1. No category

ÅRSSKRIFT 2015
Redaktion: Erik Højerslev og Erik Ernø-Kjølhede. Layout: ThomasKristensen.com. Foto: VUC Aarhus. Oplag: 800 eks.
2
INDHOLD
Velkommen til Dalgas Avenue 2 4
Det nye Studiecenter 8
Kursistråd, mærkesager og ny skole Bygning under forandring
10
12
Da to Aarhus-VUC’er blev samlet til ét
14
Tanker om flytning, opstart og ny skolekultur
18
Nye og bedre rammer for de natur-
videnskabelige fag
20
Stemningsbilleder fra kursusstarten
22
Året der gik på skolens tre områder
26
Forventninger til 2015
36
3
VELKOMMEN TIL
DALGAS AVENUE 2
Og velkommen til ”Avenuen”
Af bestyrelsesformand Hans Halvorsen og rektor Erik Ernø-Kjølhede
Velkommen til VUC Aarhus’ års- og festskrift ”Avenuen”. Skolen plejer
hvert år i maj måned at udgive årsskriftet ”Boulevarden”, bl.a. baseret
på skolens årsrapport for det forgangne regnskabsår, men i år er der
to ting, der er anderledes. Dels udkommer årsskriftet senere end
sædvanligt, og dels er navnet ændret.
Årsagerne til ændringerne er naturligvis, at skolen er
flyttet. Vi har forladt vores hidtidige fire adresser i Aarhus
(bl.a. på ”Boulevarden”), og skolen er nu blevet samlet på
adressen Dalgas Avenue 2. Vores flytning fejrer vi officielt
ved indvielsesreceptionen den 4. september, og Avenuen
fungerer i år både som årsskrift og festskrift i forbindelse
med indvielsen.
VUC Aarhus kan datere sin start tilbage til 1958, hvor
Aarhus Forberedelseskursus startede. En anden skelsættende begivenhed fandt sted i 1984, da Aarhus’ dengang
to VUC’er fusionerede og dannede det VUC Aarhus, vi har i
dag. 1984-fusionen kan man læse en personlig beretning
om i fhv. rektor Preben Clausens indlæg her i festskriftet,
hvor han bl.a. skriver om de udfordringer, det giver at
være én skole spredt på flere adresser.
har været nødt til at supplere med opstillede pavilloner
til undervisningsbrug. Årene i de trange lokaler har været
en naturlig konsekvens af den vækst, skolen har været
igennem. Siden 2007 er skolen således blevet fordoblet i
størrelse, så vi nu to år i træk har passeret 2.000 årskursister og i dag har ca. 330 medarbejdere. Med samlingen
på DA2 har vi nu endelig fået de kvadratmeter, der passer
til størrelsen på vores aktiviteter.
Samlingen på DA2 betyder også, at VUC Aarhus nu er
blevet langt mere synlig i bybilledet. Den synlighed vil give
vores kursister en større grad af identifikation med skolen
end tidligere. Når man som kursist fremover siger ”jeg går
på VUC Aarhus”, så vil det blive forbundet med noget helt
konkret og identitetsgivende nemlig vores nye 22.500 m2
store skole. Bygningerne på Dalgas Avenue skaber iden-
MED SAMLINGEN PÅ DA2 HAR VI NU ENDELIG FÅET DE KVADRAT­
METER, DER PASSER TIL STØRRELSEN PÅ VORES AKTIVITET
Men den geografiske spredning er som bekendt slut nu.
Med flytningen til Dalgas Avenue per 1. august 2015 er
skolen blevet samlet på én adresse, og aldrig har vi boet
så godt, som vi gør nu!
På Dalgas Avenue 2 (DA2) har vi fået en stor og flot skole
med masser af plads og moderne faciliteter. Både i
undervisningslokaler, studieområder, bibliotek, kantine,
kontorer og faglokaler. Det fortjener både kursister og
medarbejdere efter mange år i trange og uhensigtsmæssige bygninger. Tak til kursister og medarbejdere for, at I
har været tålmodige i den lange periode, I har måttet leve
med utidssvarende, nedslidte og trange lokaler, hvortil vi
4
titet og tilhørsforhold for kursisterne på en måde, som
vores tidligere spredte og mindre bygninger ikke kunne.
For medarbejderne er der også store fordele ved flytningen
til Dalgas Avenue med hensyn til faglighed og samarbejde.
Både mht. undervisning og mht. vejledning, service og
administration. Når alle er samlet på én adresse, så får vi
nemmere ved at dele erfaringer og viden, og vi får bedre
muligheder for at kommunikere og samarbejde med
hinanden. På DA2 har vi desuden fået en masse rigtig
gode lærerforberedelseslokaler. Mange flere end vi hidtil
har haft. De mange nye lærerarbejdspladser vil få stor og
positiv betydning for lærersamarbejdet. Flere og bedre
De mange nye studieområder tæt på undervisningslokalerne giver
nye muligheder for tilrettelæggelsen af undervisningen.
5
På Dalgas Avenue får vi de bedste forudsætninger for
at bevare skolens flotte placering som nr. 1, hvad angår
karaktergennemsnit og social løfteevne.
lærerarbejdspladser betyder nye og bedre muligheder for
løbende at få talt sammen om kursister, hold, fag osv., og
det betyder også bedre muligheder for langsigtet lærersamarbejde om pædagogisk og faglig udvikling.
Faglig og pædagogisk udvikling
Der er i høj grad brug for, at vi også fremover har et højt
ambitionsniveau for faglig og pædagogisk udvikling. Vi
har i de senere år konstateret, at vores kursister er blevet
yngre, og at flere på forskellig vis er mere sårbare og har
dårligere forudsætninger end tidligere, når de starter hos
os. Vi kan også se, at fastholdelse på uddannelserne og
gennemførsel med eksamen vedbliver at være et problem
for et stort antal kursister. Vi har som VUC en spændende
og uhyre vigtig samfundsopgave i at arbejde med at forbedre fastholdelse og gennemførsel med eksamen.
For at kunne løse den svære udfordring med fastholdelse
og gennemførsel, så har vi brug for løbende fag-faglig,
pædagogisk-didaktisk og vejledningsmæssig udvikling, så
vi kan skabe det bedst mulige læringsmiljø for de kursister, vi har lige nu. Vi skal have skabt et læringsmiljø, der
motiverer og engagerer maksimalt i forhold til lige netop
de kursister, vi har på vores hold. Det er lettere sagt end
gjort, for hvad der motiverer og engagerer, er selvfølgelig
i høj grad individuelt, og det er situationsbestemt og kontekstafhængigt.
6
Men det betyder ikke, at vi er på bar bund med hensyn
til kursistmotivation. Vi har på skolen dygtige undervisere
og vejledere med masser af egne erfaringer og masser af
praksisviden fra den komplekse hverdag og fra de mange
dilemmaer og paradokser, som løbende skal håndteres i
forhold til kursisterne, som hver har deres unikke historier
med sig i skole. Vi har i undervisningssektoren også rigtig
mange undersøgelser, evalueringer og forskningsresultater, der peger på væsentlige faktorer, som vi ved generelt
motiverer og engagerer i undervisningen.
Fra såvel overordnede undersøgelser som fra skolens
hverdag ved vi, at der er rigtig mange forskellige former
for motivation og demotivation hos kursisterne. Skolens
ståsted er, at den motivation, der virker for den enkelte
kursist, som udgangspunkt er god. Hvad enten kursisten
motiveres af at blive set af læreren, holdets fællesskab,
kammeratskab med andre kursister, konkurrence med
andre kursister, gode karakterer, fagets nytteværdi, involvering i undervisningen osv. Vores opgave som skole er
derfor at differentiere og arbejde med alle aspekter af
kursisternes motivation. Vi skal så vidt muligt forholde os
til den enkelte kursist: Hvad motiverer ham/hende? Eller:
Hvad kan bringe ham/hende til at blive motiveret? Der er
ingen tvivl om, at også dét er lettere sagt end gjort, for
det er svært at nå alle kursister individuelt i den daglige
undervisning, men ikke desto mindre så er det sådan, at jo
bedre vi bliver til at arbejde med den enkeltes motivation,
jo større succes vil vi kunne skabe med vores indsats.
VUC Aarhus – status og resultater
VUC Aarhus er generelt i en god gænge, og skolen skaber
gode faglige resultater. Én af skolens store udfordringer
er, at vores kursistgruppe er særdeles heterogen og rummer såvel topmotiverede, fagligt og personligt stærke kursister som kursister, der savner motivation og har svage
faglige og personlige forudsætninger for at gennemføre
deres uddannelse. Vores opgave er således at give et fagligt løft til en meget bred målgruppe med meget forskelligartede ønsker og behov. Derfor var det en stor glæde for
skolen, at tal fra Undervisningsministeriet offentliggjort i
efteråret 2014 viste, at vi har landets bedste sociale løfteevne på det 2-årige HF. Det er uhyre glædeligt, især fordi
den sociale løftevne netop dokumenterer, at vi som skole
er i stand til at give et fagligt løft til alle kursister – fra de
svage til de stærke og til dem midt imellem.
