SkybrudSSikring
beton Nummer 3 au g u st 2015 Tema: Skybrudssikring Beton værner mod vandmasserne 12 Farvel til vandpytter Nye permeable belægninger 20 Bryghusprojektet 25.000 biler på byggepladsen side 4 30 Spændende betonfacader Himlens aftryk og historiske bøger Specialcement til særlige anvendelser - nu mere GRØN ÷ 30% CO2 emission Høj sulfatbestandighed CEM I 42,5 N Ekstra lavt alkaliindhold Lav varmeudvikling Grønnere LAVALKALI Aalborg Portland A/S SULFATBESTANDIG cement Rørdalsvej 44 Postboks 165 du sikre en mere miljøvenlig produktion af Nu kan 9100beton Aalborgtil aggressive miljøer. LAVALKALI SULFAT Telefon +45 98 16 77 77 ent fra Aalborg Portland produceres BESTANDIG cem Telefax +45 98 10 11 86 30 % lavere CO emission til gavn og leveres nu med 2 [email protected] og glæde for miljøet og for danske bygge og anlægs www.aalborgportland.com projekter. LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement fra Aalborg Portland er af høj kvalitet. Den har et ekstra lavt alkaliindhold og en høj sulfatbestandighed. Den deklareres som en CEM I 42,5 N - SR5 (EA). Aalborg Portland arbejder intensivt på at bibeholde stærke cementegenskaber og høj kvalitet kombineret med lavere CO2emission... • kystsikring • broer • tunneller • trafikanlæg • fundamenter Aalborg Portland A/S Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 [email protected] www.aalborgportland.dk beton Når regnen kommer Nr. 3 | aug. 2015 | 32. årgang Ifølge metrologerne kan danskerne godt begynde at forberede sig på flere og mere voldsomme regnfald i fremtiden. Regnskyl, der kan være så kraftige, at de giver alvorlige skader på bygninger og forvandler kældre til svømmehaller, når vandet trænger ind gennem kloaksystemet eller tag og terræn. Kombineret med de skybrud, vi allerede har set, har det sat skybrudssikring på dagsordenen hos blandt andet husejere, kommuner og forsikringsselskaber. Men også i betonbranchen arbejdes der ihærdigt på at udvikle løsninger, som optimerer afløbssystemerne og giver effektiv lokal afledning af regnvandet. Samtidig indgår beton som en væsentlig byggesten i kommunernes skybrudssikring af byerne. Magasinet Beton zoomer i denne udgave ind på et udpluk af løsninger, der skal skærme huse og bygninger fra de ødelæggende vandmængder. Nogle læsere har bemærket, at jeg har overtaget redaktørtitlen på magasinet Beton efter Jan Broch Nielsen. Som uddannet journalist og kommunikationskonsulent på Publico Kommunikation er det fremover min og udvalgte kollegers opgave at sikre dig et interessant magasin. Lad os endelig vide, om det lykkes, og om du har forslag til emner, du gerne vil læse om. Lis e Blom | Reda k tør t em a : 15 . 0 0 0 -å rs hæ n d e l se n i A d sbø l t em a : D e m et eoro lo g i sk e m u sk l e r bl i ve r stæ rkere t em a : Ekstremnedbør i de seneste 10 år t em a : S k yb ru d fo rvan d l e r San k t A n n æ Pl ads til en s ø t em a : H er u d k l æk k e s f r e m t i d e n s k l i m apat rulje t em a : Fl is efa b rik an t e r si g e r farve l t i l van dpytt er t em a : R egnen s k a l væ k – o g g e n an ve n d e s t em a : Kom m u ner k l æ d e r si g på t i l sk y bru d t em a : B etonbass i n o p sam l e r sp i l d evan d et En tonstu ng koor d i n e r i n g so pgave En s ku ep l a d s for dan sk beto n vi d e n 25.0 0 0 b il er køre r g e n n e m bygg e p l ad se n Beto ns kulptu rer ve d havet Fem klik til den rette blok Stærk b eton t il 5 7 ° 4 3 ´N , 1 0 ° 3 5 ´Ø ”Danm a rks flott e st e o pgan g ” Non-stop gl id estø bn i n g n o r d fo r A ar hu s Himm el s k b eton o m k r an se r stud i e m i l j ø et Grafis k b eton s k abe r g i gan t i sk bo g r eo l Letb etonel em entg ru p p e n tag e r t i l g e n m æ l e n y t f ra : Fa b riks beto n g ru p p e n n y t f ra : B etonel e m e n t- fo r e n i n g e n n y t f ra : T EKNOLOGISK INST I T U T n y t f ra : A a l b org Po rtlan d n y t f ra : Da ns k B eto n fo r e n i n g Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500. Udgiver: Samvirket for udgivelse af bladet Beton DANSK BETONFORENING Redaktion: Indhold: Når regnen kom me r Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. 3 4 5 6 8 10 12 13 14 15 16 18 20 22 23 24 26 29 30 32 33 34 36 40 42 46 Lise Blom (ansvarshavende) [email protected] Tlf. 21 74 78 86 Abonnement og administration: Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 1015 København K Anette Berrig, [email protected] Tlf. 72 16 01 91 Annoncer: Media-People Ole Bolvig Hansen [email protected] Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 Grafisk produktion: KLS Grafisk Hus A/S Forsidefoto: Sofie Hvitved Abonnementspris: Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms ISSN 1903-1025 www.danskbeton.dk Au g u st 2 0 1 5 • 3 Tema | Skybrudssikring Tema: Skybrudssikring Kraftige skybrud over Danmark har sat fokus på skybrudssikring af bygninger og optimering af afløbssystemer. Beton ser nærmere på de nye udfordringer og løsninger. 15.000-års hændelsen i Adsbøl Mere end 140 mm regn i løbet af kort tid fik en dæmning til at kollapse i Sønderjylland i 2007. Ekstreme regnskyl og skybrud er blevet vante vejrlig i Danmark. Årsagerne til de ekstreme regnvejr, vi oftere oplever i Danmark, kan være mange. Men sikkert er det, at de store vandmængder ikke kun påvirker private boliger, men også større bygningsværker og -konstruktioner. Hændelsen i den sønderjyske by Adsbøl er blot ét eksempel. Natten mellem den 20. og 21. august 2007 er gået over i historiebøgerne hos Banedanmark. En vandløbsbro fra 1901 i en 12,5 m høj dæmning med jernbane4 • B e to n spor kollapsede, da himlen åbnede sine sluser og sendte 142 mm regn ned over Adsbøl-området ved Gråsten i løbet af halvanden time. Solid beton og løse marksten Den ødelagte bro fik Otto Bach Ulstrup, systemansvarlig for Bro- & Tunnelteknik hos Banedanmark, til at spærre øjnene op. ”Jeg har ikke oplevet noget lignende før. Hændelsen var surrealistisk, for vi havde slet ikke fantasi til at forestille os den mekanisme, der udløste skaderne,” fortæller Otto Bach Ulstrup, der i mere end 30 år har arbejdet med broer. ”I 1931 blev broen repareret efter et stort regnskyl, og i den forbindelse støbte man en betonbund i dæmningens opstrøms halvdel, mens man lod nedstrøms delen bevare med store marksten som bund. I 2007 spulede vandet fra den ekstreme nedbørsmængde markstenene op fra bunden, og fundamentet blev underskyllet. De meteorologiske muskler bliver stærkere Skybrud er ikke et ukendt vejrfænomen. Men stigende temperaturer øger deres hyppighed og styrke, forklarer meteorolog Jesper Theilgaard. Dæmningen set fra nedstrøms-side tre døgn efter kollapset. De in-situ støbte fløjvægge og udløbsbygværk er helt intakt. Foto: Banedanmark Årets første skybrud i 2015 brød ud over Vejle Pumpestation den 5. maj. Her målte DMI 19 mm nedbør inden for 20 minutter. I de senere år har skybrud oftere lagt vejen forbi Danmark, og deres intensitet er blevet større. ”Det er ikke overraskende, eftersom temperaturen er stigende, og luften dermed indeholder mere vanddamp, som ved kondensation danner mere nedbør. Bygerne, der typisk er tordenbyger, indeholder altså mere vand. De højere temperaturer betyder også, at der mere energi, som gør tordenbygerne voldsommere,” forklarer Jesper Theilgaard, klimaekspert og vejrredaktør på DR. Våde prognoser Skybrud Antal skybrudsdage i Danmark de seneste år: 2011: 1 dag 2012: 2 dage FNs Klimapanel varsler, at temperaturen kan stige op til 4,8 grader i dette århundrede. Det får fremtidsprognosen for skybrud over Danmark til at se mørk ud. Jesper Theilgaard forudser mere ekstremregn: ”Hvis temperaturen fortsat stiger i både luften og i havet, som forskerne forventer, vil de meteorologiske kræfter gøre bygerne stærkere med mere vand,” siger han. 2013: 3 dage 2014: 4 dage Et skybrud defineres som mindst 15 mm nedbør, der falder på højst 30 minutter. Man taler om en skybrudsdag, når én eller flere af DMIs nedbørsmålere har registreret et skybrud i Danmark. Det gælder primært regnhændelser, men vi skal heller ikke være blinde for, at vi får hyppigere og kraftigere storme, færre frysepunktspassager, flere hedebølger og generelle vandstandsstigninger. Uanset type er det vigtigt, at vi får adresseret hændelserne i normer og regler, der har fokus på miljøforan- dringer. Kun på den måde kan vi bygge sikkert for de næste 120 år,” siger Otto Bach Ulstrup. 15.000-års hændelsen i Adsbøl figurerer ikke i DMIs officielle statistikker, da målerstationen i området netop var blevet nedlagt. Kilde: DMI Hvis hele bunden i bygværket havde været støbt i beton, var der ikke sket noget som helst.” Behov for normer og regler Meteorologerne betegnede vejrfænomenet som en ’konvektiv bombe’ – et kort, ekstremt kraftigt og meget lokalt bygeområde – og en 15.000-års hændelse. For Otto Bach Ulstrup har den givet stof til eftertanke. ”Vi skal være opmærksomme på følgeskader af ekstreme vejrsituationer. Udløbsbygværk set fra toppen af dæmningen. Den murede bue er helt væk. Tre døgn efter kollapset er vandløbet stadig mere end en meter over normal vandstand. Foto: Banedanmark Au g u st 2 0 1 5 • 5 Tema | Skybrudssikring Ekstremnedbør i de seneste 10 år I perioden fra 2011-2014 har DMI officielt registreret 10 dage med skybrud, men det betyder ikke, at der kun har været ekstrem nedbør på de dage. På kortet har magasinet Beton samlet et overblik Metrologer over årets mest regnfulde døgn i de seneste 10 år. Derudover omtaler ofte ekstreme nedbørshændelser som for kan du læse ’vandede’ fakta om regn over Danmark. 4. AUGUST 2008 65 mm Den årlige mængde nedbør på landsplan er steget omkring 100 mm siden 1874, hvor DMI begyndte at føre logbog over regnvandets omfang. n ø r r e su n d by 15. AUGUST 2006 93, 6 mm eksempel 10-års hændelser. Det refererer til den nedbørsintensitet (nedbør pr tidsenhed), der statistisk set ikke indtræffer oftere end hvert 10. år. gistrup 4. AUGUST 2004 11. JUNI 2009 78,2 mm 83,6 mm F r ej l ev Hi ll erød Den 12. august 1993 faldt der 4,4 mm regn på ét minut i Rønne på Bornholm. Det er dansk nedbørsrekord på et minut. 14. AUGUST 2010 98,6 mm Vedbæk 2.JULI 2011 En nedbørsmængde på 1 mm svarer til 1 liter målt over et grundareal på 1 m2. 132 mm Kø benhav n 19. JULI 2005 22. MAJ 2013 69,2 mm 68,6 mm ulst ru p Gren å 31. AUGUST 2014 126,7 mm Kø benhav n 29. JUNI 2012 57,4 mm S ø n d e r sø 5.JULI 2007 71,2 mm Brøndbyvester Den vådeste måned i Danmarkshistorien var oktober 1967, hvor der i gennemsnit faldt 177 mm regn over hele landet. 6 • B e to n Den tørreste måned i Danmarkshistorien var i juni 1992, hvor der i gennemsnit faldt 1 mm nedbør over hele landet. Returned Concrete with Zero Impact PT AB E LT JØ SA MF AC CE Systemet omdanner kemisk 1 m3 beton til 2200 kg tørt tilslag af høj kvalitet. MIL Innovativ løsning for bæredygktig genanvendelse af returbeton. UND LEVEDYGTIG EV ÆR DIG I OM LIG ØKON BÆREDYGTIG facebook.com/MapeiDanmark BYGGEPRODUKTER TIL NORDISK KLIMA Tema | Skybrudssikring Skybrud forvandler Sankt Annæ Plads til en sø Tidligere betød ekstrem regn og skybrud overfyldte kloakker på Sankt Annæ Plads. Ny skybrudssikring aflaster kloaksystemet og leder regnvandet ud i havnen. år den langstrakte plads, som markerer overgangen mellem Nyhavn og Frederiksstaden, er færdigrenoveret i 2016, vil skybrud eller kraftig regn over hovedstaden forvandle grønne rekreative arealer i midten af Sankt Annæ Plads til søer. Nye regnvandsledninger vil efterfølgende sørge for at føre vandet væk. Løsningen er dog noget anderledes end den, som lå på tegnebrættet ved projektets begyndelse. ”I den oprindelige plan var pladsens midterareal tænkt som en flodvej, men 8 • B e to n grundet udfordringer med eksisterende rørledninger har vi måtte ty til en mere traditionel skybrudssikring,” siger Claus Thorsen, chefkonsulent i Sankt Annæ Selskabet, som er et datterselskab til Realdania By. En skål med vand Selvom planen er ændret, spiller det grønne område midt på Sankt Annæ Plads stadig en central rolle i skybrudssikringen. Tidligere var midterarealet det højeste punkt på pladsen, og vejene på hver side af området skrånede ud mod de gamle huse. En del af skybrudsløsningen går ud på at ændre vejenes fald og sænke midterarealet, så pladsen i tværsnit nu har form som en skål. Pladsens udformning gør, at regnvandet fremover bliver ledt væk fra husene. På vejene vil regnvand blive samlet op i vejbrønde, og ved skybrud fungerer fire rekreative områder i midterarealet som regnvandsbassiner, der samlet kan rumme op til 500.000 liter regnvand og lede det bort via underjordiske rør. ”Vi etablerer fire nye regnvandsledninger – to store skybrudsledninger og to mindre tagvandsledninger – som transporterer regnvandet ud i havnen. Skybrudssikring i hovedstaden Skybrudssikringen på Sankt Annæ Plads er et af 300 projekter, som Københavns Kommune har planlagt for at sikre byen og borgerne mod fremtidens våde vejr. Projekterne gennemføres frem mod 2035. De skal løse problemerne med oversvømmelser, men samtidig gøre København til en mere grøn og behagelig by at bo i. Fire rekreative områder i midterarealet på Sankt Annæ Plads fungerer som regnvandsbassiner. Illustration: Schønherr Samtidig etablerer vi regnvandsstik fra baggårde på Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og den østlige del af Nyhavn. Naboerne får derved mulighed for at adskille regnvand fra spildevand og kan bedre sikre sig mod oversvømmede kældre,” forklarer Claus Thorsen. Til