Projekt- og anlægsbeskrivelse
Maj 2015 COBRAcable Projekt- og anlægsbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning .................................................................................... 3 1.1 Baggrund for projektet .......................................................... 3 1.2 Afgrænsning af projektområdet .............................................. 4 2. Kabelstrækning på land ................................................................ 5 2.1 Kabelanlægget ..................................................................... 5 2.2 Anlægsfasen ........................................................................ 6 2.3 Beskrivelse af anlægsmetoder i delområder ............................ 15 2.4 Driftsfasen .......................................................................... 23 2.5 Demontering ....................................................................... 23 3. Kabelstrækning på søterritoriet .................................................. 24 3.1 Kabelanlægget .................................................................... 24 3.2 Linjeføring for kabelanlægget og kabelkrydsninger .................. 25 3.3 Anlægsfasen ....................................................................... 25 3.4 Beskrivelse af anlægsmetoder i delområder ............................ 29 3.5 Driftsfasen .......................................................................... 32 3.6 Demontering ....................................................................... 33 4. Stationsanlæg ved Endrup .......................................................... 33 4.1 Overordnet beskrivelse......................................................... 33 4.2 Anlægsfasen ....................................................................... 35 4.3 Driftsfasen .......................................................................... 36 4.4 Demontering ....................................................................... 42 5. Referencer .................................................................................. 42 2/43 1. Indledning 1.1 Baggrund for projektet Energinet.dk planlægger sammen med det hollandske el-transmissionsselskab TenneT at etablere et jævnstrømskabelanlæg, COBRAcable, mellem Endrup ved Esbjerg og Eemshaven i Holland med tilhørende stationsanlæg med omformerbygninger ved de to nævnte lokaliteter. COBRAcable vil bestå af to kabler med en spænding på 320 kV og en kapacitet på 700 MW. Samlet længde er ca. 328 km som forløber gennem dansk, tysk og hollandsk område. Formålet med COBRAcable er, at forbedre Danmarks sammenhæng med det europæiske transmissionsnet. Derved øges mulighederne for udveksling af overskydende vindenergi med nabolandene og el-infrastrukturen styrkes, hvilket er til gavn for forsyningssikkerheden og markedet. COBRAcable er et såkaldt PCI-projekt (Project of Common Interest). EU kommissionen har lavet en liste med 248 PCI-projekter, som skal understøtte skabelsen af et integreret energimarked i Europa. Et PCI-projekt kan tilgodeses ved en hurtigere myndighedsproces, bedre regulatoriske vilkår og gennem finansiel støtte (European Commsion, 2015). Energinet.dk forventer, at anlægsarbejdet begynder i anden halvdel af 2016, og at COBRAcable forbindelsen kan sættes i drift i starten af 2019. Kabelanlæg over 100 kV er opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 2, og der skal derfor gennemføres en VVM-screening på baggrund af en VVM-anmeldelse. På baggrund af Energinet.dks VVM-anmeldelse som blev indsendt d. 27. januar 2014, har Naturstyrelsen som er VVM-myndighed for landanlæggene d. 13. februar 2014 afgjort, at projektet vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor er VVM-pligtigt. Det er kun anlægget på land der er VVM-pligtigt, da søkabler ikke er omfattet af VVM-bekendtgørelsen. For sødelen skal Energinet.dk have godkendelse af Energistyrelsen inden projektet kan gennemføres, jævnfør § 4a i Lov om Energinet.dk. For at opnå denne godkendelse, skal der udarbejdes en miljøredegørelse, som i omfang og indhold svarer nogenlunde til en VVM. For den del af projektet der ligger i Tyskland og Holland, sørger de respektive myndigheder for den nødvendige belysning af projektets miljøpåvirkninger. I Holland udarbejdes VVM både for projektets landbaserede og havbaserede del. I Tyskland udarbejdes ikke VVM, men søkabelanlæggets miljøpåvirkninger er behandlet i Tysklands overordnede plan for placering af kabler og TenneT skal indsende ansøgninger med en projektspecifik miljøredegørelse til relevante myndigheder. Denne projekt- og anlægsbeskrivelse beskriver de tekniske anlæg som skal etableres på land og på søterritoriet i Danmark, i forbindelse med COBRAcable projektet. I Danmark omfatter projektet groft sagt tre typer af teknisk anlæg. Et kabelanlæg som transporterer strøm på land, et kabelanlæg som transporterer strøm på søterritoriet og en udvidelse af stationsanlægget ved Endrup med bl.a. en omformerbygning der omdanner jævnstrøm til vekselstrøm, udvidelse af 400 kV 3/43 anlægget, en ny lagerbygning og et nyt forsinkelsesbassin.. Projektbeskrivelsen er delt op, så den behandler hver af disse dele i separate kapitler. Beskrivelsen danner grundlag for vurderingerne af miljøpåvirkninger på både land (VVM-redegørelse) og hav (Miljøredegørelse i forbindelse med ansøgning efter § 4a i Lov om Energinet.dk). 1.2 Afgrænsning af projektområdet Der er udlagt et projektområde i Danmark, som fremgår af Figur 1. Alle anlæg med tilknytning til projektet, vil blive etableret indenfor dette projektområde. Den overordnede placering af projektområdet er begrundet i en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering i forhold til bl.a. placeringen af det eksisterende transmissionsnet i Jylland og de geologiske og miljømæssige forhold i Jylland, Vadehavet og på Fanø. I Nordsøen er der tillige taget hensyn til at kablet skal krydse grænsen mellem Danmark og Tyskland gennem et specifikt punkt (gateway). Figur 1 Projektområde for COBRAcable I nogle dele af projektområdet er der få placeringsmuligheder for kabelanlægget, f.eks. på tværs af Fanø, hvor kabelanlægget forventes anlagt langs en sti gennem Fanø Klitplantage. Her er projektområdet smalt, mens det på andre strækninger er bredere, fordi der er behov for flere muligheder for placering af kablet. 4/43 Projektområdet på havet varierer i bredde og omfatter groft sagt de områder, hvor der er gennemført geotekniske undersøgelser. Gennem Vadehavet mellem Måde og Fanø er området ca. 200 m bredt, mens det gennem Nordsøen er ca. 1 km bredt tættest på kysten og 500 m længere ude. Projektområdet er på ca. 6 km gennem Vadehavet mellem Måde og Fanø, og ca. 48 km gennem den danske del af Nordsøen. På havet er der gennemført geotekniske og geofysiske undersøgelser inden for projektområdet. I Nordsøen er undersøgelserne gennemført i et ca. 500 m bredt bælte, dog bredere ud for Fanøs Vestkyst. Mellem Fanø og Jylland er undersøgelserne gennemført inden for et ca. 200 m bredt bælte. Undersøgelserne er ikke gennemført på de mest kystnære dele, på grund af for lavt vand, som ikke er teknisk muligt at undersøge. Projektområdet på land er et bælte med en varierende bredde. På Fanø er det på størstedelen af strækningen 100-200 m bredt, men på dele er det op til 500 m. I Jylland er projektområdet ca. 500 m bredt ved kysten, og på den resterende del af strækningen ca. 300 m. Projektområdet omfatter en strækning på ca. 15 km gennem Jylland fra Endrup til Måde ved Esbjerg og ca. 5 km på tværs af Fanø. Ved Endrup omfatter projektområdet de arealer syd for det eksisterende stationsanlæg hvor der sker en udvidelse med bl.a. en omformerbygning. Arealerne er omfattet af lokalplan og kommuneplantillæg, som muliggør etablering af nye stationsanlæg. 2. Kabelstrækning på land 2.1 Kabelanlægget Kabelanlægget er et jævnstrømsanlæg med to adskilte strømførende ledere (bipolart kabelanlæg) og det dimensioneres til en overføringsevne på 700 MW. Kabelanlægget vil have et spændingsniveau på ca. 320 kV. Der vil enten være tale om to masseimprægnerede kabler, hvor lederen er isoleret med oliemættet papir, eller to plastisolerede PEX-kabler. For at sikre en effektiv varmeafgivelse vil de to kabler blive lagt i samme kabelgrav med en indbyrdes afstand på ca. 0,7 m. Figur 2 Illustration af et kabel Sammen med kablerne placeres ét eller to tomrør med en diameter på 40 mm. Senere kan der blæses lyslederkabler ind i disse rør, dels til temperaturovervågning af kablet og dels til kontrolfunktion af el-forbindelsen. 5/43 Over kabelanlægget vil der være et servitutbælte på 8 m, dvs. ca. 4 m på hver side. Ved især dybe underboringer kan servitutbæltet være op til 15 meter, da den indbyrdes afstand mellem de to kabler kan være en del større end 0,7 m. Kabelanlægget kommer på størstedelen af strækningen til at ligge i ca. 1,5 m dybde, dog noget dybere hvor der laves underboringer. 2.1.1 Brønde til lyslederkabler Kabelanlægget vil være nedgravet, men for hver 5-6 km forventes der at blive etableret brønde. Brøndene bliver nedgravet i 1,5 m dybde og de vil være kegleformede, med en diameter ved overfladen på under en meter, og længere nede op til to meter. De øverste 30 cm af brøndringen samt brønddæksel vil være synlige over jorden. Brøndene vil f.eks. skulle bruges, hvis der blæses lyslederkabler ned langs kablerne. 2.2 Anlægsfasen Kabelanlægget kan installeres på fire måder. Åben kabelgrav, kabelgrav med gravekasse, nedgravede plastrør eller styret underboring. Den generelle anlægsmetode vil være åben kabelgrav eller gravekasse. I områder hvor der skal tages særlige hensyn til naturforhold, veje mv. anvendes nedgravede plastrør eller styret underboring, men kun over kortere strækninger. 