1. No category

Maj 2015
COBRAcable
Projekt- og anlægsbeskrivelse
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning .................................................................................... 3
1.1
Baggrund for projektet .......................................................... 3
1.2
Afgrænsning af projektområdet .............................................. 4
2.
Kabelstrækning på land ................................................................ 5
2.1
Kabelanlægget ..................................................................... 5
2.2
Anlægsfasen ........................................................................ 6
2.3
Beskrivelse af anlægsmetoder i delområder ............................ 15
2.4
Driftsfasen .......................................................................... 23
2.5
Demontering ....................................................................... 23
3.
Kabelstrækning på søterritoriet .................................................. 24
3.1
Kabelanlægget .................................................................... 24
3.2
Linjeføring for kabelanlægget og kabelkrydsninger .................. 25
3.3
Anlægsfasen ....................................................................... 25
3.4
Beskrivelse af anlægsmetoder i delområder ............................ 29
3.5
Driftsfasen .......................................................................... 32
3.6
Demontering ....................................................................... 33
4.
Stationsanlæg ved Endrup .......................................................... 33
4.1
Overordnet beskrivelse......................................................... 33
4.2
Anlægsfasen ....................................................................... 35
4.3
Driftsfasen .......................................................................... 36
4.4
Demontering ....................................................................... 42
5.
Referencer .................................................................................. 42
2/43
1. Indledning
1.1
Baggrund for projektet
Energinet.dk planlægger sammen med det hollandske el-transmissionsselskab
TenneT at etablere et jævnstrømskabelanlæg, COBRAcable, mellem Endrup ved
Esbjerg og Eemshaven i Holland med tilhørende stationsanlæg med omformerbygninger ved de to nævnte lokaliteter. COBRAcable vil bestå af to kabler med
en spænding på 320 kV og en kapacitet på 700 MW. Samlet længde er ca. 328
km som forløber gennem dansk, tysk og hollandsk område.
Formålet med COBRAcable er, at forbedre Danmarks sammenhæng med det
europæiske transmissionsnet. Derved øges mulighederne for udveksling af
overskydende vindenergi med nabolandene og el-infrastrukturen styrkes, hvilket er til gavn for forsyningssikkerheden og markedet.
COBRAcable er et såkaldt PCI-projekt (Project of Common Interest). EU kommissionen har lavet en liste med 248 PCI-projekter, som skal understøtte skabelsen af et integreret energimarked i Europa. Et PCI-projekt kan tilgodeses ved
en hurtigere myndighedsproces, bedre regulatoriske vilkår og gennem finansiel
støtte (European Commsion, 2015).
Energinet.dk forventer, at anlægsarbejdet begynder i anden halvdel af 2016, og
at COBRAcable forbindelsen kan sættes i drift i starten af 2019.
Kabelanlæg over 100 kV er opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 2, og der skal
derfor gennemføres en VVM-screening på baggrund af en VVM-anmeldelse. På
baggrund af Energinet.dks VVM-anmeldelse som blev indsendt d. 27. januar
2014, har Naturstyrelsen som er VVM-myndighed for landanlæggene d. 13.
februar 2014 afgjort, at projektet vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor
er VVM-pligtigt.
Det er kun anlægget på land der er VVM-pligtigt, da søkabler ikke er omfattet af
VVM-bekendtgørelsen.
For sødelen skal Energinet.dk have godkendelse af Energistyrelsen inden projektet kan gennemføres, jævnfør § 4a i Lov om Energinet.dk. For at opnå denne
godkendelse, skal der udarbejdes en miljøredegørelse, som i omfang og indhold
svarer nogenlunde til en VVM.
For den del af projektet der ligger i Tyskland og Holland, sørger de respektive
myndigheder for den nødvendige belysning af projektets miljøpåvirkninger. I
Holland udarbejdes VVM både for projektets landbaserede og havbaserede del. I
Tyskland udarbejdes ikke VVM, men søkabelanlæggets miljøpåvirkninger er
behandlet i Tysklands overordnede plan for placering af kabler og TenneT skal
indsende ansøgninger med en projektspecifik miljøredegørelse til relevante
myndigheder.
Denne projekt- og anlægsbeskrivelse beskriver de tekniske anlæg som skal
etableres på land og på søterritoriet i Danmark, i forbindelse med COBRAcable
projektet.
I Danmark omfatter projektet groft sagt tre typer af teknisk anlæg. Et kabelanlæg som transporterer strøm på land, et kabelanlæg som transporterer strøm
på søterritoriet og en udvidelse af stationsanlægget ved Endrup med bl.a. en
omformerbygning der omdanner jævnstrøm til vekselstrøm, udvidelse af 400 kV
3/43
anlægget, en ny lagerbygning og et nyt forsinkelsesbassin.. Projektbeskrivelsen
er delt op, så den behandler hver af disse dele i separate kapitler.
Beskrivelsen danner grundlag for vurderingerne af miljøpåvirkninger på både
land (VVM-redegørelse) og hav (Miljøredegørelse i forbindelse med ansøgning
efter § 4a i Lov om Energinet.dk).
1.2
Afgrænsning af projektområdet
Der er udlagt et projektområde i Danmark, som fremgår af Figur 1. Alle anlæg
med tilknytning til projektet, vil blive etableret indenfor dette projektområde.
Den overordnede placering af projektområdet er begrundet i en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering i forhold til bl.a. placeringen af det eksisterende transmissionsnet i Jylland og de geologiske og miljømæssige forhold i
Jylland, Vadehavet og på Fanø. I Nordsøen er der tillige taget hensyn til at kablet skal krydse grænsen mellem Danmark og Tyskland gennem et specifikt
punkt (gateway).
Figur 1
Projektområde for COBRAcable
I nogle dele af projektområdet er der få placeringsmuligheder for kabelanlægget, f.eks. på tværs af Fanø, hvor kabelanlægget forventes anlagt langs en sti
gennem Fanø Klitplantage. Her er projektområdet smalt, mens det på andre
strækninger er bredere, fordi der er behov for flere muligheder for placering af
kablet.
4/43
Projektområdet på havet varierer i bredde og omfatter groft sagt de områder,
hvor der er gennemført geotekniske undersøgelser. Gennem Vadehavet mellem
Måde og Fanø er området ca. 200 m bredt, mens det gennem Nordsøen er ca. 1
km bredt tættest på kysten og 500 m længere ude. Projektområdet er på ca. 6
km gennem Vadehavet mellem Måde og Fanø, og ca. 48 km gennem den danske del af Nordsøen. På havet er der gennemført geotekniske og geofysiske
undersøgelser inden for projektområdet. I Nordsøen er undersøgelserne gennemført i et ca. 500 m bredt bælte, dog bredere ud for Fanøs Vestkyst. Mellem
Fanø og Jylland er undersøgelserne gennemført inden for et ca. 200 m bredt
bælte. Undersøgelserne er ikke gennemført på de mest kystnære dele, på
grund af for lavt vand, som ikke er teknisk muligt at undersøge.
Projektområdet på land er et bælte med en varierende bredde. På Fanø er det
på størstedelen af strækningen 100-200 m bredt, men på dele er det op til 500
m. I Jylland er projektområdet ca. 500 m bredt ved kysten, og på den resterende del af strækningen ca. 300 m. Projektområdet omfatter en strækning på ca.
15 km gennem Jylland fra Endrup til Måde ved Esbjerg og ca. 5 km på tværs af
Fanø. Ved Endrup omfatter projektområdet de arealer syd for det eksisterende
stationsanlæg hvor der sker en udvidelse med bl.a. en omformerbygning. Arealerne er omfattet af lokalplan og kommuneplantillæg, som muliggør etablering
af nye stationsanlæg.
2. Kabelstrækning på land
2.1
Kabelanlægget
Kabelanlægget er et jævnstrømsanlæg med to adskilte strømførende ledere
(bipolart kabelanlæg) og det dimensioneres til en overføringsevne på 700 MW.
Kabelanlægget vil have et spændingsniveau på ca. 320 kV.
Der vil enten være tale om to masseimprægnerede kabler, hvor lederen er isoleret med oliemættet papir, eller to plastisolerede PEX-kabler.
For at sikre en effektiv varmeafgivelse vil de to kabler blive lagt i samme kabelgrav med en indbyrdes afstand på ca. 0,7 m.
Figur 2
Illustration af et kabel
Sammen med kablerne placeres ét eller to tomrør med en diameter på 40 mm.
Senere kan der blæses lyslederkabler ind i disse rør, dels til temperaturovervågning af kablet og dels til kontrolfunktion af el-forbindelsen.
5/43
Over kabelanlægget vil der være et servitutbælte på 8 m, dvs. ca. 4 m på hver
side. Ved især dybe underboringer kan servitutbæltet være op til 15 meter, da
den indbyrdes afstand mellem de to kabler kan være en del større end 0,7 m.
Kabelanlægget kommer på størstedelen af strækningen til at ligge i ca. 1,5 m
dybde, dog noget dybere hvor der laves underboringer.
2.1.1
Brønde til lyslederkabler
Kabelanlægget vil være nedgravet, men for hver 5-6 km forventes der at blive
etableret brønde. Brøndene bliver nedgravet i 1,5 m dybde og de vil være kegleformede, med en diameter ved overfladen på under en meter, og længere
nede op til to meter. De øverste 30 cm af brøndringen samt brønddæksel vil
være synlige over jorden. Brøndene vil f.eks. skulle bruges, hvis der blæses
lyslederkabler ned langs kablerne.
2.2
Anlægsfasen
Kabelanlægget kan installeres på fire måder. Åben kabelgrav, kabelgrav med
gravekasse, nedgravede plastrør eller styret underboring.
Den generelle anlægsmetode vil være åben kabelgrav eller gravekasse.
I områder hvor der skal tages særlige hensyn til naturforhold, veje mv. anvendes nedgravede plastrør eller styret underboring, men kun over kortere strækninger.
2.2.1
Installering i åben kabelgrav
Som standard indebærer denne installering et arbejdsbælte på ca. 15 m bredde, hvis muldjord og råjord skal adskilles, og ca. 10 meter hvis jorden kan
blandes. Over kortere strækninger, hvor der er særlige interesser som ønskes
friholdt, er der muligt at lave et smallere arbejdsbælte.
I korridoren ryddes træer og buske, men græs- og urtevegetation fjernes ikke.
På den ene side af kabeltraceet bliver der, hvor det findes nødvendigt, udlagt
køreplader, hvor anlægsmaskinerne kan køre. På den anden side af kabeltraceet oplægges den afgravede jord, som udgangspunkt opdelt i muldjord og råjord
(se Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.), medmindre et smalt arbejdsbælte
er vigtigere end opdeling af jorden.
Selve udgravningen indledes med afrømning af muldlaget ved brug af gravemaskine. Tykkelsen af muldlaget vil variere langs traceet, men vil på dyrket jord
typisk være 20-30 cm. Muldjorden lægges i depot langs arbejdsbæltet og danner grænse for bæltet til den ene side. Efter afgravning af muldlaget foretages
på udvalgte strækninger arkæologiske forundersøgelser. På disse strækninger
sker muldafrømningen ca. 8 uger inden gravning af råjord igangsættes. På
strækninger hvor der ikke gennemføres arkæologiske forundersøgelser sker
afrømningen af muldlaget ca. 1-2 uger før gravning af råjord.
Den opgravede råjord placeres over mod og langs med muldjordsdepotet så det
sikres, at råjord og muldjord ikke blandes sammen. På Figur 3 er vist, hvordan
arbejdsbæltet disponeres. Kabelgraven bliver ca. 1,5-2,0 m bred og 1,5 m dyb.
6/43
Figur 3
Arbejdsbælte ved installering i åben kabelgrav. Hvis opdeling i muldjord og
råjord ikke er nødvendig, f.eks. fordi der ikke findes et egentligt muldlag, vil
arbejdsbæltet blive smallere.
I bunden af kabelgraven lægges som udgangspunkt et ca. 10 cm tykt komprimeret sandlag bestående af bakkesand, hvorpå kablet udtrækkes.
Kabeludlægning foregår typisk over en kabellængde (1.400-1.500 m) af gangen, således at der vil være en åben kabelgrav over en strækning op til 1.500
m. Der kan dog være situationer, hvor der graves og udlægges to kabellængder
inden det hele dækkes til, således at den åbne kabelgrav er op til 3.000 m lang.
