Input fra borgere m.v.
Materiale i forbindelse med Udvikling
af Børne- og Skoleområdet 2015
4. maj 2015
Indhold:
Indhold og oversigt ..................................................................................................................................... 2
Oversigt over andre indkomne løsninger: .................................................................................................. 2
Forslag 1. Rammebesparelse - Jammerbugt modellen ............................................................................. 3
Forslag 2. Skive modellen .......................................................................................................................... 4
Forslag 3. Vestrup modellen ...................................................................................................................... 5
Forslag 4. Klassestørrelser (maks. 22 elever i klasserne) ......................................................................... 6
Forslag 5. Rammebesparelse Jammerbugt model samt strukturændring til 6 skoler på 15 matrikler ...... 7
Forslag 6. Rammebesparelse Jammerbugt model samt strukturændring til 6 skoler ............................... 7
Forslag 7. Bæredygtige dagtilbud (60-80 enheder) ................................................................................... 8
Forslag 8. Overbygningsskole i Aars ......................................................................................................... 9
Forslag 9. Centralskole i V. Hornum ........................................................................................................ 10
Forslag 10. Små skoler i én enhed .......................................................................................................... 11
Forslag 11. Geografiske opdelte enheder................................................................................................ 12
Forslag 12. Skolecenter Farsø, Løgstør, Aars og Aalestrup (Strandby forslag 1) .................................. 13
Forslag 13. Indskoling på 2-spor med 150-200 på hver skole (Strandby forslag 2)................................ 15
Forslag 14. Sammenlægninger 1 - Søskolen, Midtskolen og Lerkenfeld Skole...................................... 17
Forslag 15. Sammenlægninger 2. Søskolen, Midtskolen og Lerkenfeld Skole ....................................... 19
Bilag 1. Input fra borgere m.v. .................................................................................................................. 21
Bilag 2. Dagplejens forældrebestyrelse ................................................................................................... 25
Indhold og oversigt
I processen vedr. Udvikling af Børne- og Skoleområdet er der kommet forslag fra borgere, interessenter, bestyrelser og enkeltpersoner. Disse forslag er tilsvarende behandlet og bearbejdet i dette
materiale. Nedenfor er der en oversigt over de input, der er kommet undervejs i processen.
Sideløbende med dette er der et forslag fra Blære Skole, som forestår undersøgelse og politisk behandling.
Der er desuden kommet et indlæg fra Dagplejens bestyrelse, som er vedlagt i sin helhed i bilag 2.
Tildeling og
struktur
Rammebesparelse/
tildeling
Oversigt over andre indkomne løsninger:
Nr.
Løsning
Kort beskrivelse
1
Jammerbugt modellen
Rammebesparelse - Tildelingsmodel som i Jammerbugt Kommune
10,8
2
Skive modellen
Rammebesparelse - Tildelingsmodel som i Skive Kommune
34,4
3
Vestrup modellen
Samlæsning på tværs af alle klasser
4
Klassestørrelser
Maks. 22 elever i klasserne (ved nuværende tildelingsmodel)
-15,9
5
Rammebesparelse + Rammebesparelse (f.eks. Jammerbugt) + struktur med
struktur - I
6 skoler + afdelinger i øvrige
20,9
6
7
8
Rammebesparelse + Rammebesparelse (f.eks. Jammerbugt) + struktur med
struktur - II
6 skoler
Bæredygtige dagtilbud
Bæredygtige dagtilbud 60-90 enheder
Overbygningen samles på den ene skole og 0.-6.
klasse på den anden
10
Overbygning Aars
Centralskole i V. Hornum
Små skoler i én enhed
11
Geografiske opdelte
enheder
Ullits, Gedsted, Overlade, Vestrup, Strandby og Blære
i én enhed
Strandby, Ullits og Farsø som én enhed (0.-3. klasse
ved Standby og Ullits skoler og 4.-9. klasse i Farsø
Skole)
12
Strandby forslag 1
Skolecenter Farsø, Løgstør, Aars og Aalestrup
13
Strandby forslag 2
9
Struktur
Provenu
2017
(kr. 1.000)
14
15
Én centralskole som har elever fra hele kommunen
(driftsprovenu - kræver anlæg)
Indskolingsskolerne skal være 2-sporede med 150-200
elever på hver skole
Søskolen (Ranum, Overlade og Strandby), Midtskolen
(V. Hornum, Hornum og Blære) og Lerkenfeld Skole
Sammenlægninger 1 (Ullits, Gedsted og Vestrup) - og øvrige uændrede
Søskolen (Toppedal, Ranum, Overlade og Strandby),
Midtskolen (V. Hornum, Hornum og Blære) og Lerkenfeld Skole (Ullits, Gedsted og Vestrup) - og øvrige
Sammenlægninger 2 uændrede
2
7,6
30,0
0,2
3,2
66,9
3,5
1,0
18,4
18,4
15,1
19,2
Forslag 1. Rammebesparelse - Jammerbugt modellen
Beskrivelse
Der laves en rammebesparelse på området. Dette kan udmøntes ved at reducere/ændre i tildelingen f.eks. en procentvis reduktion pr. elev/klasse. Dette påvirker ikke strukturen.
Et eksempel herpå kan være at ændre modellen til Jammerbugt Kommunes besluttede tildelingsmodel.
Tildelingsmodel Jammerbugt/Vesthimmerland:
Vesthimmerland
Grundtildeling pr. skole
Grundbeløb pr undervisningssted
Tildeling pr. klasse
Kl.
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
Kr.
381.247
561.794
561.794
569.936
635.981
644.054
644.054
679.829
679.829
671.757
Tildeling pr. elev
-
Holddeling
Samlæsning
Herudover tildeles
5.900.000
90.000 (120.000)
Bygningsdrift, NY Løn
Vikar, Længerevarende
sygdom, Familiestue
Flex i pulje, Aldersreduktion, Skolepatruljer
(i alt 16 mio. kr.)
Jammerbugt
620.000 + 500.000
250.000
Kl.
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
350.000
395.000
416.500
Kr. 14.620 pr. elev + 8.000
pr. elev over 70 elever
0
390.000
Bygningsdrift
Optimering
og provenu
Kr. 10,8 mio. (uden strukturelle ændringer/skolelukninger).
