1. No category

Casestudie: Hvordan et rideergoterapeutisk
forløb har påvirket et barns hverdagsliv, set
fra forælders og rideergoterapeuts perspektiv
Et kvalitativt forskningsdesign
Bachelorprojekt udarbejdet af
UCSJ, Campus Næstved
ergoterapeutstuderende:
Vejleder: Elisabeth Kampmann
Louise Læntver, en11s023
Antal ord: 13.278
Isabella Løvstad-Ssekayiba, en11s003
Til aflevering d. 05.01.2015
”Undertegnede bekræfter hermed, at ovennævnte projekt er udfærdiget uden uretmæssig hjælp,
dvs. projektet foreligger urettet og ukommenteret af vejleder og er således et udtryk for den/de
studerende egne synspunkter.”
Dato: 05.01.2014
Underskrift: ___________________________________
Louise Læntver, en11s023
Dato: 05.01.2014
Underskrift: ___________________________________
Isabella Løvstad-Ssekayiba, en11s003
Denne opgave er udarbejdet af en
ergoterapeutstuderende ved
Ergoterapeutuddannelsen Næstved, UCSJ, som led
i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og
ukommenteret fra uddannelsens side og er således
et udtryk for den studerendes egne synspunkter.
Side 2 af 71
Dette projekt – eller dele heraf – må
kun offentliggøres med den/de
studerendes tilladelse, jf. lov om
ophavsret af 31.5.1961.
Abstract
The aim of this study is to contribute knowledge about the ride occupational therapy and
everyday life as well as helping to develop the occupational therapy practice in the form of new
training for children with special needs.
Research question
How does horseback riding with an occupational therapist and a parent of a child with special
needs experience the effect of horseback riding and what is the impact on the child's everyday
life?
Method
The project has been written with a phenomenological approach, in which we had a qualitative
describing and understanding research of the phenomenon "horseback riding with an
occupational therapist" as seen from the participants' perspective. After finding a place where the
therapy was performed, we decided that the project design should be a single-case study. We
concentrated our attention on how the occupational therapist and a parent of a child with special
needs experiences horseback riding’s impact on the child and the child’s everyday life. In
addition, we also concentrated our attention on how the child reacts to horseback riding with an
occupational therapist. Our data were collected through interviews, observations and diary
annotations, in which the child's mother reflected on the influence of horseback riding.
Results
The collected data showed that horseback riding with an occupational therapist can have a
positive impact on a child with special needs. The child showed great joy before, during and after
the therapy, which positively affected everyday life at home. In addition, the child recalled and
imitated movements of the horse, in play, at home.
Conclusion
After this study, we conclude that horseback riding with an occupational therapist has an effect
on the child's mood, which is reflected in his everyday life. In addition, there has been an
Side 3 af 71
increased involvement of passive body part and the child`s body awareness has been
strengthened.
Our study contributes positively to horseback riding but as the field is unexplored it will require
more research to scientific conclude on the effect of horseback riding among children with
special needs.
Perspectives
As we have performed a single-case study we are hoping others may use our results for further
research.
With more time and resources it would have been interesting to include more children with
special needs in the research to found out more about the benefits of horseback riding among
children with special needs.
Keywords: Horseback riding therapy, occupational therapy, children, everyday life
Words: 389
Side 4 af 71
Resumé
Formålet med projektet er, at bidrage med viden om rideergoterapi og hverdagsliv samt være
med til at udvikle den ergoterapeutiske praksis i form af nye trænings-/behandlingstilbud til børn
med specielle behov.
Problemformulering
Hvordan oplever en rideergoterapeut og en forælder til et barn med specielle behov
rideergoterapiens effekt, og hvilken påvirkning har det på barnets hverdagsliv?
Metode
Projektet er udarbejdet med en fænomenologisk tilgang, hvor vi med et kvalitativt beskrivende
og forstående forskningsprojekt undersøgte fænomenet “rideergoterapi” set fra deltagernes
perspektiv. Projektets design er et single-casestudie, hvor vores fokus var på, hvordan en
rideergoterapeut og en forælder til et barn med specielle behov oplever rideergoterapiens
påvirkning på barnet og hverdagen. Derudover har vi også fokus på, hvordan barnet reagerer på
rideergoterapien.
Vores
data
blev
indsamlet
gennem
interviews,
observationer
og
dagbogsnotater, hvor barnets mor skriftligt reflekterede over rideergoterapiens påvirkning.
Resultat
De indsamlede data viste, at rideergoterapi kunne have en positiv påvirkning på et barn med
specielle behov og dennes hverdag. Barnet viste stor glæde før, under og efter rideergoterapien,
hvilket påvirkede hverdagslivet i hjemmet på en positiv måde. Derudover viser barnet tegn på, at
kunne genkalde sig indtryk fra rideergoterapien, idet barnet efterligner hestens bevægelser ved at
hoppe på samme måde i hjemmet.
Konklusion
Efter endt undersøgelse kunne vi konkludere, at rideergoterapi har en påvirkning på barnets
hverdagsliv, idet rideergoterapi bl.a. påvirker barnets humør, hvilket afspejler sig i hans hverdag.
Derudover har der været en øget inddragelse af en ellers passiv kropsdel, som samtidig har
styrket barnets kropsbevidsthed. Vores undersøgelse bidrager positivt til rideergoterapifeltet, idet
Side 5 af 71
feltet er underbelyst og kræver mere undersøgelse og evidens på, at rideergoterapi har en
påvirkning på bl.a. et barn med specielle behovs hverdagsliv.
Perspektivering
I og med, at vi har udført et single-casestudie, lægger vi op til, at andre kan bruge vores
undersøgelsesresultater til videre undersøgelse, da casestudier bygger på videre forskning. Hvis
der havde været udført flere videnskabelige studier, ville vi have udført en anden form for
undersøgelse. Havde der været mere tid og flere ressourcer, kunne en undersøgelse f.eks. handle
om, at have inddraget flere børn, der benyttede sig af rideergoterapien, for at se, om vores
resultater fra ét barn, havde lighedspunkter med andre børn.
Nøgleord: Rideterapi, ergoterapi, børn, hverdagsliv
Antal ord: 360
Side 6 af 71
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning ..................................................................................................................................9
1.1 Baggrund ................................................................................................................................9
1.1.1 Forforståelse ..................................................................................................................11
1.2 Formål ..................................................................................................................................12
1.3 Problemformulering .............................................................................................................12
2.0 Litteratursøgning og -indsamling ............................................................................................14
2.1 Litteraturudvælgelse ............................................................................................................17
3.0 Metode .....................................................................................................................................18
3.1 Forskningens kvalitet ...........................................................................................................18
3.2 Induktion ..............................................................................................................................18
3.3 Videnskabsteoretisk retning .................................................................................................18
3.3.1 Fænomenologi ...............................................................................................................19
3.4 Design ..................................................................................................................................20
3.5 Dataindsamling ....................................................................................................................21
3.5.1 Deltagerudvælgelse .......................................................................................................21
3.5.2 Triangulering .................................................................................................................22
3.5.3 Observation ...................................................................................................................22
3.5.4 Interview ........................................................................................................................23
3.5.5 Etisk aspekt....................................................................................................................24
3.6 Dataanalysemetode ..............................................................................................................24
3.6.1 Transskription ................................................................................................................24
3.6.2 Kodning .........................................................................................................................25
4.0 Resultater .................................................................................................................................26
4.1 Hvad indeholder rideergoterapi? ..........................................................................................26
4.2 Hvilke ergoterapeutiske tilgange lægges der vægt på i rideergoterapi? ..............................27
4.3 Hvordan oplever rideergoterapeut og forælder, at rideergoterapi virker på barnet? ...........27
4.4 Hvordan reagerer barnet på rideergoterapi?.........................................................................28
4.5 Hvordan oplever forælderen, at barnets hverdagsliv påvirkes? ...........................................29
Side 7 af 71
5.0 Teori .........................................................................................................................................31
5.1 Rideterapi .............................................................................................................................31
5.2 Sygdomslære ift. epilepsi .....................................................................................................32
5.3 Barnets udvikling ifølge Sundhedsstyrelsen ........................................................................32
5.4 PEO ......................................................................................................................................33
5.5 Flow .....................................................................................................................................34
5.6 Model of Human Occupation ...............................................................................................35
5.6.1 Vilje ...............................................................................................................................35
5.6.2 Vaner .............................................................................................................................35
5.6.3 Udøvelseskapacitet ........................................................................................................36
6.0 Diskussion ...............................................................................................................................37
6.1 Hvad indeholder rideergoterapi? ..........................................................................................37
6.2 Hvilke ergoterapeutiske tilgange lægges der vægt på i rideergoterapi? ..............................38
6.3 Hvordan oplever rideergoterapeut og forælder, at rideergoterapi virker på barnet? ...........40
6.4 Hvordan reagerer barnet på rideergoterapi?.........................................................................41
6.5 Hvordan oplever forælderen, at barnets hverdagsliv påvirkes? ...........................................43
6.6 Metodediskussion ................................................................................................................45
7.0 Konklusion...............................................................................................................................48
8.0 Perspektivering ........................................................................................................................49
9.0 Litteraturliste............................................................................................................................50
10.0 Bilag.......................................................................................................................................54
10.1 Fokuspunkter til dagbog ....................................................................................................55
10.2 Observationsguide ..............................................................................................................56
10.3 Dagbogsnotater ..................................................................................................................58
10.4 Interviewguide ...................................................................................................................62
10.5 Samtykkeerklæring ............................................................................................................65
10.6 Indholdsanalyse ..................................................................................................................69
Side 8 af 71
1.0 Indledning
Behandlingen gennem ridning kan bl.a. være rettet mod klienter med f.eks. lammelser, sclerose,
spasticitet eller anden form for problematik i bevægeapparatet (1). Derudover kan behandling
gennem ridning også være rettet mod at overskue og afhjælpe psykiske problematikker og være
personlighedsstøttende og -udviklende, som f.eks. anvendes til “mennesker med angst,
depression, koncentrationsvanskeligheder, kontaktvanskeligheder, spiseforstyrrelser, skizofreni”,
da man bl.a. kan få styrket selvtilliden, balancen, åndedrættet samt det fysiske og psykiske
velvære (1,2). Flere studier set fra bl.a. en fysioterapeutisk, ergoterapeutisk og en pædagogisk
vinkel viser, at der er en markant positiv effekt ved brug af rideterapi, hvilket beskrives
yderligere i næste afsnit.
1.1 Baggrund
Til OL i Helsinki i 1952, deltog en gangbesværet rytter, hvis behandling foregik gennem
ridningen, hvor bevægelsesvanskelighederne blev søgt afhjulpet. Efter 1952 blev ridekurser for
handicappede opstartet, som siden har udviklet sig til, at der nu findes forskellige former for
rideterapi på verdensplan, bl.a. ridefysioterapi, rideergoterapi, m.m. (1,3).
Ridefysioterapi og rideergoterapi ligger så tæt op ad hinanden, og kan være svære at adskille, da
hesten bruges på samme måde begge steder. Det er forskellige ting, der er i fokus inden for hvert
fag. På trods af, at der er påvist psykosociale fordele ved ridningen, så fremgår det af studier, at
den terapeutiske ridning fortsat forbindes mere med de fysiske effekter, og derfor betragtes mere
som fysioterapeuters domæne (4).
Tre ergoterapeuter skriver, at deres formål med undersøgelsen var, at fastslå, om rideterapi øger
funktion og deltagelse hos børn med autisme (5). De opstillede en hypotese, om fremskridt inden
for motorisk kontrol kunne øge tilpasningsadfærd og deltagelse i daglige aktiviteter. Deres
resultater viste, at der var markant forbedring i postural stabilitet hos disse børn. Desuden viste
resultaterne, at der var markante ændringer i de adaptive adfærd og forbedringer inden for
kommunikation, hvilket både indebar at lytte og forstå instruktioner, samt socialisering. Deres
konklusion på undersøgelsen antydede, at rideterapi havde en positiv indflydelse på mange
Side 9 af 71
områder hos børn med autisme og kunne være et nyttigt redskab til behandling af denne
målgruppe.
I et andet studie beskriver Bracher (4), at ifm. rideterapi bruges hesten til at assistere personer til,
at kunne overskue en bred vifte af problematikker inden for deres psykiske, følelsesmæssige og
fysiske tilstande samt kognitive problematikker. Bracher nævnte, at overskuddet bl.a. kom
gennem hestens bevægelser, da disse var med til at påvirke klientens kropsholdning og motorik.
Klienten vil opleve laterale, anteriore, posteriore og rotationsbevægelser i bækkenet og truncus,
som et resultat af hestens bevægelser gennem gang. Bracher bakkes op af et tredje studie, hvor
Kuprian et al. (6) beskriver hestens bevægelser som en svingende gangbevægelse, som er
tilsvarende den menneskelige gang. Yderligere mente både Bracher og Kuprian et al., at det var
årsagen til, at klienter med halvsidig lammelse eller asymmetrisk muskeltonus ville kunne opleve
symmetriske bevægelser i bækken og truncus. De gentagne rytmiske bevægelser faciliterede til
dynamisk muskelfunktion ifm., at rytteren kontinuerligt spændte og slappede af i musklerne for
at følge hestens bevægelser og bevare balancen (4,6).
Bracher beskriver Model of Human Occupation (MoHO), da denne model kan være relevant at
benytte inden for rideterapi, da hestens og dens omgivelser kan være med til ændringer i en eller
flere af de tre delområder: vilje, vaner og udøvelseskapacitet (4).
Ifm. ridningen, tilbyder hestemiljøet muligheder for at udvikle og øge færdigheder samt
kompetencer indenfor andre områder end viden om og pasning af hest; bl.a. perception,
kognition, adfærd, følelser og socialisering. Pasning af hesten åbner muligheder for, at personen
kan udvikle færdigheder og kompetencer, som kan overføres til områder inden for personlige og
daglige aktiviteter i hjemmet. Dette begrundes med, at det indebærer almindelig pleje, ernæring
og passende kommunikation - ikke kun med hesten, men også med andre, der er involveret i
hestemiljøet. Denne tilgang har været anvendt succesfuldt til klienter, der bl.a. har indlærings- og
adfærdsproblematikker (4).
Ergoterapiens fokus er oftest rettet mod det hele menneske, dvs. det fysiske, psykiske og sociale,
således, at en ændring det ene sted, skaber en ændring et andet sted (1,7). Samtidig er
ergoterapeutens rolle, at hjælpe mennesker til at opnå balance i deres hverdagsliv og i daglige
Side 10 af 71
opgaver, fritid og arbejde. Dermed vil ergoterapeuter være i stand til at praktisere en
behandlingsmetode gennem brug af heste, kaldet rideergoterapi (4). Særligt to begreber er
relevante og benyttes; 1) anvendelse af målrettet aktivitet og 2) meningsfuld aktivitet. Bracher
beskriver, at begreberne bliver brugt som terapeutisk redskab ifm. at fremme og forebygge
sundhed og velvære, og er desuden særlig relevante inde for både ergoterapi og rideterapi (4).
Nyhuus (8) beskriver i et fjerde studie, at rideergoterapi kan have en positiv påvirkning af bl.a.
de klienter, der har tendens til udflydende kropsfornemmelse, da det bliver tydeligt, hvor hesten
slutter, og hvor klienten selv begynder, når denne sidder på hesten. Det kan være med til at give
en følelse af lykke at gå til ridning, smelte sammen med hesten, være til stede i nuet, mærke
hesten under sig og ride tur i naturen (8).
Det har, ifm. projektets start, været muligt for os, at opnå kontakt til to praktiserende
rideergoterapeuter i Danmark. Vi har interviewet begge rideergoterapeuter, hvor de bl.a. fortalte,
at rideergoterapeuter ikke har den samme mulighed for at komme under sygesikringen, som
ridefysioterapeuter har. Dette begrundes med, at rideergoterapi ikke er lige så udbredt på samme
måde som ridefysioterapien, da det ikke har eksisteret lige så længe. Dog har ergoterapeuter
været med i rideterapi i samspil med andre faggrupper.
Inden for rideergoterapi oplevede vi et videnshul inden for undersøgelse af påvirkning i
hverdagslivet. Dog støder vi på et pilotprojekt, hvor der undersøges ift. rideergoterapiens
påvirkning på specifikke hverdagsproblematikker. Med dette pilotprojekt in mente vælger vi, at
have fokus på, hvordan rideergoterapi påvirker hverdagslivet hos vores informant. Udover
pilotprojektet har det ikke været muligt, at finde studier, hvor emnet rideergoterapi med
hverdagsliv som vinkel er blevet skrevet om eller undersøgt nærmere.
1.1.1 Forforståelse
For os er rideergoterapi en variation af terapi, hvor der er ”tilføjet” en hest. For os er
rideergoterapi ergoterapi med en hest, hvilket vil sige, at ergoterapien udføres, mens det
pågældende barn sidder på en hest. Ligesom ergoterapi, indeholder rideergoterapi træning
gennem meningsfulde aktiviteter for det enkelte barn.
