Kvalitative metoder, efterår 2015

Kvalitative metoder MPH 2015
Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen.
Formål
I 2015-studieordning for masteruddannelsen Master of Public Health (MPH) ved Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet fremgår:
§ 1 Formål
Uddannelsen Master of Public Health har til formål at give de studerende en
videregående uddannelse i folkesundhedsvidenskab for derved at kvalificere dem til
selvstændigt og på videnskabeligt grundlag at medvirke til at forbedre befolkningens og
befolkningsgruppers sundhedstilstand gennem:
a) Igangsættelse af, deltagelse i og evaluering af forebyggende og
sundhedsfremmende programmer om befolkningens sundhed samt
b) Deltagelse i planlægning og ledelse af sundheds- og socialvæsenet.
Kursusindhold
I forlængelse heraf, er målet for Fællesmodul Kvalitative metoder (1b), at de studerende kan anvende
og reflektere over kvalitativ metode til behandling af en folkesundhedsvidenskabelig problemstilling.
De studerende skal kunne udføre relevant dataindsamling, forklare og diskutere forskellige analytiske
tilgange samt væsentlige kvalitetskriterier inden for kvalitativ forskningsmetode.
Målbeskrivelse
Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:
Viden
• redegøre for anvendelsen af det kvalitative forskningsinterview, deltagerobservation og
feltarbejde
• redegøre for samfundsvidenskabelige og humanistiske analysemetoder til behandling
af kvalitative data
Kompetencer
• diskutere brugen af de gennemgåede analytiske tilgange i relation til udvalgte
problemstillinger
• diskutere empirisk forskning inden for folkesundhedsvidenskab, hvor undersøgelserne
er gennemført med en eller flere kvalitative forskningsmetoder
• diskutere etiske problemstillinger i relation til forskningsprojekter baseret på
kvalitative data
Færdighed
• planlægge et studiedesign med anvendelse af kvalitativ metode og diskutere rationalet
for det valgte design
Undervisningsform
Forelæsning, holdundervisning, studerende oplæg, gruppearbejde
1
Eksamen
Kurset optræder i to varianter, hhv. 5 ECTS (gammel studieordning) og 7,5 ECTS (ny studieordning).
Point
Prøveform
7,5 ECTS eller 5 ECTS
Skriftlig aflevering af individuel kursusopgave,
som skrives i forlængelse af kursets undervisning
og de små projekter, som de studerende udfører i
løbet af kurset.
Alle hjælpemidler tilladt
7-trins skala
Intern censur, flere interne bedømmere
For at opnå karakteren 12 skal den studerende
med udgangspunkt i pensumlitteraturen opfylde
målbeskrivelsen for faget (se ovenfor).
Hjælpemidler
Bedømmelsesform
Censurform
Kriterier for bedømmelse
Arbejdsbelastning
For studerende på ny studieordning (7,5 ECTS):
Kurset omfatter 12 undervisningsgange og løber over 12 uger fra 1. september til 17. november 2015
(fri i uge 42).
Kategori
Holdundervisning
Forberedelse
Eksamen (projekt)
I alt
Timer
39
96
75
210
For studerende på gammel studieordning (5 ECTS):
Kurset omfatter 10 undervisningsgange og løber over 12 uger fra 1. september til 17. november 2015
(fri i uge 42, 44, 45).
Kategori
Holdundervisning
Forberedelse
Eksamen (projekt)
I alt
Timer
30
60
48
138
Studerende på gammel studieordning har et mindre pensum, færre kursusgange og laver kursusopgave
af mindre omfang. Således springes kursusgang (og tilhørende læsning) 8, 9 og 11 over (I er
velkomne til at deltage, men det er ikke obligatorisk, heller ikke ifbm. kursusopgaven).
Kursusopgavens omfang er 5-7 sider (fremfår 8-10 sider).
2
Oversigt
Kurset er struktureret i tre temaer:
1) Analytiske perspektiver
2) Metodologiske tilgange
3) Etik, magt og kvalitet
4) Kursusopgave (eksamensopgave)
Del I) Analytiske perspektiver er en indføring i teoriens rolle i kvalitativ forskning og omfatter en
introduktion til tre væsentlige tilgange til analyse og fortolkning af kvalitative data: et livsverdensperspektiv, et interaktions-perspektiv og et magt-teoretisk perspektiv.
Del II) Metodologiske tilgange introducerer 4 forskellige metoder til produktion af kvalitative data. Vi
udforsker det semistrukturerede interview, fokusgruppeinterview, det antropologiske feltarbejdes
deltager-observation og dokumentanalyse.
Del III) Etik, magt og kvalitet handler om etiske problemstillinger i kvalitative undersøgelser og
sammenhængen mellem forskningsproblem og valg af metode- og analysestrategi. Her får I kendskab
til de redskaber og begreber, der anvendes til at vurdere kvalitet i kvalitativ forskning. Vi diskuterer
magtforhold og positioner i undersøgelsessituationen.