Bygninger
Udfordringerne i henhold til Masterplanen er uændret.
Ledelse og
administrativt personale
Ledelse og administration er uændret.
Kørsel
Ingen påvirkning
3
Kr.
329.000
Forslag 2. Skive modellen
Skive Kommunes tildelingsmodel er grundlæggende en elevtildelingsmodel. Dvs. der tildeles
lærerløn pr. elev, ledelse pr. elev + et grundbeløb alt efter skolestørrelse.
Dertil kommer, at der til skolen med klassekvotient under 14, givet et grundbeløb
Skive kommune har indført undervisningsassistenter i 0.-6. klassetrin + 10. klasse og specialklasserne. Der er i alt afsat 6.7 mio. (til 3.516 elever). Det er midler der er EKSTRA afsat,
hvor der i besparelsen nedenfor er indregnet 5,0 mio. kr. til undervisningsassistenter).
Til specialklasserne tildeles der et fast beløb, uanset hvilket specialklassetilbud der er tale
om.
I nedenstående udregning er der alene udregnet på ALMEN-området.
Toppedalskolen
Blære
Farsø
Gedsted
Hornum
Løgstør
Overlade
Ranum
Strandby
Ullits
Vestrup
Vester Hornum
Østermarkskolen
Aalestrup
Aars
I alt
Nuværende budget
på almenområdet
12.451.238
6.933.709
29.268.490
7.823.635
14.003.673
24.028.950
7.137.195
13.132.942
7.663.564
7.560.290
6.543.037
9.954.208
31.321.682
15.812.898
26.804.937
220.440.448
Budget efter Skivemodellen
9.786.126
5.048.111
27.078.356
6.099.867
12.558.825
21.356.901
5.484.977
9.636.615
5.505.099
6.047.660
5.795.867
7.453.808
29.191.640
14.978.321
20.145.494
186.167.667
4
Besparelse
-2.665.112
-1.885.598
-2.190.134
-1.723.768
-1.444.848
-2.672.049
-1.652.218
-3.496.327
-2.158.465
-1.512.630
-747.170
-2.500.400
-2.130.042
-834.577
-6.659.443
-34.272.781
Forslag 3. Vestrup modellen
Vestrup Skole har i 2015 haft fuld samlæsning på tværs af alle klasser. På denne måde, har de haft mulighed for at reducere antallet af lektioner med 29%. Konkret betyder det, at i stedet for 7 klasser har de
kun haft 5 klasser.
Som tildelingsmodellen er i dag, får skolerne et beløb pr. klasse og reduceres, hvis der er 2 på hinanden
følgende klasser med under 28 elever. Samlæsningsbeløbet vil skulle fratrækkes besparelsen, da skolerne ikke reduceres på både den ene og anden måde.
En tilsnigelse til en tildelingsmodel vil kunne være laves, ved at sige det samlede elevtal / 20 elever og
derefter runde op. På denne måde, vil der gives en klassetildeling når der er 20 elever. De 20 elever kan
fordele sig over flere klassetrin. Elev nr. 21 vil således udløse en ny klassetildeling. Der er regnet med en
gennemsnitspris pr. klasse på 560.000 kr.
I alt
Toppedalskolen
Blære
Farsø
Gedsted
Hornum
Løgstør
Overlade
Ranum
Strandby
Ullits
Vestrup
Vester Hornum
Østermarkskolen
Aalestrup
Aars
Kl.
Elev
10
184
7
73
25
562
7
93
13
239
21
442
7
84
11
174
7
74
7
110
7
93
10
143
29
628
14
302
20
453
195
3.654
Antal klasser Forskel
10
4
-3
5
12
-2
-1
5
9
4
6
5
8
-2
-2
-3
-1
-2
-2
-1.680.000
-1.120.000
-560.000
-1.120.000
-1.120.000
-1.680.000
-560.000
-1.120.000
-1.120.000
-10.080.000
Besparelse på 0.-6. klasse
Manglende samlæsningsprovenu på disse skoler
Besparelse i alt på 0.-6. klasse skoler
-7.280.000
1.920.000
-5.360.000
Besparelse på "smalle" overbygningsskoler
Manglende samlæsningsprovenu på disse skoler
Besparelse på "smalle" overbygningsskoler
-2.800.000,0
600.000,0
-2.200.000,0
5
Forslag 4. Klassestørrelser (maks. 22 elever i klasserne)
Max. 22 elever i hver klasse
Max. 22 elever i hver klasse. Dvs. nr. 23 elev, udløser en ekstra klasse.
1-22 elever
1 klasse
67-88 elever
4 klasser
23-44 elever
2 klasser
89 - 110 elever
5 klasser
45-66 elever
3 klasser
111-132 elever
6 klasser
Bemærkning: Der er IKKE taget stilling til specialklasser
Antal klasser
Toppedalskolen
Blære skole
Farsø skole
Gedsted skole
Hornum skole
Løgstør skole
Overlade skole
Ranum skole
Strandby
Ullits
Vestrup
Vester Hornum
Østermarkskolen
Aalestrup skole
Aars Skole
I alt
Før
10
7
25
7
13
21
7
11
7
7
7
10
29
14
20
195
Efter
11
7
30
7
15
24
7
13
7
8
7
10
32
17
26
221
Udvidelse af
kapacitet på
tilbageværende skoler
1
5
2
3
2
1
3
3
6
Antal elever
Før
184
73
562
93
239
442
84
174
74
110
93
143
628
302
453
3.654
Efter
184
73
562
93
239
442
84
174
74
110
93
143
628
302
453
3.654
Udgift ved denne løsning er 15.935.105 kr. ved nuværende
tildelingsmodel (26 klasser mere)
Der er ikke vurderet om der vil være en ekstra udgift til evt. faglokaler og klasselokaler.
6
Forslag 5. Rammebesparelse Jammerbugt model samt strukturændring til 6 skoler på 15 matrikler
Beskrivelse
Der laves en rammebesparelse på området samtidigt med, at der foretages strukturelle ændringer. Dette kan udmøntes ved at reducere/ændre i tildelingen f.eks. en procentvis reduktion pr. elev/klasse. I eksemplet anvendes Jammerbugt Kommunes besluttede tildelingsmodel (se
side 3).
Der er 6 skoler (centre), hvor de øvrige er afdelinger.
