Velkommen i Kulten - Bachelorrapport Performance
Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & Indholdsfortegnelse Abstract This report aims to investigate the institution of classical music and the challenges it faces in modern society, and more specifically the challenge of its accessibility. This is carried out with a theoretical and empirical research based on a phenomenological approach, in order to create a concept that re-thinks the classical concert. In order to analyze the institution and its’ challenges regarding accessibility, a qualitative empirical research, in the form of several interviews with both members of the institution, classical musicians and representatives from our ‘audience’, was conducted. This study reflected on different perspectives and thereby some challenges in the subject of re-thinking the classical concert. To meet these challenges, we’ve developed a hypothetical concept that seeks to meet the requirements and suggestions of the audience, musicians and the leaders of the institution. This has resulted in a concept based on the narrative “Welcome to The Cult”. The frame of the concert is centered on the music, supported by visuals. The setting of the event is informal to meet the suggestions from the audience of a format that is more accessible and welcoming than the traditional format. Based on our concept a discussion on whether there is a distinction between high and popular culture today and where in between our concept is placed, is relevant. Today the cultural prestige lies with the consumers who have a wide range of cultural preferences, as opposed those who haves a narrow range of consumption who are no longer perceived as a status marker within culture. We conclude that the institution of classical music is understood by a set of convention that includes a specific code of behavior in the sense of being quiet and respectful during the concert. Conventions based on an old tradition, constitutes a conservatism that many people find exclusionary. Furthermore, our concept reproduces elements from both high and popular culture, aiming to challenge both groups. ! & ! 1!af!104! 4! 4! 5! 6! 6! 6! 7! 1. Indledning! 1.1 Problemfelt! 1.2 Problemformulering! 1.3 Genstandsfelt! 1.3.1 Klassisk musik på dagsordenen! 1.3.2 Nytænkning og demokratisering! 1.3.3 Problematikker! 2. Videnskabsteori og metode! 2.1 Fænomenologi! 2.2 Interview! 2.3 Valg af informanter! 2.4 Vores positionering! 9! 9! 10! 12! 12! 3. Valg af teori! 14! 4. Afgrænsning! 4.1 Afgrænsning af fokus! 4.2 Begrebsafklaring! 4.2.1 Musikere, ensembleledere, brugere og publikum! 4.2.2 Klassisk og klassisk koncert! 4.2.3 Tilgængelighed! 4.2.4 Den klassiske musikinstitution! 4.2.5 Finkultur, populærkultur og den brede kulturbruger! 15! 15! 15! 15! 16! 16! 17! 17! 5. Teori! 5.1 Den klassiske musikinstitution! 5.1.1 Musiktraditionen! 5.1.2 Den klassiske koncert! 5.1.3 Musicking! 5.1.4 Udfordringer inden for den klassiske musikinstitution! 5.2 John Storey: Inventing Popular Culture! 19! 19! 19! 21! 22! 22! 23! 6. Målgruppen! 6.1 Fra finkulturel til altædende! 6.2 Den brede kulturbruger! 6.3 Definition af målgruppe! 26! 26! 27! 28! 7. Analyse! 7.1 Analysestrategi! 7.2 Introduktion til informanterne! 7.2.1 Ensemblelederne! 7.2.2 Musikere! 7.2.3 Brugere! 7.3 Hvilket værdisæt bygger den klassiske musikinstitution på?! 7.3.1 Identitet! 7.3.2 Finkultur! 7.3.3 Uddannelsesinstitutionerne! 7.3.4 Brugernes oplevelse af musikinstitutionen! 7.3.5 Delkonklusion! 7.4 Hvordan foregår en traditionel klassisk koncert i dag?! 7.4.1 Konventioner og traditioner! 7.4.2 Musikernes syn på koncerten! 7.4.3 Krav til publikum! 29! 29! 29! 30! 30! 31! 32! 32! 34! 36! 37! 38! 40! 40! 41! 42! ! ! 2!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & 7.4.4 Brugernes syn på koncerten! 7.4.5 Musikken! 7.4.6 Delkonklusion! 7.5 Hvordan kan den traditionelle klassiske koncert nytænkes?! 7.5.1 Konflikter i nytænkningen af den klassiske koncert! 7.5.2 At flytte koncerten ud af koncertsalen! 7.5.3 60 Minutes - om at blande rytmisk og klassisk! 7.5.4 Performance! 7.5.5 Dramaturgi og visuelle virkemidler! 7.5.6 Ro i salen!! 7.5.7 At pille det ned fra det formelle! 7.5.8 Delkonklusion! 7.6 Formidling! 7.6.1 Musikernes egen markedsføring! 7.6.2 Ønsket om et bredere publikum! 7.6.3 Opus! 7.6.4 Program! 7.6.5 Delkonklusion! 7.7 Sammenfatning! 7.7.1 Den klassiske musikinstitution! 7.7.2 Koncerten i nye rammer! 43! 44! 46! 47! 47! 49! 50! 52! 53! 55! 55! 56! 57! 57! 58! 58! 59! 61! 62! 62! 63! 8. Konceptbeskrivelse! 8.1 Metode! 8.2 Afgrænsning af koncept! 8.3 Kommunikationsstrategi! 8.3.1 Målgruppen! 8.3.2 Persona! 8.3.3 Konceptets narrativ! 8.3.4 Guidelines! 8.3.5 Skriftsprog og kanaler! 8.3.6 Facebookinvitation! 8.4 Location! 8.5 Gathering! 8.6 Performing! 8.6.1 Valg af musik og visuelle virkemidler! 8.7 Dispersing! 65! 65! 67! 68! 68! 69! 69! 70! 72! 75! 77! 81! 83! 84! 86! 9. Diskussion! 9.1 Eksisterer der en finkultur i dag?! 9.2 Den kulturelle altæder! 9.3 Hvor placerer vores koncept sig?! 9.4 Kan finkultur være tilgængeligt?! 88! 88! 90! 90! 91! 10. Konklusion! 94! 11. Perspektivering! 11.1 Er den klassiske musikinstitution overhovedet i krise?! 97! 97! Litteraturliste! 99! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & 1. Indledning 1.1 Problemfelt Da Danmarks Radio i september 2014 vælger at nedlægge DR’s underholdningsorkester grundet besparelser, skabte det uenighed blandt politikere og fik danskerne op på tasterne for at udtrykke deres støtte til Underholdningsorkestret - vi undrer os: så mange danskere bliver forarget over lukningen af orkestret, men hvor mange af dem går egentlig til klassiske koncerter med Underholdningsorkestret eller andre klassiske orkestre? Hvorfor forargelsen når kun 17% (Kulturministeriet 2012:36) går til klassiske koncerter ifølge en undersøgelse sat i værk af Kulturministeriet? Er det fordi, at mange danskere godt kan lide klassisk musik, men ikke bryder sig om selve den klassiske koncert? Har den klassiske koncert brug for en fornyelse for at fastholde opmærksomheden for flere mennesker? I så fald, hvordan kan det så gøres? En klassisk koncert. Flere danner her et billede af et lidt stift arrangement, hvor man skal være fin i tøjet og huske, at man ikke må klappe mellem satserne. Den klassiske musikinstitution lader til at bygge på konservative værdier, der er svære at kombinere med det samfund, det ellers er indlejret i. Hvordan disse værdier kommer til udtryk, i konventionerne omkring en klassisk koncert, er derfor et interessant spørgsmål, og her kan konventioner både dække over fysiske rammer for koncerten og indlejrede sociale og kulturelle diskurser. Hvilke forventninger til publikum medfører disse konventioner, og kan de have indflydelse på, om man vælger klassiske koncerter til eller fra? “Har du været til en klassisk koncert?” Kun 17% af samtidens unge vil svare “Ja” til dette spørgsmål (ibid:34). Det klassiske publikum er primært 60+ (Ibid.), så et interessant spørgsmål at stille er: hvordan kan en klassisk koncert gøres mere tilgængelig, så flere vil tage skridtet fra sofaen til salen og opleve et storslået stykke musik? Musikken skal der ikke røres ved, men kan man præsentere musikken på en ny måde og dermed vække interessen hos flere? Kan koncerten flyttes til andre rammer og skabe nyt liv? Kan Vivaldi blive spillet på P3 i bedste sendetid og dermed skabe større interesse? Hvordan kan oplevelsen af musikken gøres lettere tilgængelig, uden musikkens DNA går tabt? ! ! 3!af!104! ! ! 4!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & Her vil nogle måske sætte sig imod og mene, at vi mister noget kultur ved det. Men er det for meget at bede om, at de som stoppes af omkringliggende faktorer og ikke selve musikken, får mulighed for at opleve den på andre præmisser end de, der blev skabt for mange år siden? Nogle vil gå længere og mene, at vi har krav på det, når den klassiske musik støttes af det offentlige. Uffe Savery, leder af Copenhagen Phil, har spurgt “How can the orchestra, an organization that is rooted in the past, find an authentic voice in the modern world?” (Topgaard et al. 2014:12). Hvordan institutionen skal finde sin stemme i nutidens samfund uden at miste sin identitet, er spørgsmålet. Oplevelsessamfundet er relevant at have for øje i forsøget på at imødekomme publikums behov uden at gå på kompromis med kunsten og musikken. Hvordan kan musikken blive en større del af vores hverdagsbillede, uden at det nødvendigvis bliver mainstream og dermed samtidig bevare en del af kulturarven? Hvad vil der ske, hvis der ikke sker nye tiltag indenfor institutionen - er den så i risiko for at uddø? Og hvilket behov ses hos musikere og dirigenter inden for institutionen selv? & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & 1.3 Genstandsfelt 1.3.1 Klassisk musik på dagsordenen Klassisk musik har de seneste år været underlagt stadigt større interesse og debat (Artikel 1). Genren er stødt på store udfordringer, hvor en del klassiske orkestre eksempelvis er blevet lukket ned (Topgaard et al. 2014:7). Seneste eksempel på dette er lukningen af DR’s Underholdningsorkester ved udgangen af 2014 (Artikel 2). En anden udfordring kommer til udtryk i en omfattende undersøgelse af danskernes kulturvaner og herunder også musikforbrug. Resultaterne afslørede, at der var sket et fald i antallet af folk, der lytter til klassisk musik i forhold til 2004, hvor den sidste undersøgelse blev foretaget (Kulturministeriet 2012:36). I forlængelse af dette var der en stor overvægt af ældre blandt dem, der lyttede til klassisk musik modsat de unge, der var småt repræsenteret (ibid:34). Dog tyder det på, at der, i løbet af de seneste år, er en begyndende stigning i deltagelsen til de klassiske koncerter også blandt den yngre del af befolkningen (Artikel 3). Så hvor tallene for hvor mange, der hører klassisk musik i hjemmet er nedadgående og domineret af de ældre, så er der et potentielt nyt publikum, der Der sker allerede flere nye ting inden for klassisk musik, og flere pop- og rockmusikere begynder at bruge klassiske orkestre til deres koncerter. Her er musikken ikke i sin reneste form, men det er et tiltag, der kan være med til at åbne op for en opmærksomhed omkring musikken. I forlængelse af dette kan man spørge, hvordan kan den klassiske koncert og institution indgå i det nutidige oplevelsessamfund? begynder at vise interesse for liveaspektet af den klassiske musik. På trods af denne begyndende stigning er det dog stadig et fåtal af de unge, der går til de klassiske koncerter. I 2012 kom der et politisk udspil i form af en musikhandlingsplan fra daværende kulturminister Uffe Elbæk, der skulle omprioritere støttekronerne mellem henholdsvis rytmisk og klassisk musik (Artikel 4). Kritikken gik på, at den klassiske musik modtog for mange støttekroner i forhold til den rytmiske, som man mente skulle prioriteres højere end den hidtil var blevet Med disse overvejelser som udgangspunkt er vi nået frem til følgende problemformulering: (Artikel 5). Dette gav anledning til flere debatter, hvoraf nogle af dem spurgte til konkurrencen 1.2 Problemformulering mellem de to genrer: hvorfor ikke lade de to musikalske genrer samarbejde og udforske hinanden Hvilke behov er der for at gøre den klassiske koncert tilgængelig for et bredere publikum, i højere grad i stedet for at konkurrere mod hinanden? (Web 1). Dog affødte denne holdning og hvordan kan disse behov imødekommes gennem nytænkning af den klassiske koncert? reaktioner af den helt modsatte karakter, hvor nogle mente, at den klassiske musik ikke bør blandes med andre genrer og skal bevares, som den er (ibid.). • Hvilket værdisæt bygger den klassiske musikinstitution på, samt hvilket ønske og behov er der for fornyelse af den klassiske koncert fra kulturbrugere, ensembleledere og musikere? • Hvordan kan disse ønsker og behov imødekommes i udviklingen af et koncept? • Ses der et skel mellem populær- og finkultur og hvor placerer vores koncept sig i forhold til disse? 1.3.2 Nytænkning og demokratisering Netop disse ovenstående faktorer samt diskussionen om værdier inden for den klassiske musikinstitution tager et helt nyt forskningsprojekt fat på under navnet Musikalsk Oplevelsesdesign, der er mundet ud i en udgivelse af bogen How The Lion Learned to Moonwalk: And Other Stories on How to Design for Classical Music Experiences. Projektet er et ! ! 5!af!104! ! ! 6!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & samarbejde mellem Medea, Malmø Universitet og Det Kongelige Danske Kunstakademi og tager are heavily rooted in the past, become more democratic and better connected to the societies udgangspunkt i de tre klassiske institutioner Malmö Symfoniorkester, Det Kongelige Teater og they are situated in?” (Topgaard et al. 2014:7). Dette spørgsmål stiller vi også i nærværende Copenhagen Phil (Topgaard et al. 2014:2). Med baggrund i de udfordringer den klassiske musik i rapport dog med et konkret fokus på den klassiske koncert og dens tilgængelighed. Dette dag står overfor, og dermed også nye forventninger til kultur- og koncerttilbud, har man ønsket uddybes og undersøges gennem teoretiske og empiriske undersøgelser, der præsenteres løbende i at udfordre og gentænke koncertformatet for at tiltrække et bredere publikum og tilpasse sig rapporten. samfundsudviklingen (ibid:7). Gennem afprøvning af forskellige tiltag, eksperimenter og koncepter har man ønsket at demokratisere den klassiske musik, og gøre den lettere tilgængelig for en bredere målgruppe ved blandt andet at udvide koncertoplevelsen gennem helt konkrete ændringer af rammerne, de formidles i (ibid.). Dette projekt har været i gang over de sidste to år, og er langt fra et enestående eksempel på nye ideer og kræfter, der ønsker at udforske hvad den klassiske musik kan, hvem den er for, og hvordan den præsenteres. I juni 2014 introducerede gadefesten Copenhagen Distortion et helt nyt tiltag i form af Wilhelm Scenen, der præsenterede klassisk musik for de festglade deltagere og andre, der måtte være interesserede. Projektet resulterede i en seks timer lang koncert med forskellige kunstnere og orkestre (Web 2). Projektet var støttet af Wilhelm Hansen Fonden og blev nomineret til ArtBeat prisen 2015 for at ”kombinere det kunstnerisk nyskabende med det formidlingsmæssigt fremsynede (…) i en tid hvor (…) kravene til kulturformidling er større end nogensinde.” (Web 3). Dette er blot få eksempler på, hvordan den klassiske musik og den klassiske koncert i dag er under forandring. Der er et ønske fra institutionerne om, at formidle den klassiske musik ud til et bredere publikum men også et ønske om at gentænke rammerne for koncerten. 1.3.3 Problematikker I vores undersøgelse af den klassiske koncert mener vi, at det er relevant at opridse det felt vi arbejder indenfor og dermed lokalisere hvilke problematikker, vi står overfor. Ønsket om at imødekomme et nyt og yngre publikum er forbundet med nogle udfordringer. Som før nævnt støder man hurtigt på meget forskelligartede stemmer inden for den samme institution, der henholdsvis taler for og imod udbredelsen af den klassiske musik til et bredere publikum. Traditionerne og konventionerne ønskes af nogen bibeholdt, mens andre taler for en opblødning af den, til tider, svært tilgængelige genre. Disse to strømninger inden for institutionen afspejler den problematik, som formentlig er den absolut grundlæggende i arbejdet med det klassiske koncertformat og institutionens selvsyn: ”How can philharmonic orchestras, organizations that ! ! 7!af!104! ! ! 8!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & 2.2 Interview Som metodisk tilgang til indsamling af empiri har vi valgt at anvende kvalitative 2. Videnskabsteori og metode forskningsinterviews med fokus på det semistrukturerede interview. Dette betyder, at vi har 2.1 Fænomenologi Fænomenologi fokuserer på læren om fænomenerne, og hvordan vi forstår disse (Birkler 2005:103). Det betyder, at med en fænomenologisk tilgang arbejdes der ud fra en bevidsthedsforståelse om relationen mellem den der oplever og det oplevede (Ibid:104). Når fænomenologi anvendes i den kvalitative analyse, drejer det sig om at forstå fænomenerne ud fra informanternes livsverden, deres oplevelse af fænomenet og den verden det indgår i. Derefter kan man spore fænomenets meningsindhold (Kvale og Brinkman 2009:44). Rapportens videnskabsteoretiske grundlag bygger derfor på en fænomenologisk tilgang. Det kommer særligt til udtryk gennem vores kvalitative undersøgelse af den klassiske musikinstitution. Da vi arbejder udformet vores spørgsmål således, at de fokuserer på forskellige emner inden for vores fænomen den klassiske musikinstitution. Ved at anvende denne metode skal vores interviewspørgsmål ses som en ramme for interviewet sådan, at vi har mulighed for at udelade spørgsmål eller stille ekstra spørgsmål, der hvor det giver mening i forhold til, hvad vores informanter svarer. Vi har altså valgt det semistrukturerede interview som metodisk tilgang til at foretage nogle forholdsvis åbne interviews, som skal være med til at øge vores forståelse for vores informanters livsverden, med henblik på at kunne analysere og fortolke betydningen af deres forståelse (Kvale og Brinkmann 2009:45). med den klassiske koncert, er det relevant, som en del af vores analyse, at undersøge forskellige grupper, der knytter sig til den klassiske musikinstitution, for at kunne komme frem til et koncept, der kan imødekomme alle parters behov. Vi har derfor valgt at foretage kvalitative interviews med repræsentanter fra tre overordnede grupper: Ensembleledere, Musikere og Brugere. Dette har vi gjort for at komme rundt om fænomenet den klassiske musikinstitution og de fænomener, der knytter sig hertil, såsom koncerten, musikken, institutionens værdier med mere. På den måde kan vi bedre forstå informanternes livsverden og deres relation til fænomenet. Det er derfor ikke den klassiske musikinstitution i sig selv, der er interessant men informanternes oplevelse af denne. Det er den relation, der skabes, de erfaringer informanterne gør sig med fænomenet og de fænomener, der knytter sig hertil, der er det centrale. Ligeledes handler en fænomenologisk tilgang om, at gå til sagen selv og undersøge fænomenerne direkte, som de kommer til syne i vores erfaring (Birkler 2005:103). Udover at foretage interviews har vi derfor fundet det relevant at opleve koncertsituationen på egen krop (Bilag 1). Her bliver erfaringen central, da vi selv oplever den klassiske musik som både kunstform og institution. Ved at træde ind i fænomenets egen verden får vi en bredere forståelse af dette, i stedet for blot at se det udefra eller gennem læst teori. Ligeledes skal undersøgelsen af koncertsituationen være med til at give os en forståelse af, hvordan den klassiske musikinstitution kan placeres i nutidens (Billede 1) kulturelle oplevelsessamfund. ! ! 9!af!104! ! ! 10!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & Inden udformningen af vores interviews har vi undersøgt feltet og dermed interviewets 2.3 Valg af informanter tematisering. Kvale og Brinkmann pointerer, at tematiseringen handler om rapportens hvorfor og Vi ønsker at pointere, at selvom rapporten er skrevet med en faglighed fra faget Performance hvad. Vi har derfor sat os ind i den klassiske musikinstitution og dens koncertformat gennem teori Design, der primært kommer til udtryk i konceptudviklingen, mener vi alligevel, at det er og observerende feltarbejde i form af to klassiske koncerter (Bilag 1). Ved at opnå indsigt i emnet nødvendigt og relevant at lægge et stort fokus på vores analytiske undersøgelse inden udviklingen først, har vi kunne stille mere præcise og konkrete spørgsmål, og dermed gøre dem relevante for af konceptet, idet vi ser disse som hele grundlaget for at kunne lave et godt koncept, der rapportens videre undersøgelse (Kvale og Brinkmann 2009:127). I forlængelse heraf skal det dog imødekommer alles behov. Vi vil i den sammenhæng pointere, at vi er opmærksomme på, at nævnes, at vi har udformet interviewspørgsmålene til ensembleledere og musikere alt efter, hvem interviews med det publikum, der allerede går til de klassiske koncerter, ville have været relevant i vi interviewede. Vi har altså tilpasset spørgsmålene til deres kompentencer, og dermed givet dem forhold til at få et billede af deres behov og holdninger til den klassiske koncert, som den ser ud i mulighed for at tale fra deres individuelle ståsted, og på den måde fået mest mulig viden ud af sin traditionelle form. Vi antager, at det nuværende publikum repræsenterer en stemme, der dem. Disse interviews er dermed blevet tilpasset de enkelte informanter og bygger dermed ikke i primært er tilfreds med koncerten, som den er. Vi har derfor fravalgt at lave disse interviews, da vi lige så høj grad på en tematisering. Et eksempel på dette kan ses i Bilag 2. Vi har dermed haft vil fokusere på, hvordan man kan imødekomme et nyt publikums behov. I forhold til de fokus på at have forskellige informanter med forskellige baggrunde – ensembleledere og musikere informanter der repræsenterer ledelsen, er det samtidig vigtigt at gøre opmærksom på, at de hver er valgt og kontaktet bevidst, hvor brugerne er fundet på gaden. Vi har flere perspektiver og især repræsenterer ledelsen fra forskellige vinkler. Det betyder, at de hver især ikke kan stå alene, holdninger til fænomenet at arbejde ud fra. og vi har derfor valgt at interviewe alle tre for at give det mest nuancerede billede. Vi har valgt at Til det videre arbejde med vores interviews har vi valgt at foretage en meningsanalyse interviewe 14 brugere, i alderen 19-37 år, fordelt på ni kvinder og fem mænd. Hvilke brugere og gennem kodning. Hermed ønsker vi, at se på på meningen af fænomenet klassisk musik og de hvorfor, vil blive uddybet i introduktionen til vores analyse. Det skal dog nævnes, at antallet af fænomener, der knytter sig hertil ud fra den viden, vi har fået fra vores informanter. Ved at bruge interviewede brugere er vurderet ud fra et ønske om, at få et repræsentativt antal informanter fra kodning som metode går vi ind og udpeger forskellige temaer og konkrete begreber, og dermed hver lokation vi udvalgte, og samtidig ende ud med et overkommeligt antal af interviews at korter de lange passager af de transskriberede interviews ned til overordnede kategorier. Derefter bearbejde i rapporten. I kategorien musikere har vi valgt fire informanter, hvoraf en kvinde og en kan vi gå mere i dybden med kategorierne og analysere meningen af dem, både ud fra vores mand er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (herefter DKDM) og en informanters svar og ud fra vores teoretiske grundlag. Vi går på den måde ind og kvinde fra Malmø klassisk musikkonservatorium. Derudover har vi sendt et spørgeskema til en meningskondenserer, da vi ønsker at udlægge hovedtemaerne i kortere formuleringer og derefter yngre kvinde, der har gået på klassisk MGK (Musikalsk Grundkursus) og stadig er under gøre disse til genstand for en dybere fortolkning og analyse (Kvale og Brinkmann 2009:228). uddannelse - i dag på rytmisk musikkonservatorium. Ved at tilføje denne informant til vores I forlængelse af vores fænomenologiske tilgang, skal det nævnes, at vi er opmærksomme empiriske materiale mener vi, at kunne få et billede af en yngre musikers behov og holdninger, på, at vores tre informantgrupper kan have forskellige livsverdener. Derfor laver vi først en hvilket yderligere er interessant, idet hun har været indlejret i både den klassiske og rytmiske kodning af interviewene inden for hver af de tre grupper, for derefter at sammenfatte analyserne institution. I kraft af informanternes forskellighed i køn og uddannelsesinstitution håber vi at og se på forskelle og ligheder med henblik på at imødekomme de forskellige perspektiver i kunne skabe et repræsentativt billede på behov og holdninger. konceptet. Et eksempel på en kodning ses i Bilag 7. Ved at arbejde med denne metode er det informanternes oplevelse af fænomenet, vi undersøger og forholder os til, og vi ønsker derfor en så nuanceret analyse som muligt, hvor alle perspektiver bliver fremlagt. Vi går på den måde ikke ud og tester en eksisterende teori, men udforsker emnet for at komme frem til ny viden, der kan 2.4 Vores positionering Vi positionerer os selv som forskere med en stor interesse for musik. Ingen af os er indlejret i en musikalsk institutionen, men alle har selv spillet musik tidligere - nogle rytmisk og nogle klassisk føre til et koncept. musik. Med denne baggrund finder vi alle den klassiske musik interessant og i kraft af vores ! ! 11!af!104! ! ! 12!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & forskellige udgangspunkter, repræsenterer vi ikke en ensporethed mod et bestemt resultat, men derimod en åbenhed overfor at imødekomme forskellige behov. Vi er dog også fælles om at savne større tilgængelighed til den klassiske koncert. På denne baggrund er vi dermed ikke lukkede omkring en holdning til, at det enten er publikum eller musikinstitutionen, der skal ændre sig, vi går derimod til opgaven med et åbent sind, nysgerrighed og interesse, og med et ønske om at finde ud af, om det kan lade sig gøre at udarbejde et koncept, der kan imødekomme alle parters behov. Vi indskriver os desuden i vores egen målgruppe og, som målgruppen også er influeret af, det moderne samfund. Det moderne samfund har i dag flere parallelle betegnelser, heriblandt oplevelsessamfundet og informationssamfundet. I nærværende rapport bruges betegnelsen oplevelsessamfund, da den er med til at karakterisere kulturbrugeren i dag. Ifølge Dorte SkotHansens tekst Oplevelsessamfundet (2007) defineres oplevelsessamfundet således, at vi i højere grad definerer vores identitet gennem personlig iscenesættelse, hvor oplevelsen, og fortællingen herom, fungerer som del af denne (Skot-Hansen 2007:10). Oplevelsesdimensionen fylder til stadighed mere og mere i vores hverdag og kravene til oplevelser stiger, alt imens vi higer efter at komme væk fra hverdagen, ved at opleve (ibid.) Derfor ses der en nødvendighed i oplevelsessamfundet for at nytænke oplevelser, og finde på måder hvor en begivenhed bliver mere mindeværdig end den forrige (ibid.). Der kan derfor argumenteres for, at vi som forskere, der indskriver sig i samme målgruppe og samfund, kan være farvede af et behov for at sætte oplevelsen højere end indholdet. Vi forsøger dog at holde os så objektive som muligt. 3. Valg af teori Nærværende rapport bygger for det første på et teoretisk grundlag om den klassiske musikinstitution, repræsenteret af Christopher Small, musiker og lektor inden for Musikvidenskab. Vi bruger bogen Musicking (1998), og i forlængelse heraf bruges bogen Music (2000) af Nicholas Cook, der begge har til mål at præsentere hvilke værdier, den klassiske musikinstitution bygger på. Den Klassiske Tradition (2001) er en rapport, skrevet af docenterne Hans Abrahamsen, Niklas Sivelöv og Thomas Solak fra DKDM. Rapporten afspejler docenternes arbejde og oplevelser inden for den klassiske musikinstitution, hvorfor rapporten repræsenterer et nationalt billede af institutionen. John Storey, forsker i Cultural Studies, og hans bog Inventing Popular Culture (2003), bruges i rapporten til at give en forståelse for, hvad kultur er, og hvordan finkultur defineres og har udviklet sig gennem tiden. Sociologerne Richard A. Peterson og Roger M. Kern har skrevet artiklen Changing Highbrow Taste, From Snob to Omnivore (1996), som tjener til, at give et billede af, hvordan vi i dag skelner mellem finkultur og populærkultur. Ligeledes bruges artiklen til at definere den moderne, brede kulturbruger, hvilket er relevant i arbejdet med en målgruppe. I arbejdet med en målgruppe inddrages også Statens Museum for Kunsts (herefter SMK) målgruppekatalog og bruges til at definere nutidens kulturforbruger. Interview - Introduktion til et håndværk (2009) af Steiner Kvale og Svend Brinkmann bruges i vores metodiske tilgang til indsamling og bearbejdning af empiri. I udviklingen af vores koncept benytter vi os af teori relateret til faget Performance-Design. Vi bruger Scott Palmer og Dorita Hannah i arbejdet med rum, Richard Schechner til at belyse oplevelsens tre faser samt Astrid Vang-Pedersen og hendes 6 koncertdesign-principper i vores metodiske tilgang. ! ! 13!af!104! ! ! 14!