Del IV) Kursusopgave (eksamensopgave). Den 1. september kl. 10 får I udleveret en opgave via
Absalon med aflevering 20. november kl. 10 via Absalon. Kursusopgaven skrives individuelt under et
fælles tema: Mødet mellem sundhedsprofessionelle og patienter. Undervejs i kursusforløbet vil I dels
gennemføre empiriske aktiviteter i forbindelse med opgaven (et interview og observation(er)) og dels i
grupper på 3-4 pers. arbejde sammen om og diskutere de individuelle opgaver, evt. ud fra fælles
problemformuleringer. De sidste kursusgange fremlægger I mundtligt jeres opgave og får konstruktiv
feedback fra medkursister og underviser.
I opgaven skal I definere en problemstilling og redegøre for og diskutere, hvordan I undersøger
problemstillingen gennem de observations- og interviewaktivitet(er), som I gennemfører i løbet af
kurset. I skal således aktivt inddrage jeres interview- og observationsaktivitet(er) og erfaringer, og
diskutere, hvordan de giver jer indsigt i både selve genstandsfeltet og problemstillinger/udfordringer
omkring metoderne. I skal også redegøre for og diskutere, hvilke analytiske perspektiver jeres
kvalitative projekt er inspireret af. Opgaven handler ikke så meget om at besvare jeres problemstilling
ved hjælp af det empiriske materiale, men om at beskrive og diskutere hele processen hen imod at
producere det empiriske materiale.
Kursusopgavens omfang er 8-10 sider (ny studieordning 7,5 ECTS) eller 5-7 sider (gammel
studieordning 5 ECTS).
Bedømmelseskriterier:
For at bestå eksamen forventes det at I anvender den viden og de redskaber og litteratur, som
introduceres i kurset. I bedømmelsen af eksamensopgaven vil der blive lagt vægt på følgende:
3
•
•
•
•
•
•
•
Er der en klar og velafgrænset problemformulering?
Er der en klar redegørelse for, hvilket udsnit af verden, projektet har undersøgt, og
hvordan det er gjort?
Er der sammenhæng mellem problemformulering og metode?
Er der en diskussion af undersøgerens/undersøgernes opmærksomhedspunkter i
forbindelse med interviews og/eller observationer?
Demonstreres en refleksivitet i forhold til den konkrete metode (fx diskussion af
adgangsproblematikker, positioner i felten, interviewdialogen) og i forhold til
metodens muligheder og begrænsninger i det konkrete projekt?
Er der en klar redegørelse for den analytiske tilgang? Bringes den analytiske tilgang i
anvendelse på en overbevisende måde?
Reflekterer opgaven over problemstillinger omkring etik og magtforhold og hvordan
disse (kan) håndteres?
Pensum
Pensum omfatter et kompendium og kapitler i lærebogen: Vallgårda, S. og Koch, L.(eds.) (2011):
Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark, 4. udgave. Bogen kan købes i
Akademisk Boghandel. Af kursusplanen fremgår det, hvilket kapitel i lærebogen og/eller hvilken tekst
fra kompendiet, der indgår i hver undervisningsgang. Alle anførte tekster (både primær og sekundær
litteratur) er pensum. Alle primære tekster (undtagen kapitler fra grundbogen) uploades på kursets
grupperum i Absalon og vil blive gjort tilgængelig i et kompendium.
Jeg forventer af jer, at I har læst alle primære tekster som forberedelse til den relevante
undervisningsgang. I kan med fordel læse teksterne efter denne model:
• Læs tekster til undervisningen!
• Skriv kort referat som gengiver tekstens argument
• Formuler 1-3 spørgsmål til teksten, som I kan tage med til undervisningen.
Kathrine Vitus, fagleder
4
KURSUSPLAN OG LITTERATUR
Grundmodel for undervisningsgangene
1. time: Oplæg, summe-spørgsmål og diskussion
2. time: Studenteroplæg ud fra teksterne og diskussion
3. time: Gruppearbejde med kursusopgaver
Oversigt over kursusgange
Del I: Analytiske perspektiver (uge 36-39)
1. Tirsdag d. 1. september: Introduktion til kvalitativ metode (kursusopgave udleveres over
Absalon kl. 10)
2. Tirsdag d. 8. september: Livsverden og betydning
3. Tirsdag d. 15. september: Interaktion
4. Tirsdag d. 22. september: Magt og styring
Del II: Metodologiske tilgange (uge 40-44)
5. Tirsdag d. 29. september: Interview
6. tirsdag d. 6. oktober: Fokusgruppeinterview
Efterårsferie
7. Tirsdag d. 20. oktober: Observation
8. Tirsdag d. 27. oktober: Dokumentanalyse (undtaget stud. gl. studieordning)
Del III: Etik, magt og kvalitet (uge 45-47)
9. Tirsdag d. 3. november: Etik, magt, roller og positionering (undtaget stud. gl. studieordning)
10. Tirsdag d. 10. november: Kvalitet
11. Tirsdag d. 12. november: Kursusopgaver (kl. 10.15-13) (undtaget stud. gl. studieordning)
12. Tirsdag d. 17. november: Kursusopgaver (kl. 10.15-16)
Kursusopgaver afleveres over Absalon fredag d. 20. november kl. 10.
5
TIDSPLAN FOR KURSUSOPGAVEN
Uge 36-37: Kursusopgave udleveres tirsdag d. 1. september kl. 10 over Absalon.
