Input fra borgere m.v. Materiale i forbindelse med Udvikling af Børne- og Skoleområdet 2015 4. maj 2015 Indhold: Indhold og oversigt ..................................................................................................................................... 2 Oversigt over andre indkomne løsninger: .................................................................................................. 2 Forslag 1. Rammebesparelse - Jammerbugt modellen ............................................................................. 3 Forslag 2. Skive modellen .......................................................................................................................... 4 Forslag 3. Vestrup modellen ...................................................................................................................... 5 Forslag 4. Klassestørrelser (maks. 22 elever i klasserne) ......................................................................... 6 Forslag 5. Rammebesparelse Jammerbugt model samt strukturændring til 6 skoler på 15 matrikler ...... 7 Forslag 6. Rammebesparelse Jammerbugt model samt strukturændring til 6 skoler ............................... 7 Forslag 7. Bæredygtige dagtilbud (60-80 enheder) ................................................................................... 8 Forslag 8. Overbygningsskole i Aars ......................................................................................................... 9 Forslag 9. Centralskole i V. Hornum ........................................................................................................ 10 Forslag 10. Små skoler i én enhed .......................................................................................................... 11 Forslag 11. Geografiske opdelte enheder................................................................................................ 12 Forslag 12. Skolecenter Farsø, Løgstør, Aars og Aalestrup (Strandby forslag 1) .................................. 13 Forslag 13. Indskoling på 2-spor med 150-200 på hver skole (Strandby forslag 2)................................ 15 Forslag 14. Sammenlægninger 1 - Søskolen, Midtskolen og Lerkenfeld Skole...................................... 17 Forslag 15. Sammenlægninger 2. Søskolen, Midtskolen og Lerkenfeld Skole ....................................... 19 Bilag 1. Input fra borgere m.v. .................................................................................................................. 21 Bilag 2. Dagplejens forældrebestyrelse ................................................................................................... 25 Indhold og oversigt I processen vedr. Udvikling af Børne- og Skoleområdet er der kommet forslag fra borgere, interessenter, bestyrelser og enkeltpersoner. Disse forslag er tilsvarende behandlet og bearbejdet i dette materiale. Nedenfor er der en oversigt over de input, der er kommet undervejs i processen. Sideløbende med dette er der et forslag fra Blære Skole, som forestår undersøgelse og politisk behandling. Der er desuden kommet et indlæg fra Dagplejens bestyrelse, som er vedlagt i sin helhed i bilag 2. Tildeling og struktur Rammebesparelse/ tildeling Oversigt over andre indkomne løsninger: Nr. Løsning Kort beskrivelse 1 Jammerbugt modellen Rammebesparelse - Tildelingsmodel som i Jammerbugt Kommune 10,8 2 Skive modellen Rammebesparelse - Tildelingsmodel som i Skive Kommune 34,4 3 Vestrup modellen Samlæsning på tværs af alle klasser 4 Klassestørrelser Maks. 22 elever i klasserne (ved nuværende tildelingsmodel) -15,9 5 Rammebesparelse + Rammebesparelse (f.eks. Jammerbugt) + struktur med struktur - I 6 skoler + afdelinger i øvrige 20,9 6 7 8 Rammebesparelse + Rammebesparelse (f.eks. Jammerbugt) + struktur med struktur - II 6 skoler Bæredygtige dagtilbud Bæredygtige dagtilbud 60-90 enheder Overbygningen samles på den ene skole og 0.-6. klasse på den anden 10 Overbygning Aars Centralskole i V. Hornum Små skoler i én enhed 11 Geografiske opdelte enheder Ullits, Gedsted, Overlade, Vestrup, Strandby og Blære i én enhed Strandby, Ullits og Farsø som én enhed (0.-3. klasse ved Standby og Ullits skoler og 4.-9. klasse i Farsø Skole) 12 Strandby forslag 1 Skolecenter Farsø, Løgstør, Aars og Aalestrup 13 Strandby forslag 2 9 Struktur Provenu 2017 (kr. 1.000) 14 15 Én centralskole som har elever fra hele kommunen (driftsprovenu - kræver anlæg) Indskolingsskolerne skal være 2-sporede med 150-200 elever på hver skole Søskolen (Ranum, Overlade og Strandby), Midtskolen (V. Hornum, Hornum og Blære) og Lerkenfeld Skole Sammenlægninger 1 (Ullits, Gedsted og Vestrup) - og øvrige uændrede Søskolen (Toppedal, Ranum, Overlade og Strandby), Midtskolen (V. Hornum, Hornum og Blære) og Lerkenfeld Skole (Ullits, Gedsted og Vestrup) - og øvrige Sammenlægninger 2 uændrede 2 7,6 30,0 0,2 3,2 66,9 3,5 1,0 18,4 18,4 15,1 19,2 Forslag 1. Rammebesparelse - Jammerbugt modellen Beskrivelse Der laves en rammebesparelse på området. Dette kan udmøntes ved at reducere/ændre i tildelingen f.eks. en procentvis reduktion pr. elev/klasse. Dette påvirker ikke strukturen. Et eksempel herpå kan være at ændre modellen til Jammerbugt Kommunes besluttede tildelingsmodel. Tildelingsmodel Jammerbugt/Vesthimmerland: Vesthimmerland Grundtildeling pr. skole Grundbeløb pr undervisningssted Tildeling pr. klasse Kl. 