selv at bestemme, hvordan den enkelte butik drives. Inden for det seneste år har tre af butikkerne gennemgået en større ombygning med det formål at gøre dem endnu mere attraktive at handle i. Man er endvidere i gang med en proces, hvor man lægger vægt på at få flere lokale varer i butikkerne ved at indgå indkøbsaftale med lokale og meget gerne økologiske - producenter. Brugsforeningen i Kalundborg for mange år siden... ...og i de helt gamle dage. Kvickly i Kalundborg. Kvickly har eget bageri, der også er under udvikling til en rigtig »gammeldags« håndværksbager i ordets bedste forstand, hvor alt brød laves fra bunden. Som en af de eneste Kvickly-butikker har Kalundborgs sin egen bistro, der har succes med at levere god mad, også ud af huset. Kalundborg Brugsforening vil gerne give igen ved at bakke op omkring det lokale foreningsliv med sponsorater og støtte, ligesom man støtter mange lokale aktiviteter og deltager aktivt i handelsstandsforeningens arbejde. Casa Danica: Industrieventyr afløst af erhvervscenter Industrieventyret Carmen-Clairol sluttede i Kalundborg i 1990 - efter 26 års produktion af de verdensberømte Carmen-curlere. I foråret 1995 blev de 30.000 kvadratmeter store produktions- og ad- Carmen Clairol - mens der stadig blev fabrikeret curlers - den moderne erstatning for papillotter. ministrationsbygninger overtaget af Casa Danica A/S og omdannet til et aktivt center for erhvervsvirksomheder. Casa Danica A/S kan i dag se tilbage på 20 meget travle år, hvor der er brugt mange kræfter på at indrette lejemål til en lang række meget forskelligartede virksomheder, der hver især har haft specielle behov og ønsker. De mange virksomheder - cirka 35 - der i dag har til huse på Casa Danica Center, drager fordel af den særdeles gode beliggenhed, gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder. Casa Danica Center tilbyder lo- Casa Danica A/S videreudvikler det grundlagte ejendomsområde med respekt for de oprindelige bygninger og omgivelser. kaler til produktion, lager og administration. Der er desuden indrettet forretninger, lægehus og fitness-center. De mangeartede virksomheder giver en unik dynamik til området. Casa Danica Center er fortsat i løbende udvikling og forandring. Nye virksomheder kommer til, og der er altid et byggeprojekt i gang på det store erhvervscenter, der i øvrigt har samme ejerkreds samt administration som ved overtagelsen for 20 år siden. 20 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Nordvestnyt og Kalundborg Nyt: De holder øje med udviklingen Dagbladet Nordvestnyt Kalundborg og ugeavisen Kalundborg Nyt har til huse midt i Kalundborg i Skibbrogade - en fantastisk placering, når man har som ambition at holde øje med både erhvervs-, butiks-, forenings- og kulturliv og også gerne vil have et vågent øje placeret på de kommunale beslutningsprocesser. - Vi tror på, at lokale og regionale medier har betydning for det lokale og regionale demokrati samt for kultur, erhverv, udvikling, foreningsliv og øvrige aktiviteter i vores lokalområde. Vi fortæller gerne om de mennesker, der bor og lever her på egnen, lyder det fra byens mediehus: - Vores tilgang til historier er konstruktiv og kritisk. Vi bestræber os på at stille spørgsmål og finde svar på vegne af vores læsere. Det er det, vi mener, når vi bruger ordet »kritisk«. I Kalundborg Nyt vægter vi detail- og handelslivet i byen højt, men vi fortæller også gerne de små historier om foreningslivet - og om de ting, der sker fremadrettet. trætter, interviews og baggrund sammen med Nordvestnyt. Hertil kommer en række tematillæg, der også producereres i fællesskab og derfor kommer videre ud også. Vi har mere end 100 år på bagen som lokalt dagblad, og vi har snart 50 år på bagen som lokal ugeavis, så vi er kendt med at være torv for både historier og annoncer. Mere end 100 år på bagen Året rundt - også om sommeren - rykker mediefolkene ud for at stille spørgsmål og finde svar til læserne. Her noget af staben i år 2000 med mediehuset i Kalundborg klar med årets rullende sommeredaktion. - Med »Erhverv Sjælland« kigger vi bredt på de gode erhvervshistorier på hele Sjælland i fællesskab med vores gode kolleger i resten af Sjællandske Medier, ligesom vi hver lørdag leverer »Weekend« med por- Kalundborg-redaktør Jakob Erhardt Pedersen (t.v.) og mediechef Thomas Gosch med friske udgaver af det lokale dagblad Nordvestnyt Kalundborg og den lokale ugeavis Kalundborg Nyt. Foto: Charlotte Koefoed Kalundborg Havn: En af Danmarks største havne Kalundborg Havn har eksisteret siden vikingetiden. Med den strategiske placering midt i Danmark, blev Hærvigen i 1100-tallet brugt af Kalundborg Bys grundlægger, Esbern Snare, til en del af den danske ledingsflåde. Kalundborg Havn er i dag en moderne, aktiv erhvervshavn i stadig vækst. Havnen er Sjællands største industrihavn uden for København og en af Danmarks største havne. Årligt anløber cirka 2.000 skibe med en godsomsætning på rundt regnet to millioner tons. Kalundborg Tank Terminal og Kalundborg Container Terminal er nogle af de nyeste tilkomne aktiviteter. Kalundborg ligger centralt placeret i Danmark med daglig linjetrafik til Samsø. Desuden anløber krydstogtskibe jævnligt havnen i sommersæsonen. at være lokalhavn for Vestsjællands industri, at være regionalhavn for hele Sjælland og udvikle sig yderligere som en af Danmarks »porte«. Store investeringer Kalundborg Havn har en position som en af Sjællands førende havne. Havnen råder over mere end 800.000 kvadratmeter og fem kilometer kajanlæg og har cirka 50 lejemål. Arealerne udlejes til havnerelaterede virksomheder både på korttids- eller langtidslejemål. Med en beliggenhed kun ni sømil fra T-ruten - dybvandsruten til Baltikum - er Kalundborg Havns beliggenhed ideel for søtransport i den nordlige Nordsø og i det baltiske område. Kalundborg Havns målsætning er - Vi arbejder stadig på at være lokaliseringsmulighed for større havnebrugende industrier og på at fastholde vores position som en af Sjællands førende havne med henblik på at give befolkningen og dansk erhvervsliv adgang til effektiv transport til søs til den rigtige pris, fastslår man fra havnens ledelse. Private virksomheder, nationale og internationale, har de seneste 20 år investeret cirka seks milliarder kroner på Kalundborg Havn i produktionsanlæg, lagerhaller og fabrikker med mere. Kalundborg Havn har i samme periode investeret mellem 300 og 400 millioner kroner. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD 21 Electricom: Godt håndværk i tæt ved 100 år Det begyndte i 1919. Og Electricom har været med hele vejen. Der er dog skiftet navn og ejere undervejs. Virksomheden blev grundlagt af Søren Frederik Olesen i 1919, handlet i 1960 til Dan Jensen, hvorefter navnet Dan Jensen El-installation blev almindeligt kendt i Kalundborg og omegn. I 1986 købte Nils Overgaard firmaet, der i 2002 skiftede navn fra Dan Jensen El-installation til Electricom A/S. Nils Overgaard havde således firmaet frem til 2013, hvor Per Junge tog over. Gensidig tillid Electricom A/S drives efter de samme grundlæggende principper, hvor godt håndværk og gensidig tillid er to meget vigtige faktorer. Der er fulgt med udviklingen, og i dag er virksomheden ISO-certificeret inden for el, alarm og kommunikation, og Electricom kan udføre enhver tænkelig opgave inden for faget. Intet er for stort og intet er for småt, og virksomheden kan således både tilbyde kompakte installationer og styringer til større industrivirksomheder og hænge lamper op og skifte kontakter for hr. og fru Jensen. Kort sagt, vi tager os af alle former for el-arbejde. - Vi er meget stolte over at være en del af Kalundborgs historie og arbejder fortsat på at udvikle vores virksomhed, sådan at vi også fremover kan yde den gode service og det gode håndværk til byens borgere og byens virksomheder, fastslår virksomheden. Intertek Denmark: De er klar døgnet rundt Intertek Denmark A/S på Dokhavnsvej 3 i Kalundborg er i gang med en stor udbygning af laboratoriet til 15 nye medarbejdere. De forventes overflyttet sidst i juni i år i forbindelse med overtagelse af Statoil Raffinaderiets driftslaboratorium. Historien begynder i Kalundborg i 1974. Firmaet var Caleb Brett, og der var lejet to træpavilloner på hver 40 kvadratmeter. Laboratoriet blev indviet i marts 1975. I 1985 byggede man til, da efterspørgslen på olie- Pavillonerne her var grundstenen til Intertek lab. Intertek Denmark A/S efter tilbygning og energirenovering 2013. analyser steg markant. Siden er der bygget til flere gange. Intertek tilbyder alt inden for olie- og gasanalyser samt inspektioner på olie, gas og agri (korn og foderstoffer). Intertek foretager fabriksinspektioner for Intertek Semko i Sverige. Når der skal bruges en uvildig part, tilbyder Intertek kvalificeret service og stor ekspertise. Intertek Denmark A/S er ISO-certificeret og akkrediteret på både analyse- og inspektionsområderne samt kalibrering og godkendt til flagstatsinspektioner. Virksomheden er autoriseret af Søfartsstyrelsen til kontrol af tanke. Teamet i Danmark består i 2015 af 17 laboranter, otte inspektører og seks administrative medarbejdere, som alle er dedikerede og fleksible medarbejdere. Derudover fire laboranter og otte inspektører i Norge medarbejdere, som også håndteres fra Kalundborg. Skandinaviens største Virksomheden er med overtagelsen af Statoil Laboratoriet Skandinaviens største kvalitetslaboratorium med døgnåbent og klar til at servicere kunderne. Kunderne spænder fra de store raffinaderier til den private kunde. Intertek Denmark er en del af Intertek-koncernen med flere end 38.000 medarbejdere og over 1.000 kontorer fordelt over 100 lande. 