Danne grupper, indkredse emne og undersøgelsesspørgsmål både fælles og individuelle.
Uge 37-39: Diskutere analytiske perspektiver på jeres problemstilling og relevante
undersøgelsesspørgsmål og observationspunkter. Finde interviewperson (evt.
medkursist) og observationsfelt.
Senest tirsdag den 6. oktober skal I sende jeres undersøgelsesspørgsmål og oplysninger
om interviewperson og observationssted til underviseren.
Uge 40-43: Udarbejde interviewguide og deltagerobservationsguide, gennemføre interview og
observation.
Uge 44-46: Skrive opgaven.
Uge 46-48: Tirsdag den 12. november kl. 10-13 og tirsdag 17. november kl. 10-16 fremlægger I
kursusopgaverne for hinanden med gensidig feed-back og fælles diskussion.
Uge 48:
Fredag d. 20. november kl. 10 afleverer I kursusopgaven over Absalon.
6
DEL I: ANALYTISKE TILGANGE I KVALITATIVE STUDIER
Undervisningsgang 1. Introduktion til kvalitativ metode
UGE 36 - Tirsdag d. 1. september kl. 10.15-13.00 Lokale CSS 15.3.01
Underviser: Kathrine Vitus
Læringsmål: Efter denne undervisningsgang vil kursisterne kunne:
• Se sammenhængen mellem kursusforløb, projektarbejde og eksamensopgave.
• Skitsere erkendelsesinteresse, genstandsfelt og kendetegn ved den kvalitative metode, samt
nogle fordele og ulemper ved brugen af kvalitativ forskning.
• Beskrive teoriens rolle i kvalitativ forskning, deriblandt den analytiske generaliserbarhed
(teori/analytiske begreber som redskaber til generalisering).
Indhold:
• I første time introduceres til den kvalitative forskningsproces og teoriens rolle i kvalitativ
forskning. Kursusforløbet gennemgås, og I bliver også kort introduceret til eksamensformen.
• I anden time laver vi en øvelse til teksten om arbejdspraksisser (Vikkelsø og Vinge).
Spørgsmål til gruppearbejdet:
o Hvorfor er det vigtigt at stille spørgsmålstegn ved begreber, der ofte bliver taget for
givet - fx ”sygehus”, ”venteliste”, ”forebyggelse”?
o Hvordan diskuterer forfatterne relationerne mellem læge- og plejearbejde? Hvilke
erkendelser om sundhedsvæsenet opnår forfatterne med denne diskussion?
o Hvad mener forfatterne, når de snakker om teknologi og standarder som aktører?
Hvorfor er det vigtigt at forstå teknologi og standarder på den måde?
o Hvad mener forfatterne med ”delingsarbejde” (s. 52)? Hvad bliver muliggjort gennem
delingsarbejde?
o Hvad betyder det at forstå sundhedsvæsenet som et ”udstrakt organisatorisk netværk”
(s. 53)?
o Hvad mener forfatterne er styrken ved studier, der vægter forståelse over forbedring?
o Hvilke indsigter opnår man ved at forstå arbejde som et begreb, der både refererer til en
proces og til et produkt?
o Hvorfor synes forfatterne, at kvalitativ forskning er nyttig? Hvad kan casestudier
bidrage med?
o Hvorfor er teoriudvikling vigtig?
• I tredje time bliver I introduceret til kursusopgaven. I danner grupper, indkredser emne og
undersøgelsesspørgsmål (både fælles og individuelle).
Primær litteratur:
Kapitel 1 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch.
København: Munksgaard.
7
Kapitel 2 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch.
København: Munksgaard.
Vikkelsø, Signe og S. Vinge (2004): Udforskning af arbejdspraksisser I: Hverdagens arbejde og
organisering i sundhedsvæsenet. (Eds) Vikkelsø og Vinge. København: Handelshøjskolens Forlag.
Sekundær litteratur:
Kapitel 7 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch.
København: Munksgaard.
Undervisningsgang 2: Livsverden og betydning
UGE 37 - Tirsdag den 8. september kl. 10.15-13.00 Lokale CSS 2.2.36
Underviser: Kathrine Vitus
Læringsmål: Efter denne undervisningsgang vil kursisterne kunne:
• Forklare fænomenologien-hermeneutikkens erkendeinteresse: livsverden, menneskelig
erfaring, handling, væren, krop.
• Begrunde brugen af en fænomenologisk tilgang til en sundhedsvidenskabelig problemstilling.
• Se sammenhængen mellem den fænomenologiske-hermeneutiske tilgang og deres egen
problemstilling i kursusopgaven.
Indhold:
Fænomenologisk og hermeneutisk metode er grundlæggende for den kvalitative vidensproduktion.
Det handler om at opnå indsigt i, hvordan mennesker lever, og hvordan de forstår og fortolker deres
egen verden, altså en indsigt i eksistensens og forståelsens grundbetingelser.
• Første time introducerer til det fænomenologiske og hermeneutiske metode.
