Samlet referat med bilag - Viborg Kommune

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Referat
Mødedato:
Tirsdag den 27. januar 2015
Mødetidspunkt: 12:00
Sluttidspunkt:
15:15
Mødelokale:
Katrinehaven
Katrinehaven 1
8800 Viborg
Medlemmer:
Søren Gytz Olesen, Ove Kent Jørgensen, Niels Dueholm, Anders
Bertel, Nikolai Norup, Gregers Laigaard, Åse Kubel Høeg
Fraværende:
Nikolai Norup
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
Indholdsfortegnelse
Punkter til dagsorden
Side
1. Rekrutteringsnetværk Viborg - Innovationssporet "Flest mulig i Arbejde" ..................2
2. Præsentation og godkendelse af evaluering af det tværfaglige pilotprojekt i
Katrinehaven................................................................................................5
3. Udvidelse og ombygning af Café Toldboden (Bevillingssag) .....................................7
4. Godkendelse af procesplan for etablering af Center for Mestring ..............................9
5. Plan for etablering af socialt akuttilbud til borgere med psykiske lidelser .................11
6. Orientering om deltagelse i SATS-pulje projekt om forsøg med peer-støtte på
regionale og kommunale tilbud .....................................................................13
7. Opfølgning på ledsagelse under ferie, udflugter og aktiviteter til borgere i sociale
tilbud (Orienteringssag) ...............................................................................15
8. Annullering af frikommuneforsøg om bedre udnyttelse af botilbud..........................17
9. Dagsorden til møde med Handicaprådet .............................................................18
10. Dagsorden til fællesmøde med bruger- og pårørenderåd samt evaluering af
mødeform ..................................................................................................19
11. Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om
rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og Klinisk Funktion .................21
12. Orientering om organisering og udpegning af de regionale arbejdsmarkedsråd
(RAR) ........................................................................................................23
13. Udkast til kommissorium for det fremtidige partssamarbejde om
beskæftigelsespolitikken i Viborg ...................................................................25
14. Orientering om Viborg Kommunes forventede uddannelsesniveau – resultater
fra Undervisningsministeriets profilmodel 2013................................................27
15. Strategisk alliance mellem de 8 jobcentre i landsdel Vestjylland ...........................29
16. Konsekvenser af beskæftigelsesreformen..........................................................31
17. Flere flygtninge - behov for ressourcer til indsats og sagsbehandling. ...................34
18. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget - status efter 1. år .......................................38
19. Forslag til en tværgående sundhedspolitik for Viborg Kommune ...........................39
20. Viborg Uddannelses Boot Camp 2015 ...............................................................41
21. Meddelelser og gensidig orientering, herunder meddelelser ved formanden, dels
om afholdte møder m.m., siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder ....42
22. Kontraktsag - LUKKET SAG .............................................................................43
Underskriftsside ..................................................................................................44
1
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
1. Rekrutteringsnetværk Viborg - Innovationssporet "Flest mulig i Arbejde"
Sagsnr.:
14/64232
Sagsansvarlig: Lis Elgaard Nielsen
SAGSFREMSTILLING
Byrådet har den 19. november 2014 besluttet, at Viborg Kommunes radikale innovationsprojekt,
Projekt MIR, afvikles samtidig med at innovation fortsat vil være et centralt element i hverdagens drift
og udvikling i Viborg Kommune. De konkrete initiativer, der er iværksat i de tre spor afvikles eller
overgår til den relevante driftsorganisation.
I sporet ”Flest mulig i arbejde”, hvor Erhvervsrådet er procesansvarlig, etableres
”Rekrutteringsnetværk Viborg”. Projektet virkeliggøres gennem et samarbejde mellem Erhvervsrådet
og Jobcentret. Erhvervsdirektør Henrik Hansen giver på mødet en orientering om dette arbejde.
Projektet bygger på erfaringer fra bla. ”Industrikompetens Ôstergôtland” – et fortsat eksisterende 17 år
gammelt netværk af industrivirksomheder.
Der arbejdes på at etablere et selvstyrende netværk af virksomheder, hvor grundtanken er i
fællesskab at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Målet er at ”afskaffe”/forebygge ledighed ved i
Rekrutteringsnetværk Viborg, at udveksle og kompetenceudvikle arbejdskraften i takt med den enkelte
virksomheds behov for at øge eller reducere.
I en endnu gunstigere situation med en samlet vækst blandt virksomhederne vil der skulle tilføres
kvalificeret arbejdskraft ude fra.
Rekrutteringsnetværk Viborg vil være en samarbejdspartner, der supplerer jobcentrets indsats på en
helt ny måde. Den offentlige beskæftigelsesindsats har udgangspunkt i den enkelte ledige, som
igennem opkvalificering, målrettet jobsøgning og praktikordninger søges ”skubbet” ind på
virksomhederne (såkaldt ”push-indsats”). Rekrutteringsnetværk Viborg starter fra den anden ende og
har som mål at hjælpe virksomhederne med at tiltrække kompetente medarbejdere (såkaldt ”pullindsats”).
Rekrutteringsnetværk Viborg:
I løbet af 2015 samles 100 virksomheder fra forskellige brancher i et formaliseret rekrutteringsnetværk,
og i løbet af en to årig periode øges antallet til 145 virksomheder. Rekrutteringsnet Viborg skal senest
efter 2 år være selvfinansieret gennem medlemskontingent, men indtil da er der behov for ekstern
finansiering.
Projektet finansieres i den 2 årige opstartsperiode dels gennem sparede dagpenge i forbindelse med
fastholdelse af arbejdskraften i beskæftigelse og dels gennem ansættelse af unge i job eller i et
uddannelsesforløb.
De centrale elementer i ”Rekrutteringsnetværk Viborg er:





et lokalt netværk af virksomheder samlet om en fælles business coach funktion i forbindelse
med ansættelser og opsigelser
en CV database til direkte medarbejderrekruttering
en ekstern rekrutteringsfunktion for tilsluttede virksomheder,
en medarbejderbank for jobskiftende medarbejdere fra de tilknyttede virksomheder, som også
er åben for andre jobsøgende
et fast samarbejde med Jobcenter Viborg omkring ansættelse af unge ledige og evt. andre
indsatser
2
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015

et samarbejde med jobcentret og uddannelsesinstitutioner omkring uddannelse og
opkvalificering.
Udbytte for de tilknyttede virksomheder:



Hjælp til nødvendig medarbejdertilpasning ved at melde opsagte medarbejdere ind i
netværkets jobdatabase
”Skræddersyet” bistand i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere
Fleksibel adgang til motiverede medarbejdere, evt. i ”prøveperioder”, praktikperioder el lign.
Udbytte for jobskifterne:



En tidlig, fleksibel indsats i forbindelse med fratrædelse som er tilrettelagt i tæt samarbejde
med de måske kommende arbejdssteder – målet er at undgå, at de behøver melde sig ledig.
Udstrakt mulighed for at ”afprøve” nye arbejdssteder igennem prøveperioder.
Det tætteste man vel kan komme en reel jobgaranti.
Erfaringer fra andre lignende tiltag viser, at en sådan model giver flere medarbejdere mod på at prøve
nye udfordringer og dermed fremmes jobmobiliteten - til gavn både for medarbejderen og for
virksomhederne.
Ansøgning om tilskud til udvikling af modellen.
I den 2 årige opstartsfase indtil medlemsnetværket og organiseringen (selskabet) er fuldt på plads og
resultaterne oppe på fuldt niveau, er der behov for et gradvist reduceret tilskud på i alt 1.775.000 kr.
fra Viborg Kommune.
Finansieringen af tilskuddet sker gennem et kombineret forebyggelses- og ungeprojekt under
politikområdet ”Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet” via sparrede udgifter til offentlig forsørgelse.
Se projektbeskrivelse med budget.
Udgifter til opkvalificering af ansatte i netværkets virksomheder samt af ledige følger de
lovgivningsmæssige muligheder for tilskud og dækning.
Etableringen af virksomhedsnetværket med accept af deltagelse fra 145 virksomheder, investeringen i
” CV-database Viborg” samt en servicering og kobling til den nuværende erhvervsservice sker inden
for rammerne af Erhvervskontorets eget budget.
Bilag: Beskrivelse af projektet samt budget.
BILAG
1 Åben Beskrivelse af Rekrutteringsnetværk Viborg med budget og finansiering.pdf
18968/15
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- & Personalestaben indstiller,
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender projektet,
at de økonomiske konsekvenser inden for ”Arbejdsmarkeds- og overførelsesområdet”
indarbejdes i budget 2015 og budgetforslaget for 2016-2019,
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget følger projektet og de opnåede resultater,
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller sagen til orientering i Byrådet
3
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
gennem Økonomi- og Erhvervsudvalget.
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte projektet, og
at de økonomiske konsekvenser inden for ”Arbejdsmarkeds- og overførelsesområdet”
indarbejdes i budget 2015 og budgetforslaget for 2016-2019,
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget følger projektet og de opnåede resultater,
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller sagen til orientering i Byrådet
gennem Økonomi- og Erhvervsudvalget.
4
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
2. Præsentation og godkendelse af evaluering af det tværfaglige pilotprojekt i
Katrinehaven
Sagsnr.:
14/4340
Sagsansvarlig: Camilla Holbech Stampe Jensen
SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Det tidligere Socialudvalg igangsatte i foråret 2013 et tværfagligt pilotprojekt i Katrinehaven. Projektet
bunder i et ønske om i højere grad at bringe tværfagligheden i spil inden for socialområdets tilbud.
Særligt inden for handicapområdet er der potentiale for at øge den tværfaglige sammensætning af
personalet, da personalet primært er uddannet inden for det pædagogfaglige felt.
Socialudvalgets initiativ indgik som en del af budgetforliget i 2014, hvor der blev afsat 1,5 mio. til
projektet. Projektet har løbet fra januar til december 2014.
Formålet har været at afprøve, hvordan tværfagligheden kan øges mellem faggrupper inden for
handicapområdet med et styrket fokus på sundhed og livsstilssygdomme. Projektet skal dermed bane
vejen for yderligere tværfaglig teamdannelse og samarbejde inden for handicapområdet.
Erfaringerne fra det tværfaglige projekt vil blive præsenteret via et oplæg af afdelingsledelse og
medarbejdere fra Katrinehaven på dagens udvalgsmøde med henblik på godkendelse af
evalueringsrapporten (bilag nr. 1).
Gevinster og erfaringer
Det tværfaglige projekt har overordnet set været til stor gavn for både medarbejdere og borgere i
Katrinehaven. De største gevinster ved det tværfaglige projekt, kan opsummeres i følgende punkter:







Tværfaglighed skaber læring og udvikling af viden
Synliggørelse af tavs viden
Øget samspil mellem faggrupperne
Flere fagligheder skaber tryghed – en forudsætning for udvikling
Faglige uenigheder skaber refleksion og udvikling
Arbejdsredskaber i SPARK og projektet skaber synergieffekter
Mulighed for at se ’Det hele menneske’
·
Overordnet positive udviklinger hos borgerne
Udbredelse til resten af handicapområdet
Strategien for at udbrede det tværfaglige samarbejde til resten af handicapområdet har tre ben:


For det første skal projektet præsenteres på fagfestivallen d. 26. februar, hvor alle
medarbejdere fra handicapområdet i Viborg Kommune er inviteret med. Her vil der blive
videndelt omkring projektets gevinster til resten af handicapområdet og inspirere andre til at
arbejde mere tværfagligt.
De dialogbaserede aftaler i Mål og Midler 2015 udgør strategiens andet ben. I de
dialogbaserede aftaler indgår tværfaglighed som et internt indsatsområde på
handicapområdet. Som følge heraf vil der blive opsat tværfaglige mål på de øvrige tilbud inden
for handicapområdet.
5
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015

Strategiens tredje ben omhandler, at ved nyansættelse af personale, skal der være krav om at
forholde sig til et bredere spektrum af fagligheder end der er tradition for. Det vil sige at en
pædagog ikke nødvendig skal erstattes med en pædagog, men en anden fagperson. På den
måde indarbejder man inkrementelt en tværfaglig sammensætning af personalet inden for
handicapområdet.
BILAG
1 Åben Evalueringsrapport -Tværfagligt pilotprojekt i Katrinehaven
15304/15
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller,
at evalueringen af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven (bilag nr. 1) godkendes,
at evalueringen sendes til orientering i Handicaprådet.
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede
at evalueringen af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven (bilag nr. 1) blev godkendt
at evalueringen sendes til orientering i Handicaprådet.
6
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
3. Udvidelse og ombygning af Café Toldboden (Bevillingssag)
Sagsnr.:
14/79362
Sagsansvarlig: Maria Eeg Smidt Kristensen
SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Café Toldboden er drevet af medarbejdere fra Center for Mestring (det tidligere Daghus Viborg) som
et aktivitets- og samværstilbud efter Lov om social service § 104.
Medarbejderne i Caféen er dels lønnet personale fra Center for Mestring og dels medarbejdere med
brugerbaggrund, som er borgere visiteret til et aktivitetstilbud i Center for Mestring.
Caféen er et samlingspunkt i Sundhedscenteret og opleves om en succes, idet produktet er
efterspurgt. Medarbejderne med brugerbaggrund giver udtryk for arbejdsglæde, og der har siden
opstarten været en betydelig øget mødestabilitet.
Det ønskes at kunne udvide aktivitetstilbuddet i Caféen, så flere borgere kan gøre brug af denne
mulighed for at arbejde. På nuværende tidspunkt er der 16 borgere tilknyttet Caféen.
Med den foreslåede udvidelse og ombygning forventes det, at antallet af medarbejdere med
brugerbaggrund kan fordobles, eller at den enkelte medarbejders tilstedeværelse i Caféen kan øges,
idet borgerne vil kunne mestre en længere arbejdsdag. Med ombygningen vil skrøbelige borgere, som
har brug for at kunne trække sig tilbage, desuden få bedre vilkår for at varetage et job i Caféen.
Forslag til udvidelse og ombygning
Det foreslås at udvide og ombygge Caféen i Toldboden, så der skabes en form for ”backstage” og
”frontstage”. Dette vil give mulighed for at skabe en arbejdsplads, hvor borgerne kan arbejde uden at
blive iagttaget eller føle sig iagttaget, og et rum hvor man kan trække sig tilbage til i løbet af dagen.
Det ønskes herigennem at signalere, at Caféen er en arbejdsplads både til omgivelserne og til
medarbejderne med brugerbaggrund. Som Caféen er indrettet nu, er hele arbejdsområdet åbent ud
mod Sundhedscenterets fællesområde. Det giver ikke mulighed for at medarbejderne kan trække sig
fra det offentlige rum.
Udvidelsen består i, at et bagvedliggende rum vil blive inddraget som en del af medarbejdernes
arbejdsplads.
Budget for udvidelse og ombygning
De forventede udgifter til udvidelsen og ombygningen deles mellem Sundhedsområdet og
Socialområdet.
Fordelingen fremgår af nedenstående budgetopstilling:
Udgiftspost
Ombygning af eksisterende bygninger samt indkøb af inventar
Finansieres af Sundhedsområdet
Finansieres af Socialområdet
I alt
Ca. udgifter ekskl.
moms
186.000 kr.
-66.000 kr.
-120.000 kr.
186.000 kr.
7
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- og Personalestaben foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller
til Byrådet,
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 120.000 kr. til kontoen ”Udvidelse af Café
Toldboden (Daghus Viborg)”, og
at udgiften finansieres af det rådighedsbeløb, der er afsat i 2015 til puljen til mindre
uforudsete anlægsudgifter under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 120.000 kr. til kontoen ”Udvidelse af Café
Toldboden (Daghus Viborg)”, og
at udgiften finansieres af det rådighedsbeløb, der er afsat i 2015 til puljen til mindre
uforudsete anlægsudgifter under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
8
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
4. Godkendelse af procesplan for etablering af Center for Mestring
Sagsnr.:
14/77124
Sagsansvarlig: Mette Vest Hansen
SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på møde den 25.11.2014 en plan for udmøntning af de
prioriterede anbefalinger i kapacitetsanalysen på psykiatriområdet. Her blev det besluttet, at en mere
detaljeret procesplan for den resterende periode præsenteres for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
ultimo januar 2015.
For at sikre gode overgange til de nye indsatser, for de borgere, som allerede nu har deres gang i
Center for Mestring, vil etableringen af det nye center ske i løbet af en et-årig periode, med start
januar 2015, og vil ske i samarbejde med de borgere, som er i tilbuddets målgruppe.
Procesplan
For at kunne skabe en optimal start på udviklingen og etableringen af Center for Mestring, har
følgende, indledende tiltag fundet sted:





Den 7.10.2014 blev der afholdt en STOP OP DAG, hvor de fem spor: Undervisning, Afklaring,
Personlig Udvikling, Praksis samt Job & Uddannelse, blev præsenteret for medarbejderne.
Dette med henblik på at skabe en fælles platform for hele personalegruppen og den
forestående forandringsproces. For at idegenerere input til sporene blev medarbejderne
derefter inddelt i en række arbejdsgrupper.
På STOP OP dagen påbegyndtes formuleringen af principper for personalerokeringer og team
sammensætning. I denne forbindelse er en kompetenceafklaring indenfor de enkelte spor
blevet drøftet.
Medio november blev der ud fra prioriteringer og kompetenceafklaring igennem
medarbejdersamtaler afholdt hhv. d. 12, 13 og 17. november 2014, dannet et team til
beskrivelse af hvert af de fem spor.
Primo december 2014 blev der udarbejdet en interessentanalyse med henblik på at
rammesætte processen, samt som fundament for den videre kommunikationsstrategi.
Den 2.12.2014 afholdt Undervisningssporets team, leder for psykiatriområdet samt ledere for
Center for Mestring et møde for at klarlægge kompetencer og udarbejdelse af jobopslag
indenfor Undervisningssporet.
Pr. 1. januar 2015 er planen som følger:





Udvikling og etableringen af Undervisningssporet forventes at løbe fra 1. januar til 1. april
2015.
Udvikling og etableringen af Afklaring og Personlig Udviklingssporet forventes at løbe fra 1.
april 2015 til 1. september 2015.
Udviklingen og etableringen af sporene Praksis og Job & Uddannelse forventes af løbe fra 1.
september 2015 mod udgangen af 2015.
Under alle spor deltager de enkelte teams aktivt i processen, hvormed en praksisnær
etablering sikres.
Fra 1. januar til ultimo december 2015 vil der løbende blive udarbejdet en
kommunikationsstrategi der henvender sig til de konkrete faser. Den løbende tilpasning tager
9
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015











dermed højde for de forskelle der ligger i de forskellige faser, målgrupper samt det at
kommunikationsdelen må ses som en vedvarende proces.
Kompetenceafklaring og ansættelse af nye medarbejdere vil løbende være en proces der
følger udviklingen af de enkelte spor.
Medio februar 2015 vil en bredt sammensat styregruppe være nedsat. Styregruppen vil tage
udgangspunkt i interessentanalysen udarbejdet i den indledende fase. Styregruppen har til
formål at sikre og følge implementeringsprocessen.
Under hele processen inddrages OmrådeMED for at sikre praksisnærhed og kvalitet i
udviklingen.
Under hele processen orienteres LokalMED, psykiatri om sagen, samt inddrages for at få
input til udviklingen af Center for Mestring.
Under hele processen orienteres FagMED, Socialområdet om sagen.
Social-og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om processens fremdrift løbende.
Relevante samarbejdspartnere inddrages for input og for styrkelsen af helhedsindsatsen.
Drøftelse og renovering af Center for Mestring forventes at begynde pr. 1. februar. En slutdato
kan dog ikke fastsættes før fagprofessionelle har været inddraget i drøftelserne vedrørende
ombygningen.
Ledelsen for Socialområdet samt for Center for Mestring vil løbende mødes for drøftelse og
justeringer i henhold til sagen.
Der planlægges at afholde yderligere en til to STOP OP dage, hvor medarbejdere inddrages
yderligere.
Der arbejdes med effektmål i forhold til egenmestring og recovery jf Mål og Midler.
BILAG
1 Åben Forløbelig beskrivelse af sporene
14869/15
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller,
at procesplanen for etableringen af Center for Mestring godkendes
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Indstilling godkendt.
10
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
5. Plan for etablering af socialt akuttilbud til borgere med psykiske lidelser
Sagsnr.:
14/34039
Sagsansvarlig: Mie Klarsø
SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på mødet d. 13. august 2014 (sag nr. 4), at der
etableres et fleksibelt døgntilbud på psykiatriområdet, og efterfølgende på mødet d. 25.11.2014 (sag
nr. 6) at Viborg Kommune deltager i projektet ”Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker med en
psykisk lidelse i egen bolig”.
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget præsenteres på dagens møde for en revideret plan for etablering
af det sociale akuttilbud, med det formål at


Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender den fremlagte plan
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget udpeger et medlem til styregruppen for det sociale
akuttilbud
Plan
Som følge af forsinkelser i Socialstyrelsen i forbindelse med udmøntning af puljen og afholdelse af
kompetenceudviklingsforløb, er der sket enkelte forskydninger i processen, i forhold til den oprindelige
plan.
En arbejdsgruppe har i efteråret 2014 varetaget følgende opgaver:












Afklaring af finansiering
Dialog med boligselskaber om placering af tilbuddet
Afklaring af midlertidig placering på Guldblommevej 1
Afklaring af medarbejdersammensætning i det samlede fleksible døgntilbud
Ansættelse af en projektleder og 7 medarbejdere
Dialog med regionspsykiatrien og Skive Kommune
Sammensætning af styregruppe
Udarbejdelse af forandringsteori
Udarbejdelse af statusrapport til Ministeriet
Involvering af bruger- og beboerråd
Orientering i Handicaprådet
Diverse praktisk planlægning omkring IT, møblering, transport mv.
Planen for etablering og drift af det sociale akuttilbud ser nu ud som følger:
Januar 2015
Opstart af fleksibelt døgntilbud
Opstartsmøde med Socialstyrelsen
Opstart af kompetenceudvikling: 8 medarbejdere gennemfører den sociale
akutuddannelse (fortsætter 2015-2017)
Udarbejdelse af kommunikationsplan
Løbende dialog med boligselskaber om placering
Klargøring/indretning af akuttilbud – midlertidig placering
Deltagelse i seminar om effektmåling
Afklaring af tilsyn
Afklaring af samarbejde om visitation til længerevarende støtte
11
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
Februar 2015
Marts 2015
August 2015
December 2015
Januar 2016
Åbning af Socialt Akuttilbud – midlertidig placering
Dialog med samarbejdspartnere, jf. kommunikationsplan
Organisering af registreringer og evaluering
Deltagelse af styregruppemøde i Skive Kommune
Første styregruppemøde: 19. marts kl. 14.00-15.30
Halvårlig orientering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Udarbejdelse af årlig Statusrapport til Ministeriet
Halvårlig orientering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Styregruppe
Der er etableret en styregruppe for det sociale akuttilbud. Styregruppens opgave er at følge op på
projektets fremdrift og tilbyde faglig sparring og andre væsentlige input til projektets ledelse. På
styregruppens første møde fremlægges et kommissorium for styregruppen, hvori styregruppens
kompetencer klarlægges. Det forventes at Styregruppen skal mødes 2 gange årligt.
Der stilles fra Ministeriets side krav om, at styregruppen har en kommunalpolitisk repræsentant.
Forvaltningen foreslår, at denne repræsentant udpeges blandt medlemmerne af Social- og
Arbejdsmarkedsudvalget.
Dermed har styregruppen har følgende medlemmer:
Claus Fjeldgaard, Socialchef (formand)
Kommunalpolitisk repræsentant
Jane Aslaug, leder af psykiatriområdet
Karen K. Andersen, Afdelingsleder
Dorte Lais, Projektleder
Peter Poulsen, leder af Psykiatrien i Skive Kommune
Gitte Kjær Christensen, Region Midt – projekt SAVE
Trine Hostrup Dahl, Bedre Psykiatri
Orla Annexgaard, SIND
BILAG
1 Åben Forandringsteori for Viborg Kommunes sociale akuttilbud til borgere med psykiske
lidelser
2 Åben Statusrapport 2014: Socialt akuttilbud til borgere med psykiske lidelser
6822/15
6829/15
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller,
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender den fremlagte plan for etablering af socialt
akuttilbud til borgere med psykiske lidelser,
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, blandt sine medlemmer, udpeger et medlem til styregruppen
for det sociale akuttilbud.
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte den fremlagte plan for etablering af socialt akuttilbud til
borgere med psykiske lidelser,
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget udpegede Åse Kubel Høeg til styregruppen for det sociale
akuttilbud.
12
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
6. Orientering om deltagelse i SATS-pulje projekt om forsøg med peer-støtte på
regionale og kommunale tilbud
Sagsnr.:
14/70822
Sagsansvarlig: Camilla Holbech Stampe Jensen
SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Viborg Kommune har indgået en partnerskabsaftale med SIND v/ SINDs pårørenderådgivning,
Psykiatri og Social Region Midt, Aarhus Kommune og Randers Kommune om projektet ”Ligestillet
støtte – en vej til recovery”.
Partnerskabsaftalen baserer sig på en ansøgning til en pulje fra Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold, kaldet ”Forsøg med brug af Peer-støtte i den kommunale og regionale
indsats for mennesker med psykiske lidelser”. Projektet er alt i alt tildelt 9.390.742 kr. til en fireårig
projektperiode.
I projektet inddrages mennesker med erfaringskompetencer i de kommunale og regionale indsatser
for mennesker med psykiske lidelser. Formålet er at understøtte målgruppens individuelle
recoveryprocesser og forbedre deltagernes mulighed for at være hovedaktør i eget liv.
Projektet skal videreudvikle og afprøve to modeller med brug af Peer-støtte i de kommunale og
regionale indsatser. Peer-støtte er et begreb for støtte, der bliver givet af mennesker med egne
erfaringer med psykiske vanskeligheder og recovery til andre med lignende udfordringer.
De to modeller er:
Mentor-modellen
Modellen omhandler, at brugere, der udskrives fra regionspsykiatrien, tilbydes en Peer-mentor som
supplement til eventuelt øvrige kommunale indsatser. Peer-mentorens rolle er at medvirke til at være
rollemodel for brugeren, så denne igen får et aktivt hverdagsliv – og oplever at være hovedaktør i eget
liv.
Undervisnings-modellen
Grundtanken i denne model er at tilrettelægge og udbyde undervisning, der er åben for både brugere,
fag-professionelle samt pårørende/netværk. Undervisningen omhandler recovery og skal udvikles i et
samarbejde mellem såvel brugere med erfaringskompetencer (inkl. Peers), fagprofessionelle og
pårørende.
Parterne i partnerskabsaftalen forpligter sig i øvrigt på at indgå i følgende aktiviteter:



