Korup Sognenyt nr.3 2015

Korup Sognenyt
Kirkeblad for Korup Sogn
august
•
september 2015
Artikel: Dåben på valg 3-4. Aktiviteter 7-9.
Kirkemusen for store og små 10. Kunstforeningen 11.
2
Korup Sognenyt
Korup Kirkekontor
Korupvej 40, 5210 Odense NV
Tlf. 65 94 36 63 - Fax 65 94 36 64
Åbent: Tirsdag-fredag kl. 9-12
Henvendelse uden for åbningstid på
tlf. 65 94 19 63 E-mail: [email protected]
Seneste nyheder på www.korupkirke.dk
Kordegn: Aase Herping
Sognepræst: John Børsting Mikkelsen
Kirkebogsfører og begravelsesmyndighed
Korupvej 45, 5210 Odense NV
Tlf. 65 94 19 63 eller 2916 60 83
Træffes bedst i præstegården tirsdag til fredag
kl. 12-13 og torsdag tillige kl. 16-18
Mandag fridag. E-mail: [email protected]
Sognepræst: Kathrine Gørup Christiansen
Tlf. 29 16 60 66 E-mail: [email protected]
Mandag fridag
Sognepræst: Line Stæhr Frantzen
Tlf. 24 65 92 05 E-mail: [email protected]
Mandag fridag
Organist: Villy Bartolin Madsen, Tlf. 65 94 35 12
Kirkesanger: Jette Olsen, tlf. 30 11 06 66
Kirketjener: Pernille Guldbrandt Lindstrøm
Kirkesvinget 2, 5210 Odense NV, Tlf. 20 94 15 40
Kirkeværge: Knud Kirketerp-Møller
Søvænget 2, 5210 Odense NV
Tlf. 62 63 15 76 E-mail: [email protected]
Korup kirkegård:
Graver: Bendt Sørensen, tlf. 20 19 67 43 eller
Lisbeth Andersen tlf. 25 40 56 41 evt. Korup
Kirkekontor, tlf. 65 94 36 63
Menigrådsformand: Dag Waade
Mosevej 16, 5210 Odense NV Tlf. 28 60 88 62
E-mail: [email protected]
Fotos: Flemming Wedell/Aase Herping
Anmeldelse ved fødsel til moderens
bopælssogn
Hvis moderen er ugift, skal der inden 14 dage
efter fødslen udfyldes en ”Omsorgs- og ansvarserklæring (medfører fælles forældremyndighed) med NemID via www.borger.dk.
Dåb eller navngivning
Barnet skal have et navn, inden det bliver 6
måneder. Navngivning skal ske til kirkekontoret i barnets fødesogn. Navngivning ved dåb
bestilles på kirkekontoret ved den kirke, hvor
man ønsker dåben foretaget. Yderligere oplysninger fås hos præsten eller kordegnen. Indtil
barnet har fået navn, kan der rekvireres en
fødselsattest, hvis man har brug for det.
Vielse
Bestil brylluppet i god tid på kirkekontoret,
som informerer om, hvilke papirer man har brug
for. Det samme gælder en kirkelig velsignelse.
Dødsfald og begravelse
Man er altid velkommen til at kontakte præsten og anmode om et besøg. Begravelsesforretninger kan være behjælpelig med de praktiske ting og de nødvendige papirer. Mindesammenkomst i Korup Sognegård kan bestilles
ved henvendelse til kirkekontoret. Gravsted på
Korup kirkegård aftales med graveren.
Redaktion:
Bjarne Pedersen (ansv.) , John Børsting Mikkelsen,
Lasse Guldbrand Lindstrøm. Redigering, layout,
trykning: Blæsbjerghus, www.blaesbjerghus.dk
Deadline for næste nummer: 24. september 2015
Kirkebil:
Korup menighedsråd tilbyder gratis kirkebil til
gangbesværede og ældre. Kirkebilen kan bestilles til alle gudstjenester i Korup Kirke ved
at ringe til Korup kirkekontor på tlf. 65 94 36
63 senest fredag kl. 12.00 eller til præsten,
som har gudstjenesten, senest lørdag aften.
Der kan ligeledes bestilles kirkebil til alle arrangementer i Korup Sognegård ved at ringe
til kirkekontoret senest dagen før.
Korup Sognenyt
3
Dåben på valg!