22 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Vesterlyng Camping: Gæsterne er vilde med den Det er ferie på den sociale måde og under åben himmel, der er inden for rækkevidde på Vesterlyng Camping. Pladsen er placeret på den yderste nordlige grænse af Kalundborg kommune i umiddelbar nærhed af Havnsø og det fredede område Eskebjerg Vesterlyng. - Vores styrker på turistområdet er beliggenheden og det faktum, at stedet er velkendt for de fleste på Sjælland, som Beliggenheden er pragtfuld. har haft en campingvogn på krogen. Lidt mere ukendt er er vilde med, har både luksus- og området i Kalundborg som et rejse- campinghytter og campingvogne til mål, men kommunen fortjener at bli- udlejning, en café også for ikke-camve mere kendt, så det prøver vi efter pister, pool, legepladser og dyrefold, bedste evne at lave om på. Og det er som børnene besøger hver dag. Vesterlyng Campings historie vel nok lykkedes nogle gange, siger Lone Thygesen og Torben Berner, strækker sig tilbage til slutningen af 1960’erne, hvor de første campister som driver Vesterlyng Camping. Campingpladsen, som sidste år i »invaderede« Vesterlyng og nød omBT blev kåret som en af de 10 dan- rådet og stranden. Pladsen blev etableret i sin nuvæske campingpladser, som gæsterne rende form i 1983 af den daværende Bjergsted Kommune. Torben Berner overtog Vesterlyng Camping i 2003, og pladsen har i løbet af disse år investeret betydeligt i nye faciliteter - en udvikling, som vil fortsætte i de kommende år. - Vi forsøger at give vores gæster en god allround ferieoplevelse og sikre, at børnene har gode og trygge rammer. At tage på camping betyder jo også, at man tilvælger en social dimension til ferien, og det er en af de vigtigste styrker ,vi kan tilbyde. Det er jo lidt af det, som gør det sjovt at drive en speciel virksomhed som denne, lyder det fra ejerne. Vesterlyng Camping har i dag 300 pladser, fem luksushytter, fem campinghytter og seks luksusvogne til udlejning. K-Salat: Italiensk salat bevarer førertrøjen K-Salat i Havnsø bliver ved med at produktudvikle. Det begyndte midt i 1970’erne, da Københavns Salater flyttede sin produktion til Havnsø. - Lige siden er der blevet produceret tonsvis af salater i Havnsø. I dag er produktionen på omkring 14.000 ton årligt. 110 ansatte er beskæftiget på fabrikken, og det er god og stabil arbejdskraft. Det fastslår Carsten Reinholdt Tarp. Han er fabrikschef for K-Salat i Havnsø. Siden 2013 har norske Orkla været ejer af fabrikken, hvor den indgår i det danske datterselskab Orkla Foods Danmark. Under tig mange typer af frokost- og middagssalater. Vi har cirka 40 forskellige opskrifter, og italiensk salat er en af de mest populære, fortæller fabrikschefen. Forbrugernes smag dette selskab hører desuden en fabrik i Svinninge, hvor 50 personer er beskæftiget med produktion af marmelade og rødkål. Den fabrik har Carsten Reinholdt Tarp, som bor i Tølløse, også det daglige ansvar for. - K-Salat i Havnsø producerer rig- Virksomhedsdrift i fødevaresektoren stiller stadig stigende krav til fødevaresikkerhed. Noget, der er stort fokus på på K-Salat. Hertil kommer produktudvikling, der sigter mod at ramme forbrugernes smag og ønsker bedst muligt, også når det gælder brug af lokale råvarer, indhold og helt nye salattyper. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD 23 Mineslund: Kød af prima kvalitet Drømmen om at følge sine produkter fra jord til bord har altid været stor hos Eirik Vinsand. Som mælkeproducent var det drømmen om at lave glad mælk fra glade køer: - Men daværende MD Foods værnede om sit lukrative hjemmemarked, og det var trods alt en lidt voldsom opponent. Økologien var et naturligt næste skridt, og i 2001 blev Mineslund og Asnæsgården certificeret økologisk. Omsætning af økologiske mælk og grøntsager oplevede imponerende vækstrater, mens salg af økologisk kød og pålæg var nærmest ikke eksisterende. - Er der en mærkbar kvalitetsforskel, er forbrugerne villig til at betale en merpris, men sejt kød og gråt pålæg er ikke nogen sællert. Folk på landet ved, at velhængt krogmodnet kød fra kreaturer, der har haft et godt liv, er prima kvalitet. Vænnet til at spise »skosåler« Fra Mineslund på Asnæs-halvøen. Da supermarkederne overtog kødsalget, kom der et øget pres på prisen, og modning af kød forsvandt. Forbrugerne blev vænnet til at spise »skosåler«. Der opstod et tomrum Her sælges økologisk kød og pålæg. for kvalitetskød, idet mange slagterforretninger måtte dreje nøglen om på grund af konkurrencen fra supermarkederne. Fokus på dyrevelfærd var stigende, og internettet lignede en fremtidig handelsplatform - der måtte være et marked. Slagterforretningen på Mineslund åbnede august 2002. Den beskæftiger i dag seks medarbejdere og har ud over detailsalg via internettet - et stigende engros-salg til restauranter, kantiner og supermarkeder. Birkegårdens Haver: Attraktion ved et tilfælde Ved tilfældigheder kombineret med to menneskers skaberkraft og kreative idéer, blev en turistattraktion med flere end 35.000 besøgende om året skabt. Det var ikke særlig viden om haveanlæg - og heller ikke interesse for havearbejde - der satte gang i Merry og Finn Sørensens projekt. Det var ønsket om egen sø i baghaven. - Birkegården havde Finn købt til kvægbrug, og jeg udlevede mine kreative sider via porcelæns- og akrylmaling. Tanken var aldrig, at vi engang skulle have en attraktion liggende på vores grund. Men med anlagt sø begyndte jeg at få idéer til, hvordan haven omkring skulle udformes. Derfra udviklede vi den første besøgshave, den dansk-engelske have, som vi åbnede for publikum i 1996, fortæller Merry Sørensen. japansk inspireret have, Meditationshaven og Sandhaven samt butik og café. Senere kom også den fantastiske Klosterhave og den farverige Præriehave til. - Det har været en rigtig spændende proces at bygge Birkegårdens Haver op til en familieattraktion med dyrepark og events. Vi udvikler os hele tiden, og senest er vores Permahave kommet til i 2014, en økologisk have, der skal sikre, at vi er selvforsynende inden for grøntsager, frugt og honning, fortæller Merry Sørensen. Permahaven leverer råvarerne I årene efter gik det stærkt hos Birkegårdens Haver, der fik både en Permahaven er på 2.700 kvadratmeter og er et designsystem, hvor menneskets behov tilgodeses, samtidig med at der gives omsorg for naturen og dyrene. Der arbejdes med CO2-neutrale løsninger. 24 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Dyrehøj Vingaard: Topvine med velsmag og medaljer »Tom, er du klar over, at du har købt Danmarks bedste sted at lave vin på?«. Sådan lød det, da Tom Christensen købte Dyrehøjgaard på Røsnæs i 2007. Og svaret var: »Nej, kan man det i Danmark?«. Druehøst på Dyrehøj Vingaards vidtstrakte marker. Siden har Tom Christensen med sine visionære idéer skabt Danmarks største vingård på Røsnæs og hentet medaljer, pokaler og hæder både indlands og udenlands. De sydvendte skråninger ned mod Kalundborg Fjord er plantet til med 26.400 vinstokke, hvoraf de 4.000 blev sat i 2008. Planterne er alle hentet i Tyskland, hvor der forskes i nye sorter til koldklima-zoner og planter, som er sygdomsresistente. Det var klart fra begyndelsen, at kvaliteten i vinen var alfa og omega, så derfor er produktionen anlagt i en størrelse, der kan tiltrække professionelle interessenter og ikke mindst en dygtig veluddannet vinmager. Tom Christensen har en vision omkring sin egen vingård, men også omkring dansk vin: - Der skal laves topvine, der har internationalt niveau. Vi ved, at dansk frugt er formidabelt, og nu, hvor man har fremavlet nogle vindruesorter, der både kan modne og som også smager godt, må grundlaget være lagt. Målet: Røsnæs som eget vindistrikt Forventningen er, at flere vinavlere vil få øjnene op for Røsnæs. Målet er på sigt at vise et egnspræg, så Røsnæs kan blive sit eget distrikt i vinregion Sjælland - netop fordi territoriet på Røsnæs er specielt, også internationalt. Vingården summer altid af gæster enten i butikken eller på rundvisning i vinmarken. Der er stor efterspørgsel af vinsmagninger i hele landet på vin fra Sjællands Vestkyst og Dyrehøj Vingaard. Vingården ligger flot på Røsnæs. Kragerup Gods: Dengang og nu Kragerups historie går tilbage til 1327. Godset har gennem tiderne været blandt andet uldfabrik og dambrug med mange store karpedamme. De første kartofler, der blev dyrket på Sjælland, blev også dyrket på Kragerups jord. Den første ejer ud af slægten Dinesen var justitsråd Jens Kraft Dinesen. Han købte Kragerup i 1801. Kragerup er herefter gået i arv gennem otte generationer og ni slægtled og ejes i dag af Birgitte Dinesen: Ældste datter af Marie Louise og kammerherre, hofjægermester Erik Dinesen. Forfatteren Karen Blixen, født Karen Christenze Dinesen (1885-1962), hører til den nærmeste familie og kom på Kragerup i sine unge år for at besøge sin familie. Det fortælles, at der er en »hvid dame« i godsets hovedbygning. Tilsyneladende et venligt spøgelse. Kragerup er i dag et stort moderne landbrug samt hotel, konference- og eventcenter. Landbruget består af i alt 1.000 ha, hvor afgrøderne er korn og frø. Der er endvidere en stor besætning af højlænderkvæg. Hovedbygning og tilhørende avlsbygninger drives som Kragerup Gods set fra luften. hotel, konference- og eventcenter. Der er 49 værelser, otte fest- og mødelokaler og flere mindre grupperum. Ny restaurant I kælderen er der i april i år åbnet ny restaurant. Hotellet og landbruget drives med respekt for natur og miljø. Varme fra eget halmfyr leverer varme til godset. Seks vindmøller producerer strøm, og eget vandværk leverer det rene vand. Denne respekt for miljøet har resulteret i, at Kragerup Gods har fået »Den Grønne Nøgle«: Turismens miljømærkning. