her - Boligøkonomisk Videncenter
entreprenøren NR. 1/2015 – MARTS E S I R K S E N R E D Å R M O YDER FEMERN BÆLT | NEJ TIL ALT | MILLIARDBYGGERI I AARHUS Fotograf: Ty Stange Arkitekt: KBP.EU KARRES EN BRANDS & POLYFORM 2 entreprenøren INDHOLD: YDEROMRÅDERNES KRISE Igennem de seneste par år har en væsentlig del af arbejdet i Boligøkonomisk Videncenter handlet om, at det danske boligmarked, ja i virkeligheden hele det danske samfund, er ved at blive splittet i to dele. Én del er i fremgang og må ud fra alle kriterier beskrives som en succeshistorie. Det er vore største bycentre med Hovedstadsområdet og Aarhus i front. Læs Curt Liliegreens analyse fra side 4 entreprenøren NR. 1/2015 – FEBRUAR DANMARK VENDER DET BLINDE ØJE MOD SVERIGE AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, DANSK BYGGERI. RISE NES K ÅDER R M O YDER FEMERN BÆLT | NEJ TIL ALT | MILLIARDBYGGERI I AARHUS Herhjemme har vi afviklet BoligJobordningen. Men i Sverige er såvel håndværkerfradrag som hjemmeserviceordning en vigtig del af svensk økonomisk politik og nærmer sig nu 20 mia. kr. årligt. Ordningen er i Sverige tilmed en overskudsforretning Selvom også Sverige har nedjusteret de seneste vækstprognoser, har svensk økonomi i de senere år klaret sig langt bedre end den danske. En af de meget jordnære årsager er, at vores naboer har formået at markedsgøre en række service- og håndværksydelser, der i Danmark typisk udføres som sort arbejde, gør-det-selv eller gør-det-slet-ikke. Vores naboland har siden 2009 haft de meget omfattende og ambitiøse RUT- og ROT-avdrag, der år for år vinder større udbredelse, og som også er videreført af den nye svenske S-regering. Helt friske tal fra de svenske skattemyndigheder viser, at der i 2014 blev givet håndværker- og servicefradrag for i alt 19,5 mia. SEK, svarende til godt 0,5 % af Sveriges BNP. TUNNELBYGGERI PÅ FEMERN BÆLT KRÆVER DYGTIGE ENTREPRENØRER Danske ingeniører har god grund til at være stolte. Byggeriet af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund har givet international genlyd. Øresundsbroen er den længste tog- og bilbro i Europa, og Øresundstunnelen er verdens længste sænketunnel. Det er derfor med en meget stor dansk knowhow i bagagen, at vi i år går i gang med at bygge Femern-forbindelsen. Læs mere fra Steen Lykke, teknisk direktør i Femern A/S, på side 12. Ni udstillingshaller er i brug, når flere end 220 udstillere rykker ind i MCH Messecenter Herning og sætter transport på dagsordenen Nyhederne er linet op, Årets Opbygning kåres, politikerne debatterer om branchens fremtid, brændstofkonkurrencen sætter fokus på energirigtig kørsel, Årets Varebil kåres og meget mere. Læs om Transport 2015 fra side 15. ENTREPRENØREN NR. 1 – MARTS 2015 Udgivet af: Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 · 2920 Charlottenlund Telefon 35 25 34 00 · Telefax 36 70 50 63 Internet: www.entreprenoeren.dk E-mail: [email protected] Udkommer 6 gange årligt Redaktion: Carsten Stæhr (ansvarshavende), Curt Liliegreen, Poul Stæhr, Klaus Hybler, Stig Larsen Redaktionen sluttet 20. 02. 2015 Layout: Stig Larsen Distribueret oplag: 4.810 Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Abonnementspris: kr. 400,- (excl. moms) Annoncer + abonnement: Forlaget Coronet A/S telefon 35 25 34 00 · telefax 36 70 50 63 Til sammenligning kostede den danske BoligJobordning ifølge Finansministeriet 1,1 mia. kr. Dansk Byggeri vurderer dog, at den reelle omkostning snarere ligger mellem 200 og 300 mio. kr. Under alle omstændigheder udgør beløbet under 0,1 % af Danmarks BNP. Når man tænker på, hvor billig den danske BoligJobordning var, og hvor lavt støtteniveauet er i forhold til de tilsvarende svenske ordninger, så er det imponerende, at håndværkerfradraget nåede at blive en så stor succes med ca. 560.000 brugere, bredt geografisk fordelt i landet. Ordningen skulle snarere have været udvidet efter svensk forbillede end nedlagt. I 2014 var der ca. 1,1 millioner svenskere, der benyttede det svenske håndværkerfradrag, ROT, og godt 600.000 der fik tilskud, primært til rengøring, under hjemmeserviceordningen, RUT. Det har givet titusindvis af arbejdspladser og har eksempelvis betydet, at man fra et nulpunkt i 2009 nu er nået op på over 18.000 virksomheder, der udfører rengøringsopgaver i private hjem i 2014. Stort set alle er små selvstændige iværksætterfirmaer, der primært beskæftiger kvinder med anden etnisk oprindelse end svensk. I Sverige bidrager RUT- og ROT-ordningerne i høj grad til, at mange indvandreres første møde med det svenske arbejdsmarked er på det hvide marked i stedet for det sorte. Og det samtidig med at man herhjemme har problemer med at få indvandrere og efterkommere ud på det normale arbejdsmarked. Ifølge Dansk Byggeri understreger de nye svenske tal blot, hvor ærgerligt det er, at regeringen hellere vil fornøje sig med at nedjustere vækstprognoser, mens man forgæves prøver at opfinde den dybe tallerken selv. Men hvad forestiller man sig egentlig i Finansministeriet? Tror man, at det er for sjovt, at Sverige i stor politisk og økonomisk konsensus med vidtåbne øjne bruger tæt på 20 mia. kr. årligt på håndværks- og servicefradrag? Svenskerne er vel næppe idioter, som kaster de svenske kroner i grams. 3 entreprenøren YDEROMRÅDERNES DANMARK ER SPLITTET I TO Igennem de seneste par år har en væsentlig del af vores arbejde i Boligøkonomisk Videncenter handlet om, at det danske boligmarked, ja i virkeligheden hele det danske samfund, er ved at blive splittet i to dele. Én del er i fremgang og må ud fra alle kriterier beskrives som en succeshistorie. Det er vore største bycentre med Hovedstadsområdet og Aarhus i front. En anden del er udfordret af affolkning, et fastfrossent boligmarked og tab af arbejdspladser. I gamle dage kaldte man de sidstnævnte områder for ”udkant Danmark” eller yderområder, og sad man i København, var man i behagelig afstand fra disse problemramte 4 dele af landet. Sådan er det ikke mere. De geografiske områder af Danmark, der er udfordret af udviklingen, er rykket tættere på de største byer. Blandt andet er Vest- og Sydsjælland ramt af problemer, og man skal ikke meget syd for Køge, før man ser et boligmarked i krise. De problemer, der kendetegner yderområderne, er ikke begrænset til de dårlige konjunkturer. Problemerne består i en hel række forhold knyttet til befolkningsændringer, forandringer i erhvervssammensætningen i takt med den teknologiske udvikling og globaliseringen, nye normer i befolkningen og byernes renæssance i de unges bevidsthed. Det er ikke udfordringer, der er opstået lige pludselig, men tenden- ser der har udviklet sig støt og roligt igennem årtier. I Boligøkonomisk Videncenter er vi jævnligt i kontakt med kommuner, der mærker disse udfordringer på nært hold, i takt med at befolkningstallet skrumper, mens befolkningens sammensætning ændrer sig, så de ældre vejer relativt tungere. Vi er også i kontakt med boligselskaber, der mærker problemerne i form af tomme almene lejligheder, et problem vi ikke kendte til under den tidligere boligkrise i starten af 1990’erne. Jeg har efterhånden haft lejlighed til at møde hundreder af fagfolk og lokalpolitikere og drøfte dette emne i forbindelse med de foredrag, jeg har holdt, i de seneste måneder alene for blandt andre Dansk Bygningsarv ved arrange- mentet ”Bag landet”, ved lanceringen af ”Yderområder på forkant”, et projekt Realdania gennemfører sammen med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Kommunernes Landsforening, ved foredrag for Boligselskabernes Lansdsforening i Billund og Aabenraa, eller ved indlæg under nogle af Realdania Debats møder for borgmestre og kommunaldirektører eller for boligselskaber. Men igennem flere år har vi sporet en stor interesse i nogle kommuner for at sparre med os om, hvad befolkningsudviklingen vil medføre for dem. Det er virkelig et emne, der optager mange mennesker, og det er glædeligt i en tid, hvor nogen ellers forsøger at tale markedet op og ignorerer de me- entreprenøren AF SEKRETARIATSCHEF, CAND. POLIT. CURT LILIEGREEN, BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER KRISE re alvorlige samfundsproblemer. Flere af de forskningsprojekter, der med vor finansiering udføres af universiteter og forskningsinstitutioner i disse år, er gearet til at håndtere de geografiske forskelle, der vokser frem på boligmarkedet. Det er således langtfra en udvikling, der har taget os på sengen. Tværtimod har vi gennem lang tid udviklet og kalibreret værktøjer, der kan bringes i spil i forhold til udfordringerne. Det er blandt andet analyser af tvangsauktionsramte boliger i det østlige Danmark. Det er også et mægtigt analyseværktøj i form af den såkaldte SMILE model, der er intet ringere end en mikrosimuleringsmodel for boligmarkedet – men det er så også det eneste ”mikro” over modellens regnekraft. Denne model, der er udviklet af DREAM institutionen (DREAM = Danish Rational Economic Agent Model, et uafhængigt forskningscenter, der opererer en række økonomiske modeller og blandt andet opstiller de danske befolkningsprognoser, der offentliggøres af Danmarks Statistik) igennem nu mere end fire år, kan analysere boligmarkedet i detaljer i yderområderne. Samtidig har vi udviklet egne analyseværktøjer, der skal give os bedre informationer og overblik i forhold til udviklingen. Det er blandt andet Boligbyrdemodellen (BOB), der behandler, hvad de stigende priser i København betyder for førstegangskøberne, og det er vort ”konstant kvalitets prisindeks” for boliger, der blandt andet kan give os en mere detaljeret indsigt i de kategorier af boliger, der er ved at falde ud af markedet i yderområderne. Statistikker og modeller løser selvfølgelig ingenting i sig selv. I bedste fald håber vi på, at vi kan give beslutningstagerne et lidt bedre grundlag, og at vi indimellem også får sat en dagsorden, når vi går ud i medierne. Hvad er det da, der har ramt de danske landdistrikter/yderområder? Er det et levn fra finanskrisen, er det en negativ bølge, der skyller ind over os netop nu, men som snart forlader os igen? Er det noget, vi kan afhjælpe med nogle flere bevillinger på finansloven, eller er vi magtesløse? Og er det, som vi iagttager, selve problemet, eller blot virkningen af en større omstilling, som vi ikke kan kæmpe imod, men som vi måske snarere skal forsøge at fremme? I det følgende vil jeg give et øjebliksbillede af tingenes tilstand, og antyde problemernes årsager. VANDRINGEN FRA LAND TIL BY HAR STÅET PÅ I 100 ÅR Folkevandringen fra landdistrikterne til byerne er på ingen måde INDBYGGERTAL I BYER OG LANDDISTRIKTER Kilde: Statistikbanken, Danmark Statistik 5 ny. Den er heller ikke et særligt dansk fænomen. Lige siden Danmarks første industrialiseringsbølge i 1870’erne har Hovedstadsområdet været i vækst. I første omgang ramte det ikke landdistrikterne. Hovedstaden tilsammen med den betydelige nettoudvandring opsugede blot befolkningsoverskuddet. Fra slutningen af 1930’erne begyndte befolkningen i landdistrikterne dog at dykke, og det tog rigtig fart efter 1960. Udviklingen gik i første omgang ikke ud over landsbyerne. Men fra 1980 og frem stagnerede folketallet i landsbyer med 200 til 1.000 indbyggere samt i mindre provinsbyer med 1.000 til 10.000 indbyggere. Fra 1980 til 2000 gik Hovedstadsområdet tilbage i indbyggertal, men den udvikling er nu vendt. Samtidig har København og Frederiksberg kommuner, der tidligere havde den relativt ældste del af befolkningen på Sjælland, nu fået den relativt yngste. Når landdistrikterne gik så voldsomt tilbage efter 2. Verdenskrig, hænger det sammen med landbrugets krise. Efter krigen stod man i Europa med en landbrugssektor, der havde overproduktion, og priserne faldt derfor, så landbrug ikke længere blev rentabelt. Det var nødvendigt at effektivisere driften, og det indebar en mekanisering, der frigjorde arbejdskraft, der van- Arbejderen ved maskinen og landmanden på sin traktor … drede ind til byerne. Det muliggjorde Danmarks anden store industrialiseringsbølge i 1960’erne. Lige i hælene på industrialiseringen fulgte en kraftig vækst i antallet af offentligt ansatte i forbindelse med opbygningen af den moderne velfærdsstat, og herefter fulgte service og siden videnerhverv. Dette er et klassisk forløb i økonomisk teori, og Danmark fulgte blot med forsinkelse i sporet på USA. Det er dog nok kommet bag på mange, at faldet i beskæftigelsen i landbrug og fiskeri, og siden inden for industri, er fortsat helt op til i dag. Denne store omstilling mellem de forskellige typer af erhverv er langtfra overstået. En så voldsom omstilling er selvsagt en ting, der også påvirker den regionale fordeling af arbejdspladserne. Baggrunden for yderområdernes krise ligger i dette skift mellem erhverv. Et fortsat tab af arbejdspladser inden for produktion, og vækst i erhverv, der forudsætter en højere uddannelse, og hvor arbejdspladserne hidtil er blevet UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN 1966 – 2013 6 Kilde: Statistikbanken, Danmark Statistik lagt i de allerstørste byer. Medmindre man bryder det mønster, at arbejdspladser i det offentlige og videnerhverv ligger i de store byer, så vil det uafbrudte tab af arbejdspladser i landbrug, skovbrug, fiskeri og industri presse landkommunerne hårdere i fremtiden. Med tab af arbejdspladser i produktion og et vigende folketal følger tab i følgeerhverv som butikker og erhvervsservice i yderområderne. Analyserer man flyttemønstrene fra yderområder, vil man se, at nettofraflytningen især er markant i de yngre aldersklasser fra 15 – 25 år. Her flytter den unge generation til nærliggende provinsbyer for at få en læreplads eller til universitetsbyerne for at få en videregående uddannelse. Såfremt dette flyttemønster fortsætter uafbrudt i en årrække, så vil det uundgåeligt medføre, at yderområdernes befolkningspyramide forskyder sig, med relativt flere ældre til følge. Væksten i folketallet, og især i de højere uddannede med de gode indkomster – og dermed det højeste skattegrundlag for kommunerne – sker inde i de større byer. Sat hårdt på spidsen, så ”stjæler” de rige bykommuner de unge fra yderområderne, og pro- … er blevet erstattet af den kontoransatte med sin PC testerer herefter over at sende ”kompensation” retur til yderområderne i form af øget kommunal udligning. Dermed er parterne låst i en konflikt, hvis årsag er forandringerne i det moderne samfunds måde at producere på. Arbejderen ved sin maskine og landmanden på sin traktor er blevet erstattet af den kontoransatte med sin PC. I udlandet tales meget om ”deindustrialisering” som en udfordring for planlægningen i byer og det åbne land. Herhjemme opleves ordet deindustrialisering nok lidt mere politisk og ofte fører til en debat om produktionsvirksomhedernes vilkår. greb, træder forandringerne i landdistrikterne tydeligere igennem. Herude er der ingen rus over den lave boligrente, og der er ikke noget opsving at spore. Tværtimod. Selv om boligpriserne er faldet i yderområderne, så er de stadigvæk for høje til at boligmassen kan blive udnyttet. Derfor står en stor del af helårsboligerne tomme, uden en tilmeldt husstand. Den højeste tomgangsrate findes naturligt nok på øer som Samsø og Læssøe. En del af dis- se boliger kan måske få et nyt liv som fleksboliger. Det er mere bekymrende, at der er en betydelig tomgangsrate i kommuner som Vordingborg, Sønderborg, Haderslev og Aabenraa. Dette at en stor del af boligerne står tomme på trods af det prisfald, der allerede er indtrådt, varsler, at priserne vil falde mere. I en del områder må man måske erkende, at uanset hvor meget priserne falder, så vil der ikke være købere. Disse huse er simpelthen blevet tilovers, de bliver skudt ud af boligmarkedet, på samme måde som man kan se huse forsvinde fra boligmarkedet i de tidligere industriområder i det amerikanske ”Rust bælte”. Det er ikke kun i kriseramte byer som Detroit, at huse står tomme, brændes af eller rives ned. I mange områder i USA indebærer samfundets dynamik og omstilling, at nogle counties er i voldsom vækst, mens andre områder mister deres indbyggere og husene står tomme. Ligesom man kan se boliger stå tomme og forfalde i de dele af Tyskland, hvor befolkningen i dag forsvinder. Det er blandt andet i og omkring tidligere større byer som Leipzig, Dresden, Halle og Chemnitz. Danmark er så lille geografisk, at det kan virke uforklarligt, at vi med vore beskedne afstande alligevel har en udkant, og ser huse forsvinde, som lå de på forblæste marker i ”the Texas Panhandle” eller nær forladte, trøstesløse industriområder i det tidligere DDR. Ikke desto mindre er det også blevet vores virkelighed. Dette kalder på handling, men hvad kan man gøre? I første ombæring kan man sondre mellem tre niveauer for indsatsen, der også har forskelligt fokus. 