Det er tilsvarende også meget glædeligt, at de landsdækkende statistikker for karaktergennemsnit viste, at
vores kursister på det 2-årige HF ved sommereksamen
2014 for andet år i træk fik landets højeste karaktergennemsnit, og at kursisterne på HF-enkeltfag fik landets
femtehøjeste. Skolen kan også konstatere, at flere med
en HF-baggrund fra VUC Aarhus i sommeren 2014 blev
optaget på de videregående uddannelser end i 2013, og
at næsten halvdelen (48 pct.) af skolens HF-dimittender
søgte om optagelse på en videregående uddannelse i
direkte forlængelse af HF-eksamen, hvilket er en hel del
over landsgennemsnittet på 41 pct. I skrivende stund
kendes 2015-tallene fra sommereksamen og sommerens
optag på de videregående uddannelser ikke, men det er
vores håb og forventning, at tallene for VUC Aarhus’ HF-dimittender fortsat er gode.
Der laves ikke tilsvarende statistikker for overgange til
videre uddannelse, karaktergennemsnit og beregninger
af social løfteevne for AVU. Men vi kan på AVU-området
konstatere, at området samlet set er i fremgang, og at der
på skolen løbende iværksættes mange spændende nye
initiativer, der alle sigter på at skabe endnu bedre faglige
vilkår for vores kursister.
Helt i tråd med den lære, Preben Clausen uddrager af erfaringerne med 1984-fusionen i sit indlæg i Avenuen, så er
dét at værne om og udvikle fagligheden således fortsat i
højsædet på skolen. Det er gennem høj faglighed, at vi gør
størst nytte for vores kursister såvel som for samfundet.
Uanset de omskiftelige krav og forventninger, samfundet
hen over tid har stillet til os. Derfor er faglighed også et af
skolens tre pejlemærker, som sammen med de to øvrige
pejlemærker, ambition og kvalitet, sætter retningen for
skolens overordnede kurs.
Skolens missionserklæring er også med til at holde os
på ret kurs. Som der står: ”gennem kompetencegivende
uddannelser muliggør VUC Aarhus, at unge og voksne
hurtigt kan skifte spor i forhold til nye personlige mål
for uddannelse, beskæftigelse eller personlig udvikling.
Derved bidrager skolen til mobilitet i bredeste forstand.”
Den mission lever vi op til hver eneste dag på skolen, og vi
ved, at vi gør en positiv forskel for vores mere end 6.000
cpr-kursister på årsbasis. At vide, at vi gør en positiv forskel, giver glæde og energi til det daglige arbejde.
Vi vil slutte med at konkludere, at vi er stolte af vores
skole og af vores dygtige medarbejdere, som sikrer, at
skolen på én og samme tid er både udviklingsorienteret
og driftssikker. Det lover godt for fremtiden i vores nye
flotte rammer på Dalgas Avenue 2!
Hans Halvorsen
Bestyrelsesformand
Erik Ernø-Kjølhede
Rektor
7
DET NYE STUDIECENTER
Af koordinator for Studiecentret Pernille Halmark Bendixen
3. august 2015 begyndte et nyt kapitel i VUC Aarhus’ historie. Her samledes
de mange – og meget forskellige – studievejledninger, som hidtil havde været
spredt ud over flere afdelinger, i skolens nye Studiecenter. Hertil blev skolens
støtteforanstaltninger såsom psykolog, socialrådgiver og læsevejledere en del
af centret. Tanken er den, at Studiecentret skal fungere som én samlet indgang
til skolen og de støttemuligheder, vi som skole tilbyder kursisterne.
På VUC Aarhus har vi – helt som i uddannelsesverdenen
generelt – to hovedudfordringer. Dels skal vi kunne fastholde kursisterne, så færrest muligt falder fra, og dels
skal vi blive bedre til at forbedre kursisternes fremmøde
og studieaktivitet. Og det er nogle store udfordringer. Vi
oplever nemlig i disse år, at vores kursistgruppe ændrer
sig, hvor et stigende antal kan kategoriseres som sårbare
og ”vanskelige” med lav motivation. Derfor er det vigtigt,
at vi løbende formår at tilbyde en støtte og vejledning, som
imødekommer de ændrede behov. Vi skal i det hele taget
blive bedre til at få identificeret de elever, som er i fare for
at falde ud af uddannelsen, og vi skal ligeledes støtte dem
bedst muligt, så de gennemfører med eksamen.
Studiecentret består af mange forskellige faggrupper,
fagligheder og kompetencer. Fokus er rettet mod at få
bragt de forskellige fagligheders kernekompetencer i spil,
og man skal derfor kunne arbejde på tværs af faggrupper
og fagskel. Og man skal kunne lade sig inspirere af hinandens styrkeområder, uden at man oplever tab af faglighed. Det handler om løbende at kunne løfte kvaliteten
i det arbejde, der udføres, og det handler om at kunne
være i stand til hurtigt at imødekomme ændrede behov og
skabe rum for endnu mere individuel støtte og vejledning.
Når vi samler kompetencerne i et studiecenter, så skaber
vi også mulighed for at løse opgaverne bedre og mere
effektivt gennem samarbejde og læringsfællesskab,
der motiveres af den fælles opgave at understøtte den
enkelte kursists uddannelsesproces. Et fællesskab, som
støtter og samarbejder med hinanden og finder måder –
både inden for og uden for deres umiddelbare fællesskab
– til at undersøge egen praksis og sammen lære nye og
bedre tilgange og metoder, der sigter mod at øge den
enkelte kursists udbytte af den information, vejledning
og støtte, som kursisten tilbydes.
Et mere finmasket sikkerhedsnet
Studiecentrets ressourcer skal bruges på at forebygge frem
for at sætte ind, når først kursisten hænger i en tynd tråd.
Fagligt eller socialt. Vi kommer bl.a. til at skulle arbejde
målrettet på at fastholde kursisterne gennem opfølgning
på fravær, samtaler med studievejleder og diverse støttepersoner. Der vil også blive iværksat en lang række andre
tiltag såsom lektieværksted, kurser i studieteknik, eksamenstræning m.m. Måske kan screening af kursister også
være et element i at opfylde denne ambition.
I det hele taget er grundtanken bag det nye Studiecenter
at styrke den enkelte kursist i dennes uddannelsesproces. Målet er, at det sikkerhedsnet, som vi allerede har
under kursisterne, bliver endnu mere finmasket, så ingen
kursister falder igennem.
Pernille Halmark Bendixen
Koordinator for Studiecentret
VUC Aarhus har haft aktiviteter siden 1958, hvor Folketinget vedtog
VIGTIGE BEGIVENHEDER
I VUC AARHUS’ HISTORIE
en ny skolelov, der gjorde det muligt at oprette eksamensklasser for
voksne om aftenen. En sådan kompetencegivende voksenundervisning
blev iværksat under navnet Århus Forberedelseskursus på Ingerslevs
Boulevard Skole fra skoleårets start i 1958.
1958
8
I det nye Studiecenter er alle skolens
kompetencer inden for hjælp, støtte og
vejledning samlet. Dette nye læringsfællesskab skal bidrage til, at vi får hjulpet
endnu flere kursister gennem studiet.
I perioden 1958-1978 fungerede skolen
under frie rammer, men med Aarhus
Kommune stærkt inde i billedet.
Skole 1904
Ingerslevs Boulevard
1958-1976
9
KURSISTRÅD
– mærkesager og ny skole
På mange måder fungerer skolens kursistråd som en slags interesseorganisation,
som varetager kursisternes og dermed også skolens interesser. Selvom der
er udskiftning i Kursistrådet hvert år, er der alligevel nogle temaer, der går igen.
Således har det de sidste mange år været blandt de vigtigste mærkesager at
forbedre den del af skolens hverdag, der foregår i klasse­rummet. Vi har mødt
Jesper, som sidste år var med i Kursistrådet og genopstiller i år, og stillet ham en
række spørgsmål, bl.a. hvad Kursistrådet gør sig af tanker om muligheder for at
realisere deres ønsker på skolens nye adresse.
Hvorfor har du og de andre i Kursistrådet valgt
at være med i Kursistrådet?
I bund og grund handler det nok om, at vi gerne vil have
indflydelse på at kunne forbedre skolen til glæde og gavn
for os selv og alle andre kursister. Lige fra kantineforholdene til selve undervisningsdelen. Vi har jævnlige møder
med skolens kommunikationsafdeling, som hjælper os
med at bringe vores tanker og ønsker videre. Hertil har
vi haft flere møder med ledelsen, og så sidder formand
og næstformand med i bestyrelsen. Det betyder, at der
også handles konkret på mange af de ting, vi snakker om
på møderne, hvilket gør vores indsats meningsgivende.
Hertil er det også spændende at møde andre kursister,
der ligesom én selv gerne vil engagere sig i skolen ud over
undervisningen. Det er en god måde at få nye bekendtskaber, og så er det også inspirerende at møde folk med en
masse gode og spændende ideer og måder at løse tingene
på, som man måske ikke selv lige havde tænkt på.
Hvad har I arbejdet med i Kursistrådet?
Vi har været meget optaget af at være med til at forme en
skole, hvor man på den ene side udnytter, at vi har nogle
meget engagerede og dygtige lærere, og at vi på den
anden side favner de på én og samme gang meget ressourcestærke og ressourcesvage/uddannelsesfremmede
kursister. Den opgave mener vi løses bedst i klasselokalet
ude på de enkelte hold, så vi har haft meget fokus på
dels undervisningsformer, som kan favne disse meget
forskellige kursister, og dels at få skabt rammer for en
bedre klasserumskultur mhp. at få flest muligt til at møde
op og bidrage til undervisningen.