2.2.1 Installering i åben kabelgrav Som standard indebærer denne installering et arbejdsbælte på ca. 15 m bredde, hvis muldjord og råjord skal adskilles, og ca. 10 meter hvis jorden kan blandes. Over kortere strækninger, hvor der er særlige interesser som ønskes friholdt, er der muligt at lave et smallere arbejdsbælte. I korridoren ryddes træer og buske, men græs- og urtevegetation fjernes ikke. På den ene side af kabeltraceet bliver der, hvor det findes nødvendigt, udlagt køreplader, hvor anlægsmaskinerne kan køre. På den anden side af kabeltraceet oplægges den afgravede jord, som udgangspunkt opdelt i muldjord og råjord (se Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.), medmindre et smalt arbejdsbælte er vigtigere end opdeling af jorden. Selve udgravningen indledes med afrømning af muldlaget ved brug af gravemaskine. Tykkelsen af muldlaget vil variere langs traceet, men vil på dyrket jord typisk være 20-30 cm. Muldjorden lægges i depot langs arbejdsbæltet og danner grænse for bæltet til den ene side. Efter afgravning af muldlaget foretages på udvalgte strækninger arkæologiske forundersøgelser. På disse strækninger sker muldafrømningen ca. 8 uger inden gravning af råjord igangsættes. På strækninger hvor der ikke gennemføres arkæologiske forundersøgelser sker afrømningen af muldlaget ca. 1-2 uger før gravning af råjord. Den opgravede råjord placeres over mod og langs med muldjordsdepotet så det sikres, at råjord og muldjord ikke blandes sammen. På Figur 3 er vist, hvordan arbejdsbæltet disponeres. Kabelgraven bliver ca. 1,5-2,0 m bred og 1,5 m dyb. 6/43 Figur 3 Arbejdsbælte ved installering i åben kabelgrav. Hvis opdeling i muldjord og råjord ikke er nødvendig, f.eks. fordi der ikke findes et egentligt muldlag, vil arbejdsbæltet blive smallere. I bunden af kabelgraven lægges som udgangspunkt et ca. 10 cm tykt komprimeret sandlag bestående af bakkesand, hvorpå kablet udtrækkes. Kabeludlægning foregår typisk over en kabellængde (1.400-1.500 m) af gangen, således at der vil være en åben kabelgrav over en strækning op til 1.500 m. Der kan dog være situationer, hvor der graves og udlægges to kabellængder inden det hele dækkes til, således at den åbne kabelgrav er op til 3.000 m lang. Selve udlægningen af en kabellængde tager 3-4 timer og to kabellængder kan udlægges på en dag. Det betyder at kabelgraven står åben i 2-4 dage på den enkelte strækning. Der vil maksimalt blive udtrukket to kabellængder på en uge. Sammen med kablet udtrækkes et eller to tomrør. Udtrækning af kabler sker ved, at kabeltromlerne transporteres ud til kabelgraven i en specialfremstillet kabelvogn. Kabelvognen med tromle kan veje op til 30-40 tons og kan derfor ikke færdes udenfor etablerede køreveje. Det spil, som skal trække kablerne ud, placeres i den modsatte ende af kabelgraven, og spilwiren trækkes hen til den første kabeltromle, derefter trækkes kablerne ud enkeltvis. Kabler trækkes ud i kabelgraven på kabelruller, så kabelkappen ikke bliver beskadiget. Udtrækning omkring markante sving udføres ved hjælp af specielle ruller for at få tilstrækkelig stor bøjningsradius, og for at sikre kablet mod at glide op ad skarpe kanter. Efter kabeltrækningen placeres kablet i graven. Installation af kabler skal normalt foretages tørt. I områder med høj grundvandstand eller i fugtigt terræn, vil der derfor være behov for, at vand der strømmer ind i kabelrenden fjernes, mens kablet installeres. Dette gøres formentlig ved at installere pumper, som pumper vandet fra kabelgraven og ud i det omgivende terræn, mens selve installeringen sker. 7/43 Figur 4 Eksempel på en kabelgrav lige efter udtrækning af kabler Efter at kabler og tomrør er placeret i kabelgraven, dækkes de som udgangspunkt med 20 cm komprimeret sand. Sandet placeres i sanddepoter langs traceet, hvorfra det hentes løbende. Sandet transporteres og udlægges med særlige sandudlægningsvogne. Sandet over og under kablerne skal være af en særlig sammensætning af forskellige kornstørrelser for at give en god komprimering og ensartet varmeafledning fra kabelanlægget. Det er blandt andet evnen til at slippe af med varmen til omgivelserne, der bestemmer kabelanlæggets evne til at overføre strøm. Der anvendes ca. 500-600 m3 sand pr. km. Over de 20 cm sand lægges et kraftigt rødt plastikdækbånd til mekanisk beskyttelse af kabelanlægget. Omkring 75 cm under det færdige terræn udlægges et advarselsnet med tekst, som angiver ejerskab af kabelanlægget, kontaktoplysninger mv. Figur 5 Eksempel på arbejdsbælte med afrømmet rå- og muldjord samt køreplader 8/43 Råjorden fyldes tilbage og komprimeres for at undgå luftlommer omkring kabelanlægget, og til sidst lukkes kabelgraven med muldjord. Der er meget lidt overskudsjord i forbindelse med anlægsarbejdet, og det vil efterfølgende blive fordelt ud over tracéet. 2.2.2 Gravekasse Princippet i kabelnedlægningen med anvendelse af gravekasse er stort set som ved åben kabelgrav. Den væsentligste forskel er, at kablerne udlægges først, hvorefter de nedgraves løbende gennem en specialudviklet gravekasse (se Figur 6). Figur 6 Kabelnedlægning med gravekasse Afrømning af muldlag og etablering af kørevej (evt. med udlægning af køreplader) sker som for åben kabelgrav. Men inden råjorden bortgraves, udtrækkes kablerne og placeres mellem kørevejen og det afrømmede muldlag. Selve kabelgraven udgraves herefter i 4-5 meters stræk med gravemaskine der løbende placerer råjorden langs muldjorden. Herefter trækkes gravekassen igennem den 4-5 m lange kabelgrav, hvorved kablerne placeres og tildækkes med sand og plastikdækbånd i én og samme arbejdsgang. Umiddelbart efter gravekassen føres råjorden løbende tilbage i kabelgraven, og der udlægges et tyndt advarselsnet samtidigt med, at kabelgraven komprimeres ved tryk fra gravemaskinens larvebånd. Afslutningsvis udlægges den afrømmede muldjord, og hele arbejdsbæltet retableres ved harvning. Ved denne anlægsmetode er der en åben kabelgrav over en strækning på ca. 10 m af gangen og denne vil stå åben i ca. 1 time. 2.2.3 Styret underboring De steder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at kabellægge ved nedgravning, kan kabelanlægget blive etableret ved en såkaldt styret underboring. Ved styret underboring opnås blandt andet, at sårbar natur, vandløb og veje ikke bliver påvirkede af gravearbejde. Underboring sker med særligt boregrej, der skal transporteres frem til starten af underboringen, formentlig med udlægning af køreplader. Det drejer sig bl.a. om en boremaskine på 15-20 tons (se Figur 7). Underboringen kræver etablering af et arbejdsareal i den ene ende af underboringen, hvor boreudstyret opstilles samt en plads til samling af rør i den anden ende af underboringen. Størrelsen på pladserne afhænger af boringens længde. Ved underboringer på mere end 500 m vil pladsen ved startpunktet være omkring 2.500 m2. Ved kortere underboringer vil pladsen være mindre, i størrelsesordenen 500 m2 ved en un- 9/43 derboring på 300 m og måske 50 m2 ved underboringer på 20-25 m. Ved start og slutpunkt for underboringen graves et hul på 2x4 m og en dybde på ca. 2 m. Figur 7 Eksempel på et arbejdsareal ved starten af en længere underboring. Herudover ses selve boremaskinen Først udføres en pilotboring, hvor der føres et roterende borerør med et styrbart borehoved fra startpunktet, under det område der skal underbores til det forudgravede hul ved slutpunktet. Under pilotboringen styres borehovedets position og dybde med en fjernkontrol. Ved slutpunktet udskiftes borehovedet med en såkaldt reamer, der føres tilbage gennem borehullet. Der udføres en reaming (udvidelse af borehul) 1-2 gange. Til sidst fastspændes plastrøret som kablet skal føres igennem til reameren ved slutpunktet og trækkes tilbage til boremaskinen via borehullet. Den indvendige diameter på plastrøret forventes at være ca. 200 mm, og den udvendige diameter mellem 250 mm og 300 mm. Selve kablet trækkes efterfølgende gennem plastrøret. Efter afslutning af installationen af kablerne tildækkes de forgravede huller ved start og slutpunkterne, og området retableres. Den samlede arbejdstid i forbindelse med en underboring afhænger af underboringens længde. En underboring på under 100 m vil typisk vare nogle timer, mens længere underboringer på over 500 m, kan tage en måned, afhængigt af om der opstår komplikationer i forbindelse med underboringen. Normalt er underboringer 15 - 300 meter lange. I særlige situationer kan længere strækninger dog underbores. Der er flere forhold, som afgør den mulige længde af en underboring, og det er derfor nødvendigt at lave en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Underboringens dybde kan variere, og afhænger især af, i hvilket omfang risikoen for blow-out (udslip af boremudder til overfladen) ønskes minimeret. Risikoen er størst ved lange underboringer og disse etableres typisk ned til 25 m dybde, mens kortere underboringer etableres i 5 m dybde. 10/43 Under boreprocessen tilføres boremudder der stabiliserer borehullet (fylder det ud), så jorden ikke falder sammen omkring hullet. Ved længere underboringer etableres et midlertidigt bassin på arbejdsarealet ved startpunktet, hvor boremudderet opbevares. De væsentligste bestanddele i boremudder, udover vand, er typisk bentonit og/eller polymerer. Foruden bentonit og polymerer kan tilsættes forskellige additiver, der regulerer boremudderets egenskaber, f.eks. kan densitet og viskositet reguleres. Det anvendte boremudder opsuges ved underboringens slutpunkt og bortskaffes. Dette kan f.eks. ske ved, at udlægge slanger, der fra slutpunktet recirkulerer boremudderet tilbage til startpunktet, således at det kan genanvendes. Alternativt skal boremudderet bortskaffes fra slutpunktet, f.eks. ved brug af slamsugere, som kan transportere det væk. Da der anvendes betydelige mængder boremudder kan det dreje sig om op til 5-8 slamsugere pr. time når der bores. I forbindelse med især længere underboringer er der risiko for blow-out. Ved et blow-out presses boremudderet op i det terræn, som boringen føres under. Dette sker når trykket bliver for stort og der findes sprækker i jorden, som boremudderet kan bevæge sig op gennem. Der vil altid være en risiko for blow-out i forbindelse med en underboring og risikoen øges, jo længere underboringen er. Risikoen kan bl.a. minimeres ved at gøre underboringen dybere, da der så er mindre risiko for, at der findes sprækker i jorden som går hele vejen op til overfladen. En anden risiko i forbindelse med især længere underboringer er, at man støder på underjordiske forhindringer. De fleste underjordiske forhindringer som eksempelvis sten og andre fyldmaterialer kan normalt passeres problemfrit, idet boreudstyret kan navigere udenom. I tilfælde, hvor boreudstyret ikke kan styre uden om forhindringerne, må der foretages en opgravning fra terrænets overflade. 2.2.3.1 Geoteknisk forundersøgelse ved underboring Inden anlægsarbejdet gennemføres skal tracéet for den styrede underboring vurderes. Ved længere og kritiske underboringer, skal der laves en geoteknisk forundersøgelse. Den geotekniske forundersøgelse består typisk af boringer med et sneglebor med en diameter på ca. 15 cm, hvorfra der tages prøver op af jordlagene. Alternativt som CPT-test som udføres med en sonde, der presses ned i jorden under måling af trykforholdene. Om muligt vil undersøgelserne blive udført med en borerig der er monteret på et bæltekøretøj (se eksempel i Figur 8). Alternativt vil undersøgelserne blive udført fra en Unimog, som kører på store terrænskånsomme hjul. Behov for køreplader vil blive vurderet og anvendt hvis det er nødvendigt. Efter afsluttet borearbejde forsegles boringen i toppen med impermeabelt bentonit, så evt. fremtidig forurening ikke kan nedsive via boringen. Opboret materiale tilbagefyldes eller fjernes fra boringslokaliteten. Boringsdybden kan blive op til 30 m under terræn. 11/43 Figur 8 2.2.4 Eksempel på geoteknisk borerig, der kører på bælter. Riggen på det viste eksempel vejer ca. 7,5 ton. Forudlagte plastrør En alternativ metode til korte underboringer eller hvor der er behov for et meget smalt trace, er etablering med forudlagte plastrør. Ved denne metode sker installationen i to tempi. Først nedgraves plastrør i sektioner på ca. 10 - 15 m. Der nedgraves et plastrør for hvert af de to kabler. Nedgravningen sker med en smal rendegraver og kræver et arbejdsbælte på 5 m. Jord fra afgravning af renden til næste rørsektion anvendes umiddelbart til tildækning af den foregående rørsektion, så der er ikke behov for oplagring af jord langs kabeltraceet. Endvidere er der ikke behov for et beskyttende sand- og gruslag omkring plastrøret. Der installeres dog stadig et advarselsnet ca. 20 cm under jordoverfladen ved tildækning af renden. Installationsmetoden forventes kun anvendt i begrænset omfang. 