1) For det første belaster udviklingen de kommuner, der er ramt af affolkningen. Det giver en uhensigtsmæssig basis for at yde FLYTTEMØNSTRE FOR ALDERSGRUPPER – CASE HJØRRING HVAD SKER DER I DET BYGGEDE MILJØ? De ændringer i folketal og beskæftigelse, der er beskrevet ovenfor, kommer uophørligt men nærmest umærkeligt år for år. Det er som om, at globaliseringen udsætter yderområdernes kommuner for noget i stil med kinesisk vandtortur! Effekten er begrænset på kort sigt, men på den lange bane slår det hårdt igennem. I de sidste 10 år har boligboblen, og derefter finanskrisen, skygget for de strukturelle forandringer. Nu hvor finanskrisen så småt er ved at slippe sit 7 entreprenøren kommunal service, når befolkningens bosættelsesmønster på denne vis tyndes ud, og alderssammensætningen på borgerne forandrer sig. Det er måske på tide, at politikerne griber til den upopulære beskæftigelse at stikke deres hænder ind i et hvepsebo og på ny analysere den kommunale udligningsordning med særligt henblik på de værst ramte yderområder. Sikkert ikke en populær beskæftigelse i starten af 2015 alt imens de rigere kommuner udtrykker deres utilfredshed ved deres nuværende bidrag via udligningen. Dette er alene for at kunne løfte udgifterne til omstillingens følgevirkninger, og ikke for at standse den igangværende proces. 2) * Lad os bygge fremtiden sammen Det må forhindres, at affolkningen bliver selvforstærkende og får sin egen negative psykologi. Det er for eksempel de skadevirkninger, der ligger i, at boliger står tomme og forfalder, og på den måde forpester det lokale TOMGANGSRATE FOR BOLIGER 2014 BEBOET UBEBOET TOMGANG 1954 991 6594 3487 17883 22229 9618 29702 17181 20447 22125 9979 10005 30527 30361 25092 17250 35621 22101 17992 15808 20282 19223 26074 22148 27253 927 464 2248 1153 3147 3805 1390 4129 2165 2493 2559 1151 1131 3327 3132 2542 1739 3398 2085 1689 1480 1875 1749 2350 1980 2411 32.2 31.9 25.4 24.8 15 14.6 12.6 12.2 11.2 10.9 10.4 10.3 10.2 9.8 9.4 9.2 9.2 8.7 8.6 8.6 8.6 8.5 8.3 8.3 8.2 8.1 Samsø Læsø Langeland Ærø Tønder Lolland Lemvig Frederikshavn Jammerbugt Thisted Vordingborg Morsø Struer Hjørring Guldborgsund Ringkøbing-Skjern Vesthimmerlands Sønderborg Skive Norddjurs Odsherred Bornholm Mariagerfjord Haderslev Varde Aabenraa ejendomsmarked og skræmmer købere væk. Det må ske ved en sanering af de overflødige huse, for Fleksboligordningen er ikke tilstrækkelig. Dette bør indtænkes i en større plan for de pågældende landsbyers og småby – samfunds fremtid. Det minder meget om byfornyelsesplanerne fra den store renoveringsindsats i 1980 - 2010, hvor samfundet samlet gav byfornyelsen tilsagnsrammer for 81 milliarder kroner i vore dages prisniveau. En indsats der i stor udstrækning kom de største byer til gavn. Man må glæde sig over, at vore dages politikere ikke sad ved magten dengang, for så var der næppe sket nævneværdigt – nu hvor diskussionen om 50 eller 200 millioner kroner til en nedrivningspulje er et større problem. Der er behov for en anden type byfornyelse i dag, og vi kan skele til det tyske arbejde i det tidligere DDR, hvor man har lanceret Stadtumbau Ost for at imødegå udfordringerne. Der er kun et par hundrede kilometer i køreafstand til de krise- 20. – 25. April 2015 Messecenter Paris-Nord Villepinte BUILDING THE FUTURE Interna tional Messe for Maskiner og Teknik til Bygge- og Anlægssektoren TOGETHER* E K S P E R T I S E I N N O V A T I O N N E T W O R K I N G BLOG #intermatparis 20-25 A vril 20 Paris-No 15 rd Villep inte - Fr ance YOUR BA Promosalons Danmark Tlf.: 33 93 62 66 E-mail: [email protected] 8 DGE VISITOR Bestil gratis adgangsbadge på B www.intermatconstruction.com w HOTLINE: +33 (0)1 43 84 83 86 Kode PROMODAN entreprenøren Byernes mange tilbud tiltrækker de unge og yderområdernes befolkning forskyder sig, med relativt flere ældre til følge ramte byer, men når man nævner dette i en dansk debat, ser mange ud som om, at man lige så godt kunne tale om en by på Månen. Ud over en direkte bortsanering af overflødige huse, så bør man også erindre, at mange af de huse, der har den mest elendige energistandard, ligger i yderområderne, og nok kunne trænge til en målrettet støtte og en hjælpende hånd. Det er måske politisk mere realisabelt end at drøfte udligningen forfra, for en byfornyelsesindsats målrettet landsbysamfund vil være afhængig af årlige bevillinger på en finanslov og kan let skrues op og ned igen. Kan vi i Danmark virkelig være bekendt at have ofret snese af milliarder på byfornyelsen i vore største byer, og derefter blot vende ryggen til landdistrikterne? Hvis ikke, så kalder det på en løsning, der måske kunne lade sig inspirere af, hvordan man forsøger at tackle problemerne i udlandet. 3) For det tredje: Skab ny vækst, hvor der er sandsynlighed for succes. Dette er klart det mest ambi- tiøse mål, man kan sætte sig. Mange steder er det næppe heller realistisk. Den nye vækst, der kan skabes, kan heller ikke opveje de arbejdspladser, der er forsvundet som følge af samfundets omstillingsproces. Ikke desto mindre er det, hvad man har forsøgt at gøre gennem EU’s LEADER program siden starten af 1990’erne. (LEADER = Liaison Entre Actions de Developpements de L’Economie Rurale). Grundideen har været at udvikle en bæredygtig forretningsplan for de enkelte lokaliteters potentialer – hvilket i sagens natur begrænser de mulige lokaliteter. Der er rigtig meget teknik i at skrue løsninger sammen under hvert af de tre punkter ovenfor. Udviklingen er forskellig alt efter hvilke kommuner, man taler med, og en generel løsning skal kunne tage højde for alle forskellighederne. Der vil givetvis være områder, hvor den på langt sigt mest skånsomme løsning er, at man bidrager til at fremme afviklingen og får lukket ned for landsby samfund og får koncentreret ressourcerne dér, hvor man har en chance for at lykkes med indsatsen. Det er nærliggende for yderområderne at tænke i statslige lånegarantier. Fornylig så vi, hvordan forslaget om en 100% statslig garanti til realkreditlån til Christiania bragte sindene i kog i yderområderne, områder hvor man selv har vanskeligt ved at opnå statslige garantier. En sag der viser, at politikerne har mistet kontakt og føling med deres bagland. Selv om sagen blev kørt populistisk op, så afdækker den styrken i de følelser, der rør sig i yderområderne. Den giver et vink om, at vi her har at gøre med en af de kommende års varme sager i dansk politik. 9 entreprenøren REJSEGILDE PÅ KØBENHAVNS NYE FORSKERTÅRN - MÆRSK BYGNINGEN HAR NÅET TOPPEN Bygningsstyrelsen er nu nået til toppen i byggeriet af Københavns Universitets nye forskertårn på Nørrebro, Mærsk Bygningen. Universitetet, Nørrebro og København får her et nyt, 75 meter højt vartegn. Bygningen bliver imponerende, og når den står klar næste år, vil forskere og studerende, forhåbentlig blive inspireret til mindst lige så imponerende forskningsresultater. Den 5. februar var der rejsegilde, byggeriets og håndværkernes traditionelle fest, som markerer, at man er nået toppen. SUNDHEDSVIDENSKABELIG FORSKNING I VERDENSKLASSE De nye beboere i bygningen bliver studerende og forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. De skal udføre frontforskning inden for områder, som er afgørende for fremtidens behandling af kræft, demens, sukkersyge, hjertesygdomme og allergi. Forskning som med meget høj sandsynlighed vil komme alle andre danskere til gavn. Måske endda resten af verden. DONATION MULIGGJORDE PROJEKTET Det er Bygningsstyrelsen, der opfører Mærsk Bygningen med hjælp fra en flot donation fra A.P. Møller Fonden på ca. halvdelen af de godt 1,5 mia. kr. byggeriet kommer til at koste. Projektet er en del af Copenhagen Science City, som har til formål at udvikle hele området omkring Nørre Campus og tiltrække virksomheder til området. Hos Bygningsstyrelsens er der glæde over, at man kan være med til at skabe moderne forsknings- og undervisningsfaciliteter, så Køben- 10 havns Universitet fortsat kan tiltrække og fastholde de bedste forskere og studerende i en hård international konkurrence. FACADER DÆKKET AF KOBBER Ikke kun højden er markant, også bygningens udformning og beklædning er unik. Mærsk Bygningen har facader i syv retninger, alle med forskellig orientering i forhold til solen. Derfor bliver bygningen forsynet med bevægelige facadeelementer af kobber, som drejer i løbet af dagen, i forhold til lysindfaldet. Således sikres det optimale indeklima, og samtidig giver det frit udsyn over byens tage, når ikke facadeelementerne skærmer for solens opvarmning af bygningen. ENERGI OG GRØNNE TAGE Det er lykkedes arkitektfirmaet C.F. Møller at halvere energiforbruget ved bl.a. at benytte solceller på taget, isolering med bevægelige facadeelementer, voluminøse ventilationskanaler og etablering af fjernkøling. På de nederste tage af den stjerneformede bygning, der udgør tårnets base, bliver der etableret grønne tage, som skal suge regnvand til sig og hindre overbelastning af nedløbsrør og kloaker. Overskydende regnvand skal opsamles i regnvandstanke under bygningen og bruges til toiletskyl på de nederste etager og vanding af parken omkring tårnet. Bygningen lever op til Lavenergiklasse 2015 og vil have ca. det halve energiforbrug i forhold til det eksisterende Panum. Der var inviteret ca. 600 håndværkere og samarbejdspartnere til rejsegildet. DET HAR TAGET OS 25 ÅR AT LAVE DENNE ANNONCE. JUBILÆUMSTILBUD! engcon fylder 25 år og det fejrer vi med en masse aktiviteter og kampagner i hele 2015. Igennem årene har vi været med til at forandre muligheden for at betjene gravemaskiner, og er kommet med en lang række innovative løsninger. I dag er vi verdensførende producent af tiltrotatorer, og er repræsenteret verden over. Det er vi naturligvis stolte af – og vi er glade for at I som kunder og forhandlere har vist os tillid og valgt os som leverandør igennem årene. Mange tak til alle som har været med i de første 25 år – vores rejse fortsætter... Læs mere om hvordan du kan blive endnu mere effektiv, følg med på engcon.com/25 Køb vores bestseller EC219 som Silver Edition, med det smarte styresystem DC2 – så tilbyder vi en check på kr. 7.500 til køb af engcon skovle eller redskaber. I Danmark har vi rigtig gode erfaringer med at bygge faste forbindelser. Ingen danskere kan i dag forestille sig et Danmark uden en fast Storebæltsforbindelse. Rejsetid er for de fleste spildtid, og kortere rejsetider har givet kontante gevinster for samfundet og gjort os alle rigere. Derfor skal vi også have en fast Femernforbindelse. TUNNELBYGGERI PÅ FEMERN BÆLT KRÆVER DYGTIGE ENTREPRENØRER AF: STEEN LYKKE, TEKNISK DIREKTØR I FEMERN A/S Danske ingeniører har god grund til at være stolte. Byggeriet af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund har givet international genlyd. Øresundsbroen er den længste tog- og bilbro i Europa, og Øresundstunnelen er verdens længste sænketunnel. Det er derfor med en meget stor dansk knowhow i bagagen, at vi i år går i gang med at bygge Femernforbindelsen. Med en 12 længde på ca. 18 km bliver den fire og en halv gange længere end Øresundstunnelen og dermed verdens suverænt største sænketunnel. 3 – 4.000 mand vil være beskæftiget på byggepladserne ved Rødbyhavn og Puttgarden, og det vil i en årrække være et af de absolut største infrastrukturprojekter i Europa. Projektet bygger i høj grad på læren fra Øresund, men til trods for danske ingeniørers gode erfaringer, er der også god grund til at være ydmyg over for opgaven. Femernforbindelsen er et monumentalt og komplekst byggeri med mange facetter. Ikke mindst logistisk er det en kæmpe udfordring, når der skal arbejdes op til 10 kilometer fra land og 50 meter under havets overflade. Det er heller ikke ukompliceret at sikre, at projektet lever op til alle miljømæssige, tekniske, sikkerhedsmæssige, udbudsretlige og arbejdsmiljømæssige krav fra både Danmark, Tyskland og EU. De store projekters kompleksitet tvinger ingeniører, miljøtek- nikere, rådgivere og myndigheder til at udvikle nye metoder og relationer, som kan anvendes i fremtidige projekter. Det er netop fordi, disse udfordringer skal overvindes, at danske ingeniørkonsulent- og entreprenørvirksomheder i dag besidder en videnog talentmasse, der gør dem konkurrencedygtige på verdensplan. Skalaen i projekterne stiller også ekstra store krav til underleverandørerne, som både skal være fleksible og kunne agere på en international og kompleks bygge- Steen Lykke: Teknisk direktør i Femern A/S Projektdirektør på Marmaray tunelen under Bosporus strædet i Istanbul Projektchef i Øresundsbro konsortiet med ansvar for byggeriet Øresundstunnelen Partner i ingeniørfirmaet Steensen og Varming A/S Civilingeniør fra Danmark Tekniske Universitet Siden kom byggeriet af blandt andet Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen, hvor vi førte tunnelteknologien et skridt videre. Siden da er konceptet forfinet yderligere under tunnelprojekter i Tyrkiet, Kina og Sydkorea, hvor danske eksperter har været involveret i byggeriet af nogle af verdens længste og dybeste sænketunneler. Næste skridt er så Femern Bælt. Som noget helt nyt er der skabt en løsning, hvor 10 af de 89 kæmpestore tunnelelementer plads. Siden Øresundsforbindelsen er lovgivningskravene til miljøhensyn, arbejdsmiljø og sociale klausuler blevet langt mere omfattende. Der bliver lagt stor vægt på, at vores entreprenører drager omsorg for arbejdsmiljøet, sikkerheden på byggepladsen og hensynet til naboerne. Historisk set står tunnelbyggeriet på skuldrene af en stolt dansk tradition. Det var med ingeniørog rådgivningsfirmaet Christiani & Nielsen i spidsen, at moderne sænketunneler i beton blev ud- mindre havbundsmateriale ud i bæltet. Der er desuden udviklet et innovativt koncept for belysning og rumfornemmelse i tunnelen, som bidrager til at gøre turen igennem den til en sikker og tryg oplevelse. Der er ingen tvivl om, at danske rådgivere, ingeniører og entreprenører, der deltager i sådanne store og innovative byggeprojekter, kommer til at ligge inde med en ekspertise af meget stor værdi. En firesporet motorvej og en tosporet jernbane anlægges som en sænketunnel mellem Rødby og Puttgarden viklet og bygget i Europa. Firmaet udviklede den første europæiske sænketunnel, som blev bygget i Holland i 1940’erne, og var rådgivere, da den første blev bygget i Danmark i form af Limfjordstunnelen, som åbnede i 1969. forsynes med en ekstra etage i form af en ’kældersektion’ til teknik. Metoden indebærer, at der kræves mindre plads i tværsnittet i de resterende elementer. Dermed spares store mængder stål og beton, og der skal graves Når vi nu snart for tredje gang på kun 25 år iværksætter et megaprojekt som Femernforbindelsen, er det således med til at bevare og udvikle en knowhow, der giver danske virksomheder en stærk konkurrencemæssig fordel i både ind- og udland. 13 Vi kender alt til leasing af lastbiler og er helt tæt på branchen Vi holder din forretning godt kørende Mærkefrihed – Rådgivning – Overblik Mød eksperten og kunden på Nordania.dk/lastbiler 14 FLERE END 220 UDSTILLERE PÅ PLADS TIL TRANSPORT 2015 NI UDSTILLINGSHALLER ER I BRUG, NÅR FLERE END 220 UDSTILLERE RYKKER IND I MCH MESSECENTER HERNING OG SÆTTER TRANSPORT PÅ DAGSORDENEN TIL SKANDINAVIENS STØRSTE INDENDØRS TRANSPORTMESSE TRANSPORT 2015 19.-22. MARTS 2015 N yhederne er linet op, Årets Opbygning kåres, politikerne debatterer om branchens fremtid, brændstofkonkurrencen sætter fokus på energirigtig kørsel, Årets Varebil kåres, ”En god karrierevej” er i centrum – listen er lang og omfangsrig og kombinerer det faglige med det sociale og lægger dermed op til en firmatur med relevans for alle medarbejderne. HØJ FAGLIGHED KOMBINERES MED DET SOCIALE Transport 2015 er en oplagt mulighed for en personaleudflugt, som indebærer såvel faglighed som socialt samvær med kollegerne. Udover flere end 220 udstillere og et omfangsrigt aktivitetsprogram, skaber transportmessen også rammerne for en rigtig god oplevelse. RC TRUCKS, VETERANBILER OG ÅRETS TRANSPORTFEST RC Trucks fra hele Norden rykker ind og udfører forskellige transportopgaver – alt fra entreprenørkørsel til sværgodstransport – og har de besøgende lyst til at prøve kræfter med de små fjernstyrede biler, så er det blot at møde op. 15 ÅRETS VAREBIL KÅRES PÅ TRANSPORT 2015 I september løb Iveco Daily med titlen som ”Van of the Year” i forbindelse med transportmessen IAA i Hannover. På transportmessen i Herning finder vi vinderen på det danske marked, når Motorjournalisternes Klub Danmark kårer Årets Varebil 2015. Det sker i forbindelse med den officielle åbning af messen torsdag den 19. marts 2015. Vinderen af Årets Varebil udpeges ud fra et bredt felt, som skæres ned til fem nominerede, som alle udstilles på transportmessen i Hal D. tæller administrerende direktør Lars Beck, Iveco Danmark. TO DANMARKSPREMIERER FRA IVECO DANMARK KONKURRENCE FRA FIAT - Vi glæder os umådeligt til at vise Daily, som er årets varebil i Europa, og vi har også to Danmarks-premierer med: En ny HiMatic 8-trins automatgearkasse i en 3,5 ton bybil-version samt den ”lette lastbil” udgave af Daily i en 7,2 ton-version, for- I 2014 løb Fiat Ducato med titlen som Årets Varebil. Den nye Fiat Doblò har Danmarkspremiere på Transport 2015, og med en lang række forbedringer håber importøren på en ny titel. Fiat Professional har udstillet på samtlige transportmesser i MCH Messecenter Herning, og Transport 2015 er ingen undtagelse. Her udstiller de med et af de meste komplette varebilsprogrammer i Danmark. - Vores nye Fiat Doblò har danmarkspremiere og bliver en af de helt store nyheder på Transportmessen. Fiat Doblò har gennemgået en række væsentlige forbedringer såsom et nyt design og optimerede motorer, der kører helt op til 22,7 km/l., udtaler salgsdirektør Erik Holm, Fiat Professional ÅRETS OPBYGNING SPECIALUDSTILLING OG KÅRING MED FOKUS PÅ OPBYGNINGER Aktiviteten Årets Opbygning sætter fokus på materiellet, fagligheden samt de funktionelle løsninger. Det sker i samarbejde med udstillerne, et dommerpanel samt de besøgende på Transport 2015. Årets Opbygning opdeles i to kategorier – brugsbiler og nye biler. Alle udstillere har mulighed for at tilmelde opbygninger til aktiviteten, og alle tilmeldte biler udstilles på specialudstillingen udendørs, som samler opbygningerne og dermed giver et overblik over de mange løsninger, som findes på markedet. 