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD 25 Crispy Food: Her hviles ikke på laurbærrene Det skal være nemt, hurtigt og lækkert. Sådan er den moderne forbrugers krav til mad på farten, og den efterspørgsel har müsliproducenten fra Gørlev specialiseret sig i. Endda med så stor succes, at virksomheden er blevet tildelt Børsens Gazellepris - for anden gang. Hæderen gives til virksomheder, der er blandt de hurtigst voksende i Danmark. Det er især den lille »Top Cup,« som har medvirket til, at den 30-årige virksomhed har oplevet en kraftig vækst de seneste år. Salget af beholderen med müsli i er steget voldsomt til blandt andre Arla, som placerer den på toppen af nogle af sine yoghurt-produkter. Administrerende direktør Hen- rik Hjorth giver sit bud på succesen: - Vores resultater på bundlinjen skyldes alle 70 medarbejderes dedikerede indsats. I et samarbejde med vores kunder skaber vi innovative løsninger, der bidrager til en hurtig værditilvækst for dem. Crispy Food International hviler ikke på laurbærrene. Målsætningen er, at virksomheden om to år vil være den foretrukne leverandør på det europæiske marked af Top Cups til mejerigiganter og andre fødevareproducenter. Henrik Hjorth uddyber: - Vi tager vores gode erfaringer med at skræddersy individuelle løsninger inden for mejeriområdet med over i andre fødevarebrancher. Lige nu udbreder vi også Top Cup-konceptet til andre store internationale virksomheder, der for eksempel producerer supper og salater. Vi ser et kæmpe potentiale i at tilpasse vores produkter til andre fødevaresektorer. Kentto: Vi er kommet for at blive De er tre ejere, og alle tre har lagt navn til virksomheden Kentto. Kentto = Kristian én, Thomas to. Og det er tre, der fastslår, at de leverer »blåt« blod og dygtigt håndværk. Historien om Kentto tog sin begyndelse i 2008. Det var året, da Thomas Nielsen og Thomas Jespersen stiftede Kentto sammen med Kristian Olsen. Tidligere var alle tre ofte involveret i de samme byggeprojekter som henholdsvis entreprenør og beton-, vvs- og tømrerfirma, men fusionen gjorde det muligt at optimere produktionen og forbedre planlægningen. En solid kundekreds, god kvalitet kombineret med dygtigt håndværk er blandt andet skyld i de tre »kenttonianeres« succes. Det seneste år er desuden blevet brugt på at indføre Lean i drejebogen, så alle sager bliver afviklet efter samme retningslinjer. De tre ejere af Kentto: Kristian Olsen, Thomas Nielsen og Thomas Jespersen. - Alt dette kunne naturligvis ikke være lykkedes uden Kenttos dygtige og engagerede medarbejdere, hvoraf de fleste har været med i mange år, pointeres det af de tre ejere: - Erfaringen, som de gamle medarbejdere har, er guld værd og bringes videre til de fire lærlinge, som i øjeblikket er under oplæring. En ekstra cadeau er, at flere lærlinge har vundet medaljer, heriblandt sølv for første gang i 12 år i faget som anlægsstruktør. Virksomheden er kendt som en ansvarsfuld og kvalitetsbevist samarbejdspartner. Beviset på at det er de tre Gazelle-priser og den fornemme økonomiske AAA-rating, som er modtaget tre år i træk siden 2012. Styrken er, at kunden kan overdrage ansvaret til Kentto på trods af, at entreprisen involverer flere fag såsom jord, kloak, beton og belægning. Masser af arbejde Status lige nu er masser af arbejde, og Kentto ser lyst på fremtiden. - Vi vil gerne have endnu bedre fat i kommunerne, regionerne, Banedanmark, Vejdirektoratet og så videre og især gerne i lokalområdet, hvilket er godt i gang med at lykkedes. Kentto er kommet for at blive, lyder det optimistisk fra trekløveret i spidsen for virksomheden. 26 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Fra dengang i 2000, da erhvervsrådet rundede de 10 år. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD 27 Verdenskendt uden for Danmark Industriel symbiose er blevet et internationalt brand for særligt Kalundborg. De store grønne rør langs med Hovvejen og Asnæsvej i Kalundborg er det meget konkrete udtryk for en særlig måde at organisere samarbejdet mellem industrielle produktionsvirksomheder på. Måden - princippet - er udviklet lokalt af de deltagende virksomheder i Kalundborg og gennem de seneste flere end 40 år er den blevet yderligere beskrevet og forfinet. Princippet blev brugt lokalt i næsten 20 år, før det trådte ud af anonymitetens skygge. Det skete i forbindelse med en temauge om bæredygtighed på Kalundborg Gymnasium i midten af oktober i 1989. I forberedelsen af en paneldebat for større virksomheder, forekom for første gang sammenligningen mellem virksomhedssamarbejdet i Kalundborg og tilsvarende situationer i biologien. Her kaldes et samarbejde mellem forskellige organismer en symbiose. Dermed lå kombinationen lige for og termen »industriel symbiose« var skabt. Den betegnelse har siden opnået sin helt egen plads i den akademiske litteratur og er samtidig blevet et internationalt anderkendt brand for særligt Kalundborg og ikke mindst den lokale Kalundborg Symbiosis. Symbiosen har udviklet sig og omfatter nu otte virksomheder, som tilsammen har op mod 50 symbiosestrømme mellem sig. En enkel men langt fra simpel idé Selve idéen om at arbejde sammen på en måde, så restfraktioner fra én produktion nyttiggøres som ressource hos en anden virksomhed, opstod langt tidligere. Den første egentlige industrielle symbiose-udveksling blev således etableret allerede i 1972. Den gang var det overskudsgas fra Statoils raffinaderiproces, som blev nyttiggjort hos den nybyggede gipspladefabrik Gyproc. Idéen var den enkle, at noget af den gas, som blev brændt af i raffinaderiets »evige flamme« og derved gik direkte til spilde, kunne anvendes til tørring af gipspladerne og altså nyttiggøres. Til gavn for både raffinaderiet, som opnåede en indtægt, og for gipspladefabrikken, som fik adgang til relativ billig energi. Og samtidig til gavn for miljøet, idet en ressource blev udnyttet mere effektivt end tidligere og andre energiressourcer blev sparret. Kommercielle aftaler De grønne rør er et meget konkret udtryk for symbiose-samarbejdet. Dermed illustrerer allerede dette første symbiotiske samarbejde hele det princip, som sidenhen overalt i verden er blevet kendt som industriel symbiose. Aftalen om raffinaderigas er sidenhen ophørt. Derved kommer denne første aftale også til at eksemplificere et andet grundlæggende princip i Kalundborg Symbiosis: At symbiose-projekterne bygger på kommercielle aftaler mellem uafhængige virksomheder. På den måde fastholdes dynamikken i samarbejdet. Kun så længe et projekt også er kommercielt bæredygtig, får en aftale lov at bestå. Fundamentet styrket Fundamentet i Kalundborg Symbiosis blev for alvor styrket gennem det store dampprojekt, hvor også de grønne rør kommer fra, og gennem de seneste 25 år har symbiosen udviklet sig yderligere og omfatter nu otte virksomheder, som tilsammen har op mod 50 symbiosestrømme mellem sig. Interessen - først mest fra udlandet, men nu også fra Danmark - er ikke bare stor, men også stigende. Hvert år kommer et stort antal besøgende til Kalundborg for at høre om dette særlige princip for organisering af samarbejdet mellem industrielle produktionsvirksomheder kaldet industriel symbiose. Et princip, som er opstået, navngivet og fortsat udvikles i Kalundborg. 28 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Her suger de lærdom Skoler. Mange skoler. Folkeskoler, privatskoler, gymnasier, hf, fagskoler. Skoler af den ene slags og den anden slags. Kalundborg-egnen har meget at byde på - også på uddannelsesfronten. Uddannelsesinstitutioner over en bred kam. Skoler, der imødekommer talrige ønsker og behov, når der skal suges lærdom. På disse sider fortæller vi om en række af de mange uddannelsessteder. Et udpluk fra en skoleverden med skoler, der hver på sit felt er med til at sikre, at unge dygtiggør sig, og at erhvervet viden kan vedligeholdes og udbygges. EUC Nordvestsjælland: Processkolen er vokset Processkolen begyndte i 1995 med at uddanne de første procesoperatører. Dengang med halvanden mand ansat til undervisning og servicering af erhvervslivet i Kalundborg. I dag Processkolen byder på et bredt udvalg af uddannelser. er skolen vokset til cirka 30 ansatte. Skolen er udvidet med industrioperatøruddannelsen - en uddannelse, som de lokale virksomheder inden for medicinal- og olieindustrien har taget godt imod. Senest er lager- og transportuddannelsen kommet til, så nu kan skolen servicere en endnu bredere del af erhvervslivet i Kalundborg og omegn. Fra august 2015 tilbydes Grundforløb 1 til elever, der kommer direkte fra folkeskolen. De begynder med 20 ugers undervisning, hvorunder de præsenteres for et udsnit af de traditionelle håndværksfag og andre erhvervsuddannelser for procesoperatør- og industrioperatøruddannelsen samt lager og transport. Transport indgår også i erhvervsuddannelserne på skolen. Via et godt samarbejde med Kalundborgegnens Erhvervsråd, det lokale erhvervsliv og med et bredt udvalg af erhvervsuddannelser er Processkolen i Kalundborg med til at sætte fokus på uddannelse og innovation. Sprogcentret i Kalundborg: Arbejde er vigtigt - det er sprog også - På Sprogcentret i Kalundborg - SIK - kan der markeres jubilæum i år. Det var nemlig i foråret 1985, at LOF Kalundborg indgik en aftale med Vestsjællands Amt om »danskundervisning til herboende udlændinge«. Siden er der sket store forandringer. Dansk-uddannelse fik sin egen lovgivning, og adskillige gange er loven ændret - der er politisk bevågenhed på skolens område. I 1999 blev opgaven flyttet fra amt til kommune, og kursister skulle gå på homogene hold. I 2004 var det hurtigst muligt ud på arbejdsmarke- Der er meget at lære, når man er ny i Danmark og sproget er nøglen til det meste af det. det, og nu har man fundet ud af, at ingen af delene kan stå alene: Arbejde er vigtigt, men det er sprog også. - Denne sommer forventer vi at sige farvel til 37 kursister, der har tilmeldt sig prøverne. Vi plejer at fejre kursisterne med flag, taler, sange og lidt til ganen, fortæller man fra sprogcentret: - Vi glæder os til de nye udfordringer, der venter, når der er vedtaget endnu en lov om integration, der forhåbentlig indeholder gode tanker om fortsat danskuddannelse. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD 29 EUC Kalundborg: De unge skal løfte Kalundborg til nye højder Siden 1897 har der været handelsskole i Kalundborg. I 118 år har skolen uddannet unge mennesker. Først inden for handel og kontor og senere også inden for naturvidenskab og teknologi. I de tidlige år uddannede handelsskolen unge til det lokale butiks- og erhvervsliv. Mange lokale ledere inden for shipping, købmands- og ejendomsmæglerbranchen med mere har en baggrund fra Kalundborg Handelsskole. I dag hedder skolen Handelsgymnasium, Teknisk Gymnasium og Handelsskole. Skolen har to gymnasiale uddannelser, og størstedelen af eleverne læser videre. Den store udfordring - Der er mange gymnasiale uddannelser i Kalundborg. Erhvervsuddannelser er der imidlertid ikke så mange af, og netop det bliver vores store udfordring i de nærmeste år, Glade studenter fra handelsgymnasiet i Kalundborg. fastslår man fra skolens side: - Vi er, også i fremtiden, klar til at uddanne endnu flere unge mennesker til det lokale erhvervs- og butiksliv. Det er de unge, der i fremtiden skal løfte Kalundborg til nye højder. Kalundborg 10. klassecenter: Øget samarbejde med erhvervslivet KTC er hele Kalundborg Kommunes 10. klassecenter. På skolen går cirka 100 elever, som vil dygtiggøre sig fagligt, personligt og socialt. - På KTC er den vigtigste opgave at klargøre vores elever til deres videre karriereforløb, fastslår skolen: - I det kommende år har vi særlig fokus på at udvide vores gode samarbejde med det lokale erhvervsliv. Samarbejdet er utroligt vigtigt, da det er ude i den virkelige verden, eleverne kan få den inspiration og viden, der er vital for at de træffer de rigtige valg. KTC har tre linjer: • Design og konstruktion • Flytteklar og mad • Idræt og friluftsliv Anderledes måde to muligheder for anderledes måder at gå i 10. klasse på. Erhvervsklassen er en kombination af undervisning og to ugentlige dage i lokale virksomheder. EUD10 er den nye uddannelse i Kalundborg, hvor eleverne får en 10. klasses eksamen samtidig med, at de modtager undervisning på erhvervsuddannelserne. Ud over disse linjer, er der her i 2015 Landbrugsskolen Sjælland: Fra gummistøvler til GPS I 1990 hed skolen Høng Landbrugsskole. I dag Landbrugsskolen Sjælland. Og der er sket meget gennem årene på skolen. Selv udtrykker den udviklingen med ordene: Fra gummistøvler og trillebør til GPS og personaleledelse. Skolen, der er gået fra en smalsporet landbrugsskole til en bredere erhvervsskole, har været igennem en rivende udvikling og rummer i dag blandt andet EUD og EUX dyrepasser- og landbrugsuddannelse samt lederuddannelser. Elevtallet er fordoblet til cirka 200 årlige elever. Der er bygget elev- boliger til 100 elever mere, og der bor cirka 150 på skolen. - For os er det vigtigt at tilbyde uddannelse for ambitiøse unge, der vil være et skridt foran. At tage del i fremtidens fødevareklynge - en af Danmarks største eksportsuccesser kræver uddannelse, siger forstander Karl-Åge Hornshøj Poulsen: - Faglig dygtighed til pasning af dyr og marker er den ene uddannelsessøjle. Styring og udvikling af produktion, økonomi og personale den anden. Begge er centrale mål for unge, der uddannes her. 30 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Høng Gymnasium og HF: Plads til den enkelte i 100 år Skolen begyndte som et privat studenterkursus i 1913, men Høng Gymnasium og HF er i dag et offentligt gymnasium og hf-kursus. Historisk er skolen udsprunget fra Høng Højskole, og højskoleånden kan stadig fornemmes. Gennem hele skolens historie har der været tilknyttet en kostafdeling. - På Høng Gymnasium er der plads til forskellighed. Vi synes, at det er vigtigt, at vores elever trives i et trygt læringsmiljø, hvor de fleste elever kender hinanden, selvom de kommer fra vidt forskellige dele af landet, lyder det fra skolen. På gymnasiet er der både STX, HF og EUX, hvilket bevirker, at der er mange elevtyper på skolen. Dermed lærer man som elev på Høng Gym- nasium at respektere andres forskelighed. Følelsen af fællesskab og nærhed er en af fordelene ved at være et lille gymnasium, og det er en styrke, som blandt andet skabes gennem morgensamling, elevcaféer og andre fællesarrangementer. Kalundborg Gymnasium: Det bedste i dig »Livet uden bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder«. Grundtvig beskriver, hvordan vi er afhængige af at bevæge os, dels i forhold til det omkringliggende samfund og udviklingstendenser, dels i forhold til os selv. Kalundborg Gymnasium var tidligere kommunalt og senere amtsligt gymnasium. Nu er det en statslig selvejet institution. I de otte år, gymnasiet har været selvejet, er elevtallet vokset fra cirka 500 elever til cir- ka 700. Antallet af ansatte er steget fra rundt regnet 80 til over 100. På Kalundborg Gymnasium evner man at bevæge de mange elever. I 2014 foretog Undervisningsministeriet en kvalitetsmåling af gymnasiernes evne til at løfte eleverne fagligt, og her placerede gymnasiet sig på en flot 22. plads. Det samme gør sig gældende i andre statistikker vedrørende karakterniveau, søgning til videregående uddannelse og deltagelse i udviklingsprojekter. En status, som Fra hovedindgangen til gymnasiet. kræver dygtige og engagerede medarbejdere og elever. En status, der fortæller, at gymnasiet i Kalundborg kan måle sig med de bedste, hvilket har en direkte parallel til Kalundborg Gymnasiums motto: »Det bedste i dig«. Nordvestsjællands HF og VUC: Også undervisning ude på virksomhederne Nordvestsjællands HF og VUC er en driftig uddannelsesinstitution med to afdelinger - en i Holbæk og en i Kalundborg. Der tilbydes undervisning til voksne og unge voksne borgere i hele skolens dækningsområde inden for ordblindeundervisning, forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksen uddannelse (AVU: 9.-10. klasses niveau) samt højere forberedelseseksamen. Tilbuddene er hovedsageligt som enkeltfag, og skolen bliver brugt af de mange, som ønsker at forbedre sig i det boglige, fordi jobbet eller videreuddannelse kræver det. I rigtig mange år har man også stået for undervisning på virksomheder i Kalundborg-området - især ordblindeundervisning og FVU, men også sprogkurser i engelsk. Øget indsats Skolens strategi for de kommende år vil være en øget indsats netop på at imødekomme virksomhedernes behov i lyset at den øgede interna- Skolen bruges af de mange, som vil forbedre sig i det boglige. tionalisering. Undervisningen kan finde sted på VUC på Hagemann-Petersens Allé 3, på virksomheden eller som e-learning. Skolen fortæller gerne meget mere om det. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD 31 Folkeskolen: Her skabes livsduelige unge Øget fokus på skolens samarbejde med det omkringliggende samfund. Kalundborg Kommune har 20 folkeskoler, hvoraf de tre er specialskoler. Efter kommunalreformen i 2007 blev fem skolevæsener fusioneret til ét med en blanding af store og små skoler, som dækker hver deres distrikt i kommunen. Fælles for alle skolerne er, at de arbejder efter folkeskoleloven og de lokale politiske målsætninger. Gennem de sidste 150 år har skolens formål og indhold ændret sig i forhold til samfundets udvikling. Hvor tidligere tiders undervisning var envejskommunikation og udenadslære, har skolen udviklet sig til medindflydelse og medinddragelse for eleven. I 1958 fik Danmark den udelte skole, hvor alle børn kunne få den samme grundskoleuddannelse, som kunne føre videre til et valg mellem flere forskellige ungdomsuddannelser. I 1973 blev realskolen afskaffet til fordel for den organisering af skolen, vi kender i dag med indskoling, mellemtrin og overbygning. I 2014 indførtes folkeskolereformen, som blandt andet har øget fokus på skolens samarbejde med det omkringliggende samfund. Samarbejdet med kommunens foreningsliv og erhvervsliv spiller en stor rolle i de kommende år, når skolerne skal arbejde med den nye reform. Kalundborg Kommune har fokus på, at alle elever undervises så tæt på det almene miljø som muligt, og fokus på, at børn og unge bliver så dygtige, som de kan blive. Det er en af flere målsætninger for de kommende års arbejde med folkeskolereformen. Kalundborg Kommune har en ungestrategi, som skal være med til at understøtte, at så mange elever som muligt får en ungdomsuddannelse og finder vej ind i arbejdslivet på en god måde. Ungestrategiens indhold bæres oppe af et tæt samarbejde med folkeskoler, ungdomsuddannelser og erhvervsliv i kommunen. Skolens kerneopgave er at styrke elevernes dannelses- og uddannelsesniveau, og skolerne i Kalundborg Kommune arbejder målrettet med, at eleverne får de bedste muligheder for at skabe sig et aktivt voksenliv. Med andre ord er opgaven at skabe livsduelige unge mennesker. De private skoler: En bred vifte af privatskoler Erhvervslivet på Kalundborg-egnen er vidt forgrenet. Skolefronten ligeså. Et væld af skoler ruster unge til et aktivt liv. Med viden, holdninger, kunnen og dannelse. Privatskoler er selvejende institutioner. De drives inden for de rammer i loven om friskoler og private grundskoler. Skolerne er holdningsskoler, som er båret af forskellige værdigrundlag. De frie grundskoler er et alterna- tiv til folkeskolen og er en samlet betegnelse for privatskoler, friskoler, lilleskoler med flere. Skolernes indtægter er primært statstilskud og forældrebetaling. Omkring 15 procent af danske skolebørn går i en fri grundskole. Undervisningen står mål med folkeskolens, og skolerne forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre. Skolerne kan vælge at kalde fa- gene noget andet end i folkeskolen og lade de faglige mål indgå i anderledes kombinationer og forløb, men der stilles krav om faglige discipliner og slutmål inden for det humanistiske, det praktisk-musiske og det naturvidenskabelige område. Skolerne har dog frihed til at opfylde kravene i overensstemmelse med skolens overbevisning og ønske om tilrettelæggelse af undervisningen. De lokale privatskoler Disse privatskoler findes i Kalundborg-området: • Bregninge-Bjergsted Friskole: Etableret 2004. 0.-9. klasse. 121 elever. • Tømmerup Fri- og Efterskole: Etableret 1911. 0.-9. klasse. 180 elever på friskolen, 82 på efterskolen. • Højbo Friskole: Etableret 1976. 0.-9. klasse. 184 elever. • Høng Privatskole: Etableret 1898. 0.-9. klasse. 220 elever. • Kalundborg Friskole: Etableret 1977. 0.-9. klasse. 203 elever. • Sæby Hallenslev Friskole: Etableret 1983. 0.-9. klasse. 110-180 elever. • Ubby Fri- og Efterskole: Etableret 1879. 0.-10. klasse. • Vinde Helsinge Friskole: Etableret 1867. 0.-9. klasse. 182 elever. • Gørlev Idrætsefterskole: Etableret 1986. 9.-10. klasse. 165 elever. 