Selve udlægningen af en kabellængde tager 3-4 timer og to kabellængder kan
udlægges på en dag. Det betyder at kabelgraven står åben i 2-4 dage på den
enkelte strækning. Der vil maksimalt blive udtrukket to kabellængder på en
uge. Sammen med kablet udtrækkes et eller to tomrør.
Udtrækning af kabler sker ved, at kabeltromlerne transporteres ud til kabelgraven i en specialfremstillet kabelvogn. Kabelvognen med tromle kan veje op til
30-40 tons og kan derfor ikke færdes udenfor etablerede køreveje. Det spil,
som skal trække kablerne ud, placeres i den modsatte ende af kabelgraven, og
spilwiren trækkes hen til den første kabeltromle, derefter trækkes kablerne ud
enkeltvis. Kabler trækkes ud i kabelgraven på kabelruller, så kabelkappen ikke
bliver beskadiget. Udtrækning omkring markante sving udføres ved hjælp af
specielle ruller for at få tilstrækkelig stor bøjningsradius, og for at sikre kablet
mod at glide op ad skarpe kanter. Efter kabeltrækningen placeres kablet i graven.
Installation af kabler skal normalt foretages tørt. I områder med høj grundvandstand eller i fugtigt terræn, vil der derfor være behov for, at vand der
strømmer ind i kabelrenden fjernes, mens kablet installeres. Dette gøres formentlig ved at installere pumper, som pumper vandet fra kabelgraven og ud i
det omgivende terræn, mens selve installeringen sker.
7/43
Figur 4 Eksempel på en kabelgrav lige efter udtrækning af
kabler
Efter at kabler og tomrør er placeret i kabelgraven, dækkes de som udgangspunkt med 20 cm komprimeret sand. Sandet placeres i sanddepoter langs traceet, hvorfra det hentes løbende. Sandet transporteres og udlægges med særlige sandudlægningsvogne.
Sandet over og under kablerne skal være af en særlig sammensætning af forskellige kornstørrelser for at give en god komprimering og ensartet varmeafledning fra kabelanlægget. Det er blandt andet evnen til at slippe af med varmen
til omgivelserne, der bestemmer kabelanlæggets evne til at overføre strøm. Der
anvendes ca. 500-600 m3 sand pr. km.
Over de 20 cm sand lægges et kraftigt rødt plastikdækbånd til mekanisk beskyttelse af kabelanlægget. Omkring 75 cm under det færdige terræn udlægges
et advarselsnet med tekst, som angiver ejerskab af kabelanlægget, kontaktoplysninger mv.
Figur 5
Eksempel på arbejdsbælte med afrømmet rå- og muldjord samt køreplader
8/43
Råjorden fyldes tilbage og komprimeres for at undgå luftlommer omkring kabelanlægget, og til sidst lukkes kabelgraven med muldjord. Der er meget lidt
overskudsjord i forbindelse med anlægsarbejdet, og det vil efterfølgende blive
fordelt ud over tracéet.
2.2.2
Gravekasse
Princippet i kabelnedlægningen med anvendelse af gravekasse er stort set som
ved åben kabelgrav. Den væsentligste forskel er, at kablerne udlægges først,
hvorefter de nedgraves løbende gennem en specialudviklet gravekasse (se Figur
6).
Figur 6
Kabelnedlægning med gravekasse
Afrømning af muldlag og etablering af kørevej (evt. med udlægning af køreplader) sker som for åben kabelgrav. Men inden råjorden bortgraves, udtrækkes
kablerne og placeres mellem kørevejen og det afrømmede muldlag. Selve kabelgraven udgraves herefter i 4-5 meters stræk med gravemaskine der løbende
placerer råjorden langs muldjorden. Herefter trækkes gravekassen igennem den
4-5 m lange kabelgrav, hvorved kablerne placeres og tildækkes med sand og
plastikdækbånd i én og samme arbejdsgang. Umiddelbart efter gravekassen
føres råjorden løbende tilbage i kabelgraven, og der udlægges et tyndt advarselsnet samtidigt med, at kabelgraven komprimeres ved tryk fra gravemaskinens larvebånd. Afslutningsvis udlægges den afrømmede muldjord, og hele
arbejdsbæltet retableres ved harvning.
Ved denne anlægsmetode er der en åben kabelgrav over en strækning på ca.
10 m af gangen og denne vil stå åben i ca. 1 time.
2.2.3
Styret underboring
De steder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at kabellægge ved
nedgravning, kan kabelanlægget blive etableret ved en såkaldt styret underboring. Ved styret underboring opnås blandt andet, at sårbar natur, vandløb og
veje ikke bliver påvirkede af gravearbejde.
Underboring sker med særligt boregrej, der skal transporteres frem til starten
af underboringen, formentlig med udlægning af køreplader. Det drejer sig bl.a.
om en boremaskine på 15-20 tons (se Figur 7). Underboringen kræver etablering af et arbejdsareal i den ene ende af underboringen, hvor boreudstyret opstilles samt en plads til samling af rør i den anden ende af underboringen. Størrelsen på pladserne afhænger af boringens længde. Ved underboringer på mere
end 500 m vil pladsen ved startpunktet være omkring 2.500 m2. Ved kortere
underboringer vil pladsen være mindre, i størrelsesordenen 500 m2 ved en un-
9/43
derboring på 300 m og måske 50 m2 ved underboringer på 20-25 m. Ved start
og slutpunkt for underboringen graves et hul på 2x4 m og en dybde på ca. 2 m.
Figur 7
Eksempel på et arbejdsareal ved starten af en længere underboring. Herudover
ses selve boremaskinen
Først udføres en pilotboring, hvor der føres et roterende borerør med et styrbart
borehoved fra startpunktet, under det område der skal underbores til det forudgravede hul ved slutpunktet. Under pilotboringen styres borehovedets position
og dybde med en fjernkontrol. Ved slutpunktet udskiftes borehovedet med en
såkaldt reamer, der føres tilbage gennem borehullet. Der udføres en reaming
(udvidelse af borehul) 1-2 gange. Til sidst fastspændes plastrøret som kablet
skal føres igennem til reameren ved slutpunktet og trækkes tilbage til boremaskinen via borehullet. Den indvendige diameter på plastrøret forventes at være
ca. 200 mm, og den udvendige diameter mellem 250 mm og 300 mm.
Selve kablet trækkes efterfølgende gennem plastrøret. Efter afslutning af installationen af kablerne tildækkes de forgravede huller ved start og slutpunkterne,
og området retableres. Den samlede arbejdstid i forbindelse med en underboring afhænger af underboringens længde. En underboring på under 100 m vil
typisk vare nogle timer, mens længere underboringer på over 500 m, kan tage
en måned, afhængigt af om der opstår komplikationer i forbindelse med underboringen.
Normalt er underboringer 15 - 300 meter lange. I særlige situationer kan længere strækninger dog underbores. Der er flere forhold, som afgør den mulige
længde af en underboring, og det er derfor nødvendigt at lave en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Underboringens dybde kan variere, og afhænger især af, i hvilket omfang risikoen for blow-out (udslip af boremudder til overfladen) ønskes minimeret. Risikoen er størst ved lange underboringer og disse etableres typisk ned til 25 m
dybde, mens kortere underboringer etableres i 5 m dybde.
10/43
Under boreprocessen tilføres boremudder der stabiliserer borehullet (fylder det
ud), så jorden ikke falder sammen omkring hullet. Ved længere underboringer
etableres et midlertidigt bassin på arbejdsarealet ved startpunktet, hvor boremudderet opbevares. De væsentligste bestanddele i boremudder, udover vand,
er typisk bentonit og/eller polymerer. Foruden bentonit og polymerer kan tilsættes forskellige additiver, der regulerer boremudderets egenskaber, f.eks.
kan densitet og viskositet reguleres.
Det anvendte boremudder opsuges ved underboringens slutpunkt og bortskaffes. Dette kan f.eks. ske ved, at udlægge slanger, der fra slutpunktet recirkulerer boremudderet tilbage til startpunktet, således at det kan genanvendes. Alternativt skal boremudderet bortskaffes fra slutpunktet, f.eks. ved brug af
slamsugere, som kan transportere det væk. Da der anvendes betydelige
mængder boremudder kan det dreje sig om op til 5-8 slamsugere pr. time når
der bores.
I forbindelse med især længere underboringer er der risiko for blow-out. Ved et
blow-out presses boremudderet op i det terræn, som boringen føres under.
Dette sker når trykket bliver for stort og der findes sprækker i jorden, som boremudderet kan bevæge sig op gennem.
Der vil altid være en risiko for blow-out i forbindelse med en underboring og
risikoen øges, jo længere underboringen er. Risikoen kan bl.a. minimeres ved at
gøre underboringen dybere, da der så er mindre risiko for, at der findes sprækker i jorden som går hele vejen op til overfladen.
En anden risiko i forbindelse med især længere underboringer er, at man støder
på underjordiske forhindringer. De fleste underjordiske forhindringer som eksempelvis sten og andre fyldmaterialer kan normalt passeres problemfrit, idet
boreudstyret kan navigere udenom. I tilfælde, hvor boreudstyret ikke kan styre
uden om forhindringerne, må der foretages en opgravning fra terrænets overflade.
2.2.3.1 Geoteknisk forundersøgelse ved underboring
Inden anlægsarbejdet gennemføres skal tracéet for den styrede underboring
vurderes. Ved længere og kritiske underboringer, skal der laves en geoteknisk
forundersøgelse.
Den geotekniske forundersøgelse består typisk af boringer med et sneglebor
med en diameter på ca. 15 cm, hvorfra der tages prøver op af jordlagene. Alternativt som CPT-test som udføres med en sonde, der presses ned i jorden
under måling af trykforholdene.
Om muligt vil undersøgelserne blive udført med en borerig der er monteret på
et bæltekøretøj (se eksempel i Figur 8). Alternativt vil undersøgelserne blive
udført fra en Unimog, som kører på store terrænskånsomme hjul. Behov for
køreplader vil blive vurderet og anvendt hvis det er nødvendigt.
Efter afsluttet borearbejde forsegles boringen i toppen med impermeabelt bentonit, så evt. fremtidig forurening ikke kan nedsive via boringen. Opboret materiale tilbagefyldes eller fjernes fra boringslokaliteten. Boringsdybden kan blive
op til 30 m under terræn.
11/43
Figur 8
2.2.4
Eksempel på geoteknisk borerig, der kører på bælter. Riggen på det viste eksempel vejer ca. 7,5 ton.
Forudlagte plastrør
En alternativ metode til korte underboringer eller hvor der er behov for et meget smalt trace, er etablering med forudlagte plastrør. Ved denne metode sker
installationen i to tempi.
Først nedgraves plastrør i sektioner på ca. 10 - 15 m. Der nedgraves et plastrør
for hvert af de to kabler.
Nedgravningen sker med en smal rendegraver og kræver et arbejdsbælte på 5
m.
Jord fra afgravning af renden til næste rørsektion anvendes umiddelbart til tildækning af den foregående rørsektion, så der er ikke behov for oplagring af
jord langs kabeltraceet.
Endvidere er der ikke behov for et beskyttende sand- og gruslag omkring plastrøret. Der installeres dog stadig et advarselsnet ca. 20 cm under jordoverfladen
ved tildækning af renden.
Installationsmetoden forventes kun anvendt i begrænset omfang.
12/43
2.2.5
Muffearbejde
For hver kabellængde (1.400-1.500 m)
skal kablerne samles (muffes sammen).
Dette arbejde foregår ved hjælp af en
montagecontainer på ca. 2,5 x 6 m, som
placeres i en 2,5 m dyb muffegrav der
har et areal på ca. 4 x 15 m.
Arbejdsperioden for muffearbejdet er ca.
1-2 uger. Det tilstræbes at påbegynde
muffearbejdet umiddelbart efter kabeltrækningen, men det kan ikke altid lade
sig gøre. Det forventes, at en muffegrav
kan komme til at stå åben op til 4 uger.