De sidste år er det ikke kun kirkeklokkerne, der
har bimlet rundt omkring i landets kirker –
også alarmklokkerne har givet lyd fra sig. Det
skyldes, at dåbstallet i den danske folkekirke
er faldende.
Kirkeminister (i skrivende stund!) Marianne
Jelved (R) og folkekirkens ti biskopper har besluttet at gå sammen om at forsøge at hæve
dåbsprocenten. Første skridt på vejen er at
indsamle viden om, hvordan man arbejder lokalt med at få dåbsprocenten i vejret i stifterne.
Set med Korup-briller er problemet måske ikke
stort – men på landsplan ser det noget anderledes ud.
Tal fra Kirkeministeriet viser, at antallet af
døbte børn er faldet med over 18 procent på
bare fem år. De seneste år har fødselstallet
også været faldende, dog ikke tilsvarende. I
2010 blev der i Danmark født 64.683 børn,
mens der i 2014 blev født 58.040, hvilket er et
fald på 10 procent. I 2014 gik fødselstallet
faktisk lidt op, men dåbstallet tog et yderligere dyk, hvilket understreger tendensen: at
færre døber deres børn.
Det er selvfølgelig en tendens, man kan begræde – men sidde den overhørig kan man
ikke. Slet ikke som præst i Folkekirken. Slet
ikke hvis kirken skal blive ved at være folkets.
Hvad kan vi så gøre? Ingen lette svar gives,
men først og fremmest må problemet italesættes.
Da jeg hørte en radioudsendelse på P1 om emnet, blev jeg ærligt talt lidt ærgerlig, da teolog og Ph.d.-studerende Karen Marie Sø LethNissen angav, at én af grundene til, hvorfor
forældre undlader at døbe deres børn, er: ”at
forældrene ikke vil træffe valget på deres
børns vegne. Børn skal vælge selv. Det er et
udtryk for den individualisering, som er en
mega-trend i samfundet.”(frit citeret).
4
Korup Sognenyt
Alting er på valg!
Dér skal vi præster møde forældrene.
Vi skal som kirke fortælle, hvad dåben er, og
hvad den indebærer. Så de tør vælge for deres
barn.
Det er tydeligt, når man sidder med forældre,
at der er forskellige tilgange til barnedåben.
Når den første omvæltende tid har lagt sig efter en fødsel, begynder man at vende sig ud
mod verden igen. Man begynder at tale om,
hvad man vil for sit barn. Og så kommer dåben
ind i billedet. Skal vores fælles barn døbes?
For nogen er det slet ikke et spørgsmål. Det er
bare noget, man gør, sådan som man altid har
gjort i familien. For andre kan dåben være forbundet med mange overvejelser.
Hvorfor er det vigtigt for mig? Hvad betyder
dåben? Man kommer måske til at tænke på
den åndelige del, der også hører med til det at
være menneske. Hvad er tro? Er det noget, jeg
mærker, føler? Lover jeg noget, når jeg får mit
barn døbt? Skal jeg stå inde for kirkens og
kristendommens historie, og hvordan må jeg
tolke Bibelen og kirken? Hvilke forventninger
og forpligtelser følger med fra kirkens og min
egen side?
Ja, mange tanker kan fylde hovedet, inden
man vandrer op ad kirkegulvet med sit lille
barn på armen.
Derfor er det så vigtigt at understrege, at dåben siger det modsatte til os. Her kommer vi,
og der forventes intet af os. Tværtimod. Vi
skal ikke være på en bestemt måde, skal ikke
tro på en bestemt måde og skal ikke opfylde
krav. Her kommer vi, som det menneske vi er,
og bliver taget imod. Af Gud. Gud har valgt
dig.
Og med det lukkes der op for en større verden,
hvor menneskelige ord ikke altid rækker til.
Derfor har vi ritualer i kirken – noget vi gør og
har gjort gennem århundreder!
Som når vi ved dåben tegner to kors for det
lille barns ansigt og bryst og efterfølgende tager tre blide håndfulde vand over barnets isse
med ordene: ”Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”.
Så det er da prisværdigt, at kirkeminister og
biskopper vil kæmpe for, at vi fortsat skal kunne sige, at kirken vælges til af folket. At forældre skal ville vælge dåben for deres barn.
Dåben, hvor vi markerer, at Gud har valgt os til
og ikke fra.
Kathrine Gørup Christiansen
Korup Sognenyt
5
Formanden har ordet
Tak til alle, som har vist interesse for kirkens
arbejde. Kirkegængere, præster, ansatte og
frivillige.