32 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Siloen har siden opførelsen i 1958 været et markant bygningsværk på Kalundborg Havn... Siloen synker i grus Lidt om siloens historie på Kalundborg Havn. I 1958 blev siloen på Kalundborg Havn opført som den anden silo i Kalundborg by. Den første silo - kaldet »den lille silo« - var placeret på S.P. Jensens arealer og blev i 1986 sprængt væk for at gøre plads til Føtex. Siloen på havnen var 48 meter høj, men er de seneste måneder blevet mindre og mindre i takt med, at nedrivningen har fundet sted og siloen så at sige er sunket i grus. Siloen har ikke altid været udskældt, men var meget populær, dengang den blev opført. Hvorfor? Jo, fordi den blev bygget i den tid, da J. Hagemann-Petersen var borgmester, og han var kendt som en mand, der bragte Siloen i dens velmagtsdage. udvikling med sig - og udvikling er lig med flere arbejdspladser. Overraskelser Overraskelser er dukket op under nedrivningen. Sidst i marts 2015, da den to ton tunge kugle hamrede hul i et silorør, begyndte kornet at løbe ud. Ved nærmere undersøgelser viste det sig, at fire silorør ikke var tømt for korn, inden silorørene for cirka 15 år siden blev muret til. Og der var ikke tale om et par sække korn, men om cirka 300 ton. ...men de seneste måneder er den blevet mindre og mindre. Fotos: Kalundborg Kommune KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD 33 Tillykke til Kalundborgegnens Erhvervsråd med de 25 år: Det er stærkt gået - og det er godt for hele Kalundborg Kommune Kalundborgegnens Erhvervs- at tiltrække nye spændende virkråd har formået at fastholde somheder til kommunen. Mange både små og store virksomheder får og udbygge sin position og vigtig hjælp og sparring fra Kalundmedvirker dagligt til at skabe borgegnens Erhvervsråd. vækst i erhvervslivet i kommunen. Tredje gang var lykkens gang Af Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune Efter kommunesammenlægningen har Kalundborgegnens Erhvervsråd fået endnu større betydning og har formået at samle hele kommunens erhvervsliv i en samlet forening. Kalundborg Kommunes fundament er vores industri. Vi tiltrækker i øjeblikket nye borgere - modsat alle forudsigelser og fordomme. Det skyldes i stor grad, at vores erhvervsliv - store som små -vækster i en grad, vi ikke ser mange andre steder i landet. En medvirkende faktor til væksten er det store arbejde, Kalundborgegnens Erhvervsråd leverer. Det samarbejde, der eksisterer mellem kommunen og Kalundborgegnens Erhvervråd, er stærkt, solidt og i konstant udvikling. Kalundborgegnens Erhvervsråd har været en stærk samarbejdspartner for det eksisterende erhvervsliv, men har også i høj grad bidraget til Kalundborg Rådhus i forårsdragt. Kalundborg Kommunes stærke erhvervsliv har været en motor i kommunen i mange år. Og tankegangen i at have en ekstern samarbejdspartner med erhvervslivet er ikke ny. Helt tilbage i 1944 var der etableret erhvervskontor i Kalundborg - dengang som et erhvervs- og turistkontor. Dette kontor lukkede imidlertid i 1951, og 1979 blev et erhvervskontor etableret i det gamle asyl i Kalundborg. Dette blev lukket i 1982. Men det mest stabile og stærkeste erhvervskontor fik vi med oprettelsen af Kalundborgegnens Erhvervsråd for 25 år siden. Lige siden har vi haft en solid samarbejdspartner mellem kommunen og erhvervslivet. Erhvervsudviklingen i Kalundborg er i stigning Som nævnt ligger erhvervslivet dybt i kommunens DNA - vi er unikke på mange områder. Kalundborg Symbiosis er et godt eksempel på, at vi i Kalundborg Kommune har en solid tankegang i at samarbejde. Denne symbiose er vi kendt for i den sto- Borgmester Martin Damm. re verden. Kalundborg Symbiosis er fortsat i udvikling og står for mig som et godt eksempel på, at vi i Kalundborg ikke er som alle de andre. Erhvervslivet har haft sine op- og nedture, men sikkert er det, at der altid bliver skabt noget nyt og måske endda endnu stærkere. De mange store industrivirksomheder har de seneste 25 år investeret milliarder af kroner i nye fabrikker og ny udvikling - alt sammen i Kalundborg Kommune. Fortsat fokus Vi vil at Kalundborg Kommune skal være et godt sted at drive virksomhed. Kommunalbestyrelsen kan skabe rammerne for virksomhederne, men de skal selv udvikle og etablere sig. Bindeleddet herimellem er blandt andre Kalundborgegnens Erhvervsråd. Derfor er det vigtigt, at Kalundborgegnens Erhvervsråd har solid opbakning fra erhvervslivet, og at samarbejdet mellem Kalundborgegnens Erhvervsråd og kommunen er stærkt og stabilt. Kalundborg Kommunalbestyrelse ser frem til samarbejdet mange år ud i fremtiden. 34 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Borgmestre gennem 25 år Vi bringer på disse sider hilsener fra en række af borgmestrene. Gennem de 25 år, Kalundborgegnens Erhvervsråd har eksisteret, har der været en lang række borgmestre på posterne i erhvervsrådets område. I begyndelsen var området kommunerne Bjergsted, Gørlev, Hvidebæk, Kalundborg og Tornved. Siden blev det til den nuværende Kalundborg Kommune, hvori indgår de tidligere kommuner Bjergsted, Gørlev, Hvidebæk, Høng og Kalundborg. Vi bringer på disse sider en række korte hilsener fra en række af borgmestrene i de 25 år i anledning af erhvervsrådets jubilæum. Her er alle borgmestrene Samtidig kommer her en oversigt over, hvem der har beklædt borgmesterposterne i dette kvarte århundrede: Kalundborg Martin Damm (V): 2010 Kaj Buch Jensen (A): 2008-2009 Tommy Dinesen (SF): 2002-2008 Gitte Høegh Frejbæk (A) 1998-2001 Arne Nielsen (A): 1990-1998 Aage Brejnrod (A): 1978-1989 Hvidebæk Henning Fougt (V): 1998-2006 Ole P. Nielsen (Lokallisten): 19861997 Gørlev Jørgen Arnam-Olsen (V): 1994-2006 Kaj Haagensen (A): 1990-1993 Bjergsted Gert Larsen (V): 2003-2006 Niels Jørgensen (V): 1994-2003 Ole Glahn (Lokallisten): 1986-1993 Høng Ingvar Jensen (Tværpolitisk Liste): 1998-2006 Niels Baunegaard Nielsen (Tværpolitisk Liste): 1977-1997 Tornved Jens Stenbæk (V): 1998-2007 Hans Roth (A): 1994-1998 Carl Anton Jepsen (V): 1990-1994 Hans Roth (A): 1982-1990 Det buldrede derudad - og Kalundborg fik sin andel - Det var egnsudvikling, det gjaldt, fortæller fhv. borgmester Aage Brejnrod. En af dem, der var med til at få det til at lykkes. - Min forgænger, J. Hagemann Petersen, erklærede ofte, at han så sig selv som byens erhvervschef op gennem 1960’erne, hvor der virkelig var fart på. Statsminister J. O. Krag be- rettede, at vi på et år byggede 60,000 bo-enheder, og højkonjunktur og gunstige afskrivningsregler gav beskæftigelse og arbejdsløshedsprocenter i nærheden af nul. Kort sagt: Det buldrede derudad, og Kalundborg fik sin andel. Men oliekrisen i 1973 stoppede festen, og den nåede ikke at komme i gang, før den næste oliekrise var over os, og vi alle sammen landede i 80’erne - fattigfirserne - med voksende arbejdsløshed, skyhøj rente og statsfinanser, der så ud af h. til. Især arbejdsløsheden tærede på kommunen, og kommunale anlægsarbejder blev sat i gang - fjernvarme, byfornyelse, boligbyggeri med videre - ligesom egentlige beskæftigelsesprojekter iværksattes for at modvirke langtids- og ungdomsledighed. Det gjaldt egnsudvikling Aage Brejnrod - i dag. Der voksede imidlertid også et stærkt ønske i Kalundborg og omegnskommunernes byråd op om en egentlig erhvervsstøtte. Det udviklede sig til et samarbejde mellem Aage Brejnrod - dengang erhvervsrådet blev til. Gørlev, Hvidebæk, Bjergsted og Kalundborg om i fællesskab at oprette et erhvervsråd og til den ende et erhvervskontor - ud fra en erkendelse af, at det var egnsudvikling, det gjaldt. Energi og dynamik Det er mit indtryk, at erhvervsrådet og dets virke i dag er almindeligt accepteret og anset som en værdifuld og uundværlig institution i Kalundborg Kommune. Og der er al god grund til at ønske tillykke og udtrykke håb om, at erhvervsrådet også i fremtiden vil tilføre energi og dynamik i arbejdet med at fastholde og udbygge et sundt erhvervsklima på Kalundborg-egnen. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD Ingvar Jensen (Gl. Høng Kommune): Vi er afhængige af indtjeningen Erhvervslivet har haft meget stor betydning for Kalundborg-egnen gennem ikke mindst de seneste 25 år: Både landbrug, håndværk og ikke mindst de store virksomheder i Kalundborg. Det er indtjeningen fra produktionen, vi alle er afhængige af. Udviklingen med større enheder i landbrug og industri har været stor og vil sikkert fortsætte fremover. Kalundborg er også i fremtiden afhængig af de store virksomheder i Ka- lundborg, som suppleres af mindre virksomheder rundt i kommunen. Turismen har også udviklet sig positivt de senere år og vil få større betydning i fremtiden. Gert Larsen (Gl. Bjergsted Kommune): Der gøres et flot arbejde Kalundborg som industriområde er af største betydning for velstanden, ikke alene i Gl. Kalundborg Kommune, men også i de nu sammenbragte omegnskommuner Gl. Bjergsted, Hvidebæk, Gørlev og Høng. De har også selv haft en del større virksomheder, som har akkumuleret gode arbejdspladser og skatteindtægter til fællesskabet. I Gl. Bjergsted f.eks. vognmands- firmaet Johs. Rasmussen og K-salat. Til erhvervsrådet tak for flot arbejde. Jeg er tryg ved den store energi, erhvervsdirektøren udviser for at tiltrække nye virksomheder. Jens Stenbæk (Gl. Tornved Kommune): Resultaterne oplever jeg i dag I Kalundborgegnens Erhvervsråd havde vi en organisation, som magtede at understøtte både enkeltvirksomheder og samtidig den generelle erhvervsudvikling på egnen, hvilket vi i de små kommuner ikke havde formået så professionelt uden samarbejdet på Kalundborgegnen. Resultaterne oplever jeg i dag som regionsrådsformand, hvor vi gør brug af Kalundborg Kommunes mange styrkepositioner på erhvervsområdet, for eksempel symbiosecenteret, til at skabe vækst og udvikling i hele regionen. Kaj Buch Jensen (Gl. Kalundborg Kommune): Fremtiden tilhører symbiose-tankegangen Gennem det lokale erhvervsliv skabes den indkomst og beskæftigelse, som er afgørende for den service, kommunen kan yde borgerne. I Kalundborg har kommunen skabt så gode rammer for erhvervslivet, at eksempelvis Novo, Novo- zymes og NKT Cables ikke bare har placeret deres virksomheder i kommunen, men også udbygget dem i enorm grad. Det har løftet Kalundborg op til at blive det største industriområde på Sjælland uden for København. Samtidig har de og kom- munen skabt den industrielle symbiose, som langt om længe synes at opnå den anerkendelse, som gør Kalundborg kendt som nationalt symbiosecentrum. Fremtiden tilhører symbiose-tankegangen. 