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & kun udspringer af en kunstnerisk synsvinkel, men også er influeret af forskellige krav fra 4. Afgrænsning offentligheden, eksempelvis økonomiske krav. Denne gruppe repræsenterer dermed en vinkel, 4.1 Afgrænsning af fokus til klassiske koncerter, men som interesserer sig for kultur og derfor kunne være et potentielt I analysen af den klassiske musikinstitution har vi valgt at afgrænse os fra en musikteoretisk publikum. Denne betegnelse adskiller sig fra betegnelsen publikum ved, at informanterne endnu gennemgang af klassisk musik, og hvordan forskellige komponister adskiller sig fra hinanden og ikke er publikum til de klassiske koncerter men kun et potentielt publikum. Når betegnelsen har udviklet sig gennem tiden. Vi er opmærksomme på, at der findes forskellige genrer inden for publikum bruges, menes det allerede eksisterende publikum til koncerterne. En uddybning af klassisk musik, og at noget klassisk musik derfor er mere lyttervenligt end andet, men da hvilke musikere, brugere og ensembleledere vi har interviewet vil følge i indledningen til analysens mål er at gøre rammerne for den klassiske koncert mere tilgængelige, og vi ikke har analysen. hvor også markedsføring bliver relevant. Brugere dækker over kulturbrugere, der endnu ikke går musikteoretiske kompetencer til at kommentere på stykkerne, går vi ikke ind i en analyse af disse. Vi vil dog gennem Small, Cook og Abrahamsen et al. skabe os en forståelse for musikkens betydning mere overordnet, da det er vigtigt i forståelsen af den klassiske musikinstitution og det videre arbejde med et koncept. Derudover afgrænser vi os fra en analyse af de kulturpolitiske og økonomiske udfordringer, både musikerne og ensemblelederne møder. Vi har dog valgt at kort præsentere nogle kulturpolitiske udfordringer i genstandsfeltet som en indføring i, hvilke problematikker den klassiske musikinstitution arbejder med. Ligeledes har vi i analysen valgt at påpege nogle af de økonomiske udfordringer, ensemblelederne italesætter, da det bidrager til en forståelse af, hvordan de økonomiske forhold kan besværliggøre en mere eksperimenterende tilgang til deres arbejde. 4.2.2 Klassisk og klassisk koncert Når vi benytter begrebet klassisk henvises til musikgenren klassisk der, i en af de tidligste definitioner, oversættes til: formel, velordnet, det, der fremmer rang; tillige anerkendt, autentisk, højest, anførende (Abramhamsen et al. 2001:4). Klassisk benyttes primært af os i sammenhæng med et værk skrevet af en komponist og spillet af et orkester. Ordet bruges altså ikke i betydningen traditionel. Når begrebet klassisk koncert benyttes, har vi her valgt at afgrænse os fra koncerter spillet af de store symfoniorkestre og udelukkende fokuseret på ensembler, der er orkestre bestående af ca. 10-15 musikere. Når der tales om den klassiske koncert henvises desuden ikke til et bestemt ensemble men altså en bestemt type koncert. Det skal dog her siges, at vores informanter taler ud 4.2 Begrebsafklaring fra deres egne forståelser, hvilket kan betyde, at de refererer både til symfoniorkesterkoncerter og I det følgende vil vi definere, hvordan vi benytter forskellige betegnelser i rapporten, herunder andre typer af klassiske koncerter. I udarbejdelsen af vores koncept er det dog ensemblekoncerten, betegnelserne for de tre inddelinger af informanter: musikere, brugere og ensembleledere. vi beskæftiger os med. Desuden fremsættes definitioner af begreberne: publikum, klassisk, klassisk koncert, tilgængelighed, institution, finkultur, populærkultur og den brede kulturbruger. 4.2.3 Tilgængelighed I tilgængelighed som begreb, ligger der det, at være tilgængelig - at være noget, der er let at forstå 4.2.1 Musikere, ensembleledere, brugere og publikum eller tilegne sig (Web 4). I vores forståelse af tilgængelighed ligger der desuden det, at være Vores informanter er som nævnt inddelt i kategorier. Den første kategori, musikere, dækker over synlig, og at have let adgang til en given ting eller oplevelse. udøvende, klassiske musikere, der primært er uddannet fra DKDM og en enkelt fra klassisk MGK. Gruppen repræsenterer derfor et kunstnerisk og personligt perspektiv. Ensembleledere betegner informanter, der enten er uddannet dirigent eller beskæftiger sig med ledelse af et klassisk ensemble. De repræsenterer på den måde en stemme fra den klassiske musikinstitution, der ikke ! ! 15!af!104! ! ! 16!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & afsnit 6. Målgruppen, defineres hverken gennem finkulturen eller populærkulturen, men er selektiv og benytter kunst og kultur fra begge kulturelle lag. 4.2.4 Den klassiske musikinstitution Når vi anvender begrebet den klassiske musikinstitution i rapporten, bruger vi det i forbindelse med at beskrive de omkringliggende rammer for den klassiske musik. Dette gøres særligt med fokus på den klassiske koncert. Vi bruger derfor begrebet til at rammesætte den tradition og de værdier, den klassiske musik kredser omkring, samt til at beskrive de konventioner koncertformatet er forbundet med. Dog bruger vi ikke begrebet til at gå i dybden med de forskellige genrer, der eksisterer i den klassiske musik, men mere i forhold til hvordan den klassiske musikinstitution placerer sig i nutidens oplevelsessamfund. 4.2.5 Finkultur, populærkultur og den brede kulturbruger Hvilken betydning man tillægger begreberne finkultur og populærkulturer er der delte meninger om. John Storey, som præsenteres i afsnit 5.2 John Storey: Inventing Popular Culture, har skitseret, hvordan skellet mellem finkultur og populærkultur igennem historien har ændret sig. Finkultur blev i midten af 1800-tallet defineret ud fra økonomisk og social status, og set som kunst for et fåtal og de dannede, der blev dyrket af den økonomiske elite (Carey i Storey 2003:41). Peterson og Kern mener, at vi i dag ikke definerer noget som finkultur på baggrund af økonomi og uddannelse. De mener, at kulturforbrugeren i dag ikke er loyal overfor én kulturinstitution, hvorfor det brede, men selektive, kulturforbrug er statusgivende. Der tegner sig en udvikling, hvor skellet mellem finkultur og populærkultur er ved at blive udvisket, og hvor kulturel smag i stedet italesættes som ‘god' og ‘dårlig’, hvor den gode smag bliver statusmarkør. Den dårlige kulturelle smag er i dag en smag, der udelukkende beskæftiger sig med ét kulturelt fokus, og dermed afspejler snobbethed og arrogance, mens den gode kulturelle smag afspejler alsidighed og fleksibilitet. Begrebet finkultur benyttes i nærværende rapport i samme forstand som Storey: en mindre gruppe af dannede mennesker, der ofte er en del af en økonomisk overklasse. De dyrker de konservative og traditionsbundne værdier, som vi tillægger finkulturen. Vi er dog opmærksomme på, at det ikke nødvendigvis er dem, der i dag sætter dagsordenen for, hvad der er den gode kunst, som det var tidligere, hvor de definerede den fine og dermed gode kunst. Begrebet populærkultur bruges i rapporten som en betegnelse for den kunst og de kulturelle tilbud, den brede befolkning benytter. Det er det mainstream og kan derfor skifte i kraft af hvilke tendenser, der er populære i samfundet. Den brede kulturbruger, der uddybes under ! ! 17!af!104! ! ! 18!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & Det betyder, at musikernes performance på scenen ingen rolle har i den kreative proces og forbliver derfor kun et medium, hvorigennem værket præsenteres for at nå sit mål: lytteren (ibid.). 5. Teori I forlængelse af dette eksisterer der også en opfattelse af, at koncerterne kun er en repræsentation 5.1 Den klassiske musikinstitution Da vi med rapporten ønsker at undersøge, hvordan den klassiske koncert kan gøres mere tilgængelig, finder vi det relevant først at opnå en forståelse af musikinstitutionen og de værdier, der er indlejret heri, for at skabe grundlag for vores empiriske undersøgelse. Til dette vil vi anvende teori fra Small, Abrahamsen et al. og Cook. af værket, og musikkens dybeste mening kan derfor ikke komme fuldt til udtryk i en performance, men kun opdages af dem, der kan læse, studere og forstå noderne og partituret (ibid.). Dette syn medfører, at koncerterne kan regnes for en envejskommunikation fra komponist til lytter gennem musikeren. Ligeledes medvirker det også til, at ingen performance kan være bedre end værket selv, og selvom det er op til den enkelte hvordan det opleves, har de i sidste ende intet at skulle have sagt i forhold til meningen med værket (ibid:6). 5.1.1 Musiktraditionen Den klassiske musiktradition indeholder flere undergenrer fra forskellige perioder gennem Abrahamsen et al. beskriver den klassiske musik som kunstmusik, der afspejler musikkens position historien, men regnes for at have sin kerne omkring de store komponister Bach, Beethoven og som Brahms i tiden 1700-1800-tallet. De betegnes som de store komponister, da de udtrykker en Forudsætningsaspektet, historisk arv, hvorfor efterfølgende komponister må forholde sig til deres værker (Andersen et al. perceptionsaspektet (Abrahamsen et al. 2001:6). Da vi ikke inddrager alle aspekter i rapporten, 2013:8). Det faktum at orkestrene og skolerne stadig fremfører og værner om værker af fortidens men kun benytter skabelsesaspektet og perceptionsaspektet, vil vi primært beskrive disse her. De komponister illustrerer, hvor traditionsrig den klassiske musik institution er. Det har samtidig den resterende aspekter er dog nævneværdige, idet de alle afspejler institutionens værdisæt. et kunstværk. Kunstmusikken beskrives skabelsesaspektet, ud fra fem formidlingsaspektet, forskellige aspekter: udøvelsesaspektet og betydning, at den vestlige klassiske musikinstitution ses for at være en intellektuel og spirituel Skabelsesaspektet indebærer, at der med kunstbegrebet følger en drivkraft: at være affære, der er helt unik i musikhistorien, mens realiteten samtidig er, at den primært kun appellerer nyskabende: “Iboende det kunstmusikalske univers er viljen til at sprænge grænser, udfordre til en minoritet af mennesker (Small 1998:3). materialet, instrumenterne og den menneskelige udøvelse af musik“ (ibid:9). Man kan dog godt I tråd med dette har der i mange år inden for institutionen eksisteret et særligt kunstsyn, hvilket være nyskabende selvom man samtidig er traditionsbundet, idet traditionen er en nødvendig blandt andet er beskrevet af Carl Dalhaus: modstandsyder (ibid.). I perceptionsaspektet påpeges det, at der gennem tiden har været excentriske holdninger til musikkens udbredelse, som Abrahamsen et al. ikke deler. De er dog ““the subject matter of music is made up, primaily, of significant works of music that enige i, hvordan: “‘Ren’ musiks integritet, seriøsitet og autencitet opnås på dens egne præmisser, have outlived the culture of their age” and that ”the concept ’work’ and not ’event’ is løsrevet fra sammenhænge af social kontekst, og lader derfor hånt om det store publikums behov the cornerstone of music history.”” (Dalhaus i Small 1998:4) for tilfredsstillelse og konsum” (ibid:18). En tankegang som denne peger på en hierarkisk struktur, hvor komponisten er øverst i hierarkiet, derefter musikeren og nederst i hierarkiet er publikum. I Som ovenstående citat udtrykker, er det værket, der er i centrum – det er i værket meningen skal perceptionsaspektet ligger desuden, hvordan koncertsalen danner ramme om de normer og findes. Det er musik, som er til rådighed længe efter sin egen tidsalder idet, det meste af musikken traditioner, der er forbundet med den klassiske musik og fungerer som den “ultimative er komponeret og skrevet ned. Musikkens natur må derfor slås fast ved at anvende det originale udstillingshal” (ibid:19) for kunsten. partitur for derefter at se på, hvordan værket er blevet skabt og sammensat som et objekt i sig selv, I forudsætningsaspektet ligger der den holdning, at komponisten skal have visse med det formål at have en effekt på lytteren (ibid.). Det er derfor altafgørende for institutionens forudsætninger inden for musikteori og hørelære for at kunne skabe værkerne (ibid:7). kunstsyn, at meningen i kunsten eksisterer i objektet og ikke i opfattelsen af det (Small 1998:5). Formidlingsaspektet omhandler en beskrivelse af nodesystemts betydning, hvordan det skal læses og musikpædagogikkens betydning for omverdenen. Derudover er musikteoriens mål at være ! ! 19!af!104! ! ! 20!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & bevidst om traditionen, da denne er et afgørende aspekt ved traditionen selv (ibid:13). I den sammen med betydningen af klassisk musik, som betyder klar, afklaret og renset for alt forbindelse beskriver Abrahamsen et al. den klassiske musik som en del af et dannelsesideal uvedkommende samtidig med, at det ses som en kilde til indsigt og nærværende musikoplevelser (ibid:13). I udøvelsesaspektet er fortolkning omdrejningspunktet og der opstilles fire typer (Andreasen og Sørensen 1994:65). udøverroller, der alle kræver mere eller mindre af musikeren og dennes performance (ibid:16). 5.1.3 Musicking 5.1.2 Den klassiske koncert Small præsenterer begrebet musicking, hvilket han har udviklet ud fra verbet to music: ”To music Som i andre musikgenrer er koncerten i klassisk musik også central. For det første skal is to take part, in any capacity, in a musical performance, whether by performing, by listening, by koncertsalen ses som en anden verden end den, vi normalt befinder os i. Den giver derfor rehearsing or practicing, by providing material for performance (what is called composing), or by mulighed for fordybelse og er en distraktion for hverdagen, hvorfor den også kan opleves som en dancing.” (Small 1998:9). Small italesætter altså en forståelse af musik, som fokuserer på musik spirituel oplevelse. Nicholas Cook skriver i bogen Music, hvordan man i det 19. århundrede så som handling i relation til andre (ibid:8). Ved at se på verden gennem begrebet musicking, kan vi klassisk musik som “provided an alternative route to spiritual consolation.” (Cook 2000:36). De se musikalske performances som en menneskelig aktivitet – en måde hvorpå vi oplever og erfarer talte om musikken som “‘the religion of art’” (ibid:37), hvilket forstærkede og producerede etiske verden og dermed skaber mening i verden. Dette betyder, at alle aspekter af en performance er værdier i relation til musikken, udøverne af musikken og dermed også koncerterne. Koncerthuset relevante for at forstå oplevelsen, også selvom alle dele ikke er synlige for alle involverede. Det blev derfor omtalt som et religiøst sted: “entering a concert hall is like entering a cathedral: it is handler på den måde om den relation, der skabes individer imellem og mellem individer og literally a rite of passage, giving access to an interior that is separated from the outside world objekter (ibid:10). both economically (because you have to pay to get in) and acoustically.” (ibid:35). I kraft af musikken og koncerthusene så man klassisk musik som hellig og spirituel, der kunne give lytteren ‘trøst’, hvorfor det at gå til koncert blev en meget privat og personlig oplevelse, selvom man fysisk delte oplevelsen med det resterende publikum (ibid:21). Selve den klassiske koncert blev derfor ikke set som en social oplevelse. At se koncerthusene som et helligt sted medfører en bestemt opførsel både fra musikerne og publikum, der skal udvise respekt for det ophøjede værk, der er i fokus i koncerthuset. Cook skriver, at netop dette kommer til udtryk gennem “a strict code of audience etiquette” (ibid:36), hvor man skal være stille og ikke må klappe mellem satserne. Dette gælder også for musikerne, der skal følge en dress-code. Den klassiske koncert kan i den forbindelse ses som et ritual – et ritual, hvor institutionens konventioner skaber en vis forestilling om, hvad god koncertopførsel er. Det er altså et ritual, hvor der eksisterer visse konventioner og regler, som de forskellige parter overholder. Alle aspekter af koncertsituationen skal ses som et ritual: du ankommer i god tid til koncertstedet, du træder ind i en foyer, du viser din billet, du køber måske noget at drikke, du kommer ind i salen og finder roligt din plads, du sætter dig til rette, koncerten går i gang, og du er helt stille, du klapper først til sidst, koncerten slutter, og du går derfra (Small 1998:23). Alle er elementer, der tilhører ritualet: at gå til klassisk koncert. Konventionerne hænger på den måde ! ! 21!af!104! 5.1.4 Udfordringer inden for den klassiske musikinstitution På baggrund af Abrahamsen et al.’s redegørelse for den klassiske tradition inddrager docenterne afslutningsvis forskellige problematikker og kritikpunkter inden for den klassiske tradition, hvilket tilføjer et nutidigt aspekt af den klassiske musiktradition. Docenterne sætter spørgsmålstegn ved, hvor den klassiske musik hører til i diskursen om det danske kulturliv. I deres ønske om at omdøbe musiktraditionen til kunstmusikken ligger en løsrivelse fra andre musikgenrer, der dermed kan placere den klassiske musik under paraplyen dansk museumsliv i stedet for dansk musikliv. Derudover påpeger docenterne problematikker inden for den klassiske musikinstitution: “Idéen om musikkens uafhængighed af social kontekst stortrives i en vis forstand stadig – her, 200 år efter dens fødsel – og det er muligvis samtidigt kunstmusikkens største akilleshæl at den interesserer sig så lidt for sine omgivelser” (Abrahamsen et al. 2001:25). En større synlighed i det danske musikliv ville, ifølge docenterne, måske være nødvendig i nutidens samfund. Docenterne mener desuden, at mere populistisk formidling vil gavne. DKDM skal gøre opmærksom på behovet for formidling, og sikre at kandidater fra visse uddannelser får bedre formidlingskompetencer (ibid:26). De ser desuden et behov for, at skabe bedre kontakt mellem publikum, udøvere og komponist, idet publikum føler sig “fremmedgjorte over for den ‘dannelse’, ! ! 22!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & traditionen for så vidt stiller ‘krav’ om.” (ibid:25). Konservatorierne bør i den forbindelse opdrage 2003:33). Jo mere overklassen tog monopol på bestemte former for kunst og på nogle til en bedre dialog mellem komponist og udøver, da de mener, at det vil betyde styrket dialog kunstinstitutioner, jo tydeligere blev skellet mellem populærkulturen og nu finkulturen. mellem komponist/værk og publikum. Opera blev et godt eksempel på, når kunst går fra populær- til finkultur. I starten af 1800-tallet udviklede eliten i New York to primære tiltag, som separerede opera fra hverdagsunderholdning 5.2 John Storey: Inventing Popular Culture John Storey giver i bogen Inventing Popular Culture en forståelse for, hvad kultur er, og hvordan finkulturen har udviklet sig fra det 18. århundrede og frem til i dag. Han skriver, at kultur er noget man gør: det er processer og kommunikation, der giver mening i forhold til omverdenen (Storey til at være kunst for de få. Først og fremmest byggede de operahuse, som kun de velhavende havde råd til at komme i. For det andet gjorde de meget for at hæve det kulturelle kodeks for operakoncerter: 2003:x1). Da der ikke er en homogen forståelse af, hvad der skaber mening i samfundet, er kultur “they “also worked to sharpen and objectify a code of behavior, including a dress “both shared and conflicting networks of meanings.” (ibid.). Der er altså ikke ét syn eller én sand code, deemed proper when attending the opera. Finally, upper-class New Yorkers måde at gøre kultur på, men det er kontekstbestemt og konstant i bevægelse. Netop derfor vil der increasingly insisted that only foreign-language opera could meet their standards of også altid være et skel mellem forskellige kulturelle klasser. Dette skel mellem fin- og excellence - standards upheld by behavior and criticism employing foreign words populærkultur har altid eksisteret i højere eller mindre grad, men finkulturen blev, som nævnt, and specialized language impenetrable to all but the cognoscenti”” (Levine i Storey først defineret i midten af 1800-tallet (ibid:32), hvor eliten valgte at trække sig væk fra 2003:38) populærkulturen, ved at tage den kunst med sig, de mente, var kunst for de dannede og ikke kunst for alle (ibid.). Eliten ønskede dermed at skabe en klub, der ikke kun blev skabt via kunsten, men som også var afhængig af social og økonomisk status, da det kun var de skolede, der kunne forstå kunsten og dermed være en del af eliten. Storey inddrager Paul DiMaggio, der fortæller om Boston fra ca. 1850-1900, som eksempel på, hvordan finkulturen differentierede sig fra populærkulturen. Han skriver, at det skete i kraft af tre tiltag: “entrepreneurship, classification, and framing.” (ibid.). Som nævnt opstod distinktion mellem populærkultur og finkultur, da eliten tog noget kunst og satte det ind i institutioner, som massen havde svært ved at betale sig til. På den måde indrammede de bestemte dele af kunsten (framing) og skabte andre krav til perceptionen af den: “Through framing they established a new method of cultural appropriation (the aesthetic mode of perception).” (ibid:33). Den nye æstetiske bevidsthed blev ophøjet af de organisationer, eliten skabte med et råd af lærde tillidspersoner i spidsen. Disse organisationer var non-profit, privatdrevne og skabte nye kulturinstitutioner som eksempelvis operahusene. Boston Symphony Orchestra var en af disse kulturinstitutioner, der var skabt til at promovere “”an aesthetic ideology that distinguished sharply between the nobility of art and the vulgarity of mere entertainment.”” (DiMaggio i Storey ! forståelse for, hvad finkultur indebærer. Denne udvikling fik derfor ikke kun betydning for opera som genre, men den gav en forståelse af, hvordan de, som havde råd til at tage i operahusene og forstå sproget, var bedre end de, der ikke havde samme økonomiske og sproglige muligheder (Storey 2003:41). Det var altså her, der for alvor skete et ryk i forståelsen af kultur og hvilken livsstil, de forskellige kulturer konnoterede. Hvis vi holder fast i operaen, kan vi i dag se en udvikling, hvor dele af genren går tilbage til at have en mere underholdende karakter. Det ses eksempelvis ved den italienske operastjerne Luciano Pavarottis koncert i Hyde Park i London, hvor der var mødt 100.000 op til koncerten (ibid:75). En stor del af publikum snakkede og drak øl under koncerten, hvilket gjorde, at det var svært for andre at høre Pavarotti og musikken. Pavarotti var blevet et stort idol og størstedelen af publikum var kommet for at se ham, hvilket satte musikken i baggrunden. Opera bruges i højere grad i dag i mange forskellige sammenhænge, såsom i film, reklamer, til sportsevents med mere. Opera kan ses som et billede på flere dele af finkulturen, og hvad der sker, når den møder populærkulturen. Operasangeren Jon Vickers blev meget forarget over den måde at behandle operaen på, hvorfor han har udtalt: “You cannot bring art to the masses.” (Levine i Storey 2003:75). Modsat påpeger Storey, at det ikke nødvendigvis er !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 1 Det er en beskrivelse af operahuset, der også kan beskrive de klassiske koncerthuse og give en en negativ udvikling, da selvom flere bliver forbrugere af en ellers finkulturel genre, så lever den &x&henviser&til&nummerering&i&Preface& ! 23!af!104! ! ! 24!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & traditionelle opera stadig i operahusene, og på den måde er opera i dag både for den kulturelle elite og for populærkulturen (Storey 2003:77). Dette viser, at selvom man fletter fin- og populærkultur sammen, bliver skellet ikke udvisket. Det vil stadig være der, og det reproduceres konstant gennem den måde, “We are classified by our classifications and classify others by theirs.” (ibid:43). En kulturel identitet skabes og reproduceres både af de, der står uden for den givne kultur, og de, der er en del af den, hvorfor det kræver, at man også arbejder med de udenforståendes opfattelse af en kultur, hvis man ønsker at mindske skellet mellem fin- og populærkultur. Kultur er som nævnt noget man gør, og filosoffen og kunstneren Johann Gottfried Herder mente, at kultur og kunst er et udtryk for menneskets natur: “it is the nature in which the culture of the nation can be grown.” (ibid:2). Kultur og kunst bliver på den måde et billede på et givent samfund. Det betyder også, at de kulturelle arenaer vi af natur ikke er en del af, også vil være sværere at forstå og gebærde sig i, hvorfor der altid vil eksistere en form for opdeling inden for kultur og kunst. 6. Målgruppen Vi vil i nærværende afsnit afgrænse, hvilken målgruppe vi ønsker at henvende os til i vores bestræbelser på at gøre den klassiske koncert mere tilgængelig. For at kunne gøre dette mener vi, at det er nødvendigt at se på, hvilke forskellige typer af kulturbrugere der figurerer i dag. Vi finder det derfor interessant at inddrage Peterson og Kerns artikel, hvor de beskriver sammenhængen mellem smag og status. Som bud på en kunstnerisk virksomheds værktøj, til målretning af kommunikation og formidling til kulturbrugeren i dag, vil vi derefter se nærmere på Statens Museum for Kunsts målgruppekatalog fra oktober 2014. Vi er opmærksomme på, at dette er et værktøj udarbejdet specifikt til SMK som museum, men ser kvaliteter der med fordel kan overføres til brug inden for andre kunstinstitutioner. Vi mener, at deres værktøj tegner et interessant billede af hvilke typer af kulturbrugere, der figurerer i Danmark, og har kvaliteter, der kan give inspiration til et nyt værktøj i arbejdet med kommunikation og formidling af den klassiske musik. 6.1 Fra finkulturel til altædende Artiklen er bygget på en empirisk undersøgelse, baseret på perioden fra år 1982 til 1992, hvor der påpeges et forandringsskift i, hvilken smag der var statusgivende indenfor musikgenrer Det statusgivende gik fra det at være finkulturel og ekskluderende til at være altædende og indkluderende. Det, der før blev set som statusgivende er ikke længere, udelukkende, at foretrække musikgenrer som klassisk musik og opera, men snarere at udvise en større åbenhed og fleksibilitet i forhold til andre stilarter (Peterson og Kern 1996:904). Disse nye kulturbrugere kaldes af Peterson og Kern de altædende (omniwore), da ‘den gode smag’ nu omfavner et langt større spektrum af genrer (ibid.). Peterson og Kern påpeger, hvordan skiftet dog ikke nødvendigvis indikerer, at den altædende kulturbruger kan lide hele det nye spektrum ukritisk, men at de blot er mere åbne for anden musik (ibid.). Det betyder, at tilgangen til musikken er det interessante. Lytter kulturbrugeren eksempelvis til country ved at identificere sig som hardcore country fan, eller lyttes der til musikken med en æstetisk og teknisk musikalsk forståelse og kritik i centrum, som det i høj grad ses inden for jazzgenren? (ibid.). Den altædendes valg af musik handler altså i langt højere grad om, at man udnytter evnen til at manøvrere og vælge i mangfoldigheden, og at man er så fordomsfri, fleksibel og kreativ, at man kan få noget ud af at lytte flere stilarter. Dermed har det, der giver status, flyttet sig fra at være ekskluderende til at være inkluderende (ibid.). ! ! 25!af!104! ! ! 26!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & I teksten præsenterer Peterson og Kern fem faktorer, som de mener er væsentlige årsager i Buzzerne, Livsnyderne, Børnefamilierne og Opladerne og betegner en gruppe, der benytter museet forhold til statusskiftet, fra den ekskluderende snob til den inkluderende altæder (ibid:905): 1) i middelt omfang. Når vi ikke beskæftiger os nærmere med de høj-frekvente kulturbrugere skyldes Strukturelle forandringer. Grundet højere levestandarder og bredere uddannelsesmuligheder, er det det at SMK’s beskrivelse af de høj-frekvente brugere, er kendere, entusiaster og udøvende (ibid.), gjort muligt for en bredere skare af befolkningen at få adgang til kunsten. Derudover vokser hvilket ikke er rammende for den målgruppe, vi ønsker at beskæftige os med. kendskabet til andres smag gennem social klassemobilitet, og gennem massemedier bliver eliten introduceret til den øvrige befolknings æstetiske smag (ibid.). 2) Værdiforskelle mellem køn, Betegnelsen de medio-frekvente brugere, buzzerne, bruges om kulturbrugeren, der er villig til at etnicitet, religion og forskellige racer er med til at rationalisere det politiske skift fra snob til bruge penge på kunst, men som er illoyal over for kunstinstitutionerne. Buzzerens fokus er ikke at altæder: ”The change from exclusionist snob til inclusionist omnivore can thus be seen as a part of være loyal over for bestemte institutioner, men de er derimod drevet af interessen for kunstens the historical trend toward greater tolerance of those holding different values” (Inglehart i indhold, som derfor kan opleves hvor som helst. Denne gruppe har et bredt kulturforbrug og Peterson og Kern 1996:905). 