Hvad gør I for at realisere disse mærkesager?
Vi har haft en række møder med den pædagogiske
ledelse, hvor vi er kommet med konkrete forslag til, hvad
man kan gøre for at øge motivationen hos kursisterne,
så flere møder op til undervisningen og er aktive. Her tror
vi meget på, at etablering af forpligtende fællesskaber –
fagligt som socialt – er vejen frem. Det kan være noget
så banalt som at sende en ”Du var her ikke i dag, er du
ok?”-sms til medkursister, som ikke er dukket op. Det kan
også være en fælles snak i klassen, hvor man sammen
får afstemt, hvad det vil sige at indgå i en klasse, og her
er det vigtigt at få italesat, at den enkelte kursist spiller en
vigtig rolle ift. helheden. Den rolle er der mange, der ikke
nødvendigvis ser sig selv i. Måske fordi de ikke har gået i
skole i mange år, er uddannelsesfremmede osv. Derfor er
det også vigtigt, at klassen/holdet som helhed når frem til
en vis form for enighed om hvad, hvordan og hvorledes,
så vi forpligter hinanden på klassefællesskabet.
Vi har også brugt tid på at komme med ideer til, hvordan
vi kan inspirere skolens lærere til at lave mere varieret
undervisning, som kan favne skolens mange forskellige
Undervisningen på Århus Forberedelseskursus
var i perioden 1958-1976 på folkeskoleniveau.
I august måned 1971 etableres det
Såkaldt Teknisk Forberedelseseksamen svarede
senere Aarhus Forberedelseskursus
til 9. klasse, og såkaldt Udvidet Teknisk For­
Nord med lokaler på Aarhus Tekniske
beredelseseksamen svarede til 10. klasse.
Skole i Nørre Allé.
1958-1976
10
Aarhus Tekn
iske Skole på
Dalgas Avenu
e 2 opført 19
03
1971
De seneste år har Kursistrådet været optaget af,
hvordan vi på skolen kan skabe en bedre klasserumskultur for ad den vej at forbedre kursisternes
fremmøde og studieaktivitet
kursisttyper, der går på skolen. I kommende skoleår har
vi planlagt at lave undersøgelser om, hvad kursisterne
synes er god undervisning, samt hvad kursisterne mener,
der skal til for at forbedre motivationen. Det kan måske
give inspiration til lærernes planlægning af undervisningen. Vi synes virkelig, skolen generelt har mange gode og
sagtens forstille sig elev til elev-undervisning f.eks. i eventuelle mellemtimer. Man kunne forestille sig et opslag
på VUCintra a la: ”Vi er to kursister, der de kommende
onsdage mødes i studieområdet på niveau 4 fra kl. 10.1512.00 og får styr på andengradsligninger. Kig forbi, hvis
du har lyst.”
VI SKAL HOLDE FAST I, AT DE FLESTE AF DE KURSISTER, DER STARTER PÅ VUC AARHUS,
ER ENGAGEREDE OG ER STARTET FOR AT BRUGE UDDANNELSEN TIL NOGET
engagerede undervisere, der vil os det allerbedste, men i
sidste ende giver det kun mening, hvis kursisterne dukker
op og får noget ud af undervisningen.
Hvad angår vores tanker om både klasserumskultur og
varieret undervisningen, er vi meget bevidste om, at vi er
på et VUC, og at vi på klasseniveau er rummelige over for
kursister, hvor der kræves særlige hensyn. Vi skal holde fast
i, at de fleste af de kursister, der starter på VUC Aarhus, er
engagerede og er startet for at bruge uddannelsen til noget.
I det hele taget bliver det nemmere for os kursister at
mødes på kryds og tværs. Om det så er med afsæt i
noget fagligt eller socialt. Men det kræver, at nogen tager
handling på det og rammesætter det. Det er i hvert fald
noget af det, vi regner med at bruge tid og kræfter på i
Kursistrådet i kommende skoleår.
Vil flytningen til Dalgas Avenue give nye
muligheder, hvad angår varieret undervisning
og forpligtende klassefællesskaber?
Hvad angår vores tanker om undervisning og klasserumskultur, tror vi ikke, der bliver den store forskel, da
det fortsat vil være en anliggende for de pågældende
klasser/hold og de lærere, der er knyttet hertil, uanset
om vi er på én eller fire adresser. Men der er et potentiale
i at etablere faglige og sociale fællesskaber på tværs af
hold og niveauer, nu hvor vi samles på ét sted. Man kunne
Jesper Fogh
Medlem af Kursistrådet
Aarhus Amt bliver etableret ved Kommunalreformen i
Ved amternes overtagelse af området i 1978 blev kun
1970. Langsomt op gennem 1970’erne begynder amtet
to skoler videreført som VUC’er, nemlig Århus Forbe-
at regulere dele af uddannelsesområdet, og i 1978
redelseskursus Syd på Ingerslevs Boulevard og Århus
kommer VUC Aarhus ind under amtet.
Forberedelseskursus Nord i Nørre Allé.
1970-1978
1978
11
DALGAS AVENUE 2
– bygning under forandring
FØR
FØR
EFTER
EFTER
r for at
en mete
r er
ænket
s
t
e
.
v
n
e De
ble
tration
is
lvet er
u
in
G
m
:
d
T
tagen
TEKE
d boga
inder e
BIBLIO
3.
ned mo
om forb
n
s
e
,
g
niveau
ro
a
b
s
å
g
as
rådet p
en gan
sikre p
m
t
o
e
le
m
a
m
n
ere ko
g Perso
endvid
ntret o
tudiece
S
m
e
ll
me
FØR
ed til
mløb n
t genne
re
le
jords
F
b
.
eta
til N. J
blevet
udgang
blevet
Der er
d
,
:
e
lv
R
m
u
E
g
Y
B
g
yt
FO
indgan
ning, n
s
t
ly
re
e
le
b
t ny
nyetab
komme
Der er
et.
d
Gade.
n
a
t
g mege
malet o
FØR
EFTER
t
placere
entralt
t, og
ntine c
g
a
li
k
n
n
e
e
v
t
g
i
r lyst o
har fåe
, end v
EN: Vi
rådet e
brugere
tineom
e
KANTIN
n
g
a
li
K
g
.
a
d
d
e
gang A
s til de
lart forb
ved ind
re plad
ne er k
get me
rholde
e
fo
m
n
r
e
e
k
k
der
ri.
t til. Kø
et bage
ret van
fået eg
har væ
å
s
g
o
vi har
ret, og
12
EFTER
der-
lle un
ALE: A
t
r bleve
GSLOK
ISNIN
NDERV
der e
let, og
ARD U
et eller
vet ma
le
STAND
b
et rens
r
v
e
r
le
b
le
r
a
e
k
e
slo
r lange
en
visning
e mete
r. Gulv
psat tr
vindue
e
o
r
e
y
e
n
r
t
e
analog
indsa
ehov. D
e som
psatte
efter b
es båd
o
t
g
y
te
n
ru
if
b
e
k
d
n
er
uds
som ka
or det
oards,
rds, hv
whiteb
artboa
.
”
m
e
s
rt
a
m
g so
”det sm
tavler o
r styrer
rer, de
to
k
je
pro
FØR
FØR
EFTER
FØR
EFTER
R: Den
ONTO
ORS K
et
vet lav
e er ble
ls
re
æ
ig
v
s
de
ud t
ST
ligs ba
r med
ekonto
rtnerbo
o
rn
p
jø
.
h
le
s
gam
s Plad
og lyst
gerslev
oderne
In
m
g
l
o
ti
e
m
o
Avenu
Dalgas
ned til
AT
OORDIN
R-K
EFTER
ENTE
UDIEC
FØR
r der
Her e
AU 3:
Å NIVE
P
er er
T
E
RÅD
n, og d
M
kke
vet
nalekø
t perso
gså ble
re
le
b
r
e er o
ta
D
e
.
t
s
e
.
v
ly
6
ble
iveau
rum og
r albue
de på n
rå
m
o
masse
le
na
t Perso
etablere
NALEO
PERSO
ned
n væg
taget e
r
e
r
e
e
d
rå
ER: D
nteom
R/FOY
s
leret ve
CENTE
l Dalga
nyetab
ti
t
STUDIE
ig
e
l
k
ti
d
giver u
bne op
e
å
t
rn
a
e
r
ll
u
fo
et. H
yeren.
iecentr
ind i fo
til Stud
ger lys
n
ri
b
g
o
Avenue
EFTER
FØR
e er
ningern
og
s vejled
n
le
o
la
k
p ds,
es
ed god
ET: All
m
R
m
r
T
N
ru
te
E
C
diecen
samtale
STUDIE
t i ét stu
række
le
g
n
m
a
la
s
r
n
o
te
blevet
re i. Hv
etablere
en,
glasdø
blevet
r med
å gang
p
le
a
der er
s
k
d
lo
la
p
e
d
e
g
g
re
e
ta
s
v
o
t ly t o
skulle
i nyren
leret e
tidligere
u etab
e
n
r
rn
e
te
d
r
kursis
s tur, e
lev dere
.
mråde
til det b
o
te
n
e
ende v
indbyd
EFTER
olens
let på
m
a
s
t
r bleve
e
SKA
r
N
E
le
a
kaler
ID
k
V
rfagslo
e faglo
NATUR
kabelig
rne natu
s
ret
e
n
d
e
o
b
id
m
ta
t e le
top
naturv
rne er
r bleve
e
le
r
a
e
k
d
o
F
.L
øer, og
ét sted
r hhv. H
ratorie
F
kale fo
ed labo
lles til H
elseslo
d
fæ
re
t
e
bl.a. m
e
t
rb
mi sam
pot / fo
e
e
k
d
F
s
H
e
fæll
grafi og
HF geo
nskab.
biologi,
turvide
a
n
U
V
A
g
fysik o
k
: Alle s
KALER
FAGLO
BELIGE
13
DA TO AARHUS-VUC’ER
blev samlet til ét
Af Preben Clausen, fhv. rektor (1984-2012)
Her fra mit pensionistsæde på den anden side af Nordsøen skal der lyde
et stort tillykke til skolens studerende, medarbejdere, ledere og bestyrelse
i anledning af, at skolen for første gang nogensinde nu er samlet i én
bygningsmæssig enhed på adressen Dalgas Avenue 2. Lige midt i byen.
