Referat fra bestyrelsesmøde i Kellers Minde den 9. april 2015. Tilstede: Jens Eskildsen. Trine Rasmussen, Lene Bering, Hanne Sørensen, Kirsten Bundgård, Hanne Frandsen, Tove Pedersen, Laila Lyngsø, og Basse Christensen. Fraværende: Anne-Dorthe Tuemose, Emma Jensen. Godkendelse af dagsorden: Godkendt, dog blev udflugten den 5. maj medtaget under evt. Konstituering af bestyrelsen: Efter megen snak blev Jens Eskildsen valgt som formand for et år. Lene Bering, næstformand med kontakt til frivilliggruppen, Trine Rasmussen kasserer, Hanne Sørensen, Sekretær. Trine takkede Laila og Basse for godt samarbejde. De fortsætter begge i frivilliggruppen. Opfølgning af referat den 17. feb. Godkendt. Evaluering af generalforsamling: Samme aften var der fire andre generalforsamlinger. Næste år bedre koordinering. Vi skal have mere obs. på de praktiske opgaver, som f.eks. vin til oplægsholder. Enighed om at ordstyreren var god. Drøftelser om visioner på visionsdagen 28. april: Der ligger en beskrivelse af museets vision/mission i Vejle kommune, som Kirsten vil lave udskrift af til frivilliggruppen og bestyrelsen. Det er vigtigt med struktur og en god ordstyrer på visionsdagen. Kirstens forslag: Hvad vil vi gerne bidrage med? Hvordan kan museet blive bedre? Herefter inddele i forskellige emner, som kunne være: Registrering. Indretning. Omkring det sociale- skaffe flere frivillige. Hvordan klædes man på til at være en god oplægsholder/rundviser? Der dannes interessegrupper, som går sammen og debatterer et antal minutter. Jens arbejder på at finde en god ordstyrer. Om hjemmesiden og Facebook: Flere skal have adgangskode til Facebook. Tove besvarer de spørgsmål, der bliver stillet på siden. Anne-Dorthe og Hanne Sørensen kigger på hjemmesiden. Link til Kellers Minde: Tages op næste gang. Hæfte om ”Det franske eventyr,” Det besluttes at udlevere hæftet til studerende, til bosteder og at sætte punktet på til næste møde. Besøg af Storebælts folk: Jens er tovholder på besøget og foreslår datoer. Det besluttes, at de får et sæt plancher fra Anders Vænge, som Kirsten har trykt i forbedret udgave. Økonomi, status på kontingent indbetalinger: Basse fremlægger. Der er 233 medlemmer hvoraf 10 stadig mangler at betale kontingentet. Økonomien afleveres på næste møde til den nye kasserer. Praksis ved køb af genstande fra Postens Vej og Ellehøj: I et tidligere system modtog museet penge fra købene og Arne sørgede for at fordele pengene de rette steder. Dette system tages op igen. Legetøj: Museet har fået en del legetøj. Sidsel laver en legetøjskasse, som kan benyttes ved besøg af børn. Evt.: Der er meldt 58 personer til udflugten den 5. maj. Der er stadig ledige pladser og alle opfordres til at reklamere for udflugten. Hanne taler med Arne om at sende en reminder ud. Basse sørger for rundstykker, smør, øl og sodavand. Vi mødes kl. 7,30 for at smøre rundstykker til turen. Jens Eskildsen har fået ny e-mail: [email protected] Og nyt mobilnr. 61 677 585. Den 28. april kommer Vibeke Kruse, som vil skrive historier fra de ansattes tid i institutionerne. Hun vil gerne hilse på og lave de indledende øvelser. Ang. Mindesten. Vi forventer at få en aftale med Bjørn Nørgård om et par uger. Arne Mølgård søger fondsmidler. Gamle historier: På hotellet hænger fire billeder fra skomagerværkstedet og malerværkstedet. Der har været forespørgsel om, hvor værkstederne lå. Trine tænker malerværkstedet ved Møllegården, men kom med et bud! Næste møde: 4. maj kl. 17. Referent: Tove Pedersen.
© Copyright 2024