3) Kunstverdenen ændrer sig. De faste kvalitetskriterier som orienterer sig primært om det på internettet. De “samler på nye tendenser” og bruger København prægede den første del af 1900-tallet, især fra European Royal Academies of Music, Painting, som “deres scene” (ibid.). Drama and Dance, ændrede sig senere til at omhandle en større mangfoldighed. Fra at være bestemt ud fra standardkriterier tilbød avantgarden nye og anderledes måder at udtrykke sig på: Det er altså i dag vigtigere for institutionen at have fokus på indholdet og oplevelsen, for at fange ”It became increasingly obvious that the quality of art did not inhere in the work itself, but in the denne målgruppes interesse, i modsætning til at promovere sig på den finkulturelle æstetik og evaluations made by the art world (Zolberg 1990) and that expressions of all sorts from around moral, der engang var forbundet med selve kunstinstitutionen. Livsnyderne er på samme måde the world are open to aesthetic appropriation” (Becker i Peterson og Kern 1996:905). I kraft af brede kulturbrugere, men der tilføjes her et socialt aspekt, nemlig at kunsten skal opleves i selskab udviskningen af den skarpe grænse mellem fin- og populærkultur danner disse æstetiske med andre. De er desuden ikke first movers. Den sidste gruppe, opladerne, er æstetikere og bruger forandringer ifølge Peterson og Kern rammen om skiftet fra ”the elitist exclusive snob to the elitist SMK som “et fristed, et hverdagshelle” (ibid.). For alle de tre medio-frekvente brugere spiller inclusive omniwore” (Peterson og Kern 1996:905). 4) Kulturrelativistisk strømning. Der hersker æstetik dermed en rolle. For både buzzerne og livsnyderne er mode og tendens desuden vigtige en tendens om en større tolerance over for andres værdier. 5) Politisk status. I denne faktorer. internationaliserede verden er det uhensigtsmæssigt, hvis de finkulturelle gemmer sig væk og ekskluderer sig, hvorfor de i stedet, som altæderen, må udvise forståelse og anerkendelse for andres kulturelle udtryk samt respektere og integrere dem (ibid:906) 6.3 Definition af målgruppe På baggrund af denne gennemgang vil vi definere vores målgruppe som medio-frekvente, brede kulturbrugere. En målgruppe der flittigt benytter de elektroniske medier og internettet generelt. 6.2 Den brede kulturbruger Oplevelsen er en del af målgruppens livsstil og dermed medskabende af individets identitet. Vi SMK har i deres målgruppekatalog defineret 12 forskellige målgrupper baseret på kulturbrugerens mener, der kan argumenteres for, at SMK’s betegnelse af den brede kulturbruger i bredt omfang er “behov, værdier og adfærd” (Statens Museum for Kunst 2014:2). Disse er inddelt i tre grupper: lig med Peterson og Kerns definition af den kulturelle altæder, og vi vil derfor fremadrettet Non-frekvente, Medio-frekvente og Høj-frekvente brugere på SMK, alt efter hvor ofte de besøger benytte betegnelsen den brede kulturbruger som dækkende for begge betegnelser. Det kan derfor museet. Vi ønsker at undersøge, hvordan vi kan få et allerede potentielt publikum til at interessere siges, at vores målgruppe, ifølge Peterson og Kern, desuden er en kulturbruger, der ikke sig for den klassiske koncert og føle, at den er tilgængelig. Det er derfor hverken SMK’s ekskluderer sig, men derimod er inkluderende, fordomsfri og kreativ i sin interesse for musik betegnelse for den non-frekvente eller høj-frekvente gruppe, vi ønsker at fange interessen hos men (Peterson og Kern 1996:904). Denne gruppe interesserer sig også for mode, tendenser, livsstil med derimod den medio-frekvente bruger. Denne gruppe af brugere betegnes i SMK’s katalog som mere. ! ! ! 27!af!104! ! 28!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & De møder desuden alle sammen krav fra højere instanser om antal publikummer til deres 7. Analyse koncerter, og har samtidig et økonomisk perspektiv, de skal forholde sig til. Derudover har de alle 7.1 Analysestrategi erfaring som musikere, hvilket gør, at de kan se givne problemstillinger fra flere forskellige I følgende afsnit vil vi på baggrund af den indsamlede empiri analysere, hvorledes henholdsvis perspektiver. ensembleledere, musikere, og brugere forholder sig til en række områder, der tilsammen skal belyse behov, holdninger og problematikker i forhold til den klassiske musikinstitution og nytænkning af den klassiske koncert. Yderligere bakkes analysen op af vores teoretiske afsæt i Small, Abrahamsen et. al, Storey og Cook, Peterson og Kern, der enten supplerer eller giver et modspil til informanternes opfattelse af kultur, den klassiske musikinstitution og den klassiske koncert. Hvilket værdisæt bygger den klassiske musikinstitution på? • Hvordan foregår en traditionel klassisk koncert i dag? • Hvordan kan den traditionelle klassiske koncert nytænkes? • Hvordan formidles den klassiske koncert? Katrine Ganer: Ensemblechef for Esbjerg Ensemble, cand.philol i musikvidenskab fra Universitetet i Oslo, efteruddannelse inden for ledelse i kunstlivet. Hun har tidligere været musiker, musikjournalist og undervist i musikhistorie (Web 5). Astrid Vang-Pedersen: Er ved at færdiggøre sin Ph.d. om koncertens udviklingsmuligheder og De overordnede områder vi vil belyse gennem analysen, er som følger: • 7.2.1 Ensemblelederne udgiver til efteråret artiklen Re-thinking the classical concert design. Investigating conventions of the classical concert, and exploring performance potentials through Concert Design. Hun er uddannet kor- og ensembleleder ved Det Fynske Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, er dirigent for vokalgruppen Papaya og flere andre ensembler (Web 6). De første to områder af analysen: Hvilket værdisæt bygger den klassiske musikinstitution på? og Hvordan foregår en traditionel klassisk koncert i dag?, har til formål at give en viden om, hvilken kulturel identitet vi arbejder med. Hvilke værdier og holdninger ligger der til grund for dette og den traditionelle koncert? Derfor tjener de to sidste områder af analysen: Hvordan kan den traditionelle klassiske koncert nytænkes? og Hvordan formidles den klassiske koncert?, til en forståelse af hvilke dele af den traditionelle klassiske koncert, der kan blive udfordret, hvordan det vil virke og hvorfor det vil være relevant at udfordre disse. Samlet set bidrager analysen til en forståelse af og indsigt i den klassiske musikinstitution. samt fungerer som afsæt og argumentation for det koncept, vi efterfølgende udvikler. Katrine Gislinge: Pianist. Hun spiller som solopianist til kammerkoncerter og i Den Danske Klavertrio. Hun har erfaring som tidligere pianist i Esbjerg Ensemble. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og har efterfølgende studeret i blandt andet London og New York. Hun har modtaget flere priser og legater for sit klaverspil. Hun har udgivet to soloCD’er, hvor hun selv har haft stor indflydelse på alle dele af arbejdet heri, hvorfor hun har indsigt i markedsføring af den klassiske musik. Vi har valgt at positionere Gislinge som både musiker og talerør for institutionen, idet hun som solopianist er sin egen leder (Web 7). Ensemblelederne vil fremover blive benævnt ved efternavn. 7.2.2 Musikere 7.2 Introduktion til informanterne Fælles for ensemblelederne er, at de har en intern viden omkring institutionernes selvforståelse og holdning til nytænkning af den klassiske koncert. Derigennem kan vi få et billede af, hvilke ønsker og behov ensemblelederne har til udviklingen af koncerten. Denne kategori giver et indblik i musikernes oplevelse af musikinstitutionen og den klassiske koncert, samt deres syn på nytænkning af denne. Den giver således intern viden omkring musikernes behov. Kategorien giver desuden viden om de begrænsninger, der kan være forbundet med forskellige nytænkninger af musikernes rolle i koncerten, og giver ligeledes indblik i det at spille klassisk musik og hvad det kræver som musikere. ! ! 29!af!104! ! ! 30!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & en potentiel målgruppe. Brugerne henviser derfor ikke til det eksisterende publikum, der ofte Halina Wamberg: Cellist, uddannet på Malmø Musikkonservatorium. Hun har været ansat i deltager i klassiske koncerter, men nogle af brugerne har dog deltaget i klassiske koncerter. Copenhagen Phil i ca. 40 år, og har derudover været ansat i Malmø Symfoniorkester og kontraktansat i Det Kongelige Kapel og Aarhus Symfoniorkester. Hun har erfaring med Når der i rapporten henvises til et interview med en af informanterne, henvises der til Bilag 6, hvor kammerkoncerter, og har udgivet egen CD i samarbejde med Thulla Wamberg (Web 8). alle lydfilerne er samlet i en docs-mappe. Her er de kategoriseret i brugere, ensembleledere og musikere, og derefter nævnt ved efternavn, fornavn. Brugerne er nævnt med deres nummer. Maria Jagd: Tidligere klassisk violinist, nu rytmisk violinist. Uddannet fra Klassisk MGK og Rytmisk Musikkonservatorium i København (Bilag 4). 7.3 Hvilket værdisæt bygger den klassiske musikinstitution på? Rune Tonsgaard Sørensen: Violinist. Startede på Suzuki Instituttet og er derefter uddannet på Det 7.3.1 Identitet Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han har været ansat i Copenhagen Phil, været solist Den klassiske musikinstitution værner om en særlig kulturarv, hvor det musikalske håndværk er med blandt andet Aarhus Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester og Copenhagen Phil. Har har centralt, hvilket knyttes op på en stærk identitetsfølelse. Om uddannelsen ude fra defineres som en modtaget flere priser for sit spil. Han spiller nu i folkemusiktrioen Dreamers’ Circus og andre kunstuddannelse eller universitetsuddannelse har stor betydning for, hvordan de studerende og mindre trioer og kvartetter. Han er medarrangør af Brahms Festival Copenhagen (Web 9). uddannede derfra definerer sig selv. Vang-Pedersen forklarer, hvordan den klassiske musikinstitution strukturelt set kæmper for at placere sig i en kategori der afspejler Katrine Gislinge: Se beskrivelse under ensemblelederne ovenfor. musikinstitutionen som en kunstinstitution: “vi har nogle institutioner der uddanner og de ligger under kulturministeriet til forskel for universiteter. De har kæmpet for at blive der og det er en Musikerne vil fremover blive benævnt ved efternavn. identitetssag. De er en kunstnerisk institution” (Vang-Pedersen 01:12:44). Dette illustrerer et billede af, at musikinstitutionen ønsker at konstituere sin egen kunsterniske identitetsfølelse idet, den er underlagt kulturministeriet i modsætning til universiteterne. 7.2.3 Brugere Målet med analysen af brugerne er at få et indblik i behov og holdninger til den klassiske institution, samt en nytænkning af den klassiske koncert fra nogle der ikke er vante brugere af denne. Brugerne består af 13 tilfældigt udvalgte i alderen 19-37 år. Vi har interviewet ni kvinder og fire mænd. 12 af de adspurgte er studerende på en videregående uddannelse, og en er virksomhedsejer. Brugerne er mødt i indre København på henholdsvis Statens Museum for Kunst, forskellige cafeer, på gaden og på Københavns Hovedbibliotek (Bilag 3). Denne opfattelse kommer også til udtryk i rapporten af Abrahamsen et al., hvor der ytres et ønske om, at omdøbe den klassiske musik til kunstmusikken og dermed placere den på lige fod med andre kunstarter som billedkunsten, filmkunsten og scenekunsten (Abrahamsen et al, 2001:1). At den klassiske musikinstitution er forbundet med en stærk identitetsfølelse hos de involverede, kan desuden forklare, hvorfor en kritik af institutionen er et emne, der bliver heftigt debatteres, når det først tages op, idet kritikken meget hurtigt opfattes som personlig. Identitetsfølelsen i Brugerne er anonyme og benævnes derfor som Bruger 1, Bruger 2 osv. Denne kategori af informanter er udvalgt på baggrund af vores målgruppe. Vi har derfor gået efter en alder mellem uddannelsesinstitutionen må bunde i ideen om at hele den klassiske musikinstitutions historiske identitet, som Vang-Pedersen beskriver, er lig den vesterlandske kultur: 18-40 år og overvejet, hvor vi kunne finde den brede kulturbruger. Derudover blev de tilfældigt “institutionen vil da kæmpe, ligesom vi hver især ville kæmpe for vores identitet udvalgt med ønsket om at få et bredt billede af hvordan vores målgruppes forbrug af, og holdning (...) Den klassiske institution synes at det er så kulturel en vigtig bastion, så hvis vi til klassiske koncerter reelt ser ud. På den måde ønskede vi også at sikre os, at vi ikke udelukkede ! ! 31!af!104! taber den, så taber vi vidnesbyrdet om hvem vi er (...) historisk set (...) vi erobrede ! ! 32!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & verden og manifesterede at det var ligesom den vesterlandske kultur” (Vang- Hvordan man så oplever man, når man arbejder med klassisk musik, at man er med i et eller Pedersen: 01:07:20) andet kulturarv projekt, på en eller anden måde, som er meget sådan stolthed, meget kompetencer, respekt” (Ganer 00:16:23). Det betyder også at de historiske værker altid er genstand for stor Abrahamsen et al.s henvisning til Daniel Heartz’ definition af begrebet klassisk som “forbillede respekt, og der trædes derfor meget varsomt, når værket skal formidles. Abrahamsen et al. for storartethed” understøtter denne højstatusopfattelse (Abrahamsen et al., 2001:4). I forlængelse udtrykker, at der er “en klar tendens til at betragte opførelsen som en form for ritual, som først og heraf udtrykker Ganer en frustration over, at hun ikke føler, at institutionens selvbillede og fremmest dyrkes for musikkens egen skyld.” (Abrahamsen et al. 2001:18). Tillige beskriver Small, musikkens rolle i kulturlivet stemmer overens med det billede, der tegnes i det offentlige: at det er afgørende for institutionens kunstsyn, at meningen findes i værket og ikke i opfattelsen af det (Small 1998:4). Ganer giver dog også udtryk for en større åbenhed, og påpeger, at der er “åbner man en avis, så ser man at man er jo slet ikke vigtig (...) Det er lidt forskel på, hvor konservative musikerne er (Ganer 00:02.46). Nogle af musikerne har rigtig mange mærkeligt, at opleve, at man egentlig holder på med det, som er aller aller vigtigst i gode ideer, hvis man lader dem komme på banen, hvilket kan ses som et udtryk for, at musikerne hele verden, og så er det overhovedet ikke lagt vægt på. Det er ikke prioriteret” selv udviser interesse for at eksperimentere med deres fag (Ganer 00:43:24). Hun anerkender altså, (Ganer 00:17:05) at konservatismen bør udfordres. Dette stemmer overens med et af Abrahamsen et al.s kritikpunkter til den klassiske musikinstitution, hvor de udtrykker, at DKDM mangler at sætte sig selv i relation til nutidens samfund (Abrahamsen et al. 2001:26). Der ses altså en manglende sammenhæng mellem institutionens selvbillede og det omgivende samfund. Vang-Pedersen tilslutter sig denne holdning i sin udtalelse: "Spørgsmål om at det er en ideologi, der er fastholdt af, at du selvfølgelig snakker med dem som du er sammen med i din kultur, ik? Og så bliver man ligesom enig om at det er på den måde” (Vang-Pedersen 00:37:42). Her beskrives et internt lukket miljø, som årsagen til en 7.3.2 Finkultur Opfattelsen af at den klassiske musik har høj status, kan spores hos Gislinge, der betegner den klassiske musik som finkultur. Herunder ytres et udtryk for, hvordan kritiske røster i samfundet sætter spørgsmålstegn ved placeringen af den klassiske musik som finkultur. Gislinge fortæller, at der i Frankrig er mange, der går til klassiske koncerter, og hun mener at der i den danske kultur, og herunder i kraft af janteloven, er en angst for finkulturen: reproduktion af værdier, og måske deraf en manglende forbindelse til det omkringliggende “man er ikke bange for, at noget er åndeligt eller kulturelt [i Frankrig]. Der ligger samfund. Problematikken kan henvises til Storey, der beskriver, hvordan en kulturel identitet også lidt en angst i vores kultur for at “ahh det er vist ikke noget for mig”. Altså skabes både af de, der er en del af den givne kultur, men også af dem, der står uden for kulturen sådan “ahh, det er vist lidt for.. nu må det heller ikke blive for højt”. Der er også (Storey 2003:43). Den klassiske musikinstitutions identitet beror altså på en vekselvirkning lidt i vores jantelov og vores materialisme (...) Der er noget i vores kultur, der er en mellem musikernes og ensembleledernes egen forståelse af den klassiske musikinstitution, men lille smule på vagt over for noget, der er lidt for åndeligt og lidt for fint. Finkultur den bliver også påvirket af, hvordan resten af samfundet ser og opfatter den. På baggrund af Vang- er blevet, har været, et fy-ord i mange år” (Gislinge 00:22:14) Pedersen og Ganers udtalelser kan man argumentere for, at den klassiske musikinstitution er i en form for identitetskrise, hvor de møder en konflikt mellem videreførelsen af den historiske identitet, deres egen opfattelse af den klassiske musik, og det syn samfundet har af musikinstitution. Den klassiske musikinstitution er bygget på en stolthed over musikkens historie og kultur, som peger på nogle grundlæggende konservative værdier, der skal udvises stor respekt for, hvilket understøttes af Ganer: “selvforståelsen på den måden, at vi bygger på den gamle kultur (...) ! ! 33!af!104! At Gislinge forbinder den klassiske musik med noget åndeligt, peger på, at musikken for hende er ophøjet til at være større end det jordiske, vi kan se og forstå. Denne tankegang kan ses i forlængelse af Cooks beskrivelse af koncerten som en spirituel trøst gennem musik (Cook 2000:36). Den klassiske musik får med dette tankesæt værdi af noget overjordisk, næsten guddommeligt, der skal sanses. En opfattelse der også kommer til udtryk i Gislinges beskrivelse af ! ! 34!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & en kommentar, der blev givet omkring nogle færøske børn, der spiller klassisk musik og synger 7.3.3 Uddannelsesinstitutionerne fordi: “They’ve been touched by beauty” (Gislinge 00:29:47). Denne åndelighed er danskerne Konservatorierne er ifølge Vang-Pedersen primært styret af underviserne, der har meget magt i ifølge Gislinge på vagt overfor. forhold til, hvilken undervisning de studerende får, hvilke værdier de får tillært og hvilke Hun antyder ligeledes, at danskerne er skræmte af finkultur, hvilket afspejles i den danske muligheder, der er for at eksperimentere og nytænke. Dette magtforhold kan i følge Storey ses kultur, hvor janteloven er så stor en del af os, at vi ikke tør træde ud af fællesskabet med frygten som et greb fra den klassiske musikinstitutions side til at opretholde den klassiske musiks status for, at andre kan dømme os. Der er altså ikke længere noget, der må være finere end andet - alt som finkultur, idet finkulturens æstetiske bevidsthed blev ansporet af et råd af lærde skal være for alle. At folk der beskæftiger sig med den klassiske musik, danner kultur omkring tillidspersoner i spidsen (Storey 2003:x). Vang-Pedersen fortæller om underviserne: “de vil helst dette ‘bedre’, og tager status deraf, skaber derfor grobund for jantelovens afstandtagen til den ikke associeres med de elever, der prøver ting af. De er dygtige, men gør ikke hvad de har fået klassiske musikinstitution og til finkulturen. Hun mener også, at danskernes afstandtagen til den besked på.”, og fortsætter: “lærerne er selv musikere og de er dygtige, de er forbundet med det de klassiske musik kan skyldes en forskel i værdisæt: kulturelle værdier over for materialisme. At skaber, det er deres identitet.” (Vang-Pedersen 00:14:24). For underviserne er deres erhverv, den almene borger og Gislinge, som repræsentant for finkultur, har forskellige værdier, kan forstås ifølge Vang-Pedersen, altså forbundet med en stærk identitetsfølelse og det tegner et billede af, at på baggrund af Storeys teori. Han forklarer, hvordan der ikke er en homogen forståelse af, hvad de er skolet meget konservativt. Hun mener, at de konservative værdier hæmmer de studerendes der skaber mening i samfundet, og derfor er kultur på samme tid skabt af både enighed og muligheder for at tænke anderledes og stille kritiske spørgsmål, og uddyber, at de studerende med kontrasterende holdninger. Dette betyder, som nævnt i et tidligere afsnit, at der ikke findes én denne undervisningsform lærer at indordne sig rollen at være:“en tjenende ånd, ære værket, måde at gøre kultur på, som er fælles for alle borgere, og dette skaber et skel mellem forskellige teknik, den historiske bevidsthed” (ibid:00:10:28). De studerende har derfor først mulighed for at kulturelle klasser (Storey 2003:x). Gislinge fortsætter: “Jeg går ind for finkultur, jeg går faktisk bryde ud og gøre noget anderledes efter deres uddannelse. Det konfligerer med de forventninger, ind for det svære, det elitære. Det er for alle, det kræver bare at der ikke er den angst for det.” de studerende møder fra samfundet om selvpromovering. Det peger på, at konservatorierne ikke er (Gislinge 00:22:50). Gislinge er altså ikke bleg for at benytte ordet finkultur om den klassiske fulgt med tiden, og kræver nytænkning. Skal der ses på en ændring af konservatorierne, skal musik, og anerkender den derved som dette. Hun gør det samtidig klart, at alle er velkomne, og det blikket ifølge Vang-Pedersen blandt andet rettes mod underviserne. vil man se, så snart angsten lægges væk. I kraft af nogle af de elitære værdier som den klassiske musikinstitution repræsenterer, På de klassiske musikkonservatorier er håndværket i fokus, da man skal oparbejde et vist teknisk findes der ifølge Gislinge ”typer i musiklivet, som sådan har behov for at føle, at de er lidt niveau for at kunne spille stykkerne (Tonsgaard 00:06:27). At det er teknikken, der er i højsædet, eksklusive og de er rigtig dårlige ambassadører for vores musikliv, fordi de kan få andre stiller også nogle krav til de studerende, som Tonsgaard ikke mener, skal slækkes på. Han mener, mennesker til at føle, at de er forkert på den” (Gislinge 00:14:12). Hun understreger altså, at den at man som klassisk musiker skal kæmpe for det (ibid.), og på trods af den til tider for klassiske musikinstitution til tider kan give et indtryk af at fungere som en eksklusiv klub, hvor konservative undervisning han oplever, der er, så underkender han ikke, at den er af høj kvalitet folk er tilfredse med, at det ikke er for alle. Det kan på den måde give dem en fornemmelse af (ibid:00:06:27). Selvom de klassiske konservatorier i dag ses som konservative, er der sket en stor særstatus (ibid:00:21:35). Storey beskriver dette i forhold til, hvordan den økonomiske elite førhen forandring de seneste år. Gislinge fortæller: ”Dengang var det klassiske musikmiljø meget mere ønskede at skabe en klub, der ikke kun blev skabt via kunsten, men som også var afhængig af en stift end det er i dag, det er virkeligt blødt meget op (…) Dengang var konservatoriet virkelig en social og økonomisk status, da det kun var de uddannede, der kunne forstå kunsten og dermed lukket verden” (Gislinge 00:39:57). Ses dette i sammenhæng med eksperimenteren, i forhold til være en del af finkulturen (Storey 2003:x). nytænkning af den klassiske koncert, kan der argumenteres for, at vi befinder os midt i en udvikling mod en større værdimæssig åbenhed inden for den klassiske musikinstitution. Nogle ønsker altså at trække uddannelsen i en mere åben og kreativ retning, mens andre udtrykker et ! ! 35!af!104! ! ! 36!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & ønske om at bevare den mere snævre adgang til uddannelsen for stadigt at sikre et højt musikalsk ‘massen’. (Storey 2003:x). Ligeledes bliver det italesat, hvordan institutionens værdisæt forbindes niveau. med noget finkulturelt, og som noget der ikke passer ind i den populærkultur, brugerne mener, der eksisterer i samfundet i dag, hvilket igen kan referere til Storeys beskrivelse af identiteten af det finkulturelle. 7.3.4 Brugernes oplevelse af musikinstitutionen I undersøgelsen af brugernes oplevelse af den klassiske musikinstitution har vi fundet det relevant at spørge ind til, hvilke fordomme de oplever, der eksisterer i forhold til institutionen. De fleste af brugerne udtrykker, at de som udgangspunkt ikke oplever de store fordomme i egne vennekredse, men mere har en generel forståelse af, at folk i deres egen aldersgruppe ser den klassiske musik som en kunstform, der taler til gamle og rige mennesker, og dermed overordnet ikke henvender sig til dem: Generelt tror brugerne dog ikke, at det er fordi interessen, ikke er der, men at det er en musikinstitution som oftest forbindes med noget kedeligt, fint og snobbet. I forlængelse heraf bliver det italesat at den musik, der spilles ofte, er svært tilgængelig, da man som en der normalt ikke høre musikken, ofte finder det svært at forstå konventionerne og musikkens indhold. Som Bruger 7 udtrykker, så kan det være svært at forholde sig til noget, man ikke har det store kendskab til, og på den måde kan der også let opstå fordomme og en vis barriere (Bruger 7 00:03:00). “der findes bare få store ambitiøse opsætninger, der er i en prisklasse hvor jeg kan følge med. På den måde så bliver det også lidt overklassemusik og det er det også kendt for i mine vennekredse. Så hvis man skal gå op i klassisk musik, på SU, så skal man være meget dedikeret. ” (Bruger 8 00:03:41) En faktor som er relevant, at inddrage er, at en del af brugerne har påpeget at den klassiske musikinstitution, som nævnt, ofte forbindes med bestemte kredse af mennesker: ”det er ikke noget man vokser op med medmindre man er i nogle bestemte kredse, og det er måske derfor at der er nogle fordomme omkring det.” (Bruger 5 00:03:48). Her kan der argumenteres for, at hvis du ikke er vokset op med den klassiske musik, så er der også større sandsynlighed for, at du finder det Citatet italesætter den klassiske musik som overklassemusik, hvilket illustrerer, at mange stadig svært at identificere dig med de værdier og konventioner, der knytter sig til institutionen. ser denne kunstart som noget, der hører sig til i bestemte kredse, og dermed ikke kan ramme det brede publikum. Denne udtalelse hænger sammen med andre brugeres holdninger. Bruger 3 7.3.5 Delkonklusion beskriver for eksempel, hvordan den popkultur vi lever i, kan have en vis effekt på, hvorfor unge Set fra både ensembleledernes og musikernes synsvinkel bunder den klassiske musikinstitutions ikke finder den klassiske musik relevant. Det er ikke noget, vi får blæst i hovedet til hverdag i grundværdier i en konservativ holdning, hvilket fremlægger et ønske om bevarelse af den samme grad som mainstream pop, film og realityshows, hvilket ifølge vores informanter også kan klassiske musiks historie og kultur og dermed en stolthed og respekt for institutionens værdier. spille en rolle, i forhold til de fordomme der er og i forhold til, hvorfor folk ikke opsøger det Dette er forbundet med en stærk identitetsfølelse for både ensembleledere og musikere, samt (Bruger 3 00:01:10). Yderligere udtrykker Bruger 11, hvad hun mener hendes venner, ville sige, underviserne på de klassiske musikkonservatorier. Gislinge omtaler den klassiske institution som hvis hun satte et klassisk musikstykke på, hvortil hun svarer; ”Hold da op, du er da vist nok blevet finkultur, hvilket stemmer overens med flere brugeres billede af institutionen, idet de forbinder finkulturel hva?” (Bruger 11 00:02:35). De tre eksempler peger på, hvordan informanterne musikken med noget finkulturelt og med en overklasse. Institutionens behov for at skille sig ud fra oplever musikinstitutionen i forhold til samfundet og deres egne vennekredse. De store andre musikgenrer ved at kalde sig kunstmusik, deres brug af framing i form af dyre billetpriser og opsætninger inden for de mere klassiske kunstformer bliver, blandt andet på grund af det høje lærde undervisere, peger ifølge Storey alt sammen på et ophav i finkulturen og et ønske om at prisleje, som studerende mindre tilgængelige. Storey beskriver, som nævnt, hvordan finkulturen forblive der. differentierede sig fra populærkulturen i kraft af tre tiltag: “entrepreneurship, classification, and framing”. (Storey 2003:32), hvor framing kommer til udtryk i de høje billetpriser, da det kræver Gislinge udtrykker at der er en arrogance blandt nogle musikere og ledere i musikinstitutionen, god økonomi at komme ind i koncertsalen. Primært med dette greb trækker institutionen sig fra hvilket både kan ses som en reaktion på en angst for at være i krise, eller som et udtryk for ! ! ! 37!af!104! ! 38!