Optimering og provenu
Løsningsforslag 20,9 mio. kr.
Bygninger
Udfordringerne i henhold til Masterplanen er uændret.
Ledelse og administrativt personale
Der er 6 centerchefer og 9 afdelingschefer med tilhørende administration.
Kørsel
Ingen påvirkning.
Forslag 6. Rammebesparelse Jammerbugt model samt strukturændring til 6 skoler
Beskrivelse
Der laves en rammebesparelse på området samtidigt med, at der foretages strukturelle ændringer. Dette kan udmøntes ved at reducere/ændre i tildelingen f.eks. en procentvis reduktion pr. elev/klasse. I eksemplet anvendes Jammerbugt Kommunes besluttede tildelingsmodel (se
side 3).
Der er 6 skoler i Vesthimmerlands Kommune, hvor de øvrige lukkes.
Optimering og provenu
Løsningsforslag: 30,0 mio. kr.
Bygninger
Der vil være besparelser på 36,2 mio. kr. iht. den opdaterede Masterplan for skolerne.
Ledelse og administrativt personale
Der er 6 centerchefer med tilknyttet administration.
Kørsel
Ca. 820 elever vil skulle transporteres med bus til skole.
7
Forslag 7. Bæredygtige dagtilbud (60-80 enheder)
Bæredygtige dagtilbud 60-90 enheder for at skabe fornuftige fysiske og økonomiske rammer
Hver enhed tæller 4,811 timer. Dvs. har en institution 60 enheder er der 288,66 timer til rådighed om ugen incl. ledelse.
Det enkelte dagtilbud reguleres pr. enhed med et årligt beløb på 54.000 kr.
Som tildelingen er pt. vil der kun være en eventuel driftsbesparelse på de fysiske rammer
ved omlægning til store institutioner (60-80 enheder).
Dertil kommer så de fordele der er ved større institutioner (bæredygtighed, vikar og feriedækning faglighed, bedste ven osv.).
Begrundelsen er: Strukturel kvalitet i forhold til personales faglige udvikling og uddannelse.
Gode normeringer, gode gruppestørrelser. Mere kontakt mellem ledelse og børnegruppe.
Trygge rammer for børnene.
Forslag til ny tildelingsmodel, hvor ledelsestid er en konstant.
Nedenstående beregningseksempel, tager udgangspunkt i, at en inst. på 60 enheder kan
have en fuldtidsleder.
Derefter er der regnet på forskellen i kr. ved 80 børn ved ny og gl. tildeling.
Om / hvornår der skal tildeles til mere end én fuldtidsleder er der ikke taget stilling til.
Børn
60
Timer pr. barn pr.
uge
4,811
Timer
288,66
37 Der gives til en fuldtidsleder
251,66 personale til børn
4,194 Timer pr. barn pr. uge
Ny tildeling:
80
4,194
335,52 personale til børn
37 Der gives til en fuldtidsleder
372,52 i alt
Gl. tildeling:
80
4,811
384,88 i alt som tildelingen er nu
Difference
(384,88-372,52)
12,36 timer om ugen
Omregnet til lønkroner, udgør 12,36 timer:
Gns. Løn
Forældrebetaling
Besparelse
380.000
25%
126.941
31.735
95.205
Besparelse være ca. 95.000 kr. ved en institution på 80 børn (aktuelt 2 steder).
8
Forslag 8. Overbygningsskole i Aars
Skolerne
Aars skole
Østermarkskolen
Rolle i ny struktur
Aktiviteter i lokalerne
fremover
SFO/LBO Børn flyttes til
7. - 9. klasse
Østermarkskolen 7. - 9. klasse
0. - 6. klasse
X
Aars skole
0. - 6. klasse
Det giver ingen forskel, om det er Aars eller Østermarkskolen, der
er overbygningsskole.
Antal klasser
Før
Aars
Østermarkskolen
I alt
Antal elever
Efter
20
29
49
Før
14
29
43
Efter
453
628
1081
333
748
1081
Provenu
Klasseoptimering
Bygningsdrift
Ledelse
Kørsel
I alt
3.239.722
3.239.722
Beskrivelse
Strukturen for elever i Aars by ændres, således elever fra 0.-6. kl.
går på Østermarkskolen og elever i overbygningen på Aars Skole.
Optimering og provenu
Kr. 3.239.700 (6 klasser)
Bygninger
Løsningsforslaget kan medføre, at der skal foretages investeringer i faglokaler på overbygningsskolen.
Ledelse og administrativt
personale
Ingen ændringer.
Kørsel
Ingen merudgifter.
9
Forslag 9. Centralskole i V. Hornum
Forslag fra de 6 Skolebestyrelser i landsbyerne
Der etableres en stor fælles kommunal centralskole i Vester Hornum. Scenariet er interessant fordi det vil, alt andet lige, være den allerbilligste måde at drive skole på i VHK. Alt andet har en meromkostning. Dette kan så bruges som udgangspunkt til den politiske diskussion om, hvad det med rimelighed må koste ekstra at have skoler i de fire store byer suggestivt de mellemstore byer og landsbyerne
/Torben Svenstrup
Aktiviteter i lokaSkolerne
Rolle i ny struktur SFO/LBO Børn flyttes til
lerne fremover
9-12 spor på hver
Centralskole
0.-9. kl
X
årgang.
Gennemsnitsudgift pr. almen elev udgør ca. kr. 40.685.
OBS
Der er IKKE taget stilling til specialklasser
Der er regnet med at 20 % af eleverne på de lukkede skoler vælger friskole el.
Antal klasser
Toppedal
Blære skole
Farsø skole
Gedsted skole
Hornum skole
Løgstør skole
Overlade
Ranum skole
Strandby
Ullits
Vestrup
Vester Hornum
Østermark
Aalestrup
Aars Skole
I alt
Før
10
7
25
7
13
21
7
11
7
7
7
Efter
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
10
29
14
20
195
109
0
0
0
109
Provenu
Klasseoptimering
Bygningsdrift
Ledelse mv
Friskole udgift
Kørsel, skolekort
I alt
64.292.932
15.936.110
12.234.316
-23.725.000
Udvidelse af
kapacitet på
tilbageværende skoler
Antal elever
Før
184
73
562
93
239
442
84
174
74
110
93
Efter
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
143
628
302
453
3.654
2924
0
0
0
2.924
Såfremt bygningerne ikke afhændes, må der påregnes en
mindre udgift til forbrugsafgifter,
bygningsforsikring og tilsyn.