35 36 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Niels Baunegaard Nielsen (Gl. Høng Kommune): Et solidt fundament Den næsten eventyrlige udvikling af de store virksomheder i Kalundborg har haft stor positiv indvirkning på vores forhold i Høng med gode stabile job. Den lokale industri har naturligvis spillet en vigtig rolle med blandt andet Vilhelm Pedersens Maskinfabrik, Simatek, DLG og EC-Høng A/S. Vore mange skoler er også en del af erhverslivet i vort lokale samfund. Det har alt sammen medvirket til - og gør det stadig at skabe et solidt fundament for kommunen. Tommy Dinesen (Gl. Kalundborg Kommune): Altid parat - og det gavner På sigt gavner det egnen, at erhvervskontoret inviterer politikere og altid er parat til besøg af politikere fra hele spektret. Idéen er god og bringer Kalundborg på landkortet hos beslutningstagerne på Christiansborg. Da byrådet i sin tid ansatte en lobbyist med eget kontor i Bruxelles var det til gavn for kommunen: Vi viste, at vi godt kan være med uden for kommunen - så mit håb på 25 års-dagen er, at kommunalbestyrelsen tager den opgave op igen til gavn for virksomhederne, arbejdspladserne og kommunen. Henning Fougt (Gl. Hvidebæk Kommune): Kalundborg var lokomotivet For Hvidebæk Kommune betød erhvervslivet i Kalundborg meget. Kalundborg var lokomotivet med de store arbejdspladser og den gode økonomi i forhold til den lille landkommune. Derfor del- tog vi med stor interesse i arbejdet i erhvervsrådet. Et godt eksempel er arbejdet med at udnytte sukkerfabrikkens lukning i Gørlev til at udvikle på fremstilling af biobrændstof. Havde Christiansborg villet det, kunne der i dag have ligget Nordens største fabrik for bioethanol i Kalundborg. Kaj Haagensen (Gl. Gørlev Kommune): Vigtig rolle at være fødselshjælpere Når virksomheder, der gerne vil i gang, får al den støtte, vi kan give dem, kan meget lade sig gøre. For et erhvervsråd - for en kommune - er det en vigtig rolle at holde sig for øje. At lytte, vejlede, rådgive og agere fødselshjæl- pere. Sådan gik det eksempelvis, da virksomheden »Eptal« blev til i Gørlev i begyndelsen af 1990’erne. En virksomhed, som ville genbruge gammelt metal og smelte det til nyt. Vi satte himmel og hav i bevægelse, fandt et sted, fik miljøgodkendelser i hus og sikrede, at »jernmanden« kom i gang. Assistance til at skaffe kontakter og hjælpe iværksættere gennem systemet. Det nytter, og det betaler sig. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD 37 Jørgen Arnam-Olsen (Gl. Gørlev Kommune): Til stor gavn for trivslen Nøgleordene ved tilblivelsen af erhvervsrådet var synlighed, profilering af området, uddannelse, teknologi, kapitalfremskaffelse og tro på de lokale kræfter. I sidste øjeblik opstod der problemer med godkendelsen i Gørlev Kommunalbestyrelse. De blev løst, og erhvervsrådet har nu gennem 25 år vist sin levedygtighed og berettigelse. Skiftende bestyrelser og erhvervschefer har dygtigt videreført og udviklet kompetencer og opgaver til stor gavn for udviklingen og erhvervslivets trivsel. Et stort og varmt tillykke med jubilæet. Ole Glahn (Gl. Bjergsted Kommune): Det har betydet umådeligt meget For de fem kommuner, der gik sammen med erhvervslivet om dannelsen af Kalundborgegnens Erhvervsråd i 1990, har det betydet umådeligt meget. Kalundborgegnen er i den grad kommet på danmarkskortet og verdenskortet, blandt andet med symbioseprojektet. Vi har fået nye store og små virksomheder til at etablere sig her og eksiste- rende virksomheder til at udvikle sig. Et kompetetent arbejde fra erhvervsrådets side har skabt arbejdspladser og samarbejder. Fem kommuner slog sig sammen til én Om halvandet år er det 10 år siden, at den nuværende Kalundborg Kommune blev til. Det var fem kommuner, der gik sammen, da den nuværende Kalundborg Kommune blev til den 1. januar 2007: Bjergsted, Gørlev, Hvidebæk, Høng og Kalundborg blev til én kommune. Sammenlægningen var et led i den strukturreform, der på landsplan ændrede det kommunale landkort i hele Danmark. Kalundborgegnens Erhvervsråds område er identisk med den geografisk meget store kommune, der dækker et område, som i store træk svarer til de tidligere Ars, Skippinge og Løve Herreder. Kalundborg Kommune var frem til sammenlægningen en kommune med et areal på 130 kvadratkilometer og et indbyggertal på lidt under 20.000. I dag dækker den et areal på hele 604 kvadratmeter, har rundt regnet 49.000 borgere og 160 kilometer kystlinje - en af landets længste. Befolkningsstatistikken viser, at indbyggertallet stiger. tænderne og var på, hvad der i pressen blev betegnet som frierfødder. Kalundborg-navnet Navnet Kalundborg kommer i øvrigt af ordet Kaalund, der betyder allikelunden. Kaa udtales »Kå« - et gammelt navn for allike. Kommune-våbnet Kalundborg Kommune, som den nu ser ud. En sammensmeltning af fem kommuner. Forud for sammenlægningen dækkede Kalundborgegnens Erhvervsråd også fem kommuner, men dengang ikke Høng, derimod Tornved Kommune med hovedbyen Jyderup. Tornved indgik imidlertid i den sammenlægning af kommuner, der blev til den nuværende Holbæk Kommune. På frierfødder Forud for kommunesammenlægningen havde flere af de kommuner, der nu indgår i Kalundborg Kommune, haft følere ude. Især var det Hvidebæk og Kalundborg Kommuner, der nogle år tidligere følte hinanden på I Kalundborgs kommunevåben indgår nu som førhen den femtårnede kirke, men i ny udformning. Det var i forbindelse med kommunesammenlægningen helt oplagt, at symbolikken med den femtårnede kirke skulle videreføres, ikke mindst fordi, det var fem kommuner, der gik sammen. Det nuværende våbenskjold er således en bearbejdning af byvåbnet fra den tidligere Kalundborg Kommune. Kommunevåbnet har rød kirke og ringmur over en blå bølge på sølvbund og kan dateres flere hundrede år tilbage. Den femtårnede kirke har været gennemgående tema, mens bymuren og voldgraven - symboliseret ved vandet - ikke på samme måde har været gennemgående. 38 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Glimt fra en række højdepunkter Der er altid travlt på Kalundborg Havn. Her billede fra februar 2012. Den 11. april 2014 blev det 2.300 kvadratmeter store sundheds- og akuthus i Kalundborg til 50 millioner kroner officielt indviet. Foto: Kalundborg Kommune Foto: Jens Nielsen Daværende borgmester Tommy Dinesen tager det første spadestik til opførelsen af Pronova i december 2007. Foto: Jens Nielsen KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD ERHVERV i Kalundborg Kommune 39 Dronning Margrethe 2. besøgte i 2010 Havnsø, Vesterlyng og Nekselø. Hendes Majestæt blev modtaget af børn og voksne på Havnsø Havn, inden hun var på virksomhedsbesøg på K-Salat og fik en rundvisning på det fredede område Vesterlyng. Dagen sluttede af på Nekselø. Foto: Kalundborg Kommune Brian Mikkelsen (C) under indvielsen af destillationskolonnen på EUC i november 2010. Foto: Jens Nielsen Den 20. juni 2014 blev Kalundborg Rådhus officielt indviet, og op mod 700 borgere tog imod invitationen til at se det nye rådhus. Kalundborg Kommunalbestyrelse besluttede i 2011 at samle administrationen ved at bygge rådhus for 50 mio. kr. Effektiviseringer gør, at rådhuset er betalt tilbage på fem år. Foto: Kalundborg Kommune December 2005 i Kalundborg-Hallerne: Første møde i det sammenlægningsudvalg, der fra 1. januar 2007 blev ny kommunalbestyrelse i forbindelse med kommunesammenlægningen. Foto: Jens Nielsen Der tages godt imod medlem nummer 400 i Kalundborgegnens Erhvervsråd. I juni 2008 får Jens Holmegaard, Shark Solution a/s (t.v.), overrakt medlemsbeviset af formand Ole Lauritzen og erhvervschef Poul Jensen. Foto: Jens Nielsen 40 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune På jagt efter geniale idéer Samspillet mellem kultur og erhvervsliv er ofte blevet drøftet i erhvervsrådets bestyrelse. Er kulturudbuddet i Kalundborg stort nok til at tiltrække nye bosættere? På en kulturkonference på Refsnæsgården i 2001 med indbudte personer fra kultur- og erhvervsliv både landskendte og lokalt kendte blev der drøftet en række emner og idéer i håb om at finde geniale forslag. - Der kom også en del idéer - mange store og små lygtepæle, men ikke nogen fyrtårne, fortæller erhvervsrådets første formand, Jørgen Christensen: - Senere havde vi i en periode et kulturudvalg, som også prøvede kræfter med disse emner. I 2005 opstod den tilfældige situation, at Vest- tidligere Carmen - var blevet ledig, og ved en hurtig aktion skaffede man penge til at holde en udstilling der. Klækkelige bidrag Kortet her var blikfang for kunstudstillingen i Kalundborg i 2005. Det var udformet som postkort - og det bruges såmænd stadig. sjællands Kunstmuseum - nu Sorø Kunstmuseum - måtte nedtage hele sin permanente udstilling på grund af ombygning. Det var ikke lykkedes at finde noget sted at udstille den imens. Erhvervsrådet vidste, at en af bygningerne på Casa Danica - det Både Kalundborg Kommune og et par erhvervsvirksomheder ydede klækkelige bidrag til udstillingen »Dansk kunst i 100 år« på Casa Danica i perioden 4. juni - 21. august 2005. Et par år efter samlede andre bolden op og spillede den videre. Kalundborg Kunstforening, Kalundborg Museum og Vestsjællands Kunstmuseum gik sammen om en dobbeltudstilling på Bispegården i Kalundborg og Kalundborg Museum i perioden 18. august-23. september 2007. Modernisme og guldalder. Kalundborg Rock’er: Her rocker hele familien I år 2000 begyndte Kalundborg Rock’er som en lørdags-event med tre bands. Big Fat Snake var hovednavnet. Det gik godt. Rigtig godt. Den positive opbakning bevirkede, at arrangørerne fik lyst til at byde på mere. De første tre år blev festivalen afviklet