I forbindelse med muffegravene kan det
være nødvendigt at pumpe vand væk, da
muffearbejdet skal foregå tørt. Der vil
være tale om en meget lokal bortpumpFigur 9
Montagecontainer placeret over
ning, hvor vandet ledes ud i det omgien muffesamling
vende terræn.
Montagecontaineren fjernes efterfølgende, og muffegraven tildækkes som beskrevet for den åbne kabelgrav. Der efterlades ingen synlige anlæg over terræn.
Ved ilandføringer laves en muffe mellem søkabel og landkabel på land. I disse
muffer vil det være nødvendigt at etablere muffen på en betonplade, men selve
muffegraven adskiller sig ikke fra øvrige muffegrave.
2.2.6
Oplagspladser
Der er behov for at etablere et antal depotpladser og tromledepoter i kabeltracéets nærområde.
Depotpladser er typisk på 2.500 m². De anvendes hovedsagelig til oplagring af
rent sand, der skal bruges som sandfyld i kabelgraven. Der skal bruges ca. 600
m3 sand pr. km kabelstrækning. Depotpladserne kan også bruges til parkering
af entreprenørmaskiner, som anvendes til arbejdet langs kabeltraceet. Normalt
etableres en depotplads per kabeltræk, dvs. med en afstand af ca. 1.500 m.
Der kan dog også etableres færre og større pladser.
Tromledepoter anvendes til opmagasinering af kabeltromler Der etableres typisk et tromledepot for hver ca. 2-3 km kabeltracé, således at hvert depot indeholder det antal kabeltromler, som kræves til at lægge to kabellængder.
Kabeltromler vejer mellem 15 og 25 tons og transporten af dem foregår på
blokvognskøretøjer, som ikke er terrængående. Derfor stilles der ekstra store
krav til de midlertidige foranstaltninger i terrænet, hvor tromlepladserne indrettes.
Både depotpladser og tromledepoter vil blive etableret på dyrkede arealer eller
andre områder, hvor miljøpåvirkningerne vil være minimale. Pladserne kan
etableres i nogen afstand fra selve traceet, og vil således ikke nødvendigvis
blive anlagt inden for projektområdet. På pladserne udlægges køreplader for at
13/43
mindske risikoen for strukturskader. Antal og placering af depotpladser fastlægges først, omkring det tidspunkt, hvor der indgås aftale/kontrakt med den entreprenør, som skal udføre kabelentreprisen. Som udgangspunkt forventes det,
at der skal placeres tre pladser på Fanø.
Figur 10
2.2.7
Eksempel på tromledepot
Midlertidige køreveje
Udover det arbejdsbælte der bliver etableret langs kabelgraven, kan der være
behov for at etablere et antal midlertidige køreveje for at få adgang til kabeltracéet fra eksisterende veje. Disse midlertidige køreveje anvendes til transport af
kabeltromler, sandfyld, materiel mv. Ved alle kørevejene udlægges køreplader,
og arealerne retableres efterfølgende. Kørepladerne transporteres på og udlægges af lastbil.
2.2.8
Krydsning af fremmede lednings- og røranlæg
Kabelanlæggets krydsning af fremmede ledninger eller rør udføres på forskellige
måder, alt efter hvad det er, som skal krydses, og hvilke krav den givne ledningsejer har til krydsninger. Den enkleste metode er frigravning og understøtning af den krydsede ledning, hvor kabelanlægget kan udtrækkes under. En
anden mulighed er frigravning af den krydsede ledning og udlægning af trækrør
til kabelanlægget, hvorefter den krydsede ledning kan tildækkes før udtrækning
af kabelanlægget. Den mest omfattende (dyreste og mest krævende) krydsningsmetode er styret underboring, som fortrinsvis benyttes, hvis der er tale
om krydsning af større lednings- eller røranlæg.
2.2.9
Maskiner til anlægsarbejdet
Til etablering af kabelanlægget vil der være behov for maskiner.
Der er herunder angivet et skønnet antal og type af de maskiner som vil blive
anvendt i anlægsperioden. Der er tale om en simpel, overslagsmæssig opgørelse, baseret på Energinet.dk’s erfaringer fra tilsvarende opgaver.
De angivne maskiner vil ikke nødvendigvis blive anvendt kontinuert igennem
anlægsarbejdet, men kun på de tidspunkter, hvor deres tilstedeværelse er påkrævet. Maskinerne forventes at blive anvendt gennem en periode på ca. seks
måneder. Maskinerne vil blive anvendt i tidsrummet fra kl 6 til kl. 18. På dage
14/43
med kabeltræk evt. indtil kl. 21. Esbjerg Kommunes forskrift om støj for anlægsarbejder vil så vidt muligt overholdes, hvor dette ikke er muligt vil der inden igangsættelse af arbejdet blive søgt om dispensation. På baggrund af en
telefonsamtale med Esbjerg Kommune d. 26. november 2014, forventer Energinet.dk, at der sandsynligvis kan opnås dispensation til udvidede arbejdstider,
som ovenfor skitseret.
I Tabel 1 ses de maskiner som forventes anvendt.
Tabel 1
Anslået anvendelse af maskiner ved etablering af COBRAcable
Skønnet antal og type af maskiner
3 stk. gravemaskiner, 7 til 32 tons
2 stk. rendegravere
2 stk. traktorer
2 pladsbiler
1 lastbil
1 gummiged
1 underboringsmaskine
2 sandvogne
1 blokvogn
1 slamsuger
3-5 lastbiler for udlægning af køreplader
1 trækspil
2 blokvogne til levering af kabeltromler på depoter langs tracéet
1-2 lastbiler til levering af sand på depoter langs tracéet
2.3
Beskrivelse af anlægsmetoder i delområder
I dette afsnit beskrives de anlægsmetoder der forventes anvendt i udvalgte
delområder, i forbindelse med etablering af COBRAcable.
Som udgangspunkt forventes der anvendt gravekasse ved etablering af kabelanlægget på Fanø, mens det i Jylland er mere usikkert, om der anvendes gravekasse eller åben grav.
2.3.1
Ilandføring på vestkysten af Fanø
Ilandføringen forventes at ske ved, at kabelanlægget bliver trukket op på land i
en forudgravet rende. Der etableres en muffegrav på stranden, hvor søkabelanlæg og landkabelanlæg forbindes.
2.3.2
Underboring af klitområde på Vestfanø
Hele det fredede klitområde (selve fredningen er ca. 450 m bred) på Vestfanø
underbores (se beskrivelse i afsnit 2.2.3). Underboringen forventes gennemført
fra øst og ud mod kysten. Underboringen bliver ca. 800 – 1000 m lang, da områder øst for fredningen også underbores, og forventes gennemført i ca. 25 m
dybde, for at minimere risikoen for blow-out. For at minimere en evt. skade ved
et blow-out, søges det at undgå at lave underboring under fugtige klitlavninger
(mose) og søer.
Ved underboringens start etableres et arbejdsareal med en størrelse på ca.
2.500 m2. Det forventes at arbejdsarealet placeres nord for Mågekolonivej (se
Figur 11).
15/43
Figur 11
Forventet placering af arbejdsarealet ved Mågekolonivej
Ved underboringens slutpunkt på stranden etableres også et arbejdsareal og
her vil trækrøret bl.a. blive svejset sammen inden installationen og udlagt i sin
fulde længde, som svarer til længden på underboringen.
Inden underboringen gennemføres, skal der laves geotekniske forundersøgelse i
området, da der er tale om en lang og kompliceret underboring (se afsnit
2.2.3.1).
I forbindelse med underboringen anvendes boremudder. For at kunne genanvende dette, forventes en midlertidig rørføring fra slutpunktet til startpunktet.
Rørføringen vil blive etableret af sammensvejsede PE-rør med en diameter på
op til 200 mm henover klitområdet.
Røret vil blive ført langs eksisterende sti og vil således være placeret let tilgængeligt og ikke nødvendigvis i samme trace som underboringen. Udlægningen af
rørene vil ske med et let køretøj eller via et wirespil.
Alternativ 1: På strækningen findes en alternativ linjeføring, ca. 400 m mod
nord. Ved valg af denne strækning forventes underboringen at blive 6-700 m
lang. Underboringen forventes gennemført på samme måde som ovenfor beskrevet, med placering af et arbejdsareal ved underboringens start- og slutpunkt. Arbejdsarealet ved startpunktet placeres i Fanø Klitplantage og vil betyde, at træer skal fældes og området planeres. Ligeledes vil der være behov for
en kørevej, så maskinerne kan komme ind til startpunktet for underboringen og
langs denne vil der ligeledes være behov for planering, da området er relativt
kuperet.
16/43
2.3.3
Strækningen langs Mågekolonivej
Ved parkeringspladsen langs betonvejen Mågekolonivej, anlægges en oplagsplads (se beskrivelse i afsnit 2.2.6), som både anvendes som depotplads og til
tromledepot.
Fra startpunktet af underboringen føres kabelanlægget mod øst over ca. 500 m,
formentlig ved brug af gravekasse, men evt. i åben grav. Langs Mågekolonivej
vil maskinerne kunne benytte vejen til at køre på, og arbejdsbæltet på den ene
side af kabelgraven, hvor anlægsmaskinerne skal køre, er derfor ikke nødvendigt (se evt. Figur 3). Det forventes at kabelanlægget anlægges på sydsiden af
vejen.
Ved valg af alternativ 1, påvirkes området langs Mågekolonivej ikke. I stedet
etableres kabelanlægget gennem Fanø Klitplantage over en strækning på ca.
1,2 km, indtil det møder en tilgroet skovvej og herefter følger den nedenfor
beskrevne strækning gennem Fanø Klitplantage.
På strækningen vil der være behov for at fælde træer og planere, da området er
relativt kuperet og der kun findes en smal sti til mountainbike og vandrere.
2.3.4
Strækningen gennem Fanø Klitplantage
Kabelanlægget etableres gennem Fanø Klitplantage over en strækning på ca.
3,5 km. På en stor del af strækningen følges eksisterende skovveje, hvilket
mindsker behovet for fældning af træer. På strækninger hvor kabelanlægget
ikke ligger langs en vej, laves små sving på kabelanlægget, således at man ikke
kan få et langt, frit udsyn gennem skoven, langs med traceet.
Herudover søges det at undgå at fælde større og ældre træer, ved at føre kabelanlægget udenom dem, og ved at tilpasse anlægsbæltet.
Endelig søges det at undgå at planere mindre klitter langs stien, bl.a. ved at
lægge kabelanlægget i selve stien på udvalgte strækninger, og flytte jorden, så
det ikke er nødvendigt med det fulde anlægsbælte.
Anlægsmetoder for delstrækninger gennem klitplantagen er beskrevet nedenfor.
Inden Mågekolonivej løber ud i Postvejen, drejer kabelanlægget mod nord ad en
tilgroet skovvej, som følges over ca. 700 m frem til cykelstien, der forløber vest
for Postvejen. Det vil være nødvendigt at fælde træer og buske i en bredde af
10-15 m på denne strækning. Da der ligger en vandledning under stien, vil det
formentlig være nødvendigt at placere kablet ved siden af vejen.
Hvis alternativ 1 vælges, vil skovstien kun blive fulgt over de nordligste ca. 400
m af den ovenfor beskrevne strækning.
Hvor skovvejen møder cykelstien, krydser kabelanlægget cykelstien, og går
mellem cykelstien og Postvejen over ca. 400 m, indtil det krydser Postvejen,
lidt nord for Naturstyrelsens bygninger.
Øst for Postvejen omfatter projektområdet et lille stykke skov over ca. 140 m,
hvor der ikke er en sti. På denne strækning laves et ”sving” på kabelanlægget,
således at man ikke kan se langt ind i skoven fra Postvejen, langs med kabeltraceet.
17/43
Herefter møder kabelanlægget Klingebjergstien og forløber langs med denne
(retning mod nordøst), over en strækning på 2,2 km.
Undervejs krydser kabelanlægget et § 3-beskyttet vandløb med karakter af en
grøft. Vandløbet passeres ved gennemgravning og udlægning af plastrør til kablet, som efterfølgende trækkes igennem.
Efter vandløbet omfatter projektområdet et område med § 3-beskyttet hede og
mose på begge sider af Klingebjergstien.