Der er indregnet en 50% reduktion til ledelse, pedel mv.
-1.825.000
66.913.358
10
Forslag 10. Små skoler i én enhed
Forslag fra de 6 Skolebestyrelser i landsbyerne
Ved at fusionere de 6 små skoler i VHK: Ullits, Gedsted, Overlade, Vestrup, Strandby og Blære kan man
skabe et helt nyt tilbud, som mig bekendt ikke er set andre steder. Vesthimmerlands skole bliver til én
enhed med 6 lokalafdelinger. Der skal være én administrativ leder og én fælles skolebestyrelse (5 skoleledere kan spares). /Torben Svenstrup
OBS
Der er IKKE taget stilling til specialklasser
Antal klasser
Toppedalskolen
Blære skole
Farsø skole
Gedsted skole
Hornum skole
Løgstør skole
Overlade skole
Ranum skole
Strandby
Ullits
Vestrup
Vester Hornum
Østermarkskolen
Aalestrup skole
Aars Skole
I alt
Før
10
7
25
7
13
21
7
11
7
7
7
10
29
14
20
195
Før
10
7
25
7
13
21
7
11
7
7
7
10
29
14
20
195
Udvidelse
af kapacitet
på tilbageværende
skoler
Antal elever
Før
184
73
562
93
239
442
84
174
74
110
93
143
628
302
453
3.654
Provenu
Såfremt bygningerne ikke afhændes, må der påregnes en mindre
udgift til forbrugsafgifter, bygningsforsikring og tilsyn.
Klasseoptimering
Bygningsdrift
Ledelse mv
Friskole udgift
Kørsel, skolekort
I alt
3.500.000
3.500.000
11
Før
184
73
562
93
239
442
84
174
74
110
93
143
628
302
453
3.654
Forslag 11. Geografiske opdelte enheder
Her samles Strandby, Ullits og Farsø i én enhed, hvor Strandby og Ullits er skoler for børn i 0.-3.
klasse og Farsø Skole har elever fra 4.-9. klasse.
Geografisk opdelte enheder
Skolerne
Rolle i ny struk- SFO/LB Børn flyttes
tur
O
til
0.-3. flyttes
til Ullits og
Strandby
Farsø skole
4.-9. kl., 3-4
sporet
Ullits
0.-3. kl.
X
Farsø
Strandby
0.-3. kl.
X
Farsø
Aktiviteter i lokalerne
fremover
4.-9. kl., 3-4 sporet ca. 500
elever
0.-3. klasse + LBO ca. 100
elever
0.-3. klasse + LBO ca. 100
elever
OBS:
Der er IKKE taget stilling til specialklasser
Der er IKKE fratrukket elever der evt. måtte vælge fri/efterskole
Udvidelse af
kapacitet på
tilbageværende skoler
Antal klasser
Farsø skole
Strandby
Ullits
I alt
Før
25
7
7
39
Efter
20
7
8
35
-5
1
-4
Antal elever
Før
562
74
110
746
Efter
468
139
139
746
Provenu
Klasseoptimering
Bygningsdrift
Ledelse mv
Friskole udgift
Kørsel, skolekort
I alt
1.678.140
-725.000
Der er regnet med gennemsnitspris på 2.500 kr. pr.
elev til buskort (290 elever)
953.140
12
Forslag 12. Skolecenter Farsø, Løgstør, Aars og Aalestrup
(Strandby forslag 1)
Forslag 1 fra Strandby skolebestyrelse
SFO/
LBO
Skolerne
Rolle i ny struktur
Børn flyttes til
Farsø skole
4.-9. kl. 3-4 sporet
Ullits
0.-3. kl.
X
Farsø
Vester Hornum
0.-3. kl.
X
Farsø
Strandby
0.-3. kl.
X
Løgstør skole
4.-9. kl., 4 sporet
Farsø
0.-3. flyttes til Overlade,
Ranum, Toppedal 1 og
Toppedal 2
Overlade skole
0.-3. kl.
X
Løgstør
Ranum skole
0.-3. kl.
X
Løgstør
Toppedal 1
0.-3. kl.
X
Løgstør
Toppedal 2
0.-3. kl.
?
Løgstør
Østermarkskolen
0.-9. kl., 2 sporet
?
Aars skole
4.-9. kl., 3 sporet
?
0.-3. kl flyttes til Hornum
og Blære
Hornum skole
0.-3. kl., 2 sporet
X
Østermarken og Aars
Blære skole
0.-3. kl.
X
Østermarken og Aars
Realskolen
7.-9. kl
0.-3. flyttes til Ullits, V.
Hornum og Strandby
Aktiviteter i lokalerne
fremover
4.-9. kl., 3-4 sporet ca
500 elever
0.-3. klasse + LBO ca.
100 elever
0.-3. klasse + LBO ca.
100 elever
0.-3. klasse + LBO ca.
100 elever
4.-9. kl., 4 sporet ca.
600 elever
0.-3. klasse + LBO ca.
100 elever
0.-3. klasse + LBO ca.
100 elever
0.-3. klasse + LBO ca.
100 elever
? - der er ikke elever til
2 Toppedal
0.-9. klasse, 2 spor ca.
500 elever
4.-9. kl., 3 sporet ca.
450 elever
0.-3. klasse + SFO ca.
200 elever
0.-3. klasse + LBO ca.
100 elever
7.-9. kl med 160 elever
Aalestrup skole
0.-6. kl,
?
Vestrup
0.-3. kl.
X
Østermarkskolen
Gedsted skole
0.-3. kl.
X
Aalestrup
OBS
Der er IKKE taget stilling til specialklasser
Der er IKKE fratrukket elever der evt. måtte vælge fri/efterskole
13
0.-6. klasse skole 1
spor i 0.-3. kl og 3 spor
fra 4.-6. kl i alt ca. 340
elever
0.-3. klasse + LBO ca.
100 elever
0.-3. klasse + LBO ca.