12/43 2.2.5 Muffearbejde For hver kabellængde (1.400-1.500 m) skal kablerne samles (muffes sammen). Dette arbejde foregår ved hjælp af en montagecontainer på ca. 2,5 x 6 m, som placeres i en 2,5 m dyb muffegrav der har et areal på ca. 4 x 15 m. Arbejdsperioden for muffearbejdet er ca. 1-2 uger. Det tilstræbes at påbegynde muffearbejdet umiddelbart efter kabeltrækningen, men det kan ikke altid lade sig gøre. Det forventes, at en muffegrav kan komme til at stå åben op til 4 uger. I forbindelse med muffegravene kan det være nødvendigt at pumpe vand væk, da muffearbejdet skal foregå tørt. Der vil være tale om en meget lokal bortpumpFigur 9 Montagecontainer placeret over ning, hvor vandet ledes ud i det omgien muffesamling vende terræn. Montagecontaineren fjernes efterfølgende, og muffegraven tildækkes som beskrevet for den åbne kabelgrav. Der efterlades ingen synlige anlæg over terræn. Ved ilandføringer laves en muffe mellem søkabel og landkabel på land. I disse muffer vil det være nødvendigt at etablere muffen på en betonplade, men selve muffegraven adskiller sig ikke fra øvrige muffegrave. 2.2.6 Oplagspladser Der er behov for at etablere et antal depotpladser og tromledepoter i kabeltracéets nærområde. Depotpladser er typisk på 2.500 m². De anvendes hovedsagelig til oplagring af rent sand, der skal bruges som sandfyld i kabelgraven. Der skal bruges ca. 600 m3 sand pr. km kabelstrækning. Depotpladserne kan også bruges til parkering af entreprenørmaskiner, som anvendes til arbejdet langs kabeltraceet. Normalt etableres en depotplads per kabeltræk, dvs. med en afstand af ca. 1.500 m. Der kan dog også etableres færre og større pladser. Tromledepoter anvendes til opmagasinering af kabeltromler Der etableres typisk et tromledepot for hver ca. 2-3 km kabeltracé, således at hvert depot indeholder det antal kabeltromler, som kræves til at lægge to kabellængder. Kabeltromler vejer mellem 15 og 25 tons og transporten af dem foregår på blokvognskøretøjer, som ikke er terrængående. Derfor stilles der ekstra store krav til de midlertidige foranstaltninger i terrænet, hvor tromlepladserne indrettes. Både depotpladser og tromledepoter vil blive etableret på dyrkede arealer eller andre områder, hvor miljøpåvirkningerne vil være minimale. Pladserne kan etableres i nogen afstand fra selve traceet, og vil således ikke nødvendigvis blive anlagt inden for projektområdet. På pladserne udlægges køreplader for at 13/43 mindske risikoen for strukturskader. Antal og placering af depotpladser fastlægges først, omkring det tidspunkt, hvor der indgås aftale/kontrakt med den entreprenør, som skal udføre kabelentreprisen. Som udgangspunkt forventes det, at der skal placeres tre pladser på Fanø. Figur 10 2.2.7 Eksempel på tromledepot Midlertidige køreveje Udover det arbejdsbælte der bliver etableret langs kabelgraven, kan der være behov for at etablere et antal midlertidige køreveje for at få adgang til kabeltracéet fra eksisterende veje. Disse midlertidige køreveje anvendes til transport af kabeltromler, sandfyld, materiel mv. Ved alle kørevejene udlægges køreplader, og arealerne retableres efterfølgende. Kørepladerne transporteres på og udlægges af lastbil. 2.2.8 Krydsning af fremmede lednings- og røranlæg Kabelanlæggets krydsning af fremmede ledninger eller rør udføres på forskellige måder, alt efter hvad det er, som skal krydses, og hvilke krav den givne ledningsejer har til krydsninger. Den enkleste metode er frigravning og understøtning af den krydsede ledning, hvor kabelanlægget kan udtrækkes under. En anden mulighed er frigravning af den krydsede ledning og udlægning af trækrør til kabelanlægget, hvorefter den krydsede ledning kan tildækkes før udtrækning af kabelanlægget. Den mest omfattende (dyreste og mest krævende) krydsningsmetode er styret underboring, som fortrinsvis benyttes, hvis der er tale om krydsning af større lednings- eller røranlæg. 2.2.9 Maskiner til anlægsarbejdet Til etablering af kabelanlægget vil der være behov for maskiner. Der er herunder angivet et skønnet antal og type af de maskiner som vil blive anvendt i anlægsperioden. Der er tale om en simpel, overslagsmæssig opgørelse, baseret på Energinet.dk’s erfaringer fra tilsvarende opgaver. De angivne maskiner vil ikke nødvendigvis blive anvendt kontinuert igennem anlægsarbejdet, men kun på de tidspunkter, hvor deres tilstedeværelse er påkrævet. Maskinerne forventes at blive anvendt gennem en periode på ca. seks måneder. Maskinerne vil blive anvendt i tidsrummet fra kl 6 til kl. 18. På dage 14/43 med kabeltræk evt. indtil kl. 21. Esbjerg Kommunes forskrift om støj for anlægsarbejder vil så vidt muligt overholdes, hvor dette ikke er muligt vil der inden igangsættelse af arbejdet blive søgt om dispensation. På baggrund af en telefonsamtale med Esbjerg Kommune d. 26. november 2014, forventer Energinet.dk, at der sandsynligvis kan opnås dispensation til udvidede arbejdstider, som ovenfor skitseret. I Tabel 1 ses de maskiner som forventes anvendt. Tabel 1 Anslået anvendelse af maskiner ved etablering af COBRAcable Skønnet antal og type af maskiner 3 stk. gravemaskiner, 7 til 32 tons 2 stk. rendegravere 2 stk. traktorer 2 pladsbiler 1 lastbil 1 gummiged 1 underboringsmaskine 2 sandvogne 1 blokvogn 1 slamsuger 3-5 lastbiler for udlægning af køreplader 1 trækspil 2 blokvogne til levering af kabeltromler på depoter langs tracéet 1-2 lastbiler til levering af sand på depoter langs tracéet 2.3 Beskrivelse af anlægsmetoder i delområder I dette afsnit beskrives de anlægsmetoder der forventes anvendt i udvalgte delområder, i forbindelse med etablering af COBRAcable. Som udgangspunkt forventes der anvendt gravekasse ved etablering af kabelanlægget på Fanø, mens det i Jylland er mere usikkert, om der anvendes gravekasse eller åben grav. 2.3.1 Ilandføring på vestkysten af Fanø Ilandføringen forventes at ske ved, at kabelanlægget bliver trukket op på land i en forudgravet rende. Der etableres en muffegrav på stranden, hvor søkabelanlæg og landkabelanlæg forbindes. 2.3.2 Underboring af klitområde på Vestfanø Hele det fredede klitområde (selve fredningen er ca. 450 m bred) på Vestfanø underbores (se beskrivelse i afsnit 2.2.3). Underboringen forventes gennemført fra øst og ud mod kysten. Underboringen bliver ca. 800 – 1000 m lang, da områder øst for fredningen også underbores, og forventes gennemført i ca. 25 m dybde, for at minimere risikoen for blow-out. For at minimere en evt. skade ved et blow-out, søges det at undgå at lave underboring under fugtige klitlavninger (mose) og søer. Ved underboringens start etableres et arbejdsareal med en størrelse på ca. 2.500 m2. Det forventes at arbejdsarealet placeres nord for Mågekolonivej (se Figur 11). 15/43 Figur 11 Forventet placering af arbejdsarealet ved Mågekolonivej Ved underboringens slutpunkt på stranden etableres også et arbejdsareal og her vil trækrøret bl.a. blive svejset sammen inden installationen og udlagt i sin fulde længde, som svarer til længden på underboringen. Inden underboringen gennemføres, skal der laves geotekniske forundersøgelse i området, da der er tale om en lang og kompliceret underboring (se afsnit 2.2.3.1). I forbindelse med underboringen anvendes boremudder. For at kunne genanvende dette, forventes en midlertidig rørføring fra slutpunktet til startpunktet. Rørføringen vil blive etableret af sammensvejsede PE-rør med en diameter på op til 200 mm henover klitområdet. Røret vil blive ført langs eksisterende sti og vil således være placeret let tilgængeligt og ikke nødvendigvis i samme trace som underboringen. Udlægningen af rørene vil ske med et let køretøj eller via et wirespil. Alternativ 1: På strækningen findes en alternativ linjeføring, ca. 400 m mod nord. Ved valg af denne strækning forventes underboringen at blive 6-700 m lang. Underboringen forventes gennemført på samme måde som ovenfor beskrevet, med placering af et arbejdsareal ved underboringens start- og slutpunkt. Arbejdsarealet ved startpunktet placeres i Fanø Klitplantage og vil betyde, at træer skal fældes og området planeres. Ligeledes vil der være behov for en kørevej, så maskinerne kan komme ind til startpunktet for underboringen og langs denne vil der ligeledes være behov for planering, da området er relativt kuperet. 16/43 2.3.3 Strækningen langs Mågekolonivej Ved parkeringspladsen langs betonvejen Mågekolonivej, anlægges en oplagsplads (se beskrivelse i afsnit 2.2.6), som både anvendes som depotplads og til tromledepot. Fra startpunktet af underboringen føres kabelanlægget mod øst over ca. 500 m, formentlig ved brug af gravekasse, men evt. i åben grav. Langs Mågekolonivej vil maskinerne kunne benytte vejen til at køre på, og arbejdsbæltet på den ene side af kabelgraven, hvor anlægsmaskinerne skal køre, er derfor ikke nødvendigt (se evt. Figur 3). Det forventes at kabelanlægget anlægges på sydsiden af vejen. Ved valg af alternativ 1, påvirkes området langs Mågekolonivej ikke. I stedet etableres kabelanlægget gennem Fanø Klitplantage over en strækning på ca. 1,2 km, indtil det møder en tilgroet skovvej og herefter følger den nedenfor beskrevne strækning gennem Fanø Klitplantage. På strækningen vil der være behov for at fælde træer og planere, da området er relativt kuperet og der kun findes en smal sti til mountainbike og vandrere. 2.3.4 Strækningen gennem Fanø Klitplantage Kabelanlægget etableres gennem Fanø Klitplantage over en strækning på ca. 3,5 km. På en stor del af strækningen følges eksisterende skovveje, hvilket mindsker behovet for fældning af træer. På strækninger hvor kabelanlægget ikke ligger langs en vej, laves små sving på kabelanlægget, således at man ikke kan få et langt, frit udsyn gennem skoven, langs med traceet. Herudover søges det at undgå at fælde større og ældre træer, ved at føre kabelanlægget udenom dem, og ved at tilpasse anlægsbæltet. Endelig søges det at undgå at planere mindre klitter langs stien, bl.a. ved at lægge kabelanlægget i selve stien på udvalgte strækninger, og flytte jorden, så det ikke er nødvendigt med det fulde anlægsbælte. Anlægsmetoder for delstrækninger gennem klitplantagen er beskrevet nedenfor. Inden Mågekolonivej løber ud i Postvejen, drejer kabelanlægget mod nord ad en tilgroet skovvej, som følges over ca. 700 m frem til cykelstien, der forløber vest for Postvejen. Det vil være nødvendigt at fælde træer og buske i en bredde af 10-15 m på denne strækning. Da der ligger en vandledning under stien, vil det formentlig være nødvendigt at placere kablet ved siden af vejen. Hvis alternativ 1 vælges, vil skovstien kun blive fulgt over de nordligste ca. 400 m af den ovenfor beskrevne strækning. Hvor skovvejen møder cykelstien, krydser kabelanlægget cykelstien, og går mellem cykelstien og Postvejen over ca. 400 m, indtil det krydser Postvejen, lidt nord for Naturstyrelsens bygninger. Øst for Postvejen omfatter projektområdet et lille stykke skov over ca. 140 m, hvor der ikke er en sti. På denne strækning laves et ”sving” på kabelanlægget, således at man ikke kan se langt ind i skoven fra Postvejen, langs med kabeltraceet. 