etablering af regnvandsledningerne bliver der brugt cirka 500 m betonrør og omtrent 1,6 km plastikrør. tag- og fortovsvand vej vand renses før udløb i havnen skybrudsvand i rør Ved kraftig regn og skybrud fungerer Sankt Annæ Plads som en skål, der opsamler regnvandet. Vandet føres ud i havnen af to skybrudsledninger og to tagvandsledninger. Illustration: Sankt Annæ Selskabet vej vand renses før udløb i havnen skybrudsvand i grønt areal tag- og fortovsvand skybrudsvand i rør Slut med svære oversvømmelser Skybrudssikringen sørger for, at spildevand ikke så nemt presses op på gaden. Dels fordi der skabes mere plads i kloakken, og fordi store mængder regnvand bliver fjernet på kort tid. ”Løsningen er udviklet sådan, at vandstanden langs bygningerne på Sankt Annæ Plads ikke overstiger ti cm ved en 100-årsregn,” siger Claus Thorsen. En 100-årsregn refererer til regn, der har en intensitet, der statistisk set ikke indtræffer oftere end hvert hundrede år. Regnvand fra nedløbsrør bliver ført i havnen via to underjordiske tagvandsledninger. Au g u st 2 0 1 5 • 9 Tema | Skybrudssikring VIA Forsyningsingeniør uddannelsen Her udklækkes fremtidens klimapatrulje Det første hold studerende har taget hul på den første danske ingeniøruddannelse, som uddanner specialister inden for vand og varmeforsyning samt spildevandshåndtering. vordan håndterer vi store regnvejrsmængder eller spildevand, og hvordan sikrer vi de unikke danske drikkevandsressourcer? Det vil landets første kuld forsyningsingeniører formentlig have nytænkende svar på, når de om tre et halvt år er færdiguddannede på VIA University College i Horsens. I tæt dialog med branchen har vidensinstitutionen netop taget hul på den nye uddannelse. ”Uddannelsen udspringer af et massivt ønske fra branchen, som efterspørger kandidater med kompetencer til at håndtere eksempelvis store skybrud, som vi 10 • B e t o n formentlig kommer til at se flere og flere af. Fremskrivninger viser også, at 75 procent af befolkningen vil bo i byerne i 2050. Derfor er det nødvendigt, at vi begynder at indrette byerne på en måde, som sikrer tilstrækkelige vandressourcer. Det kan for eksempel betyde, at vi skal se de store vandmængder fra et skybrud som et aktiv og ikke et problem – men det kræver en anden tænkning end i dag,” forklarer Lotte Thøgersen, uddannelses- og forskningschef for VIA Engineering på VIA University College. Interesse fra alle sider VIA University College gennemførte for to år siden en interessentanalyse blandt rådgivende ingeniørfirmaer, forsyningsselska- De studerende kan specialisere sig inden for vandforsyning, spildevand eller varmeforsyning. Uddannelsen indeholder et praktikophold i en virksomhed. Uddannelsen er rettet mod forsyningsselskaber, rådgivende ingeniørvirksomheder, entreprenørvirksomheder og det offentlige område. Adgangskravet er en studentereksamen eller tilsvarende. Interesserede med en faglig uddannelse kan kvalificere sig til optagelse gennem et adgangskursus til ingeniøruddannelserne. ber, andre virksomheder inden for området og interesseorganisationer. Analysen pegede på behovet for en uddannelse til forsyningsområdet, og den blev derfor fulgt op af to seminarer, hvor indholdet i den nye uddannelse blev indkredset. ”Vi har aftaler om praktikpladser til de studerende og om brug af faciliteter i virksomhederne, fælles projekter, gæsteforelæsninger og virksomhedsbesøg. Derfor er uddannelsen også blevet meget positivt modtaget blandt de unge. Men de læser selvfølgelig også aviser og kan se, at der er politisk fokus på området, og at forsyningsingeniører vil blive efterspurgte både herhjemme og i udlandet,” konstaterer Lotte Thøgersen. Hvad gør vi... når vandet kommer? Regnmængderne kan håndteres på mange måder, men nedsivning eller forsinkelse af regnmægderne er vores bud på den bedste løsning... IBF PERMARØR OG -BRØNDE IBF PERMA-DRAIN® IBF har i samarbejde med Ikast-Brande Kommune udviklet IBF Permarør og -Brønde, som er en ny type rør og brønde til nedsivning af regnvand. Rør og brønde er fremstillet af en nyudviklet permeabel beton. En porøs beton, der både er stærk nok til at bære tung trafik, når brønd og rør er anlagt under vejbanen, og samtidig tillader regnvand at sive ud gennem rørets betonvæg. Med IBF Perma-Drain® siver alt regnvandet gennem en permeabel belægning og videre ned i underbunden. Dermed undgås tilledning til afløbssystemet. Er underbunden ikke nedsivningsegnet, kan befæstelsen også bruges som forsinkelsesbassin, hvor et dræn senere leder vandet til afløbssystemet. Begge muligheder mindsker belastningen på det eksisterende afløbssystem og kan kombineres. Kontakt: Jesper Bang Mobil: 2557 5171 Mail: [email protected] Kontakt: Kim Falkenberg Mobil: 2224 4800 Mail: [email protected] ibf.dk l [email protected] Tema | Skybrudssikring Flisefabrikanter siger farvel til vandpytter Der er fokus på permeable belægningssten hos de danske flisefabrikanter. Midtgaard A/S kan dog skrive under på, at det ikke er uden udfordringer at forvandle solid beton til en opsugende svamp. Permeable belægninger har været anvendt i Europa og USA i de seneste 15-20 år, og med øgede nedbørsmængder over Danmark er belægninger, der dræner vandet, også kommet i fokus herhjemme. Flisefabrikanten Midtgaard A/S er en af flere danske producenter, som har udviklet permeable belægningssten. I 2010 købte virksomheden rettighederne til en flise, som er udviklet og patenteret af det amerikanske firma Hydro-Flo. ”Vi har eksperimenteret en del med recepten, for den amerikanske sten levede ikke op til de danske standarder. Den dumpede i frosttest og havde ikke tilstrækkelig bæreevne. Vores primære ud12 • B e t o n fordring har været at finde en betonsammensætning, hvor stenen er både robust, frostsikker og permeabel,” fortæller Bo Midtgaard, direktør i Midtgaard A/S. Tæt samarbejde med Teknologisk Institut Midtgaard A/S har allieret sig med Teknologisk Institut gennem den daværende videnkupon-ordning, hvor små og mellemstore virksomheder fik mulighed for at søge viden og støtte til at løse en konkret problemstilling hos godkendte institutioner. På Teknologisk Institut har virksomheden fået testet og dokumenteret flisens bæreevne og evne til at opsuge regnvand. Alligevel arbejder Midtgaard A/S i dag, et år efter at Hydro-Flo-flisen blev lanceret, fortsat på at indsamle dokumentation, som kan forbedre produktet. Belægningen er blevet lagt i både private haver, ved offentlige institutioner og på offentlige stier. ”Vi må konstatere, at vandmængden, som trænger igennem belægningen, mindskes over tid. Det varierer fra område til område, hvornår fliserne begynder at kalke og stoppe til. Særligt udsat er områder med meget løvfald. Derfor anbefaler vi, at man renser fliserne med en fejemaskine to gange om året,” forklarer Bo Midtgaard. R egne n ska l væ k – og genanvendes Fremtidens fortove skal opsamle og håndtere regnvand, så det kan bruges i springvand eller til at vande træer og byhaver, mener arkitektfirmaet Tredje Natur. Arkitekterne på tegnestuen Tredje Natur har ambition om at udvikle en permeabel belægning, som kan genbruge regnvand. De kalder den Klimaflisen, og udviklingen foregår i et videnskonsortium bestående af fire andre virksomheder og Teknologisk Institut. Projektet er støttet af Realdania-kampagnen Klimaspring. ”Navnet til trods er Klimaflisen ikke blot en flise, men derimod et modulært plug and play-system, der sammenkobler adskilte funktioner på byens under- og overside. Formålet er i så vid udstrækning som muligt at genoprette det naturlige kredsløb mellem nedbør, terræn, beplantning og undergrund,” siger Flemming Rafn Thomsen, medejer af Tredje Natur. Systemet består af et underjordisk vandhåndteringssystem i form af en faskine (plug), der kobles direkte med legende komponenter i byrummet (play). Sidstnævnte kunne for eksempel være en bøjle til armhævninger, der også fungerer som vandrør, som leder regnvand hen til en beplantning. Stien op til Værløse Station er udstyret med permeabel belægning. I fremtidens byrum skal Klimaflisen sikre genanvendelse af regnvandet. Illustration: Tredje Natur På sporet af en prototype Midtgaards permeable flise er lanceret i flere forskellige størrelser og farver. Foto: Midtgaard A/S Løsningen har været under udvikling i halvandet år. Den findes nu i en fungerende prototype. Men vejen fra innovativ ide til funktionel løsning har været belagt med udfordringer. ”At partikler over tid mindsker flisens og faskinens evne til at transportere vand har været en af de grundlæggende udfordringer sammen med betonflisens holdbarhed og robusthed,” konstaterer Jeppe Ecklon, der er projektleder og arkitekt hos Tredje Natur, og tilføjer: ”Beton er et fantastisk materiale til at håndtere vand og slid over tid, men beton har jo sin egen skjulte natur. Den er ikke bare en hyldevare fra producentens lager, for beton kan udfordres og programmeres til specifikke formål, og jo mere vi forstår dens talrige mekanismer, desto bedre venner bliver vi.” Udviklingsarbejdet er ikke afsluttet. Næste skridt er at afprøve Klimaflisen på et prøvefelt og dermed teste flisens holdbarhed og robusthed. A u g u s t 2 0 1 5 • 13 Tema | Skybrudssikring Kommuner klæder sig på til skybrud IBF tester en permabrønd ved at hælde fem liter vand i sekundet ned i den. Nuanceforskellen i betonen viser, hvor vandet siver ud. Foto: IBF Med permeable brønde og belægninger forsøger Ikast-Brande Kommune at forhindre oversvømmelser på veje og cykelstier. 2014 etablerede IBF i samarbejde med Ikast-Brande Kommune permeable brønde på Herningvej i den nordlige del af Brande. Kommunen havde henvendt sig til IBF og efterspurgt en smart løsning, der kunne fungere som regnvandsafledning på kommunale veje. Henvendelsen gik specifikt på permeable løsninger, hvor brøndens konstruktion tillader regnvandet at sive ud af rørets betonvæg og videre ned i undergrunden. ”Vi tog udfordringen op og begyndte at udvikle en recept. Det er vigtigt, at de permeable løsninger har en vis styrke, så de kan anvendes under tung trafik,” forklarer Esben Mølgaard, produktchef hos IBF. Lidt for effektiv Der blev etableret permeable brøndringe i siderne af cykelstierne på Herningvej, og de eksisterende rendestensbrønde blev frakoblet. Samtidig blev der gravet tre nye perma-brønde ned side om side langs den ene side af vejen. Da der var tale om et pilotprojekt, stod IBF over for en række usikkerheder. 14 • B e t o n ”Vi vidste for eksempel ikke, hvor meget vand brøndene kunne klare. I dag har vi erfaret, at det var over kill med tre brønde. To kunne have klaret vandmængderne på den specifikke strækning,” fortæller Kim Falkenberg og tilføjer, at der er beregnet ud fra en 10-års hændelse, der defineres som 230 l/sek./ha i 10 minutter. På sikker grund IBF har også udviklet permeable belægninger til blandt andet kommunale fortove og pladser. En udfordring har her været at udvikle et materiale, som sikrer, at bundstensgruset ikke bliver porøst af de store mængder regnvand. ”Derfor har vi sammen med NCC udviklet en perma-løsning med et bærelag, der har en porrevolumen på 30 procent og kan optage store vandmængder meget hurtigt og transportere dem væk, uden at belægningen mister sin bæreevne. Fugerne mellem belægningsstenene bliver fyldt op med et afretnings- og fugemateriale, som har en kornstørrelse, der er tilpasset drænstabilen,” forklarer Kim Falkenberg. En god permeabel beton beholder sin styrke, samtidig med at den kan lede vand gennem sprækkerne i det støbte element. Betonrøret opsamler og tilbageholder desuden olie- og tjærerester og andre miljøskadelige stoffer, som regnvandet skyller væk fra vejbanen. Foto: IBF Tema | Skybrudssikring Betonbassin opsamler spildevandet Aarhus Kommune har etableret en række underjordiske overløbsbassiner til at håndtere stigende nedbørsmængder. I det centrale Aarhus nær Den Gamle By ligger Carl Blochs Gade. Umiddelbart en ganske almindelig storbygade med en boligkarré på ene side og et grønt område på den anden. Men under det grønne område gemmer sig et 16.000 m3 underjordisk betonbassin. Det opsamler overløb fra byens fællessystem, som samler spildevand og regnvand i samme rørledning. ”Men betonbassinernes primære funktion er at reducere forureningsudslippet fra fællessystemet under regn, for det har tidligere været et stort problem i byen,” fortæller Inge Halkjær Jensen, projektleder hos Aarhus Vand. Et indvendigt brusebad Særligt i perioder med kraftig regn har den jyske hovedstads kloaksystem manglet kapacitet til at modtage og rense de store mængder vand. Det betød, at ikke-renset spildevand løb ud i Brabrand Sø, Aarhus Å og Aarhus Havn, og at den hygiejniske kvalitet af vandet derfor faldt. Bassinet under Carl Blochs Gade var færdigt i 2011. Nu, fire år senere, kan Inge Halkjær Jensen fra Aarhus Vand konkludere, at betonløsningen virker efter hensigten: ”Bassinet er med til at løfte en del af kommunens klimatilpasningsopgave. Når bassinet er blevet fyldt med vand, bliver vandet automatisk pumpet tilbage i spildevandssystemet. Derefter renser et automatisk skyllesystem med en såkaldt ’skyllebølge’ bassinet – lidt som et indvendigt brusebad, og så er det klar til en ny omgang overløb,” forklarer hun. Aarhus Vand administrerer og driver otte lignende bassiner under byen. Bassinet i Carl Blochs Gade er et af de største. Beton er bedst At beton blev valgt som materiale til at sikre byen, når himlen åbner sine sluser, er ikke tilfældigt. ”Der findes ikke mange andre materialer, der kan modstå det aggressive medie, som spildevand er. Spildevand lugter, fordi det indeholder alt lige fra afføring til det affald, vi skyller ud i køkkenvasken. Derfor skal vandet indkapsles godt. Desuden er beton et langtidsholdbart materiale,” siger Inge Halkjær Jensen. Betonbassinet måler 63 m i længden, 30 m i bredden og ni meter i dybden. Bund, dæk og vægge er in-situ støbt. Dækket er understøttet af søjle- og bjælkeelementer. Foto fra etableringen i 2011: Per Aarsleff A/S A u g u s t 2 0 1 5 • 15 Byggeri En tonstung koordineringsopgave Under indskubning af broen blev der foretaget tværafstivning af brokonstruktion. Foto: Arkil A/S I en hed juliweekend blev en 3.500 ton tung in-situ støbt betonbro skubbet på plads i Esbjerg. For entrepriselederen var der mange bolde i luften. 