Den foretrukne anlægsmetode gennem området er gravekasse med særligt
smalt trace af hensyn til naturværdierne. Selve kablet etableres i den eksisterende grusvej. Materialet fra vejen opdeles ikke i muld og råjord ligesom der
ikke muldafrømmes hvor jorden oplægges, hvorved der kun behøves ca. 4 m til
oplæg af jord. Gravemaskinerne kører i forlængelse af kabelgraven, og derved
undgås arealbehov til dette (sammenlign med Figur 3). Det betyder at den
samlede bredde af anlægstraceet bliver ca. 8 m (2 m til kabelgrav i vejen, ca. 4
m til oplæg af jord, 1 m til placering af kablet og 1 m yderligere). Anlægsarbejdet kan gennemføres på en formiddag, hvorved den midlertidige påvirkning af
mosen, som skyldes oplæg af jord, bliver meget kortvarig. Der kan udlægges
køreplader inden oplæg af jord, men disse vil blive udlagt ca. en uge før, hvorved påvirkningen forlænges.
Alternativ 2: Underboring af mosen (50 m). I hver ende af underboringen vil
der være behov for et mindre arbejdsareal på ca. 50 m2. Øvrig del af strækningen etableres som ovenfor.
Alternativ 3: Underboring af hele området, både hede og mose (300 m). I hver
ende af underboringen vil der være behov for et arbejdsareal på ca. 500 m2,
som placeres i udkanten af skoven, udenfor naturområderne.
Herefter fortsætter kabelanlægget langs Klingebjergstien, over en strækning på
ca. 600 m.
På de sidste 600 m gennem Fanø Klitplantage, fortsætter kabelanlægget mod
nordøst, mens stien drejer mod nord.
I stedet følger kablet et gammelt tilgroet spor, hvor der vil være behov for at
rydde nogle træer, men kun behov for begrænset planering, da terrænet er
relativt plant.
I udkanten af skoven ligger en større klit, som kablet forventes at passere sydøst om. Kablet etableres som udgangspunkt hvor klitten er lavest. På denne
strækning findes ingen sti, og der skal derfor ryddes i hele traceet. På strækningen laves en svag kurvning, så der ikke kan kigges direkte ud til kysten gennem skoven.
2.3.5
Strandengen på Østfanø
På nordsiden af Fanø Klitplantage krydser kabelanlægget Albuevej, som er
grusbelagt og løber langs skovkanten. Nord for Albuevej etableres kabelanlægget gennem § 3-beskyttet strandeng over ca. 800 m. På hele strækningen søges bredden af kabeltraceet minimeret, i det omfang det er muligt
Som udgangspunkt nedgraves kablet gennem strandengen til muffegraven.
Kabelanlægget forventes etableret i den sydlige del af projektområdet, hvor
18/43
strandengen er smallest. Fra muffegraven hvor landkabelanlæg og søkabelanlæg sammenkobles (placeres ca. 400 m fra kysten), føres kablet i en rende ud
til kysten. Den foretrukne anlægsmetode gennem området er åben kabelgrav
med særligt smalt trace af hensyn til naturværdierne som beskrevet i afsnit
2.3.4. Da det er søkabelanlægget der graves ned på strækningen (som er to
sammenbundne kabler) er det ikke muligt at etablere med gravekasse. I stedet
vil der blive etableret plastrør på 400 mm som søkablet efterfølgende trækkes
igennem. I nødvendigt omfang vil jordfraktioner blive adskilt, og det øverste
jordlag med græstørven blive deponeret for sig og lagt tilbage øverst efter installation af kablet, så vidt muligt med afskæring og tilbagelægning af hele
græstørv.
På strækningen gennem strandengen forventes de arkæologiske forundersøgelser at blive gennemført i efteråret 2016, dvs. året inden selve anlægsarbejdet
gennemføres (se også afsnit 2.3.10).
Alternativ 4: Fra muffegraven anlægges kabelanlægget ved underboring, således at selve kysten ikke påvirkes af gravearbejde. Der vil være behov for et
arbejdsareal ved muffegraven og adgang til startpunktet for underboringen med
materialer og tunge entreprenørmaskiner, transport af boremudder og risiko for
blow-out (se nærmere beskrivelse i afsnit 2.2.3)
Inden underboringen gennemføres, vil det være nødvendigt at gennemføre geoteknisk forundersøgelse. Det forventes at der skal laves et par boringer i området, men antal vil afhænge af underboringens længde.
2.3.6
Ilandføring i Jylland ved Måde
Kabelanlægget trækkes op på stranden i en åben grav og ind til en muffegrav
(placeret 3-400 m fra kysten), hvor sø- og landkabelanlæg kobles sammen.
Den foretrukne anlægsmetode gennem området er gravekasse med særligt
smalt trace af hensyn til naturværdierne som beskrevet i afsnit 2.3.4 og 2.3.5.
Kabelanlægget krydser bl.a. en strandvold, som retableres efterfølgende.
Alternativ 5: Kysten underbores, og der graves derfor ikke i den smalle forstrand, strandvolden og det bagvedliggende område. Muffegraven forventes
placeret ca. 3-400 m fra kysten. Der vil være behov for et arbejdsareal ved
muffegraven og adgang til startpunktet for underboringen med materialer og
tunge entreprenørmaskiner. Herudover vil der være behov for transport af boremudder og risiko for blow-out (se nærmere beskrivelse i afsnit 2.2.3).
Inden underboringen gennemføres, vil det være nødvendigt at gennemføre geotekniske forundersøgelser. Det forventes at der skal laves et par boringer i området, men antal vil afhænge af underboringens længde.
2.3.7
Måde Enge
Fra muffegraven, hvor sø- og landkabelanlæg sammenkobles, forventes kabelanlægget etableret med gravekasse gennem strandengene over en strækning
på ca. 1 km. På hele strækningen søges bredden af kabeltraceet minimeret.
Der vil blive udlagt køreplader til kørsel langs kabeltraceet og til oplægning af
jord. I nødvendigt omfang vil det øverste jordlag med græstørven blive deponeret for sig og lagt tilbage øverst efter installation af kablet, så vidt muligt med
afskæring og tilbagelægning af hele græstørv.
19/43
På strækningen gennem strandengen forventes de arkæologiske forundersøgelser at blive gennemført i efteråret 2016, dvs. året inden selve anlægsarbejdet
gennemføres (se også afsnit 2.3.10).
Et § 3-beskyttet vandløb krydses på strandengene. Muligvis krydses vandløbet
to steder, afhængigt af præcis placering af kabelanlæggetinden for projektområdet. Vandløbet forventes krydset ved underboring, som vil ligge mindst 1 m
under vandløbets bund.
2.3.8
Strækningen fra Måde Enge til Endrup
På de resterende ca. 12 km, fra strandengene ved Måde til stationsanlægget
ved Endrup, omfatter projektområdet overvejende dyrkede arealer. På markerne vil kabelanlægget som udgangspunkt blive installeret i åben kabelgrav, men
entreprenøren kan vælge at bruge gravekasse. Krydsning af asfalterede veje og
vandløb vil ske ved styret underboring. Underboringerne vil gå 2 - 5 m under
terræn, dog minimum 1 m under bunden af vandløb. Passage af udvalgte områder langs denne strækninger er beskrevet nedenfor, opdelt på delområder.
Området nord for Tjæreborgvej
På strækningen omkring Tjæreborgvej og jernbanen, ligger der langs Novrup
Bæk flere naturområder i projektområdet. Det tilstræbes at placere kablet uden
for beskyttede naturområder. I det omfang at dette ikke kan lade sig gøre, vil
naturområderne blive krydset ved brug af gravekasse eller ved styret underboring.
Området ved Møllebæk
Møllebæk krydses ved styret underboring. Naturarealer omkring åen vil også
blive krydset ved underboring, så en påvirkning undgås.
Solbjerg Plantage
Kabelanlægget etableres langs en eksisterende skovvej gennem Solbjerg Plantage. Det vil formentlig være nødvendigt at rydde træer og beplantning langs
stien, for at sikre det nødvendige arbejdsbælte. Som udgangspunkt placeres
kabelanlægget i eller umiddelbart syd for skovsporet. Herudover reduceres arbejdsbæltets bredde ved at blande råjord og muldjord, og egetræerne nord for
vejen, helt mod øst, friholdes for påvirkning.
I den vestlige del af skoven anlægges kabelanlægget over ca. 50 m væk fra
stier, og her vil det være nødvendigt at rydde træer.
Engområder ved Solbjerg Bæk
Ved Solbjerg Bæk ligger flere naturarealer i projektområdet. Det forventes at
kunne etablere kabelanlægget så påvirkning af områderne undgås. Hvis det
bliver nødvendigt at krydse områderne, vil krydsningen ske ved gravekasse
eller styret underboring.
Området omkring Esbjergmotorvejen
Ved motorvejen ligger flere naturarealer i projektområdet. Kabelanlægget forventes at blive etableret uden for disse områder. Hvis det bliver nødvendigt at
krydse områderne, vil krydsningen ske ved gravekasse eller styret underboring.
Ravnsø Bæk og Grimstrup Bæk
20/43
Naturarealer langs vandløb der krydses, passeres ved styret underboring. For
andre naturarealer forventes det, at kabelanlægget kan placeres uden for områderne. Hvis det bliver nødvendigt at krydse områderne, vil krydsningen ske
ved gravekasse eller styret underboring.
Stationsanlæg ved Endrup
Syd for stationsanlægget ligger et lille moseområde. Det forventes at kabelanlægget kan etableres uden om dette område.
2.3.9
Tidsplan for installation
Der er lavet en foreløbig tidsplan for anlægsarbejderne, som dog kan blive ændret afhængig af de konkrete forhold det enkelte år.
Som udgangspunkt kan installationen af kablet på land ske på alle årstider, dog
ikke når der er frost i jorden.
Tidsplanen er derfor lavet, så vintermånederne undgås. Men hvis vejret det
pågældende år er varmt, kan der ske anlægsarbejde i perioden. I kystområder
der har særlig værdi for ynglende fugle, f.eks. strandengene på Østfanø og ved
Måde, vil anlægsfasen så vidt muligt ligge udenfor yngletiden fra 15. marts til
15. juli. Ligeledes vil anlægsfasen så vidt muligt ikke ske om sommeren (juniaugust), i klitområderne på Vestfanø, som har betydelige rekreative interesser.
1. september 2015 – 1. december 2015
Geotekniske undersøgelser i de områder der skal underbores. Det vil sige Vestfanø. Hvis alternativ 2 vælges, også Østfanø. Hvis alternativ 3 vælges også
strandengene ved Måde.
1. september 2016 – 1. december 2016
Underboring af Vestfanø. Hvis underboring på Østfanø (alternativ 2) og/eller
underboringen ved Måde (alternativ 3) gennemføres, vil dette ske i samme
periode eller i umiddelbar forlængelse.
1. april 2017 – 1. august 2017
Kabellægning i Jylland, startende fra Endrup. Anlægsarbejdet på strandengene
ved Måde forventes at ske i perioden 15. juli – 1. august.
1. august 2017 – 1. december 2017
Kabellægning på Fanø. Det forventes at traceet ryddes året inden.
2.3.10 Tidsplan og metodik for arkæologiske forundersøgelser
Nedenfor er skitseret et muligt forløb for de arkæologiske forundersøgelser forud for etablering af kabelanlægget. Forløbet er udarbejdet i samarbejde med
Sydvestjyske Museer, Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen og kan blive tilrettet
efter aftale med disse.
Vestfanø
Der gennemføres ikke arkæologiske forundersøgelser på Vestfanø, da kablet her
etableres ved underboring.
På tværs af Fanø
21/43
På strækningen på tværs af Fanø (størstedelen gennem Fanø Klitplantage), er
der mindre sandsynlighed for arkæologiske fund. På strækningen anlægges
formentlig med gravekasse, så det kun vil være et relativt kort stykke der vil
være muldafrømmet af gangen. På de dele hvor der skal gennemføres arkæologiske forundersøgelser, kan en længere strækning dog muldafrømmes. Her vil
en arkæolog gå til og fra muldafrømningen for at søge og registrere evt. anlæg.
Strandengene på Østfanø og ved Måde
På strækningen gennem strandengene på Østfanø og ved Måde bliver fuglenes
yngleperiode mellem 15. marts og 15. juli friholdt for arbejder.