Som nyvalgt formand for Korup menighedsråd
vil jeg gerne gøre status for vores arbejde hidtil. Som kirke berører vi mange mennesker,
både i glæde og sorg.
Menighedsrådet har ansvar både for kirkens
indre forhold og ydre omgivelser.
Det skal se ordentlig ud, når vi er på kirkens
grund. Gravsteder skal vedligeholdes, nye anlægges, plænerne klippes, sne ryddes, og
ukrudt fjernes. Den tjeneste har vi fået anlægsgartner Skov Larsen til at tage sig af.
Kirken skal også se fin ud. Vi forvalter hundreder års tradition. Derfor kalkes kirken hvert
tredje år. Vi vedligeholder og forbedrer indvendig og udvendig. Sidste år lagde vi nyt tag
på kirken, i år har vi sat nye vinduer i. Dette
sker i samarbejde med Nationalmuseet og lokale håndværkere.
Vi har også forbedret transmission via billede
og lyd fra kirke til sognegård.
Alt dette gør vi for at samles om gudstjenesten, som er det centrale element i kirken. Her
samles vi hver søndag kl. 10 med nadver og
eventuel dåb. Tre søndage i foråret holder vi
konfirmation.
Menighedsrådet arrangerer også koncerter,
foredrag, babysalmesang (som har været en
stor succes) og udflugter, som har tilknytning
til det kirkelige arbejde. Vi har en flot sognegård, som vi også lejer ud til forskellige arrangementer.
Vi har eget kirkeblad, som fortæller om livet i
sognet, og som udkommer 4 gange årligt.
Dette gør vi for at vise bredden i det kirkelige
arbejde og for at gøre opmærksom på kirkens
tilbud til sognets indbyggere.
Menighedsrådet holder møder en gang om måneden, hvor vi planlægger og ser på regnskab
og budgetter.
Vi har flere udvalg, som arbejder med hvert sit
tema (kirkegårdsudvalg, aktivitetsudvalg og
kirkebladsudvalg). Vi forvalter flere millioner.
Vi gør det frivilligt og med glæde.
Hvis du synes, dette lyder interessant, så holder vi et sognemøde den 24. september kl.
18.00 i Korup Sognegård, hvor vi fortæller lidt
mere om vores arbejde.
Der er valg til nyt menighedsråd i 2016, måske
var det noget for dig?
Dag Waade
Menighedsrådsformand
Find os på www.korupkirke.dk
Korup og Ubberud-Ravnebjerg sogne søger kordegn (Genopslag)
Da vores kordegn gennem mange år har valgt
at gå på pension, søger vi en erfaren person
med særdeles gode kompetencer som hendes
afløser.
Stillingen er en deltidsstilling på 30 timer
ugentlig med tiltrædelse 1.september 2015.
Stillingen indebærer allround kordegnearbejde
med regnskabsfunktion for både Korup og Ubberud-Ravnebjerg sogne.
Kerneopgaverne i stillingen er:
· Regnskabsfunktion
· Kirkegårdsadministration
6
Korup Sognenyt
· Betjening af Korup og Ubberud-Ravnebjerg
sogns borgere
· Sekretæropgaver for menighedsrådene · Sekretærfunktioner for præster,
· Administrative koordineringsopgaver under
menighedsrådene
· Ansættelse sker ved Korup Sogns Menighedsråd, Korupvej 41, Gammel Korup, 5210
Odense NV.
Ansøgningen med relevante bilag mailes til
[email protected]
­­
Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive
indhentet referencer.
Ansøgningsfrist: 1. august 2015
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge
32. Yderligere oplysninger fås på www.korupkirke.dk eller ved at ringe til menighedsrådsformand Dag Waade på tlf. 28 60 88 62.
