1. No category

Frederikshavn Kommune
Teknisk forundersøgelse
Elling Å projekt 4
Indsats AAL-323 og AAL-325
Maj 2015
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 1
Udgivelsesdato
Vores reference
:
:
12. maj 2015
21.0035.02
Udarbejdet
Kontrolleret
:
:
Peter Giversen Eskildsen, Henrik Boje Groth
Thomas Stampe Petersen
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 2
INDHOLDSFORTEGNELSE
SIDE
1
UNDERSØGELSENS FORMÅL
4
1.1
Identifikation af indsatserne
1.1.1
Skærum Dambrug
1.1.2
Studsbjerg Dambrug
4
4
5
1.2
Opmåling af vandløbet
6
1.3
Beskrivelse af vandløbet
7
1.4
Formålet med undersøgelsen
10
2
BIOLOGISKE OG NATURMÆSSIGE FORHOLD
10
2.1
Biologisk tilstand
10
2.2
Fisk
10
2.3
Beskyttet natur
2.3.1
Skærum dambrug
2.3.2
Studsbjerg dambrug
11
11
13
2.4
Natura 2000
14
2.5
Bilag IV-arter og rødlistearter
14
3
PLANFORHOLD
15
4
TEKNISKE ANLÆG
15
4.1
Skærum dambrug
15
4.2
Studsbjerg Dambrug
15
5
ANLÆGSTEKNISKE MULIGHEDER
16
5.1
Skærum Dambrug
16
5.2
Studsbjerg dambrug
5.2.1
Dambruget genoptager driften
5.2.2
Nuværende tracé bibeholdes
5.2.3
Skærum Å lægges i et nyt tracé
16
17
18
18
6
KONSEKVENSVURDERING
19
6.1
Vandføringsevne
19
6.2
Vandløbsfauna
20
6.3
Beskyttet natur
20
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 3
6.3.1
6.3.2
Skærum dambrug
Studsbjerg dambrug
20
22
6.4
Natura 2000
24
6.5
Bilag IV arter og rødlistearter
24
7
LODSEJERFORHOLD
24
7.1
Berørte lodsejere
7.1.1
Skærum Dambrug
7.1.2
Studsbjerg Dambrug
24
24
25
7.2
Tilkendegivelser fra lodsejere
26
8
AFVÆRGEFORANSTALTNINGER
27
8.1
Skærum dambrug
27
8.2
Studsbjerg dambrug
27
9
BUDGET OG TIDSPLAN
28
9.1
Overslag
9.1.1
Skærum Dambrug, AAL-325
9.1.2
Studsbjerg Dambrug, AAL-323
28
28
28
9.2
Sammenligning med referenceværdier
9.2.1
Skærum Dambrug
9.2.2
Studsbjerg dambrug
28
29
29
10
REFERENCER
29
BILAG
1 Tegning 003
Projektplan for indsats AAL-323, mål 1:1000
2 Tegning 004
Projektplan for indsats AAL-325, mål 1:1000
3 Længdeprofil af Skærum Å
4 Beregnet vandspejl i Skærum Å
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 4
1
UNDERSØGELSENS FORMÅL
De to indsatser er beliggende i Skærum Å, som er tilløb til Elling Å. Begge indsatser
er spærringer i forbindelse med dambrugsopstemninger.
Figur 1. Oversigt over indsatser i Elling Å systemet.
På figur 1 fremgår placering af indsats AAL-325 ved Skærum dambrug og AAL-323
ved Studsbjerg dambrug.
1.1
Identifikation af indsatserne
1.1.1
Skærum Dambrug
AAL-323 er en fisketrappe af bassintypen opbygget i kampesten sat i beton. Fisketrappen er vanskelig passabel for optrækkende fisk. Ved siden af findes opstemningen, hvorfra der er vandindtag til dambruget. Vandet til dambruget løber gennem dels
en kanal, dels en rørledning.
Vandspejlsforskellen over fisketrappen er ca. 40 cm varierende med vandføringen i
åen. Fra fisketrappen fortsætter det oprindelige vandløb uden om dambruget – tilsyneladende ureguleret.
Dambruget er i drift, men mangler at søge om fornyet miljøgodkendelse. Vandindtaget er ifølge fiskemesteren 80-90 l/sek.
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 5
Figur 2. Oversigt over Skærum dambrug.