16 Ud over specialudstillingen samles opbygningerne i et online katalog, som offentliggøres lige op til Transport 2015. Torsdag den 19. marts samles dommerpanelet til en visuel gennemgang af alle de deltagende biler, og fredag morgen offentliggøres tre nominerede, som publikum kan stemme på fra fredag til og med lørdag. Når afstemningen slutter kl. 13.00, tælles stemmerne op og vinderen offentliggøres i forbindelse med Årets Transportfest lørdag aften. DOMMERPANEL - Per Mikkelsen, VBG Group Sales - Hans Bruun, AutoBranchen Danmark - Mark Kristensen, Vognmand Tage Kristensen - Bill Sørensen, chauffør - Jesper B. Nielsen, TransportMagasinet - Finn Bjerremann, DTL - Thomas Krebs, SKAD - Ole Skovlund, tidl. vognmand - Publikum på Transport 2015 MISSION ACCOMPLISHED Leasing Pris 2.896,Inkl. service & reparation BEDRE BRÆNDSTOFEFFEKTIVITET BEDRE LASTEKAPACITET BEDRE KOMFORT BEDRE SMIDIGHED Lavere brændstofforbrug med EcoPack, op til 14% Op til 19,6 m3 Køreegenskaber i topklasse Venderadius på 10,5 m KO KONTAKT ONT TAKT A DIN LOKALE FORHANDLER: ESBJERG LKJ Biler Esbjerg E 75 14 40 11 GLOSTR GLOSTRUP UP Iv Iveco veeco København Køben nhaavvn 44 57 05 90 Iveco HOLSTEBRO Thybo HERNING Iv eco Herning 97 22 00 11 HILLERØD Era Biler 48 29 95 00 HOLSTEBR O T hybo Biler B 96 10 10 10 KOLDING & Bache 74 67 00 41 MARIBO Jens 54 78 18 88 NÆSTVED Næstv Næstved K O OLDING I.M.. Jensen Jensen e Jens E Biler B ed Erhvervs Erhvervss Auto 55 77 44 77 Iveco Ringsted SLAGELSE Erhvervs ODENSE Iv eco Odense 63 95 20 00 RINGSTED Ringste ed Erhvervs Erhver vs Auto 57 61 32 32 SLA GELSE E Slagelse Erhv er vs Auto 58 58 06 58 Thybo 5 SVENDBORG Svendborg Svendborg Motor Co. Co. 63 21 2 32 32 THISTED Th ybo Biler 96 17 23 888 VEJEN LKJ Biler Vejen Iveco 76 42 97 66 AABE AABENRAA HLT AALBORG Iveco ejen 76 96 33 33 VEJLE Iv eco Vejle Vejle e ENRAA HL LT Service Ser vice 74 61 73 32 AALBO ORG Iv eco Aalborg 98 AARHUS 8 15 88 55 AAR RHUS Iveco Iveco Aarhus 87 45 48 48 IVECO VECO DAILY DAILLY 35S15V 35S15V, V, 110,8 0,8 m³ inkl. air aircondition. condition. Ser Serviceleasingvilkår: viceleasingvilkår : 20.000 km. pr pr.. år år,, 48 md mdr. drr. Ser Servicevice- & rreparationsaftale eparationsaftale inkluder inkluderet et i prisen. Førstegangsydelsee kr kr.. 45.000,-. Restvær Restværdi di vved ed udløb dløb kr kr. r. 103.000,- Omk Omkost ostninger til opr oprettelse/panthaverdeklaration ettelse/panthavverdeklaration opkræves opkræves med første ydelse y (kr. (kr. 3.700,-). Alle priser er ekskl.. moms.. Renten er variabel.. Br Brændstofforbrug rændstofforbrug v. v. bl.. kørsel: 13,0 3,0 km/l. CO2 -udslip:: 204 2 g/km/l.. Energimærk Energimærkee FF.. F Tilbud Tilbuddet det fforudsætter orudsætter positiv kr kkreditgodkendelse. editgodkendelse. Ser Serviceleasingydelsen viceleasingydelsen er en månedlig ydelse i afta aftaleperioden. aleperioden.Tilvalgsoptioner efter ter ønske. ønske. Tilbuddet Tilbuddet err gældende til og med den 30.. juni 2015. W W W. I V E C O . D K 17 den er det, der fuldender oplevelsen på veteranbiludstillingen. RC TRUCKS RYKKER IND FRA HELE NORDEN 100 ÅRIG VETERAN PÅ TRANSPORT 2015 Med en årrække på bagen i tro tjeneste, blev den pakket ned i kasser, sat på paller og henstillet til hjørnet af garagen. Her stod den og samlede støv, indtil den nuværende ejer Ole Holm fik øjnene op for den. Der blev handlet hurtigt, og de mange papkasser kom med hjem til værkstedet i Slagelse. Her blev kasserne pakket ud, stumperne sat sam- men, og færdig stod så en flot Ford T fra 1915, som kan fejre sin 100 årsfødselsdag, når den udstilles 19.-22. marts på Transport 2015 i MCH. Convoy Buddy med kasserer Claus Filipsen i spidsen har haft ansvaret for veteranbiludstillingen ”Transport gennem tiden”. Arbejdet med at finde bilerne til udstillingen har allerede frem- kaldt mange gode historier. - Vi havde jo talt om, at det kunne være sjovt, hvis vi kunne samle biler gennem 100 år, og da vi så finder denne Ford T fra 1915, som samtidig har så god en historie, så var det prikken over i’et, fortæller Claus Filipsen og understreger, at der er biler i alle aldre, og hver med deres unikke historie, som i virkelighe- De små fjernstyrede lastbiler kommer også i rampelyset på Transport 2015. - Vi har fået lov til at udfolde os på transportmessen, og målet er derfor at samle danske og skandinaviske klubber til et kæmpe RC træf. Allerede nu har vi overvældende mange tilmeldinger, så vi glæder os, lyder det fra Jesper Andersen, en af de tre RC-entusiaster, som står for aktiviteten. Klubkammeraterne Marinus Hougaard og Steffan Boe supplerer: - Vi bygger en bane op med kornsiloanlæg, tankstationer og en masse andre spændende elementer, som gør, at transportopgaverne bliver meget virkelighedstro, og der bliver masser af aktivitet under alle fire messedage, lover de to. De besøgende har også mulighed for at prøve kræfter med de små fjernstyrede biler, som kommer i en lang række forskellige modeller og med hver deres transportløsning, eksempelvis landbrugsmaskiner, entreprenørmaskiner og selvfølgelig landevejsbiler. Veteranbiludstillingen ”Transport gennem tiden” fylder hele Hal J3, mens RC Trucks holder sine aktiviteter i Hal K. I alt er ni udstillingshaller i brug til Transport 2015, hvor 224 udstillere står klar med deres seneste nyheder. Har du styr på det nye Bygningsreglement BR 15? Se annoncen på side 25 18 SEKS LASTBILIMPORTØRER KLAR TIL TRANSPORT 2015 TRANSPORTMESSEN BLIVER ÅRETS TRÆKPLASTER IVECO Med seks lastbilimportører på udstillerlisten til transportmessen, kan de besøgende se frem til et bredt udvalg af lastbilmærker og masser af biler, men for Iveco Danmark er det ikke kun lastbilerne, der er i centrum. - Vi glæder os til at deltage på Transport 2015 og vise, hvorfor modeller, der med deres nye brændstofoptimerede motorer reducerer brændstofforbruget yderligere med et par procent. Derudover glæder vi os umådeligt til at vise Daily, som er årets varebil i Europa, og vi har også to Danmarks-premierer med: En ny Hi-Matic 8-trins automatgearkasse i en 3,5 ton bybil-ver- i noget tid hos Volvo Group Trucks Danmark, som har planlagt et setup med kunden i centrum. - Fællesnævneren for Volvo Trucks og Renault Trucks er dialogen med vores kunder. De er brugerne af vores køretøjer, og derfor glæder vi os til at komme ud og møde dem for at vise vores SKANDINAVIENS STØRSTE INDENDØRS TRANSPORTMESSE GENNEMFØRES 19.-22. MARTS 2015 I MCH MESSECENTER HERNING, OG EFTER NOGLE SVÆRE ÅR FOR TRANSPORTBRANCHEN, AFSPEJLER EN POSITIV FREMGANG SIG PÅ TRANSPORT 2015. FLERE END 220 UDSTILLERE FORDELT PÅ NI UDSTILLINGSHALLER SER FREM TIL EN GOD TRANSPORTMESSE, HERUNDER OGSÅ SEKS AF LASTBILIMPORTØRERNE. så mange nye kunder valgte en Stralis i 2014. Rygtet har bredt sig om, at Stralis performer virkelig godt på brændstof i Euro 6 versionen. Den er nem at køre, har en god vejføling, et lavt støjniveau og masser af indvendig plads, siger Lars Beck og fortsætter: - På messen vil vi præsentere gæsterne for de nye Stralis FEP sion samt den ”lette lastbil” udgave af Daily i en 7,2 ton-version, slutter Lars Beck. Ud over lastbiler, varebiler og busser er udstillerfeltet bredt repræsenteret af trailere, opbygninger, kraner, renovation, tilbehør, serviceydelser og meget mere. VOLVO TRUCKS Forberedelserne har været i gang løsninger og bruge deres feedback fremadrettet, fortæller Helle Hessel, Marketing, Communication & PR Manager for Volvo Group Trucks Danmark, og fortsætter: - På Transport 2015 byder vi vores kunder indenfor til et showroom med aktiviteter, gode oplevelser og selvfølgelig masser af biler både indendørs og udendørs. - Vi ser positivt på fremtiden og glæder os til at komme til Herning igen. Det er en god anledning til at få en god snak med kunderne og samtidig give dem en god oplevelse, siger markedskommunikationschef Claus Lindholm fra MAN Truck & Bus og fortsætter: - I år bliver trækplastret transportmessen i Herning, og der er spændende ting på programmet, så vi er derfor glade for, at vi har fundet et godt setup for vores deltagelse med både lastbiler og busser. Også Mercedes-Benz ser frem til Transport 2015 og bruger messen aktivt over for nuværende og nye kunder. - Kunderelationer er vigtige for videreudvikling og forbedring af Mercedes-Benz Trucks, og derfor skal vi selvfølgelig også være med på transportmessen. Her er hele branchen samlet i fire dage præget af god stemning, nyheder og aktiviteter, så det er en oplagt mulighed for at tale med nuværende kunder og komme i dialog med potentielle kunder, afslutter Ole Pedersen. ET STÆRKT PRODUKTPROGRAM SKAL FREMVISES - I tæt samarbejde med de to danske salgsforhandlere, ESA og Lastas, samt en række serviceforhandlere vil vi vise vores stærke produktprogram til såvel nuværende som potentielle kunder, fortæller Rita M. Hansen, som er ansvarlig for marketing hos DAF Trucks Danmark. Og hun tilføjer, at DAF glæder sig over at være tilbage på messen. 19 entreprenøren NEJ TIL ALT AF BRANCHEDIREKTØR NIELS NIELSEN, DANSKE ANLÆGSENTREPRENØRER En af udfordringerne, som vi som samfund står over for, er, hvordan vi får gennemført de projekter, som skaber et Danmark med udvikling og velstand, hvor vi også kan bevare vores sundhed. Skal vi begrænse den enkeltes for og imod Storebæltsforbindelsen. Bogen indeholder følgende citat fra 1985 af forfatteren Knud Holst ”Af en eller anden grund skal der altid kværuleres i en 20 – 30 år, før større projekter føres ud i livet her i landet. Lige så berømte vi plejer at være for vor tekniske ekspertise, og det der så smukt kaldes know-how, lige så langsommelige og splidagtige er vi, når det gælder større anlægsarbejder på eget område ...” I 1982 blev Landsforeningen mod Storebæltsbroen dannet, og den fik hele 500 medlemmer. Der er ikke mig bekendt dannet en landsforening mod Femernforbindelsen, men der har været kritikere nok, og en af dem er særlig ihærdig. Knud Erik Andersen har været ansat 39 år i Vejdirektoratet, hvor han så vidt vides bl.a. beskæftigede sig med trafikprognoser, men nu har han som privatist og pensionist tilsyneladende beslut- som alle eksperter såvel som ikke eksperter kan forholde sig til. Knud Erik Andersen mener således, at færgefarten vil blive opretholdt mens Femern forudsætter den nedlagt. Vi er nok mange sjællændere, der på vej hjem fra ferien vælger at køre over Storebælt uden at tænke på pris eller omvej, men blot på de mange gange man på den tyske side har holdt i bilkøer på mere end 10 km ned til færgen. At forestille sig at bilisterne vil holde og vente på færgen – måske uden kø, men blot fordi der er et par timer til afgang – mens bilerne hastigt suser gennem tunnelen, vil nok være urealistisk. Knud Erik Andersen vil nok fortsætte sin kritik, og andre vil nok fortsat synge med i koret. De forhindrer næppe forbindelsen, men de får lagt beslag på gode ressourcer i Femern, ministeriet og andre steder. Det er naturligvis enhvers ret Danmarks hovedstad er med gennemførelsen af Metrocityprojektet på vej til at få en vigtig udbygning af infrastrukturen til glæde for næsten en kvart million passagerer på et almindeligt hverdagsdøgn. Det projekt har mødt massiv modstand – interessant nok især fra nogle af de naboer ved Marmorkirken, som vil få glæde af projektet både i form af bedre trafikforhold og betydelige prisstigninger på lejlighederne. Man kan ikke gennemføre store anlægsprojekter i tæt bebyggede byområder, uden at det giver gener i form af støj, støv og trafikale forhindringer. Heller ikke et metrobyggeri, men beboerne omkring Marmorkirken kunne fortælle, at støjgenerne fra metrobyggeriet var så voldsomme, at det var forbundet med helbredsmæssige risici at bo og opholde sig i lejlighederne. De blev vist også støttet i de udtalelser af DE STORE INFRASTRUKTURPROJEKTER ER AFGØRENDE FOR SAMFUNDETS UDVIKLING OG VELSTAND, LIGESOM INVESTERINGER I FX VINDMØLLER ER MED TIL AT SKABE EN RENERE VERDEN TIL GAVN FOR OS ALLE OG FOR DE KOMMENDE GENERATIONER. UMIDDELBART SKULLE MAN DERFOR MENE, AT DEN SLAGS PROJEKTER VIL BLIVE MODTAGET SOM RENE GAVER TIL FOLKET, MEN GANG PÅ GANG OPLEVER VI, AT SÅDAN SER MODTAGERNE IKKE PÅ DET frihed og adgang til at gøre indsigelser mod konkrete projekter, eller er der andre muligheder, som kan afbalancere de mange hensyn på en acceptabel måde. FEMERN Der er ikke noget nyt i, at danskerne engagerer sig i modstand mod store infrastrukturprojekter. I Thorsten Asbjørn Lauritsen og Peter Borbergs ”Broen & Folket” giver de en glimrende og interessant skildring af tilhængernes og modstandernes kamp 20 tet sig for at bruge en stor del af sin tid på en kamp mod de prognoser og forudsætninger, som Femern bygger på. Der er blandt forskerne delte meninger om Knud Erik Andersens kritik, men Femern har i et 8-siders langt notat taget stilling til den kritik, som Knud Erik Andersen har fremsat bl.a. i en bog. Femerns notat virker overbevisende. Uden at hverken Knud Erik Andersens eller Femerns argumenter skal gennemgås her, kan nævnes et enkelt forhold, at kritisere og stille spørgsmål – oven i købet at kværulere som Knud Holst sagde i 1982. For nogen giver en kamp mod et projekt en god beskæftigelse, men friheden til at kritisere og protestere skal også behandles med respekt, ellers bliver det unødigt vanskeligt at få gennemført de gode samfundsnyttige projekter. METROCITYRINGEN Femernprojektet er ikke det eneste projekt, der ligesom Storebæltsprojektet møder modstand. forskellige lægelige eksperter. Beboernes klager mod Metrocity-projektet og de tilknyttede støjgener resulterede i flere ændringer og indskrænkninger i entreprenørernes muligheder for at arbejde på en rationel måde. Metrocity-projektet blev på den konto påført forsinkelser og fordyrelser, men naboernes protester er forstummet. Ikke fordi arbejdet er ændret men fordi, folketinget vedtog en lov, så beboerne kunne vælge mellem at slippe for støjgenerne ved genhusning, entreprenøren mens anlægsarbejdet stod på eller få en skattefri kompensation på op til 20.000 kr. hver måned. Så vidt det er oplyst, har næsten alle beboerne valgt at leve med støjgenerne mod at få den attraktive økonomiske kompensation. Det kan selvfølgelig undre, at beboere, der inden loven hævdede, at støjen var helbredstruende, vælger den økonomiske kompensation. Hvis penge virkelig kan kurere helbredsmæssige skader, kunne man måske overveje en ny model for at nedbringe ventelisterne på landets sygehuse. GRÆNSER FOR PROTESTER Det er ikke kun infrastrukturprojekter som Femernforbindelsen og Metrocityringen, der bliver mødt med protester og indsigelser, der let får karakter af at være ”projekter” for en lille kreds, som kan have det ene eller andet motiv til at gå ind som aktiv modstander. Vindmølleprojekter nyder stor velvilje, hvis de ikke netop placeres i egen baghave. I virkeligheden er modstanden så stor, at Det Strategiske Forskningsråd har sat næsten 20 mio. kr. af til udvikling af en metode, som sigter på, hvordan man kan undgå lokale protester. Bemærkelsesværdigt er naturligvis, at protesterne ikke er så udbredte i Vestdanmark, hvor de mange arbejdspladser i vindmølleindustrien findes, men de mange protester, indsigelser og chikaneagtige anvendelser af adgangen til at kræve indgreb mod projekter bør give anledning til politiske overvejelser. I et samfund som det danske er det helt grundelæggende, at individets interesser natur- ligvis skal tilgodeses. Men det er også vigtigt, at de regler, der skal sikre individets interesser, ikke anvendes i en chikanelignende kamp, som påfører samfundet urimelige byrder i form af økonomiske tab og forsinkelser af anlægsprojekter, der er til glæde for de mange og en forudsætning for samfundets udvikling og velstand. Derfor bør regeringen tage initiativ til en kulegravning og vurdering af de mange regler, der skal sikre individets interesser i forbindelse med store anlægsarbejder. Individets