Se referatet af Børne- og Ungdomsudvalgets møde.
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 20.05.2015, kl. 16:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 1. Godkendelse af dagsorden 1 2. Organisering af Fremtidens Fritidstilbud (2015-0105301) 2 3. Temadrøftelse om status på Folkeskolereformen - UDSAT SAG (2015-0041713) 11 4. Temadrøftelse om faglige resultater i matematik (2015-0098033) 12 5. Status og revideret handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik (2015-0012398) 13 6. Anlægsbevilling til projektering af udbygningen af Christianshavns Skole (2015-0091586) 17 7. Høring af lokalområdet om etablering af ny skole på Artillerivej (2015-0048610) 20 8. Skoledistrikter 2016/17 (2015-0070088) 24 9. Ny døgnåben institution (2015-0038940) 28 10. Orientering fra forvaltningen 31 11. Meddelelser fra borgmesteren 32 12. Sager til efterretning (2015-0001485) 33 13. Eventuelt 35 14. B-sag: Pårørendeuddannelse - FÆLLESINDSTILLING SUF, SOF, BUF (2015-0087548) 36 15. B-sag: Høring af fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden - FÆLLESINDSTILLING 39 SUF, BUF, BIF, SOF (2015-0089199) BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 1. Godkendelse af dagsorden BESLUTNING Jonas Bjørn Jensen (A) deltog ikke under behandlingen af punkt 8 og 9. Udvalget besluttede at behandle punkt 3 og 4 under ét. Punkt 14 og 15 blev godkendt. Dagsordenen blev godkendt. Side 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 2. Organisering af Fremtidens Fritidstilbud (2015-0105301) Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til organisering af de fremtidige fritidsinstitutioner og fritidscentre efter høring. INDSTILLING OG BESLUTNING Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 1. at udvalget tager stilling til 8 alternative forslag for den fremtidige fysiske struktur af fritidsinstitutioner og fritidscentre, som fremgår af bilag 13 (2), 21, 25, 31, 40, 44, 45. 2. at udvalget godkender forvaltningens anbefalinger for den fremtidige organisering af fritidsinstitutioner og fritidscentre, der organiseres som enten kommunale eller selvejende enheder i klynge / netværk, eller kan organiseres som KKFO ved de skoler, hvor der allerede i dag findes en KKFO, se bilag 1-73 (jf. dog 3. at punkt) 3. at udvalget tager stilling til organiseringen af fritidsinstitutioner og fritidscentre i de 10 cases, hvor der er fremlagt alternative løsningsforslag jf. bilag 1, 10,16, 21, 29, 40, 42, 48, 64, 66. 4. at udvalget tager tidsplanen for det videre arbejde med Fremtidens Fritidstilbud til efterretning (bilag 75) 5. at udvalget drøfter rammerne for det faglige indhold i de fremtidige fritidscentre (bilag 78) 6. at udvalget godkender forslag til udmøntning af strukturpuljen (bilag 79) PROBLEMSTILLING Folkeskoleskolereformen har ikke blot forandret skolerne, men den har også stor betydning for kommunens fritidstilbud. Derfor skal der gennemføres en reform af fritidsområdet. Der kan allerede nu ses en tendens til en vigende tilslutning til kommunens fritidstilbud, der også udfordres økonomisk af de nye vilkår. Samtidig skal der sikres attraktive stillinger for at kunne tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere. Det er målsætningen, at attraktive og fagligt bæredygtige tilbud bl.a. skal sikres ved en tæt sammenhæng til skolen og et styrket samarbejde med foreninger mv. Børne- og Ungdomsudvalget har på mødet den 10. december besluttet, at der i første høringsrunde skulle efterspørges kommentarer på følgende modeller for organisering: Fritidsinstitutioner 1. Alle fritidshjem bliver kommunale eller selvejende fritidsinstitutioner i klynger/netværk 2. Alle fritidshjem bliver kommunale eller selvejende fritidsinstitutioner udenfor klynger/netværk Udvalget har desuden tilkendegivet, at man ikke derved har besluttet, at eksisterende KKFO’ere, der er etableret integreret på skolen, skal omlægges til fritidshjem. For fritidscentre blev der bedt om kommentarer til følgende 3 modeller: Fritidscentre Side 2 1. Alle fritidscentre bliver del af klynge eller netværk 2. Alle fritidscentre bliver del af et klubfællesskab 3. Alle fritidscentre bliver selvstændige enheder udenfor både klynge / netværk og klubfællesskaber Forvaltningen har på baggrund af den første høring af den fysiske struktur for Fremtidens Fritidstilbud fremlagt anbefalinger ift. fritidstilbuddenes organisering, som Børne- og Ungdomsudvalget på mødet den 18. marts besluttede at sende i høring (bilag 74). Udvalget tilkendegav samtidig, at det i 2. høring om organiseringen af Fremtidens Fritidstilbud skulle være muligt at komme med yderligere bemærkninger til de fysiske forhold, som blev besluttet på mødet den 18. marts. 2. høring er nu gennemført, og der er modtaget over 1000 høringssvar. Forvaltningen har gennemgået alle høringssvar og udarbejdet resumeer (bilag 80-86). Ligesom i første høringsrunde forholder mange af høringssvarene sig overordnet til principperne for den nye struktur. I resumeerne har forvaltningen i overensstemmelse med formålet med høringen koncentreret sig om loyalt at gengive høringssvarenes input til organiseringen, samt eventuelle alternative forslag til den fysiske struktur. De generelle bekymringer opsummeres kun i stikordsform, idet det vurderes, at disse holder sig indenfor de samme emner, som har været fremlagt for udvalget i sagen den 18. marts 2015 (se bilag 77). LØSNING Den fremtidige organisering Strukturen for fritidsinstitutioner og fritidscenter dannes indenfor følgende ramme: - der kan etableres en 1:1 organisering for fritidsinstitutioner / KKFO, uanset antallet af matrikler - der skal være én leder for ét fritidscenter - institutioner skal organiseres enten kommunalt eller selvejende – der er ikke mulighed for en kombination i den enkelte institution, det enkelte center eller det/den enkelte netværk/klynge. Med en ledelsesmæssig samling af henholdsvis fritidsinstitutioner og fritidscenter, og en fysisk samling af særligt fritidsinstitutionerne, understøttes visionerne for den nye fritidsstruktur. Der skal sikres større sammenhæng i de mindre børns hverdag, mens der for de større børn skal etableres fritidscentre, der kan sikre varierede tilbud og i højere omfang end i dag kan bygge bro til de mange velfungerende fællesskaber, der er i områdets fritids-, kultur- og foreningsliv. I bilag 78, beskrives visioner, formål og indhold i fritidscentrene. Efter drøftelsen i udvalget inddrages sektoren i arbejdet med at konkretisere rammerne for fritidscentre (jf. 5. at-punkt). Løsningsforslag Der kan ikke ud fra høringssvarene konstateres, at der samlet set peges på én bestemt organisationsform som den fortrukne. Som regel støtter svarene den organisering, som er gældende for det tilbud, man repræsenterer. Det gælder uanset, om tilbuddet er organiseret som kommunal eller selvejende institution, eller KKFO. Det er således i de situationer, hvor der i planerne lægges op til en virksomhedsoverdragelse, at høringssvarene typisk er kritiske. Som det fremgår af indstillingen den 18. marts, baserer forvaltningens anbefalede løsninger for den fremtidige organisering sig på model 1, hvor fritidsinstitutioner og fritidscentre organiseres i klynger og netværk - dog modificeret ved de skoler, hvor der i dag findes en KKFO. Baggrunden er, at forvaltningen vurderer, at denne model bedst kan sikre en understøttelse af sammenhængen på tværs af aldersgrupper. Desuden er der igennem klyngerne mulighed for at sikre attraktive stillinger, der kan tiltrække de kvalificerede medarbejdere, der er afgørende for, at der fortsat kan være fritidstilbud af høj Side 3 kvalitet i København. På det selvejende område skal der arbejdes med kombinationsansættelser for at sikre attraktive stillinger. De modtagne svar fra den netop afsluttede høring giver ikke anledning til at ændre den overordnede beslutning om model 1 modificeret med KKFO, idet der kun i et mindre antal svar peges på en af de andre forslåede modeller (jf. 2. at-punkt). Forvaltningens specifikke anbefalinger på organisering i de enkelte cases baserer sig på en samlet vurdering af en række objektive kriterier, der giver et billede af, hvilken organisationsform der er dominerende blandt de nuværende institutioner, der skal indgå i fritidsinstitutioner og -centre. Der tages således udgangspunkt i fritidstilbuddenes nuværende organisering, deres størrelse og beliggenhed. Ud fra disse kriterier, nuanceret og suppleret med svarene fra anden høringsrunde fremlægger forvaltningen nu beslutningsoplæg vedrørende den fremtidige organisering af de enkelte fritidsinstitutioner og fritidscentre. I de fleste tilfælde kan der gives en entydig anbefaling, mens der i andre tilfælde er alternative løsninger, der kan vægtes. Her har forvaltningen ved 10 tilbud lagt op til, at der træffes et politisk valg mellem forskellige organiseringsformer, når der på baggrund af høringssvarene kan argumenteres for flere løsninger (jf. 3. at-punkt). Øvrige fokuspunkter vedr. organisering i høringssvarene Det er emner, som fx opsplitning af integrerede institutioner og fysisk adskillelse af fritidsinstitutioner og fritidscentre, som der er særlig fokus på i høringssvarene. Forvaltningen ser perspektivet på tværs af alderstrin understøttet strukturelt i klynger, mens der i de selvejende netværk skal være et særligt fokus på at bevare sammenhængen via et forpligtende samarbejde. En ledelsesmæssig samling af fritidsinstitutioner og -centre er afgørende for at sikre den ønskede udvikling i Fremtidens Fritidstilbud med stærke sammenhænge til skolen og de øvrige fritidstilbud. Desuden fylder diskussionen af behovet for en organisatorisk samling i 0-18-årsklynger versus opdeling i 0-9-års-klynger og 10-18-årsklynger i flere af høringssvarene. Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan klynger og netværk fremover skal sammensættes, idet dette arbejde afventer den overordnede beslutning om organisering, som træffes på baggrund af denne indstilling. Forvaltningen vil den 10. juni fremlægge en sag for Børne- og Ungdomsudvalget, som bl.a. beskriver de overordnede kriterier for den fremtidige klynge- og netværksstruktur, såfremt denne organiseringsmodel vælges. De fysiske rammer Børne- og Ungdomsudvalget har den 18. marts 2015 vedtaget de fysiske rammer for fritidsinstitutioner og -centre, men åbnede op for at tage højde for konkrete alternative forslag, som blev fremsendt i 2. høring. Det er forvaltningens vurdering, at udvalget på baggrund af høringssvarene skal tage stilling til alternative fysiske løsninger for 8 fritidsinstitutioner og fritidscentre (jf. 1. at-punkt, se bilag 13 (2), 21, 25, 31, 40, 44, 45). I disse tilfælde er der i høringssvarene blevet fremlagt muligheder, som skitserer en realistisk alternativ løsning for de fremtidige tilbud. Det er forvaltningens vurdering, at der over en årrække skal afsættes op til 1 mia. kr. for at sikre en optimal tilpasning af de fysiske rammer. Der er tale om et foreløbigt overslag, som skal kvalificeres i de fremtidige anlægsplaner. Samtidig vil der være en indtægt på salg af bygninger, og der vil være en effektivisering af de årlige bygningsudgifter pga. bedre udnyttelse af bygningerne. For en del faciliteter, der ikke fremover skal anvendes til fritidstilbud, vil det blive undersøgt om det er muligt at anvende dem til andet formål, fx vuggestue- eller børnehavepladser, således at investeringsbehovet på det område nedbringes. Der er igangsat et samarbejde på tværs af Børne- og Ungdomsforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Københavns Ejendomme som bl.a. skal sikre at de forskellige aspekter sammentænkes og sikrer effektive løsninger. I Budget 2015 er der allerede blevet afsat 177,3 mio. kr. til Fremtidens Fritidstilbud omkring 8 skoler, og til forundersøgelser på yderligere 17 skoler. I disse sager er arbejdet med at finde gode løsninger for de fysiske rammer sat i gang. Side 4 Børne- og Ungdomsforvaltningen vil løbende prioritere anlægsønskerne og søge om finansiering til Fremtidens Fritidstilbud ifm. de kommende års budgetforhandlinger og overførelsessager. Således vil udvalget blive præsenteret for en anlægsplan forud for Budget 2016. Tidspunktet for, hvornår den fysiske struktur er fuldt implementeret afhænger således af, hvor hurtigt der kan afsættes den nødvendige anlægsøkonomi. Udmøntning af strukturpuljen I bilag 79 beskrives forvaltningens forslag til udmøntning af puljen til understøttelse af strukturtilpasningen på fritidsområdet (jf. 6. at-punkt). Den 15. november 2014 vedtog Børne- og Ungdomsudvalget, at midlerne i strukturpuljen i 2015 udmøntes sådan, at 50 pct. anvendes til indfasning af de reducerede pladspriser for fritidshjemsbørn. De resterende midler udmøntes i 2015 på baggrund af de besluttede implementeringsplaner for fremtidens fritidsstruktur, således at fritidstilbuddene har mulighed for kompensation, indtil de får omlagt deres kapacitet. Det foreslås, at disse midler (9,6 mio. kr.) lægges ud i områderne, som vil være ansvarlige for at sikre den lokale dialog og forankring af den nye struktur. Der lægges desuden op til, at de midler, der er afsat i strukturpuljen i første halvår 2016, udmøntes på tilsvarende vis via områderne. Hvis det i forbindelse med implementering af den nye struktur frem til august 2016 viser sig, at der er behov for at understøtte strukturtilpasningen med flere midler til fx aftrædelsesordninger for ledere, vil forvaltningen som udgangspunkt søge at finde finansiering hertil indenfor den nuværende dagtilbudsramme. ØKONOMI I bilag 76 beskrives mulige effektiviseringer på fritidsområdet, som tager udgangspunkt i de ændrede rammevilkår på området, fx den længere skoledag, og i den nye struktur. VIDERE PROCES Den nye struktur implementeres i princippet fra den 1. august 2015. Det skal dog understreges, at det kun er få tilfælde, hvor det er administrativt og personalejuridisk muligt at implementere fuldt ud fra skoleåret 2015. Det er afgørende, at ansættelse af lederne af de nye fritidsinstitutioner og -centre sker hurtigst muligt, således at disse er en del af og kan understøtte processen med at sikre fuld organisatorisk implementering pr. 1. august 2016 (bilag 75, jf. 4. at-punkt). Det vil betyde, at de ledere, som ansættes til at lede de fremtidige fritidsinstitutioner og fritidscentre i en overgangsperiode, både vil være ledere af de institutioner, de er ledere for i dag, samtidig med at de igangsætter arbejdet med at opbygge de nye enheder. Umiddelbart efter 20. maj 2015 starter forvaltningen en implementeringsproces lokalt i de enkelte områder med inddragelse af de berørte parter. I denne proces vil der være fokus på implementeringen af den nye struktur for de enkelte fritidsinstitutioner og fritidscentre. Forvaltningen vil samtidig sikre, at der er sammenhæng og koordination på tværs af de lokale drøftelser. Der skal indgås konkrete aftaler, der sikrer en god og hurtig overgang til den nye struktur. Der vil således være lokal indflydelse på overgangsløsningen og mulighed for at tilkendegive ønsker i forhold til den videre proces for flytning af børn og personale. Der vil ikke ske flytning af børn før at lokaler er indrettet til formålet og der vil blive taget hensyn til, at børn i videst mulig omfang flytter i samlede grupper, således at ændringen sker under trygge forhold. Det skal sikres, at indskrivning i skoler og fritidstilbud til skoleåret 2016/17 kan ske i forhold til den nye struktur. I den lokale implementeringsproces tages der også hånd om omstruktureringens afledte konsekvenser fx for integrerede institutioner, hvor der skal findes en løsning for institutionens børnehavedel. Der vil blive fremlagt en status på resultaterne af den lokale proces for udvalget i løbet af efteråret. Der tages Side 5 forbehold for, at nogle af de vedtagne løsninger kan blive justeret indenfor de gældende principper og nuværende økonomiske ramme, hvis alle parter i processen bliver enige herom. Drøftelser med de faglige organisationer om behovet for at regulere forhåndsaftaler, grundlagspapir vedr. kombinationsstillinger etc., og arbejdet med ansættelse af ledere for de nye fritidstilbud igangsættes umiddelbart efter den 20. maj 2015. En bæredygtig stillingsstruktur, der sikrer attraktive arbejdspladser, er afgørende for kvaliteten i de fremtidige fritidstilbud. Forvaltningen vil på udvalgsmødet den 10. juni fremlægge en beskrivelse af mulige stillingstyper i den nye struktur og igennem processen holde udvalget orienteret om udviklingen i arbejdet med en ny stillingsstruktur. Forvaltningen vil, på baggrund af den politiske beslutning og i dialog med de faglige organisationer, iværksætte nødvendige virksomhedsoverdragelser. I forbindelse med virksomhedsoverdragelsen af selvejende institutioner til kommunale fritidsinstitutioner eller fritidscentre kan der opstå udfordringer med overdragelsen af matrikler, som ejes af institution eller paraply. Hvis det ikke lykkes at overtage enkelte lejemål, vil der være behov for at rejse yderligere anlægsønsker. Dette vil blive afklaret i forbindelse med de lokale dialogprocesser. Medarbejdernes medindflydelse og medbestemmelse skal være sikret igennem hele processen. Derfor vil forvaltningen på mødet den 10. juni præsentere en model for en midlertidig MED struktur i overgangsfasen frem til den 1. august 2016. Else Sommer /Camilla Niebuhr, Klaus Michelbrink BESLUTNING Udvalget traf følgende beslutninger vedr. indstillingens 1. at-punkt: I bilag 13 godkendte udvalget uden afstemning a) ”at der etableres et fritidscenter Indre/BY Christianshavn med 10-13 års pladser fra nedenstående enheder, således at Thomas P. Hejle overgår til fritidscenter Østerbro Syd og at mulighederne undersøges for, at bevare klubpladser på Dronning Louises matrikel”, b) ”at der etableres et fritidscenter Østerbro Syd med 10-13 års pladser fra nedenstående enheder, således at Thomas P. Hejle tilknyttes fritidscenter Østerbro Syd”. I bilag 21 godkendte udvalget uden afstemning forslaget til ny implementeringsplan. I bilag 25 godkendte udvalget uden afstemning forslaget til ny implementeringsplan. I bilag 29 godkendte udvalget uden afstemning, ”at ændre den fysiske struktur for fritidscenteret, således at klubben på Nørre Fælled Skole forbliver et særligt tilbud på heldagsskolen og ikke indgår i fritidscentret Ydre Nørrebro”. Klaus Mygind (F) tog forbehold. I bilag 31 godkendte udvalget uden afstemning ”at det undersøges, hvorvidt lokationen på Bogtrykkervej 24A er anvendelig til at indgå i den samlede institutions bygningsmasse”. I bilag 40 godkendte udvalget uden afstemning ”at ændre den fysiske struktur for fritidsinstitutionen ved skolen i forhold til, at der skal bibeholdes fritidsinstitutionspladser på Emdrup Søgårds matrikel, således at denne matrikel indgår i den samlede fritidsinstitution”. I bilag 44 godkendte udvalget uden afstemning forslaget til ny implementeringsplan. I bilag 45 godkendte udvalget uden afstemning ”at ændre den fysiske struktur, så den samlede fritidsinstitution samles på én matrikel, såfremt det er muligt kapacitetsmæssigt efter nærmere undersøgelse”. Udvalget godkendte indstillingens 2. at-punkt med følgende ændringer: I bilag 2 godkendte udvalget uden afstemning følgende ændringsforslag fra socialdemokraterne: Side 6 ”Skolen på Islands Brygge er i en helt speciel situation. Indtil den ny skolebygning er færdig, vil skolens organisation og bygninger løbende skulle gennemgå forskellige forandringsprocesser, og det vil ikke være godt at lave noget nu, som alligevel skal laves grundlæggende om i den nærmeste fremtid. Derfor foreslår vi, at der laves en overgangsløsning, hvor der bygges på de eksisterende fritidstilbud. Men af hensyn til skolereformen og det tættere samarbejde, er det en forudsætning for overgangsløsningen, at de selvejende fritidshjem omkring skolen går sammen i én organisation, så der stadig kan sikres et 1:1 forhold mellem de selvejende og skolen. De økonomiske rammer for fritidshjemmene og ”KKFO Skibet” vil i overgangsperioden frem til den nye skolebygning er færdig blive tilpasset ændringer i åbningstid mm. i lighed med de øvrige fritidsorganisationer. Når den nye skole på Artillerivej står færdig, overgår fritidshjem for hele Islands Brygge til at være KKFO”. I bilag 4 godkendte udvalget uden afstemning et ændringsforslag fra socialdemokraterne om at fritidsinstitutionen organiseres som selvejende fritidsinstitution i klynge / netværk. I bilag 15 godkendte udvalget uden afstemning et ændringsforslag fra socialdemokraterne om at fritidsinstitutionen organiseres som KKFO. I bilag 37 godkendte udvalget uden afstemning et ændringsforslag fra socialdemokraterne, SF og Enhedslisten om at undersøge mulighederne nærmere, herunder bl.a. om ”Askovgården” kan indgå i fritidsinstitutionen, om der kan etableres fritidspladser på Blågård Skole mv. I bilag 40 godkendte udvalget efter afstemning ”at fritidsinstitutionen organiseres som kommunal fritidsinstitution i klynge” med følgende resultat: For stemte 10 medlemmer: A, B, C, F, V og Ø. Imod stemte 1 medlem: O. Ingen medlemmer undlod at stemme. I bilag 50 godkendte udvalget efter afstemning et ændringsforslag fra socialdemokraterne om at fritidsinstitutionen organiseres som kommunal fritidsinstitution i klynge med følgende resultat: For stemte 9 medlemmer: A, B, F, O og Ø. Imod stemte 2 medlemmer: C og V. Ingen medlemmer undlod at stemme. I bilag 65 godkendte udvalget efter afstemning et ændringsforslag fra socialdemokraterne om at fritidsinstitutionen organiseres som selvejende fritidsinstitution i klynge / netværk med følgende resultat: For stemte 10 medlemmer: A, B, C, F, O og Ø. Imod stemte 1 medlem: V. Ingen medlemmer undlod at stemme. I bilag 67 godkendte udvalget uden afstemning et ændringsforslag fra socialdemokraterne om at fritidsinstitutionen organiseres som KKFO. Udvalget traf følgende beslutninger vedr. indstillingens 3. at-punkt: Side 7 I bilag 1 godkendte udvalget uden afstemning ”at Fritidscenter 4 skolesamarbejdet organiseres som selvejende fritidscenter i en klynge / et netværk”. I bilag 10 godkendte udvalget uden afstemning et ændringsforslag fra socialdemokraterne om at fritidsinstitutionen organiseres som KKFO. I bilag 16 godkendte udvalget uden afstemning ”at fritidsinstitutionen organiseres som KKFO”. I bilag 21 godkendte udvalget uden afstemning ”at der ikke oprettes en special KKFO, som står uden for 1:1 strukturen og børn fra taleklasserækken fortsætter i fritidstilbud i deres lokalområde”. I bilag 40 godkendte udvalget uden afstemning ”at gruppeordningen organiseres som en afdeling i den samlede fritidsinstitution”. I bilag 42 godkendte udvalget uden afstemning at ”fritidsinstitutionen organiseres som kommunal fritidsinstitution i klynge”. I bilag 48 godkendte udvalget uden afstemning ”at fritidsinstitutionen organiseres som KKFO”. I bilag 64 godkendte udvalget uden afstemning ”at fritidsinstitutionen organiseres som kommunal fritidsinstitution i klynge”. I bilag 66 godkendte udvalget uden afstemning ”at fritidsinstitutionen organiseres som selvejende fritidsinstitution i klynge / netværk”. Indstillingens 4. at-punkt blev taget til efterretning. Indstillingens 5. at-punkt blev drøftet. Indstillingens 6. at-punkt blev godkendt. Udvalget anbefaler over for BR, at udvalgets beslutninger vedr. KKFO’ere, som indebærer en ændring af skolernes struktur vedr. nyetablering af KKFO’ere (case 5, 10, 20, 34 og 52) og vedrørende ophør af KKFO’ere (case 50, 64, 65 og 66), godkendes. Et enigt udvalg ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Et af målene med Fremtidens Fritidstilbud er at skabe tæt sammenhæng mellem fritidsorganisation og folkeskole ved at fritidstilbud til de 6-9 årige organiseres i en 1:1 relation med skolerne, således at der er ét fritidstilbud pr. skole - og at klubpladserne for de 10-13 årige samles i fritidscentre, der kan dække flere skoler. Derfor forventer vi, at både ledere og medarbejdere inden for sektorerne samarbejder i hverdagen, så der skabes det bedste fundament for en sammenhæng i børnenes hverdag”. Det Radikale Venstre ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Vi ønsker at Københavns Kommune skal have et varieret og mangfoldigt tilbud af fritidsinstitutioner, som dels skal omfatte både store og små institutioner samt kommunale og selvejende institutioner samt KKFO'ere. Herudover skal kommunens tilbud omfatte forskellige profilinstitutioner, som giver et varieret pædagogisk tilbud til kommunens børn. Vi ser disse visioner indarbejdet i det vedtagne forslag.” BILAG 1. Fritidscentre AMAGER 2. Skolen på Islands Brygge 3. Ørestad Skole 4. Amager Fælled Skole 5. Dyvekeskolen Side 8 6. Gerbrandskolen 7. Lergravsparkens Skole 8. Peder Lykke Skolen 9. Skolen ved Sundet 10. Sundbyøster Skole 11. Sønderbro Skole 12. Skolen i Peter Vedels Gade 13. Fritidscentre Indre By-Østerbro 14. Langelinieskolen 15. Sortedamskolen 16. Øster Farimagsgades Skole 17. Christianshavns Skole 18. Den Classenske Legatskole 19. Heibergskolen 20. Kildevældsskolen 21. Nyboder Skole 22. Randersgades Skole 23. Skolen på Strandboulevarden 24. Strandvejsskolen 25. Sølvgades Skole 26. Vibenhus Skole 27. Øresundsskolen 28. Samlet notat for institutioner uden folkeskoletilknytning 29. Fritidscentre Nørrebro-Bispebjerg 30. Grøndalsvængets Skole 31. Tagensbo Skole 32. Utterslev Skole 33. Fensmarkskolen 34. Frederiksgård Skole 35. Skolen i Charlottegården 36. Skolen i Ryparken 37. Blågård Skole 38. Guldberg Skole 39. Holbergskolen 40. Lundehusskolen 41. Nørre Fælled Skole 42. Nørrebro Park Skole 43. Rådmandsgades Skole 44. Fritidscentre Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave 45. Bavnehøj Skole 46. Gasværksvejens Skole 47. Skolen i Sydhavnen 48. Tove Ditlevsens Skole 49. Valby Skole 50. Vesterbro Ny Skole 51. Ålholm Skole 52. Engskolen 53. Frejaskolen 54. Strandparkskolen 55. Ellebjerg Skole 56. Europaskolen 57. Hanssted Skole 58. Kirsebærhavens Skole 59. Lykkebo Skole Side 9 60. Oehlenschlægersgades Skole 61. Sankt Annæ Gym-Folkeskole 62. Vigerslev Allés Skole 63. Fritidscentre Vanløse-Brønshøj-Husum 64. Kirkebjerg Skole 65. Korsager Skole 66. Rødkilde Skole 67. Vanløse Skole 68. Bellahøj Skole 69. Brønshøj Skole 70. Husum Skole 71. Hyltebjerg Skole 72. Katrinedals Skole 73. Tingbjerg Heldagsskole 74. Tidligere politisk behandling 75. Overordnet tidsplan for det videre arbejde med Fremtidens Fritidstilbud 76. Bilag om økonomi i Fremtidens Fritidstilbud 77. Forvaltningens kommentarer til de overordnede temaer fra høringssvarene 78. Overordnet rammebeskrivelse for fritidscentre 79. Udmøntning af strukturpuljen 80. Samlet resumé høringssvar Amager 81. Samlet resumé høringssvar Indre By-Østerbro 82. Samlet resumé høringssvar Nørrebro-Bispebjerg 83. Samlet resumé høringssvar Valby-Vesterbro-Kgs Enghave 84. Samlet resumé høringssvar Vanløse-Brønshøj-Husum 85. Samlet resumé høringssvar uden inst. 86. Samlet resumé høringssvar rene klubytringer 87. Indkomne høringssvar Side 10 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 3. Temadrøftelse om status på Folkeskolereformen - UDSAT SAG (2015-0041713) Børne- og Ungdomsudvalget drøfter status på Folkeskolereformen som opfølgning på behandlingen af sagen om status på Folkeskolereformen på mødet den 8.4.2015, hvor udvalget ønskede løbende drøftelser af udvalgte fokuspunkter i tilknytning til folkeskolereformen. I denne temadrøftelse sættes fokus på synlig læring, teamsamarbejde, faglig ledelse, forældresamarbejde, digitalt læringsmiljø på baggrund af et mundtligt oplæg fra forvaltningen. Sagen blev udsat fra udvalgets møde den 29.4.2015. BESLUTNING Drøftet. Side 11 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 4. Temadrøftelse om faglige resultater i matematik (2015-0098033) Ved behandlingen af Kvalitetsrapporten for folkeskolerne 2014 i Børne- og Ungdomsudvalget den 19.11.14 fremgik det, at forvaltningen vil igangsætte en kortlægning af matematikindsatsen og fremlægge forslag til yderligere indsatser med henblik på en temadrøftelse i udvalget i foråret 2015. Børne- og Ungdomsudvalget drøfter på baggrund af et oplæg fra forvaltningen faglige resultater i matematik, se bilag 1. BESLUTNING Drøftet. BILAG 1. Bilag til drøftelse om faglige resultater i matematik Side 12 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 5. Status og revideret handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik (2015-0012398) Udvalget skal tage stilling til status på udvalgets handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik 2013-2014 samt udkast til revideret handleplan for perioden 2015-2017. INDSTILLING OG BESLUTNING Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 1. at udvalget tager status på udvalgets handleplan 2013-2014 for Københavns Kommunes Handicappolitik til efterretning 2. at udvalget godkender forslaget til Børne- og Ungdomsudvalgets reviderede handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik 2015-2017 PROBLEMSTILLING Borgerrepræsentationen tiltrådte den 27. januar 2011 Københavns Kommunes Handicappolitik 2011 – 2017. Politikken fremsætter delmålsætninger og principper for kommunens indsats for borgere med handicap, jf. bilag 1. Som led i implementeringen er der udarbejdet en samlet handleplan for hele Københavns Kommune med beskrivelse af konkrete initiativer inden for de fastsatte målsætninger. Hvert udvalg har udarbejdet en handleplan med udgangspunkt i de målsætninger, som hører under de enkelte udvalgs ressortområde. Handleplanen gælder sædvanligvis for en to-årig periode, hvorefter der gøres status og handleplanen revideres. Forvaltningerne foreslår, at denne handleplan gælder til 2017, så næste status falder sammen med det tidspunkt, hvor der skal tages stilling til fortsættelse af Københavns Kommunes Handicappolitik. Hvert fagudvalg forelægges parallelt en status på deres handleplan for 2013-2014 og et udkast til revideret handleplan gældende for 2015-2017. Den reviderede handleplan er opbygget efter samme koncept som den oprindelige handleplan. Efterfølgende samler Socialforvaltningen samtlige udvalgs reviderede handleplaner til en samlet handleplan, der sendes i høring i bl.a. Handicaprådet og forlægges til endelig godkendelse i Socialudvalget med henblik på efterfølgende godkendelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. LØSNING Status på Børne- og Ungdomsudvalgets handleplan 2013-2014 Børne- og Ungdomsudvalgets handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik 2013-2014 blev vedtaget på mødet i BUU d. 27. februar 2013. Handleplanen består af 11 initiativer, der understøtter de målsætninger i handicappolitikken, der hører under udvalgets ressortområde. Status på de enkelte initiativer fremgår af bilag 2, der overordnet viser at der arbejdes kontinuerligt med initiativerne, samt at de fleste initiativer, der har indeholdt konkrete mål er gennemført. Initiativet vedr. etableringen af flere specialklubpladser afventer mulighederne efter den igangværende proces omkring Fremtidens Fritidstilbud og er videreført i den nye handleplan. Af de 11 initiativer er de 8 initiativer tilpasset udviklingen på området og videreført i revideret form, Side 13 mens 3 initiativer: Udvikling af den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse, Omlægning af ressourcer til en mere inkluderende almenskole og Kompetenceudvikling på skoler og dagtilbud, er overgået til forvaltningens almindelige drift og derfor ikke medtaget i handleplanen for 2015 -2017. Udkast til revideret handleplan for 2015-2017 Forslaget til Børne- og Ungdomsudvalgets reviderede handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik 2015-2017, fremgår af bilag 3. Der er 13 initiativer, hvoraf følgende 5 er nye: Udvikling af tilbud til unge med behov for dagbehandling, Helhedsorienteret indsats for børn som hjemmetrænes, Styrket forældresamarbejde, Etablering af flere basispladser på 0-5 års området, og Information om BUF-flex pladser. Udvikling af tilbud til unge med behov for dagbehandling blev tiltrådt af SUD og BUU på fælles udvalgsmøde d. 12. marts 2014 og har til formål gennem annoncering og opfølgning, at systematisere og udvikle kvaliteten af dagbehandlingstilbuddene. Helhedsorienteret indsats for børn som hjemmetrænes er et fælles projekt mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen, med henblik på at skabe tættere samarbejde med og om børn og familier, der hjemmetræner. Indsatsen vedr. styrket forældresamarbejde har til formål at udvikle den generelle forældreinvolvering i forvaltningens tilrettelæggelse af indsatsen for deres børn. Etablering af flere basispladser på 0-5 års området blev besluttet i budget 2014 og skal sikre tilstrækkeligt med specialiserede daginstitutionspladser i nærheden af børnenes hjem. BUF-flex pladser er en del af de indsatser, der blev vedtaget i BUU d. 21. november 2012 i forbindelse med indstillingen om Fleksible tilbud og indsatser, nedlæggelse af gruppeordningerne og model for udlægning af ressourcerne til almenskolerne. Information om BUF-flex pladser, som alternativ til en specialskoleplads, skal styrke forældrenes viden om hvad et BUF-flex tilbud er og hvad forældrene kan forvente gennem en sådan indsats. Børne- og Ungdomsudvalget ønsker en øget involvering af målgruppen og relevante interessenter i øvrigt. Involvering har især to formål. Det ene formål er at kunne give den enkelte borger det mest relevante og hensigtsmæssige tilbud, hvilket bedst etableres i en dialog med borgeren og dennes pårørende. Det andet formål er at styrke det samlede udviklingsperspektiv, der giver den enkelte borger de bedste muligheder for et liv, der svarer til det borgere inden for almenområdet har. Forvaltningen har bl.a. styrket brugerperspektivet gennem ekstern bistand, som har faciliteret en proces, der gennem tæt dialog har kunnet styrke identificeringen af hverdagens udfordringer, prioritering af indsatser og afprøvning af nye pædagogiske tiltag og nye måder at tilrettelægge undervisning på. Også på internationalt plan er der en stigende interesse for at styrke og udvikle tilbud og organiseringer gennem øget inddragelse af brugere, fagfolk og øvrige interessenter, erfaringer som forvaltningen kan inddrage i sit arbejde. Forslag til initiativer i Børne- og Ungdomsudvalgets reviderede handleplan ses nedenfor under overskrifterne på de områder i Københavns Kommunes Handicappolitik, de primært vedrører. 