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Kr. 381.247 561.794 561.794 569.936 635.981 644.054 644.054 679.829 679.829 671.757 Tildeling pr. elev - Holddeling Samlæsning Herudover tildeles 5.900.000 90.000 (120.000) Bygningsdrift, NY Løn Vikar, Længerevarende sygdom, Familiestue Flex i pulje, Aldersreduktion, Skolepatruljer (i alt 16 mio. kr.) Jammerbugt 620.000 + 500.000 250.000 Kl. 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 350.000 395.000 416.500 Kr. 14.620 pr. elev + 8.000 pr. elev over 70 elever 0 390.000 Bygningsdrift Optimering og provenu Kr. 10,8 mio. (uden strukturelle ændringer/skolelukninger). Bygninger Udfordringerne i henhold til Masterplanen er uændret. Ledelse og administrativt personale Ledelse og administration er uændret. Kørsel Ingen påvirkning 3 Kr. 329.000 Forslag 2. Skive modellen Skive Kommunes tildelingsmodel er grundlæggende en elevtildelingsmodel. Dvs. der tildeles lærerløn pr. elev, ledelse pr. elev + et grundbeløb alt efter skolestørrelse. Dertil kommer, at der til skolen med klassekvotient under 14, givet et grundbeløb Skive kommune har indført undervisningsassistenter i 0.-6. klassetrin + 10. klasse og specialklasserne. Der er i alt afsat 6.7 mio. (til 3.516 elever). Det er midler der er EKSTRA afsat, hvor der i besparelsen nedenfor er indregnet 5,0 mio. kr. til undervisningsassistenter). Til specialklasserne tildeles der et fast beløb, uanset hvilket specialklassetilbud der er tale om. I nedenstående udregning er der alene udregnet på ALMEN-området. Toppedalskolen Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup Aars I alt Nuværende budget på almenområdet 12.451.238 6.933.709 29.268.490 7.823.635 14.003.673 24.028.950 7.137.195 13.132.942 7.663.564 7.560.290 6.543.037 9.954.208 31.321.682 15.812.898 26.804.937 220.440.448 Budget efter Skivemodellen 9.786.126 5.048.111 27.078.356 6.099.867 12.558.825 21.356.901 5.484.977 9.636.615 5.505.099 6.047.660 5.795.867 7.453.808 29.191.640 14.978.321 20.145.494 186.167.667 4 Besparelse -2.665.112 -1.885.598 -2.190.134 -1.723.768 -1.444.848 -2.672.049 -1.652.218 -3.496.327 -2.158.465 -1.512.630 -747.170 -2.500.400 -2.130.042 -834.577 -6.659.443 -34.272.781 Forslag 3. Vestrup modellen Vestrup Skole har i 2015 haft fuld samlæsning på tværs af alle klasser. På denne måde, har de haft mulighed for at reducere antallet af lektioner med 29%. Konkret betyder det, at i stedet for 7 klasser har de kun haft 5 klasser. Som tildelingsmodellen er i dag, får skolerne et beløb pr. klasse og reduceres, hvis der er 2 på hinanden følgende klasser med under 28 elever. Samlæsningsbeløbet vil skulle fratrækkes besparelsen, da skolerne ikke reduceres på både den ene og anden måde. En tilsnigelse til en tildelingsmodel vil kunne være laves, ved at sige det samlede elevtal / 20 elever og derefter runde op. På denne måde, vil der gives en klassetildeling når der er 20 elever. De 20 elever kan fordele sig over flere klassetrin. Elev nr. 21 vil således udløse en ny klassetildeling. Der er regnet med en gennemsnitspris pr. klasse på 560.000 kr. I alt Toppedalskolen Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup Aars Kl. Elev 10 184 7 73 25 562 7 93 13 239 21 442 7 84 11 174 7 74 7 110 7 93 10 143 29 628 14 302 20 453 195 3.654 Antal klasser Forskel 10 4 -3 5 12 -2 -1 5 9 4 6 5 8 -2 -2 -3 -1 -2 -2 -1.680.000 -1.120.000 -560.000 -1.120.000 -1.120.000 -1.680.000 -560.000 -1.120.000 -1.120.000 -10.080.000 Besparelse på 0.-6. klasse Manglende samlæsningsprovenu på disse skoler Besparelse i alt på 0.-6. klasse skoler -7.280.000 1.920.000 -5.360.000 Besparelse på "smalle" overbygningsskoler Manglende samlæsningsprovenu på disse skoler Besparelse på "smalle" overbygningsskoler -2.800.000,0 600.000,0 -2.200.000,0 5 Forslag 4. Klassestørrelser (maks. 22 elever i klasserne) Max. 22 elever i hver klasse Max. 22 elever i hver klasse. Dvs. nr. 23 elev, udløser en ekstra klasse. 1-22 elever 1 klasse 67-88 elever 4 klasser 23-44 elever 2 klasser 89 - 110 elever 5 klasser 45-66 elever 3 klasser 111-132 elever 6 klasser Bemærkning: Der er IKKE taget stilling til specialklasser Antal klasser Toppedalskolen Blære skole Farsø skole Gedsted skole Hornum skole Løgstør skole Overlade skole Ranum skole Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup skole Aars Skole I alt Før 10 7 25 7 13 21 7 11 7 7 7 10 29 14 20 195 Efter 11 7 30 7 15 24 7 13 7 8 7 10 32 17 26 221 Udvidelse af kapacitet på tilbageværende skoler 1 5 2 3 2 1 3 3 6 Antal elever Før 184 73 562 93 239 442 84 174 74 110 93 143 628 302 453 3.654 Efter 184 73 562 93 239 442 84 174 74 110 93 143 628 302 453 3.654 Udgift ved denne løsning er 15.935.105 kr. ved nuværende tildelingsmodel (26 klasser mere) Der er ikke vurderet om der vil være en ekstra udgift til evt. faglokaler og klasselokaler. 