interesser skal naturligvis sikres, men de eksempler, vi har set med Metrocityringen, Femern og ved flere vindmølleprojekter, bør i hvert fald give anled- ning til overvejelser om, hvorvidt tiden er løbet fra reglerne som de er på nuværende tidspunkt – reglerne skal give sikkerhed for den enkelte, men de skal ikke være et redskab, som kun bruges til at undergrave samfundets interesser. E J N 21 STOR INTERESSE FOR KØBENHAVNS KOMMUNES OPGAVER DER VAR MERE END 60 VIRKSOMHEDER, DER DELTOG I STORMØDE OM DE OPGAVER, SOM KØBENHAVNS KOMMUNE SENDER I UDBUD I LØBET AF 2015. DER SKAL BYGGES CYKELSTIER OG KLIMASIKRES, SÅ HOVEDSTADEN UNDGÅR OVERSVØMMELSE AF VEJE OG KÆLDRE I de kommende fire år har Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune anlægsprojekter for hele fire milliarder kroner - heraf 43 udbud til i alt 440 millioner kroner alene i 2015. Over tres virksomheder var mødt op til stormødet om kommunens kommende udbud, så de kan forberede sig bedst muligt på at give tilbud på de mange opgaver. Og de mange anlægsprojekter er en stor mundfuld selv for landets hovedstad, og derfor er Københavns Kommune og Danske Anlægsentreprenører enige om, at der skal fælles kræfter til. - Hvis entreprenørerne i god tid får et godt kendskab til de kommende projekter, får de også bedre mulighed for at give attraktive tilbud og ikke mindst sikre, at de har medarbejdere med den nødvendige ekspertise til netop de opgaver, der sendes i udbud. Derfor er det naturligvis interessant, når Københavns Kommune fortæller, at det især er klimatilpasning, cyklerne og brovedligeholdelse, der skal fokuseres på i 2015, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri og tilføjer: - Vi er meget glade for den vilje til samarbejde, vi møder hos Københavns Kommune såvel i forbindelse med drøftelser om nye samarbejdsformer som håndtering af udfordringerne med den nye vejlov, siger Niels Nielsen. Nu også Vi har på Sjælland ere end medmreparation 30lager. års og erfaring212 Tjærebyvej 4030 Tune Gå ikke i graven før du har set www.gravekasser.dk Mejerivej 22, Ødis 6580 Vamdrup Telefon 75 59 80 99 22 Leverandør af materiel fra NEDRIVNING N EDRIVNING · MILJØSANERING MILJØSANERING · JORD, JORD, KLOAK KLOAK OG OG BETON BETON TLF. TLF F. 7020 7050 · WWW WWW.TSCHERNING.DK .TSC CHERNING.DK 23 entreprenøren REKORD-STANDSALG LOVER GODT FOR HAVE & LANDSKAB ‘15 Standsalget til Have &Landskab´15 går historisk godt. Det betyder, at udstillingens gæster til august kan se frem til et endnu større overflødighedshorn af maskiner, planter, produkter og gode idéer til den grønne branche. Der er desværre stadig et halvt år til, at den grønne fagudstilling Have & Landskab den 26. til 28. august slår dørene op til tre dage med alt, hvad den grønne branche måtte begære. hylder i det ”supermarked”, som Have & Landskab jo er for den grønne branche,” fortæller Kristian Larsen og peger blandt andet på, at sektion for Belægninger & Inventar næsten er fyldt op, og mod nord på sektionen for Maskiner & Redskaber har hvert eneste medlem af foreningen Maskinleverandørerne Park, Vej & Anlæg allerede købt stand ligesom mange fra foreningens Entreprenørsektion. Det er udendørs, du må røre ved tingene, og man står ikke indendørs med laksko og visitkort. Derfor synes jeg også, at man møder de besøgende på en komfortabel måde,” siger Per Malmos. Han vil i år bl.a. præsentere sine grønne tage, men også fremvise nogle af de store LAR-projekter, som Malmos A/S i disse år har udført på bl.a. den højt profilerede klimatilpasning af Taasinge Plads. Men selv hvis hans virksom- Men trods den lange tidshorisont er salget af stande allerede nået op på et niveau, som udstillingsleder Kristian Larsen aldrig har oplevet før. ”Lige nu har hele 205 udstillere købt en stand til næste udstilling. Det er flere end på samme tidspunkt sidste gang, og jeg erindrer simpelthen ikke, at vi nogensinde har solgt så mange på nuværende tidspunkt. Det er helt forrygende og giver faktisk associationer til billetsalget til Roskilde Festival. Derfor tør jeg godt midt i den kolde vinter love, at der kommer til at være fyldt ekstraordinært godt op på alle ”Som det ser ud nu, bliver der altså inspiration nok til selv den mest velinformerede udstillingsgæst på næste Have & Landskab,” lyder det fra udstillingslederen. hed ikke havde udstillet, understreger Per Malmos, at han ville komme på Have & Landskab alligevel. ”Her har du alle løsningerne og idéerne samlet ét sted. Og uanset hvor længe du har været i branchen, står verden jo ikke stille. Derfor oplever jeg ved hver udstilling, at der er mindst én aha-oplevelse på et tidspunkt, mens man går rundt til de forskellige stande.” 24 ”AHA-OPLEVELSE” HVER GANG En af de udstillere, som allerede har meldt sig under fanerne, er anlægsgartnervirksomheden Malmos A/S. Men virksomheden har selvfølgelig også udstillet på hver Have & Landskab siden starten i 1992, og det har de sådan set tænkt sig at fortsætte med, understreger direktør Per Malmos. ”Det foregår jo i vores miljø. ÅRETS FLOTTESTE STAND? Ovre i sektionen Belægninger & Inventar har Sandstone.dk også været hurtigt ude og købe en stand til næste års Have & Landskab. Og ligesom ved HL13 har medindehaver Tove Hede tænkt sig at gøre et stort nummer ud af standen. ”Det handler jo om at vise det kæmpe farvespektrum, man kan vælge imellem indenfor sandsten. Jeg ville ønske, at Have & Landskab kårede ”årets flotteste stand”, for vi gør virkelig noget ud af det,” fortæller Tove Hede, der sidste gang havde fået stillet en stor sandstenssøjle op med bronzebogstaver på og har tænkt sig at gøre mindst lige så meget ud af standen til Have & Landskab ´15. Ligesom Per Malmos er hun ikke i tvivl om, at hun også ville være fast gæst på Have & Landskab, selv hvis de ikke selv udstillede. ”Selvfølgelig ville jeg det. Jeg har været på udstillingen, siden jeg blev færdig som anlægstekniker i 1995. Og sidste gang vandt jeg endda en flaske rom hernede, fordi jeg …næsten…gættede, hvor mange sten der var på standen hos en af producenterne af betonsten. Men uanset hvad er det jo både skønt og hyggeligt og en fantastisk mulighed for at få hilst på dem, som man handler med, men aldrig har tid til at tage en snak med ansigt til ansigt,” siger Tove Hede, der bl.a. sponsorere sandstenene til konkurrencen ”Fremtidens rækkehusforhave 2013”, der var en af de største publikumsmagneter på sidste udstilling. OM HAVE & LANDSKAB Have & Landskab er arrangeret af Danske Anlægsgartnere, Danske Planteskoler, Maskinleverandørerne - park, vej & anlæg samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Udstillingen afholdes i ulige år i Slagelse på erhvervsskolen Selandias arealer og er gratis for besøgende. Det nye bygningsreglement BR 15 OG AB 92 Bliv opdateret på det nye 2015-Bygningsreglement, herunder de væsentlige ændringer på energiområdet (energikrav). Desuden får du gode råd og tips om AB 92. Seminaret gennemgår de vigtigste nye regler i BR 15, og hvad de betyder i praksis for byggeprocessen og bygge- og ejendomsaktører, herunder vedr. • Bygningskonstruktioner • Tekniske installationer • Rentabilitetskriterier • Intelligent anvendelse af energi - ”smart grid” • Energiforbrug og -beregninger • Varmetab • Hvordan indføres 2015-reglementet - og hvad betyder det for planlagt byggeri i 2014-2015 ts e d e k r a -m us: s r u k e t s billig ift. s i r p v l a h ser r u k e r d an Derudover bliver du opdateret på entrepriseretten og AB 92. Pris: kun kr. 1795,- pr. person ex moms. For hver næste deltager fra samme firma: halv pris! Halvdagskursus med indlagte kaffepauser, morgenmad og frokost. kl. 09:00-09:30: Registrering, morgenkaffe, the, croissanter, isvand og frugt kl. 09:30-11:00: BR 15 - indhold og seneste nyt kl. 11:00-12:00: AB 92 - tips og nyttige råd kl. 12:00-12:30: Spørgsmål, sandwiches, øl og sodavand. Undervisere: Partner, advokat (H) Jes A. Rosenvinge og advokat (H), LL.M., Kristian Skovgaard Larsen, LETT Advokatfirma. Desuden inviteres ekstern teknisk underviser med speciale i BR 15. Målgruppe: Entreprenører, bygherrer og tekniske rådgivere. TID & STED: Torsdag den 21. maj Charlottenlund Travbane Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund GRATIS PARKERING TILMELDING: [email protected] SMS: 40 82 42 60 Tlf.: 35 25 34 00 25 entreprenøren ET NYT, MARKANT MILLIARDBYGGERI I AARHUS MIDTBY GÅR NU I GANG EFTER FLERE ÅRS TILLØB. ENTREPRENØRMASKINERNE HAR TAGET HUL PÅ FØRSTE ETAPE AF FREDERIKS PLADS PÅ DEN GRUND, HVOR DSB'S KOMPONENTVÆRKSTED TIDLIGERE LÅ MARKANT MILLIARDBYGGERI I AARHUS I GANG Første etape af Frederiks Plads omfatter både bolig- og butiksbyggeri på det hjørne af grunden, der støder op til den sydlige del af Værkmestergade og Jægergårdsgade. ”Frederiks Plads omdanner en kedelig industribygning til et spændende bymiljø. Ideen med projektet er at skabe et naturligt samlingspunkt, som binder byens kvarterer sammen, og som er tæt på midtbyens liv og havnens puls,” siger Ib Høgsberg, projektchef i NCC Construction, som er totalentreprenør på projektet. 26 Frederiks Plads bliver udformet som en bydel i byen, hvor bygningerne omkranser et indre torv med træer, legepladser og grønne arealer. Når projektet står færdigt, får Aarhus et nyt dynamisk byrum, der binder midtbyen sammen med Frederiksberg og havnearealerne. Første etape af det nye prestigebyggeri forventes at skabe 150-200 arbejdspladser i byggeperioden. STOR P-KÆLDER VIL AFLASTE TRAFIKKEN NCC går nu i gang med de første udgravninger og funderingen til den store fælles P-kælder i to etager, der ligger otte-ni meter under jorden. P-kælderen kommer til at rumme 500 p-pladser til beboere og medarbejdere i virksomheder på Frederiks Plads. Dermed bliver en del af trafikbelastningen i området flyttet under jorden. Projektchef Ib Høgsberg lægger ikke skjul på, at Frederiks Plads er et byggeri med komplicerede jordforhold og flere udfordringer, fordi det både går i dybden og i højden. ”Udfordringen ved opstarten af byggeriet er udførelse af spuns og pælefundering, som i en periode kan medføre beklagelige gener for de nærmeste naboer til byggeriet. Det er desværre en konsekvens, når der bygges i midtbyen, men vi søger at få det løst så optimalt som muligt og håber på naboernes forståelse i den periode, arbejdet står på,” siger Ib Høgsberg. De begyndende arbejder på pladsen er udførelse af spuns omkring hele grunden, som sikrer, at kælderen kan udføres i to entreprenøren FAKTA OM PROJEKTET Første etape af prestigebyggeriet Frederiks Plads i Århus midtby er skudt i gang. Totalentreprenøren på projektet, NCC Construction A/S, foretager i første omgang udgravning og fundering til den store P-kælder i to etager, hvilket vil give støjproblemer i starten. Første etape af prestigebyggeriet Frederiks Plads i Århus midtby er skudt i gang. Totalentreprenøren på projektet, NCC Construction A/S, foretager i første omgang udgravning og fundering til den store P-kælder i to etager, hvilket vil give støjproblemer i starten. etager under jorden. Derefter udgraves der til kælderen, og der nedrammes pæle, som sikrer, at bygningerne står solidt plantet i jorden. ”Når fundamentet er på plads, begynder byggeriet at komme op af jorden igen som store legoklodser, der slutter med at blive til flotte boliger, butikker og kon- torer med udsigt over byen,” siger Ib Høgsberg. De første lejligheder forventes at være klar til indflytning ved udgangen af 2016. • Frederiks Plads er tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller og opføres af NCC Construction. Bag udviklingen af det nye bydelsprojekt står NCC Property Development og Bricks • Projektet er på i alt ca. 48.500 m2, heraf ca. 35.000 m2 erhverv (ca. 5000 m2 butikker) og 12.000 m2 boliger med 1.500 m2 butik • Grunden er på ca. 13.500 m2. Der etableres op til 500 p-pladser fordelt på flere etager under jorden med tilkørsel fra Værkmestergade. Der er direkte adgang fra P-området til kontorer, butikker og boliger • Bebyggelsen stiger i højde fra omkring 5-6-7 etager mod Jægergårdsgade til 14-19 etager ved Værkmestergade • Der planlægges ca. 150 boliger på 2-3 værelser og enkelte penthouselejligheder • Første etape omfatter bolig- og butiksbyggeri på 13.500 m2 på det sydvestlige hjørne af pladsen JCB Minigravere JCB Finance - Netop nu 0,25% Jylland • Fyn • Øst for Storebælt 70 10 12 14 Ring og hør nærmere Besøg vores hjemmeside & webshop på www.jcb.dk & www.jcbparts.dk Finansieringsbetingelserne er gyldige indtil den 30.april 2015 hos Nicolaisen & Larsen A/S og tilhørende forhandlere. Renten er variabel og baseres på CIBOR 1 måneds renten. Finansieringsløbetid er op til 36 måneder. Min. udbetaling på 20% af anskaffelsessummen og 10 % i restværdi. Finansiering tilbydes kun til erhvervskunder i Danmark efter en individuel kreditvurdering. Der tages samtidig forbehold for trykfejl,prisændringer og retten til at tilbagetrække eller forlænge kampagnen. JCB Finance leveres af Nordea Finans Danmark A/S. 27 SKILLS-VINDERE KÅRET DM i Skills 2015 blev afviklet i januar, hvor i alt 42 vindere fra 36 forskellige fag blev fejret. Mesterskabet satte alle rekorder med 68.000 besøgende i Bella Center, København. Særligt folkeskoleelever besøgte DM i Skills for at se de talentfulde deltagere. Landets mest talentfulde unge håndværkere blev lørdag eftermiddag fejret ved DM i Skills. Efter tre intense dage i Bella Center blev i alt 42 vindere fra 36 forskellige erhvervsuddannelsesfag kåret ved en festlig præmieoverrækkelse. Undervisningsminister Christine Antorini overrakte sejrsstatuetter- 28 ne, og hun hyldede de dygtige deltagere for deres faglighed: - I har i løbet af de seneste dage vist os, hvor store færdigheder jeres fag kræver. Unge som jer, med ambitioner og evner, er til stor inspiration for eleverne fra 9. og 10. klasse, der 1. marts skal vælge, hvilken ungdomsuddannelse de skal begynde på efter sommerferien, sagde Christine Antorini. VED SUCCESFULDT DM REKORDMANGE BESØGENDE Vinderne af DM i Skills 2015 med relevans for bygge- & anlægsbranchen: Anlægsstruktør – (stiller op parvis) – Jacob Bossen Rahr, Bredebro, AMU Vest, Kjelkvist A/S - Thomas List Skov, Gredstedbro, AMU Vest, Arkil A/S Brolægger – (stiller op parvis) – Mikkel Hansen, Roskilde, Københavns Tekniske Skole, KFH Belægning, Jonas Rørbæk, Høng, Københavns Tekniske Skole, Kaj Bøje Pedersen A/S Bygningsstruktør – (stiller op parvis) – Casper Priisholm Bertelsen, Broby, AMU Fyn, CG Jensen A/S, Jimmie Rosengaard Andersen, Middelfart, AMU Fyn, Per Aarsleff A/S Flisemurer – Daniel Brodde Thomsen, Hirtshals, EUC Nord, Hæstrup Murerforretning ApS Murer – Jens Peter Vestergaard, Skive, Herningsholm Erhvervsskole, Ole Ibsen A/S Tagdækker – Sebastian Skjødt, Helsingør, EUC Nordvestsjælland, HN Tagentreprise ApS 29 entreprenøren DANSK BRODAG 2015 – TILBAGE I ODENSE ÅRETS TEMA ER: VALG 2015: PRÆFABRIKERET VERSUS IN SITU STØBT BRO AF VIBEKE WEGAN ([email protected]), VEJDIREKTORATET, FORMAND FOR ARRANGEMENTSGRUPPEN Stilladsulykken på Helsingørmotorvejen sidste år har medført skærpede regler ved støbning af broer for både Vejdirektoratet og Banedanmark. Brodagen i år vil starte med at give en kort opfølgning på stilladsulykken og redegøre for de skærpede regler samt hvorledes de håndteres. Den alvorlige hændelse har givet anledning til at vurdere in situ støbte broer versus præfabrikerede broer. Dette belyses ved en kosteffektiv sammenligning på basis af modeller, der inddrager levetidsomkostninger og miljømæssige påvirkninger. Temaet afsluttes med konkrete eksempler på henholdsvis jernbanebærende elementbroer og in situ støbt bro med krumme flader. Efter frokost og den traditionelle afsløring af årets modtager at Bro- og Tunnelprisen, fortsættes med en række blandede indlæg. Gubsø-broen er opført i et blødbundsområde, der vil blive fortalt hvilke store overvejelser om byggemetode, dette har givet anledning til i tilbudsfasen. Efterfølgende berøres håndtering af eksisterende broers bæreevne. Dels orienteres om nyt digitalt trafik- og erhvervskort, som kommunerne inviteres til at bruge, for at opnå lettelse i administrationen af særtransporter. Dels orienteres om katalog for bæreevne på forskellige bygværkstyper samt belastningsforsøg til fastlæggelse af den reelle bæreevne. Herefter fremvises spektakulær stibro mellem Odense bymidte og havnen. Efterfølgende beskrives de udfordringer, Danmarks store udbredelse af en række meget finkornede lere giver, når bygværker skal funderes - eksemplificeret med forstærkning af Lillebæltsbroens fundering. Dagen afsluttes med status for Femern Bælt-forbindelsen, der foruden den 18 km lang sænketunnel indeholder ca. 300 ha landopfyldning samt veje, jernbaneanlæg, betalingsanlæg og broer. Det endelige program fremgår på www.brodag.dk, hvor tilmelding også kan foretages. FAKTA: Brodag afholdes tirsdag den 24. marts og er tilbage i Odense på H.C. Andersens Hotel i nyt større auditorium men med samme pausefaciliteter. In situ støbt bro over motorvejen Århus- Herning udformet som et timeglas - et projekt, der belyser årets tema på brodagen: Valg 2015: Præfabrikeret versus in situ støbt bro. 30 7.