3.1.4.Støtte, social tryghed og koordination: Sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgere med erhvervet hjerneskade (et samarbejde mellem BUF, SOF, SUF og BIF) Tidlig opsporing af børn med risikoprofiler Udvikling af tilbud til unge med behov for dagbehandling Helhedsorienteret indsats for børn som hjemmetrænes Styrket forældresamarbejde Side 14 3.2.1.Børn og unge med handicap Etablering af flere basispladser på 0-5 års området Etablering af flere specialklubpladser Information om BUF-flex pladser Kompetenceudvikling på skoler og institutioner Samarbejde om komplekse børnesager Samarbejde om fysioterapeutisk træning Samarbejdsaftale om børn og unge med autisme 3.3.4. Sektoransvar og mainstreaming: Kommunikation om inklusionsindsatsen I forbindelse med revisionen er Borgerrådgiveren blevet bedt om input til relevante fokusområder til forvaltningernes samlede indsatsområder. Borgerrådgiveren peger i sin tilbagemelding på, at helhedsorienteret sagsbehandling, vejledning med udgangspunkt i borgerens situation samt tilgængelighed i bred forstand bør være fokusområder i forvaltningernes samlede handleplan. De foreslåede indsatser i Børne- og Ungdomsudvalgets handleplan 2015 -2017 vurderes at opfylde både Borgerrådgiverens anbefalinger og Handicappolitikkens målsætninger. Der er flere indsatser, som inddrager andre forvaltninger i et tæt samarbejde om at skabe helhedsorienterede løsninger og sikre god vejledning til borgerne, herunder sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgere med hjerneskade, udvikling af tilbud til unge med behov for dagbehandling, samarbejde om komplekse børnesager mv. Der er endvidere fokus på at udvikle mulighederne for inklusion gennem information om BUF-flex pladser, kompetenceudvikling på skoler og institutioner mv. og samtidig sikre, at der er de rette specialiserede pladser til de børn og unge der har behov for dette, herunder etablering af flere basispladser på 0 – 5 års området. For så vidt angår unge fra specialskoler for elever med autisme/ADHD og generelle indlæringsvanskeligheder afventes en etablering af specialklubpladser en kapacitetsanalyse og en eventuel efterfølgende kapacitetsskabelse på baggrund af det konkrete behov. ØKONOMI Bortset fra det fælles initiativ fra SUF, SOF, BIF og BUF om sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgere med behov for specialiseret rehabilitering, som blev forelagt udvalget på udvalgsmødet d. 8. april 2015, finansieres indsatserne inden for Børne- og Ungdomsudvalgets nuværende budgetramme og serviceniveau og medfører således ikke yderligere udgifter for Børne- og Ungdomsudvalget. Vedr. det fælles initiativ om sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgere med behov for specialiseret rehabilitering arbejder forvaltningerne på at afklare, hvorledes indsatsen fremover kan finansieres. VIDERE PROCES Hvis indstillingen tiltrædes, sender Børne- og Ungdomsudvalget den reviderede handleplan til Socialforvaltningen, som samler samtlige udvalgs udkast til handleplaner til én handleplan, og sender den i ekstern høring hos Handicaprådet, Ældrerådet og Dialogforum. Efter høring forelægges Socialudvalget den samlede handleplan, hvorefter den forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Side 15 Else Sommer /Camilla Niebuhr BESLUTNING Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning. Gorm Gunnarsen (Ø) stillede forslag om følgende tilføjelse i bilag 3 (side 12 om målgruppen "Børn og unge med autisme og/eller ADHD"): "Efter "Københavns Kommune vil sikre at der ydes en kvalificeret rådgivning og vejledning til familier med børn og unge med handicap" indsættes følgende punkt: "Der skal fortsat sikres grundlag for et eller flere faglige miljøer, der både kan vejlede og uddanne unge og pårørende voksne med autisme og/eller ADHD"". Forslaget blev godkendt uden afstemning, hvorefter indstillingens 2. at-punkt med denne tilføjelse blev godkendt i sin helhed. BILAG 1. Københavns Kommunes Handicappolitik 2011 -2017 2. Status på Børne- og Ungdomsudvalgets handleplan for Handicappolitik 3. Børne- og Ungdomsudvalgets handleplan for handicappolitikken 2015 - 2017 Side 16 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 6. Anlægsbevilling til projektering af udbygningen af Christianshavns Skole (2015-0091586) Udvalget skal tage stilling til anlægsbevilling til projektering af udbygningen af Christianshavns Skole med 1 spor. INDSTILLING OG BESLUTNING Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, 1. at der gives en anlægsbevilling på 10,0 mio. kr. i årene 2015-2016 til projektering af udvidelsesprojekt for Christianshavns Skole Der anvises dækning for beløbet på Børne- og Ungdomsudvalgets ramme. For de bevillingsmæssige konsekvenser og detaljer om anlægsbevillingen se økonomiafsnittet og bilag 1. PROBLEMSTILLING På baggrund af det voksende antal børn i Københavns Kommune skal en række skoler i de kommende år udbygges med ekstra spor og fritidspladser. I forbindelse med budget 2014 blev det derfor bl.a. besluttet at igangsætte udbygningen af Christianshavns Skole med 1 spor. Der søges nu om anlægsbevilling til opstart af projektering af udbygningen, jf. kortbilag. Der er på nuværende tidspunkt igangsat udbygninger af 24 nye spor, herunder tre helt nye skoler. Herefter viser behovsprognosen, at der er behov for yderligere 13 spor frem til 2024 (behovet revideres med ny prognose medio 2015). Forvaltningen forventer på den baggrund at foreslå en igangsættelse af nybyggeri og udbygning af yderligere skoler til budgetforhandlingerne 2016. LØSNING Børne- og Ungdomsforvaltningen har i foråret 2013 i samarbejde med Byggeri København (ByK) og et eksternt rådgiverfirma gennemført en forundersøgelse af Christianshavns Skole inden for skolens eksisterende matrikler. Forundersøgelsen er revideret i 2014 med indarbejdelse af ’mellemformen’ (reduceret areal som følge af Kapacitetsanalysen 2014). Forundersøgelsens formål var at afdække forskellige udbygningsmuligheder, herunder den økonomiske omkostning forbundet med hvert enkelt scenarie. Forundersøgelsen har taget udgangspunkt i funktionskrav formuleret af Børne- og Ungdomsforvaltningen på baggrund af Folkeskolereformen. På baggrund af forundersøgelsen blev det i forbindelse med budget 2014 besluttet at udbygge Christianshavns Skole med 1 spor for en samlet anlægsøkonomi på 140,8 mio. kr. Med den reviderede forundersøgelse er den samlede omkostning reduceret til 138,1 mio. kr. Forundersøgelserne er alene volumen- og funktionsundersøgelser med henblik på at afdække mulighederne for udvidelse, herunder en budgettering af anlægsudgifterne, mens de konkrete løsningsforslag til udbygningen af skolen vil ske i samarbejde med et byggeudvalg, som er under nedsættelse. I den reviderede forundersøgelse blev endvidere undersøgt muligheden for at bygge på en alternativ grund, den såkaldte 'Spejdergrund' på Arsenaløen, jf. notat omkring alternative forslag til placering af Christianshavns Skole på Arsenaløen mv. i bilag 3,som blev fremlagt som et budgetønske på Side 17 overførselssagen 2014/15 (BR 30.4.2015). Her blev der dog ikke fundet midler til en alternativ løsning for udvidelsen, hvilket betyder, at der nu arbejdes videre med beslutningen fra Budget 2014 om udvidelse inden for skolens 2 matrikler. I budget 2014 blev der desuden afsat 52,1 mio. kr. til en helhedsrenovering af skolen. Udbygningen og helhedsrenoveringen vil blive koordineret og gennemført som én byggesag med den samme rådgiver. I forbindelse med projekteringen af sporudvidelsen vil Fremtidens Fritidstilbud for Christianshavns Skole blive indarbejdet. Efter projektforslag vil der med anlægsindstillingen om bevilling til byggeriet dermed også blive søgt om budgetmidler fra Fremtidens Fritidstilbud på budget 2015. Brugerinddragelse I henhold til Børne- og Ungdomsforvaltningens model for brugerinvolvering ved anlægssager opstartes med at formulere eller revidere skolens Pædagogiske Grundlag sammen med brugerne. Udarbejdelsen af det pædagogiske grundlag afsluttes i maj 2015 med deltagelse af personale fra skole samt øvrige interessenter med pædagogisk-faglige kompetencer. Det Pædagogiske Grundlag er ikke et byggefagligt dokument, men indgår som grundlag for det videre arbejde med udvidelsesprojektet. Det pædagogiske grundlag for fritidstilbud beliggende på Christianshavns Skole eller som en del af Fremtidens Fritidstilbud for Christianshavns Skole formuleres efter beslutningerne om Fremtidens Fritidstilbud på BUU mødet den 20.5.2015. Efter udarbejdelsen af det pædagogiske grundlag nedsættes et byggeudvalg, der medvirker i udarbejdelsen af det endelige projektforslag. Byggeudvalget består af samme personkreds som ovenfor, hvor det sikres, at arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant(er) også er repræsenteret. Herudover inddrages forældre og elever i byggeudvalget. Endelig medvirker projektleder fra BUF og ByK samt eksterne rådgivere i byggeudvalgsarbejdet. Byggeudvalget opstartes juni 2015, når der er skrevet kontrakt med eksterne rådgivere. Udtalelser fra brugerne vil foreligge, når Børne- og Ungdomsudvalget får forelagt indstilling om anlægsbevilling til udbygning af skolen. Tidsplan Børne- og Ungdomsforvaltningen har i nov. 2013 afholdt orienteringsmøde med skolen om udvidelsen med henblik på at opstarte arbejdet med det Pædagogiske Grundlag på baggrund af den første forundersøgelse med udvidelse inden for skolens eksisterende matrikler. Dette arbejde afsluttes i maj 2015. I juni 2015 forventer ByK at have skrevet kontrakt med eksterne rådgivere, hvorefter arbejdet i byggeudvalget igangsættes. Efter udarbejdelsen af projektforslaget primo 2016 vil indstillingen om anlægsbevilling til selve byggearbejderne blive forelagt for Børne- og Ungdomsudvalget i foråret 2016. Samtidig forelægges plan for gennemførelse af byggearbejderne på de to matrikler. Etablering af byggeplads på to matrikler og en eventuel faseopdeling som en følge heraf, vil blive planlægt i samarbejde med skolens ledelse. Midlertidige foranstaltninger Indskrivning af det ekstra 4. spor på Christianshavn Skole er påbegyndt i 2012, og lokalebehovet er midlertidigt dækket ved etablering af basislokaler i pavilloner ved filialen, ligesom der har været en klassesammenlægning i indeværende skoleår på 7. klassetrin. Frem til 2018, hvor det 4. spor forventes færdigetableret, er der behov for midlertidige løsninger for op til yderligere 3 klasser. En del af dette behov er løst ved pavilloner i dag. Evt. yderligere opsætning af pavilloner for tilvejebringelse af ekstra basislokaler skal finansieres af puljen til tidlig opstart. Løsningerne skal findes i tæt samarbejde med skolen og kan f.eks. omfatte ekstra pavilloner eller andre løsninger på skolen. Høringssvar fra Byggeri København Side 18 Indstillingen har været i høring hos Byggeri København. Høringssvaret fremgår af bilag 4.I forhold til bemærkningerne til projektets tidsplan er der på nuværende tidspunkt afholdt opstartsmøde med den valgte rådgiver, og projekteringen kan således opstartes, så snart kontrakten er underskrevet. Det er endnu uvist, hvad den nye udbudslov kommer til at betyde for projektets tidsplan. Forvaltningen vil arbejde for at ibrugtagning