Det er Ingeniørhøjskolens stolte bygninger, som VUC Aarhus indtager efter behørig ombygning. Adressen forpligter
på flere måder. For det første fordi ingeniøruddannelserne
altid har været for mønsterbrydere, ligesom VUC har
været det og forsat skal være det. Her blev håndværkere
til diplomingeniører og i dag tillige civilingeniører.
Men – tillad mig sammenligningen – også fordi adressen
fejrer dén Enrico Dalgas, der efter tabet af Sønderjylland i
1864 satte sig i spidsen for en bevægelse, der lod heden
opdyrke under mottoet: ”Hvad udad tabes, skal indad
vindes”. VUC’s mission i nutidens lille Danmark i en kaotisk og konfliktfyldt global kontekst er på det immaterielle
plan ligeså betydningsfuld som Dalgas’ arbejde med at
inddrage land til fortidens største erhverv, landbruget. Nu
drejer det sig om kækt og nyskabende at bygge på hver
eneste borgers potentialer, uanset baggrund, således at
hver og én kan navigere som refleksive personligheder i
nutidens samfund, der er præget af individualitet og tab af
naturlige fællesskaber. Ikke kun for den korte dagsorden
såsom arbejdsmarkedet eller uddannelserne, men for
livet. VUC Aarhus løfter allerede denne arv på smukkeste
vis, og der er efter min vurdering meget betydningsfuldt
arbejde forude. Jeg ønsker min gamle skole alt muligt
held med dette.
Redaktionen af Avenuen har i den anledning bedt mig om
at redegøre for den fusion af de to VUC’er i Aarhus, som
jeg stod i spidsen for i 1983/1984 med henblik på at
afdække eventuelle lærestykker i proces og produkt. Det
gør jeg gerne.
I september måned 1983 fik jeg en opringning fra amtsskoledirektørens sekretær, der bad mig give møde hos
skoledirektøren næste morgen. Anledningen var amtsrådets beslutning i budget 1984 om at reducere VUC i
hele amtet med 25 pct. På det tidspunkt havde VUC’erne
været amtslige i 5 år, nemlig siden 1978, og aktiviteten
var vokset dramatisk i omfang, især fordi HF-enkeltfag
var løftet ud af en statslig forsøgsramme og nu kunne
etableres frit af VUC’erne. Jeg var i Aarhus chef for det
lidt mindre VUC Nord, der nu i 1983 havde samme aktivitet på folkeskoleniveauet som det ”store” VUC Syd på
Ingerslevs Boulevard, mens HF-afdelingen, der først blev
etableret samtidig med min udnævnelse i 1980, voksede
kraftigt. Da jeg mødte frem til mødet, gik skoledirektøren
lige til sagen (jeg husker nøje ordene):
”Det er ikke godt. Amtsrådet har reduceret VUC’s rammebudget med 25 pct. næste år, og har samtidig besluttet
at sammenlægge de to VUC’er i Aarhus. Ikke fordi I har
gjort det dårligt, men fordi der mangler penge i kassen,
og fordi VUC i modsætning til gymnasierne er et delvist
regulerbart område. Jeg vil have dig som chef for det
nye VUC Aarhus. Du har min fulde opbakning til alt, hvad
du foretager dig. Fortæl mig, hvad jeg skal gå i udvalg
og amtsråd med, og hvad du beder os i forvaltningen
om hjælp til. Ellers stoler jeg på, at du klarer skærene.
P.g.a. af besparelser beslutter Aarhus Amt i 1984 at sammenlægge de to Aarhus VUC’er til én samlet institution, som kom
I 1989 etableres Almen
til at hedde Århus Enkeltfagskursus. Allerede i 1985 får Århus
Voksenuddannelse (AVU)
Enkeltfagskursus nyt navn, nemlig VUC Århus.
som VUC-tilbud.
1984
14
1989
Avenue
Skole på Dalgas
Aarhus Tekniske
45
19
g
nin
yg
- ny tilb
2
Selv i 1984 var VUC ikke fuldt accepteret i
et ret stift uddannelsessystem, og det ville
vi gøre op med. Og det gjorde vi ved først og
fremmest at sikre kvalitet i undervisningen.
Lærestykker?
i dag efter mange og trange år med denne amtslige arv,
omsider kan flytte ind i en bygning, der er stor nok til
at rumme alle aktiviteter. Men spørgsmålet var jo: Kan
skolens medarbejdere i dag lære af denne proces i den
forestående fysiske fusion i én bygning? Det er jeg kun
delvist sikker på.
Sådan startede min karriere som chef for det samlede
VUC Aarhus, som i kraft af fusionen i flere år var landets
største VUC, og det blev starten på en proces, der varede
et år, og som førte til dannelsen af det VUC Aarhus, der
For det første adskiller situationen i 2015 fra 1984 derved, at vores fusion i 1984 ikke var og i min tid aldrig blev
til en bygningsmæssig enhed. Ganske vist afgav vi Nords
Sammenlægningen skal være gennemført fra 1. august
1984. Men du starter nu med forberedelserne. Og for
resten: Siger du nej til dette tilbud, så må du selv finde
dig et andet job!”
Som et led i Kommunalreformen i
Sankt Joseph
Hospital i 190
7 - lige før in
dvielsen i sept
ember
VUC Århus hører under
2007 bliver VUC Århus en selvejende
Aarhus Amt frem til 1.
institution under staten. Skolen ledes
januar 2007.
nu af en bestyrelse.
2007
2007
15
afdeling på Vesterbro Torv og lukkede alle aftenafdelinger
(Viby, Brabrand, Egå, Tilst). Men vi beholdt Nørre Allé og
Ingerslevs Boulevard. Januar 1985 fik vi så Bülowsgade
til erstatning for Nørre Allé, så vi nu kun havde to afdelinger, men til gengæld tæt på hinanden. I nogle år lånte vi
desuden faglokaler på Marselisborg Gymnasium og en hel
fløj på Langkær Gymnasium. Vi var altså fortsat spredt.
Den omstændighed og praktiske forhold vedr. faglokaler
m.m. bestyrkede mig i, at vi måtte satse på faglighed i de
enkelte undervisningsafdelinger og sikre dem volumen
nok til udvikling. Derfor var f.eks. hele Nørre Allé og senere
i et par år hele Bülowsgade ren AVU-undervisning. AVU-afdelingen gik tilbage i søgning, og medarbejderantallet
faldt, så vi måtte internt værne om denne undervisning.
i undervisningen. Dvs. give lærerne arbejdsro og styrke
deres lyst og vilje til at prøve nyt af, hvis de havde lyst
dertil. Det var der mange, der ville.
Et blik i årsskrifterne, som vi startede i 1984, vil afsløre
en mangfoldighed af aktiviteter på alle fronter af et
bredt undervisningsbegreb. Kursisterne strømmede til.
Efter kort tid havde Ministeriet ”genopdaget” skolen,
og mange medarbejdere blev flittigt brugt af Ministeriet
i faglige udvalg, i arbejdsgrupper, til lovforberedende
arbejde og i læreruddannelsen. Og mange lærere var
lærebogsforfattere, og enkelte kendte forelæsere på Folkeuniversitetet. VUC Aarhus blev også det første VUC, der
blev godkendt som uddannelsessted for lærerkandidater
VI LÆRTE HER DEN VANSKELIGE KUNST AT SAMARBEJDE ÅBENT OG
TILLIDSFULDT MED ANDRE SKOLER OM DET BEDST MULIGE TILBUD
HF-afdelingen gik kun kortvarigt tilbage, så voksede den
igen. Min vurdering var, at HF-afdelingen bl.a. på grund
af størrelsen var robust nok til at kunne tåle en spredning på flere adresser. Nogle år senere samlede vi så al
AVU-undervisning på Ingerslevs Boulevard, mens HF og
det tilkomne GSK helt frem til i dag har måttet leve med
flere adresser. Flere kom nemlig til, men det fører for vidt
at referere dette i denne sammenhæng.
For det andet var der i 1984 tale om en fusion af to selvstændige skoler hver med deres egen historie og kultur.
For det tredje var vilkårene i 1984 radikalt anderledes.