16 • B e t o n rem mod 2017 skal banestrækningen mellem Esbjerg og Lunderskov elektrificeres. Derfor skal en række broer på strækningen skiftes ud, da elektrificeringen kræver større frirum til blandt andet de elektriske køreledninger. Én af broerne går over Storegade i Esbjerg. ”Det har været en udfordrende opgave at finde ud af, hvordan vi lettest kunne skubbe broen på plads. Den er støbt på stedet ved siden af den eksisterende bro, så den skulle skubbes 83 m for at komme på plads. Men fordi flere parter har været ind over indskubningen, har det været et større koordineringsarbejde,” fortæller Rasmus K. Galsbo, entrepriseleder hos Arkil A/S – Civil Works. Topfart på 6 m/timen Helt konkret skulle Rasmus K. Galsbo holde styr på en lang række arbejder på pladsen, da broen blev skubbet på plads den 3.-5. juli. ”Skubbedelen var den sværeste. Nogle skulle skubbe broen, nogle skulle lave konsoller, nogle skulle lave beregninger undervejs og andre noget fjerde. Vi måtte projektere det løbende, fordi alt skulle passe på millimeteren,” fortæller Rasmus K. Galsbo. Broen blev skubbet på plads på et betonstøbt fundament med jernbjælker ovenpå. Herpå blev der etableret slæder med donkrafte – i alt 21 stk. Herefter blev broen løftet fem cm op og skubbet på plads med en hastighed på 4-6 m i timen. Kompliceret armering Toppen af broen skal flugte med den overkørende vejbane, og faldforholdene på vejen er projekteret ned over broens betonoverflade. Det gav udfordringer i forhold til armeringen. ”Armeringen var projekteret med 10 forskellige faldforhold, og derfor var jernet bukket forskelligt. Desuden skulle vi have omkring 1.000 bøjler ind i brodækket i noget nær 150 forskellige størrelser. Det var en kompliceret opgave at løse. Så med rådgivers ”ok” omprojekterede vi armeringsdelen, så den blev gjort udførelsesmæssigt mulig. Vi kørte i stedet med en støbefront og en bjælkevibrator, der var styret af kantbegrænsningen, og vi fik dermed de rette forhold på broens betonoverflade,” siger Rasmus K. Galsbo. Sika® WT-110P • Reducerer vandindtrængningen i betonen • Reducerer svind • Leveres i vandopløselige poser Sika Danmark A/S Hirsemarken 5 3520 Farum www.sika.dk SUMO Vægsko skaber robust forbindelse fra kælder til kvist Opnå den sikre og effektive lastnedføring med en SUMO • Det sikre valg i forhold til en løsning med korrugerede rør og efterfølgende problematisk KS af den injicerede udstøbning • Ingen risiko for frostsprængninger i vægelementerne • Gode montagetolerancer • Kapaciteter iht. EC2 fra 62-938 kN www.peikko.dk A u g u s t 2 0 1 5 • 17 Betonviden I pauserne klingede foyeren af fagtermer. En skueplads for dansk betonviden Knap 400 betoninteresserede deltog, da Danmark for første gang var vært for videnskonferencen fib Symposium. Ny viden og erfaringsdeling var omdrejningspunktet, da fib Symposium 2015 løb af stablen i Tivoli Congres Center den 18. maj. Under overskriften ”Innovation og Design” gik næsten 200 oplægsholdere på talerstolen i løbet af konferencens tre dage. ”Symposiet er et godt forum til at blive inspireret, få nye ideer og udveksle erfaringer på tværs af landegrænser. Danmark – landet med de mange øer og storslåede broer – er en eminent ramme til dette symposium,” sagde Harald Müller, præsident i fib, i sin åbningstale. 46 nationaliteter Det var første gang, at Danmark var værtsland for fib-arrangementet. En yderst tilfreds formand for organisationskomiteen, 18 • B e t o n Kaare K. B. Dahl, kunne konstatere, at arrangementet havde tiltrukket 396 deltagere fra 46 lande. ”Det er en bragende succes. Alle beboede kontinenter er repræsenteret med mindst to lande, og deltagerantallet er meget højere, end hvad vi turde satse på, da vi begyndte planlægningen for to år siden,” sagde han. Faglige festligheder Et tætpakket dagsprogram efterlod ikke meget tid til at netværke, men det var der til gengæld rig mulighed for i aftentimerne. 250 mennesker deltog mandag aften i en reception på Københavns Rådhus, og lige så mange satte sig til bords ved gallamiddagen i Langelinie Pavillonen tirsdag aften. Planlægningen til fib Symposium 2015 begyndte for to år siden, og i midten af maj dannede Tivoli Congres Center rammen for konferencen. ”Fællesarrangementerne er en glimrende anledning til at opbygge relationer på tværs af landegrænser. Og samtidig får deltagerne set lidt af Danmark. De storslåede rammer i salen på Københavns Rådhus og sejlturen til Langelinie vakte stor begejstring,” fortæller Kaare K. B. Dahl. Promovering af dansk betonviden Forud for symposiet blev der afholdt en vifte fib-relaterede begivenheder blandt andet generalforsamling, møder i arbejdsgrupper og møde i den tekniske komite. Sammenlagt blev det til fem vellykkede fib-dage i København. ”Et stort fagligt arrangement som fib Symposium tiltrækker megen opmærksomhed. Derfor er det en god platform til at promovere danske betonprojekter og dansk betonviden, hvilket vi naturligvis havde for øje, da vi tilrettelagde programmet,” konstaterer Kaare K. B. Dahl. De danske oplæg på konferencen zoomede blandt andet ind på Teknologisk Instituts brug af robotteknologi til byggeriet af den store betonskulptur Fisken. Udviklingen af beton med 120 års holdbarhed til Femern Forbindelsen. Og Hotel Bella Sky, det geometrisk komplekse byggeri i færdigstøbte betonelementer. Om fib Mikael Wimpffen Bræstrup (t.h.), pipelineingeniør i Ramboll Oil & Gas, modtog fib-æresprisen Medal Of Merit for mere end 35 års arbejde i fib herunder 25 år som Danmarks repræsentant i fib’s bestyrelse. fib står for Federation international du béton eller International Federation for Structural Concrete. fib er en non-profit organisation, som arbejder internationalt for at udvikle videnskabelige og praktiske forhold, der kan fremme den tekniske, økonomiske, æstetiske og miljømæssige side af betonkonstruktioner over hele verden. I 2016 afholdes fib Symposium i Cape Town og i 2017 i Maastricht. Hvert fjerde år erstattes symposiet af fib Congress, som næste gang finder sted i Melbourne i 2018. A u g u s t 2 0 1 5 • 19 Byggeri 25.000 biler kører gennem byggepladsen Bryghusgrunden var en af de sidste ubebyggede grunde langs Københavns Havn, da det første spadestik blev taget i foråret 2013. Foto: Bryghusprojektet Bryghusprojektet bygges hen over, under og langs den heftigt trafikerede indfaldsvej Christians Brygge. Vejen blev midlertidigt omlagt, da husets nye hovedindgang skulle støbes. Bryghusprojektet Bygningens samlede areal er 27.000 m2. 140.000 ton jord er udgravet og kørt til Køge, hvor det bruges til udbygning af Køge Havn. Ud af de 19.000 m3 beton, som forventes brugt til Bryghusprojektet, er 12.000 m3 beton brugt til at støbe kældre, rampe og DACs Passage. Arkitekten havde særlige krav til betonens udseende i trappekerner og elevatorskakte. 20 • B e t o n år Bryghusprojektet står færdigt i 2017, kommer bilister på Christians Brygge til at køre gennem bygningen. Men allerede nu, mens byggeriet tager form, kører bilerne tværs over byggepladsen, der ligger på strækningen mellem Langebro og Den Sorte Diamant i København. ”Det skaber nogle logistiske udfordringer, når 25.000 biler dagligt kører gennem byggepladsen. Af sikkerhedsmæssige årsager er vi til tider nødt til at lukke vejen,” fortæller Lars Thonke, projektleder hos Realdania By. Trafikken var en forhindring, da DACs Passage, som bliver hovedindgang til bygningen og foyer til Dansk Arkitektur Center, skulle etableres. ”At lukke en af de primære indfaldsveje til Københavns centrum i flere måneder var ikke en mulighed, så løsningen blev at omlægge vejen. Vi lod midlertidigt vejen svinge ud mod havnen, så vi kunne grave ud og støbe første sektion af passagen. Derefter flyttede vi vejen tilbage og støbte næste sektion,” forklarer Lars Thonke. Noget at kigge på Ved siden af DACs Passage længst fra havnekanten kommer bilister til at kunne parkere i et fuldautomatisk treetagers parkeringsanlæg – uden selv at skulle under jorden for at parkere bilen. Bilen efterlades blot i en bilelevator, hvorefter den automatisk bliver løftet på plads. Under støbningen af p-anlæggets ydervægge har der været høje krav til intern spænding og køling for at sikre, at væggene bliver vandtætte. ”Det er egentlig en skam, at meget få kommer til at se betonen, for in-situ støbningerne er så pæne. Det er meget få revner, som vi har injiceret med epoxy. Heldigvis rummer projektet også en del synlige betonvægge i trappekernerne og elevatorskakterne, der er støbt i mørkfarvet beton,” siger Lars Thonke. De skød op på Bryghusgrunden i begyndelsen af februar 2015 og klatrede hastigt mod 26 meters højde. Dermed kommer forbipasserende nu til at kunne se skelettet til den kubiske bygning tage form, efter halvandet år hvor anlægsarbejdet er foregået under terræn. Råhuset forventes at stå færdigt ved udgangen af 2015. Når det fuldautomatiske parkeringsanlæg er installeret, og det sidste terrændæk er støbt, kan fortøjningerne til jordankrene kappes, og hullerne støbes til. Den kubiske glasbygning er tegnet af den hollandske tegnestue OMA. Projektet er finansieret af Realdania og opføres af datterselskabet Realdania Byg. Illustration: Bryghusprojektet Vidste du at? Bryghusgrunden opstod i 1660’erne, da man påbegyndte opfyldningen af havnen og Frederiksholm. Fra 1772 og frem til 1923 var Bryghusgrunden hjemsted for Kongens Bryghus. Bryghuset brændte i 1960, og i de seneste 50 år har området fungeret som midlertidig legeplads og parkeringsplads. I bæredygtighedens navn er varmetråde i nedkørselsrampen fravalgt. Rampen bliver i stedet et ristedæk. Realdania Byg købte grunden i 2005, og første spadestik til Bryghusprojektet blev taget i 2013. A u g u s t 2 0 1 5 • 21 kunst Den 3,6 m høje betonskulptur ”Light Wall” leger med det naturlige lys. Idéen er, at beskuerens fysiske tilstedeværelse nær skulpturen bliver en del af dens skyggespil. Betonskulpturer ved havet I juni måned flokkedes besøgende i tusindvis omkring vandkanten syd for Tangkrogen i Aarhus. Årsagen var 56 unikke skulpturer, hvor beton indgik i flere af dem. For fjerde gang løb skulpturbiennalen Sculpture by the Sea af stablen ved Aarhusbugten, hvor kunstnere fra 20 forskellige nationer udstillede værker. Blandt den bemærkelsesværdige kunst kunne man finde ”Light Wall” – en sekskantet betonkonstruktion med en dybere mening. Den danske kunstnerduo AVPD står bag værket, der i programmet for udstillingen blev beskrevet som ”… en analog lysmaskine. Den undersøger processen, hvor lys og skygge spiller sammen i skabelsen af rum i tid.” ”Vi har udformet værket ud fra konceptuel tænkning. Det er idéen, der har dikteret materialet. Vi er meget fascinerede af, hvordan dagslys gestalter og beskriver det rum, vi opholder os i. Når dagslyset absorberes og brydes i værkets betonflader opstår der tidslige lysaftryk i betonen som giver sig til Strukturer er i fokus i kunstneren Thomas Lindvigs værk ”Untitled”, der består af beton, tømmer og lys. Et af de naturlige vandløb ved Aarhusbugten var udsmykket med cirkulære elementer i tonet beton af kunster Karin Lorenzen. udtryk i skiftende tonaliteter,” fortæller Peter Døssing, der sammen med Aslak Vibæk udgør kunstnerduoen AVPD. Et uopslideligt væsen For kunstnerduoen er beton et eftertragtet materiale at arbejde med, fordi der er mange muligheder i det. ”Beton er super modellerbart. Der findes mange betonblandinger, forarbejdningsmetoder og støbeteknikker, som man kan skabe noget unikt med. Beton er uopslideligt i sit væsen. Mens andre materialer som for eksempel træ forfalder over tid, er betonen varig. Den får naturligvis en patina, men det kan også være en kvalitet,” forklarer Peter Døssing. 