Døbte i Korup sogn
12.04.2015
Mikkel Sommer
16.05.2015
Tobias Holst
Albert Bagger Raahauge
17.05.2015
Viede i Korup sogn
16.05.2015
Karina og Kasper Holst
06.06.2015Anne Schultz Knudsen og
Brian Lindberg Mikkelsen
Natasja og Aksel Riis Højdam
06.06.2015
Døde og begravede i Korup sogn
05.03.2015
13.03.2015
08.04.2015
04.05.2015
09.05.2015
11.05.2015
11.05.2015
12.05.2015
20.05.2015
Michael Per Boje Lundgren
Carsten Frederik Knudsen
Bent Johannes Andersen
Jens Christian Jensen
Gerda Sunesen
Mona Lund Ørskov
Erik Ellegaard Jensen
Birthe Elsebeth Harfot
Jens Peter Jensen
Korup Sognenyt
Sogneudflugt for ældre
Torsdag den 13. august kl. 13.00
Sted: Aldis parkeringsplads
Arrangør: Korup Menighedsråd
Torsdag den 13. august besøger vi Ladby Vikingemuseum. Derefter er der kaffe og lagkage
på Munkebo kro. Vi afslutter med andagt i
Agedrup kirke. Bussen kører fra Aldis parkeringsplads i Korup kl. 13.00. Vi er hjemme
igen kl. ca. 18.00. Pris: 100,- kr. per deltager.
-Hjælpere gratis. Tilmelding senest 7. august
på: tlf.: 65 94 36 63 E-mail: Korup.sogn@
km.dk
Babysalmesang til efteråret
Vi starter efterårets sæson tirsdag
d. 8. september
Hvor: Korup Kirke og sognegård, Korupvej 40.
Hvornår: Tirsdage 9.30 – 10.15. Bagefter går
vi i sognegården. I alt 10 gange. Det koster
ikke noget at være med, men det er nødvendigt at tilmelde sig. Tilmelding kan ske til kirkekontoret Tlf. 65 94 36 63 mandag-fredag kl.
9.00 – 12.00. Mail: [email protected]
Vi mødes i kirkerummet, hvor der er lagt tæpper og puder frem. Her synger vi for børnene,
vugger dem i tæpper, laver fagter og bevæger
os til salmer og andre børnesange.
www.dahls-el.dk
7
Vi blæser sæbebobler, tænder lys, spejler os i
dåbsfadet og inddrager andre sansestimulerende ting. Bagefter går vi i sognegården og
drikker en kop kaffe eller the med lidt brød til.
Her er der puste- og puslerum og en mikroovn
til at lune flasken.
Vel mødt!
Pernille G. Lindstrøm, Villy Bartholin Madsen
og Kathrine G. Christiansen
Høstgudstjeneste
Søndag den 20. september kl. 10.00
Velkommen til gudstjeneste
Præst: John Mikkelsen
Organist: Villy Bartholin Madsen
Kirkesanger: Jette Olsen
Vi har i år atter fornøjelsen af at fejre høstgudstjeneste her i Korup Kirke.
I år har vi valgt at lade 4. klasserne fra Korup
skole deltage aktivt ved gudstjenesten, således at de bærer frugt ind i kirken under præludiet og uddeler brød ved altergangen.
Efter gudstjenesten er der en let frokost i sognegården, hvor det, børnene er kommet med
af frugt og grønt, kommer på auktion. Kom og
8
Korup Sognenyt
vær med til at fejre høsten og kom og tak Gud
for de gode gaver, han har givet til os.
Pris for frokost er 30 kr. Sognemøde
Torsdag den 24. september kl. 18.00
Kirkens årlige sognemøde afholdes den 24.september kl. 18.00 i Korup Sognegård. Program:
Årets gang i Korup Kirke
• Korup Kirke og økonomien - fortid, nutid,
fremtid
• Fokus på kirkens aktiviteter - bruger vi pengene og kræfterne på det rigtige?
•Ideer, behov og visioner for kirkens brugere.
Alle beboere i sognet er velkomne.
I forlængelse af mødet afholdes menighedsrådsmøde, hvor alle kan deltage som tilhørere.
Koncertforedrag med
Aksel Skjoldan
Tirsdag den 29. september kl. 19.30
I Korup Sognegård – gratis adgang
Aksel Skjoldan er pianist, foredragsholder siden 2002, klaverlærer (Sjællands Kirkemusikskole i Roskilde og Roskilde Musiske Skole).
Koncertforedragene er en vekslen mellem musik og fortælling om komponisternes liv. Se
mere på hjemmesiden: www.akselskjoldan.dk
Foredrag om Alzheimers sygdom
Tirsdag den 6. oktober kl. 19.30
i Korup Sognegård – gratis adgang
Foredragsholder er Ulla Thomsen.
Du kan også læse om Alzheimerforeningen på
Fyn her: www.alzheimer.dk/lokal/fyn
Kirkesalon -Tal for livet!