Side 11 af 71
Inden vi startede vores undersøgelser hos en anden rideergoterapeut, udførte vi et eksplorerende
interview af en rideergoterapeut, hvilket vi anvendte til en del af vores forforståelse. Denne
rideergoterapeut fortalte, at hun, som ergoterapeut, kunne bruge hesten til andre problematikker
end blot de fysiske; “Vi kan tage fat i nogle hverdagsproblematikker og så se, om vi kan overføre
dem og få dem behandlet igennem hesten ved leg og aktivitet på og omkring hesten”.
Hverdagsproblematikker kunne være alt fra sansebearbejdning, motorik social interaktion til
kommunikation - noget med at turde gøre nogle ting. Den største effekt, som hun havde oplevet i
løbet af årene, efter at have arbejdet med rideergoterapi og børn, var, at få succesoplevelser på
hesten. Dette gjorde, at børnene turde meget mere, ift. at kunne mestre dette store dyr og få det til
at lystre primært gennem kropssprog, hvilket der også blev omtalt og beskrevet i dvd’en “Når
heste helbreder” (9). Den ene rideergoterapeut fortalte videre om, at der skete noget, når man,
som barn med uro i kroppen, bl.a. ikke hørte efter, kom op på hesten. De fik noget ro og struktur
fra aktivitet med hesten.
1.2 Formål
Formålet med projektet er, at bidrage med viden om rideergoterapi og hverdagsliv samt være
med til at udvikle den ergoterapeutiske praksis. Da den videnskabelige evidens inden for
rideergoterapi er minimal, er dette projekt udarbejdet som et kvalitativt single-casestudie.
Udgangspunktet for single-casestudiet vil ligge i rideergoterapi, hvor vi har fokus på et barn med
specielle behov, hvis ene forælder og den tilknyttede rideergoterapeut fortæller, om deres
oplevelse af rideergoterapiens påvirkning på barnets hverdagsliv. Dette projekt er baseret på
interviews, observationer og dagbogsnotater, hvor barnets mor skriftligt reflekterede over
rideergoterapiens påvirkning for udvalgte dage samt filmede under ridelektionerne.
1.3 Problemformulering
Hvordan oplever en rideergoterapeut og en forælder til et barn med specielle behov
rideergoterapiens effekt, og hvilken påvirkning har det på barnets hverdagsliv?
Orddefinition:
-
Rideergoterapi: Der findes flere definitioner på rideergoterapi, og i vores tilfælde er det,
hvor barnet kommer ud til rideergoterapeuten og dennes hest. Rideergoterapi tager
Side 12 af 71
udgangspunkt i hele barnet, og kan være med til at afhjælpe hverdagsproblematikker
gennem leg på hesten.
-
Barn med specielle behov: Et barn, der har epilepsi og i en alder af 6,5 år, har kognitive
og motoriske vanskeligheder. Han har i den forbindelse brug for, at der er en voksen
omkring ham hele tiden, til hjælp af personlig pleje, leg og aktiviteter, samt hvis der
skulle opstå epilepsianfald.
-
Hverdagsliv: Hverdagslivet fremstår som det rutinemæssige, det sædvanlige og
stillestående liv (10). I vores projekt bruger vi det ift. et barn med specielle behov, hvor
der skal tages højde for nogle andre ting.
Forskningsspørgsmål:
-
Hvad indeholder rideergoterapi?
-
Hvilke ergoterapeutiske tilgange lægges der vægt på i rideergoterapi?
-
Hvordan oplever rideergoterapeut og forælder, at rideergoterapi virker på barnet?
-
Hvordan reagerer barnet på rideergoterapi?
-
Hvordan oplever forælderen, at barnets hverdagsliv påvirkes?
Side 13 af 71
2.0 Litteratursøgning og -indsamling
For at vi kunne skabe os et overblik over, hvad der var af materiale om rideergoterapi, foretog vi
først en almindelig søgning på Google. Gennem Google-søgningen fandt vi frem til de to
rideergoterapeuter, som vi omtalte tidligere i baggrunden. De har begge en hjemmeside, hvor de
hver især beskriver, hvad de tilbyder.
Udover Google benyttede vi os af både skolens og de offentlige bibliotekers hjemmesider, da det
ikke er alt materiale, der er publiceret digitalt, lagt ud eller registreret på internettet (11).
Herigennem kunne vi låne bøger og få artikler, som kunne have relevans ift. vores emne.
Via skolens hjemmeside havde vi adgang til en række søgedatabaser, hvor der var mulighed for
at finde artikler inden for det valgte emne. Vi har valgt, at søge efter relevante videnskabelige
artikler i Cinahl, ERIC, PsycINFO og PubMed. Vi valgte, at søge i Cinahl, da man her søger
sygeplejefagligt og terapeutisk. Samtidig kunne man i Cinahl tilkoble søgedatabaser som ERIC
og PsycINFO, således, søgte vi i tre databaser på samme tid. Dermed fik vi mulighed for at søge
bredt inden for både terapeutisk, sygeplejefagligt, pædagogik og læring samt psykiatri og adfærd.
Vi valgte derudover, at søge i PubMed, da dette er en stor lægevidenskabelig søgedatabase. Ifm.
at søge i databaserne, brugte vi bl.a. PubMed til at finde synonymer inden for hvert emneord.
Dette gjorde vi for, at få alle artikler, der havde relevans inden for emnet og få dem, hvor ikke
kun det mest oplagte emneord fremgik.
Et eksempel på en søgematrix, hvor vi har søgt på “rideterapi” (horseback riding therapy),
“ergoterapi” (occupational therapy), “barn” (child) og “hverdagsliv” (everyday life) m.m. er vist
i tabel 1.
Side 14 af 71
Når man laver en systematisk søgning i disse søgedatabaser, opereres der med forskellige
søgematrix, for at afdække og finde relevant litteratur. For at udvide eller afgrænse søgningen
anvendes tre booleske operatorer: “and”, “or, og “not” (12). I den søgning med de fire emneord,
var hver række kombineret med “or” mellem synonymerne, hvorefter der blev lavet en samlet
søgning med “and” mellem emneordene (figur 1). Denne søgning gav ingen resultater, hvorfor vi
udelod hverdagsliv i litteratursøgningen, og i stedet fokuserede på at få den del undersøgt
Figur 1 – Søgning med rideterapi, ergoterapi, barn og hverdagsliv
Side 15 af 71
gennem interviews af forældre og rideergoterapeut, hvilket vil blive beskrevet under
metodeafsnittet.
Ved en søgning i de tre søgebaser Cinahl, ERIC, PsycINFO med emneordene “rideterapi”
(horseback riding therapy), “ergoterapi” (occupational therapy) og “barn” (child), fik vi 36
resultater, jf. figur 2, hvor 23 var fra Cinahl, 9 fra PsycINFO og 4 fra ERIC.
Figur 2 – Søgning med rideterapi, ergoterapi og barn
Søgningen på PubMed med emneordene “ergoterapi” og “rideterapi” gav intet resultat, hvorfor
vi søgte på emneordet “rideterapi” alene og fik 70 resultater. Vi sammensatte det med emneordet
“børn”, hvilket resulterede i, at der kom 34 resultater. Efter et overblik over overskrifterne gik en
del artikler igen, som var fundet via Cinahl, og derfor valgte vi, at se bort fra PubMed-søgningen.
Ydermere har vi benyttet os af kædesøgning i og med, at vi gennemgik relevante artiklers
referenceliste for at identificere flere artikler, som vi mente kunne være relevant ift. vores emne
og projekt. Dette gjorde vi for at få samlet yderligere litteratur, der kunne være relevant ift.
rideergoterapi.
Ifm. kontakten til to rideergoterapeuter fik vi tilsendt artikler og links, som de selv havde brugt i
deres pilotprojekter. Nogle af artiklerne havde vi selv fundet frem til via vores egne søgninger,
mens der var andre artikler, som vi endnu ikke var stødt på.
Efter at have gennemgået disse artikler, fra både kædesøgningen samt tilsendte artikler fra
rideergoterapeuterne, valgte vi, at frasortere dem grundet manglende relevans ift. vores
problemformulering.
Side 16 af 71
2.1 Litteraturudvælgelse
Ved en søgning, der resulterede i f.eks. mere end 100 resultater, bør man anvende inklusions- og
eksklusionskriterier, som ville være med til at indsnævre søgeresultatet. Dette gøres for at få de
mest relevante og brugbare artikler. I vores tilfælde var vores søgeresultater nede på 36 fra start,
så vi følte ikke, at vi havde behov for at angive yderligere kriterier eller benytte os af den
booleske operator ”not”. Samtidig var vi obs. på, at rideergoterapi ikke er så udbredt, så vi skulle
passe på med at være for konkrete i søgning. Af de 36 artikler var fem dubletter, en var
portugisisk og en var tysk. Af de 29, der var “tilbage” på Cinahl, sorterede vi seks fra, da de ikke
syntes at være relevante. De resterende 23 resultater blev hentet ned og bestilt hjem til yderligere
gennemlæsning, hvor vi endte ud med tre artikler (3–5). Litteratursøgningen på de offentlige
biblioteker gav én relevant artikel (8), som vi har valgt, at bruge i vores projekt. Artiklerne blev
udvalgt på baggrund af relevans inden for vores emne, og kunne bruges i diskussionen med det
forbehold, at de ikke er videnskabelige. De var ikke videnskabelige idet, vi forsøgte at anvende
McMasters
analyseskemaer
(13)
og
diverse
umiddelbart
relevante
tjeklister
fra
Sundhedsstyrelsen (14), hvor en stor del af spørgsmålene i disse skemaer ikke kunne besvares,
da vores valgte artikler ikke indeholdt information herom. Dermed har vi taget vores forbehold,
da vi er blevet mere opmærksomme på, at rideergoterapi ikke er godt videnskabeligt undersøgt.
Dette gjorde, at de fundne artikler ikke kunne bruges til videnskabeligt belæg og vil derfor ikke
kunne være med til, at underbygge konklusionen i projektet.
Side 17 af 71
3.0 Metode
Hvis man kigger på de fire forskningstyper - den beskrivende, forklarende, forstående og
handlingsorienterede - ligger vores primære tanke- og arbejdsgang inden for den forstående
forskningstype. Dog har vi også fat i den beskrivende forskningstype, idet vi med både den
forstående og beskrivende forskningstype vil vi opnå en dybere indsigt i og forståelse af
rideergoterapi (15,16). Den beskrivende forskningstype beskriver ikke, hvorfor rideergoterapien
påvirker, som den gør, men hvordan påvirkningen opleves (16), hvilket vi søger at afdække.
Projektets undersøgelser baseres så vidt muligt på vores informanters perspektiv, hvilket er
kendetegnet for den forstående forskningstype (15). Med udgangspunkt i den måde, som
rideergoterapien praktiseres på det sted, hvor vores observationer og ene interview finder sted,
vil vi udføre et single-casestudie. Vi indsamlede data om rideergoterapi baseret på litteratur om
emnet, interviews og observationer, hvor vi samtidig forholdt os til det etiske aspekt, hvilket vil
blive beskrevet nærmere i afsnit 3.3.4. I empiri og observationer forsøgte vi, at afdække de
meninger, vurderinger, motiver og intentioner, der måtte være inden for rideergoterapi (15).
3.1 Forskningens kvalitet
Troværdighed i et kvalitativt forskningsprojekt er et vigtigt mål, da det er med til, at få
undersøgelserne til at fremstå på en tillidsvækkende måde (17). Derudover er overførbarhed og
bekræftbarhed også to vigtige mål i et kvalitativt forskningsprojekt i og med, at de ”fremhæver
den kvalitative tilgangs særpræg” (17).
3.2 Induktion
Vi benytter os af en induktiv fremgangsmåde, idet vores teoretiske valg er truffet med
udgangspunkt i de indsamlede data (17–19). I modsætning til den deduktive fremgangsmåde,
som opstiller og efterfølgende afprøver hypoteser med udgangspunkt i teorier og modeller af
virkeligheden (18).
3.3 Videnskabsteoretisk retning
Inden for videnskaben findes der flere forskellige retninger, som bl.a. udforsker virkeligheden
(20). Inden for sundhedsprofessionerne bliver det praktiske arbejde stadig mere evidensbaseret.
Denne skildring tyder på, at videnskaben forsøger, at videnskabeliggøre praksis bl.a. gennem
Side 18 af 71
udforskning af virkeligheden (21). Dette projekt vil være inspireret af den fænomenologiske
tilgang, hvilket uddybes nedenfor.
3.3.1 Fænomenologi
Fænomenologi kommer fra det græske ord phainomenon, hvilket betyder “det, som viser sig” og
logos, som betyder “lære”. Dvs. at fænomenologi betyder læren om det, der kommer til syne
eller fremtræder for bevidstheden. Fænomenologi er både en retning, metode, stil og tankemåde,
der kan anvendes i mange sammenhænge (22). I vores projekt vil fænomenologien blive brugt
både som en retning, metode og tankemåde. Vi anvendte en fænomenologisk tilgang, bl.a. idet vi
udførte vores interviews, da vi havde fokus på at undersøge, hvordan vores interviewpersoner
hver især oplever rideergoterapiens påvirkning (23).
Fænomenologi lægger vægt på fænomenernes oplevelsesmæssige sider, idet den “søger,
at beskrive begivenheder og handlinger, sådan som de tager sig ud” (22,24). Ifølge Edmund
Husserl beskæftiger fænomenologien sig med “den levede verden”, som er den livsverden, hvor
alle udlever og erfarer på hver deres måde (25). I fænomenologien bør man aldrig tage noget for
givet, således, skulle vi se bort fra antagelser, teorier og refleksioner, som vi måtte have om det
enkelte emne. Med den fænomenologiske tankegang, sættes vores forforståelse i parentes,
således opnår vi en fordomsfri beskrivelse af rideergoterapi (22).
Den fænomenologiske metode har tre retningslinjer, som bør følges ved en fænomenologisk
tilgang i en undersøgelse (22):
1) Parentesreglen: Forskeren skal sætte sine forventninger og forforståelser i parentes og
åbne sig for den konkrete og unikke verden, der præsenteres.
2) Beskrivelsesreglen: Forskeren udvikler tætte og konkrete beskrivelser af fænomenet uden
at fortolke eller forklare.
3) Horisontaliseringsreglen: Alle udtalelser har lige stor betydning. Dataet skal tale for sig
selv uden på forhånd at tillægge og udvælge særlig betydning.
Begrebet livsverden er den konkrete virkelighed, som det enkelte individ har erfaret. Den
enkeltes livsverden er fyldt med meninger og betydninger. Det er disse meninger og betydninger,
der ifølge Husserl kan forsøges afdækket i gennem en fænomenologisk analyse, og derved
Side 19 af 71
kommer i centrum i fænomenologien (26). Det er alfa og omega, at tage udgangspunkt i den
virkelige verden for at kunne beskrive fænomenet, som det er (22).
3.4 Design
Ifm. litteraturgennemgangen opdagede vi, at der var en effekt ved rideergoterapi, hvorfor vi
valgte, at udarbejde et casestudie over rideergoterapi. Casestudiet var ifølge Colin Robson og
Robert K. Yin ”en strategi til empirisk udforskning af et udvalgt nutidigt fænomen i dets
naturlige sammenhæng ved anvendelse af forskellige datakilder, der case for case kunne
anvendes i en bevisførelse.” (27). Fænomenet her var rideergoterapi, som vi, under
litteraturgennemgang, har beskrevet den empiriske udforskning af, og kort beskriver ud fra
interviewresultater i baggrunden.
Endvidere var der også beskrevet de forskellige datakilder, som vi havde anvendt ifm.
den empiriske udforskning, under litteraturgennemgang. Som en del af et casestudie var vi nødt
til at forstå rideergoterapiens kontekst, for at forstå rideergoterapiens betydning (15,27,28).
Gennem bl.a. den empiriske udforskning ville vi skabe en forståelse af rideergoterapiens
kontekst.
Vi havde valgt, at udforme et single-casestudie, da vi lavede et studie af én case (28,29). Et
single-casestudie har forskellige udformninger, hvor vi arbejdede i et “indlejret design”, hvilket
betød, at vi undersøgte forskellige sider for at kunne danne os et samlet billede af helheden (28).
Dvs. vi analyserede de forskellige sider, hvorefter vi samlede resultaterne, så vi kunne se dem
som en helhed (28). I grunden kunne man sige, at vi udførte et casestudie som en
forundersøgelse, der efterfølges med videre studier, da vi med vores casestudie belyser et stadig
til dels ukendt fænomen, og det anses for at være mere overbevisende, hvis der foreligger
resultater fra flere casestudier inden for samme område (28,29). Hvis vi havde mere tid og flere
ressourcer, ville vi have lavet flere casestudier med andre informanter inden for samme område,
da det ville give os mulighed for at undersøge, om der skulle være forskelle og ligheder mellem
forklaringerne (27).
