Kristeligt Dagblad Torsdag 15. oktober 2015
4 | Kirke&Tro
Denne side er redigeret af Pierre Bannasch
Ramsdal har afsluttet teologisk mentorforløb
Med et projekt om ”Himlens lyksaligheder” er den kontroversielle sag om sognepræst Per Ramsdal nu formelt overstået. En sag, som har fået stor
betydning for teologer og præster, men mindre for folkekirken generelt, vurderer eksperter
Af Johannes Henriksen
og anne katrine
Gottfred Jensen
[email protected], [email protected]
”Yes!!!! Så kom dagen endelig, hvor jeg fik udstået min
straf.” Sådan skrev sognepræst Per Ramsdal på sin
Facebook-profil tirsdag aften
som kommentar til, at det
mentorforløb, han tilbage i
januar blev indkaldt til af Københavns biskop, Peter SkovJakobsen, efter en række
kontroversielle udtalelser om
opstandelse, nu er slut.
I Facebook-opdateringen,
som blev slettet i går, oplyste
Ramsdal videre, at ”9½ måneders lektiecafé” sluttede
med afleveringen af en 10-siders opgave om ”Himlens
lyksaligheder”, og at han
glædede sig til igen at være
en fri mand og koncentrere
sig om sit daglige arbejde
som sognepræst i Sydhavn
Sogn. Derudover ønsker Per
Ramsdal ikke at kommentere
sagen.
Biskop Peter Skov-Jakobsen
betragter sagen som afsluttet.
”Da der ikke er tale om et
eksamensforløb, men om teologisk samtale, refleksion og
fordybelse, kommer der ikke
noget facit eller en bedømmelse som afslutning på forløbet. Som jeg ser det, blev
sagen afklaret i januar, hvor
Per Ramsdal i en alvorlig
samtale med mig undskyldte
og distancerede sig fra begrebet nødløgn i forbindelse
med sin forkyndelse og bekræftede, at han står ved sit
præsteløfte og på ingen måde
ønsker at distancere sig fra
folkekirkens vide bekendelsesgrundlag,” skriver Peter
Skov-Jakobsen i en e-mail til
Kristeligt Dagblad, mens han
samtidig opfordrer til, at Per
Ramsdal nu får ro til at passe
sit præstearbejde.
Men hvad har Ramsdal-sagen
betydet for folkekirken i et
større perspektiv? For det almindelige folkekirkemedlem
har Ramsdal-sagen nok mest
ført til undren og let hovedrysten, vurderer lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og
Videnscenter Anita Hansen
Engdahl.
”Folkeligt slog debatten i
hvert fald ikke an, selvom
den fyldte i medierne. Ramsdals egen troværdighed er
lettere anskudt, men i modsætning til Grosbøll-sagen
vurderer jeg ikke, at sagen
har skadet præstestandens
troværdighed generelt, fordi
så mange har taget klar afstand fra Ramsdals udtalelser,” siger hun med henvisning til Taarbæk-præsten
Thorkild Grosbøll, der ikke
troede på en skabende Gud.
Der, hvor sagen har fået
størst betydning, er i den interne teologiske debat blandt
præster og teologer, mener
lektoren.
”I disse år hvæsses knivene
i den teologiske debat, og
netop opstandelsen er et kernepunkt blandt lutherske
hardlinere i både tidehvervske og missionske kredse, som har vind i sejlene. De
er vant til at debattere og kan
bruge opstandelsesdebatten
til at slå deres tydning af dogmerne fast,” siger Anita Hansen Engdahl.
Men Ramsdal-sagen er også blevet en anledning til at
sætte fokus på opstandelse
og andre centrale teologiske
spørgsmål på præsternes efteruddannelse, siger hun.
”I takt med at det teologiske studium er skåret ned, de
studerende skal presses hur-
0 Per Ramsdal er sognepræst i Sydhavn Sogn. – Arkivfoto: Esben
Nielsen.
tigere igennem, og at man ikke kan slippe af sted med at
sige hvad som helst i den offentlige debat, er der skabt et
stigende behov for efteruddannelse, så præsterne bliver
rustet til de teologiske debatter både i og uden for medier-
ne. Det er bestemt noget, vi
har fokus på,” siger Anita
Hansen Engdahl.
At sagen på et overordnet
plan ikke har ændret meget
for folkekirken, er professor i
dogmatik på Aarhus Univer-
sitet Anders-Christian Jacobsen enig i.