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & konservative værdier, og en irritation over at musikken ikke bliver modtaget på samme værdigrundlag. Gislinge beskriver samtidig, hvordan hun oplever at nogle typer i det klassiske musikliv har behov for at føle sig eksklusive og har det godt med at være en del af en lukket klub, da det bliver et udtryk for særstatus. Disse mener hun, er dårlige ambassadører for den klassiske musikinstitution, da de får andre til at føle sig dårligt tilpas, hvilket indikerer et ønske fra & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & 7.4 Hvordan foregår en traditionel klassisk koncert i dag? 7.4.1 Konventioner og traditioner Vang-Pedersen udtrykker, hvordan der ikke lægges skjul på, at der er et sæt af regler og konventioner forbundet med en klassiske koncert: ensemblelederne om, at publikum skal føle sig velkomne. “Det er sådan et helt regelsæt, uskreven regelsæt kan man sige, forbundet med at gå til klassiske koncerter (...) Det er ikke noget de fleste institutioner lægger skjul på, Både musikere og ensembleledere er enige om, at de klassiske musikkonservatorier er de står faktisk meget ved det. Hvis man går ind på danmarks radios hjemmeside, konservativt drevet. Der er et modstridende forhold, i den undervisning de studerende får og de under koncerthuset, der beskriver de her koncertkonventioner og de har ligesom forventninger, der er til dem, når de er færdiguddannede. De ytrer desuden, at undervisningens holdt i 300 år eller hvor meget de nu siger (...) derfor har det bevist sit værd.” konservative format er ødelæggende for de studerendes muligheder for at eksperimentere og stille (Vang-Pedersen 00:04:32) kritiske spørgsmål. Ensemblelederne peger på, at skolerne derfor bør nytænkes. Her mener VangPedersen, at man skal have fat på de undervisere, der sidder med en stor magt i denne forbindelse. Men da undervisernes forhold til deres erhverv må være forbundet med en stærk identitetsfølelse, fornemmes det, at det vil blive modtaget som en personlig kritik, hvorfor folk går på listesko, og ikke tør tale højt om det. Gislinge ser dog en ændring i uddannelsen fra meget konservativ til at være mere åben, hvilket kan være et billede på en generel udvikling af musikinstitutionen. Herunder ses også et ønske om, at institutionens selvbillede og det offentlige billede af institutionens rolle i det danske kulturliv kommer til at stemme overens. Konventionerne er bygget op om musikken. Værket er i centrum og genstand for stor respekt. De uskrevne regler er et udtryk for den højtidelighed, der generelt ses i musikinstitutionen. At reglerne er uskrevne, medfører store krav til publikum, da de ikke bliver guidet under koncerten og derfor selv, skal finde ud af hvad der forventes af dem. Konventionerne bunder både i musikinstitutionens værdigrundlag men også i en hensyntagen til musikerne. Stort set alle musikerne giver udtryk for, at et klassisk værk er noget helt særligt at fremføre. Det kræver stor disciplin og koncentration at gennemføre en koncert (Wamberg 00:03:10), hvilket stiller nogle helt De unge kulturbrugere vi har talt med, oplever nogle generelle fordomme i deres omgangskreds, i forbindelse med den klassiske musikinstitution. Blandt andet fordomme der bygger på, at musikken primært er for gamle og rige mennesker. De oplever derudover at musikken forbindes med noget kedeligt, fint, formelt og snobbet, der kun er for bestemte kredse. Det påpeges hvordan en større tilgængelighed til den klassiske musik, eksempelvis gennem medierne, vil betyde større kendskab og interesse. Brugerne oplever, at den klassiske musik ofte er svært tilgængelig, og at det ofte er svært at forstå konventionerne, der hører til koncerten. specifikke krav til både musikere og publikum i koncertsituationen. Gislinge beskriver dette som en form for overenskomst, der bliver skabt mellem musikere og publikum i de timer koncerten varer: ”det er ligesom sådan en fællespagt man laver om, at det her skal ikke være fantastisk kvart i otte, eller fem minutter i otte, men klokken otte, der forventer vi at øjeblikket det bliver noget særligt” (Gislinge 00:58:58). I forlængelse heraf udtrykker hun, at musikerne bruger meget tid på at øve sig op til koncerten, da der eksisterer en forventning om, at de skal levere et godt stykke arbejde (ibid.). For at overenskomsten skal realiseres, giver Gislinge og Wamberg begge udtryk for at de ligeledes forventer en vis respekt for deres arbejde ved, at publikum lytter, og er stille under koncerten. Dette element sætter de begge mest pris på: ”Jeg har gjort mig umage (…) [publikum] kommer ind og så skal de sidde stille. De skal ligesom bidrage med deres nærvær kan man sige (…) hvis de tager hele familien med, med en masse små babyer der sidder og græder, det dur faktisk ikke, ! ! 39!af!104! ! ! 40!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & for den der baby generer faktisk andre i publikummet. Der ligger jo også en form for respekt og deltagelse, der synes jeg faktisk at ritualerne er sindssyg Disse konservative holdninger kan være med til at skræmme mange mennesker væk, hvilket velfungerende. Jeg kan godt forstå at nogle er bange for dem, men de fungerer udtrykker at mange afholder sig fra at gå til klassisk koncerter (Gislinge 00:13:00). Der hersker faktisk skide godt” (Gislinge 00:57:06) altså den holdning, at musikken ønskes bevares i en uændret tilstand, med den konsekvens at musikken og formen praktiseres på dens helt egne præmisser, og publikum derfor må indordne sig De høje krav der er til musikerne, om et vist musikalsk niveau, stiller også høje krav til publikum efter et bestemt regelsæt for, hvordan man går til klassisk koncert. Disse opfattelser kan om at udvise respekt for musikernes håndværk, som de kan udtrykke ved at være nærværende sammenholdes med Smalls fremlæggelse af det kunstsyn, som eksisterer inden for den klassiske under koncerten. musikinstitution (Small 1998:4). Ifølge Abrahamsen et al.s rapport peger denne tankegang på en hierarkisk forståelse af, at musikkens integritet skal opnås på dens egne præmisser løsrevet fra Som nævnt i analysen af den klassiske musikinstitutions værdisæt så ses musikken og sammenhænge af social kontekst (Abrahamsen et al. 2001:18). I denne sammenhæng kan det koncerthuset som noget helligt, og de ritualer der er forbundet med en klassisk koncert, kan hurtigt siges, at den klassiske musiks helt store problematik er at den interesserer sig så lidt for sine skabe en fornemmelse af, at den er højtidelig og pompøs (Wamberg 00:02:30). Ritualerne kan omgivelser, at den, som Gislinge også udtrykker, kommer til at udstråle en arrogance i forhold til bestå af det at tage fint tøj på inden koncerten, komme i god tid og drikke et glas vin inden man det publikum, som sidder i koncertsalen. skal ind i koncertsalen, hvor man skal fordybe sig i musikken (Bilag 1). De ritualer der er forbundet med en klassisk koncert, ser Gislinge som en styrke: ”der er et eller andet over de ritualer som er med til at gøre stemningen ekstra højtidelig. Og det tror jeg vi har brug for, så måske skal man hellere dyrke det sådan næsten kult-agtige, der kan komme over klassisk, end man skal dyrke noget mainstream.” (Gislinge 00:05:40). På den måde stiller hun sig her kritisk over for at drage noget moderne ind over den klassiske koncert, da den kan noget særligt, som andre genrer måske ikke kan. Hun mener, at det i højere grad handler om at fremhæve det smukke og stemningsfulde ved den klassiske musik. 7.4.3 Krav til publikum De mange konservative værdier stiller som sagt krav til publikum, hvilket gør, at nogle føler sig fremmedgjorte, da de tror, at man skal vide en masse på forhånd for at kunne gå til en klassisk koncert. Derfor ser Abrahamsen et al. et behov for, at der skabes bedre kontakt mellem publikum, musiker og komponist (ibid:25). Disse krav om dannelse til publikum understøtter ensemblelederne også: “Klassisk musik indebærer en masse, masse kompetencer. Men det betyder jo ikke at man kan nyde den på alle niveauer.” (Ganer 00:05:48). Gislinge er enig i, at det er nødvendigt at have et kendskab til musikken og konventionerne ved en klassisk koncert for at få 7.4.2 Musikernes syn på koncerten det optimale ud af den, men mener også, at med “klassisk musik kan du gå ind og få en ekstrem Musikerne er enige i, at den klassiske koncert til stadighed rummer mange konventioner, som sanselig, umiddelbar oplevelse ligegyldigt hvor meget du ved” (Gislinge 00:15:11). Ganer støtter potentielt kan være med til at skabe et lukket miljø og afholde et potentielt publikum fra at komme også op om dette, hvorfor forberedelsen dermed ikke er et krav, men noget der kan give publikum til koncerterne. Jagd oplever for eksempel den klassiske koncert sådan at: en mere nuanceret oplevelse af musikken. Dette problematiserer Abrahamsen et al.s med ytringen: “Dermed gør traditionen som helhed sig også gældende i forhold til lytteren, som altså ideelt set ! ”størstedelen af de klassiske koncerttilbud er ret traditionelle og at de forskellige ikke forudsætningsløst kan få udbytte af dens musik (...)” (Abrahamsen et al. 2012:19). Her klassiske værker fremføres på en mere konserverende end nyskabende måde - både italesættes hvordan den klassiske musikinstitutions værdisæt påvirker koncerten, og stiller krav til musikalsk, men også i fh.t. selve koncertformen. Der er stadig en del stivhed, og der dets publikum. I den forbindelse udtaler Vang-Pedersen, at der er en “holdning fra musikerne om, er stadig en del regler/formalia for, hvordan man skal opleve til en klassisk koncert” at ‘publikum forstår ikke klassisk musik på samme måde’” (Vang-Pedersen 00:39:28). En (Bilag 4:1) holdning der udtrykker en arrogance og et behov for, at publikum derfor bliver hjulpet bedre på ! 41!af!104! ! ! 42!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & vej. Gislinge anerkender, at det kræver en del af publikum at sætte sig ind i musikken (Gislinge tøj og se godt ud, og have skinny jeans på, det er sgu lige så uniformeret som det er at 00:17:00), hvorfor hun også mener, at der ligger et ansvar både hos musikerne og i uddannelsen gå til klassisk koncert. Jeg synes egentlig det er fair nok, problemet er, at oplevelsen om at fjerne noget af den ‘angst’, der kan være ved at bevæge sig ud på meget ukendt og svært er, at det er en meget sådan traditionsbundet måde at gå til koncert på og det synes tilgængelig grund (ibid:00:27:06). Hun mener, at det kan gøres ved at guide publikum og hjælpe jeg måske er lidt problematisk.” (Bruger 8 00:08:33) dem til at se det smukke i musikken og kvaliteterne ved det højtidelige (ibid:00:27:00). Det handler altså om at udfordre idéen om, at klassisk musik kræver en bestemt æstetisk bevidsthed, Citatet giver udtryk for en opfattelse, der generelt er at spore i de fleste af vores informanters svar: som John Storey skriver, blev skabt i kraft af definitionen af en finkultur i midten af 1800-tallet at det er opstillet, der er nogle krav til tøj og opførsel, men at det er fint, hvis man kan lide de (Storey 2003:33), og dermed vise at det kan opleves af alle. konservative værdier. Problemet for Bruger 8 opstår, når det bliver for traditionsbundet, og dermed ikke giver plads til muligheden for at udfordre måden at gå til klassisk koncert på. Det angiver en holdning til, at formatet ikke stemmer overens med den måde, vores informanter 7.4.4 Brugernes syn på koncerten De krav musikken og koncertsituationen stiller til publikum, kan virke store, hvis man ikke går til ønsker at gå til koncert på. klassiske koncerter ofte. For de der ofte går til klassiske koncerter, er de konservative værdier ikke så fremmede. Gislinge prøver at komme med et bud på hvem, og hvordan, publikummet typisk er 7.4.5 Musikken til hendes koncerter. Hun beskriver sit eget publikum som nogle, der er ”over 60 alle sammen (...) I forhold til brugernes oplevelse af musikken anerkender de det håndværk og de tekniske men de vil rigtig gerne høre rigtig klassisk musik” (Gislinge 00:07:14). Nogle blandt publikum er færdigheder, som musikerne besidder. Det er ligeledes tydeligt at se, at de oplever musikken med i klassiske kammermusikforeninger, og hun mener ikke, at der i disse kredse findes specielt forskelligt, alt efter hvor de taler fra. De brugere der i forvejen lytter til klassisk musik, eller som mange unge mennesker, da det kan føles som om, at man hér træder ind i en gammel tid selv har spillet det, påpeger blandt andet, hvordan musikken får dem til at slappe af, og hvordan de (ibid:00:08:05). Gislinge mener i forlængelse heraf, at man som ældre søger nogle andre typer finder det interessant at gå i dybden med opbygningen af de forskellige musikstykker (Bruger 7 oplevelser, end man gør som ung, hvilket har den betydning, at dette lidt ekskluderende univers 00:01:20). kan virke sværere for de unge at føle sig som en del af og blive draget af. Som ældre søges de Dog fremhæver de fleste brugere, som ingen baggrund har i den klassiske musik, mere ”indadvendte kontemplative oplevelser” (ibid:00:09:28), og selvom hun mener, at der bør fascinationen af det håndværk der udføres, men pointerer også, at musikken i deres ører hurtigt arbejdes mod at nå et nyere, yngre publikum, så er det stadig vigtigt at anerkende det publikum, kan komme til at få det samme udtryk og lyde ens (Bruger 3 00:04:55). I forlængelse heraf finder der allerede er der. flere af informanterne også musikken svært tilgængelig og svær at lytte til: Både musikernes og ensembleledernes opfattelse af den traditionelle klassiske koncert stemmer ”Det er svært at lytte til fordi jeg, jamen det er fordi jeg ikke forstår det, jeg har overens med brugernes oplevelse. De beskriver koncerterne som lange, hvor man sidder stille og hørt, eller jeg hører meget rytmisk musik, og altså de genrer jeg hører dem kender lytter, der er bestemte tidspunkter, hvor man ikke må klappe, man snakker ikke under koncerten jeg godt, så jeg kan sådan afkode det nemt (...) hvor klassisk musik det kan jeg ikke og man opfører sig generelt på en bestemt måde. Bruger 8 fortæller om sin opfattelse af en afkode på samme måde, jeg tror at hvis jeg var vokset op i et hjem hvor vi havde klassisk koncerts konventioner således: lyttet til en masse klassisk musik så ville jeg have det anderledes med det.” (Bruger 10 00:01:43) “Jeg føler måske på en eller anden måde, at det er lidt opstillet, men det er egentlig fair nok, fordi Indiekoncerter er sgu lige så opstillede og alle skal komme i det rigtige ! ! 43!af!104! ! ! 44!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & Sammenligningen med den rytmiske musik i forhold til at afkode musikkens mening og indhold er blev set som noget helligt, der gav lytteren trøst og derfor så koncerten som en privat og ikke interessant, og kan bunde i, at man er mere vant til at lytte til musik med vokal på. Teksten bliver social oplevelse (Cook 2000:21). dermed også et redskab til at kode musikkens budskab med, modsat meget klassisk musik, hvor Alle de nævnte elementer peger på Smalls begreb om musicking, da han påpeger, at det at meningen i musikken måske skal findes i de dynamikker, der er i stykket, hvilket kræver mere af tage til koncert er meget mere en blot det musikalske produkt. Det er alle aspekter i lytteren. Det er en pointe, der også fremhæves af Bruger 1: “der er en større fordybelse, det er en koncertsituationen, der udgør helhedsoplevelsen i forhold til de relationer, der skabes (Small lidt længere proces måske at komme sådan ind i og forstå det, end det er måske, at sætte sig og 1998:8). Gældende for brugerne er, at de mener, at den klassiske musik kan noget, som andre høre et eller andet popnummer (…) Det er bare noget helt forskelligt.” (Bruger 1 00:07:14). genrer ikke kan, hvilket tyder på at de anerkender den, men samtidig er der stadig mange, der Denne afkodning af musikken stemmer overens med den gamle opfattelse, som Small beskriver i vælger den klassiske koncert fra, da de ikke føler, de kan kode meningen af den. Derfor kan det forhold til, hvordan man forstår musikken – hvis ikke du kan læse partituret, så kan du heller ikke siges at der opstår en konflikt, der handler om, at åbne op for den problematik at den klassiske forstå musikken og forstå meningen bag (Small 1998:5). Selvom brugerne udtrykker, at musikken musik indeholder et stort potentiale og et stort repertoire, men simpelthen har svært ved at ramme er svært tilgængelig, behøver dette ikke at betyde, at de ikke kan skabe mening med værket. For det brede publikum på grund af dens svære udtryksform. Det kan tyde på, at det er et udtryk for, at selvom at musikken kan være skabt ud fra en særlig historie, og har et særligt budskab, er det op hvis musikken skal få effekt på et potentielt nyt publikum til de klassiske koncerter, bør der kigges til den enkelte at finde meningen og værdien af det, der opleves og høres i musikken. Men det er på formidlingen med fokus på at skabe et rum, hvor musikken kommer til sin ret. en problematik, som er væsentlig at have for øje, for hvis ikke brugerne finder musikken forståelig, må man stille spørgsmålstegn ved, om musikken så bliver formidlet rigtigt fra institutionens side af. Det stemmer overens med musikernes og ensembleledernes opfattelse af musikken, og de krav den stiller publikum: du kan godt lytte til klassisk musik og få en god oplevelse med det, men det kræver indsigt og tid, hvis du skal fordybe dig i musikken og få det fulde ud af den og dermed koncertoplevelsen. I forståelsen af den klassiske koncert udtrykker nogle af ensemblelederne deres tilfredshed med de konventioner, den klassiske musikinstitution er underlagt, idet de mener, at disse er velfungerende. De konventioner der koncentrerer sig om publikums forberedelse til koncerterne, afspejler institutionen, men ses dog ikke som et krav fra ensemblelederne. På den måde forholder de sig Yderligere ser brugerne koncerten som en helhedsoplevelse: åbne over for nytænkning, hvis effekten af konventionerne i dag gør, at publikum føler sig ”Mest det der med at man får en oplevelse, på en eller anden måde. Det må gerne få sådan nogle følelser frem i en synes jeg eller få en i en anden stemning end da man kom, ik? Fordi man kommer ligesom også for at få et afbræk eller hvad man skal sige fra den kedelige hverdag. (…) måske også for at tænke, det kan også få en til at tænke over bare sådan ting i ens eget liv fordi det får en i bestemte stemninger.” (Bruger 7 00:05:44) utilpasse og uvelkomne i koncertsituationen. Vang-Pedersen mener, at konventionerne er for konservative, og kan have en negativ effekt, da de fastholder en 300 år gammel tradition. Musikerne beskriver koncerten som et ritual, hvor musikken skal bevares på dens egne præmisser. Flere af dem mener, at der skal være en fælles pagt mellem musikere og publikum om gensidig respekt for begge parters tilstedeværelse. De påpeger i forlængelse heraf, at for at få den fulde oplevelse af den klassiske koncert kan det være en hjælp som publikum, hvis man på forhånd har sat sig ind i musikken ved eksempelvis at læse om komponisten og musikken. Det er Dette uddyber de ved at fremhæve akustikken, lokationen og atmosfæren som vigtige elementer for koncertoplevelsen (Bruger 5 00:05:35). Derudover ser de koncerten som noget socialt. og pointerer, at man skal kunne mærke musikernes passion, for det de spiller (Bruger 8 00:05:40). Ifølge Cook har den klassiske koncert aldrig dyrket det sociale aspekt af en koncert, da musikken ! 7.4.6 Delkonklusion ! 45!af!104! dog ikke en forventning fra musikerne. De anerkender, at denne viden ikke kun bør opsøges af publikum selv, men at der eksempelvis i formidlingen ligger et ansvar hos musikinstitutionen for at gøre det mere tilgængeligt. De retter dermed en opmærksomhed mod, at de konventioner og formaliteter den klassiske koncert er underlagt, kan være med til at skabe et lukket miljø, hvor der skabes et billede af arrogance og konservatisme. Problemet er derfor at der i en vis grad stadig ! ! 46!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & hersker en lukkethed omkring den klassiske musik, hvor arbejdet ligger i at gøre kontakten til økonomiske og tidsmæssige udfordringer. De første skridt i nytænkningen af den klassiske publikum større. koncert kan være svære at tage, da det kan støde nogle konservative musikere eller det faste publikum. Ganer fortæller, hvordan mange holder fast i en selvforståelse om, at “det er jo dem, Det at både ensemblelederne og musikerne påpeger problemerne ved konventionerne, viser, at de der skal komme til os, og det er dem der bare skal forstå, at det vi laver er godt nok.” (Ganer godt kan sætte sig i publikums og brugernes sted. Brugerne mener, at formen på de klassiske 00:21:07). Gislinge støtter op om denne opfattelse, da hun pointerer at nogle “befinder sig godt koncerter hurtigt kan virke opstillet og kedelig. Dette skyldes blandt andet at formen ikke opfylder med [at] det her det er bare er en lille eksklusiv klub, vi behøver ikke at få flere med.” (Gislinge de behov, brugerne normalt får opfyldt, når de går til koncerter. Selvom de alle anerkender 00:21:20). Dog møder ensemblelederne et behov og til dels pres fra samfundet om, at den kvaliteten og håndværket bag musikken, finder de det stadig problematisk, at musikken kan være klassiske musikinstitution skal forny sig for at fastholde dens berettigelse økonomisk. svær at afkode. Problematikken om at undgå nedskæringer påpeger Vang-Pedersen, da hun taler om et Det kan derfor konkluderes at både ensemblelederne, musikerne og brugerne fremhæver kulturpolitisk pres om at “genopfinde os selv for ligesom at berettige vores eksistens i det musikkens kvalitet, samtidig med de italesætter, at problemet er at finde i det konventionelle moderne kulturliv” (Vang-Pedersen 00:09:28). Som professionel musiker der er ansat i et koncertformat og mest af alt i formidlingen af musikken, sådan at det bliver mere tilgængeligt og ensemble- eller symfoniorkester, og ved siden af jobbet, har familie, hus og have der skal passes, forståeligt for et bredere publikum. møder man den problematik, at der ikke er ressourcer til at blive på jobbet flere timer hver dag ulønnet. Det ville altså kræve flere ressourcer, hvis man skal bede musikerne om at øve måden at performe på i forhold til koncerten, da der ikke er økonomiske midler til at aflønne dem for den 7.5 Hvordan kan den traditionelle klassiske koncert nytænkes? Analysen af den traditionelle klassiske koncert viser, at den højtidelige og konservative stemning kan skræmme et potentielt nyt publikum væk. Jagd skitserer den klassiske musikinstitution på følgende måde: ”Det virker også på mig som om den klassiske musikverden ofte er delt op i to lejre: dem som mener at den skal være konserverende og (...) dem som mener, at niveauet og udtrykket må være der, men at det ikke udelukker fornyelse.” (Bilag 4:1). Der figurerer altså nogle forskellige positioneringer internt i institutionen, hvor nogle gerne vil opretholde den højtidelighed, der ligger i de traditionelle værker, mens andre er åbne over for forandringer. Vores empiri viser en åbenhed hos musikerne og ensemblelederne for at arbejde med de konservative traditioner, for at imødekomme et yngre publikum, så længe ændringerne ikke går ud over det musikalske niveau. Det er en balancegang mellem nytænkning og bevarelse af det eksisterende, hvorfor vi i empiriindsamlingen fandt det interessant at spørge ind til, hvilke elementer der kan justeres på og hvilke, der ikke kan. ekstra tid (ibid:00:36:00). Den tid hvor de får løn bruges på at øve musikken. Så at finde tiden hos musikerne og pengene fra kommunen er den første udfordring, ensemblelederne møder, når de gerne vil nytænke og udfordre den traditionelle klassiske koncert. Ganer og Vang-Pedersens tilgang til nytænkningen af den traditionelle klassiske koncert bygger primært på at udvikle musikerne i forhold til at imødekomme et potentielt publikum. Hvis målet med at udvikle på dele af den traditionelle koncert er, at ramme et bredere publikum, må man også imødekomme deres behov. Der er nogle problematikker i dette aspekt da ønsket om at nå ud til et potentielt nyt og bredere publikum, og samtidig fastholde de regelmæssige koncertgængere, kan være en svær balance. Ganer fortæller, hvordan de gennem programlægningen prøver at finde en balance da de “lokker dem ind med Mozart og så får de noget andet i tillæg.” (Ganer 00:33:07). Det andet hun henviser til, er mere nykomponeret musik, som ofte i højere grad henvender sig til et andet publikum (Gislinge 00:07:00). Det er, det samme Gislinge oplever sker i Copenhagen Phil, hvor leder Uffe Savery arbejder med et nyt program, hvor der spilles nyere stykker sammen 7.5.1 Konflikter i nytænkningen af den klassiske koncert med de klassiske kendere (Gislinge 00:10:16). Ved brug af noget kendt musik fastholder de, de I forhold til ensembleledernes motivation for at udfordre den traditionelle klassiske koncert møder trofaste koncertgængere og skubber samtidig til deres idé om, hvad en klassisk koncert skal de dog flere udfordringer, der gør arbejdet med de eksisterende traditioner komplekst. De står i en indeholde ved at spille mere eksperimenterende stykker. Modsat tiltrækker de også et yngre position, hvor de skal imødekomme musikernes, samfundets og publikums behov, samt ! ! 47!af!104! ! ! 48!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & publikum gennem de nykomponerede stykker. Dette viser, at musikken har en rolle at spille, når interessen hos nogen, som senere selv vil opsøge den klassiske koncert. Brugerne er enige heri, og det kommer til, hvilket publikum der deltager. da de blev spurgt om, hvad de synes om Copenhagen Phils flashmob i Københavns metro, var responsen god: 7.5.2 At flytte koncerten ud af koncertsalen ”Det synes jeg da er en mega god ide (...) Fordi at det er sådan et sted hvor folk ikke En anden måde at tiltrække et bredere publikum på er ved at præsentere musikken, der hvor det forventer at der kommer klassisk musik, og det er jo alle mennesker, der kommer potentielle publikum er, eller lokke med andre artefakter som kan fange deres interesse og gøre, at der, altså det er nogle bestemte samfundslag der går ind og ser klassisk musik og på de senere får lyst til at tage til en traditionel klassisk koncert. Ganer mener, at ved at spille på en metro der kommer alle mennesker, (…) Jeg kan godt lide at de er der hvor jeg er, eksempelvis caféer viser de, at “vi er mennesker” (Ganer 00:08:16). Ved at flytte koncerten ud af i stedet for at jeg skal hen til dem.” (Bruger 10 00:12:03) koncertsalen kan det være med til at afmystificere den klassiske musik og de mennesker, der udøver den, hvilket kan hjælpe på nogle af de problematikker, musikinstitutionen er udfordret på i forhold til det oplevelsessamfund, den er indlejret i. Her er der også nogle benspænd i forhold til at flytte koncerten ud af koncertsalen, da instrumenterne kræver et rum med et vist niveau af akustik. Ligeledes er det ikke godt for instrumenterne at spille i kolde eller fugtige lokaler, så disse koncerter lægger mere op til at være kortere, udført af et ensemble eller en kvartet frem for af et symfoniorkester. Tonsgaard påpeger endnu en problematik ved at tage den klassiske musik ud af Det viser en generel mening om, at hvis den klassiske musik skal nå flere mennesker, så handler det om at møde den ønskede målgruppe, der hvor de selv befinder sig i stedet for at lokke dem ind i koncertsalen som det første. I og med vi lever i et oplevelsessamfund, hvor konkurrencen er stor på kryds og tværs af kulturtilbud, kan uventede tiltag som dette virke positivt og måske ramme et nyt publikum. koncertsalen, da han siger, at den klassiske musik er skrevet og tænkt til en koncertsal: “Hvis man tager den præmis (...) ud af hele ligningen, så er der noget der går tabt.” (Tonsgaard 00:43:53). 7.5.3 60 Minutes - om at blande rytmisk og klassisk Han mener, at det er fint at gøre det nogle gange, men at det er vigtigt at skabe et gunstigt miljø, Når der tales om nytænkning af den klassiske koncert, er et oplagt og kendt eksempel blandt flere hvor musikken kan trives og udfolde sig. informanter det arrangement, der hedder 60 Minutes, som Uffe Savery har taget initiativ til i samarbejde med Copenhagen Phil. Koncerterne varer 60 minutter, og her blandes rytmisk musik En fordel ved at flytte koncerten ud af koncertsalen er at præsentere musikken der, hvor et med klassisk. Derudover spiller de også et stykke rent klassisk musik. Mange er positive overfor potentielt nyt publikum allerede befinder sig. Gislinge siger: tiltaget, hvilket Gislinge blandt andet udtrykker her: “Vi skal måske turde at deltage mere i nogle steder, altså spille i nogle sale, som ikke ”Nogle gange spiller de i Vega, nogle gange har de spillet i den Grå Hal. Det gør nødvendigvis er Radiohusets Koncertsal. Det kunne jeg forestille mig kunne hjælpe altså bare, at orkestret kommer til at virke, og hele orkestret har også været på det, at man ligesom kommer ud mere, hvor folk kommer af sig selv (...) så kan det igennem sådan et generationsskifte, der er kommet mange unge musikere og han godt være, at [de] næste gang tør vove sig ind i Radiohusets Koncertsal” (Gislinge har lavet en meget sådan en flad struktur, hvor musikerne selv får lov til at 00:18:24) bestemme enormt meget (…) det har ændret karisma på en eller anden måde ik’ på en lækker, meget ungdommelig måde uden at gå på kompromis med kvaliteten.” Gislinge kommer her med en opfordring om, at klassiske musikere ikke skal føle sig for fine eller (Gislinge 00:10:25) bundet af kun at kunne spille i en stor sal, men i stedet skal turde afprøve sig selv i nogle andre rammer, der imødekommer et andet publikum end det sædvanlige. Det kan være med til at vække ! ! 