Onsdag den 7. oktober kl 19.30
i Korup Sognegård – Ost og vin: 30 kr.
Grib chancen for at træde på afstand af hverdagens trummerum. Kom til Kirkesalon i sognegården og få et eksistentielt oplæg serveret
med lidt brød og vin til!
Vi tager livtag med eksistentielle temaer, som
berører os alle. Aftenens oplæg sætter rammerne for samtalen, der kan forgrene sig ud i
alle afkroge af livet. Alle kan bidrage med deres liv og erfaringer. Vi sætter ingen grænser
– ej heller for samtalen. Man kan også møde
op og være med på en lytter. Vi kommer med
garanti vidt omkring. Så kom og bliv klogere
på dig selv gennem andre!
Dag Waade, Line Stæhr Frantzen og Kathrine
Gørup Christiansen arrangerer efterårets 2 Kirkesaloner.
Kirkesalon onsdag den 7. oktober:
Mød din angst.
“Efter mine mange år med angst var mit system
stadig på overarbejde, det føltes som om, at
angsten havde sat sig fast. Det troede jeg på,
indtil en dag, hvor jeg lærte noget nyt. Jeg
lærte at trække vejret igen. Det betød mere
flow, energi og ilt i min krop - en kæmpe omvæltning. På den måde fik jeg langsomt redskaber til at møde min angst, men også redskaber,
der kunne berolige mit stressede system, der
havde været på overarbejde i mange år. Det, jeg
engang troede, jeg skulle leve med for altid,
forsvandt stille ud af mit liv. Jeg fik de rette
redskaber”
Korup Sognenyt
9
Heidi Strandberg Andreasen, psykoterapeut,
forfatter og mindfulness-instruktør, brænder
for at udbrede kendskabet til angst. Angst er
en naturlig del af livet, men for mange mennesker kommer angsten til at tage overhånd,
så det bliver rigtig svært at leve livet. Heidi
fortæller om sine egne erfaringer og arbejde
med angsten, og uanset om du selv er midt i
det, har været det eller kender nogen, som
oplever angsten på nært hold, så gavner det
alle at få større kendskab til angstens mekanismer.
Aktivitetskalender for Korup Kirke og sogn efteråret 2015
August
13. august - Ældreudflugt
Afgang fra Aldis parkeringsplads kl 13.
September
6. september kl. 16.00 i Korup Sognegård
Fernisering i Kunstforeningen
8. september kl. 9.30 i Korup Kirke/
Sognegård
Opstart af babysalmesang
20. september kl. 10.00 i Korup Kirke/
Sognegård
Høstgudstjeneste m. efterfølgende frokost
24. september kl. 18.00 i Korup Sognegård
Sognemøde
27. september kl. 14.30 i Grævlingehuset
Gudstjeneste
29. september kl. 19.30 i Korup Sognegård
Koncertforedrag med Aksel Skjoldan
Oktober
4. oktober kl. 16.00 i Korup Sognegård
Fernisering i Kunstforeningen
6. oktober kl. 19.30 i Korup Sognegård
Foredrag om Alzheimers sygdom
7. oktober kl. 19.30 i Korup Sognegård
Kirkesalon – Tal for livet!
31. oktober kl. 16.00 i Korup Sognegård
Fernisering i Kunstforeningen
1. november kl. 14.00 i Korup Kirke/Sognegård
Alle helgen gudstjeneste
10
Korup Sognenyt
Mikkelsdag den 29. september var i gamle
dage en helligdag, nemlig den dag man fejrede høsten. I dag har vi ikke nogen officiel helligdag for høsten, men vi fejrer årets høst med
en høstgudstjeneste.
I Korup Kirke er høstgudstjenesten søndag
den 20. september kl. 10.00.
Har du nogensinde prøvet at så et lille frø i en
urtepotte, som her på billedet? Hvis ikke, så
prøv det!
Og hvis du har, så ved du sikkert også, hvor
spændende det er at vande jorden, følge frøet
spire, for til sidst at se det folde sig ud!
I det meste af Danmark lever man ikke længere særlig tæt på det, som foregår i høsten.
Det er på mange måder et levn fra dengang
Danmark var et landbrugsland. Vi undrer os
over, hvor fantastisk det er, Gud skaber vores
afgrøder, som vi høster fra det lille frø, vi selv
kan lægge i jorden.