planlægges, så det passer med skolens planlægning. Forvaltningen vil ligeledes være opmærksom på, at der i projekteringen arbejdes på at opfylde funktionsprogrammets akustikkrav om efterklangtid. Praktikpladser Der kan beskæftiges praktikanter på opgaverne. Antal opgives i indstilling om anlægsbevilling, som fremlægges i foråret 2016. ØKONOMI I Budget 2014 blev der afsat 142,4 mio. kr. (2015 p/l) til udbygning af Christianshavns Skole med 1 spor. Projekteringsbevillingen på 10,0 mio. kr. finansieres af disse midler. Udbygningen af skolen forventes gennemført for 138,1 mio. kr. pga. implementering af mellemformen, jf. Kapacitetsanalysen, BR 18.9.2014. En status for det forventede mindreforbrug og håndteringen heraf vil fremgå af sagen om anlægsbevillingen til skolen i foråret 2016. I anlægsbevillingen vil der også blive søgt om midler til implementering af Fremtidens Fritidstilbud. Udgifterne hertil vil blive finansieret af de 177,3 mio. kr. (2015 p/l), der blev afsat i Budget 2015 til at påbegynde arbejdet med Fremtidens Fritidstilbud og herunder tilpasning fritidstilbuddene på bl.a. Christianshavns Skole. Detaljerede oplysninger om budget og finansiering samt de bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 1. VIDERE PROCES Efter godkendelse i Børne- og Ungdomsudvalget fremlægges sagen for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Else Sommer /Sti Andreas Garde BESLUTNING Indstillingen blev godkendt. BILAG 1. Christianshavns Skole - Økonomibilag 2. Kort over Christianshavns Skole 3. Tre scenarier for udvidelsen af Christianshavns Skole 4. Ejendomsfaglig udtalelse til projekteringsbevilling for udvidelse af Christianshavns skole Side 19 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 7. Høring af lokalområdet om etablering af ny skole på Artillerivej (2015-0048610) Børne- og Ungdomsudvalget har gennemført en høring i lokalområdet om organiseringen af den nye skole på Artillerivej, og skal nu tage stilling til resultatet af høringen. INDSTILLING OG BESLUTNING Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne og Ungdomsudvalget, 1. at skolen på Artillerivej anlægges som en tresporet skole med 336 fritidspladser jf. budget 2015 2. at skolen organiseres som en selvstændig skole med egen ledelse, distrikt og elever i 0. - 9. klassetrin (model 1) 3. at forvaltningen undersøger mulighederne for på sigt at oprette et skolesamarbejde i udskolingen mellem Skolen på Artillerivej og Skolen på Islands Brygge PROBLEMSTILLING På sit møde den 25.2.2015 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget på baggrund af et medlemsforslag fra Socialdemokraterne at gennemføre en høring i Lokaludvalget Amager Vest og af andre lokale interessenter i området om organiseringen af den nye skole på Artillerivej. Formålet med denne høring er bl.a. at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for organisering af skolen, se bilag 1 Tidligere politisk behandling. På baggrund af høringen fremlægger forvaltningen forslag til etablering af skolen med hensyn til de fremtidige bygningsmæssige og organisatoriske forhold. LØSNING Der er i alt indkommet 28 høringssvar fra en række forældre, Amager Vest Lokaludvalg, skolebestyrelsen på Skolen på Islands Brygge, Københavns Lærerforening og institutionen "Krudtuglen". Høringen viser, at skolebestyrelsen tilslutter sig organiseringen af den nye skole og fritidstilbud som en selvstændig skole (model 1), idet der foretrækkes to mindre skoleenheder. Heroverfor står bestyrelsen fritidstilbuddet "Krudtuglen", som har fokus på ønsket om at bevare de små fritidstilbud, der i dag er tilknyttet til Skolen på Islands Brygge, hvilket får bestyrelsen til at anbefale, at skolen organiseres som overbygning til Skolen på Islands Brygge (model 3). Begge bestyrelser lægger endvidere vægt på hensynet til børnene i skolen såvel som i fritiden, sammenhængskraften i lokalområdet m.v., som jf. svarene, bedst tilgodeses i henholdsvis model 1 og model 3. Høringssvarende viser endvidere, at bestyrelserne er åbne overfor mulighederne og også kan se potentialer i alle modellerne. Mens skolebestyrelsen på Skolen på Islands Brygge, en række forældre og Københavns Lærerforening anbefaler Artillerivej som en ny selvstændig skole (model 1), anbefaler den integrerede institution "Krudtuglen" og en række enkeltpersoner en overbygningsskole på Artillerivej (model 3). Endelig har lokaludvalget Amager Vest Lokaludvalg konkluderet efter en borgerinddragelsesproces, at der er fordele og ulemper i begge modeller, hvorfor udvalget ikke "ser sig i stand til at vælge imellem modellerne". På baggrund af denne høring anbefaler Børne- og Ungdomsforvaltningen, at skolen på Artillerivej Side 20 anlægges som en tresporet skole (jf. budget 2015) og at skolen organiseres som en selvstændig skole (model 1). Forvaltningen foreslår desuden, at der samtidig iværksættes en undersøgelse af mulighederne for på sigt at oprette et tættere samarbejde imellem de to skoler i udskolingen, som bl.a. kan medvirke til at binde den nordlige og sydlige del af Islands Brygges distrikt tættere sammen. Forvaltningen vil senere fremlægge forslag til udvalget herom. Høringssvarene fremgår af bilag 2. Nedenfor fremlægges hovedlinierne i svarene. Model 1: To skoler - Artillerivej organiseres som en selvstændig skole med 0. - 9. klassetrin Denne model anbefales af skolebestyrelsen på Skolen på Islands Brygge, Københavns Lærerforening og 9 svar fra forældre. Der argumenteres grundlæggende for denne model ud fra en overbevisning om, at to mindre enheder er det bedste for børnene, da det opleves mere trygt og overskueligt. To enheder giver endvidere mere lokal forankring, en kortere skolevej og mere nærhed mellem børn, personale og ledelse på hver skole. Modellen passer til bygningerne og endelig argumenteres for, at to skoler ikke vil opdele bryggen i "gamle" og "nye" bryggen, da der ikke er betydelige forskelle imellem disse områder mere, og da børnene møder hinanden f.eks. i foldboldklubben, til ridning eller andre fritidsinteresser. Oplevelsen af at mindre enheder er mere trygge for børnene, deles af skolebestyrelsen, og argumentet underbygges af forældrebesvarelserne med konkrete eksempler på oplevet uro på skolen de senere år, hvor Skolen på Islands Brygge er vokset til 6 spor i indskolingen. Ligeledes fremhæves det, at en skole med elever fra 0. - 9. klassetrin giver mulighed for, at de små og store elever kan få glæde af hinanden, og at søskende kan gå i skole på samme matrikel. To skoler giver mere lokal forankring og kortere skolevej, og dermed en forventning om mindre biltrafik omkring skolen. To skoler passer også til bygningerne, og det giver mindst ulempe på Skolen på Islands Brygge i den kommende periode, da der ikke skal foretages større ombygninger af skole. Skolebestyrelsen ser dog også potentialer og udviklingsmuligheder i en organisering med overbygningsskole, men forældresvarene og bestyrelsens eget svar udtrykker også en bekymring i forhold til, om det praktisk er muligt at sikre god ledelse på en stor skole delt i to matrikler og afdelinger, hvor der er nærhed mellem ledelse, personale og børnene, så ingen elever bliver overset. Model 3 : En skole med 7. - 9. klassetrin på Artillerivej Denne model anbefales af den integrerede institution "Krudtuglen", samt en række enkeltpersoner med tilknytning til denne institution og af en række forældre i området. Hovedargumenterne for at anbefale denne model er et ønske om at bevare de små fritidshjem og fritidstilbud, der ligger omkring Skolen på Islands Brygge, at aldersopdelte skoler har fordele og endelig et ønske om en skole med et distrikt uden opdelinger på Bryggen. Ønsket om at bevare de mindre fritidstilbud omkring skolen på Islands Brygge bygger på forudsætningen om, at hele indskolingen for 7 spor samles på Islands Brygge, og at denne skoles KKFO skal dække behovet for fritidspladser sammen med de eksisterende fritidshjem og tilbud omkring skolen. Ligeledes argumenteres for, at en bevarelse af fritidstilbuddene omkring skolen giver mulighed for klubtilbud på Artillerivej samt bibliotek og andre funktioner på Skolen på Islands Brygge. Institutionen "Krudtuglen" og en række enkeltpersoner med tilknytning til denne institution er hovedeksponent for denne løsning. Etableres der 336 fritidstilbudspladser på den nye skole på Artillerivej, gælder ovenstående forudsætning dog ikke. Forældre i området argumenterer endvidere for modellen, idet én skole vil samle områdets børn og unge mere på tværs af det "gamle" og det "nye" Bryggen og give mere sammenhold, end to skoler forventes at gøre. Endelig fremlægger enkelte forældre, der har erfaring med aldersopdelte skoler, at en aldersopdelt skole er bedre til at tilgodese børnenes behov på forskellige alderstrin, og at Side 21 overbygningen er noget, man som elev glæder sig til. Lokaludvalget Amager Vest Lokaludvalget har arrangeret borgermøder i forbindelse med høringen, hvor de fremmødte borgere og andre med interesse i sagen har drøftet fordele og ulemper i de forskellige modeller, der har været i høring. Lokaludvalget har opsummeret de væsentligste fordele og ulemper, der er kommet frem i dialogen (se vedlagte bilag). Men på baggrund af disse, "ser lokaludvalget sig ikke i stand til at vælge imellem de i høringen fremlagte modeller for etablering af den nye skole". Lokaludvalget vil blive tilknyttet til projektet og får her mulighed for at bidrage yderligere i sagen. ØKONOMI Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. VIDERE PROCES Såfremt Børne- og Ungdomsudvalget godkender indstillingen (model 1: to skoler) tager udvalget stilling til forslag om, at skolens skoledistrikt sendes i høring, jf. anden sag på udvalgets dagsorden om skoledistrikter 2016/17. Else Sommer /Sti Andreas Garde BESLUTNING Klaus Mygind (F) havde følgende ændringsforslag: ”SF går ind for model 3 og foreslår, at indstillingens 1. - 3. at-punkt erstattes af tre nye at-punkter: 1. at udvalget vælger model 3 2. at forvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen undersøger og udarbejder budgetnotat til budgetforhandlingerne 2016 om, at der på Artillerivej 126 bygges en idrætshal på skolen i stedet for to traditionelle idrætssale 3. at forvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen undersøger og udarbejder budgetnotat til budgetforhandlingerne 2016 om, at det ved ombygning af Skolen på Islands Brygge, Artillerivej 57, muliggøres at der indrettes folkebibliotek kombineret med skolens bibliotek. Motivering vedr. 2. at-punkt: Lokalområdet Islands Brygge vil i fremtiden have ca. 22.000 indbyggere. Der er p.t. en idrætshal i bydelen. Der er fysisk plads til hallen, da skolens udearealer på matriklen kan begrænses, da det er udskolingselever, der skal gå på skolen og de kan bruge de offentlige udearealer på den anden side af Artillerivej. Det kan indskolingselever ikke. En idrætshal vil betyde, at skolen vil blive brugt af lokalområdets foreninger og virksomheder og derved vil det forbedre mulighederne for at udvikle den åbne skole. I udbygningsprogrammerne for folkeskolerne er det et princip, at der så vidt muligt skal bygges idrætshaller ved nybyggeri og renovering af folkeskoler. En idrætshal kan vil forøge udgiften til byggeriet, men i model 3 er der et økonomisk råderum i forhold til model 1 på ca. 50 mio.kr. Motivering vedr. 3. at-punkt: Kultur- og Fritidsforvaltningen har