Skolen var amtslig, og den var rammestyret uanset søgningen. Dertil kom, at vi stod med ryggen mod muren, idet
vi i et hug skulle effektuere en 25 pct. besparelse. Men vi
var en ung skole præget af stor entusiasme. Med vores
historie tog vi intet for givet, og vi kæmpede ihærdigt for
skolens placering i uddannelsesbilledet. Selv i 1984 var
VUC ikke fuldt accepteret i et ret stift uddannelsessystem, og det ville vi gøre op med. Og det gjorde vi – af
nødvendighed – ved først og fremmest at sikre kvalitet
i gymnasiet, ligesom jeg personligt i hele min ledertid
deltog aktivt i arbejdsgrupper, kommissioner, udvalg og
lovforberedende arbejde i Ministeriets gymnasieafdeling
og i universitetsafdelingen vedr. kandidatuddannelserne.
Faglighed og besparelser
Situationen i 1984 tvang os altså til at satse betydeligt
på fagligheden i fagene, samtidig med at vi rejste os op –
unge som vi var – efter besparelserne. Lad mig derfor på
denne bagrund gå tilbage til et muligt lærestykke, nemlig
fagligheden. For faglighed har en vinkel indad i skolen
som beskrevet ovenfor. Den skal sikre og udvikle vores
kerneprodukt, som findes i de enkelte fag. Men den har
også en vinkel udadtil. Fagligheden skal bringes i kontakt
med omverdenens forventninger til skolen som offentlig
organisation.
For at indkredse betydningen af faglighed som pejlemærke i responsen på omverdenens krav og forventninger til VUC vil jeg se på VUC Aarhus’ nyere historie,
for det er bl.a. i skolens refleksion bag disse responser
Som et led i Kommunalreformen får VUC Århus fra 2007 det overordnede ansvar
for Forberedende Voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU) i Århus
og skal kontrahere med skoler i området, der er i stand til at gennemføre undervisningen på disse områder. VUC Århus skal så overvåge denne undervisning på
statens vegne. Samtidig bliver VUC på Samsø en afdeling under VUC Århus.
2007
16
i gården på
gspavilloner
Undervisnin levard Skole 2013
Bou
Ingerslevs
på historiske omverdenskrav, at de bærende værdier
bag det moderne VUC Aarhus kan findes. Her udgør
arbejdsmarkedet nemlig en vigtig påvirkning. Dels ved
individuelle henvisninger fra arbejdsformidlinger. Dels
– og især – efter Schlüter-regeringerne i slutfirserne ved
at etablere samlede uddannelsesforløb for ledige ofte i
samarbejde med AMU-centre eller erhvervsskoler. Denne
aktivitet voksede så eksplosivt i 1990’erne, at vi måtte
omtænke vores organisationsplan. Vi tilføjede i 1994
en projektafdeling med egen leder, eget budget og egne
lærere. Tilsvarende gjorde vi AVU-afdelingen, HF-afdelingen og Serviceafdelingen (administration og bygninger) til
selvstændige divisioner hver med en faglig leder med den
rigtige uddannelsesbaggrund.
På skolens indre front var divisionalisering en meget
positiv oplevelse. Den understregede fagligheden i
afdelingerne, og en særlig glæde for mig var det at se,
hvorledes Serviceafdelingens medarbejdere blev styrket
internt på en skole, der jo naturligt nok præges af lærere
og undervisning. En organisationsform, som stadig eksisterer på skolen, selvom Projektafdelingen nu er nedlagt
og erstattet af en konsulenttjeneste kaldet VUC Erhverv.
Aktiviteten i forhold til arbejdsmarkedet betød også et
intensivt og meget frugtbart samarbejde med erhvervsskolerne i byen, med hvem vi skabte Uddannelsessamarbejdet i Aarhus. Vi lærte her den vanskelige kunst at
samarbejde åbent og tillidsfuldt med andre skoler om det
bedst mulige tilbud.
sessystem til at hænge sammen. Tilsammen sikrer dette
maksimal mobilitet for den enkelte og stor fleksibilitet for
systemet.
En dansk forsker har skrevet PhD om VUC som institution, og hun definerede VUC som en enhed med ”mobil
karakterfasthed”. Karakterfastheden er i min optik VUC’s
systemiske roller i uddannelsessystemet som beskrevet
ovenfor. Og mobiliteten er VUC’s evne til også at være
responsiv over for omverdenens skiftende krav og forventninger: Folkeoplysning, det sociale system, arbejdsmarkedet m.m.
VUC Aarhus har gennemlevet hele den danske VUC-historie og har aktivt påvirket den. Det er sammenfattende mit
postulat, at VUC Aarhus i særlig grad har bidraget til at
styrke VUC’s systemiske roller i uddannelsessystemet for
med basis i denne kerne af karakterfasthed (og faglighed)
at kunne række ud til stadig nye målgrupper i et frugtbart
samarbejde med andre. Med respekt for den enkelte,
realistiske krav til undervisning og deltagere og vilje til
samarbejde, sådan som vi har lært det i mødet med vores
omverden.
Mobil karakterfasthed
Der er noget befriende pragmatisk og livsnært over VUC’s
centrale og vedvarende rolle i det danske uddannelsessystem. På individniveauet accepterer det danske samfund
via VUC, at det enkelte menneske er fejlbarligt og ikke
altid handler rationelt. Ofte vælges der ikke, eller der
vælges forkert. VUC er stedet, hvor valg kan træffes eller
omgøres. Og på systemniveauet accepterer det danske
samfund via VUC, at intet system er fuldkomment, ej
heller uddannelsessystemet. VUC er derfor den buffer,
der får de øvrige delelementer af det danske uddannel-
Preben Clausen
Fhv. rektor
I 2008 tilbydes der som noget nyt på VUC Århus
I august 2009 blev 2-årigt HF
VUC Flex, som er internetbaseret undervisning.
tilbudt på VUC Århus.
2008
2009
17
Tre spørgsmål til rektor Erik Ernø-Kjølhede
om flytningen til Dalgas Avenue 2
TANKER OM FLYTNING
– opstart og ny skolekultur på DA2
1
Hvilke fordele mener du, vi får som skole ved at blive
samlet på én og samme adresse?
For kursisterne betyder det, at de vil opleve at gå på en
stor og flot skole med masser af medkursister, god plads
og gode faciliteter. Både i undervisningslokaler, studieområder, bibliotek, kantine og faglokaler. De nye fysiske rammer giver mulighed for at tilbyde endnu mere spændende
og varieret undervisning og et endnu bedre studiemiljø end
på vores hidtidige adresser. Vi kan jo håbe, at det giver et
løft til både fremmødet og gennemførslen! Skolen bliver
efter samlingen på DA2 også langt mere synlig i bybilledet,
og den synlighed tror jeg vil give kursisterne en større grad
af identifikation med skolen, end vi har oplevet tidligere.
For os medarbejdere er der store fordele med hensyn til
faglighed og samarbejde, både når vi snakker undervisning, vejledning, service og administration. Nu befinder vi
os på én adresse, og så får vi også nemmere ved at dele
erfaringer og viden, og vi får bedre muligheder for at kom-
I 2011 overtager skolen hele bygningskomplekset Sankt
I januar 2011 skiftede
Joseph (SJ) på Bülowsgade 68. VUC Århus har side 1985 haft
Aarhus Kommune bolle-å’et
undervisningsaktiviteter på SJ, men efter en vandskade, som
ud med dobbelt-a. Samme
kræver omfattende renovering, vælger Kommunen at give
år fulgte VUC Aarhus trop og
VUC Århus lov til at overtage hele bygningen.
sagde dermed farvel til Å’et.
2011
18
munikere og samarbejde med hinanden om vores opgaver. Vores fagmiljøer inden for administration, vejledning
og undervisning rykker tættere sammen, og nærheden til
hinanden styrker både fagligheden og samarbejdet. På
DA2 får jo vi som noget nyt en masse rigtig gode lærerforberedelseslokaler – mange flere end vi hidtil har haft - og
jeg er sikker på, at de mange nye lærerarbejdspladser vil
få stor og positiv betydning for lærersamarbejdet. Flere
og bedre lærerarbejdspladser betyder nye og forbedrede
muligheder for løbende at få talt sammen om kursister,
hold, fag osv., og det betyder også bedre muligheder for
det mere langsigtede lærersamarbejde om pædagogisk
udvikling og fagudvikling. Der er selvfølgelig også en helt
række konkrete stordriftsfordele forbundet med, at vi
fremover kun skal servicere ét samlet bygningskompleks
i stedet for fire adskilte adresser med kantine, administration, IT, rengøring, pedelservice osv.
Fa rvel til den ga
mle, fine have på
Sankt Joseph juni 2015.
2
Er der noget, vi skal være særligt
opmærksomme på, for at få den
bedst mulige start på samlingen?
Ja, det er der. Der er mange fordele ved flytningen, men der
er selvfølgelig også ulemper og problemer forbundet med
det. Til at begynde med tror jeg, at en del medarbejdere
og kursister vil kunne opleve DA2 som stor og måske lidt
forvirrende at finde rundt i. Vores nye skole er på 22.500
m2, og det tager tid at lære at finde rundt og at finde sig til
rette i bygningerne. Derfor kan der godt hos nogen opstå
en følelse af hjemløshed og mangel på overskuelighed. Når
den følelse så bliver holdt op imod, at vi kommer fra fire
adresser, som hver især er nemme at overskue, så kan flytningen til DA2 godt for nogen blive oplevet som en følelse af
tab. Man har med flytningen mistet et godt og overskueligt
nærmiljø, og man oplever måske ovenikøbet at kontakten
til særligt værdsatte kolleger er blevet mindre, fordi man
tidligere var vant til ofte at løbe på hinanden på gangene, i
personalerummet osv.