6 Forslag 5. Rammebesparelse Jammerbugt model samt strukturændring til 6 skoler på 15 matrikler Beskrivelse Der laves en rammebesparelse på området samtidigt med, at der foretages strukturelle ændringer. Dette kan udmøntes ved at reducere/ændre i tildelingen f.eks. en procentvis reduktion pr. elev/klasse. I eksemplet anvendes Jammerbugt Kommunes besluttede tildelingsmodel (se side 3). Der er 6 skoler (centre), hvor de øvrige er afdelinger. Optimering og provenu Løsningsforslag 20,9 mio. kr. Bygninger Udfordringerne i henhold til Masterplanen er uændret. Ledelse og administrativt personale Der er 6 centerchefer og 9 afdelingschefer med tilhørende administration. Kørsel Ingen påvirkning. Forslag 6. Rammebesparelse Jammerbugt model samt strukturændring til 6 skoler Beskrivelse Der laves en rammebesparelse på området samtidigt med, at der foretages strukturelle ændringer. Dette kan udmøntes ved at reducere/ændre i tildelingen f.eks. en procentvis reduktion pr. elev/klasse. I eksemplet anvendes Jammerbugt Kommunes besluttede tildelingsmodel (se side 3). Der er 6 skoler i Vesthimmerlands Kommune, hvor de øvrige lukkes. Optimering og provenu Løsningsforslag: 30,0 mio. kr. Bygninger Der vil være besparelser på 36,2 mio. kr. iht. den opdaterede Masterplan for skolerne. Ledelse og administrativt personale Der er 6 centerchefer med tilknyttet administration. Kørsel Ca. 820 elever vil skulle transporteres med bus til skole. 7 Forslag 7. Bæredygtige dagtilbud (60-80 enheder) Bæredygtige dagtilbud 60-90 enheder for at skabe fornuftige fysiske og økonomiske rammer Hver enhed tæller 4,811 timer. Dvs. har en institution 60 enheder er der 288,66 timer til rådighed om ugen incl. ledelse. Det enkelte dagtilbud reguleres pr. enhed med et årligt beløb på 54.000 kr. Som tildelingen er pt. vil der kun være en eventuel driftsbesparelse på de fysiske rammer ved omlægning til store institutioner (60-80 enheder). Dertil kommer så de fordele der er ved større institutioner (bæredygtighed, vikar og feriedækning faglighed, bedste ven osv.). Begrundelsen er: Strukturel kvalitet i forhold til personales faglige udvikling og uddannelse. Gode normeringer, gode gruppestørrelser. Mere kontakt mellem ledelse og børnegruppe. Trygge rammer for børnene. Forslag til ny tildelingsmodel, hvor ledelsestid er en konstant. Nedenstående beregningseksempel, tager udgangspunkt i, at en inst. på 60 enheder kan have en fuldtidsleder. Derefter er der regnet på forskellen i kr. ved 80 børn ved ny og gl. tildeling. Om / hvornår der skal tildeles til mere end én fuldtidsleder er der ikke taget stilling til. Børn 60 Timer pr. barn pr. uge 4,811 Timer 288,66 37 Der gives til en fuldtidsleder 251,66 personale til børn 4,194 Timer pr. barn pr. uge Ny tildeling: 80 4,194 335,52 personale til børn 37 Der gives til en fuldtidsleder 372,52 i alt Gl. tildeling: 80 4,811 384,88 i alt som tildelingen er nu Difference (384,88-372,52) 12,36 timer om ugen Omregnet til lønkroner, udgør 12,36 timer: Gns. Løn Forældrebetaling Besparelse 380.000 25% 126.941 31.735 95.205 Besparelse være ca. 95.000 kr. ved en institution på 80 børn (aktuelt 2 steder). 8 Forslag 8. Overbygningsskole i Aars Skolerne Aars skole Østermarkskolen Rolle i ny struktur Aktiviteter i lokalerne fremover SFO/LBO Børn flyttes til 7. - 9. klasse Østermarkskolen 7. - 9. klasse 0. - 6. klasse X Aars skole 0. - 6. klasse Det giver ingen forskel, om det er Aars eller Østermarkskolen, der er overbygningsskole. Antal klasser Før Aars Østermarkskolen I alt Antal elever Efter 20 29 49 Før 14 29 43 Efter 453 628 1081 333 748 1081 Provenu Klasseoptimering Bygningsdrift Ledelse Kørsel I alt 3.239.722 3.239.722 Beskrivelse Strukturen for elever i Aars by ændres, således elever fra 0.-6. kl. går på Østermarkskolen og elever i overbygningen på Aars Skole. Optimering og provenu Kr. 3.239.700 (6 klasser) Bygninger Løsningsforslaget kan medføre, at der skal foretages investeringer i faglokaler på overbygningsskolen. Ledelse og administrativt personale Ingen ændringer. Kørsel Ingen merudgifter. 9 Forslag 9. Centralskole i V. Hornum Forslag fra de 6 Skolebestyrelser i landsbyerne Der etableres en stor fælles kommunal centralskole i Vester Hornum. Scenariet er interessant fordi det vil, alt andet lige, være den allerbilligste måde at drive skole på i VHK. Alt andet har en meromkostning. Dette kan så bruges som udgangspunkt til den politiske diskussion om, hvad det med rimelighed må koste ekstra at have skoler i de fire store byer suggestivt de mellemstore byer og landsbyerne /Torben Svenstrup Aktiviteter i lokaSkolerne Rolle i ny struktur SFO/LBO Børn flyttes til lerne fremover 9-12 spor på hver Centralskole 0.