Da anlægsaktiviteterne i disse to områder forventes i perioden 15. juli til december 2017 betyder det, at det ikke er muligt at lave arkæologiske forundersøgelser inden, uden at komme ind i fuglenes ynglesæson. I stedet forventes de
arkæologiske undersøgelser at blive gennemført året inden anlægsarbejdet,
dvs. i efteråret 2016, med start efter d. 15. juli.
Metodik for forundersøgelserne i strandengene vil være, at der indledningsvis
foretages en forundersøgelse, hvor en 2,5-3 meter bred grøft åbnes i traceets
længderetning. Græstørven afgraves separat og lægges tilbage igen efter endt
undersøgelse af aflejringerne. Der udsås ikke græs eller gødskes i forbindelse
med retableringen. Påvirkningen af det omkringliggende areal begrænses til et
minimum, således at der anvendes køreplader, hvis bunden er blød. Ligeledes
udlægges køreplader eller lignende, som opgravet jord kan placeres på.
Grøften åbnes i dybden enten til Saale-undergrundsaflejringer eller anlægsarbejdets maksimale dybde på 1,5 meter under nuværende overflade nås. Da den
relative havstigning i området ved Fanø er på mindst 4 meter i løbet af de seneste 5000 år, forventes det, at der vil være marint aflejrede sedimenter ned til
en dybde på 1,5 meter langs specielt kysten. En skånsom forundersøgelse opnås ved f.eks. at åbne en grøft på 50-100 meter per dag og så, hvis der ikke er
fortidsminder der kræver videre udgravning, dække grøften til samme dag eller
dagen derpå. Skulle der dukke mere tidskrævende udgravningsobjekter op,
dækkes grøften i stedet til på begge sider, så kun begrænsede udgravningsarealer efterlades åbne i mere end en dag eller to. Det er Sydvestjyske Museers
forventning at objekter som kan kræve udgravning vil være begrænset til små
arealer, det kan f.eks. være gærder til marskindvinding, både, fiskegærder,
stenalderbopladser eller tilsvarende.
Arbejdet ved forundersøgelsen tilrettelægges, så der er i fornødent omfang er
mandskab til rådighed til både afrensning, opmåling, profilbeskrivelser og prøvetagning undervejs, så arbejdet i det enkelte område begrænses til den kortest mulige tidsperiode.
Strækningen gennem Jylland
På strækningen gennem resten af Jylland, har Sydvestjyske Museer i forbindelse med den arkivalske kontrol udpeget tre hotspots. I disse forventes arkæologiske forundersøgelser gennemført året inden anlægsarbejderne (2016). For
resten af strækningen forventes det, at arkæologerne følger med muldafrømningen, og foretager undersøgelser i en kort periode mellem muldafrømning og
installation af kabelanlægget.
22/43
2.4
Driftsfasen
Efter anlægsperioden vil kablet ikke være synligt på overfladen.
Hvor der er etableret brønde, vil de øverste 30 cm af brøndringen samt brønddæksel være synlige over jorden. Brønde til lyslederkabler vil findes for hver 56 km.
Efter etablering af kabelanlægget vil der blive tinglyst et servitutbælte på 8 m,
evt. mere ved dybe underboringer. Servitutbæltet lægger begrænsninger på
anvendelse af arealet. Det kan omfatte opførelse af bygninger, gylletanke, underjordiske installationer og beplantning af træer med et dybdegående rodnet.
De fleste træer har dybtgående rodnet, dog ikke dunbirk, vortebirk, bjergfyr,
hvidgran og rødgran. De fleste buske har et overfladisk rodnet, men arter med
dybtgående rodnet, som derfor ikke kan plantes over kablet, er bl.a. hvidtjørn,
hæg, kristtorn, pil og vrietorn.
Servitutbæltet er udlagt som en beskyttelse af kabelanlægget. I servitutbæltet
må der foretages ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet.
Landkabelanlægget kræver ikke løbende vedligehold. I forbindelse med brud på
et af kablerne eller nedbrud kan der blive behov for akut reparationsarbejde,
som indebærer at kablerne skal graves fri og repareres. Risikoen er imidlertid
minimal, da kablerne ligger dybt og er godt beskyttet.
I forbindelse med en eventuel reparation etableres en arbejdsgrav omring brudstedet, så det brudte kabel blotlægges på den strækning, hvor det er defekt.
Det ødelagte kabel erstattes med nyt erstatningskabel som kobles på det eksisterende kabel med en samlemuffe. Etablering af samlemufferne kræver en
grav på ca. 10 x 15 m.
Afhængig af terrænforhold og øvrige omstændigheder vil der i forbindelse med
reparationsarbejde, blive udlagt køreplader og foretaget de nødvendige afværgeforanstaltninger, som sikrer en minimal påvirkning.
I driftsfasen vil der blive transporteret strøm gennem kabelanlægget, og der vil
derfor være afgivelse af varme fra det. Herudover vil der være et magnetfelt
omkring kabelanlægget, men da det transporterer jævnstrøm, vil feltet være
svagt.
2.5
Demontering
Den forventede levetid for kabelanlægget er ca. 40 år, og det skrottes, når isoleringen er nedbrudt. I forbindelse med demontering af kabelanlægget vil der
foregå arbejder af samme karakter og omfang som i anlægsfasen. Der vil være
behov for et arbejdsareal på ca. 15 meter langs med kabeltracéet, hvor råjord,
muldjord og sand fra kabelgraven adskilles. Der etableres kørevej langs kabelrenden ved hjælp køreplader, hvis det er nødvendigt.
Herefter opgraves kablerne, og de afskæres i passende længder, således at de
kan blive transporteret til en dertil egnet oparbejdningsanstalt. Kablerne er
opbygget af såkaldte faste materialer, såsom plast og metaller og indeholder
derfor ikke flydende materialer, som ved eksempelvis olie-isolerede kabler. Der
er derfor ikke nogen forureningsmæssig risiko ved opgravning af kabelsystemet. Kablerne kan genbruges i miljøgodkendte anlæg. Metallet frigøres med
henblik på genbrug, og plastisoleringen fjernes fra metaller ved afskæring.
23/43
Plastmaterialet kan findeles og genbruges ligesom metallerne. De steder, hvor
kabelanlægget er etableret ved en styret underboring kan kablerne trækkes
tilbage ud af underboringen, og rørene vil herefter blive fyldt med bentonit og
forseglet.
3. Kabelstrækning på søterritoriet
3.1
Kabelanlægget
På søterritoriet vil kabelanlægget enten bestå af to masseimprægnerede kabler,
hvor lederen er isoleret med oliemættet papir, eller to plastisolerede (XLPE)
kabler.
Kabelanlægget vil have et spændingsniveau på ca. 320 kV.
XLPE kablet er den foretrukne løsning, bl.a. da det er lettere og dermed enklere
at håndtere under installationen.
Figur 12
Principskitse af XLPE-kabel
Sammen med kablerne placeres et armeret fiberkabel.
De to kabler bindes fysisk tæt sammen inden nedlægning og installeres i samme kabelgrav.
Figur 13
Principskitse af et masseimprægneret kabel
24/43
Der bliver installeret ca. 6 km søkabelanlæg mellem Fanø og Jylland og ca. 48
km søkabelanlæg gennem den danske del af Nordsøen. Der vil muligvis være
behov for en muffe i Vadehavet og formentlig 3-5 muffer i Nordsøen, på hele
strækningen fra Fanø til Eemshaven.
Den præcise dybde som kabelanlægget kommer til at ligge i forventes at variere, men som gennemsnit vil det være i ca. 1 m dybde. Ved kysterne forventes
kabelanlægget lagt ned i 2 m dybde på grund af større dynamik og for at undgå
efterspuling.
3.2
Linjeføring for kabelanlægget og kabelkrydsninger
Koordinater for kabelanlæggets knækpunkter i dansk farvand kan ses i Tabel 2.
Tabel 2
Kabelanlæggets knækpunkter (kp) i dansk farvand
KP
Position_N Easting
249612
359
422206,18
257039
361
427992,66
295803
368
460384,69
297844
370
462110,13
303769
374
465861,26
310064
375
470702,78
Northing
Breddegrad
Længdegrad
6110686,64
55,13673
7,779688
6115342,7
55,179437
7,869254
6136636,67
55,374429
8,374867
6137726
55,384353
8,401945
6141432,8
55,417935
8,460696
6145455,26
55,454392
8,536754
I dansk farvand krydser kabelanlægget fem eksisterende kabler. Kun to af disse
er i drift i dag.
Tabel 3
Kabelkrydsninger i dansk farvand
Navn på kabel
Arendal - Sylt
UK - DK 1
Winterton - Fanø, (UK-DK 1)
Denmark - Germany 1
Oye - Fanø 2
CANTAT-3A
3.3
Easting
430938,9
459973,5
460448,8
459541,0
454906,3
430915,6
Northing
6117276,4
6136366,3
6136677,2
6136081,9
6133034,8
6117261,3
Status
Ikke i drift
Ikke i drift
Ikke i drift
I drift
Ikke i drift
I drift
Anlægsfasen
Søkabelanlægget kan installeres på fire måder, bl.a. afhængigt af strukturen af
havbunden og havdybden. Nedspuling, kabelplov, forgravning med tilbagefyldning eller kæde/hjulgraver.
Den generelle anlægsmetode vil være nedspuling på lavt vand og kabelplov på
dybere vand, mens de øvrige metoder kun vil blive anvendt hvor nedspuling
eller kabelplov ikke er muligt, f.eks. hvor bunden er hård og stenet.
3.3.1
Nedspuling
Ved nedspuling foretages installation af kabelanlægget i havbunden enten samtidig med eller kort tid efter udlægningen. Der anvendes et bundkørende fartøj
(spulemaskine), der spuler eller suger en rende i havbunden, som kablet glider
25/43
ned i, indtil kablet når den ønskede installationsdybde. På dybt vand styres
fartøjet fra et overliggende moderskib og på lavt vand af en dykker.
Figur 14
Eksempel på en bundkørende spulemaskine som køres ud fra stranden
Selve spulemaskinen trækkes over havbunden og har talrige dyser, hvor havvand pumpes ud under tryk. Herved fluidiseres havbunden kortvarigt i et maksimalt 2 m bredt bælte. Kablet synker ned i den fluidiserede rende bag spulemaskinen. Havbundsmaterialet vil straks efter lejre sig oven på kablet, således
at efterbehandling er unødvendig. Særligt finkornet havbundsmateriale vil have
tendens til at bliver vasket væk under processen, hvorfor graden af tilbagefyldning i et vist omfang vil afhænge af havbundens karakter.
Nedspuling af kablet forventes at kunne ske med en hastighed på mellem 80 og
150 m/time.
3.3.2
Kabelplov
Hvor der er tale om installering af lange kabelstrækninger, kan en kabelplov
med fordel anvendes. Anvendelse af kabelplov kan ske på mange bundtyper, og
der findes flere typer af kabelplove tilpasset den aktuelle installationsdybde og
bundtype. Kabelplov kan også anvendes på mere kompakte bundtyper i kombination med nedspulingsteknikker.
Kabelploven trækkes enten direkte af kabelskibet, eller af et særligt installationsskib som sejler bagved kabelskibet. Udlægning og installation af kablerne
sker i én arbejdsgang. Kabelploven står typisk på havbunden på et sæt meder
og har et smalt ”plovskær”, som går ned i havbunden. Kabelskibet trækker
ploven over havbunden, samtidig med at kablet føres fra fartøjet igennem ploven og ned i den frembragte rende. Havbundsmaterialet lejrer sig umiddelbart
efter oven på kablet, hvorfor efterbehandling er unødvendig. Inden kablet installeres trækkes kabelploven typisk igennem tracéet én gang uden kabel for at
teste fremkommeligheden.
26/43
Udlægning og installation af kablerne forventes at kunne ske med en hastighed
på ca. 1.850 m/time (1 knob).
3.3.3
Forgravning med tilbagefyldning
Forgravning af kabelrender foretages hvor havbunden er hård og stenet, så
nedspuling eller anvendelse af kabelplov ikke er muligt, og hvor der ikke er for
dybt. Forgravning foretages med traditionelle gravemaskiner, og det afgravede
materiale lægges på den ene side af kabelrenden, som forventes at være ca. 1
m bred og 1 m dyb.