Uddannelsesaktiviteter
Implementeringsunderstøttende aktiviteter
Forankringsunderstøttende aktiviteter
Projektets organisering
En halvtids projektlederfunktionen vil forankres i Center for Socialfaglig Udvikling, Aarhus Kommune.
Alle parter i partnerskabet vil indgå i en styregruppe, hvor overordnede og strategiske beslutninger om
projektet tages.
Den aktive projektperiode er på knap 2,5 år (fra marts 2016 til juni 2018). Her er de uddannede Peers
klar til at afprøve modellerne sammen med brugerne. I perioden forud for dette vil modellerne
13
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
færdigudvikles, der vil uddannes Peers og organisationerne vil gøres parate til at modtage og
integrere Peer-støtterne.
Det anslås, at der i projektperioden i Viborg Kommune vil være 3-5 Peers, hvoraf 2-3 er frivillige, mens
2-3 er ansatte.
Forankring af Peer-støtter og finansiering af lønudgifter
De lønnede Peer-støtter skal på sigt tilknyttes både de involverede kommuner og regionen. De får
ikke løn under uddannelse, hvorfor udgifter til løn først opstarter i marts 2016. I perioden fra marts
2016 til september 2016 er Peer-støtternes lønudgifter fuldt ud finansieret af puljen. I perioden oktober
2016 til august 2017 finansierer kommunerne 30 % af lønudgifterne. I perioden fra september 2017 til
juni 2018 finansierer kommunerne 70 % af udgifterne.
Afhængig af antallet af frivillige og Peer-støtter, der skal uddannes, vil der ske en medfinansiering fra
både Region Midtjylland og psykiatriområdet i Viborg Kommune.
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Orienteringen blev taget til efterretning
14
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
7. Opfølgning på ledsagelse under ferie, udflugter og aktiviteter til borgere i
sociale tilbud (Orienteringssag)
Sagsnr.:
14/20088
Sagsansvarlig: Rie Andersen
SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede på møde den 2. april 2014 (sag nr. 8) det aktuelle
serviceniveau vedrørende ledsagelse under ferie, udflugter og aktiviteter til borgere i sociale botilbud.
Som følge af implementeringen af HPU ressourcetildelingsmodel 2012, har praksis i Viborg Kommune
været, at flere borgere mere eller mindre selv har betalt for ledsagelse i form af entrebilletter og
forplejning på udflugter. Borgerne har ikke betalt medarbejdernes løn, men flere steder har man lavet
opsparingsordninger for at dække de reelle udgifter for borgernes ferier.
Da det fastsatte serviceniveau i Viborg Kommune medfører, at borgerne ikke tildeles specifik støtte til
ledsagelse på ferier, udflugter og aktiviteter, ønskede udvalget belyst, om det er muligt at etablere en
fond, hvor Viborg Kommune indskyder 200.000 kr. til at dække udgifter i forbindelse med ledsagelse.
Etablering af fond
Viborg Kommune kan af juridiske årsager ikke indskyde 200.000 kr. i en fond, hvor borgerne kan søge
om hjælp til dækning af disse udgifter.
Konsekvensen af en etablering af en fond er, at nogle borgere vil opnå hjælp til dækning af udgifter til
ledsagelse under ferie, udflugter og aktiviteter, mens andre ikke gør. Dermed vil et eventuelt
kommunalt tilskud på 200.000 kr. blive fordelt til nogle borgere, mens andre ikke får. Dette vil
indebære, at der sker forskelsbehandling af borgerne i forhold til en ydelse, som indgår i kommunens
forpligtelse til at yde socialpædagogisk bistand efter serviceloven.
Fordeling af bevilling på 200.000
Da det juridisk ikke er muligt at oprette en fond, er Handicap, Psykiatri og Udsatte i budgettet for 2015
og overslagsårene 2016-18 blevet bevilget 200.000 kr. til at dække omkostningerne for ledsagelse.
De 200.000 kr. er blevet fordelt således, at handicapområdet har fået 150.000 kr., mens
psykiatriområdet har fået 50.000 kr. I 2013 har der samlet set være anvendt 450.000 kr. på handicapog psykiatriområdet.
Lederne for henholdsvis handicap- og psykiatriområdet er ansvarlige for forvaltningen af midlerne til
ledsagelse under deres respektive områder. På handicapområdet vil der laves procentvise fordelinger
på tilbuddene for afholdelsen af udgifterne, mens der på psykiatriområdet vil etableres en samlet pulje,
hvorfra der kan søges midler til ledsagerudgifter.
Vel vidende at de 200.000 kr. ikke dækker det tidligere aktivitetsniveau, vil det være nødvendigt at
tænke i alternative muligheder i form af ledsagerbilletter, gratis arrangementer, skovture og
dagsudflugter i nærområdet mv.
Fremadrettet procedure i Viborg Kommune
På baggrund af en ankesag fra Favrskov Kommune, er man i KL i gang med at afdække, hvorvidt
kommunerne med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne, lovligt kan opkræve betaling fra beboere i
botilbud for ledsageres løn samt rejse- og opholdsudgifter under ferieophold uden for botilbuddet.
15
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
Viborg Kommune afventer derfor denne udredning inden der eventuelt søges om yderligere
økonomiske midler til ledsagelse under ferie, udflugter og aktiviteter til borgere i sociale tilbud.
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller,
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning,
at Opfølgning på ledsagelse under ferie, udflugter og aktiviteter til borgere i sociale tilbud sendes til
orientering i Handicaprådet
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning,
Opfølgning på ledsagelse under ferie, udflugter og aktiviteter til borgere i sociale tilbud sendes til
orientering i Handicaprådet
16
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
8. Annullering af frikommuneforsøg om bedre udnyttelse af botilbud
Sagsnr.:
12/131201
Sagsansvarlig: Mie Klarsø
SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Byrådet besluttede på mødet den 19. juni 2013 (sag nr. 5) at iværksætte frikommuneforsøget ”Bedre
udnyttelse af botilbud og plejeboliger” i Viborg Kommune.
Det daværende Socialudvalg godkendte på mødet d. 3. september 2013 en implementeringsplan for
et forsøg på Ældreområdet og på mødet d. 26. november 2013 en implementeringsplan for et forsøg
inden for Socialområdet.
Kort om forsøget
Forsøget er et kopiforsøg fra Odense Kommune. Forsøget giver kommunen mulighed for at træffe
afgørelse om, at beboere i botilbud efter Servicelovens § 108 skal fraflytte botilbuddet. Forsøget angår
kun borgere som tilflytter det pågældende botilbud i forsøgsperioden. Inden for Socialområdet har
forsøget været begrænset til botilbuddet Lavendelvej.
Inden for Socialområdet har forsøget været begrænset til botilbuddet Lavendelvej, da Lavendelvej har
været det eneste § 108 tilbud (varigt botilbud) inden for psykiatriområdet.
Annullering af frikommuneforsøget inden for Socialområdet
Lukning af botilbuddet Lavendelvej indgik i prioriteringskataloget i forbindelse med forhandlingerne om
Budget 2015. Som konsekvens af Byrådets beslutning om at lukke botilbuddet Lavendelvej pr. 1.
januar 2015, annulleres Socialområdets frikommuneforsøg ”Bedre udnyttelse af botilbud”.
Da ingen borgere er tilflyttet botilbuddet Lavendelvej i forsøgsperioden, er Socialområdets forsøg ikke
igangsat på borgerniveau. Annullering af forsøget får derfor ingen konsekvenser på borgerniveau.
Ældreområdets frikommuneforsøg fortsætter uændret.
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- og Personalestaben foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller
til Byrådet,
at Socialområdets frikommuneforsøg ”Bedre udnyttelse af Botilbud” annulleres.
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,
at Socialområdets frikommuneforsøg ”Bedre udnyttelse af Botilbud” annulleres
17
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
9. Dagsorden til møde med Handicaprådet
Sagsnr.:
14/36224
Sagsansvarlig: Steen Lindkvist Nielsen
SAGSFREMSTILLING
For at sikre et godt samarbejde på handicapområdet afholder Social- og Arbejdsmarkedsudvalget to
årlige fællesmøder med Viborg Handicapråd. Næste fællesmøde afholdes tirsdag den 24. februar
2015 kl. 12.30-14.30 i Multisalen, Viborg Rådhus.
Tema
Temaet for fællesmødet er "Kommune 3.0”:
I de fleste fag er der i øjeblikket tendenser, der peger væk fra tænkningen om, at vi som kommune er
en managementstyret servicevirksomhed frem til en tænkning om, at kommunen er et politisk ledet
lokalsamfund af aktive og ansvarsbevidste borgere. Hvor medarbejderne er optaget af at finde
ressourcer hos alle og bringe mennesker sammen i meningsfulde fællesskaber.
Kommune 3.0 er et paradigmeskifte – en bevægelse hen imod en ny grundopfattelse af hvad en
kommune egentlig er. Med det nye syn følger også et nyt syn på hvad der er borgerens,
medarbejderens og politikerens rolle og opgaver.
Dagsorden
Der udarbejdes særskilt dagsorden til mødet og følgende punkter foreslås:
1.
2.
3.
4.
Velkomst v/ Søren Gytz Olesen, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Tema: Kommune 3.0. oplæg v. Jette Lorentzen, Arbejdsmarkedschef
Socialpolitik og input til værdier, vision og temaer, v. Claus Fjeldgaard, Socialchef
Indkomne punkter fra Handicaprådet:
a. Drøftelse af, hvordan politikere og forvaltning anvender Handicaprådets høringssvar
b. Tværsektorielt/tværfagligt samarbejde – hvad gør man for at udvikle samarbejdet?
c. Drøftelse af Socialt Index 2014 – hvad betyder det for Viborg Kommune?
d. Fleksjob og førtidspension: drøftelse af holdninger til lovgivning og praksis på
området.
5. Eventuelt
6. Afrunding af dagens møde v/ Søren Gytz Olesen
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller,
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter forslag til dagsorden for møde med Handicaprådet.
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede forslaget til dagsorden for møde med Handicaprådet.
18
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
10. Dagsorden til fællesmøde med bruger- og pårørenderåd samt evaluering af
mødeform
Sagsnr.:
15/2711
Sagsansvarlig: Elsebeth Bergmann
SAGSFREMSTILLING
For at sikre et godt samarbejde med bruger- og pårørenderådene indenfor Socialområdet afholder
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget to årlige fællesmøder med bruger- og pårørenderådene.
Fællesmøderne er opdelt i to, således at der tirsdag den 24. februar 2015 afholdes følgende
fællesmøder:
Kl. 14.30 – 16.00 fællesmøde med bruger- og pårørenderåd – psykiatri og udsatte
Kl. 16.00 – 18.00 fællesmøde med bruger- og pårørenderåd – handicap.
Begge møder foregår i Multisalen på Rådhuset.
Der udarbejdes særskilt dagsorden til fællesmøderne og følgende punkter foreslås:
De overordnede temaer for drøftelserne på begge møder er socialpolitik og input til værdier, vision og
temaer samt kommune 3.0.
1. Velkomst v/ Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsformand Søren Gytz Olesen
2. Socialpolitik og input til værdier, vision, temaer og ramme v/ Social- og
Arbejdsmarkedsudvalgsformand
- herunder Kommune 3.0
3. Nyt fra bruger- og pårørenderådene
- Lokale aktiviteter og initiativer
- Hvordan er efteråret gået?
4. Orientering v/ Socialchef Claus Fjeldgaard
- nyt fra områderne
- orientering om årsregnskab 2014
- orientering om budget 2015
5. Temaer, som rådene ønsker drøftet
6. Evt.
7. Afrunding af dagens møde
Socialudvalget godkendte den 1. oktober 2013 de nugældende vedtægter for bruger- og
pårørenderådene indenfor Handicap, psykiatri og udsatteområdet i Viborg Kommune. Det fremgår
heraf, at rådene afholder 1 møde hvert halve år (forår og efterår) med Socialudvalget.
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget anmodes om, at foretage en evaluering af de afholdte møder i
2014 og tage stilling til, om møderne skal fortsætte uændret eller om der ønskes en anden mødeform.
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller,
19
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter forslag til dagsorden for møder med
bruger- og pårørenderåd
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget foretager en evaluering af mødeformen
at forvaltningen anmoder bruger- og pårørenderådene om deres forslag til
dagsordenspunkter, som man ønsker behandlet på møderne
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede forslag til dagsorden for møder med
bruger- og pårørenderåd
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget foretog en evaluering af mødeformen
Forvaltningen anmoder bruger- og pårørenderådene om deres forslag til
dagsordenspunkter, som man ønsker behandlet på møderne
20
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
11. Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om
rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og Klinisk Funktion
Sagsnr.:
15/41
Sagsansvarlig: Steen Lindkvist Nielsen
SAGSFREMSTILLING
Etableringen af rehabiliteringsteams i kommunerne som følge af førtidspensions- og fleksjobreformen i
2013 samt sygedagpengereformen i 2014 indebærer blandt andet, at der skal indgås et samarbejde
mellem kommunen og regionerne om sundhedsfaglig deltagelse i rehabiliteringsteam og vurdering af
sundhedsfaglige problemstillinger af betydning for borgerens arbejdsevne.
Kommunerne i Region Midtjylland nedsatte i KKR-regi i 2013 en forhandlingsdelegation, der sammen
med repræsentanter for Region Midtjylland forhandlede en aftale i forhold til førtidspensions- og
fleksjobreformen, der kunne tiltrædes af den enkelte kommune.
Denne aftale blev i 2014 suppleret med en lignende aftale i forhold til sygedagpengereformen.
De to aftaler er ved udgangen af 2014 revurderet, og der er foretaget en sammenskrivning af
aftalerne, samt en ny model for tilrettelæggelse af møderne i rehabiliteringsteamet.
Aftalen beskriver rammerne for dels sundhedskoordinatorens virke og parternes gensidige
forpligtigelser i rehabiliteringsteamene, dels rammerne for Klinisk Funktions deltagelse i vurderingen af
sundhedsfaglige problemstillinger i relation til behandlingen af borgerens sag i rehabiliteringsteamene.
Rammerne er bl.a. den faglighed, der stilles til rådighed, tidsfrister, dimensionering,
betalingsbetingelser m.m.
I aftalen indgår også rammer for form og implementering af samarbejdet. Region Midtjylland og
kommunerne i regionen har været enige om at fremme samarbejdet omkring kommunernes
rehabiliteringsteam ved at indgå en aftale, der baserer sig på parternes gensidige tillid og vilje til
samarbejde. Derfor har kommunerne og regionen aftalt at videreføre det allerede etablerede
samarbejde i følgegrupper, der løbende følger op på aftalens udmøntning og implementering.
Dette samarbejde etableres i tre niveauer, jfr. også samarbejdsaftalens punkt 9.1. Parterne er således
enige om



at det daglige praktiske samarbejde aftales og justeres løbende mellem regionens afdeling for
klinisk socialmedicin og rehabilitering (KSR) og den enkelte kommune.
at generelle praktiske eller fagligt begrundede ændringer i samarbejdet af betydning for alle
kommuner aftales i et fælles implementeringsudvalg. Her er parterne ligeligt repræsenterede
på afdelingslederniveau.
at overordnede, mere principielle ændringer i samarbejdet eller konflikter mellem parterne, der
ikke har kunnet løses på lavere niveau, behandles i et fælles koordinationsudvalg. Her er
parterne ligeligt repræsenterede med deltagelse af direktørniveauet og stræber efter enighed.
Parterne er derudover enige om at undersøge muligheden for, hvorvidt en fælles IT-platform vil kunne
understøtte en effektiv sagsbehandling og forbedret dataopsamling. Det er aftalt, at samarbejdsaftalen
skal genforhandles, såfremt der medio 2015 ikke er indgået en aftale om anvendelse af fælles ITplatform til forsvarlig dokumenthåndtering og de fornødne oplysninger til fakturering og regnskab og til
statistisk brug.
21
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
Samarbejdsaftalen gælder fra 1. januar 2015. Ved ændringer i lovgrundlaget, som én af parterne
finder, er af væsentlig betydning, kan den opsiges med 6 måneders varsel. Herudover kan den til
enhver tid ændres, hvis der er enighed herom.
BILAG
1 Åben Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om rådgivning
og vurdering fra sundhedskoordinator og Klinisk Funktion
2 Åben Ydelseskatalog - Klinisk Funktion
3 Åben Følgebrev til samarbejdsaftalen
189/15
191/15
192/15
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- & Personalestaben foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller
til Byrådet,
at ”Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om rådgivning og vurdering fra
sundhedskoordinator og klinisk funktion” godkendes.
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,
at ”Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om rådgivning og vurdering fra
sundhedskoordinator og klinisk funktion” godkendes.
22
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
12. Orientering om organisering og udpegning af de regionale
arbejdsmarkedsråd (RAR)
Sagsnr.:
15/1865
Sagsansvarlig: Steen Lindkvist Nielsen
SAGSFREMSTILLING
Som en del af beskæftigelsesreformen foretages ændringer i det formelle partssamarbejdes
organisering og opgaver. Tidligere var der



Beskæftigelsesrådet, der rådgiver ministeren
et regionalt beskæftigelsesråd til at rådgive hver beskæftigelsesregion
et lokalt beskæftigelsesråd til at rådgive hver kommune/jobcenter
Med den nye organisering er der kun to niveauer:


Beskæftigelsesrådet, der rådgiver ministeren
Regionale Beskæftigelsesråd (RAR), der rådgiver kommunerne i 8-10 regionale
arbejdskraftområder
De regionale arbejdsmarkedsråds opgaver
I forhold til de tidligere regionale og lokale beskæftigelsesråd er der i de nye regionale
arbejdsmarkedsråd væsentligt mere fokus på de tværkommunale indsatser. De regionale
arbejdsmarkedsråd skal i høj grad have fokus på de strategiske vinkler på det tværkommunale
samarbejde om beskæftigelsesindsatsen. Opgaverne er i hovedtræk:






Indgå i et samspil med kommunerne og understøtte beskæftigelsesindsatsen på tværs af
kommunerne
Rådgive og gå i dialog med kommunerne om udviklingen af beskæftigelsesindsatsen
Samarbejde og koordinere beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og andre
aktører, herunder VEU-centre og de regionale vækstfora
Koordinere virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på
arbejdskraft og områder med høj ledighed
Godkende den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje
Varetage opgaver, som efter anden lovgivning er henlagt til rådene (f.eks. lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.)
Sammensætning og udpegning
De regionale arbejdsmarkedsråd udpeges af Beskæftigelsesministeren efter indstilling fra en række
organisationer:








6 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
5 fra Landsorganisationen i Danmark,
1 fra FTF,
1 fra Akademikerne
1 fra Lederne,
5 fra kommunerne (i praksis indstilles fra Kommunekontaktrådene),
1 fra Danske Handicaporganisationer
1 fra regionsrådet.
23
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
Rådet udpeger efterfølgende som tilforordnede




en repræsentant for vækstfora,
en repræsentant for VEU-området
en repræsentant for enten erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller en
repræsentant for universiteterne i det regionale
område
Denne udpegning sker efter indstilling fra de nævnte institutioner eller fora. Det eller de VEUcenterråd, der er i området, indstiller i fællesskab en repræsentant.
Viborg Kommunes placering i den nye organisering af partssamarbejdet
Beskæftigelsesministeren har valgt at oprette 8 regionale arbejdsmarkedsråd og dermed 8
arbejdskraftoplande. Viborg Kommune er omfattet af RAR Vestjylland sammen med kommunerne
Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, og Struer
Som repræsentant for kommunerne i arbejdskraftoplandet er Viborg Kommunes borgmester Torsten
Nielsen udpeget efter indstilling fra KKR.
Øvrige repræsentanter med tilknytning til Viborg-området er Mogens Lindhard (Dansk
Arbejdsgiverforening), Ryan Poulsen (LO), Claus Clavilla (LO) og Bjarne Kragh Jensen (Lederne).
Mogens Lindhard og Ryan Poulsen var begge medlemmer af det lokale beskæftigelsesråd i Viborg.
BILAG
1 Åben Information om de regionale arbejdsmarkedsråd
11061/15
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- & Personalestaben indstiller,
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning
24
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
13. Udkast til kommissorium for det fremtidige partssamarbejde om
beskæftigelsespolitikken i Viborg
Sagsnr.:
14/49185
Sagsansvarlig: Steen Lindkvist Nielsen
SAGSFREMSTILLING
På byrådets møde 17. december 2014 (sag nr. 27) besluttede byrådet at nedsætte et forum til
fortsættelse af det beskæftigelsespolitiske samarbejde med arbejdsmarkedets parter, når de hidtidige
lokale beskæftigelsesråd blev nedlagt med udgangen af 2014. En sådan fortsættelse har været et
stærkt ønske fra både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne i det hidtidige Det Lokale
Beskæftigelsesråd.
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til kommissorium for et sådant forum, herunder at det får
betegnelsen ”Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg” for at sikre, at der ikke sker en forveksling med det
hidtidige beskæftigelsesråd.
Opgaver
Der er i den nuværende lovgivning på beskæftigelsesområdet ikke angivet rammer for et eventuelt
lokalt partssamarbejde, og et forum vil derfor alene være et organ for dialog, drøftelser og
meningsudveksling. Der er heller ikke i den kommunale styrelseslov eller anden lovgivning hjemmel til
at tillægge et sådant forum beslutningskompetence.
Det foreslås derfor i udkastet til kommissorium, at forummet på hvert møde har en temadrøftelse af
beskæftigelsespolitisk og/eller strategisk karakter.
Desuden kan der på møderne drøftes status på de beskæftigelsespolitiske indsatsområder - både de,
der er fastsat af kommunen selv, og de der er centralt udpegede (Regionale Arbejdsmarkedsråd,
ministermål m.m.)
Sammensætning og udpegning
Det foreslås, at medlemmerne udpeges for samme periode som Byrådet, men også at udpegningen er
tilstrækkelig smidig til de løbende udskiftninger, som erfaringsmæssigt er nødvendige som følge af
medlemmernes jobskifte eller valg i de repræsenterede organisationer.
Det foreslås endvidere, at udpegningen forestås af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, og at
formanden for dette også fungerer som formand for det udpegede forum.
Vederlag m.m.
Det foreslås, at der ikke ydes vederlag for arbejdet i forummet, i lighed med det, der var gældende for
de lokale beskæftigelsesråd.
Sekretariatsbistand
Det foreslås, at Viborg Kommune yder den fornødne sekretariatsbistand i forbindelse med forummets
møder
BILAG
1 Åben Udkast til kommissorium for Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg
2344/15
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- & Personalestaben foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller
til Byrådet,
25
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
at udkast til kommissorium for ”Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg” godkendes.
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,
at udkast til kommissorium for ”Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg” godkendes.
26
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
14. Orientering om Viborg Kommunes forventede uddannelsesniveau –
resultater fra Undervisningsministeriets profilmodel 2013
Sagsnr.:
15/694
Sagsansvarlig: Daniella Lise Jeppesen
SAGSFREMSTILLING
Resumé
Hvert år offentliggør Undervisningsministeriet en profilmodel for unges uddannelsesmønstre i
kommunerne. Profilmodellen viser, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en
ungdomsuddannelse. Modellen anvendes i en opfølgning på, hvor tæt kommunerne er på at opfylde
regeringens uddannelsesmålsætninger for henholdsvis ungdomsuddannelse og videregående
uddannelse. Resultaterne viser, at Viborg Kommune opfylder uddannelsesmålsætningerne og er i top
10 over kommuner, der står til at indfri 95 %- målsætningen.
Modellen
Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang forventes at uddanne sig i løbet
af et givent antal år efter afsluttet 9. klasse.
Modellen kan vise resultaterne fra 6 år efter afsluttet 9. klasse og op til 25 år efter afsluttet 9. klasse.
Modellen bygger på følgende antagelser:


Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og
9. klasse
Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i
uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor
ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse
Inddelingen i kommuner er baseret på de unges bopælskommune i 9. klasse.
Modellen måler på fire parametre i forhold til de nationale målsætninger:




Ungdomsuddannelse (målsætning: 95 % i 2015)
Mindst én ungdomsuddannelse (målsætning: 95 % i 2015)
Videregående uddannelse (målsætning: 60 % i 2020)
Lang videregående uddannelse (målsætning: 25 % i 2020)
Begrebet ungdomsuddannelse omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt
den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU).
Begrebet mindst én ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en
ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig
uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse Der er dog unge,
som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse.
Idet modellen er baseret på en fremskrivning, vil den være behæftet med en del usikkerheder.
Viborg Kommunes forventede resultater
Viborg Kommune opfylder regeringens målsætninger med følgende forventede resultater:

Ungdomsuddannelse (mål: 92 % i 2015)
27
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015



Mindst én ungdomsuddannelse (mål: 95 % i 2015)
Videregående uddannelse (målsætning: 65 % i 2020)
Lang videregående uddannelse (målsætning: 31 % i 2020)
Det fremgår af bilag 2.
Dermed er Viborg Kommune i top 10 på en 7. plads blandt de 18 kommuner, der opfylder 95 %målsætningen over unge, der får mindst én ungdomsuddannelse.
Resultaterne er opgjort på andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at få mindst én
ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse fordelt på bopælskommune i
9.klasse. Det er den opgørelse, ministeriet anvender.
En visuel fremstilling af profilmodellen for Viborg Kommune fremgår af bilag 3.
Landsresultater
De samlede resultater fremgår af bilag 1. Nedenfor præsenteres hovedresultaterne på landsplan.


Mindst én ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse
18 af 98 kommuner forventes at opnå mindst én ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse.
Det er primært kommuner nord for København, en fra Region Sjælland samt adskillige
kommuner i Region Midtjylland og Syddanmark, der er blandt de kommuner, der opfylder 95
procent målsætningen for 2013‐ungdomsårgangen


Videregående uddannelse 25 år efter 9. klasse
Over halvdelen af kommunerne har en andel på 60 procent eller derover, der forventes at
opnå en videregående uddannelse


Lang videregående uddannelse 25 år efter 9. klasse
70 af landets kommuner har en andel på 25 procent eller derover, som forventes at opnå en
lang videregående uddannelse. Dermed opfylder langt de fleste kommuner 25 procent
målsætningen.
BILAG
1 Åben Notat - Profilmodel 2013 på kommuneniveau
2 Åben Notat - Bilag til profilmodel 2013 på kommuneniveau
3 Åben Profilmodel 2013 - Viborg Kommune
4073/15
4079/15
4083/15
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- & Personalestaben indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Orienteringen blev taget til efterretning
28
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
15. Strategisk alliance mellem de 8 jobcentre i landsdel Vestjylland
Sagsnr.:
14/78622
Sagsansvarlig: Lis Elgaard Nielsen
SAGSFREMSTILLING
Beskæftigelsesreformen lægger op til et mere formelt og struktureret samarbejde om en
virksomhedsservice på tværs af kommune grænser. Der har og foregår stadig i stort omfang et
samarbejde over kommunegrænserne, ikke mindst i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft,
jobrotationsordning og anden servicering af virksomheder.
Jobcenter Viborg har et bredt samarbejde med andre jobcentre i Midtjylland ikke mindst qua vores
geografiske placering.
Jobcentrene i landsdel Vestjylland har gennem længere tid forberedt sig på, at aftale et mere formelt
og struktureret samarbejde bl.a. gennem et tæt samarbejde i forbindelse med udfordringerne på
bygge/anlægsområdet.
Perspektivet er, at et lignende formelt samarbejde indgås med øvrige relevante jobcentre – herunder
eks. med de 2 jobcentre i universitetsbyerne Aalborg og Århus.
Det geografiske område for det strategiske samarbejde (alliancen) svarer til den nye statslige struktur
for de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) jf. kapitel 5 i Bekendtgørelse om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor der allerede er udpeget politiske repræsentanter
fra de 8 kommunalbestyrelser.
Jobcentercheferne blev på et møde den 28. november 2014 enige om en fælles strategi for
samarbejde om servicering af virksomhederne i de 8 kommuner.
Oplægget til strategisk samarbejde fremlægges til politisk orientering i alle 8 kommuner. Landsdel
Vestjylland omfatter jobcentrene i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern,
Skive, Struer og Viborg kommuner.
Baggrund
Med beskæftigelsesreform 2015 får jobcentrene ny kerneopgave med servicering af virksomhederne,
der bl.a. indebærer øget fokus på virksomhedskontakt og jobformidling.
De politiske intentioner er, at virksomhederne samlet ser får en bedre service, hvor jobcentrene hurtigt
og mere effektivt kan servicere virksomhederne på tværs af kommunegrænserne, bl.a. med
rekruttering af arbejdskraft.
Strategi
Den primære intention med samarbejdet er at sikre en optimal servicering af virksomhederne i det
geografiske område, der dækker de 8 kommuner.
Alliancen vil også kunne udbygge samarbejdet om andre udviklings- og driftsopgaver, når der er
enighed om/behov for fælles initiativer.
Serviceringen af virksomhederne sker fortsat via det enkelte jobcenters indsats i forhold til
virksomhederne beliggende i den pågældende kommune.
Det lokale jobcenter får med det tættere samarbejde større og bedre adgang til f.eks. at servicere
virksomhederne ved rekruttering af arbejdskraft.
Organisering
29
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
Alliancens strategi skal udmøntes i mere konkrete handlingsplaner, fælles ydelseskatalog samt,
kompetenceudvikling af virksomhedskonsulenter m.v.
Det strategiske samarbejde organiseres og udvikles af en arbejdsgruppe med deltagelse af alle 8
jobcentre med reference til vestchefgruppen, som træffer de principielle beslutninger.
BILAG
1 Åben Bilag - Strategi for Alliancen mellem de 8 Jobcentre i landsdel Vestjylland.pdf
18886/15
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- & Personalestaben indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget,
at orienteringen om det fælles strategisk samarbejde mellem de 8 vestlige jobcentre tages til
efterretning.
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Orienteringen om det fælles strategisk samarbejde mellem de 8 vestlige jobcentre blev taget til
efterretning.
30
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
16. Konsekvenser af beskæftigelsesreformen
Sagsnr.:
14/75235
Sagsansvarlig: Lis Elgaard Nielsen
SAGSFREMSTILLING
Den 18. december 2014 vedtog folketinget lovforslag, der udmønter "Forlig om reform af
beskæftigelsesindsatsen", som regeringen indgik d. 18. juni 2014 med Venstre, Dansk Folkeparti og
Det konservative Folkeparti. Som opfølgning på sag nr. 9 på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets
møde d. 25. november 2014 har forvaltningen på baggrund af de ændrede regler justeret indsatsen og
lavet en foreløbig beregning af konsekvenserne af ændringer i finansieringen for Viborg Kommune.
Reformen giver en ”ny” kerneopgave i jobcentrene – så der er 2 kerneopgaver: borgerfokus og
virksomhedsfokus. Virksomhederne skal serviceres mhp. understøtte vækst og skal indeholde:



Rekruttering (m. udsøgning og screening af ledige forud for henvisning til virksomhederne)
Opkvalificering og uddannelse af ansatte (Fokus på uddannelse af ufaglærte og
videreuddannelse af faglærte)
Fastholdelse og forebyggelse af sygemeldte(En service tilbudt i Viborg gennem flere år via
”Servicecentret”.)
Jobcenter Viborg har med hjælp fra Mercuri Urval gennemført en proces med fastlæggelse af en
virksomhedsstrategi jf. beslutningerne i forbindelse med budgetforliget 2014, som samtidig sikrer
implementering af beskæftigelsesreformens krav til en virksomhedsservice. (Bilag 1)
Beskæftigelsesreformen lægger op til et mere formelt og struktureret samarbejde på tværs af
kommune grænser, hvilket Jobcentrene i Landsdel Vestjylland har forberedt gennem længere tid bl.a.
gennem et tæt samarbejde i forbindelse med udfordringerne på bygge-/anlægsområdet. (Se
selvstændigt dagsorden punkt).
Beskæftigelsesreformen vægter i særlig grad uddannelse af ufaglærte ledige og beskæftigede
gennem