22 • B e t o n Beton i praksis Fem klik til den rette blok Hvor tyk skal væggen være i et 1- eller 1½-planshus? Få svaret ved at svare på fem simple spørgsmål i en ny online-guide fra Blokgruppen. Faglig blåstempling Udviklingsprocessen har været et nært parløb mellem Blokgruppen og det rådgivende ingeniørfirma Danakon A/S, som har udført beregninger og på den måde kvalitetssikret guidens resultater. ”Vi har valgt at være konservative i forudsætningerne, så håndværkeren er på den sikre side, hvis han følger guidens anbefaling. Lad mig dog understrege, at online-guiden er skabt til simpelt byggeri. Ved større projekter er Blokgruppens dimensioneringsvejledning fortsat det mest oplagte værktøj,” siger Jesper Ketelsen. beton Der bliver spurgt til terrænet, som huset ligger i, typen af hus, ydervægslængde, husdybde og væghøjde, inden den anbefalede vægtykkelse dukker frem på skærmen ved et klik på ’beregn’. Den nye online-guide fra Blokgruppen blev i foråret lanceret for at gøre det nemmere for murermestre og forhandlere at finde ud af, hvilken størrelse blok, de skal vælge til et 1- eller 1½-planshus. ”Vi har en fin publikation om dimensionering af murværk, men nogle bliver desværre søvnige af at læse Find guiden på den allerede på side tre. Derfor har letlinkerblokke.dk vi udviklet et online-værktøj, som er nemt at gå til. De væsentligste kriterier, der skal beregnes på, er udvalgte på forhånd, og svarmulighederne er fastlagte i relevante intervaller,” forklarer Jesper Ketelsen, produktchef hos Weber og medlem af Blokgruppens bestyrelse. Flere betonnyheder er kun et klik væk Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.danskbeton.dk A u g u s t 2 0 1 5 • 23 Stærk beton til 57° 43´N, 10° 35´Ø HAVNEBYG I forsommeren så otte betonkanoner Skagen Havn fra søsiden. De blev sejlet ud, så de kunne støbe beton til et nyt molehoved. Skagen Havn har fået en opgradering til knap 300 mio. kr. En del af opgraderingen bestod i at gøre havnen med koordinaterne 57° 43´N, 10° 35´Ø mere attraktiv for store skibe. Derfor er der anlagt en helt ny kaj på 450 m med en vanddybde på 12,5 m. Kajen har meget passende fået navnet Krydstogtskajen. Havnekajens vestmole er også blevet udvidet og opgraderet med et nyt molehoved. Skagen Cementstøberi har leveret de godt 1.000 ton højstyrkebeton til projektet. ”Der er tale om en lavalkali-cement-blanding med en styrke 40, der ofte bruges til havnebyggerier, hvor betonen skal kunne holde til en kraftig saltpåvirkning,” fortæller John Morten Mathiassen, leder af Skagen Cementstøberis afdeling i Sindal. Et udsat punkt i havnen Det var netop fra afdelingen i Sindal, betonen blev kørt de knap 45 km til Skagen Havn. På i alt syv sejlture med en pram, der kunne tage otte biler med ad gangen, blev betonen transporteret ud til molens ende. ”På den første tur sejlede vi 184 ton beton ud til molehovedet i de otte biler. Projektet tog et par uger, for ud over at sejle beton ud, brugte entreprenøren også tid på forskallingen af molehovedet,” forklarer John Morten Mathiassen med henvisning til spuns, der blev rammet ned som forskalling. ”Entreprenøren lavede en del huller med spuns i havbunden, fordi konstruktionen skulle være så stærk som muligt. Molehovedet er ofte udsat, fordi der er større risiko for påsejling med høj fart på det yderste punkt i havnen.” Erfaring fra Frederikshavn Det er ikke første gang, Skagen Cementstøberi er blevet hidkaldt for at støbe molehoveder. ”Sidste sommer blev havnen i Frederikshavn udvidet med to nye moler, som vi leverede beton til. Erfaringerne derfra har været rigtig gode. For eksempel ved vi nu, hvordan betonen tér sig under transport, hvor der typisk går tre-fire timer, fra det hentes på støberiet, til det skal indbygges. Vi har blandt andet erfaret, hvordan lavalkali-cement kan fortsætte med at hæve sætmålet under transporten,” siger John Morten Mathiassen. Det tog omkring fire timer, fra prammen med betonbilerne stævnede ud fra havnekajen, før den vendte tilbage og var klar til en ny tur. Foto: Skagen Cementstøberi/ Skagen Beton 24 • B e t o n Bring the Compression Machine to the Structure, and Measure Compressive Strength, In-situ LOK-TEST and CAPO-TEST pullout testing (ASTM C900, EN 12504-3 & BS 1881:207) What a concept! The portable and handheld LOK-TEST and CAPO-TEST systems provide a wealth of benefits. The robust and sensitive general correlation (up to 14,000 psi or 100 MPa cylinder strength) has proved not to be affected by: Joints at Ohio River Bridge, Louisville, Kentucky, USA being tested for compressive strength with CAPO-TEST Shape, type or size of aggregate (up to 38 mm) Type of cementitious materials Water-cement ratio SCC mixtures Fibers Air entrainment Admixtures Curing conditions Age and depth of carbonation Rigidity of and stresses in the structure Excellent for: Quality Assurance & Quality Control testing on-site Timing of safe and early loading operations Estimating load carrying capacity Quality of the cover layer protecting the reinforcement Testing in highly congested reinforcement areas or slim structures, e.g., columns Germann Instruments LOK-TEST and CAPO-TEST are the only proven instruments for measuring in-situ the actual compressive strength of new and existing structures at 25 mm depth. Join our NDT Workshops. Training on-site available. GERMANN INSTRUMENTS A/S Emdrupvej 102 - DK-2400 Copenhagen NV - Denmark Phone: (+45) 39 67 71 17 - Fax: (+45) 39 67 31 67 E-mail: [email protected], Internet: www.germann.org GI Test Smart – Build Right A u g u s t 2 0 1 5 • 25 arkitektur F r em r a g ende beton a r kitekt u r : ”Danmarks flotteste opgang” 26 • B e t o n Ombygningen af frøsiloen på Islands Brygge i København er et flot eksempel på, hvordan industrihistorien kan bevares, når der skrives nye kapitler i den moderne fortælling om hovedstadens havnefront. Frøsiloen blev opført i 1965 og var i brug frem til begyndelsen af 90’erne, hvor Dansk Sojakagefabrik lukkede. I 2005 blev de to engang rå og nøgne betoncylindere med en diameter på 25 m forvandlet til 84 topmoderne lejligheder, der hænger uden på siloerne i et gigantisk, 39 m højt ottetal. Lejlighederne åbner sig mod en formidabel udsigt med en let glasfacade, der står i skarp kontrast til siloernes oprindelige rå karakter. Fortiden folder sig til gengæld ud i bygningens kerne – et imponerende, lyst atrium med trapper, altangange og elevatorer. Et næsten grafisk præg udfylder siloernes indre. Arkitekt Ole Hornbek fra JJW Arkitekter kalder ikke uden grund atriet for Danmarks flotteste opgang. fakta BYG H E RRE: NCC PD A/S - Gemini Residence A/S AR K I T EKT: MVRDV/JJW Arkitekter RÅ D G I V E ND E I N GENIØ RER: Rambøll, Peter Lind A/S BYGG EÅR : 2005 AR E AL: 10.584 m² + 2.500 m² kælder BYGG E SUM: 245 mio. kr. Video Scan QR-koden for at se en video, hvor arkitekt og partner Ole Hornbek fra JJW Arkitekter fortæller om ombygningen af frøsiloen. Videoen findes også på www.danskbeton.dk. A u g u s t 2 0 1 5 • 27 Knowledge grows NitCal ™ NitCal™ - forlænger bygningens levetid takket være øget betonmodstand Reducér korrosion, få større holdbarhed Korrosion er den største trussel mod betonkonstruktioner. NitCal™ forbedrer holdbarheden for armeret beton på betonens og betonarmeringsstangens niveau: • • NitCal™ - baserede additiver sikrer korrosionshæmning for armeringsjern. Dannelse af beskyttende hydroxidlag omkring armeringsjernene og forstærkning af kloridfikseringen fremmer betonarmeringsstangens holdbarhed. NitCal™ - baserede additiver øger betonens styrke og reducerer dens porøsitet. Det giver forbedret modstand over for vand og kloridmigration såvel som over for mekanisk belastning. Beskyttende lag omkring armeringsjernene Nitraten i NitCal™ reagerer med jern og danner hydroxidlag. Disse lag forebygger korrosion af armeringsstål. Den beskyttende effekt, som NitCal™ giver, kan sammenlignes med den, nitrit giver. Nitrit har været anvendt med stor succes i mange år. NitCal™ er det miljøvenlige alternativ til nitrit. 0% CN 2% CN 4% CN Billede fra Justnes (2006): Betonarmeringsstænger, der er fjernet fra betoncylindre (3,2 % NaCl blandet i frisk beton), efter 3 års opbevaring ved 38 °C og 90 % relativ fugtighed For spørsgmål kontakte: Elena Gjetanger [email protected] 28 • B e t o n Phone: +47 98 45 23 53 BYGGERI Cirka 1600 m3 beton er brugt til støbningen af skorstenen. ”For at undgå støbeskel kørte vi fra bund til top uden stop. Vi måtte under ingen omstændigheder gå i stå. Derfor krævede det omfattende planlægning at få alle materialer hjem, forudsige mulige nedbrud og beslutte, hvad vi skulle gøre, hvis det skete,” siger Henrik Olesen, projektchef hos MT Højgaard A/S, som var entreprenør på opgaven. Stiv beton på otte timer Non-stop glidestøbning nord for Aarhus En ny 104 m høj skorsten på kraftvarmeværket i Lisbjerg blev støbt i én støbning, som tog 30 dage. Om knap to år står et nyt biomasseanlæg færdig i Lisbjerg nord for Aarhus. Allerede nu har anlægget et markant vartegn. En 104 m høj betonskorsten, som blev støbt i begyndelsen af 2015. Støbearbejdet gik i gang 6. januar, og 30 dage senere efter uafbrudt støbning 24 timer i døgnet stod skorstenen færdig. I gennemsnit blev der støbt tre en halv meter i døgnet. Under glidestøbningen blev betonen støbt i én 1 m høj form, som blev hævet 25 cm ad gangen. Det gav betonen seks timer i formen, hvorefter den skulle være tilstrækkelig hærdet. Det stillede krav til betonrecepten. Udregningen af den passende kombination af accelerator, retarder og temperatur tog et par måneder, og under selve støbningen blev den løbende finjusteret. ”Der sker noget med beton, når den kommer i menneskehænder. Derfor var vi efter hver levering i kontakt med pladsen for at høre, om betonen for eksempel skulle to grader op,” forklarer Bo Rasmussen, salgskonsulent hos Unicon A/S, som leverede betonen. Betonværket leverede mellem to og fire m3 beton i timen. Leverancen blev mindre, i takt med at skorstenen blev højere. I røg og damp Med højden steg også mængden af udfordringer. Den væsentligste var røgen fra den eksisterende skorsten, som ikke kunne lukkes ned. ”I den sidste uge var vi meget afhængige af, hvilken vej vinden blæste. Havde den stået i nord, skulle mine kolleger have arbejdet iført røgdykkerudstyr, men ifølge arbejdstilsynets regler må man ikke udføre hårdt fysisk arbejde i røgdykkerudstyr i mere end et par timer. Så vindretningen kunne have tvunget os til at stoppe støbningen. Heldigvis var vejret med os, og vi kunne støbe helt til tops uden stop,” fortæller Henrik Olesen. A u g u s t 2 0 1 5 • 29 arkitektur Himmelsk beton omkranser studiemiljøet Betonens robuste egenskaber og arkitekternes kreative sans går op i en højere enhed på VIA University College Aarhus City. En pixelleret sky er omdrejningspunktet for det hidtil største projekt af sin slags. Det ligner sin egen bydel, VIA University, der toner frem på den gamle Ceres-grund i Aarhus midtby. Bygningskomplekset består af fem selvstændige bygninger, som er forbundet med glasgange. Det er arkitekterne hos Arkitema Architects, der har slået stregerne til det 42.500 m2 store byggeri med betonfacader. Strømlinede, fabriksproducerede betonelementer har sine styrker, men i VIA-projektet ønskede arkitekterne at udvikle og lege med materialet. ”Beton er et ofte anvendt facademateriale i nutidigt byggeri, men linjerne, der opstår mellem elementerne, taler ofte 30 • B e t o n materialet ned. Vi syntes, at det var nødvendigt med en unik stoflighed på facaden på VIA University, så det ikke bare var betonelementernes fysiske afgrænsninger, der var den eneste struktur. Den grafiske beton løser opgaven, fordi den ophæver elementsamlinger og forstærker motiverne i facaden,” forklarer Pernille Østergaard Svendsen, kreativ leder hos Arkitema Architects. Fokus på nærheden På tegnestuen i Aarhus begyndte arbejdet med at finde frem til det helt rigtige design for grafikken. ”Vi prøvede rigtig mange ting af. Vi overvejede at lave en grafik, som kunne opleves tydeligt på lang afstand. Men det gik vi væk fra igen, fordi vi ville fokusere på det indtryk af bygningen, man får, når man står lige foran den. Ceres-byen bliver tætbebygget, og derfor skal facaderne være smukke at betragte tæt på,” forklarer Pernille Østergaard Svendsen. Ikke lige til højrebenet I samarbejde med grafiker Tine Werner faldt valget på en sky som motiv. ”Vi havde også overvejet at bruge et blad eller et træ som motiv i betongrafik- Solafskærmningens udformning er med til at kaste forskellige skygger ned over betonfacaderne i takt med, at solen bevæger sig fra øst mod vest. VIA University College Aarhus City samler ti forskellige professionsuddannelser. Mere end 5.500 studerende og 500 medarbejdere får deres daglige gang på stedet. De grafiske betonfacader består af mange små firkanter i forskellige størrelser. Den sorte tilslagssten i granit fremstår tydelig, når man betragter facaderne fra kort afstand. Foto: Spæncom VIA University College Aarhus City består af fem store bygninger, der er forbundet af glas- og aluminiumsgange. ken. Men ville man ikke blive træt af at kigge på det efter en årrække? Det tænkte vi og valgte derfor et mere abstrakt motiv, som vi vurderede var mere langtidsholdbart,” siger Pernille Østergaard Svendsen og uddyber: ”Idéen med at bruge en sky som motiv er, at det giver et spil i facaden. Sammen med genskinnet fra skyerne på himlen i vinduerne giver det en helhed.” I første omgang blev et billede af en sky pixelleret op, og store stykker papir med de forstørrede sky-strukturer blev hængt op på tegnestuen. Sagsarkitekt Johan Grud Bjerregaard fra Arkitema Architects vurderede, hvilke motiver der var bedst til formålet: ”Den var svær at lande. Vi har lavet rigtig mange tryk og vurderet pixelstørrelser. Skal de være runde? Skal de sidde forskudt? Vi har tegnet et hav af tests på kontoret. Vi har også afprøvet forskellige betonblandinger, hvor vi vurderede størrelsen på stenene og sandet i blandingerne. Det var vigtigt, at grafikken kom rigtigt til udtryk på betonfacaden. Det var en lang proces,” fortæller Johan Grud Bjerregaard om de indledende manøvrer forud for print- og trykkeprocessen. Det største projekt til dato Da tegnestuen havde udvalgt ti forskellige motiver af den pixellerede sky, blev den finske virksomhed Graphic Concrete involveret i projektet. ”Graphic Concrete producerer og har patent