Side 20 af 71
3.5 Dataindsamling
I de følgende afsnit, vil vi redegøre for, hvordan vi har indsamlet data til vores casestudie. Ifm. et
single-case indlejret design, skulle vi - som tidligere nævnt - undersøge forskellige sider, hvilket
var afgørende for denne projekttypes validitet (28).
Vores primære undersøgelsesenhed er et sted med tilhørende heste, hvor der udføres
rideergoterapi. Her fandt vi et barn med specielle behov, hvor forældrene gav deres samtykke til
at deltage i vores projekt. Vi havde valgt, at opnå en forforståelse af rideergoterapi, hvilket blev
gjort gennem en systematisk litteratursøgning og et eksplorerende interview med den ene
rideergoterapeut, som bliver brugt i baggrunden. Derudover undersøgte vi rideergoterapeutens og
en forælders oplevelse af rideergoterapi gennem kvalitative interviews. Yderligere udførte vi og
en forælder observationer, som skulle bidrage til at undersøge rideergoterapiens påvirkning på et
barn med specielle behov. Ifm. de observationer, der udførtes af en forælder, havde vi skitseret
nogle fokuspunkter ned (se bilag 1), som denne forælder særligt skulle holde øje med. Disse
observationer skrev forælderen ned som en slags dagbog over nogle udvalgte dage, hvilket vi har
beskrevet nærmere under observation og i resultatafsnittet.
3.5.1 Deltagerudvælgelse
Ifm. udvælgelsen af deltagere til vores case, fandt vi to rideergoterapeuter, hvor vi fravalgte den
ene, da den anden gav os mulighed for, at lave en undersøgelse på det pågældende sted. Denne
rideergoterapeut hjalp os med at finde deltagere, som opfyldte vores deltagelseskriterier; en
forælder med et barn, der 1) har specielle behov og 2) går til rideergoterapi på det pågældende
sted, hvor rideergoterapeuten holder til og udfører rideergoterapi. Der var tre forældre, der
opfyldte disse kriterier, og de var desuden de tre eneste på det udvalgte sted, da undersøgelsen
fandt sted. To ud af tre gav deres accept til deltagelse i projektet. Efter interviews af begge
forældre, valgte vi, at gå videre med kun det ene par, da vi ikke mente, at det andet par kunne
bidrage nok ift. vores problemformulering.
Side 21 af 71
3.5.2 Triangulering
En ekstern validitet af projektet kan foregå gennem triangulering, idet triangulering kan være
med til at styrke data, da vi indsamlede data fra flere kilder (30). Yderligere vil argumentationen
blive styrket, hvis der kan konkluderes det samme ud fra de forskellige datakilder (30).
Vi har anvendt metode- og kildetriangulering, idet vi har benyttet os af flere forskellige
dataindsamlingsmetoder til at undersøge det samme fænomen (27). Vi udførte interviews af både
en rideergoterapeut og en forælder, som havde hver deres rolle ift. casen. En kombination af
metodologier kan kompensere for metodesvagheder, da man bl.a. kvalificerer dataindsamlingen
yderligere ved at validere dataet ved f.eks. at kombinere interviews, observation og systematisk
litteraturgennemgang (31,32).
3.5.3 Observation
Til besøget udarbejdede vi en semistruktureret observationsguide (se bilag 2), hvortil inspiration
blev hentet fra Byrialsen (33). Dette blev gjort, da det gav mulighed for at strukturere
observationen på det, der var relevant for vores problemformulering (31). Vi valgte, at nogle ting
var vigtige at få med som f.eks. “hvordan opførte barnet sig?”, “hvordan var barnet før
aktivitetens start?”, “hvordan var barnet efter aktiviteten?”, “hvordan var adfærden mellem hest
og barn?”, og “hvordan påvirkede hesten barnet?” Udover spørgsmål som disse, var vi åbne
omkring observationerne og kunne skrive ned, hvis der var noget, vi observerede uden, at have
lavet et fokuspunkt ift. dette.
Ved vores besøg på stedet var vores intention, at vores observationer skulle foregå i det skjulte,
så vi ikke påvirkede rideergoterapeuten og barnet ift. at ændre på noget, eller få dem til at
fremstå på en mindre naturlig måde for at please vores data. Det var ikke muligt, at være så
skjulte, som vi gerne ville, da ridelektionen foregik udendørs. Vi holdt os derfor så vidt muligt i
baggrunden, hvor vi agerede som passive deltagere/udenforstående observatører, da vores fulde
opmærksomhed var på rideergoterapeuten og barnet. Ved at agere som udenforstående og passivt
deltagende, brugte vi vores fjernsanser som syn og hørelse til at observere ridelektionerne (31).
Side 22 af 71
3.5.3.1 Observation gennem en forælder
Ifm. vores dataindsamling, lavede vi en aftale med en forælder om, at skrive dagbog og sende det
til os (se bilag 3). Dagbogen skulle skrives over tre udvalgte dage i løbet af ugen; dagen før
barnet skal ride, på selve dagen og dagen efter ridningen. Dette blev arrangeret, da vi ville
undersøge, om ridningen havde nogen påvirkning i barnets hverdag gennem de tre dage. Vi
havde udformet nogle fokuspunkter (se bilag 1), som denne forælder skulle tage udgangspunkt i,
når hun skrev dagbogsnotater. Det var bl.a. spørgsmål ift., hvordan det pågældende barn var før,
under og efter rideergoterapien. Derudover sendte forælderen videooptagelser, der var optaget
under ridningen.
3.5.4 Interview
Vi har valgt, at udføre to kvalitative livsverdensinterviews, idet interviewets fokus var på “den
oplevede betydning af interviewpersonens livsverden” (34). Strukturen i sådan et interview ligger
på grænsen til en helt åben og fri hverdagssamtale, og med vores professionelle tilgang og
spørgeteknik fik interviewet et formål. Interviewene blev dermed til semistrukturerede
interviews, som blev udført i overensstemmelse med interviewguides (34). Da interviewene
foregik hver for sig, havde vi udarbejdet forskellige interviewguides (se bilag 4) til den enkelte,
hvortil et udskrift var medbragt og brugt som guideline (23). Spørgsmålene i de udarbejdede
interviewguides var delvist åbne, men stadig fokuseret på bestemte områder, i og med, at de var
rettet mod, hvordan forælderen oplevede påvirkningen af rideergoterapi i barnets hverdag. På
denne måde fik vi belyst det, som vi ønskede, inden for rideergoterapi samt påvirkningen af
hverdagen, og kunne dermed opnå resultater ift. vores problemformulering (31). Fordelen ved
åbne eller delvist åbne spørgsmål er, at vi kan lede den interviewede i en bestemt retning uden at
afgrænse svarmulighederne helt. Derudover kan vi få et bedre og større indblik i den
interviewedes verden, synspunkter og oplevelser, da de åbne spørgsmål ikke begrænser den
interviewede (31). Desuden har vi mulighed for at følge op på svarene, f.eks. ved at bede om
konkrete eksempler (23). Yderligere har vi mulighed for, at vende tilbage til tidligere stillede
spørgsmål samt vende tilbage til noget, som den interviewede har sagt m.m. (31).
Side 23 af 71
Interviewene blev optaget via en mobiltelefon, hvorefter de blev transskriberet, og sammen med
dagbogsnotater og observationer, ville lydoptagelsen og den skrevne tekst udgøre det materiale,
der efterfølgende blev anvendt til fortolkning og analyse i diskussionsafsnittet (34).
3.5.5 Etisk aspekt
Datatilsynet fritager bl.a. bachelorstuderende, herunder ergoterapeutstuderende, for kravet om, at
anmelde indhentning af personfølsomme oplysninger, ved projekt- og specialeskrivning. Dog
skal der indhentes udtrykkeligt samtykke fra de involverede i projektet (35). Datatilsynets
vejledning om “krav til studerendes specialeopgaver mv.” (36) benyttes til at udforme en
samtykkeerklæring til vores interviewpersoner (se bilag 5).
En samtykkeerklæring er med til at sikre fortroligheden. Ifølge Helsinki deklarationens
afsnit om informeret samtykke (37), skal interviewpersonen oplyses om interviewets og
projektets formål, forløb, at det er frivilligt at deltage, at man kan trække sig når som helst jvf.
autonomiprincippet, som omhandler individets ret til selvbestemmelse.
Som ergoterapeut og etisk ansvarlig behandler, overholdes tavshedspligten og alt indsamlet data
vil blive anonymiseret i henhold til persondataloven kap. 4 om behandling af oplysninger (38).
Alle indhentede oplysninger bliver opbevaret forsvarligt og destrueres efter eksamen.
3.6 Dataanalysemetode
Med en fænomenologisk tilgang transskriberede vi vores interviews, således, at vi kunne udføre
en indholdsanalyse med tematisering og kodning (se bilag 6). Dagbogsnotaterne, som vi havde
modtaget fra den ene forælder, lavede vi ligeledes en indholdsanalyse på (se bilag 6). Ved vores
observationer blev den fænomenologiske tilgang benyttet ved, at vi beskrev det, som vi
observerede under ridelektionen, samt det, som vi observerede på de tilsendte videooptagelser af
ridelektioner.
3.6.1 Transskription
Interviews optages almindeligvis på bånd eller i nyere tid via mobiltelefoner. Efterfølgende tages
der stilling til, om al levende tale eller kun uddrag skal transskriberes til tekst. Kvale mente, at
hvis forfatteren ikke havde reflekteret over, hvad de mange sider med det transskriberede
Side 24 af 71
interview skulle bruges til, var det spildt arbejde (39). Hertil mente han også, at det ikke altid var
nødvendigt at transskribere in extenso, som betød, at man ikke skrev alt i sin fulde udstrækning.
Der var flere, der var uenige og mente, at no short-cuts burde opnås, da det betød, at det
transskriberede altid burde være så fuldstændigt som muligt. Dette begrundes med, at en analyse
på et senere tidspunkt ikke begrænses af forskerens eventuelle hukommelsesproblematikker. En
anden begrundelse for no short-cuts er, at andre senere har mulighed for vurdere
analyseresultaterne ved at have de transskriberede interviews (39). Vi valgte, at transskribere de
interviews, som vi havde lavet med rideergoterapeuter og forældre med den begrundelse, at
andre også kunne få mulighed for at vurdere analyseresultaterne. Vi ville bruge transskriptionen
til forforståelse for emnet, resultater og diskussion. Interviewet med rideergoterapeuten tog 30
min. og interviewet med forælderen tog 40 min. Vi observerede i en time, og har yderligere fået
tilsendt videoer, der tilsammen udgør to timer.
3.6.2 Kodning
Vi anvendte Giorgis fænomenologiske analysemetode ifm. transskriberingen af og den
efterfølgende gennemlæsning af interviewene samt gennemlæsningen af dagbogsnotaterne fra
den ene forælder. Vi tematiserede og kodede disse data for at opnå viden om informanternes
erfaringer og livsverden (40). Vi læste de transskriberede interviews igennem og opdelte
teksterne i temaer som a) rideergoterapi og b) effekt af rideergoterapi. Herefter blev temaerne
opdelt i mindre enheder og der blev tilføjet flere overskrifter, der refererede til forskellige dele af
temaet (41,42). Vores mindre enheder/overskrifter var: a) aktiviteter, hverdag, kommunikation,
social, kognitiv, natur og b) hverdag, social, balance, kropsbevidsthed, humør. Vi gennemlæste
dagbogsnotaterne, og opdelte i et af de samme temaer som i vores interviews b) effekt af
rideergoterapi, da dette tema var genkendeligt i dagbogsnotaterne. Derefter opdelte vi i én
mindre enhed: humør. Ifm. tematisering og kodning af vores data søger vi, at opnå en nuancering
af vores forforståelse af rideergoterapi. Dvs. vi får udvidet vores horisont ift., hvordan
rideergoterapi kan påvirke et barn med specielle behov.
Side 25 af 71
4.0 Resultater
I resultatafsnittet vil der forekomme citater, som er direkte fra vores interviews med
informanterne. Disse citater vil forekomme i kursiv, hvor der er fjernet udbrud som ”øøh” og
”mmh”, således, at vi opnår en mere flydende tekst. Med vores fænomenologiske tilgang, vil vi
først præsentere vores informanter og de omgivelser, hvor interviews og observationer fandt
sted, for derefter at beskrive, hvad der blev sagt og observeret.
I henhold til Datatilsynets vejledning om “krav til studerendes specialeopgaver mv.” (36), har vi
anonymiseret vores informanter ved at give dem andre navne. Informanterne til projektet bestod
af et barn (Jonas), dennes mor (Birthe) og barnets rideergoterapeut (Ellen). Interviewet med
barnets mor, Birthe, foregik på et sted, hvor forældre og barn tit kommer ifm. anden form for
træning. Vores egne observationer, forælderens videooptagelser og interviewet med
rideergoterapeuten foregik på det sted, hvor rideergoterapien fandt sted. Under begge interviews
sad vi et roligt og uforstyrret sted, hvor der kun var os og informanten til stede. Ved de
forskellige observationer var der, udover rideergoterapeuten, et barn og forældre, et andet barn,
dennes far og to hjælpere.
4.1 Hvad indeholder rideergoterapi?
Ellen er uddannet ergoterapeut og har været uddannet siden 1999. De sidste 10 år har hun
arbejdet inden for børneområdet. Hun har altid været hesteinteresseret, og allerede under hendes
uddannelse begyndte hun, at undersøge, om man kunne bruge hesten som behandlingsform.
Baggrunden for dette var, at hun kunne mærke, hvad det, at være på en hest og omkring en hest,
kunne gøre for hende - både ift. psykisk og fysisk velvære. I år 2000 uddannede hun sig inden for
rideterapi sammen med fysioterapeuterne og blev færdig i 2001. Hun må ikke kalde sig
rideergoterapeut, men kun for ridefysioterapeut, hvilket hun ikke vil, så hun kalder sig for en
handicaprideinstruktør. I hendes øjne er hun en rideergoterapeut.
Ellen fortæller, at de børn, der kommer til rideergoterapi hos hende, i princippet kunne være alle
børn med specielle behov og med en bevilling til at komme derud. Ellen arbejder både med hold
bestående af to børn, hvor hun lægger meget vægt på det sociale, og individuelt, da der ikke altid
er børn nok til flere hold.
Side 26 af 71
4.2 Hvilke ergoterapeutiske tilgange lægges der vægt på i rideergoterapi?
Ellen beskriver, at ergoterapeuter generelt arbejder ud fra, hvordan vi kan muliggøre aktiviteter,
hvilket vi gør gennem aktivitetsanalyser. Alle delelementerne i den pågældende aktivitet/leg
bliver analyseret, så aktiviteten kan tilpasses til det enkelte barn. Udover aktiviteter, har
ergoterapeuter bl.a. også et stort kendskab til kroppen, kommunikation, visuel perception samt
mundmotorik. Ellen fortæller, at hun arbejder med de ting, som forældrene fortæller, at børnene
har problemer med i hverdagen, på hesten. Ifm. kommunikationsvanskeligheder kan Ellen f.eks.
lave en købmandsleg, som foregår på hesten, hvor ”det er “hvad skal man sige, når man kommer
hen og handler”, “hvad skal man i butikken”, “hvordan snakker man til købmanden”, “hvad
siger man, når man går ud af butikken”, og der er noget med at tælle, og så skal vi også op og
putte ting i køleskabet hjemme i ens hus.” I den her leg ligger der samtidig noget social træning,
da barnet skal kommunikere med andre. Ellen planlægger bl.a. mange forskellige små opgaver
ind i legene, dermed består legene både af fysiske, psykiske, sociale og kognitive opgaver.
Således er det ” hele mennesket, der kommer med op på den hest”, hvilket også er et fokus inden
for både ergoterapi og rideterapi.
4.3 Hvordan oplever rideergoterapeut og forælder, at rideergoterapi virker på
barnet?
Birthe er en 40-årig kvinde, som er uddannet socialrådgiver, og har fire børn. Birthe har gået
hjemme siden, hun og hendes mand fik det første barn for snart 14 år siden.
Jonas har gået til rideergoterapi i tre måneder, da vi møder ham, og Birthe udtaler, at der er sket
en markant fremgang hos Jonas gennem rideergoterapien. Dette begrundes med, at Birthe synes,
at Jonas hurtigt fandt en god stilling oppe på hesten og tog imod de bevægelser, han fik via
hestens bevægelser. De bevægelser var med til, at justere Jonas’ egne bevægelser. Han begyndte,
at bruge og inddrage sin højre hånd, som ellers har været lidt passiv, og han har altid haft højre
hånd som 2. valg. På hesten ville Jonas både holde fast ved hestens nakke med begge hænder, og
via lege har det stimuleret ham til, at han skulle inddrage den højre hånd og derved sætte gang i
dens funktion. De første to gange savlede Jonas meget, når han red, og Ellen fortalte, at der var
nogle børn, der reagerede med at få oral reaktion m.m. Ydermere mener Birthe, at ridningen er
med til at bidrage til Jonas’ balance samt kognitive udvikling, da de flere steder er blevet
Side 27 af 71
anbefalet, at Jonas skulle lave så mange krydsbevægelser som overhovedet muligt, hvilket de
træner hjemme via kravleøvelser m.m., men han får krydsbevægelserne foræret ved at sidde på
hesten. Via hestens bevægelser får han “den der vrikken hele tiden”, plus at Ellen laver mange
øvelser, hvor Jonas skal række ind over og tage et eller andet, både oppe, nede og til siden, og så
kommer krydsbevægelserne rigtig i spil. Birthe mener derfor, at Jonas tager godt imod det at
være i bevægelse med hesten. Før ridningen bliver der vist billeder af hesten, og Jonas lyser helt
op og klapper i sine hænder og smiler stort. Birthe siger, at hun er sikker på, at Jonas godt ved,
hvad der skal til at ske, og at han glæder sig.