17/43 Herefter møder kabelanlægget Klingebjergstien og forløber langs med denne (retning mod nordøst), over en strækning på 2,2 km. Undervejs krydser kabelanlægget et § 3-beskyttet vandløb med karakter af en grøft. Vandløbet passeres ved gennemgravning og udlægning af plastrør til kablet, som efterfølgende trækkes igennem. Efter vandløbet omfatter projektområdet et område med § 3-beskyttet hede og mose på begge sider af Klingebjergstien. Den foretrukne anlægsmetode gennem området er gravekasse med særligt smalt trace af hensyn til naturværdierne. Selve kablet etableres i den eksisterende grusvej. Materialet fra vejen opdeles ikke i muld og råjord ligesom der ikke muldafrømmes hvor jorden oplægges, hvorved der kun behøves ca. 4 m til oplæg af jord. Gravemaskinerne kører i forlængelse af kabelgraven, og derved undgås arealbehov til dette (sammenlign med Figur 3). Det betyder at den samlede bredde af anlægstraceet bliver ca. 8 m (2 m til kabelgrav i vejen, ca. 4 m til oplæg af jord, 1 m til placering af kablet og 1 m yderligere). Anlægsarbejdet kan gennemføres på en formiddag, hvorved den midlertidige påvirkning af mosen, som skyldes oplæg af jord, bliver meget kortvarig. Der kan udlægges køreplader inden oplæg af jord, men disse vil blive udlagt ca. en uge før, hvorved påvirkningen forlænges. Alternativ 2: Underboring af mosen (50 m). I hver ende af underboringen vil der være behov for et mindre arbejdsareal på ca. 50 m2. Øvrig del af strækningen etableres som ovenfor. Alternativ 3: Underboring af hele området, både hede og mose (300 m). I hver ende af underboringen vil der være behov for et arbejdsareal på ca. 500 m2, som placeres i udkanten af skoven, udenfor naturområderne. Herefter fortsætter kabelanlægget langs Klingebjergstien, over en strækning på ca. 600 m. På de sidste 600 m gennem Fanø Klitplantage, fortsætter kabelanlægget mod nordøst, mens stien drejer mod nord. I stedet følger kablet et gammelt tilgroet spor, hvor der vil være behov for at rydde nogle træer, men kun behov for begrænset planering, da terrænet er relativt plant. I udkanten af skoven ligger en større klit, som kablet forventes at passere sydøst om. Kablet etableres som udgangspunkt hvor klitten er lavest. På denne strækning findes ingen sti, og der skal derfor ryddes i hele traceet. På strækningen laves en svag kurvning, så der ikke kan kigges direkte ud til kysten gennem skoven. 2.3.5 Strandengen på Østfanø På nordsiden af Fanø Klitplantage krydser kabelanlægget Albuevej, som er grusbelagt og løber langs skovkanten. Nord for Albuevej etableres kabelanlægget gennem § 3-beskyttet strandeng over ca. 800 m. På hele strækningen søges bredden af kabeltraceet minimeret, i det omfang det er muligt Som udgangspunkt nedgraves kablet gennem strandengen til muffegraven. Kabelanlægget forventes etableret i den sydlige del af projektområdet, hvor 18/43 strandengen er smallest. Fra muffegraven hvor landkabelanlæg og søkabelanlæg sammenkobles (placeres ca. 400 m fra kysten), føres kablet i en rende ud til kysten. Den foretrukne anlægsmetode gennem området er åben kabelgrav med særligt smalt trace af hensyn til naturværdierne som beskrevet i afsnit 2.3.4. Da det er søkabelanlægget der graves ned på strækningen (som er to sammenbundne kabler) er det ikke muligt at etablere med gravekasse. I stedet vil der blive etableret plastrør på 400 mm som søkablet efterfølgende trækkes igennem. I nødvendigt omfang vil jordfraktioner blive adskilt, og det øverste jordlag med græstørven blive deponeret for sig og lagt tilbage øverst efter installation af kablet, så vidt muligt med afskæring og tilbagelægning af hele græstørv. På strækningen gennem strandengen forventes de arkæologiske forundersøgelser at blive gennemført i efteråret 2016, dvs. året inden selve anlægsarbejdet gennemføres (se også afsnit 2.3.10). Alternativ 4: Fra muffegraven anlægges kabelanlægget ved underboring, således at selve kysten ikke påvirkes af gravearbejde. Der vil være behov for et arbejdsareal ved muffegraven og adgang til startpunktet for underboringen med materialer og tunge entreprenørmaskiner, transport af boremudder og risiko for blow-out (se nærmere beskrivelse i afsnit 2.2.3) Inden underboringen gennemføres, vil det være nødvendigt at gennemføre geoteknisk forundersøgelse. Det forventes at der skal laves et par boringer i området, men antal vil afhænge af underboringens længde. 2.3.6 Ilandføring i Jylland ved Måde Kabelanlægget trækkes op på stranden i en åben grav og ind til en muffegrav (placeret 3-400 m fra kysten), hvor sø- og landkabelanlæg kobles sammen. Den foretrukne anlægsmetode gennem området er gravekasse med særligt smalt trace af hensyn til naturværdierne som beskrevet i afsnit 2.3.4 og 2.3.5. Kabelanlægget krydser bl.a. en strandvold, som retableres efterfølgende. Alternativ 5: Kysten underbores, og der graves derfor ikke i den smalle forstrand, strandvolden og det bagvedliggende område. Muffegraven forventes placeret ca. 3-400 m fra kysten. Der vil være behov for et arbejdsareal ved muffegraven og adgang til startpunktet for underboringen med materialer og tunge entreprenørmaskiner. Herudover vil der være behov for transport af boremudder og risiko for blow-out (se nærmere beskrivelse i afsnit 2.2.3). Inden underboringen gennemføres, vil det være nødvendigt at gennemføre geotekniske forundersøgelser. Det forventes at der skal laves et par boringer i området, men antal vil afhænge af underboringens længde. 2.3.7 Måde Enge Fra muffegraven, hvor sø- og landkabelanlæg sammenkobles, forventes kabelanlægget etableret med gravekasse gennem strandengene over en strækning på ca. 1 km. På hele strækningen søges bredden af kabeltraceet minimeret. Der vil blive udlagt køreplader til kørsel langs kabeltraceet og til oplægning af jord. I nødvendigt omfang vil det øverste jordlag med græstørven blive deponeret for sig og lagt tilbage øverst efter installation af kablet, så vidt muligt med afskæring og tilbagelægning af hele græstørv. 19/43 På strækningen gennem strandengen forventes de arkæologiske forundersøgelser at blive gennemført i efteråret 2016, dvs. året inden selve anlægsarbejdet gennemføres (se også afsnit 2.3.10). Et § 3-beskyttet vandløb krydses på strandengene. Muligvis krydses vandløbet to steder, afhængigt af præcis placering af kabelanlæggetinden for projektområdet. Vandløbet forventes krydset ved underboring, som vil ligge mindst 1 m under vandløbets bund. 2.3.8 Strækningen fra Måde Enge til Endrup På de resterende ca. 12 km, fra strandengene ved Måde til stationsanlægget ved Endrup, omfatter projektområdet overvejende dyrkede arealer. På markerne vil kabelanlægget som udgangspunkt blive installeret i åben kabelgrav, men entreprenøren kan vælge at bruge gravekasse. Krydsning af asfalterede veje og vandløb vil ske ved styret underboring. Underboringerne vil gå 2 - 5 m under terræn, dog minimum 1 m under bunden af vandløb. Passage af udvalgte områder langs denne strækninger er beskrevet nedenfor, opdelt på delområder. Området nord for Tjæreborgvej På strækningen omkring Tjæreborgvej og jernbanen, ligger der langs Novrup Bæk flere naturområder i projektområdet. Det tilstræbes at placere kablet uden for beskyttede naturområder. I det omfang at dette ikke kan lade sig gøre, vil naturområderne blive krydset ved brug af gravekasse eller ved styret underboring. Området ved Møllebæk Møllebæk krydses ved styret underboring. Naturarealer omkring åen vil også blive krydset ved underboring, så en påvirkning undgås. Solbjerg Plantage Kabelanlægget etableres langs en eksisterende skovvej gennem Solbjerg Plantage. Det vil formentlig være nødvendigt at rydde træer og beplantning langs stien, for at sikre det nødvendige arbejdsbælte. Som udgangspunkt placeres kabelanlægget i eller umiddelbart syd for skovsporet. Herudover reduceres arbejdsbæltets bredde ved at blande råjord og muldjord, og egetræerne nord for vejen, helt mod øst, friholdes for påvirkning. I den vestlige del af skoven anlægges kabelanlægget over ca. 50 m væk fra stier, og her vil det være nødvendigt at rydde træer. Engområder ved Solbjerg Bæk Ved Solbjerg Bæk ligger flere naturarealer i projektområdet. Det forventes at kunne etablere kabelanlægget så påvirkning af områderne undgås. Hvis det bliver nødvendigt at krydse områderne, vil krydsningen ske ved gravekasse eller styret underboring. Området omkring Esbjergmotorvejen Ved motorvejen ligger flere naturarealer i projektområdet. Kabelanlægget forventes at blive etableret uden for disse områder. Hvis det bliver nødvendigt at krydse områderne, vil krydsningen ske ved gravekasse eller styret underboring. Ravnsø Bæk og Grimstrup Bæk 20/43 Naturarealer langs vandløb der krydses, passeres ved styret underboring. For andre naturarealer forventes det, at kabelanlægget kan placeres uden for områderne. Hvis det bliver nødvendigt at krydse områderne, vil krydsningen ske ved gravekasse eller styret underboring. Stationsanlæg ved Endrup Syd for stationsanlægget ligger et lille moseområde. Det forventes at kabelanlægget kan etableres uden om dette område. 2.3.9 Tidsplan for installation Der er lavet en foreløbig tidsplan for anlægsarbejderne, som dog kan blive ændret afhængig af de konkrete forhold det enkelte år. Som udgangspunkt kan installationen af kablet på land ske på alle årstider, dog ikke når der er frost i jorden. Tidsplanen er derfor lavet, så vintermånederne undgås. Men hvis vejret det pågældende år er varmt, kan der ske anlægsarbejde i perioden. I kystområder der har særlig værdi for ynglende fugle, f.eks. strandengene på Østfanø og ved Måde, vil anlægsfasen så vidt muligt ligge udenfor yngletiden fra 15. marts til 15. juli. Ligeledes vil anlægsfasen så vidt muligt ikke ske om sommeren (juniaugust), i klitområderne på Vestfanø, som har betydelige rekreative interesser. 1. september 2015 – 1. december 2015 Geotekniske undersøgelser i de områder der skal underbores. Det vil sige Vestfanø. Hvis alternativ 2 vælges, også Østfanø. Hvis alternativ 3 vælges også strandengene ved Måde. 1. september 2016 – 1. december 2016 Underboring af Vestfanø. Hvis underboring på Østfanø (alternativ 2) og/eller underboringen ved Måde (alternativ 3) gennemføres, vil dette ske i samme periode eller i umiddelbar forlængelse. 1. april 2017 – 1. august 2017 Kabellægning i Jylland, startende fra Endrup. Anlægsarbejdet på strandengene ved Måde forventes at ske i perioden 15. juli – 1. august. 1. august 2017 – 1. december 2017 Kabellægning på Fanø. Det forventes at traceet ryddes året inden. 