Det tab af nærmiljø skal vi være bevidste om. Vi har som
skole derfor en udfordring med på den ene side at bevare
det bedste fra vores tidligere nærmiljøer, samtidig med
at vi på den anden side selvfølgelig ikke må lukke os om
os selv. Vi skal netop udnytte fordelene ved, at vi på DA2
kan mødes på tværs og skabe ny dynamik i kraft af bedre
faciliteter, større og stærkere fagmiljøer og nærhed til flere
kolleger end hidtil. Det er en vanskelig balance, som vi skal
arbejde bevidst med.
3
Tror du, at vores skolekultur
ændrer sig ved, at vi samles
under ét tag?
Ja, det tror jeg. Men jeg tror, det vil ske gradvist og i en
glidende bevægelse, der gør, at vi i en travl hverdag
måske har svært ved at sætte fingeren præcist på, hvornår og hvordan vores kultur ændrer sig. Men når vi går
fra at være fordelt på fire adresser med to hovedadresser
og to ”satellitter” til at blive samlet alle sammen på DA2,
så skal vi genopfinde os selv som én skole. En skole, der
ganske vist består af tre områder og fem afdelinger, men
hvor alle medarbejdere og kursister nu med ét befinder
sig under samme tag. Alene størrelsen på vores hus og
de mange mennesker, der færdes i bygningerne, kommer
uden tvivl til at ændre vores selvforståelse, vores synlighed i byen og vores indbyrdes relationer til hinanden. Og
det vil gælde såvel for medarbejdere som for kursister.
At alle efter sommerferien nu er kommet under ét tag
betyder også, at vi nu mere end før har brug for at finde
frem til en fælles VUC-kultur. Hvad er det for værdier,
og hvad er det for normer for f.eks. godt samarbejde
og tillidsfuld kommunikation, som fremover skal binde
os sammen som én skole på tværs af afdelinger og
uddannelser?
Netop skolekultur bliver derfor et hovedemne for Samarbejdsudvalget at arbejde med i den kommende tid.
Vi starter selvfølgelig ikke på bar bund, for vi skal bygge
videre på den skolekultur, vi allerede har i dag. Vi skal
bygge videre på vores værdisæt, på vores vision om at
blive Danmarks bedste VUC, og vi skal bygge videre på
vores pejlemærker, faglighed, ambitioner og kvalitet.
Fra 2011-2015 består VUC Aarhus af to næsten
lige store undervisningsafdelinger på Ingerslevs
17. august 2015 åbner VUC Aarhus
Boulevard 3 (IBS) og Bülowsgade 68 (SJ) og dertil
dørene for kursusstart på Dalgas
med satellitter på Sankt Pauls Gade 25 (SP),
Avenue 2. For første gang nogen-
Kystvejen 17 (K) og Dalgas Avenue 6 (Bygning F).
sinde på én samlet adresse.
2011-2015
til kursusstart
VUC Aarhus slår dørene op
på Dalgas Avenue 2
2015
19
HF-geografilærerne i gang med udpakning af flyttekasser til deres
nye depot. Som noget nyt har de fået et faglokale indrettet til
eksperimentelt arbejde bl.a. med vaske og laboratoriefaciliteter.
20
NYE OG BEDRE RAMMER
for de naturvidenskabelige fag
Flytningen til Dalgas Avenue har givet oplagte muligheder for at omtænke
rammerne for undervisningen på skolen. Således har en gruppe af AVU- og
HF-lærere arbejdet sammen om, hvordan vi som skole kan skabe de bedst
mulige rammer for de naturvidenskabelige fag.
Det afgørende nye bliver, at alle naturvidenskabelige
faglokaler – og dermed også faglærerne på de naturvidenskabelige fag – fra og med august 2015 samles på ét
sted. Her vil der være fælles depot / forberedelseslokale
for hhv. HF biologi, HF geografi og HF kemi samt et fælles
til fysik på HF og til naturvidenskab på AVU. Samlingen
samlingen af faglokalerne, og dermed også af faglærerne,
bliver det meget lettere med faglig udveksling nu. Det er
nu engang lettere lige at spørge en HF-faglærer, man
alligevel arbejder side om side med i det daglige, end
som tidligere at skulle hele vejen over på SJ for at stille et
opklarende spørgsmål om en fysisk lov.”
MED SAMLINGEN AF FAGLOKALERNE, OG DERMED OGSÅ AF FAGLÆRERNE, BLIVER DET MEGET LETTERE MED FAGLIG UDVEKSLING NU
betyder også, at meget af det fine udstyr, som hidtil har
samlet støv rundt omkring på skolens afdelinger, fordi det
enten har været for tungt eller har fyldt for meget til, at
man har kunnet fragte det rundt såvel mellem som på
afdelingerne, nu kan tages i anvendelse.
Med samlingen af faglokalerne skabes der også bedre
rammer for samarbejdet mellem AVU og HF, og ifølge
Christina Ena Skovgaard, naturvidenskabslærer på AVU,
vil det give et stort fagligt løft til undervisningen:
”Naturvidenskab på AVU indeholder hele fire fag nemlig
fysik, kemi, geografi og biologi, og da ingen af os, der
p.t. underviser i faget, er uddannet i alle fire fag, er det
nødvendigt med lidt fagligt input engang imellem. Med
Der kommer også flere lokaler til de naturvidenskabelige
HF-fag bl.a. til geografi, som hidtil ikke har haft et fag­
lokale indrettet til at udføre eksperimentelt arbejde
f.eks. med vaske og laboratoriefaciliteter. Det har ifølge
Gunvor Lundbek Egholm, geografi- og matematiklærer på
HF, hidtil har været en udfordring:
”Siden gymnasiereformen i 2005 har det været en del af
bekendtgørelsen, at geografi skal være et eksperimentelt
fag. Det har imidlertid været svært at leve op til, idet vi
ikke har haft de bedste rammer for at udfolde denne del
af faget. Det får vi nu med to geografifaglokaler, hvor vi
har mulighed for at lade vores ting blive stående. Det
lyder måske meget lavpraktisk, men det gør det meget
lettere at lave store som små forsøg.”
Christina Ena Skovgaard
AVU-lærer
Gunvor Lundbek Egholm
HF-lærer
21
VUC AARHUS SLÅR DØRENE OP
for fag og uddannelser på den nye adresse
Stemningsbilleder fra kursusstart 17. august 2015
De mange nye kursister
blev budt velkommen
af medarbejdere fra
VUC Aarhus, der kunne
guide dem hen til rette
undervisningslokale. Alle
medarbejdere var iført
VUC Aarhus-T-shirt.
Den røde løber var
rullet ud for at markere
den store dag i VUC
Aarhus’ historie.
22
Alle kursister fik ved kursus­
starten udleveret VUC
Aarhus-poser indeholdende
infomateriale, et velkomstbrev,
en flaske vand og to myslibarer.
23
24
Lærerband diskede op
med jazz, swing og croon
og var med til at skabe en
festlig stemning.
Kantinen skulle have været åbnet 3. august,
men måtte pga. udfordringer i byggeprocessen
vente helt til kursusstart med at slå dørene op.
Som billedet viser, lykkedes det.
25
26
ÅRET DER GIK
på skolens pædagogiske områder
27
AVU-OMRÅDET
Den ordinære AVU-aktivitet faldt fra 368 i 2013 til 349 realiserede årskursister i 2014. I forhold til budgettet for 2014 var der tale om en nedgang på 8,9 pct., hvorfor vi må konstatere, at forventningerne til 2014
ikke blev indfriet fuldt ud for den ordinære AVU-aktivitet.
Generelt har søgningen ændret sig fra fokus på FED-forløb til flere basisforløb, hvilket betyder mindre holdstørrelser, en mere ressourcekrævende kursistgruppe og
større udskiftning blandt kursisterne. Samme tendens
har vi registreret på klasseforløbene på ’Indgangsår for
tosprogede’, hvor kursistgennemgangen i efteråret 2014
har været større end sædvanligt. I efteråret oplevede vi
desuden svigtende søgning til vores 10. klasses turbo­
forløb, som vi var nødt til at lukke.
At vi fortsat er en skole for dem, der yder en indsats,
afspejles – trods strukturforskydningerne ovenfor – i tallene for gennemførsel og prøvedeltagelse. Arbejdet med
motivation og fastholdelse har fortsat stor bevågenhed,
og det er lykkedes at bevare niveauet fra 2013. Samtidig
må vi dog erkende, at vi med de eksisterende rammer
nærmer os en stagnation for gennemførslen. Prøvedeltagelsen kan fortsat forbedres med et øget fokus på
eksamensbærende fagudbud.
Flex-tilbuddet er populært blandt mange af vores kursister. Også i år oplever vi en markant vækst i aktiviteten
svarende til 54 pct. i forhold til 2013. Den stigende
søgning er blandt andet et resultat af et større fagudbud
på flere niveauer samt en mere målrettet anvendelse af
blended learning-konceptet, hvor Flex-tilbud integreres i
et samlet uddannelsesforløb. Desuden har det også vist
sig at være et attraktivt tilbud for mange, der ikke har haft
mulighed for at møde på skolen til ordinær undervisning
fem dage om ugen.