Birthe fortæller i sine dagbogsnotater, at ved ankomsten til rideergoterapi, går Jonas målrettet
hen for at røre ved hestens mule og klapper den på halsen. Han kiggede mange gange op på både
mor og far, som begge var med den ene gang, med begejstring - "se hvad jeg skal! Jeg glæder
mig!" Jonas klappede i sine hænder, da de skulle lege rosinleg - “Jonas kan godt lide det
genkendelige”. Denne gang ville han dog ikke have rosiner, men var i vældigt humør. Birthe
skriver, at når Jonas får at vide, at det er tid til en travetur, så observeres en tydelig glæde over
denne besked, og Jonas klapper sig ivrigt på lårene. Under traveturen kluk-lo Jonas det meste af
tiden, og syntes, det var en fest.
Lige inden, ridelektionen sluttede, fik Jonas lov til, at ligge omvendt på hesten, så han lå med
hovedet på hestens bagdel og viste stor nydelse ved dette. Det var tydeligt, at Jonas skulle vise
sin far, hvor dejligt det var, at røre ved hesten. Efter hver lektion tager Jonas glad og grinende
hjem.
4.4 Hvordan reagerer barnet på rideergoterapi?
Da vi mødte Jonas, var han 6,5 år. Jonas blev født uden komplikationer og til tiden, samt
udviklede sig helt normalt det første halve år. Da Jonas var knap et halvt år, begyndte han, at få
nogle små anfald, hvilket Birthe og hendes mand ikke kunne finde ud af, hvad var. Via en
videofilm af Jonas og hans anfald, kunne en neurolog fortælle dem, at det var infantile spasmer
som var meget alvorlig epilepsi. Birthe fortæller, at “de fleste har en hjerneskade eller har en
genetisk fejl, men man har ikke kunnet finde noget på Jonas, [...] og man kan stadig ikke finde ud
af, hvorfor han har epilepsi”. Under udredningen af, hvorfor Jonas fik disse anfald, har Jonas
Side 28 af 71
fået stærk medicin, som var med til at tage toppen af anfaldene. Jonas fik ikke en egentlig
diagnose, men betegnes “multifokal epilepsi” med tre anfaldstyper. Multifokal epilepsi betyder,
at epilepsien dukker spontant op og rammer forskellige områder i hjernen fra gang til gang. Disse
anfald kunne løbe op imod 70 stk. i døgnet, og kunne være små serier eller i en grad, hvor Jonas
nærmest ikke var til stede, også kaldet status. Birthe og hendes mand har aldrig set anden
virkning af medicinen end bivirkninger, men pga. Jonas’ voldsomme anfald, har de i perioder
ikke turde andet end at fortsætte med medicinen. Grundet de epileptiske anfald, er Jonas
udviklingsforsinket, således, at han ikke er alderssvarende udviklingsmæssig og motorisk.
Derudover har Jonas ikke noget verbalt sprog. Jonas går i børnehave tre gange om ugen og har
en hjælper tilknyttet, som er med i børnehaven, henter og bringer ham dertil. Jonas får
hjemmetræning af mor og far samt af hjælperen, som bl.a. foregår i form af at kravle på trapper,
toiletbesøg, opmærksomhed på, hvad han laver m.m.
I tilsendte videoer fra Jonas’ mor ser vi en glad dreng før, under og efter ridningen. Hans smil og
grin vokser især under trav-turene, som tydeligt er noget, Jonas holder af. Han klapper i sine
hænder før mødet med hesten og efter rideturen. Lige inden ridelektionen er slut, får Jonas lov til
at ligge omvendt på hesten, med hovedet på hestens bagdel. Vi ser, at han nyder, at ligge der, da
han bliver meget afslappet og udtrykket i hans øjne bliver fjernt og distanceret. På videoer fra
den ene ridelektion lægger vi mærke til, at smilet hos Jonas forsvinder, når Ellen kommer hen og
tager kontakt til Jonas med både berøring og tale.
4.5 Hvordan oplever forælderen, at barnets hverdagsliv påvirkes?
Da vi interviewede Birthe og møder Jonas, var Jonas ikke på medicin, da han pt. var inde i en
periode, hvor der næsten ingen anfald var. Birthe fortæller, at det i sådanne perioder er op til
hende og hendes mand, at fylde på og sørge for, at Jonas får en masse stimuli. Efter ridningen får
de en rigtig glad dreng hjem, udtaler Birthe og fortæller videre, at nogle af hans større søskende
har bemærket, at Jonas nærmest går og hopper lidt rundt. Birthe tror, at det er fordi, at Jonas
leger, at han stadig sidder på hestens ryg. De sidste par gange har Jonas fået lov til at skulle trave
med hesten, dog med Ellen siddende bagved, og dette tror Birthe er med til, at Jonas hopper
videre derhjemme, for næsten at kunne genkalde bevægelsen hjemme. Det, at trave, giver Jonas
et kæmpestort smil, og han griner og er ofte slet ikke opmærksom på, om han holder fast, så
Side 29 af 71
Jonas elsker virkelig den der hoppende fornemmelse. Birthe skriver i sine dagbogsnotater, at
efter ridelektionen, går Jonas glad hen imod bilen og er i godt humør hele turen hjem. Da Jonas
kom hjem var der gang i ham med trampen og store grin - “Alle skulle høre om den dejlige
ridetur!” Hjemme snakker de tit om hesten, som Jonas rider på, og viser billeder af hesten,
hvilket får Jonas’ humør til at stige.
Side 30 af 71
5.0 Teori
Teoretisk generalisering i et casestudie foretages ifm., at data analyseres, således, at resultaterne
kan anvendes som argument for at styrke, svække eller nuancere det teoretiske grundlag for
casestudiet (27). Særligt to begreber bruges som terapeutisk redskab ifm. at fremme og
forebygge sundhed og velvære, og er desuden særligt relevant inden for både ergoterapi og
rideterapi; 1) anvendelse af målrettet aktivitet og 2) meningsfuld aktivitet (4). Vi har beskrevet
baggrunden bag rideterapi, således, vi kan holde det op imod vores indsamlede data. Derudover
har vi valgt, at beskrive epilepsi og barnets udvikling ifølge Sundhedsstyrelsen (43) ift. Jonas.
Samlet kan dette give os en mulighed for at se på, hvordan Jonas kan støttes i sin videre
udvikling med fokus på PEO i og med, at Jonas’ omgivelser og aktiviteter er ideelle. Yderligere
har vi inddraget Flow, da vi under observationerne oplevede, at Jonas var i sit es til
rideergoterapien. MoHO bruges bl.a. ift. vilje og motivation hos barnet samt viljestyrke og
motivering fra forældrene til barnet.
5.1 Rideterapi
Når klienten begynder til rideterapi, lægges der vægt på kontakten mellem hest og menneske,
hvor nærvær, følelsesmæssig tilstand og afgrænsning bliver vigtige elementer (44). For at kunne
opnå hestens tillid, kræver det, at klienten har tillid til sig selv og dermed kan vise hesten vejen.
Nogle heste kan være længe om at vise tillid til mennesker, hvilket kan være med til at udvikle
tålmodigheden hos den enkelte klient (1,44). Klienten skal være til stede i sig selv, rolig og
afslappet for at kunne overbevise hesten om, at klienten er dens gode faste leder (8). Gennem
kontakten til hesten, bliver det muligt at arbejde med kropskontrol/-bevidsthed, balance,
koordinering, styrke og smidighed (44). Dette ses, f.eks. hvor klienten kommer op på hesten. Her
bliver der bl.a. redet uden sadel, hvor der laves balance- og vejrtrækningsøvelser.
Hestens bevægelser og unikke karisma kan være med til at motivere klienten og samtidigt
udvikle klientens fulde potentiale ifm. hvad det enkelte individ maximalt kan præstere (4).
Motivationen kan komme, når man sidder passivt på hesten i den rette rideposition, da rytteren
vil opleve laterale, anteriore, posteriore og rotationsbevægelser i bækkenet og truncus, som et
resultat af hestens bevægelser. Werner Kuprian beskriver hestens svingende gangbevægelse, som
den tilsvarende menneskelige gang. Således, mener han, at de ryttere med unilaterale lammelser
Side 31 af 71
eller asymmetrisk muskeltonus er i stand til at opleve symmetriske bevægelser i truncus og
bækken. De gentagne rytmiske bevægelser faciliterer til dynamisk muskelfunktion ifm., at
rytteren kontinuerligt spænder og slapper af i musklerne for at følge hestens bevægelser og
bevare balancen (4). “Hesten er et aktivt træningsredskab. Hestens skridt er en tredimensionel
bevægelse, der sætter rytterens hofter i samme rytme, som hvis de selv gik en tur... Hestens
bevægelser forplanter sig til hans krop og styrker muskeltræningen.” (9). Etablering af kontakten
til hesten sker gennem bækkenet og sædet, hvor en etablering og følelse af jordforbindelsen også
vil ske. Det, at falde på plads i sadlen, betyder også, at man får kontakt til sig selv og derved
mærker fundamentet for sig selv og hesten. Rider man f.eks. uden sadel skaber det en endnu
stærkere fornemmelse af kontakten til én selv (1).
5.2 Sygdomslære ift. epilepsi
Vi har valgt, at beskrive hvad epilepsi er, da det er oplysende ift. at vide, hvad denne
neurologiske sygdom egentlig har af betydning for Jonas. Jonas har siden seks måneders alderen
haft epilepsi, hvilket har resulteret i hans udvikling, som ikke er alderssvarende. Epilepsi er en
forstyrrelse i hjernen, som medvirker til, at man af og til mister kontrollen over enten hele
kroppen og/eller bevidstheden, eller blot dele af sin krop. Et epileptisk anfald kan opstå “af en
pludselig, forbigående forstyrrelse i en større eller mindre del af hjernens celler” (45).
Årsagerne til, at en patient har epilepsi, er mange, og kan bl.a. være “medfødte misdannelser i
hjernen, hovedtraumer, iltmangel under fødslen, hjernesvulster, blodpropper i hjernen”. Oftest
kan en genetisk fejl i hjernen ikke påvises, hvilket vil sige, at epilepsien derfor optræder
selvstændigt (45). En gren inden for epilepsi er bl.a. multifokal epilepsi, hvilket betyder, at
anfaldene stammer fra flere forskellige områder i hjerne (46).
5.3 Barnets udvikling ifølge Sundhedsstyrelsen
Vi har valgt kort, at skitsere og beskrive et “normalt” barns udvikling frem til den alder, som
Jonas har. Der skal tages højde for, at det er individuelt, hvordan barnet udvikler sig og hvornår.
Dette er valgt, for at vise, at “normale” børn udvikler sig sådan her, og da Jonas lider af
multifokal epilepsi, som kommer flere forskellige spontane steder i hjernen, så udvikler Jonas sig
langsommere end normalt.
Side 32 af 71
Mellem 0-10 måneder bliver barnet opmærksom på sig selv samt omgivelsernes tilstedeværelse
og fravær. Barnet udforsker sine omgivelser og har hele tiden brug for forældrenes støtte (43).
Fra 10 måneder og op til 3 år begynder barnet selvstændigt, at bevæge sig omkring og selv
meddele egne ønsker. Barnet udvikler sprog og kan genkende følelser og forstå, hvad de betyder
(43).
Mellem 3-6 års alderen er barnets personlighed central i udviklingen, denne udvikling vil
primært ske gennem leg. Barnet er mere orienteret og kan indgå i en gruppe. Barnet vil i denne
alder til dels kunne overskue sin omverden og vil selvstændigt tage initiativer til aktiviteter, og
der bliver tit skiftet aktivitet, da barnets koncentration kun er kortvarig. Ofte vil al handling i
denne alder blive fulgt med tale (43).
I skolealderen (6-7 år) vil barnet være meget optaget af at tilegne sig viden og udvikle
færdigheder. I denne alder skal barnet lære, hvilken rolle den spiller i en gruppe og finde sin
plads. Barnet skal kunne modtage en kollektiv besked og vil kunne koncentrere sig i længere tid
ad gangen med en enkelt aktivitet. Her vil egen identitet udvikles og evnen til at huske, forstå,
tænke abstrakt, at kunne forestille sig andet end det helt konkrete og håndgribelige, samt
sammenligne og generalisere udvikles betydeligt (43).
5.4 PEO
Gennem
interviewet
med
Birthe,
blev
vi
opmærksomme på, at en ændring i Jonas’
aktiviteter og dermed også omgivelser, var med til
at udvikle og ændre på Jonas’ person.
Samspillet mellem faktorer hos personen, i
omgivelserne og i den udførte aktivitet er
resultatet af aktivitetsudførelse i hverdags- og
samfundslivet, hvilket er en grundantagelse inden
for ergoterapien (47). Med udgangspunkt i figur 3 kan en ergoterapeutisk undersøgelse omhandle
komponenterne i område 1 - Person, område 2 - Omgivelser og område 3 - Aktiviteter og
Side 33 af 71
deltagelse hver for sig. Undersøgelsen kan også have kombinationer af disse komponenter, som
f.eks. område 4 - Person og Omgivelser, område 5 - Person og Aktiviteter og deltagelse eller
område 6 - Omgivelser og Aktiviteter og deltagelse. Derudover kan undersøgelsens fokus ligge
på kombinationen af område 1-3, hvor borgeren har mulighed for “at udføre nødvendige og
meningsfulde aktiviteter i relevante omgivelser”, hvilket er ergoterapiens hovedområde (47).
Omfanget af overensstemmelse mellem person, omgivelser og aktiviteter og deltagelse afgør
aktivitetsudøvelsen. Dvs. afhængigt af graden af overensstemmelsen mellem person, omgivelser
og aktiviteter og deltagelse kan interaktionens omfang påvirkes (48).
5.5 Flow
Igennem vores observationer var det tydeligt at se, at Jonas lyste helt op, når han var kommet ud
af bilen. Hans udtryk ændrede sig fra det øjeblik, han kom ud af bilen og bevarede det under hele
ridelektionen. Birthe udtaler desuden i interviewet, at Jonas har en hoppende gang i hjemmet
efter ridelektionen. Vi vælger derfor, at benytte Flow-teorien ift. Jonas, da vi kan se, at
rideergoterapien har en helt speciel effekt på Jonas.
Vi fødes alle med en central egenskab, ifølge Frans Andersen, som har arbejdet sammen med
Mihaly Csikszentmihalyi, hvilket var ham, der udviklede flow-teorien. Flow-teorien giver en
mulig indsigt i, hvordan overensstemmelse mellem person, betydningsfulde aktiviteter og
omgivelser hænger sammen (48). Denne egenskab udvikles meget forskelligt alt afhængig af
omstændighederne. Flow-evnen anses som en afgørende faktor for menneskets læring, udvikling
og trivsel. Derudover er flow-evnen knyttet til muligheden for, at vi, som mennesker, finder
lykken; “endelig er det ikke ukendt, at et menneske, der optages af en kreativ proces, mister
fornemmelsen for tid og rum (oplever flow), hvilket ifølge Mihaly Csikszentmihalyi er en
lykketilstand.” (49). At være i flow er en behagelig fordybelsestilstand, hvor mennesket er
optaget, opslugt og i dyb koncentrationen med aktiviteten. I denne tilstand forsvinder al form for
tidsfornemmelse og andre irrelevante ting forsvinder. Tilstanden opleves som meningsfuld,
stressdæmpende og ofte som lærerig (50).
Side 34 af 71
5.6 Model of Human Occupation
Modellen Model of Human Occupation (MoHO) kan være relevant, at benytte inden for
rideergoterapi, da hestens og dens omgivelser kan være med til, at ændre i en eller flere af de tre
delområder: vilje, vaner og udøvelseskapacitet (4).
5.6.1 Vilje
Følelsen af handleevne opstår bl.a. gennem individets bevidsthed, om kendskab til nuværende og
potentielle evner samt erfaringen af brugen af disse evner. Derudover opstår det også gennem
individets kendskab til kontrollen af egne følelser og handlinger, samt individets tanker og
følelser om egen effektivitet ift. en given aktivitet (51).