-9. kl X årgang. Gennemsnitsudgift pr. almen elev udgør ca. kr. 40.685. OBS Der er IKKE taget stilling til specialklasser Der er regnet med at 20 % af eleverne på de lukkede skoler vælger friskole el. Antal klasser Toppedal Blære skole Farsø skole Gedsted skole Hornum skole Løgstør skole Overlade Ranum skole Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermark Aalestrup Aars Skole I alt Før 10 7 25 7 13 21 7 11 7 7 7 Efter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 10 29 14 20 195 109 0 0 0 109 Provenu Klasseoptimering Bygningsdrift Ledelse mv Friskole udgift Kørsel, skolekort I alt 64.292.932 15.936.110 12.234.316 -23.725.000 Udvidelse af kapacitet på tilbageværende skoler Antal elever Før 184 73 562 93 239 442 84 174 74 110 93 Efter 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 143 628 302 453 3.654 2924 0 0 0 2.924 Såfremt bygningerne ikke afhændes, må der påregnes en mindre udgift til forbrugsafgifter, bygningsforsikring og tilsyn. Der er indregnet en 50% reduktion til ledelse, pedel mv. -1.825.000 66.913.358 10 Forslag 10. Små skoler i én enhed Forslag fra de 6 Skolebestyrelser i landsbyerne Ved at fusionere de 6 små skoler i VHK: Ullits, Gedsted, Overlade, Vestrup, Strandby og Blære kan man skabe et helt nyt tilbud, som mig bekendt ikke er set andre steder. Vesthimmerlands skole bliver til én enhed med 6 lokalafdelinger. Der skal være én administrativ leder og én fælles skolebestyrelse (5 skoleledere kan spares). /Torben Svenstrup OBS Der er IKKE taget stilling til specialklasser Antal klasser Toppedalskolen Blære skole Farsø skole Gedsted skole Hornum skole Løgstør skole Overlade skole Ranum skole Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup skole Aars Skole I alt Før 10 7 25 7 13 21 7 11 7 7 7 10 29 14 20 195 Før 10 7 25 7 13 21 7 11 7 7 7 10 29 14 20 195 Udvidelse af kapacitet på tilbageværende skoler Antal elever Før 184 73 562 93 239 442 84 174 74 110 93 143 628 302 453 3.654 Provenu Såfremt bygningerne ikke afhændes, må der påregnes en mindre udgift til forbrugsafgifter, bygningsforsikring og tilsyn. Klasseoptimering Bygningsdrift Ledelse mv Friskole udgift Kørsel, skolekort I alt 3.500.000 3.500.000 11 Før 184 73 562 93 239 442 84 174 74 110 93 143 628 302 453 3.654 Forslag 11. Geografiske opdelte enheder Her samles Strandby, Ullits og Farsø i én enhed, hvor Strandby og Ullits er skoler for børn i 0.-3. klasse og Farsø Skole har elever fra 4.-9. klasse. Geografisk opdelte enheder Skolerne Rolle i ny struk- SFO/LB Børn flyttes tur O til 0.-3. flyttes til Ullits og Strandby Farsø skole 4.-9. kl., 3-4 sporet Ullits 0.-3. kl. X Farsø Strandby 0.-3. kl. X Farsø Aktiviteter i lokalerne fremover 4.-9. kl., 3-4 sporet ca. 500 elever 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever OBS: Der er IKKE taget stilling til specialklasser Der er IKKE fratrukket elever der evt. måtte vælge fri/efterskole Udvidelse af kapacitet på tilbageværende skoler Antal klasser Farsø skole Strandby Ullits I alt Før 25 7 7 39 Efter 20 7 8 35 -5 1 -4 Antal elever Før 562 74 110 746 Efter 468 139 139 746 Provenu Klasseoptimering Bygningsdrift Ledelse mv Friskole udgift Kørsel, skolekort I alt 1.678.140 -725.000 Der er regnet med gennemsnitspris på 2.500 kr. pr. elev til buskort (290 elever) 953.140 12 Forslag 12. Skolecenter Farsø, Løgstør, Aars og Aalestrup (Strandby forslag 1) Forslag 1 fra Strandby skolebestyrelse SFO/ LBO Skolerne Rolle i ny struktur Børn flyttes til Farsø skole 4.-9. kl. 3-4 sporet Ullits 0.-3. kl. X Farsø Vester Hornum 0.-3. kl. X Farsø Strandby 0.-3. kl. X Løgstør skole 4.-9. kl., 4 sporet Farsø 0.-3. flyttes til Overlade, Ranum, Toppedal 1 og Toppedal 2 Overlade skole 0.-3. kl. X Løgstør Ranum skole 0.-3. kl. X Løgstør Toppedal 1 0.-3. kl. X Løgstør Toppedal 2 0.-3. kl. ? Løgstør Østermarkskolen 0.-9. kl., 2 sporet ? Aars skole 4.-9. kl., 3 sporet ? 0.-3. kl flyttes til Hornum og Blære Hornum skole 0.-3. kl., 2 sporet X Østermarken og Aars Blære skole 0.-3. kl. X Østermarken og Aars Realskolen 7.-9. kl 0.-3. flyttes til Ullits, V. Hornum og Strandby Aktiviteter i lokalerne fremover 4.-9. kl., 3-4 sporet ca 500 elever 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever 4.-9. kl., 4 sporet ca. 600 elever 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever ? - der er ikke elever til 2 Toppedal 0.-9. klasse, 2 spor ca. 500 elever 4.-9. kl., 3 sporet ca. 450 elever 0.-3. klasse + SFO ca. 200 elever 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever 7.-9. kl med 160 elever Aalestrup skole 0.-6. kl, ? Vestrup 0.-3. kl. X Østermarkskolen Gedsted skole 0.-3. kl. X Aalestrup OBS Der er IKKE taget stilling til specialklasser Der er IKKE fratrukket elever der evt. måtte vælge fri/efterskole 13 0.-6. klasse skole 1 spor i 0.-3. kl og 3 spor fra 4.-6. kl i alt ca. 340 elever 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever Antal klasser Toppedalskolen Blære skole Farsø skole Gedsted skole Hornum skole Løgstør skole Overlade skole Ranum skole Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup skole Aars Skole I alt Før 10 7 25 7 13 21 7 11 7 7 7 10 Efter 7 4 23 4 8 24 4 4 4 4 4 6 29 14 20 195 23 20 13 152 Udvidelse af kapacitet på tilbageværende skoler 3 6 Provenu Klasseoptimering Bygningsdrift Ledelse mv Friskole udgift Kørsel, skolekort I alt 21.792.271 -3.375.000 Skønnet af skolebestyrelsen. 