Faktaark om Kæledyrsforsikring

Fakta om Kæledyrsforsikring
Det kan være en dyr fornøjelse, hvis ens kat eller hund skal have den bedste
behandling, når de bliver syge eller kommer til skade.
Beskyttelse mod høje dyrlægeregninger
Dyrelægeregninger løber let op i mange tusinde kroner, men
med en kæledyrsforsikring sikrer du, at økonomien ikke får lov
at stå i vejen for, at din hund eller kat kan få den rigtige hjælp.
Hvad dækker kæledyrsforsikringen?
Kæledyrsforsikringen kan sammensættes på forskellige måder, så den svarer præcis til dit behov.
Hundeansvarsforsikring
Hvis du har hund, så er det lovpligtigt for dig at tegne en
hundeansvarsforsikring. Den dækker, hvis din hund bliver
årsag til, at andre eller andres ting beskadiges og rejser krav
mod dig.
Figurantdækning
Hvis du skal deltage i klub- eller foreningsarrangementer
(f.eks. hundetræning eller udstilling), forlanges det oftest, at
du udvider hundeansvarsforsikringen med figurantdækning.
Udvidelsen betyder, at den, som er skadelidt, opnår erstatning, selv om vedkommende ved sin deltagelse i arrangementet selv har medvirket til skaden.
Syge- og ulykkesforsikring for kæledyr
Forsikringen dækker behandling af den sygdomsramte eller
tilskadekomne hund eller kat hos dyrlæge, dyrehospital eller
dyreklinik.
Desuden dækkes medicin, som gives under konsultation og
indlæggelse. Forsikringen dækker med op til 40.000 kr. for
hvert dyr dyr pr. skadebegivenhed.
Selvrisiko
Du skal selv betale 15 % af det erstatningsberettigede beløb
– dog mindst 1.000 kr.
Livsforsikring for hunde
Mange vælger en bestemt race, fordi racens egenskaber passer godt til den livstil eller det familiemønster, man har.
Men en ægte racehund kan være kostbar, og derfor bliver den
ikke kun familiens kærestes eje, men også en stor investering.
Man kan selvfølgelig ikke erstatte et elsket kæledyr, man har
måttet tage afsked med. Men med en livsforsikring på din
hund er du sikret en kontant erstatning på op til 12.000 kr.
www.husejernesforsikring.dk | Tlf.: 56 57 44 00 | E-mail: [email protected]