Interesser defineres, som dispositioner for at finde glæde og tilfredshed ved aktiviteter og være
bevidst om, hvorfor individet synes om aktiviteterne, hvilket stammer fra erfaring med bestemte
aktiviteter, der giver glæde og tilfredshed. Interessen for en given aktivitet giver individet
bevidsthed om, at ville indlade sig på en lignende aktivitet i fremtiden, da man har fået et indblik
i/fornemmelse af, hvorfor man kan lide at udføre en aktivitet på én måde frem for en anden (51).
Værdier defineres, som et sammenhængende sæt af overbevisninger, der giver de daglige
aktiviteter, deres betydning eller norm, og dermed skaber nogle stærke dispositioner for at handle
i overensstemmelse hermed. Det kan f.eks. være individets overbevisning og tro om, hvad der er
vigtigt, rigtigt og forkert, eller hvad der er og ikke er trygt, eller hvad der er/ikke er værd at
handle på. Gennem livsanskuelse og ansvarsfølelse giver individets tilegnede værdier bl.a.
vejledning til, hvordan man bør handle i en given situation (51).
Hesten kan hjælpe et individ med at opnå en bedre kontakt med sin krop og større viljestyrke, da
det er menneskets vilje, der skal styre hesten. Kontakten mellem hest og rytter, gør rytterens vilje
til hestens vilje og hestens krop til rytterens krop (1).
5.6.2 Vaner
5.6.2.1 Vaner
Vaner defineres, som latente tendenser tilegnet gennem tidligere gentagelser, som hovedsageligt
foregår på et bevidst plan, og som påvirker en lang række adfærdsmønstre i kendte situationer.
Side 35 af 71
F.eks. kunne det være en automatiseret vejledning for, hvordan man handler i den velkendte
verden. Disse vaner giver individet en retning for, hvordan man skal placere sig ift. andre i en
given kontekst. F.eks. hvordan man opfører sig i en bus, på sit studie, hjemme hos ens forældre,
osv. (51).
5.6.2.2 Roller
Roller definerer klarhed over en bestemt social identitet og de dertil knyttede forpligtelser,
hvilket tilsammen udgør en baggrund for at kunne opfatte relevante situationer og opføre sig på
en bestemt måde, som passer hertil. Roller er med til, at individet kan finde ud af, hvilken type
samspil, der burde finde sted i en given situation, samt hvilke muligheder og forventninger, der
påhviler en given social identitet. Roller bestemmer, hvilke aktiviteter det enkelte individ giver
sig i kast med, og opbygger nogle forventninger til, hvordan andre agerer i bestemte roller (51).
5.6.3 Udøvelseskapacitet
Udøvelseskapacitet defineres, som “evnen til at foretage sig ting” (51), hvilket bestemmes af “de
bagvedliggende, objektive fysiske og mentale komponenter og den tilsvarende subjektive
erfaring” (51). De objektive og subjektive komponenter er vigtige at tage med i betragtning ift.
at danne sig et helhedsbillede af den samlede udøvelseskapacitet. De objektive komponenter i
udøvelseskapaciteten ses, som samspillet mellem de fysiske, kognitive og emotionelle
komponenter, og sammenfattes af iagttagerens objektive perspektiv. Oftest bruges den objektive
tilgang ifm. at forklare og forstå funktionsproblematikken, samt hvordan de afhjælpes eller
minimeres. F.eks. kan tab af muskelstyrke resultere i bevægelsesbesvær, hvilket bl.a.
genoptræning af de pågældende muskler kan afhjælpe. De subjektive komponenter i
udøvelseskapaciteten ses og sammenfattes af den udøvendes subjektive oplevelse af kapacitet ift.
hverdagsaktiviteterne, hvilket supplerer den objektive tilgang. Det er individets syn på sine
muligheder og begrænsninger. Samlet kan de objektive og subjektive komponenter være med til,
at give et billede af det enkelte individs udøvelseskapacitet (51).
Side 36 af 71
6.0 Diskussion
I vores diskussion vil vores forskningsspørgsmål danne rammen for, hvad der diskuteres ift.
vores resultater og vil blive holdt op imod de anvendte teorier. Grundet den fænomenologiske
tilgang til projektet, bliver vores teori først inddraget i diskussionsafsnittet.
6.1 Hvad indeholder rideergoterapi?
Resultaterne viser, at Jonas rider uden sadel, hvilket er med til, at han er til stede i sig selv, rolig
og afslappet og opnår derfor en god kontakt med hesten (8), dermed kan man også tale om, at
Jonas er i Flow. Under ridelektionerne bliver der lavet forskellige øvelser, som styrker balance,
koordination, muskelstyrke mm., og som udvikler Jonas’ fulde potentiale (4).
Vi observerede bl.a., at Jonas havde tendens til at glide ud til højre side under ridningen,
hvor Ellen gentagne gange måtte hen og rette ham op. Hvorvidt dette skyldes, at Jonas rider med
et underlag, der ikke er skridsikkert, og samtidig har glat tøj på i form af regnbukser, er usikkert.
Det kan være et tegn på, at Jonas ikke er bevidst om, at han kommer ud af sin lodlinje, hvilket vi
dog ikke har observeret eller hørt om på noget andet tidspunkt. Det kan også være fordi, Jonas
ikke selv er i stand til at rette sig op.
Problematikken vil bl.a. kunne afhjælpes med et skridsikkert underlag. En anden måde at
afhjælpe denne problematik, kunne være at give hesten en sadel på, som Jonas så vil kunne sidde
mere stabilt i, da der samtidig vil være stigbøjler under fødderne. Dog kan den være med til at
mindske muligheden for, at Jonas kan mærke kontakten til sig selv, da ridning uden sadel skaber
en endnu stærkere fornemmelse af kontakten til én selv (1). Ydermere ville det forhindre Ellen i,
at komme op og sidde bag Jonas, for at støtte og fastholde ham under trav.
Litteraturen viser, at rideterapi beskrives meget set med en fysioterapeuts øjne, selvom vi har
forsøgt, at finde studier, hvor der ses med ergoterapeutiske øjne. Gennem indsamling af empiri
forsøgte vi, at finde ud af, hvor grænsen mellem rideergoterapi og ridefysioterapi lå, men da de
to felter ligger meget tæt op ad hinanden, minder det om, at skulle adskille fysioterapi fra
ergoterapi. Kigger man på ridefysioterapi, er der mere evidens for brugen af hesten, som
behandling, end til rideergoterapi. Derudover hører fysioterapien til sygesikringen, hvilket
betyder, at der er mulighed for bevilling og at være dækket af sygesikring. Dette er en stor
Side 37 af 71
ulempe for rideergoterapi, der ikke kan få bevilliget tilskud af kommunen, hvilket gør, at der er
færre, der kan og går til rideergoterapi. Dette kunne tyde på den manglende evidens for brugen af
rideergoterapi, da det er svært at få deltagere. Da Ellens klienter ikke kan få tilskud på baggrund
af rideergoterapi, må hun lave det som et aktivitetstilbud, hvor klienterne kan søge om at få
tilskud til. Af disse grunde laves der bl.a. heller ikke konkret målsætning til hver klient, men
Ellen lytter meget til, hvad forældrene fortæller og arbejder så ud fra dette, eller udfører
aktivitetsanalyser over aktiviteterne inden.
Som en anden mulighed for, at finde forskellen mellem rideergoterapi og ridefysioterapi,
kunne vi have udført interviews med ridefysioterapeuter, da vi så ville få deres syn på, hvad de
laver under ridefysioterapien. Dette gjorde vi ikke, da vi ikke syntes, at vi havde tiden til det.
Samtidig mente vi ikke, at det kunne være med til at besvare vores problemformulering.
Da man ikke kan tage kurser inden for rideergoterapi, men kun inden for ridefysioterapi, må de
rideergoterapeuter, vi har interviewet, ikke kalde sig selv for rideergoterapeuter, men skal hedde
ridefysioterapeuter eller handicapinstruktører, selvom de har en ergoterapeutisk uddannelse bag
sig. Alt dette er med til at rideergoterapi ikke har mulighed for, at blive mere udbredt og
accepteret.
6.2 Hvilke ergoterapeutiske tilgange lægges der vægt på i rideergoterapi?
Trods den fænomenologiske tilgang med åbne spørgsmål, spurgte vi konkret Ellen om, hvordan
hun inddragede ergoterapi, hvortil hun bl.a. svarede, at “generelt arbejder ergoterapeuter ud fra,
hvordan vi kan muliggøre aktiviteter”. Dette ser vi også, som værende formålet med ergoterapi
(52,53), men vi syntes ikke, at vi fik et brugbart svar ift. rideergoterapi. Vores observationer
gjorde os opmærksomme på, at Ellen benytter sig af leg på hesten for at motivere det enkelte
barn. Ellen planlægger bl.a. mange forskellige små opgaver ind i legene, hvilket får legene til at
bestå af både fysiske, psykiske, sociale, kommunikative og kognitive udfordringer. Således,
sørger Ellen for, at det er hele mennesket, der kommer med op på hesten og bliver udfordret. Vi
har undret os over, hvorfor hun ikke blot forklarede os det, som vores observationer viste, og
diskuterede, om vores interviewspørgsmål måske ikke var gode nok, trods et forholdsvis direkte
Side 38 af 71
spørgsmål. Vi fik ikke lavet et pilotinterview inden, vi interviewede vores informanter, hvilket
måske kunne have været med til at forberede os og til at ændre spørgsmålene.
Ud fra vores interview og observationer fremstod det ikke helt tydeligt, hvad de ergoterapeutiske
elementer i rideergoterapien egentlig var. Som tidligere nævnt, syntes vi, at kunne se
ergoterapeutiske træk, men det kan diskuteres, om rideterapien er mere ergoterapeutisk end
fysioterapeutisk.
Birthe oplyser, at der er sket en markant fremgang gennem de tre måneder, hvor Jonas har gået
til rideergoterapi. Fremgangen synes, at være opnået gennem de aktiviteter, som Ellen får Jonas
til at udføre under ridningen, hvor han skal række ind over og tage et eller andet, både oppe, nede
og til siden. Dette gør, at krydsbevægelserne kommer i spil, hvilket der arbejdes videre på i
hjemmet f.eks. ifm. at kravle. I og med, at Jonas’ forældre får idéer og anbefalinger til
meningsfulde aktiviteter andre steder fra, gør det svært at sige, om fremgangen udelukkende
skyldes rideergoterapien.
Ifølge
Mihaly
Csikszentmihalyi
giver
Flow-teorien
en
mulig
indsigt
i,
hvordan
overensstemmelse mellem person, betydningsfulde aktiviteter og omgivelser hænger sammen
(48). Jonas skal have følelsen af, at den pågældende aktivitet er meningsfuld for ham, da han
ellers ikke vil opnå det fulde udbytte af aktiviteten. En grundantagelse inden for ergoterapien ses
i Person-Omgivelser-Aktivitet-modellen (PEO), hvor samspillet mellem faktorer hos personen, i
omgivelserne og i den udførte aktivitet er resultatet af udførelse af aktiviteter og deltagelse i
hverdags- og samfundslivet (48).
Observationerne gjorde os opmærksomme på, at en ændring/tilføjelse i Jonas’ aktiviteter og
dermed også omgivelser, var med til at udvikle og ændre på Jonas’ person. Ændringen her er, at
Jonas startede til rideergoterapi, og at det i den forbindelse var nødt til at foregå i nogle andre
omgivelser end dem, han er vant til at være i. Vi mener, at det er en afgørende faktor for Jonas’
læring, udvikling og trivsel, at Jonas oplever at være i Flow (50). Jonas er i Flow, når han er til
rideergoterapi, idet han virker optaget og opslugt under ridningen. Hans glæde og iver efter at
komme ud og ride skinner meget igennem, så man ikke er i tvivl om, at han er i sit rette element.
Side 39 af 71
Jonas synes, at have et godt samspil mellem PEO’s faktorer, da det virker til, at Jonas kan lide at
være på stedet, han er tryg ved omgivelserne, og det er en aktivitet, hvor han kan være med og
får oven i købet inddraget hele kroppen.
6.3 Hvordan oplever rideergoterapeut og forælder, at rideergoterapi virker på
barnet?
Ud fra Birthes dagbogsnotater og interview, ser vi en sammenhæng ift. teorien bag rideterapi,
idet Birthe bl.a. fortalte, at Jonas hurtigt fandt en god stilling oppe på hesten og tog imod de
bevægelser, som hesten gav. Hesten bruges som et aktivt træningsredskab, da hestens
tredimensionelle bevægelse sætter Jonas’ bækken i samme rytme som en almindelig gåtur (9).
Disse bevægelser forplanter sig til Jonas’ krop, og på den måde styrkes hans muskler. Vi
observerede, at Jonas blev påvirket via hestens bevægelser ved blot at sidde passivt, idet Jonas
automatisk retter sig op og placerer begge hænder foran sig.
Dette kan skyldes, at Jonas oplever laterale, anteriore, posteriore og rotationsbevægelser i
bækkenet og truncus, som et resultat af hestens bevægelser igennem gang. Hvorvidt det er
bevægelserne fra hesten, der har været med til at justere Jonas’ egne bevægelser bl.a. ift.
inddragelse af hans højre hånd, eller om det måske er de aktiviteter, der udføres under
rideergoterapien, er igen svært at sige. Birthe fortalte, at Jonas begyndte, at bruge og inddrage sin
højre hånd, som ellers har været lidt passiv og altid har været 2. valg, efter, at han var startet til
rideterapi. Under ridningen, brugte Jonas bl.a. den højre hånd til at holde fast ved hestens nakke,
sammen med den venstre, hvilket får inddraget hans hånd uden at være påvirket af hestens
bevægelser som sådan. I rideterapiteorien beskrev Kuprian, at hestens svingende gangbevægelse
kan være med til, at individer med unilaterale lammelser eller asymmetrisk muskeltonus er i
stand til at opleve symmetriske bevægelser i truncus og bækken (4).
Med tanke på, om det er de gentagne rytmiske bevægelser under rideergoterapien, der har
faciliteret til dynamisk muskelfunktion, så ved vi fra interview med Birthe, at Jonas bl.a. går til
ABM. ABM står for Anat Baniel Method, som er en specifik træningsmetode med specifikke
øvelser til det enkelte individ. Øvelser ud fra Anat Baniel metoden går på, at vise det enkelte
individ, hvordan man kan styrke krop og sind til at forbedre fysisk, psykisk, følelsesmæssig og
Side 40 af 71
kreativ præstation (54). Gennem ABM får Jonas og hans forældre forslag til øvelser og
aktiviteter, som de kan udføre ift. at afhjælpe Jonas’ kognitive og fysiske problematikker. Nogle
af disse øvelser bliver f.eks. også inddraget under rideergoterapien, blot med en anden
indgangsvinkel. Der er tvivl om, hvorvidt den højre hånds inddragelse skyldes ABM eller
rideergoterapien eller en kombination af disse to, og måske oven i købet også andre faktorer.
Alle nævnte faktorer er mulige ift., at Jonas bl.a. har fået en større inddragelse af højre hånd.
6.4 Hvordan reagerer barnet på rideergoterapi?
Birthe fortæller i interviewet, at Jonas lyser helt op, klapper i sine hænder og smiler stort, når der
vises billeder af hesten, både i løbet af dagen og før ridningen. Birthe føler sig sikker på, at Jonas
godt ved, hvad der skal til at ske, og at han glæder sig. Dette kunne tyde på, at Jonas har en god
kognitiv funktionsevne ift. genkendelse, men grundet Jonas’ manglende verbale sprog, er det
svært bl.a. at måle hans kognitive funktionsniveau.
I dagbogsnotaterne beskrives det, at ved ankomsten til rideergoterapi, går Jonas målrettet
hen for at røre ved hestens mule og klappede den på halsen. Yderligere skriver Birthe, at Jonas
kiggede med begejstring på både mor og far - "se hvad jeg skal! Jeg glæder mig!". Jonas
klappede i sine hænder, da de skulle lege rosinleg - “Jonas kan godt lide det genkendelige”.
Dette tyder også på, at Jonas kognitivt ved, hvad der skal ske, og at han samtidig gerne
vil udtrykke sine følelser og tanker, selvom han ikke er i stand til det med verbalt sprog. Vi
mener, at hesten skaber tydelig glæde hos Jonas, og at han kommer i Flow allerede inden, selve
ridningen starter, da det virker som om, at rideergoterapi har en helt speciel effekt på Jonas. For
Jonas er det en meningsfuld aktivitet at komme ud og ride. Her øger han sin udvikling og lærer,
at inddrage sin højre hånd samt får større kropsbevidsthed. De teknikker og den udvikling, som
Jonas tilegner sig under rideergoterapien, kan overføres til hverdagen, idet der bliver lavet
øvelser, hvor Jonas skal gribe ud efter noget i forskellige højder og positioner. Det kan være alt
fra, hvor han skal læne sig frem og gribe efter noget i en lav højde, til positioner, hvor han skal
rotere i bækkenet for at gribe efter noget, der ligger bagved. Disse blandede højder og positioner,
ser vi som en fordel, da Jonas hele tiden bliver udfordret på sine evner, balance, inddragelse af
Side 41 af 71
højre hånd, mm. Når man samtidig tænker på, at Jonas skal være i Flow, kan en risikofaktor
være, at Ellen udfordrer Jonas for meget ift., hvad han er i stand til på det pågældende tidspunkt.