I forhold til øvrige metoder er forgravning med tilbagefyldning relativt tidskrævende, da man skal have fat i havbundsmaterialet to gange. Det kan endvidere
være nødvendigt at eftergrave renden eller nedspule kablet inden det lægges,
hvis renden er genfyldt med materiale. Endvidere er den direkte fysiske forstyrrelse af havbunden større ved denne metode. Metoden anvendes derfor kun,
hvis det ikke er muligt at etablere søkablet direkte i forbindelse med udlægningen. Udlægning og installation af kablerne ved denne metode er lav, maksimalt
50 m i timen.
3.3.4
Kæde- eller hjulgraver
Hvor bunden er hård og stenet og på dybder over 20 m, kan man benytte en
kæde- eller hjulgraver (wheel trencher) til at etablere en forgravet rende (se
Figur 15). Dette er en maskine, som kører på havbunden og som ved hjælp af
et gravehjul med tænder graver en smal rende, eksempelvis 60 cm bred, hvori
kablerne kan udlægges og eventuelt nedspules efterfølgende. Ved denne metode forventes kabelrenden i det store og hele at blive tildækket ved naturlig sedimenttransport, og efterbehandling skønnes unødvendig. Kædegraveren styres
fra et arbejdsskib, og kan operere på større dybder end traditionelle gravemaskiner.
Figur 15
3.3.5
Principskitse af kædegraver
Ilandføring
Ilandføringen af søkabelanlægget kan ske ved nedspuling tæt ind på stranden
eller ved styret underboring. Udgangspunktet er nedspuling, og kun i særlige
tilfælde vil der blive underboret for at friholde miljømæssige interesser for påvirkning.
Nedspuling og rende op på land
Der sejles så tæt mod land som muligt for at minimere den kabellængde, der
skal håndteres under ilandføringen. På grund af kabelskibets dybgang vil det
27/43
ikke være muligt at gå tættere på kysten end 6-8 m dybde. Kabler flådes med
flydelegemer og trækkes i land, hvor det fastgøres. Herefter spules det ned (se
Figur 16). Udlægningen foretages med hastigheder på 2-3 km / dagen og kræver roligt vejr (<8 m/s), og vil som udgangspunkt blive gennemført om sommeren.
Figur 16
Flådning af kabel ind til kysten
Underboring
Ved underboring opstilles boreudstyret på land og startpunktet for underboringen er dermed på land. Underboringen foretages på samme måde som beskrevet i afsnit 2.2.3 (med prøveboring, reaming, anvendelse af boremudder, fastspænding af trækrør og gennemtrækning af kablet), men hvor underboringen
slutter, vil borehovedet komme op gennem havbunden.
Trækrøret vil være oplagt inde på stranden og bliver sejlet ud til exit-punktet i
havbunden med en flåde, hvor det fastspændes og trækkes under havbunden
og ind til startpunktet. Efterfølgende kan søkabelanlægget trækkes igennem
trækrøret fra søsiden til land. Det forventes at der underbores to parallelle
trækrør på hver ca. 300 mm i ydre diameter, og de to kabler føres igennem
hvert sit rør.
Dybden af underboringen afhænger bl.a. af længden. Ved lange underboringer
vil dybden være ca. 25 m for at minimere risikoen for blow-out. Som udgangspunkt forventes det ikke at være nødvendigt at gennemføre geoteknisk forundersøgelse forud for underboringer på havet.
3.3.6
Kabelkrydsninger
Kabelkrydsninger aftales med de enkelte kabelejere og metodik vil afhænge af
disses krav. Som udgangspunkt skal krydsningerne laves, så der sikres en minimumsafstand på 0,3 m mellem kablerne. Dette kan f.eks. gøres ved at støbe
det nye kabel ind i beton, indkapsle det i plastikrør eller ved at dumpe sten
omkring det eksisterende kabel. Tiltagene vil kun ske umiddelbart omkring
28/43
krydsningspunktet for de to kabler. Der forventes fem kabelkrydsninger i dansk
farvand.
3.3.7
Geotekniske undersøgelser på søterritoriet
Forud for etablering af søkablet er der behov for at gennemføre geotekniske
boringer. Disse boringer er gennemført i efteråret 2014, med hjemmel i en Forundersøgelsestilladelse fra Energistyrelsen. Boringerne er derfor ikke nærmere
beskrevet her.
3.3.8
Håndtering af minefelter og UXOer
Under 1. og 2. verdenskrig blev der lagt miner ud i Nordsøen. Der er siden fjernet mange miner, men det kan ikke udelukkes, at der stadig er miner i projektområdet. Bl.a. har Søværnets Operative Kommando (SOK) kendskab til et tysk
etableret antiinvasionsfelt vest for Fanø og et engelsk etableret bundminefelt
længere ude, ca. 3 sømil vest for kysten på Fanø. I et bælte på 2 km ud for
Fanøs vestkyst er der etableret et restriktionsområde, pga. den mulige tilstedeværelse af miner.
Et detaljeret skrivebords studie, udført af firmaet RPS i december 2014, har
detaljeret beskrevet risikobilledet for UXOer og vurderet at der er mellemhøj
risiko i hele Nordsøen, mens risikoen er minimal i Vadehavet.
Ved detailprojektering af anlægsarbejdet vil der blive taget højde for eventuel
forekomst af ikke eksploderede bomber eller miner (UXOer) på havbunden,
således at arbejdet kan udføres uden risiko. Det betyder at en større magnetometerundersøgelse vil blive udført i Nordsøen inden installation, for at identificere eventuelle miner og minimere risikoen.
3.3.9
Hensyn til sejladssikkerhed
I forbindelse med anlægsarbejdet vil retningslinjer i Bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande
(BEK 1351 af 29. november 2013) blive fulgt. Herunder vil der blive lavet en
sejladssikkerhedsanalyse, inden anlægsarbejderne igangsættes.
3.4
Beskrivelse af anlægsmetoder i delområder
I dette afsnit beskrives de metoder, der forventes anvendt ved installation af
søkablerne.
3.4.1
Installation i Nordsøen
På baggrund af de udførte geofysiske undersøgelser forventes der ikke at blive
behov for forgravning af kabelrender på denne strækning, og det forventes at
der kan anvendes plov og nedspuling. Der er dog identificeret enkelte områder
med mulighed for store stenblokke og her kan der blive behov for forgravning.
Hvis områder med hård bund ligger på relativt dybt vand, hvor det er vanskeligt
at benytte en almindelig gravemaskine fra vandoverfladen, kan en kæde- eller
hjulgraver være et brugbart alternativ.
Selve det fysiske arbejde med udlægning af den danske del af søkabelanlægget
i Nordsøen forventes at kunne udføres i løbet af få uger ved anvendelse af kabelplov. Såfremt kablet nedspules efter udlægningen forventes dette at vare ca.
2 måneder.
29/43
3.4.2
Installationen ud for Fanøs Vestkyst
Kabelskibet vil normalt kræve en dybgang på 6 meter eller mere, hvilket indebærer, at det ikke kan operere nærmere end ca. 5 km fra kysten. Teoretisk kan
kablerne flådes mod kysten ved hjælp af flydelegemer, men den lange strækning kræver rolige vejrforhold. En alternativ mulighed er, at anvende et mindre
kabelskib til udlægning af de 5 km søkabler nærmest kysten, hvorved den afstand kablerne skal flådes ind, bliver mindre. Dette kræver, at søkablerne udlagt fra det store kabelskib sammenkobles (med samlemuffer) med de 5 km
søkabler fra det mindre skib. I så fald vil det store kabelskib udlægge en ekstra
kabelsløjfe på 4 -5 gange vanddybden direkte på havbunden ved kabelenderne
mod land. Det mindre kabelskib vil etablere de 5 km søkabler fra land og installation i havbunden kan foregå med kabelplov eller nedspuling. Også disse søkabler vil have en ekstra længde på 4-5 gange vanddybden, når positionen for
sammenkoblingen med de lange søkabler nås. Her trækkes sløjfen fra havbunden op på dækket af kabelskibet og samles med sløjfen fra de 5 km søkabler i
en samlemuffe. Herefter udlægges de sammenkoblede søkabelsløjfer med samlemuffen på havbunden og installeres i havbunden ved nedspuling.
Ilandføringen forventes at ske ved spuling helt ind til kysten, hvorefter kablet
bliver trukket op på land i en forudgravet rende. Langs den eksponerede Vestkyst kan der være meget stor højdeforskel langs kysten mellem sommer og
vinter. For at sikre at kablet ikke bliver eksponeret under vinterstorme, bliver
det gravet ned i 2 m dybde. Der etableres en muffegrav på stranden, ca. 50150 m fra kysten, hvor søkabel og landkabel forbindes.
3.4.3
Installation ud for Fanøs østkyst
Ilandføringen forventes at ske ved, at kabelanlægget bliver trukket op på land i
en forudgravet rende. Da der er tale om en beskyttet kyst, forventes en installationsdybde på 1 m at være tilstrækkeligt. Der etableres en muffegrav, hvor
søkabelanlæg og landkabelanlæg forbindes.
Alternativ 2: Fra muffegraven anlægges kabelanlægget ved underboring, således at det kystnære havområde ikke påvirkes af gravearbejde.
Underboringen indebærer at en person med styrekontrol færdes på vaden. Underboringen af kysten forventes at ske i 25 m dybde, for at minimere risikoen
for blow-out.
3.4.4
Installation gennem Vadehavet mellem Fanø og Esbjerg
Installationen på denne strækning er vanskellig på grund af den store tidsvandsforskel, og den lave vanddybde, med periodevist tørlagte vader.
Det er derfor uafklaret, hvilken installationsmetode der kan lade sig gøre, og
dette forventes først endeligt afklaret i forbindelse med detailprojektering og
valg af entreprenør.
Som udgangspunkt forventes der ikke at være tilstrækkelig vanddybde til at
nedspule, bortset måske fra det dybeste område på strækningen.
Det forventes derfor, at det vil være nødvendigt at grave, men forgravning med
tilbagefyldning vil formentlig sande til for hurtigt, til at denne metode kan anvendes.
30/43
Figur 17
Maskine som bruges til nedlægning af kabler på vadefladerne i det hollandske
Vadehav.
Det er en mulighed, at der anvendes en gravemaskine som vist på Figur 17,
som installerer kablet umiddelbart efter at der er gravet. Denne maskine er
bl.a. tidligere blevet brugt i det hollandske Vadehav.
Udlægning af kabelanlæg er også problematisk, da vanddybden er for lav til, at
kabler kan udlægges fra et almindeligt kabelskib. I stedet forventes kabler at
blive udlagt fra en fladbundet pram (se Figur 18) og eventuelt trukket ind på
helt lavt vand ved brug af flydelegemer. Udlægningen forventes at kunne foretages på 1 - 2 arbejdsdage og efterfølgende kommer beskyttelsen.
Figur 18
Eksempel på hvordan en pram der installerer på vanddybder under ca. 10 m,
kunne se ud.
31/43
3.4.5
Ilandføring i Jylland ved Måde
Kabelanlægget forventes at blive trukket op på land i en forudgravet rende. Det
er usikkert hvor stor sedimenttransport der er ved denne kyst, og hvor langt
under havbunden kabelanlægget derfor skal ned, for at minimere risikoen for at
det bliver eksponeret. Men en lægningsdybde på 1-2 m forventes. Der etableres
en muffegrav, hvor søkabelanlæg og landkabelanlæg forbindes.
Alternativ 3: Fra muffegraven anlægges kabelanlægget ved underboring, således at det kystnære havområde ikke påvirkes af gravearbejde.
Underboringen indebærer at en person med styrekontrol færdes på vaden. Underboringen af kysten forventes at ske i 25 m dybde, for at minimere risikoen
for blow-out.
3.4.6
Tidsplan for installation
Der er lavet en foreløbig tidsplan for anlægsarbejderne, som dog kan blive ændret afhængig af de konkrete forhold det enkelte år, myndighedskrav og det
muliges kunst.