100 elever
Antal klasser
Toppedalskolen
Blære skole
Farsø skole
Gedsted skole
Hornum skole
Løgstør skole
Overlade skole
Ranum skole
Strandby
Ullits
Vestrup
Vester Hornum
Østermarkskolen
Aalestrup skole
Aars Skole
I alt
Før
10
7
25
7
13
21
7
11
7
7
7
10
Efter
7
4
23
4
8
24
4
4
4
4
4
6
29
14
20
195
23
20
13
152
Udvidelse af kapacitet på tilbageværende
skoler
3
6
Provenu
Klasseoptimering
Bygningsdrift
Ledelse mv
Friskole udgift
Kørsel, skolekort
I alt
21.792.271
-3.375.000 Skønnet af skolebestyrelsen.
18.417.271
14
Antal elever
Før
184
73
562
93
239
442
84
174
74
110
93
143
Efter
126
100
554
86
208
556
101
101
100
100
86
135
628
302
453
3.654
587
498
316
3.654
Forslag 13. Indskoling på 2-spor med 150-200 på hver skole
(Strandby forslag 2)
Forslag 2 fra Strandby skolebestyrelse
Forslag 2 minder om forslag 1 - blot med den forskel, at indskolingsskolerne skal være tosporede med
150-200 elever på hver skole. Dette betyder, at der må lukkes nogle af de små skoler. Det er op til politikerne, at finde frem til disse. Mulighederne er markeret med RØDT. Alt efter hvilken skole der lukkes, vil
der være en besparelse på bygningsdrift på mellem 0.7 - 1.1 mio. kr. pr. skole.
Skolerne
Rolle i ny struktur SFO/LBO Børn flyttes til
Aktiviteter i lokalerne fremover
0.-3. flyttes til Ullits, V. Hornum
Farsø skole
4.-9. kl., 3-4 sporet
og Strandby
4.-9. kl., 3-4 sporet ca. 500 elever
Ullits
0.-3. kl.
X
Farsø
0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever
Vester Hornum 0.-3. kl.
X
Farsø
0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever
Strandby
0.-3. kl.
X
Farsø
0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever
Løgstør skole
Overlade skole
Ranum skole
Toppedal 1
Toppedal 2
4.-9. kl., 4 sporet
0.-3. kl.
0.-3. kl.
0.-3. kl.
0.-3. kl.
X
X
X
?
Østermarkskolen 0.-9. kl., 2 sporet
?
0.-3. flyttes til
Overlade, Ranum, Toppedal 1
og Toppedal 2
Løgstør
Løgstør
Løgstør
Løgstør
4.-9. kl., 4 sporet ca. 600 elever
0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever
0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever
0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever
? - der er ikke elever til 2 Toppedal
0.-9. klasse, 2 spor ca. 500 elever
Aars skole
4.-9. kl., 3 sporet
?
Hornum skole
0.-3. kl., 2 sporet
X
Blære skole
0.-3. kl.
X
0.-3. kl flyttes til
Hornum og
Blære
Østermarken og
Aars
Østermarken og
Aars
Realskolen
7.-9. kl
Aalestrup skole
Vestrup
Gedsted skole
0.-6. kl,
0.-3. kl.
0.-3. kl.
?
X
X
7.-9. kl med 160 elever
0.-6. klasse skole 1 spor i 0.-3. kl
og 3 spor fra 4.-6. kl i alt ca. 340
elever
Østermarkskolen 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever
Aalestrup
0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever
15
4.-9. kl., 3 sporet ca. 450 elever
0.-3. klasse + SFO ca. 200 elever
0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever
OBS:
Der er IKKE taget stilling til specialklasser
Der er IKKE fratrukket elever der evt. måtte vælge fri/efterskole
Antal klasser
Toppedalskolen
Blære skole
Farsø skole
Gedsted skole
Hornum skole
Løgstør skole
Overlade skole
Ranum skole
Strandby
Ullits
Vestrup
Vester Hornum
Østermarkskolen
Aalestrup skole
Aars Skole
I alt
Før
10
7
25
7
13
21
7
11
7
7
7
10
29
14
20
195
Efter
7
4
23
4
8
24
4
4
4
4
4
6
23
20
13
152
Udvidelse af
kapacitet på
tilbageværende skoler
3
6
Antal elever
Før
184
73
562
93
239
442
84
174
74
110
93
143
628
302
453
3.654
Efter
126
100
554
86
208
556
101
101
100
100
86
135
587
498
316
3.654
Provenu
Klasseoptimering
Bygningsdrift
Ledelse mv
Friskole udgift
Kørsel, skolekort
I alt
21.792.271
-3.375.000
18.417.271
Alt efter hvilken skole man lukker vil der være en besparelse på
bygningsdrift på mellem 0.7-1.1 mio. kr. pr. skole
Skønnet af skolebestyrelsen.
+ ? Afhængigt af politisk valg af skolelukninger
16
Forslag 14. Sammenlægninger 1 - Søskolen, Midtskolen og
Lerkenfeld Skole
Torben Nørgaard - model 1
Der arbejdes med en model, hvor vi er 8-9 skoler i VHK. De arbejder alle, med undtagelse af Aalestrup
Skole med elever fra 0.-9. klassetrin. Om man vil bruge alle matrikler i en eller anden konstruktion, så alle
landsbyer får en matrikel med 3-4 skoletrin er en mulighed, men jeg synes stadig at en fysisk samlet skole
må være at foretrække. /Torben Nørgaard
I beregningen er der taget udgangspunkt i at der bevares 1 skole i hver af de nye skoledistrikter.
Skolerne
Rolle i ny struktur
SFO/LB
O
Børn flyttes
til
Farsø skole
Uændret
X
0.-9. klasse
Løgstør skole
Uændret
X
0.-9. klasse
Aars skole
Østermarkskolen
Uændret
X
0.-9. klasse
Uændret
X
0.-9. klasse
Toppedalskolen Uændret
X
0.-9. klasse
Aalestrup skole
Uændret
X
0.-6. klasse
Ranum skole
0.-9. kl
X
0.-9. klasse
Overlade skole
Lukkes
Ranum
Strandby
Lukkes
Ranum
Vester Hornum
Lukkes
Hornum skole
0.-9. kl
Blære skole
Lukkes
Ullits
Lukkes
Vestrup
Lukkes
Gedsted skole
0.-6. kl
X
Aktiviteter i lokalerne fremover
Søskolen
0.-9. klasse
Midtskolen
Lerkenfeld Skole
X
0.-6. klasse
OBS
Der er IKKE taget stilling til specialklasser
Der er regnet med at 20 % af eleverne på de lukkede skoler vælger friskole el.