FVU-aktiviteten er steget betydeligt i 2014. Resultatet
er primært opnået på baggrund af a) en satsning på eksterne aktiviteter via VUC Erhverv og b) implementering
af samarbejdsaftaler med eksterne samarbejdspartnere
såsom AARHUS TECH, Århus Social- og Sundhedsskole
og professionshøjskolen VIA University College. Internt
har forsøg med integrerede forløb knyttet til eksisterende
tilrettelæggelser også i mindre grad været med til at øge
aktiviteten. Dog har vi fortsat udfordringer med at fremme
FVU-aktiviteten i vores dagtilbud på egne adresser.
OBU-aktiviteten har ikke indfriet forventningerne i 2014.
VUC Aarhus har fortsat en ret beskeden aktivitet på trods
af flere tiltag. En række initiativer blev iværksat i 2013,
men vi mangler stadig at se strategien udmønte sig i faktisk aktivitet. Vores primære OBU-aktivitet kan tilskrives
vores ordblindeklasser på 9. og 10. klasse samt ordinære
ordblindehold, mens det stadig er en udfordring at etablere OBU for især vores HF-kursister og også i nogen grad
at etablere eksterne hold hos vores samarbejdspartnere.
Vi ser dog stadig et potentiale i vores egne HF-uddannelser samt på gymnasier, erhvervsskoler, videregående
uddannelser og virksomheder, som vi samarbejder med.
SÆRLIGE INITIATIVER I UNDERVISNINGEN
I overensstemmelse med skolens strategi og handlingsplan er der på AVU-området
i 2014 gennemført og igangsat en række særlige initiativer i undervisningen.
» Udvikling af nyt tilbud: 10. klasse tilrettelagt med
”blended learning”. Den almindelige holdundervisning er suppleret med en fleksibel tilrettelæggelse,
hvor vores Flex-materiale anvendes i klassen. Desuden læses matematik på Flex. Dette tilgodeser de
kursister, der har brug for fleksible løsninger i forhold
til tilrettelæggelsen af deres tid.
28
» Læsestrategi er udarbejdet og præsenteret for
lærergruppen. Implementering er igangsat med start
1. januar 2014.
» Etablering af minikurser i foråret med fokus på læseog skrivefærdigheder i dansk og engelsk.
Årskursisttal og gennemførsel
Årskursister
Budget 2014
Realiseret 2014
Ændring
Ændring i %
383 349 -34 -8,9 %
AVU Flex 50 80 30 60,0 %
AVU i alt 433 429 -4 -0,9 %
4
14 10 250,0 %
AVU FVU OBU 12 8
-4 -33,3 %
I alt 449 451 2
0,4 %
Årskursister på AVU-området 2007-2015
500
450
400
350
n OBU
300
250
n FVU
200
n AVU
150
100
50
0
2007
2008
2009
2010
2011
» Indsatsområdet ”DSA i fagene” er gennemført. Alle
medlemmer fra DSA-faggruppen er tilknyttet de store
faggrupper (dansk, matematik, naturvidenskab og
engelsk) som ressourcepersoner. Fokus er på den
sproglige dimension i alle kernefagene (teoretisk
oplæg, workshops og faggruppearbejde).
2012
2013
2014
Budget
2015
» Nyt tilbud til kursister med diagnoser. Ny støttefunktion, ’Sekretærfunktion’, til kursister med særlige
behov er afprøvet og implementeret.
» Aktionslæringsforløb (IT i undervisningen) for lærergruppen er gennemført.
29
DET GYMNASIALE
OMRÅDE
HF-enkeltfag: I 2014 oplevede vi sammenholdt med
2013 et lille fald i antallet af årskursister på HF-enkeltfag
svarende til 15 årskursister. Vi nåede op på 748 årskursister, hvilket svarer til en tilbagegang på 2 pct. Dette skyldes primært, at mulighederne for faglig supplering blev
begrænset i relation til SU, og at en større del af enkeltfagskursisterne valgte at tage et af fagene på HF Flex,
hvor vi så til gengæld oplevede en vækst. Set i forhold til
de budgetterede 728 årskursister har vi på HF-enkeltfag
med 748 realiserede årskursister på trods af SU-reformen
kunnet fastholde et stort antal årskursister. Gennemførslen med eksamen faldt generelt, selvom der i de sidste
par år har været et øget fokus på gennemførslen i form af
intensiveret støtte til og motivation af kursisterne.
Vi tilskriver en væsentlig del af denne udvikling, at vi dels
procentvis rekrutterer en stadig stigende andel af uddannelsesfremmede og ressourcesvage unge, og dels at vi
har iværksat en strammere studieaktivitetsprocedure for
at understøtte et seriøst studiemiljø på skolen. I årene
fremover fastholder vi det stærke fokus på at skabe
endnu bedre undervisningsmiljøer gennem bl.a. niveaudeling, tutorordninger og øget fastholdelsesvejledning, og
vi forventer herigennem igen at kunne øge gennemførslen
med eksamen.
HF Flex: Tilvæksten på HF Flex var på 22 årskursister,
hvilket betød, at vi i 2014 nåede op på 257 årskursister.
Det svarer til en fremgang på næsten 10 pct. sammenholdt med 2013. Tilvæksten skyldes primært en forskydning fra enkeltfag til Flex. Gennemførelsen på HF Flex
ligger nogenlunde på samme niveau som året før, men
der er brug for at nytænke Flex-konceptet, idet vi også
her oplever et stigende antal kursister, som har brug for
mere støtte undervejs i forløbene. Vi må erkende, at det
ikke har været tilstrækkeligt at stramme op på vores
opfølgning på kursisternes afleveringer. Også her handler
det om at skabe bedre læringsmiljøer, som kan fungere
i virtuel form.
2-årigt HF: Vi har med 245 årskursister på 2-årigt HF stort
set fastholdt vores årskursisttal sammenholdt med 2013.
I hele 2014 havde vi seks spor på det 2-årige HF. Vi havde
budgetteret med en syvende klasse på første år fra august
2014, men den kom ikke i gang, da der kun var søgning
til seks klasser. Sammenlignet med tidligere år har vi fået
færre kursister ind på andet år fra andre skoler. Antageligt
fordi de afgivende skoler har øget fokus på at fastholde
deres elever. Dette har sammen med frafaldet på vores
30
egen skole betydet, at vi har været nødt til at sammenlægge to klasser i overgangen fra første til andet år.
Gymnasial supplering: Vi oplevede markante ændringer
på GS-området i 2014. Det skyldes ændringer i såvel
SU-bekendtgørelsen som GS-bekendtgørelsen. I hovedtræk går disse ændringer ud på at koncentrere supplering
omkring korte intensive forløb på 1-2 måneder. Der er
samtidig indført nye taxameterregler på GS-området, idet
man fra 2014 er overgået til såkaldt STÅ-opgørelse. Dette
betyder, at taxameteret alene udløses på de kursister,
der består eksamen og ikke som tidligere de kursister,
som gennemfører mindst 20 pct. af undervisningsforløbet. Samlet set har det betydet, at der har været et
markant fald i antallet af tilskudsudløsende årskursister
på gymnasial supplering fra 356 årskursister i 2013 til
307 årskursister i 2014 svarende til 13,8 pct. Når faldet
i årskursister ikke er større, skyldes det primært, at gennemførslen med eksamen er markant højere på de korte
intensive forløb. Således er gennemførelsen på sommerholdene 96 pct. og på øvrige korte intensive forløb 92 pct.
På halvårshold er gennemførelsen nede på hhv. 81 pct.
ved sommereksamen og 83 pct. ved vintereksamen. For
helårshold er gennemførslen 62 pct.
HF+: Set i lyset af de varslede ændringer i grundlaget
for gymnasial supplering opstod der på skolen efteråret
2013 planer om at ”genoplive” HF+, som derfor indgik
i budgettet for 2014. Disse planer blev dog droppet i
foråret 2014, da det konkrete indhold af reformerne på
GS-området blev kendt. Her viste det sig, at der alligevel
ikke var grundlag for at ”genoplive” HF+.
Årskursisttal og gennemførsel
Årskursister Budget 2014 Realiseret 2014 Ændring Ændring i %
HF-enkeltfag 728 748 20 2,7 %
HF Flex 225 257 32 14,2 %
2-årigt HF
263 245 -18 -6,8 %
31 0
-31 -100,0 %
GS (ekskl. sommerkurser) 186 205 19 10,2 %
GS sommerkurser 107 102 -5 -4,7 %
1.540 1.558 18 1,2 %
HF+ I alt Årskursister på det gymnasiale område 2007-2015
1.800
1.600
1.400
n GIF
1.200
n GS sommer
1.000
n GS
800
600
n 2-årigt HF
400
n HF Flex
200
n HF-enkeltfag
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Budget
2015
SÆRLIGE INITIATIVER I UNDERVISNINGEN
Vi har i løbet af 2014 igangsat en række projekter,
som sigter mod at understøtte, at vi skaber de mest
motiverende læringsmiljøer. Projekterne omfatter hele
det gymnasiale område og består af:
» Hertil kommer, at vi i hele 2014 fastholdt fokus på
» Aktionsforskningsprojekt – et udviklingsprojekt, der
GS-området: Nye tilrettelæggelser
handler om at lægge et nyt perspektiv på lærerrollen og
på vores kursister med henblik på at blive endnu klogere
på, hvad der fremmer og hæmmer deres læring.