49!af!104! ! ! 50!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & At tage koncerten ud af koncerthuset og give mere plads til musikernes ønsker, har givet orkestret informanters erfaringer med at eksperimentere med den klassiske musik kan siges at være et en anderledes energi. Tonsgaard er ligeledes begejstret for orkestrets nye profil, som Savery har modsvar til den kritik, som Abrahamsen et al. rejser, vedrørende den klassiske musiktraditions været primus motor for. Udover 60 Minutes har Savery taget initiativ til, at orkestret bliver manglende relation til sine omgivelser. I de erfaringer som de italesætter, kan det netop siges, at de reklameret for i magasiner som Gaffa, og at orkestret har fået brygget deres egen øl i håb om at har søgt at komme ud blandt mennesker i samfundet ved at trække på andre kunstneriske genrer. tiltrække et yngre publikum (Tonsgaard 00:18:35). Wamberg fremhæver dog nogle udfordringer i De har hermed præsentereret den klassiske musik med en større henvendelse til publikum. Der ses forhold til konceptet: altså et udtryk for, at disse forskellige eksperimenter med koncerten bryder med en konservativ form og nogle tiltag, som kan være med til at rykke ved de klassiske musikeres rolle i forhold til et ”Det som jeg ikke bryder mig om, det er, at der bliver sat mikrofoner på vores moderne oplevelsessamfund. instrumenter, fordi jeg synes, det forvrænger lyden (…) vi har nogle gamle instrumenter, og den lyd der kommer ud det er ligesom ikke, efter min mening, den lyd som gør noget for nogen altså hverken os eller publikum.” (Wamberg 00:12:03 + 00:12:27) Som nævnt kan mindre justeringer også være med til at puste nyt liv i den klassiske koncert. Her bliver musikernes performance et vigtigt element at arbejde med, under en koncert, hvilket blandt Wamberg italesætter altså en problematik i forhold til, at det at blande forskellige verdener ikke altid harmonerer på bedste vis, idet at man går ind og ødelægger nogle grundlæggende præmisser for, hvordan nogle instrumenter bedst muligt kommer til udtryk i musikken. Der skal altså være en overensstemmelse med det musik, som de rytmiske bands kommer med, i forhold til hvad der egner sig til at kunne spilles i et stort orkester. Wamberg påpeger derudover, at arrangører ofte ikke er særligt gode til at tilpasse musikken til orkestret, hvorfor det også bliver nogle afsindigt kedelige arrangementer (Wamberg 00:12:45). For Wamberg handler det om at finde en balancegang for, hvor meget man vil gå på kompromis. Hun fortæller blandt andet om sine moralske kvaler over at skulle improvisere over Beethoven på opfordring fra Savery. Wamberg beskriver at hun ikke kunne få sig selv til at gøre det, da Beethoven har sagt det der skulle siges, og at det hurtigt ville blive banalt, hvis hun skulle begynde at lægge noget ovenpå (ibid:00:31:20). Det at blande rytmisk og klassisk musik udfordrer det syn, der er på værket som noget helligt, hvilket også påvirker komponistens position som den højeste i hierarkiet. skabelsesaspektet, kan det siges at samtlige af vores informanter, er med til at indskrive sig i en diskurs om at der i deres beskæftigelse med klassisk musik, også ligger en drivkraft om at eksperimentere med præsentationsformen. Abrahamsen et al. udlægger skabelsesaspektet således: “iboende det kunstmusikalske univers er viljen til at sprænge grænser, udfordre materialet, instrumenterne og den menneskelige udøvelse af musik.“ (Abrahamsen et al. 2001:9). Vores ! andet indebærer en fin balancegang mellem komponistens og musikerens egen udlægning af værket (Gislinge 01:20:58). Som Small nævner, har der altid været en utrolig stor respekt for værket og komponisten bag, hvorfor man som musiker ikke kan tillægge for meget af sig selv som person, da en del af værket så vil gå tabt. Den klassiske musiktradition bygger på den grundholdning, at performance ikke spiller nogen rolle i udførelsen af musikken, da musikeren ses som et middel til at præsentere værket for publikum (Small 1998:5). Der er dog i dag et behov for at menneskeliggøre musikerne, og som Vang-Pedersen siger: “Jeg interesserer mig ikke kun for, at du spiller Bach, og at Bach har skrevet noget dejligt musik, men jeg interesserer mig for, at det er dig, der spiller det og det udtryk som du laver - at performerens rolle i selve udøvelsen så bliver lidt mere værdsat.” (Vang-Pedersen 00:29:41). Der kan argumenteres for at ønsket fra lytterens side om, at mærke musikerne er blevet større, i kraft af den kultur der hersker i samfundet om iscenesættelse i et oplevelsessamfund. Musikernes performance kan også udtrykkes gennem deres fremtoning. Her påpeger Gislinge Benytter man Abrahamsen et al.’s beskrivelse af den klassiske musiktradition og begrebet ! 7.5.4 Performance 51!af!104! hvordan tøj, specielt det de kvindelig musikere spiller i, har været til diskussion. Hun fortæller, at nogle kvindelige musikere spiller i “sindssygt korte nederdele eller sådan nogle våde t-shirts (...) om de ligesom bruger nogle tricks, som egentlig ikke har noget med musikken at gøre” (Gislinge 00:52:56). Hun tilføjer, at der i dag er flere flabede performere, og at internettet og film har indflydelse på dette. Hun siger, at vi er blevet mere visuelle, hvilket her kommer til udtryk gennem de brugere, der efterspørger en højere grad af performance fra musikerne (ibid:00:52:01). For ! ! 52!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & Gislinge selv er det vigtigt, at hun har et koncertoutfit, da det får hende til at føle sig som en udfordrer både publikums opfattelse af musikken og musikernes performance. Derudover skubber koncertpianist og ikke i samme grad som Katrine (ibid:01:01:55). Tøjet påvirker hendes egen det også til den vante forestilling om forholdet mellem scenen og sal - musikerne og publikum. forståelse af sig selv og dermed også sin fremtræden. Gislinge kan godt lide det formelle og Hun ser dog også udfordringer ved dette, da dele af det samlede lydbillede vil gå tabt. Det er en højtidelige, og har det bedst med at spille koncert i en sort lang kjole, men hun tror, at “der er diskussion Vang-Pedersen finder interessant, og hun vurderer, at det er værd at diskutere scene-sal kommet en større fleksibilitet i udtrykket, eller performance” (ibid:01:02:55). Om den større forholdet, da det også påvirker den kontakt mellem publikum og musikerne, som hun mener, er fleksibilitet i forhold til performance bunder i internettets indflydelse, oplevelsessamfundets behov manglende (Vang-Pedersen 00:53:53). Det konfligerer ligeledes med den traditionelle opfattelse af for iscenesættelse eller noget tredje kan diskuteres, men hvis der generelt er større fleksibilitet i koncerten som envejskommunikation, hvor komponistens værk kommunikeres til publikum via forhold til musikernes udtryk, vil det rykke ved den idé om performance, som Small fremlægger. kunstnerne, og at musikken taler for sig selv (Small 1998:4). Her kan den korte nederdel tage fokus væk fra musikken, som netop er den musikeren, ifølge Ganer fortæller også om, hvor vigtigt det er at fastholde denne magi, der opstår under en Small ikke må overskygge (Small 1998:5). Det tyder altså på, at der er ved at ske nogle skred, som koncert. Hun mener, at denne ofte daler mellem satserne, hvor musikerne skal stemme og skifte går i konflikt med musikinstitutionens traditionsbundne værdier. De våde t-shirts og korte noder, hvilket påvirker publikum, og der kommer et brud i koncerten, hvilket gør, at hun derfor nederdele er en yderlighed i forhold til påklædning og performance i den klassiske finder det vigtigt at se på, hvordan koncerten fungerer som helhed, da de små skift “bryder musikinstitution, og Gislinge påpeger, at ofte gider man ikke diskutere, hvilket tøj man skal have magien” (Ganer 00:45.30). Tonsgaard og Wamberg har begge spillet koncerter, hvor der blev lagt på, da fokus er på musikken og ikke på selve performancen (Gislinge 01:11:40). Ganer oplever vægt på dramaturgi under koncerten gennem oplæsninger af blandt andet eventyr. De mener begge også dette med flere af de musikere, hun møder. Hun siger, at musikerne ikke vil være med til at at det fungerer godt, ”at tage nogle elementer ind i en koncertform som understøtter det og som ‘klæde sig ud’, da det går ud over deres integritet, og at de så ikke mener, at de vil blive gør den måske stærkere i virkeligheden. Som understøtter lige præcis den musik vi spillede, som respekteret for det, de kan. Hun mener samtidig også, at hvis man forstærker ens performance gør farverne bare stærkere, at konceptet blev stærkere.” (Tonsgaard 00:31:25). Her blev gennem tøjet på en smagfuld måde, kan det være med til at understrege et givent udtryk, og musikken understøttet af ord, men som vi mener også understøttes af andre artefakter som lys eller skubber dermed ikke nødvendigvis musikken i baggrunden (Ganer 00:41:20). billeder. Brugen af andre artefakter er noget brugerne efterspørger, og mener kan bidrage til en bedre 7.5.5 Dramaturgi og visuelle virkemidler Vang-Pedersens arbejde er centreret om at skabe dramaturgi under koncerten, da hun mener, der er et behov for at skabe en fortælling i musikken for at fastholde publikums interesse og koncentration. Hun siger, at der er “gennemgående huller i musikken som er off” (Vang-Pedersen 00:44.43), og at man derfor skal tænke over “hvad er det for en rejse, og så skal man fikse de huller i dramaturgien. Hullerne er dér, hvor man taber energien og ser på mobilen.” (ibid:00:44.57). Det kan være i disse huller, at musikernes performance får en rolle, og at de dermed med deres måde at spille musikken på kan fastholde publikum. Vang-Pedersen påpeger også, at rummet har en betydning som medskaber af dramaturgien. Her har hun arbejdet med musikernes mulighed for at bevæge sig rundt i rummet, ændre på lysniveauet undervejs og hvad rummet ellers selv lægger op til (Vang-Pedersen 00:54:00). Ved at placere musikerne forskellige steder i rummet får publikum en individuel oplevelse afhængigt af, hvor de sidder i rummet. Det ! ! 53!af!104! forståelse af musikken. Både ensemblelederne, musikerne og brugerne er meget positive over for brugen af visuals under en koncert. Bruger 8 udtrykker sin begejstring for visuals til den klassisk koncert: ”Ja, visuelt helt sikkert, alt musik er jo billedskabende, men klassisk musik kan virkelig være billedskabende det er så let samtidig med at det er så voldsomt, så ja helt sikkert noget visuelt” (Bruger 8 00:10:27). Han mener, at visuals kun vil understøtte musikken, da musikken i sig selv er billedskabende. Det visuelle må dog ikke gå hen og blive et forstyrrende element. Musikken skal dermed stadig være i centrum, men det visuelle kan fungere som et redskab på andre niveauer. Eksempelvis udtrykker brugerne et ønske om at pille den formelle facade ned og gøre æstetikken lidt mere uformel (Bruger 5 00:06:02). Ligeledes er ensemblelederne ikke afvisende over for, at en VJ (video-jockey) kan gå ind og bidrage med noget til koncerten, så længe det er en, der kender til musikken, så det visuelle ikke bliver for dominerende (Ganer ! ! 54!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & 01:12:48). Gislinge er enig heri og tilføjer, at andre kunstneriske artefakter kan være med til at de kunne lokkes til en klassisk koncert, men stiller også spørgsmålstegn ved, hvordan dette gøres fremhæve en form for højtidelighed (Gislinge 01.00.04). uden at det ødelægger den musikalske kvalitet. Dette kom til udtryk i en intern diskussion mellem disse to informanter: 7.5.6 Ro i salen! ”10: Altså pille det ned fra det formelle. Altså det jo hele rammen, de har alle Til den traditionelle klassiske koncert er publikum stille, når orkestret spiller. Wamberg fortæller, helt sort tøj på, spidse sko, pænt tøj og sådan. Man kan godt tage det hele lige en at publikum “skal helst ikke snakke imens de lytter. Det generer mig helt vildt meget. Hvis der er tak ned, sådan at man ikke hele tiden føler at man skal være stille. nogle der sidder på første rækker og shshshs [hvisker], eller rasler med slik eller sådan noget, det 11: Men den er svær, for på den anden side så ødelægger det måske også hele generer mig faktisk og så mister jeg koncentrationen.” (Wamberg 00:04:36). Det er utroligt formatet for det er jo netop stor lyd, det ville også være mærkeligt at tage til en vigtigt for musikerne, at der er stille under koncerten, og de mener, det er en af de ting, man ikke klassisk koncert med en øl altså. må påvirke når man udfordrer den klassiske koncert. Både Vang-Pedersen og Ganer har i deres 10: Jamen ville det det? arbejde stor respekt og forståelse for, hvor vigtigt det er for musikerne, at publikum er stille under 11: Stå og snakke i hjørnet. en koncert. Dog er de samtidig ikke afvisende for at diskutere, hvorvidt det gør selve 10: Jamen du behøver jo ikke stå i hjørnet, så kan der være en pause mellem musikoplevelsen dårligere eller ej, hvis der er lidt småsnak undervejs. Vang-Pedersen spørger om numrene hvor man kan snakke. man ikke “nyder at [musikken] er der live, selvom man ikke har fokus på den hele tiden?” (Vang- 11: Ja, det kunne godt være.” (Burger 10 og Bruger 11 00:10:43). Pedersen 00:55:33). Hun følger op på spørgsmålet ved at fortælle, hvordan musikken tidligere blev brugt som underholdning for kongen, når han skulle spise (ibid:00:55:53). Her blev musikken brugt i et helt andet set-up, hvor der ikke var samme forventninger til lytterens ageren. Det er en 7.5.8 Delkonklusion balancegang mellem ikke at underkende musikken, men samtidig kunne tolerere at publikum I kraft af musikernes udtalelser tegner der sig et billede af, at der er nogle divergerende holdninger “drak lidt vin og hyggesnakkede lidt, det burde ikke være et problem. Men det er jo den der til eksperimenteren med det klassiske koncertformat. Wamberg er overvejende konservativ i sin romantiske tradition, der er jo den der med at man skal sidde lidt meditativt.” (Ganer 00:29:45). holdning til, at musikken skal bevares i sin uændrede tilstand, og at man ikke behøver at ændre Ensemblelederne er åbne, og har lyst til at udfordre den meditative tilstand den traditionelle meget på de omkringliggende rammer. Modsat er de andre musikere positivt indstillet over for at klassiske koncert, lægger op til, men kun til en vis grænse, da det kan forstyrre musikerne så eksperimentere med selve koncertformen, da man ved at inddrage nogle andre tværkunstneriske meget, at de mister koncentrationen, og det vil dermed gå ud over kvaliteten af musikken. elementer kan henvende sig til et bredere publikum i større grad. Ensemblelederne ser en positiv reaktion, når de til koncerterne blander gamle klassikere med nykomponeret musik, da det kan være med til at tiltrække et potentielt andet og yngre 7.5.7 At pille det ned fra det formelle Ligesom musikerne har nogle elementer, de ønsker at bibeholde, så er der en generel holdning blandt brugerne om, at de ikke er interesserede i at blive involveret i koncerten. Bruger 7 mener, at publikumsinvolvering kan ”afskrække mange fra at komme, altså hvis det i forvejen er sådan lidt ukendt territorium” (Bruger 7 00:14:30). Hvis publikum skal involveres, skal det foregå inden eller efter koncerten, og det skal gøres på en måde, hvor de ikke er tvunget til at deltage, hvis man ikke er interesseret. Der er mange parametre i spil i forsøget på at nytænke den klassiske koncert. Informant 10 og 11 udtrykker et særligt behov for at gøre konventionerne mere uformelle for, at ! ! 55!af!104! publikum. Ganer pointerer at ved at rykke den klassiske koncert ud af koncertsalen, er man med til at afmystificere den klassiske musik, samt de musikere som udøver den. I denne forbindelse kan dramaturgi som performativt greb, ifølge ensemblelederne, være med til at skabe en spænding mellem de satser hvor musikerne stemmer og skifter noder. Ved at ændre og iscenesætte de klassiske musikeres placering til en koncert kan man være med til at skubbe ved nogle barriere i scene-sal forholdet, samt i forholdet mellem musikere og publikum. Centralt for Vang-Pedersen, Gislinge og Ganer er det, at de klassiske musikere tilfører musikken en vis mængde af ! ! 56!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & performance og udtryk, så de under opførslen på den måde bliver mere værdsat uden musikkens leflen for publikum (ibid. 00:36:15), og hun mener, at det handler om de forventninger, der ligger kvalitet forringes. Publikum forventes i denne sammenhæng at respektere konventionen om, at til en bestemt genre, og man derfor nemt kan blive kritiseret, ”hvis man bevæger sig ud over nogle være stille fra koncerten begynder til den slutter. grænser” (ibid. 00:37:48). I forhold til brugernes syn på hvilke konkrete tiltag man ville kunne tilføre den klassiske koncert, peger størstedelen af dem på at en anden æstetik, eksempelvis ved brug af visuals, kan Dog er det ikke kun musikerne, der bør have image og markedsføring for øje, hvis det skal lykkes være med til at forstærke musikkens udtryk. Brugerne efterspørger en uformel, intim atmosfære dem at skille sig ud og blive attraktive på et arbejdsmarked. Overordnet skal orkestrene i mindst og at den klassiske musik bliver præsenteret de steder, hvor brugerne selv befinder sig. lige så høj grad være bevidste om deres markedsføring, hvis de ønsker at nå ud til et større og bredere publikum. 7.6 Formidling 7.6.2 Ønsket om et bredere publikum 7.6.1 Musikernes egen markedsføring Når den klassiske musikinstitution ønsker et bredere publikum, er det vigtigt at kommunikere ud I den klassiske uddannelse hos DKDM er det, som Tonsgaard nævner, teknikken der er i højsædet til det potentielle, ønskede publikum, at de er velkomne. Det er derfor relevant at se på (Tonsgaard 00:06:43). Det mener han også, den er nødt til at være, fordi der internationalt er stor musikinstitutionens formidling til deres publikum og derefter undersøge, om det bliver taget imod konkurrence blandt musikerne (ibid:00:05:59.). Samtidig mener han at når man som klassisk som ønsket fra et potentielt publikum. Netop det at møde et potentielt publikum med åbne arme musiker ”hele tiden reproducerer musik som er blevet skrevet før” (Ibid:00:06:46), må man også problematiserer Vang-Pedersen: lære at markedsføre sig selv og skille sig ud som musiker: ”Der er så mange sindssygt gode folk der spiller musik ude i verden og det er bare så enormt vigtigt at skabe sig en identitet som “der er et stort udbud af underholdning og vi bliver bedt om at engagere os, hvorfor musiker, som gruppe, som kvartet eller hvad det måtte være.” (ibid:00:05:50). Tonsgaard påpeger, der bliver gjort et stort arbejde inden for mange underholdningsbrancher for at vise, at det ikke er noget, der var en del af undervisningen, dengang han gik på konservatoriet, men at at de vil gerne publikum noget og klart vise, hvad publikum får ud af det. Den det er noget, han har måtte lære selv (ibid:00:06:15). Wamberg tilføjer yderligere, at hun godt kan klassiske koncert gør det modsatte: vi vil jer ikke noget, I skal ville os noget.” se vigtigheden af at kunne promovere og markedsføre sig selv, hvis man ikke som hende har fast (Vang-Pedersen 00:01:14) arbejde som musiker, men hun mener, at det er absurd at forestille sig, at der skulle være tid og overskud til det (Wamberg 00:35:25). Det er altså et spørgsmål om vægtning, for som Rune Det er naturligt, at vi har større tilbøjelighed til at vælge et kulturelt tilbud fra, hvis det ikke byder påpeger, så er det en balance mellem at bruge kræfter på at arbejde med teknik og på velkommen, da vi, med Ganers ord, bliver “pushet over i events hele tiden, bare event, event, markedsføring ”for hvis man ikke kan [teknikken] så er det jo lige meget med det andet.” event, event.” (Ganer 00:03:07). At publikum skal ville den klassiske koncert, kræver mere af (Tonsgaard 00:07:12). publikum, og det kan samtidig skabe en fremmedgørelse eller frygt for den traditionelle Gislinge mindes et eksempel fra dengang hun skulle markedsføre sin første cd. Hun havde et ønske om at nå ud til en bred skare, og som hun beskriver det, gik hun måske i starten lidt på koncertkonstellation. En frygt for ikke at agere efter de uskrevne regler. Det er netop denne mur, som musikinstitutionen skal rive ned via deres måde at kommunikere ud på. kompromis med sit eget ønske om at udbrede en genre, hun vidste, kunne være svært tilgængelig og derfor ”blev en lille smule manipuleret af (...) [et] pladeselskab, som ligesom tænkte nu skal vi virkelig lave sådan nogle beautybilleder, små lækre stykker, ikke for kompliceret, som ligesom var ude på at lave noget pop” (Gislinge 00:38:00). Kritikken fra anmelderne lød da også på, at det var ! ! 57!af!104! 7.6.3 Opus Den måde de fleste orkestre i dag omtaler en koncert på, er med Opus X af X (Web 11). Ganer påpeger at: ! ! 58!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & hvorfor dirigenten eller orkestret har valgt at spille netop det stykke, så bliver det mere personligt “Det er et problem at det hedder det samme, det forstærker den der akademiske ide og frygten for, at værket dermed risikerer at træde i baggrunden optræder igen. Vang-Pedersen med at det er noget man skal have en uddannelse for at forstå. Opus nummer 67, ja foreslår, at man nøje må overveje “hvor meget man siger med ord, og hvis det ikke er meget, kan okay den er meget fin, det er den faktisk, men hvordan skal de kunne vide det?” man tænke over, hvad man så vil sige det med, noget andet som iscenesættelse, lys” (Vang- (Ganer 00:34:20) Pedersen 00.53.30). Det er relevante overvejelser i ønsket om at være mere inkluderende i formidlingen. Det er selvfølgelig vigtigt at præsentere musikken ved navn, men det genererer den førnævnte Ligeledes er formidlere af klassisk musik, såsom journalister og musikhistorikere, også forståelse af at klassisk musik er noget, man skal kende til, før man kan tage til en koncert, hvilket med til at konstituere fordomme omkring den klassiske musikinstitution og dens modtagere, som måske kan skræmme et potentielt publikum væk. Ganer sætter spørgsmålstegn ved, hvordan kan være med til at reproducere en kultur, der kan være svært tilgængelig. Gislinge mener at flere historien om en Opus kan fortælles. Hun mener, at det kan være mere relevant at lægge vægt på formidlere af klassisk musik burde påtage sig et ansvar for at byde folk velkommen til den komponistens historie eller fortælling med den givne Opus (Ganer 00.35:38). Bruger 4 afholder klassiske verden: ”Hvis du ligesom præsenterer: Beethoven skal jo spilles på den her måde, det sig fra klassiske koncerter, netop fordi han ikke forstår hvad en Opus indebærer, og kommer ved du jo. Med sådan en arrogance eller bedrevidenhed (…) så har vi problemet” (Gislinge derfor til den slutning, at det er ikke noget, folk gider: 00:20:34). Igen er sprogbrug vigtigt at overveje så det ikke ekskluderer. Gislinge pointerer samtidig at mange også formidler budskabet omkring klassisk musik på en levende og dedikeret ”Jeg er faktisk medlem af noget subskription et eller andet.. så får jeg nogle tilbud måde, hvilket kan være med til at nedbryde nogle af de fordomme, folk kan have i forhold til at engang imellem, oftest så kender jeg ingen af navnene, det ved jeg ikke hvad er, det den klassiske musikinstitution som finkulturel. tror jeg ikke helt jeg gider, jeg tror heller ikke at min omgangskreds har styr på hvem de er, så det afholder jeg mig bare fra.” (Bruger 4 00:05:26) Bruger 1 oplever, at når man er en del af det klassiske musikmiljø, og selv opsøger koncerterne, er formidlingen af den klassiske musik god: “der er masser af tilbud, hvis man gider at åbne øjnene for det (…) jeg føler det er tilgængeligt for mig, men jeg ved ikke om den normale unge 7.6.4 Program Lignende problematikker findes også i forhold til det program, publikum får udleveret til koncerten. Gislinge fortæller om et program, der indledtes med “som I jo alle ved, så skrev Mozart” (Gislinge 00:04:17). Ikke alle ved at Mozart skrev sin X symfoni et givent årstal, og hvis man som publikum læser det, og ikke ved det, føler man sig ekskluderet fra starten. Gislinge fortsætter: "Hvis man starter med at lave en indforstået klub og prøver at få nye ind og ikke byder dem velkommen, så er du lost.” (ibid:00:04:34). Det er en ekskluderende kommunikationstilgang programmerne bygger på, og Ganer går så vidt at sige, at hun gerne vil have programmerne ud og i stedet fortælle om musikken inden koncerten eller vise det på en tekst på scenen (Ganer 00:50:14). Det vil give et større råderum at kommunikere og inkludere publikum i. Her supplerer Vang-Pedersen med et ønske om, at man fortæller hvorfor, man har valgt at spille det givne stykke (Vang-Pedersen 00:51:32 ). Heri ligger der dog også nogle udfordringer, som konfligerer med den traditionelle forståelse af musikernes rolle i koncerten (Small 1998:5). Hvis man fortæller om, ! ! 59!af!104! københavner mener at der er nok.” (Bruger 1 00:13:15). Formidlingen af den klassiske musik ser ud til at nå ud til det publikum, der har en interesse for den klassiske musik, da interessen gør at de selv i højere grad opsøger den. Bruger 12 og 13 fortæller, at de oftest møder reklamer for klassiske koncerter i radioen, på tv, i S-togene og engang imellem på Facebook (Bruger 12 + Bruger 13 00:06:15). Vang-Pedersen fortæller, at orkestre i dag i højere grad er blevet bevidste om deres målgruppe (Vang-Pedersen 00:59:23), hvilket er en interessant og vigtig udvikling i forhold til at fange et bredere publikum. Både Ganer og Vang-Pedersen fortæller dog at de ikke som sådan arbejder med en målgruppe i arbejdet med formidlingen af deres koncerter (Vang-Pedersen 00:56:38 + Ganer 00:52:03), hvilket kan gøre det endnu sværere at fange det potentielle publikum. SMK’s betegnelse af den medio-frekvente kulturbruger og buzzeren vil være relevant for orkestre at se nærmere på, da de er interesseret og åbne for en bred vifte af kulturelle tilbud. Hvis de vil fange den medio-frekvente kulturbruger, skal promoveringen af koncerterne ikke lægge vægt på en finkulturel æstetik og moral (Statens Museum for Kunst 2014:2). ! ! 60!