”Men hvis biskopperne går
ind i forløb som det, Per
Ramsdal har været igennem,
kan det være med til at danne
en god præcedens for, at man
går længere ind i de teologiske samtaler, dér hvor præster af gode grunde er i tvivl.”
Professor Anders Klostergaard Petersen, afdeling for
religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, mener, at
Ramsdal-sagen har tydeliggjort fløjene i dansk kirkeliv.
Her skal betydningen af sagen ifølge ham findes frem
for hos den brede danske befolkning:
”Sagen har gjort det klarere, at der i præstestanden er
en stadig stigende kløft mellem på den ene side en åbenhed for at nyfortolke den teologiske tradition og på den
anden side dem i Tidehverv
Videnskabsminister
beklikkes atter på tro
og troværdighed
og på højrefløjen, som holder
fast i en stærk traditionsbunden overlevering.”
Sagen kort
33Sognepræst i Sydhavn Sogn
Per Ramsdal fortalte juledag sidste år i et interview i Morgenavisen Jyllands-Posten, at han
afviser tanken om Jesu fysiske
opstandelse. Han brugte desuden
betegnelsen ”nødløgn”, når han
forkyndte opstandelse for de
pårørende ved en begravelse.
Ramsdal blev indkaldt til tjenstlig
samtale af biskop i Københavns
Stift, Peter Skov-Jakobsen, og
undskyldte og trak efterfølgende
sine udtalelser om nødløgn tilbage. Siden indgik han i et mentorforløb med dr.theol. Theodor
Jørgensen, som nu er afsluttet.
2 Videnskabsminister Esben
Lunde Larsen (V) er uddannet
teolog og kom i modvind i
sommer, da han i et interview
med Morgenavisen JyllandsPosten sagde, at han tror på en
skabende Gud.
– Foto: Simon Skipper/Scanpix.
Med en bevilling på fem millioner kroner til reformationsjubilæet er der
igen sat spørgsmålstegn ved forholdet mellem Esben Lunde Larsens tro og
ministerpost
Af Josephine Wiesener
[email protected]
Kan man som troende videnskabsminister afsætte penge
til forskning i kristendom? En
bevilling til reformationsjubilæet på næste års finanslov
har pustet nyt liv i debatten
om forholdet mellem uddannelses- og forskningsminister
Esben Lunde Larsens (V) virke og tro. I Information kunne man forleden læse, at Esben Lunde Larsen har afsat
fem millioner kroner til forskning i Reformationens betydning for det danske samfund
i anledning af 500-årsjubilæet i 2017. Det sker oven i regeringens 1,4 milliarder store
besparelse på forsknings- og
uddannelsesområdet.
I sommer opstod der stor
debat om, hvorvidt Esben
Lunde Larsens tro på en skabende Gud kunne forenes
med hans post som videnskabsminister.
Den problematik rejses nu
igen af flere af Informations
læsere. Én skriver:
”Der er ikke noget underligt i, at en religiøs forskningsminister interesserer sig
for religionsforskning. Det
bemærkelsesværdige er, at
han benytter sin magtstilling
til at få bevilget penge til sine
egne interesser.”
Og læserne er ikke alene
om kritikken. Professor i organisationsfilosofi ved Copenhagen Business School
Bent Meier Sørensen mener,
at bevillingen til reformationsforskning sender nogle
”meget uheldige signaler”.
”Som teolog falder Reformationen inden for Esben
Lunde Larsens videnskabelige område, så det er et uheldigt signal at sende midt i en
tid, hvor mange forskere må
kigge i vejviseren efter forskningsbevillinger. Det vil uden
tvivl falde en del forskere for
brystet, at man skærer så
drastisk ned på forskningsområdet, men finder lejlighed til at uddele midler på
egen hånd,” siger han og
fortsætter:
”Det kan sagtens være relevant at forske i Reformationen, ikke mindst i forbindelse med jubilæet i 2017. Men vi
har forskningsråd og en række institutioner til at afgøre
relevans. Det ligger i arms-
WW Fem millioner
kroner er ikke mange
penge i det store spil.
Tim Jensen,
religionshistoriker ved sdu
længdeprincippet, at forskningsmidler fordeles af uafhængige råd, der ikke har nogen private eller partimæssige tilknytninger, men arbejder ud fra, hvad der tjener videnskaben.”