ønske om at biblioteket på Islands Brygge flyttes. Hvis det flyttes til Side 22 skolen vil det skabe stor muligheder for synergi. Det vil styrke skolens rolle i lokalområdet. Geografisk er Artillerivej 57 centralt i bydelen i modsætning til Artillerivej 126 og mange beboere vil have deres gang på skolen som forældre til mindre skolebørn.” Ændringsforslaget blev vedtaget efter afstemning med følgende resultat: For stemte 7 medlemmer: A, C, F, O og V. Imod stemte 4 medlemmer: B og Ø. Ingen medlemmer undlod at stemme. BILAG 1. Tidligere politisk behandling 2. Høringssvar Artillerivej Side 23 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 8. Skoledistrikter 2016/17 (2015-0070088) Udvalget skal tage stilling til, om forslag til ændringer i skolernes grunddistrikter skal sendes til høring. INDSTILLING OG BESLUTNING Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 1. at forslag om at rode 181, 186 og 187 overføres fra grunddistriktet for Vesterbro Ny Skole til grunddistriktet for Tove Ditlevsens Skole, at rode 167 overføres fra grunddistriktet for Tove Ditlevsens Skole til grunddistriktet for Gasværksvejens Skole og at rode 171, 172, 173 og 174 overføres fra grunddistriktet for Tove Ditlevsens Skole til grunddistriktet for Oehlenschlægersgades Skole sendes til høring 2. at forslag om at dele rode 334 langs Maribovej og Vigerslevvej således nordøstlige del overføres fra grunddistriktet for Hanssted Skole til grunddistriktet for Ålholm Skole, samt om at den del af rode 215, der hører til Hanssted Skole, overføres fra grunddistriktet for Hanssted Skole til Ålholm Skole sendes til høring 3. at forslag om at rode 396 overføres fra grunddistriktet for Øster Farimagsgades Skole til grunddistriktet for Langelinieskolen sendes til høring 4. at forslag om at rode 334 og 338 overføres fra grunddistriktet fra Skolen på Islands Brygge til at udgøre nyt grunddistrikt for den nye skole på Artillerivej sendes til høring - under forudsætning af, at udvalget i sagen om høring af lokalområdet om etablering af ny skole på Artillerivej beslutter, at skolen på Artillerivej etableres som selvstændig skole PROBLEMSTILLING Børne- og Ungdomsforvaltningen foretager årligt en analyse af behovet for tilpasninger af skolernes grunddistrikter på baggrund af skolernes elevunderlag og fysiske kapacitet. Analysen og forslagene skal sikre, at alle skoler har den fornødne kapacitet til at indskrive de elever, der har krav på at blive optaget på skolen. Forslagene til ændringer foreslås nu sendt i høring hos skolernes bestyrelser og andre interessenter med henblik på at få brugernes bemærkninger inden der træffes endelig beslutning om ændringer. Behovet for tilpasninger af skolernes grunddistrikter er som udgangspunkt et led i de overordnede bestræbelser på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af skolernes kapacitet i takt med den befolkningsudvikling, som byen oplever. Derfor hænger analysen af distriktsændringer og forslag til ændringer også sammen med anlægs- og kapacitetsstrategien på området, som sigter på at udnytte skolebygningerne bygningerne mest muligt . I udvalgets forslag til Budget 2016 foreligger endvidere en række forslag til skolesammenlægninger/ændret skolestruktur, for henholdsvis Vanløse Skole og Hyltebjerg Skole, Ellebjerg Skole, Bavnehøj Skole og Skolen i Sydhavn. Forvaltningen har derfor taget udgangspunkt i disse forslag i forbindelse med analysen af grunddistrikterne for disse skoler. Såfremt disse forslag fremmes, vil disse ligeledes medføre ændringer i skolernes distrikter, der vil blive fremlagt til behandling i 2016 med effekt fra skoleåret 2017. LØSNING Side 24 Der foreslås distriktsændringer fire steder i byen, da ændringerne vil medvirke til at flytte elevpresset fra skoler med pladsmangel til nærliggende naboskoler, der har plads til flere elever. På denne måde sikres, at alle skolerne fyldes op, og skolernes fysiske kapacitet udnyttes mest muligt, før der udbygges, hvilket er en del af anlægsstartegien, hvor der arbejdes for at udnytte faciliteterne bedst muligt. Børneog Ungdomsudvalget har endvidere den 22.6.2011 vedtaget en række principper for distriktsændringer: kapacitetshensynet, hensynet til en blandet fordeling af eleverne, hensynet til trafiksikkerhed og princippet om det mindst mulige indgreb overfor forældrene. I denne indstilling fremlægges de forslag, som er vurderet at være bedst i overensstemmelse med disse hensyn og principper. Forvaltningen fremlægger forslag om ændringer i grunddistrikterne på Vesterbro, Valby, Indre By/Østerbro og Amager. Ændringerne vedrører ikke de elever, der er indskrevet på en skole eller deres mindre søskende, men vedrører alle andre kommende skolebørn, idet grunddistriktsinddelingen bestemmer, hvilken skole det enkelte barn har ret til optagelse på. I forhold til forældrehensynet er det derfor i udgangspunktet positivt jo mindre ændringen er, og jo færre forældre der berøres af ændringen. I nedenstående forslag berøres ca. 150 af i alt ca. 4.500 kommende folkeskolelever, hvilket er mere end sidste års ændringer, men stadig et minimum, idet der kun fremlægges forslag til tilpasninger de steder i byen, hvor skolerne ikke har plads til at optage eleverne fra deres grunddistrikt. Det skal understreges, at distriktstilpasninger ikke kan løse behovet på længere sigt i områder med markant voksende elevtal. Her er det i stedet for nødvendigt at arbejde generelt med udvidelse af skolernes kapacitet i form af skoleudvidelser eller strukturelle ændringer, der kan forøge skolernes kapacitet. Sådanne overvejelser indgår i den generelle planlægning, der tager udgangspunkt i bla. behovsprognosen og kommuneplanen. Forslagene til ændringer af grunddistrikterne gennemgås kort nedenfor. Forslagene er endvidere illustreret på kort og med tilhørende tabeller over elevunderlag og elevsammensætning i grunddistriktet før og efter forslaget, jf. bilag 1. Desuden fremgår tallene for kommende skolebørn i distrikterne, dvs. børn født i årene 2010-14. Vesterbro Vesterbro Ny Skole har i både 2014 og i forbindelse med indskrivningen til skolestart 2015 dannet 5 spor til skolen, der er 4-sporet. På baggrund af antallet af børn i skolens grunddistrikt, samt idet der planlægges nye boliger på Carlsberg og idet søgefrekvensen til skolen er vokset, kan det ikke forventes, at de ekstra spor er et midlertidigt problem og derfor foreslås nu en distriktsændring. Ved at rykke en del af skolens distrikt til Tove Ditlevsens Skole kan presset afhjælpes på Vesterbro Ny Skole. Men da Tove Ditlevsens Skole ikke har plads til den øgede tilgang, foreslås derfor endvidere at rykke en mindre del af Tove Ditlevsens Skoles grunddistrikt videre til Gasværksvejens Skole, der kan udbygges til 3 spor, og en større del til Oehlenschlægersgades Skole, der er under udbygning til 3 spor, og derfor har plads til flere elever. Konkret foreslås det at flytte rode 181, 186 og 187 fra Vesterbro Ny Skole og endvidere 167 fra Tove Ditlevsens Skole til Gasværksvejens Skole samt 171, 172, 173 og 174 fra Tove Ditlevsens Skole til Oehlenschlægersgades Skole. Forslaget vil give en lidt kortere skolevej for de fleste børn, herunder de elever som i dag skal gå forbi Tove Ditlevsens Skole på vej til Vesterbro Ny Skole og forbi Oehlenschlægersgades Skole på vej til Tove Ditlevsens Skole. Fordelingsmæssigt påvirkes skolernes elevunderlag kun marginalt i forhold til den socioøkonomiske indeksering. Valby Hanssted skole i Valby har gentagne gange haft for mange elever i grunddistriktet til de to spor som skolen er bygget til, og antallet af elever i skolens grunddistrikt giver ikke anledning til at forvente der er tale om en midlertidig forbigående tilstand. Idet Ålholm Skole har plads til flere elever i sit grunddistrikt, foreslås at overføre de mest nærliggende områder fra Hanssted til Ålholm. Side 25 Konkret foreslås dels at overføre nordlige del af rode 234, som er omkranset Maribovej, Vigerslevvej, Valby Langgade og banen. Eleverne bosat i området der foreslås flyttet til Ålholm får ikke en væsentlig længere skolevej hvis forslaget gennemføres. Endvidere foreslås det at føre rode 215 fra Hanssted til Ålholm. Erfaringsmæssigt søger de fleste elever fra denne mindre rode i forvejen Ålholm Skole, der kan tage imod eleverne, da den har plads. Ændringen giver en kortere skolevej. Fordelingsmæssigt påvirkes elevunderlaget for de to skoler marginalt. Indre By/Østerbro I Indre By er der generelt et stigende pres på skolernes kapacitet, herunder Sølvgade Skole og Den Classenske Legatskole, mens Langelinieskolen på Østerbro har ledig kapacitet og kan optage flere elever. Antallet af børn i området giver ikke anledning til en forventning om at der er tale om en forbigående og midlertidig udfordring. I dag søger eleverne bosat i Indre By skole på kryds og tværs af distriktsgrænserne, i udpræget grad. Hvis det vedtages at flytte en del fra Øster Farimagsgades Skole til Langelinie, kan Øster Farimagsgades skole herefter optage flere af de elever, som søger Øster Farimagsgades Skole fra henholdsvis Sølvgade og Den Classenske Legatskole. Det foreslås derfor at overføre en del af Øster Farimagsgades Skoles distrikt til Langelinieskolen. Dette giver Øster Farimagsgades Skole bedre plads til at optage elever fra bl.a. Sølvgades Skole og Den Classenske Legatskole. Samtidig får Øster Farimagsgades Skole også bedre plads til at tage imod Københavnermodelbørn fra andre dele af byen. Konkret foreslås det at flytte rode 396 fra Øster Farimagsgades Skole til Langelinieskolen. Forslaget har kun en lille effekt på elevsammensætning i skolernes grunddistrikter. Amager Børne- og Ungdomsudvalget behandler også på dette møde sagen om høring af lokalområdet om etablering af ny skole på Artillerivej vedr. organiseringen af den skole på Artillerivej, der er afsat midler til i Budget 2015. Hvis det besluttes, at skolen skal organiseres som selvstændig skole, skal den have et grunddistrikt. I så fald foreslår forvaltningen, at skolens distrikt sendes i høring i denne indstilling, da der således kan tages samlet stilling til skolernes grunddistrikter for 2016/17 efter endt høring. Konkret foreslås det, at skolens distrikt udgøres af rode 334 og 338, der i dag begge tilhører Skolen på Islands Brygge. Det er forvaltningens vurdering, at dette distrikt er mest hensigtsmæssigt i forhold til den nye skoles placering samt størrelsen på elevunderlaget og trafiksikkerheden. Rode 334 forventes at få en tilvækst i de kommende år i takt med der bygges nye boliger i området. Samtidig vil elevunderlaget for Skolen på Islands Brygge blive mere passende for en 4-sporet skole. Mens den nye skole kan forventes at have en høj socioøkonomi, vil Skolen på Islands Brygge med forslaget fortsat have et elevunderlag, der ligger væsentligt over byens socioøkonomiske gennemsnit. ØKONOMI Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Skolerne tildeles midler efter deres antal af elever, uanset hvilken skole eleven er indskrevet på. VIDERE PROCES Forslagene sendes i høring i alle skolebestyrelser, lokaludvalg, Skole og Forældre, Brug Folkeskolen, Københavns Forældreorganisation, Københavns Fælles Elevråd med 6 ugers høringsfrist. Indstillingen sendes til høring på alle skoler og lokaludvalg, selv om de fremlagte forslag til ændringer kun vedrører Indre By / Østerbro, Vesterbro, Amager og Valby for at give mulighed for at alle lokaludvalg