18.417.271 14 Antal elever Før 184 73 562 93 239 442 84 174 74 110 93 143 Efter 126 100 554 86 208 556 101 101 100 100 86 135 628 302 453 3.654 587 498 316 3.654 Forslag 13. Indskoling på 2-spor med 150-200 på hver skole (Strandby forslag 2) Forslag 2 fra Strandby skolebestyrelse Forslag 2 minder om forslag 1 - blot med den forskel, at indskolingsskolerne skal være tosporede med 150-200 elever på hver skole. Dette betyder, at der må lukkes nogle af de små skoler. Det er op til politikerne, at finde frem til disse. Mulighederne er markeret med RØDT. Alt efter hvilken skole der lukkes, vil der være en besparelse på bygningsdrift på mellem 0.7 - 1.1 mio. kr. pr. skole. Skolerne Rolle i ny struktur SFO/LBO Børn flyttes til Aktiviteter i lokalerne fremover 0.-3. flyttes til Ullits, V. Hornum Farsø skole 4.-9. kl., 3-4 sporet og Strandby 4.-9. kl., 3-4 sporet ca. 500 elever Ullits 0.-3. kl. X Farsø 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever Vester Hornum 0.-3. kl. X Farsø 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever Strandby 0.-3. kl. X Farsø 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever Løgstør skole Overlade skole Ranum skole Toppedal 1 Toppedal 2 4.-9. kl., 4 sporet 0.-3. kl. 0.-3. kl. 0.-3. kl. 0.-3. kl. X X X ? Østermarkskolen 0.-9. kl., 2 sporet ? 0.-3. flyttes til Overlade, Ranum, Toppedal 1 og Toppedal 2 Løgstør Løgstør Løgstør Løgstør 4.-9. kl., 4 sporet ca. 600 elever 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever ? - der er ikke elever til 2 Toppedal 0.-9. klasse, 2 spor ca. 500 elever Aars skole 4.-9. kl., 3 sporet ? Hornum skole 0.-3. kl., 2 sporet X Blære skole 0.-3. kl. X 0.-3. kl flyttes til Hornum og Blære Østermarken og Aars Østermarken og Aars Realskolen 7.-9. kl Aalestrup skole Vestrup Gedsted skole 0.-6. kl, 0.-3. kl. 0.-3. kl. ? X X 7.-9. kl med 160 elever 0.-6. klasse skole 1 spor i 0.-3. kl og 3 spor fra 4.-6. kl i alt ca. 340 elever Østermarkskolen 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever Aalestrup 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever 15 4.-9. kl., 3 sporet ca. 450 elever 0.-3. klasse + SFO ca. 200 elever 0.-3. klasse + LBO ca. 100 elever OBS: Der er IKKE taget stilling til specialklasser Der er IKKE fratrukket elever der evt. måtte vælge fri/efterskole Antal klasser Toppedalskolen Blære skole Farsø skole Gedsted skole Hornum skole Løgstør skole Overlade skole Ranum skole Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup skole Aars Skole I alt Før 10 7 25 7 13 21 7 11 7 7 7 10 29 14 20 195 Efter 7 4 23 4 8 24 4 4 4 4 4 6 23 20 13 152 Udvidelse af kapacitet på tilbageværende skoler 3 6 Antal elever Før 184 73 562 93 239 442 84 174 74 110 93 143 628 302 453 3.654 Efter 126 100 554 86 208 556 101 101 100 100 86 135 587 498 316 3.654 Provenu Klasseoptimering Bygningsdrift Ledelse mv Friskole udgift Kørsel, skolekort I alt 21.792.271 -3.375.000 18.417.271 Alt efter hvilken skole man lukker vil der være en besparelse på bygningsdrift på mellem 0.7-1.1 mio. kr. pr. skole Skønnet af skolebestyrelsen. + ? Afhængigt af politisk valg af skolelukninger 16 Forslag 14. Sammenlægninger 1 - Søskolen, Midtskolen og Lerkenfeld Skole Torben Nørgaard - model 1 Der arbejdes med en model, hvor vi er 8-9 skoler i VHK. De arbejder alle, med undtagelse af Aalestrup Skole med elever fra 0.-9. klassetrin. Om man vil bruge alle matrikler i en eller anden konstruktion, så alle landsbyer får en matrikel med 3-4 skoletrin er en mulighed, men jeg synes stadig at en fysisk samlet skole må være at foretrække. /Torben Nørgaard I beregningen er der taget udgangspunkt i at der bevares 1 skole i hver af de nye skoledistrikter. Skolerne Rolle i ny struktur SFO/LB O Børn flyttes til Farsø skole Uændret X 0.-9. klasse Løgstør skole Uændret X 0.-9. klasse Aars skole Østermarkskolen Uændret X 0.-9. klasse Uændret X 0.-9. klasse Toppedalskolen Uændret X 0.-9. klasse Aalestrup skole Uændret X 0.-6. klasse Ranum skole 0.-9. kl X 0.-9. klasse Overlade skole Lukkes Ranum Strandby Lukkes Ranum Vester Hornum Lukkes Hornum skole 0.-9. kl Blære skole Lukkes Ullits Lukkes Vestrup Lukkes Gedsted skole 0.-6. kl X Aktiviteter i lokalerne fremover Søskolen 0.-9. klasse Midtskolen Lerkenfeld Skole X 0.