2.3.10 Tidsplan og metodik for arkæologiske forundersøgelser Nedenfor er skitseret et muligt forløb for de arkæologiske forundersøgelser forud for etablering af kabelanlægget. Forløbet er udarbejdet i samarbejde med Sydvestjyske Museer, Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen og kan blive tilrettet efter aftale med disse. Vestfanø Der gennemføres ikke arkæologiske forundersøgelser på Vestfanø, da kablet her etableres ved underboring. På tværs af Fanø 21/43 På strækningen på tværs af Fanø (størstedelen gennem Fanø Klitplantage), er der mindre sandsynlighed for arkæologiske fund. På strækningen anlægges formentlig med gravekasse, så det kun vil være et relativt kort stykke der vil være muldafrømmet af gangen. På de dele hvor der skal gennemføres arkæologiske forundersøgelser, kan en længere strækning dog muldafrømmes. Her vil en arkæolog gå til og fra muldafrømningen for at søge og registrere evt. anlæg. Strandengene på Østfanø og ved Måde På strækningen gennem strandengene på Østfanø og ved Måde bliver fuglenes yngleperiode mellem 15. marts og 15. juli friholdt for arbejder. Da anlægsaktiviteterne i disse to områder forventes i perioden 15. juli til december 2017 betyder det, at det ikke er muligt at lave arkæologiske forundersøgelser inden, uden at komme ind i fuglenes ynglesæson. I stedet forventes de arkæologiske undersøgelser at blive gennemført året inden anlægsarbejdet, dvs. i efteråret 2016, med start efter d. 15. juli. Metodik for forundersøgelserne i strandengene vil være, at der indledningsvis foretages en forundersøgelse, hvor en 2,5-3 meter bred grøft åbnes i traceets længderetning. Græstørven afgraves separat og lægges tilbage igen efter endt undersøgelse af aflejringerne. Der udsås ikke græs eller gødskes i forbindelse med retableringen. Påvirkningen af det omkringliggende areal begrænses til et minimum, således at der anvendes køreplader, hvis bunden er blød. Ligeledes udlægges køreplader eller lignende, som opgravet jord kan placeres på. Grøften åbnes i dybden enten til Saale-undergrundsaflejringer eller anlægsarbejdets maksimale dybde på 1,5 meter under nuværende overflade nås. Da den relative havstigning i området ved Fanø er på mindst 4 meter i løbet af de seneste 5000 år, forventes det, at der vil være marint aflejrede sedimenter ned til en dybde på 1,5 meter langs specielt kysten. En skånsom forundersøgelse opnås ved f.eks. at åbne en grøft på 50-100 meter per dag og så, hvis der ikke er fortidsminder der kræver videre udgravning, dække grøften til samme dag eller dagen derpå. Skulle der dukke mere tidskrævende udgravningsobjekter op, dækkes grøften i stedet til på begge sider, så kun begrænsede udgravningsarealer efterlades åbne i mere end en dag eller to. Det er Sydvestjyske Museers forventning at objekter som kan kræve udgravning vil være begrænset til små arealer, det kan f.eks. være gærder til marskindvinding, både, fiskegærder, stenalderbopladser eller tilsvarende. Arbejdet ved forundersøgelsen tilrettelægges, så der er i fornødent omfang er mandskab til rådighed til både afrensning, opmåling, profilbeskrivelser og prøvetagning undervejs, så arbejdet i det enkelte område begrænses til den kortest mulige tidsperiode. Strækningen gennem Jylland På strækningen gennem resten af Jylland, har Sydvestjyske Museer i forbindelse med den arkivalske kontrol udpeget tre hotspots. I disse forventes arkæologiske forundersøgelser gennemført året inden anlægsarbejderne (2016). For resten af strækningen forventes det, at arkæologerne følger med muldafrømningen, og foretager undersøgelser i en kort periode mellem muldafrømning og installation af kabelanlægget. 22/43 2.4 Driftsfasen Efter anlægsperioden vil kablet ikke være synligt på overfladen. Hvor der er etableret brønde, vil de øverste 30 cm af brøndringen samt brønddæksel være synlige over jorden. Brønde til lyslederkabler vil findes for hver 56 km. Efter etablering af kabelanlægget vil der blive tinglyst et servitutbælte på 8 m, evt. mere ved dybe underboringer. Servitutbæltet lægger begrænsninger på anvendelse af arealet. Det kan omfatte opførelse af bygninger, gylletanke, underjordiske installationer og beplantning af træer med et dybdegående rodnet. De fleste træer har dybtgående rodnet, dog ikke dunbirk, vortebirk, bjergfyr, hvidgran og rødgran. De fleste buske har et overfladisk rodnet, men arter med dybtgående rodnet, som derfor ikke kan plantes over kablet, er bl.a. hvidtjørn, hæg, kristtorn, pil og vrietorn. Servitutbæltet er udlagt som en beskyttelse af kabelanlægget. I servitutbæltet må der foretages ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet. Landkabelanlægget kræver ikke løbende vedligehold. I forbindelse med brud på et af kablerne eller nedbrud kan der blive behov for akut reparationsarbejde, som indebærer at kablerne skal graves fri og repareres. Risikoen er imidlertid minimal, da kablerne ligger dybt og er godt beskyttet. I forbindelse med en eventuel reparation etableres en arbejdsgrav omring brudstedet, så det brudte kabel blotlægges på den strækning, hvor det er defekt. Det ødelagte kabel erstattes med nyt erstatningskabel som kobles på det eksisterende kabel med en samlemuffe. Etablering af samlemufferne kræver en grav på ca. 10 x 15 m. Afhængig af terrænforhold og øvrige omstændigheder vil der i forbindelse med reparationsarbejde, blive udlagt køreplader og foretaget de nødvendige afværgeforanstaltninger, som sikrer en minimal påvirkning. I driftsfasen vil der blive transporteret strøm gennem kabelanlægget, og der vil derfor være afgivelse af varme fra det. Herudover vil der være et magnetfelt omkring kabelanlægget, men da det transporterer jævnstrøm, vil feltet være svagt. 2.5 Demontering Den forventede levetid for kabelanlægget er ca. 40 år, og det skrottes, når isoleringen er nedbrudt. I forbindelse med demontering af kabelanlægget vil der foregå arbejder af samme karakter og omfang som i anlægsfasen. Der vil være behov for et arbejdsareal på ca. 15 meter langs med kabeltracéet, hvor råjord, muldjord og sand fra kabelgraven adskilles. Der etableres kørevej langs kabelrenden ved hjælp køreplader, hvis det er nødvendigt. Herefter opgraves kablerne, og de afskæres i passende længder, således at de kan blive transporteret til en dertil egnet oparbejdningsanstalt. Kablerne er opbygget af såkaldte faste materialer, såsom plast og metaller og indeholder derfor ikke flydende materialer, som ved eksempelvis olie-isolerede kabler. Der er derfor ikke nogen forureningsmæssig risiko ved opgravning af kabelsystemet. Kablerne kan genbruges i miljøgodkendte anlæg. Metallet frigøres med henblik på genbrug, og plastisoleringen fjernes fra metaller ved afskæring. 23/43 Plastmaterialet kan findeles og genbruges ligesom metallerne. De steder, hvor kabelanlægget er etableret ved en styret underboring kan kablerne trækkes tilbage ud af underboringen, og rørene vil herefter blive fyldt med bentonit og forseglet. 3. Kabelstrækning på søterritoriet 3.1 Kabelanlægget På søterritoriet vil kabelanlægget enten bestå af to masseimprægnerede kabler, hvor lederen er isoleret med oliemættet papir, eller to plastisolerede (XLPE) kabler. Kabelanlægget vil have et spændingsniveau på ca. 320 kV. XLPE kablet er den foretrukne løsning, bl.a. da det er lettere og dermed enklere at håndtere under installationen. Figur 12 Principskitse af XLPE-kabel Sammen med kablerne placeres et armeret fiberkabel. De to kabler bindes fysisk tæt sammen inden nedlægning og installeres i samme kabelgrav. Figur 13 Principskitse af et masseimprægneret kabel 24/43 Der bliver installeret ca. 6 km søkabelanlæg mellem Fanø og Jylland og ca. 48 km søkabelanlæg gennem den danske del af Nordsøen. Der vil muligvis være behov for en muffe i Vadehavet og formentlig 3-5 muffer i Nordsøen, på hele strækningen fra Fanø til Eemshaven. Den præcise dybde som kabelanlægget kommer til at ligge i forventes at variere, men som gennemsnit vil det være i ca. 1 m dybde. Ved kysterne forventes kabelanlægget lagt ned i 2 m dybde på grund af større dynamik og for at undgå efterspuling. 3.2 Linjeføring for kabelanlægget og kabelkrydsninger Koordinater for kabelanlæggets knækpunkter i dansk farvand kan ses i Tabel 2. Tabel 2 Kabelanlæggets knækpunkter (kp) i dansk farvand KP Position_N Easting 249612 359 422206,18 257039 361 427992,66 295803 368 460384,69 297844 370 462110,13 303769 374 465861,26 310064 375 470702,78 Northing Breddegrad Længdegrad 6110686,64 55,13673 7,779688 6115342,7 55,179437 7,869254 6136636,67 55,374429 8,374867 6137726 55,384353 8,401945 6141432,8 55,417935 8,460696 6145455,26 55,454392 8,536754 I dansk farvand krydser kabelanlægget fem eksisterende kabler. Kun to af disse er i drift i dag. Tabel 3 Kabelkrydsninger i dansk farvand Navn på kabel Arendal - Sylt UK - DK 1 Winterton - Fanø, (UK-DK 1) Denmark - Germany 1 Oye - Fanø 2 CANTAT-3A 3.3 Easting 430938,9 459973,5 460448,8 459541,0 454906,3 430915,6 Northing 6117276,4 6136366,3 6136677,2 6136081,9 6133034,8 6117261,3 Status Ikke i drift Ikke i drift Ikke i drift I drift Ikke i drift I drift Anlægsfasen Søkabelanlægget kan installeres på fire måder, bl.a. afhængigt af strukturen af havbunden og havdybden. Nedspuling, kabelplov, forgravning med tilbagefyldning eller kæde/hjulgraver. Den generelle anlægsmetode vil være nedspuling på lavt vand og kabelplov på dybere vand, mens de øvrige metoder kun vil blive anvendt hvor nedspuling eller kabelplov ikke er muligt, f.eks. hvor bunden er hård og stenet. 3.3.1 Nedspuling Ved nedspuling foretages installation af kabelanlægget i havbunden enten samtidig med eller kort tid efter udlægningen. Der anvendes et bundkørende fartøj (spulemaskine), der spuler eller suger en rende i havbunden, som kablet glider 25/43 ned i, indtil kablet når den ønskede installationsdybde. På dybt vand styres fartøjet fra et overliggende moderskib og på lavt vand af en dykker. Figur 14 Eksempel på en bundkørende spulemaskine som køres ud fra stranden Selve spulemaskinen trækkes over havbunden og har talrige dyser, hvor havvand pumpes ud under tryk. Herved fluidiseres havbunden kortvarigt i et maksimalt 2 m bredt bælte. Kablet synker ned i den fluidiserede rende bag spulemaskinen. Havbundsmaterialet vil straks efter lejre sig oven på kablet, således at efterbehandling er unødvendig. Særligt finkornet havbundsmateriale vil have tendens til at bliver vasket væk under processen, hvorfor graden af tilbagefyldning i et vist omfang vil afhænge af havbundens karakter. Nedspuling af kablet forventes at kunne ske med en hastighed på mellem 80 og 150 m/time. 3.3.2 Kabelplov Hvor der er tale om installering af lange kabelstrækninger, kan en kabelplov med fordel anvendes. Anvendelse af kabelplov kan ske på mange bundtyper, og der findes flere typer af kabelplove tilpasset den aktuelle installationsdybde og bundtype. Kabelplov kan også anvendes på mere kompakte bundtyper i kombination med nedspulingsteknikker. Kabelploven trækkes enten direkte af kabelskibet, eller af et særligt installationsskib som sejler bagved kabelskibet. Udlægning og installation af kablerne sker i én arbejdsgang. Kabelploven står typisk på havbunden på et sæt meder og har et smalt ”plovskær”, som går ned i havbunden. Kabelskibet trækker ploven over havbunden, samtidig med at kablet føres fra fartøjet igennem ploven og ned i den frembragte rende. Havbundsmaterialet lejrer sig umiddelbart efter oven på kablet, hvorfor efterbehandling er unødvendig. Inden kablet installeres trækkes kabelploven typisk igennem tracéet én gang uden kabel for at teste fremkommeligheden. 