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & lærer at forene sin musikalske profil med et professionelt image, så man derigennem selv kan Bruger 7 ønsker, at man skal øge oplysningerne omkring de klassiske koncerter, og fortsætter: arbejde for at skabe bedre muligheder for sig selv i fremtiden. Samtidig vil et fokus på det være med til at markedsføre den klassiske musikinstitution, og det vil bryde med nogle af de “Men jeg tror også, det handler også bare om at komme ud til folk tror jeg, og der er konservative og traditionsbundne værdier. rent PR og eksponeringsmæssigt der tror jeg at dem, der sidder og formidler sådan noget klassisk musik de er måske ikke helt lige så skarpe på og komme op på Spotify Formidlingen af den klassiske musik og koncert har også en stor rolle, når det eksempelvis eller lave en Facebookside eller et eller andet hvor man deler på klassisk musik. Man kommer til at nå ud til et bredere publikum. Der er nogle økonomiske udfordringer i forhold til at skal meget opsøge det selv i hvert fald.” (Bruger 7 00:12:31) køre store kampagner (Wamberg 00:23:53), men som nærværende afsnit viser, kan mindre justeringer og overvejelser vedrørende kommunikative redskaber, såsom sprog, visuelt sprog og Hun tror at de steder, man ser reklamer for klassiske koncerter, er i aviser og på bestemte hvor det præsenteres, være med til at udvise en større åbenhed og et tydeligere ønske fra hjemmesider for klassisk musik, og selvom der findes events på facebook, savner hun en større musikinstitutionens side om, at man som kulturbruger skal vælge deres koncerter til. eksponering af den klassiske musik. Det viser sig altså, at for at fange et bredere publikum må man som orkester være mere målgruppeorienteret i sin formidling og nøje overveje, hvor den nye Den måde hvorpå de fleste orkestre i dag kommunikerer deres program ud, kommer til at fremstå potentielle koncertgænger befinder sig for at promoveringen rammer plet. Det er også vigtigt, at lukket og svært tilgængeligt for de folk der ikke på forhånd er inde i musikken, sprogbruget og formidlingen ikke bliver ekskluderende, hvilket fordrer nøje overvejelser om sprog, formuleringer traditionerne. Når man skal markedsføre sit produkt, er det derfor vigtigt forinden at gøre sig klart, og valg af det visuelle. hvem man ønsker at kommunikere til, så man er bevidst om hvem man eventuelt inkluderer og ekskluderer. Ønsker orkestrene eksempelvis at nå et yngre og nyere publikum, så kan vi ud fra I rapporten Den klassiske tradition af DKDM pointeres det at måden, hvorpå den klassiske brugernes besvarelser se, at deres nuværende strategi ikke er effektiv. Der efterspørges en større musikinstitution sætter sig uden for samfundet, og de sociale kontekster heri, og dermed profilerer åbenhed og tilgængelighed i form af at kunne læse om- og sætte sig ind i arrangementets karakter sig som finkultur, kan være en af musikinstitutionens største ulemper (Abrahamsen et. al. 2001: og indhold, inden man vælger koncerten til. Slutteligt påpeger vores brugere, at de savner en mere 25). Det kan blive et benspænd, da det kommunikerer til publikum, at musikinstitutionen netop lettilgængelig indføring til den klassiske musik som spilles, enten i form af en lille guide eller ikke vil publikum noget, hvilket kan skubbe publikum væk og give dem en følelse af historie omkring stykkerne, sådan at man kan identificere den udvikling, som sker i løbet af en fremmedgørelse og overflødighed. I denne sammenhæng kan det altså være en fordel at benytte en klassisk koncert. mere populistisk formidling, og heri indtænke hvad man som lytter skal have ud af den klassiske koncert. 7.7 Sammenfatning 7.7.1 Den klassiske musikinstitution 7.6.5 Delkonklusion Iscenesættelse og markedsføring er vigtige ting at have for øje i arbejdet som musiker. Konkurrencen om jobs er stor, og når man samtidig skal fokusere på sin teknik og hele tiden øve sig og blive bedre, kan det være svært at finde tid til andet. Men når man ikke nødvendigvis skiller sig ud, via den musik man spiller, så må man skabe sin egen identitet for at blive lagt mærke til. Dette bør der i højere grad være fokus på i den klassiske musik uddannelse, sådan at man tidligt ! ! 61!af!104! Det kan konkluderes, at den klassiske musikinstitution bygger på en række værdier og uskrevne regler, hvor der eksisterer en særlig respekt for værket, som bygger på håndværkets kvalitet. Derudover er mange af konventionerne konservativt anlagt, hvilket skaber en form for eksklusivitet og arrogance, der gør, at publikum forbinder det med noget snobbet og formelt. Selvom konventionerne fungerer til at sætte rammen for institutionen, skaber disse også en vis lukkethed, da den stadig fremstår som traditionsbundet med rødder i en anden tid, end den ! ! 62!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & samfundet befinder sig i, i dag. Den undervisning musikerne får er konservativt drevet. Dette har intim atmosfære. Det er en måde, at møde et potentielt publikum der hvor de er, og ikke forvente den effekt, at selvom der er kommet en større åbenhed for at eksperimentere, så er der særlige at de kommer ind i koncertsalen. krav, der gør, at uddannelsen stadig er knyttet til fortidens værdier, hvilket gør, at den kører som Under selve koncerten er det relevant at forholde sig til, hvilke andre kunstneriske genrer den altid har gjort det. Vi ser derfor, at hvis der skal rykkes radikalt på synet af institutionen og der kan supplere musikken. Alle informanter pointerede dette som værende et relevant tiltag så ved konventionerne, kræver det en holdningsændring inden for institutionen selv og i selve længe det ikke overskygger musikken. Derudover savner en del brugere større kontakt mellem opbygningen af uddannelsen. Dette ser vi som en væsentlig pointe at fremhæve, men da vores publikum og musikere, hvilket kan udfordres ved at ændre på den traditionelle opstilling i scene- fokus ligger et andet sted, vil dette ikke blive behandlet yderligere i rapporten. sal forholdet. Kontakten mellem publikum og musikere kan også øges gennem en højere grad af kommunikation fra musikerne før og efter koncerten, eksempelvis hvor de fortæller om musikken De klassiske koncerter fungerer som et ritual, hvor der eksisterer særlige konventioner. Det inden. På den måde kan de programmer, der præsenterer koncerten og musikken, og som i forventes at musikere og publikum indgår i en fælles kontrakt under koncerten om gensidig formidlingen er ekskluderende for et nyt publikum, udelades. Dette imødekommer også et behov respekt for hinandens tilstedeværelse. Flere af brugerne udtrykker at musikken indeholder et for at indføre publikum til musikken på en ny og mere indbydende måde. Ligeledes er det vigtigt sprog, som fordrer kendskab til baggrunden for det respektive værk, hvilket kan skræmme et at udfordre musikernes muligheder for at performe både rent fysisk og i forhold til image. Her skal potentielt publikum. Det kan altså konkluderes, at der er en problematik i formidlingen af den man tage højde for, hvilke begrænsninger musikeren har i forhold til deres instrument. Ydermere klassiske verden. Derfor handler det for institutionen om at have målgruppen for øje og skabe en er det vigtigt at overveje, hvilket stykke klassisk musik der skal spilles. De nykomponerede stærkere kontakt mellem ledelse, musikere og publikum, hvor en større åbenhed og tilgængelighed stykker er mere eksperimenterende, og kan tiltrække ét publikum, hvor stykker af eksempelvis er i centrum. Beethoven og Mozart tiltrækker et andet publikum. En ting som alle musikerne fandt yderst vigtigt, er at publikum, er forholdsvis stille under koncerten, da det kræver en høj grad af Selvom de konservative værdier i høj grad dominerer i den klassiske musikinstitution og i den koncentration fra musikerne, og det vil derfor forstyrre selve musikken, hvis støjniveauet er højt. traditionelle klassiske koncert, er den klassiske musikinstitution blevet mere åben over for Formidlingen af koncerten og hvor der reklameres for klassiske koncerter er også vigtigt at have eksperimenterende koncerter. Alle vores informanter udtrykte et behov for nytænkning i forhold for øje i ønsket om at tiltrække et bredere publikum. til den traditionelle klassiske koncert, men inden for en given ramme. At finde en balancegang mellem musikernes, ensembleledernes og brugernes behov uden at gå på kompromis med selve den klassiske musik er svær, men analysen viser, at der er nogle elementer ved den traditionelle koncert, der kan justeres. 7.7.2 Koncerten i nye rammer For det første vil koncerterne blive mere inkluderende hvis billetpriserne sænkes, da de nuværende priser ekskluderer en del af et potentielt publikum. Et generelt ønske er, at nedbryde den formelle agenda der er til den klassiske koncert, hvilket kan gøres ved at flytte koncerten uden for koncerthuset. Her er det vigtigt at tage højde for akustikken og hvordan rummet påvirker musikernes instrumenter, da det er grundlæggende for, at musikken får sit råderum. At flytte koncerten ud af koncerthuset kan imødekomme brugernes behov for en mere uformel, men stadig ! ! 63!af!104! ! ! 64!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & rum. Vores designvalg er yderligere beskrevet ud fra Astrid Vang-Pedersens seks 8. Konceptbeskrivelse koncertdesignprincipper, da “The purpose of the principles is to organize knowledge and 8.1 Metode Pedersen 2015). Principperne arbejder med de praktiske forhold til en klassisk koncert og hedder Konceptet er udviklet gennem en iterativ proces (Bilag 5). Processen bygger på en konstant som følger: Narratives (narrativer), Gathering/Dispersing, Sensuousness (sanselighed), Surprise vekselvirkning mellem idé, viden og indsigt for at få konceptet til at stå stærkere. Herigennem har (overraskelse), Inclusion (inklusion) og Identity (identitet). Narrativer bygger på idéen om at skabe vi opnået indsigt i, hvilke elementer fra den klassiske koncert konceptet skal udfordre, og hvilke en fortælling for hele koncerten, der skaber mening hos lytteren. Dette greb er specielt vigtigt i det skal bibeholde. Denne indsigt har vi opnået gennem udvalgt teori samt vores empiri ved en arbejdet med et publikum, der ikke er vant til at gå til klassiske koncerter. Gathering/Dispersing hensyntagen til ensembleledernes, musikernes og brugernes behov. Indsigterne har vi derefter henviser til forholdene før og efter koncerten. Gathering fokuserer på, hvordan publikum føres ind brugt i idéudviklingsprocessen. Denne blev udformet ved hjælp af post-it’s, hvor vi hver især til en koncert og ind i en given stemning. Dispersing retter sig mod det rum, både fysisk og skrev tanker og idéer ned på 15 minutter, grupperede dem og diskuterede og videreudviklede hvert mentalt, der skabes efter koncerten. Sanselighed omhandler hvilke sanser, der aktiveres hos forslag. Vi kom frem til tre forskellige koncepter. Herefter nedskrev vi de elementer som kunne publikum, og med hvilke virkemidler dette gøres. Overraskelse stiller spørgsmålstegn ved, hvilke fungere som dogmer for alle tre koncepter, for at kunne udvælge det mest interessante, teoretisk greb der kan bruges, for at fastholde publikums opmærksomhed under koncerten. Inklusion og empirisk stærkeste, koncept til sidst (Billede 2). handler om at inkludere sit publikum, hvilket henfører til relevansen af at bruge guidelines til den information from the field of performance and experience, to be applied in praxis.” (Vang- klassiske koncert gennem formidling før koncerten samt gennem forskellige artefakter under koncerten. Princippet om identitet er vigtigt at have for øje, når der arbejdes med et nyt koncept, da det handler om at skabe et rum og en stemning med elementer, som publikum kan relatere sig til (Vang-Pedersen 2015). Gennem vores teoretiske og empiriske undersøgelser har vi fundet en problematik i, at den klassiske musikinstitution stadig har en opfattelse af, at det er værket, der er i centrum. De forholder sig dermed ikke i lige så høj grad til de omkringliggende forhold, der også eksisterer i koncertsituationen. Vi har derfor i vores designvalg fundet det relevant at inddrage Smalls begreb musicking som ramme for konceptet. Small pointerer at musik er en måde at erfare verden igennem, hvilket betyder at det er vigtigt at se på alle dele af koncerten, også de dele der er skjulte for publikum og musikere for at skabe mening og forståelse under koncerten (Small 1998:9). I konceptbeskrivelsen beskrives derfor alle dele af koncerten herunder også de praktiske designvalg som eksempelvis valg af drikkevarer, og hvad der skal ske før, under og efter koncerten. Dette gøres for at imødekomme vores informanters forskellige synspunkter på og behov omkring Konceptbeskrivelsen består af fem dele: Kommunikationsstrategi, Rum, Gathering, Performing og koncerten og dermed skabe en helhedsoplevelse. Dispersing. Konceptet bygger på teori af Richard Schechner og hans præsentation af faserne: gathering, performing, dispersing (Schechner 2003:189). Derudover bruges Scott Palmer og Dorita Hannah som argumentation for de designmæssige valg, vi har taget i forhold til valg af ! ! 65!af!104! ! ! 66!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & 8.2 Afgrænsning af koncept koncertkonstellation, da denne giver mere plads til kreativitet. Ligeledes eksisterer der en større Da konceptet er et tænkt koncept, afgrænser vi os fra at lave et detaljeret budget for koncerten men mobilitet ved den mindre koncert, da det ikke er et stort symfoniorkester, der skal flyttes rundt. forventer, at det vil koste i omegnen af 70.000-100.000 kroner. Det vil kræve, at der udarbejdes et Ydermere ser vi dette valg som et format, hvor der er mulighed for at udvikle et koncept, detaljeret budget, der indeholder budgetposter som leje af lyd- og lysudstyr, lokale, interiør, løn i der imødekommer ensembleledernes, musikernes og brugernes ønsker, sådan at konceptet både form af tarif til musikere, løn til konferencier og bartendere, køb af drikkevarer og snack, indeholder brugernes efterspørgsel om en mere uformel koncert og musikernes krav om at bevare rengøring, transport, forplejning med mere. Vi vil få en mindre indtægt fra billetterne, men hvilket musikkens kvalitet og udtryk. I og med at vi bevarer selve musikken, som den er, ekskluderer vi dog mere bliver et symbolsk beløb, da vi mener, det er vigtigt at sænke billetpriserne. Det vil ikke det publikum, der allerede går til de traditionelle klassiske koncerter, men udfordrer dem i derfor kræve et stort fundraisingarbejde, hvor vi vil søge fonde og puljer, der henvender sig til arbejdet med de omkringliggende rammer. Det er dog ikke dem, vi primært ønsker at henvende os kulturarrangementer og iværksætteri. Fonde hos Københavns Kommunes Kultur- og til med konceptet, hvorfor udfordringen bunder i at tiltrække folk, der enten ikke har oplevet en Fritidsforvaltning og andre private fonde, såsom Wilhelm Hansen Fonden, vil derfor være klassisk koncert før eller blot ikke opsøger dem. Hvis formålet samtidig er at vise det særlige ved relevante at søge. Eftersom vi ønsker, at konceptet skal bestå af en koncertrække, vil det være den klassiske koncert, er det også vigtigt at forholde sig til det nuværende format, hvilket vores oplagt at overveje at indgå et samarbejde med en samarbejdspartner, der kan give økonomisk brugere også italesætter. støtte og se potentiale og værdi i vores koncept. Her har vi overvejet at et samarbejde med Tiger Tidligere i rapporten har vi skelnet mellem begreberne publikum, dem der ofte går til Music, der er en del af detailkæden Tiger, vil være oplagt. Tiger Music er et pladeselskab, der klassiske koncerter, og brugere, dem vi ser som et potentielt publikum. Når vi bruger begrebet forhandler musik billigt over hele verden. De giver derfor blandt andet mere nicheprægede bands publikum i konceptbeskrivelsen, mener vi dog de mennesker, der vil deltage i koncerten i mulighed for at komme ud til en bredere målgruppe. Papirhallen. Det kan altså være alle, hvorfor vi derfor ikke skelner mellem de garvede Til sommer begynder de også at afvikle koncerter inden for et bredt genrespektrum (Web 12). Tiger Musics profil stemmer overens med flere af vores ambitioner, hvorfor vi ser dem som koncertgængere og det mere uerfarne publikum. Dog er konceptet primært udviklet til sidstnævnte kategori. en oplagt samarbejdspartner i arbejdet med at åbne den klassiske koncert for et bredere publikum. De har førhen indgået samarbejde med klassiske musikere og har udgivet klassiske CD’er med stor succes (Artikel 6). Et samarbejde med Tiger Music giver i højere grad mulighed for at realisere ideen om en koncertrække, hvor billetpriserne ikke er tårnhøje. Vi ønsker ligeledes at indgå i tæt samarbejde med andre samarbejdspartnere: Papirhallen (Web 13), DJ og komponist 8.3 Kommunikationsstrategi I dette afsnit vil vi fremlægge vores kommunikationsstrategi, som er udarbejdet på baggrund af tidligere præsenteret teori om målgrupper samt vores empiriske analyseresultater. Katrine Ring (Web 14), DKDM’s Kammerensemble (Web 15) og en VJ-kunstner, men har på nuværende tidspunkt ikke en aftale med disse. Derudover vil det også være relevant at kontakte 8.3.1 Målgruppen selskaber som Tuborg, der kan sponsorere drikkevarer. Dog er det personer, vi vil kontakte hvis På baggrund af den indsamlede empiri har vi fundet ud af, at det er vigtigt at have en målgruppe konceptet skal realiseres. for øje i formidlingen af den klassiske koncert. Vi har arbejdet med SMK’s målgruppekatalog og finder det relevant at definere forskellige typer af kulturbrugere ud fra dette, da det rammer Gennem vores empiriske og teoretiske undersøgelser har vi fundet det vigtigt at indkredse vores opfattelsen af vores egen målgruppe meget præcist. Derfor har vi valgt ikke at udarbejde en koncept til et specifikt koncertformat. Vi har set både fordele og ulemper ved både at udvikle et målgruppeanalyse på baggrund af empiri, men ud fra teori og en forståelse af vores brugere har vi koncept til symfonikoncerten og den mindre ensemblekoncert, men valget er landet på valgt at udvikle en persona (Web 16). ensemblekoncerten. Vi ser et større potentiale og flere muligheder i at arbejde med den mindre ! ! 67!af!104! ! ! 68!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & Som nævnt i afsnit 6. Målgruppen vil vi definere vores målgruppe som en medio-frekvent, bred en mere tilgængelig og relaterbar måde. Gennem vores empiriske undersøgelse har vi fundet ud af, kulturbruger, hvilket herunder både kan være en: buzzer, livsnyder eller oplader. Det vil derfor at en af de mest grundlæggende fordom om den klassiske musikinstitution peger på, at det er en være disse kategoriseringer, beskrivelsen af vores persona tager udgangspunkt i. niche, som er lukket omkring sig selv. Det har den effekt, at potentielle publikummer ikke føler, at de forstår musikinstitutionen og dermed føler sig uvelkomne og utilpasse i koncertsituationen. Ved at anvende navnet KULTEN definerer vi os selv som et fællesskab, der har den 8.3.2 Persona Morten er 25 år, opvokset i Hillerød, og bor nu i København sammen med sin kæreste. Han har ingen børn og er i gang med en kunstnerisk uddannelse med et supplerende studiejob på et kontor. Morten lytter sjældent til klassisk musik men går til koncerter cirka hver anden måned på steder som Idealbar og Stengade i København. Han kan godt lide at gå på festivaler og finder især konceptet bag Frost Festival interessant, da de laver koncerter på eksperimenterende locations. Han ser ofte dokumentarfilm og DR3, samtidig med at han benytter internettet flittigt. Udover at følge de sociale medier følger han også med i nyheder og musikmagasiner online. Morten er ud fra SMK’s målgruppekatalog en medio-frekvent kulturbruger, og tilskriver sig yderlige kategorien buzzer, der flittigt shopper rundt mellem forskellige kulturelle tilbud. Han er derfor ikke loyal over for en enkelt kulturinstitution. Han bruger byen til oplevelser, hvilket er en del af hans livsstil og dermed medskaber af hans identitet. Hans interesse for musik kommer desuden til udtryk derhjemme, hvor han eksperimenterer med at lave sit eget. Han er influeret af samfundets aktuelle modetendenser, og hans personlighed har desuden karaktertræk fra livsnyderen, idet han nyder at opleve kunst sammen med andre. klassiske musik som helligdom, og idet vi vælger at invitere publikum ind som medlemmer af KULTEN, bliver vi bindeled mellem den klassiske musikinstitution og publikummet. Vi definerer os som en kunstgruppe, da vi mener, at invitationen og konceptet på den måde får en større pondus med én samlet afsender i modsætning til at være fem universitetsstuderende. Det bliver altså vores position som kunstgruppen KULTEN, der definerer konceptets overordnede narrativ. Narrativet kan findes provokerende, da der figurerer en parallel forståelse af hvem KULTEN er, idet den klassiske musikinstitution, i kraft af brugernes fordomme, også kan ses som en form for kult. Ved at lægge størstedelen af narrativet i vores afsenderposition som kunstgruppen KULTEN opnår vi en distance mellem valget af koncept og den klassiske musikinstitution. Dette har vi valgt at gøre, da konceptet kan fremstå provokerende og måske endda støde nogen fra institutionen. Konceptet skal fungere som en koncertrække, da vi mener, at man ikke kan skabe en forståelse for klassisk musik på kun én aften og at de konventioner, vi udfordrer gennem konceptet, ligeledes ikke kan flytte ved en forståelse af, hvad den klassiske koncert skal være ved kun en enkelt koncert. Tilvænning og omstilling kræver tid og ved at skabe en række af koncerter, der har til formål at gøre den klassiske koncert mere tilgængelig, mener vi, at det bedre kan lykkes, da gæsterne har mulighed for at komme tilbage eller fortælle andre om det, og konceptet 8.3.3 Konceptets narrativ har derfor bedre muligheder for at slå rødder. I udarbejdelsen af vores koncept har vi valgt at fokusere på et narrativ, da dette danner en ramme for konceptet og skaber mening for de inviterede til begivenheden. “Artistic narratives work with the brain’s individual storytelling, creating meaning for those who have no previous experiences to make meaning from and offering a second level of experience to those who have” (VangPedersen 2015). Konceptet bygger derfor på narrativet: Velkommen i KULTEN! Vi har konkret valgt at beskrive konceptets narrativ ud fra et afsenderperspektiv som kunstgruppen KULTEN. Dette er udviklet ud fra begrebet kult, der bygger på rituelle handlinger, hvor man indgår i fællesskaber om noget religiøst lige såvel som noget kulturelt (Web 17). Narrativet er skabt på baggrund af et ønske om at komme fordommene om den klassiske musikinstitution og koncert, vi ser blandt vores informanter, i møde på en mere tilgængelig måde. Formålet er derfor at invitere et 8.3.4 Guidelines Vi har valgt, at der skal indgå en række guidelines i vores markedsføring af KULTEN og koncerten. Dette valg er truffet for at præsentere et potentielt interesseret publikum i, hvilke konventioner og regelsæt der eksisterer til en klassisk koncert. Dog har vi tilpasset nogle af konventionerne til vores koncept, så de ikke gengiver de traditionelle konventioner men tilpasses vores informanters ønsker om en mere uformel stemning. Eksempelvis har vi gjort op med konventionen omkring dét at tage fint tøj på, for at imødekomme brugernes ønsker. Vores guidelines vil omhandle: musikken, snak, hvor må der klappes, toiletbesøg samt påklædning. potentielt nyt publikum indenfor i den klassiske verden og indføre dem i den klassiske musik på ! ! 69!af!104! ! ! 70!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & I denne sammenhæng trækker vi på Vang-Pedersens designprincip om inklusion ved den & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & 8.3.5 Skriftsprog og kanaler klassiske koncert. Hun fremlægger effekten af sådanne guidelines således: “guidelines of how to Formidling af begivenheden vil blandt andet bestå af en invitation på Facebook. Herudover vil vi get the full experience in the concert hall can be very helpful in making a positive audience skrive en pressetekst, der sendes til forskellige elektroniske platforme såsom Gaffa, Soundvenue, experience” (Vang-Pedersen 2015). Ved at tydeliggøre nogle retningslinjer er vi med til at hjælpe Facebooksiden Unge Klassiske Musikentusiaster, blogs som nutidsmusik.dk, jcklassisk.dk samt publikum med at skabe en helhedsforståelse af koncertoplevelsen. Herved risikerer publikum ikke kultursiden AOK for at komme så bredt ud som muligt. Disse kanaler er udvalgt på baggrund af at overse nogle konventioner eller være bange for at irritere musikerne. Derudover er det en hypotese om, at de nævnte platforme er flittigt benyttet af en målgruppe tilsvarende buzzerne, ligegyldigt, om du er en erfaren koncertgæst eller helt ny, da alle har de samme retningslinjer for der orienterer sig på og hører om kulturelle tilbud på internettet (Statens Museum for Kunst koncerten. Publikum har altså de samme forudsætninger med et fælles sæt regler, hvilket kan 2014:19). Med vores målgruppe for øje har vi valgt, at Facebookinvitationen skal skrives i et ungt skabe en form for samhørighed mellem gæsterne. Ved at anvende guidelines prøver vi derved at og hipt sprog. Vi har derfor været opmærksomme på at formidle med et sprog, der ikke bliver for nedbryde den distance, som flere af vores informanter oplever omkring den klassiske musik. akademisk. Ved valget af dette sprogbrug er vi dog samtidig klar over, at det kan være med til at Guidelines vil være en del af invitationen, men ses her som et udsnit fra Facebookinvitationen: ekskludere den måske lidt ældre generation af faste koncertgængere til den klassiske koncert. I arbejdet med en mere fængende og kreativ formidling vil det være relevant at lave en video, der præsenterer konceptet. I et videre arbejde ville vi udforme sådan en video, der vil bestå af et udsnit af visuals, hvor informationer som tid, sted og guidelines vil køre ind over som tekst. Lydsporet vil være sammensat af den musik, der vil blive spillet til koncerten, sådan at de inviterede kan få en fornemmelse af, hvad oplevelsen vil indebære. Det skal yderligere nævnes, at vi ønsker, at begivenheden skal have en mouth-to-mouth-effekt ved at folk deler begivenheden på Facebook og mellem venner efter, vi har oprettet begivenheden. Herunder ses to screenshots af den fiktive Facebookinvitation vi har lavet. I afsnit 8.3.6 Facebookinvitation er teksten fra invitationen skrevet ud. (Billede 3) ! ! 71!af!104! ! ! 72!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & ! ! 73!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & ! ! 74!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & 8.3.6 Facebookinvitation MEET AND GREET: KULTEN inviterer til klassisk koncert med visuals og Meet-and-Greet med musikerne. Katrine Ring, DJ med speciale i klassisk musik, vender klassiske plader efter koncerten. Herunder faciliterer hun et Meet-and-Greet med musikerne, hvor du kan møde mennesket bag instrumentet. KULTEN opererer med det mystiske, med nichen. Vores hellige gral er den klassiske musik. Vi har slået os ned på Papirøen, hvor vi dyrker musikken. Vores tilholdssted er en usleben diamant, EXTRA: der ikke vækker opsigt, men når du træder indenfor, vil du opleve skønheden. Billige øl, snacks og behagelige stole. _______________________________________________ KULTEN søger nye medlemmer og byder dig velkommen indenfor. GUIDELINES Dato: 2. juli 2015 Sted: Papirhallen. Hal 2, Trangravsvej 22, 1436 København PÅKLÆDNING: Døre:19.30. Musikken er i fokus, så du vælger selv dit tøj - om det er gallakjolen eller jeans. Musik: 20.30-21.30. Meet-and-Greet: 21.30-21.45. TOILETBESØG: Chill i loungen: 21.45-24.00 Hvor længe kan du holde dig? Vi lukker dørene under koncerten for at skabe det bedste fokus på musikken. BILLETTER: Billetter koster en flad 50ér og kan købes her: link _______________________________________________ KLAP: MUSIK: Musikerne sætter pris på din begejstring, men se om du kan vente med at klappe til efter hver Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums kammerensemble spiller musik af: symfoni er færdig - altså efter 5. sats er spillet i Beethovens symfoni, og efter 4. sats er spillet i Carl Nielsens symfoni. Og hvis du bare må klappe - så må du også gerne det. Ludwig Van Beethoven, der tager dig med på en musikalsk rejse gennem mødet med naturen. (Symfoni nr. 6: består af fem satser - fem dele.) SNAK: Lad os vente med hyggesnakken til efter koncerten: det kræver mere koncentration, end man lige Carl Nielsen, der inviterer dig indenfor i menneskesindets temperamentsfulde verden, hvor hele tror at spille klassisk musik. følelsesregisteret vil komme til udtryk. (Symfoni nr. 2: består af fire satser - fire dele.) KULTEN vender tilbage den første torsdag i måneden og indvier nye medlemmer. Hvad får musikken dig til at føle? Læs mere om musikken i bunden. Vi ses i KULTEN. _______________________________________________ VISUALS: TBA Carl Nielsens fik ideen til symfoni nr. 2: De fire temperamenter, da han så et billede, hvor fire temperamenter blev afbilledet på en komisk måde, og hvert temperament bliver udtrykt i hver sats. ! ! 75!af!104! ! ! 76!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & Den første sats er hidsig og opfarende. Den anden sats spiller på det besindige og udtryksløse. Den tredje sats er melankolsk med stemning af noget tungsindigt og mørkt. Den fjerde og sidste sats samler op og illustrerer det optimistiske og lattermilde. Beethovens Symfoni nr. 6 er inspireret af en gåtur på landet. Den tager udgangspunkt i menneskets møde med naturen og bygger på en skovtursstemning. Dynamikkerne i musikken illustrerer gåturen med elementer af fuglekvidder, uvejr og begejstringen over naturen. Der skabes på den måde kontraster i musikken ved, at det idylliske møder uvejret. Det er en pastoralesymfoni, hvilket betyder, at der er en sammenhæng mellem satserne, så lytteren tages gennem et dramatisk forløb, hvor alle satserne går op i en højere enhed når sidste akkord er spillet. (Web 19 + Web 20). 