på printmodulerne, der består af store papirruller med retarder-tryk. Da vi sendte ordren til dem, var det deres hidtil største samlede ordre til ét projekt,” fortæller Johan Grud Bjerregaard. Herefter blev papirrullerne sendt til Spæncoms betonelementfabrik i Kolding, hvor støbeprocessen blev sat i gang. ”Papiret blev lagt ned i støbeforme, og der blev hældt beton ud over. På områderne med retarder forsinkes størkningsprocessen. Dermed kommer det bagvedliggende beton, i det her tilfælde mørke tilslagssten i granit, frem, når elementet efterfølgende spules med vand. På facadeelementerne på VIA University ser man tydeligt retarderens effekt, fordi betonelementernes yderste lag er hvidt,” siger Johan Grud Bjerregaard. A u g u s t 2 0 1 5 • 31 arkitektur Grafisk beton skaber gigantisk bogreol Den nye, store magasinbygning står klar til november, hvor Rigsarkivet får gode forhold med klimastyring og et særligt rum til de gamle pergamenter. Pressefoto Der er ligheder mellem tekstiler og beton, siger kunstneren Grethe Sørensen, der står bag motivet på betonfacaden på det nye Rigsarkiv i Viborg. Billeder af gamle arkivalier og arkivreoler har tjent som inspiration for væver og tekstildesigner Grethe Sørensen, der har skiftet blødt garn og stof ud med hård beton på facaden på det nye rigsarkiv i Viborg. Facaden er udført i grafisk, lys beton, med mørke tilslagssten, der danner en arkivreol-struktur. ”Selvom jeg ikke er vant til at arbejde med beton som materiale, så sagde jeg straks ja til opgaven, da arkitekterne henvendte sig,” fortæller Grethe Sørensen, der fik input fra schmidt hammer lassen architects, der har tegnet den 4.800 m2 store bygning, hvor en del af landets skriftlige kulturarv skal opmagasineres. ”Rigsarkivets lagerbygning har ikke offentlig adgang, så folk vil komme til at passere den på afstand. Derfor er det vigtigt, at grafikken i facaden kan aflæses på distancen. Der skal være en stærk kobling til det faglige, så derfor begyndte jeg at tænke i et motiv, der kunne kommunikere bygningens indhold på facaden,” forklarer Grethe Sørensen. 32 • B e t o n Beton i en mønsterverden På afstand ser man tydeligt de tolv forskellige, grålige nuancer i den grafiske betonfacade. Pressefoto De grafiske betonmønstre fremstår med glatte, hvide overflader og blotlagte granitskærver. Pressefoto Arkivreol-strukturen kommer til udtryk med vandrette og lodrette opdelinger, og dernæst har Grethe Sørensen givet motivet nuancer. ”Arkivalierne i reolen har jeg designet med lysegrå, mørkegrå og mellemgrå nuancer. Det er farver, man på afstand opfatter som gråtoner, men når man kommer tættere på, ser man de forskellige mønstre,” forklarer hun. Der er flere ligheder mellem hendes daglige arbejde med tekstiler og arbejdet med beton. Fælles for de to materialer er, at de kan indeholde mønstre, der kan kombineres. ”Og på den måde danner materialet en flade, hvor man ikke umiddelbart opdager gentagelsen. Derfor ligner beton meget den mønsterverden, jeg befinder mig i,” siger Grethe Sørensen, der gerne kaster sig over betonprojekter igen: ”Beton er et fint materiale, og det har været sjovt at arbejde med. Det har jeg bestemt mod på at gøre igen,” siger Grethe Sørensen. Betonviden Letbetonelementgruppen tager til genmæle Med en brochure, et website og en vifte af gimmicks skal der sættes fornyet fokus på fordelene ved at bygge med letbeton. Kampagnematerialet er en håndsrækning til professionelles rådgivning af nybyggere. om dit Rammerne hjem TRÆF DETALG RIGTIGE V ”Du kan lave utallige forandringer i dit nye hus i løbet af de næste 20 år, men to ting – husets beliggenhed og de bærende vægge – kan du ikke ændre. Træf det rigtige valg,” lyder opfordringen i en ny kampagne fra Letbetonelementgruppen under Betonelement-Foreningen. Med en 15 sider lang brochure og et tilhørende website oplyser gruppen private, der bygger nyt hus, om, hvordan letbeton kan udelukke blandt andet skimmelsvamp og skadelige dampe, men til gengæld invitere bæredygtighed, god akustik og et sundt indeklima inden for hjemmets fire vægge. ”Materialet er en støtte til typehusproducenter, arkitekter, ingeniører og entreprenører, når de skal hjælpe private med at vælge det rigtige byggemateriale. Brochuren er et redskab, som rådgiverne har efterlyst, fordi vi ikke tidligere har leveret materiale om letbetonens bløde værdier. Vi har i stedet fokuseret på at levere tekniske informationer og beregningsmodeller til ingeniørerne,” konstaterer Jette Trillingsgaard fra Assisting Interim Marketing, der har været Letbetonelementgruppens bindeled i udarbejdelsen af kampagnen. Tilbage i overhalingsbanen Hun lægger ikke skjul på, at de forskellige tiltag udspringer af selvransagelse, som resulterede i et behov for rebranding af letbeton. ”Andre byggematerialeproducenter har været langt mere fokuserede på at fortælle hr. og fru Jensen, hvordan deres materialer kan skabe en sund bolig. Sandheden er bare, at letbetons udregningsværdier ofte er bedre end de andre materialers, men alligevel har vi ikke reageret og fået fortalt, at letbeton faktisk giver en endnu bedre ramme om familielivet,” siger Jette Trillingsgaard. ”Det er selvfølgelig ikke en opfattelse, man ændrer fra den ene dag til den anden. Derfor er brochuren og websitet, som vi lancerer i sensommeren, bare de første spadestik i en langstrakt kampagne. Letbetonproducenternes sælgere har også en væsentlig opgave i at udstyre nybyggernes rådgivere med de gode argumenter, og det følger vi op med en vifte af gimmicks, som sætter streg under fordelene ved letbeton.” Hvad de forskellige gimmicks konkret går ud på, er ifølge Jette Trillingsgaard endnu for tidligt at offentliggøre. Hun løfter dog sløret for, at der er fokus på lyd og god akustik i det første tiltag, som skal gøre det nemmere for arkitekter og typehusproducenter at rådgive private, der bygger nyt hus, om letbeton. LLE LÆS OM A E EN FORDELda g er - En sund hv hverdag - En sikker lig hverdag - En behage mmehus Byg dit drø ter i letbeton n e med elem Hvorfor vælge letbeton? Ingen skadelige dampe Sundt indeklima Ingen skadelige svampe Bæredygtigt Temperaturregulerende Energirigtigt Lydisolerende Kan ikke brænde Styrke og stabilitet Holdbart Kilde: Brochuren ”Letbeton – rammerne om dit hjem”. m a j 2 0 1 5 • 33 Med en højde på 55 m er Karup Kartoffelmelfabriks nyeste silo 15 m højere end de hidtil største ved fabrikken. Pladsstøbte siloer til træ og kartofler Fabriksbeton er hovedingrediens i to nye siloer, der hen over sommeren er skudt op ved henholdsvis Karup Kartoffelmelfabrik og Studstrupværket. I Midtjylland udvider Karup Kartoffelmelfabrik med en silo af fabriksbeton til opbevaring af 350.000 ton kartofler. På Studstrupværket nord for Aarhus udvider man med en silo af samme materiale til opbevaring af 100.000 m3 træpiller. Men her stopper ligheden mellem de to byggerier også. For mens man i Karup har anvendt glidestøbning, er siloen i Studstrup bygget op med klatreforskalling. Siloernes dimensioner er årsag til de forskellige støbemetoder. ”Vi havde otte måneder til at bygge siloen, så for at nå det besluttede vi at glidestøbe den. Ellers ville det have taget os tre måneder mere,” fortæller Bertram Vocks, pladsformand og ingeniør i den 34 • B e t o n tyske entreprenørvirksomhed Anton Meyer GMBH & Co. Kg, der har opført siloen i Karup. Glidestøbning blev derimod hurtigt fravalgt i Studstrup, hvor NCC stod for opførelsen af den 20 m høje silo, som har en diameter på hele 70 m. ”Vi havde flere forskellige støbemetoder inde i billedet, da vi planlagde projektet. Glidestøbning fravalgte vi, da siloen ikke er høj nok i forhold til diameteren. Desuden kræver en glidestøbning en masse opstilling, og det vurderede vi var for omstændeligt til siloens dimensioner,” siger Henrik Kirk, produktionsleder hos NCC. En kontinuerlig proces Den 2.000 m2 store bundplade i siloen i Karup består af 80 cm armeret fabriksbeton og måler 54 m i diameter. Den 55 m høje silovæg er et resultat af mødet mellem 5.000 m3 beton og 1.200 ton armering. Udstyret til glideforskallingen blev monteret i maj måned, og i løbet af tre juni-uger blev siloen støbt. Glidestøbning stiller mange krav til de udførende, fortæller Bertram Vocks: ”Når man glidestøber, er der flere ting, der skal være styr på. Alt materialet skal være leveret, betonen skal ankomme til byggepladsen i tide, kranerne skal fungere, og arbejdsfolkene skal være klar. Det skal alt sammen glide i de tre uger, hvor arbejdet står på,” forklarer han med henvisning til den uafbrudte arbejdsproces, der skal til for at undgå støbeskel. Undervejs i byggeriet var den største udfordring af teknisk karakter: Fabriksbetongruppens medlemmer – Danmarks eksperter i beton Betonværket Brønderslev A/S DK Beton A/S Frejlev Cementstøberi A/S Gammelrand Beton A/S A/S Ikast Betonvarefabrik IBF Beton Nordvestjylland A/S K. G. Beton A/S På toppen af Studstrupværkets nyeste silo skal der etableres et taghus, som fastgøres med spær og 24 lagkageformede tagsegmenter i stål. NCC Roads A/S , Bornholms Betonværk A/S Skagen Cementstøberi A/S ”Som vi arbejdede os opad, var der et stort pres på kranen, og nogle bolte rev sig løs. Derfor iværksatte vi et 24-timers mekanisk serviceteam, der stod standby, men vi endte med kun at gøre brug af det to gange. Det var ikke kritisk, og vi løste problemerne til tiden. Det gav kun korte stop i processen,” fortæller Bertram Vocks. Spring udnytter kapaciteten Kraftvarmeværket i Studstrup nord for Aarhus drives af DONG Energy, og til produktionen af el og varme anvendes blandt andet træpiller. NCC har støbt den 20 m høje betondel af siloen, der suppleres af yderligere 20 m skråt ståltag. Der er brugt omkring 5.100 m3 beton og 1.500 ton armering til siloen. På grund af siloens store diameter, vurderede NCC, at det ikke var optimalt at forskalle en hel omgang ad gangen. Derfor valgte man en løsning, hvor konsollerne kunne flyttes uafhængigt af hinanden, så alle forme kunne udformes ens. Det medførte dog, at støbningerne pga. armeringen og den springende løsning havde tre forskellige længder på ca. 33, 37 og 40 m. ”På den måde har vi kunnet springe rundt i den rækkefølge, vi havde behov for og derved udnytte vores krankapacitet bedre,” siger Henrik Kirk og uddyber: ”Længden på støbningerne er et resultat af armeringen, som ved første støbning – den på 33 m – havde ’stødere’ ud i begge ender. Ved den anden støbning på 37 m var der kun ’stød’ ud i én ende, og da vi lavede den tredje støbning, hvor vi støbte mellem de andre, blev den 40 m. For igen at kunne optimere processen og krankapaciteten, har vi i samarbejde med Lemvig Müller fået lavet envejs-net, der var forvalsede og med forskudte jern. De var lavet i en længde af ca. 17 m. Både længden af nettene og de forskudte jern var med til at minimere antallet af stød samt stødlængderne,” siger Henrik Kirk. Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S Unicon A/S VK Beton og Byggemarked A/S Wewers Belægningssten A/S Dansk Beton Fabriksbetongruppen Nørre Voldgade 106 1358 København K Tlf. 72 16 01 91 [email protected] www.fabriksbetongruppen.dk Klar, parat, støb – korrekt Timing og tilrettelæggelse er alfa og omega. Det ved Olsenbanden, når den gør sig klar til næste kup med stetoskop, talkum og gummihandsker. Og det ved du, som arbejder med støbning af beton. Husk at tænke på blandt andet form-olie, logistik og vejrforhold, når du planlægger. Så får du det bedste resultat. Læs Fabriksbetongruppens tegneserie om korrekt ”Klargøring til støbning” på www.fabriksbetongruppen.dk/publikationer eller ved at scanne QR-koden. Fabriksbetongruppen A u g u s t 2 0 1 5 • 35 Broelementer til Lokalvej ved Greve Centervej klar til levering fra Ambercon i juni 2015. Rendyrkede elementbroer afslutter stort anlægsprojekt Fra tegning til bro Sådan fremstiller Ambercon elementbroernes forspændte OT-bjælker De OT-bjælker, som er rygraden i de seks elementbroer til Den nye bane København-Ringsted mellem Ishøj og Greve, er fremstillet hos Ambercon i Genner. Teknisk chef Peder Kristensen fortæller her om processen og de særlige krav til udførelse, kvalitet og dokumentation. Baggrund Tværsnit af OT-element. 