-6. klasse OBS Der er IKKE taget stilling til specialklasser Der er regnet med at 20 % af eleverne på de lukkede skoler vælger friskole el. 17 Antal klasser Toppedalskolen Blære skole Farsø skole Gedsted skole Hornum skole Løgstør skole Overlade skole Ranum skole Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup skole Aars Skole I alt Før 10 7 25 7 13 21 7 11 7 7 7 10 Efter 10 0 25 13 21 21 0 15 0 0 0 0 29 14 20 195 29 14 20 168 Udvidelse af kapacitet på tilbageværende skoler 6 8 4 Antal elever Før 184 73 562 93 239 442 84 174 74 110 93 143 Efter 184 0 562 255 412 442 0 301 0 0 0 0 628 302 453 3.654 628 302 453 3.539 Provenu Klasseoptimering Bygningsdrift Ledelse mv Friskole udgift Kørsel, skolekort I alt 12.921.110 5.367.151, 1.981.980 -3.737.500 Såfremt bygningerne ikke afhændes, må der påregnes en mindre udgift til forbrugsafgifter, bygningsforsikring og tilsyn. Der er et fradrag i ledelse, pedel m.v. på 50%. Der er regnet med gennemsnitspris på 2.500 kr. pr. elev til buskort vedr. 577 elever. -1.442.500 15.090.241 18 Forslag 15. Sammenlægninger 2. Søskolen, Midtskolen og Lerkenfeld Skole Torben Nørgaard - model 2 Er lig med Model 1, med den ene forskel at Toppedalskolen slås sammen med Søskolen. En model, som jeg selv synes bedst om, da det øger sandsynligheden for at der også på sigt vil være minimum 2 klasser på Søskolen /Torben Nørgaard I beregningen er der taget udgangspunkt i at der bevares 1 skole i hver af de nye skoledistrikter. Skolerne Rolle i ny struktur SFO/LB O Børn flyttes til Farsø skole Uændret X 0.-9. klasse Løgstør skole Uændret X 0.-9. klasse Aars skole Østermarkskolen Uændret X 0.-9. klasse Uændret X 0.-9. klasse Aalestrup skole Uændret X 0.-6. klasse Ranum skole 0.-9. kl X 0.-9. klasse Toppedalskolen Lukkes Ranum Overlade skole Lukkes Ranum Strandby Lukkes Ranum Vester Hornum Lukkes Hornum skole 0.-9. kl Blære skole Lukkes Ullits Lukkes Vestrup Lukkes Gedsted skole 0.-6. kl X Aktiviteter i lokalerne fremover Søskolen 0.-9. klasse Midtskolen Lerkenfeld Skole X 0.-6. klasse 19 OBS Der er IKKE taget stilling til specialklasser Antal klasser Toppedalskolen Blære skole Farsø skole Gedsted skole Hornum skole Løgstør skole Overlade skole Ranum skole Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup skole Aars Skole I alt Før 10 7 25 7 13 21 7 11 7 7 7 10 Efter 0 0 25 13 21 21 0 20 0 0 0 0 29 14 20 195 29 14 20 163 Provenu Klasseoptimering Bygningsdrift Ledelse mv Friskole udgift Kørsel, skolekort I alt 16.218.775 7.283.040 2.540.881 -4.907.500 Udvidelse af kapacitet på tilbageværende skoler 6 8 9 Antal elever Før 184 73 562 93 239 442 84 174 74 110 93 143 Efter 0 0 562 255 412 442 0 449 0 0 0 0 628 302 453 3.654 628 302 453 3.503 Såfremt bygningerne ikke afhændes, må der påregnes en mindre udgift til forbrugsafgifter, bygningsforsikring og tilsyn. Der er indregnet 50% fradrag vedr. ledelse, pedel m.v. Der er regnet med gennemsnitspris på 2.500 kr. pr. elev til buskort (761 elever). -1.902.500 19.232.696 20 Bilag 1. Input fra borgere m.v. Bruttoliste efter input fra møde med formænd og lederrepræsentanter m.v., hvor disse er samlet i temaerne: Struktur, Dagtilbud, Skoler, Fritid, Unge, Specialområdet, Kommunale/private tilbud, Bygninger, Udvikling i lokalsamfundet, Samarbejde og Proces Struktur: − Det er vigtigt, at der træffes (et) valg om struktur for at skabe tryghed på de forskellige områder - dagpleje/vuggestue og antal skoler m.v. for at skabe ro − Lav en langsigtet strategi for folkeskolen og dagtilbudsområdet i Vesthimmerland - hold fast i den i lang tid − Hvordan sikrer man mangfoldigheden, så børn har mulighed for at benytte forskelligartede tilbud − Skab synlighed ved de besparelser der opnås - f.eks. ved strukturændringer − Se på fysiske rammer og vær opmærksom på faglokaler ved skolestrukturændringer − Fokus på at styrke tidlig indsats − Sæt børnenes trivsel først − Faglighed skal vægtes højt − Behold nærhed - også ved store enheder − Styrke samtænkningen mellem dagtilbud/skole - 0 år→ − Tydeliggøre mål fra børnehave til skole − Øget samarbejde mellem institutionerne − Helheden - ikke kun skolestruktur − Arbejd med at skabe relationer - Linjefagsundervisning, sociale udfordringer − Hvor skal de elever hen, der ikke vil i store skoler? (forældres valg) − Tænke centertanker - flere tilbud under samme tag/administration − Oprettelse af centre 0-16 årige - samle ressourcer/personer − Fokus på barnet, den enkelte elev − Vi skal tænke Vesthimmerland - ikke lokalt − Vigtigt, at børn har mulighed for at spejle sig op/ned aldersmæssigt − Vigtigt med den økonomiske ramme − Børnetallet? − Nyere tal - og tal længere frem − Børnene må ikke være garanter for, at skolen består − Pas på ikke at gøre børnene ”sårbare” - de kan godt klare mange voksne − Fagpersonale har brug for sparring − Børn får i større enheder større muligheder for at danne relationer og venskaber − Maks størrelser og min. størrelser på dagtilbud og skoler − Man er nydt til at se på hvor mange elever/børn man vil have i en klasse eller børnehavegruppe − I stedet for altid at snakke om besparelser, hvorfor så ikke sige, hvordan kan vi bevare det vi har for de midler vi har 21 Dagtilbud − En mulighed kan være at koble børnehaverne i byerne sammen. − En kombination mellem mindre og store skole/børnehaver er en styrke − Miks af dagpleje og vuggestue − Kig på økonomisk tildeling dagpleje/vuggestue - fair − Der bliver udtalt at en børnehave minimum skal have 30 børn. Kan der etableres vuggestuer i stedet for dagplejere? − Prisen på dagtilbud? − Opmærksomhed på behovet for længere åbningstid i pasningstilbud − Fleksible åbningstider i institutionen − Mindre børn har brug for god plads – både inde og ude. Der skal være gode legefaciliteter