17
Antal klasser
Toppedalskolen
Blære skole
Farsø skole
Gedsted skole
Hornum skole
Løgstør skole
Overlade skole
Ranum skole
Strandby
Ullits
Vestrup
Vester Hornum
Østermarkskolen
Aalestrup skole
Aars Skole
I alt
Før
10
7
25
7
13
21
7
11
7
7
7
10
Efter
10
0
25
13
21
21
0
15
0
0
0
0
29
14
20
195
29
14
20
168
Udvidelse af
kapacitet på
tilbageværende skoler
6
8
4
Antal elever
Før
184
73
562
93
239
442
84
174
74
110
93
143
Efter
184
0
562
255
412
442
0
301
0
0
0
0
628
302
453
3.654
628
302
453
3.539
Provenu
Klasseoptimering
Bygningsdrift
Ledelse mv
Friskole udgift
Kørsel, skolekort
I alt
12.921.110
5.367.151,
1.981.980
-3.737.500
Såfremt bygningerne ikke afhændes, må der
påregnes en mindre udgift til forbrugsafgifter,
bygningsforsikring og tilsyn.
Der er et fradrag i ledelse, pedel m.v. på 50%.
Der er regnet med gennemsnitspris på 2.500 kr. pr. elev til
buskort vedr. 577 elever.
-1.442.500
15.090.241
18
Forslag 15. Sammenlægninger 2. Søskolen, Midtskolen og Lerkenfeld Skole
Torben Nørgaard - model 2
Er lig med Model 1, med den ene forskel at Toppedalskolen slås sammen med Søskolen. En model, som
jeg selv synes bedst om, da det øger sandsynligheden for at der også på sigt vil være minimum 2 klasser
på Søskolen /Torben Nørgaard
I beregningen er der taget udgangspunkt i at der bevares 1 skole i hver af de nye skoledistrikter.
Skolerne
Rolle i ny struktur
SFO/LB
O
Børn flyttes
til
Farsø skole
Uændret
X
0.-9. klasse
Løgstør skole
Uændret
X
0.-9. klasse
Aars skole
Østermarkskolen
Uændret
X
0.-9. klasse
Uændret
X
0.-9. klasse
Aalestrup skole
Uændret
X
0.-6. klasse
Ranum skole
0.-9. kl
X
0.-9. klasse
Toppedalskolen Lukkes
Ranum
Overlade skole
Lukkes
Ranum
Strandby
Lukkes
Ranum
Vester Hornum
Lukkes
Hornum skole
0.-9. kl
Blære skole
Lukkes
Ullits
Lukkes
Vestrup
Lukkes
Gedsted skole
0.-6. kl
X
Aktiviteter i lokalerne fremover
Søskolen
0.-9. klasse
Midtskolen
Lerkenfeld Skole
X
0.-6. klasse
19
OBS
Der er IKKE taget stilling til specialklasser
Antal klasser
Toppedalskolen
Blære skole
Farsø skole
Gedsted skole
Hornum skole
Løgstør skole
Overlade skole
Ranum skole
Strandby
Ullits
Vestrup
Vester Hornum
Østermarkskolen
Aalestrup skole
Aars Skole
I alt
Før
10
7
25
7
13
21
7
11
7
7
7
10
Efter
0
0
25
13
21
21
0
20
0
0
0
0
29
14
20
195
29
14
20
163
Provenu
Klasseoptimering
Bygningsdrift
Ledelse mv
Friskole udgift
Kørsel, skolekort
I alt
16.218.775
7.283.040
2.540.881
-4.907.500
Udvidelse af
kapacitet på
tilbageværende skoler
6
8
9
Antal elever
Før
184
73
562
93
239
442
84
174
74
110
93
143
Efter
0
0
562
255
412
442
0
449
0
0
0
0
628
302
453
3.654
628
302
453
3.503
Såfremt bygningerne ikke afhændes, må der påregnes en mindre
udgift til forbrugsafgifter, bygningsforsikring og tilsyn.
Der er indregnet 50% fradrag vedr.
ledelse, pedel m.v.
Der er regnet med gennemsnitspris på
2.500 kr. pr. elev til buskort (761 elever).
-1.902.500
19.232.696
20
Bilag 1. Input fra borgere m.v.
Bruttoliste efter input fra møde med formænd og lederrepræsentanter m.v., hvor disse er samlet i
temaerne: Struktur, Dagtilbud, Skoler, Fritid, Unge, Specialområdet, Kommunale/private tilbud,
Bygninger, Udvikling i lokalsamfundet, Samarbejde og Proces
Struktur:
− Det er vigtigt, at der træffes (et) valg om struktur for at skabe tryghed på de forskellige områder - dagpleje/vuggestue og antal skoler
m.v. for at skabe ro
− Lav en langsigtet strategi for folkeskolen og dagtilbudsområdet i
Vesthimmerland - hold fast i den i lang tid
− Hvordan sikrer man mangfoldigheden, så børn har mulighed for at
benytte forskelligartede tilbud
− Skab synlighed ved de besparelser der opnås - f.eks. ved strukturændringer
− Se på fysiske rammer og vær opmærksom på faglokaler ved skolestrukturændringer
− Fokus på at styrke tidlig indsats
− Sæt børnenes trivsel først
− Faglighed skal vægtes højt
− Behold nærhed - også ved store enheder
− Styrke samtænkningen mellem dagtilbud/skole - 0 år→
− Tydeliggøre mål fra børnehave til skole
− Øget samarbejde mellem institutionerne
− Helheden - ikke kun skolestruktur
− Arbejd med at skabe relationer - Linjefagsundervisning, sociale udfordringer
− Hvor skal de elever hen, der ikke vil i store skoler? (forældres valg)
− Tænke centertanker - flere tilbud under samme tag/administration
− Oprettelse af centre 0-16 årige - samle ressourcer/personer
− Fokus på barnet, den enkelte elev
− Vi skal tænke Vesthimmerland - ikke lokalt
− Vigtigt, at børn har mulighed for at spejle sig op/ned aldersmæssigt
− Vigtigt med den økonomiske ramme
− Børnetallet?