8.4 Location Koncerthuse som eksempelvis DKDM’s koncertsal er en del af en bestemt institution og konnoterer derfor nogle bestemte konventioner og forventninger i forhold til opførsel samt hvilken form for kunst, der må udøves inden for disse fysiske rammer (Small 1998:20). Som vores empiri og teori viser, ses koncerthusene i dag ofte som et helligt rum for fordybelse med stor respekt for den kunst, der udøves i koncerthuset (Cook 2000:36). Forventningerne til en bestemt opførsel er noget af det, brugerne ser som værende en stor udfordring, hvorfor vi har valgt at flytte koncerten ud af koncertsalen. Som Dorita Hannah beskriver, så vil det nulstille de forudindtagede Papirhallen bliver brugt til alt fra bryllupper, firmafester og kulturelle arrangementer, såsom konventioner, koncertsalen indbyder til og dermed sætte alle blandt publikum på lige fod (Hannah modeshows, koncerter, markeder og udstillinger. Papirhallen er ikke en kulturinstitution, der på 2011:56). forhånd har en fast ramme for, hvilken form for kunst der er berettiget til, at være der. Vi har derfor mulighed for at forme rummet og finde den grad af højtidelighed, som vi mener, Vi har valgt, at koncerten skal holdes i Parpirhallen på Papirøen, Christianholms Ø. På billedet ses imødekommer både det potentielle publikum og musikernes behov. I dette valg ligger der en rummet umøbleret fra den ene ende (Billede 4): grundholdning til rum, som bunder i Hannahs idé om at rum er performative og interagerer med de mennesker, der er i rummet (Hannah 2011: 54). Det er derfor vigtigt, at rummet er forholdsvis neutralt. Vi kan dermed arbejde med, hvad vi som designere vil tillægge rummet af betydning, så publikum ikke forbinder rummet med noget bestemt eller en bestemt institution. Publikums interageren i rummet er derfor også med til at skabe rummet og give det liv. Selvom rummet er råt i form af murstensvægge, kan vi arbejde med at gøre det mere indbydende og hyggeligt ved hjælp af interiør og lys. ! ! 77!af!104! ! ! 78!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & I vores valg af lokation har vi også overvejet at bruge Cisternerne under Søndermarken, Scott Palmer påpeger, at i teatret og i koncerthusene er det svært at se orkestret som andet end men da fugtigheden der er høj, ser vi det ikke som en mulighed, da instrumenterne ikke tåler dette. silhuetter, hvis man sidder på balkonerne, hvilket skaber en distance til musikerne og dermed: Vi har derfor haft nogle krav til rummet, såsom at det skal være tørt og have en god akustik. Der “offers little to the other three senses [than the auditive]” (Hill og Paris i Palmer 2011:75). Dog er er blevet holdt vellykkede klassiske koncerter i Papirhallen, hvilket viser, at akustikken er god pladserne på balkonerne oftest de mest eksklusive og dyreste, da man har udsyn over hele (Web 18). At rummet er helt tomt, stort og aflangt giver os mange muligheder for at realisere en orkesteret, men der eksisterer samtidig en stor distance til musikerne. Flere brugere savner en koncert, der lever op til, hvad vores empiri viser der er behov for. Hvis konceptet skal realiseres, højere grad af kontakt til musikerne, hvorfor vi har valgt at placere musikerne på en scene, der kun er vi klar over, at det vil kræve et møde med ejerne af Papirhallen for at få information om, hvad er hævet lidt over gulvniveau. Publikum sidder i mindre grupperinger ved små, runde borde, der er der kan og ikke kan lade sig gøre i rummet. placeret forskudt af hinanden. Stolene er komfortable men ikke i form af lænestole. Publikum skal ikke sidde hele vejen rundt om de små borde men i en halvmåne. Dette gør, at publikum kan se Herunder ses en skitse af hvordan vi ønsker at indretningen af rummet skal se ud: musikernes udtryk, når de spiller musikken, samtidig med at de sidder sammen med dem, de er taget til koncerten med, og på den måde kan koncerten i højere grad kan føles som et socialt arrangement. Der lægges ikke op til, at publikum skal konversere under koncerten, hvilket vi fortæller i de guidelines, der er tilknyttet Facebookinvitationen. Det skal skabe et rum, hvor der er mulighed for privat fordybelse men sammen med de andre gæster. Scenen er placeret i den ene ende af hallen men lidt ude i rummet, da publikum skal placeres i en halvmåne rundt om scenen. Hvis publikum blev placeret hele vejen rundt om scenen, vil det give udfordringer i forhold til lyd. Ved at placere publikum i en halvmåne, lade dem sidde ved små borde og kun hæve scenen lidt, udfordres det traditionelle scene-sal forhold og skaber en højere grad af intimitet. Begrundelsen for at hæve scenen lidt er, at publikum stadig kan se musikerne og dermed har bedre muligheder for indlevelse i musikken. At man bedre kan se musikerne gør dem også mere menneskelige, og de bliver ikke helliggjort på samme måde som på scenen i koncerthuset. Palmer skriver: “Where performance space is not organized in such a formal way, dramatic action happens within and around the spectators in shared space.” (Palmer 2011:77). At bryde med den traditionelle opstilling skaber en non-frontal performance, der skaber rum for en anden kontakt. Denne kontakt skal ses som en direkte dialog mellem publikum og musikere, men som en non-verbal kontakt der skabes under koncertenen i kraft af at give publikum mulighed for i højere grad at engagere sig i det, der sker på scenen. Gennem denne opstilling af rummet bryder vi altså med den organisering og det forhold mellem musikere og publikum, teatret og koncerthusene konnoterer: ”Theatre spaces by their very nature seek to organize people and place them in specific relationships to the performers and to each other” (ibid:74). På den måde ønsker vi at skabe inklusion gennem en mere uformel opstilling. Da scenen står ude i rummet, og der ikke er nogle vægge, der opdeler hallen, er der ikke et backstagelokale, hvor musikerne kan opholde sig før og efter koncerten. Det bryder med det ! ! 79!af!104! ! ! 80!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & private rum, musikerne ellers har til koncerter, hvor de kan trække sig tilbage og gør ydermere, at forskellen mellem musikerne og publikum mindskes. Det udfordrer det hierarki, der er mellem På den måde kan der benyttes forskellige greb til at lede folk godt ind til begivenhedens start og musikere og publikum. Af hensyn til musikernes instrumenter vil der blive sat borde op med dernæst lede dem videre til den liminale fase, som er selve koncerten (ibid.). Vagn-Pedersen skillevægge omkring. Dette har vi valgt for at beskytte instrumenterne, men skal ikke fungere som supplerer med at beskrive gathering og dispersing som de faser, der skal fungere som overgange et rum, hvor musikerne skal opholde sig. mellem det virkelige liv og performancesituationen (Vang-Pedersen 2015). Her sættes altså Det visuelle projekteres op på et stort lærred bag musikerne, da det vil være forvirrende for rammerne for koncerten, sådan at gæsterne ledes godt ind og ud af hele performancen. publikum, hvis det placeres forskellige steder i rummet, og fokus vil dermed blive flyttet væk fra Til koncerten kan gæsterne ankomme op til en time før koncertstart når dørene åbner kl. musikerne. Valget af visuals er taget på baggrund af brugernes behov for, at der gerne må være 19:30. Der er ikke planlagt nogle særlige aktiviteter i denne time, men i Facebookinvitationen er noget andet end blot musikken, da dette kan være med til at fastholde magien og understøtte det beskrevet, at baren er åben, og der kan købes billige øl og vand. Prisen vil være tilpas lav, da musikken. det er en yngre målgruppe, vi har med at gøre, der muligvis har et begrænset budget. Vi har Lyset i rummet er dæmpet, og der vil være levende lys på bordene og rundt langs væggene desuden taget en beslutning om at servere drikkevarer i plastkrus, da vi dermed forhindrer, at for at skab en tryg og hyggelig stemning. Der vil ligeledes blive lagt tæpper ud på gulvet under publikum sidder med flasker, der kan larme og klirre under koncerten. De må dog gerne tage deres både musikere og publikum, for at danne en mere uformel men stadig eksklusiv stemning og for at drikkevarer med ind til bordet. Dette har vi valgt at give mulighed for, da der fra brugernes side er skabe den gode akustik. I den anden ende af hallen skaber vi et område med bar, der skal fungere et ønske om en mere uformel stemning. Samtidig ønsker vi dog ikke at tage fokus væk fra som et loungeområde, hvor publikum kan hænge ud før og efter koncerten. Der vil altså være et musikken og skabe larm, som musikerne gerne vil undgå. Derfor er valget faldet på plastkrus og klart skel mellem området, hvor koncerten skal holdes og til loungeområdet både gennem brug af ikke glas eller glasflasker. andet interiør og et fysisk mellemrum mellem de to områder. Musikerne vil derfor ikke blive Når publikum træder ind i Papirhallen, vil vi gerne have, at de mødes af en afslappet og klappet ind på scenen men sidde der inden koncertstart og stemme deres instrumenter, hvilket uformel stemning som den, der er lagt op til i invitationen. Personalet der står i baren er klædt i medvirker til en mere afslappet stemning. Dette valg er truffet på baggrund af vores empiri, da neutralt mørkt tøj, så publikum bedre kan identificere sig med dem, end hvis de stod i musikerne selv har påpeget, at dette er med til at gøre stemningen mere uformel: “Når man går arbejdsuniformer. Lyset vil være dæmpet, og der vil køre baggrundsmusik i form af ambient samlet virker det mere højtideligt (...) det at musikerne sidder og varmer op synes jeg personligt elektronisk musik på, der er så tilpas neutralt, at det ikke forvirrer gæsterne, der ved, at de er løsner lidt på atmosfæren” (Wamberg 00:02:33) kommet til en klassisk koncert. Musikken er der altså for at skabe en lydflade i baggrunden, der bryder stilheden og tillader folk at tale sammen. Der vil desuden blive stillet borde op med stearinlys og snacks, som publikum kan samles omkring. Dette har vi valgt at gøre for at skabe et 8.5 Gathering Schechners første fase gathering er vigtig at have for øje, når man skaber et event. Det er i denne fase publikum ledes ind til eventet, hvilket ofte er forbundet med en række ritualer (Schechner 2003:189): dermed fra start af kunne identificere sig med hinanden i forhold til, at de er fælles om begivenheden. Der vil ikke blive solgt drikkevarer under selve koncerten for at undgå, at folk rejser sig ”Not only getting to the theatre district, but entering the building itself involves ceremony: ticket-taking, passing through gates, performing rituals, finding a place from which to watch: all this (…) frames and defines the performance.” (Schechner 2003:189) ! trygt rum, hvor de har mulighed for at snakke sammen både med dem de kender og ikke kender og under stykkerne og går frem og tilbage. Dette skyldes at musikerne ønsker, at der udvises respekt for deres arbejde, der kommer til udtryk ved koncentration og ro fra publikum, så længe orkestret spiller. I baren vil der derfor stå skilte, der påpeger, at baren har åben før og efter koncerten. På den måde vil publikum automatisk vide, at det er tid til at finde deres pladser, når baren lukkes ned og dermed rette deres fokus mod scenen og musikerne. Indgangen er i den ene ende af hallen, hvor ! 81!af!104! ! ! 82!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & baren også er placeret. Lyset vil i denne ende blive dæmpet og samtidigt tændes i den anden ende, at DKDM’s Kammerensemble skal spille, da de er unge og dermed ligner vores målgruppe. hvor orkestret begynder at stemme deres instrumenter. Dette vil, ved hjælp af lys, skilte og Ligeledes skal musikerne være iført mørkt tøj men efter eget valg, så de både står som individer aktiviteter, skabe en klar overgang mellem faserne, der ikke kræver, at vi fysisk eller verbalt skal og farvemæssigt også som gruppe. diktere, at nu skal publikum videre. 8.6.1 Valg af musik og visuelle virkemidler 8.6 Performing I overvejelserne omkring musikken fandt vi det vigtigt at vælge noget, der kan illustrere et bredere Vi har valgt, at koncerten skal vare cirka en time, da brugerne blandt andet har givet udtryk for, at spektrum inden for klassisk musik og samtidig skabe relevans til i dag. Valget er derfor faldet på de klassiske koncerter kan blive meget lange og kedelige. Ligeledes udtrykker flere af dem et Ludwig van Beethoven og Carl Nielsen. Begrundelsen for Beethoven er, at han ses som en af de behov for at gøre den klassiske koncert mere uformel og intim. Derfor ønsker vi en maksimal største komponister inden for klassisk musik og dermed et navn, de fleste har hørt om, selvom publikumsstørrelse på 50-70 personer. Det kan lyde højt, men i kraft af vores designvalg omkring man ikke har det store kendskab til klassisk musik. Carl Nielsen har vi valgt for at skabe relevans publikums placering ved små borde rundt om scenen, vil der stadig blive skabt en intim til i dag i takt med hans 150 års fødselsdag. Der bliver på den måde skabt en forbindelse til andre atmosfære. Effekten af dette er, at oplevelsen for publikum vil blive stærkere, og der vil skabes et events i kulturlivet, der ligeledes fejrer Carl Nielsens fødselsdag. Som nævnt viser vores empiri, at det kan være svært at forstå hvilke stykker, der bliver andet forhold mellem publikum og musikere. Katrine Ring vil styre aftenens forløb og sætter koncerten i gang ved at præsentere publikum for DKDM’s Kammerensemble. I led med dette vil hun præsentere musikken, som vil spillet til koncerterne ud fra de begrænsede beskrivelser, der ofte ses på programmerne. Et par eksempler herpå er hentet fra Onsdagskoncerternes program: bestå af kompositioner af henholdsvis Ludwig van Beethoven (1770-1827) og Carl Nielsen (18651931). Derudover vil hun i sin præsentation gøre publikum opmærksomme på, at arrangementet • Beethoven: Klaversonate nr. 23 i f-mol, op. 57 fortsætter efter selve koncerten med et faciliteret møde med musikerne og en afslappet afrunding, • Bach: Partita nr. 2 i c-mol BWV 826, arr. for guitar hvor de kan tage en øl eller andet, inden de tager hjem. På den måde skal Katrine Ring fungere • Haydn: Klavertrio i C-dur, Hob. XV:27 som tovholder tage publikum i hånden og dermed skabe inklusion og få publikum til at føle sig (Web 11) velkomne fra start af. Vi mener derfor, at hvis man beskriver stykkerne mere detaljeret og eksempelvis beskriver de For at opfylde kravene for musikere og ensembleledere og for at eksplitisitere fordommene stemninger, komponisten gerne vil udtrykke og i hvilken kontekst, de er skrevet, kan man bedre omkring den klassiske musik, har vi valgt, at der skal bevares visse konventioner: Publikum skal relatere til selve musikken, og dermed hvad oplevelsen byder på. Sådanne beskrivelser er derfor være stille under koncerten, ensemblet vil være placeret i normal koncertopstilling og værket blevet udformet og inddraget i den invitation som brugerne får via Facebook. Beskrivelserne af de bevares. Ligeledes har vi valgt, at musikerne beholder deres nodestativer, og at instrumenterne to symfonier i Facebookinvitationen, er skrevet ud fra disse to kilder fra dr.dk (Web 19 + Web ikke tilsættes mikrofoner, da vi finder det vigtigt at bevare den autentiske lyd, som står stærkt i 20). den klassiske musik. For at skabe en kontakt mellem publikum og musikere er det vigtigt, at der i musikernes Konkret har vi valgt Symfoni nr. 2: De fire temperamenter af Carl Nielsen og Symfoni nr. 6 af udtryk ikke kun er fokus på, hvad de kan som håndværk, men også på hvad formålet med Beethoven. Vi har valgt at tage udgangspunkt i disse værker for at eksemplificere vores tankegang koncerten er. Da vi ønsker, at publikum skal føle sig mere tilpasse og velkomne til den klassiske bag konceptet. De skal dog kun ses som eksempler for at skabe et billede af, hvordan det kommer koncert, finder vi det relevant, at publikum kan identificere sig med musikerne. Derfor ønsker vi, ! ! 83!af!104! ! ! 84!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & til at se ud under koncerten og dermed ikke ses som det endegyldige valg, da dette i realiteten skal andre artefakter skal overdøve udtrykket i musikken, vil det primært være de visuelle billeder, som skabes i tæt samarbejde med lederen for DKDM’s Kammerensemble. giver koncerten en ekstra dimension. Symfoni nr. 2: De fire temperamenter har Carl Nielsen skrevet med inspiration fra et billede, og Et andet princip, vi har fundet relevant i vores designvalg i forhold til koncerten, er inklusion. satserne udtrykker hver især forskellige temperamenter (Web 19). Beethovens Symfoni nr. 6 er Måden vi ønsker at skabe dette sker ved forskellige virkemidler. Vi vil blandt andet placere små inspireret af en gåtur på landet. Den tager udgangspunkt i menneskets møde med naturen og sedler på hver plads, for både at forstærke fællesskabsfølelsen publikum imellem men også for at bygger på en skovtursstemning (Web 20). Begge værker er dermed valgt, fordi de inderbærer en oplevelsen er speciel for hvert enkelt publikumsmedlem. Inklusionen træder dermed i kraft ved, at form for fortælling og udtryk, hvilket gør, at de indeholder et narrativ i sig selv, som er med til at vi på papiret vil tale direkte til hvert individ. Den første sætning vil være ens hos alle, men der vil gøre musikken lettere forståelig og tilgængelig for publikum. så stå en lille anekdote om klassisk musik, som vil variere mellem forskellige udtryk. Der vil for Desuden er der tydelige stemninger i musikken, der kan fremhæves i arbejdet med de eksempel komme til at stå: visuals, der skal bruges til at understøtte musikken. Vores informanter har alle været positive omkring at inddrage visuals til den klassiske koncert, hvilket har influeret vores designvalg. Dette • behandler Vang-Pedersens begreb om sanselighed, som beskriver, hvordan andre virkemidler til Velkommen i KULTEN, vi er glade for at se dig. Vidste du, at klassisk musik er inddelt i forskellige perioder såsom Barokken, Wienerklassisk og Renæssancen? musikken kan være med til at skærpe lytteoplevelsen, da denne også påvirkes af andre sanser: • Velkommen i KULTEN, vi er glade for at se dig. Vidste du, at Beethoven ofte dyppede sit hoved i koldt vand, inden han begyndte at komponere? ”A concert is a musical expression, but our ability to listen is affected by how our entire sensory apparatus is stimulated. (…) The principle is about the choices made Sedlerne får altså en dobbelt effekt, da de inviterer publikum ind i den klassiske verden og to make sensuous experiences related to the musical expression, and to enhance the inkluderer folk som gruppe og subjekter. ability to listen.” (Vang Pedersen 2015) Derudover bygger valget af visuals på vores empiri, da vores informanter udtrykker at det kan være med til at holde publikums koncentration og bevare magien mellem satserne. De visuals, der skal projekteres op, skal derfor udvikles på baggrund af de stemninger, der er i musikken og understøtte den musikalske oplevelse. Vi mener, det er vigtigt at indgå samarbejde med en VJkunstner i arbejdet med visuals, da vi ønsker at sætte den overordnede ramme for koncertens og 8.7 Dispersing Den sidste fase, hvor publikum ledes ud af koncertsituationen og tilbage til de omkringliggende rammer, kalder Schechner for dispersing. Man ledes væk både i praktisk forstand, da publikum flytter sig fra publikumssæderne og tilbage til barområdet, men også i den forstand at publikum rent mentalt ledes ud af performancesituationen og tilbage til virkeligheden: virkemidlernes indhold, hvorfor vi har sat det krav, at de visuelle billeder skal være abstrakte, så ”Ending the show and going away also involves ceremony: applause or some publikum selv har mulighed for at tillægge musikken og oplevelsen mening. Det betyder ligeledes, formal way to conclude the performance and wipe away the reality of the show re- at VJ-kunstneren skal have kendskab til musikken, så stemningen i billederne udspringer fra establishing in its place the reality of everyday life.” (Schechner 2003:190) musikkens udtryk. Visuals kan være med til at skabe en fortælling og forståelse for de dynamikker, der optræder i musikken hos publikum. Lyset vil være dæmpet under koncerten, og der vil være stearinlys på bordene, da dette er med til at skabe den intime stemning, især brugerne har efterlyst. Der vil på musikernes nodestativer placeres en lille lampe, så de stadig kan se, hvad de spiller. Eftersom vi ikke ønsker at ! ! 85!af!104! Dette betyder at selve afslutningen på koncerten, når der for eksempel klappes, markerer at publikum træder ‘tilbage til virkeligheden’, og kan dermed ses som en overgang fra én fase til en anden. Der findes også tegn i selve performancen, og hos dem den involverer, der kan læses som ! ! 86!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & afsluttende og dermed afsløre, at nu er koncerten ved at være overstået (ibid:188): Musikken toner ud, dirigenten sænker armene, lægger dirigentstokken fra sig og musikerne sænker deres instrumenter. Der skrues igen op for lyset og publikum klapper herefter. Katrine Ring træder ind og italesætter, at der nu er Meet-and-Greet. Hun vil i denne sammenhæng lægge op til, at publikum kan spørge ind til for eksempel de klassiske musikeres arbejde og deres passion for den klassiske musik, men også på et mere individuelt plan, omkring hvor meget de øver, om det tager tid fra sociale sammenkomster, hvor meget koster en cello osv. Først vil Katrine Ring stille nogle spørgsmål til musikerne for at starte dialogen mellem publikum og musikere. At facilitere dette rum for kommunikation mellem musikerne og publikum kan forklares gennem Vang-Pedersens 6. princip omkring identifikation. Her er der fokus på, at belyse den dobbelte rolle musikerne har (Vang-Pedersen 2015); de er både fagpersoner og performere i en gruppe, men bag ved det er de unge individuelle personer ligesom vores publikum. Nogle af de karakteristikker, Vang-Pedersen identificerer under dette princip, er eksempelvis kommunikation mellem musikerne og publikum, fortælling af personlige historier og fælles deltagelse i både før- og efterfaserne (ibid.). Herigennem udviskes skellet mellem publikum og musikere, hvilket har den effekt, at vi imødekommer brugernes ønske om større tilgængelighed. Vi nedbryder noget af den distance til 9. Diskussion Vi ser et ønske fra den klassiske musikinstitution om at gøre den klassiske koncert mere tilgængelig for et bredere publikum, men også at der heri ligger nogle store udfordringer, når institutionen er så traditionsbundet, som den er. Vores koncept forsøger at placere sig et sted mellem ensembleledernes, musikernes og brugernes ønsker og behov ved både at reproducere og skubbe til nogle grænser i forhold til den gængse opfattelse af den klassiske musikinstitution og et populærkulturelt event. Det er derfor relevant at diskutere, hvor i spektret, mellem det finkulturelle og populærkulturelle, vores koncept placerer sig - og kan vi overhovedet tale om en finkultur i nutidens såkaldte oplevelsessamfund, eller er begrebet forældet? Vi ser noget modstridende i behovet for at gøre den klassiske koncert mere tilgængelig uden at fjerne den fra finkulturen: kan noget være finkultur og samtidig tilgængeligt, når der i begrebet finkultur må ligge en afstandstagen til tilgængeligheden? Denne diskussion lægger op til en diskussion af, hvordan kulturbrugeren agerer i dag, og om den klassiske musikinstitution kan forenes med det oplevelsessamfund, den eksisterer i, herunder hvilke tiltag institutionen kan foretage. musikinstitutionen, der kan virke afskrækkende på et potentielt publikum. Vang-Pedersen påpeger dog også, at en af konsekvenserne ved at personliggøre oplevelsen er, at det kan påvirke 9.1 Eksisterer der en finkultur i dag? oplevelsen af koncerten (ibid.). Derfor har vi valgt at lægge Meet-and-Greet efter koncerten, sådan Som analysen viser, er den klassiske musikinstitution traditionsbundet og bygger på nogle at der ikke inden musikken starter, er fokus på musikerne og deres personlige historier men fokus værdier, der er udsprunget fra et samfund tilbage midt i 1800-tallet, hvor det finkulturelle hang på musikken. Det er en måde hvorpå, vi både kan respektere og imødekomme musikernes ønske sammen med med høj økonomisk status og det at være dannet i samfundet, idet kun de velhavende om, at det er værket, der er i fokus, og samtidig brugernes ønske om at nedbryde nogle af de havde råd og overskud til at dyrke kunsten. Det er disse værdier, der stadig kommer til udtryk i barrierer der er mellem de to instanser. den klassiske koncert i dag blandt andet i form af forventningerne til publikum. Begrebet finkultur Efter Meet-and-Greet, der er sat til at vare cirka et kvarter, alt efter hvor mange spørgsmål bunder altså i nogle værdier, der måske ikke på samme måde gør sig gældende i dag, da den gode der viser sig at være, er der lagt op til i fællesskab at runde af i barområdet, hvor baren igen er smag bunder i alsidighed og fleksibilitet. På den måde kan man argumentere for, at det åben, og publikum tilstedeværende kan sludre over en øl. Koncerten slutter omkring klokken finkulturelle, der tillægges den klassiske musikinstitution, afspejler et forældet værdisæt 21:30, så selvom det foregår på en hverdag, er der stadig mulighed for at blive lidt efterfølgende, indeholdende snobbethed og arrogance - værdier der ikke er velsete i dag. Finkulturens udvælgen uden at det bliver for sent. Dette vil vi forsøge at lægge op til ved at Katrine Ring vil fungere som af én kunst som altoverskyggende går derudover imod det, der generelt anses for at være god DJ og spille klassisk musik. kulturel smag. Dette kan være grundlaget for den afstandtagen, nutidens brede kulturbruger tager At lægge op til denne fælles afslutning musikere og publikum imellem realiseres i kraft af, til den klassiske musikinstitution. at der ikke findes et egentligt backstageområde til musikerne. Muren mellem performere og publikum nedbrydes dermed også fysisk, hvilket den til de mere traditionelle koncerter ikke gør. De helt grundlæggende værdier i den klassiske musikinstitution, som personer inden for institutionen forbinder med finkultur, stemmer dermed ikke overens med det, resten af samfundet ser som finkultur. Finkulturen er ikke længere defineret af en elite, der sætter ! ! 87!af!104! ! ! 88!