» SIP – et skoleudviklingsprojekt initieret af UVM
omhandlende kvalitetssikring og kvalitetsudviklingmed fokus på kursistens læring.
» E-didaktik – et regionalt projekt om udviklingen af
den elektroniske undervisning i kultur- og samfundsfag og naturvidenskabelige fag.
fastholdelse og støtte, motivation og studieaktivitet,
udvikling af lærernes kompetencer og overgang til
videregående uddannelse.
» I forlængelse af den nye SU-reform har der på GS
været kørt forsøg med nye tilrettelæggelser i efteråret
2014. Forsøgene har omfattet storhold med to lærere
og blended learning på aftenhold. Forsøgene fortsætter ind i foråret 2015 og evalueres herefter.
» Reformerne har tillige betydet, at alle SU-berettigede
hold er blevet omlagt fra halv- og helårstilrettelæggelser til komprimerede forløb á 1-3 måneders varighed.
31
32
TAL OG OPGØRELSER
FRA 2014
33
Nøgletal 2007-2014
Nøgletal Omsætning tkr.
20072008200920102011201220132014
90.346
103.886
126.470
153.777
165.625
181.371
190.267
193.893
5.914
2.299
4.804
6.112
5.266
11.030
7.620
6.956
Årets resultat tkr.
Egenkapital tkr.
Årskursister
-492
1.807
6.611
12.484
17.359
28.280
36.097
37.659
1.087
1.150
1.424
1.620
1.798
1.929
2.034
2.009
Regnskab 2014
Indtægtertkr.
Statstilskud
Deltagerbetaling og andre indtægter
175.360
18.533
Omsætning193.893
Udgifter
Undervisningens gennemførsel
Markedsføring
135.185
475
Ledelse og administration
27.956
Bygningsdrift
20.416
Aktiviteter m. særlige tilskud
Omkostninger i alt
2.617
186.649
Driftsresultat7.244
Finansielle indtægter
348
Finansielle omkostninger
-636
Årets resultat
Udgiftsfordelinger (kategorier)
Illustrationen viser den interne fordeling af skolens udgifter
på kategorier. Det ses, at udgifterne til undervisningens gennemførsel – primært lærerlønninger og materialer – udgør 73
procent af de samlede udgifter. De øvrige 27 procent er fordelt
på bygninger, ledelse, administration og markedsføring.
n Undervisningens gennemførelse
n Markedsføring
n Ledelse og administration
n Bygningsdrift
n Aktiviteter med særligt tilskud
34
6.956
Udgiftsfordeling
Skolen er som vidensorganisation
ekstrem løntung, idet 81 procent af
samtlige udgifter er lønudgifter. Fordelingen mellem løn og øvrige udgifter er
stort set som i 2011 og 2012.
Øvrige udgifter
19%
Løn
81%
Årsværk
Antallet af undervisere og øvrige medarbejdere vokser i takt med væksten
i undervisningen. Det bemærkes endvidere, at væksten i antal undervisere
og øvrige medarbejdere forholdsmæssigt følges ad.
350
300
250
200
150
100
n Øvrige medarbejdere
50
n Undervisning
0
2009
2010
2011
2012
2013
2014
skoleår
09/10
skoleår
10/11
skoleår
11/12
skoleår
12/13
skoleår
13/14
skoleår
14/15*
CPR-kursister
CPR-kursister er det antal individer,
der på årsbasis er tilmeldt uddannelse på VUC Aarhus. De sidste
mange år har vi ligget forholdsvist
stabilt på 6.000-7.000 kursister.
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
*Opgjort maj 2015, tallene ikke endelige
35
36
FORVENTNINGER
TIL 2015
37
I budgettet for 2015 forventer vi en samlet aktivitet på 2024 årskursister,
hvilket er en stigning i forhold til de realiserede 2009 årskursister i 2014.
Med befolkningsprognoserne for Aarhusområdet frem til
2016, hvor der forventes et øget antal unge i begyndelsen
af 20’erne, vurderer vi, at der stadig er et solidt potentiale
i forhold til søgningen til VUC Aarhus. Vi forventer, at en
evt. vækst fortrinsvis vil ske på AVU-området, bl.a. som
følge af nye, EUD-forberedende forløb i forbindelse med
karakterkravet til optagelse på erhvervsuddannelserne,
som træder i kraft sommeren 2015.
HF Flex
Den forventede omsætning i 2015 er på kr. 200,7 mio.
med et resultat på kr. 1 mio. I budgettet er indregnet
ekstraordinære omkostninger i forbindelse med flytning
og drift, samt en reserve på kr. 1,5 mio. til uforudsete
udgifter. Disse omkostninger udgør i alt ca. kr. 4,2 mio.
På trods af en regional generel tilbagegang på 2-årigt
HF i 2014 forventer vi, at vi i 2015 kan fastholde vores
andel af kursister, idet vi i væsentlig grad tiltrækker en
særlig målgruppe af unge voksne, der ikke tiltrækkes af
ungdomsmiljøerne på de andre skoler i Aarhus, og idet vi
har iværksat en markant profilering af 2-årigt HF på VUC
Aarhus gennem udbud af fire faglige linjer – HF Classic,
HF Sport & sundhed, HF Science og HF Global. De faglige
linjer skal styrke sigtet med HF-uddannelsen og dermed
også sammenhængen med det videregående uddannelsessystem, både når det gælder de korte, de mellemlange
og de lange videregående uddannelser.
AVU-området
AVU-områdets forventninger til aktivitetsudviklingen i
2015 er præget af flere ubekendte. Vi regner fortsat med
ændringer i aktivitetsstrukturen som følge af det generelt
ændrede søgemønster. Hertil kommer Erhvervsskolereformen, som også forventes at få indflydelse på afdelingens muligheder internt såvel som eksternt. På enkeltfag
regner vi med en mindre stigning i antal kursister på ca.
4,5 % i forhold til 2014, mens søgningen til klasseforløb
forventes at falde en smule. På Flex-området har vi en
forventning om, at væksten aftager, men at vi fortsat vil
registrere en lille stigning i antal årskursister. Den største ændring forventes på FVU- og OBU-området. Internt
forventes oprettelsen af et 3-årigt HF-enkeltfagsforløb for
ordblinde at tiltrække kursister både internt fra AVU-områdets OBU-klasser og eksternt.
Eksternt ser det ud til, at satsningen på VUC Erhverv kombineret med netværksbaserede samarbejdsaftaler vil give
skolen en vækst i såvel FVU- som OBU-aktiviteten.
Det gymnasiale område
På det gymnasiale område forventer vi samlet set en
negativ udvikling i antallet af årskursister, svarende til en
nedgang på 1,4 %. Vi vurderer dog, at der mere er tale om
stagnation end egentlig tilbagegang, og at tendensen er
den samme på tværs af afdelingerne.
HF-enkeltfag
På HF-enkeltfag forventer vi som følge af SU-reformen fra
2014 og en fortsat forskydning mellem HF-enkeltfag og
HF Flex den største tilbagegang, svarende til 5 %. Størstedelen af tilbagegangen forventes dog at blive opvejet af
vækst på HF Flex.
38
Vi vurderer, at der fortsat er et stort vækstpotentiale på
HF Flex, hvorfor vi her venter en fortsat vækst. En del af
de kursister med gymnasial baggrund, der tidligere gik på
enkeltfag eller GS med SU-ret, vil nu, hvor de ikke længere
kan modtage SU, vælge at gå på HF Flex i forbindelse med
karakterforbedring og opfyldelse af kvote 2-kriterier.
Det 2-årige HF
Gymnasial Supplering
På GS forventer vi i 2015 at kunne fastholde en høj
aktivitet ved også at målrette vores tilbud mod de studenter, der har brug for at supplere i flere fag. Vi etablerer muligheden for at vælge fagpakker som et tilbud til
eksempelvis sproglige studenter eller handelsstudenter,
der skal supplere i flere fag for at kunne søge ind på de
sundheds- og naturvidenskabelige uddannelser.
Årskursister 20072008200920102011201220132014
Budget 2015
HF Enkeltfag
595
573
574
633
683
731
763
748
710
HF Flex 0
16
124
175
170
180
235
257
270
2-årigt HF
0
0
35
131
214
237
247
245
246
GS 129
185
216
219
219
241
249
205
200
GS sommer 17
56
99
92
103
102
107
102
110
GIF 10
7
3
0
0
0
0
0
0
Det gymnasiale
område i alt
751 837105112501389149116011557
1536
AVU
304
290
347
362
399
425
420
429
447
FVU
32
23
25
7
7
8
6
14
26
OBU
00113578
AVU-området i alt
336313373370409438433451
15
488
VUC Aarhus i alt
1.0871.1501.4241.6201.7981.9292.0342.008
2.024
Årskursister 2007-2015
2.000
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
n HF
800
n GS
600
n AVU
400
n Andet
200
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Budget
2015
Alle kursister omregnes til årskursister med hver 812,5 undervisningstimer á 60 minutter pr. år, hvilket svarer til en fuldtidsstuderende.
39
ÅRSSKRIFT 2015
Tlf. 8732 2500
Dalgas Avenue 2
[email protected]
8000 Aarhus C
www.vucaarhus.dk
ThomasKristensen.com
VUC AARHUS