kan fremlægge forslag og synspunkter om spørgsmålet. Side 26 Derefter forelægges resultatet af høringen for Børne- og Ungdomsudvalget på mødet den 26.8.15 forinden forventet endelig behandling i Økonomiudvalget 22.9.15 og Borgerrepræsentationen 8.10.15, hvorefter ændringerne vil være gældende. Else Sommer /Sti Andreas Garde BESLUTNING Indstillingens 1., 2. og 3. at-punkt blev godkendt. Indstillingens 4. at-punkt bortfaldt i konsekvens af udvalgets beslutning i sag nr. 7. BILAG 1. Kort og tabeller over forslag til ændringer af skoledistrikter Side 27 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 9. Ny døgnåben institution (2015-0038940) Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til placering af ny døgnåben institution. INDSTILLING OG BESLUTNING Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 1. at den integrerede institution Haraldsgården på Nørrebro etableres som ny døgnåben institution PROBLEMSTILLING I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet, at der skal etableres en ekstra døgnåben institution ud over den nuværende døgnåbne institution, Vartov. Baggrunden for beslutningen er ønsket om i højere grad at imødekomme forældre, som har et pasningsbehov på ”skæve” tidspunkter. LØSNING I arbejdet med udvælgelsen af den kommende døgnåbne daginstitution har Børne- og Ungdomsforvaltningen anvendt følgende kriterier: Institutionstype Integreret institution 0-6 år Institution skal have høj børnetalsnormering Ved at vælge en integreret institution med høj børnetalsnormering sikres, at institutionen har mulighed for at imødekomme behovet og samtidig tilbyde en bred vifte af faciliteter og aktiviteter. Ønsket beliggenhed geografisk Stort opland, gerne centralt i byen / i brokvarter Skal være beliggende i afstand fra den eksisterende døgnåbne institution, Vartov i Indre by. Det ønskes at placere tilbuddet, således at så mange som muligt så let som muligt kan drage nytte af tilbuddet, samtidig med at man ønsker at placere institutionen i god afstand fra den eksisterende døgnåbne institution, der kan dække behovet i sit nærområde. Fysiske forhold Gerne placeret i en af de eksisterende weekendinstitutioner Mulighed for at etablere soverum/eget lokale i institutionen, som kan indrettes efter børnenes alder. De eksisterende weekendinstitutioner har allerede personale ansat til weekendåbent, og vil derfor kunne løse opgaven lettere og for færre ekstra omkostninger. Side 28 Forvaltningen har undersøgt 10 forslag til placering af ny døgninstitution. Ud fra de indkomne forslag har forvaltningen indhentet konkrete ansøgninger fra de tre institutioner, som opfyldte hovedparten af ovenstående kriterier. Af bilag 1 fremgår placering af de enkelte institutioner og en nærmere beskrivelse af udvælgelsesprocessen. På baggrund af de ovenstående kriterier foreslås det, at Haraldsgården på Nørrebro bliver den nye døgnåbne institution i København. Fakta om Haraldsgården Haraldsgården er en selvejende integreret daginstitution, som har en velegnet beliggenhed med et opland, der kan dække Nørrebro, Østerbro og øvrige bydele i den nordvestlige del af kommunen. Institutionen er normeret til 39 vuggestuebørn, 64 børnehavebørn og 40 fritidshjemsbørn. I forbindelse med behandling af Fremtidens Fritidstilbud i BUU den 18.3.2015 er det besluttet, at Haraldsgårdens fritidshjemspladser bevares til privatskoleelever indtil medio 2015, hvorefter pladserne bortfalder med mulighed for genaktivering efter behov. Haraldsgården er bygget i 1945, er på 4 etager med 450 m2 på hver etage. Der er elevator, gymnastiksal, 2 terrasser og store udearealer med tre forskellige legepladser. Institutionen ligger tæt på kommende metrostation og der er mulighed for parkering i nærheden. Af store arbejdspladser i nærheden kan nævnes Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital. Ledelsen i institutionen har bekræftet, at de er interesseret i en permanent udvidelse med en døgnåbendel. ØKONOMI I budget 2015 er der afsat 3,84 mio. kr. i 2015 i drift til aflønning af personale årligt frem til 2018. Heraf tilgår 5/12 institutionen i 2015, svarende til opstart pr. 1. august. I anlægsmidler er afsat 150.000. kr. til etablering, der kan anvendes til indkøb af senge, møbler og legetøj. Der forventes ikke yderligere etableringsudgifter. Udgangspunktet for driften af enhedens økonomi er ”budgetmodel for døgnåbne institutioner”, som blev vedtaget af Børne- og Ungdomsudvalget 12.10.2011. Budgetmodellen bygger på en estimeret belægning på 10 børnepoint. Det betyder, at institutionen er sikret driftstilskud svarende til 5 vuggestuebørn eller 10 børnehavebørn, uanset om belægningen er lavere. Overstiger børnetallet minimum, vil institutionen blive kompenseret svarende til 597 kr. pr. dag i weekenden for pasning af hvert ekstra børnehavebarn ud over minimumstallet på 10. Døgnmodulets minimumsbemanding jf. budgetmodellen er 3 personer frem til kl. 21:00 alle hverdage og 2 personer i nattetimerne og weekender. Belægningstallet i nætter og weekender forventes dog ikke over minimum. I praksis er der derfor tale om et fast driftstilskud til at drive det døgnåbne modul, som omfatter nat- og weekendpasningen. VIDERE PROCES Det døgnåbne modul lægges som en overbygning på Haraldsgårdens eksisterende tilbud. Forventet opstart for den døgnåbne del er den 1. august 2015. Anvisningen til en døgninstitution kræver dokumenteret behov fra forældres arbejdsgiver. Når en eksisterende institution skal konverteres til en døgnåben institution, vil der både være indmeldte børn og børn på ventelisten, som ikke har dokumenteret behov. En konvertering af en eksisterende institution skal varsles overfor ventelisteforældre, da indførelse af døgnmodul på institutionen vil give nyopskrevne med dokumenteret behov fortrinsret til enheden. Der må forventes en opstartsfase med væsentligt lavere brug af modulet, idet allerede indmeldte børn (som ikke har dokumenteret nat/weekendbehov) ikke flyttes til andre institutioner. Side 29 Else Sommer /Sti Andreas Garde BESLUTNING Indstillingen blev godkendt. BILAG 1. Forslag til kommende døgnåben institution Side 30 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 10. Orientering fra forvaltningen BESLUTNING - Side 31 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 11. Meddelelser fra borgmesteren BESLUTNING Borgmesteren orienterede om at det fælles dialogmøde med KFU den 10. juni 2015 afholdes kl. 15:00 16:00, hvorefter der afholdes BUU-møde. Side 32 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 12. Sager til efterretning (2015-0001485) A.1. Oversigt over sager på kommende BUU møder A.2. Oversigt over embedsmænd samt tidsmæssig afviklingsplan til Børne- og Ungdomsudvalgsmøde A.3. Notat om udvalgte indikatorer på kvalitet i Københavns Kommunes fritidsinstitutioner – vedrører punkt nr. 2 på dagsordenen ”Organisering af Fremtidens Fritidstilbud” (sendt til BUU pr. mail den 12.5.2015) A.4. Høringssvar, modtaget efter deadline, samt kommentarer fra div. høringsparter til punkt nr. 2 på dagsordenen ”Organisering af Fremtidens Fritidstilbud” A.5. Notat af 4.5.2015 vedr. Orientering om udvidelse af modersmålsundervisning til også at omfatte børnehaveklassen fra og med skoleåret 2015/2016 A.6. Notat af 5.5.2015 vedr. orientering om resultat af madvalg i dagtilbud 0- 5 år A.7. Borgmesterens svar til skolebestyrelsen på Lykkebo Skole ifm. deres henvendelse af 27.4.2015 ang. forslag om sammenlægning af Hansted Skole og Lykkebo Skole (jf. BUU-møde den 29.4.2015, sag 12, punkt A.17) A.8. Henvendelse af 22.4.2015 fra Sophia Gravenhorst til BUU vedr. en ide om at åbne en dansk-tysk daginstitution, samt borgmesterens svar af 5.5.2015 og 12.5.2015 A.9. Notat af 30.4.2015 om Brug Folkeskolens aktiviteter i 2014 A.10. Notat af 12.5.2015 vedr. orientering omkring lærernes sygefravær maj 2015 A.11. Notat af 13.5.2015 om status på ansøgninger til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 og foråret 2015 A.12. Notat af 13.5.2015 om bestillinger vedr. trivselsundersøgelsen på baggrund af BUU-indstillingen den 29. april 2015 A.13. Borgmesterens svar til forældrene fra bestyrelsen på Hansted Skole ifm. deres henvendelse af 29.4.2015 ang. forslag om sammenlægning af Hansted Skole og Lykkebo Skole (jf. BUU-møde den 29.4.2015, sag 12, punkt A.20) A.14. Oversigt over afstemningspunkter til BUU-møde 20.5.2015 vedr. pkt. 2 på dagsordenen ”Organisering af Fremtidens Fritidstilbud” A.15. Notat af 15.5.2015 vedr. afrapportering til Økonomiudvalget på temaer til budget 2016 A.16. Notat af 19.5.2015 vedr. orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Side 33 Følgende materiale indeholder personlige/interne/fortrolige oplysninger og offentliggøres ikke B.1. Høringssvar, modtaget efter deadline, samt kommentarer fra div. høringsparter til punkt nr. 2 på dagsordenen ”Organisering af Fremtidens Fritidstilbud” - Fortroligt B.2. Notat af 24.4.2015 til BUU og ØU vedr. Europaskolen – Fortroligt BESLUTNING BILAG A.1. Oversigt over sager på kommende BUU møder A.2. Oversigt over embedsmænd samt tidsmæssig afviklingsplan til Børne- og Ungdomsudvalgsmøde A.3. Notat om udvalgte indikatorer på kvalitet i Københavns Kommunes fritidsinstitutioner A.4. Høringssvar, modtaget efter deadline, samt kommentarer fra div. høringsparter til punkt nr. 2 på dagsordenen ”Organisering af Fremtidens Fritidstilbud” A.5. Notat af 4.5.2015 vedr. Orientering om udvidelse af modersmålsundervisning A.6. Notat af 5.5.2015 vedr. orientering om resultat af madvalg i dagtilbud 0- 5 år A.7. Borgmesterens svar til skolebestyrelsen på Lykkebo Skole ifm. deres henvendelse af 27.4.2015 ang. forslag om sammenlægning A.8. Henvendelse af 22.4.2015 fra Sophia Gravenhorst til BUU vedr. en ide om at åbne en dansk-tysk daginstitution A.9. Notat af 30.4.2015 om Brug Folkeskolens aktiviteter i 2014 A.10. Notat af 12.5.2015 vedr. orientering omkring lærernes sygefravær maj 2015 A.11. Notat af 13.5.2015 om status på ansøgninger til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 og foråret 2015 A.12. Notat af 13.5.2015 om bestillinger vedr. trivselsundersøgelsen på baggrund af BUU-indstillingen den 29. april 2015 A.13. Borgmesterens svar til forældrene fra bestyrelsen på Hansted Skole ifm. deres henvendelse af 29.4.2015 ang. forslag om sammenlægning af Hansted Skole og Lykkebo Skole A.14. Oversigt over afstemningspunkter til BUU-møde 20.5.2015 vedr. pkt. 2 på dagsordenen ”Organisering af Fremtidens Fritidstilbud” A.15. Notat af 15.5.2015 vedr. afrapportering til Økonomiudvalget på temaer til budget 2016 A.16. Notat af 19.5.2015 vedr. orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Side 34 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 13. Eventuelt BESLUTNING Mødet sluttede kl. 19:45. Side 35 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 14. B-sag: Pårørendeuddannelse - FÆLLESINDSTILLING SUF, SOF, BUF (2015-0087548) INDSTILLING OG BESLUTNING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget, Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget godkender, 1. at der til budgetforhandlingerne for 2016 udarbejdes et budgetønske om et uddannelsestilbud for den gruppe af pårørende, der i dag ikke får et tilbud fra kommunen om støtte og hjælp til at håndtere livssituationen som pårørende PROBLEMSTILLING På Borgerrepræsentationens møde den 26. februar 2015 fremlagde partiet Venstre et medlemsforslag om etablering af et