− Nyere tal - og tal længere frem
− Børnene må ikke være garanter for, at skolen består
− Pas på ikke at gøre børnene ”sårbare” - de kan godt klare mange
voksne
− Fagpersonale har brug for sparring
− Børn får i større enheder større muligheder for at danne relationer
og venskaber
− Maks størrelser og min. størrelser på dagtilbud og skoler
− Man er nydt til at se på hvor mange elever/børn man vil have i en
klasse eller børnehavegruppe
− I stedet for altid at snakke om besparelser, hvorfor så ikke sige,
hvordan kan vi bevare det vi har for de midler vi har
21
Dagtilbud
− En mulighed kan være at koble børnehaverne i byerne sammen.
− En kombination mellem mindre og store skole/børnehaver er en
styrke
− Miks af dagpleje og vuggestue
− Kig på økonomisk tildeling dagpleje/vuggestue - fair
− Der bliver udtalt at en børnehave minimum skal have 30 børn. Kan
der etableres vuggestuer i stedet for dagplejere?
− Prisen på dagtilbud?
− Opmærksomhed på behovet for længere åbningstid i pasningstilbud
− Fleksible åbningstider i institutionen
− Mindre børn har brug for god plads – både inde og ude. Der skal
være gode legefaciliteter og adgang til naturen (Skolebestyrelsen,
Strandby Skole).
Skoler
− Skoledistrikter - en diskussion om man skal fastholde skoledistrikter eller helt ophæve, for
der går mange år før nye skoledistrikter reelt slår igennem
− Hvis man vælger at lukke små skoler, svarer det til at fratage det frie skolevalg for de berørte elever, idet en valgmulighed skæres væk. Hvis man vælger at bruge det værktøj, at
begrænse det frie skolevalg, er der også andre muligheder. Efter sidste strukturtilpasning i
2011 blev de små skoledistrikter udvidet så de grænser tæt op til de større byer. De elever
som bor i de bynære områder har endnu ikke fundet til deres nye distriktsskole. De benytter
sig således af det frie skole valg. Ved at begrænse det frie skolevalg har forvaltningen lettere ved at lave en klasseoptimering og derved opnå en besparelse (arbejdsgruppe med
repræsentanter fra de seks skolebestyrelser i Ullits, Overlade, Strandby, Gedsted, Blære
og Vestrup).
− Talentklasse oprettes - styrke de dygtigste skoler og elever
− Hvad må en elev koste?
− Den teoretiske besparelse ved at foretage skolelukninger består i at putte flere elever i klasserne på de store skoler. Derved kommer der flere elever foran hver lære. Man kan også
opnå samme effekt ved at nedbryde de aldersopdelte klasser og lave holddannelser. Holddannelsen kan være fagligt eller socialt begrundet. Bl.a. Overlade og Vestrup praktiserer
allerede noget lignende ((arbejdsgruppe med repræsentanter fra de seks skolebestyrelser i
Ullits, Overlade, Strandby, Gedsted, Blære og Vestrup).
− Overvej, hvor der skal være overbygning
− Ét spor bliver for lille i overbygningen
− Udgangspunktet synes jeg også må være at der bliver mindst 2 klasser på hver skole, så
man får muligheden for at lave fine holddelinger til gavn for elever på alle læringstrin (TN).
− Store klasser: Utryghed ift. om det enkelte barn kan tabes pga. mange børn, inklusion og
ressourcer
− Miks af store og små skoler - bevare begge muligheder
− Børn har forskellige behov - store/små skoler
− Hvad vil vi som kommune mht. klassestørrelser? - maks./min. størrelse
− Skal der indføres minimums størrelse på klaser? - kan klasser/skoler blive for små?
− Er de helt små skoler med store udgifter fair over for de store skoler?
− Det er en bekymring, at midlerne som kan findes, ikke ryger tilbage til at styrke de bibeholdte skoler.
− Mobile lærerkompetencer i stedet for at flytte børnene
− Lav noget nyt/anderledes (f.eks. weekendundervisning i Ungdomsskoleregi)
− Skoleledelse kan deles op i tre hoved elementer. Strategisk ledelse, administrativ ledelse
og faglig/pædagogisk ledelse. Ved at lade skolebestyrelserne overtage den overordnede
strategiske ledelse, og samle de administrative opgaver i enheder, kan man frigør den nuværende skoleleder til faglig og pædagogisk ledelse, måske endda over flere skoler. Det vil
22
−
−
−
give mere fokus på det som foregår i klasselokalet, og spare penge, idet den omkostningstunge skoleleder helt frigøres for strategisk og administrativ ledelse (arbejdsgruppe med
repræsentanter fra de seks skolebestyrelser i Ullits, Overlade, Strandby, Gedsted, Blære
og Vestrup).
Ikke alle børn trives på en stor skole. Især mindre børn har brug for en overskuelig sammenhæng (Skolebestyrelsen, Strandby Skole).
Er der plads til eleverne fra de små skoler på de store skoler? Skal der bygges til? (skolebestyrelsen, Strandby Skole)
Forældreengagementet er større på de små skoler (skolebestyrelsen, Strandby Skole)
Fritid:
− Fritidsaktiviteter lige efter skoletid?
Unge:
− Idé med unge og lærere på tværs af årgange og skoler (også drøftet med Ungerådet) samarbejde på tværs af skolerne - hav opmærksomhed på de udfordringer det måtte give
(kørsel, elev/lærerkontakt … tætte relationer)
− Undersøg hvor mange børn, der sendes på efterskole i 9. eller 10. klasse ift. at tilbyde rene
overbygningsskoler som ”mod”-tilbud
− Vigtigt, at der er et godt ungdomsmiljø for de 13-16 årige med en alsidig vifte af tilbud – fx
linjer (Skolebestyrelsen, Strandby Skole)
Specialområdet
− Udsatte børn må ikke blive taberne i en fremtidig struktur
− Godt at Vesthimmerland har bevaret specialklassetilbud
− Midler til inklusion skal fastholdes
− Center tanke - hurtigt at trække på ressourcepersoner
− Den tidlige og forebyggende indsats er ekstrem vigtig
− Fokus på sagsbehandlingstid - skal være så kort som muligt af hensyn til barnet
− Samme sagsbehandler til det enkelte barn. Samme samarbejdspartner for institutionen
− Ikke inklusion/specialområde på bekostning af almenområdet
− Lav udregninger på, hvad der kan spares ved at specialbørn kan rummes i mindre skoler
Private/kommunale tilbud
− Holdningen til private tilbud?