36 • B e t o n Broerne er bjælkebroer, hvor op til 12 forspændte OT-bjælker in-situ støbes sammen med en aktiv topplade. Ambercon har også leveret kantbjælker til broerne. Projektgrundlag Broerne er designet af Rambøll. På baggrund af Rambølls tegninger udarbejder Ambercon sit eget produktionsgrundlag, som formidler de geometriske designkrav til produktionen. Et fleksibelt formsystem imødekommer designkravet til dæklag ved broelementer, der derpå indarbejdes i det endelige designgrundlag. Samtidig fastlægges placeringen af indstøbningsdele under hensyn til armeringen. Fx til håndtering af forskalling, ophæng af køreledninger og jordingssys- Brodæk, endevægge og fløjvægge. Entreprenøren Per Aarsleff A/S udnytter elementernes fordele til det yderste på to vejbærende broer over Den nye bane København-Ringsted OT-elementerne til de vejbærende broer placeres på een gummiklods, der lægges oven på det støbte vederlag. De sidste to elementbroer i Udbudspakke 41, som omfatter i alt 12 broer på Den nye bane København-Ringsted fra Ishøj Stationsvej i nord til Greve Centervej i syd, er de mest rendyrkede elementbroer i det store anlægsprojekt, der afsluttes i efteråret 2015. Såvel ende- som fløjvægge udføres med betonelementer. Det samme gælder selve brodækket, der består af 12 OT-elementer. »Hermed har vi minimeret in-situ beton til to mindre fundamenter for OT-elementerne og en betonstøbning oven på brodækket. Det betyder, at vi kunne opføre en bro med en sammenlagt anlægstid på bare et par måneder«, siger projektleder Esben Misfeldt fra Per Aarsleff A/S, der er totalentreprenør på udbudspakken. Den næsten komplette elementløsning er mulig, fordi der er tale om to vejbærende broer, som fører henholdsvis Greve Centervej og en mindre, lokal vej over den temer samt systembolte til autoværn i kantelementer. dingen. Det sker som grundlag for den senere produktionskontrol. Produktionsforberedelse Produktion Produktionsforberedelsen sker sideløbende. Det handler meget om betonen og den foreskrevne lavalkali sulfatbestandige cement, der har lidt andre egenskaber end den cement, der normalt anvendes til forspændte betonelementer i husbygningskonstruktioner. Ambercon udfører derfor temperatursimuleringer på bjælkernes tværsnit for at sikre, at varmeudviklingen ikke bliver for stor. Desuden beregnes tiden for at opnå en betonstyrke, hvor elementet kan afformes og forspændingslinerne klippes – samt den nødvendige indpakningstid af hensyn til udtørringsbeskyttelse. Endelig beregnes den pilhøjde, som elementerne vil få på grund af forspæn- Produktionen omfatter placering af armering og indstøbningsdele i formen samt opspænding af liner til designkrav. Inden udstøbningen gennemføres en kvalitetskontrol af dæklag og armeringsplacering, hvorefter der monteres temperaturfølere i formen til at logge temperaturen under hærdeprocessen som dokumentation til bygherren. Støbehallens temperatur og luftfugtighed logges også. Den selvkompakterende beton blandes på eget værk tæt på produktionslinjen og udstøbes i en kontinuert proces. Straks efter støbning afdækkes den fyldte form. Når designkravet for afformning er opnået, afformes elementerne, og linerne klippes. Afformningsstyrken verifice- kommende jernbane. Broerne bliver derfor kun udsat for belastningen fra biltrafik, ikke for den meget store belastning fra højhastighedstog, som projektets sporbærende broer er projekteret til. Det betyder, at både fløj- og endevægge kan opføres som armerede jordvægge, hvor kun 14 cm tykke betonelementer stabiliserer en bagfyldning. Betonelementerne har vandrette, meterlange fladjern, der fastholdes af komprimeret bundsikringsgrus bag væggene. Gruspuderne dækkes med en membran, der beskytter fladjernene mod vejsaltet fra den overførte vej. Der er foretaget store udgravninger til broerne, idet koterne for det eksisterende vejnet og vejbroen over motorvejen er meget kostbare at ændre. De armerede jordvægge har derfor en højde på ikke mindre end 10 meter fra bunden af udgravningen, hvilket skaber plads til jernbanens sporopbygning og køreledninger. Udbudspakke 41 omhandler i alt 12 broer, hvoraf kun to støbes in-situ. Efter en projekteringsperiode på et år blev anlægsarbejderne påbegyndt i begyndelsen af 2014, og blot lidt over 1,5 år senere overdrages det færdige anlæg nu planmæssigt til bygherren. res med laboratorieforsøg. Umiddelbart herefter indpakkes elementerne og køres på lager. Elementerne ligger uberørt, indtil kravet til modenhed er opnået – typisk efter 6-8 døgn. Kvalitetskontrol og levering Nu følger den endelige kvalitetskontrol, hvor dæklag kontrolleres med covermeter, og geometrien – herunder pilhøjde – måles efter. Produktionstolerancer registreres iht. designgrundlaget. Eventuelt korrosionsbeskyttes lineenderne. Oversiden af elementerne sandblæses for at opnå en effektiv sammenstøbning med toppladen. Elementerne CE – mærkes derpå iht. DS/EN 15050. Til København-Ringsted banen blev alle OT- og kant-bjælker til en bro leveret på lastvogn til montage den samme arbejdsdag. Betonelement-Foreningen A u g u s t 2 0 1 5 • 37 4. udgave af bips A113 er nu på vej Efter 10 succesfulde år med 3. udgave er tiden nu inde til at gøre den vigtige anvisning om fordeling af projekteringsydelser endnu bedre Ny begynder indsatsen for at udarbejde en revideret udgave af det vigtige dokument for alle, der arbejder med betonelementer: bips A113 – Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton. I juni 2015 trykkede Betonelement-Foreningen og bips på startknappen for revisionen af anvisningen, som indeholder et katalog med mulige modeller for fordeling af projekteringsydelser. Modellerne fastlægger bl.a., hvor grænsefladen er mellem den rådgivende ingeniørs og betonelementproducentens projektering. Hvem har ansvaret for opgave som fx statiske beregninger, fugearmeringsplaner og samlingsdetaljer? Den reviderede publikation vil blive udarbejdet i samarbejde mellem repræsentanter for rådgivere, elementleverandører og montageentreprenører. Konkret skal senior chefkonsulent Bent Feddersen fra Rambøll som faglig redaktør udarbejde et forslag, som forelægges projektets styregruppe. Det reviderede forslag vil blive sendt i høring. Den endelige tidsplan foreligger endnu ikke, men efter alt at dømme vil den reviderede publikation blive udgivet før sommerferien 2016. »For 10 år siden indførte vi en klar struktur med modeller for, hvem der har ansvaret for hvilken del af projekteringen, og en standardydelsesaftale, som altid gælder, hvis ikke andet er aftalt. Strukturen fungerer fortsat fint, og den vil blive bevaret. Men der er punkter, hvor det nu er relevant at forfine modellen på baggrund af erfaringerne«, siger Bent Feddersen. Det gælder fx i forbindelse med ’klassifikation efter påvirkning’ i de tilfælde, hvor elementerne er udsat for komplekse lastvirkninger, som skal deles ud på de enkelte elementer. Andre områder er digitalisering og 3D-modeller, samt at den reviderede publikation skal fungere sammen med SBi-anvisning 223 om statisk dokumentation af bærende konstruktioner, som udmønter Bygningsreglementets krav til dokumentation af projektering. Model 4L i bips A113 Når betonelementproducenter projekterer elementer, er det primært modellerne 3L og 4L i bips A113, der anvendes. Den primære forskel på model 3L og 4L er, at elementproducenten står for elementinddelingen i 4L. Valget af 4L giver imidlertid nogle udfordringer, og selv om model 4L er godt beskrevet i A113, afleder den en del frustrationer i praksis. Disse udfordringer beskriver chefkonsulent Tim Gudmand-Høyer fra Rambøll i en artikel, der belyser spillereglerne, og som måske kan være med til at starte en debat om emnet. Læs Tim Gudmand-Høyers dybtgående artikel på www.bef.dk. 38 • B e t o n Bent Feddersen understreger, at revisionen ikke nødvendigvis handler om rimelighed og retfærdighed, men om klare regler, så alle ved præcist, hvad de selv har ansvaret for. »Det overordnede mål er som hidtil, at alle skal have en fælles forståelse af ydelsesfordelingen. Vi er kommet langt med den hidtidige udgave af A113. Nu skaber vi et endnu bedre værktøj til at forebygge misforståelser, der kan have stor økonomisk betydning for de involverede virksomheder«, fastslår Bent Feddersen, som også var en drivkraft ved den foregående revision fra 2. til 3. udgave i 2005. Har du kommentarer? Parterne bag revisionen af bips A113 modtager meget gerne forslag til ændringer og/eller præciseringer til bips A113. Sendes til Betonelement-Foreningen på mail [email protected] eller til Bent Feddersen, Rambøll, på mail [email protected]. Fra en kant af Danmark Betonelementer fra Bornholm til hele Danmark PL Beton a/s i Rønne leverer en bred vifte af forskellige elementtyper til hele Danmark – ofte med udgangspunkt i bips A113 Selv om man ikke skal gå over åen efter vand, kan det sagtens være en god idé at gå over vandet efter betonelementer. I det mindste sender PL Beton a/s fra Rønne på Bornholm ikke mindre end 98 procent af elementproduktionen til det øvrige Danmark. Primært til Sjælland, hvor Jørn Utzons Paustianhus og Tietgenkollegiet, som begge har vundet BetonelementPrisen, er blandt de mest prominente eksempler – men også helt til Nordjylland. PL Beton er en mellemstor betonelementproducent med cirka 75 ansatte. Den årlige produktion er 15.000 ton, så lidt over 14.500 ton betonelementer sejles årligt fra Rønne til Køge, og selv om sejladsen koster penge, er de bornholmske produkter alligevel konkurrencedygtige. Forklaringen ligger i, at virksomheden har specialiseret sig i individuelt tilpassede løsninger, baseret på en høj kvalitet, samt har en god, engageret og erfaren medarbejderstab. »I og med at vi har valgt træ som det dominerende formmateriale, er vi i stand til at udføre meget forskelligartede opgaver. Vi har gjort det til vores dyd at fremstille skræddersyede løsninger. Som tilslag bruger vi udelukkende bornholmsk granit, som er et af de allerbedste tilslagsmaterialer overhovedet. Derfor er vores elementer f.eks. med garanti ’immune’ over for betonsygdomme som alkalikisel-reaktioner. Derudover er vi meget fleksible og kan hurtigt omstille produktionen til de typer af betonelementer, vores kunder har behov for«, uddyber adm. direktør John Holm. Han tilføjer, at virksomheden lægger vægt på et godt samarbejde med kunderne med en tidlig og grundig dialog om løsninger. Samarbejdet tager ofte udgangspunkt i bips A113. PL Beton fremstiller alle typer betonelementer: massive, filigran og fiberarmerede. Produkterne omfatter facader, vægge og dækelementer samt søjler og bjælker, eventuelt forspændte. Hertil kommer specialelementer som altanbunde og –brystninger samt trapper. Når det gælder fiberbeton, kan virksomheden levere CRC, som er en stålfiberforstærket højstyrkebeton, der giver arkitekterne nye muligheder for spændende løsninger. PL Betons historie går tilbage til 1949. I 2011 medførte byggeriets opbremsning en krise for de danske betonelementfabrikker. Løsningen for PL Beton blev et generationsskifte, som har vist sig meget succesfuldt, idet PL Beton siden 2011 har vundet en tredjedel af alle tilbud og haft en vækst på ca. 20 procent om året. PL Beton netop købt en ejendom på Sjælland, som skal være den fremtidige base for virksomhedens finishafdeling. PL Beton har specialiseret sig i individuelt tilpassede løsninger, baseret på en høj kvalitet samt en engageret medarbejderstab med mange års erfaring. Medlemsfortegnelse Betonelement-Foreningen Nørre Voldgade 106, 1359 København K Ambercon A/S, Støvring A/S Boligbeton A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik Betonelement, Hobro Betonelement, Esbjerg Betonelement, Ringsted Betonelement, Viby Sj. Byggebjerg Beton A/S Confac A/S Contiga Tinglev A/S Dalton Dan-Element A/S DS Elcobyg EXPAN, Brørup EXPAN, Søndersø Fårup Betonindustri A/S Gandrup Element Give Elementfabrik A/S Guldborgsund Elementfabrik Leth Beton A/S Niss Sørensen & Søn a-s Perstrup Beton Industri A/S PL Beton A/S Præfa-Byg v/O.J. Beton A/S RC Betonvarer A/S Spæncom A/S, Hedehusene Spæncom A/S, Kolding Spæncom A/S, Aalborg Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S ØSB A/S Samarbejdspartnere og interessemedlemmer Aalborg Portland A/S BASF Construction Chemicals Denmark A/S CERTEX A/S Convi Aps DANSAND A/S Ecoratio Fosroc A/S Gottfred Petersen A/S Graphic Concrete HALFEN GmbH Haucon Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S Kroghs A/S Mapei Denmark A/S Marlon Tørmørtel A/S Peikko Danmark Pretec Danmark A/S Saint-Gobain Weber A/S Sika Danmark A/S StruSoft Denmark SurfaProducts Danmark A/S VBM Laboratoriet A/S Betonelement-Foreningen A u g u s t 2 0 1 5 • 39 Ny version af prøvningsmetoden TI-B 102: Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder For at udføre en præcis temperatur- og spændingsberegning af en konstruktion kræves kendskab til betonens egenskabsudvikling over tid. Blandt disse egenskaber er betonens svind- og krybeegenskaber som funktion af tid i tidlig alder. Indledning Teknologisk Institut udviklede først i 90’erne en prøvningsmetode ”TI-B 102: Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder”, som er skræddersyet til at bestemme disse egenskaber, så de er direkte anvendelige som inputparametre i en temperatur- og spændingsberegning. Denne prøvningsmetode er netop blevet revideret og kan downloades gratis fra vores hjemmeside på dansk og engelsk på følgende link: Dansk: Engelsk: www.teknologisk.dk/219 www.dti.dk/2913 Baggrund Som beskrevet på disse sider i sidste nummer af Beton, stilles der ved stort set alle store anlægskonstruktioner i Danmark krav om, at der gennemføres temperatur- og spændingsberegninger til planlægning af støbning. Dette krav skyldes, at varmeudviklingen fra betonens hærdning kan føre til høje temperaturbetingede spændinger i konstruktionen med deraf følgende risiko for revnedannelser. Temperatur- og spændingsberegninger kan foretages ved hjælp af forskellige kommercielt tilgængelige Finite Element (FEM) programmer og skal dokumentere, at der ikke opstår uacceptable temperaturforskelle eller uacceptable trækspændinger under hærdningen ved brug af den planlagte fremgangsmåde ved støbningen. For at få et præcist skøn over temperatur- og spændingsfordelingen i en given konstruktion, og dermed også, om der kan forventes temperaturrelaterede revner i konstruktionen, kræves nøje kendskab til betonens egenskaber og udviklingen af disse over tid. Disse egenskaber, der bruges som inputparametre i beregningerne, omfatter bl.a. trykstyrke, spaltetrækstyrke, E-modul og varmeudvikling. Men også betonens svind- og krybeegenskaber som funktion af tid i tidlig alder skal kendes. De fleste internationale prøvningsmetoder til bestemmelse