uddannelsestilbud til pårørende til personer med handicap, alvorligt kronisk syge og personer med livstruende sygdom. Der tænkes på pårørende til personer med såvel fysiske som psykiske handicap og sygdomme. Sagen blev henvist til politisk behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 21. maj 2015, Socialudvalget den 27. maj 2015 og Børne- og Ungdomsudvalget den 20. maj 2015. LØSNING De pårørende spiller en central rolle i forhold til borgere med alvorligt handicap eller sygdom. Typisk peger syge borgere på deres nære pårørende som den vigtigste ressource til hjælp og støtte. Patientforeninger anfører, at pårørende har stor risiko for selv at blive syge, fordi de påvirkes og belastes både psykisk, fysisk og socialt. Det er derfor vigtigt at klæde de pårørende ordentligt på til at håndtere livet som pårørende, både hvad angår viden om basal hjælp og omsorg, viden om juridiske forhold og handlemuligheder samt ikke mindst psykiske og sociale redskaber til at mestre egen livssituation. Københavns Kommune har allerede i dag tilbud om støtte til pårørende. Typisk er tilbuddet afhængigt af borgernes diagnose. Kommunen har fx særlige tilbud til pårørende til personer med kræft, demens, hjerneskade og alkoholproblemer. Der findes også et kommunalt tilbud om støtte til pårørende til alvorligt syge og døende borgere. Derudover tilbyder kommunen, at pårørende deltager i patientundervisning af borgere med kroniske sygdomme (KOL, diabetes 2 og hjertekar-sygdomme). Der findes endvidere tilbud til børn og familier, som er i svære situationer, fx pga. misbrug eller psykiske lidelser, ligesom alle skoler yder støtte til børn i sorg og krise, fx pga. alvorligt syge eller døende nærtstående, og der findes tilbud til forældre, hvis børn lider af sygdom, ADHD eller handicap. De diagnosespecifikke tilbud rummer den konkrete viden og opbakning, som de pårørende har brug for, og sikrer mødet med andre, der står i samme situation. Der kan være stor forskel på pårørendes behov, afhængigt af borgernes diagnose og livssituation. Derudover er der en lang række tilbud til pårørende i bruger- og pårørendeforeninger. Eksempelvis i Hjerneskadeforeningen, Landsforeningen LEV, Spastikerforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Muskelsvindsfonden, Forening for borgere med Cerebral Parese (CP), Bedre Psykiatri, Psykiatrifonden. Side 36 Der er dog en række patientgrupper - såvel inden for psykiatrien som inden for det somatiske område hvor de pårørende ikke i dag får et kommunalt tilbud om støtte til at håndtere opgaven som pårørende - på trods af at omsorgsopgaverne også her er store og langvarige. For at sikre, at pårørende i Københavns Kommune har de bedste forudsætninger for at passe på sig selv og deres nære, foreslås det derfor, at kommunen etablerer et generelt uddannelsestilbud til disse grupper, der fokuserer på de elementer i at være pårørende, som går på tværs af diagnoser. Tanken er at give de pårørende inden for "øvrige" diagnoser et fælles tilbud, som gør dem bedre i stand til at håndtere deres livssituation og møde andre, hvor de får mulighed for at udveksle tanker og erfaringer med det at være pårørende. Konkret kan uddannelsen give pårørende nødvendig viden inden for tre områder: 1. Viden, som kan klæde pårørende på i forhold til de basale omsorgsopgaver, som pårørende almindeligvis stilles overfor (fx viden om medicin, forflytningsteknikker, brug af hjælpemidler, hensigtsmæssig ernæring) 2. Indsigt, som gør pårørende i stand til at benytte de tilstedeværende muligheder i forhold til håndtering af juridiske spørgsmål, fx i forhold til sociallovgivning, fuldmagter og værgemål, samt støtter pårørende i at gøre brug af de relevante tilbud og støttemuligheder, som findes til hhv. patienter og pårørende 3. Forståelse, som gør pårørende i stand til at mestre egen livssituation og drage omsorg for egen fysiske, psykiske og sociale sundhed samt redskaber til at håndtere egen sorg og krise. Det foreslås, at dette nye uddannelsestilbud til pårørende gennemføres i regi af kommunens sundhedshuse, og at der søges inspiration i eksisterende pårørendetilbud i kommunen, samt at udvikling og evt. afvikling sker i samarbejde med relevante patient- og pårørendeforeninger. Dermed kunne den overordnede ramme for uddannelsestilbud til pårørende i Københavns Kommune se ud som vist i nedenstående figur: Det forventes, at den nye pårørendeuddannelse vil forbedre indsatsen generelt for pårørende til fysisk eller psykisk syge, men særligt på psykiatriområdet vil der fortsat være behov for udvikling af mere systematiske pårørendeindsatser. Der er i dag begrænsede tilbud i Københavns Kommune til pårørende, som har behov for støtte og viden om de konkrete psykiske lidelser. Side 37 Sundhedsstyrelsen har opslået en ansøgningspulje på 9,0 mio. kr. i perioden 2015-2018 til tilbud om systematiske familie- og børnesamtaler for børn til psykisk syge forældre på tværs af region og kommune. Socialforvaltningen vil gå i dialog med Region Hovedstaden i forhold til perspektiverne om en fælles ansøgning til puljen. ØKONOMI Nedenstående tabel viser behovet for midler til udvikling og drift af pårørendeuddannelsen: Udvikling 2016 (½ årsværk) Drift 2016 (½ år) 300.000 150.000 Uddannelsesforløb for pårørende, hvor der ikke findes et diagnosespecifikt tilbud i kommunen Drift 2017 Drift 2018 300.000 300.000 Drift 2019 300.000 De ansøgte midler er baseret på følgende forudsætninger: Udvikling: ½ årsværk til udviklingsomkostninger i sundhedshusene Driftramme: o Der etableres 3 kursusforløb pr. år i hvert af de 5 sundhedshuse, i alt 15 kursusforløb årligt o Kapaciteten pr. kursusforløb er 25 personer; dvs. i alt kan der deltage 375 pårørende årligt o Hvert kursusforløb varer 3 mødegange á 3 timer VIDERE PROCES Hvis forslaget godkendes, fremlægges budgetønske om etablering af en ikke-sygdomsspecifik pårørendeuddannelse ved budgetforhandlingerne for 2016. Katja Kayser Anette Laigaard Else Sommer BESLUTNING Indstillingen blev godkendt. Side 38 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 15. B-sag: Høring af fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden FÆLLESINDSTILLING SUF, BUF, BIF, SOF (2015-0089199) INDSTILLING OG BESLUTNING Børne- og Ungdomsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at tage orienteringen omkring KKR’s fælles uddannelsesstrategi til efterretning 2. at godkende, at det vedhæftede høringssvar (bilag 1) sendes til KKR Hovedstaden som Københavns Kommunes samlede bemærkninger til KKR Hovedstadens uddannelsesstrategi PROBLEMSTILLING Som led i at styrke kommunernes fokus på uddannelsesområdet er der i regi af Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse i KKR Hovedstaden udarbejdet et udkast til en fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden. KKR Hovedstaden drøftede strategien på møde den 23. februar 2015 og besluttede, at strategien sendes i høring i alle kommunalbestyrelser frem til sommer 2015. LØSNING Orientering om KKR Hovedstadens fælles uddannelsesstrategi Formålet med den fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden er at sikre bedre sammenhæng mellem udbuddet af nyuddannet arbejdskraft og kommunernes opgavemæssige udfordringer. En fælles uddannelsesstrategi skal derfor bidrage til at styrke kommunernes samlede indflydelse på udviklingen af velfærdsuddannelserne via fælles strategiske udviklingsmål. Strategien fokuserer på fælles kommunale interesser i de velfærdsuddannelser, som kommunerne selv er aftagere og meduddannere af. Konkret drejer det sig om følgende uddannelser: socialrådgiveruddannelsen, læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen, ergoog fysioterapeutuddannelsen, pædagogisk assistentuddannelse (PAU) og social- og sundhedsuddannelserne (SOSU). Målgruppen for uddannelsesstrategien er kommunerne i KKR Hovedstaden samt de kommunale repræsentanter, som KKR Hovedstaden har udpeget til bestyrelser og uddannelsesudvalg på professionshøjskoler m.v. Strategiens fokusområder omhandler sammenhæng mellem skole og praktik, fokus på tværfaglighed, fagprofessionel kommunikation og kompetencer, brug af velfærdsteknologiske løsninger samt en styrket indsats for at forberede elever og studerende på, hvad en kommunal ansættelse indebærer. Strategien indeholder anbefalinger, som er rettet mod kommunernes muligheder for, via praktikforløbene, at skabe de bedste rammer for elever og studerende og samtidig medvirke til at sikre sammenhæng i uddannelserne, herunder at kommunerne stiller praksisviden til rådighed for uddannelsesinstitutionerne. Udkast til strategien findes i bilag 2. Side 39 Det er fra KKR Hovedstadens side anbefalet, at strategien vurderes efter 2 år, således senest i 2017. Uddannelsesstrategien i Københavns Kommune Kommunen er helt afhængig af, at vi får uddannet dygtige medarbejdere til at løse fremtidens velfærdsopgaver inden for pleje, omsorg, uddannelse, socialrådgivning, pædagogik mv. BUF, BIF, SOF og SUF ser udformningen af den fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden som en god mulighed for at styrke kommunernes samlede indflydelse på udviklingen af velfærdsuddannelserne, så de tilpasses kommunernes fremtidige udfordringer indenfor velfærdsområdene. Der er imidlertid ikke knyttet nogen konkrete handlinger og aktiviteter til uddannelsesstrategien. Det er afgørende, at mål og intentioner i strategien omsættes til konkret udvikling af professionsuddannelserne, så de udvikler sig i overensstemmelse og samspil med kommunens fremadrettede behov, Alle forvaltningerne samarbejder i dag med professionshøjskolerne om udvikling af professionsuddannelserne indenfor deres eget område. Men der er potentiale for at få større udbytte af de samarbejder, hvis vi som kommunen koordinerer samarbejdet og også får løftet det til et mere strategisk niveau. Uddannelsesstrategien er et godt afsæt for at styrke Københavns Kommunes udvikling af grund- og professionsuddannelsesområdet. Forvaltningerne vil derfor forankre implementeringen af den fælles uddannelsesstrategi i Grunduddannelse København med reference til HR-Kredsen. Grunduddannelse København har blandt andet til opgave at styrke samarbejdet i forhold til de grund- og professionsuddannelser, som uddannelsesstrategien omfatter fx ved at styrke kommunens interessevaretagelse i forhold til grund- og professionsuddannelserne, og styrke kommunens egne driftsopgaver i forhold til grund- og professionsuddannelser. ØKONOMI Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Implementering af uddannelsesstrategien i Københavns Kommune kan medføre behov for budgetønsker fremadrettet. VIDERE PROCES Den fælles uddannelsesstrategi for KKR Hovedstaden behandles som en fællesindstilling i henholdsvis Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 18. maj, Børne- og Ungdomsudvalget den 20. maj, Sundheds- og Omsorgsudvalget den 21. maj og i Socialudvalget den 27. maj 2015. Høringen behandles derefter i ØU den 9. juni og i BR den 18. juni 2015 med henblik på endelig tilbagemelding til KKR den 22. juni 2015. Katja Kayser Anette Laigaard Else Sommer Birgitte Hansen BESLUTNING Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning. Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt. BILAG 1. Høringssvar fra Københavns Kommune til KKR Hovedstaden 2. Udkast til uddannelsesstrategi bilag 3. Høringbrev vedr. fælles uddannelsesstrategi Side 40
© Copyright 2024