Når Ellen fortæller Jonas, at nu er det tid til en travetur, observeres der en tydelig glæde, og
Jonas klapper sig på lårene. ”Under traveturen kluk-lo Jonas det meste af tiden, og syntes, at det
var en fest”. Vi mener, at især under traveturen, er Jonas så meget i Flow, at han glemmer alt
omkring ham, samt tid og fornemmelse.
Lige inden, ridelektionen sluttede, hvor Jonas fik lov til, at ligge omvendt på hesten,
således, at han lå med hovedet på hestens bagdel, udviste han stor nydelse. Hans øjne blev
næsten udtryksløse, det var svært at komme igennem til Jonas. Desuden lå han og savlede,
hvilket han ingen fornemmelse havde for. Her må det siges, at Jonas virkelig oplever at være i
Flow, idet Jonas er i en behagelig fordybelsestilstand, hvor han er optaget, opslugt og i dyb
koncentrationen med aktiviteten på hesten.
Ydermere er det tydeligt, at rideergoterapi har stor interesse hos Jonas, da han finder både
glæde og tilfredsstillelse via rideergoterapien. Denne interesse giver Jonas bevidsthed om, at
ville indlade sig på en lignende aktivitet i fremtiden, da han har fået et indblik i/fornemmelse af,
hvorfor han kan lide at udføre en aktivitet på én måde frem for en anden. Da vi ikke kender
Jonas’ kognitive funktionsniveau, kan der også være en risiko for, at Jonas bliver fastholdt i
denne måde at udføre aktiviteten på.
Ud fra det, vi har observeret med Jonas, mener vi, at det kan være relevant at diskutere
om, hvorvidt Jonas har eller ikke har følelsen af handleevne. Denne følelse opstår bl.a. gennem
individets bevidsthed om kendskab til nuværende og potentielle evner samt erfaringen med
brugen af disse evner (51), men Jonas har ikke et verbalt sprog, og er ikke alderssvarende
hverken kognitivt eller udviklingsmæssigt. Samtidig er der tvivl omkring, hvorvidt Jonas er
bevidst om sine evner og erfaringer med brugen af disse. Hesten kan hjælpe Jonas med at opnå
en bedre kontakt med sin krop og større viljestyrke, da det er Jonas’ vilje, der skal styre hesten.
Kontakten mellem hest og Jonas, gør Jonas’ vilje til hestens vilje og hestens krop til Jonas’ krop
(1).
Side 42 af 71
6.5 Hvordan oplever forælderen, at barnets hverdagsliv påvirkes?
Siden seks måneders alderen har Jonas lidt af den neurologiske sygdom, multifokal epilepsi, som
har påvirket hans hverdag i en sådan grad, at den er meget styret af sygdommen. Jonas har haft
op til 70 anfald i løbet af et døgn, hvilket gør, at der altid er nødt til at være en voksen omkring
ham, i tilfælde af, at der skulle opstå et anfald. Et epileptisk anfald kan opstå “af en pludselig,
forbigående forstyrrelse i en større eller mindre del af hjernens celler” (45). Det har været svært
for familien, da Jonas’ epilepsi dukker op i flere områder i hjerne. Yderligere har det været svært
at diagnosticere ham, da han hører til den gruppe, hvor der ikke kan fastslås en genetisk fejl i
hjernen, hvilket vil sige, at epilepsien derfor optræder selvstændigt. De epileptiske anfald har
gjort Jonas hjerneskadet, så han bl.a. ikke er på samme kognitive funktionsniveau, som andre
“normale” børn i hans alder.
Ift. Sundhedsvæsenets udviklingsteori for et “normalt” barn (43), bliver et barn opmærksom på
sig selv og på omgivelsernes tilstedeværelse og fravær i 0-10 måneders alderen. Sammenlignet
med vores observationer og viden om, at Jonas var seks måneder, da de epileptiske anfald
begyndte, synes vi ikke, at vi kunne se tegn på, at Jonas ikke har opmærksomhed på
omgivelsernes tilstedeværelse og fravær. Dette kan muligvis skyldes, at Jonas nu er 6,5 år og
dermed har indhentet en del fra den aldersgruppes udvikling. Vi har ikke kendskab til, hvordan
Jonas var den gang ift. sin alder. Fra 10 måneder og op til 3 år, begynder et “normalt” barn at
udvikle sprog, hvilket vi ved, at Jonas stadig endnu ikke har udviklet. Dette menes, at have
relation til, at Jonas har høj tonus i muskulaturen i truncus, nakke og kæbe. Ud fra vores
dataindsamling kan vi ikke sige noget om, hvordan udviklingen af personligheden er forløbet
gennem årene, men Jonas’ personlighed udadtil tyder på, at den er udviklet i en positiv og kærlig
retning.
I den tidlige skolealder, 6-7 år, tilegner og udvikler barnet viden og færdigheder samt egen
identitet. Samtidig skal barnet finde sin plads og rolle ift. sine omgivelser. I denne alder skal
barnet kunne modtage en kollektiv besked og kunne koncentrere sig i længere tid ad gangen med
en enkelt aktivitet. Det virker som om, at Jonas er i stand til at modtage og forstå en given
besked, men Jonas’ koncentrationsevne er ikke så god, som den kunne være ift. hans alder. Vi
ved ikke, om den manglende koncentration skyldes hans epilepsi, eller anden form for
Side 43 af 71
koncentrationsbesvær. Dog ved vi, at hans epilepsi ikke har et fast udgangspunkt i hans hjerne,
hvorfor vi mener, at der kan være en stor relation mellem udviklingen og epilepsien.
Selvom Jonas er 6,5 år, er Jonas langt fra klar til at skulle starte i skole, da han kun lige er
begyndt i børnehave. Jonas er dermed ikke alderssvarende, og dette kan være med til, at hans
koncentration ikke er bedre, end den er. Ydermere virker det ikke som om, han er
identitetsbevidst på samme måde som alderssvarende. Man kan derfor håbe på, at Jonas med
tiden vil opnå større koncentration samt identitetsbevidsthed og måske blive mere
alderssvarende.
Det ses tydeligt, at Jonas har en vilje ift. at ville rideergoterapi, idet han altid har et stort smil på,
når der snakkes om den bestemte hest, og når Jonas ankommer til stedet, hvor han rider. Jonas
nyder selskabet med dyr og elsker at tingene går stærkt.
Ydermere ses en stor motivation og viljestyrke fra Jonas’ forældre både i form af deres
støtte og hjælp til Jonas. De kører gerne mange kilometer for, at udforske nye tiltag, der kunne
være med til at forbedre den udvikling, der skal til for, at Jonas kan følge med de jævnaldrende.
Vi mener, at det er vigtigt for Jonas, at han føler sig støttet af sine omgivelser, hvilket vi mener,
er med til at give ham en positiv udvikling. Hvis hans forældre ikke støttede ham, mener vi, at
det ville kunne ses i hans udvikling og personlighed.
Birthe fortæller, at deres hverdag kører meget på rutiner og kun få aktiviteter bliver udskiftet,
hvis der f.eks. ikke er tid, eller Jonas’ forældre kan mærke, at han ville få mere gavn af en anden
aktivitet. Disse rutiner er blevet automatiserede vaner, der påvirker en række adfærdsmønstre i
kendte situationer, og roller, der er med til, at hvert familiemedlem kan finde ud af, hvilken type
samspil, der bør finde sted i en given situation. De aktiviteter, som udføres i hjemmet, er med til,
at forbedre Jonas’ udøvelseskapacitet, men disse aktiviteter er ikke alle fra rideergoterapeuten.
Derfor kan vi ikke med sikkerhed sige, at der er sat gang i Jonas’ udvikling pga.
rideergoterapien, da Jonas’ forældre bliver anbefalet diverse aktiviteter fra forskellige steder,
men vi mener, at rideergoterapien overvejende er en stor faktor for Jonas’ fremgang.
Side 44 af 71
I dagbogsnotaterne ses der, at Jonas overfører indtryk fra rideergoterapien til hverdagen
derhjemme, da Jonas laver hoppende bevægelser, når han går rundt efter at være kommet retur
fra rideergoterapien. Dette mener vi, er et forsøg på at vise sine omgivelser, at han har været til
rideergoterapi, og at han har haft det sjovt. En anden påvirkning, som - med forbehold for andre
påvirkninger - kan udledes fra rideergoterapiens påvirkning på Jonas og hans hverdag, er, at på
de dage, hvor Jonas har været ude og ride, falder han hurtigere i søvn.
Ud fra dagbogsnotaterne virker det som om, at Jonas har behov for at blive aktiveret
løbende igennem dagen for at kunne sove om aftenen, da han ellers på stille dage har svært ved
at falde i søvn. Dette er svært at vurdere på kun tre dage. Hvis vi havde fået Birthe til at skrive
for alle ugens dage, havde det måske været tydeligere. Vi var udmærket klar over, hvilket
arbejde det ville kræve af Birthe, og derfor valgte vi, at hun kun skulle beskrive tre dage, da vi
tænkte, at den umiddelbare påvirkning lå i disse tidsrum. Da dagbogsnotaterne kun blev skrevet
for dagen før, på selve dagen og dagen efter, vides det ikke, om rideergoterapien havde haft en
påvirkning af Jonas’ hverdag midt på ugen. Hvis dagbogsnotaterne var udfyldt for alle dage,
skulle vi vurdere familiens andre aktiviteter på de øvrige dage, da der kun er rideergoterapi én
dag om ugen.
I tilfælde af, at der havde været rideergoterapi flere gange i løbet af ugen, antager vi, at
påvirkningen på hans hverdagsliv havde været større. Da vi efter kun én gang rideergoterapi
ugentligt og tre dages dagbogsnotater ikke kan se en reel påvirkning af hverdagslivet.
6.6 Metodediskussion
Det var svært, at holde den fænomenologiske videnskabsretning under observationer, da vi ikke
kunne lade være med at gå og tolke undervejs. Da hver vores observation er blevet diskuteret
mundtligt undervejs i observationen, er vores resultater baseret på, hvad vi er kommet frem til,
og hvad vi i fællesskab mener, der er foregået.
Vi havde udarbejdet en observationsguide til os selv, som vi ville bruge som guideline,
men da rideergoterapien foregik udenfor, så vi os nødsaget til at lægge papiret væk, da det kunne
være med til at distrahere børnene yderligere. Det kunne have givet os nogle andre og måske
flere observationer, hvis vi havde skrevet ned undervejs, da vi ikke kan huske det hele. Samtidig
Side 45 af 71
kan man argumentere for, at vi har fået flere observationer, end hvis vi havde skrevet ned, da vi
hele tiden havde vores fokus rettet mod Jonas.
Samtidig forsøgte vi, at finde de teorier, som vi mente, kunne anvendes i projektet, hvilket
gjorde, at disse antagelser og tolkninger blev forsøgt afkodet og sammenlignet med vores tilegnet
viden og teoretiske baggrund gennem skoleforløbet. Derudover havde vi ifm. vores
observationer forestillet os, at vi kom ud til en decideret rideskole med ridehal, rytterstue osv.,
hvor der ville være mulighed for, at vi kunne observere i det skjulte. På stedet finder vi ud af, at
al ridning foregår udenfor, hvilket gør, at vi ikke har muligheden for at skjule os og observere på
afstand, samt notere ordentligt ned undervejs.
Vi har en antagelse om, at vi på den ene eller den anden måde har påvirket de deltagende
børn, deres forældre og rideergoterapeuten. Dette baserer vi på, at vi på nogle tidspunkter var
nødt til at gå med for at kunne se og høre, hvad der foregik, hvilket resulterede i, at der var
mange omkring Jonas og det andet deltagende barn, som begge virkede let afledelige. En måde
hvorpå vi kunne have undgået at påvirke på, var, hvis der havde været heste nok til, at vi begge
kunne have redet med i baggrunden. Eller ville det i virkeligheden have været mere
distraherende, at der var flere heste?
Da vi udarbejdede vores interviewguide til disse forældre, var vi obs. på, at der skulle udarbejdes
åbne spørgsmål, som ville få vores informanter til at snakke mere frit, end hvis vi havde valgt
mere lukkede og afgrænsede spørgsmål. Det ene forældrepar så vi os nødsaget til at fravælge, da
vi under gennemlæsningen af det transskriberede interview, ikke syntes, at vi fik nok brugbare
data fra dem. En fordel i dette tilfælde, kunne være at lave et nyt interview med dem, hvor vi
ville være forberedte på, at der skulle stilles mere afgrænsede spørgsmål, og efterspørges flere
konkrete eksempler fra forældrene. Grundet afstanden til disse informanter var dette ikke en
mulighed. Ulempen ved at udføre et andet interview med dette forældrepar, var, at der var risiko
for, at den fænomenologiske tilgang med åbne spørgsmål ikke blev fastholdt. Vi kunne også
have valgt, at få det fravalgte forældrepar til at skrive dagbog og filme lige som med Birthe og
Jonas. Dog havde vi en fornemmelse af, at interviewspørgsmålene ikke blev forstået, og at vi
derfor heller ikke i dagbogsnotaterne ville få brugbare resultater.
Side 46 af 71
I og med at vores artikler ikke videnskabelige nok, ser vi, som et udtryk for, at rideergoterapi
eller almindelig rideterapi med en ergoterapeut i front, ikke er så udbredt. Vores projekt i sig selv
bliver påvirket af, at vores artikler ikke er videnskabelige nok, da der derfor ikke er noget
videnskabeligt belæg til projektet. Det, vi har, at støtte os til, er primært de resultater, som vi har
indhentet gennem interviews, observationer og dagbogsnotater.
Samlet set ud fra interviews, videomateriale, observationer og dagbogsnotater, så hænger
rideergoterapi og ergoterapi meget godt sammen, da der “kun” er en hest til forskel. Selve
terapien foregår på samme måde. Rideergoterapi spænder bredt, da børn kan have mange
forskellige specielle behov, som der kalkuleres med og arbejdes ud fra gennem leg på hesten.
Side 47 af 71
7.0 Konklusion
Da den videnskabelige evidens inden for rideergoterapi er minimal, var formålet med projektet,
at bidrage med viden om rideergoterapi og hverdagsliv samt være med til at udvikle den
ergoterapeutiske praksis i form af nye træningstilbud til børn med specielle behov. Dertil
indikerede vores undersøgelser, at både rideergoterapeuten og forælderen oplevede, at der var en
effekt af rideergoterapien samt en tydelig påvirkning på barnets hverdagsliv. Barnets humør blev
kraftigt påvirket af rideergoterapien, hvilken afspejlede sig i hans hverdag, idet han tog glæden
og stoltheden med hjem. Derudover har en øget inddragelse af højre hånd styrket barnets
kropsbevidsthed, hvilket påvirkede hverdagen, idet barnet nu kan deltage i aktiviteter med brug
af den højre hånd.
Vores resultater viste, at rideergoterapi indeholder lege på hesten, der er med til at styrke det
enkelte
barns
svagheder/problematikker.
Rideergoterapeuten
arbejder
med
de
hverdagsproblematikker, som forældrene udtrykker som værende aktuelle for barnet. Der bliver
planlagt mange små lege ind i aktiviteterne, hvorved legene består af fysiske, psykiske, sociale
og kognitive opgaver. Der lægges vægt på det individuelle barn, og samtidig forsøger
rideergoterapeuten så vidt muligt at have hold, hvor der dermed lægges vægt på udvikling af de
sociale færdigheder.
Da emnet er underbelyst tør vi godt sige, at vores viden bidrager positivt til rideergoterapifeltet i
det omfang, det kan. Ydermere kræver området mere undersøgelse og evidens på, at
rideergoterapi har en påvirkning på et barn med specielle behovs hverdagsliv.
Side 48 af 71
8.0 Perspektivering
Ud fra vores resultater, virker det som om, at det medvirkende barn har gavn af rideergoterapien,
hvorfor en videre undersøgelse kunne bygge på, om den gruppe børn, som ikke får adgang til
ridefysioterapi, kunne opnå adgang til rideergoterapi, også kunne have gavn af den form for
terapi. Casestudier bygger på videre forskning, hvilket vil sige, at studiets datamateriale og
resultater kan blive suppleret med nye undersøgelser med fokus på, at forstærke de mønstre og
sammenhænge, der måtte være fra det oprindelige studie (17). I og med, at vi har udført et
single-casestudie, lægger vi op til, at andre kan bruge vores undersøgelsesresultater til videre
undersøgelse.
Hvis der havde været udført flere videnskabelige studier, ville vi have udført en anden form for
undersøgelse. Med mere tid og flere ressourcer, kunne en undersøgelse f.eks. handle om, at have
inddraget flere børn, der benyttede sig af rideergoterapien, for at se, om vores resultater fra ét
barn, havde lighedspunkter med andre børn. Det kunne være med til at udelukke, om der var
andre faktorer, der samtidig havde en påvirkning.