• Anden time omhandler brugen af den fænomenologiske og hermeneutiske metode i praksis og
indebærer en øvelse om Riesman-teksten. Spørgsmål til gruppearbejde:
o Hvilke forforståelser har Riessman i løbet af forskningsprojektet? Hvordan bruger hun
forforståelserne i interview og analyse?
o Hvordan forsøger Riessman at sætte sig i den andens sted i interviewsituationen?
Hvordan udfordrer hun sin forståelseshorisont ved at arbejde med egne
interviewspørgsmål?
o Hvordan kunne et fænomenologisk fokus på kropslig erfaring få andre aspekter af
Burts fortælling til at træde frem? Forhold jer til interviewudskrift s. 316 -317.
o Hvilken type kontekstualisering skaber Riessman i 1. og 2. læsning af Burts fortælling?
Hvordan forholder hun sig til disse kontekstualiseringer i 3. læsning?
• I tredje time arbejder I videre i grupper med ideer til jeres individuelle kursusopgaves
problemstilling og felt og diskuterer det fænomenologiske og hermeneutiske perspektiv ift.
disse problemstillinger. I indkredser emne og undersøgelsesspørgsmål (både fælles og
individuelle).
8
Primær litteratur:
Kapitel 8 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch.
København: Munksgaard.
Kapitel 7 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch.
København: Munksgaard. Allerede læst til første undervisningsgang.
Riessman, CK. (2004): A thrice-told tale: New readings of an old story. I: Narrative Research in
Health and Illness. (Eds) Brian Hurwitz, Trisha Greenhalgh & Vieda Skultans. Oxford: Blackwell
Publishing.
Undervisningsgang 3: Interaktion
UGE 38 - Tirsdag den 15. september kl. 10.15-13.00
Lokale CSS 2.2.36
Underviser: Kathrine Vitus
Læringsmål: Efter denne undervisningsgang vil kursisterne kunne:
• Forklare den interaktionistiske erkendeinteresse: betydning og identitet som relationel og
kontekstuel, roller, intersubjektivitet, symbolske ordner.
• Begrunde brugen af en interaktionistisk tilgang til en sundhedsvidenskabelig problemstilling.
• Se sammenhængen mellem den interaktionistiske tilgang og deres egen problemstilling i
kursusopgaven.
Indhold:
Interaktioniske analytiske perspektiver har fokus på den meningsskabelse som sker i mødet mellem
mennesker, og den indflydelse kontekst, roller og magtrelationer har heri. Det interaktionistiske
perspektiv giver brugbare begreber og indgangsvinkler til indsigt i hvordan aktører skaber mening og
identitet, samt kommunikerer og handler inden for sociale situationer og rammebetingelser, fx
institutioner.
• I første time bliver I introduceret til en interaktionistisk analytisk tilgang.
• I anden time diskuterer vi i grupper og på plenum hvordan interaktionismen er brugt og giver
indsigt i to tekster: Margaretha Järvinen and Signe Ravn (2015) Explanations and
expectations: drug narratives among young cannabis users in treatment og Mik-Meyer om Den
forstående læg og evidenssøgede socialrådgiver: Rollebytte i dagens velfærdsstat
(diskussionsspørgsmål følger).
• I tredje time vil I få mulighed for at arbejde med interaktion som analytisk perspektiv på jeres
egen problemstilling i kursusopgaven. I diskuterer interviewperson (evt. medkursist) og felt at
observere.
Primær litteratur:
Järvinen, M., & Mik-Meyer, N. (2005): Indledning: Kvalitative metoder i et interaktionistisk
perspektiv: interview, observationer og dokumenter. I: Järvinen, M., & Mik-Meyer, N. (eds)
9
Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv: interview, observationer og dokumenter.
København:Hans Reitzels Forlag. Side 9-24.
Margaretha Järvinen and Signe Ravn (2015) Explanations and expectations: drug narratives among
young cannabis users in treatment, Sociology of Health & Illness, Vol. 0 No. 0, pp. 1–18
Mik-Meyer, Nanna (2012) Den forstående læg og evidenssøgede socialrådgiver: rollebytte i dagens
velfærdsstat. I: Järvinen, M., & Mik-Meyer, N. (eds). At skabe en professionel. Ansvar og autonomi i
velfærdsstaten. København: Hans Reitzels.
Sekundær litteratur:
Gubrium, J.F. & Holstein, J (2000) Analyzing Interpretive Practice. I: Denzin, N.K. & Lincoln, Y.S.
Handbook of Qualitative Research. (2. edition). London: SAGE.
Undervisningsgang 4: Magt og styring
UGE 39 - Tirsdag den 22. september kl. 10.15-13.00 Lokale CSS 2.2.36
Underviser: Kathrine Vitus
Læringsmål: Efter denne undervisningsgang vil kursisterne kunne:
• Forklare Foucault’s magtperspektivs erkendeinteresse: diskurs, governmentalitet,
subjektivering
• Begrunde brugen af en diskursiv magtteoretisk tilgang til en sundhedsvidenskabelig
problemstilling.
• Se sammenhængen mellem den magtteoretiske tilgang og deres egen problemstilling i
kursusopgaven.
Indhold:
Gennem analytiske perspektiver, der belyser diskursive magt og subjektiveringsdynamikker kan vi få
væsentlige indsiger i, hvordan mikro-interaktioner mellem mennesker (fx professionelle og
patienter/borgere/klienter) og deres livsverdener rammesættes og gøres til genstand for styring.