6 ugers jobrettet uddannelse jf. en positivliste for ufaglærte, faglærte og ledige m. kort
videregående uddannelse og erhvervsfaglig uddannelse.
Regional pulje til korte erhvervsrettede uddannelser jf. en regional positivliste – målrettet
jobåbninger.
1. juli 2015 Pulje til uddannelsesløft af forsikrede ledige over 30 år fra ufaglært til faglært.
(Mulighed for op til 2 års uddannelse på 80 % dagpengesats og mulighed for lån op til 100 %
af dagpengesatsen. De ledige er i perioden fritaget for at stå til rådighed.)
Ret til RKV og læse-, skrive, regnekurser
Voksenlærlingeordning målrettet ufaglærte ledige og ansatte – ledige m. faglig uddannelse
kan indgå efter 12 mdr.´ ledighed. (Tilskuddet til ledige er 40 kr./time – til ansatte 30 kr./time).
Beskæftigelsesindsatsen i Viborg indeholder allerede en prioritering af tilbud om uddannelse til
ufaglærte ledige jf. de politisk vedtagne principper og indsatsen skal blot tilpasses efter de nye regler.
Jobcenter Viborg har, som frikommune ansøgt om fritagelse for de mange nye proceskrav i
beskæftigelsesreformen, som bl.a. stiller krav om 6 samtaler med alle forsikrede ledige i det første ½
31
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
år af ledighedsforløbet kombineret med 2 samtaler, hvor A-kassen deltager sammen med Jobcentret.
Såfremt Jobcenter Viborg ikke fritages for de nye krav vil der stort set ikke være noget tilbage af
frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet. Der er ikke modtaget svar på ansøgningen endnu.
Ændringerne i lovgivningen medfører desuden, at kommunerne ikke modtager statsrefusion, når
forsikrede ledige og jobparate kontanthjælps-/uddannelseshjælpsmodtagere deltager i særlig
tilrettelagt vejledning og opkvalificering. Dette er ændret for at give kommunerne incitament til i endnu
højere grad at vurdere effekten af den aktiveringsindsats der benyttes. Viborg kommune har allerede i
kraft af sin status som frikommune omlagt til korte workshops på work4you fremfor ugelange forløb.
Trods omlægningen af statsrefusionen og fortsat brug af de korte workshops, som benyttes af ca.
2200 ledige pr. år, får Viborg fortsat en statsrefusion på 43,5 % af driftsudgifterne – samme procent,
som den effektive statsrefusion på landsplan. Enhedsomkostningerne er jf. regnskab 2013 lave i
sammenligning med sammenlignelige jobcentre i klyngen.
Budgettet for driftsudgifterne i 2015 skønnes at kunne overholdes trods omlægningen af
statsrefusionen bl.a. fordi en del af driftsudgifterne på sygedagpengeområdet i 2015 skal anvendes til
jobafklaringsforløb, hvor der altid ydes 50 % statsrefusion uden et loft.
FuldtidsEnhedspris 1)
personer
(c ) = (a) / (b)
(b)
- 1.000 kr Viborg
45.414
5.856
7,755
Landsdel
210.978
25.642
8,228
Klynge
720.576
87.662
8,220
Midtjylland
726.278
80.762
8,993
Hele landet
2.996.775
369.276
8,115
Analyse lavet i samarbejde mellem Jobcentrene i landsdel Vestjylland på baggrund af regnskabstal
2013 fra Danmarks statistik og antal helårspersoner fra Jobindsats.
1) A-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering/forrevalidering, ledighedsydelse,
ressourceforløb og uddannelsesordning.
Driftsudgifter under 5.90
regnskab 2013
Nettoudgift
(a)
Statsrefusionen er fra 1. januar 2015 ændret fra 100 % statsrefusion til 60 %. Det giver to udfordringer
– dels øgede udgifter for kommunen og dels afregning kommunerne imellem, når der på virksomheder
ansættes ledige, som vikarer med bopæl i andre kommuner.
I 2014 har udgiften til jobrotationsordningen i Viborg været på ca. 20 mio. kr. Ved uændret brug af
ordningen i 2015 betyder det en merudgift på 8 mio. kr.
Fra 1. januar 2015 er der krav om, at vikarerne skal have været ledige i min. 6 mdr.mod nu 3 mdr.
forud for ansættelsen og en maks. ansættelse i 6 mdr. mod nu 12 mdr. Ændringerne skønnes at give
et mindre forbrug, men det er pt. ikke muligt at give et realistisk skøn over forbruget.
Kommunerne er fra 1. januar 2015 ikke længere forpligtet til at stille en kvote af løntilskudsjob til
rådighed for ledige. Kvoten var på 273 helårspladser i 2014 i Viborg.
Størrelsen af løntilskuddet er reduceret, lige som den maksimale ansættelsesperiode også er
reduceret – både for ansættelser i løntilskud hos kommunen og hos private arbejdsgivere.
Reduktionen i løntilskuddet giver, trods nedgang i forbrug af pladser til 24 helårspladser i kommunale
løntilskudsjob, en udgift på 2,7 mio. kr. mod en budgetteret udgift i 2015 på 0,7 mio. kr.
De foreløbige skøn over konsekvenserne af lovændringerne og omlægningen af finansieringen viser
en merudgift for Viborg Kommune på ca. 10 mio. kr. ved uændret brug af jobrotationsordningen,
hvilket ikke skønnes realistisk.
Jf. beregningerne fra finansministeriet over udgifterne i forbindelse med lovforslaget forventes den
objektive andel af kommunernes merudgifter at udgøre ca. 7,6 mio. kr. for Viborg Kommune.
Finansieringen skal forhandles med kommunerne.
32
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2015 (på baggrund af forbruget pr. 28. februar
2015) udarbejdes et korrigeret budget.
BILAG
1 Åben Bilag 1 - Strategi og mål for den virksomhedsvendte indsats i Jobcenter
Viborg.pdf
2 Åben Bilag 2 - Høring af bekendtgørelse om frikommuneforsøg på
beskæftiglesesområdet.pdf
19009/15
19384/15
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- & Personalestaben indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget,
at orienteringen tages til efterretning.
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Orienteringen blev taget til efterretning
33
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
17. Flere flygtninge - behov for ressourcer til indsats og sagsbehandling.
Sagsnr.:
14/79441
Sagsansvarlig: Lis Elgaard Nielsen
SAGSFREMSTILLING
Jobcenter Viborg har i 2014 modtaget dobbelt så mange flygtninge som budgetteret jf. den pr. 15. maj
2013 udmeldte flygtningekvote til landets kommuner gennem Udlændingestyrelsen. Kvoten lød
oprindeligt på 72 personer og kvoten blev justeret til 102 i ny udmelding 12. december 2013.
Status pr. 31. december 2014 er, at der er modtaget 141 kvoteflygtninge.
Fordoblingen af antallet af borgere under integrationsprogrammet i forhold til den oprindelige
udmelding fra Udlændingestyrelsen, som budgettet er lagt ud fra, betyder at ressourcerne afsat til
varetagelse af sagsbehandlingen og indsatsen er utilstrækkelige til at dels at nå at sagsbehandle samt
sikre en påkrævede kvalitet i sagsbehandlingen.
Status på antallet af modtagne flytning i Viborg Kommune
Antal flygtninge modtaget under kvoten
(dvs. excl. familiesammenføringer)
2010
55
2011
71
2012
78
2013
94
2014
141
2015 – kvoten lyder på:
64
I forhold til kvoten for 2015 på 64 flygtninge, som blev udmeldt af Udlændingestyrelsen 13. maj 2014
er meldingen fra styrelsen 4. december 2014, at man skal forvente en kvote på 300 % i forhold til det
udmeldte, dvs. 192 nye flygtning i Viborg i 2015. På landplan er antallet kvoteflygtninge steget fra
4.000 til 12.000.
Viborg kommune har fra januar 2013 og frem til november 2014 modtaget ca. 170
familiesammenførte ægtefæller og børn, og forventer at modtage yderligere 45 ægtefæller og 94 børn
i tilknytning til flygtninge, der har søgt familiesammenføring.
Ressourceforbrug til sagsbehandling og indsats ifm. modtagne flygtninge.
De nuværende 12 medarbejdere i integrationsteamet kan trods meget lidt fravær, stor fleksibilitet
(herunder omfordeling af opgaver) og ansvarlighed, ikke absorbere den forøgede tilstrømning af
flygtninge i forhold til at sikre såvel effekten af indsatsen for borgerne samt de administrative krav, der
er til sagsbehandlingen. Hidtil er den øgede opgavemængde på integrationsområdet blevet forsøgt
afhjulpet via fordeling på medarbejdere uden for teamet. Løsningen er dog utilstrækkelig og uholdbar,
da den går ud over opgaveløsningen på andre områder (herunder ydelsesområdet, hjemtagning af
refusioner og resultattilskud fra staten).
På baggrund af antallet af modtagne flygtning og forventningerne til det fremtidige antal
kvoteflygtninge i Viborg Kommune, er for forvaltningens vurdering, at der er behov for at øge
bemandingen med:
34
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015

4 sagsbehandlere

1 boligmedarbejder

1 sagsbehandler til udbetaling af ydelser kombineret med varetagelse af opgaver i forbindelse
med kvalitetssikring af registreringer og hjemtagelse af statsrefusion.
Jobcentret skønner med de ekstra ressourcer, at kunne løse integrationsopgaven tilfredsstillende,
også de 3 gange så mange flygtning i 2015 i forhold til den først udmeldte kvote.
Finansiering.
Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven til
flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere samt øvrige udlændige i de
første 3 år.
Finansieringen består af fire hovedelementer:

Grundtilskud: Et månedligt grundskud i 3 år for hver flytning og familiesammenført, der er
omfattet af et integrationsproblem

Resultattilskud: Et resultattilskud, som kan hjemtages, når en flygtning eller familiesammenført
kommer i arbejde, uddannelse eller består en afsluttende prøve i dansk

Refusion: Kommunen kan hjemtage refusion på 50 pct. af udgifterne til
integrationsprogrammet og introduktionsforløb inden for to rådighedsbeløb for hhv. personer
omfattet af et integrationsprogram og personer omfattet af et introduktionsforløb. Kontanthjælp
til personer omfattet af et integrationsprogram er også omfattet af 50 pct. refusion.

Budgetgaranti (bloktilskud): Størstedelen af kommunernes nettoudgifter til
integrationsprogrammer, introduktionsforløb og kontanthjælp under integrationsprogrammer er
omfattet af budgetgarantien, dvs. at kommunernes nettoudgifter under ét dækkes enten via
tilskud, refusion eller budgetgaranti (bloktilskud).
De gennemsnitlige årlige kommunale udgifter og indtægter pr. flygtning kan opgøres til:
Udgifter (netto)
Forsørgelsesudgifter
72.582
kr. per borger per år
Driftsudgifter
50.739
kr. per borger per år
Udgifter i alt
123.321
kr. per borger per år
Grundtilskud
30.792
kr. per borger per år
Resultattilskud
12.683
kr. per borger per år
Indtægter i alt
43.475
kr. per borger per år
Indtægter
De gennemsnitlige årlige nettoudgifter omfattet af budgetgarantien er 110.683 kr. (udgifter i alt minus
resultattilskud).
Det månedlige grundtilskud på 2.556 kr. (30.792 kr. på årsbasis) skal dække sociale merudgifter og
generelle udgifter ifm. borger, dvs. primært til sagsbehandling og indsatser.
35
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
Den øgede bemanding (se ovenover) forslås således finansieret via de øgede indtægter fra
grundtilskuddene, der vedrører de ekstra flygtninge (141 – 72 = 69), der er flyttet til Viborg under
kvoten. Finansieringen beløber sig til 69 * 30.792 kr. = 2.124.648.
Når antallet af personer omfattet af den 3 årige integrationsperiode igen falder til niveauet for tidligere
år, skal der ske en tilsvarende reduktion i personale ressourcerne, som indarbejdes i
budgetlægningen.
Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet.
Antal personer
Viborg
Antal fuldtidspersoner
2010
92
59
2011
128
80
2012
172
108
2013
222
145
Jan-okt. 2014
296
204
Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- & Personalestaben foreslår at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til
Byrådet,
at forslag til ressourcetilførsel til integrationsområde godkendes,
at udgiftsbevillingen på politikområdet ”administrativ organisation” forhøjes med 2.125.000 kr. i 2015,
at merudgiften på 2.125.000 kr. finansieres af merindtægter vedrørende grundtilskud via en
tilsvarende forhøjelse af indtægtsbevillingen på kontoen ”skatter og generelle tilskud”
at merudgiften indarbejdes i budgetforslaget for 2016-2019, og
at merudgiftsbehovet vurderes i forbindelse med de fremtidige budgetlægninger
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,
at forslag til ressourcetilførsel til integrationsområde godkendes,
at udgiftsbevillingen på politikområdet ”administrativ organisation” forhøjes med 2.125.000 kr. i 2015,
at merudgiften på 2.125.000 kr. finansieres af merindtægter vedrørende grundtilskud via en
tilsvarende forhøjelse af indtægtsbevillingen på kontoen ”skatter og generelle tilskud”
at merudgiften indarbejdes i budgetforslaget for 2016-2019, og
at merudgiftsbehovet vurderes i forbindelse med de fremtidige budgetlægninger
36
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
18. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget - status efter 1. år
Sagsnr.:
15/1956
Sagsansvarlig: Gitte Bundgaard
SAGSFREMSTILLING
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har nu fungeret i cirka et år af den nuværende byrådsperiode. Det
kan derfor være hensigtsmæssigt at drøfte dels status efter udvalgets første år, dels eventuelle
justeringer for de resterene tre år af byrådsperioden.
Udvalget kan eksempelvis drøfte:

Samarbejdet og afvikling af møderne i udvalget.

Samspillet mellem udvalget og forvaltningen.

Ønsker til det fremtidige arbejde i udvalget.
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- & Personalestaben foreslår,
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget efter det første år af byrådsperioden drøfter status og ønsker til
det fremtidige arbejde i udvalget.
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Sagen blev drøftet.
37
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
19. Forslag til en tværgående sundhedspolitik for Viborg Kommune
Sagsnr.:
14/23142
Sagsansvarlig: Niels Erik Kristensen
SAGSFREMSTILLING
Med henblik på offentlig høring i februar 2015 fremlægges forslag til tværgående sundhedspolitik for
Viborg Kommune.
Byrådet godkendte på mødet den 18. juni 2014 (sag nr. 11) kommissorium for sundhedspolitikken.
Efterfølgende er oplæg til sundhedspolitik blevet drøftet på fagudvalgenes møder ultimo
september/primo oktober 2014. Endvidere har den tværgående politiske gruppe med repræsentanter
fra fagudvalgene drøftet politikken henholdsvis den 25. juni 2014 og den 8. december 2014.
I november 2014 er gennemført 5 borger- og interessentmøder i henholdsvis Karup, Bjerringbro,
Stoholm, Møldrup og Viborg, hvor borgere og interessenter i tematiske workshops har haft mulighed
for at kommentere og bidrage til sundhedspolitikken.
Projektgruppen har med afsæt i ovennævnte drøftelser udarbejdet forslag til sundhedspolitik (vedlagt
som bilag 1). Ældre- og sundhedsudvalget behandlede forslaget på mødet den 6. januar 2015 (sag
nr. 8) og fremsender forslaget til godkendelse i fagudvalgene med henblik på udsendelse af forslag til
sundhedspolitik i offentlig høring i februar 2015.
Sundhedspolitikken, som er lavet i henhold til Viborg Kommunes plansystem, er en tværgående
politik, som danner en fælles ramme for det arbejde med sundhed, som realiseres via de specifikke
sektorpolitikker og de årlige budgetter.
Visionen for sundhedspolitikken er:
Viborg – en sund kommune
et fælles ansvar
- et personligt valg
Med visionen sigter politikken højt, målet er nemlig sundhed for hele kommunen/alle borgere. Visionen
illustrerer samtidigt, at sundhed på den en side er en fælles sag, hvor borgere, foreninger,
virksomheder, kommune m.fl. har et fælles ansvar, men at sundhed på den anden side er et personligt
anliggende – dels definerer det enkelte individ, hvad sundhed for hende/ham er, og dels er der et
personligt ansvar for egen sundhed.
Sundhedspolitikken er tematisk opbygget med følgende 4 temaer:




Børn og unge
Gennem hele livet
Fællesskaber
Tidlig og effektfuld indsats
For hvert tema er beskrevet en række overordnede målsætninger og indsatser, som sigtelinier for
temaet.
Endvidere rummer politikken forslag til effektmål. Effektmålene – i alt 4 mål – for sundhedspolitikken
beskriver på tværs af temaer og indsatser de overordnede og langsigtede mål for politikkens effekt.
Politikkens effektmål suppleres og støttes af de effektmål, som indarbejdes i sektorpolitikker og de
årlige budgetter, hvor igennem den tværgående sundhedspolitik realiseres.
38
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
De 4 effektmål retter sig mod henholdsvis trivsel, vægt, fysisk inaktivitet og stress. Målene tager afsæt
i de landsdækkende sundhedsprofil-undersøgelser ”Hvordan har du det?”, hvorfor kommunens
resultater og fremskridt løbende kan sammenlignes med øvrige kommuner og regionens gennemsnit.
Med de fastsatte måltal vil Viborg Kommune placere sig i toppen blandt de 19 kommuner i Region
Midtjylland.
Efter fagudvalgenes godkendelse af forslag til sundhedspolitik vil denne blive udsendt i offentlig høring
i februar 2015. I april 2015 vil fagudvalgene igen behandle forslaget inklusiv høringssvar med henblik
på Byrådets endelige vedtagelse af sundhedspolitikken i maj 2015.
BILAG
1 Åben Viborg Kommunes sundhedspolitik (forslag)
4419/15
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- & Personalestaben indstiller,
at udvalget drøfter og godkender forslag til sundhedspolitik for Viborg Kommune med henblik på
udsendelse i offentlig høring.
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Social- og arbejdsmarkedsudvalget drøftede og godkendte forslaget til sundhedspolitik for Viborg
Kommune med henblik på udsendelse i offentlig høring.
39
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
20. Viborg Uddannelses Boot Camp 2015
Sagsnr.:
14/57884
Sagsansvarlig: Peter Vestergaard
SAGSFREMSTILLING
Den 26.-27. februar 2015 afholdes Viborg Uddannelses Boot Camp 2015 som en 12-12-konference
uden overnatning. Boot Camp’en arrangeres i samarbejde mellem Udvalget for Uddannelse, Handel
og Innovation, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget. En
arbejdsgruppe med repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne, Erhvervsrådet samt forvaltningen
står for den praktiske tilrettelæggelse af Boot Camp’en.
Målet med Boot Camp’en er – med udgangspunkt i en række oplæg – at udarbejde et udkast til en
fælles uddannelsesstrategi for Viborg Kommune. Målsætninger, konkrete initiativer samt
ansvarsfordeling, som formuleres og aftales på Boot Camp’en bearbejdes efterfølgende af
forvaltningen med henblik på politisk vedtagelse af strategien i løbet af foråret.
I sin form tænkes uddannelsesstrategien at lægge sig tæt op af erhvervsstrategien med få, klare og
præcise målsætninger. Denne suppleres af en fælles handleplan med konkrete initiativer med
ansvarsfordeling tilknyttet. Arbejdet med at formulere mål og initiativer skal ske i fem tematiske spor:
1. Fra grundskole til ungdomsuddannelse
2. De videregående uddannelser i Viborg Kommune
3. Internationalisering og uddannelse
4. Fremtidens uddannelser og erhvervslivets behov
5. De unge, der ikke er i uddannelse
Afviklingen af disse spor aftales mellem den ansvarlige direktør/chef og konsulenter fra forvaltningen.
De respektive udvalgsformænd er ligeledes inddraget i forberedelsen. Invitationer med endeligt
program udsendes i uge 4 til Uddannelsesrådets og Erhvervsrådets parter samt Byrådet og
repræsentanter fra forvaltningen
På mødet vil arbejdsmarkedschefen kort orientere om det planlagte arbejde i spor 5 ”De unge, der
ikke er i uddannelse”.
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Orienteringen blev taget til efterretning
40
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
21. Meddelelser og gensidig orientering, herunder meddelelser ved formanden,
dels om afholdte møder m.m., siden sidste udvalgsmøde, dels om
planlagte møder
Sagsnr.:
14/77040
Sagsansvarlig: Bettina Frimor
SAGSFREMSTILLING
Forslag til Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets mødeplan 2015 er vedlagt som bilag 1.
BILAG
1 Åben Forslag til Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets mødeplan 2015.pdf
17529/15
INDSTILLING
Direktøren for Økonomi- og Personalestaben indstiller,
at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 27-01-2015
Fraværende: Nikolai Norup
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning
41
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
-
22. Kontraktsag - LUKKET SAG
Sagsnr.:
13/70482
Sagsansvarlig: Charlotte Rytter Nielsen
42
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
Underskriftsside
Søren Gytz Olesen
Ove Kent Jørgensen
Niels Dueholm
Anders Bertel
Nikolai Norup
Gregers Laigaard
Åse Kubel Høeg
43
Bilag: 1.1. Beskrivelse af Rekrutteringsnetværk Viborg med budget og
finansiering.pdf
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 18968/15
Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”.
”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg
1
1. Resume:
Der arbejdes på at etablere et selvstyrende netværk af virksomheder, hvor grundtanken er i fællesskab at
sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Målet er at ”afskaffe”/forebygge ledighed ved i
Rekrutteringsnetværk Viborg, at udveksle og kompetenceudvikle arbejdskraften i takt med den enkelte
virksomheds behov for at øge eller reducere.
I løbet af 2015 samles 100 virksomheder fra forskellige brancher i et formaliseret rekrutteringsnetværk og i
løbet af en to årig periode øget til 145 virksomheder. Rekrutteringsnet Viborg skal senest efter 2 år være
selvfinansieret gennem medlemskontingent, men indtil da er der behov for ekstern finansiering.
”Rekrutteringsnetværk Viborg” har til formål at:
sikre kvalificeret arbejdskraft til netværkets medlemsvirksomheder
sikre størst mulig jobgaranti for opsagte medarbejdere gennem tilknytning til netværkets
medarbejderbank allerede fra opsigelsestidspunktet.
Projektet finansieres i den 2 årige opstartsperiode dels gennem sparede dagpenge i forbindelse med
fastholdelse af arbejdskraften i beskæftigelse og dels gennem ansættelse af unge i job eller i et
uddannelsesforløb.
”Rekrutteringsnetværk Viborg” bidrager aktivt til kommunens beskæftigelsesindsats ved at:
forebygge ledighed og sikre opkvalificering af arbejdskraften
sikre Viborgs unge adgang til job eller uddannelse
2. Baggrund:
Byrådet godkendte den 21. december 2011 (sag nr. 296) Viborg Kommunes innovationsstrategi og
handleplan. Det overordnede mål for innovationsstrategien er at bidrage til løsninger på de økonomiske og
rekrutteringsmæssige udfordringer og bidrage til, at Kommunen fortsat kan levere en service af høj kvalitet
– med de færre penge og hænder, der er til rådighed fremover.
I sporet ”Flest mulig i arbejde” er der udpeget tre centrale udfordringer for beskæftigelsesindsatsen:
- at skabe beskæftigelse gennem vækst
- at gøre de unge mere arbejdsmarkedsparate
- og gøre det muligt for ledige at designe eget job.
Erhvervs- og Økonomiudvalget har 12. november 2014 indstillet til Byrådet om afvikling af projektet på
baggrund af erfaringerne gennem 2 år og overlapningen til mange andre strategier og initiativer. Innovation
vil fortsat være et centralt element i hverdagens drift og udvikling i Viborg Kommune. De konkrete
initiativer, der er iværksat, afvikles eller overgår til den relevante driftsorganisation.
Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”.
”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg
2
I en arbejdsgruppe (bredt sammensat gruppe af mennesker med vidt forskellig baggrund - kreative ildsjæle
fra erhvervslivet, ikke fagfolk fra beskæftigelsesområdet), hvor Erhvervsrådet/Erhvervsdirektør Henrik
Hansen har været procesansvarlig, er der gennemført et udviklingsforløb, der har skabt konceptet til
projektet ”Rekrutteringsnetværk Viborg”.
Det - temmelige ambitiøse - mål, som gruppen satte sig, var ”at afskaffe ledigheden i Viborg Kommune”.
Som det blev formuleret på ide-seminaret: ”Hvis man gennem en målrettet indsats får afskaffet
”fødekæden” til ledighedskøen, så afskaffer man på sigt ledigheden i Viborg”.
Metoden var at samle en bred gruppe af virksomheder om en målrettet indsats omkring jobskiftere. En
tidlig indsats allerede fra opsigelsestidspunktet skal føre til, at den opsagte medarbejder slet ikke når at
blive ledig, men bliver ledt direkte over i en ny ansættelse i en anden virksomhed tilknyttet netværket.
Ideen er efterfølgende blevet til nedenstående forslag om ”Rekrutteringsnetværk Viborg”.
Udgangspunkt:
De seneste års beskæftigelsespolitik har været fokuseret på den ledige, og det overordnede mål har været
at sikre, at de ledige er aktivt jobsøgende, og at de øger deres kompetencer for derefter at sætte dem i
forbindelse med virksomheder via praktikordninger, jobrotation el.lign. Samlet kan denne indsats betegnes
som en ”push-strategi” - et forsøg på at ”skubbe” ledige ind i virksomhederne.
”Rekrutteringsnetværk Viborg” tager det modsatte udgangspunkt og har som mål at hjælpe
virksomhederne med at tiltrække kompetente medarbejdere - en såkaldt ”pull-strategi”.
En nylig gennemført undersøgelse viser, at 40 % af Viborgs virksomheder forventer at ansætte flere
medarbejdere i en kommende 6 måneders periode. 32 % af virksomhederne ser faktisk mangel på
kvalificeret arbejdskraft som en potentiel vækstbarriere. Der er således al mulig grund til i meget højere
grad at målrette beskæftigelsesindsatsen mod virksomhedernes rekrutteringsbehov.
Det betyder, at der skal udvikles nye samarbejder, der fleksibelt og effektivt forsyner virksomhederne med
de medarbejdere og de medarbejderkompetencer, som efterspørges.
3. Erfaringer med lignende netværksmodeller
Ideen om Rekrutteringsnetværk Viborg bygger videre både på lokale og internationale erfaringer.
Lokalt i Viborg har man igennem en del år haft rigtig gode erfaringer med ”Virksomhedsnetværk Viborg”,
der samlede over 100 virksomheder omkring forebyggelse, fastholdelse og rekruttering af medarbejdere.
Fra start var netværket en del af en samlet CSR-indsats, men efterhånden som netværket voksede og
virksomhederne blev mere og mere engagerede, beskæftigede Virksomhedsnetværk Viborg sig med stadig
bredere emner af interesse for de deltagende virksomheder.
Erfaringerne fra Virksomhedsnetværk Viborg er meget klart, at det kan lade sig gøre at mobilisere og samle
Viborgs virksomheder også om emner som rekruttering og andre HR-tiltag.
Ideen om et ”rekrutteringsnetværk” har eksisteret i Sverige siden 1997 og eksisterer stadig –
Industrikompetens i Ôstergôtland AB. (www.industrikompetens.se)
Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”.
”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg
3
I Linköping syd for Stockholm dannede en gruppe af virksomheder med bl.a. Ericson, Saab og andre store
virksomheder i spidsen et selskab, der havde og stadig har til formål at samordne, planlægge og
effektivisere den kort- og langsigtede kompetenceforsyning til regionens industrivirksomheder.
Industrikompetens tilbyder følgende til virksomhederne i netværket: rekruttering, vikarformidling,
personaleudveksling (udveksling af personale ved såvel opgang som nedgang, udveksling i forbindelse med
behov for personale med bestemte kompetencer), hjælp ved omstillinger og sikring af kvalificeret
arbejdskraft.
En af modellerne/aftalen i ”industrikompetens” er, at en ansat i en af medlemsvirksomhederne kan ud fra
en lyst til at prøve noget nyt eller i forbindelse med afskedigelser overgå til en ”ansættelse” i selskabet
”Industrikompetens”” og - med løn - afprøve nye ansættelser i andre af netværkets virksomheder.
”Industrikompetens Ôstergötland” eksisterer stadig og har således 17 års praktisk erfaring med
netværksselskabet.
4. Beskrivelse:
Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”.
”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg
4
1. Viborgs virksomheder etablerer i fællesskab et ”Rekutteringsnetværk Viborg”, der samler og
hjælper virksomheder i forbindelse med fratrædelse og rekruttering af medarbejdere.
2. Netværkets virksomheder og jobskiftere faciliteres via
A. Digital jobformidling via tilknyttet CV-database
B. Oprettelse af en medarbejderbank, hvor netværkets opsagte medarbejdere optages i min 3
måneder
C. Hjælp omkring rekruttering/fratræden via business coaches tilknyttet netværket
Når en medarbejder eksempelvis opsiges fra en af virksomhederne i Rekrutteringsnetværk Viborg kan der
være behov for, at den pågældende medarbejder under opsigelsesperioden afprøver det nye job gennem
en praktikperiode eller har brug for kursus/uddannelse forud for ansættelsen i den nye virksomhed.
Mulighederne for dækning og/eller tilskud afhænger af den aktuelle lovgivning på beskæftigelsesområdet.
Ad A. CV-database:
Et centralt element i Rekrutteringsnetværket er en målrettet digital jobformidling via CV database Viborg.
CV-databasen stilles til rådighed for alle netværkets tilknyttede virksomheder samt alle medlemmer af
VIBORGegnens Erhvervsråd og rummer kandidater fra netværksvirksomhederne samt andre jobsøgende
(øvrige ledige, jobsøgende fra andre kommuner, medrejsende ægtefæller, nyuddannede etc.). Databasen
rummer en automatiseret screening-funktion, der gør det nemt at matche virksomhedens
rekrutteringsbehov med databasens profiler.
Ad B. Medarbejderbank
Netværkets medarbejderbank fungerer som en jobbank og rummer
En netværkstilknyttet CV-database med en samlet oversigt over kandidater med billeder,
kompetencer og ønsker til fremtidige job
En løbende opfølgning fra netværkets business coaches.
Adgang til prøveperioder (kan være virksomhedspraktik eller uformelle praktikaftaler) i en
netværkstilknyttet virksomhed
Mulighed for omskoling, opkvalificering og efteruddannelse
Rådgivning om mulighed for selvstændig virksomhed
En gang om måneden sendes en liste over nyoprettede profiler i medarbejderbanken til min. 100
personaleansvarlige i lokale og regionale virksomheder som oplæg til et muligt jobmatch.
Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”.
”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg
5
En gang om måneden holder netværket ”Torsdags Drafting” 1 - en slags ”mini jobmesse” hvor jobskiftere og
personaleansvarlige fra netværkets virksomheder mødes - og der forhåbentlig sker et jobmatch.
Medarbejderbanken hjælper med medarbejderudleje. Via netværkets medarbejderbank og CV-database er
det muligt at ”udleje” overskydende arbejdskraft til andre virksomheder i netværket. Netværket hjælper
med formidling og de juridiske aftaler, så overskydende arbejdskraft/opsagte medarbejdere allerede i
opsigelsesperiode kan ”udlejes” til andre virksomheder i netværket.
Ad C. Business coaches.
C.1. Hjælp til virksomheder:
Projektets business coaches er til for virksomhederne og hjælper
Ved ansættelser:
Rekruttering, jobopslag, screening, samarbejde med jobcenter
Ved afskedigelser:
Opsigelser, hjælp t opsagte medarbejdere, ”medarbejderudleje” via netværkets medarbejderbank
Generelt:
o hjælp til virksomhedernes strategiske ressourceplanlægning
o rådgivning omkring efteruddannelse, myndighedskontakt
o ægtefællejob/tilflytternetværk for virksomhedens medarbejdere
o hjælp til etablering af delejob
C.2. Hjælp til medarbejdere/jobskiftere
Al erfaring omkring jobskifte viser vigtigheden af en hurtig og tidlig indsats - allerede fra
opsigelsestidspunktet.
Selvværd og selvtillid - og dermed initiativ og handlekraft - reduceres væsentligt, når den ledige
bliver del af systemet
”Værdi” eller attraktivitet for arbejdsmarkedet reduceres, jo længere tid den ledige går arbejdsløs.
Afstand til arbejdsmarkedet øges og netværk forsvinder, jo længere tid man bruger sammen med
sagsbehandlere i stedet for erhvervsfolk.
1
Drafting er den proces, hvor unge talenter fra universiteterne vælges ind i den professionelle amerikanske football-liga.
Processen er opbygget lidt som fodbold i skolegården og førstevælgerprincippet. Det dårligste hold i NFL året før draften
er førstevælger, mens Super Bowl mestrene vælger sidst. Når mestrene har foretaget deres valg (pick), så genstartes
processen og det dårligste hold bliver førstevælger igen
Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”.
”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg
6
Rekrutteringsnetværk Viborg garanterer derfor, at opsagte medarbejdere fra netværkets virksomheder
senest 2 uger efter opsigelse mødes på deres arbejdsplads med en business coach fra netværket og får
udarbejdet en profilanalyse samt plan for aktiviteter i opsigelsesperioden. Der udarbejdes et CV med
kompetencer og ønsker til eventuel efteruddannelse og fremtidigt job.
5. Forventet udbytte
Udbytte for de tilknyttede virksomheder:
Hjælp til nødvendig medarbejdertilpasning ved at melde opsagte medarbejdere ind i netværkets
jobdatabase
”Skræddersyet” bistand i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere
Fleksibel adgang til motiverede medarbejdere som de kan prøve af i ”prøveperioder”,
praktikperioder el lign.
Udbytte for jobskifterne:
En tidlig, fleksibel indsats i forbindelse med fratrædelse, som er tilrettelagt i tæt samarbejde med
det måske kommende arbejdssted.
Udstrakt mulighed for at ”afprøve” nye arbejdssteder gennem prøveperioder.
Det tætteste man vel kan komme en reel jobgaranti.
Erfaringer fra lignende tiltag viser, at en sådan model giver flere medarbejdere mod på at prøve nye
udfordringer. Dermed fremmes jobmobiliteten - til gavn både for medarbejderen og for virksomhederne.
Værdi for Viborg Kommune
Rekrutteringsnetværk Viborg leverer en indsats, der er ligger helt udenfor de eksisterende
beskæftigelsespolitiske initiativer og er væsensforskellig fra dem ved at være ejet og drevet af
virksomheder og forankret udenfor det offentlige system. Samtidig kan Rekrutteringsnetværket blive en
yderst værdifuld og tæt samarbejdspartner for kommunen og supplere Jobcentrets eksisterende indsats på
væsentlige områder.
Netværkets formidlingsindsats stilles ikke blot til rådighed for netværkets opsagte medarbejdere,
men står også åbent som et tilbud til øvrige ledige, der selv opsøger nye jobmuligheder.
Netværkets ”medarbejderbank” rummer også en ”CSR-del”, der målrettet formidler jobs på særlige
vilkår, aftaler om virksomhedspraktik og andet.
Adgangen til netværket kan i særlig grad fremme unges jobmuligheder. CV-database og ”draftingarrangementer” kan fremme unges direkte adgang til arbejdsmarkedet som ungmedarbejder el.
lign. og kan også fremme indsatsen for at skaffe praktikpladser til lærlinge/voksenlærlinge.
6. Succesmål den
1. halvår 2015
årige opstartsfase
Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”.
”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg
-
-
2.
-
7
”CV-database Viborg” er aktiv fra 1. jan. 15 og tilbydes gratis til alle medlemsvirksomheder i
VIBORGegnens Erhvervsråd.
Der forventes 15 jobskifte/ledige ansat i netværket i perioden.
Alle medlemmer af Viborgegnens Erhvervsråd tilbydes gratis prøvemedlemsskab af
”Rekrutteringsnetværk Viborg” - der forventes 100 prøvemedlemmer i perioden.
Der gennemføres en markedsføringskampagne.
Der ansættes 7 unge i job eller uddannelsesforløb.
halvår 2015
Der gennemføres 40 jobskifte/ledige ansat i netværket.
Rekrutteringsnetværk Viborg har 20 betalende medlemmer.
Der gennemføres to markedsføringskampagner
Der gennemføres seks ”drafting-møder”
Der ansættes 8 unge i job eller uddannelsesforløb.
2016:
- Der gennemføres 70 jobskifte/ledige ansat i netværket.
- Rekrutteringsnetværk Viborg har 50 betalende medlemmer
- Der gennemføres to markedsføringskampagner
- Der gennemføres 10 ”drafting-møder”
- Der ansættes 15 unge i job eller uddannelsesforløb i løbet af 2015.
2017:
- Der gennemføres 140 jobskifte/ledige ansat i netværket.
- Rekrutteringsnetværk Viborg har 100 betalende medlemmer
- Der gennemføres to markedsføringskampagner
- Der gennemføres 10 ”drafting-møder”
2018:
- Der gennemføres 140 jobskifte/ledige ansat i netværket.
- Rekrutteringsnetværk Viborg har 145 betalende medlemmer
- Der gennemføres to markedsføringskampagner
- Der gennemføres 10 ”drafting-møder”
-
Netværket er nu selvfinansierende via virksomhedsbetalinger
7. Konkrete initiativer, der iværksættes af Erhvervsrådet:
VIBORGegnens Erhvervsråd har etableret en lokal CV-database (for ledige, nyuddannede, ægtefæller m.fl.),
der stilles til rådighed for Rekrutteringsnetværk Viborg.
CV Database Viborg er et strategisk initiativ fra VIBORGegnens Erhvervsråd, som medvirker til at løse den
største barriere for vækst - rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft - blandt virksomheder i
Viborg Kommune.
Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”.
”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg
8
Medlemmer af VIBORGegnens Erhvervsråd får eksklusiv søgeret i databasen på mulige jobkandidater og får
tilmed adgang til en automatiseret rekrutteringsproces.
En lang række virksomheder under Erhvervsrådet deltager allerede i dag i netværk omkring HR og ledelse.
VIBORGegnens Erhvervsråd forventer derfor, at en stor del af medlemsvirksomhederne vil indgå i
”Rekrutteringsnetværk Viborg”. Erhvervsrådet vil helt konkret etablere samarbejde og fælles aktiviteter
med eksisterende ”Viborg lederforum” (godt 30 medlemmer), Viborg Executive Forum (topledernetværk
med 45 virksomheder) samt ”HR-netværket”, der samler godt 30 HR-ansvarlige.
8. Sammenhæng med eksisterende indsats hos Jobcentret, a-kasserne og
uddannelsesinstitutioner
Målet er at ”afskaffe”/forebygge ledighed ved i Rekrutteringsnetværk Viborg at udveksle og
kompetenceudvikle arbejdskraften i takt med den enkelte virksomheds behov for at øge eller reducere.
En endnu mere gunstig situation med en samlet vækst i virksomhederne vil kræve, at der tilføres
kvalificeret arbejdskraft ude fra.
Arbejdskraften kan komme gennem rekrutteringsfirmaer, vikarbureauer, jobcentre, a-kasser eller
formidling af udenlandsk arbejdskraft. Uanset hvorfra arbejdskraften kommer, er princippet, at alle
kandidater til jobbene kommer på baggrund af egen interesse og engagement i forhold til at få jobbet. Det
betyder eksempelvis, at ledige IKKE via jobcentrene og a-kasser skal henvises til /pålægges at kontakte
Rekrutteringsnet Viborg eller at oprette sit CV i ”CV-database Viborg”.
Jobcentre og a-kasser kan gøre opmærksom på muligheden, men det er de ledige selv, der vælger, om de
kontakter Rekrutteringsnet Viborg. Jobcentre og a-kasser fortsætter ved siden af Rekrutteringsnet Viborg
den normale indsats overfor virksomhederne og prøver ad den vej at få ledige sluses ind i job – f.eks. via en
virksomhedspraktik som en start.
Modellen er helt i tråd med grundlaget for beskæftigelsesindsatsen i Viborg kommune, som bygger på
aktivt medborgerskab og empowerment. Dette grundlag betyder, at ledige, der kan og vil selv, skal have
informationer og redskaber stillet til rådighed, sådan at de rent faktisk kan betjene/klare sig selv.
Oprettelsen af Rekrutteringsnet Viborg vil således være et redskab/en mulighed, som ledige selv kan vælge
at benytte sig af.
Organiseringen i Rekrutteringsnet Viborg vil på sigt medvirke til, at der kan frigøres ressourcer hos
jobcentret og i a-kasserne til brug for andre ledige, som har brug for hjælp i forhold til at komme i
job/uddannelse.
9. Projektets perspektiver herunder koblingen til KUBE-Viborg
Rekrutteringsnet Viborg foreslås serviceret af en ”fælles fremskudt funktion” med 2 fastansatte business
coachs. Et tæt samarbejde mellem jobcentret og a-kasserne på den ene side og rekrutteringsnetværket på
den anden side vil kunne ”genoplive” samarbejdet fra det gamle ”Virksomhedsnetværk Viborg” så den
Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”.
”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg
9
ordinære jobformidlingsindsats i netværket vil kunne suppleres med en særligt tilrettelagt CSR-indsats rette
mod formidling af job på særlige vilkår, seniorjobs etc.
Et velfungerende netværk af medlemsvirksomheder vil give jobcentret og a-kasserne den fordel, at man
gennem Rekrutteringsnet Viborg ad én indgang kan forespørge medlemsvirksomhederne om at stille et
antal virksomhedspraktikker eller fleksjobpladser til rådighed for ledige/sygemeldte, der ikke umiddelbart
er klar til ansættelse i ordinære job.
Desuden kan Rekrutteringsnet Viborg indgå en serviceaftale med Jobcentret om fastholdelses- og
forebyggelsesindsatsen og herigennem vil alle medlemsvirksomheder gennem den fremskudte HR-funktion
kunne nedbringe sygefraværet eksempelvis.
Endelig vil netværket være et redskab i kommunens indsats for at reducere antallet af unge på
overførselsindkomst. Kontakten til netværkets virksomheder vil kunne bidrage til etablering af flere læreog praktikpladser og det vil også kunne udnyttes til etablering af flere og nye unge-jobs.
I KUBE-Viborg samarbejdet kunne Rekrutteringsnet Viborg være indgangen til medlemsvirksomhederne (Èn
indgang til alle virksomheder på en gang). Virksomhederne vil således opleve en smidig og koordineret
indsats i forhold til såvel uddannelses-, beskæftigelses- som erhvervsservice.
I en organisering i netværk med underliggende branchegrupper vil der igennem den fremskudte HRfunktion givetvis smidigere end i dag, kunne ske en koordinering og et samarbejde om iværksættelse af
jobrotationsforløb, aftale om praktikpladser/voksenlærlingepladser, om virksomhedscentre for
aktivitetsparate, om tiltrækning af akademikere m.v.
Perspektivet i forslaget understøtter i høj grad ønsket i Viborg kommune om en sammenhængende indsats,
der skal understøtte virksomhedernes vækstmuligheder.
10.
Økonomi:
I opstartsfasen indtil medlemsnetværket og organiseringen (selskabet) er fuldt på plads og giver resultater i
fuldt omfang i løbet af max 2 år, er der behov for et gradvist reduceret tilskud på i alt 1.775.000 kr. - jf.
nedenstående budget.
Virksomhederne i Rekrutteringsnetværket tilbydes en gratis prøveperiode – men skal herefter betale for at
få adgang til ydelserne i netværket.
UDGIFTER
Lønninger
2. kv.
2015
3-4 kv.
2015
2016 2.017
2018 i alt
2 business coachs
225.000
450.000
900.000
900.000
900.000 3.375.000
1 erhvervs-/uddannelseskonsulent
Driftomkostninger
112.500
225.000
450.000
450.000
450.000 1.687.500
Drift og administration, pr. mdr. 5.000 kr.
7.500
30.000
60.000
60.000
60.000 217.500
CV-database etablering og drift
Direkte omkostninger
12.500
25.000
60.000
90.000
90.000 277.500
Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”.
”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg
"Drafting-møder" - 10 pr. år
10
60.000
100.000
100.000
100.000 360.000
255.000
Markedsføring - 2 årlige kampagner
35.000
70.000
100.000
50.000
Samlede udgifter
FINANSIERING
Viborgegnes Erhvervsråd løn
erhvervskonsulent
Viborgegnes Erhvervsråd drift og
administration
Viborgegnens Erhvervsråd CV-database
etablering og drift
392.500
860.000
1.670.000
1.650.000
1.600.000 6.172.500
112.500
225.000
450.000
450.000
450.000 1.687.500
7.500
30.000
60.000
60.000
60.000 217.500
12.500
25.000
60.000
90.000
90.000 277.500
Jobformidlinger via CV database
15.000
Kontingent "Rekrutteringsnetværk Viborg"
(1. halvår 100 gratis prøvemedl.)
30.000
50.000
100.000
130.000 325.000
120.000
300.000
600.000
870.000 1.890.000
Samlet egenfinansiering
430.000
920.000
1.300.000
1.600.000 4.397.500
675.000
750.000
350.000
1.252.500
1.670.000
1.650.000
147.500
Viborg Kommune opstartsfinansiering
Samlet finansiering:
-
1.775.000
1.600.000 6.172.500
Viborg Kommunes medfinansiering af projektet.
I opstartsfasen indtil medlemsnetværket og organiseringen (selskabet) er fuldt på plads og resultaterne
oppe på fuldt niveau i løbet af max 2 år, er der behov for et gradvist reduceret tilskud på i alt 1.775.000 kr.
Finansieringen af tilskuddet sker gennem et kombineret projekt med forebyggelse af ledighed kombineret
med integration af unge på netværksvirksomhederne under politikområdet ”Arbejdsmarkeds- og
overførselsområdet” via sparede udgifter til offentlig forsørgelse.
Samtidig med at virksomhederne samarbejder om at fastholde og opkvalificere arbejdskraften i
rekrutteringsnetværket (forebyggeledighed), skønnes det realistisk, at der blandt virksomhederne ansættes
15 unge årligt i job eller i et uddannelsesforløb.
Finansiering af opstarten på
rekrutteringsnetværk Viborg
2015
antal
kr.
2016
antal kr.
Forebygge ledighed: Sparede adagpenge*
55 305.659
70 389.021
Unge i job/uddannelse: sparret
uddannelseshjælp**
15 368.991
15 368.991
674.650
758.012
Sum:
2017
antal kr.
140 778.042
0 -
778.042
* Sats 4135 kr./uge. De første 4 uger er med 100% statsrefusion, herefter sparer Viborg Kommune 70 % af dagpenge i 4 uger for 48
% af de jobskifterne jf. statistikker over den gennemsnitlige ledighed.
** Sats 5.857 kr./mdr. Viborg Kommune sparer 70 % udgiften til uddannelseshjælp løbende
over året. Anvendt ½ år i beregningerne.
Innovations-sporet ”Flest mulig arbejde”.
”Rekrutteringsnetværk Viborg” projektoplæg
11
Forudsætninger:
Projektet finansieres gennem sparede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge gennem forebyggelsen i
netværket af ledighed kombineret med ansættelse af 15 unge i de 2 første år.
Dette forudsætter at netværket via registrering af navne og cpr. på de ansatte, der undgår ledighed
samt de unge der ansættes kan dokumentere de sparede forsørgelsesudgifter.
Opstart i 2 kvartal 2015.
Udgifter til opkvalificering af ansatte i netværkets virksomheder samt af ledige følger de
lovgivningsmæssige muligheder for tilskud og dækning.
Fra 2018 forventes Rekrutteringsnetværket at være finansieret via betalingsydelser samt kontingent
fra netværksdeltagere.
Etableringen af virksomhedsnetværket med accept af deltagelse fra 100 virksomheder samt
investeringen i ”CV-database Viborg” sker inden for rammerne af VIBORGegnens Erhvervsråds eget
budget.
Der følges løbende op på mål og resultater og Social- og arbejdsmarkedsudvalget i Viborg
Kommune holdes orienteret om projektet og status.
VIBORGegnens Erhvervsråd den 11-12-14. Henrik Hansen/Svend Aage Møller
Bilag: 2.1. Evalueringsrapport -Tværfagligt pilotprojekt i Katrinehaven
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 15304/15
[Skriv tekst]
Evalueringsrapport
Evaluering af det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven
Januar-December 2014
Evaluering af det tværfaglige
pilotprojekt i Katrinehaven
Indhold
Indledning .......................................................................................................................................................... 2
Baggrund og formål ....................................................................................................................................... 2
Opsummering af gevinster og læring ............................................................................................................ 2
Præsentation af projektet ................................................................................................................................. 3
Målgruppen i Katrinehaven ........................................................................................................................... 3
Projektets organisering ................................................................................................................................. 3
Styregruppe ............................................................................................................................................... 3
Projektgrupper .......................................................................................................................................... 3
Projektet i praksis .............................................................................................................................................. 4
Den overordnede projektarbejdsform – SPARK ............................................................................................ 4
Kortlægning af borgernes sundheds- og sanseproblematikker .................................................................... 5
Dokumentation og løbende videndeling ....................................................................................................... 5
Analyse af effekterne af det tværfaglige projekt .............................................................................................. 6
Effekter af det tværfaglige samarbejde ......................................................................................................... 6
Tværfaglighed skaber læring og udvikling af viden ................................................................................... 6
Synliggørelse af tavs viden ........................................................................................................................ 7
Øget samspil mellem faggrupperne .......................................................................................................... 7
Flere fagligheder skaber tryghed - en forudsætning for udvikling ............................................................ 7
Faglige uenigheder skaber refleksion og udvikling.................................................................................... 8
Arbejdsredskaber i SPARK og projektet skaber synergieffekter ............................................................... 8
Effekter for borgeren ..................................................................................................................................... 8
Mulighed for at se ’Det hele menneske’ ................................................................................................... 9
Overordnet positive udviklinger hos borgerne ......................................................................................... 9
Borger 1 – mindsket udadreagerende adfærd og bedre trivsel ................................................................ 9
Borger 2 – mindre udadreagerende og mere samvær med øvrige beboere .......................................... 10
Borger 3 – øget egenmestring ................................................................................................................. 10
Forankring og udbredelse af projektet ............................................................................................................ 10
Fremtidsudsigter for tværfagligt samarbejde i Katrinehaven ..................................................................... 10
Udbredelse til resten af handicapområdet ................................................................................................. 11
1
Evaluering af det tværfaglige
pilotprojekt i Katrinehaven
Indledning
Baggrund og formål
Det tidligere socialudvalg igangsatte i foråret 2013 et arbejde omkring øget tværfaglighed inden for handicapområdet. Projektet bunder i et ønske om i højere grad at bringe tværfagligheden i spil inden for Handicap, Psykiatri og Udsatte. Særligt inden for handicapområdet er der potentiale for at øge den tværfaglige
sammensætning af personalet, da personalet primært er uddannet inden for det pædagogfaglige felt.
Socialudvalgets initiativ omkring det tværfaglige projekt indgik som en del af budgetforliget 2014, hvor der
blev afsat 1,5 mio. til et tværfagligt pilotprojekt i Katrinehaven med et styrket fokus på sundhed og livsstilssygdomme.
Formålet er at sætte fokus på, hvordan tværfagligheden kan øges mellem faggrupper inden for HPU. Pilotprojektet skal dermed bane vejen for yderligere tværfaglig teamdannelse og samarbejde inden for handicapområdet.
Forventningen er endvidere, at det tværfaglige samarbejde vil skabe en bedre udnyttelse af de forskellige
faggruppers kompetencer og ressourcer, så der opstår synergieffekter. Den afledte effekt vil være en øget
kvalitet i den sociale indsats overfor borgeren.
Erfaringerne fra pilotprojektet i Katrinehaven er samlet i denne evalueringsrapport. Rapporten forelægges
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på at fremlægge fokuspunkter for udbredelsen til resten af
handicapområdet, hvor det forventes at have en positiv effekt for borgeren.
Opsummering af gevinster og læring
Det tværfaglige projekt har overordnet set været til stor gavn for både medarbejdere og borgere i Katrinehaven.
For det første har man oplevet borgere i positive udviklinger, der skyldes et frugtbart samspil mellem et
tværfagligt samarbejde og de arbejdsmetoder og –tilgange, der eksisterer i Katrinehaven. Borgerne har
udviklet sig i forhold til parametre som: mestring, trivsel, livskvalitet, sundhedstilstand, mindsket udadreagerende adfærd mv.
For det andet har det tværfaglige projekt gjort medarbejderne skarpere på den faglige indsats og hvad der
kan opnås i samarbejdet med den enkelte borger. I et sådant samarbejde er det muligt at udvikle og drage
nytte af de forskellige faggruppers kompetencer og erfaringer, hvilket medfører at man udvikler en fælles
viden og opnår noget større, i forhold til hvis man var alene. Hovedgevinsterne der er fremkommet i evalueringen er følgende:
 Tværfaglighed skaber læring og udvikling af viden
 Synliggørelse af tavs viden
 Øget samspil mellem faggrupperne
 Flere fagligheder skaber tryghed - en forudsætning for udvikling
 Faglige uenigheder skaber refleksion og udvikling
 Arbejdsredskaber i SPARK og projektet skaber synergieffekter
 Mulighed for at se ’Det hele menneske’
 Overordnet positive udviklinger hos borgerne
2
Evaluering af det tværfaglige
pilotprojekt i Katrinehaven
I det følgende vil projektet først og fremmest præsenteres i forhold til målgruppen, projektets organisering
samt, hvordan man har arbejdet med projektet i praksis. Efter dette vil effekterne af det tværfaglige projekt
præsenteres, efterfulgt af en vurdering af fremtidsperspektivet for projektets forankring og udbredelse på
handicapområdet.
Præsentation af projektet
Målgruppen i Katrinehaven
Målgruppen i Katrinehaven er borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne, der alle har behov for
støtte døgnet rundt.
Katrinehaven er et fremtidssikret specialiseret botilbud, hvor byggeriet og det pædagogiske tilbud er målrettet de særlige behov, beboerne har. Botilbuddet består af Katrinehaven Syd (herefter kaldet ”Syd”) og
Katrinehaven Nord (herefter kaldet ”Nord”), som hver er opdelt med tre klynger, hvor der i hver er ti boliger.
I Nord er der etableret et specialiseret fagligt tilbud til borgere med varigt nedsat psykisk (og evt. fysisk)
funktionsevne, som har behov for betydelig hjælp og støtte til praktiske gøremål og hjælp/støtte til at vedligeholde og udvikle fysiske, psykiske og sociale færdigheder.
Syd huser borgere med varigt nedsat psykisk (og evt. fysisk) funktionsevne indenfor Autisme Spektret, der
har behov for betydelig hjælp og støtte til praktiske gøremål og til at vedligeholde og udvikle fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Til denne målgruppe er der yderligere etableret et specialiseret aktivitetstilbud
ud fra samme pædagogik og faste, strukturerede rammer som selve botilbuddet.
I henholdsvis Nord og Syd har man valgt at fokusere på enkelte borgere, hvor der er blevet arbejdet med
sundheds- og sanseproblematikker. Den tværfaglige tilgang er dog kommet alle borgere til gavn, idet den
generelt har sat fokus på medarbejdernes forskellige faglige indgangsvinkler.
Projektets organisering
Styregruppe
Projektet er først og fremmest organiseret ved en styregruppe, der har haft ansvaret for pilotprojektets
fremdrift. Der har været afholdt tre møder efter projektets igangsættelse, hvor der er blevet fulgt op på
processens forløb og hvor det videre arbejde er blevet drøftet.
Styregruppens sammensætning har bestået af handicapområdets leder, samt to afdelingsledere, en konsulent fra Innovationscenter Social og repræsentanter fra faggrupperne (pædagog, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut og ernæringsassistent). Evalueringen er udarbejdet af Innovationscentret i tæt dialog
med styregruppens medlemmer.
Projektgrupper
Herudover har der været projektgrupper i henholdsvis Nord og Syd. Projektgrupperne har bestået af tværfaglige teams på tværs af faggrupperne; pædagoger, ergoterapeuter ernæringsassistenter og social- og
sundhedsassistenter.
3
Evaluering af det tværfaglige
pilotprojekt i Katrinehaven
Hver af projektgrupperne har fået ansvaret for at skabe en helheldsorienteret indsats omkring enkelte borgere, hvor hvert medlem bidrager med sin faglighed i de fælles løsninger. I Nord har man i den forbindelse i
løbet af projektperioden forsøgt at integrere indsatsen i det daglige arbejde generelt ved at ”tænke tværfagligt”. I Syd har to eksisterende tværfaglige teams været understøttende i forhold til det tværfaglige projekt. Det har frigivet ressourcer til at strukturere og styrke det tværfaglige samarbejde.
Det tværfaglige samarbejde forudsætter et jævnligt koordineret samarbejde mellem fagpersonerne i projektgrupperne, der bygger på fælles aftalte borgerorienterede mål. Denne form for samarbejde bygger på
en fælles arbejdsproces, hvor projektgrupperne planlægger et struktureret program, prioriterer indsatsområder og formulerer mål, der dokumenteres og evalueres i fællesskab. Hvert gruppemedlem har specifikke
fagkompetencer, som anvendes til at støtte borgeren til at nå målene.
I praksis har det primært været pædagoger og ergoterapeuter, der har været repræsenteret, mens SOSUassistenter har været repræsenteret i mindre grad, bl.a. grundet en langtidssygemelding. Herudover har
ernæringsassistenten i mindre grad været inddraget, men stadig været en vigtig ressource at trække på, når
det har været relevant. Dette har bl.a. skyldtes tilfælde, hvor ernæringsassistenten har været meget inde
over en borger lige op til projektet og har derfor været mindre aktuel ved projektets start.
Projektet i praksis
Den overordnede projektarbejdsform – SPARK
Det tværfaglige pilotprojekt i Katrinehaven understøttes af de strukturer og arbejdsgange, der allerede er
integreret i det daglige arbejde. I dette afsnit vil den faglige baggrund som det tværfaglige samarbejde bygger på skitseres. De metodiske tilgange i Katrinehaven spiller sammen med det tværfaglige projekt og forventes at skabe synergieffekter, der er til gavn for borgeren.
SPARK er den overordnede projektarbejdsform, man arbejder ud fra i Katrinehaven. SPARK’s formål er at
udnytte og udvikle det brede spektrum af viden, der allerede eksisterer i Katrinehaven samt bevare den
systematiske tilgang og skabe videndeling på tværs af huset og faggrænser.
S står for Systematik, som er vigtigt for os for at skabe rød tråd til det mål vi arbejder ud fra.
P står for Pædagogik, som er vigtig for at synliggøre vores faglighed i forhold til målene.
A står for Anerkendelse, som er vigtig for altid at have ligeværdighed i fokus.
R står for Ressourcer, som er vigtig for at skabe meningsfyldte opgaver for den enkelte.
K står for Kommunikation, som er vigtig for at forstå og blive forstået.
I SPARK er borgerens mål for udvikling sat i system via 3-trinsskemaet; Projektbeskrivelse, Procesbeskrivelse og Projektevaluering. Det handler om at kunne skabe en rød tråd fra § 141-handleplanen til den pædagogiske praksis med borgerne i Katrinehaven. For at hjælpe borgeren med at opnå målene, er der en tilhørende værktøjskasse, som man arbejder med.
4
Evaluering af det tværfaglige
pilotprojekt i Katrinehaven
SPARK’s værktøjskasse indeholder flere forskellige metodiske tilgange som eksempelvis ADL-taxanomien,
som er en visuel beskrivelse af borgerens funktionsniveau i forhold til Almindelig Daglig Livsførelse. Herudover lægges der også meget vægt på tilgangen Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik
(KRAP) i Katrinehaven. Værkstøjskassen skal ikke opfattes som en tjekliste, hvor alle redskaber skal tages i
brug, men netop som en ”værktøjskasse”, hvor man kan bruge de(t) redskab(er), der passer bedst til situationen. Herudover er værktøjskassen ikke fuldstændig, men der er plads til komme nye redskaber i.
I begyndelsen af projektperioden har man i projektgrupperne arbejdet med begrebsafklaringer og arbejdet
med, hvordan SPARK kan være en understøttende faktor i projektet. Det er primært i målene i borgerens
individuelle pædagogiske delhandleplan, at SPARK kommer i spil.
I det følgende vil det kort skitseres, hvordan man har arbejdet med projektet i projektgrupperne ift. kortlægning af borgernes sundheds- og sanseproblematikker, dokumentation og løbende videndeling.
Kortlægning af borgernes sundheds- og sanseproblematikker
I projektet har der ift. indsatsen over for borgeren været fokus på sundheds- og sanseproblematikker. Projektgrupperne har derfor i forløbet fået kortlagt disse, for at få et overblik over omfanget af problematikkerne.
•
•
Sundhedsproblematikker vedrører: medicinhåndtering, ernæring, forflytninger, inkontinens mv.
Sanseintegration vedrører: velvære, kommunikation, betydning i forhold til selvskadende/udadreagerende adfærd, magtanvendelser mv.
I Nord har man koncentreret arbejdet omkring sundhedsproblematikker og i starten af forløbet afklaret,
hvordan man forstår sundhed og hvilke begreber man i den forbindelse arbejder med. Her har det eksempelvis været relevant at arbejde med ADL-taxanomi.
I Syd har man haft sanseintegration som det primære fokus, hvor man har analyseret borgerne ud fra sensoriske profiler, samt smerte- og stressbarometre for at blive bedre i stand til at læse borgerne og afdække
baseline.
Efter afdækningen af borgerens udgangspunkt, er der tilrettelagt individuelle indsatser. De redskaber der
konkret er valgt fra værktøjskassen i SPARK er med udgangspunkt i, hvad der giver mening for den enkelte
borger.
Dokumentation og løbende videndeling
I projektet skal borgerens udvikling løbende registreres og der har desuden også været krav om løbende at
formidle erfaringer og resultater samt undervise kollegaer. Hensigten er at sikre, at den viden man opnår,
bliver delt mellem medarbejderne og dermed forankres i Katrinehaven. I Nord har man eksempelvis afholdt
en faglig temadag, hvor der har været oplæg med relevans for projekt. Formålet med dagen var at videndele og inspirere hinanden på tværs af klyngerne.
I projektet har man dokumenteret borgerens udvikling ved bl.a. de projektbeskrivelser og arbejdsredskaber
man har anvendt, som nævnt ovenfor.
5
Evaluering af det tværfaglige
pilotprojekt i Katrinehaven
I dagligdagen bliver borgerens adfærd og progression dokumenteret i forhold til de elementer, der er i delhandleplanen. På teammøder har man løbende evalueret borgerne og deres udvikling ud fra projektbeskrivelserne.
Der er en oplevelse af, at det særligt er koordinationsmøderne mellem de medarbejdere der arbejder
sammen omkring en borger, hvor man har haft mulighed for at reflektere og arbejde på indsatserne for
borgeren, og det virkelig har rykket.
Analyse af effekterne af det tværfaglige projekt
Evalueringen af projektets effekter udgør en totrinsraket, hvor det første trin er en evaluering af effekten af
det tværfaglige samarbejde, først og fremmest på medarbejderniveau. Det andet trin er effekten for borgeren, som er det centrale i projektet, men som ikke lader sig forklare uden inddragelse af, hvad der sker på
medarbejderniveauet.
For at undersøge effekten af det tværfaglige
samarbejde er der foretaget et fokusgruppeinterview i henholdsvis Nord og Syd med
projektgruppernes medlemmer.
Fokusgrupper som interviewform er i denne
sammenhæng oplagt, idet der opnås viden
omkring meningsdannelser, interaktioner og
normer på gruppeniveau, hvilket er relevant
ift. at undersøge det tværfaglige samarbejde.
Tværfagligt
samarbejde
Synergieffekter
Forbedret
indsats overfor
borgeren
For at undersøge effekten for borgeren er der anvendt videoklips med fokus på ændringer i borgerens adfærd, projektbeskrivelser af borgerne samt relevante uddrag fra fokusgruppeinterviewsene.
Effekter af det tværfaglige samarbejde
Tværfaglighed skaber læring og udvikling af viden
Samarbejdet på tværs af faggrupper betyder først og fremmest, at man får en dybere indsigt i og større
forståelse for hinandens fagområder. Eksempelvis har nogle pædagoger givet udtryk for, at de inden projektet ikke rigtig vidste, hvad en ergoterapeut præcist beskæftigede sig med.
Den viden fagpersonerne tilegner sig om andre fagområder betyder, at den enkelte fagperson bliver
klædt bedre på i forhold til at kunne forstå en borger
ud fra flere forskellige perspektiver. På den måde kan
det lige så godt være en ergoterapeut såvel som en
pædagog, der spotter en problemstilling ved en borger. Dette skaber en mere helhedsorienteret forståelse af borgeren for den enkelte fagperson.
Medarbejderne oplever, at de bliver mere bevidste
om, hvilke ressourcer de andre fagpersoner besidder
og at de derfor ved, hvor de skal gå hen, for at få den
”Ikke fordi jeg skal være en ergoterapeut, men jeg kan lære
noget af en ergoterapeut, som
jeg kan arbejde videre med”.
SOSU-assistent, Nord
6
Evaluering af det tværfaglige
pilotprojekt i Katrinehaven
faglige sparring, der konkret er brug for. Dermed findes den rigtig løsning på en problematik første gang,
frem for at man skal prøve sig frem inden for et felt, der ikke er ens eget.
Synliggørelse af tavs viden
Projektet har endvidere betydet, at der blevet sat fokus på den tavse viden, de forskellige fagpersoner bærer rundt på. Medarbejderne synes at det har været vigtigt at italesætte måden man arbejder på, centrale
begreber og hvordan de forskellige fagligheder kan byde ind. Ved øget kommunikation mellem faggrupperne er man også blevet bedre i stand til at forstå hinandens begrebsverdener. Det betyder meget for medarbejderne at få synliggjort, hvad det er de gør og hvorfor de gør det. I denne læringsproces oplever nogle af
medarbejderne også at få defineret deres egen faglighed overfor sig selv og få bekræftet, at de bidrager
med noget positivt og specifikt til en borger i kraft af deres fagområde.
Selvom medarbejderne drager nytte af at lære af hinandens faglige indgangsvinkler, så er det centralt at
understrege vigtigheden af, at den enkelte fagperson formår og understøttes i at styrke sin faglighed, så det
fortsat er muligt at bidrage ind i det tværfaglige samarbejde. Det kan eksempelvis ske via efteruddannelse
eller kurser samt at sikre muligheden for monofaglig sparring. Dette gælder på nuværende tidspunkt særligt SOSU-assistenterne, der i mindre grad har været repræsenteret i dette projekt.
Øget samspil mellem faggrupperne
Der er en generel oplevelse blandt medarbejderne af, at samarbejdet mellem de forskellige faggrupper har
været rigtig godt. Alle føler det berettiget, at der er andre faggrupper og oplever det som en naturlig del af
hverdagen i Katrinehaven. Selvom der har været en overvægt af pædagoger, ønsker alle at lære af hinanden. Der har heller ikke på noget tidspunkt været indikationer på konkurrence mellem de forskellige fagligheder, om hvem der ved mest og hvem der har ret.
I kraft af at der bliver sat fokus på den tavse viden som følge af projektet, så bruges dette aktivt i samspillet
mellem faggrupperne. Medarbejderne spørger ind til hinandens forskellige metoder og beskrivelser af borgeren. Faggrupperne reagerer på hinandens faglige tilgange ved at kaste bolde op i luften til hinanden, hvor
nogle bliver grebet, mens andre ikke gør.
Det opleves i forlængelse heraf, at der produceres nye dialoger, hvilket udmønter sig i en form for dominoeffekt. Dette ses eksempelvis ved, at der er en dialog med ernæringsassistenten omkring indkøb af fedtfattige fødevarer. Dette fører til spørgsmål om, hvorfor udendørsarealer ikke anvendes til motion, som de
oprindeligt var tiltænkt, og det overvejes i forbindelse hermed, hvorvidt der skal tilknyttes en idrætspædagog.
Flere fagligheder skaber tryghed - en forudsætning for udvikling
De forskellige faguddannelser overlapper hinanden og der gives derved plads til, at nogle typer af opgaver
kan varetages af flere faggrupper. På den måde oplever medarbejderne at det bliver nemmere at løfte i
flok. Det giver endvidere mere tryghed at være i tæt samarbejde med andre fagligheder, idet kommunikationen forbedres, fordi man bliver mere vant til de andre faggruppers begreber og fagudtryk.
Trygheden kommer også til udtryk ved, at medarbejderne bliver mindre usikre på de ting de gør ved at
kunne sparre omkring dem med de andre faggrupper. Herudover er man også tryg ved, at pædagogen eksempelvis ikke skal være usikker på at håndtere et kateder, fordi det er der en SOSU-assistent, der har styr
7
Evaluering af det tværfaglige
pilotprojekt i Katrinehaven
på. Medarbejdernes ro og tryghed betyder også en ro for borgeren. Herudover er trygheden en af forudsætningerne for, at de enkelte medarbejdere har mulighed for at udvikle sig fagligt set.
Faglige uenigheder skaber refleksion og udvikling
Selvom de forskellige faggrupper har følt at deres arbejde er blevet styrket som følge af et tværfagligt fokus, kan der også opstå situationer med uoverensstemmelser i forhold til, hvad der er vigtigt ved en borger
og hvordan borgeren skal gribes an. Disse
uenigheder oplevelses af medarbejderne til
at have givet anledning til refleksion og en
”Det er vigtigt at turde bruge forfaglig dialog, der har været produktiv i arbejskelligheden som inspiration og som
det omkring borgeren.
udviklingspotentiale […] Det handler
jo ikke om, hvem der har ret. Det
handler om, hvad er det der skal til,
for at den her borger flytter sig og
får det godt igen”.
Pædagog, Nord
Medarbejderne vurderer derfor, at det kan
være gavnligt indimellem at få lidt modstand
og blive udfordret, og det tværfaglige fokus
har derved bidraget til, at indsatsen overfor
borgeren på denne måde forbedres, fordi
man ”tvinges” til at reflektere over egen
tilgang.
Arbejdsredskaber i SPARK og projektet skaber synergieffekter
Der er en opfattelse af, at de arbejdsredskaber, der ligger i SPARK, skaber en god ramme omkring projektet
og har bidraget til at skabe en rød tråd i forhold til arbejdet med borgeren. Arbejdsredskaberne sætter det
faglige indhold i system og giver et fælles ”sprog” at tale sin faglighed ind i. Medarbejderne finder at det
giver stor værdi at få flere indgangsvinkler i beskrivelserne, frem for bare en enkelt faglighed. Herudover er
redskaberne i høj grad med til, at man får nedfældet den tavse viden, der er vigtig at få sat ord på jf. ovenfor.
Særligt i starten af projektet hvor borgeren bliver beskrevet og afdækket, har det været nødvendigt at man
trækker viden ind fra forskellige faggrupper for at kunne lave en sådan beskrivelse.
Redskaberne er med til at styrke dokumentationen og refleksionen omkring borgeren og har derfor været
meget anvendelig i projektet, idet man har fokuseret på udvalgte borgere og deres udvikling. Man rummer i
højere grad det hele menneske i disse redskaber. Via dokumentationen bliver medarbejderne mere opmærksomme på både positive og negative udviklinger hos borgerne.
Brugen af redskaberne har også betydet for nogle af pædagogerne, at de er begyndt at bruge redskaber
inden for ergoterapeuternes verden og føler derved de bliver mere kontante i beskrivelser og dokumentation, fordi redskaberne er mere målbare.
Effekter for borgeren
Der hersker enighed blandt medarbejderne om, at det tværfaglige fokus har været med til at løfte arbejdet
og højnet kvaliteten af indsatsen overfor borgeren. Overordnet set kan det dog være svært at skille effekterne ad, ift. hvornår borgerne påvirkes af det tværfaglige projekt, og hvornår det handler om de indsatser,
der i forvejen er integreret i arbejdet og som spiller sammen med det tværfaglige projekt.
8
Evaluering af det tværfaglige
pilotprojekt i Katrinehaven
Mulighed for at se ’Det hele menneske’
En af de største gevinster ved det tværfaglige projekt har været, at medarbejderne i højere grad har fået en oplevelse af, at
det har været muligt at komme ”hele vejen rundt om borgeren” og dermed styrke fokus på det hele menneske. Denne
helhedsindsats er en forudsætning for, at den enkelte borgers
behov kan imødekommes. Tilbuddet som den enkelte borger
får, bliver nuanceret og ikke så snæversynet som det ville være,
hvis tværfagligheden ikke var til stede. Der kommer i højere
grad individuelt tilpassede metoder på bordet, frem for at have
den samme tilgang til alle borgere.
”Vi er blevet meget mere
obs på nogle ting omkring
[borgeren] og det har givet
et meget bedre billede af
ham”.
Ergoterapeut, Syd
Samlet set er der i kombinationen af det tværfaglige arbejde og arbejdsredskaberne i SPARK mere på hylderne at tage af og det giver en bedre indsats overfor borgeren.
Overordnet positive udviklinger hos borgerne
Projektet har betydet at der ved nogle borgere er sat en udvikling i gang, der ikke er set i mange år. Omvendt er der også tilfælde, hvor udviklingen ikke er startet som følge af projektet, men hvor den er blevet
styrket og man i processen får sat nogle ting i spil samt synliggjort, hvorfor man arbejder som man gør med
borgeren.
I det følgende vil der blive fremlagt eksempler ud fra forskellige uddrag af det grundige materiale, der er
blevet udarbejdet af medarbejdere omkring de enkelte borgere. Eksemplerne har til formål at vise, hvilke
konkrete udviklinger hos borgerne, medarbejderne har oplevet ifm. det tværfaglige projekt.
Borger 1 – mindsket udadreagerende adfærd og bedre trivsel
I det første eksempel, har borgeren været meget udadreagerende i hans adfærd og man ønsker at gøre
ham mere selvhjulpen og bedre til at mestre hans hverdag. Konkret har de forskellige fagpersoner haft hver
deres indgangsvinkel til borgeren:



Ergoterapeuterne har valgt at tage udgangspunkt i ADL-taxaonomien. Her analyseres den enkelte
beboers ADL-færdigheder - hvor er der brug for støtte og hvor er der brug for færdighedstræning,
så beboeren på sigt selv vil kunne udføre den enkelte aktivitet. Desuden kan man måle effekten af
indsatsen i forhold til beboeren.
SOSU-assistenterne har haft fokus på beboerens fysiske sundhedstilstand og hvad det betyder for
livskvaliteten. Det kan være i forhold til medicin, kateter og smerter. Desuden er der fokus på kost
og ernæring i samarbejde med køkkenet.
Pædagogerne har arbejdet med at sætte billeder på i konkrete situationer og bruger også tegn til
tale. Desuden er der arbejdet med struktur og genkendelighed.
Medarbejderne har i kraft af den tværfaglige tilgang lykkedes med at mindske den udadreagerende adfærd.
Årsagen skyldes formentlig smerte hos borgeren, hvilket man har fået blik for grundet SOSU-assistentens
faglige bidrag. Hvis ikke man havde haft denne faglighed inde over, var det ikke sikkert denne konklusion
var nået på det pågældende tidspunkt. Herudover opleves det også at borgeren i højere grad trives og mestrer mere end han gjorde tidligere – fx vha. Ipad.
9
Evaluering af det tværfaglige
pilotprojekt i Katrinehaven
Borger 2 – mindre udadreagerende og mere samvær med øvrige beboere
I et andet eksempel har en af problematikkerne omkring en borger været, at vedkommende har haft store
problemer med at trives sammen med de øvrige beboere, hvor beboerne ikke har ønsket at være i kontakt
med ham grundet uhensigtsmæssig adfærd. Medarbejderne omkring den pågældende beboer har oplevet,
at den helhedsorienterede indsats som projektet har muliggjort, har betydet at borgeren har ændret sin
adfærd og at de andre beboere ikke fravælger ham i dag.
Borger 3 – øget egenmestring
Ved det tredje eksempel har en borger fra januar-juni gået tilbage i udvikling ift. hvad vedkommende kan
mestre selv, jf. ADL-taxanomien. Derfor er der lavet en handleplan i et samarbejde på tværs af faggrupper,
der har betydet at borgeren er kommet tilbage til sit udgangspunkt og dermed igen er blevet bedre til at
mestre forskellige opgaver i hverdagen. Det vurderes af medarbejderne, at der ikke kunne ske en sådan
effektiv indsats overfor borgeren, hvis ikke det tværfaglige projekt var blevet sat i værk. Det der især vurderes at have gjort et udfald var medicineringen af borgeren.
Forankring og udbredelse af projektet
Fremtidsudsigter for tværfagligt samarbejde i Katrinehaven
I Katrinehaven vil det tværfaglige samarbejde fortsætte i fremtiden. For det første er det understøttende i
forhold til det arbejde man har haft i forvejen, hvor man har arbejdet med tværfaglige teams. For det andet
har man forsøgt at integrere de tværfaglige indsatser i det daglige arbejde, så man i højere grad ”tænker
tværfagligt”. Som tidligere nævnt danner arbejdsredskaberne i Katrinehaven en rigtig god ramme om et
tværfagligt samarbejde, der også er fordrende for projektets forankring. Endelig er der blandt medarbejderne et stort ønske om samarbejde mellem faggrupper samt et ønske om at udbrede det til resten af klyngerne i Katrinehaven.
En udbredelse til resten af Katrinehaven vil også betyde at man vil kunne udnytte nogle faggrupper på
tværs af klyngerne i højere grad. Eksempelvis oplever en af ergoterapeuterne, at nogle af de andre medarbejdere, der ikke har været en del af det tværfaglige projekt, ikke ved, hvilke fagspecifikke kompetencer,
ergoterapeuten kan bidrage med.
Det kræver fortsat ressourcer og en klar prioritering at fortsætte det tværfaglige spor. Det er ressourcekrævende at sikre en kvalificeret koordinering af indsatsen, idet medarbejdere har brug for plads til at mødes
for at følge op på og koordinere indsatser overfor borgeren.
Herudover mangler der også en mere ligelig fordeling af fagpersonale, hvilket til dels også er et ressourcespørgsmål. Der er en opfattelse af, at der bør tænkes bredere i forhold til, hvilke kompetencer der mangler
ved fremtidige ansættelser.
Selvom der i Katrinehaven har været en positiv tilgang til andre faggrupper end ens egen, kan der andre
steder være barrierer ift. at der på handicapområdet er en kultur, hvor medarbejdere med pædagogfaglig
baggrund dominerer.
10
Evaluering af det tværfaglige
pilotprojekt i Katrinehaven
Udbredelse til resten af handicapområdet
Strategien for at udbrede det tværfaglige samarbejde til resten af handicapområdet har tre ben:
1. For det første skal pilotprojektets resultater præsenteres på fagfestivallen d. 26. februar, hvor alle
medarbejdere fra handicapområdet i Viborg Kommune er inviteret med. Her vil det være muligt at
videndele omkring projektets gevinster til resten af handicapområdet og inspirere andre til at arbejde mere tværfagligt.
2. De dialogbaserede aftaler i Mål og Midler 2015 udgør strategiens anden ben. I de dialogbaserede
aftaler indgår tværfaglighed som et internt indsatsområde på handicapområdet. Som følge heraf vil
der blive opsat tværfaglige mål på de øvrige tilbud inden for handicapområdet.
3. Strategiens tredje ben omhandler, at der ved nyansættelse af personale, skal være krav om at forholde sig til et bredere spektrum af fagligheder end der er tradition for. Det vil sige at en pædagog
ikke nødvendig skal erstattes med en pædagog, men en anden fagperson. På den måde indarbejder
man inkrementelt en tværfaglig sammensætning af personalet inden for handicapområdet.
11
Bilag: 4.1. Forløbelig beskrivelse af sporene
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 14869/15
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
Bilag 1: Forløbelig beskrivelse af sporene:
Sagsnr.:
14/77124
Sagsansvarlig: Mette Vest Hansen
I det følgende gives en forløbelig beskrivelse af de fem spor, hvorefter generelle aktiviteter, der vurderes
nødvendige for at fuldføre målet om en succesfuld etablering af Center for Mestring, forelægges. De
fremsatte tiltag har til formål både at øge den enkelte borgers livskvalitet, at øge borgerens muligheder for
inklusion i samfundet og at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.
Spor 1: Undervisning:
I perioden 1. januar til 1. april 2015 udvikles og etableres Undervisningssporet i Center for Mestring.
Undervisningssporet læner sig op ad det klassiske læringsperspektiv og netværksdannelse, hvilket afspejles
i videreudviklingen af eksisterende kurser, såvel som at øge udbuddet af mestringskurser. Med
udgangspunkt i en recoveryorienteret tilgang, er målet med kurserne at tilbyde borgerne en støtte, som
retter sig mod de konkrete udfordringer, de møder i hverdagen, med fokus på at gøre livet og hverdagen
lettere. Dermed arbejdes der målrettet på at imødekomme den stigende efterspørgsel på mestringskurser,
samt på at styrke borgerens muligheder for at mestre eget liv og opnå en øget mulighed for uddannelse
eller beskæftigelse. Dette spor henvender sig til borgere der er motiveret for læring og undervisning.
Visitationen foregår ved direkte henvendelse til Center for Mestring.
Spor 2: Afklaring:
I perioden 1. april til 1. september 2015 udvikles og etableres Afklaringssporet i Center for Mestring.
Afklaringssporet har til formål at afklare borgerens problemer og ressourcer, hvormed borgerens
målsætninger og videre forløb kan planlægges. Dette spor henvender sig til visiterede borgere.
Spor 3: Personlig Udvikling:
I perioden 1. april til 1. september 2015 udvikles og etableres sporet indenfor Personlig Udvikling i Center
for Mestring. Det Personlige Udviklingsspor har til formål at stimulere borgerens personlige
udviklingsproces, eksempelvis ved at blive bevidst om personlig fremtræden og reaktioner, at mærke sig
selv kropsligt, samt hvordan ens krop og psyke er påvirket. Dette spor henvender sig til visiterede borgere
der kan reflektere og er i stand til at forholde sig til sig selv, såvel som andre.
1
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
Spor 4: Praksis:
I perioden 1. september og mod udgangen af 2015 udvikles og etableres praksissporet i Center for
Mestring. Praksissporet har til formål at tilknytte borgeren til arbejdsmarkedet igennem en langtidsindsats,
der har fokus på læring igennem praksisrettede situationer. Igennem en række funktionslinjer, for
eksempel køkkenlinjen, vil borgeren kunne trække uudnyttede ressourcer frem, få mestringsstrategier,
lære sociale færdigheder, stabilitet i fremmøde og skabe sig et netværk. På denne måde vil borgeren kunne
øve sig på de grundlæggende krav der er på arbejdsmarkedet. Dette spor henvender sig til de borgere der
er langt fra arbejdsmarkedet.
Spor 5: Job & Uddannelse:
I perioden 1. september og mod udgangen af 2015 udvikles og etableres sporet indenfor Job & Uddannelse
i Center for Mestring. I dette spor laves en række aktiviteter der retter sig direkte imod arbejdsmarkedet, så
som mødestabilitet og andre krav. Dermed fokuseres der på at borgeren opnår en form for tilknytning til
arbejdsmarkedet igennem direkte beskæftigelsesrettede aktiviteter. Aktiviteterne og undervisningen
betragtes som en øvebane for borgeren, hvor der er mulighed for graduering. Dette spor er henvendt til
visiterede borgere der har et undersøgende forhold overfor de muligheder der ligger indenfor job,
uddannelse og civilsamfund. Til forskel fra Praksissporet er borgere i Job & Uddannelsessporet tæt på
arbejdsmarkedet.
Initiativer:
For at kunne udvikle og etablere sporene vil Center for Mestring:






Kompetenceafklare og uddanne medarbejdere.
Fordele og ansætte den nødvendige arbejdsstyrke.
Udvikle og integrere sporene i forhold til målgruppen.
Sikre et tværfagligt samarbejde på tværs af sporene, samt fleksibilitet for borgerne såvel som
medarbejdernes ageren i sporene.
Udarbejde en kommunikationsstrategi centralt, lokalt samt eksternt.
Inddrage relevante samarbejdspartnere.
Med disse tiltag fokuseres der på at skabe en målrettet, effektiv, fleksibel og rehabiliterende indsats for
borgeren. Der stræbes efter at forme et trygt og tilpasset læringsmiljø, hvori borgeren kan lære at mestre
eget liv og give borgeren nogle redskaber til at forebygge både forværring i deres tilstand og undgå
indlæggelser.
Kompetenceafklaring og Ansættelse:
For at kunne skabe de bedste rammer omkring borgeren og Center for Mestring er det afgørende at
kortlægge de nødvendige kompetencer indenfor hvert enkelt spor. Dernæst vil man i samarbejde med de
enkelte teams udarbejde jobopslag der vil afspejle centerets behov, værdier og retning. Denne del af
processen vil sammen med de konkrete ansættelsessamtaler løbe i takt med at de fem spor udvikles.
2
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
27-01-2015
Kommunikation:
Fra 1. januar til ultimo december 2015 vil der løbende blive udarbejdet en kommunikationsstrategi der
henvender sig til de konkrete faser. Den løbende tilpasning tager dermed højde for de forskelle der ligger i
de forskellige faser, målgrupper samt det at kommunikationsdelen må ses som en vedvarende proces. Der
stræbes efter en strategi der favner internt, såvel som eksternt og centralt, såvel som lokalt. Der tages
dermed højde for at budskabet om forandringerne i Center for Mestring udbredes på flere niveauer, med
forskellige målsætninger og målgrupper.
Ledelsesstruktur:
Den ledelsesmæssige struktur forventes at være på plads i januar 2015.
3
Bilag: 5.1. Forandringsteori for Viborg Kommunes sociale akuttilbud til borgere
med psykiske lidelser
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 6822/15
Forandringsteori for Viborg Kommunes sociale akuttilbud til borgere med psykiske lidelser
Projektets indsats
Projektets resultater
Ressourcer
Aktiviteter
Præstationer
Virkninger
Langsigtede virkninger
Lejlighed + inventar
Organisering: delvis sammenhæng med
psykiatriområdets øvrige tilbud
Hurtig og præcis støtte til
borgere med akut behov
1. Øget grad af egenmestring/recovery
Støtteformer
- telefonstøtte
- virtuel støtte
- medarbejder-besøg i hjemmet
- borger-besøg i akuttilbuddet
- overnatning i akuttilbuddet
Kommunikation og koordinering med netværk
Færre borgere har behov
for ophold i døgndækkede
boliger
Medarbejdere
Projektleder
Styregruppe
Kompetenceudvikling
Materialer
Bil
Budget: 4,35 mio. kr./år
Implementerings- og
evalueringsstøtte fra
Socialstyrelsen
Metoder:
- krisesamtale
- kriseplan
Støtte, som kan være akut, midlertidig og
længerevarende
Tidlig indsats: råd og vejledning til anden
støtte
Kommunikation/formidling om tilbuddet
- til relevante samarbejdsparter
- til målgruppen/pårørende
Samarbejde med
- borgerens netværk
- professionelt netværk: region, læge, bostøtte/SKP, sagsbehandlere (vis.soc + jobcenter)
Registrering og evaluering
Dialog med politisk udvalg
Kendskab til akuttilbuddet
blandt målgruppen
Flere borgere med psykiske lidelser kan bo i ”eget
hjem”
Færre tryghedsindlæggelser (uhensigtsmæssige)
Færre udsættelser
2. Reduceret stigmatisering
Bilag: 5.2. Statusrapport 2014: Socialt akuttilbud til borgere med psykiske
lidelser
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 6829/15
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
STATUSRAPPORT
Skal bruges til rapportering for tilskud, hvor der ikke er angivet SMART-mål i ansøgningen
Formål
Statusrapporten skal give viden om resultater af de projekter, der støttes via tilskud fra
Social-, Børne- og Integrationsministeriet.
Resultatet af indsatserne skal danne grundlag for en øget kvalitet af de sociale tilbud.
Krav
Skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet fil i en mail til Puljestyring. I emnefeltet skrives kun journalnr.
Hvis der sendes statusrapporter for flere
projekter, deles deres journalnumre af semikolon.
Mailadressen er: [email protected]
Til denne mailadresse kan der alene sendes
rapporter. Regnskaber med mere skal sendes via almindelig post eller til mailadressen
[email protected].
Rapporten skal have et omfang på 6-10 sider med størst vægt på besvarelse af
spørgsmål 3-5.
Generelle oplysninger
Projektets titel: Fleksibel døgnstøtte i psyki- Kontaktperson (er) og person, der har udfyldt skemaet:
atriområdet
Journalnummer: 4535-0014
Navn: Mie Klarsø
Pulje (udfyldes kun for ansøgningspuljer):
Gadenavn, nr. : Rådhuset, Prinsens alle 5
Udbredelse af sociale akuttilbud til mennesker
med en psykisk lidelse i egen bolig §
Postnr. & By: 8800 Viborg
15.74.10.40
Tlf. nummer: 41 93 34 01
Ansøger: Viborg Kommune
Ansvarlig for tilskuddet: Claus Fjeldgaard,
Socialchef
Påbegyndt: d. 1 / 10 år: 2014
Afsluttes:
d. 31 / 12 år: 2017
CVR-nr.:
eller
CPRnr.:
2 9 1 8 9 8 4 6
-
Tilskuddets størrelse: 3.031.709,- kr
Rapporttype:
Emneord (udfyldes af Puljestyring):
Afsluttende
Χ Årsrapport
Tilskudskontoret 15.4.2010
Projektår for rapport: 2014
1
Beskriv projektets målgruppe:
Hvem er målgruppen?:
Målgruppen er, som det fremgår af vejledningen til puljen, borgere i Viborg Kommune, som:
- har en psykisk lidelse eller er psykisk sårbar
- bor i egen bolig, herunder botilbud med støtte efter servicelovens § 85
- oplever en akut psykisk krise
- er i alderen 18 år og opefter
Hvor stor er målgruppe?
Vi har inden konkrete forventninger til antallet af brugere i projektet. Det skyldes at:
- vi ikke har erfaringer med denne type af tilbud
- omlægninger i socialpsykiatrien vil skabe et ændret behov for akuttilbuddets
indsatser
- reduktioner i den regionale behandlingspsykiatri i Viborg forventes at skabe
et øget behov for akuttilbuddets indsatser
Dimensioneringen af vores tilbud beror derfor på et skøn: vi etablerer et akuttilbud,
hvor der er 1 medarbejder til stede døgnet rundt mhp. at varetage telefonopkald,
virtuel støtte, fremmøde i akuttilbuddet og 2 overnatningspladser. Den udkørende
funktion varetages af medarbejdere i den fleksible natstøtte.
Er der i projektperioden sket afvigelser i målgruppen og dennes størrelse? Ja.
Hvis Ja, oplys hvorfor og hvordan? Det skyldes at Viborg Kommunes projekt, på
grund af puljens generelle forsinkelse, endnu ikke er startet på brugerniveau.
Hvor mange brugere er der i projektet? 0
Hvor mange af hvert køn? Hankøn 0 Hunkøn 0
2
Beskriv projektets formål:
Hvilket problem skal projektet løse?
I Viborg Kommune tilbydes i dag fast døgnstøtte i 4 botilbud til borgere med psykiske lidelser. At døgnstøtte i dag er tilknyttet bestemte botilbud betyder, at støtte opleves som
både geografisk og fagligt ufleksibel. Døgnstøtte er i dag et spørgsmål om enten-eller fordi:
- hvis borgerne skal have støtte om natten skal de bo på en bestemt adresse
- der ikke kan tages individuelle hensyn til borgernes skiftende behov for støtte.
Alle borgere i de pågældende botilbud får altid 100 % døgnstøtte. Derved overkompenseres en del borgere, som i perioder ikke har behov for døgnstøtte.
Frem over vil vi etablere en mere recovery-orienteret døgnstøtte, hvor det ikke er et
spørgsmål om enten-eller, men et spørgsmål om hvornår-hvordan. Det gør vi ved at:
- etablere en geografisk og fagligt fleksibel døgnstøtte, med mulighed for at tilbyde
Tilskudskontoret 15.4.2010
-
støtte hele døgnet til de borgere, der har behov for det, når de har behov for det og
på den måde, borgeren har behov for det
etablere et socialt akuttilbud til de borgere, som har egen bolig, men som i en kortere periode har behov for en mere intensiv støtte og tryghed, gennem akut støtte,
omsorg og rådgivning, samt eventuelt overnatning.
Projektet omkring etablering af et socialt akuttilbud har således helt overordnet til formål at
understøtte borgernes recoveryprocesser. det sker ved at akuttilbuddet
- styrker borgernes muligheder for at opretholde et trygt liv i egen bolig
- styrker borgernes muligheder for at flytte fra botilbud til egen bolig
- styrker borgernes muligheder for at undgå forværring af kriser og uhensigtsmæssige (gen-)indlæggelser
- styrker borgernes overgange mellem indlæggelser og botilbud/egen bolig
- tilbyder den fornødne støtte i svære perioder.
Er der sket afvigelse i projektets formål? Nej
Hvis Ja, oplys hvorfor og hvordan?
3
Beskriv projektets resultater:
Hvilke resultater har projektet nået?
Projektet er endnu ikke sat i drift på brugerniveau. Det sker pr. 1.2.2015.
Det betyder dog ikke, at projektet har ligget stille. En ad hoc-arbejdsgruppe, bestående af leder af psykiatriområdet, 3 afdelingsledere fra botilbud (inkl. kommende
leder af akuttilbud og fleksibel natstøtte) samt konsulent fra psykiatriområdet har i
projektperioden arbejdet med:
- ansættelse af projektleder
- ansættelse af medarbejdere
- nedsættelse af styregruppe
- indledende dialog med Regionspsykiatri og Skive Kommunes psykiatri
- oplæg til politisk behandling og godkendelse af projektet
- udarbejdelse af forandringsteori (vedhæftet som bilag 1)
- afklaring af akuttilbuddets placering
- materialeanskaffelser
- generel organisering og planlægning af den fleksible døgnstøtte, inkl. natstøtte og akuttilbud
Hvis ikke alle forventede resultater er nået, oplys da årsagen hertil: At projektet
endnu ikke er sat i drift på brugerniveau, skyldes den generelle forsinkelse af puljen.
Hvilke forandringer har projektet medført for målgruppen? Ingen, da projektet endnu ikke er sat i drift på brugerniveau
Hvor mange brugere oplever, at der er sket en forandring i deres situation? Ingen,
da projektet endnu ikke er sat i drift på brugerniveau.
Tilskudskontoret 15.4.2010
4
Beskriv de centrale aktiviteter i projektet:
Hvilke aktiviteter har projektet udført for at opnå formålet? Se afsnit 3.
Er der sket afvigelser i forhold til de planlagte aktiviteter? Ja
Oplys hvorfor og hvordan: Vi havde på ansøgningstidspunktet forventet at bruge
efteråret 2014 på fysisk placering og etablering af akuttilbuddet, samt kompetenceudvikling. Den fysiske placering og etablering har vist sig at være vanskeligere
end forventet, da vi ikke ved budgetforhandlingerne har fået tildelt de ønskede anlægsmidler. Kompetenceudviklingen er blevet udsat til foråret 2015 på grund af
puljens generelle forsinkelser.
Ansættelse af projektleder er udskudt til 15.1.2015. Derfor er også aktiviteter, som
vi ser en fordel i at projektleder deltager i, herunder fx udarbejdelse af kommunikationsplan, udsat til januar 2015.
5
Beskriv om de opstillede mål i ansøgningen for succes er opnået:
Hvordan er der foretaget måling af om målene er nået?
Der er ikke foretaget målinger, da projektet endnu ikke er sat i drift på brugerniveau
Hvem har foretaget målingen og vurderet denne?
-
6
Beskriv fremtidige projektplaner (udfyldes kun, hvis der er tale om årsrapport):
Hvad er planerne for resten af projektperioden?
Januar 2015:
- projektleder og projektmedarbejdere tiltræder
- kommunikationsplan og kontakt til samarbejdsparter
- etablering af hjemmeside
- kompetenceudvikling
- indretning af akuttilbud, eventuelt i midlertidig placering
- igangsættelse af fleksibel natstøtte
Februar 2015:
- åbning af socialt akuttilbud → drift
- kompetenceudvikling
- dialog med myndighedsafdelingen i forhold til snitflader/samarbejdsflader
omkring visitation til botilbud og bostøtte
Marts 2015:
- Styregruppemøde
Der planlægges halvårlig afrapportering til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget udvalg, første gang medio 2015.
Tilskudskontoret 15.4.2010
7
Beskriv plan for forankring af projektet (spørgsmål 7 og 8 udfyldes kun, hvis
der er tale om afsluttende rapport):
Er der gjort tiltag for at projektet kan opnå forankring? I så fald hvilke?
Hvad har udfaldet af forankringstiltagene været?
8
Beskriv om viden om projektets eksistens og/eller resultater er videregivet til
andre:
Er projektets eksistens og/eller resultater formidlet til andre? Til hvem, hvordan og
hvornår?
Tilskudskontoret 15.4.2010
Bilag: 11.1. Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune
om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og
Klinisk Funktion
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 189/15
Samarbejdsaftale
mellem Region Midtjylland
og Viborg Kommune
om rådgivning og vurdering fra
sundhedskoordinator og Klinisk Funktion
1
1. Aftalens parter
1.1. Aftalens regionale part
Region Midtjylland
Olof Palmes Allé 15
8200 Aarhus N
78 41 42 00
[email protected]
1.2. Aftalens kommunale part
Viborg Kommune
Prinsens Alle 5
8800 Viborg
87 87 87 87
[email protected]
2. Aftalens principper
Region Midtjylland og kommunerne i regionen er enige om at fremme samarbejdet omkring
kommunernes rehabiliteringsteam ved at indgå en aftale, der baserer sig på parternes gensidige tillid og vilje til samarbejde.
Begge parter ønsker at bidrage til det tværfaglige samarbejde om såvel sygemeldte som udsatte borgeres veje til arbejdsmarkedet. Parterne arbejder for, at rehabiliteringsteamets koordinerende indsats bevirker, at borgerne fastholder eller får en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at samarbejdet skal være præget af en effektiv sagsgang og at unødigt bureaukrati skal undgås.
Der er ligeledes enighed om, at kommunerne bør sikres et omkostningseffektivt tilbud, der har
den rette kvalitet, og som er udgiftsneutralt for Region Midtjylland.
Regionen forpligter sig til at fremlægge årsregnskabet for koordinationsudvalget, således at
udgiftsneutraliteten kan sikres.
Aftalen skal støtte den udvikling og effektivisering i samarbejdet, der må forventes opnået på
baggrund af parternes hidtidige erfaringer.
Parterne er enige om at hjælpe hinanden med at sikre, at alene den relevante dokumentation
kommer frem til sundhedskoordinator, og at der sendes gode henvisninger fra rehabiliteringsteam til Klinisk Funktion og brugbare lægeattester fra Klinisk Funktion til rehabiliteringsteam.
3. Aftalens område, ikrafttræden og opsigelse
3.1 Område
Aftalen hviler på bestemmelserne i Beskæftigelsesministeriets Bekendtgørelse nr. 815 af
27.06.2014 om kommuners og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning i sager om
ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv. foruden den lovgivning, som bekendtgørelsen
henviser til, herunder sygedagpengemodtagere der overgår til jobafklaringsforløb med videre.
Disse bestemmelser definerer samtidig samarbejdsområdet.
Aftalen regulerer derfor samarbejdet mellem regionen og kommunen om den sundhedsfaglige
rådgivning og vurdering i sager, der skal behandles i kommunens rehabiliteringsteam og i Klinisk Funktion i regionen. Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, CFK- Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland er regionens operatør på området.
2
3.2. Ikrafttræden og opsigelse
Aftalen træder i kraft d. 1. januar 2015, og fortsætter indtil den af en af parterne opsiges ved
skriftlig meddelelse til den anden med mindst 9 måneders varsel angivelse af frist.
Aftalen ophæver således Samarbejdsaftalen om Førtidspensionsreform af 1. juli 2013 og Samarbejdsaftale om Sygedagpengereform af 1. juli 2014.
Ændringer i lovgrundlaget kan ændre forudsætningerne for denne aftale. Parterne er enige
om, at generelle tilpasninger foretages løbende. Ved ændringer i lovgrundlaget, som en af parterne finder er af væsentlig betydning, kan aftalen opsiges med 6 måneders varsel.
Aftalen kan til enhver tid ændres ved enighed mellem parterne.
4. Sundhedskoordinator
4.1. Funktion
Sundhedskoordinator er medlem af kommunens rehabiliteringsteam som regionens repræsentant. Det er sundhedskoordinators opgave at bidrage med sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i de sager, som efter kommunens vurdering skal behandles i rehabiliteringsteamet og i
løbende sager. Sundhedskoordinatoren er videre bindeled til de praktiserende læger, Klinisk
Funktion og det øvrige regionale sundhedssystem.
Det er kommunen, der har myndighedsansvaret på området. Sundhedskoordinator kan derfor
ikke på eget initiativ igangsætte udredninger og behandlinger uden forudgående samtykke fra
kommunen.
I løbende sager kan der opstå ændringer i borgerens situation og helbredsforhold, som indebærer, at kommunen til brug for sagsbehandlingen har behov for sundhedsfaglig rådgivning.
Denne rådgivning indgår i funktionen som sundhedskoordinator.
Den, der har undersøgt borgeren i Klinisk Funktion, kan ikke være sundhedskoordinator ved
behandlingen af borgerens sag i rehabiliteringsteamet
4.2 Faglighed
Det er aftalt, at sundhedskoordinator er speciallæge eller uddannelseslæge under supervision
af speciallæge, og at sundhedskoordinator efter sagens art og efter aftale kan være psykolog.
4.3 Fremmøde og mødedage
Sundhedskoordinators deltagelse i rehabiliteringsteamets møder med borgere sker ved personligt fremmøde på de aftalte mødedage. Anden sagsbehandling finder sædvanligvis sted ved
elektronisk kommunikation.
Regionen stiller med afløser ved sundhedskoordinators forfald. Helt undtagelsesvist, fx ved
forfald på mødedagen, kan det forekomme, at det ikke kan lade sig gøre.
Sundhedskoordinators fremmøde i henhold til denne aftale finder altid sted på hele mødedage.
En hel mødedag omfatter 7,4 sammenhængende timer inklusive 0,5 times frokostpause og
placeres i tidsrummet kl. 8 – 16.
4.4 Arbejdets omfang
Der kan på de aftalte mødedage behandles alle de sagstyper, der efter lovgivningen skal behandles i kommunens rehabiliteringsteam. Der kan tillige indlægges mundtlig sundhedsfaglig
rådgivning af koordinerende sagsbehandler i løbende sager.
Det er aftalt, at sagerne skal findes på mødets dagsorden, og at kommunerne frit planlægger
mødedagen ud fra følgende enhedsmodel:
3
Mødedagen opdeles i maksimalt 24 enheder
-
En FØP sager kræver 3 enheder at gennemføre
En Kategori 3 sag kræver 2 enheder at gennemføre
Et jobafklaringsforløb kræver 2 enheder at gennemføre
En sparringssag kræver én enhed af at gennemføre
En oplagt sag kræver én enhed at gennemføre (Jf. I love om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats § 25a, stk. 5. …sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenlyst formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne).
Såfremt der på en mødedag er overskydende tid, kan den koordinerende sagsbehandler i løbende sager få mundtlig sundhedsfaglig rådgivning hos sundhedskoordinator, uagtet at sagen
ikke er på mødets dagsorden. Dog opfordres til, at sparringsager i videst muligt omfang dagsordensættes.
I løbende sager kan koordinerende sagsbehandler anmode sundhedskoordinator om skriftlig
sundhedsfaglig rådgivning. Svarfristen er angivet i punkt 4.5. Den skriftlige rådgivning honoreres særskilt, jf. punkt 7.1.
Kommuner, der på grund af deres størrelse ikke kan udfylde en mødedag med rehabiliteringsteamsager eller sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager, kan foruden førnævnte sparring
aftale med regionen, hvordan regelmæssig overskydende tid kan anvendes til sundhedsfaglig
rådgivning uden merudgift.
4.5 Frister
Dagsordenen til møde i rehabiliteringsteamet udarbejdes af kommunen og fremsendes ad den
aftalte vej sammen med ”Rehabiliteringsplanens forberedende del” og de relevante helbredsoplysninger til sundhedskoordinator senest seks arbejdsdage før mødet i rehabiliteringsteamet.
Undtagelsesvis kan ”Rehabiliteringsplanens forberedende del” fremsendes senest tre dage før
sagens behandling i rehabiliteringsteamet.
Såfremt sundhedskoordinator vurderer, at de foreliggende helbredsoplysninger ikke er tilstrækkelige til sagens behandling i rehabiliteringsteamet, begrundes dette og meddeles kommunen med mindst to arbejdsdages varsel.
I løbende sager kan koordinerende sagsbehandler anmode om skriftlig sundhedsfaglig rådgivning. Sundhedskoordinator fremsender da sin sundhedsfaglige rådgivning i sagen senest seks
arbejdsdage fra modtagelsen af sagens akter. Der kan dog aftales en anden frist, hvis der i
den konkrete sag er omstændigheder, der bevirker, at udtalelsen ikke kan afgives inden for
fristen.
5. Klinisk Funktion
5.1 Funktion
Klinisk Funktion skal på kommunens anmodning afgive en vurdering af borgerens helbredssituation og samlede funktionsevne i forhold til arbejde eller uddannelse i sager, som behandles
i rehabiliteringsteamet og i løbende sager.
Dersom kommunen har behov for vurdering i sager, hvor en borger ikke ønsker at modtage
en anbefalet lægebehandling, kan kommunen anmode Klinisk Funktion om at vurdere, om der
kan anbefales en anden behandling.
Klinisk Funktions vurderinger baseres på borgerens fremmøde. Funktionen modtager borgere
til undersøgelse i henholdsvis Aarhus og Herning. Den samlede vurdering afgives i speciallægeattesten LÆ 275.
4
Vurderingen i Klinisk Funktion kan ikke foretages af den læge, som tidligere har behandlet
borgerens sag som sundhedskoordinator.
5.2 Faglighed
Klinisk Funktion er bemandet med speciallæger i relevante specialer, typisk samfundsmedicin,
almen medicin, arbejdsmedicin og psykiatri, uddannelseslæger under supervision, psykologer
og socialrådgivere. Funktionen etablerer samarbejde med relevante specialafdelinger og speciallæger for at kunne løse opgaverne i henhold til formålet.
Eventuelt samarbejde med specialafdelinger og speciallæger er dækket af aftalen om Klinisk
Funktion, herunder også betalingen.
5.3 Supplerede helbredsoplysninger
Når det er relevant i den enkelte sag, skal Klinisk Funktion indhente journaloplysninger fra sygehuse og privatpraktiserende speciallæger eller kontakte den praktiserende læge, behandlende sygehusafdeling, privatpraktiserende speciallæge, psykolog, kiropraktor eller fysioterapeut
til uddybning og supplering af foreliggende helbredsoplysninger fra disse.
Kommunen anfører i sin anmodning om undersøgelse, at den har borgerens samtykke til, at
Klinisk Funktion kan indhente og udveksle helbredsinformation med de nævnte parter.
5.4 Undersøgelser i Klinisk Funktion
Den Kliniske Funktion foretager den faglige visitation af henviste sager.
Efter konsultation med borgeren og vurdering af eventuel supplerende helbredsdokumentation
afgiver Klinisk Funktion sin vurdering til kommunen i form af speciallægeattesten LÆ 275.
Hvis resultatet af Klinisk Funktions vurdering er, at der er behov for yderligere vurdering af
borgerens helbredssituation i forhold til at kunne arbejde eller uddanne sig, aftales dette med
kommunen, herunder pris og tidsramme.
Klinisk Funktion afgiver ved supplerende undersøgelser fortsat de samlede resultater i én,
samlet vurdering i speciallægeattesten.
Ydelserne fra Klinisk Funktion afregnes i henhold til Ydelseskataloget, der er vedlagt denne
aftale som bilag.
5.5 Frister
Klinisk Funktion modtager borgeren til første konsultation senest 14 dage efter, at anmodningen om undersøgelse er modtaget. Klinisk Funktion leverer lægeattesten til kommunen senest
10 arbejdsdage efter sidste konsultation, og senest 30 dage efter, at regionen har modtaget
anmodningen fra kommunen/rehabiliteringsteamet.
Der kan i den konkrete sag aftales længere frister, hvis indhentning af supplerende helbredsdokumentation (fx psykologisk undersøgelse) er afgørende for sagens vurdering i Klinisk Funktion.
6. Kapacitet
6.1 Skøn over sager til rehabiliteringsteamet og anmodning om mødedage
Kommunen meddeler senest 1. juli regionen det skønnede antal sager til behandling i kommunens rehabiliteringsteam i det følgende kalenderår. Sagerne skal være opdelt på de sagstyper,
rehabiliteringsteamet skal behandle.
Samtidig angives datoer for de rehabiliteringsteammøder, kommunen ønsker gennemført det
følgende kalenderår.
Endelig indmelding af antal sager og mødedage for det følgende år meddeles senest d. 1. oktober.
5
Kommunen kan alene placere rehabiliteringsteammøder mandag – torsdag, så vidt muligt
maksimalt 46 uger af et kalenderår. Det tilstræbes, at mødedagene i juli måned i videst muligt
omfang reduceres, samt at hverdagene i ugen før skærtorsdag og mellem jul og nytår i videst
muligt omfang holdes mødefri.
Det indmeldte antal sager og de aftalte mødedage lægges til grund for regionens dimensionering med sigte på at kunne levere ydelserne til kommunen og for acontofakturering i det følgende kalenderår.
6.2. Skøn over sager til Klinisk Funktion
Kommunen meddeler senest 1. juli regionen det antal borgere, der forventes henvist til undersøgelse.
Endelig indmelding af antal sager for det følgende år meddeles senest d. 1. oktober.
Det indmeldte antal sager lægges til grund for regionens dimensionering med sigte på at kunne levere ydelserne til kommunen i det følgende kalenderår.
7. Betaling
7.1 Betaling for sundhedskoordinator
Kommunen betaler 14.285 til regionen for hver mødedag.
Regionen fremsender kvartalsvis faktura på baggrund af det afholdte antal mødedage i kvartalet. Hvor kommunen aflyser en mødedag med mindre end 3 ugers varsel medregnes dagen
som et fremmøde.
Skriftlig sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager honoreres efter medgået tid på basis af
Klinisk Socialmedicin & Rehabiliterings gældende timepris, anført i ydelseskataloget.
Sagstaksten for sundhedskoordinatoren reguleres årligt pr. 01.01. med den gennemsnitlige
pris- og lønfremskrivning for sundhedsområdets drift exclusiv medicinudgifter, som er anvendt
i den gældende økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner.
7.2 Betaling for Klinisk Funktion
Regionen udsender løbende fakturaer for ydelserne, der leveres af Klinisk Funktion, jf. ydelseskataloget, der er vedlagt denne aftale som bilag.
Taksterne for ydelser i den kliniske funktion reguleres årligt pr. 01.01. med den gennemsnitlige pris- og lønfremskrivning for sundhedsområdets drift exclusiv medicinudgifter, som er anvendt i den gældende økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner
8. Udveksling af sagsdokumenter
Parterne er enige om, at undersøge muligheden for, hvorvidt en fælles IT-platform vil kunne
understøtte en effektiv sagsbehandling og forbedret dataopsamling.
Parterne er endvidere enige om, at aftalen skal genforhandles, såfremt der medio 2015 ikke er
indgået en aftale om anvendelse af fælles IT-platform til forsvarlig dokumenthåndtering og de
fornødne oplysninger til fakturering og regnskab og til statistisk brug.
6
9. Samarbejde
9.1 Tre niveauer
Samarbejdet organiseres på tre niveauer:
(1) Det daglige praktiske samarbejde aftales og justeres løbende mellem KSR og den enkelte
kommune. Samarbejdsproblemer mellem kommune og sundhedskoordinator, der fx kan føre
til udskiftning af sundhedskoordinator med en anden af KSRs sundhedskoordinatorer, kan løses på dette niveau.
(2) Generelle praktiske eller fagligt begrundede ændringer i samarbejdet af betydning for alle
kommunerne aftales i et fælles implementeringsudvalg. Her er parterne ligeligt repræsenteret
på afdelingslederniveau.
(3) Overordnede, mere principielle ændringer i samarbejdet eller konflikter mellem parterne,
der ikke har kunnet løses på lavere niveau, behandles i et fælles koordinationsudvalg. Her er
parterne ligeligt repræsenteret med deltagelse af direktørniveauet og stræber efter enighed.
Region Midtjylland og [Navn] Kommune accepterer at følge de beslutninger og afgørelser, implementeringsudvalget og koordinationsudvalget træffer.
Implementeringsudvalg og koordinationsudvalg fastsætter selv deres egen dagsorden. Sekretariatsfunktionen fordeles mellem parterne efter indbyrdes aftale.
9.2 Kommunens frigørelse
Hvor en kommune trods indsats fra samarbejdsorganerne ikke er tilfreds med regionens ydelser eller samarbejdet med regionen, kan den anmode om at blive betjent af en anden region i
henhold til de bestemmelser, der fremgår af bekendtgørelsen anført i punkt 2.
For Viborg Kommune:
For Region Midtjylland:
Bent Hansen
Regionsrådsformand
18.12 14
__________________________
Dato og underskrift
________________________
Dato og underskrift
Bilag
Klinisk Socialmedicin & Rehabiliterings ydelseskatalog med priser.
7
Bilag: 11.2. Ydelseskatalog - Klinisk Funktion
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 191/15
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering
CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Region Midtjylland
Ydelseskatalog - Klinisk Funktion
01.01.2014
KLINISK FUNKTIONS tværfaglige vurdering af helbred, funktionsevne i forhold til arbejdsmarkedet
og uddannelse, muligheder for udvikling og angivelse af den konkrete plan.
Den vil altid være forudgået af mindst én af følgende ydelser:
- socialmedicinsk undersøgelse
- psykologisk vurdering
Socialmedicinsk undersøgelse
Lægeundersøgelse med grundig redegørelse for alle somatiske, psykiske og sociale
forhold, herunder livs- og arbejdshistorie. Undersøgelsen identificerer forhold, der har
betydning for funktionsevnen og mulighederne for at varetage arbejde eller uddannelse.
kr. 9.099,00
Psykologisk vurdering
Vurdering af de psykologiske, herunder personlighedsmæssige og kognitive forhold.
Er en kortere, sammenfattende vurdering, hvor mere omfattende undersøgelser ikke er
påkrævet.
kr. 7.582,50
For såvel den socialmedicinske undersøgelse som den psykologiske vurdering gælder flg:
Tværfaglig konference – rådgivning og vejledning
Inddragelse af viden fra sundhedsfaglige specialister sker ved fremlæggelse af sagen
med tilbagemelding på tværfaglig konference. Herefter affattes klinisk attest med
mindre konferencen afdækker behovet for yderligere specialistundersøgelse.
kr. 3.033,00
Tilkøbsydelser
Såfremt det findes påkrævet at supplere ovennævnte standardydelser i Klinisk Funktion for at afklare
funktionsevne og muligheder for at kunne vende tilbage til arbejde:
Psykologisk undersøgelse
Undersøgelse af personlighed og kognitive funktioner.
kr. 16.176,00
Reumatologisk undersøgelse
Speciallægeundersøgelse, hvor symptomer fra bevægeapparatet ønskes særligt belyst.
kr. 6.066,00
Psykiatrisk undersøgelse
Speciallægeundersøgelse, hvor psykiatriske symptomer ønskes særligt belyst.
kr. 8.088,00
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering
CFK · Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N/
Regionshospitalet Herning, Gl. Landevej 61, 7400 Herning
Fysioterapeutisk undersøgelse
Undersøgelse af bevægeapparatsproblematikker med anbefaling af relevante indsatser,
herunder ergonomisk vejledning og træning.
kr. 4.549,50
Rådgivning socialfaglig konsulent
Ehvervsvejledning med udgangspunkt i de konstaterede helbredsforhold.
kr. 1.162,65
Køretid, pr. time
kr. 1.162,65
Kilometertakst
Ifølge statens gældende takster.
Udeblivelse
Manglende fremmøde eller afbud efter kl. 15 dagen før.
Tolkebistand
Ved undersøgelser med tolkebistand tillægges den samlede pris 30%
(Honorar til tolk bestilles og betales af henviser).
kr. 1.162,65
Tillæg på 30%
Priserne er ekskl. moms.
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering
CFK · Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N/
Regionshospitalet Herning, Gl. Landevej 61, 7400 Herning
Bilag: 11.3. Følgebrev til samarbejdsaftalen
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 192/15
Bilag: 12.1. Information om de regionale arbejdsmarkedsråd
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 11061/15
NOTAT
18. december 2014
Information om de regionale arbejdsmarkedsråd
Geografisk inddeling af de regionale arbejdsmarkedsråd
De otte regionale arbejdsmarkedsråd vil have følgende geografiske inddeling:

RAR Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø,
Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg.

RAR Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, RingkøbingSkjern, Skive, Struer og Viborg.

RAR Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers,
Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus.

RAR Sydjylland: Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa.

RAR Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø.

RAR Sjælland: Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø,
Stevns og Vordingborg.

RAR Hovedstaden: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal,
Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup,
Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Tårnby og
Vallensbæk.

RAR Bornholm: Bornholm
Betjening af de regionale arbejdsmarkedsråd

RAR Nordjylland, RAR Vestjylland og RAR Østjylland betjenes af det decentrale arbejdsmarkedskontor i Aalborg.