Yderligere kunne en anden undersøgelse forme sig over et længere tidsrum, så man fulgte både
rideergoterapeuten og barnet for at se, om der kunne være en tydeligere påvirkning på sigt. Her
kunne vi indsamle empiri for hendes behandlinger, og hjælpe med at dokumentere samt opstille
mål inden for rideergoterapi til det enkelte barn. Således ville der være større evidens og
argumentation på området, hvilket kunne give et mere tydeligt overblik over rideergoterapiens
påvirkning.
Under beskrivelse af projektets formål skriver vi, at projektet kan bidrage til at udvikle den
ergoterapeutiske praksis, hvilket f.eks. kan være nye træningstilbud til børn med specielle behov.
Vi mener, at vores projekt kan bidrage på den måde, at der opstår større viden inden for
rideergoterapiens påvirkning, således, at børn med specielle behov bliver tilbudt at starte til
rideergoterapi.
Side 49 af 71
9.0 Litteraturliste
1.
Hvid T. Ridning for Mennesker på Vej. Siersbæklund. Siersbæklund; 2004.
2.
Bowling AC. Hippotherapy and Therapeutic Horseback Riding [Internet]. Neurology Care
PC. 2011 [cited 2014 Nov 1]. Available from:
http://www.neurologycare.net/hippotherapy-and-therapeutic-horseback-riding.html
3.
Apel L. Hippoterapy and Therapeutic Riding Highlight! EP Mag. 2007;6.
4.
Bracher M. Therapeutic Horse Riding: What has this to do with Occupational Therapists?
Br J Occup Ther. 2000;63(3):277–82.
5.
H. Ajzenman, J. Standeven TS et. al. Effect of Hippotherapy on Motor Control, Adaptive
Behaviors, and Participation in Children With Autism Spectrum Disorder: A Pilot Study.
Am J Occup Ther. 2013;67(6):653–63.
6.
Heipertz W, Heipertz-Hengst C, Kroger A, Kuprian W. Therapeutic Riding: Medicine,
Education, Sports. Greenbelt Riding Association for the Disabled (Ottawa); 1981.
7.
Polatajko HJ, Davis J, Cantin N, Amoroso B, Purdie L, Zimmerman D. Specifikation af
sagsområdet: Betydningsfulde aktiviteter. I: Menneskelig aktivitet II. 2. udg. Kbh.:
Munksgaard Danmark; 2008.
8.
Nyhuus L. Roen på hesteryg. Socialpædagogen. 2009;6–10.
9.
DR2. Når heste helbreder. DR2; 2012.
10.
Bech-Jørgensen B. Hverdagsliv: Upåagtede aktiviteter og kønsmæssige forskelle. Dansk
Sociol. 1994;5(1):4–22.
11.
Skov S, Jørgensen PS. Sprog i uddannelsen - Godt akademisk skriftsprog til studiebrug. I:
Studiehåndbogen: For studiestartere på videregående uddannelser. 2. udg. Frederiksberg;
2011.
12.
Andersen HL. Sprog i uddannelsen - Fremmedsprog i studiet. I: Studiehåndbogen: For
studiestartere på videregående uddannelser. Frederiksberg; 2011.
13.
Ergoterapeutforeningen. Faglig inspiration for studerende [Internet]. 2014 [cited 2014 Oct
19]. Available from: http://www.etf.dk/faglig-inspiration-studerende
14.
Sundhedsstyrelsen. Checklister [Internet]. 2014 [cited 2014 Oct 19]. Available from:
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/soeg?q=chekliste#gsc.tab=0&gsc.q=chekliste&gsc.page=1
Side 50 af 71
15.
Launsø L, Rieper O, Olsen L. Forskningstyper. I: Forskning om og med mennesker. 6.
udgave. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag; 2011.
16.
Thisted J. Forskning og forskningsmetoder. I: Forskningsmetode i praksis. Kbh.:
Munksgaard Danmark; 2010.
17.
Thagaard T. Teori og data. I: Systematik og indlevelse: En indføring i kvalitativ metode.
Kbh.: Akademisk Forlag; 2004.
18.
Boolsen MW. At finde årsager og sammenhænge - den induktive og deduktive vej. I:
Kvalitative analyser: At finde årsager og sammenhænge. Kbh.: Hans Reitzel; 2006.
19.
Boolsen MW. Ground Theory. I: Kvalitative metoder: En grundbog. Kbh.: Hans Reitzel;
2010.
20.
Jacobsen MH, Lippert-Rasmussen K, Nedergaard P. Introduktion: Hvad er
videnskabsteori? I: Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. 2. udg.
Kbh.: Hans Reitzel; 2012.
21.
Birkler J. Viden. I: Videnskabsteori: En grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2005.
22.
Brinkmann S, Tanggaard L. Fænomenologi. I: Kvalitative metoder: En grundbog. Kbh.:
Hans Reitzel; 2010.
23.
Kvale S, Brinkmann S. Introduktion til interviewforskning. I: Interview: Introduktion til et
håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzel; 2009.
24.
Thisted J. Den humanvidenskabelige tradition. I: Forskningsmetode i praksis. Kbh.:
Munksgaard Danmark; 2010.
25.
Birkler J. Forståelse. I: Videnskabsteori: En grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark;
2005.
26.
Norlyk A, Martinsen B. Fænomenologi som forskningsmetode. Sygeplejersken.
2008;13:70–3.
27.
Ramian K. Skal undersøgelsen være et casestudie? I: Casestudiet i praksis. 2. udg. Kbh.:
Hans Reitzel; 2012.
28.
Thisted J. Den kvalitative forskningsmetode II. I: Forskningsmetode i praksis. Kbh.:
Munksgaard Danmark; 2010.
29.
Ramian K. Hvordan findes den rigtige case? I: Casestudiet i praksis. 2. udg. Kbh.: Hans
Reitzel; 2012.
Side 51 af 71
30.
Ramian K. Hvilken data kan besvare forskningsspørgsmålene? I: Casestudiet i praksis. 2.
udg. Kbh.: Hans Reitzel; 2012.
31.
Kern-Hansen L, Jepsen RL, Hald S. Dataindsamlingsmetoder. I: Lærebog i arbejdsmiljø.
Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011.
32.
Malterud K. Å kombinere metoder. I: Kvalitative metoder i medisinsk forskning. 3. udg.
Oslo: Universitetsforlaget; 2011.
33.
Byrialsen K. Observationsguide [Internet]. 2012 [cited 2014 Oct 19]. Available from:
http://karinabyrialsen.wordpress.com/8-semester-3/laering-i-multikulturelle-kulturer/envidens-artikel/observationsguide/
34.
Kvale S, Brinkmann S. Forskningsinterview, filosofiske dialoger og terapeutiske samtaler.
I: Interview: Introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.: Hans Reitzel; 2009.
35.
Datatilsynet. Studerendes specialeopgaver mv. [Internet]. 2013 [cited 2014 Oct 19].
Available from: http://www.datatilsynet.dk/erhverv/studerendes-specialeopgaver-mv/
36.
Datatilsynet. Krav til studerendes specialeopgaver mv. [Internet]. 2012 [cited 2014 Oct
19]. Available from: http://www.datatilsynet.dk/erhverv/studerendes-specialeopgavermv/krav-til-studerendes-specialeopgaver-mv/
37.
Assembly WG. WMA Declaration of Helsinki - Ethical Principles for Medical Research
Involving Human Subjects. 2013 Oct 19 [cited 2014 Dec 10]; Available from:
http://www.wma.net/en/30publications/10policies/b3/
38.
Justitsministeriet. Persondataloven [Internet]. retsinformation.dk. 2000 [cited 2015 Jan 1].
Available from: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828
39.
Olsen H (f. 1943). Kvalitative problemstillinger, design og interview. I: Kvalitative
kvaler: kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet. Kbh.:
Akademisk; 2002.
40.
Malterud K. Analyse av kvalitative data. I: Kvalitative metoder i medisinsk forskning. 3.
udg. Oslo: Universitetsforlaget; 2011.
41.
Boolsen MW. Kvalitative tekstanalyseteknikker i praksis. I: Kvalitative analyser: At finde
årsager og sammenhænge. Kbh.: Hans Reitzel; 2006.
42.
Boolsen MW. Indholdsanalyse. I: Kvalitative analyser: At finde årsager og
sammenhænge. Kbh.: Hans Reitzel; 2006.
Side 52 af 71
43.
Sundhedsstyrelsen. Sund psykisk udvikling hos børn: Til forældre. Sundhedsstyrelsens
Publ. :1–8.
44.
Turunen H. Hellios Heste & Rideterapi [Internet]. 2014 [cited 2014 Oct 24]. Available
from: http://hellios-heste-og-rideterapi.dk/rideterapi
45.
Socialstyrelsen. Om epilepsi. [cited 2014 Dec 10]; Available from:
http://socialstyrelsen.dk/handicap/epilepsi/om_epilepsi
46.
Sundhedsstyrelsen. Den fremtidige tilrettelæggelse af epilepsikirurgi. 2004;
47.
Brandt Å, Legarth KH, Wæhrens E. Undersøgelse og evaluering - med aktivitet og
deltagelse i fokus. I: Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2. udg.
Kbh.: Munksgaard Danmark; 2007.
48.
Polatajko HJ, Davis J, Cantin N, Dubouloz-Wilner C-J, Trentham B. Aktivitetsbaseret
praksis: De essentielle elementer. I: Menneskelig aktivitet II. Kbh.: Munksgaard
Danmark; 2008.
49.
Johansen K, Petersen K, Sørensen K, Voss A-L. At muliggøre aktivitet og deltagelse hos
voksne - hospitals- og socialpsykiatri. I: Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i
hverdagslivet. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2007.
50.
Andersen FØ. Flow-teorien: Baggrund og anvendelse. Kognition & pædagogik.
2004;14(52):32–41.
51.
Kielhofner G. MoHO-modellen: modellen for menneskelig aktivitet: ergoterapi til
uddannelse og praksis. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010.
52.
Bendixen HJ, Madsen AJ, Tjørnov J. Begreber og referencerammer i ergoterapi. I:
Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2. udg. Kbh.: Munksgaard
Danmark; 2007.
53.
Opdahl K. Skaperevne som immanent transcendens? Filosofisk bidrag til ergoterapeutisk
grunnsynAktivitetsperspektiv på dugnad, deltagelse og dagligliv. 2. oplag. Trondheim:
Tapir akademisk forlag; 2006.
54.
How to improve the mind with the Anat Baniel Method [Internet]. Anat Baniel Ltd. 2012
[cited 2014 Dec 10]. Available from: http://www.anatbanielmethod.com/
Side 53 af 71
10.0 Bilag
I projektet blev vores informanter angivet med dæknavne, hvilket ligeledes vil forekomme i
bilagene. For at opsummere er dæknavnene følgende:
Jonas – Barnet
Birthe – Barnets mor
Ellen – Barnets rideergoterapeut
Side 54 af 71
10.1 Fokuspunkter til dagbog
Hvordan forløb morgenen?
● Tandbørstning
● Af- og påklædning
Hvordan forløb resten af dagen?
● At være hjemme
● At skulle af sted til børnehaven
● At komme hjem
● At være sammen med familien
Hvordan var Jonas før ridning (humør, energi, psykisk tilstedeværelse, mm.)?
Hvordan var Jonas under ridning (humør, energi, psykisk tilstedeværelse, mm.)?
Hvordan var Jonas efter ridning (humør, energi, psykisk tilstedeværelse, mm.)?
Er der forskel fra før og efter ridning på selve dagen?
Kan du mærke en forskel på dagene? F.eks. dagen før ridning, på dagen og dagen efter
Observationer til rideergoterapi
Hvad ser du?
● Hvem og hvor mange er til stede?
● Jonas’ reaktioner
● Hvordan er adfærden/kontakten mellem hest og Jonas?
Hvad bliver der lavet af aktiviteter på hesten?
● Hvordan indledes aktiviteten (kommunikation)?
● Er der flow i aktiviteten? Bliver den afbrudt?
● Hvordan tages der højde for Jonas i forløbet?
Side 55 af 71
10.2 Observationsguide
Observationsguide af: Rideergoterapeutisk intervention
Dato: 10. november 2014
Beskrivelse af rammer
Forhold
Noter
Omgivelserne
- Hvordan ser det ud, der hvor vi er? (indretning
m.m.)
- Hvordan er stemningen og atmosfæren?
- Hvordan er ergoterapeut og barn placeret i forhold
til hinanden?
- Hvor er forældrene placeret? (er de til stede?)
- Er der nogen tilskuere?
Hvem
- Hvor mange er til stede?
- Hvem er til stede?
Adfærd
- Hvordan gives der besked videre?
- Er der flow i aktiviteten?
- Kigger de på hinanden, når de taler sammen?
- Hvordan er sproget/tonen mellem ergoterapeut og
barn?
- Kropssprog og fagter
- Hvordan opfører barnet sig
- Hvordan var barnet før aktivitetens start?
- Hvordan er barnet efter aktiviteten?
- Hvordan er adfærden mellem hest og barn?
Forløbet
- Hvordan indledes aktiviteten?
Side 56 af 71
- Hvilke hjælpemidler benyttes?
- Hvilke metoder til aktiviteten benyttes? (manuelt
eller hjælpemidler)
- Hvordan tages der højde for barnet i forløbet?
- Hvilke arbejdsstillinger indtages?
Observatørens rolle /
præstation
- Vækker jeg opsigt?
- Har jeg påvirket observationerne?
- Får jeg henvendelser fra deltagerne?
- Hvordan tager jeg mig ud? (påklædning, attitude)
- Hvilke remedier tager jeg med? (kamera, papir og
blok)
- Hvordan placerer jeg mig i feltet? (tæt på, langt
fra, siden, foran, bagved)
Andre gode forslag
Side 57 af 71
10.3 Dagbogsnotater
Søndag d. 16. nov.: Jonas sov til kl. ca. 7.30... vi stod op og havde en stille og rolig søndag
morgen.
Der var ikke så mange planer, og Jonas var udenfor, fik besøg af mormor og bedstefar og var
især glad for samling omkring måltiderne i løbet af dagen.
Jonas havde svært ved at sove søndag aften – kl. blev over midnat.
Mandag d. 17. nov.: Jonas fik lov til at sove længe efter den sene søndag aften. Han vågnede af
sig selv kl. ca. 7.30 (hvor han normalt vågner kl. 6/6.30 i hverdagene)
Jonas vågnede glad og klar. Han spiste en stor portion grød og var klar til at køre til børnehave
kl. 8.30. Jonas er selv med til at tage tøj på, vælger imellem 2 par bukser og skal selv trække
bukserne op. I entréen er Jonas med til at tage støvler på, lyne jakken og tage hue på.
Jonas kom hjem fra børnehave kl. ca. 13, vi skulle have møde med kommunikationskonsulenter
fra Specialrådgivningen. Jonas havde haft en god men lidt træt dag i børnehaven.
Imens mor sad i møde, gik Jonas lidt til og fra, hilste på og legede ellers med storebror og au pair
i stuen ved siden af.
Kl. 14.30 var Jonas sulten og spiste brød og frugt, før vi skulle køre kl. 15.15 til ridning.
Vi kigger på fotos af Jonas og hesten, før vi skulle have overtøj på, og fotos kom med i bilen
(hænger med en klemme foran Jonas).
Jonas nåede at blive lidt døsig på den korte tur til rideergoterapi, men et lille stykke æble og
synet af hesten fik humøret op igen! Vi var 2 børn, 1 terapeut (Ellen), 3 forældre og 1 elev.
Jonas havde for første gang sin far med til ridning og holdt både far og mor i hånden på vej hen
til hesten. Jonas gik målrettet hen for at røre ved hestens mule og klappede hende på halsen.
Han kiggede mange gange på både far og mor - "se hvad jeg skal! Jeg glæder mig! ". Ellen kom
med hjelm og ridevest, og Jonas stak ansigtet hen til Ellen - det har han gjort lige fra første gang
Side 58 af 71
til rideterapi. Ellen får øjenkontakt med Jonas og fortæller kort om, hvad de skal og sætter små
tegn på.
Op på hesten og efter det andet barn på en anden hest. Ellen laver tegnet for KLAR, før hesten
sætter i gang.
Jonas var lidt sløv og fraværende til at begynde med (se videoklip.....) men han holdt øje med sin
far og mor og bemærkede også, da det andet barn på en anden hest på et tidspunkt var bag ham
og hans hest.....
Ellen tager hensyn til, at Jonas skal være KLAR, når hesten sætter i gang.
Ved skiltet med rosiner klappede Jonas i sine hænder - kan godt lide det genkendelige! Denne
gang ville han dog ikke have rosiner men var i vældigt humør!
Trave tur med Ellen var en fest!!! Bagefter skulle Jonas og det andet barn fange fisk (se
videoklip). Her er Ellen meget opmærksom på, at Jonas får øje på fisken og også får lov til at
røre ved den.