• I første time bliver I introduceret til Foucaults magtperspektiv. Med udgangspunkt i kapitlet af
Nexø og Koch diskuterer vi grundelementer i en Foucaulsk diskursanalyse, blandt andet
objekter, talepositioner, begreber og strategier.
• Anden time diskuterer vi magtdynamikker og begreber i teksterne Järvinen, Margaretha (2012)
Fra afhængighed til autonomi – at arbejde med stodmisbrugere og Pii, Kathrine (2012) Når
ansvaret overdrages til patienten: Sygeplejerskers arbejde med patientcentreret forebyggelse.
• I tredje time får I mulighed for at arbejde med magt og styring som analytisk blik på jeres egen
problemstilling. I diskuterer interviewindhold, interviewperson (evt. medkursist), punkter at
observere og felt.
10
Primær litteratur:
Kapitel 5 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch.
København: Munksgaard.
Järvinen, Margaretha (2012) Fra afhængighed til autonomi – at arbejde med stodmisbrugere. I:
Järvinen, M., & Mik-Meyer, N. (eds). At skabe en professionel. Ansvar og autonomi i velfærdsstaten.
København: Hans Reitzels. S. 29-51.
Pii, Kathrine (2012) Når ansvaret overdrages til patienten: Sygeplejerskers arbejde med
patientcentreret forebyggelse. I: Järvinen, M., & Mik-Meyer, N. (eds). At skabe en professionel.
Ansvar og autonomi i velfærdsstaten. København: Hans Reitzels. S. 120-141.
DEL II: PRODUKTION AF KVALITATIVE DATA
Undervisningsgang 5: Interview
UGE 40 - Tirsdag den 29. september kl. 10.15-13.00
Lokale CSS 2.2.36
Underviser: Kathrine Vitus
Læringsmål: Efter denne undervisningsgang vil de studerende kunne:
• Beskrive og begrunde værdien og brugen af det individuelle interview
• Udarbejde spørgsmål og en spørgeguide som kan bruges til datagenerering
• Være i stand til at indsamle kvalitativt data igennem interviews, der tager højde for principper
om etisk og sikker gennemførelse af et kvalitativt studie
Indhold:
Det semistrukturerede, kvalitative interview er måske den mest anvendte metode, når nulevende
enkeltindividers erfaringshorisonter, kategoriseringer, diskursive positioneringer, betydningsdannelse,
identiteter, holdninger, værdier eller praksisser skal undersøges.
• Første time præsenterer jer for principperne for det semistrukturerede interview.
• I anden time får I mulighed for at udarbejde jeres egen interviewguide.
• I tredje time laver I en interview øvelse med hinanden, og vi diskuterer jeres erfaringer ud fra
forskelige refleksions spørgsmål. I begynder at arbejde med jeres interviewguide til
kursusopgaven, selve interviewet skal være gennemført inden udgangen af uge 43.
2. time: Refleksionsguide i forbindelse med interviewøvelse
De følgende spørgsmål kan bruges til at blive klogere på interview-processen. Husk at komme med
konkrete eksempler til at underbygge jeres svar. Spørgsmålene til ’refleksion på selve interviewet’ er
udformet med et reelt forskningsinterview for øje, og visse spørgsmål vil derfor ikke passe til
øvelsesinterviewene. Besvar de spørgsmål, der er relevante. Hensigten er, at I skal kunne tage guiden
med jer til eget brug, hvis I skal interviewe i forbindelse med opgaver senere på studiet.
11
Refleksion på udarbejdelse af interviewguide:
1. Hvad var svært med hensyn til udarbejdelse af spørgsmål?
2. Stod formålet med undersøgelsen jer klart, mens I udviklede spørgsmålene? Hvordan blev
formål revideret/præciseret?
3. Hvordan brugte I jeres viden /mangel på viden om emnet til at generere spørgsmål?
Refleksion på selve interviewet:
1. Hvordan gik det med at forklare formålet med jeres undersøgelse, og hvem I er?
2. Hvordan gik det med at forklare forhold vedrørende samtykke, anvendelse af
interviewmateriale og eventuel tilbagemelding?
3. Hvordan muliggjorde eller begrænsede konteksten/settingen interviewprocessen?
4. Havde anvendelsen af diktafon, notesblok eller PC indflydelse på interviewet? Hvis ja,
hvilken?
5. Hvor godt formåede I at skabe kontakt med interviewpersonen?
6. Hvordan forsøgte I at anspore interviewpersonen?
7. Hvilke slags spørgsmål anvendte I i interviewet?
8. Hvilke slags svar fik I?
9. Hvordan influerede jeres spørgsmål interviewpersonens svar?
10. Hvordan holdt I samtalen i gang (dynamik)?
11. Hvilke former for spørgsmål gjorde I brug af (fx opfølgende, sonderende, specificerende,
strukturerede etc).?