Religionshistoriker ved
Syddansk Universitet Tim
Jensen kan godt forstå kritikken, men mener ikke, at der
er tale om en interessekonflikt.
”Jeg synes, det er bekymrende og kritisabelt, hvad regeringen gør i forhold til nedskæringerne på universitetsog forskningsområdet. Når
den bombe netop er sprunget, og man ser, at der er sat
fem millioner af til reformationsjubilæet, kan man derfor
nok undres. På den anden side: I det omfang man kan begrunde det forskningsmæssigt, synes jeg, man skal pas-
se på ikke at gå i for små sko.
Fem millioner kroner er ikke
mange penge i det store spil,”
forklarer han og uddyber:
”Reformationen er en historisk vigtig begivenhed, og
jeg er overbevist om, at der
sagtens kunne være andre,
som også ville bevilge penge
til det formål, også selvom de
ikke selv var ’gode kristne’
medlemmer af folkekirken.
Hvis man kan finde noget nyt
at forske i og undlader at bruge pengene på blot at fejre jubilæet, så synes jeg, bevillingen kan forsvares. Men jeg
forstår godt, at folk er på
vagt.”
Ministeren har på grund af
ferie ikke ønsket at kommentere kritikken, men ifølge
Venstres uddannelses- og
forskningsordfører, Anni
Matthiesen, er bevillingen et
udtryk for prioritering.
”Det er ikke ministeren alene, der træffer en beslutning
om en bevilling på det her
område. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får forsket i Reformationen, fordi den har haft
en vigtig betydning for, hvordan det danske samfund har
udviklet sig,” siger hun.
WW Som teolog
falder Reformationen
inden for Esben Lunde
Larsens videnskabelige område, så det er
et uheldigt signal at
sende midt i en tid,
hvor mange forskere
må kigge i vejviseren
efter forskningsbevillinger.
Bent Meier Sørensen,
professor i
organisationsfilosofi
Eksperter tvivler på, om kirkeligt arbejde kan forenkles
Afbureaukratisering af folkekirken har været et tilbagevendende tema i folkekirken i årtier. Men eksperter tvivler
på, om missionen overhovedet kan lykkes. Menighedsråd og Venstres kirkeordfører erkender, at det er op ad bakke
Af Christian Birk
[email protected]
Det skal være nemmere at lave kirkeligt arbejde. Sådan
har det lydt fra en række kirkeministre i Danmark. Senest
har kirkeminister Bertel Haarder (V) to gange på kort tid
i Kristeligt Dagblad lovet, at
der skulle skæres i alt ”unødigt bureaukrati” og ”administrativt bøvl” i blandt andet
folkekirken. Tidligere har
kirkeministre som Tove Fergo
og Manu Sareen også lovet,
at blandt andre menighedsrådene blev forskånet for de
store bunker af papirarbejde
om eksempelvis økonomien i
sognet, kirkegang og godkendelse ved byggerier.
I dag er det imidlertid stadig et altoverskyggende fokus
lokalt i folkekirken, og
spørgsmålet er, om det over-
hovedet kan lade sig gøre at
forenkle arbejdet i folkekirken.
Det tvivler flere eksperter i
hvert fald på.
En, der ser store udfordringer
for en sådan mission, er professor i statskundskab ved
Aarhus Universitet Peter
Munk Christiansen.
”I de fleste tilfælde er lovgivning lavet i forhold til forskellige hensyn, der skal beskyttes. Derfor kan man sjældent afbureaukratisere i større omfang, uden at det har
betydning for nogle. Det er
ofte det hensyn, der får afbureaukratiseringen til at falde.
Nu har folkekirken flere forskellige lag, også folkelige,
og er samtidig påvirket af regler fra andre ministerier. Derfor vil det være meget svært
at afbureaukratisere,” siger
Peter Munk Christiansen.
Også økonomiprofessor
Niels Kærgaard fra Københavns Universitet, der har
skrevet om ledelse af folkekirken, tvivler på, at det kan
lykkes at gøre folkekirken fri
for regler, procedurer og andet administrativt arbejde.
”Afbureaukratisering af kirken er helt imod tidsånden.