- 9. maj 2015 Mød dine kunder på Danmarks største arbejdende fagmesse for entreprenør- og anlægsbranchen Book stand nu og kom i godt selskab med branchens tunge drenge – de har allerede booket 45.000 m². Kontakt os og hør mere om dine muligheder for at demonstrere dine produkter for nye kunder. Knud Sørensen T: 9926 9947 M: [email protected] Susanne Hofmann T: 9926 9943 M: [email protected] Læs mere på eh15.dk 31 entreprenøren NU FORSVINDER SILOEN FRA KALUNDBORGS HAVNEFRONT Det er en bygning med stor symbolsk betydning for Kalundborg og byens historie som betydningsfuld erhvervshavn, som G. Tscherning A/S i midten af januar gav første stød med kuglen. For mange i Kalundborg er nedrivningen af DLG-Siloen, der ligger centralt ved byens havnefront, alligevel en begivenhed, man har set frem til i årevis. Når snakken blandt de lokale falder på den 48 meter høje tidligere kornsilo, er ordet øjebæ ikke en usædvanlig beskrivelse. Med siloens forsvinden får en bydel bedre udsigt til vandet. Udsigten fra vandsiden, der i forvejen domineres af domkirken, ændres betydeligt. Kalundborg får dertil en stor ledig grund på et attraktivt område, og Kalundborg Kommune er i gang med forberedelserne til udvikling af området. G. Tscherning A/S oplever derfor markant interesse for nedrivningen af DLG-Siloen. SJÆLDEN FORM FOR NEDRIVNING Nedrivnings- og saneringsteams fra G. Tscherning A/S har siden starten af december gået bygningerne igennem, så de tre silobygninger, den ene med administrationslokaler, samt en værkstedsbygning tæt ved havnekajen, nu står klar. Strippet for inventar og løse bygningsdele og lovmæssigt miljøsaneret for Billedet viser de fire bygninger, der totalnedrives. To silobygninger i beton, silobygning med administration i mursten samt en lagerbygning. Kranen, der anes til højre i billedet, står på kajkanten og rives også ned. Den blå bygning i billedet huser i dag erhverv og skal ikke rives ned. bl.a. bly, PCB og asbest. Maskinen, der svinger kuglen, er 50 ton tung og har 52 meter tårn og wirespil til styring af kuglen. G. Tscherning A/S er den eneste entreprenør- og nedrivningsvirksomhed herhjemme, der har den maskine, der kræves ved kuglenedrivningen i Kalundborg. Det kræver naturligvis erfaring at styre den, og den har maskinføreren helt bestemt – han har været maskinfører i en menneskealder. Ligesom nedrivning ved sprængning er sjældent, så er det heller ikke ofte, at man river bygninger ned med kugle. I Danmark har man de seneste årtier kun haft to større totalnedrivninger ved sprængning, nemlig de to stærkt omtalte højhuse i Rødovre i 2011 og Københavns dengang højeste bygning, Gasbeholderen i Valby, i 2012. Begge blev sprængt af Tscherning-folk. Årsagen til, at disse nedbrydningsmetoder, der hos mange sikkert frembringer minder fra Disney Sjov og andre tegneserier, sjældent benyttes, er primært de stadig større lovkrav til sortering af byggeaffald. Nedrivning med kugle sker lidt oftere, men oftest kun til enkelte dele af den samlede nedrivning. - Når nedrivningen af DLGSiloen alligevel vil blive indledt med kugle, er det fordi siloen Har du styr på det nye Bygningsreglement BR 15? Se annoncen på side 25 32 entreprenøren efter miljøsanering kun består af affald, der kan og skal sorteres i to bunker, primært bestående af henh. beton/mursten samt stål. Det er let for håndfolk og maskiner at håndtere efterfølgende. En del af nedrivningsprocessen kommer dog til at foregå med andre maskiner, bl.a. en 50 tons langarmsmaskine med saks, der groft sagt tager bider af bygningerne, fortæller projektleder hos G. Tscherning A/S, Frank Schultz Petersen. Nedrivningen af DLG-Siloen i Kalundborg ventes færdig i løbet af forsommeren 2015. G. Tscherning A/S har eksisteret siden 1975 og har historisk stort fokus på miljø og gode vilkår for alle medarbejdere, senest markeret med annoncekampagnen mod løndumping ”Vi betaler vores skat”. Maskinen, der fører kuglen. Billedet er taget ifm totalnedrivningen af Odense Sukkerkogeri, der lå i Odense Midtby. Siloen på billedet er 30 meter høj, siloen i Kalundborg cirka en halv gang højere, 48 meter. Overvejer d du u nye maskine maskiner er ? Vii har et stærkt maskinprogram V maskinprogram til entreprenørbranchen entrepre enørbranchen - med brændstofbesparende brændstofbespa arende hydrostatisk transmission transm mission Giant minilæssere Venieri gummihjulslæssere V · Hollandsk kvalitet · 1 til 6 ton · Høj løftekraft · Lav egenvægt · Italiensk kvalitet · Bosch-Rexroth hydr. transmission · Perkins motor · 5-20 ton IHI minigravere Merlo teleskoplæssere · Japansk kvalitet · 900 kg til 8 ton · Mange optioner · Italiensk kvalitet · Stort maskinprogram · Komfort og sikkerhed i verdensklasse · Løftehøjde 6 til 30 m. · Side-shift og meget mere Landsdækkende salgs- og servicenet brancheerfaring enet · 50 års branchee erfaring Brdr.. Holst Søren Brdr Sørensen nsen A/S · Tlf. 76 88 44 00 0 · www www.bhsribe.dk .bhsribe.d Læs referencer på hje hjemmesiden emmes 33 entreprenøren B Y G G E J U R A SKØNSMANDENS ANSVAR FOR INDHOLDET AF EN SKØNSERKLÆRING - ERSTATNINGSANSVARET VED ”FAGTEKNISK USIKKERHED” den ved erklæringens rigtighed medførte ikke, at skønsmanden havde handlet ansvarspådragende. Parterne i en syn- og skønssag må derfor forholde sig kritisk og opmærksomt til vurderinger fra skønsmændene. INDLEDENDE OM REGLERNE FOR SKØNSMÆND AF JES A. ROSENVINGE, PARTNER, ADVOKAT (H), LETT ADVOKATPARTNERSELSKAB, I en ny afgørelse fra 2014 har Vestre Landsret slået fast, at en syn- og skønsmand ikke er undergivet et egentligt ”professionsansvar” - og dermed ikke har et skærpet ansvar som følge af sin professionelle viden - men alene har pligt til at besvare spørgsmål efter bedste evne og overbevisning. I den omhandlede sag havde skønsmanden vurderet et spørgsmål med en vis ”fagteknisk usikkerhed”, og usikkerhe- 34 Reglerne for syn og skøn fremgår af retsplejelovens kapitel 19 og af AB 92 § 45. Skønsmænd udmeldes af retten/Voldgiftsnævnet efter retsplejelovens § 198 og AB 92 § 45, og alene ”uberygtede” og uvildige personer kan udpeges; der må således ikke foreligge inhabilitet. En skønsmand er forpligtet til at give et overslag over de forventede omkostninger ved gennemførelsen af et syn og skøn (denne regel trådte i kraft i juli 2014) samt oplyse, hvornår erklæringen forligger. Efter afholdelse af skønsforretningen afgiver skønsmanden en skriftlig erklæring, hvorefter parterne har mulighed for at stille supplerende spørgsmål. Ofte bliver skønsmanden også indkaldt som vidne under selve retssagen, hvor han skal vedstå sin erklæring og besvare eventuelle uddybende spørgsmål. Det er den part, der rekvirerer syn og skønnet, der hæfter og skal lægge ud for skønsmandens honorar, men retten afgør i sidste ende, hvem der endeligt skal bære udgiften. Denne afgørelse afhænger af, hvem der har fået medhold i skønnet og selve sagen. ANSVAR En skønsmand kan ifalde erstatningsansvar på lige fod med alle andre i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed. Spørgsmålet er, om en skønsmand grundet sin faglige viden skal vurderes efter en anden målestok end andre? I Voldgiftsnævnet for Byggeog Anlægsvirksomheds vejledning for syn- og skønsmænd fremgår det, at skønsmanden er erstatningspligtig efter de almindelige erstatningsregler og det almindelige ansvarsgrundlag, som betegnes culpareglen (culpa er latin for ”skyld”). En skønsmand kan derfor ikke overraskende ifalde ansvar og være erstatningspligtig for sine eventuelle forsætlige og/eller uagtsomme handlinger, men faktum er, at der skal en del til. KONKRET AFGØRELSE Sagen for Vestre Landsret nævnt i indledningen, og som er optrykt i UfR (Ugeskrift for Retsvæsen) 2014 side 3252, var en efterfølger til en sag, hvor en skønsmand havde afgivet en skønserklæring samt to supplerende erklæringer om et klinkegulv i en ejendom, der allerede 3 ½ år efter lægningen ”skød op”. Erklæringerne blev i retssagen lagt til grund, og mureren tabte sagen. Mureren anlagde herefter sag imod skønsmanden med krav om erstatning for de udgifter, han var blevet dømt til at betale ved den tidligere sag. Ifølge mureren og dennes advokat havde skønsmanden handlet ansvarspådragende, da han ved grov uagtsomhed hav- entreprenøren de besvaret visse spørgsmål på grundlag af urigtige (forkerte) forudsætninger og bl.a. ikke havde taget højde for, at husets fundament bestod af kampesten. Skønsmanden, der ved skønsforretningen ikke havde set nogen kampesten, havde ikke tillagt fundamentet nogen nævneværdig betydning. Under den efterfølgende erstatningssag mod skønsmanden blev der tilvejebragt en yderligere skønserklæring, der vurderede årsagen til det mangelfulde klinkegulv anderledes. Såvel byretten som Landretten fandt, at ”opskydningen” af klinkegulvet var et vanskeligt fagteknisk spørgsmål, der på tidspunktet for afgivelsen af skønserklæringen ikke var afklaret. Landsretten bemærkede endvidere, at skønsmanden efter hvervets karakter kun har pligt til at besvare spørgsmål efter bedste evne og overbevisning, og ikke i praksis er undergivet et egentligt professionsansvar (altså er udvidet ansvar). Skønsmanden blev derfor frifundet. På baggrund af Vestre Landsrets dom må det lægges til grund, at der ved svære fagtekniske spørgsmål skal konstateres betydelige, graverende fejl ved skønsmandens erklæring, før skønsmanden bliver erstatningsansvarlig. Med Landsrettens præmisser in mente skal skønsmandens ansvar således alene vurderes efter almindelige erstatningsregler, og hans fagtekniske viden skærper som udgangspunkt ikke ansvarsgrundlaget. Denne præmis har (med rette) givet anledning til diskussion i entreprisekredse. En professionel part med fagteknisk indsigt må derfor nødvendigvis stille sig kritisk og opmærksomt til skønsmanden vurderinger og undersøgelser, idet skønsmanden ikke kan forventes at blive erstatningsansvarlig for eventuelt undskyldelige fejl. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jes A. Rosenvinge, Partner, advokat (H), LETT Advokatfirma, tlf. 3334 0000, eller [email protected] NYHEDER OM ARBEJDSRET KRAV TIL DATASIKKERHED VED PERSONALEADMINISTRATION I forbindelse med personaleadministration håndterer man i sagens natur en række persondata og derfor skal man også overholde persondatalovens regler om sikker håndtering af personlige oplysninger. Datatilsynet har indført 12 minimumskrav om sikkerhed for omgang med personoplysninger i private virksomheder og organisationers personaleadministration. Formelt gælder sikkerhedskravene kun for virksomheder mv., som fra januar 2015 foretager anmeldelse til Datatilsynet. Men kravene må dog anses som en præcisering af, hvad der allerede gælder efter den almindelige sikkerhedsregel i persondataloven, og de er derfor vigtige at kende for alle HR-chefer og andre med ansvar for HR-området. Datatilsynet opstiller bl.a. disse mindstekrav for behandlingen af personoplysninger: • At man skal udarbejde en beskrivelse for, hvordan man beskytter personoplysninger på HR-området - og for hvordan man i praksis har implementeret de 11 øvrige krav. • At man skal begrænse adgangen til personaleoplysninger til de personer, der har et sagligt behov for adgang til oplysningerne. • At medarbejdere, der håndterer personaleoplysninger, skal have instruktion i, hvad de må gøre med oplysningerne. • At man skal opbevare personaleoplysninger på papir aflåst, når de ikke er i brug. • At man skal anvende adgangskode for at få adgang til computere med personaleoplysninger, og kun relevante personer må få koden. • At man registrere forgæves loginforsøg på ens it-systemer med personaleoplysninger og at der er mulighed for blokering efter et vist antal login-forsøg. AUTOMATISK FARTKONTROL OG FIRMABILER En ændring af færdselsloven betyder, at det nu er arbejdsgiveren, der – som registreret ejer af firmabilen – hæfter for fartbøden, hvis en medarbejder med firmabil bliver fanget i en automatisk trafikkontrol (fotovogn). For at spare politiet for store ressourcer til inddrivelse af fartbøder udskrevet ved automa- tisk trafikkontrol, har folketinget vedtaget en ændring af færdselsloven, der bl.a. betyder, at det er ejeren af bilen, der som udgangspunkt hæfter for fartbøden. Tidligere skulle politiet identificerer brugeren af bilen for kunne inddrive fartbøden hos vedkommende. Med virkning fra 1. februar 2015 er det ejeren, der hæfter for fartbøder udskrevet ved automatiske fartkontroller. Loven er baseret på et såkaldt betinget objektivt strafansvar, som gælder i sager, hvor føreren af biler har overtrådt fartgrænsen med højest 30 procent. Hvis arbejdsgiveren kan udpege den medarbejder, som har kørt bilen – og hvis denne erkender forseelsen – kan politiet sende bøden videre til den pågældende medarbejder. Hvis virksomheder med firmabiler ikke ønsker at betale medarbejdernes fartbøder, bør de derfor hurtigst muligt sørge for at informere om de nye regler i firmaets politik om brug af firmabiler, og om nødvendigt sikre sig, at de til enhver tid kan identificere brugeren af deres firmabiler. FRATRÆDELSESGODTGØRELSER TIL FUNKTIONÆRER Folketinget har vedtaget nye og forenklede regler for fratrædelsesgodtgørelser til afskedigede funktionærer med høj anciennitet. Efter den 1. februar 2015 har en afskediget funktionær, som har været ansat på den samme arbejdsplads i mindst 12 år ret til en godtgørelse svarende til en månedsløn – og har funktionæren været ansat i mindst 17 år er godtgørelsen på 3 måneders løn. Tidligere havde en afskediget funktionær med mere end 12 år, 15 år eller 18 år ret til en godtgørelse svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, men kun hvis vedkommende ikke kunne få folkepension eller arbejdsgiverbetalt alderspension. Sidstnævnte betingelse er fjernet for at sikre, at funktionærloven nu er i overensstemmelse med det EU-retlige forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, og i samme forbindelse er godtgørelsesmulighederne forenklet, så der nu kun er krav om godtgørelser efter mindst 12 eller 17 års anciennitet i samme virksomhed 35 entreprenøren NY ENGCON TILTROTATOR TIL GRAVEMASKINER PÅ 9-14 TONS NYHEDERNE KOMMER SLAG I SLAG FRA ENGCON. FRA OG MED JANUAR LEVERES DEN NYE TILTROTATOR EC214 PÅ DE NORDISKE MARKEDER. FRA MIDT PÅ ÅRET LEVERES DEN OGSÅ UD I VERDEN Den nye EC214 er den femte model i Generation 2. I lighed med de øvrige i serien – EC206, EC209, EC219 og EC226 – har EC214 en række fordele, der gør den til det oplagte valg af tiltrotator til gravemaskiner i størrelsen 9-14 tons. Det betyder samtidig, at tiltrotatorerne fra engcon i Generation 2 dækker hele spektret af gravemaskiner fra 3,5 tons til 26 tons. Netop størrelsen gør også EC214 til det optimale valg til bånd- og hjulgravere. Europæisk topkvalitets minigraver med • Rummelig kabine • Perfekt afstemt styring • Kubota motor • Tiltman S30/MH tilt • Proportional styring • Alle funktioner i joystick uden pedaler – Vi ved, at EC214 har været længe ventet, siger engcons konstruktionschef Fredrik Jonsson. Med EC214 er der mulighed for at øge tiltvinklen til 45 grader, der er plads til en sensor til maskinstyring, integrerede smørekanaler, som alle er ført frem til ét og samme smørepunkt, og endelig kan den nye tiltrotator justeres for slør uden at skulle skilles ad - alt sammen noget, der gør service og vedligeholdelse betydeligt enklere og nemmere. NETOP NU! Ligesom sine søskende i Generation 2 er tiltcylindrene på EC214 forberedt til slangebrudsventiler (standard på styresystem 9), hvilket er et krav for at køre med kombinationen tiltrotator og pallegafler. Cams 216S, 1,7 t leasingkr. fra174.900 1.850,- pr måned Cams 218SV, 1,8 t leasingkr. fra184.900 1.995,- pr måned NY SVIVEL Med på disse modeller giver vi netop nu gratis Tilman tilt med halvautomatisk skifte. - markedets mest kompakte og lette tilt! www.helmstmt.com Herning 99 28 29 30. Aarhus 86 109 108. Ringsted 57 81 11 00. [email protected] 36 Den store nyhed på EC214 er, at den er udstyret med en ny svivel, og i kombination med en NG10-ventil giver den flows på op til 100 liter i minuttet, hvilket gør det muligt at arbejde med high-flow krævende udstyr på ekstraudtagene. Derudover er den nye svivel tilpasset til en elektrisk "kanal", hvor EC214 på længere sigt vil få engcons roste hurtigskift Q-Safe som standard. Konstruktionen af den nye EC214 giver flere fordele. Den forstærkede ramme har forbedret ydeevnen mærkbart og giver både højere brydekraft og et højere drejningsmoment. Samtidig bidrager en ny type ventiler til et lavere brændstofforbrug. På den nye EC214 er hydraulikmotoren desuden flyttet om til venstre side, hvor den er godt beskyttet og synlig for føreren. EC214 leveres på de nordiske markeder fra og med januar 2015, og i juni 2015 lanceres den på de øvrige markeder. Er du rigtig klog? - Så laver du hele regnestykket… Totaløkonomien fra du køber maskinen, til du sælger den igen er afgørende for, hvor god en investering du har gjort. I regnestykket hører også driftssikkerhed, brændstoføkonomi og serviceomkostninger. Hos Scantruck har vi taget højde for det hele. Her får du nemlig markedets bedste maskiner, et unikt servicekoncept 40 og optimal tryghed. Katkjærvej 5, DK-7800 Skive . Kærup Parkvej 12, DK-4100 Ringsted . Tlf. +45 96 147 147, [email protected], www.scantruck.dk 37 entreprenøren SMALLERE OG LETTERE STAMPER FRA ATLAS COPCO UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED HVERKEN YDEEVNE ELLER KVALITET, HAR ATLAS COPCO LANCERET EN NY STAMPER DER MED SIT SMALLERE HÅNDTAG OG LETTERE PROFIL, GIVER OPTIMALE ARBEJDSBETINGELSER. De nye LT5005 og LT6005 stampere fra Atlas Copco er konstrueret til at arbejde i trænge og pakkede områder samt tæt op af stolper, vægge og andre forhindringer. Udstyret med en ny Honda 4-takts motor af typen GXR120, der er specielt udviklet til brug på stampere, får stamperne den nødvendige kraft, kombineret med høj manøvrekontrol, lav støj og emission. Erenfred Pedersen A/S har solgt den nye LT5005 stamper til Thyholm Murer A/S. Her anvender kloakmester Per Toftdal og kollega stamperen i forbindelse med en totalrenovering, hvor han blandt andet udtaler, at: ”LT5005 er en let og afbalanceret stamper, der er nem af manøvre, hvilket sammen med det smalle design gør, at stamperen formår at komme helt ind til muren og rundt i hjørnerne, hvilket i stor grad letter mit arbejde. ” Atlas Copco LT5005 kommer med sin lette vægt og høje manøvrekontrol let omkring hjørner, som for eksempel hushjørner. INNOVATION ER NØGLEORDET PÅ INTERMAT 2015 INTERMAT Paris 2015 er en ”must visit”event for besøgende, der er på udkig efter nye materialer, maskiner og teknikker til bygge- og anlægsbranchen. Messen finder sted hvert tredje år og samler denne gang hele 1.300 udstillere, heraf 70% internationale. 