RAR Sydjylland og RAR Fyn betjenes af det decentrale arbejdsmarkedskontor i
Odense

RAR Sjælland, RAR Hovedstaden og RAR Bornholm betjenes af det decentrale
arbejdsmarkedskontor i Roskilde.
De decentrale arbejdsmarkedskontorer er regionalt placerede kontorer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det arbejdsmarkedskontor, som har ansvaret for det enkelte regionale arbejdsmarkedsråd, vil tage kontakt til de udpegede medlemmer og suppleanter med henblik
på afholdelse af det første møde i rådet.
De regionale arbejdsmarkedsråds opgaver
Det regionale arbejdsmarkedsråd skal varetager følgende opgaver:
1. Indgår i et samspil med kommunerne og understøtte beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommunerne. Det indebærer, at rådet skal understøtte
en effektiv og sammenhængende beskæftigelsesindsats på tværs af
kommunegrænser, fagområder og arbejdsløshedskasser.
2. Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udviklingen af beskæftigelsesindsatsen. Det indebærer, at rådet skal understøtte og rådgive
kommuner og arbejdsløshedskasser i forbindelse med udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Rådet orienteres om de kommunale beskæftigelsesplaner og kan henvende sig til kommunerne med bemærkninger hertil. Rådet har en rådgivende funktion i forhold til bl.a. at bidrage med
parternes viden om arbejdsmarkedet.
3. Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og andre aktører, herunder VEU-centre og de regionale
Vækstfora. Det indebærer, at rådet skal indgå i en koordination af beskæftigelses- uddannelses- og erhvervsområdet via et samarbejde med
VEU-centrene og regionerne/de regionale vækstfora, herunder sikre en
drøftelse af, hvordan man bedst muligt kan understøtte og koordinere en
regional udvikling i retning af, at flest mulige ledige kan komme i beskæftigelse, f.eks. i forbindelse med infrastrukturinvesteringerne i den
enkelte region, eller hvordan den regionale indsats – som varetages af de
lokale jobcentre, uddannelsesinstitutioner og væksthuse - kan bidrage til
en koordineret opkvalificering af de ledige f.eks. via midler fra Socialfonden. Rådet kan indgå en partnerskabsaftale med de regionale vækstfora jf. Regeringens vækstpartnerskabsaftale med de regionale vækstfora. Rådet koordinerer endvidere uddannelses- og erhvervsvejledningen.
4. Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med
mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed. Det indebærer, at
rådet skal understøtte, at kommunerne samarbejder i forhold til virksomhedsindsatsen, og at kommunerne i beskæftigelsesindsatsen har fo2
kus på områder med mangel på arbejdskraft og på områder med høj ledighed.
5. Godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje. Det indebærer, at rådet drøfter og godkender positivlisten for den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
6. Varetager opgaver, som efter anden lovgivning er henlagt til rådene. Det
indebærer, at rådet overtager opgaver, som det nuværende regionale beskæftigelsesråd og det lokale beskæftigelsesråd har efter denne og andre
love:
o
o
o
o
o
Modtager underretninger om varsling af større afskedigelser
efter varslingsloven.
Træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Træffer afgørelse om dispensation fra rimelighedskravet for
personer, der er i virksomhedspraktik og nytteindsats jf. lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Godkender arbejdsfordelingsordninger i forbindelse med
virksomheder, som i en periode har nedsat produktion, jf. lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Afgiver udtalelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sager om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag
af beskæftigelse til tredjelandsstatsborgere.
Derudover videreføres praksis i regi af de regionale arbejdsmarkedsråd,
hvorefter de lokale beskæftigelsesråd afgiver udtalelse til Kriminalforsorgen
om etablering af pladser til samfundstjeneste.
Oversigt over medlemmer og suppleanter til de regionale arbejdsmarkedsråd
RAR Nordjylland
Organisation
DA
DA
DA
DA
DA
DA
Medlem
Frede A. Hansen
Bjarne Smedegaard
Kurt F. Sørensen
Jacob Bøhme Christensen
Birgit Frederiksen
Ann B. Poulsen
Suppleant
Birgitte Messmann Nielsen
Jens Troldborg
3
LO
LO
LO
LO
LO
FTF
Akademikerne
Lederne
Kommune
Kommune
Kommune
Kommune
Kommune
DH
Regionsråd
Lars Christensen
Aase Quist
Mette Pedersen
Jørn Larsen
Peter Thyregod
Søren Eriksen
Ole Lidegaard
Karina Fisker
Finn Cilleborg
Mai-Britt Iversen
Ulla Vestergaard
Gert Fischer
Jørgen Christensen
Jette Myglegaard
Bente Bang
Lene Haugbølle
Kim Jacobsen
Ivan Ziegler
Ole Madsen
Charlotte Enevoldsen
Britta Mølgaard
Christian Volmer Nielsen
Steen Knørr
Henrik Christensen
Birgit Hansen
Lene Hansen
Bøje Holmsgaard Lundtoft
Danny Juul Jensen
Inger Steen Møller
Arne Nielsen
RAR Vestjylland
Organisation
DA
DA
DA
DA
DA
DA
LO
LO
LO
LO
LO
FTF
Akademikerne
Lederne
Kommune
Kommune
Kommune
Kommune
Kommune
DH
Regionsråd
Medlem
Jens Ladefoged
Mogens Lindhard
Jeanette Duvander
Tove Kjeldsen
Keld Sandahl
Ann B. Poulsen
Ryan Poulsen
Helge Albertsen
Birgitte Nielsen
Karin Østerby
Claus Clavilla
Helen Sørensen
Ib Kongstad
Bjarne Kragh Jensen
Kenneth Bro
Jørgen Vedel Eriksen
Mads Jakobsen
Bent Brodersen
Torsten Nielsen
Ole Johnsen
Ulla Diderichsen
Suppleant
John Hermansen
Jens Troldborg
Tommy Christensen
Hanne Ebbesen
Jens Klaris
Marianne Køpke
Jens Ole M. Olesen
Thor Jensen
Anders K. Kristensen
Aage Mørch Sørensen
Lars Stampe
Pia Vestergaard
Arne Lindgren
Annette Mosegaard
Simon Vanggard Nielsen
Bente Castenschiold
Steen Jakobsen
RAR Østjylland
Organisation
DA
DA
DA
Medlem
Annette Vittrup
Per Laursen
Maja Bangsgaard
Suppleant
Søren Vanting
4
DA
DA
DA
LO
LO
LO
LO
LO
FTF
Akademikerne
Lederne
Kommune
Kommune
Kommune
Kommune
Kommune
DH
Regionsråd
Peehr Svensson
Jacob Beck Wätjen
Ann B. Poulsen
Lydia Frydia Callesen
Hans A. Sørensen
Henrik Leth
Inge Jensen-Pedersen
Viggo Thinggård
Thor Jensen
Anna Maria Pålsson
Kirsten Hvid Schmidt
Hans Halvorsen
Thomas Medom
Peter Sørensen
Claus Wistoft
Søren Erik Pedersen
Finn Amby
Ole Jepsen
Agnetha Nielsen
Jens Troldborg
Ole V. Christiansen
Peter Kann
Ulla Gram
Jan Leth Nilesen
Dorthe Hindborg
Helen Sørensen
Mette Hvid Johannesen
Jørgen Munch
Esben Kullberg
Jørgen Madsen
Henrik Alleslev
Christian Boldsen
Jens Mejlvang
Hanne Skallebæk
Hanne Roed
RAR Sydjylland
Organisation
DA
DA
DA
DA
DA
DA
LO
LO
LO
LO
LO
FTF
Akademikerne
Lederne
Kommune
Kommune
Kommune
Kommune
Kommune
DH
Regionsråd
Medlem
Bo Beck Jørgensen
Lene Stejnicher
Jens Gaarde Gad
Azael Carl Bakit Larsen
Ann B. Poulsen
Sten Jensen
Marita Geinitz
Lars M. Bjørnhardt
Kjeld Agervig Jakobsen
Connie Andersen
Ole Kjær
Brian Errebo-Jensen
Mads Henriksen
Lars Møldrup
Gitte Ottosen
Diana Mose Olsen
Henrik Vallø
Bjarne Jensen
Thomas Andresen
Ellen Dall
Preben Jensen
Suppleant
Jens Troldborg
Henny Kristiansen
Ruth Nykjær
Kurt Almestrand
Marianne Lauridsen
Peder Pedersen
Hanne Nielsen
Birgit Kjærside Storm
Kirsten Nyboe Hansen
Steen Writs Ørts
Jørgen Thøgersen
Frank Schmidt-Hansen
Anni B. Tyrrestrup
Erik Buhl Nielsen
Thorsten Lücke
Mette Bossen Linnet
5
RAR Fyn
Organisation
DA
DA
DA
DA
DA
DA
LO
LO
LO
LO
LO
FTF
Akademikerne
Lederne
Kommune
Kommune
Kommune
Kommune
Kommune
DH
Regionsråd
Medlem
Erling Møller Nielsen
Jan Steffensen
Merete Nielsen
Bjarne Dideriksen
Charlotte Stigkjær Jacobsen
Simon Neergaard-Holm
Stig Møller
Nina Skov-Lauridsen
Martin Rasmussen
Anne Mette Markussen
Kent Madsen
Anne Jørgensen
Per Diget
Karsten Kjærby Christiansen
Vibeke Ejlertsen
Bo Hansen
Bjarne Nielsen
Steen Møller
Anne Møllegaard Mortensen
Erik Vind Frost
Pia Tørving
Suppleant
Lene Munter
Ann B. Poulsen
Bjarne Elnegaard
Susan Bøg Nielsen
Helle Nielsen
Roger Lundberg
Jannik Frank Petersen
Peter Lund Andersen
Finn Udsen
Svend Erik Larsen
Bruno Hansen
Hans Stavnsager
Dan Gørtz
Henrik Nielsen
Jens Munk
Lisbeth Hansen
Poul Andersen
RAR Sjælland
Organisation
Medlem
DA
DA
DA
DA
DA
DA
LO
LO
LO
LO
LO
FTF
Akademikerne
Lederne
Kommune
Kommune
Kommune
Kommune
Flemming Kronsten
Helge Lynge Larsen
Helle Jürgensen
Lars Lyngby Sørensen
Jens Troldborg
Jane Møller
John Larsen
Annette Elvensø
Carsten Bloch Nielsen
Lene Ertner
Per Struwe
Camilla Gregersen
Helle Bjerregaard Andresen
Gert Jørgensen
Erik Kjelgaard
Dorte Nybjerg
Marie Stærke
Suppleant
Jørgen Bang-Petersen
Anders Ellegaard
Mads Theilgaard Kofoed
Estrid Husen
Claus Jensen
Henrik Tonnesen
Rikke Kristensen
Ronald Karlsen
Villy Helmer Jørgensen
Flemming Christensen
Githa Nelander
Mogens Haugaard Nielsen
Knud Erik Hansen
6
Kommune
DH
Regionsråd
Joy Mogensen
Merete Hornecker
Jan Hendeliowitz
Hanne Brøndel
Søren Munk
Susanne Lundvald
RAR Hovedstaden
Organisation
DA
DA
DA
DA
DA
DA
LO
LO
LO
LO
LO
FTF
Akademikerne
Lederne
Kommune
Kommune
Kommune
Kommune
Kommune
DH
Regionsråd
Medlem
Benny Max
Leif Elken
Rikke Rye
Michael Hinca
Lotte Hjortlund Andersen
Jens Troldborg
John Westhausen
Lene Lindberg
Christian Grønnemark
Morten Skov Christiansen
Connie Abel
Alice Linning
Lars Qvistgaard
Maria Rose Thyrén
Ole Bjørstrop
Marie-Louise Andreassen
Flemming Brank
Kåre Harder Olesen
Flemming Holst
Alida Fabricius Faustrup
Marianne Stendell
Suppleant
Morten T. Højberg
Jørgen Bang-Petersen
Jette Gottlieb
Bjarne Høpner
Frits Nielsen
Winnie Axelsen
René Nielsen
Morten Bay
Bjarne Rye Nielsen
Henning Kokholm Brænder
Jesper Würtzen
Henrik Brade Johansen
Anette Eriksen
Mette Engelbrecht
Allan Berg Mortensen
Tormod Olsen
RAR Bornholm
Udpegningen er endnu ikke på plads.
7
Bilag: 13.1. Udkast til kommissorium for Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 2344/15
Udkast til kommissorium for Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg
Formål
Formålet med Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg er at etablere et dialogforum for politikerne i Viborg Byråd og parterne på arbejdsmarkedet i forhold til beskæftigelsespolitiske spørgsmål og problemstillinger.
Opgaver
Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg holder 2-4 årlige møder
På hvert møde drøftes et beskæftigelsespolitisk og/eller strategisk tema med henblik på at understøtte det
politiske arbejde i Byråd og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. En af temadrøftelserne skal omhandle det
kommende års beskæftigelsesplan.
På møderne kan desuden drøftes status på de indsatsområder, som indeholdes i Viborg Kommunes beskæftigelsespolitik, herunder beskæftigelsesstrategi og beskæftigelsesplan, samt eventuelle centralt udpegede politiske fokuspunkter og mål på beskæftigelsesområdet.
Andre emner kan tages op efter behov.
Sammensætning og udpegning
Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg er sammensat af repræsentanter for lokale aktører på beskæftigelsesog uddannelsesområdet efter følgende model:
2 repræsentanter fra LO
1 repræsentant fra FTF
1 repræsentant fra AC
1 repræsentant fra ViborgEgnens Erhvervsråd
3 repræsentanter fra arbejdsgiverorganisationerne
2 repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne,
3 repræsentanter fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Arbejdsmarkedschefen er tilknyttet som tilforordnet.
Medlemmerne udpeges af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget efter indstilling fra de repræsenterede organisationer.
Som udgangspunkt udpeges et medlem for en 4-årig periode svarende til Byrådets valgperiode.
Udskiftning af repræsentanter kan ske ved fornyet indstilling til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Udpegningen vil i så tilfælde være for resten af den igangværende periode.
Ud over repræsentanterne kan der udpeges suppleanter efter indstilling fra organisationerne.
Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg kan endvidere i konkrete sammenhænge suppleres med andre relevante aktører efter behov.
Formand for Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg er formanden for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.
Vederlag m.m.
Der ydes ikke vederlag til repræsentanterne i Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg.
Alle udgifter til repræsentanternes deltagelse i arbejdet i Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg afholdes af repræsentanternes organisationer, herunder udgifter til det fornødne udstyr til håndtering af digitale dagsordener (PC. tablet, printer m.m.)
Sekretariatsbistand
Viborg Kommune yder den fornødne sekretariatsbistand i forbindelse med møder i Beskæftigelsespolitisk
Forum Viborg, herunder forberedelse og udsendelse af dagsorden, samt reservation af mødefaciliteter.
Forretningsorden
Beskæftigelsespolitisk Forum Viborg fastsætter selv sin forretningsorden.
Bilag: 14.1. Notat - Profilmodel 2013 på kommuneniveau
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 4073/15
Profilmodel 2013 på kommuneniveau – fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er regeringens mål, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og at 60 procent af ungdomsårgang 2020 skal gennemføre en videregående uddannelse, heraf 25 procent en lang videregående uddannelse. I dette notat ses blandt andet, hvor langt ungdomsårgang 2013 forventes at være fra at kunne opfylde disse målsætninger på kommuneniveau. Inddelingen i kommuner er baseret på de unges bopælskommune i niende klasse. Fremskrivningen bygger på en række øvrige antagelser beskrevet sidst i notatet, hvor også centrale begreber står defineret. Hovedresultater: Mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter niende klasse • 18 ud af 98 kommuner har en andel på 95 procent eller derover, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter niende klasse. • Der er et spænd, fra 89 procent til 97 procent, mellem kommunerne i andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. • For hovedparten af kommunerne er andelen på samme niveau eller en lille smule under de resultater, som i år er genberegnet for ungdomsårgang 2012. • Mange kommuner nord for København, en fra Region Sjælland samt adskillige kommuner i Region Midtjylland og Syddanmark, er blandt de kommuner, der for 2013‐ungdomsårgangen opfylder 95 procent målsætningen. • Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, er lavest blandt de københavnske vestegnskommuner, Københavns Kommune samt yderkommuner på Sjælland. Mindst en ungdomsuddannelse 6 år efter afslutning af niende klasse • 21 ud af 98 kommuner har en andel på 80 procent eller derover, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 6 år efter afslutningen af ni‐
ende klasse. • De kommuner, som har en andel på 95 procent eller derover, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter niende klasse, har al‐
le en andel på 80 procent eller derover, der forventes at opnå mindst en ung‐
domsuddannelse i løbet af 6 år efter afslutningen af niende klasse. Styrelsen for It og Læring, november 2014
Videregående uddannelse 25 år efter niende klasse • Over halvdelen af kommunerne har en andel på 60 procent eller derover, der forventes at opnå en videregående uddannelse. • Der er et stort spænd, fra 421 procent til 80 procent, mellem kommunerne i andelen, der forventes at opnå en videregående uddannelse. • Store kommuner som Esbjerg, Kolding, Odense, Roskilde, Aarhus og Aalborg ligger over de 60 procent. Dette gælder også for en del af disse kommuners nabokommuner. • Kommunerne nord for København, er blandt de kommuner, som har en høj andel af unge, der forventes at opnå en videregående uddannelse. For fem af disse kommuner ligger andelen mellem 75 og 80 procent. • Andelen, der forventes at opnå en videregående uddannelse, er især lav for nogle af yderkommunerne. For ni kommuner ligger andelen under 55 procent. Lang videregående uddannelse 25 år efter niende klasse • 70 af landets kommuner har en andel på 25 procent eller derover, som forven‐
tes at opnå en lang videregående uddannelse. Dermed opfylder langt de fleste kommuner 25 procent målsætningen. • Der er et stort spænd, fra 112 procent til 52 procent, mellem kommunerne i andelen, der forventes at opnå en lang videregående uddannelse baseret på profilmodellens resultater for ungdomsårgang 2013. • Store kommuner som Esbjerg, Kolding, København Odense, Roskilde, Aarhus og Aalborg ligger over de 25 procent. Dette gælder også for en del af disse kommuners nabokommuner. • Kommunerne nord for København, er blandt de kommuner, som har de høje‐
ste andele af unge, der forventes at opnå en lang videregående uddannelse. For tre af disse kommuner ligger andelen over 50 procent. • Andelen, der forventes at opnå en lang videregående uddannelse, er især lav for nogle af yderkommunerne bl.a. i Region Sjælland. For fire yderkommuner ligger andelen under 20 procent. Resultaterne fremgår af figur 1‐4 i dette notat samt tabel 1 og 2 i bilagsnotatet. Tallene bag Danmarkskortene ses i tabel 1 (figur 1, figur 3, figur 4) og i tabel 2 (figur 2)i det tilhørende bilagsnotat. Det bemærkes, at Kommuneprofilmodellen er mere følsom over for manglende registreringer og ændringer i registeret end Profilmodellen for land og regioner. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Bemærk også, at profiImodellen på kommunalt niveau er beregnet på 1
Kun to kommuner ligger under 50 procent. De er begge små kommuner (Læsø og Samsø) hvorfor fremskrivningen for disse er mere usikker 2
Kun én kommunes andel er på 11 procent. Det er en lille kommune (Læsø) hvorfor frem‐
skrivningen for denne er mere usikker end for de større kommuner. Den næstlaveste andel er på 17 procent. Side 2 af 6
Sid
de 3 af 6
Styrrelsen for It og
g Læring, nove
ember 2014
basis af adfærd for de eleve
er, som havdee bopæl i kommunen ved afslutning af nien‐
de kklasse, uanseet om de sen
nere er flytteet. De elever,, som afslutter deres gru ndskole på een efterskolee, er optalt i den kommu ne, hvor de havde bopæ
æl inden efterrskole‐
oph
holdet. Figu
ur 1 Andel aaf ungdomså
årgang 2013 som forventtes at opnå m
mindst en unng‐
dom
msuddannelsse i løbet af 25 år efter aafsluttet niende klasse, o
opdelt på boopæls‐
kom
mmune i nien
nde klasse. K
Kortudsnit aaf hovedstad
dsområdet.
Kilde: Beregningeer af Styrelsen
n for It og Lær ing på Danmaarks Statistiks registre Sid
de 4 af 6
Styrrelsen for It og
g Læring, nove
ember 2014
Figu
ur 2 Andel aaf ungdomså
årgang 2013 som forventtes at opnå m
mindst en unng‐
dom
msuddannelsse i løbet af 6 år efter affsluttet niende klasse, op
pdelt på boppæls‐
kom
mmune i nien
nde klasse. K
Kortudsnit aaf hovedstad
dsområdet Kilde: Beregningeer af Styrelsen
n for It og Lær ing på Danmaarks Statistiks registre Figu
ur 3 Andel aaf ungdomså
årgang 2013 som forventtes at opnå e
en videregåeende udd
dannelse i lø
øbet af 25 år efter afslutttet niende kllasse, opdeltt på bopælskkom‐
mune i niende kklasse. Kortu
udsnit af hovvedstadsområdet. Kilde: Beregningeer af Styrelsen
n for It og Lær ing på Danmaarks Statistiks registre Sid
de 5 af 6
Styrrelsen for It og
g Læring, nove
ember 2014
Figu
ur 4 Andel aaf ungdomså
årgang 2013 som forventtes at opnå e
en lang viderregåen‐
de u
uddannelse i løbet af 25
5 år efter afslluttet niende klasse, opd
delt på bopæ
æls‐
kom
mmune i nien
nde klasse. K
Kortudsnit aaf hovedstad
dsområdet.
Kilde: Beregningeer af Styrelsen
n for It og Lær ing på Danmaarks Statistiks registre Meere om p
profilmod
dellen ogg resulta
aterne de
erfra Mere detaljered
de resultaterr for hver kom
mmune for h
hver årgang kan ses i proofilfigu‐
3
ren på Undervissningsministe
eriets hjemm
meside . Alte
ernativt kan resultater foor de enkkelte kommu
uner ses via D
Databanken –– også på Ministeriets hjemmeside. Derr findes også notater vedrørende proofilmodellen på landsplan
n på http
p://www.uvm
m.dk/profilm
model . På sa mme side fin
nder man og
gså notater oom me‐
toden bag fremskrivningen, opdatering af uddannelsesregistre o
og sammenli gninger og fremskrivnningen baserret på profilm
modellen. Frra web‐
melllem faktiskee resultater o
sideen er der ogsså adgang til data via dattabanken. Væ
æsentlige
e definitioner og forudsæ
ætninger
Herr redegøres ffor nogle af d
de væsentliggste antagelser om fremtidig studieaddfærd og udd
dannelsessysstem, som fre
emskrivningeen bygger påå. Det er vigttigt, at du haar disse antaagelser i erin
ndring, når du læser, bru ger og fortolker profilmo
odellens resuultater. Blan
ndt andet err ungdomsårggang, ungdoomsuddannelse og mindsst en ungdom
msud‐
dan
nnelse væsen
ntlige begreb
ber i dette dookument og defineres de
erfor nedenfoor. 3
Lin
nk hertil: http:://www.uvm.dk/profilmod el Styrelsen for It og Læring, november 2014
Ungdomsårgang: En ungdomsårgang defineres her som en niende klasse årgang. Fx betegner 2013‐
ungdomsårgangen de unge, som påbegyndte en niende klasse i skoleåret 2012/2013. Ungdomsuddannelse: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddan‐
nelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). STU er en relativ ny uddannelse. Indtil 2011 blev uddannelsen udbudt under betegnelsen ’Ungdomsud‐
dannelse for unge med særlige behov’, forkortet USB. Mindst en ungdomsuddannelse: At have gennemført ’mindst en ungdomsuddannelse’ vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse Der er dog unge, som fuldfører en videregåen‐
de uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle ud‐
dannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsud‐
dannelse. Nogle optages på en videregående uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen via hf‐enkeltfag. Det gælder fx for sygeplejerske‐ og pædagoguddan‐
nelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Vi tæller unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ung‐
domsuddannelse, med under begrebet ’mindst en ungdomsuddannelse’. Profilmodellen: Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser: •
Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdoms‐
årgangen gik i ottende og niende klasse. •
Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessy‐
stemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Vi kan anvende profilmodellen til at vurdere, hvad det samlede uddannelsessystem formåede i de år, hvor de unge gik i ottende og niende klasse. Dermed kan vi også anvende fremskrivningen til at sammenligne uddannelsessystemerne over tid, blandt andet målt ved størrelsen af andelen, der forventes at opnå mindst en ung‐
domsuddannelse. Profilmodellen fremskriver blandt andet også andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse efter 5, 6, 7, 8, 9, 10, 15, og 20 år efter niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Side 6 af 6
Bilag: 14.2. Notat - Bilag til profilmodel 2013 på kommuneniveau
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 4079/15
Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms‐
uddannelse, mindst en ungdomsuddannelse1, en videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse inden for 25 år efter afsluttet niende klasse fordelt på alle 98 kommuner. Tabel 2 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms‐
uddannelse eller mindst en ungdomsuddannelse i løbet seks år efter afsluttet nien‐
de klasse fordelt på alle 98 kommuner. Hovedresultaterne baseret på tabellen er beskrevet i det tilhørende notat ’Profil‐
model 2013 på kommuneniveau – fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannel‐
sesniveau’2. Der kan findes flere kommuneresultater i profilfiguren2 og i databanken2. Det bemærkes, at Kommuneprofilmodellen er mere følsom over for manglende registreringer og ændringer i registeret end Profilmodellen for land og regioner. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. 1
Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), og er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående ud‐
dannelse uden en registreret ungdomsuddannelse, idet nogle uddannelser har optagelses‐
prøve og dermed ikke kræver en ungdomsuddannelse. Andre kan optages på en videregå‐
ende uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen via hf‐enkeltfag (fx på pædagog‐ eller sygeplejerskeuddannelsen) eller får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Disse er medtalt under begrebet mindst en ungdomsuddannelse. 2
Link hertil findes på http://www.uvm.dk/profilmodel Side 2 af 9
Styrelsen for It og Læring, november 2014
Tabel 1 Andel af ungdomsårgang 2013, som forventes at opnå henholdsvis en ungdomsuddan‐
nelse, mindst en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse fordelt på bopælskommune i niende klasse. Kommune Ungdoms‐
Mindst en Videregående Lang videregående uddannelse ungdomsuddannelse1 uddannelse uddannelse Albertslund 84%
89%
58% 25%
Allerød 92%
96%
75% 42%
Assens 89%
92%
60% 26%
Ballerup 89%
92%
63% 28%
Billund 93%
96%
59% 25%
Bornholm 90%
94%
56% 23%
Brøndby 84%
89%
56% 25%
Brønderslev 90%
93%
61% 31%
Dragør 92%
95%
70% 33%
Egedal 92%
95%
66% 33%
Esbjerg 89%
93%
64% 25%
Fanø 88%
92%
60% 22%
Favrskov 91%
94%
63% 31%
Faxe 88%
92%
55% 23%
Fredensborg 89%
93%
67% 36%
Fredericia 89%
93%
61% 28%
Frederiksberg 89%
93%
71% 38%
Frederikshavn 89%
93%
58% 25%
Frederikssund 89%
93%
61% 28%
Furesø 92%
95%
74% 45%
Faaborg‐Midtfyn 88%
92%
59% 29%
Gentofte 93%
96%
80% 52%
Gladsaxe 88%
92%
66% 32%
Glostrup 90%
94%
63% 28%
Greve 90%
93%
59% 28%
Gribskov 89%
93%
60% 26%
Guldborgsund 86%
91%
55% 20%
Haderslev 91%
94%
60% 25%
Halsnæs 86%
91%
54% 24%
Side 3 af 9
Styrelsen for It og Læring, november 2014
Kommune Ungdoms‐
Mindst en Videregående Lang videregående uddannelse ungdomsuddannelse1 uddannelse uddannelse Hedensted 90%
94%
59% 25%
Helsingør 89%
93%
66% 34%
Herlev 88%
92%
59% 31%
Herning 91%
95%
65% 29%
Hillerød 92%
95%
69% 35%
Hjørring 90%
94%
61% 26%
Holbæk 88%
92%
58% 26%
Holstebro 90%
94%
66% 30%
Horsens 89%
92%
59% 25%
Hvidovre 88%
91%
53% 22%
Høje‐Taastrup 85%
90%
57% 24%
Hørsholm 93%
96%
77% 50%
Ikast‐Brande 89%
92%
58% 22%
Ishøj 84%
89%
56% 23%
Jammerbugt 90%
93%
59% 26%
Kalundborg 87%
91%
52% 21%
Kerteminde 89%
93%
59% 27%
Kolding 90%
94%
63% 30%
København 85%
89%
59% 29%
Køge 90%
94%
60% 27%
Langeland 84%
89%
50% 17%
Lejre 90%
94%
63% 28%
Lemvig 92%
96%
66% 27%
Lolland 84%
89%
52% 18%
Lyngby‐Taarbæk 92%
95%
77% 47%
Læsø 86%
90%
42% 11%
Mariagerfjord 89%
93%
59% 27%
Middelfart 90%
94%
63% 30%
Morsø 90%
93%
57% 23%
Norddjurs 88%
91%
57% 21%
Nordfyn 88%
92%
57% 26%
Nyborg 88%
92%
60% 24%
Side 4 af 9
Styrelsen for It og Læring, november 2014
Kommune Ungdoms‐
Mindst en Videregående Lang videregående uddannelse ungdomsuddannelse1 uddannelse uddannelse Næstved 88%
92%
60% 27%
Odder 90%
93%
64% 29%
Odense 88%
93%
67% 34%
Odsherred 86%
90%
51% 18%
Randers 90%
94%
59% 25%
Rebild 90%
93%
61% 30%
Ringkøbing‐Skjern 92%
95%
65% 27%
Ringsted 88%
92%
58% 25%
Roskilde 91%
95%
69% 36%
Rudersdal 94%
97%
80% 51%
Rødovre 89%
93%
64% 31%
Samsø 84%
89%
54% 23%
Silkeborg 91%
95%
66% 31%
Skanderborg 91%
94%
66% 31%
Skive 90%
94%
61% 26%
Slagelse 87%
92%
59% 24%
Solrød 91%
94%
61% 28%
Sorø 86%
91%
56% 24%
Stevns 87%
91%
49% 20%
Struer 88%
93%
56% 23%
Svendborg 89%
93%
63% 30%
Syddjurs 90%
94%
61% 27%
Sønderborg 89%
93%
63% 26%
Thisted 86%
92%
58% 24%
Tønder 91%
94%
60% 26%
Tårnby 88%
92%
55% 22%
Vallensbæk 92%
95%
68% 31%
Varde 91%
95%
63% 25%
Vejen 89%
92%
58% 25%
Vejle 90%
94%
64% 30%
Vesthimmerland 88%
92%
56% 23%
Viborg 92%
95%
65% 31%
Side 5 af 9
Styrelsen for It og Læring, november 2014
Kommune Ungdoms‐
Mindst en Videregående Lang videregående uddannelse ungdomsuddannelse1 uddannelse uddannelse Vordingborg 87%
91%
56% 22%
Ærø 88%
93%
59% 21%
Aabenraa 89%
93%
59% 24%
Aalborg 89%
93%
65% 36%
Aarhus 88%
92%
68% 36%
Note 1: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannel‐
ser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), og er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående ud‐
dannelse uden en registreret ungdomsuddannelse, idet nogle uddannelser har optagelses‐
prøve og dermed ikke kræver en ungdomsuddannelse. Andre kan optages på en videregå‐
ende uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen via hf‐enkeltfag (fx på pædagog‐ eller sygeplejerskeuddannelsen) eller får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Disse er medtalt under begrebet mindst en ungdomsuddannelse. Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre Side 6 af 9
Styrelsen for It og Læring, november 2014
Tabel 2 Andel af ungdomsårgang 2013, som forventes at opnå henholdsvis en ungdomsuddannelse og mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 6 år efter afslut‐
tet niende klasse fordelt på bopælskommune i niende klasse. Kommune Ungdoms‐
Mindst en uddannelse ungdomsuddannelse1
Albertslund 68%