og adgang til naturen (Skolebestyrelsen, Strandby Skole). Skoler − Skoledistrikter - en diskussion om man skal fastholde skoledistrikter eller helt ophæve, for der går mange år før nye skoledistrikter reelt slår igennem − Hvis man vælger at lukke små skoler, svarer det til at fratage det frie skolevalg for de berørte elever, idet en valgmulighed skæres væk. Hvis man vælger at bruge det værktøj, at begrænse det frie skolevalg, er der også andre muligheder. Efter sidste strukturtilpasning i 2011 blev de små skoledistrikter udvidet så de grænser tæt op til de større byer. De elever som bor i de bynære områder har endnu ikke fundet til deres nye distriktsskole. De benytter sig således af det frie skole valg. Ved at begrænse det frie skolevalg har forvaltningen lettere ved at lave en klasseoptimering og derved opnå en besparelse (arbejdsgruppe med repræsentanter fra de seks skolebestyrelser i Ullits, Overlade, Strandby, Gedsted, Blære og Vestrup). − Talentklasse oprettes - styrke de dygtigste skoler og elever − Hvad må en elev koste? − Den teoretiske besparelse ved at foretage skolelukninger består i at putte flere elever i klasserne på de store skoler. Derved kommer der flere elever foran hver lære. Man kan også opnå samme effekt ved at nedbryde de aldersopdelte klasser og lave holddannelser. Holddannelsen kan være fagligt eller socialt begrundet. Bl.a. Overlade og Vestrup praktiserer allerede noget lignende ((arbejdsgruppe med repræsentanter fra de seks skolebestyrelser i Ullits, Overlade, Strandby, Gedsted, Blære og Vestrup). − Overvej, hvor der skal være overbygning − Ét spor bliver for lille i overbygningen − Udgangspunktet synes jeg også må være at der bliver mindst 2 klasser på hver skole, så man får muligheden for at lave fine holddelinger til gavn for elever på alle læringstrin (TN). − Store klasser: Utryghed ift. om det enkelte barn kan tabes pga. mange børn, inklusion og ressourcer − Miks af store og små skoler - bevare begge muligheder − Børn har forskellige behov - store/små skoler − Hvad vil vi som kommune mht. klassestørrelser? - maks./min. størrelse − Skal der indføres minimums størrelse på klaser? - kan klasser/skoler blive for små? − Er de helt små skoler med store udgifter fair over for de store skoler? − Det er en bekymring, at midlerne som kan findes, ikke ryger tilbage til at styrke de bibeholdte skoler. − Mobile lærerkompetencer i stedet for at flytte børnene − Lav noget nyt/anderledes (f.eks. weekendundervisning i Ungdomsskoleregi) − Skoleledelse kan deles op i tre hoved elementer. Strategisk ledelse, administrativ ledelse og faglig/pædagogisk ledelse. Ved at lade skolebestyrelserne overtage den overordnede strategiske ledelse, og samle de administrative opgaver i enheder, kan man frigør den nuværende skoleleder til faglig og pædagogisk ledelse, måske endda over flere skoler. Det vil 22 − − − give mere fokus på det som foregår i klasselokalet, og spare penge, idet den omkostningstunge skoleleder helt frigøres for strategisk og administrativ ledelse (arbejdsgruppe med repræsentanter fra de seks skolebestyrelser i Ullits, Overlade, Strandby, Gedsted, Blære og Vestrup). Ikke alle børn trives på en stor skole. Især mindre børn har brug for en overskuelig sammenhæng (Skolebestyrelsen, Strandby Skole). Er der plads til eleverne fra de små skoler på de store skoler? Skal der bygges til? (skolebestyrelsen, Strandby Skole) Forældreengagementet er større på de små skoler (skolebestyrelsen, Strandby Skole) Fritid: − Fritidsaktiviteter lige efter skoletid? Unge: − Idé med unge og lærere på tværs af årgange og skoler (også drøftet med Ungerådet) samarbejde på tværs af skolerne - hav opmærksomhed på de udfordringer det måtte give (kørsel, elev/lærerkontakt … tætte relationer) − Undersøg hvor mange børn, der sendes på efterskole i 9. eller 10. klasse ift. at tilbyde rene overbygningsskoler som ”mod”-tilbud − Vigtigt, at der er et godt ungdomsmiljø for de 13-16 årige med en alsidig vifte af tilbud – fx linjer (Skolebestyrelsen, Strandby Skole) Specialområdet − Udsatte børn må ikke blive taberne i en fremtidig struktur − Godt at Vesthimmerland har bevaret specialklassetilbud − Midler til inklusion skal fastholdes − Center tanke - hurtigt at trække på ressourcepersoner − Den tidlige og forebyggende indsats er ekstrem vigtig − Fokus på sagsbehandlingstid - skal være så kort som muligt af hensyn til barnet − Samme sagsbehandler til det enkelte barn. Samme samarbejdspartner for institutionen − Ikke inklusion/specialområde på bekostning af almenområdet − Lav udregninger på, hvad der kan spares ved at specialbørn kan rummes i mindre skoler Private/kommunale tilbud − Holdningen til private tilbud? − Vigtigt, at politikerne melder ud med en holdning til etablering af friskoler i kommunen − Befordring − Busbørn skal der tænkes grundigt over − Skolebuskørsel - det skal give mening (ikke NT) − Infrastruktur tilpasset skolestruktur − Konsekvenser vedr. børnenes transporttid ønskes belyst i modeller vedr. ændret skolestruktur − Befordring - transportveje - ønskes belyst i modellerne vedr. ændret skolestruktur Bygninger: − Det er nødvendigt, at man har ind tænkt at optimere bygningerne ift. at de er slidte. − Faglighed: − Med fokus på kvalitet i undervisningen ønsker Landsbyudvalget at pege på differentierede klassekvotienter og samlæsning Udvikling i lokalsamfundet − Der savnes tal ift. de fremskrevne tal. Hvordan faldet er i aldersgruppen 25 år til 40 år. − Hvordan kan man lave kommunen lukrativt for nye borgere i aldersgruppen 25 år til 40 år. − Man er nødt til at bakke op om omkring lokalsamfundet − Hvordan tiltrækker vi de unge + virksomheder? - er det gode skoler til børnene? 