Der er en klar konsensus i
retning af, at man vil have
mere miljø, mere forskning
og mere kirke for pengene; og
man vil kontrollere, at man
får det. Effektivisering, kontrol og bureaukratisering falder naturligt i munden på
folk, der bare har været i
nærheden af Finansministeriet. Bureaukratiseringen er
noget, der gælder hele den
offentlige administration, også folkekirken,” siger Niels
Kærgaard, der ser spørgsmå-
let om afbureaukratisering
som en værdikamp i det offentlige i det hele taget.
”Alle taler om djøficeringen
og kontrol, og det er derfor et
spørgsmål om, hvor meget
folkekirken kan gå imod de
tendenser. Man kan håbe, at
der er en oprørsbevægelse i
forhold til centraliseringen,
for der er opstået en værdikamp mellem forskellige
holdninger til, hvor meget tillid man skal have til folk, der
bruger af det offentliges penge. Det opgør med tidsånden
skal vi have, for det er svært
at have frivillige i for eksempel et menighedsråd, når systemet er udsat for så megen
kontrol.”
I gårsdagens udgave af Kristeligt Dagblad beskrev teologiforsker Karen Marie LethNissen, hvordan høje krav til
at forstå regnskaber, personaleledelse og bygningsvedligeholdelse har betydet, at
menighedsråd ønsker at blive
friholdt for arbejde, der ellers
vedrører det lokale arbejde.
Netop i Landsforeningen af
Menighedsråd erkender man,
at menighedsrådene ikke på
noget tidspunkt kommer til
at leve en regelfri tilværelse.
Men der er stadig sten at fjerne fra vejen, siger formand
Søren Abildgaard.
”Det er fuldstændig rigtigt,
at menighedsrådene er underlagt lovgivning, der henregner til den offentlige forvaltning generelt. Det gælder
for eksempel lovgivning om
arbejdsmiljø. Når det er sagt,
så jeg tror stadig, at man ved
hjælp af fleksibilitet og ved at
drøfte, hvad der skal godkendes, og hvornår der skal søges dispensation, kan gøre
det administrative besvær
mindre,” siger Søren Abildgaard.
Kristeligt Dagblad har flere
gange forsøgt at kontakte kirkeminister Bertel Haarder
(V), men uden held. Venstres
kirkeordfører, Louise Schack
Elholm, vil ikke love, hvor
stor en del af folkekirken der
kan lettes for forskelligt administrativt arbejde.
Der er nemlig tale om en
vanskelig proces, siger kirkeordføreren:
”Der er ikke, fordi der ligger en masse punkter og venter på, at vi bare kan fjerne
dem. Vi vil gerne afbureaukratisere og gøre det lettere at
være kirke, men hvordan det
konkret skal ske, det må vi se
på. Der er jo også en grund
til, at reglerne er lavet, så det
er en besværlig proces.”
Paven undskylder
for kirkeskandaler
/ritzau/dpa
Pave Frans undskylder nu for
de skandaler, der har rystet
den katolske kirke i de seneste år.
”Jeg vil gerne, i kirkens
navn, bede jer om tilgivelse
for skandalerne, der i nyere
tid har fundet sted i både
Rom og Vatikanet,” sagde paven i forbindelse med sin
ugentlige audiens på Peterspladsen i Rom.
Den 78-årige pave nævner
dog ikke direkte, hvilke skandaler, han hentyder til.
”Jeg beder om tilgivelse,”
gentog han for de titusinder
af forsamlede katolikker, der
kvitterede for det kirkelige
overhoveds ord med klapsalver. Vatikanets talsmand, fader Federico Lombardi, afviser at uddybe pavens bemærkninger og vil ikke forklare, hvilke skandaler paven
hentydede til.
”Hvis han foretager en generel observation, er det ikke
min pligt at begrænse eller
WW Jeg beder om
tilgivelse.
Pave Frans
uddybe, hvad han vil sige,”
meddeler Lombardi.
Frans blev indsat som pave
lige efter den såkaldte
Vatileaks-skandale i marts
2013, der blandt andet medførte afsløringer af, hvordan
præster og andre inden for
kirken havde dækket over
hinanden. Paven har også
skullet håndtere problemerne med pædofile præster og
andre skandaler, såsom en
grundig oprydning i Vatikanets egen bank, der mistænkes for at være brugt af mafiamedlemmer og andre kriminelle til at hvidvaske penge.
Pave Frans har tidligere
undskyldt på vegne af kirken
over for nogle af de mennesker, der er blevet seksuelt
misbrugt af præster fra den
katolske kirke.