af betons krybeegenskaber, herunder bl.a. ASTM C512, inkluderer ikke bestemmelse af betonens krybeegenskaber i tidlig alder 1 ••BBEeTtOoNn 40 og er derfor ikke egnede til at bestemme krybeegenskaberne til brug som inputparametre i en spændingsberegning. Teknologisk Institut udviklede derfor prøvningsmetoden TI-B 102, der er skræddersyet til at bestemme relevante svindog krybeegenskaber til brug i en spændingsberegning. Denne prøvningsmetode er nu blevet revideret, dels fordi, at de standarder metoden henviser til, er blevet opdateret, dels fordi der er foretaget nogle mindre forbedringer på baggrund af Teknologisk Instituts erfaringer med brug af metoden i mere end 20 år. På Teknologisk Institut har vi brugt metoden til bestemmelse af egenskaberne af beton for mange store anlægsprojekter, herunder Malmø City Tunnelen og Metro Cityringen. Prøvningen er foretaget enten i vores laboratorium i Taastrup eller, hvor logistikken ikke tillod transport af den friske beton til Taastrup, i vores mobillaboratorium, hvori en kontrolleret måling af betons svind- og krybeegenskaber kan gennemføres direkte på byggepladsen. På figur 1 ses prøvningsopstillingen fra vores mobilaloratorie, og figur 2 viser et eksempel på målt tøjning og krybetøjning fra et typisk krybeforsøg udført i henhold til TI-B 102. Du kan læse mere om vores mobillaboratorium her: www.teknologisk.dk/19642 Figur 1 Bestemmelse af svind og krybning i Teknologisk Instituts mobillaboratorium 4C-Temp & Stress Er du interesseret i at vide mere om temperatur- og spændingsberegninger i hærdnende betonkonstruktioner, kan du læse mere på vores hjemmeside på: www.dti.dk/1265 Her kan du også downloade en gratis demo version af programmet 4C-Temp & Stress, der i marts 2015 er udkommet i en ny udgave. Information Figur 2 Eksempel på tøjning fra last (målt tøjning) og krybning For yderligere oplysninger kontakt venligst Prøvningsmetoden TI-B 102 Seniorkonsulent Tine Aarre E-mail: [email protected], telefon: 72 20 21 61 eller Chefkonsulent Jens Ole Frederiksen E-mail: [email protected], telefon: 72 20 22 18 Prøvningsmetoden TI-B 102 anvendes til bestemmelse af udviklingen af betons svind- og krybetøjninger fra tidlig alder. Metoden omfatter ikke bestemmelse af tøjninger pga. udtørringssvind. Desuden omfatter metoden ikke krybetøjninger hidrørende fra trækbelastninger. Tøjningerne bestemmes som funktion af betonens alder. Bestemmelsen sker over en periode på 28 døgn medmindre andet er krævet. Metodens anneks A og B er af vejledende karakter og udgør ikke en integreret del af metoden. Anneks A beskriver, hvorledes målte svindforløb af beton, under og efter hærdningen, kan beskrives således, at svindet kan indgå i en spændingsberegning af hærdnende beton. Anneks B beskriver, hvordan krybningsforsøgene bør planlægges og databehandles, når formålet er at opstille en matematisk krybemodel til brug for spændingsberegning af hærdnende beton. De primære ændringer i den nye version er: • Referencestandarder er opdaterede. • Minimum antal emner til svindbestemmelse er reduceret fra tre til to. • Minimum antal emner til bestemmelse af krybning er reduceret fra tre til to. • Skærpelse af krav til klimarum fra 20 ± 2 °C til 20 ± 1 °C. • Krav til udstyr til påføring af last ændret fra ”mindst 40 % af den forventede trykstyrke” til ”Der skal kunne påføres en last svarende til en spænding i krybeemnerne på mindst 15 MPa”. • Ved grafisk præsentation af resultater angives nulpunktet for tiden svarende til blandetiden i stedet for udstøbningstiden. NY APP FRA BETONCENTRET Vejledningen ”Guidelines for execution of SFRSCC” findes nu som APP. Vejledningen har primært fokus på fiberorientering ved udførelse af stålfiberarmeret SCC. Læs bl.a. om • Hvad der påvirker fiberorientering • Hvordan fiberorientering kan tages i regning i design af stålfiberarmerede betonkonstruktioner • Hvordan fiberorientering kan simuleres og måles • Eksempler på fiberorientering i forskellige applikationer. Derudover er der forskellige praktiske observationer fra fuldskala inklusiv observationer fra forsøg med stålfiberarmeret højstyrkebeton. Søg SFRC Guideline på App Store. Teknologisk Institut, Beton Telefon 72 20 22 27 www.teknologisk.dk AA uU gG uU sS t T2 2 00 1 51 5••412 Anvendelse cement i dan Til broer, havnebyggeri, svømmebade og andre betonkonstruktioner i aggressive eller ekstra aggressive miljøer har den foretrukne cement i årtier været LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement - CEM I 42,5 N – SR 5 (EA), og med en række store projekter som referencer har man i mange sammenhænge, stillet krav om anvendelse af denne cementtype. I samtlige projekter for Vejdirektoratet og Bane Danmark i de seneste 35 år, har denne cementtype således været foreskrevet i projektmaterialet. Der er tre primære egenskaber ved LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement, som gør denne cementtype velegnet til store anlægsarbejder i aggressive miljøer. 1.Ekstra lavt alkaliindhold - mindre risiko for alkalikiselreaktioner. 2.Lav og langsom varmeudvikling - mindre risiko for termorevner. 3.Lavt C3A indhold - mindre risiko for skader som følge af sulfatangreb. Historisk set I begyndelsen af 1950’erne påbegyndte Statens Byggeforskningsinstitut (ved bl.a. Poul Nerenst og G.M. Idorn) et udredningsarbejde vedrørende nedbrydning af betonkonstruktioner som følge af alkalikisel reaktioner. Man havde hidtil klassificeret mange betonskader som frostskader, men en række undersøgelser i USA i slutningen af 1940’erne havde sat fokus på alkalikisel reaktioner som en mulig årsag til mange betonskader. I 1957 forelå ”Alkaliudvalgets” første rapporter, som konkluderede, at alkalikiselreaktioner også var en aktuel problemstilling i Danmark. Rapporterne gav tre retningslinier for at undgå skadelige alkalikiselreaktioner. 1.Anvendelse af inaktivt tilslag 2.Tilsætning af puzzolaner til beton eller cement 3.Anvendelse af cement med lavt alkaliindhold Hidtil havde man ikke haft fokus på betydningen af cementers alkaliindhold på betons holdbarhed. AP havde tidligere produceret en moler-cement. I starten var det med tørret moler, men senere gik man over til kalcineret moler, med puzzolan egenskaber. En del af forklaringen på moler-cementens gode holdbarhedsmæssige egenskaber er sandsynligvis, at puzzolan egenskaberne modvirkede potentielle alkalikisel reaktioner. Kalcineret moler medførte beton med et rødligt skær, og moler-cementen havde endvidere et højt vandbehov (ingen plastificeringsstoffer), og medførte derfor et øget udtørringssvind. Cementen var primært tænkt anvendt til havvandskonstruktioner, men baseret på de få eksempler vi ser på gamle rødlige betonkonstruktioner (f.eks. i Hirtshals), vurderer jeg, at anvendelsen må have været begrænset. Udvalget konkluderede også, at den øvre grænse på 0,6 % Na2Oækv., som man i USA havde anset for sikker, ikke var tilstrækkeligt, til at sikre mod skadelige alkalikiselreaktioner. Alkaliindholdet i AP’s cementer var generelt lavt sammenlignet med cement i mange lande – typisk 0,6 – 0,7 % Na2O-ækv. Råmaterialerne omkring Mariager gav imidlertid mulighed for et endnu lavere alkaliindhold, 0,3 – 0,4 %, og fra starten af 1960’erne produceredes en lavalkali cement på Aalborg Portlands fabrik ”Dania” ved Mariager. Erik pram Nielsen | Teknisk konsulent m. Sc., Ph.D. | Aalborgportland a/s, industri | [email protected] 42 • B e t o n af lavalkali mark Cementen fra Dania havde også et meget lavt C3A-indhold på blot 1 %, og var således også sulfatbestandig. Det lave C3A-indhold medførte samtidig en lav varmeudvikling. Man var i Danmark meget inspireret af ASTM-standarder, og med et C3A indhold så lavt som 1 % (ASTM-kravet for sulfatbestandighed var max 5 %), er det min vurdering, at det kan have været den lave varmeudvikling, man har tilstræbt, idet cement med lavt indhold af C3A generelt er dyrere at producere. Guldborgsundtunnelen Alssundbroen I slutningen af 1970’erne var produktionen på Dania både teknologisk/økonomisk og kapacitetsmæssigt ikke længere tidssvarende. Vejdirektoratet havde samtidig øget fokus på cementens sammensætning, og man ønskede at anvende en lavalkali sulfatbestandig cement til det kommende store broprojekt – Alssund-broen. De seneste større broer – Sallingsundbroen og Vejlefjordbroen – var støbt med ”almindelig cement”. AP iværksatte derfor – i samarbejde med Vejdirektoratet – udviklingen af en ny lavalkali sulfatbestandig cement, som skulle produceres på fabrikken i Rørdal. For at kunne bibeholde det lave alkaliindhold, blev leret udskiftet med sand samt mindre andele af jern- og aluminiumholdigt materiale. LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement blev derfor den første cement fremstillet af sand og kridt i stedet for ler og kridt, en udvikling som i de kommende år skete for alle Aalborg Portlands cementer. Den nye LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement blev produceret i 1979 til Alssund-broen, men blev først fra årsskiftet 1979/1980 markedsført generelt i Danmark. A u g u s t 2 0 1 5 • 43 Meget passende blev den officielle betegnelse for ”Alssund-cementen” PC(A/L/S) – Almindelig hærdnende/Lavalkali/ Sulfatbestandig. Begrebet Ekstra Lavalkali blev først defineret i 1985, i ”Særlige Bestemmelser for Cementcertificering” – SBC 227, som en forløber for Basisbetonbeskrivelsen. For at dække behovet, blev der i perioden 1978-79 endvidere produceret en lavalkali sulfatbestandig cement baseret på importerede klinker. Alssund-broen var således den første større bro, hvor LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement, blev anvendt, og alle efterfølgende større broer er produceret med en lavalkali sulfatbestandig cement – ofte sammen med flyveaske og/eller mikrosilica. Samtidig blev kravene til cementen indarbejdet i Vejdirektoratets AAB, og alle statslige, amtslige og kommunale broer – bortset fra enkelte forsøgsbroer – er efterfølgende produceret med en lavalkali sulfatbestandig cement. AAB har efterfølgende også være udbudsgrundlaget for Bane Danmark. I 1985 blev cementen deklareret som alkali-klasse EA iht. SBC 227. Sidst i 1980’erne var det Storebæltsbroens tur, og på det tidspunkt var der blandt forskere og betonteknologer en opfattelse af, at klinkermineralet C3A havde en gunstig indvirkning på begrænsning af chloridindtrængning og dermed forebyggelsen mod chlorid initieret korrosion. Man ønskede derfor fra Vejdirektoratets side, at få hævet C3A-indholdet i cementen, og kompromisset for at tilgodese problematikkerne omkring chloridindtrængning, varmeudvikling og sulfatbestandighed var et C3A-indhold i intervallet 3 – 5 %. C3A-indholdet i LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement blev derfor i 1989 hævet til 4 % (klasse HS: < 5 % C3A). Alkaliindholdet blev bibeholdt på 0,30 – 0,35 % (klasse EA: < 0,4 % Na2OÆkv. ). Da Øresundsforbindelsen blev påbegyndt i starten af 1990’erne blev alkalikravet imidlertid slækket til klasse LA, med det formål at gøre det muligt at anvende svensk Anläggningscement. Denne lempelse, som primært var politisk begrundet, blev indført i AAB, og har efterfølgende været kravet til bane- og vejbroer i Danmark. Fra 1989 og frem til 2011 blev LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement produceret i uændret kvalitet, med en mindre justering af C3S / C2S forholdet i 2003 fordi 28 døgn styrken lå for tæt på øvre krav-grænse i DS/EN 197. Skema 1. Egenskaber og bestanddele i LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement gennem årene. Periode Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Øresund-v ariant LSC med reduc. CO2 1961 – 1977 1978 - 1979 1979 - 1989 1989 - 2003 2003 - 2011 2011 – Na2O-ækv % 0,35 0,45 0,25 0,35 0,35 0,35 C3S C2S C3A C4AF % % % % 62 22 1 10 65 11 0 18 60 27 2 5 53 29 4 7 47 36 4 8 47 29 5 12 Blaine-finhed m2/kg 320 340 300 350 350 360 Styrker 1 døgn 2 døgn 7 døgn 28 døgn MPa 36 50 36 49 34 50 10 18 36 58 10 18 34 57 12 19 32 59 - - 320 15 0,95 330 17 0,80 310 16 0,80 310 15,5 0,85 Varmeudv.: Q¥ te a kJ/kg timer - 60 Erik pram Nielsen | Teknisk konsulent m. Sc., Ph.D. | Aalborgportland a/s, industri | [email protected] 44 • B e t o n Den øgede fokus på miljø, herunder CO2 emission, nødvendiggjorde, at produktionen i 2011 blev flyttet fra en traditionel våd-ovn til AP’s semitør ovn, som gjorde det muligt at reducere CO2 emissionen med 25 %. Der blev foretaget mindre justeringer af cementen, dog ikke mht. C3A- og alkaliindhold. Der er i skema 1 en oversigt over de væsentligste egenskaber og bestanddele gennem årene. Teknisk set Lavalkali Sulfatbestandig cement er grundlæggende produceret efter de samme kvalitetsmål i godt 35 år – lidt mere end en menneskealder. Den er i den periode blevet anvendt til hundredevis af større bro- og tunnelprojekter, jernbane- og motorvejsbroer samt andre betonkonstruktioner med skærpet fokus på holdbarhed. Erfaringerne er ubetinget gode, og der er registreret meget få betonrelaterede skader på betonkonstruktioner fra den periode. Traditionen for at anvende Lavalkali Sulfatbestandig cement sammen med flyveaske og/eller mikrosilica har med de foreskrevne betonkvaliteter medført konstruktioner, som må forventes at bestå i mange år fremover. Alkaliindhold Kombinationen af cementens meget lave alkaliindhold sammen med puzzolaner vil sikre mod alkalikiselreaktioner – også selvom tilslagsmaterialerne skulle vise sig mere potentielt alkalireaktive end