− Vigtigt, at politikerne melder ud med en holdning til etablering af friskoler i kommunen
− Befordring
− Busbørn skal der tænkes grundigt over
− Skolebuskørsel - det skal give mening (ikke NT)
− Infrastruktur tilpasset skolestruktur
− Konsekvenser vedr. børnenes transporttid ønskes belyst i modeller vedr. ændret skolestruktur
− Befordring - transportveje - ønskes belyst i modellerne vedr. ændret skolestruktur
Bygninger:
− Det er nødvendigt, at man har ind tænkt at optimere bygningerne ift. at de er slidte.
− Faglighed:
− Med fokus på kvalitet i undervisningen ønsker Landsbyudvalget at pege på differentierede
klassekvotienter og samlæsning
Udvikling i lokalsamfundet
− Der savnes tal ift. de fremskrevne tal. Hvordan faldet er i aldersgruppen 25 år til 40 år.
− Hvordan kan man lave kommunen lukrativt for nye borgere i aldersgruppen 25 år til 40 år.
− Man er nødt til at bakke op om omkring lokalsamfundet
− Hvordan tiltrækker vi de unge + virksomheder? - er det gode skoler til børnene?
23
−
−
−
−
−
−
Bosætning - åbningstider i dagtilbud trækker - salgsteknik
Hvad gør øerne for at tiltrække borgere
Infrastrukturen!
Hvad gør Vesthimmerlands Kommunen for at skabe flere ”kunder” i butikken
Fjernarbejdspladser - f.eks. fiberlinjer med maxhastighed
Bevarelse af lokalsamfundene (Skolebestyrelsen, Strandby Skole).
Samarbejde m.v.
− Det er vigtigt med gode historier om skoler/institutioner for ikke at skabe rygtedannelse omkring enkelte institutioner
− Sammenhæng mellem by/landsby og institution
− Politikere i bestyrelser
Proces
− Fra forældrebestyrelserne er der et stort ønske om, at vi som forældrebestyrelser får mulighed for at give høringssvar, hvor der reelt er en mulighed for at påvirke/give indspark til forslagene. Hvis det politiske Ad-hoc udvalg først har indstillet et forslag, så bliver det svært at
påvirke beslutningerne.
− Useriøs forældreinddragelse - vi kommer ind fra sidelinjen
− Processen efter 18. marts?
− Hvordan får vi børnene i skole efter evt. lukninger - dårlige erfaringer fra 2011
− Man fornemmer en skjult dagsorden størrelse/kvalitet
− Hvad er det egentlige mål for Ad-hoc?
− HK viser de tal han vil! Hvis embedsværket har en dagsorden! - for meget forvaltning
− Træffes den politiske beslutning på befolkningen eller på forvaltningens skrækscenarie
− Det handler meget om tal - præmissen for diskussionen. Konkret inddragelse ikke økonomi
24
Bilag 2. Dagplejens forældrebestyrelse
Brev til Ad-hoc grupperne:
Vi vil med dette brev gerne argumentere for, hvorfor vi forældre mener, at dagplejen i Vesthimmerlands Kommune er så vigtig!
Svaret er egentlig ret enkelt – vi vil have det bedste for vores børn; den største tryghed, gode rammer for udvikling, en struktureret og forudsigelig hverdag, hvor der er plads til at lege, lære og udvikle sig og være barn. Det er afgørende forudsætninger, når vi som forældre vælger dagtilbud til
vores børn. Disse forudsætninger bør også være afgørende, når I som politikere skal vælge hvilke
dagtilbud, der skal tilbydes. For vi har alle i Vesthimmerland en interesse i, at de børn, der vokser
op i kommunen, får de rigtige kompetencer med i rejsen mod at blive voksen.
Det er vigtigt for os, at vores børn bliver mødt med alt det, som vi som forældre også gerne selv vil
give dem; tætte relationer, tryghed og omsorg for den enkelte. Dette ser vi bedst praktiseret ved, at
vores børn dagligt er i et miljø, hvor der er få børn, de skal forholde sig til, og hvor der som udgangspunkt kun er tilknyttet én voksen (dagplejer) til vores barn. En dagplejer der skaber hjemlige
og trygge rammer og anerkendende nærværende relationer i samspil med barnet - en voksen som
kender vores barn ud og ind og derved deres mindste behov. Vores barn er først lige begyndt at
sætte ord på den verden, de møder. Når vi henter vores barn, skal der derfor være tid og ro til en
snak om, hvad barnet har lavet i løbet af dagen. Børnene får også mulighed for at møde og interagere med andre børn og voksne, da de ofte er i legestue. Derudover kommer dagplejepædagogerne rundt, for at give den enkelte dagplejer faglig sparring og den hjælp de skal have, for netop
at sikre at børnene udvikler sig, som de skal.
Alle børn, forældre, job og familier er forskellige - men hverdagen skal fungere. Når vi vælger, hvor
vores barn skal tilbringe hverdagen, er der nogle som prioriterer aldersintegreret institution andre
vælger dagplejen, og så er der nogle, som desværre ikke har mulighed for at vælge, da der kun er
én af delene i deres nærområde. Som sagt har vi forældre i bestyrelsen valgt den kommunale dagpleje, da vi mener, at det er det bedste for lige præcis vores barn og familie. Vi skal trods alt overlade det dyrebareste vi har til et andet menneske i op til 48 timer om ugen.
Når vi har alle disse krav til vores børns dagtilbud, er vi ikke i tvivl om, at dagplejen er det rigtige
valg. Vi har derfor også valgt at stille op til forældrebestyrelsen, fordi vi ønsker at kæmpe for dagplejen og være med til at udvikle den og skabe de bedste betingelser for vores børn. I nogle kommuner kan der være andre behov, men i Vesthimmerlands Kommune er der behov for at I lægger
vægt på høj kvalitet via tryghed for det enkelte barn, som et fundament for barnets udvikling og det
giver dagplejen – bare spørg de mange forældre og børn.
Mange hilsner fra forældrebestyrelsen i dagplejen.
25