Vi har også en helt særlig sang, som vi synger
ved høsttid, der fortæller om, at vi takker og
tænker på, at der skal være nok til alle, nemlig
Marken er mejet……
Pernille Guldbrandt Lindstrøm
Korup Sognenyt
11
Nyt fra kunstforeningen
September til november
Når sommeren er gået på hæld, og efterårssæsonen starter, skal medlemmerne, ja, alle
der har lyst, opleve følgende udstillinger:
Søndag d. 6. september kl. 16
Fernisering med to kunstnere:
Elly Petersen, keramiker,
Bente Ekander, malerier og skulpturer
Vi får således både podier og vægge anvendt
til malerier fra fjerne lokaliteter, små bronzestatuer, smykker og keramik, der både er
brugsting og skulpturelle figurer.
Søndag d. 4. oktober kl. 16
Fernisering med MANGE forskellige kunstnere,
idet vi har indbudt 10-12 til at give et bud på
emnet ”BLOMSTER”.
Der bliver grafik, malerier, glas, keramik, og
hvem ved, måske endnu mere.
Der er mange positive tilbagemeldinger.
Korup-Ubberud Besøgstjeneste
Besøgstjenesten er nu på 32 medlemmer,
som har glæde af kontakten med hinanden.
Har du også lyst til eller overvejer at
blive besøgsven/besøgsmodtager, så
kontakt Else Vedel, tlf. 3029 3273.
IT for ældre
Hver mandag kl. 9:30-11:30.
Lær om brugen af PC og Tablet,
Nem-ID, Borger.dk og E-post.
Deltagelse er gratis.
Lørdag d. 31. oktober kl. 16
Fernisering: Kend Korups kunstnere
Her vil Hjørdis Plato give en udstilling af sine
mange unikke klip og tegninger.
Der arbejdes med at skaffe såvel oplæsning fra
forfattere som musik, så eftermiddagen kan
blive en indholdsrig begivenhed.
Vel mødt – husk at tage evt. gæster med. Alle
er velkomne til vore ferniseringer.
På bestyrelsens vegne
Hanne Nordentoft, fm
Se www.korupkunst.dk
12
Korup Sognenyt
Gudstjenester i Korup Kirke
Dato
Helligdag
Tekst
Tid
Præst
26 juli
8 søndag efter trinitatis
Matt 7, 15-21
10.00 Line Stæhr Frantzen
2 august
9 søndag efter trinitatis
Luk 16, 1-9
10.00 John Mikkelsen
9 august
10 søndag efter trinitatis
Luk 19, 41-48
10.00 John Mikkelsen
16 august
11 søndag efter trinitatis
Luk 18, 9-14
10.00 John Mikkelsen
23 august
12 søndag efter trinitatis
Mark 7, 31-37
9.30
30 september
13 søndag efter trinitatis
Luk 10, 23-37
10.00 John Mikkelsen
6 september
14 søndag efter trinitatis
Luk 17, 11-19
10.00 John Mikkelsen
13 september
15 søndag efter trinitatis
Matt 6, 24-34
9.30
20 september
Høstgudstjeneste
27 september
17 søndag efter trinitatis
Luk 14, 1-11
10.00 John Mikkelsen
4 oktober
18 søndag efter trinitatis
Matt 22, 34-46
19.00 Line Stæhr Frantzen
11 oktober
19 søndag efter trinitatis
Mark 2, 1-12
10.00 John Mikkelsen
18 oktober
20 søndag efter trinitatis
Matt 22, 1-14
10.00 John Mikelsen
25 oktober
21 søndag efter trinitatis
Joh 4, 46-53
10.00 John Mikkelsen
1. november
Alle helgen
Matt 5, 1-12
14.00 Kathrine Christiansen
8 november
23 søndag efter trinitatis
Matt 22, 15-22
10.00 Line Stæhr Frantzen
15 november
24 søndag efter trinitatis
Matt 9, 18-26
10.00 Kathrine Christiansen
22 november
Sidste søndag i kirkeåret
Matt 25, 31-46
10.00 John Mikkelsen
Kathrine Christiansen
Line Stæhr Frantzen
10.00 John Mikkelsen
Gudstjenester i Grævlingehuset den 27. september kl. 14.30 og den 22. november kl. 14.30
- ved John Børsting Mikkelsen
Denne liste er kun vejledende. Der tages forbehold mod ændringer.
Vi henviser til offentliggørelse i Lokalavisen og på Korup Kirkes hjemmeside: www.korupkirke.dk