26/43 Udlægning og installation af kablerne forventes at kunne ske med en hastighed på ca. 1.850 m/time (1 knob). 3.3.3 Forgravning med tilbagefyldning Forgravning af kabelrender foretages hvor havbunden er hård og stenet, så nedspuling eller anvendelse af kabelplov ikke er muligt, og hvor der ikke er for dybt. Forgravning foretages med traditionelle gravemaskiner, og det afgravede materiale lægges på den ene side af kabelrenden, som forventes at være ca. 1 m bred og 1 m dyb. I forhold til øvrige metoder er forgravning med tilbagefyldning relativt tidskrævende, da man skal have fat i havbundsmaterialet to gange. Det kan endvidere være nødvendigt at eftergrave renden eller nedspule kablet inden det lægges, hvis renden er genfyldt med materiale. Endvidere er den direkte fysiske forstyrrelse af havbunden større ved denne metode. Metoden anvendes derfor kun, hvis det ikke er muligt at etablere søkablet direkte i forbindelse med udlægningen. Udlægning og installation af kablerne ved denne metode er lav, maksimalt 50 m i timen. 3.3.4 Kæde- eller hjulgraver Hvor bunden er hård og stenet og på dybder over 20 m, kan man benytte en kæde- eller hjulgraver (wheel trencher) til at etablere en forgravet rende (se Figur 15). Dette er en maskine, som kører på havbunden og som ved hjælp af et gravehjul med tænder graver en smal rende, eksempelvis 60 cm bred, hvori kablerne kan udlægges og eventuelt nedspules efterfølgende. Ved denne metode forventes kabelrenden i det store og hele at blive tildækket ved naturlig sedimenttransport, og efterbehandling skønnes unødvendig. Kædegraveren styres fra et arbejdsskib, og kan operere på større dybder end traditionelle gravemaskiner. Figur 15 3.3.5 Principskitse af kædegraver Ilandføring Ilandføringen af søkabelanlægget kan ske ved nedspuling tæt ind på stranden eller ved styret underboring. Udgangspunktet er nedspuling, og kun i særlige tilfælde vil der blive underboret for at friholde miljømæssige interesser for påvirkning. Nedspuling og rende op på land Der sejles så tæt mod land som muligt for at minimere den kabellængde, der skal håndteres under ilandføringen. På grund af kabelskibets dybgang vil det 27/43 ikke være muligt at gå tættere på kysten end 6-8 m dybde. Kabler flådes med flydelegemer og trækkes i land, hvor det fastgøres. Herefter spules det ned (se Figur 16). Udlægningen foretages med hastigheder på 2-3 km / dagen og kræver roligt vejr (<8 m/s), og vil som udgangspunkt blive gennemført om sommeren. Figur 16 Flådning af kabel ind til kysten Underboring Ved underboring opstilles boreudstyret på land og startpunktet for underboringen er dermed på land. Underboringen foretages på samme måde som beskrevet i afsnit 2.2.3 (med prøveboring, reaming, anvendelse af boremudder, fastspænding af trækrør og gennemtrækning af kablet), men hvor underboringen slutter, vil borehovedet komme op gennem havbunden. Trækrøret vil være oplagt inde på stranden og bliver sejlet ud til exit-punktet i havbunden med en flåde, hvor det fastspændes og trækkes under havbunden og ind til startpunktet. Efterfølgende kan søkabelanlægget trækkes igennem trækrøret fra søsiden til land. Det forventes at der underbores to parallelle trækrør på hver ca. 300 mm i ydre diameter, og de to kabler føres igennem hvert sit rør. Dybden af underboringen afhænger bl.a. af længden. Ved lange underboringer vil dybden være ca. 25 m for at minimere risikoen for blow-out. Som udgangspunkt forventes det ikke at være nødvendigt at gennemføre geoteknisk forundersøgelse forud for underboringer på havet. 3.3.6 Kabelkrydsninger Kabelkrydsninger aftales med de enkelte kabelejere og metodik vil afhænge af disses krav. Som udgangspunkt skal krydsningerne laves, så der sikres en minimumsafstand på 0,3 m mellem kablerne. Dette kan f.eks. gøres ved at støbe det nye kabel ind i beton, indkapsle det i plastikrør eller ved at dumpe sten omkring det eksisterende kabel. Tiltagene vil kun ske umiddelbart omkring 28/43 krydsningspunktet for de to kabler. Der forventes fem kabelkrydsninger i dansk farvand. 3.3.7 Geotekniske undersøgelser på søterritoriet Forud for etablering af søkablet er der behov for at gennemføre geotekniske boringer. Disse boringer er gennemført i efteråret 2014, med hjemmel i en Forundersøgelsestilladelse fra Energistyrelsen. Boringerne er derfor ikke nærmere beskrevet her. 3.3.8 Håndtering af minefelter og UXOer Under 1. og 2. verdenskrig blev der lagt miner ud i Nordsøen. Der er siden fjernet mange miner, men det kan ikke udelukkes, at der stadig er miner i projektområdet. Bl.a. har Søværnets Operative Kommando (SOK) kendskab til et tysk etableret antiinvasionsfelt vest for Fanø og et engelsk etableret bundminefelt længere ude, ca. 3 sømil vest for kysten på Fanø. I et bælte på 2 km ud for Fanøs vestkyst er der etableret et restriktionsområde, pga. den mulige tilstedeværelse af miner. Et detaljeret skrivebords studie, udført af firmaet RPS i december 2014, har detaljeret beskrevet risikobilledet for UXOer og vurderet at der er mellemhøj risiko i hele Nordsøen, mens risikoen er minimal i Vadehavet. Ved detailprojektering af anlægsarbejdet vil der blive taget højde for eventuel forekomst af ikke eksploderede bomber eller miner (UXOer) på havbunden, således at arbejdet kan udføres uden risiko. Det betyder at en større magnetometerundersøgelse vil blive udført i Nordsøen inden installation, for at identificere eventuelle miner og minimere risikoen. 3.3.9 Hensyn til sejladssikkerhed I forbindelse med anlægsarbejdet vil retningslinjer i Bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande (BEK 1351 af 29. november 2013) blive fulgt. Herunder vil der blive lavet en sejladssikkerhedsanalyse, inden anlægsarbejderne igangsættes. 3.4 Beskrivelse af anlægsmetoder i delområder I dette afsnit beskrives de metoder, der forventes anvendt ved installation af søkablerne. 3.4.1 Installation i Nordsøen På baggrund af de udførte geofysiske undersøgelser forventes der ikke at blive behov for forgravning af kabelrender på denne strækning, og det forventes at der kan anvendes plov og nedspuling. Der er dog identificeret enkelte områder med mulighed for store stenblokke og her kan der blive behov for forgravning. Hvis områder med hård bund ligger på relativt dybt vand, hvor det er vanskeligt at benytte en almindelig gravemaskine fra vandoverfladen, kan en kæde- eller hjulgraver være et brugbart alternativ. Selve det fysiske arbejde med udlægning af den danske del af søkabelanlægget i Nordsøen forventes at kunne udføres i løbet af få uger ved anvendelse af kabelplov. Såfremt kablet nedspules efter udlægningen forventes dette at vare ca. 2 måneder. 29/43 3.4.2 Installationen ud for Fanøs Vestkyst Kabelskibet vil normalt kræve en dybgang på 6 meter eller mere, hvilket indebærer, at det ikke kan operere nærmere end ca. 5 km fra kysten. Teoretisk kan kablerne flådes mod kysten ved hjælp af flydelegemer, men den lange strækning kræver rolige vejrforhold. En alternativ mulighed er, at anvende et mindre kabelskib til udlægning af de 5 km søkabler nærmest kysten, hvorved den afstand kablerne skal flådes ind, bliver mindre. Dette kræver, at søkablerne udlagt fra det store kabelskib sammenkobles (med samlemuffer) med de 5 km søkabler fra det mindre skib. I så fald vil det store kabelskib udlægge en ekstra kabelsløjfe på 4 -5 gange vanddybden direkte på havbunden ved kabelenderne mod land. Det mindre kabelskib vil etablere de 5 km søkabler fra land og installation i havbunden kan foregå med kabelplov eller nedspuling. Også disse søkabler vil have en ekstra længde på 4-5 gange vanddybden, når positionen for sammenkoblingen med de lange søkabler nås. Her trækkes sløjfen fra havbunden op på dækket af kabelskibet og samles med sløjfen fra de 5 km søkabler i en samlemuffe. Herefter udlægges de sammenkoblede søkabelsløjfer med samlemuffen på havbunden og installeres i havbunden ved nedspuling. Ilandføringen forventes at ske ved spuling helt ind til kysten, hvorefter kablet bliver trukket op på land i en forudgravet rende. Langs den eksponerede Vestkyst kan der være meget stor højdeforskel langs kysten mellem sommer og vinter. For at sikre at kablet ikke bliver eksponeret under vinterstorme, bliver det gravet ned i 2 m dybde. Der etableres en muffegrav på stranden, ca. 50150 m fra kysten, hvor søkabel og landkabel forbindes. 3.4.3 Installation ud for Fanøs østkyst Ilandføringen forventes at ske ved, at kabelanlægget bliver trukket op på land i en forudgravet rende. Da der er tale om en beskyttet kyst, forventes en installationsdybde på 1 m at være tilstrækkeligt. Der etableres en muffegrav, hvor søkabelanlæg og landkabelanlæg forbindes. Alternativ 2: Fra muffegraven anlægges kabelanlægget ved underboring, således at det kystnære havområde ikke påvirkes af gravearbejde. Underboringen indebærer at en person med styrekontrol færdes på vaden. Underboringen af kysten forventes at ske i 25 m dybde, for at minimere risikoen for blow-out. 3.4.4 Installation gennem Vadehavet mellem Fanø og Esbjerg Installationen på denne strækning er vanskellig på grund af den store tidsvandsforskel, og den lave vanddybde, med periodevist tørlagte vader. Det er derfor uafklaret, hvilken installationsmetode der kan lade sig gøre, og dette forventes først endeligt afklaret i forbindelse med detailprojektering og valg af entreprenør. Som udgangspunkt forventes der ikke at være tilstrækkelig vanddybde til at nedspule, bortset måske fra det dybeste område på strækningen. Det forventes derfor, at det vil være nødvendigt at grave, men forgravning med tilbagefyldning vil formentlig sande til for hurtigt, til at denne metode kan anvendes. 30/43 Figur 17 Maskine som bruges til nedlægning af kabler på vadefladerne i det hollandske Vadehav. Det er en mulighed, at der anvendes en gravemaskine som vist på Figur 17, som installerer kablet umiddelbart efter at der er gravet. Denne maskine er bl.a. tidligere blevet brugt i det hollandske Vadehav. Udlægning af kabelanlæg er også problematisk, da vanddybden er for lav til, at kabler kan udlægges fra et almindeligt kabelskib. I stedet forventes kabler at blive udlagt fra en fladbundet pram (se Figur 18) og eventuelt trukket ind på helt lavt vand ved brug af flydelegemer. Udlægningen forventes at kunne foretages på 1 - 2 arbejdsdage og efterfølgende kommer beskyttelsen. Figur 18 Eksempel på hvordan en pram der installerer på vanddybder under ca. 10 m, kunne se ud. 31/43 3.4.5 Ilandføring i Jylland ved Måde Kabelanlægget forventes at blive trukket op på land i en forudgravet rende. Det er usikkert hvor stor sedimenttransport der er ved denne kyst, og hvor langt under havbunden kabelanlægget derfor skal ned, for at minimere risikoen for at det bliver eksponeret. Men en lægningsdybde på 1-2 m forventes. Der etableres en muffegrav, hvor søkabelanlæg og landkabelanlæg forbindes. Alternativ 3: Fra muffegraven anlægges kabelanlægget ved underboring, således at det kystnære havområde ikke påvirkes af gravearbejde. Underboringen indebærer at en person med styrekontrol færdes på vaden. Underboringen af kysten forventes at ske i 25 m dybde, for at minimere risikoen for blow-out. 3.4.6 Tidsplan for installation Der er lavet en foreløbig tidsplan for anlægsarbejderne, som dog kan blive ændret afhængig af de konkrete forhold det enkelte år, myndighedskrav og det muliges kunst. Som udgangspunkt kan installationen ske på alle årstider, dog ikke i perioder med kraftig blæst, og perioden oktober til marts vil som udgangspunkt blive undgået, da der her er stor risiko for dårligt vejr. Men hvis vejret det pågældende år er godt, kan der ske anlægsarbejde i perioden. Tidsplanen er dog som udgangspunkt lavet, så vintermånederne undgås. 