23 − − − − − − Bosætning - åbningstider i dagtilbud trækker - salgsteknik Hvad gør øerne for at tiltrække borgere Infrastrukturen! Hvad gør Vesthimmerlands Kommunen for at skabe flere ”kunder” i butikken Fjernarbejdspladser - f.eks. fiberlinjer med maxhastighed Bevarelse af lokalsamfundene (Skolebestyrelsen, Strandby Skole). Samarbejde m.v. − Det er vigtigt med gode historier om skoler/institutioner for ikke at skabe rygtedannelse omkring enkelte institutioner − Sammenhæng mellem by/landsby og institution − Politikere i bestyrelser Proces − Fra forældrebestyrelserne er der et stort ønske om, at vi som forældrebestyrelser får mulighed for at give høringssvar, hvor der reelt er en mulighed for at påvirke/give indspark til forslagene. Hvis det politiske Ad-hoc udvalg først har indstillet et forslag, så bliver det svært at påvirke beslutningerne. − Useriøs forældreinddragelse - vi kommer ind fra sidelinjen − Processen efter 18. marts? − Hvordan får vi børnene i skole efter evt. lukninger - dårlige erfaringer fra 2011 − Man fornemmer en skjult dagsorden størrelse/kvalitet − Hvad er det egentlige mål for Ad-hoc? − HK viser de tal han vil! Hvis embedsværket har en dagsorden! - for meget forvaltning − Træffes den politiske beslutning på befolkningen eller på forvaltningens skrækscenarie − Det handler meget om tal - præmissen for diskussionen. Konkret inddragelse ikke økonomi 24 Bilag 2. Dagplejens forældrebestyrelse Brev til Ad-hoc grupperne: Vi vil med dette brev gerne argumentere for, hvorfor vi forældre mener, at dagplejen i Vesthimmerlands Kommune er så vigtig! Svaret er egentlig ret enkelt – vi vil have det bedste for vores børn; den største tryghed, gode rammer for udvikling, en struktureret og forudsigelig hverdag, hvor der er plads til at lege, lære og udvikle sig og være barn. Det er afgørende forudsætninger, når vi som forældre vælger dagtilbud til vores børn. Disse forudsætninger bør også være afgørende, når I som politikere skal vælge hvilke dagtilbud, der skal tilbydes. For vi har alle i Vesthimmerland en interesse i, at de børn, der vokser op i kommunen, får de rigtige kompetencer med i rejsen mod at blive voksen. Det er vigtigt for os, at vores børn bliver mødt med alt det, som vi som forældre også gerne selv vil give dem; tætte relationer, tryghed og omsorg for den enkelte. Dette ser vi bedst praktiseret ved, at vores børn dagligt er i et miljø, hvor der er få børn, de skal forholde sig til, og hvor der som udgangspunkt kun er tilknyttet én voksen (dagplejer) til vores barn. En dagplejer der skaber hjemlige og trygge rammer og anerkendende nærværende relationer i samspil med barnet - en voksen som kender vores barn ud og ind og derved deres mindste behov. Vores barn er først lige begyndt at sætte ord på den verden, de møder. Når vi henter vores barn, skal der derfor være tid og ro til en snak om, hvad barnet har lavet i løbet af dagen. Børnene får også mulighed for at møde og interagere med andre børn og voksne, da de ofte er i legestue. Derudover kommer dagplejepædagogerne rundt, for at give den enkelte dagplejer faglig sparring og den hjælp de skal have, for netop at sikre at børnene udvikler sig, som de skal. Alle børn, forældre, job og familier er forskellige - men hverdagen skal fungere. Når vi vælger, hvor vores barn skal tilbringe hverdagen, er der nogle som prioriterer aldersintegreret institution andre vælger dagplejen, og så er der nogle, som desværre ikke har mulighed for at vælge, da der kun er én af delene i deres nærområde. Som sagt har vi forældre i bestyrelsen valgt den kommunale dagpleje, da vi mener, at det er det bedste for lige præcis vores barn og familie. Vi skal trods alt overlade det dyrebareste vi har til et andet menneske i op til 48 timer om ugen. Når vi har alle disse krav til vores børns dagtilbud, er vi ikke i tvivl om, at dagplejen er det rigtige valg. Vi har derfor også valgt at stille op til forældrebestyrelsen, fordi vi ønsker at kæmpe for dagplejen og være med til at udvikle den og skabe de bedste betingelser for vores børn. I nogle kommuner kan der være andre behov, men i Vesthimmerlands Kommune er der behov for at I lægger vægt på høj kvalitet via tryghed for det enkelte barn, som et fundament for barnets udvikling og det giver dagplejen – bare spørg de mange forældre og børn. Mange hilsner fra forældrebestyrelsen i dagplejen. 25
© Copyright 2024