Som udgangspunkt kan installationen ske på alle årstider, dog ikke i perioder
med kraftig blæst, og perioden oktober til marts vil som udgangspunkt blive
undgået, da der her er stor risiko for dårligt vejr. Men hvis vejret det pågældende år er godt, kan der ske anlægsarbejde i perioden.
Tidsplanen er dog som udgangspunkt lavet, så vintermånederne undgås.
1. august 2017 – 1. november 2017
Installation af kabel gennem Vadehavet mellem Fanø og Jylland
30. april 2017 – 15. oktober 2017
Installation i tre kampagner på strækningen gennem Nordsøen. De tre kampagner skal dække hele strækningen mellem Danmark og Tyskland. Det er endnu
uafklaret hvor og hvornår kampagnerne gennemføres.
30. april 2018 – 1. august 2018
Installation i én kampagne på strækningen gennem Nordsøen.
3.5
Driftsfasen
Kabelanlægget på søterritoriet kræver ikke løbende vedligehold. Dog viser erfaringen, at det kan være nødvendigt at spule kabelanlægget ned i brændingszonen med jævne mellemrum, da kystlinjen flytter sig ved dynamiske kyster.
Behovet for dette minimeres ved at etablere kabelanlægget i 2 m dybde på
Vestfanø, og evt. kysten ved Esbjerg, efter en nærmere vurdering. I forbindelse
med brud på kabelanlægget eller nedbrud kan der blive behov for akut reparationsarbejde, som indebærer spulearbejde i havbunden. Etableringsdybden på 1
m sikrer kabelanlægget tilstrækkeligt mod skader der skyldes fiskeri eller opankring, og risikoen for skader er derfor ubetydelig.
På begge sider af kabelanlægget vil der i henhold til kabelbekendtgørelsen være
en beskyttelseszone på 200 m med forbud mod aktiviteter som stenfiskeri,
sandsugning og anvendelse bundslæbende redskaber. Energinet.dk forventer at
søge om dispensation, så der kan gennemføres fiskeri inden for zonen.
32/43
Et eventuelt reparationsarbejde vil blive foretaget i en operation med et mindre
kabelskib og eventuelt et arbejdsfartøj til nedspuling. Først frispules kabelanlægget på det ødelagte stykke og ca. 3-4 gange havdybden på hver side af dette. Den ødelagte kabelsektion afskæres og ilandføres til bortskaffelse. Med et
mindre kabelfartøj udlægges dernæst en kabelsløjfe erstatningskabel med en
længde på 4 - 5 gange vanddybden, og denne sløjfe sammenkobles med de to
blotlagte kabelender ved samlemuffer ombord på kabelskibet. Samlemuffer og
kabelsløjfe udlægges på havbunden og nedspules til etableringsdybden på 1 m.
I driftsfasen vil der blive transporteret strøm gennem kablet, og der vil derfor
være afgivelse af varme fra det. Herudover vil der være et magnetfelt omkring
kabelanlægget, men da det transporterer jævnstrøm, vil feltet være svagt.
3.6
Demontering
Søkabelanlægget dimensioneres til en minimum levetid på 30 år, men forventes
reelt at kunne være i drift i mindst 50 år.
Når søkabelanlægget herefter udtages af drift, vil de blive fjernet. Med dagens
teknologi vil kabelanlægget blive fritspulet med spulemaskine samtidig med at
de trækkes ombord på et kabelskib med en drejeskive. Søkablerne vil herefter
blive bragt i land og bortskaffet i henhold til gældende lovgivning.
4. Stationsanlæg ved Endrup
4.1 Overordnet beskrivelse
Etablering af COBRAcable indebærer, at det eksisterende stationsanlæg
ved Endrup skal udvides med knap 6 ha mod syd.
4.1.1
Stationsanlægget i dag
Stationsanlægget ved Endrup har i dag et areal på 88.000 m2 (heraf ca. 28.000
m2 med volde og beplantning omkring stationsanlægget) og rummer et 150 kV
anlæg og et 400 kV anlæg. På ejendommen er der derfor opstillet forskellige
tekniske anlæg, som er nødvendige for stationsanlæggets drift. Det drejer sig
bl.a. om masteanlæg, transformere, kompenseringsspoler, trådovertræk og
samleskinner. Derudover er der en mindre manøvrebygning. Den højeste installation i dag er en afspændingsmast på 28 m. Det nuværende stationsanlæg er
afskærmet af en 3-5 m høj vold, hvorpå der er etableret beplantning. Stationsanlægget vejbetjenes fra nord via Brorsensvej, som ender i en parkeringsplads
ved indgangspartiet.
4.1.2
Stationsanlæg ved Endrup med Horns Rev 3-projektet gennemført
Der er udarbejdet VVM-redegørelse for Horns Rev 3-projektet, og der er givet
VVM-tilladelse til projektet i november 2014. Ligeledes er der udarbejdet lokalplan og kommuneplantillæg for stationsanlægget ved Endrup, som både muliggør udvidelsen med Horns Rev 3 og COBRAcable. Horns Rev 3-projektet medfører ændringer på de eksisterende 150 kV og 400 kV anlæg på stationsanlæg
Endrup. Endvidere skal transformerstationen udvides med en 220 kV transformerstation. Denne udvidelse sker øst for de nuværende anlæg og har et areal
på ca. 30.000 m2. Udvidelsen vil omfatte nye master, samleskinner, komponenter, kabler, transformere etc. Desuden etableres en ny etplans manøvrebygning
33/43
samt en ny adgangsvej fra syd, der vil fungere som primær adgangsvej til
COBRAcable udvidelsen.
Der etableres skærmende beplantning omkring de nye installationer, dog ikke
mod nord, hvor 220 kV kabelindføringen til Horns Rev 3 havmøllepark samt
luftledningsforbindelser føres ind til stationsanlægget. Herudover skal der føres
et nyt 150 kV kabelsystem fra stationsanlægget ved Endrup til stationsanlægget
ved Holsted.
Endelig skal det eksisterende forsinkelsesbassin udvides fra 250 m2 til ca. 450
m2 for at kunne håndtere den øgede mængde overfladevand.
Det forventes at anlægsfasen for Horns Rev 3-projektets udvidelse af stationsanlægget ved Endrup starter i 2015, og at den varer 12-18 måneder så anlægget kan tages i drift i 2016.
Figur 19 Stationsanlægget ved Endrup med det areal som stationsanlægget vil optage
efter etablering af Horns Rev-3 projektet og COBRAcable. Horns Rev 3 udvidelsen sker øst for det nuværende stationsanlæg, mens COBRAcable udvidelsen
sker mod syd.
34/43
4.1.3
Stationsanlæg ved Endrup med COBRAcable-projektet
Energinet.dk udvider stationsanlægget ved Endrup syd for det eksisterende
anlæg i forbindelse med COBRAcable. Stationsudvidelsen omfatter ca. 61.000
m2. På arealet opføres en omformerbygning og 400 kV anlægget udvides. Herudover etableres et nyt forsinkelsesbassin og der opføres en lagerbygning.
4.2
Anlægsfasen
I anlægsfasen vil der være en række midlertidige påvirkninger som følge af
anlægsarbejderne.
I forbindelse med etablering af fundamenterne til omformerbygningen forventes
der at være behov for midlertidig sænkning af grundvandspejlet helt lokalt.
Sænkningen forventes at kunne håndteres med sugespidsanlæg. Jorden er meget siltet/leret i de øverste lag.
Anlægsarbejderne vil medføre nogen støj. Der forventes primært at blive arbejdet på hverdage i tidsrummet 6.00 – 18.00, men arbejde i weekender og om
aftenen, kan forekomme.
På baggrund af de geotekniske undersøgelser, der er gennemført i efteråret
2014 forventes der ikke at være behov for ramning af spuns eller pælefundering som er arbejder der potentielt kan støje meget.
Selvom disse undersøgelser sandsynliggør, at der ikke skal pælefunderes, vil en
endelig afklaring først ske i projekteringsfasen, da der kan blive behov, hvis der
findes mindre områder med blød bund. Esbjerg Kommunes forskrift om støj for
anlægsarbejder vil så vidt muligt overholdes, hvor dette ikke er muligt vil der
inden igangsættelse af arbejdet blive søgt om dispensation.. På baggrund af en
telefonsamtale med Esbjerg Kommune d. 26. november 2014, forventer Energinet.dk, at der sandsynligvis kan opnås dispensation til udvidede arbejdstider,
som ovenfor skitseret.
Der vil være en del færdsel til og fra arbejdspladsen for de ca. 80 håndværkere
og teknikere som vil være beskæftiget med udvidelsen. Herudover vil der være
tilkørsel af materialer på lastbil. Kørsel til og fra området vil primært ske i tidsrummet 6.00-18.00 og forventes at ske via den adgangsvej der anlægges mod
syd. Dog køres transformere til stationsanlægget om natten da veje skal lukkes
af politiet, og dette sker kun om natten.
Der vil være belysning af arbejdspladsen i de perioder hvor der arbejdes. Belysningen vil blive etableret så den fokuseres på de ting der skal oplyses og ikke
spreder lys unødigt til omgivelserne.
Tabel 4
Oversigt over de maskiner som forventes anvendt på stationsanlægget ved
Endrup i anlægsfasen
Skønnet antal og type af maskiner
2
2
3
1
gravemaskiner, 7 til 32 tons
rendegraver / minigraver
lastbiler / dumper
gummiged
35/43
1 traktor med kran / lastbil med kran
3-4 personlifte
3-4 teleskoplifte (Manitou)
Til udvidelse af stationsanlægget vil der være behov for anlægsmaskiner. Der er
i Tabel 4 angivet et skønnet antal og type for maskiner, baseret på Energinet.dk’s erfaringer fra tilsvarende opgaver. De angivne maskiner vil ikke nødvendigvis blive anvendt kontinuert igennem anlægsarbejdet, men kun på de
tidspunkter, hvor deres tilstedeværelse er påkrævet.
Til udvidelse af stationsanlægget vil der være behov for materialer og råstoffer,
samt fjernelse af råjord. Det forventes at råjorden bliver deponeret på stationsarealet og/eller som jordvolde rundt om det nye stationsareal.
Der vil blive udarbejdet en miljøberedskabsplan for anlægsfasen, som beskriver
hvordan evt. uforudsete hændelser i forbindelse med anlægsarbejdet håndteres. Planen gælder både for stationsanlægget og kabelanlægget.
4.2.1
Tidsplan for installation
Samlet set forventes etableringen af de nye installationer på stationsanlægget
ved Endrup at tage ca. 2 år. Med den nuværende tidsplan for projektet, vil
etablering af bygningen ske i perioden juli 2016 til oktober 2017, hvorefter installationerne inde i bygningen skal laves færdige. Idriftsætning forventes i januar 2019.
Som udgangspunkt kan installationen ske på alle årstider.
4.3 Driftsfasen
4.3.1 Installationer
I driftsfasen vil den eksisterende stationsanlæg ved Endrup være udvidet med
en omformerbygning (med ventilkøling og transformatorområde), og et nyt 400
kV anlæg samt enkelte øvrige bygninger og installationer. De enkelte anlæg er
beskrevet nedenfor.
4.3.1.1 Omformerbygningen
De præcise dimensioner af omformerbygningen vil afhænge af valget af leverandør, men bygningen vil maksimalt blive 110 m lang, 55 m bred og 23 m høj.
Omformerbygningen vil ikke blive etableret under terræn, på grund af den bløde bund og et deraf følgende behov for permanent grundvandsænkning. Dog vil
fundamentet ligge1-2 m under terræn. Omformerbygningen placeres syd for
det eksisterende stationsanlæg og inden for det byggefelt mod vest, som er
udlagt i lokalplanen for området.
36/43
Figur 20
Teknisk tegning af installationer på stationsanlægget ved Endrup, efter udvidelserne med Horns Rev 3 og COBRAcable. Det eksisterende anlæg er tegnet med
sort. Nye installationer i forbindelse med Horns Rev 3 er blå, og nye installationer i forbindelse med COBRA er røde.
Præcis placering af bygningen inden for byggefeltet bliver først afklaret når
leverandøren er valgt, men en mulig placering kan ses på Figur 20.