Efter fisketur fik Jonas endnu en dejlig travetur - og til sidst var der lige et par minutter til at
ligge på hestens bagdel. Igen var det tydeligt, at Jonas skulle vise sin far, hvor dejligt det er at
røre ved hesten - og Jonas fik også en grinetur!
Ned af hesten og hen til mulen for at sige "tak for i dag".
Jonas gik glad af sted mod bilen og var i godt humør hele turen hjem.
Hjemme igen var der gang i Jonas med trampen og store grin. Alle skulle høre om den dejlige
ridetur!
Jonas var SULTEN til aftensmaden og TRÆT ved sengetid kl. 20.
Jonas faldt i søvn ved 21 tiden lyttende til musik - satte sig op et par gange, men sov tungt før kl.
22.
Side 59 af 71
Tirsdag d. 18. nov.: Jonas fik igen lov til at sove længe og skulle ikke i børnehave i dag. Han
stod op kl. ca. 8.30 og var i godt humør. Efter tur på toilettet var der morgenmad sammen med
storebror, og lige efter morgenmaden var Jonas i bad sammen med storebror - DET VAR
DEJLIGT!
Resten af dagen står på hjemme-træning og leg, indtil vi kører til musik med søde veninde kl.
13.30.
I eftermiddag skal Jonas være sammen med mormor og bedstefar og resten af familien.
Søndag d. 23. nov.: Jonas havde en lidt anderledes søndag, fordi der var julebazar i børnehaven!
Vi var næsten alle sammen af sted, og jeg tror, at Jonas nød at "vise sit sted frem". Der var
mange mennesker, så det var også en lidt hektisk dag.... om eftermiddagen kunne Jonas heldigvis
slappe af! Jonas gik i seng ved 20.30 tiden og sov kl. ca. 21.
Mandag d. 24. nov.: Jonas stod tidligt op - før kl. 6! Han var i godt humør fra morgenen af og
tog med mor i børnehave kl. 8.30. Det var en hyggelig dag med maling og bål OG godt vejr!
Jonas nød at gå rundt udenfor og var især interesseret i bålet, hvor han dog fik en del røg i
ansigtet ...det sved i øjnene! Til frokost var der grød, og Jonas øvede sig i at spise med ske - mor
hjælper med at skovle grød på skeen, og Jonas tager selv skeen i munden og sætter skeen ned i
skålen igen. Alt foregår med venstre hånd.
Vi tog hjem fra børnehave kl. 12, og Jonas fik en lille lur i bilen! Hjemme legede Jonas med
storebror og kl. 14.30 var han sulten - der blev spist knækbrød, frugt og dadelkugler.
kl.15.15. var vi klar til at køre til ridning - vi kiggede på fotos af hesten, tog støvler, hue og jakke
på, og så tog vi fotos af hesten med i bilen.
Ved stedet stod hesten klar til at tage imod! Jonas gik først hen til Ellen og hilste på - med næsenuller :-) Han fik vest og hjelm på og gik selv videre hen for at hilse på hesten. Jonas klappede
hesten længe på halsen, og Ellen spurgte med tegn til tale, om Jonas var KLAR! Op på hesten,
og Ellen talte 1-2-3-4, før hesten satte i gang. Først skulle Jonas og hesten ride efter det andet
barn på en anden hest og pause, mens det andet barn fandt ting på vejen... så fik Jonas og hesten
Side 60 af 71
lov til at gå forbi de andre, og Jonas drejede sig for at kigge - HOV, det var nyt at gå forrest!
Efter at have spist lidt rosiner, som Ellen holdt frem forskellige steder, så Jonas skulle læne sig
efter dem - så vendte vi alle sammen om og gik tilbage; nu skulle Ellen op bag ved Jonas, så de
kunne trave! Jonas blev tydeligt glad for den besked, og han klappede sig på lårene, mens han
ventede på, at Ellen skulle hente sin hjelm. Af sted gik det i trav efter at have talt 1-2-3-4 KLAR.
(mor + video kunne ikke følge med, men Ellen fortæller): Vi travede næsten hele vejen, og Jonas
kluk-lo det meste af tiden. Han og det andet barn skulle lede efter julemanden!!! Da de kom
travende tilbage, kunne Jonas vise en flot chokolade-julemand frem :-) På tilbagevejen øvede
Ellen og Jonas lidt 1-2-3-4 KLAR på hesten, og til sidst fik Jonas lov til en ligge-dase stund på
bagen af hesten.
Jonas tog glad og grinende hjem fra denne sidste omgang ridning før juleferien! Hjemme var han
igen i højt humør og gik trampende og grinende rundt :-)
Jonas var meget sulten til aften og spiste af flere omgange! Han var også træt og faldt hurtigt i
søvn - før kl. 21...
Det er svært for mig at sige noget konkret om Jonas' funktionsniveau ift. at have været af sted til
ridning - men det er tydeligt, at det sætter gang i nogle ting! Lige nu drømmer vi om, at han
kunne komme til at ride 3 gange om ugen!!!
Tirsdag d. 25. nov.: Jonas var med mor og mormor på visit om formiddagen.
Jonas var vågnet til sædvanlig tid ved 6.30 tiden og var i fint humør.
Vi kørte af sted kl. 9.30 og havde en hyggelig formiddag med en Jonas i højt humør!
Efter frokost kørte vi til musikterapi med Jonas' søde veninde (8 år og også ramt af svær
epilepsi).
Jonas var storgrinende det meste af tiden! Vi sang, spillede rasleæg, trommer og legede med
faldskærm, og Jonas og veninden hoppede (på numsen) på den gode sofa til "Jeg er en glad lille
cowboy" - vi lavede tegn til tale og snakkede om Jonas' hest!
Side 61 af 71
Efter ca. 5 kvarter kørte vi hjem, Jonas var træt og stenede i bilen og var igen frisk og glad, da vi
nåede hjem.
10.4 Interviewguide
Interviewguide til forælder
Temaer
Interviewspørgsmål
Briefing og
præsentation
● Samtykkeerklæring
● Spørger, om vi må optage interviewet
● Vi præsenterer os selv, vores projekt og hvilke hovedemner
vi vil komme ind på i løbet af interviewet
- Vi beder interviewpersonen præsentere sig selv
Generelt om barnet
● Fortæl om dit barn
● Har dit barn en diagnose?
● Hvordan oplevede du dit barn, inden I begyndte til
rideergoterapi?
● Kom gerne med konkrete eksempler
● Hvor længe har dit barn gået til rideergoterapi?
Hverdagsliv og
rideergoterapi
● Fortæl om jeres hverdag
● Har I faste rutiner? (vaner)
● Hvordan kommer I gennem hverdagen?
● Har I nogle (coping)strategier?
● Hvordan kom I i forbindelse med rideergoterapi?
● Hvilke overvejelser gjorde I jer, før jeres barn startede?
● Hvilken indflydelse har rideergoterapi haft på jeres
hverdagsliv? (vaner, roller)
● Sig noget om, hvordan rideergoterapien har været
med til at påvirke jeres hverdagsliv?
● Hvad med ift. skolegang?
● Kom gerne med konkrete eksempler
● Har I oplevet en forandring ved jeres barn gennem
rideergoterapi?
● Fortæl lidt mere om, hvornår begyndte I at
kunne mærke en effekt?
● Efter x-antal gange?
● Kom gerne med konkrete eksempler
● Hvad kan jeres barn nu sammenlignet med før
start til rideergoterapi? (rent motorisk)
Side 62 af 71
● Kom gerne med konkrete eksempler
● Hvad ser I, når I kommer hjem fra rideergoterapi
● Hvem følger og henter barnet?
● Er det den samme hver gang?
● Er der blevet lavet en målsætning ift. udbyttet af
rideergoterapien?
● Hvis ja, kan du fortælle mere om dette?
● Har I alle været med i udarbejdelsen af disse? Dvs.
også barnet?
Sensory Profile
● Vi har taget en Sensory Profile med, som vi tænkte, om I
ville udfylde?
● Forklar lidt herom, hvis de ikke kender den
Debriefing
● Er der noget, du synes, er vigtigt at få med, som vi ikke har
spurgt om?
● Tak for interviewet, det har været spændende og lærerigt.
Interviewguide til rideergoterapeut
Temaer
Briefing og
præsentation
Interviewspørgsmål
● Samtykkeerklæring
● Spørger, om vi må optage interviewet
● Vi præsenterer os selv, vores projekt og hvilke hovedemner vi vil
komme ind på i løbet af interviewet
- Vi beder interviewpersonen præsentere sig selv
● Hvordan blev du rideergoterapeut? Er det en uddannelse?
Generelt om
rideergoterapi
● Fortæl, hvordan du bruger rideergoterapi?
● Hvordan kommer det ergoterapeutiske ind?
● Hvor længe har du haft med rideergoterapi at gøre?
● Hvorfor rideergoterapi? Hvad fik dig til at gå denne vej?
● Hvilken baggrund har du inden for rideergoterapi?
● Kender du til flere rideergoterapeuter i Danmark?
- Hvad mener du, er forskellen på rideterapi og rideergoterapi?
● Hvor længe har rideergoterapi eksisteret med ergoterapeuter?
Side 63 af 71
● Hvad er forskellen på ridefysioterapi og rideergoterapi?
● Ser du en forskel på rideergoterapi og hippoterapi?
● Hvis ikke, hvorfor kaldes det så rideergoterapi? eller
hvorfor kaldes det hippoterapi?
● Hvem deltager til rideergoterapi her på stedet?
● Bliver de visiteret til at deltage? Hvordan bliver de
“udvalgt”? Kan alle deltage?
● Er der nogen typiske diagnoser?
● Er der forskel i effekten på de forskellige diagnoser?
● Er det hold eller individuelt?
● Kan du se en udvikling for deltagerne på “holdet”?
● Hvilken betydning har det?
● Udarbejder du en målsætning for den enkelte deltager?
● Hvis ja, hvordan? COPM?
● Er der nogen svagheder indenfor rideergoterapi?
● Hvis ja, hvilke?
● Hvilke styrker er der indenfor rideergoterapi?
Børnene
● Oplever du en vilje hos børnene ift. rideergoterapi? (MoHO)
● Var den vilje anderledes i starten end nu?
● Hvad med vaner?
● Er der en forandring i udøvelseskapaciteten?
Samarbejde
● Underviser du alene, eller er der andre “instruktører”?
● Hvis andre “instruktører”, hvilke baggrunde har de?
● Er I et tværfagligt team? Evt. fysioterapeut og logopæd?
Pilotprojekt
● Hvorfor valgte du COPM og Movement ABC til indsamling af
data om børnene?
Sensory Profile
● Ser du nogen relevans ift. at vi får forældrene til at udfylde en
Sensory Profile?
Debriefing
● Er der noget, du synes, er vigtigt at få med, som vi ikke har spurgt
om?
● Tak for interviewet, det har været spændende og lærerigt.
Side 64 af 71
10.5 Samtykkeerklæring
Informeret samtykke til deltagelse i bachelorprojekt
Bachelorprojektets titel: “Rideergoterapeut og forældres oplevelse af rideergoterapiens
påvirkning af motorisk usikre børns hverdagsliv”
Kære forælder
Vi er to ergoterapeutstuderende, som er i den afsluttende del af uddannelsen og er i gang med at
skrive vores bacheloropgave. Som ergoterapeut er hverdagsliv og meningsfulde aktiviteter en
stor del af vores arbejdsområde, og vi ønsker, at undersøge hvordan rideergoterapi kan være med
til at påvirke børnenes oplevelse af hverdagslivet.
Det er frivilligt at deltage i projektet, og du kan til enhver tid trække sig.
I alt indsamlet materiale; herunder interview og observationer mm, vil du blive anonymiseret i
henhold til persondataloven. Derudover vil det indsamlede materiale blive opbevaret sikkert og
slettes, når vores eksamener er overstået.
Vi håber, at du har lyst til at deltage i projektet gennem interviewet.
Da projektet offentliggøres efter aflevering beder vi om dette samtykke. Projektet udformes som
et studie, hvorved vi undersøger en given problemstilling, som evt. kan ligge til grund for
yderligere undersøgelse.
Hvis du har nogle spørgsmål angående projektet, er du velkommen til at kontakte os på:
Isabella: [email protected], tlf. 12345678
Louise: [email protected], tlf. 12345678
MVH
Ergoterapeutstuderende på University College, Næstved
Isabella Løvstad-Ssekayiba og Louise Læntver
Side 65 af 71
Erklæring fra deltager
Jeg bekræfter hermed at have modtaget ovenstående oplysninger og giver tilladelse til at bruge
dette interview i projektet. Herudover er jeg informeret om, at jeg kan trække mig til enhver tid
og med øjeblikkelig varsel samt trække mit og mit barns interview tilbage, samt observationer af
barnet.
Jeg giver samtykke til at deltage i bachelorprojektet og har fået kopi af dette samtykkeark samt
en kopi af den skriftlige information om projektet til eget brug.
Dato:__________
Navn:_______________________________________________
Underskrift:__________________________________________________________
Da dit barn er under 18 år, giver du giver hermed tilladelse til, ud fra ovenstående, at vi må
interviewe dit barn. Du giver desuden tilladelse til at vi må observerer dit barn under en ride
time.
Dato:__________
Barnets navn:_________________________________________
Underskrift:__________________________________________________________
Erklæring fra projektansvarlig
Jeg erklærer, at projektdeltageren har modtaget mundtlig og skriftlig information omkring
forsøget og har haft mulighed for at stille spørgsmål til mig.
Efter min overbevisning er der givet tilstrækkelig information til, at der kan træffes beslutning
om deltagelse i projektet.
Dato:__________
Navn:_______________________________________________
Underskrift:__________________________________________________________
Side 66 af 71
Informeret samtykke til deltagelse i bachelorprojekt
Bachelorprojektets titel: “Rideergoterapeut og forældres oplevelse af rideergoterapiens
påvirkning af motorisk usikre børns hverdagsliv”
Kære Ellen
Vi er to ergoterapeutstuderende, som er i den afsluttende del af uddannelsen og er i gang med at
skrive vores bacheloropgave. Som ergoterapeut er hverdagsliv og meningsfulde aktiviteter en
stor del af vores arbejdsområde, og vi ønsker, at undersøge hvordan rideergoterapi kan være med
til at påvirke børnenes oplevelse af hverdagslivet.
Det er frivilligt at deltage i projektet, og du kan til enhver tid trække sig.
I alt indsamlet materiale; herunder interview og eventuelle observationer mm, vil du blive
anonymiseret i henhold til persondataloven. Derudover vil det indsamlede materiale blive
opbevaret sikkert og slettes, når vores eksamener er overstået.
Vi håber, at du har lyst til at deltage i projektet gennem interviewet.
Da projektet offentliggøres efter aflevering, beder vi om dette samtykke. Projektet udformes som
et studie, hvorved vi undersøger en given problemstilling, som evt. kan ligge til grund for
yderligere undersøgelse.
Hvis du har nogle spørgsmål angående projektet, er du velkommen til at kontakte os på:
Isabella: [email protected], tlf. 12345678
Louise: [email protected], tlf. 12345678
MVH
Ergoterapeutstuderende på University College, Næstved
Isabella Løvstad-Ssekayiba og Louise Læntver
Side 67 af 71
Erklæring fra deltager
Jeg bekræfter hermed at have modtaget ovenstående oplysninger og giver tilladelse til at bruge
dette interview i projektet. Herudover er jeg informeret om, at jeg kan trække mig til enhver tid
og trække interviewet tilbage.
Jeg giver samtykke til at deltage i bachelorprojektet og har fået kopi af dette samtykkeark samt
en kopi af den skriftlige information om projektet til eget brug.
Dato:__________
Navn:_______________________________________________
Underskrift:__________________________________________________________
Erklæring fra projektansvarlig
Jeg erklærer, at projektdeltageren har modtaget mundtlig og skriftlig information omkring
forsøget og har haft mulighed for at stille spørgsmål til mig.
Efter min overbevisning er der givet tilstrækkelig information til, at der kan træffes beslutning
om deltagelse i projektet.
Dato:__________
Navn:________________________________________________
Underskrift:__________________________________________________________
Side 68 af 71
10.6 Indholdsanalyse
Datakilder/spørgsmål Datakilder vedr.
spørgsmål 1
Datakilder vedr.
spørgsmål 2
Datakilder vedr.
antagelse 1
Oplevelser af
rideergoterapiens
effekt
Påvirkningen på
hverdagslivet
Hvad sker der
faktisk?
1. Interview med
rideergoterapeut
1. Interview med
rideergoterapeut
1. Interview med
rideergoterapeut
2. Interview med
forælder
2. Interview med
forælder
2. Interview med
forælder
Dokumenter
1. Dagbog fra
forælder
1. Dagbog fra
forælder
1. Dagbog fra
forælder
Begivenheder
1. Observation af
ridelektion
Personer
1. Beskrivelse af
stedet ud fra vores
observationer
Genstande
Audiovisuelt
materiale
1. Observation af
ridelektion
1. Videooptagelser af
ridelektion
Side 69 af 71
1. Observationer ud
fra tilsendt
videomateriale
Side 70 af 71
Side 71 af 71