på én dag, men i 2003 udvidede man til to dage - med succes. Siden har Kalundborg Rock’er været en todages festival med stort besøgstal. Her i 2015 holdes den 16. familiefestival på smukke Gisseløre Stadion. Kalundborg Rock’er er kendt for at være en hyggelig festival, hvor familien er sat i højsædet med stort gratis legeland. Sikkerhed og vagtberedskab er i topklasse, og alle kunstnere er glade for at komme til Kalundborg. Gennem årene har mange dygtige, nye og store danske solister gæstet Kalundborg Rock’er til glæde for et stort publikum. Kalundborg Rock’er - hver sommer. Foto: Jens Nielsen Det er blevet en tradition at komme til Gisseløre, møde sine gamle skolekammerater, gamle venner og så videre. Mange arrangerer endog teltlejre i deres haver i festivaldagene. Røsnæs-halvøen: Tre nye spor i krigshistorien I 2013 åbnede der i den gamle fyrmesterbolig en udstilling, der har gjort Røsnæs Fyr til centrum i en historie om krig og kontrol med havet. Halvøen Røsnæs har i hundreder af år været en af de vigtigste positioner, når det gjaldt kontrollen med sejlrender og adgangen til Østersøen ad vandvejen. Sporene efter kampen om havet kastes der lys over i en ny udstilling arrangeret af Naturstyrelsen i sam- arbejde med Kalundborg Kommune og Røsnæs Udvikling & Beboerforening I landskabet omkring fyret er der afmærket tre helt nye spor med hver sin historie. Et spor handler om 2. verdenskrig, et andet om Den Kolde Krig og et tredje om Kanonbådskrigen, der fandt sted i perioden 1807-14. Sporene viser vej rundt til de steder, hvor der stadig er synlige tegn efter kri- ge og magtkampe. De tre spor ender alle ved udstillingen i Røsnæs Fyr, der fortæller i alt 1.000 års krigshistorie. Hvis man trænger til en anderledes rolig oplevelse efter at have set udstillingen, kan man købe kaffe og kage i den gamle hestestald, hvor frivillige borgere har indrettet café. Der er også mulighed for at få en rundvisning oppe i fyret. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD 41 Kalundborg Museum: De store historier står i kø for at blive fortalt Museet er en del af Museum Vestsjælland. Kalundborg Museum har i mere end 100 år været omdrejningspunkt for oplevelsen af den lokale kulturhistorie på Kalundborgegnen. I mange år var museet et helt traditionelt lokalmuseum, som udstillede et bredt udsnit af kulturarven, så at sige fra stenøkser til »Madam Blå«-kaffekander, men med et særligt lokalt fokus på blandt andet næringsliv og egnsdragter. I de senere år har dette dog ændret markant. - Ja, det er rigtigt, forklarer museets daglige leder, Martin Borring Olesen. Vi har i en årrække arbejdet målrettet på at ændre museet fra at være bredt, altfavnende til at have særlig fokus på lige præcis de historiske forhold, der gør netop Kalundborg og egnen heromkring til noget helt specielt i den nationale fortælling. Dermed får vores besøgende ikke bare en lokal variation af dét, de kan opleve på andre lokalmuseer, men en kø for at blive fortalt. - Ja, ikke mindst i forhold til middelalderen, hvor byen først spillede en vigtig rolle i de danske korstog og senere blev en slags »hovedstad«, hvor rigets arkiv og pengekasse blev opbevaret, og hvor danehoffet holdt adskillige, vigtige rigsmøder, beretter Martin Borring Olesen. Alt dette kan sammen med blandt andet fund fra den rige vikingefyrsteplads ved Tissø og stenalderjægernes genstande opleves på museet, der siden 2012 har været en del af det fusionerede Museum Vestsjælland. helt unik oplevelse, som de kun kan få her. Det gør besøget spændende, mere vedkommende og giver en øget bevidsthed for, hvad Kalundborg er for et sted, og hvilken rolle området har spillet. En slags hovedstad Og de store historier står nærmest i Fugledegård: Et skatkammer af historier Formidlingscenter Fugledegård byder på oplevelser for hele familien. Her kan man låne fiskenet og opleve dyrelivet i Tissø. Man kan overnatte i shelter og lave mad over bål. Et besøg på udstillingen Kongsgård og Kultsted giver et indblik i vikingernes liv ved Tissø, og her kan vikingernes region opleves gennem lys, film og billeder. Året rundt bydes på foredrag, ture og arrangementer, for eksempel Tissø Vikingemarked. Vandet binder naturparken sammen. Fra den dybe Åmose i øst til de hvide sandstrande langs storebæltskysten i vest bugter Naturpark Åmosen sig. Tæt på naturen Fotos: Naturpark Åmosen. Området rummer fortællinger fra hele danmarkshistorien. Her havde stenalderens mennesker deres jagtmagter. Vikingerne et kongesæde. Middealderens magtfulde mænd og kvinder deres kirker. Under verdenskrigene var åmosernes tørv et værdifuldt brændselslager. For fuglefans er der nok at rette kikkerten imod året rundt. De mange varierede naturtyper indbyder til et rigt fugleliv. Der er flere fugletårne i naturparken og en unik oberservationsplatform ved Tissøs bred. Man kommer let tæt på naturen ved at følge de afmærkede spor i landskabet ved Formidlingscenter Fugledegård eller i Store Åmose. 42 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Cirkus O’laiski: Vi kommer gerne og optræder for jer »Lad ilden springe og spring rammerne«. Det er navnet på den første rapport om Cirkus O’laiski, skrevet af Flemming Licht i 1987. Det, der betragtes som Cirkus O’laiskis dåbsattest. Det begyndte i Kalundborgs boligområde Olaiparken - deraf navnet. Og det var forrygende med seks forestillinger hen over sommeren. Idéen om en børnecirkus i Kalundborg bed sig fast. En ramme, hvor børn kan arbejde sammen, få venner, selvværd og selvtillid ved at lære nye ting, lære at tage et ansvar Julegalla-forestilling 2014 med musik af »Street not straight« fra Musisk Skole. for sig selv og for gruppen og vise, hvad de har lært i de fantastiske forestillinger. - Og vi er her stadig, og formålet er stadig det samme, lyder det her 28 år efter den første forestilling. Da Cirkus O’laiski i 2012 fejrede sit 25 års-jubilæum, blev der blandt andet budt på en børnecirkus-festival med besøg af børnecirkus fra hele Nordeuropa. - Cirkus O’laiski er ikke et integrations-projekt, men vi har børn af flere religioner. Børn, der stammer fra det meste af verden. Børn, der til dagligt går på flere forskellige skoler, fortæller cirkusfolkene og opfordrer: - Hold øje med os, vi kommer gerne ud og optræder for jer. Musisk Skole Kalundborg: Musik, dans, drama, lyrik og billedkunst Idéen om en kommunal musikskole i Kalundborg blev dannet for 36 år siden blandt folkeskolens musiklærere - som et ønske om en højnelse af musiklivet blandt eleverne. Den første fælles forårskoncert blev holdt i Ulshøjskolens samlingssal - den nuværende koncertsal. Musikskolen voksede, og i 1996 lykkedes det. Politikerne i Kalundborg var på forkant med udviklingen i Danmark, og musikskolen fik eget hus på Skovbrynet 55, hvor skolen Der er stor aktivitet i Musisk Skole. stadig har til huse og kontinuerligt arbejder på at være en dynamisk ar- bejdsplads, hvor medarbejdere, elever og fag inspirerer hinanden. Ved kommunalreformen ændredes navnet til Musisk Skole og første skridt mod visionen var hermed taget: At Musisk Skole - ud over musik - også kan tilbyde undervisning i andre kunstfag som dans, drama, lyrik og billedkunst. I dag rummer Musisk Skole over 1.000 elever og har ansat 26 højt uddannede musikpædagoger og danseformidlere. Gimle: Her kan lykken fanges Forsamlingshuset Gimle er krigsbarn af 1943. Navnet Gimle - navnet på stedet i Asgård, hvor de lykkelige skal leve efter Ragnarok - gav store forventninger til det indhold, forsamlingshuset skulle danne rammen om. Midt mellem kirke og kro blev der danset, og det var både for voksne og børn. I dag udbyder Gimle som kulturhus et forskelligartet program af musik, teater, dokumentarfilm, foredrag, lokalpolitiske borgermøder, cirkusskole, danseskole, skolekon- certer, kulturdialoger, folkeuniversitet samt spisekøkken med multikulturelle menuer. Kulturhus Gimle fik World Music Award’s specialpris i 2011 som en påskønnelse for husets ekstraordinære indsats for verdensmusikken. Samtidig fungerer huset som det lokale forsamlingshus med foreningsmøder, pensionistklub og udlejning til fester og andre sociale begivenheder som loppemarked, høstfest og kunstgalleri. Miljøet giver rum for sociale relationer, som forøger livskvaliteten på landet og Koncert med Klezmofobia i Gimle. styrker det lokale fællesskab og kulturmiljø. Gimle flytter sig hele tiden og giver muligheder for nye initiativer. Derfor tager Gimle fat med børnebio i efteråret, og 2015 er året, hvor Gimle fejrer 25 år som kultur- og forsamlingshus. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD 43 Kalundborg Amatør Teater: Stor og glad aktivitet Engang var der afholdshotel, sømandshjem og danseskole i huset. Nu holder KAT - Kalundborg Amatør Teater - til i Nygade 12. »Kathuset« danner rammen om stor og glad aktivitet. Kalundborg Amatør Teater er en forening med 150 medlemmer. 120 af dem er aktive. - Der er plads til 58 tilskuere i vores teatersal. Det er ikke mange, men til gengæld opfører vi vores stykker flere gange i det lille teater, lyder det fra teaterfolkene. Der har desuden været budt på byspil i »Gryden« i Kalundborg hvert år siden 1985. Det er friluftsteater, og nu til sommer er der 30 års jubilæum for den aktivitet. KAT har opsat rigtigt store familieforestillinger med sang, dans og orkester og med op til 80 medvirkende. Der gøres meget ud af det, når KAT byder på friluftsteater. Jubilæumsforestillingen til sommer bliver »Askepop«. Der er lagt mange kræfter i opsætningen og skuespillet, for at det skal blive noget ganske særligt. Man kan godt begynde at glæde sig. KAT’s hus er renoveret med alle de faciliteter, der skal til for at drive et lille teater, og repertoiret i amatørteatret er bredt. Der bydes typisk på tre opsætninger om året, og der spilles for et sted mellem 2.500 og 3.000 publikummer. »Høfeber« er på plakaten nu, og til jul vanker »Nøddebo Præstegård«. MUSA: De tager godt imod alle MUSA Kalundborg er et musical-teater, som hvert år lægger stor energi i at sætte en stor og flot forestilling op i Kalundborg-området. MUSA har haft både op- og nedture. Førhen har foreningen været kendt for at bruge professionelle folk, for eksempel instruktører, korleder og danseleder. - Det er vi i foreningen dog gået lidt væk fra igen, dels fordi det skal være sjovt at spille teater, dels fordi vi også gerne vil give folk muligheden for at vise deres kreative sider, lyder det fra teaterfolkene. MUSA er et sted, hvor man kan forvente at blive udfordret både på det personlige plan og på ens sociale sider, og det fremhæves som en af de ting, der gør det sjovt at være med. tragter fælleskabet som deres »anden familie«. Så har man lyst til at opleve et fælleskab, hvor alle støtter og hjælper hinanden, så tøv ikke med at kontakte musical-teatret. Deres »anden familie« Aktiviteterne foregår i en forening, hvor fælleskabet er i top, og alle støtter og hjælper hinanden, så godt man kan. Alle, der er med, be- Mange er med i fællesskabet i musical-teatret. Her tages altid godt imod alle med et smil - uanset alder og religion. 