38 af verdens 50 største virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen deltager. Der ventes 200.000 besøgende fagfolk, heraf 34% internationale. INTERMAT er banebrydende, når det kommer til innovation og udvikling af nye løsninger. Det startede med Pré-INTERMAT, hvor der den 22. og 23. januar 2015 var forpremiere på nogle af de mest innovative produktudviklinger, som 90 udstillere præsenterede for journalister fra hele verden. Ved samme lejlighed blev vinderne af INTERMAT Innovation Awards offentliggjort. Der var i år 78 udstillere, der havde tilmeldt sig, og de blev bedømt af en jury bestående af europæiske eksperter. På selve messen arrangerer INTERMAT flere særevents, bl.a. Paris Demo og WOC Europe, der skal hjælpe udstillerne med at få sat fokus på deres nye produkter og løsninger. • Paris Demo, et af de største trækplastre på INTERMAT, er den eneste internationale udendørs maskindemonstration. Her kan de besøgende, på et 30.000 m2 stort udendørs areal, se maskinerne i brug og få 38 førstehånds viden om fabrikanternes know-how og maskinernes performance inden for sikkerhed, produktivitet m.m. Der er flere maskindemonstrationer på programmet med bl.a. gummigeder, miniskovle, læssemaskiner, vejhøvle og nedrivningsudstyr. • World of Concrete Europe (WOC Europe), der arrangeres for første gang i Europa, viser et komplet produktudbud inden for betonindustrien, lige fra materialer, produkter og tilsætningsstoffer til dekorativ beton, beklædning og pudsning, engineering og services. WOC Europe er ikke kun en messe i messen. WOC Europe byder også på et informativt konferenceprogram, der dækker tekniske innovationer og løsninger. Fem store temaer vil blive behandlet: Globale innovationer, betonens egenskaber, vedligeholdelse og reparation, specielle betonmaterialer samt nedrivning og genbrug. Endelig giver WOC Europe de besøgende mulighed for at deltage i udendørs workshops, hvor udvalgte udstillere hele dagen igennem vil demonstrere betonprodukternes mange anvendelsesmuligheder og innovationer inden for dekorativ, poleret, stokhugget og trykt beton samt teknikker, værktøj og udstyr. Det er udstillere som Blastrac, Dustcontrol, Holcim, HTC, Mapei, MCS og Moderne Methode, der står for worshops’ene. entreprenøren 100 TONS GRAVEMASKINE VED LELLINGE KAN STYRES FRA ØSTRIG FØRSTE NYE LIEBHERR-SLÆBESKOVLSMASKINE MED TIL ANLÆG AF NY JERNBANE Arbejdet med at anlægge den nye elektrificerede jernbane mellem København og Ringsted behøver ikke at gå i stå, fordi maskinføreren på en af de helt store maskiner i projektet skulle få en sygedag. Danmarks første LIEBHERR HS 8100HD slæbeskovlsmaskine kan fjernstyres fra fabrikken i Østrig og arbejde helt uden operatør i kabinen. - Det vælger M. J. Eriksson nu nok ikke at gøre. I givet fald kan en kollega overtage styringen af de cirka 100 tons slæbeskovlsmaskine. Men det er naturligvis en yderligere betryggelse, at fabrikken kan koble sig direkte på maskinens system og foretage fejlfinding, hvis der opstår problemer. Mulighederne begrænser sig så ikke blot til fejlfinding og udbedring af fejl. Maskinen kan også styres med remote-control, fortæller salgschef Leif Rudebeck Petersen hos Johs. Møllers Maskiner A/S. Det er Johs. Møllers Maskiner A/S, der er dansk importør og forhandler af de tyske LIEBHERRentreprenørmaskiner, og som har leveret første eksemplar af HS 8100HD til entreprenørvirksomheden M. J. Eriksson A/S. 100 tons funklende ny LIEBHERR HS 8100HD klar til indsats ved Lellinge, hvor M. J. Eriksson er i gang med en del af det store projekt med anlæg af ny dobbeltsporet og elektrificeret jernbane fra København til Ringsted. stofforbrug og mindre støj. Men uden at det går ud over trækkraften på spillene. Tværtimod er hastighed og trækkraft på spillene forøget ved hjælp af den nye elektroniske styring, forklarer salgschef Leif Rudebeck Petersen. MINDRE MOTOR – MERE POWER I første omgang er den nye slæbeskovlskæmpe sat i sving med at fjerne store mængder jord ved en sø ved Lellinge vest for Køge. LIEBHERR HS 8100HD har en 29 meter lang udlægger og graver med en 3,5 kubikmeter skovl. - Slæbeskovlsmaskinen er udstyret med LIEBHERRs nyeste Litronic Control System. Det betyder blandt andet, at den arbejder med en mindre dieselmotor end sin forgænger. LIEBHERRmotoren yder 523 hk ved blot 1700 omdrejninger, hvor den tidligere model havde 544 hk ved 1900 omdrejninger. Det sikrer både et væsentligt mindre brænd- SOM PÅ EN PORSCHE Danmarks første eksemplar af den nye LIEBHERR HS 8100HD slæbeskovlsmaskine fik en begejstret modtagelse, da Johs. Møllers Maskiner afleverede til M. J. Eriksson, og naturligvis er maskinen leveret i entreprenørvirksomhedens kendte hvide farve med blå striber. Det avancerede Interlock-system medfører også, at maskinføreren blot skal aktivere en kontakt for elektronisk at styre hastigheden på begge spil, når skovlen skal tømmes. - Når maskinens motortemperatur stiger, åbnes lågerne til motoren automatisk, så der bliver forøget luftgennemstrømning. Det er lidt lige som hækspoilerne på en Porsche – uden sammenligning i øvrigt, siger Leif Rudebeck Petersen. 39 entreprenøren MASKINFØRERUDDANNELSEN ER POPULÆR Mads Keis Hansen fra Maribo er netop startet på maskinføreruddannelsen, som kun har to år på bagen. Han tror, man som maskinfører vil være godt stillet i fremtiden – ikke mindst i forbindelse med byggeprojekter som Femern tunnelen. Og mange lader til at være enige – i hvert fald går det godt med at få elever til uddannelsen. BRUG FOR KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT Store byggeprojekter som Femern tunnelen gør, at der stilles større og større krav til entreprenører, og at bygge- og anlægsbranchen har brug for kvalificeret arbejdskraft. Det er en af grundene til, at 3F, Dansk Byggeri og byggeog anlægsbranchen i 2012 etablerede maskinføreruddannelsen. Og det går godt med at få elever til uddannelsen. En af dem er 21-årige Mads Keis Hansen fra Maribo, der har fået en læreplads hos Bursø Entreprise, som arbejder for Femern A/S og netop er begyndt på maskinføreruddannelsen for at få mere viden om maskinerne, sikkerhed på arbejdspladsen, vedligehold og arbejdsmiljø. - Fordi der er blevet så meget fokus på Femern-forbindelsen, og jeg vidste, at Bursø havde opgaver for Femern A/S, spurgte jeg Peter Hansen (direktør i Bursø Entreprise, red.), hvad der kunne være af muligheder for mig. Han ville gerne have en lærling ansat, og jeg ville rigtig gerne have en uddannelse, og så fandt vi frem til, at den nye maskinføreruddannelse ville væ- re perfekt, fortæller Mads Keis Hansen. KØRTE SUR I TEORIEN Efter 9. klasse tog Mads Keis Hansen tømreruddannelsen, men sprang fra efter tredje hovedforløb, fordi han kørte sur i teorien. Efter at have arbejdet et års tid som skytte for forskellige herregårde, trængte han derfor til at komme i gang med en ny uddannelse. - Jeg synes, det er fascinerende at kunne styre så store maskiner, hvor man også meget hurtigt kan se resultaterne af sit arbejde. Derfor vil jeg virkelig gerne være maskinfører. Der er også noget historisk over at være med til at bygge en tunnel – for det meste af det, vi laver, har noget med Femern tunnelen at gøre, siger Mads Keis Hansen og fortsætter: - Det gør jo også, at jeg regner med, der er arbejde hernede de næste mange år. Og så er man jo meget godt stillet med maskinføreruddannelsen, tænker jeg. Der vil altid skulle bygges noget nyt eller rives noget ned. MERCANTEC At der bliver meget at lave i branchen, og kravene til entre- FAKTA: NYHED ! EC214 til 9-14 tons gravemaskiner Den nye EC214, den femte model i Generation 2. I lighed med sine søskende har den fordele, der adskiller sig markant fra konkurrenterne. Integrerede smørekanaler, som alle er ført frem til et enkelt smørested, 45 graders tiltvinkel m.m. engcon Denmark A/S Knarreborgvej 19a, Verninge, DK-5690 Tommerup Tlf. +45 20 20 35 84 | Web www.engcon.dk E-mail [email protected] 40 Om projektet og tidsplanen: Femern A/S er et statsejet selskab, der står for at bygge den cirka 18 kilometer lange Femern tunnel mellem Rødbyhavn og Puttgarden, der står færdig i 2021. Byggeriet af tunnelen er planlagt til at gå i gang senere i 2015, når anlægsloven forventes vedtaget. Men en del af de fremrykkede aktiviteter, som Femern A/S også står for, er allerede sat i gang. Aktiviteterne går ud på at forberede området omkring Rødbyhavn til anlægsarbejdet med etableringen af tunnelen og portalen. Det handler blandt andet om etablering af nye og forbedrede veje og cykelstier, en opgradering af forsyning af el, vand og kloakering, en ny pumpestation til afvanding af lavtliggende områder ved Rødbyhavn og etablering af erstatningsnatur. Om beskæftigelse: Ifølge Copenhagen Economics vil projektet samlet skabe arbejdspladser i det, der svarer til 55.000 mandår. De 25.000 mandår vil ligge hos hovedentreprenørerne på byggepladserne på og omkring Femern Bælt og give job til alt fra anlægsstruktører og jord- og betonarbejdere til smede, elektrikere, ingeniører og jurister. De 30.000 mandår dækker over den indirekte beskæftigelse, tunnelarbejdet vil give til de mange underleverandører af alt fra stål og beton til transport, catering og vagtservices. entreprenøren Maskinføreruddanelse - Nygravede vandhuller: Foto, Martin Kielland prenørerne bliver større og større, er også grunden til, at uddannelsen er populær, mener uddannelseskonsulent Mogens Frederiksen ved Mercantec i Ulfborg, som er det eneste sted, der udbyder uddannelsen. Den tager to år og veksler mellem skoleforløb og arbejde på en praktikplads (som man skal have kontrakt med, inden man kan begynde på uddannelsen). - Virksomhederne har taget rigtig godt imod uddannelsen. GEHL AL 140 knækstyret minilæsser - kompakt læsser med en høj egenvægt. • 45 % differentialespærring • Kraftig løftearm • Heavy Duty ZF aksler • Kort bagende Måske var nogle lidt skeptiske i begyndelsen. Men nu kan de se, at de får nogle dygtigere folk. Der er større og større krav til branchen, og derfor betyder det meget, at man på uddannelsen lærer om alt fra projektstyring til sikkerhed, siger Mogens Frederiksen og fortsætter: - Det første hold på ni blev færdige i sommer, og vi tager 10-12 ind på uddannelsen hvert halve år. Det er både helt unge på 16, der gerne vil have denne GEHL AL 140 Motor Ydelse Egenvægt Tiplast (med skovl) Hyd. system flow Yanmar 3, cyl. 23 HK 1.721 kg 858 kg 30 l/min uddannelse og folk, der har en del års erfaring fra branchen, men gerne vil have papirer på det. LÆRLINGEPLADSER I Femern A/S glæder man sig over at se maskinføreruddannelsen komme i spil på Femern tunnel projektet, der allerede har givet lærlingepladser til alt fra laboranter til struktører. Femern A/S stiller nemlig krav om ansættelse af lærlinge til de GEHL AL 340 - flagskibet fra GEHL • Suveræn vægtfordeling • 100 % differentialespærring • 2 speed • Betjening af hydraulik uafhængig af kørselshastighed. GEHL AL 340 Motor Ydelse Egenvægt Tiplast (med skovl) Hyd. system flow Yanmar 3, cyl. 35 HK 2.502 kg 1.710 kg 45 l/min entreprenører, der arbejder på forberedelserne til Femern tunnelen, på alle opgaver, hvor det giver mening. - Vi har fokus på, at vi som bygherre har et ansvar for at være med til at uddanne til fremtiden. Både fordi Femern projektet i sig selv har brug for kvalificeret arbejdskraft, men også fordi branchen på længere sigt har behov for uddannet arbejdskraft, siger Bo Eske Nielsen, direktør i Femern A/S. Intelligent design, anerkendte komponenter og mange brugbare standardfunktioner, sikrer lave driftsomkostninger VI SÆLGER OGSÅ SKRIDSTYREDE LÆSSERE Ring 70 10 61 91 og få oplyst nærmeste forhandler 41 entreprenøren KINGO FJERNER 2.500 TONS BETON I FRIHAVNS TÅRNET PÅ NORDHAVNEN Kingo’s 15.000 kubik suge anlæg arbejder på højtryk ved sandblæsningen af siloens 8000 m2 facade. Affaldshåndtering og snusfornuftig logistik Vi modtager næsten alle typer affald som f.eks. blandet bygningsaffald, træ, plast, PVC, beton, stød og rødder, have-/parkaffald m.m. På pladsen kan du samtidig afhente jordprodukter, sand, grus og stabil, så undgår du tomfragt. Info, priser m.v. tel. Stefan 43 31 30 26 eller Jan 43 31 30 10. Eller læs mere på www.solum.dk Mandag - torsdag 06 - 16 Fredag 06 - 15 FREDERIKSSUND HOLBÆK KØBENHAVN SOLUM ROSKILDE KØGE RINGSTED Vestre Hedevej 34 ved Roskilde, centralt ved motorvejen. 42 Nedrivningsvirksomheden, Kingo Karlsen A/S, har siden juli 2014 skåret sig igennem godt 4 kilometer beton og jern, i Frihavns Tårnet på Nordhavnen i København, for at gøre plads til 78 splinternye lejligheder. - Vi fik nys om projektet fra et arkitektfirma i Silkeborg. Kort efter kontaktede vi kundens rådgiver og satte et møde op ved siloen på Nordhavnen. På mødet diskuterede vi, hvordan vi kunne gribe den komplekse opgave an. Der skulle fjernes en hel etage på 7. sal, uden der måtte falde beton- og jernstykker ned på byggepladsen og de omgivne veje. Dernæst skulle alle indvendige silokamre fjernes, mens en betonbjælke for hver etage skulle bevares og indgå i arkitekturen af de nye lejligheder. Vi blev enige om, hvordan opgaven skulle håndteres, og det endte med en kontrakt på nedrivning, siger Bent Kjeldsen, Entrepriseleder i Kingo Karlsen A/S. Inden Kingo kunne påbegynde nedrivningsarbejdet i siloen, skulle alle siloens 7 etager miljø- saneres for blymaling. Det tog Kingo en måned at sandblæse i alt 8000 m2. - Det var en stor udfordring at føre slanger gennem siloen og skabe undertryk, men ved hjælp af vores 15.000 kubik suge anlæg lykkedes det, og vi fik med stor succes afrenset hele siloen for blymaling, siger Bent Kjeldsen. I perioden hvor Kingo har arbejdet på projektet er 7. etage blevet fjernet, og i den vestlige ende af siloen er 18 store silorør, på ca. 5 X 3 meter, blevet skåret ud. Til formålet blev der bygget en indvendig lift, som kunne fragte de store betonstykker ned i bunden af siloen. I den vestlige ende blev der også fjernet 27 vægge, som blev skåret fri med diamantklinger. Væggene blev ved hjælp af en kran hejst ned på 1. sal, hvor de blev slået i stykker og læsset i containere. I den østlige ende af siloen, som bestod af dæk og 30 små silokamre på 3 X 3 meter, har man ved hjælp af robotter og et hul på 2 X 2 meter i betonvæggen klippet sig vej ned gennem de små silokamre fra en højde på 25 meter. - Den største udfordring har været at skære de store silorør ud i den vestlige ende af siloen. Silorørene skulle skæres ud i felter på ca. 4 X 3 meter, som til sidst dannede et edderkoppespind. Selvom arbejdet har været udfordrende og spændende, har vi hele tiden følt, at vi havde styr på tingene, siger Bent Kjeldsen. Kingo har i alt skåret sig igennem 4 kilometer beton, fjernet 2500 tons beton og 100 tons jern i den 37 meter høje silo på Nordhavnen. Nedrivningsarbejdet forventes at være færdig i juni 2015. OVERSIGT OVER ENTREPRENØRMATERIEL MINIGRAVEMASKINER MINILÆSSERE INIGRAVEMASKINER · MINIGRAVEMASKINER · MINIGRAVEMASKINER · MINIGRAVEMASKINER · MINIGRAVE AIRMANN CASE CONSTRUCTION STENDERUP A/S TERPVEJ 73 – STENDERUP – 6630 RØDDING – TLF. 70 10 61 91 S. D. KJÆRSGAARD A/S NIBEVEJ 335 - 9200 AALBORG SV – TLF. 98 34 34 33 Modelnavn AX10u AX17u Modelnavn CX18B CX26B CX30B CX39B Motoreffekt, kW/omdr. 9.5/2,100 11.0/2,400 14.6/2,400 20.2/2200 29.5/2400 AX22u AX27u AX50u Motoreffekt, kW/omdr. 11,3/2100 17,2 17,2 22,4 32,1 Arbejdsvægt, kg. 980 1750 2350 2840 5410 Arbejdsvægt, kg. 1780 2700 2840 3900 4950 Højde, mm 1450 2400 2460 2500 2550 Højde, mm 2350 2460 2500 2570 2600 Bredde, mm 1000 1280 1450 1550 1850 Bredde, mm 1330 1400 1500 1700 1960 Længde, mm 2940 3590 3970 4280 5520 Længde, mm 1560 2260 2410 2680 2910 Læssehøjde, mm 2220 2530 2710 3120 4200 Læssehøjde, mm 630 2650 3170 3150 3840 Gravehøjde, mm 3010 3560 3960 4230 5200 Gravehøjde, mm 2600 3850 4470 4490 5380 Gravedybde, mm 1780 2170 2585 2890 3860 Gravedybde, mm 2400 2650 2790 3350 3900 Rækkevidde, mm 3140 3800 4580 4920 6240 Rækkevidde, mm 4000 4520 4890 5500 6190 Brydekraft, kN 11.8 16 18.6 22.6 36.8 Brydekraft, kN 14,0 19,3 22,0 27,4 35,3 Drivkraft, (El/Diesel) Diesel Diesel Diesel Diesel Diesel Drivkraft, (El/Diesel) Diesel Diesel Diesel Diesel Diesel Kørehastighed, km/t 4 4,3 4,4 4,5 4,2 Kørehastighed, km/t 3,5 4,1 4,1 4,5 4,6 CATERPILLAR HYUNDAI PON EQUIPMENT A/S PARK ALLE 363 – 2605 BRØNDBY – TLF. 70 25 22 11 DAUBJERG MASKINER APS HJULMAGERVEJ 1 – 8800 VIBORG – TLF. 87 27 12 97 Modelnavn 301.7D Motoreffekt, kW/omdr. 13,2/2200 13,2/2200 302.2D 302.4D 302.7D CR 303.5E CR R27Z-9 R35Z-9 CX50B Modelnavn R16-9 R25Z-9A 13,2/2200 15,2/2200 23,6/2200 Motoreffekt, kW/omdr. 12,5/2300 18,4/2300 18,4/2300 20,4/2200 48/2200 R60CR-9A Arbejdsvægt, kg. 1845 2135 2320 2670 3692 Arbejdsvægt, kg. 1650 2600 2880 3650 5900 Højde, mm 2290 2295 2390 2408 2500 Højde, mm 2300 2500 2500 2500 2550 Bredde, mm 990 990 1400 1570 1780 Bredde, mm 980-1250 1500 1550 1740 2000 Længde, mm 3855 4050 4030 4255 4790 Længde, mm 3840 4100 4180 4790 5600 Læssehøjde, mm 2610 2810 2870 2970 3640 Læssehøjde, mm 2550 3030 2890 3450 4100 Gravehøjde, mm 3595 3930 4070 4300 5030 Gravehøjde, mm 3670 4235 4270 4830 5850 Gravedybde, mm 2400 2690 2600 2744 3180 Gravedybde, mm 2250 2645 2500 3150 3990 Rækkevidde, mm 3895 4330 4220 4805 5320 Rækkevidde, mm 3970 4680 4650 5360 6480 Brydekraft, kN 9,8/18,8 (stik/skovl) 11/19,6 (stik/skovl) 13,3/21,8 (stik/skovl) 13,6/22,5 (stik/skovl) 16,9/33 (stik/skovl) Brydekraft, kN 15,1 21,1 20,1 31,4 40,9 Drivkraft, (El/Diesel) Diesel Diesel Diesel Diesel Diesel Drivkraft, (El/Diesel) Diesel Diesel Diesel Diesel Diesel Kørehastighed, km/t 5,6 5,6 4 3,8 4,6 Kørehastighed, km/t 4,1 4,5 4,4 4,5 4,0 44 MASKINER · MINIGRAVEMASKINER · MINIGRAVEMASKINER · MINIGRAVEMASKINER · MINIGRAVEMASKINE IHI JCB BRDR. HOLST SØRENSEN A/S OBBEKÆRVEJ 105-107 - 6760 RIBE – TLF. 76 88 44 00 NICOLAISEN & LARSEN A/S HOLMEGADE 58 - 6990 ULFBORG - TLF. 97 49 16 00 Modelnavn IHI 09VXE IHI 12VXE IHI 19VXT IHI 27V4 Motoreffekt, kW/omdr. 7,3/2400 IHI 55V4 Modelnavn 8010 CTS 9,5/2200 10,5/2300 14/2300 32,9/2400 Motoreffekt, kW/omdr. 13,8/2200 14,7/2200 8020 CTS 8026 CTS 65R-1 86C-1 18,4/2100 35,7/2200 48 / 2200 Arbejdsvægt, kg. 965 1260 1920 2630 5450 Arbejdsvægt, kg. 1110 2067 2867 6625 8600 Højde, mm 1405 2277(1700)2340 2460 2580 Højde, mm 2295 2355 2400 2582 2706 2300 Bredde, mm 700(950) 870(1130) 980(1300) 1550 1990 Bredde, mm 700-1000 1002-1362 1550 2000 Længde, mm 2700 3110 3665 4000 5365 Transport Længde, mm 2957 3600 4080 5710 6435 Læssehøjde, mm 2950 3052 3640 4300 6140 Læssehøjde, mm 1895 2846 3220 4145 5395 Gravehøjde, mm 1770 2173 2660 2950 3650 Gravehøjde, mm 3525 3774 4495 6025 7181 Gravedybde, mm 1400 2010 2460 2540 3650 Gravedybde, mm 2150 3075 3050 4011 4381 Rækkevidde, mm 3190 3456 4080 4560 6470 Rækkevidde, mm 3520 4449 4770 6615 7244 Brydekraft, kN 10,6 11,86 15,7 20,5 31 Brydekraft, kN 10,8 19 23 47,6 57,1 Drivkraft, (El/Diesel) Diesel Diesel Diesel Diesel Diesel Drivkraft, (El/Diesel) Diesel Diesel Diesel Diesel Diesel Kørehastighed, km/t 1,7 - 3,5 2,3 - 4,0 2,1 - 4,1 2,5 – 4,4 2,9 - 4,8 Kørehastighed, km/t 2,1 3,6 4,9 4,7 5 KOBELCO KOMATSU ERENFRED PEDERSEN A/S REBSLAGERVEJ 7 - 9000 AALBORG -TLF. 98 13 77 22 SCANTRUCK A/S KATKJÆRVEJ 5 – 7800 SKIVE – TLF. 96 14 71 47 Modelnavn SK10SR SK17SR SK27SR-5 SK35SR-5 SK55SRX Modelnavn PC22 PC26 PC35 Motoreffekt, kW/omdr. 6,1/2000 11,7/2200 16,6/2200 22,5/2400 28,3/2400 Motoreffekt, kW/omdr. 11,6/1800 PC16 15,7/1600 15,7/1600 22/1440 PC45 29,5/1440 Arbejdsvægt, kg. 1040 1650 2630 3720 5020 Arbejdsvægt, kg. 1860 2425 2710 3725 4715 Højde, mm 1440 2410 2500 2570 2530 Højde, mm 2320 2485 2497 2520 2550 Bredde, mm 750/980 990/1320 1500 1700 1960 Bredde, mm 980-1300 1450 1500 1740 1960 Længde, mm 2880 3420 4130 4710 5500 Længde, mm 3525 3855 4045 4825 5220 Læssehøjde, mm 3160 3680 4260 4660 6010 Læssehøjde, mm 2610 2720 2960 3530 3785 Gravehøjde, mm 2320 2750 3200 3620 4420 Gravehøjde, mm 3610 4000 4170 5000 5515 Gravedybde, mm 1750 2150 2540 3080 3900 Gravedybde, mm 2160 2280 2470 3110 3350 Rækkevidde, mm 3300 3890 4640 5240 6270 Rækkevidde, mm 3825 4150 4430 5300 5733 Brydekraft, kN 10,8 19,9 22 27,4 54,9 Brydekraft, kN 14,5 18,8 22 29,9 33,93 Drivkraft, (El/Diesel) Diesel Diesel Diesel Diesel Diesel Drivkraft, (El/Diesel) Diesel Diesel Diesel Diesel Diesel Kørehastighed, km/t 3,7/2,0 4,0/2,0 4,1/2,3 4,5/2,5 4,0/2,3 Kørehastighed, km/t 4,2 4,6 4 4,6 4,8 45 EMASKINER · MINIGRAVEMASKINER · MINIGRAVEMASKINER · MINIGRAVEMASKINER · MINILÆSSERE · MINIL KUBOTA SUNWARD V. LØWENER A/S SMEDELAND 2 - 2600 GLOSTRUP - TLF. 43 20 03 00 STENDERUP A/S TERPVEJ 73 – STENDERUP – 6630 RØDDING – TLF. 70 10 61 91 Modelnavn KX057-4 KX080-4 Modelnavn SWE08B SWE17B SWE20B SWE25B Motoreffekt, kW/omdr. 7,4/2050 U10-3 KX019-4 11,8/2300 15,6/2400 U27-4 46/2200 47,8/2000 Motoreffekt, kW/omdr. 7.2/2400 9.9/2200 16/2200 16/2200 23.8/2300 Arbejdsvægt, kg. 1120 1855 5545 8270 Arbejdsvægt, kg. 910 1870 2000 2580 4140 Højde, mm 1655/2230 2350 2430 2550 2540 Højde, mm 1650 2378 2378 2399 2540 Bredde, mm 750/990 990/1300 1500 1960 2200 Bredde, mm 700 1170 1170 1400 1745 Længde, mm 2980 3860 4190 5520 6450 Længde, mm 2740 3820 3820 4219 4950 Læssehøjde, mm 2210 2560 3100 4160 5250 Læssehøjde, mm 1965 2482 2720 2875 3502 Gravehøjde, mm 3050 3620 4370 5820 7300 Gravehøjde, mm 2500 3300 3770 4018 5002 Gravedybde, mm 1800 2580 2820 3890 4600 Gravedybde, mm 1510 2155 2380 2375 2850 Rækkevidde, mm 3380 4120 4740 6260 7330 Rækkevidde, mm 2684 3850 3945 4317 5302 Brydekraft, kN 10,4 15,9 21 42,3 65,2 Brydekraft, Kn 8.5 13.1 13.1 20.8 26.4 Drivkraft, (El/Diesel) El/diesel Diesel Diesel Diesel Diesel Drivkraft, (El/Diesel) Diesel Diesel Diesel Diesel Diesel Kørehastighed, km/t 2,0/4,0 2,2/4,0 2,5/4,5 2,8/4,9 2,7/4,9 Kørehastighed, km/t 3,6 4,2 4,2 4,7 5 2665 WACKER NEUSON CASE CONSTRUCTION JMM GROUP A/S TØNDERVEJ 7 - OVER JERSTAL - 6500 VOJENS - TLF. 73 54 77 00 S. D. KJÆRSGAARD A/S NIBEVEJ 335 - 9200 AALBORG SV – TLF. 98 34 34 33 Modelnavn 803 ET20 EZ38 75Z3 Motoreffekt, kW/omdr. 9,6/2100 13,4/2200 21/2400 43,7/2100 SWE40UB Arbejdsvægt, kg. 1090 2220 3765 7820 Typebetegnelse SR160 SV185 SR200 SV300 TR270 Højde, mm 1507 2295 2500 2670 Arbejdsvægt, kg. 2505 2950 3130 3765 3720 74/2500 Bredde, mm 700-860 900-1300 1740 2300 Motoreffekt, kW/omdr 60/2800 60/2900 74/2500 90/2500 Længde, mm 2746 4030 4800 6480 Længde med skovl, cm 302,8 334,5 329,2 360,4 329,2 Læssehøjde, mm 2035 2720-2930 3220-3350 4500-4690 Bredde m/skovl, cm 151,8 167,8 175,5 176,8 167,6 Gravehøjde, mm 2863 2840 3445 6820 Højde, cm 191,9 197,4 199,8 200,2 199,8 Gravedybde, mm 1731 2690 3360 4320 Læssehøjde, cm 284,5 304,8 312,4 330,2 312,4 Rækkevidde, mm 3074 4330 5535 7350 Løftekapacitet, kg 725 840 905 1360 1225 Brydekraft, kN 4,5 13,08 23,31 37,05 Tippelast, kg 1455 1678 1814 2722 2449 Drivkraft, (El/Diesel) Diesel Diesel Diesel Diesel Frihøjde, mm 178 178 203 203 0 Kørehastighed, km/t 3 4,1 4,6 5 Kørehastighed, km/t 11,9 18,5 19,2 19,8 13,4 46 LÆSSERE · MINILÆSSERE · MINILÆSSERE · MINILÆSSERE · MINILÆSSERE · MINILÆSSERE · MINILÆSSERE · RE CATERPILLAR Giant & IHI PON EQUIPMENT A/S PARK ALLE 363 – 2605 BRØNDBY – TLF. 70 25 22 11 BRDR. HOLST SØRENSEN A/S OBBEKÆRVEJ 105-107 - 6760 RIBE – TLF. 76 88 44 00 Typebetegnelse 226B3 246D 257D 259D 299D Typebetegnelse Giant SK201D IHI AS12 IHI AS30 IHI CL35 IHI CL45 Arbejdsvægt, kg. 2641 3368 3651 4013 4943 Arbejdsvægt, kg. 750-810 1330 3360 3550 Motoreffekt, kW. 42 55 55 55 71 Motoreffekt, kW. 20-25 15,5 50 49 62 Længde med skovl, cm 323 370 348 348 385 Længde med skovl, cm 2200 2007 2555 3455 3720 4585 Bredde m/skovl, cm 152 167 167 167 198 Bredde m/skovl, cm 920 950 1519 1670 1830 Højde, cm 195 211 212 211 210 Højde, cm 1243 1877 2004 2135 2155 Læssehøjde, cm 285 315 309 307 321 Læssehøjde, cm 2100 2540 3060 2350 2465 Løftekapacitet, kg 680 975 889 921 1350 Løftekapacitet, kg 530-690 330 887 780 1150 Tippelast, kg 1360 1950 2540 2631 3855 Tippelast, kg 720 660 1774 2230 3290 Frihøjde, mm 195 226 242 226 231 Frihøjde, mm 150 160 183 310 320 Kørehastighed, km/t 12,7 17,7 16 13,7 13,6 Kørehastighed, km/t 8-11 7 17 10 11 JCB KOMATSU NICOLAISEN & LARSEN A/S HOLMEGADE 58 - 6990 ULFBORG - TLF. 97 49 16 00 SCANTRUCK A/S KATKJÆRVEJ 5 – 7800 SKIVE – TLF. 96 14 71 47 Typebetegnelse 135 225 330 150T 320T Typebetegnelse SK510-5 SK714-5 SK815-5 SK820-5 Arbejdsvægt, kg. 2791 3608 4243 3691 5260 Arbejdsvægt, kg. 1855 2530 2630 2940 Motoreffekt, kW. 36 55 55 42 55 Motoreffekt, kW. 23,9 34,7 34,9 39,9 Længde med skovl, cm 349 369 380 349 378 Længde med skovl, cm 292 320 335 335 Bredde m/skovl, cm 137-152 182 198 168-173 213 Bredde m/skovl, cm 126 155 173 173 Højde, cm 198 209 211 200 208 Højde, cm 192,5 196 196 200 Læssehøjde, cm 284 302 305 285 299 Læssehøjde, cm 271 285 292 300 Løftekapacitet, kg 1440 2669 2634 1770 2634 Løftekapacitet, kg 455 650 700 900 Tippelast, kg 1820 2585 3260 1820 3260 Tippelast, kg 910 1300 1400 1800 Frihøjde, mm 210 238 248 230 248 Frihøjde, mm 185 210 210 210 Kørehastighed, km/t 12 10,9-20 11,7-21,7 9-12,6 7,7-12,6 Kørehastighed, km/t 10 16 16 16 47 … sket siden sidst … JØMA BLIVER DANSK ENEFORHANDLER AF LEGUAN-LIFTE LIFTFORHANDLER JØMA LIFT TEKNIK FØJER NU EN RÆKKE NYE PRODUKTER TIL DEN ALLEREDE STORE PRODUKTPORTEFØLJE. LEGUANS KOMPAKTLIFTE BLIVER NEMLIG EN DEL AF SORTIMENTET, OG FIRMAET FORVENTER, DET ÅBNER OP FOR NYE, INTERESSANTE KUNDEGRUPPER Liftforhandleren JØMA Lift Teknik er i forvejen dansk eneforhandler af blandt andet Genielifte, men nu udvider den koldingensiske virksomhed med endnu et soloforhandlerskab. Denne gang drejer det sig om det finske varemærke Leguan, der ifølge direktør Jørgen Martinsen fra JØMA Lift Teknik passer rigtig godt sammen med liftfirmaets andre produkter. – Med Leguans produkter får vi en helt ny mulighed for at tilbyde kompakte, selvkørende kvalitetslifte med og uden bælter, forklarer han og fortsætter: – Forhandlingen af Leguan åbner op for en række nye kundegrupper, som vi ikke har kunnet tilbyde de rigtige lifte tidligere. Det drejer sig blandt andet om skovbrugere, forlystelseshaver og parker. ROBUSTE OG TERRÆNGÅENDE Især når en lift skal bruges i skove og ujævnt terræn, stiller det nogle særlige krav til kvaliteten. Og dem opfylder Leguan ifølge Jørgen Martinsen fuldt ud. – Leguans lifte er bygget til at begive sig ud i uvejsomme land- skaber, hvor mange andre lifte – også med bælter – må give fortabt. Som noget unikt har maskinerne en jernplade som beskyttelse i bunden, og dermed risikerer man ikke, at en træstub ødelægger ledninger og karrosseri, forklarer lifteksperten, der også fremhæver de 26 centimeters frihøjde som et særligt plus. Leguans topfart er ifølge Jørgen Martinsen også i en klasse for sig. Mange af konkurrenternes maskiner kører mellem 2 og 3 kilometer i timen i ujævnt terræn, mens Leguans kører et sted mellem 4 og 5 kilometer i timen. – Det betyder naturligvis meget for fagfolk, der bruger liften meget. Faktisk kan den ekstra hastighed gøre en verden til forskel for mange, supplerer han. IB E. MORTENSEN BLIVER GEHL FORHANDLER Stenderup A/S har indgået aftale med Ib E. Mortensen A/S i Kastbjerg om forhandling af GEHL minilæssere. Således styrkes forhandlernetværket i det østjyske, der samtidig suppleres af Bejco & Kramac, der idag har et tæt samarbejde med Leo Thomsen fra Ib E. Mortensen A/S. – Vi har gennem en årrække søgt efter vores eget mærke inden for minilæssere, men da det har været en udfordring at finde en kvalitetslæsser, var det helt naturligt for os at blive forhandler af GEHL. Maskinerne er af høj kvalitet og har en række unikke egenskaber - desuden passer de perfekt ind i vores eksisterende program, bestående af rendegravere, minigravere og teleskoplifte, fortæller 48 maskinhandler Leo Thomsen. Hos Stenderup A/S er man også glad for den nye forhandler. Salgs- & Marketingansvarlig Thomas Jessen fortæller – Vi har gennem længere tid gerne ville udbygge vores position i Østjylland og via aftalen med Ib E. Mortensen og Bejco & Kramac dækker vi ikke bare et bredt område, men vi rammer også en bredere kundegruppe end den vi historisk set selv henvender os til. FAKTA OM GEHL: Maskinerne produceres i USA og firmaet har eksisteret siden 1859. Der produceres både og knæk- og skridstyrede læssere. De knækstyrede modeller fås i 5 størrelser, med en egenvægt startende fra 1,7 tons og op til 3,3 tons og HK fra 23 op til 47. Alle maskiner er udstyret med Yanmar motorer, ZF hjulaksler og Sauer-Danfoss hydraulik. Fra venstre, Salgs- & Marketingansvarlig Thomas fra Stenderup, Ejer og maskinhandler Leo Thomsen fra Ib E. Mortensen, Børge Jørgensen ejer af Bejco & Kramac og daglig leder hos Stenderup A/S, Troels Jensen. … sket siden sidst … AGROMEK 2014 INDFRIER FORVENTNINGERNE Agromek fik et samlet besøgstal på 46.919. Det er godt 1.600 flere end sidste gang. - På alle måder indfrier Agromek 2014 vores forventninger, siger Agromeks formand, administrerende direktør Sten Andersen, Dan Egtved A/S. Han peger blandt andet på, at besøgstallet har holdt et flot niveau selv om et stort besøgstal ikke er det afgørende - Det er mit helt klare indtryk fra samtaler med mange udstillere, at det har været en god messe, hvor de besøgende landmænd har vist ægte interesse. Jeg kunne på forhånd være lidt nervøs for, om de aktuelle udfordringer i landbruget ville sætte et negativt præg på udstillingen, men det har absolut ikke været tilfældet. Der har været en rigtig god stemning, og der er stadig landmænd og virksomheder inden for entreprenørbranchen, som er parate til at udvikle deres bedrifter eller virksomheder, siger Sten Andersen. Han kan også fortælle, at der er afsluttet mange handler med traktorer samt større og mindre maskiner og redskaber under messen. Sten Andersen glæder sig desuden over, at det er lykkedes at samle så stor en del af landbrugets leverandører. - Det har vi arbejdet på gennem flere år, og derfor er det dejligt, at det nu er lykkedes at få en samlet udstilling, siger Sten Andersen. FUSION MED ØGET KUNDEFOKUS SOM MÅL Kravet fra bygge- og anlægsbranchen er værdiskabende leverandører. For at honorere dette fusionerer branchelederne inden for maskinstyring og topografisk opmåling, Scanlaser Machine Control og Leica Geosystems A/S under navnet "Leica Geosystems A/S”. Målet er at sikre kunderne markedets stærkeste samarbejdspartner inden for teknologiske løsninger, uddannelse, support, service og infrastruktur. Med sammenslutningen tilbyder Leica Geosystems A/S kunderne en fuld palette af de stærkest tænkelige løsninger på det samlede marked, hvor der sikres best practise hele vejen fra landmålernes indledende opmåling til infrastruktur og bygge- og anlægsprojekternes sidste dag med alt, hvad der til hører af tekniske løsninger på tværs af de involverede brancher. Fusionen puljer kræfterne fra de to virksomheder, som hver især i forvejen er markedsledende, og Leica Geosystems opnår dermed en langt større faglig tyngde på tværs af produkterne. Dermed ydes en bred, effektiv assistance, uanset om der er tale om kabelsøgere, udstyr til landmåling, afsætning, eller maskinstyring, der skal muliggøre tilblivelsen af Femern-forbindelsen, supersygehusene eller nye jernbaner. Leica Geosystems samlede korps af dedikerede teknikere, montører og supportere tæller efter fusionen 40 ansatte. Det er reelt en fordobling i forhold til den tidligere konstruktion, og dermed sikres kunderne de bedst tænkelige og mest lønsomme løsninger i fremtiden. 