12. Indlagde I mulige svar i jeres spørgsmål?
13. Stillede I mere end et spørgsmål ad gangen?
14. Hvordan håndterede I ventetid/tavshed i interviewet?
15. Var der overlappende tale i interviewet? Afbrydelser?
16. Brugte I opmuntringslyde (hmm, okay, nåh, mm)?
17. Brugte I det sidste ord ytret af interviewpersonen til at få samtalen videre?
18. Evaluerede I interviewpersonens svar på jeres spørgsmål i selve interviewet? Hvis ja, hvad var
interviewpersonens reaktion herpå?
19. Forelagde I jeres umiddelbare fortolkninger af interviewpersonens svar i selve interviewet?
Hvis ja, hvad var interviewpersonens reaktion herpå?
20. Fik I brugt spørgeguiden? Hvad bør ændres i spørgeguiden?
21. Hvilken rolle spillede non-verbal kommunikation?
22. Fik I afsluttet interviewet på en god måde?
23. Hvad ville I gøre anderledes, hvis det var muligt at lave det samme interview igen?
24. Hvilke forslag til forbedringer har I til jeres egen interviewteknik?
Deltagers refleksion over interview:
1. Fik du en klar fornemmelse af, hvad interviewet skulle handle om, og hvorfor studiet blev
igangsat?
2. Hvordan oplevede du rammerne for interviewet (rum, personer, hjælpemidler)?
3. Hvordan oplevede du kontakten til interviewerne?
4. Følte du dig ansporet til at fortælle?
12
5. Oplevede du, at du fik skabt fyldestgørende svar på det, der blev spurgt om?
6. Var der noget, du selv fandt væsentligt i relation til emnet, som det ikke lykkedes dig at
fortælle?
7. Hvilke gode råd har du til interviewerne?
Primær litteratur:
Kapitel 3 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch.
København: Munksgaard.
Järvinen, M. (2005). Interview i en interaktionistisk begrebsramme. I: Kvalitative metoder i et
interaktionistisk perspektiv: Interview, observationer og dokumenter. (Eds) Järvinen, M., & MikMeyer, N. København: Hans Reitzels Forlag.
Holstein, J.A. & Gubrium, J.F (1995) The Active Interview. London: SAGE.
Sekundær litteratur:
Kvale, S. & S. Brinkmann (2008): InterView. Introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels
Forlag. Side 143-162.
Undervisningsgang 6: Fokusgruppeinterview
UGE 41 - Tirsdag den 6. oktober kl. 10.15-13.00
Lokale CSS 2.2.36
Underviser: Kathrine Vitus
Læringsmål: Efter denne undervisningsgang vil de studerende kunne:
• Beskrive og begrunde værdien og brugen af fokusgruppeinterview
• Udarbejde spørgsmål og en spørgeguide som kan bruges til datagenerering under
fokusgruppeinterview
• Reflektere over gruppe og positioneringsdynamiske forhold under fokusgruppeinterview
Indhold:
Fokusgruppeinterview er et godt redskab til at få indsigt i kollektive normer, værdier, kategoriseringer
og betydninger, og i hvordan disse konstrueres og forhandles mellem mennesker.
• Første time præsenterer jer for principperne for fokusgruppeinterviewet.
• I anden time diskuterer vi i grupper og på plenum teksterne: Demant, Jacob (2014)
Fokusgrupper – mellem produktive modsætninger og problematiske konfliker og Demant, J.
and Järvinen, M (2006) Constructing Maturity Through Alcohol Experience. Focus Groups
With Teenagers.
• I tredje time diskuterer I i grupper relevansen af at gennemføre fokusgruppeinterview if. Jeres
problemstilling i kursusopgaven. I arbejder videre med jeres interviewguide til kursusopgaven
(selve interviewet skal være gennemført inden udgangen af uge 43). Senest ved denne
13
kursusgang (6. oktober) skal I sende/aflevere jeres undersøgelsesspørgsmål og
oplysninger om interviewperson og observationssted til Kathrine.
Primær litteratur
Halkier, Bente (2010) Fokusgrupper: den fokuserede socialitet., I: Brinkmann, Svend og Tanggaard,
Lene (red..) Kvalitative metoder: En grundbog. København: Hans Reitzels.
Demant, Jacob (2014) Fokusgrupper – mellem produktive modsætninger og problematiske konflikter.
I: Tangggard, L., Thuesen, F. og Vitus, K (red.) Konflikt i kvalitative studier. København: Hans
Reitzels.
Demant, J. and Järvinen, M (2006) Constructing Maturity Through Alcohol Experience. Focus
Groups With Teenagers. Addiction research and Theory, 14 (6): 589-602.
Sekundær litteratur:
Morgan, David. L. (2001) Focus Group Interviewing. I: Gubrium, J.F. and Holstein, James A. (eds)
Handbook of Interview Research. Context and Methods. London: SAGE.
Undervisningsgang 7: Observationer
UGE 43 - Tirsdag den 20. oktober kl. 10.15-13.00
Lokale CSS 2.2.36
Underviser: Kathrine Vitus
Læringsmål: Efter denne undervisningsgang vil de studerende kunne:
• Diskutere hvordan deltagerobservation er med til at forme data.
• Argumentere for vigtigheden af positionering i deltagerobservation – hvordan position skabes i
det sociale rum, og hvordan forskeren ikke blot udfører observation, men inddrages i felten
• Udarbejde en deltagerobservationsguide til eget projektarbejde.