44 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Da Kalundborg kom sig efter curler Eventyrenes tid var heldigvis ikke fordi, da Carmen lukkede. Nye kom til. Storebælt, Statoil og gåpåmod sikrede ny gang i hjulene. En fremtid uden Carmen-curlers? For Kalundborg var det et chok af de store, da virkeligheden bankede på og det eventyr, der begyndte i 1963, brat stoppede i 1990. Carmen lukkede. Hvad så? Man vred hjernerne. Og her et kvart århundrede senere kan det og heldigvis for det - konstateres, at eventyrenes tid for Kalundborg ikke var forbi. Få år forude ventede et nyt lokalt erhvervseventyr i Kalundborg takket være beslutningen om byggeri af Storebæltsbroen. I januar 1992 indledtes udgravningen af tørdokken, hvor sænkekasserne til Østbroen over Storebælt kom til at foregå. Udbygningen af Statoil-raffinaderiet blev et andet industrieventyr. Kalundborg formåede at rejse sig, da Carmen-eventyret klingede ud. Storebæltsbroen og Statoil blev projekter, der igen satte gang i hjulene. Carmen Curlers havde en metalkerne, der blev opvarmet i en speciel kasse med varmestave. sin glansperiode 3.500 ansatte - især kvinder, som i busser blev transporteret til Kalundborg fra det meste af Sjælland. Da salget svigtede, var det ikke, fordi produktet som sådan havde tabt sin værdi, men fordi hårmoden skiftede og efterspørgslen faldt. I Kalundborg tog det en rum tid at forvinde chokket. Tingene flaskede sig Fra sejrsmarch til stop Carmen havde sin tid. Et produkt efterspurgt i stor stil. Curlerne erstattede de gammeldags papillotter og gik deres sejrsmarch over store dele af verden. Fabrikken i Kalundborg havde i Men tingene flaskede sig - godt hjulpet af, at man ikke lod sig slå ud. Østhavnen i Kalundborg ændrede på kort tid karakter. Arbejdet med byggeri af sænkekasser og ankerblokke til Storebæltsbroen kom hurtigt til at sætte sit præg på havn og by. Der blev arbejdet i stor stil i årevis med opgaven. Udgravningen til tørdokken, hvor elementerne til Storebæltsbroen blev konstrueret, var et projekt af de store. Det var byggeriet af Storebæltsbroen, der blev det egentlige startskud til Sydhavnen og Dokhavnen, som de ser ud i dag. Ankerblokkene vejede 350.000 Curlerne fra Carmen i Kalundborg gik deres sejrsgang over meget af verden. Fra produktionen af curlere i Kalundborg. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD ERHVERV i Kalundborg Kommune 45 -eventyret tons, heraf 14.000 tons armeringsstål. Den ny epoke oven på den usikre tid efter Carmens lukning blev indvarslet, da borgmester Arne Nielsen tirsdag den 21. januar 1992 skød fremtiden ind. Skuddet markerede nemlig udgravningen af den store tørdok, og det blev en tiltrængt indsprøjtning af beskæftigelsesmæssig aktivitet til Kalundborg-egnen. Et nyt eventyr afløste Carmen: Sænkekasser til Storebælt. Arbejdspladsen blev varetaget af Great Belt Contractors: GBC kaldet. Milliard-udbygningen af Statoilraffinaderiet var endnu et eventyr. Kalundborg sover aldrig. Endnu en god nyhed Tre dage senere - den 24. januar 1992 - ramte endnu en glædelig begivenhed Kalundborg: Statoil meddelte, at raffinaderiet skulle udvides for et milliardbeløb. En opgave, der blev taget fat på året efter. Stilstand har der aldrig været. Når én opgave er blevet løst, har der været nye at tage fat på. Sådan er det fortsat. Dag, aften og nat. Kalundborg sover aldrig. 46 KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD TURISME i Kalundborg Kommune Her knyttes bånd Poul Jensen er som erhvervsdirektør i sit es. Han føler, fremtiden er lys for det jubilerende erhvervsråd. Ingredienserne er behov, flid, indsigt, respekt og ydmyghed. Idéen med erhvervsrådet er holdbar. En konstatering, som Poul Jensen - erhvervsdirektør i Kalundborgegnens Erhvervsråd - ikke er bange for at drage her 25 år efter, at erhvervsrådet blev til. Årsagen til holdbarheden kommer Poul Jensen også med et godt bud på: Vi har udviklet os løbende. Fundet nye fokusområder. Har afspejlet behovene. Selv har Poul Jensen været med i godt 11 af de 25 år. - Vi er ikke specialister og giver os ikke ud for at være det. Vi ved lidt om meget, har mange kontakter - og så evner vi at søge specialviden, hvor den er at få, siger han: At Kalundborgegnens Erhvervsråd har et koncept, der holder, afspejles også af, at opbakningen er stor. På en halv snes år er medlemsskaren udvidet fra et par hundrede medlemmer til nu rundt regnet 600. En tredobling. Og erhvervsrådet selv mærker det ikke alene i antallet, men også gennem et mærkbart stigende engagement fra medlemsside. Her knyttes bånd Det viser sig eksempelvis, når der bydes på studiebesøg og ikke mindst på det netværks-arbejde, erhvervsrådet har sat i system og som favner bredt over emner og brancher. - Vi gør os ingen forestillinger om, at vi skal kloge os på daglig virksomhedsdrift, og slet ikke hos de store. Men vi kan knytte bånd, vi kan opsamle viden, vi kan rådgive, og ikke mindst kan vi være med til at slå bro hen over en række udfordringer, påpeger Poul Jensen: Vi er terrieren - Vi er eksempelvis terrieren, der bider os fast, når der er udfordringer i forhold til myndigheder og sund fornuft. Vi kan i en række sammenhænge være med til at sikre, at der justeres på forhold, som springer i øjnene og gør tingene lidt med besværlige, end de behøver at være. I en række tilfælde klares tingene ved kontakt med embedsmænd, i andre involveres også politikere. Det hele sker i en kontant, men også fordragelig tone. På den måde bevares rummet til gensidig respekt og dialog. Øget bosætning Hvad Kalundborg overordnet får ud af det? Løsning af en række fælles udfordringer for området. Til gavn i bred sammenhæng. Tag eksempelvis en af de ting, der lige nu har fokus: Rekruttering af akademisk arbejdskraft til Kalundborg-området. Det handler om at besætte ledige job, men i høj grad også om at skaffe ægtefæller og samlevere job, for det kan føre øget bosætning med sig. Og fastholdelse af arbejdskraften. Eksemplet er bare et af mange, der kunne nævnes, for verden er ikke blevet mindre kompliceret af at åbne og drive virksomhed i gennem de 25 år, erhvervsrådet nu har bestået. God fremtid i vente Poul Jensen er ikke et øjeblik i tvivl om, at Kalundborgegnens Erhvervsråd har en god fremtid for sig. - Fremtiden tegner lys for området og for erhvervslivet. Samspillet med virksomhederne er godt. Det samme gælder for Kalundborg Kommune som myndighedsudøver. Jeg håber, at så længe vi møder vores omverden med respekt og ydmyghed, er der fortsat behov for et sted, hvor erhvervslivets tanker kan samles og dets interesser varetages til gavn for hele egnen. På den måde kan vi være med til at sætte dagsordenen og være med til at skabe plads til endnu flere virksomheder. At Kalundborg er et erhvervsmæssigt smørhul at arbejde i, påpeger Poul Jensen på denne vis: - Viborg fik for nylig et æble - Apple - i sin kurv. Dejligt for dem. Kalundborg har så stor aktivitet, at der årligt er foretaget milliardinvesteringer. På den måde er her plads til nye store projekter, som igen åbner for en skov af underleverandører og arbejdskraft. Så vi er meget fortrøstningsfulde for den fremtidige udvikling. KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD 47 Vinder af jubilæums-konkurrence Fine kunstneriske bud på »alt det vi har«. I seneste nummer af Det ny’ Magasin udskrev Kalundborgegnens Erhvervsråd en konkurrence for kunstnere og andre personer. Kriterierne for udførelse af maleri, tegning, skulptur eller lignende var, at det skulle afspejle geografien på Kalundborg-egnen og indeholde billedet af »alt det vi har«. Det kom der adskillige gode forslag til. Kalundborgegnens Erhvervsråd offentliggør naturligvis vinderen, som præmieres med 3.000 kroner, men har også valgt at offentliggøre to andre bidrag, som hver vil modtage to flasker rødvin for deres indsats. »Innovation« Tina Lund Christiansen løb med hovedpræmien. »Innovation« hedder det maleri, hun indleverede. Et maleri, som kan fortolkes frit, men hvor kunstneren også selv gerne vil dele, hvad hun har tænkt, da hun malede billedet: - Den grønne undertone symboliserer »den grønne linje«, alle de erhvervsdrivende og Kalundborg Kommunes ønsker. Vandet symboliserer, at der hele tiden er bevægelse. Nogle gange går bølgerne højt, andre gange skummer det bare lidt på overfladen, og til tider blinker solen som guld og sølv i det stille vand, men aldrig bliver der stilstand - ved stilstand dør alt liv i vandet. Skyggefigurerne symboliserer mødeaktiviteten og relationerne imellem store som små virksomheder, for sammen sikres udviklingen. Håndtrykket er for mig essensen af erhvervsrådet. Man bliver budt inden for, her skabes aftaler, her Bidrag fra Hans Werner - endnu et flot maleri. Alt det Kalundborg byder på - samlet i denne fotocollage fra Delcia Pilgaard. Vinderbilledet »Innovation« af Tina Lund Christiansen. stoler man på hinanden, her knyttes kontakter og venskaber - både inden for erhvervsrådet og kommunegrænsen, men så sandelig også på tværs af kommunegrænser og landegrænser.
© Copyright 2024