1. august 2017 – 1. november 2017 Installation af kabel gennem Vadehavet mellem Fanø og Jylland 30. april 2017 – 15. oktober 2017 Installation i tre kampagner på strækningen gennem Nordsøen. De tre kampagner skal dække hele strækningen mellem Danmark og Tyskland. Det er endnu uafklaret hvor og hvornår kampagnerne gennemføres. 30. april 2018 – 1. august 2018 Installation i én kampagne på strækningen gennem Nordsøen. 3.5 Driftsfasen Kabelanlægget på søterritoriet kræver ikke løbende vedligehold. Dog viser erfaringen, at det kan være nødvendigt at spule kabelanlægget ned i brændingszonen med jævne mellemrum, da kystlinjen flytter sig ved dynamiske kyster. Behovet for dette minimeres ved at etablere kabelanlægget i 2 m dybde på Vestfanø, og evt. kysten ved Esbjerg, efter en nærmere vurdering. I forbindelse med brud på kabelanlægget eller nedbrud kan der blive behov for akut reparationsarbejde, som indebærer spulearbejde i havbunden. Etableringsdybden på 1 m sikrer kabelanlægget tilstrækkeligt mod skader der skyldes fiskeri eller opankring, og risikoen for skader er derfor ubetydelig. På begge sider af kabelanlægget vil der i henhold til kabelbekendtgørelsen være en beskyttelseszone på 200 m med forbud mod aktiviteter som stenfiskeri, sandsugning og anvendelse bundslæbende redskaber. Energinet.dk forventer at søge om dispensation, så der kan gennemføres fiskeri inden for zonen. 32/43 Et eventuelt reparationsarbejde vil blive foretaget i en operation med et mindre kabelskib og eventuelt et arbejdsfartøj til nedspuling. Først frispules kabelanlægget på det ødelagte stykke og ca. 3-4 gange havdybden på hver side af dette. Den ødelagte kabelsektion afskæres og ilandføres til bortskaffelse. Med et mindre kabelfartøj udlægges dernæst en kabelsløjfe erstatningskabel med en længde på 4 - 5 gange vanddybden, og denne sløjfe sammenkobles med de to blotlagte kabelender ved samlemuffer ombord på kabelskibet. Samlemuffer og kabelsløjfe udlægges på havbunden og nedspules til etableringsdybden på 1 m. I driftsfasen vil der blive transporteret strøm gennem kablet, og der vil derfor være afgivelse af varme fra det. Herudover vil der være et magnetfelt omkring kabelanlægget, men da det transporterer jævnstrøm, vil feltet være svagt. 3.6 Demontering Søkabelanlægget dimensioneres til en minimum levetid på 30 år, men forventes reelt at kunne være i drift i mindst 50 år. Når søkabelanlægget herefter udtages af drift, vil de blive fjernet. Med dagens teknologi vil kabelanlægget blive fritspulet med spulemaskine samtidig med at de trækkes ombord på et kabelskib med en drejeskive. Søkablerne vil herefter blive bragt i land og bortskaffet i henhold til gældende lovgivning. 4. Stationsanlæg ved Endrup 4.1 Overordnet beskrivelse Etablering af COBRAcable indebærer, at det eksisterende stationsanlæg ved Endrup skal udvides med knap 6 ha mod syd. 4.1.1 Stationsanlægget i dag Stationsanlægget ved Endrup har i dag et areal på 88.000 m2 (heraf ca. 28.000 m2 med volde og beplantning omkring stationsanlægget) og rummer et 150 kV anlæg og et 400 kV anlæg. På ejendommen er der derfor opstillet forskellige tekniske anlæg, som er nødvendige for stationsanlæggets drift. Det drejer sig bl.a. om masteanlæg, transformere, kompenseringsspoler, trådovertræk og samleskinner. Derudover er der en mindre manøvrebygning. Den højeste installation i dag er en afspændingsmast på 28 m. Det nuværende stationsanlæg er afskærmet af en 3-5 m høj vold, hvorpå der er etableret beplantning. Stationsanlægget vejbetjenes fra nord via Brorsensvej, som ender i en parkeringsplads ved indgangspartiet. 4.1.2 Stationsanlæg ved Endrup med Horns Rev 3-projektet gennemført Der er udarbejdet VVM-redegørelse for Horns Rev 3-projektet, og der er givet VVM-tilladelse til projektet i november 2014. Ligeledes er der udarbejdet lokalplan og kommuneplantillæg for stationsanlægget ved Endrup, som både muliggør udvidelsen med Horns Rev 3 og COBRAcable. Horns Rev 3-projektet medfører ændringer på de eksisterende 150 kV og 400 kV anlæg på stationsanlæg Endrup. Endvidere skal transformerstationen udvides med en 220 kV transformerstation. Denne udvidelse sker øst for de nuværende anlæg og har et areal på ca. 30.000 m2. Udvidelsen vil omfatte nye master, samleskinner, komponenter, kabler, transformere etc. Desuden etableres en ny etplans manøvrebygning 33/43 samt en ny adgangsvej fra syd, der vil fungere som primær adgangsvej til COBRAcable udvidelsen. Der etableres skærmende beplantning omkring de nye installationer, dog ikke mod nord, hvor 220 kV kabelindføringen til Horns Rev 3 havmøllepark samt luftledningsforbindelser føres ind til stationsanlægget. Herudover skal der føres et nyt 150 kV kabelsystem fra stationsanlægget ved Endrup til stationsanlægget ved Holsted. Endelig skal det eksisterende forsinkelsesbassin udvides fra 250 m2 til ca. 450 m2 for at kunne håndtere den øgede mængde overfladevand. Det forventes at anlægsfasen for Horns Rev 3-projektets udvidelse af stationsanlægget ved Endrup starter i 2015, og at den varer 12-18 måneder så anlægget kan tages i drift i 2016. Figur 19 Stationsanlægget ved Endrup med det areal som stationsanlægget vil optage efter etablering af Horns Rev-3 projektet og COBRAcable. Horns Rev 3 udvidelsen sker øst for det nuværende stationsanlæg, mens COBRAcable udvidelsen sker mod syd. 34/43 4.1.3 Stationsanlæg ved Endrup med COBRAcable-projektet Energinet.dk udvider stationsanlægget ved Endrup syd for det eksisterende anlæg i forbindelse med COBRAcable. Stationsudvidelsen omfatter ca. 61.000 m2. På arealet opføres en omformerbygning og 400 kV anlægget udvides. Herudover etableres et nyt forsinkelsesbassin og der opføres en lagerbygning. 4.2 Anlægsfasen I anlægsfasen vil der være en række midlertidige påvirkninger som følge af anlægsarbejderne. I forbindelse med etablering af fundamenterne til omformerbygningen forventes der at være behov for midlertidig sænkning af grundvandspejlet helt lokalt. Sænkningen forventes at kunne håndteres med sugespidsanlæg. Jorden er meget siltet/leret i de øverste lag. Anlægsarbejderne vil medføre nogen støj. Der forventes primært at blive arbejdet på hverdage i tidsrummet 6.00 – 18.00, men arbejde i weekender og om aftenen, kan forekomme. På baggrund af de geotekniske undersøgelser, der er gennemført i efteråret 2014 forventes der ikke at være behov for ramning af spuns eller pælefundering som er arbejder der potentielt kan støje meget. Selvom disse undersøgelser sandsynliggør, at der ikke skal pælefunderes, vil en endelig afklaring først ske i projekteringsfasen, da der kan blive behov, hvis der findes mindre områder med blød bund. Esbjerg Kommunes forskrift om støj for anlægsarbejder vil så vidt muligt overholdes, hvor dette ikke er muligt vil der inden igangsættelse af arbejdet blive søgt om dispensation.. På baggrund af en telefonsamtale med Esbjerg Kommune d. 26. november 2014, forventer Energinet.dk, at der sandsynligvis kan opnås dispensation til udvidede arbejdstider, som ovenfor skitseret. Der vil være en del færdsel til og fra arbejdspladsen for de ca. 80 håndværkere og teknikere som vil være beskæftiget med udvidelsen. Herudover vil der være tilkørsel af materialer på lastbil. Kørsel til og fra området vil primært ske i tidsrummet 6.00-18.00 og forventes at ske via den adgangsvej der anlægges mod syd. Dog køres transformere til stationsanlægget om natten da veje skal lukkes af politiet, og dette sker kun om natten. Der vil være belysning af arbejdspladsen i de perioder hvor der arbejdes. Belysningen vil blive etableret så den fokuseres på de ting der skal oplyses og ikke spreder lys unødigt til omgivelserne. Tabel 4 Oversigt over de maskiner som forventes anvendt på stationsanlægget ved Endrup i anlægsfasen Skønnet antal og type af maskiner 2 2 3 1 gravemaskiner, 7 til 32 tons rendegraver / minigraver lastbiler / dumper gummiged 35/43 1 traktor med kran / lastbil med kran 3-4 personlifte 3-4 teleskoplifte (Manitou) Til udvidelse af stationsanlægget vil der være behov for anlægsmaskiner. Der er i Tabel 4 angivet et skønnet antal og type for maskiner, baseret på Energinet.dk’s erfaringer fra tilsvarende opgaver. De angivne maskiner vil ikke nødvendigvis blive anvendt kontinuert igennem anlægsarbejdet, men kun på de tidspunkter, hvor deres tilstedeværelse er påkrævet. Til udvidelse af stationsanlægget vil der være behov for materialer og råstoffer, samt fjernelse af råjord. Det forventes at råjorden bliver deponeret på stationsarealet og/eller som jordvolde rundt om det nye stationsareal. Der vil blive udarbejdet en miljøberedskabsplan for anlægsfasen, som beskriver hvordan evt. uforudsete hændelser i forbindelse med anlægsarbejdet håndteres. Planen gælder både for stationsanlægget og kabelanlægget. 4.2.1 Tidsplan for installation Samlet set forventes etableringen af de nye installationer på stationsanlægget ved Endrup at tage ca. 2 år. Med den nuværende tidsplan for projektet, vil etablering af bygningen ske i perioden juli 2016 til oktober 2017, hvorefter installationerne inde i bygningen skal laves færdige. Idriftsætning forventes i januar 2019. Som udgangspunkt kan installationen ske på alle årstider. 4.3 Driftsfasen 4.3.1 Installationer I driftsfasen vil den eksisterende stationsanlæg ved Endrup være udvidet med en omformerbygning (med ventilkøling og transformatorområde), og et nyt 400 kV anlæg samt enkelte øvrige bygninger og installationer. De enkelte anlæg er beskrevet nedenfor. 4.3.1.1 Omformerbygningen De præcise dimensioner af omformerbygningen vil afhænge af valget af leverandør, men bygningen vil maksimalt blive 110 m lang, 55 m bred og 23 m høj. Omformerbygningen vil ikke blive etableret under terræn, på grund af den bløde bund og et deraf følgende behov for permanent grundvandsænkning. Dog vil fundamentet ligge1-2 m under terræn. Omformerbygningen placeres syd for det eksisterende stationsanlæg og inden for det byggefelt mod vest, som er udlagt i lokalplanen for området. 