Indhold:
Observationer foretaget under feltarbejde er antropologiens og etnografiens metode per excellence.
Sociale fællesskaber og moralske horisonter kan nemlig ikke ses, men må erfares, og dette er et
væsentligt argument for at observere under et feltarbejde, hvor de situationer, som udgør det
etnografiske materiale opstår.
• I første time bliver I introduceret til observationer (og feltarbejde) som metode.
• I anden time diskuterer I i grupper observationer som metoder til produktion af kvalitative data
og jeres observationsguides set i relation til jeres problemstilling.
• I tredje time får I mulighed for at udarbejde jeres egen i deltagerobservationsguide.
14
Primær litteratur:
Kapitel 4 i Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 2011, 4. udgave. (Eds) Vallgårda og Koch.
København: Munksgaard.
Järvinen, M. (2005) Observationer i en interaktionistisk begrebsramme. I: Kvalitative metoder i et
interaktionistisk perspektiv: Interview, observationer og dokumenter. (Eds) Järvinen, M., & MikMeyer, N. København: Hans Reitzels Forlag.
Warming, Hanne (2005) Erkendelse gennem oplevelse: Når indlevelse ikke er mulig. I: Kvalitative
metoder i et interaktionistisk perspektiv: Interview, observationer og dokumenter. (Eds) Järvinen, M.,
& Mik-Meyer, N. København: Hans Reitzels Forlag.
Sekundær litteratur:
Pols, J. (2005): Enacting Appreciations: Beyond the Patient Perspective. Health Care Analysis 13(3):
203-221.
Undervisningsgang 8: Dokumentanalyse NB: Undtaget stud. på gl. studieordning
UGE 44 - Tirsdag den 27. oktober kl. 10.15-13.00 Lokale CSS 2.2.36
Underviser: Kathrine Vitus
Læringsmål: Efter denne undervisningsgang vil de studerende kunne:
• Beskrive og begrunde værdien og brugen af hvordan dokumentanalyse.
• Diskutere forskellige tilgange til dokumentanalyse.
• Argumentere for, hvordan dokumentanalyse kan give indsigt i specifikke felter inden for
sundhedsvæsenet, og hvilke former for indsigt.
Indhold:
Dokumenter udgør – ikke mindst i mange institutionelle sammenhænge - væsentlige medier til ikke
kun at formidle information, men i høj grad også at forme og organisere praksisser, identiteter,
forståelser. Dokumenter er således medskabende for sociale og moralske ordener. Det er vigtig at få
redskaber til at analysere dokumenter, med henblik på at få indsigt i deres virkeligheds producerende
egenskaber.
• I første time bliver I introduceret til dokumentanalyse som metode.
• I anden time diskuterer I i grupper hvordan dokumenter danner baggrund analyserne i for
teksten: Järvinen, Margaretha (2012) Untidy clientization – Drug users resisting institutional
identities.
• I tredje time diskuterer I i grupper hvilken dokumenter, som genereres i jeres felter
(professionelle og for feltet i jeres kursusopgave) og hvordan I kan analysere dem, og hvilke
indsigter det vil give jer.
15
Primær litteratur:
Mik-Meyer, Nanna (2005) Dokumenter i en interaktionistisk begrebsramme. I: Kvalitative metoder i
et interaktionistisk perspektiv: Interview, observationer og dokumenter. (Eds) Järvinen, M., & MikMeyer, N. København: Hans Reitzels Forlag.
Lynggaard, Kent (2010) Dokumentanalyse. I: Brinkmann, Svend og Tanggaard, Lene (red..)
Kvalitative metoder: En grundbog. København: Hans Reitzels.
Järvinen, Margaretha (2012) Untidy clientization – Drug users resisting institutional identities. I:
Gubrium, J.F. and Margaretha Järvinen (eds). Turning Troubles into Problems. Clientization in
Human Services. London, New York: Routledge. S. 50-64.
DEL III: ETIK, MAGT OG KVALITET I KVALITET I KVALITATIVE UNDERSØGELSER
Undervisningsgang 9: Etik, magt, roller og positionering. NB: Undtaget stud. på gl.
studieordning
UGE 45 - Tirsdag d. 3. november kl. 10.15-13
Lokale CSS 2.2.36
Underviser: Kathrine Vitus
Læringsmål: Efter denne undervisningsgang vil de studerende kunne:
• Forklare centrale bagreber til at anskue magtforhold, etiske problemstillinger og
positioneringer i kvalitative undersøgelsesmetoder.
• Argumentere for, hvordan etiske og magtmæssige forhold spiller ind i specifikker felter i
sundhedsvæsnet.
• Diskutere hvordan etiske og magtmæssige forhold kan tænkes ind i design og analyse af et
kvalitativt studie.
Indhold:
Kvalitative studier finder sted i felter, hvor bestemte magtrelationer udspiller sig. Forholdet mellem
forsker og udforskede, kan tillige selv anskues som et (mere eller mindre) asymmetrisk relation. Det
er væsentligt at få redskaber til at gennemskue, hvordan disse forhold spiller in på mulighederne for
og omstændighederne omkring produktionen af et kvalitativt datamateriale, og hvordan det former
dette materiale. Det er også væsentligt, at få redskaber til at tage forbehold for etiske hensyn på
forskellige niveauer og forskellige dele af en kvalitativ forskningsproces.