69%
Allerød 85%
85%
Assens 74%
75%
Ballerup 74%
75%
Billund 81%
82%
Bornholm 75%
76%
Brøndby 70%
71%
Brønderslev 78%
79%
Dragør 83%
84%
Egedal 82%
83%
Esbjerg 76%
77%
Fanø 73%
74%
Favrskov 79%
80%
Faxe 73%
74%
Fredensborg 77%
78%
Fredericia 75%
76%
Frederiksberg 79%
79%
Frederikshavn 76%
78%
Frederikssund 75%
75%
Furesø 83%
84%
Faaborg‐Midtfyn 72%
74%
Gentofte 87%
88%
Gladsaxe 75%
76%
Glostrup 78%
79%
Greve 78%
79%
Gribskov 75%
75%
Guldborgsund 70%
71%
Haderslev 78%
79%
Side 7 af 9
Styrelsen for It og Læring, november 2014
Kommune Ungdoms‐
Mindst en uddannelse ungdomsuddannelse1
Halsnæs 72%
73%
Hedensted 76%
77%
Helsingør 74%
75%
Herlev 73%
74%
Herning 80%
81%
Hillerød 82%
83%
Hjørring 76%
77%
Holbæk 73%
74%
Holstebro 79%
80%
Horsens 74%
75%
Hvidovre 72%
73%
Høje‐Taastrup 71%
72%
Hørsholm 86%
87%
Ikast‐Brande 76%
77%
Ishøj 70%
71%
Jammerbugt 77%
78%
Kalundborg 72%
74%
Kerteminde 72%
73%
Kolding 77%
78%
København 69%
70%
Køge 76%
77%
Langeland 69%
70%
Lejre 78%
79%
Lemvig 82%
83%
Lolland 67%
68%
Lyngby‐Taarbæk 84%
84%
Læsø 73%
74%
Mariagerfjord 76%
77%
Middelfart 78%
79%
Morsø 76%
76%
Norddjurs 74%
75%
Nordfyn 73%
74%
Side 8 af 9
Styrelsen for It og Læring, november 2014
Kommune Ungdoms‐
Mindst en uddannelse ungdomsuddannelse1
Nyborg 74%
75%
Næstved 73%
74%
Odder 76%
77%
Odense 75%
76%
Odsherred 69%
70%
Randers 78%
80%
Rebild 79%
79%
Ringkøbing‐Skjern 81%
82%
Ringsted 74%
75%
Roskilde 80%
81%
Rudersdal 86%
87%
Rødovre 75%
76%
Samsø 66%
67%
Silkeborg 79%
80%
Skanderborg 78%
79%
Skive 77%
78%
Slagelse 71%
72%
Solrød 78%
78%
Sorø 71%
72%
Stevns 69%
70%
Struer 76%
77%
Svendborg 74%
75%
Syddjurs 76%
77%
Sønderborg 75%
77%
Thisted 73%
75%
Tønder 78%
79%
Tårnby 73%
74%
Vallensbæk 82%
83%
Varde 80%
82%
Vejen 76%
77%
Vejle 78%
79%
Vesthimmerland 75%
76%
Side 9 af 9
Styrelsen for It og Læring, november 2014
Kommune Ungdoms‐
Mindst en uddannelse ungdomsuddannelse1
Viborg 81%
82%
Vordingborg 70%
72%
Ærø 74%
76%
Aabenraa 76%
77%
Aalborg 78%
79%
Aarhus 76%
77%
Note 1: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannel‐
ser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), og er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående ud‐
dannelse uden en registreret ungdomsuddannelse, idet nogle uddannelser har optagelses‐
prøve og dermed ikke kræver en ungdomsuddannelse. Andre kan optages på en videregå‐
ende uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen via hf‐enkeltfag (fx på pædagog‐ eller sygeplejerskeuddannelsen) eller får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Disse er medtalt under begrebet mindst en ungdomsuddannelse. Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre Bilag: 14.3. Profilmodel 2013 - Viborg Kommune
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 4083/15
Profilmodel 2013 – Viborg Kommune
Nedenstående figur viser en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang i Viborg Kommune vil uddanne
sig i løbet af 25 år.
Bilag: 15.1. Bilag - Strategi for Alliancen mellem de 8 Jobcentre i landsdel
Vestjylland.pdf
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 18886/15
Notat - en strategisk alliance mellem Jobcentrene Herning, Holstebro, IkastBrande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg
De 8 midt-vestjyske jobcentre har i efteråret 2014 gennemført en fælles proces med henblik på at
formulere en strategi for en alliance vedr. servicering af virksomhederne. En arbejdsgruppe har
forestået et forberedende arbejde, og Jobcenterchefer og nøglepersoner har været samlet til
seminar d. 27. – 28. november 2014 for at drøfte grundlaget for et samarbejde. Et forslag til
strategi foreligger hermed.
Den overordnede og primære intention med samarbejdet er at medvirke til en optimal
understøtning af virksomhederne i det geografiske område omfattet af kommunerne.
En sekundær intention med alliancen er at have vægt og gennemslagskraft, når man ønsker at
øve lokal indflydelse på overordnede beskæftigelsesmæssige tiltag, som gøres fra centralt eller
regionalt hold.
Alliancens strategi m.h.t. serviceringen af virksomhederne skal virkeliggøres gennem en række
mere konkrete handlingsanvisninger, procedurebeskrivelser, fælles ydelseskatalog samt fælles og
ensartet kompetenceudvikling af virksomhedskonsulenter m.v.
Det er i denne sammenhæng væsentligt at understrege, at serviceringen af virksomhederne fortsat
sker via det enkelte jobcenters indsats i forhold til kommunens egne virksomheder. Alliancen og
dens fælles arbejdsgrundlag skal således sikre, at der på en ensartet og effektiv måde tages hånd
om de tilfælde, hvor et arbejdskraftbehov eller ønske om samarbejde ikke kan mødes og opfyldes
af det enkelte jobcenter, men kræver, at flere jobcentre i et givent geografisk område forener
kræfterne.
I disse tilfælde skal virksomheden og dens behov mødes af en professionel og effektiv samlet
organisation, som igennem det lokale jobcenter løser opgaven.
Alliancens mission er
I fællesskab at understøtte et sammenhængende og dynamisk arbejdsmarked for virksomhederne
i Vest
Alliancens vision er
Alliancen opleves som en troværdig samarbejdspartner for alle virksomhederne. De oplever, at
deres behov for service og arbejdskraft imødekommes.
Alliancens mål er
Virksomhederne oplever
• Alliancen koordinerer og arbejder på tværs af kommunegrænser og med udgangspunkt i
virksomhedernes behov
• At Alliancen er en professionel og proaktiv partner
Alliancens vedtagne strategi lyder
1. Alliancen formulerer fælles standarder for service og kvalitet, herunder
• Sikring af smidig og entydig kommunikation med virksomhederne
• Fælles servicepakker
• Fælles ydelseskatalog
Jobcentrene Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, RingkøbingSkjern, Skive, Struer og Viborg
•
Ensartet tolkning af lovgivning
2. Alliancen sikrer, at der i nødvendigt omfang er konsulenter, som er vidende om
arbejdsmarkedet, forberedte, bredt orienterede og i stand til at forstå/afdække
virksomhedernes behov gennem
• Fælles uddannelse af virksomhedskonsulenter
• Ledelsesmæssig opfølgning på resultater og adfærd
• Netværksskabelse blandt virksomhedskonsulenterne
3. Alliancen sikrer, at der arbejdes på tværs og med involvering af alle relevante parter
• Udarbejdelse af en procedure- og arbejdsgangsbeskrivelse
• Fælles vidensdeling via digitale løsninger
4. Alliancen følger og samler viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, politiske tiltag, den
økonomiske udvikling m.v. for at være på forkant med iværksættelse af initiativer, ved at
• Fremsende orienteringer, forslag m.v. til dagsordnerne på de nye RAR-møder.
• Lave fælles markedsføring/orientering til virksomhederne, presse m.v. – af alliancen, af
resultater, af initiativer og ordninger, ny viden om arbejdsmarkedet m.v.
• Deltager i eksterne netværk
Organisering
Det praktiske og daglige arbejde organiseres og drives af en arbejdsgruppe med deltagelse af alle
8 jobcentre. Denne gruppe mødes med jævne mellemrum og forbereder dagsordener til halvårlige
møder i jobcenterchefgruppen, som er det forum, hvor alle overordnede beslutninger tages. I det
omfang der skal udføres fælles opgaver, analyser, projekter ell.a. nedsættes ad-hoc
arbejdsgrupper med specialistdeltagelse fra udvalgte kommuner.
Den nye arbejdsgruppe har planlagt og datosat sit første møde, hvor den vil konstituere sig, fordele
roller og opgaver, aftale spilleregler for arbejdet samt forberede det første møde i den besluttende
Vestchefgruppe bestående af de 8 jobcenterchefer.
Mercuri Urval
Morten Thomsen & Jan Thomsen
Århus d. 5. december 2014
Jobcentrene Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, RingkøbingSkjern, Skive, Struer og Viborg
Bilag: 16.1. Bilag 1 - Strategi og mål for den virksomhedsvendte indsats i
Jobcenter Viborg.pdf
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 19009/15
Strategi for jobcenterets virksomhedsservice
Mission
Via professionel virksomhedsrettet indsats at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked
Vision
Virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner ift:
• Rekruttering
• Fastholdelse
• Uddannelse
Værdier
•
Empowerment og demokratisk medborgerskab.
Strategi og overordnede målsætninger
Den overordnede strategi:
Gennem en intensiveret og koordineret virksomhedsrettet indsats skal der skabes de bedste vækstmuligheder for virksomhederne i Viborg Kommune
De overordnede strategiske målsætninger:
1.
Der skal etableres en koordineret kontakt til en større del af kommunens virksomheder.
Årlig kontakt til mindst 75 % af de 1529 virksomheder med over 5 ansatte og med 50 % af de 1365
virksomheder med 2-4 ansatte).
2. Virksomhederne skal opfatte Jobcenter Viborg som en foretrukken og professionel samarbejdspartner.
Tilfredshedsmålinger hos virksomhederne skal vise at de er tilfredse med den faglige og servicemæssige indsats. Målet er at 80 % af de besøgte virksomheder melder tilbage, at Jobcenter Viborg
er den foretrukne samarbejdspartner (god eller meget god).
Delmål 1: Virksomhederne skal i stigende grad bruge Jobcenter Viborg som rekrutteringskanal
Antallet af rekrutteringer gennem Jobcentret og/eller med Jobcentret’ koordinerende indsats tilbydes og gennemføres i 2014 overfor alle de besøgte virksomheder.
Målet er at antallet skal øges med 50 % fra 2015 til 2016. (Målt gennem survey).
Virksomhedernes rekrutteringsbehov løses i 100 % af tilfældene – hvis ikke gennem ordinær ansættelse så gennem andre aftaler, der på sigt løser behovet. (Survey blandt besøgte virksomheder).
Antallet af jobordre registreret i ”Vis plads ” øges med 50 % fra 2014 til 2015.
Fastholdelsesgraden 3 mdr. efter en rekruttering ligger på min. 75 %. (Målt gennem survey).
Delmål 2: Virksomhederne og Jobcenter Viborg skal samarbejde om den fælles opgave med uddannelse og
opkvalificering af den ufaglærte arbejdskraft
Andelen af ledige og beskæftigede på arbejdsmarkedet i Viborg med en erhvervskompetencegivende uddannelse øges. (Måling via Jobindsats – Danmarks Statistik)
Øge antallet af virksomheder der ansætter lærlinge – unge som voksne.
(Målt gennem antallet af voksenlærlingeaftaler samt via erhvervsskolerne tilsvarende antallet af
praktikaftaler for unge).
Øge antallet af private virksomheder, der benytter sig af jobrotationsordningen. (Målt via SKSsystemet til styring af jobrotationsprojekter).
Delmål 3: Virksomhederne bruger Jobcenter Viborg aktivt ift. forebyggelse og fastholdelse af (sygemeldte)
medarbejdere
Antallet af virksomheder, der bruger Jobcentret som partner i forhold til fastholdelse af medarbejdere omfatter mindst 150 virksomheder med en serviceaftale.
Nedbringe sygefraværet i virksomhederne i Viborg til under landsgennemsnit. (Målt: DK. Statistik).
Delvist raskmeldte øges til min 20 %. (Målt via data fra Dash Board – Opera)
Antallet af virksomheder, der har haft sygemeldte eller andre medarbejdere med risiko for at miste
jobbet mener, at Jobcentret har ydet bistand (meget god, god) ift. fastholdelse i min. 80 % af tilfældene. (Målt via survey).
Når virksomheder henvender om ”Fast-track”-ordningen er Jobcentret’ service gennemført jf. reglerne i 100 % af tilfældene. (Målt via ”Vis Plads”).
Delmål 4: Virksomhederne udvikler i samarbejde med Jobcenter Viborg deres CSR-indsats
Øge antallet af private virksomheder, der:
ansætter fleksjobbere,
ansætter seniorjobbere,
ansætter førtidspensionister,
ansætter ledige i løntilskudsjob
eller tager aktivitetsparate ledige/sygemeldte i virksomhedspraktik.
Øge antallet af pladser på private virksomheder til:
fleksjobbere,
seniorjobbere,
førtidspensionister,
ledige i løntilskudsjob
aktivitetsparate ledige og sygemeldte i virksomhedspraktik
(Måle antal virksomheder og antallet af pladser vha. dash board – jobindsats)
Delmål 5: Virksomhedsservice bygger på empowerment-tilgangen
Jobcentret øger virksomhedernes mulighed for selvbetjening
Jobcentret gør adgang til information målrettet virksomhedernes efterspørgsel/behov let forståelig
og tilgængelig
Jobcentret er let tilgængelig for virksomhederne gennem hotline og mail
Jobcentret besvarer alle henvendelser inden for samme arbejdsdag – minimum med en tilbagemelding om hvem, hvornår m.v. der løser sagen.
Jobcentret koordinerer internt og eksternt mhp. at løse virksomhedens behov inden for den aftalte
tidsfrist i 100 % af tilfældene.
(Målt via survey)
Bilag: 16.2. Bilag 2 - Høring af bekendtgørelse om frikommuneforsøg på
beskæftiglesesområdet.pdf
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 19384/15
Til STAR og KL
4. december 2014
Høring om Bekendtgørelse om frikommuneforsøget på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet.
Viborg kommune har søgt og iværksat frikommuneforsøg inden for beskæftigelsesområdet ud fra et ønske
om en ændret tilgang til opgaven byggende på demokratisk medborgerskab, empowerment og at ansvaret
ligger hos borgeren, som selv planlægger indsatsen inden for en given ramme.
Vi ønsker i frikommuneforsøget at vise, at en individuel og differentieret indsats med fokus på slutmålet
fremfor på procesmål, som giver mindst samme effekt den hidtidige beskæftigelsesindsats, hvor mange
ressourcer bruges på opfyldelse af proceskravene.
Ud fra dette har vi følgende bemærkninger til udkastet til bekendtgørelsen om frikommuneforsøgene:
§ 5 giver tilladelse til forsøg med tilrettelæggelse af det individuelle kontaktforløb – tidpunkt, hyppighed,
form og indhold. Denne fritagelse er, sammen med tilladelsen til på samme måde at gennemføre forsøg
med tilbud om aktivering, det absolut vigtigste og grundlaget for forsøget i Viborg kommune.
Det er således af afgørende betydning for fortsættelse af forsøget, at Viborg kommune/jobcenter fritages
for proceskravene i de nye §§ 16a og 16b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Implementering og aftaler
om ændringer i indsatsen kræver forberedelsestid, hvorfor det er vigtigt at kende rammerne allerede nu
selvom § 16a først træder i kraft 1. juli 2015. Vi ønsker altså en tilføjelse i § 5 stk. 3 under 1) af ”§ 16a og
§16b”.
Der er evidens for, at en tidlig indsats i form af tæt kontakt med ledige virker, hvorfor dette indgår i vores
tilrettelæggelse af indsatsen, men differentieret i forhold til den lediges situation og behov.
Vi har indtil nu ikke i frikommuneforsøget inddraget koblingen mellem kontaktforløbet mellem den ledige
og a-kassen med forløbet i jobcenter Viborg.
På baggrund af oplægget til beskæftigelsesreformen, som indeholder en forpligtigelse til a-kasser og
jobcentre om at arbejde tættere sammen for at sikre, at den enkelt ledige får den bedste hjælp til at
komme tilbage i job, vil vi gerne inddrage dette element i vores frikommuneforsøg allerede fra 1. januar
2015.
Vi har endnu ikke aftalt modeller med a-kasserne, men det er et stort ønske fra de ledige at kontakten
koordineres, idet ledige med den nuværende model oplever at skulle tale om stort set det samme hos akassen som i jobcentret. Der er i januar aftalt møder med a-kasserne mhp. at udarbejde og aftale modeller.
Der vil blive tale om flere modeller, dels fordi de ledige er forskellige og har forskellige behov og risiko for
langtidsledighed og dels fordi mange a-kasser ikke har lokale afdelinger. Den geografiske afstand mellem
jobcentrene, de ledige og a-kassen giver et behov for at finde forskellige modeller for en koordineret og
sammenhængende indsats overfor de ledige.
I forsøget fastholder vi ansvarsfordelingen mellem jobcentre og a-kasser - og vil gøre denne rollefordeling
tydelig for de ledige samtidig med, at vi koordinerer og giver kontakterne et indhold, der giver mening i
forhold til formålet og den enkelte ledige.
§ 21 giver tilladelse til forsøg med tilrettelæggelse af opfølgningsforløbet samt den beskæftigelsesrettede
indsats for sygedagpengemodtagere og med en tilføjelse i stk. 3 som fastholder flere proceskrav – herunder
bl.a. indhentelse af lægeerklæringer.
Viborg kommune vægter i frikommuneforsøget den beskæftigelsesrettede og helhedsorienterede indsats,
herunder også samarbejdet i rehabiliteringsteamet. Vi ønsker frihed til at differentiere og tilrettelægge
opfølgning og indsats ud fra mål om at nedbringe varigheden på offentlig forsørgelse og øge
fastholdelsesgraden i job/uddannelse og ud fra et ønske om at det giver mening - fremfor at skulle fokusere
på procesmål.
Med venlig hilsen
Jette Lorenzen
Arbejdsmarkedschef
Bilag: 19.1. Viborg Kommunes sundhedspolitik (forslag)
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 4419/15
Bilag 1
Forslag
Tværgående Sundhedspolitik for Viborg Kommune
Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter i flok
for at realisere sundhedspolitikkens vision og mål.
Sundhedspolitikken henvender sig til alle borgere og danner rammen for arbejdet med sundhed i Viborg Kommune.
Sundhedspolitikken er en tværgående politik, der vedtages af Byrådet én gang i hver Byrådsperiode. Politikken
forankres i fagudvalgene, som gennem deres sektorpolitkker og konkrete handleplaner realiserer det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde indenfor de respektive fagområder.
Vision
Viborg – den sunde kommune
- et fælles ansvar
- et personligt valg
Sundhed er et fælles ansvar med borgeren som den primært ansvarlige for egen livsstil og sundhed. Sundhedspolitikken skal skabe sammenhæng, motivere og understøtte, så borgeren med afsæt i sit personlige valg vedrørende sundhed gennem hele livet har rammer for et godt liv både fysisk, psykisk og socialt.
Sundhedspolitikken tager afsæt i 4 temaer:
Børn & Unge
Gennem hele livet
Viborg - den sunde kommune
- Et fælles ansvar
- Et personligt valg
Fællesskaber
Tidlig og effektfuld
indsats
Temaer
Forslag
Sundhedspolitikkens fire temaer:
•
•
•
•
Børn & Unge
Gennem hele livet
Fællesskaber
Tidlig og effektfuld indsats
Børn & Unge
En god start på livet præger og sætter retning for borgerens livsstil og sundhed for resten af livet.
Alle har et fælles ansvar i forhold til at få lagt gode spor for sundhed og trivsel hos børn & unge.
Med temaet sættes fokus på sundhed allerede i graviditeten, hos børn, hos unge og deres familier.
Gennem hele livet
Sundhed varer hele livet med borgeren som ekspert i eget liv. Arbejde med sundhed tager udgangspunkt i borgerens ret og evne til at sætte retning for livet. Muligheden for at realisere valgene om retningen for eget liv er tæt
forbundet med evnen til at mestre livets opgaver, såvel fysisk, psykisk og socialt.
Med temaet sættes fokus på borgerens mulighed for social, psykisk og fysisk velvære i alle livets faser.
Fællesskaber
Borgerne træffer selv valg om livsstil og sundhed, men valgene sker i høj grad under indtryk af de fællesskaber,
vi indgår i. Fællesskaberne findes i familien, blandt venner, på arbejdspladsen, i foreningen, i skole, på plejecenteret og mange andre steder.
Med temaet sættes fokus på, at sikre fællesskaber, hvor borgeren kan hente positiv inspiration og leve det sunde
liv.
Tidlig og effektfuld indsats
Hellere forebygge end behandle er det enkle budskab i dette tema, hvor der sættes fokus på tidligt at se og forebygge de signaler, som kan advare om kommende udfordringer for den fysiske eller psykiske, eller sociale sundhed.
Med temaet sættes fokus på initiativer, som målrettet og effektfuldt forebygger, opsporer og imødegår udfordringer for sundheden.
Tværgående sundhedspolitik for Viborg Kommune
Forslag
VISION
Viborg - den sunde kommune
- Et fælles ansvar
- Et personligt valg
TEMA
TEMA
TEMA
TEMA
Børn & unge
Gennem hele livet
Fællesskaber
Tidlig og effektfuld indsats
MÅLSÆTNINGER
MÅLSÆTNINGER
MÅLSÆTNINGER
MÅLSÆTNINGER
Forældrene handler
og tager ansvar for
børn og unges sundhed og trivsel i og
udenfor hjemmet
sammen med de professionelle
Borgerens ret til et
personligt valg - med
afsæt i forskelligheder og egen opfattelse af liv og sundhed respekteres
Aktive borgere, Foreningsliv og private
virksomheder etablerer fælleskaber overalt i kommunen, som
medvirker til at sætte
rammer for sunde
fællesskaber med fokus på både det sociale, fysiske og psykiske miljø.
Borgere og kommune
har en særlig bevågenhed på at opspore og positivt påvirke
forhold, der truer den
enkelte borgers
sundhed
Børn og unges sundhed og trivsel er et
fælles ansvar. Derfor
mødes børn og unge
i Viborg Kommune af
voksne, som i alle
kontakter arbejder
sundhedsfremmende
Børn, unge og forældre har et varieret og
aktivt kultur- og fritidsliv.
Børn og unge finder
det attraktivt at træffe
sunde valg og støttes
heri ude og hjemme
Borgerne oplever i alle livsfaser livsmod,
livsglæde og følelsen
af at mestre sit eget
liv og de fællesskaber og sammenhænge, de indgår i.
Borgerne handler og
tager ansvar for eget
liv og sundhed
Borgerne har let adgang til, og er aktivt
deltagende i leg, fysisk aktivitet, socialt
samvær såvel i fritids- som arbejdssammenhænge,
Borgerne deltager i
fællesskaber - også
borgere, som på
grund af f.eks. sygdom, handicap mm.,
har vanskeligt ved
selv at tage initiativ
hertil.
Borgere – også de
særligt udsatte - har
kendskab og adgang
til åbne og varierede
sundhedsfremmetilbud.
Fællesskaber
Gennem hele livet
Børn & Unge
Viborg Kommunes vil i sundhedspolitikken have fokus på:
Forslag
• at vejlede og ruste forældrene, og de der arbejder med børn, til at tage ansvar for børnenes sundhed og trivsel, f.eks. ved at
understøtte den gode start på ”forældreskabet”, ved bla. at tilbyde familiegrupper for gravide/nye familier, forældresamarbejde i dagtilbud og skoler, herunder støtte til skabelse af forældrenetværk.
• at sikre tidlig opsporing og indsats i forhold til udsatte børn, unge og familier.
• at sikre børn og unges sunde madvaner – bl.a. i form af det gode måltid og rammerne for måltidet i hjemmet, i de kommunale tilbud, osv.
• at støtte ”aktive” aktiviteter for børn, unge og deres familier – bl.a. i form af indbydende og tilgængelige udeområder, og ved
at være en medspiller i brug af naturen og en bred vifte af kultur- og fritidsliv.
• at aktivt søge partnerskaber med virksomheder og uddannelsesinstitutioner i kommunen om sundhedsinitiativer.
• at sikre synlige ressourcer til rådgivning og starthjælp for initiativer til fremme af sundhed.
• at sikre kompetente fagligheder og rammer om sundhedsfremme, pleje og behandling, som tilrettelægges, så borgeren sikres valgfrihed og mestring af livet.
• at understøtte gode overgange for børn, unge og voksne.
• at vejlede omkring samt understøtte etablering af lokale netværk og fællesskaber samt inspirere til lokale samarbejder mellem borgere, foreninger, institutioner og virksomheder.
• at sikre en tværgående tilgang til sunde fællesskaber, hvor viden, netværk, lokalefaciliteter og andre ressourcer bruges på
tværs.
Tidlig og effektfuld indsats
• at sikre fortsat udvikling af det aktive medborgerskab.
• en aktiv indsats for at opspore og tage handling på potentielle udfordringer for sundhed og trivsel hele livet igennem.
• en målrettet indsats til borgere med særlige behov og giver dem de bedst mulige vilkår for et selvstændigt liv.
Forslag
Sundhedspolitikkens effektmål
Sundhedspolitikken er en tværgående politik. Den realiseres og lever via sektorpolitikker og fagudvalgenes konkrete handleplaner,
med specifikke mål for den effekt de enkelte initiativer forventes at have på kort og mellemlang sigt.
Med effektmålene for den samlede sundhedspolitik sigtes mod de langsigtede effektmål for den samlede sundhedstilstand blandt
kommunens borgere.
•
Med særlig afsæt i indsatserne målrettet fællesskaber, netværk og inklusion har Viborg Kommune som mål, at:
Andelen af borgere med ringe trivsel1 reduceres fra 24 % i 2013 til <21 % i 2017 og til <19 % i 2021
•
Med særlig afsæt i indsatserne målrettet kost, motion og livstil har Viborg Kommune som mål, at;
Andelen af borgere med overvægt2 reduceres fra 54 % i 2013 til <52 % i 2017 og til <49 % i 2021
•
Med særlig afsæt i indsatserne målrettet rammer for og støtte til fysiske aktivitet har Viborg Kommune som mål, at:
Andelen af borgere, som er fysisk inaktive3) reduceres fra 16 % i 2013 til <14 % i 2017 og <13 % i 2021
• Med særlig afsæt i indsatserne målrettet tidlig og effektfuld indsats og sunde fællesskaber har Viborg Kommune som mål, at:
Andelen af borgere, som oplever et højt stressniveau4 reduceres fra 24 % i 2013 til <21 % i 2017 til <19 % i 2021
De 4 effektmål måles via de landsdækkende ”Hvordan har du det?” undersøgelser, som laves for alle de 5 regioner/98 kommuner.
Udgangspunktet (2013-tal) er taget fra den seneste opgørelse. Med målttalene – nævnt ovenfor - vil Viborg Kommune placere sig i top
blandt regionens kommuner. Med andre ord……..
Viborg – den sunde kommune
- Et fælles ansvar
- Et personligt valg
1
Ringe trivsel defineres som personer, der angiver, at deres trivsel er nogenlunde eller dårlig.
Overvægt defineres som personer, der angiver, at de er moderat (BMI ml. 26-30 eller svært (BMI=>30) overvægtige.
3
Fysisk inaktivitet defineres som personer, der angiver, at de har mindre end 2 dage ugentligt med mindst 30 minutters aktivitet.
4
Højt stressniveau defineres som personer, der angiver, at de har et PSS-niveau på >15. (PSS = Perceived Stress Scale – måles via 10 spørgsmål)
2
Bilag: 21.1. Forslag til Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets mødeplan 2015.pdf
Udvalg: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mødedato: 27. januar 2015 - Kl. 12:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 17529/15
Forslag til
Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets mødeplan 2015
1. halvår
Dato
Tidspunkt
Mødeaktivitet
Lokale
6. januar
12.00 – 16.00
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
M1.17
8. januar
12.30 – 15.30
Besigtigelse TREPAS
27. januar
12.00 – 16.00
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
Katrinehaven 1
3. februar
16.00 – 18.00
Socialpolitik: Fyraftensmøde med socialområdets medarbejdere
Kantinen/Rådhus
4. februar
17.00 – 20.00
Socialpolitik: Møde over kødgryderne med Socialområdets borgere
?
7. februar
11.00 – 14.00
Socialpolitik: Event i gågaden – dialog med borgere om socialpolitik
Gågaden
18. februar
17.00 – 20.00
Socialpolitik: Møde over kødgryderne med Socialområdets borgere
?
12.30 - 14.30
14.30 - 16.00
16.00 - 18.00
Møde med Handicaprådet (tema kommune 3.0)
Møde med brugerpårørende på psykiatriområdet (tema kommune 3.0)
Møde med brugerpårørende på handicapområdet (tema kommune 3.0)
Multisalen
Multisalen
Multisalen
3. marts
12.00 - 16.00
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
M1.17
5. marts
17.00 – 20.00
Socialpolitik: Møde over kødgryderne med Socialområdets borgere
?
19. marts
16.00 – 18.00
Socialpolitik: Midtvejsarrangement
Multisalen
24. marts
12.00 – 16.00
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
M1.17
31. marts
08.30 – 12.00
12.30 – 14.00
14.00 – 16.00
Besigtigelse
Møde med Frivillighedsrådet
Møde med Fattigdomsrådet
M1.4
M1.4
24. februar
23.-24. april
Plankonference
28. april
12.00 – 16.00
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
18. maj
11.00 – 16.00
Besigtigelse
?
26. maj
Regional Beskæftigelseskonference
12.00 – 16.00
28.– 29. maj
16. juni
M1.17
12.00 – 16.00
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
M1.17
KL`s Sociale temamøde
Aalborg
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
M1.17
Forslag til
Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets mødeplan 2015
2. halvår
Dato
Tidspunkt
Mødeaktivitet
Lokale
11. august
12.00 – 16.00
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
M1.17
25. august
08.30 – 12.00
12.30 – 14.00
14.00 – 16.00
16.00 – 17.30
17.30 – 19.30
Besigtigelse
Møde med Fælles Med og de faglige organisationer (tema kommune 3.0)
Møde med Handicaprådet
Møde med brugerpårørende på psykiatriområdet
Møde med brugerpårørende på handicapområdet
Multisalen
Multisalen
Multisalen
Multisalen
27.- 28. august
Budgetkonference
1. september
12.00 – 16.00
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
M1.17
29. september
12.00 – 16.00
16.00 – 17.00
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
Møde med Integrationsrådet (tema kommune 3.0)
M1.17
M5
3. november
12.30 - 14.00
14.00 - 16.00
Møde med Frivillighedsrådet
Møde med Fattigdomsrådet
M1.4
M1.4
27. oktober
12.00 – 16.00
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
M1.17
5. – 6. november
KL´s Job camp 2015
18. november
KL’s Handicap- og Psykiatrikonference
24. november
12.00 – 15.30
15.30 – 17.00
Ordinært Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde
Møde med Fælles MED og de faglige organisationer
M1.17
M5