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & dagsordenen for, hvilket kunst der er god kunst, og hvad man helst skal se og lytte til. Man kan koncerten. Publikum er med til at skabe oplevelsen, da koncerten er en gensidig kommunikativ argumentere for, at den klassiske musikinstitution dog stadig søger og higer efter en større proces. Musicking peger altså på, at det er vigtigt at inddrage publikum og en målgruppe i arbejdet anerkendelse fra samfundet, hvilket de forgæves prøver at opnå ved at ekskludere sig. Ved at være med en koncert. ekskluderende holder de fast i ideen om at den kunst, de dyrker, kræver at man skal være rig og dannet for at få adgang - at de er lig med finkultur og dermed de dannede. Effekten er det modsatte: de mister et potentielt publikum, der ikke finder det dyre og konservative mest interessant, og et publikum, der ikke ser det at være dannet som statusgivende på samme måde som i 1800-tallet. Vores koncept bryder med denne forståelse gennem narrativet Velkommen i KULTEN. Vi har været meget bevidste om den modsatrettede betydning i narrativet, der byder velkommen til en kult, noget der er for en mindre gruppe mennesker. Der ligger en ironisk distance i narrativet, da vi beholder nogle af de ting, der er ekskluderende, men gør dem indkluderende gennem eksempelvis guidelines. Vi har valgt dette narrativ, da vi netop mener, at dét den klassiske musikinstitution må gøre, for at få et bredere publikum, er at byde nye gæster velkomne. På den måde bryder narrativet med den klassiske forståelse af finkulturen, og at klassisk musik er finkultur, hvilket er en del af den klassiske musikinstitutions identitet, vi mener, bliver nødt til at blive udfordret: for er det kun de mennesker, der hører ind under musikinstitutionen, der ser sig selv som finkultur? Hvis man spørger Peterson og Kern, så er svaret ja. Det er den brede kulturbruger, der i dag går forrest og sætter den kulturelle dagsorden. Konceptets narrativ kan derfor ses som en kritik af den klassiske musikinstitutions afskærmelse fra omverden, og som et opråb til dem om, at de er nødt til at forholde sig til en målgruppe og et publikum, samt hvilket samfund det publikum og institutionen selv er indlejret i for at opnå mere indflydelse, anerkendelse og et bredere publikum. Som ensemblelederne påpegede, må de kæmpe for deres berettigelse - de kæmper ihærdigt musikalsk, men for at det virkelig batter, må de have de mennesker, de ønsker skal være en del af deres musikalske verden, for øje. 9.2 Den kulturelle altæder Kritikken af den klassiske musikinstitutions ekskluderen skal ikke betyde, at institutionen ikke imødekommer publikums behov, for der bliver, som vores analyse viser, taget initiativ til mange eksperimenterende klassiske koncerter. De udfordringer de møder ved at være indlejret i et oplevelsessamfund, hvor populærkulturen er så stor en del af vores kulturelle DNA, at det er den vi navigerer efter i vores hverdag, kan ligeledes problematiseres. Inden for denne populærkultur kan man diskutere, om det i højere grad handler om at konsumere og nyde frem for at bruge tid på at reflektere og tænke over det oplevede. Dette fordrer potentielt spørgsmålet: Bliver vi så vant til at bevæge os på et overfladisk niveau, at vi nogle gange glemmer kvaliteten ved at fordybe os i nogle bestemte ting? Som Gislinge pointerer, ligger der måske noget i vores populærkultur, som gør os på vagt overfor de ting, der kræver noget af os. I stedet lader vi os påvirke af det materielle, som kan være med til at forsøde vores tilværelse for en stund. I kraft af at oplevelsessamfundet også er et informationssamfund, har det betydet, at vi har adgang til al viden og vænnet os til at få serveret letfordøjelige informationer, som vi måske ikke forholder os yderligere til. Denne overfladiske konsumering har måske overtaget i sådan en grad, at når oplevelser kræver, at vi bringer os selv i spil med engagement og fordybelse, er der måske en tendens til at vi pacificeres. Denne angst for berøring med det komplekse er måske netop den klassiske musikinstitutions aller største fjende i forhold til at tiltrække et nyt publikum. Samtidig er det måske også der, den brede kulturbruger skal udfordres og vises, at fordybelse og hengivenhed til én ting kan føre mange fordele med sig. Vores koncept viser den grundholdning til musik og koncerter, at det er noget man gør. Vi tillægger os Smalls begreb musicking og ser ikke kunsten som autonom, men som en del af de 9.3 Hvor placerer vores koncept sig? rammer, den præsenteres i. Ifølge Small har den klassiske musikinstitution et andet grundsyn på Konceptet står altså med et ben i hver lejr og forsøger at afmystificere og gøre koncerten mere kunst og musik: at den kan tale for sig selv. Det er derfor vigtigt at have fokus på, hvad rammerne uformel ved at trække på nogle populærkulturelle elementer. Dette gøres i kraft af vores brug af omkring musikken gør, hvorfor det dermed ikke bliver musikken alene, der bærer oplevelsen. moderne virkemidler såsom visuals, en barkultur, populistisk formidling gennem Facebook, nogle Ensemblelederne oplever huller i musikken, hvor magien ryger og publikum mister uformelle rammer med en intim stemning, ambiente lyde ved ankomst samt brug af en facilitator, koncentrationen, og her kan rammerne gå ind og understøtte musikken, så disse huller ikke opstår. der både agerer mellemmand i en Meet-and-Greet og herefter vender plader. Ved at flytte Vi har valgt at gøre det gennem visuals samt at lade publikum have drikkevarer med under koncerten ud af koncertsalen, skabe større kontakt mellem publikum og musikere ved at ændre på ! ! ! 89!af!104! ! 90!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & scenens højde og måden publikum sidder på samt skabe et narrativ, den selviscenesættende udfordrende i at gøre den klassiske musikinstitution mere tilgængelig, da de dermed må skubbe til kulturbruger kan relatere til, skal det forsøge at repræsentere en populærkultur og lokke et yngre deres konservative værdier og traditionsbundne idé om finkultur. publikum til. Det skal også her påpeges, at musikken i sig selv sætter nogle forventninger til publikum Modsat bevares musikken som den er: Musikerne sidder på scenen, som de ønsker at gøre, og lægger op til en bestemt måde at opleve den på, som skal respekteres for musikkens skyld. I og dirigenten står hvor han vil stå. Der er taget højde for akustikken, og vi har gjort publikum kraft af institutionens helliggørelse af værket, og deres holdning til at musikken kan stå alene og opmærksomme på, at der ikke bør tales under koncerten. Konceptets fokus ligger derfor stadig på fungere på dens egne præmisser, kan man spørge, om der så overhovedet er et problem i at flytte musikken. Formålet med konceptet er, at gøre koncerten og dermed også musikken mere den ud af koncertsalen, så længe der tages højde for de elementer, musikken i sig selv kræver, tilgængelig, hvilket vi har gjort ved at udforme nogle guidelines som publikum får præsenteret såsom god akustik og gode temperaturforhold? Da musikken, set fra institutionens perspektiv, allerede i invitationen. Vi har ekspliciteret det, der normalt kan virke ekskluderende, så alle er på burde kunne tale helt for sig selv, kan man ligeledes spørge, om institutionen bruger lige fod - ingen blandt publikum er mere eller mindre vidende i forhold til hvilke konventioner, sammenhængen mellem koncerthuset og musikken som undskyldning for at bevare deres der findes her. Vi har derfor forsøgt at undgå en reproduktion af skellet mellem dannet og ikke- finkulturelle værdier og status? Når institutionen holder fast i de rammer, de har sat musikken ind dannet - en såkaldt finkulturel i 1800-tallets betydning og en altæder, da, som Storey påpeger, vi i i, så kan man påstå, at de gør det for at bevare det finkulturelle aspekt af den klassiske ligeså høj grad som den klassiske musikinstitution selv er med til at producere en forståelse af musikinstitution. Hvis man er af den holdning, at man ikke vil ændre på de omkringliggende hvad og hvem, der er finkultur, og om finkultur i sin oprindelige betydning eksisterer i dag. rammer, gør man det for at bevare finkulturen og ikke for musikkens skyld. Storey beskriver, hvordan en distinktion mellem fin- og populærkultur i høj grad opstod grundet økonomiske fordele hos eliten, der tog det, de mente var kunst og placerede det i 9.4 Kan finkultur være tilgængeligt? Spørgsmålet om hvorvidt den klassiske verden kan blive ved med at værne om en finkultur, hvis den gerne vil gøres mere tilgængelig i dagens samfund, bliver relevant her. Spiller ordene finkultur og tilgængelighed overhovedet sammen? Det kan i denne sammenhæng diskuteres, om der eksisterer en konflikt mellem det, at musikere og ledere på den ene side gerne vil forny musikinstitution og på den anden side ønsker at vedligeholde en vis konservatisme. Dette skal forstås i den sammenhæng, at hvis den klassiske koncert fortsat håndhæver den selvforståelse, at den klassiske musik skal kunne kommunikere på dens egne præmisser, så mister de potentielt en relation til deres omgivelser og et publikum, der ikke føler sig inkluderet. Spørgsmålet er, om den klassiske musikinstitution er så bundet af tanken om finkulturen, at de mener, at en højere grad af tilgængelighed vil forringe kvaliteten af musikken? For betyder det dermed, at kvaliteten af musikken er god, hvis den fremføres i finkulturelle rammer for færre mennesker, og at kvaliteten bliver forringet, hvis det fremføres i et rum med mindre formelle rammer, der stadig har god akustik, og er tilgængeligt for et bredere publikum? At gøre noget tilgængeligt betyder som nævnt, at gøre noget let at forstå eller let at tilegne sig. Kunsten vil derfor forblive den samme, men dørene ind til koncerthuset skal stå åbne og byde alle velkomne. Så ja, der ligger noget institutioner, som massen havde svært ved at betale sig adgang til. Denne tankegang bryder vores koncept med, idet vi har placeret koncerten i Papirhallen og sænket billetprisen til 50 kr. I forhold til koncertsalens betydning for institutionen har vores informanter givet udtryk for, at den klassiske koncertsal har en stor betydning for det identitetsforhold og værdisæt, der er forbundet med musikinstitutionen, idet koncertsalen blandt andet er med til at underbygge den højtidelighed, de føler, er forbundet med værket. Koncertsalen understreger desuden institutionens hierarkiske opbygning gennem indretningen, og ved at rykke koncerten ud af koncertsalen og ind i nogle mere neutrale rammer, samtidig med, at vi bryder med det traditionelle scene-sal forhold, bryder vi derfor med det hierarki, der er indlejret i musikinstitutionen - et hierarki der på samme måde hører under institutionens værdisæt. Det kan her diskuteres, om koncertsalen og dens indretning har så stor betydning for de mennesker, der er indlejret i den klassiske musikinstitution, at de vil føle, at institutionens identitet vil falme. På den anden side kan der argumenteres for, at disse valg får publikum til at føle sig i øjenhøjde med musikerne og gøre musikken mere tilgængelig for dem. Konceptet kan samtidig ses sådan, at bevarelsen af de klassiske musikstykker til koncerten er med til at reproducere et værdisæt inden for en finkultur, og på den måde er med til at viderelevere nogle finkulturelle kvaliteter til publikum i forhold til, hvordan en klassis koncert også kan opleves. ! ! 91!af!104! ! ! 92!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & Som Storey påpeger, er der forskellige måder at gøre kultur på. I kraft af dette, om det er til en klassisk koncert eller til vores koncept, vil vi som kulturforbrugere tilknyttes forskellige kulturelle klassificeringer. Som nævnt prøver vores koncept at gøre op med en distinktion mellem finkultur og populærkultur for ikke, at reproducere en selvhøjtidelighed som ekskluderer publikum, men derimod balancere sig i midten af fin- og populærkultur og dermed tilgodese både krav fra den klassiske koncert og fra publikum. Ser man på dette fra Storeys synspunkt, vil der dog altid være et skel mellem forskellige klassificeringer, ligemeget hvor meget vi forsøger at nedbryde dette skel, idet han siger: “We are classified by our classifications and classify others by theirs.” (Storey 2003:43). Dette viser, at selvom man fletter fin- og populærkultur sammen, bliver skellet aldrig helt nedbrudt men kan blive mere eller mindre udvisket. 10. Konklusion I rapporten har vi arbejdet ud fra problemformuleringen: Hvilke behov er der for at gøre den klassiske koncert tilgængelig for et bredere publikum, og hvordan kan disse behov imødekommes gennem nytænkning af den klassiske koncert? Dette har vi undersøgt gennem teoretiske og empiriske undersøgelser for derved at komme med vores bud på et koncept, der nytænker den klassiske koncert. Ud fra dette kan det konkluderes, at den klassiske musikinstitution bygger på et særligt værdisæt. Grundlæggende bygger Vores koncept forsøger at skubbe til den kulturelle altæder ved at stille nogle krav til fordybelse og dermed få dem til at forholde sig til, at musikken kræver noget af dem og ikke kun er ren underholdning. Samtidig vil vi rykke på institutionens indstilling til ikke at ville beskæftige sig med sit publikum og det samfund, den er indlejret i. Vi vil altså ‘eventisere’ den traditionelle klassiske koncert, ved at gøre den mere oplevelsesbaseret, men samtidig ‘af-eventisere’ den, for at undgå at alt bliver ‘event, event, event’ i frygt for at miste fokus fra kunsten. musikinstitutionen sine værdier på det kunstsyn, at meningen findes i værket selv. Vores undersøgelse viser at musikinstitutionen på den måde fremstår konservativ og traditionsbundet, da den stadig holder fast i særlige konventioner og ritualer, hvilket også har indflydelse på den klassiske koncert. Disse konventioner og ritualer ses gennem de uskrevne regler omkring eksempelvis påklædning og opførsel. Vores empiriske undersøgelser viser dog, at flere af musikerne og ensemblelederne udtrykker, at der eksisterer et behov for fornyelse fra institutionen selv, men selvom der foreligger en villighed til at prøve nye tiltag af, vil de ikke gå på kompromis med den musikalske kvalitet. Derfor er der nogle elementer af den klassiske koncert, der ikke bør rykkes ved, såsom stilheden under koncerten. I forlængelse heraf ses der dog et ønske fra brugerne om at gøre koncerten mere tilgængelig og uformel. De føler sig ekskluderet fra den traditionelle klassiske koncert, da de har svært ved at relatere til de konservative værdier og derudover, i kraft af de mange konventioner, ikke føler sig velkomne. Vores analyse viser, at musikerne og ensemblelederne har et ønske om at bevare nogle af de konventioner, de mener, er med til at skabe de bedste rammer for værket - eksempelvis stilhed, god akustik og gensidig respekt mellem publikum og musikere. Samtidig ønsker de at nå ud til et bredere publikum og skabe opmærksomhed omkring den klassiske musik, og kan derfor se en nødvendighed i at nytænke visse dele af koncerten. Brugerne giver udtryk for at den klassiske koncert og musik, kan være svært tilgængelig og efterlyser større åbenhed og imødekommenhed fra institutionen. Det kan eksempelvis gøres ved, at den klassiske musik bliver mere synlig i kulturlivet - både fysisk, ved at spille andre steder end i koncertsale, samt gennem en mere ! ! 93!af!104! ! ! 94!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & strategisk planlagt formidling, der har en målgruppe for øje og markedsfører der, hvor brugerne samfund, den er indlejret i: altså må den blive mere inkluderende. I denne konklusion ligger der selv befinder sig. også den pointe, at skellet mellem finkultur og populærkultur i højere grad er blevet udvisket, og at det ikke er finkulturen, der i dag ses som værende statusgivende. Det kan dermed konkluderes, Alle disse ønsker og behov har vi forsøgt at tage hensyn til i udviklingen af konceptet: at vores koncept bygger på en nytænkning af det klassiske koncertformat, som placerer sig mellem Velkommen i KULTEN. Konceptet både reproducerer og udfordrer de konventioner og værdier det finkulturelle og populærkulturelle, da det indeholder elementer fra begge lejre. den klassiske musikinstitution bygger på. Vi bryder eksempelvis med de traditionelle rammer ved at flytte koncerten ud af koncerthuset og inddrage visuelle artefakter under koncerten, der Alt i alt kan ønsket om fornyelse fra musikerne og ensemblelederne tyde på et begyndende understøtter stemningen i symfonierne. Vi holder dog fast i kernen, nemlig værket, ved ikke at ideologiskifte inden for institutionen, som udfordrer det traditionelle og konservative ændre på selve musikken. Vi har også valgt at bevare nogle konventioner fra den traditionelle værdigrundlag, den bygger på. Et ideologiskifte hvori behovet for at finde en balancegang hvor klassiske koncert, da de forstærker den respekt for værket, som musikerne og ensemblelederne respekten for værket bevares, samtidig med at man udfordrer de omkringliggende rammer, er giver udtryk for ikke må gås på kompromis med. Dog er disse konventioner præsenteret på en nødvendig, i ønsket om at gøre den klassiske koncert mere tilgængelig. inkluderende og lettilgængelig måde, således at brugerne ikke skræmmes væk af dem eller risikerer at føle sig ekskluderet: De bliver mødt dér, hvor de er gennem invitationen på Facebook, og får serveret guidelines og formaliteter omkring koncerten på en humoristisk og letforståelig måde, så alle har de samme forudsætninger for at gå til koncerten, uanset om man har tidligere erfaring eller ej. Dette skaber den samhørighed nogle af brugerne efterlyser, og udvisker det tydelige skel mellem erfaren (inkluderet) og uerfaren (ekskluderet). Ved at bygge konceptet op omkring et narrativ, skaber vi desuden en fortælling som kan gøre begivenheden mere relaterbar og meningsfuld, for et potentielt publikum. KULTEN bruges i en dobbelt betydning: Det bliver vores afsenderrolle som kunstgruppen KULTEN, at invitere nye medlemmer med i et fællesskab om at dyrke den klassiske musik, men bliver også en ironisk kommentar til institutionen, hvori brugernes fordomme bekræftes - dog vendes fordommene på hovedet, gennem formidlingen ‘at blive budt velkommen’, og byder dermed publikum indenfor i den klassiske verden på en mere uformel måde. Vi kan konkludere, at den klassiske musikinstitution bygger på nogle finkulturelle værdier, der er svære at inkorporere i nutidens oplevelsessamfund. Gennem moderne virkemidler i vores koncept udviskes skellet mellem det finkulturelle og populærkulturelle, og rejser dermed spørgsmålet om, hvordan skellet mellem finkultur og populærkultur ses i dag. Heri ligger der også en teoretisk diskussion, taget ud fra John Storey og Richard Peterson og Roger M. Kern, om hvordan vi i dag definerer kultur og hvad der er statusgivende. På baggrund af denne diskussion kan vi konkludere, at hvis den klassiske musikinstitution ønsker at få en større stemme i nutidens oplevelsessamfund, må den opgive nogle af de finkulturelle, konservative værdier den bygger på og forholde sig til det ! ! 95!af!104! ! ! 96!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & sammenhæng nævnes desuden, at det er medierne, der er skyld i, hvilket billede vi har af institutionen: 11. Perspektivering 11.1 Er den klassiske musikinstitution overhovedet i krise? “Vi lever i en oplevelseskultur, der forlanger mere end bare god, gedigen kvalitet. I forlængelse af vores problemformulering kan man spørge: er den klassiske musikinstitution Kulturelle fænomener eksisterer kun i det omfang, de bliver eksponeret i medierne, overhovedet i krise? Nicholas Cook vil svare, at selve musikken ikke er i krise, men at det og medierne suger ikke primært deres kulturelle næring fra ældre mennesker med derimod er måden vi tænker om musik på, der er kriseramt (Cook 2000:125). Ifølge Cook skal hang til formiddagskaffe, museumsbesøg og koncerter med klassisk musik” (Artikel musikken forstås separat fra den tid, den er komponeret i og fejlen ligger derfor i, at vi forsøger at 7) forstå musikken gennem en tid, vi ikke selv er, og aldrig vil blive, en del af. Han skriver: “As I see it, the way you become pessimistic, is by assuming that music represents the worldviews of At medierne ikke fokuserer på den klassiske koncert i deres artikler, betyder altså, ifølge cultures from which we are cut-off by time, space or both” (ibid) og fortsætter: “the more we think musikredaktør Thomas Michelsen, at billedet af institutionen forvrænges. we understand it, the more we really don’t” (ibid). I stedet påpeger Cook, at musikken skal forstås som et sprog baseret på følelser, som alle kan relatere til og han omtaler musik som “a universal I den netop udgivne musikhandlingsplan fra kulturstyrelsen: Mere Musik - Fra En Stærk language” (ibid:126). Fødekæde (2015) listes forventninger og krav til musikinstitutionerne for de næste tre år og frem. Musikterapeut og professor ved Aalborg Universitet, Lars Ole Bonde, fremlægger hertil et Her ytres et ønske om, at institutionen skal forholde sig til nutidens samfund, hvilket kommer til optimistisk synspunkt, der peger på, at institutionen har nået et yngre publikum og nye udtryk gennem kravet om blandt andet publikumsudvikling, udvikling i repertoire og koncertform: målgrupper: “De professionelle orkestre og ensembler er centrale ressourcer: I forhold til selve det “Musik med fløjter, violiner, celloer og horn har tidligere været stærkt knyttet til et at præsentere musikken i dens klingende form. Hele det musikhistoriske repertoire og dannelsesbegreb, hvor man helst skulle vide noget om værkerne, når man gik til udvikling af den klassiske musik helt frem til i dag samt ansvar for at sikre fortsat koncert. Sådan er det ikke i dag, og ved hjælp af nye formater, blandt andet i udvikling i repertoire, koncertform og publikumsgrupper” (Kulturministeriet Koncerthuset, er man nået ud til et yngre publikum og nye målgrupper, som ikke 2015:17) nødvendigvis kender hver en sats i Beethovens ni symfonier, men alligevel finder Disse er krav der må overholdes, før musikinstitutionen kan beholde den økonomiske støtte fra en umiddelbar glæde ved koncerten.” (Artikel 1) staten. Holdningen om at institutionen er nået ud til nye, yngre målgrupper, tyder vores undersøgelse ikke på, er tilfældet. Her gør det sig gældende, at den klassiske musikinstitution netop udfordres af, På baggrund af ovenstående kan man afslutningsvis stille spørgsmålet: hvor skal institutionen hvordan de kan ramme et potentielt yngre publikum. placere sig, hvis den skal forholde sig til et kulturpolitisk krav om udvikling for at kunne overleve I en anden artikel påpeges det dog, at manglen på et yngre publikum ikke betyder krise i økonomisk, og samtidig ønsker at bevare sin konservative kunstforståelse? musikinstitutionen, da det ældre trofaste publikum i stadig stigende grad valfarter til koncertsalen: “På den anden side - og det er her, det bliver interessant - så tyder intet på, at det klassiske publikum er uddøende. Efter alt at dømme er klassisk musik bare noget, mange vokser sig til. Noget, mange mennesker får lyst til og behov for hen ad vejen i deres liv” (Artikel 7). I denne ! ! 97!af!104! ! ! 98!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & Schechner, Richard (2003): Toward a Poetics of Performance. I: ‘Performance Theory’. Litteraturliste Routledge, New York Abrahamsen, Hans, Niklas Sivelöv og Thomas Solak (2001): Den Klassiske Tradition. Det Kgl. Skot-Hansen, Dorte (2007): Oplevelsessamfundet – udfordringen for kulturliv og byudvikling. I: Danske Musikkonservatorium ‘Byen som Scene - Kultur- og Byplanlægning i Oplevelsessamfundet’. Bibliotekarforbundet, Frederiksberg Andersen, Svend Rastrup et al. (2013): KLASSISK FOR ALLE. Wilhelm Hansen A/S, København Small, Christopher (1998): Musicking. Wesleyan University Press, Middletown Andreasen, Mogens Wenzel og Søren Sørensen (1994): Politikens introduktion til klassisk Statens Museum for Kunst (2014): Målgruppekatalog musik - komponisterne, værkerne og teorien. Politikens Forlag A/S, København Storey, John (2003): Inventing Popular Culture. Blackwell Publishing Birkler, Jacob (2005): Videnskabsteori. Munksgaard Danmark, København Topgaard, Richard et al. (2014): How The Lion Learned to Moonwalk. Malmø Universitet Cook, Nicholas (2000): Music - A Very Short Introduction. Oxford University Press, New York Vang-Pedersen (udkommer 2015): Engaging Spaces. I: ‘Sites of Performance, Interaction and Hannah, Dorita (2011): Event-space: performance space and spatial performativity. I: Pitches, Reflexions’ (editors Olav Harsløf & Erik Kristiansen). Udkommer august 2015 på Museum Jonathan og Sita Popat ‘Performance Perspectives - A Critical Introduction’. Palgrave Macmillan Tusculanum Press and Chicago University Press Kulturministeriet (2012): Danskernes kulturvaner 2012. Epinion og Pluss Leadership Artikler Kulturministeriet (2015): Mere Musik – Fra En Stærk Fødekæde. Musikhandlingsplan 2015- Artikel 1 2018. Kulturministeriet Müller, Michael (2014): Derfor lytter vi til klassisk musik. Kristeligt Dagblad. Oprettet d. 22.01.2014, lokaliseret d. 18.05.2015 på http://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/derfor-lytter-vi- Kvale, Steinar og Svend Brinkmann (2009): Interview - Introduktion til et håndværk. Hans til-klassisk-musik Reitzels Forlag, København Artikel 2 Palmer, Scott (2011): Audience Space/scenographic space. I: Pitches, Jonathan og Sita Popat Politiken.dk: Sagen kort: Lukning af DR UnderholdningsOrkesteret. Politiken. Oprettet d. ‘Performance Perspectives - A Critical Introduction’. Palgrave Macmillan 03.12.2014, lokaliseret d. 18.05.2015 på http://politiken.dk/kultur/musik/ECE2473158/sagen-kortlukning-af-dr-underholdningsorkesteret/ Peterson, Richard A. og Roger M. Kern (1996): Changing Highbrow Taste, From Snob to Omnivore. American Sociological Association ! ! 99!af!104! ! ! 100!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & Artikel 3 Web 2 Bech-Danielsen, Anne (2012): Den klassiske musik blæser igennem. Politiken. Oprettet d. Distortion: Klassisk Distortion / Wilhelm Scenen. Facebookevent. Oprettet d. 25.05.2014, 01.11.2012, lokaliseret d. 18.05.2015 på http://politiken.dk/kultur/musik/ECE1799784/den- lokaliseret d. 18.05.2015 på https://www.facebook.com/events/570036539779171/ klassiske-musik-blaeser-igennem/ Web 3 Artikel 4 Artbeatprisen.dk: Nominerede 2015. Artbeatprisen 2015. Lokaliseret d. 18.05.2015 på Ritzau (2012): Uffe Elbæk vil styrke den rytmiske musik. Information. Oprettet d. 09.02.2012, http://www.artbeatprisen.dk/2015-2/nominerede-2015/ senest redigeret d. 09.02.2012, lokaliseret d. 18.05.2015 på http://www.information.dk/telegram/293113 Web 4 Ordnet.dk: Tilgængelighed. Den Danske Ordbog. Lokaliseret d. 18.05.2015 på Artikel 5 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=tilgængelig Sørensen, Rasmus Bo og Rasmus Elmelund (2012): Branchefolk: Misvisende tal skævvrider musikdebat. Information. Oprettet d. 18.01.2012, lokaliseret d. 18.05.2015 på Web 5 http://www.information.dk/290779 Syddansk Musikkonservatorium: Nyt ansigt i aftagerpanelet. Oprettet d. 23.03.2015, lokaliseret d. 18.05.2015 på http://www.sdmk.dk/om-sdmk/nyheder-og- Artikel 6 presse/nyhedsarkiv/nyhed/artikel/ensemblechef-nyt-medlem-af-aftagerpanelet.html Henriksen, Birgitte Theresia (2014): Klassisk musik storsælger. Musikeren. Oprettet d. 13.11.2014, lokaliseret d. 18.05.2015 på Web 6 http://www.musikeren.dk/nyheder/nyhed/artikel/klassisk_musik_storsaelger/ Papaya.dk: Astrid. Lokaliseret d. 18.05.2015 på http://www.papaya.dk/astrid/ Artikel 7 Web 7 Michelsen, Thomas (2012): Musikredaktør: Klassisk musik er blevet hipstersmart. Oprettet d. Katrinegislinge.net: Katrine Gislinge. Lokaliseret d. 18.05.2015 på 29.12.2012, lokaliseret d. 19.05.2015 på http://www.katrinegislinge.net/om.html http://politiken.dk/kultur/musik/ECE1853763/musikredaktoer-klassisk-musik-er-blevethipstersmart/ Web 8 Copenhagen Phil: Halina Wigocka Wamberg. Lokaliseret d. 18.05.2015 på Websider http://www.copenhagenphil.dk/kunstnere/orkestret/halina-halina-wigocka-wamberg Web 1 Web 9 Musikparlamentet: Debataften om Rytmisk vs. Klassisk Musik. Oprettet d. 28.02.2012, Copenhagen Phil: Rune Tonsgaard Sørensen. Lokaliseret d. 18.05.2015 på lokaliseret 18.05.2015 på http://www.musikparlamentet.dk/debataften-om-rytmisk-vs-klassisk- http://www.copenhagenphil.dk/kunstnere/orkestret/rune-tonsgaard-soerensen-koncertmester musik ! ! 101!af!104! ! ! 102!af!104! & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & & Roskilde)Universitet) ) Velkommen(i(KULTEN( Performance)Design)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))Mikkel&Vestergaard&Kristiansen,&Amalie&Sejersdahl&Mikkelsen) ) Bachelorrapport)2015&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&Anna&Nordstrøm&Thune&Olsen,&Rikke&Lund&Paulsen&og&Anne&Sofie&Persson& & Web 11 Web 19 Visitcopenhagen.dk: Onsdagskoncerters program 2015. Wonderful Copenhagen. Lokaliseret d. Cornelius, Jens (2014): December 2014: Carl Nielsen 2. symfoni. DR Nyheder. Oprettet d. 18.05.2015 på http://www.visitcopenhagen.dk/da/kobenhavn/onsdagskoncerters-program-2015 25.11.2014, lokaliseret d. 18.05.2015 på http://www.dr.dk/arkivP2/P2_Klub/Maanedens_tema/20141120151434.htm Web 12 Tiger Music: Upcoming Concerts. Tiger. Lokaliseret d. 18.05.2015 på http://www.tiger- Web 20 music.com/da/concerts Johansen, Claus: Symfoni nr. 6. DR Nyheder. Senest opdateret d. 22.01.13, lokaliseret 18.05.2015 på http://www.dr.dk/arkivP2/tema/Beethovens%20symfonier/20120913140630.htm Web 13 Papirhallen.dk: Papirhallen. Lokaliseret d. 18.05.2015 på http://www.papirhallen.com/ Billeder Web 14 DR P2: Katrine Ring. DR. Oprettet d. 05.11.2013, senest redigeret 14.02.2014, lokaliseret d. 18.05.2015 på http://www.dr.dk/p2/vaert/20131105134459.htm Billede 1: Copenhagen Phil i Konservatoriets koncertsal, 20.02.2015. Anne Nordstrøm Thune Olsen Billede 2: Pos-it’s på væg. Anna Nordstrøm Thune Olsen Web 15 Det Kongelige Danske Musikkonservatorium: DKDM’s Kammerensemble. Lokaliseret d. Billede 3: Coverfoto til Facebookevent hentet d. 19.05.2015 på http://danielioannou.com/thought/2013/10/9/infinity-prism 18.05.2015 på http://www.dkdm.dk/Studier/Studieliv/Ensembler/DKDMs-Kammerensemble Billede 4: Papirhallen tom. Hentet på http://www.papirhallen.com/galleri.html d. 16.05.2015 Web 16 Den Store Danske: Persona. Gyldendal. Oprettet d. 01.02.2009, senest redigeret d. 27.02.2013, lokaliseret 18.05.2015 på http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Analytisk_psykologi/persona Web 17 Den Store Danske: Kult. Gyldendal. Oprettet d. 31.01.2009, lokaliseret d. 18.05.2015 på http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Primitiv_religion/ kult Web 18 Copenhagen Phil: Open Orchestra Concert - 13. maj 2015 kl. 19:30 Papirhallen. Lokaliseret d. 18.05.2015 på http://www.copenhagenphil.dk/koncerter/2015/5/13/open-orchestra-concert ! ! 103!af!104! ! ! 104!af!104! &
© Copyright 2024