forventet. Det ekstra lave alkaliindhold betyder endvidere, at mængden af puzzolan kan begrænses, og derved sikre et højere indhold af calciumhydroxid i den hærdnede beton. Generelt har der i de seneste 30 år været godt styr på tilslagsmaterialers alkalikiselreaktivitet, men der er dog gennem årene sket ændringer i vores opfattelse heraf. F.eks. har visse granittypers indhold af mikrokrystallinsk kvarts vist sig at være reaktiv på den lange bane. Herudover er Danmarks geologi en noget rodet affære pga. istiderne. Mange danske grus forekomster indeholder en del reaktivt materiale, og kun i kraft af sigtning og andre sorteringsmetoder kan der fremstilles tilslag i materialeklasse A og EA. En cement med ekstra lavt alkaliindhold er derfor en god ekstra sikring mod uventede alkalikiselreaktioner, også ved lave puzzolan doseringer. C3A-indhold Selvom sulfatangreb måske ikke er det væsentligste holdbarhedsproblem i Danmark, giver det naturligvis en ekstra sikkerhed, at cementen er sulfatbestandig – en egenskab, som også forstærkes ved kombinationen med flyveaske. Storebæltsbroen C3A’s betydning for chloridinitieret korrosion anses nok i dag for mindre afgørende. Et vist C3A indhold kan dog være gavnlig for betonens stabilitet i frisk tilstand, og dermed sikre mod intern bleeding og separation, og ad den vej forbedre tætheden mod chlorider. I praksis er det dog nok C3A indholdets betydning for cementens lave / langsomme varmeudvikling, som er det vigtigste. Det gør det muligt at undgå uønskede høje hærdetemperaturer og termorevner, og også her giver kombinationen med langsomt reagerende flyveaske et ekstra plus. Chloridindhold Cementens lave chloridindhold (<0,03 %) giver et godt udgangspunkt for at undgå chlorid initieret korrosion, og også på dette punkt giver kombinationen med flyveaske en ekstra sikkerhed mod chloridindtrængning fra omgivelserne. Afsluttende bemærkninger Lavalkali Sulfatbestandig cement blev udviklet for godt 35 år siden som et samarbede mellem Vejdirektoratet og Aalborg Portland. Den har gennem årene kun undergået få justeringer, og må sammen med kravene til betonkvaliteten og danske ”beton-traditioner”, som er udviklet gennem årene anses for et ”sikkert kort”, når der skal vælges cementtype til betonkonstruktioner med skærpet fokus på lang holdbarhed. Skrevet af Thorkild Rasmusen A u g u s t 2 0 1 5 • 45 Dansk Betondag 2015 Torsdag den 10. september og fredag den 11. septemberpå Sørup Herregaard, Sørupvej 26, 4100 Ringsted Torsdag den 10. september 2015 Program indlejring af optisk teknologi og varmeisolering i præfabrikerede sandwichpaneler. Disse kan skræddersys til specifikke bygningsapplikationer og giver mulighed for kontrolleret transmission og udnyttelse af naturligt lys i fremtidens bygninger. 08:30 - 09:00Registrering og kaffe 09:00 - 09:10Velkomst og præsentation af dagens program v/ Formand for DBF, Jørgen Schou 12:05 - 12:30Beton og bølger 09:10 - 09:30Ringsted – midt i mulighederne v/ Preben Skaarup, Preben Skaarup Landskab Brugerne af den jyske vestkyst skal tilbydes store oplevelsesmuligheder, god tilgængelighed og høj sikkerhed. Turismen skal udvikles, uden at det går ud over den autenticitet, som er så tiltrækkende for de besøgende. Beton er det gennemgående materiale i en række projekter anlagt i mødet mellem hav og land. v/ Borgmester Henrik Hvidesten, Ringsted Kommune Ringsted har vokseværk og sprudler af virkelyst. I de seneste 10 år har kommunen fået 3.000 nye borgere, mange nye virksomheder og masser af spændende butikker – bl.a. Danmarks eneste outlet-by. Ringsteds borgmester byder velkommen og giver et bud på fremtidens Ringsted set i lyset af den nye jernbane fra Ringsted til København samt Femern-forbindelsen. 12:30 – 14:00Frokost 14:00 – 14:25Perlekædebroer - En idé bliver til virkelighed 09:30 - 10:00Broer på København-Ringstedbanen v/ Nicky Eide Viebæk, Abeo v/ Erling Kock Jepsen, Züblin A/S Nybygningen af jernbanestrækningen mellem København og Ringsted, er det første højhastighedsbaneprojekt i Danmark. Züblin’s del af kontrakten indeholder opførelsen af 23 bro- og tunnelbygværker. Med udgangspunkt i de specielle udfordringer, som dette projekt giver, præsenteres entreprenørens erfaringer med betonarbejdet. Et nyt elementbroskoncept er nu blevet til virkelighed i Danmark. Den første Perlekædebro står nu færdig over Skjern Å. De faglige udfordringer, som entreprenøren mødte undervejs i processen med at bygge broen, vil blive gennemgået. 10:00 - 10:25Nyt psykiatrisygehus i Slagelse – et fagligt fyrtårn i international skala? v/ Christian Karlsson, Karlsson arkitekter aps Projektet er med 44.000 m2 det største psykiatribyggeri i nyere tid og er netop indviet. Psykiatrisygehuset skal indeholde plads til 190 patienter fordelt på både almenpsykiatrisk, rets-psykiatrisk og sikrede afsnit. Arkitekten bag projektet orienterer om byggeriet med særlig fokus på anvendelse af in-situ beton og betonelementer. 14:25 - 14:50 200 m lang højbro over Susådalen ved Næstved v/ Poul Nørmark, Arkil A/S Omfartsvejen nord om Næstved går fra rundkørslen ved Vestre Ringvej og Slagelsevej til Køgevej øst for byen. Som en del af projektet bygger Vejdirektoratet en højbro over Susådalen. De første bilister vil kunne køre på den samlede omfartsvej senest i 2016. Entreprenøren orienterer om projektet og de udfordringer, der er/ har været forbundet hermed. 14:50 - 15:15Den nye Storstrømsbro til 4,2 milliarder kroner er nu vedtaget v/ Niels Gottlieb, Vejdirektoratet Den nye Storstrømsbro, der anlægges over Storstrømmen mellem Masnedø og Falster, bliver næsten fire kilometer lang og får en samlet bredde på ca. 24 meter. Vejdirektoratet vil orientere om projektets stade, herunder de visioner, der ligger til grund for broens udformning. Desuden sættes fokus på betonkravene, og afvigelser i forhold til de sædvanlige krav vi kender fra AAB for Betonbroer. 10:25 - 11:15Pause 11:15 - 11:40Brand i tunneler og krav til brandbeskyttelse v/ Finn Gottfredsen, COWI A/S Siden de store brande i flere Alpetunneler omkring årtusindskiftet har der været stor opmærksomhed på risikoen for brande i trafiktunneler. Dette har ført til stærkt øget fokus på betons opførsel under brand samt udviklingen af en række produkter til brandbeskyttelse af betonkonstruktioner under ekstreme temperaturpåvirkninger. 11:40 - 12:05Brightwall – dagslys igennem betonvægge v/ Johannes Portielje Rauff Greisen, Teknologisk Institut I BrightWall projektet, udvikles en innovativ betonløsning med 46 • B e t o n 15:15 - 16:00Pause 16:00 - 16:25Niels Bohr bygningen v/ Kaare K.B. Dahl, Rambøll A/S Med helt specielle krav til bygningens betonkonstruktioner er Niels Bohr bygningen noget ud over det sædvanlige. Forskernes krav til bygningen er bl.a. at opnå de mest vibrationsfrie laboratorier i Danmark. Derudover er magnetfelter bandlyst. Eksempelvis er feltet fra et S-tog på 1½ km afstand alt for stort! DANSK BETONFORENING 16:25 - 16:50Arbejdet som ingeniør på Bosperus Tunnellen i Istanbul 16:50 - 17:00Introduktion til fredagens ekskursion v/ Claus Iversen, Femern v/ Birgitte Leth, Force og Anders Haumann, COWI Der gives en kort gennemgang af byggeriet af verdens dybeste (60 m) sænketunnel under det stærkt trafikerede Bosphorus. Indlægget krydres med personlige oplevelser om udfordringerne ved at etablere det nødvendige samarbejde mellem de forskellige kulturer på et så stort og vigtigt projekt. Tak for i dag v/ Formand for DBF, Jørgen Schou 19:00 – 19:30Velkomstdrink 19:30 - Festmiddag Fredag den 11. september 2015 Program: Ekskursion Vi skal ned og se på Højbroen over Susådalen ved Næstved guidet af Poul Nørmark fra Arkil. Dalbroen er opført som en pælefunderet, slapt armeret betonbro med en 200 m sammenhængende brodrager og 4 karakteristiske V-søjler. Ved ekskursionen vil de igangværende arbejder vi kan se særligt omhandle opstilling af stillads og form i hele ådalen. Arkil vil desuden være i gang med at lægge gitterdrager ud over Susåen med et spænd på 43 meter. Herefter kører vi ud og ser på forskellige broarbejder i forbindelse med København – Ringstedbanen fremvist af Erling Kock Jepsen fra Züblin. Hvilke arbejder vi skal se vil blive besluttet umiddelbart inden Betondagen således, at den eller de mest interessante byggepladser på selve tidspunktet vil blive besøgt. Til frokost kører vi over til Støvlet Katrines Hus i Sorø, hvor vi vil nyde en fantastisk frokost! 9:00 Afgang med bus 9:30 Ankomst på byggeplads: Broen over Susådalen 10:30 Afgang med bus 11:00 Ankomst på byggeplads: København – Ringstedbanen 12:00 Afgang med bus 12:30 Frokost i Støvlet Katrines Hus 13:30 Afgang med bus 14:00 Forventet ankomst til Sørup Herregaard HUSK som altid: Hjelm og sikkerhedssko. Bemærk venligst at de anførte tidspunkter på ekskursionen er ca. tider, og at mindre ændringer i programmet kan forekomme. Praktiske oplysninger Priser: Alle priser er inkl. moms Værelsesreservation: Betondagen den 10. september 2015, inkl. udstilling, frokost, festmiddag og forfriskninger (eksklusive overnatning). Der er den 10.-11. september forhåndsbooket 102 værelser på Sørup Herregaard. Desuden er der forhåndsbooket værelser på Scandic Ringsted, hvor der arrangeres gratis taxakørsel til og fra. Medlemmer af DBF eller de nordiske betonforeninger (Medlem af arrangør): . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 2.595,- For overnatning den 9.-10. september er der et begrænset antal værelser til rådighed på Sørup Herregaard. Medlemmer af IDA, men ikke DBF (Medlem). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 3.095,- Tildeling sker efter ”først til mølle princippet”. Pris for et enkeltværelse inkl. morgenmad er på begge hoteller 650,- pr. overnatning. Medarbejdere ansat hos Firmamedlemmer, dog i henhold til IDA’s regler (Firmamedlem) . . . . . . . . . . . . Kr.2.595,-/ kr. 5.095,- Overnatning afregnes af den enkelte deltager direkte med hotellet. Juniormedlemmer af DBF/IDA (Studiemedlem) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 200,Studerende, der ikke er medlem af DBF/IDA (Ekstern studerende). . kr. 1.000,- Mødested: Ledige medlemmer af IDA (Ledig) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 2.595,- Dansk Betondag 2015 afholdes på Sørup Herregaard, Sørupvej 26, 4100 Ringsted Seniormedlemmer af IDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 2.595,- Tel. (+45) 57 64 30 02. E-mail: [email protected] Øvrige deltagere, dog i henhold til IDA’s regler (Ekstern). . . Kr. 3.095,- / kr. 5.095,- Tilmelding: Ekskursion den 11. september 2015, inkl. frokost og transport:. . . . . . . . kr. 350,Deltagergebyr opkræves pr. faktura fra Ingeniørforeningen, IDA. Udstillere: Sidste frist for tilmelding er 19. august 2015. Tilmelding sker på ida.dk/event/313066 Kontaktperson : Hanne Høy Kejser, 33 18 97 01 eller [email protected] Aalborg Portland A/S Dansk Natursten A/S Haucon A/S Peikko Danmark Teqton A/S BASF A/S DK Beton A/S Unicon A/S Emineral a/s HC Pumps & Trucks A/S – Heidelberg Cement Group Pro-Tex A/S Christiansen & Essenbæk A/S COWI A/S Fosroc A/S Mapei Denmark A/S StruSoft AB Dankalk K/S Hansa Engineering AB Midtjysk Betonpumpning ApS Teknologisk Institut Sika Danmark A/S A u g u s t 2 0 1 5 • 47 DANSK BETONFORENING Gå-hjem møder Heldagsarrangementer September 2015 Torsdag den 10. september og fredag den 11. september 2015 Gubsø dalbro – byggepladsbesøg Dansk Betondag 2015 Silkeborg Sted: Sørup Herregaard, Ringsted Det tekniske program om torsdagen er bredt sammensat med aktuelle indlæg. Der præsenteres både infrastruktur- og byggeriprojekter samt eksempler på ny anvendelse af beton. Der er – traditionen tro – naturligvis ekskursion om fredagen. Se hele programmet på de forrige sider. Oktober 2015 Navitas Århus Oktober 2015 Alternativ armering Aalborg Oktober 2015 Byggepladsbesøg Næstved Tirsdag den 2. februar 2016 Temadag – Betonreparation og –renovering 2016 Sted: Hotel Scandic Kolding For andet år i træk vil der blive afholdt Betonreparations- og renoveringsdag i Kolding. Dagens program vil omfatte aktuelle projekter, og der vil også være udstilling for virksomheder. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. 04.11.2015 // 15.00-18.00 Betonreparation- og renovering Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København 01.12.2015 // 15.00-18.00 Efterspændte og forspændte betonkonstruktioner Foreløbige datoer for møder i København i 2016 14. januar, 24. februar, 16. marts (generalforsamling), 12. april og 25. maj. Sæt allerede nu kryds i kalenderen! Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København Program for møderne vil blive publiceret på www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk. Mødetilmelding Dansk Betonforening Alle gå-hjem møder kræver tilmelding senest ugedagen før mødet. Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk for alle, der arbejder med beton. Medlemmerne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrer, videncentre, leverandører til betonbranchen samt producenter af fabriksbeton, betonvarer og betonelementer. Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen, IDA. Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er du ikke registreret som bruger af IDA.dk, klik på ”ny bruger” og følg anvisningerne. Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Høy Kejser på [email protected] eller tlf. 33 18 97 01. Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Læs mere på www.danskbetonforening.dk.
© Copyright 2024