49 … sket siden sidst … GREEN BUILDING COUNCIL DENMARK MODTOG ROCKWOOL PRISEN indblik og viden om den danske bæredygtighedsstandard DGNB, der blandt andet indeholder parametrene miljø, et godt og sikkert indeklima og en god totaløkonomi. Direktør i DK-GBC, Mette Qvist ser frem til, at DK-GBC skal udvikle forløbet: ”Det er med stolthed, at DK-GBC modtager prisen, fordi det er helt nødvendigt at uddanne den unge generation i bæredygtighed, hvis Danmark i fremtiden skal bevare ”den grønne” førertrøje…” KRITERIER BLIVER OFFENTLIGE Det var med stor glæde og stolthed, at den danske bæredygtighedsorganisation (DK-GBC) modtog ROCKWOOL PRISEN og de medfølgende 300.000 kroner. Pengene skal bruges til udvikling af et nyt kursusforløb om bæredygtigt byggeri for landets arkitekt-, konstruktørog ingeniørstuderende. Med fokus på bæredygtighed i byggeriet får de studerende på kurset DK-GBC får jævnligt henvendelser fra studerende, som gerne vil have viden om bæredygtigt byggeri og indsigt i de kriterier, man skal opfylde for at DGNB-certificere et byggeri. Hidtil har disse kriterier været forbeholdt personer, som har gennemgået DGNB konsulentuddannelsen. Den store interesse fra de studerende, men også fra virksomheder, politisk side og andre organisationer gør, at DK-GBC nu offentliggør kriterierne. ”Der er generelt en stigende interesse for bæredygtighed i byggebranchen. Det gælder ikke mindst hos de studerende, som vi ofte får henvendelser fra. Hidtil har det ærgret mig, at vi ikke har haft et tilbud til dem. Det får vi nu med uddannelsen og de offentligt tilgængelige DGNB kriterier. Med offentliggørelsen af kriterierne og de nye kurser til de studerende signalerer vi samtidig, at vi, er klar til at åbne op, sprede det gode budskab og forhåbentlig samarbejde med endnu flere organisationer og virksomheder. ” SCANTRUCK OVERTAGER MANITOU I SVERIGE Den danske importør af verdens førende teleskoplæsser-mærke, Scantruck A/S, er nu også importør og forhandler af Manitou i Sverige. Scantruck har overtaget Manitou Sverige fra den hidtidige importør og forhandler, den norsk baserede virksomhed Liftway, og etableret datterselskabet Scantruck AB. Også et andet af de markante mærker, som Scantruck repræsenterer i Danmark, de amerikanske Mustang-minilæssere, følger med ind under Scantruck AB. - Sverige er et stort marked og geografisk også et stort land. Så der venter os en række store, men også spændende udfordringer. Heldigvis har vi helt fra start erfarne folk i spidsen for Scantruck i Sverige. Vores tidligere mangeårige servicechef Anker Lemvig vender tilbage som Scantruck-mand efter en tur omkring Case New Holland og er tiltrådt som landechef for Sverige, fortæller salgschef Henrik Kirketerp-Møller hos Scantruck. 50 entreprenøren HVAD RØRTE SIG I BRANCHEN FOR 10 ÅR SIDEN I marts 2005 var vi en tur i på Hawaii, desværre ikke for at holde ferie men for at høre, hvordan man bygger huse, som kan modstå bl.a. jordskælv og orkaner. SIKKERHED I TOP Murer- og entreprenørfirmaet O. Adsbøll & Sønner AIS, er efter en målrettet indsats blevet en niveau l-virksomhed ved Arbejdstilsynets tilpassede tilsyn. - Vores virksomhed har altid været gennemsyret af en klar holdning til, at der ikke var nogen i virksomheden, der skulle risikere noget. At sikkerheden skulle være i orden. Ved at gøre en stor indsats på arbejdsmiljøfronten har vi fået det formaliseret og sat i system, og det tror jeg faktisk, at alle har det godt med. Det er som om, at det der altid har været der, nu er blevet mere synligt, fortæller direktør Bjarne Adsbøll. entreprenøren NR. 2/2005 – MARTS Fra de lidt mere hjemmelige breddegrader havde vi en artikel om Kongens Nytorv i hjertet af København, som har undergået store forvaltninger i dets 300 års historie, hvilket det i øvrigt også gør her i 2015. Sidst men ikke mindst, skal sikkerheden være i top, og der den hos virksomheden O. Adsbøll & Sønner, som af Arbejdstilsynet endte i bedste kategori på arbejdsmiljøet. BYG I SKYGEPLAD entre GGEN S pren “ øren AF VHAWAII”: SIKKER HEU DLK I ATO NEP R Efter Se uddrag fra entreprenørens udgave fra marts 2015 KONGENS NYTORV - I DAG OG I GAMLE DAGE entreprenøren entreprenøren besøg på kont oret og på bygg Arbejdstilsyn epladserne et placeret har Kolding-virkso O. Adsbøll mheden & Sønner A/S i den bedste kategori, når det gælder arbejdsmiljø. Fra venstre: Johan H. Kristensen, Bjarne Adsbøll ”Et godt arbejds , Vibeke Brogård miljø . og tilfredse medarb giver glade dens og medarb ejdernes holdejdere. Arbejdsmiljø er ning. og få et overblik også dit ansvar” over virksomhe– sådan lyder budska dens arbejdsmiljø vi sammen med - Det har altid været ham en handindledte Johan bet firmaets rer- og entreprenørfir hos muholdning, at vi H. Kristensen og lingsplan. vil opfylde lovens Vibeke Bromaet O. Adsbøll & Sønner krav og være en gaard et nært samarb god arbejdsgiver A/S, der efter ejde med en målrettet indsats for vores medarb Byggeriets Arbejd ejdere. MedarEffektive mapp netop er blesmiljøcenter vet en niveau 1-virks bejderne skal have (BA). Med udgang er gode forhold spunkt i en omhed ved Arbejdstilsyne her. Da vi begynd beskrivelse af virksom Som følge at handlin ts tilpassede tilte at formalisegsplanen hedens arsyn. re vores arbejds bejdsprocesser udarbejdede Johan miljø, var det fik arbejdsmiljøH. Kristensen vigtigt at give dem rådgiver Jens Ulrik og Vibeke Brogaa - Vores virksom hed har altid noget, de kunrd i den efterSkov slået været gennemsyret ne bruge – og ikke hul på en god diskuss følgende tid en standardmappe af en klar bare en stor ion. , holdning til, at bunke papir. Det som i dag – samme - Sammen med der ikke var nomateriale, vi Jens Ulrik n med gen i virksomheden, skulle lave, skulle Skov drøftede falckkasse, øjensky vi i fællesskab, leve op til loder skulle l og ildslukrisikere noget. ven og samtidi hvilke problem ker - er obligato At sikkerheden g være fornuftigt er vi havde. risk inventar i alskulle være i orden. og praktisk, og Vi fik et hav af le virksomhedens ve ogVed at gøre medarbejderne oplysninger fra biler. Mappen en stor, regnsko har været aktivt medarbejderne er blevet til på , duvende palmer indsats på arbejds en miljø. Vi var meget med på sidelini baggrund af en fascinerende strande skaber endnu og klima, fronten Hawaii en overras rundspørge blandt hele vejen, fortælle Tropisk over har vi ligesom kede over deres medarbejderfået det r - Solen står op r Johan H. formaliseret og Kristensen. ment. Det var utroligt engagene og indeholder spændende vulkane sat i system, og de vigtigste inpositivt og arbejdsdag. det tror jeg faktisk, en effektiv måde formationer for usædvanlig flot medarb at komme i at alle har det godt med. Det gang på. Efter blandt andet virksom ejderne, er som om, at det mødet stillede Positiv dialog hedens der altid har været Jens Ulrik de ting, APV, vigtige telefon der, nu er blesom vi mangnumre, farvet mere synligt, For at få ”tingen lede at få på plads, vekoder over farlige e ned på jorden” fortæller direkop i et skema. stoffer, tør Bjarne Adsbøl På baggrund af brugsanvisning det skema lavede l. er over materialer og maskin stoffer og er med me- entreprenøren KONGENS NYTORV - I DAG OG I GAMLE DAGE re. De medarbejdere, der har brug for noget specielt, får det udleveret. Hjemm e på pladsen TILPASSET TILSY blev alle værktø N jer systematiseret og al unødvendig Ved et tilpasset og farlig kemi tilsyn i din virksom Indsats deponeret. hed ser Arbejdstilsyne t på: - I august 2004 • Hvilken indsats Høj afholdt vi et gør virksomheden informationsmø for at have et godt arbejds de, hvor medarmiljø? bejderne blev præsen • Hvordan er virksom teret for hedens arbejdsmiljø? Middel indholdet i mappen Arbejdstilsyne . Det udløste t foretager herefte en god dialog. r vurderi en samlet ng. Her placere Vi oplevede bl.a., r virksomheden at en af vores medarb veau 1, 2 eller på ni3 (grønt, gult eller Lav ejdere, der havde gået uden rødt område i skemaet til højre). sikkerhedsline , fik nogle ordentl Virksomheder ige hug af kollepå niveau 3 er dem, gerne. Det var flest problemer der har Lavt utroligt positivt i arbejdsmiljøet at . Derfor vil de opleve, at medarb oftere få besøg ejderne havde af Arbejdstilsyne t. På den måde den rigtige holdnin tilpasser vi vores g til arbejdstilsyn til, at der miljøet, fortælle er forskel på virksom r Johan H. Kris hederne. tensen. vænne os til nye fagudtryk og nye måder at gøre Ifølge de to primus Ansvar til den tingene på. motorer enkelte Vi har heldigvis findes der ingen haft et glimren nemme løsninHan var godt klar de samarbejde ger. Det er hårdt med Byggeriets over, at det arbejde. Og det kunne være svært Arbejdsmiljøcenter. virker. Holdningen at få hos O. AdsDe har lige rent faktisk at bruge folk til givet os det sidste bøll & Sønner’s medarbejdere er løft til at klare en mappe, da han i sin tid opgaven. BA er klar: udarbejdede den også med, når vi sammen med Vibeke i marts skal lave - Nu er der sat en handlingsord og handlin Brogaard. g Men en oversku plan for de næste bag. Alle medarb elig indholdsfortre år. ejdere er selv tegnelse kombin med i dialogen. eret med releDe er medanvant indhold og en ledelse, der i høj grad har lagt ansvaret ud på den enkelte medarb ejders skuldre, har vist sig at bære frugt. - Ledelsen har hele tiden lagt vægt på, at alle øren medarb pren ejdere entre har frihed under ansvar. Vi stiller alle midler til rådighe d, men det er op til dem selv at bruge dem. Vi har for eksempel sat mærkater på alle vores værktø jer, så man kan se, hvornår de skal til syn. Men det er op til den enkelte medarbejder at sørge for, at få det afleveret og komme og hjem på pladsen , skælv, termitter hvis der er noget, der ikke d,erjord er dbru i oran-u den. Det Vulk virker rigtigt godt er de største trusl neri dag, fortælle r Johanorka iske det trop H. Kristensen. , hvor træ er Arbejdsmiljø Middel Højt niveau svarlige. Arbejd smiljøet er ikke bare noget, som Arbejdstilsyne t tager sig af. De er godt klar over, at de selv skal gøre en indsats , hvis de vil passe på sig selv. Og selvfølgelig vil de det. Hos os er det nu helt legalt at tale om det og også at påtale det, slutter Bjarne Adsbøll. Ifølge produktionsled er Johan Høi Kristensen, der sammen med tekn. ass. Vibeke Brogaard har været drivkraft på projektet, skyldes virksomhedens succes især 12 BELÆGNINGEN PÅ DEN FÆRDIGE PLADS Det nye Kongens Nytorv får en ensartet belægning med chaussé-sten i nordisk granit. Stenene bliver sat i et enkelt Harlekin-mønster, der får arealet til at hænge harmonisk sammen og desuden leder tanken hen på pladsens berømte kongelige teater. Brolæggerne skal sætte i alt ca. 900.000 sten, inden det nye Kongens Nytorv står klar til indvielse. byggebranchen • Byggeriets Arbejd s største BST med smiljøcenter har 2000 medlemsvirkso 40 medarbejdere • Byggeriets Arbejd mheder fordelt over hele smiljøcenter rådgive landet • BA skal i de komme r om nde måneder besøge alle arbejdsmiljøområder i byggederinger og rådgive mange af J&B’s og anlægsbranche i forhold til den byggepladser og n dialog, der helt foretage byggep naturlig opstår ladsrunmed håndværkerne. ai i ok aii aw H i au M ol ten findes der næs M ah u K O imod byggeriet riale. Forandring vigtigste mate æld Johan Til geng H. Kristensen og hvor vejret e, Vibeke Brogaa dag rd n ller lægger inge ikke at jde, fortæ arbe det undervejs haros iskjul at på, hindrer været en storektingeniør for udfordr ing, at få arbejds eplads Moon, proj miljøet Bob sat på rette spor. på en stor bygg milieshuse enfa - Der 66har været perioder, hvor i. Mau vi ikke atter 300 kunne øen på se, hvad hele plan, som omf skulle ende med. år det i en til 3.000 i indgJeg syntes ikke, tænkes udvidet at jeg De kunne blivemen som også færdig. , Der skal var huse så meget, der var uoversk næste 20 år. Der t af deueligt, . fortælleløbe r Vibeke Brogaard.golfbane i området Johananlæ gges H. Kristen sen fortsætter: - Vi skulle lige Moon. Han er omstille os og ret, fortæller Bob : HENRIK BYRN r på en stor byggeprojektingeniø TEKST OG FOTOS en) Maui, hvor 66 øen AWAII på plads (MAUI-H ved at blive opfamilie-huse er jordskælv, orkai en plan med 300 ført. De er led -Vulkanudbrud, største trus3.000 over de de elt er er huse og potenti ner og termitt ing af iet. Til gengæld 20 år inklusiv anlægn næste ler imod bygger vi dage, hvor en golfbane. er der næsten ingen på grund af vejikke kan arbejde an a BYGGERIETS ARBEJDSMILJ ØCENTER (BA) • Byggeriets Arbejd smiljøcenter er L Den rette holdn ing au ai I”: DS ”HAWAI BYGGEPLA AF VULKANER I SKYGGEN lieNæsten alle enfami træ, og huse bygges af e skelettet til væggen 13 monteres på jorden, inden de rejses. Udsigt til Det Kongelige Teater og Magasin. Siden Kgs. Nytorv blev anlagt for over 300 år siden, har torvet undergået store forvandlinger. Fra at være det tidligere Østerport til kongetorv i 1670 til krins af træer med rytterstatue i 1688 og eksercerplads i 1749, har pladsen de sidste par år mest været præget af trafik med et utal af skilte og signalanlæg. AF KLAUS HYBLER De seneste år har Kgs. Nytorv mest lignet et barn uden ordentligt tøj på kroppen. En af forklaringerne er, at Københavns Kommune har manglet penge til at renovere torvet. Og det gjorde ikke situationen bedre, at den grønne beklædning i form af 150 år gamle elmetræer i to rækker, som dannede den gamle krins, i 1998 måtte fældes på grund af elmesyge. Det er lidt af et kuriosum, at haveanlægget i andre perioder har været næsten groet til og fungeret som hjemsted for både ræve og fugle. I 1991 gennemførte Københavns Kommune det første led i omlægningen af Kgs. Nytorv. Inden for Krinsen blev der skabt et roligt granitbelagt areal, som er med til at fremhæve den elliptiske form og den genskabte, fine parterrehave omkring rytterstatuen. Københavnerne måtte dog vente på de større forandringer på torvet, og først i 2003 kunne daværende overborgmester i København Jens Kramer Mikkelsen annoncere: “En stor fond, som indtil videre gerne vil være anonym, har kontaktet mig og tilbudt en stor pose penge til renoveringen af Kgs. Nytorv. Hele 50 mio. kr. hvis vi skyder samme beløb i puljen. Dermed har vi de 100 mio. kr., som skal til for at renovere Kgs. Nytorv.” Fonden viste sig senere, at være Oticon Fonden, og det banede vejen for en forvandling af Kongens Nytorv, som entreprenører og håndværkere kunne begynde i marts 2004. Det ny Kongens Nytorv bliver belagt med 900.000 chaussé-sten i granit. Stenene sættes helt ind til husenes facader og kun kørebaner og cykelstier får asfalt. Pladsen får store åbne arealer i midten og en omkringliggende promenade om Krinsen med rytterstatuen. Kongens Nytorv skal efter planen stå klar til indvielse i juni 2005, og derfor er det bemærkelsesværdigt, at brolægningen allerede nu er på plads. 4 KONGENS NYTORV – I DAG OG I GAMLE DAGE Siden Kgs. Nytorv blev anlagt for over 300 år siden, har torvet undergået store forvandlinger. Fra at være det tidligere Østerport til kongetorv i 1670 til krins af træer med rytterstatue i 1688 og eksercerplads i 1749, har pladsen de sidste par år mest været præget af trafik med et utal af skilte og signalanlæg. Det var Christian V der for alvor fik gjort noget ved Torvet. Han havde inden sin kroning besøgt den franske Solkonge i Paris og set, hvilken pragt den enevældige konge omgav sig med. Da Christian V selv blev konge i 1670, ville han derfor have sit eget kongetorv i stil med Place Vendôme i den franske hovedstad. 5 19 VULKANER r YGGEN AF SK I : II A W de største trusle A SH ske orkaner er pi tro BYGGEPLAD og er itt jordskælv, term le. Vulkanudbrud, gtigste materia i at or træ er det vi hv t, vejret hindrer os ie or er hv gg , by ge da n mod ge in se en milieshu på en des der næst niør for 66 enfa ge tin - Til gengæld fin ek oj pr n, r Bob Moo arbejde, fortælle øren Maui. tænkes udvidet på huse, men som 0 stor byggeplads 30 rådet. r tte fa om es golfbane i om plan, som al også anlægg De indgår i en sk er på D . se år ed 20 fr godt til de næste æggelser, er de 3.000 i løbet af strofer og ødel ta ka e nd re lu På trods af byggepladsen. 18 51 Det nye bygningsreglement BR 15 OG AB 92 Bliv opdateret på det nye 2015-Bygningsreglement, herunder de væsentlige ændringer på energiområdet (energikrav). Desuden får du gode råd og tips om AB 92. Seminaret gennemgår de vigtigste nye regler i BR 15, og hvad de betyder i praksis for byggeprocessen og bygge- og ejendomsaktører, herunder vedr. • Bygningskonstruktioner • Tekniske installationer • Rentabilitetskriterier • Intelligent anvendelse af energi - ”smart grid” • Energiforbrug og -beregninger • Varmetab • Hvordan indføres 2015-reglementet - og hvad betyder det for planlagt byggeri i 2014-2015 ts e d e k r a -m us: s r u k e t s billig ift. s i r p v l a h ser r u k e r d an Derudover bliver du opdateret på entrepriseretten og AB 92. Pris: kun kr. 1795,- pr. person ex moms. For hver næste deltager fra samme firma: halv pris! Halvdagskursus med indlagte kaffepauser, morgenmad og frokost. kl. 09:00-09:30: Registrering, morgenkaffe, the, croissanter, isvand og frugt kl. 09:30-11:00: BR 15 - indhold og seneste nyt kl. 11:00-12:00: AB 92 - tips og nyttige råd kl. 12:00-12:30: Spørgsmål, sandwiches, øl og sodavand. Undervisere: Partner, advokat (H) Jes A. Rosenvinge og advokat (H), LL.M., Kristian Skovgaard Larsen, LETT Advokatfirma. Desuden inviteres ekstern teknisk underviser med speciale i BR 15. Målgruppe: Entreprenører, bygherrer og tekniske rådgivere. TID & STED: Torsdag den 21. maj Charlottenlund Travbane Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund GRATIS PARKERING TILMELDING: [email protected] SMS: 40 82 42 60 Tlf.: 35 25 34 00
© Copyright 2024