• I første time diskuterer vi forskellige begreber til at anskue magt, etik og positioner i
kvalitative studier.
• I anden time diskuterer I i grupper magt og etiske forhold i teksterne: Vitus, Kathrine (2008):
The Agonistic Approach - Refraiming Resistance in Qualitative Research og Thuesen,
Frederik (2014) Eliter i konflikt.
• I tredje time diskuterer I etiske og magtmæssige udfordringer ifbm jeres kursusopgavers felter
og datagenerering.
16
Primær litteratur:
Tanggaard, Lene & Svend Brinkmann (2010). Etik i en kvalitativ verden. I: Kvalitative
metoder. En grundbog. Eds. S. Brinkmann & L. Tanggaard. København: Hans Reitzel.
Vitus, K, Thuesen, F. og Tanggaard, L. (2014) Konflikt i kvalitative metoder – hvorfor og hvordan? I:
Tangggard, L., Thuesen, F. og Vitus, K (red.) Konflikt i kvalitative studier. København: Hans Reitzels.
Vitus, Kathrine (2008): The Agonistic Approach - Refraiming Resistance in Qualitative Research.
Qualitative Inquiry, vol.14(3):466-488.
Thuesen, Frederik (2014) Eliter i konflikt – stridens bølgevirkninger i interviewet. I: Tangggard, L.,
Thuesen, F. og Vitus, K (red.) Konflikt i kvalitative studier. København: Hans Reitzels.
Sekundær litteratur:
Kvale, Steinar (2006) Dominance through Interviews and Dialouge. I: Qualitative Inquiry. Vol 12:3,
480-500.
Undervisningsgang 10: Kvalitet i kvalitativ analyse
UGE 46 - Tirsdag den 10. november kl. 10.15-13.00
Lokale CSS 2.0.30
Underviser: Kathrine Vitus
Læringsmål: Efter denne undervisningsgang vil de studerende kunne:
• Opnå indsigt i konkrete metoder til at diskutere kvalitet i kvalitative undersøgelser.
• Argumentere for at formidling af kvalitative undersøgelser og sproget er medkonstituerende
for argument og kvalitet.
• Vurdere et kvalitativt studie kritisk ud fra et kvalitetsperspektiv.
Indhold:
Selvom kvalitative studier er karakteriseret ved at være flydende og procesorienterede, finder der
stadig kriterier for gode og dårlige kvalitative studier.
• I første time får I en introduktion til hvilke kriterier, man kan og bør lægge til grund for
vurderingen af et kvalitativt studies kvalitet og validitet.
• I anden og tredje time laver vi et panel med forsvarere og opponenter i en diskussion af
kvalitet i to kvalitative studier (Mol og Ambjörnsson ). Fremlæggere skal præsentere artiklens
analyse og argument på en solidarisk måde. Opponenter skal forholde sig kritisk til artiklen og
stille spørgsmål til fremlæggere, som herefter skal svare på kritikken.
• I tredje time diskuterer I i grupper hvordan kriterier for kvalitet kan lægges ind over jeres egne
kursusopgaver.
Primær litteratur:
Tanggaard, Lene & Svend Brinkmann (2010). Kvalitet i kvalitative studier. I: Kvalitative
17
metoder. En grundbog. Eds. S. Brinkmann & L. Tanggaard. København: Hans Reitzel.
Tanggaard, Lene & Svend Brinkmann (2010). Formidling af kvalitativ forskning. I: Kvalitative
metoder. En grundbog. Eds. S. Brinkmann & L. Tanggaard. København: Hans Reitzel.
Mol, Annemarie (2000): What Diagnostic Devices do: The Case of Blood Sugar Measurement.
Theoretical Medicine and Bioethics 21: 9-22.
Ambjörnsson, Fanny (2005) Talk s. 109-120. I: Fat. (eds) D. Kulick & A. Meneley. New York:
Penguin Group.
Undervisningsgang 11: Kursusopgaver (undtaget stud. gl. studieordning)
UGE 46 - Tirsdag den 12. november kl.10.15-13
Lokale CSS 2.2.55
Underviser: Kathrine Vitus
Indhold:
I fremlægger jeres kursusopgaver for medkursister og fagleder og får feed-back. Til hver gruppe
udpeges en opponentgruppe, der indleder diskussionen af designet med at give kommentarer. Noter til
præsentationen afleveres til fagleder og opponentgruppe to dage før fremlæggelsen.
Undervisningsgang 12: Kursuspogaver
UGE 47 - Tirsdag den 17. november kl.10.15-16
Lokale CSS 2.2.36
Underviser: Kathrine Vitus
Indhold:
I fremlægger jeres kursusopgaver for medkursister og fagleder og får feed-back. Til hver gruppe
udpeges en opponentgruppe, der indleder diskussionen af designet med at give kommentarer. Noter til
præsentationen afleveres til fagleder og opponentgruppe to dage før fremlæggelsen. Denne
kursusgang er på 6 timer.
18