Bygningens arkitektoniske udtryk vil blive fastlagt af Energinet.dk i samarbejde
med en arkitekt, som først tilknyttes projektet i 2016. I forbindelse med fastlæggelse af det endelige udseende, vil der blive lagt vægt på de ønsker og væsentlige forhold der er fremkommet i forbindelse med VVM-processen. Herunder vil lokalplanens krav om facadebeklædning i grå eller jordfarvede nuancer i
et ikke-reflekterende materiale blive fulgt.
37/43
Figur 21
Omformerbygningen i Tjele. Omformerbygningen ved Endrup kan komme til at
se ud på en lignende måde
Et eksempel på hvordan omformerbygningen ved Endrup kan komme til at se
ud, er den omformerbygning som i 2013-2014 blev opført i Tjele ved Viborg.
Omformerbygningen vil være en lukket bygning med indføring af jævnstrøm via
det kabel som etableres i forbindelse med COBRA projektet. I tilknytning til
omformerbygningen etableres ventilkøling der er ca. 8 m høje og med et forventet grundareal på ca. 600 m2, et hjælpeanlæg med kølepumper, batterianlæg etc. og et transformerområde med transformatorer, koblingsanlæg mv.
Transformatorerne er adskilt af brandvægge og med støjafskærmning. De er ca.
15 m høje, men med gennemføringer i ca. 15 ms højde. En mulig placering af
alle disse anlæg kan ses på Figur 20.
I nærheden af bygningen opsættes lynafledere. Lynaflederne vil være lidt højere end selve omformerbygningen, ca. 25 m.
38/43
Figur 22
Eksempel på en transformator omgivet af brandvægge og støjværn, under
opførelse. Transformatoren står i Tjele, og transformatorerne ved Endrup forventes at se ud på lignende måde.
4.3.1.2 Udvidelse af 400 kV anlægget
Det eksisterende 400 kV anlæg udvides mod syd, som en del af COBRAcable
projektet. De tekniske ændringer omfatter følgende, hvis placering kan ses på
Figur 20:




Etablering af ny AC-bygning med relæfelter
Udvidelse af 400 kV samleskinne (ca. 11 m højde)
Etablering af nye kabelføringsveje til det nye felt.
Etablering af jordingsanlæg og lynbeskyttelse ved det nye felt.
Det nye tekniske anlæg vil i udformning og højde være meget lig det eksisterende anlæg. De højeste installationer vil være mastetoppen på traverserne
midt i stationsarealet, og de er ca. 28 meter.
4.3.1.3 Øvrige installationer og bygninger
Udover omformerbygningen og 400 kV anlægget bliver der behov for en lagerhal, ligesom der muligvis etableres et nødstrømsanlæg. Lagerhallen skal bruges
til at opmagasinere kabeltromler, reservedele etc. og kan evt. bruges til at samle lagre af det materiel, der skal bruges på stationsanlægget ved Endrup. I dag
findes lagrene spredt rundt i Jylland. Bygningen forventes at blive op til 1.200
m2 og være ca. 12 m høj.
Hvis der etableres et nødstrømsanlæg vil det være dieseldrevet og med up-todate emissionsrensning. Den løbende anvendelse vil have et omfang af omkring
en times drift per måned. Bygningen vil være ca. 15 m lang, 3 m bred og 3 m
39/43
høj og kan enten blive etableret umiddelbart op af omformeren, eller mere fritstående.
4.3.2
Anden arealinddragelse
Hele udvidelsen af stationsanlægget afgrænses af et 2,4 m højt stålgitterhegn.
Da stationsanlægget ved Endrup med de nye anlæg bliver et såkaldt klasse 1
anlæg, vil der være overvågning 24 timer i døgnet, i form af kameraer og berøringsfølsomme hegn. Udenfor hegnet etableres skærmende beplantning, som
beskrevet i lokalplanen. Dog forventes der at ske gennembrud/nedlæggelse af
størstedelen af den eksisterende vold med tilhørende beplantning mellem det
eksisterende stationsareal og COBRA-arealet.
4.3.3
Afledte påvirkninger i forbindelse med driften
Vand
Udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup i forbindelse med COBRA med ca.
61.000 m2 med befæstet areal betyder, at der vil være behov for at håndtere
en større mængde overfladevand end tilfældet er i dag.
Vandet vil stamme fra tagene på bygninger, transformere, reaktorer, belagte
pladser og veje. Pladserne omkring bygningerne og vejene forventes udført i
varmblandet asfalt eller asfaltgranulat.
Den større mængde vand forventes håndteret ved at etablere et nyt og større
forsinkelsesbassin på stationsanlægget, der fortsat leder vandet til samme
punkt og opretholder den nuværende afledning på 10 l/s.. Der er udarbejdet et
skitseforslag for placering af det nye bassin, som kan ses på Figur 20. Det beregnede volumenbehov til et nyt forsinkelsesbassin, der både kan håndtere
afstrømning fra arealer for den eksisterende stationsanlæg, COBRA og Horns
Rev 3 er, med anvendelse af et robust scenarie der tager højde for den øgede
nedbør der forventes i fremtiden, ca. 3.900 m3. Med en dybde på 2 m svarer
det til et arealbehov til forsinkelsesbassin på 2.000 m2. Det betyder at det nye
bassin vil være betydeligt større end det eksisterende bassin som er på ca. 250
m2 .
Der forventes ikke at være behov for grundvandssænkninger i driftsfasen. Det
forventes at gulvkoten i bygninger på området etableres ca. 30 cm over terræn
og da installationsgulvet forventes at have en højde på ca. 1,2 m, skal der udgraves til ca. 1 m under terræn.
Jordhåndtering
Der forventes at være et mindre jordoverskud som følge af udjævning af terrænet og udgravninger til bygninger, fundamenter, veje og pladser i forbindelse
med COBRA. Hertil kommer overskudsjord fra etablering af nyt forsinkelsesbassin og fra fjernelsen af den vold der i dag findes mellem det eksisterende stationsanlæg og arealet med udvidelsen til COBRAcable. Overskudsjorden forventes placeret på stationsanlægget så transporten minimeres.
Jord der ikke kan placeres i volde omkring stationsanlægget eller på selve stationsarealet, vil blive spredt ud på omgivende arealer eller kørt væk.
Støj
Der er lavet målinger og beregninger af den støj som stationsanlægget ved
Endrup udsender i dag. Støjen på det nuværende stationsanlæg stammer fra to
40/43
transformatorer, to reaktorer, to relæbygninger og tre master. Den nuværende støj overskrider ikke de vejledende støjgrænser (95 % sikkerhed). Udvidelsen af stationsanlægget ved Endrup med Horns Rev 3 vil medføre
en øget støj på 1-2 dB, men de vejledende støjgrænser vil fortsat blive overholdt med stor margin (NIRAS, 2013).
De nye installationer som etableres i forbindelse med COBRAcable vil bidrage
med yderligere støj (NIRAS, 2014).
Støj fra omformerbygningen vil blive skærmet væsentligt, da omformeren placeres inde i en bygning. I forbindelse med design vil det blive sikret, at den
støjdæmpes i et omfang, så vejledende miljøkrav til støj bliver overholdt.
Det udvidede 400 kV anlæg vil udsende mere støj end det eksisterende. Denne
støj vil ligeledes blive håndteret så støjmiljøkrav ikke bliver overskredet og den
øgede støj forventes at være sammenlignelig med den der ses i forbindelse med
udvidelsen med Horns Rev 3.
På baggrund af de udførte støjmålinger, forventes der at blive stillet krav til
entreprenøren om et maksimalt støjbidrag fra det nye anlæg på 32-33
dB(A) ved beboelser i det åbne land og 28 dB(A) ved boliger i Endrup,
uden tonetillæg.
Endelig vil der fra de nye anlæg være en såkaldt koronastøj. Koronastøj er elektriske udladninger der er på det elektriske anlæg. Skarpe kanter og fugtigt vejr
øger denne udladning og tilhørende støj (gnitren). Denne støj findes allerede fra
det eksisterende anlæg og vil som udgangspunkt ikke blive forøget som følge af
udvidelsen.
Trafik
Stationsanlægget vil som udgangspunkt være ubemandet og der vil derfor ikke
være jævnlig trafik til og fra stationsanlægget. I forbindelse med tilsyn vil der
være kørsel af personbiler til stationsanlægget, ligesom der kan blive behov for
mindre reparationer, tilførsel af olie eller lignende, som vil medføre en begrænset mængde lastbiltrafik og ved revision kørsel af lastbilkraner og lifte, som
gennemfører vedligeholdelsesarbejder. Omfanget af dette forventes at være
begrænset. Al trafik til COBRAcable området forventes at ske ad den nye adgangsvej fra syd, som etableres i forbindelse med Horns Rev 3 projektet.
Forstyrrelser
Der vil ikke være lys på stationsanlægget ved normal drift.
Der vil være relativt begrænset menneskelig færdsel på stationsanlægget, da
det er ubemandet.
Risiko for forurening
Nogle af installationerne er indbygget i en tank, som er fyldt med olie til elektrisk isolation og køling. De oliefyldte installationer placeres på et fundament
med et reservoir, der kan rumme hele oliemængden og evt. slukningsvand. Ved
udendørs placering, hvor de er eksponerede for regnvand, afledes dette via
olieudskiller til afløbssystemet. Ved eventuel lækage lukker udskilleren, al olien
tilbageholdes i reservoiret, og der afgives samtidig alarm til kontrolrum hos
41/43
Energinet.dk. Der er således ingen risiko for udledning af olie til miljøet. Størstedelen af stationsarealet vil have græsbevoksning og der vil blive etableret
interne veje med asfaltgranulat.
Emissioner fra køretøjer vil under drift være på niveau med almindelig landbrugsdrift.
Der vil ikke være vandforbrug af betydning. Fast affaldsproduktion vil være
begrænset og blive indsamlet og behandlet gennem den kommunale affaldsordning.
4.4
Demontering
Selve stationsanlægget forventes at have en levetid på 40 år, men der vil være
løbende udskiftning af nogle af installationerne.
5. Referencer
Esbjerg kommune. Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og
anlægsprojekter i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik og Miljø, Esbjerg kommune.
Esbjerg Kommune. 2012. Debatoplæg om vindmøller. Version 1. april 2012.
Tilgængelig på http://www.esbjergkommune.dk/Files/Filer/Borger/Kommune%20og%20byplanlægning/pdf/Vindmøller%20debatoplæg%20af%20120612.pd
f
Esbjerg Kommune. 2010.
VVM-redegørelse for Esbjerg Ny Sydhavn, marts 2010.
Udarbejdet af Esbjerg Kommune og Kystdirektoratet i samarbejde med Esbjerg
Havn og Havnens rådgiver, NIRAS A/S. Tilgængelig på
http://www.esbjergkommune.dk/Files/Filer/Borger/Kommune%20og%20byplanlægning/pdf/vvm_hovedrapport_med_kortbilag_maj_2010b.pdf
European Commision. 2015. Energy. Projects of Common Interest. Hjemmeside
tilgængelig på https://ec.europa.eu/energy/en/topics/infrastructure/projectscommon-interest
Miljøcenter Odense. 2010. Forsøgsvindmøller ved Esbjerg. VVM redegørelse.
Marts 2010. Tilgængelig på
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/VVM_Maade_high_A.pdf
Naturstyrelsen og Energistyrelsen. 2014. Havmøllepark Horns Rev 3. VVM redegørelse og miljørapport. Del 0 – Ikke teknisk resumé. Udarbejdet af Orbicon
A/S for Energinet.dk. Tilgængelig på http://www.ens.dk/undergrundforsyning/vedvarende-energi/vindkraft-vindmoller/havvindmoller/kriegers-flakhorns-rev--0
Naturstyrelsen, 2013. Måde Havnedeponi. Miljøvurdering indeholdende VVM
redegørelse og miljørapport. Juni 2013. Tilgængelig på
http://naturstyrelsen.dk/annonceringer/alle-annonceringer/2013/jul/maadehavnedeponi,-esbjerg-havn/
42/43
NIRAS. 2014. COBRACABLE. Ekstern støj. Notat udarbejdet for Energinet.dk 14.
september 2014.
NIRAS, 2013. VVM-redegørelse Horns Rev 3. Baggrundsrapport. Ekstern støj –
driftsfase.
43/43