36/43 Figur 20 Teknisk tegning af installationer på stationsanlægget ved Endrup, efter udvidelserne med Horns Rev 3 og COBRAcable. Det eksisterende anlæg er tegnet med sort. Nye installationer i forbindelse med Horns Rev 3 er blå, og nye installationer i forbindelse med COBRA er røde. Præcis placering af bygningen inden for byggefeltet bliver først afklaret når leverandøren er valgt, men en mulig placering kan ses på Figur 20. Bygningens arkitektoniske udtryk vil blive fastlagt af Energinet.dk i samarbejde med en arkitekt, som først tilknyttes projektet i 2016. I forbindelse med fastlæggelse af det endelige udseende, vil der blive lagt vægt på de ønsker og væsentlige forhold der er fremkommet i forbindelse med VVM-processen. Herunder vil lokalplanens krav om facadebeklædning i grå eller jordfarvede nuancer i et ikke-reflekterende materiale blive fulgt. 37/43 Figur 21 Omformerbygningen i Tjele. Omformerbygningen ved Endrup kan komme til at se ud på en lignende måde Et eksempel på hvordan omformerbygningen ved Endrup kan komme til at se ud, er den omformerbygning som i 2013-2014 blev opført i Tjele ved Viborg. Omformerbygningen vil være en lukket bygning med indføring af jævnstrøm via det kabel som etableres i forbindelse med COBRA projektet. I tilknytning til omformerbygningen etableres ventilkøling der er ca. 8 m høje og med et forventet grundareal på ca. 600 m2, et hjælpeanlæg med kølepumper, batterianlæg etc. og et transformerområde med transformatorer, koblingsanlæg mv. Transformatorerne er adskilt af brandvægge og med støjafskærmning. De er ca. 15 m høje, men med gennemføringer i ca. 15 ms højde. En mulig placering af alle disse anlæg kan ses på Figur 20. I nærheden af bygningen opsættes lynafledere. Lynaflederne vil være lidt højere end selve omformerbygningen, ca. 25 m. 38/43 Figur 22 Eksempel på en transformator omgivet af brandvægge og støjværn, under opførelse. Transformatoren står i Tjele, og transformatorerne ved Endrup forventes at se ud på lignende måde. 4.3.1.2 Udvidelse af 400 kV anlægget Det eksisterende 400 kV anlæg udvides mod syd, som en del af COBRAcable projektet. De tekniske ændringer omfatter følgende, hvis placering kan ses på Figur 20: Etablering af ny AC-bygning med relæfelter Udvidelse af 400 kV samleskinne (ca. 11 m højde) Etablering af nye kabelføringsveje til det nye felt. Etablering af jordingsanlæg og lynbeskyttelse ved det nye felt. Det nye tekniske anlæg vil i udformning og højde være meget lig det eksisterende anlæg. De højeste installationer vil være mastetoppen på traverserne midt i stationsarealet, og de er ca. 28 meter. 4.3.1.3 Øvrige installationer og bygninger Udover omformerbygningen og 400 kV anlægget bliver der behov for en lagerhal, ligesom der muligvis etableres et nødstrømsanlæg. Lagerhallen skal bruges til at opmagasinere kabeltromler, reservedele etc. og kan evt. bruges til at samle lagre af det materiel, der skal bruges på stationsanlægget ved Endrup. I dag findes lagrene spredt rundt i Jylland. Bygningen forventes at blive op til 1.200 m2 og være ca. 12 m høj. Hvis der etableres et nødstrømsanlæg vil det være dieseldrevet og med up-todate emissionsrensning. Den løbende anvendelse vil have et omfang af omkring en times drift per måned. Bygningen vil være ca. 15 m lang, 3 m bred og 3 m 39/43 høj og kan enten blive etableret umiddelbart op af omformeren, eller mere fritstående. 4.3.2 Anden arealinddragelse Hele udvidelsen af stationsanlægget afgrænses af et 2,4 m højt stålgitterhegn. Da stationsanlægget ved Endrup med de nye anlæg bliver et såkaldt klasse 1 anlæg, vil der være overvågning 24 timer i døgnet, i form af kameraer og berøringsfølsomme hegn. Udenfor hegnet etableres skærmende beplantning, som beskrevet i lokalplanen. Dog forventes der at ske gennembrud/nedlæggelse af størstedelen af den eksisterende vold med tilhørende beplantning mellem det eksisterende stationsareal og COBRA-arealet. 4.3.3 Afledte påvirkninger i forbindelse med driften Vand Udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup i forbindelse med COBRA med ca. 61.000 m2 med befæstet areal betyder, at der vil være behov for at håndtere en større mængde overfladevand end tilfældet er i dag. Vandet vil stamme fra tagene på bygninger, transformere, reaktorer, belagte pladser og veje. Pladserne omkring bygningerne og vejene forventes udført i varmblandet asfalt eller asfaltgranulat. Den større mængde vand forventes håndteret ved at etablere et nyt og større forsinkelsesbassin på stationsanlægget, der fortsat leder vandet til samme punkt og opretholder den nuværende afledning på 10 l/s.. Der er udarbejdet et skitseforslag for placering af det nye bassin, som kan ses på Figur 20. Det beregnede volumenbehov til et nyt forsinkelsesbassin, der både kan håndtere afstrømning fra arealer for den eksisterende stationsanlæg, COBRA og Horns Rev 3 er, med anvendelse af et robust scenarie der tager højde for den øgede nedbør der forventes i fremtiden, ca. 3.900 m3. Med en dybde på 2 m svarer det til et arealbehov til forsinkelsesbassin på 2.000 m2. Det betyder at det nye bassin vil være betydeligt større end det eksisterende bassin som er på ca. 250 m2 . Der forventes ikke at være behov for grundvandssænkninger i driftsfasen. Det forventes at gulvkoten i bygninger på området etableres ca. 30 cm over terræn og da installationsgulvet forventes at have en højde på ca. 1,2 m, skal der udgraves til ca. 1 m under terræn. Jordhåndtering Der forventes at være et mindre jordoverskud som følge af udjævning af terrænet og udgravninger til bygninger, fundamenter, veje og pladser i forbindelse med COBRA. Hertil kommer overskudsjord fra etablering af nyt forsinkelsesbassin og fra fjernelsen af den vold der i dag findes mellem det eksisterende stationsanlæg og arealet med udvidelsen til COBRAcable. Overskudsjorden forventes placeret på stationsanlægget så transporten minimeres. Jord der ikke kan placeres i volde omkring stationsanlægget eller på selve stationsarealet, vil blive spredt ud på omgivende arealer eller kørt væk. Støj Der er lavet målinger og beregninger af den støj som stationsanlægget ved Endrup udsender i dag. Støjen på det nuværende stationsanlæg stammer fra to 40/43 transformatorer, to reaktorer, to relæbygninger og tre master. Den nuværende støj overskrider ikke de vejledende støjgrænser (95 % sikkerhed). Udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup med Horns Rev 3 vil medføre en øget støj på 1-2 dB, men de vejledende støjgrænser vil fortsat blive overholdt med stor margin (NIRAS, 2013). De nye installationer som etableres i forbindelse med COBRAcable vil bidrage med yderligere støj (NIRAS, 2014). Støj fra omformerbygningen vil blive skærmet væsentligt, da omformeren placeres inde i en bygning. I forbindelse med design vil det blive sikret, at den støjdæmpes i et omfang, så vejledende miljøkrav til støj bliver overholdt. Det udvidede 400 kV anlæg vil udsende mere støj end det eksisterende. Denne støj vil ligeledes blive håndteret så støjmiljøkrav ikke bliver overskredet og den øgede støj forventes at være sammenlignelig med den der ses i forbindelse med udvidelsen med Horns Rev 3. På baggrund af de udførte støjmålinger, forventes der at blive stillet krav til entreprenøren om et maksimalt støjbidrag fra det nye anlæg på 32-33 dB(A) ved beboelser i det åbne land og 28 dB(A) ved boliger i Endrup, uden tonetillæg. Endelig vil der fra de nye anlæg være en såkaldt koronastøj. Koronastøj er elektriske udladninger der er på det elektriske anlæg. Skarpe kanter og fugtigt vejr øger denne udladning og tilhørende støj (gnitren). Denne støj findes allerede fra det eksisterende anlæg og vil som udgangspunkt ikke blive forøget som følge af udvidelsen. Trafik Stationsanlægget vil som udgangspunkt være ubemandet og der vil derfor ikke være jævnlig trafik til og fra stationsanlægget. I forbindelse med tilsyn vil der være kørsel af personbiler til stationsanlægget, ligesom der kan blive behov for mindre reparationer, tilførsel af olie eller lignende, som vil medføre en begrænset mængde lastbiltrafik og ved revision kørsel af lastbilkraner og lifte, som gennemfører vedligeholdelsesarbejder. Omfanget af dette forventes at være begrænset. Al trafik til COBRAcable området forventes at ske ad den nye adgangsvej fra syd, som etableres i forbindelse med Horns Rev 3 projektet. Forstyrrelser Der vil ikke være lys på stationsanlægget ved normal drift. Der vil være relativt begrænset menneskelig færdsel på stationsanlægget, da det er ubemandet. Risiko for forurening Nogle af installationerne er indbygget i en tank, som er fyldt med olie til elektrisk isolation og køling. De oliefyldte installationer placeres på et fundament med et reservoir, der kan rumme hele oliemængden og evt. slukningsvand. Ved udendørs placering, hvor de er eksponerede for regnvand, afledes dette via olieudskiller til afløbssystemet. Ved eventuel lækage lukker udskilleren, al olien tilbageholdes i reservoiret, og der afgives samtidig alarm til kontrolrum hos 41/43 Energinet.dk. Der er således ingen risiko for udledning af olie til miljøet. Størstedelen af stationsarealet vil have græsbevoksning og der vil blive etableret interne veje med asfaltgranulat. Emissioner fra køretøjer vil under drift være på niveau med almindelig landbrugsdrift. Der vil ikke være vandforbrug af betydning. Fast affaldsproduktion vil være begrænset og blive indsamlet og behandlet gennem den kommunale affaldsordning. 4.4 Demontering Selve stationsanlægget forventes at have en levetid på 40 år, men der vil være løbende udskiftning af nogle af installationerne. 5. Referencer Esbjerg kommune. Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsprojekter i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik og Miljø, Esbjerg kommune. Esbjerg Kommune. 2012. Debatoplæg om vindmøller. Version 1. april 2012. Tilgængelig på http://www.esbjergkommune.dk/Files/Filer/Borger/Kommune%20og%20byplanlægning/pdf/Vindmøller%20debatoplæg%20af%20120612.pd f Esbjerg Kommune. 2010. VVM-redegørelse for Esbjerg Ny Sydhavn, marts 2010. Udarbejdet af Esbjerg Kommune og Kystdirektoratet i samarbejde med Esbjerg Havn og Havnens rådgiver, NIRAS A/S. Tilgængelig på http://www.esbjergkommune.dk/Files/Filer/Borger/Kommune%20og%20byplanlægning/pdf/vvm_hovedrapport_med_kortbilag_maj_2010b.pdf European Commision. 2015. Energy. Projects of Common Interest. Hjemmeside tilgængelig på https://ec.europa.eu/energy/en/topics/infrastructure/projectscommon-interest Miljøcenter Odense. 2010. Forsøgsvindmøller ved Esbjerg. VVM redegørelse. Marts 2010. Tilgængelig på http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/VVM_Maade_high_A.pdf Naturstyrelsen og Energistyrelsen. 2014. Havmøllepark Horns Rev 3. VVM redegørelse og miljørapport. Del 0 – Ikke teknisk resumé. Udarbejdet af Orbicon A/S for Energinet.dk. Tilgængelig på http://www.ens.dk/undergrundforsyning/vedvarende-energi/vindkraft-vindmoller/havvindmoller/kriegers-flakhorns-rev--0 Naturstyrelsen, 2013. Måde Havnedeponi. Miljøvurdering indeholdende VVM redegørelse og miljørapport. Juni 2013. Tilgængelig på http://naturstyrelsen.dk/annonceringer/alle-annonceringer/2013/jul/maadehavnedeponi,-esbjerg-havn/ 42/43 NIRAS. 2014. COBRACABLE. Ekstern støj. Notat udarbejdet for Energinet.dk 14. september 2014. NIRAS, 2013. VVM-redegørelse Horns Rev 3. Baggrundsrapport. Ekstern støj – driftsfase. 43/43
© Copyright 2024