1.1.2
Studsbjerg Dambrug
AAL-325 er en opstemning på Skærum Å midt på den strækning, som forløber parallelt med dambruget. Opstemningen består af en betonkant med stigbord, som ikke er
i funktion længere. Faldet, målt som vandspejlsforskel, er ca. 1,2 m. Da stigbordet var
i funktion, må faldet have været større.
Stemmeværket er forsynet med en ca. 10 m lang fisketrappe af kammertypen, som
anses for meget vanskelig at passere for optrækkende fisk.
Fiskeproduktionen på dambruget er midlertidigt indstillet. Hvis produktionen skal genoptages, kræver det fornyet miljøgodkendelse og vandindvindingstilladelse.
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 6
Figur 3. Oversigt over Studsbjerg dambrug.
1.2
Opmåling af vandløbet
Skærum Å er målt op i dagene 3. – 5. november 2014. Der blev opmålt en strækning
af 4920 m mellem Hjørringvej og Lendumvej. Den opmålte strækning fremgår af nedenstående oversigtskort.
Figur 4. Oversigt over den opmålte del af Skærum Å.
Resultatet af opmålingen fremgår af vedlagte længdeprofiler, bilag 3 og 4.
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 7
1.3
Beskrivelse af vandløbet
Vandløbet er relativ smalt som følge af tilgroning fra siderne. Bunden er tilsvarende
ret dybt nedskåret. Bundsubstratet er overvejende blødbund med en blanding af sand
og mudder – især i stuvningszonerne opstrøms dambrugene.
På få enkelte lokaliteter er der registreret fast substrat i form af grus og større sten.
Det må samlet vurderes, at Skærum Å på den opmålte strækning ikke har gydeområder for ørred eller bæklampret i nævneværdigt omfang.
Vandløbet er overvejende ureguleret og fysisk varieret og et godt opholdsvand ørred.
Der er registreret vandpest som den dominerende undervandsvegetation. Derudover
er registreret Vandstjerne s.p., Vandranunkel s.p. samt Smalbladet Mærke, som dog
alle tre meget fåtallige.
Foto 1 og 2. Tv. Skærum Å opstrøms Skærum Dambrug. Th. Indløbsbygværk til Skærum dambrug. Fisketrappen ses i venstre side.
Skærum Å opstrøms Skærum dambrug løber gennem eng og mosearealer overvejende bevokset med rørgræsser og lignende højstaude vegetation. Åen er langsomt
strømmende, smal og dyb. Bunden er bestående af sand og mudder, dog er registreret fastere bund med en vis mængde grus på en enkelt lokalitet.
Indløbet til dambruget består af et stem og en åben fødekanal der længere nedstrøms går over i et Ø100 cm rør til dambruget. Stemmeværket består af tre sektioner
af stemmebrædder i betonstøbt profil.
Skærum dambrug er et mindre dambrug, der producerer regnbueørred.
Mellem Skærum dambrug og Studsbjerg dambrug løber Skærum Å ureguleret og terrænnært. Faldet og strømhastigheden er moderat og bunden som oftest blød bestående af sand og mudder.
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 8
Foto 3 og 4. Tv. Afgitring ved indløbet til Skærum Dambrug. Th. Skærum dambrug.
Foto 5 og 6. Tv. Oprindeligt åløb langs Skærum Dambrug med reduceret vandføring. Th.
Skærum Å nedstrøms Skærum dambrug.
Foto 7 og 8. Tv. Skærum Å opstrøms Studsbjerg dambrug. Th. Stemmeværket ved Studsbjerg
dambrug.
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 9
Foto 9 og 10. Tv. Stemmeværket ved Studsbjerg dambrug på nedstrøms side. Th. Kammerfisketrappen.
Foto 11 og 12. Tv. Studsbjerg dambrug. Th. Studsbjerg dambrug.
Foto 13 og 14. Skærum Å nedstrøms Studsbjerg dambrug.
Studsbjerg dambrug har været ude af drift i et par år. Alt materiel til dambrugsdriften
ligger tilbage på arealet.
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 10
Nedstrøms Studsbjerg dambrug løber Skærum Å i modsætning til det øvre forløb
temmelig dybt i forhold til det omgivende terræn. Faldet er en smule større og strømmen mere frisk. Bunden er mere fast, og der er registreret grus bund på flere lokaliteter.
1.4
Formålet med undersøgelsen
Formålet med forundersøgelsen er at afdække mulighederne for at:
•
etablere sammenhængende vandløbsstrækninger ved at fjerne bestående
spærringer eller i det mindste ved at gøre spærringerne passable for fisk,
•
omlægge vandløbstracéet langs Studsbjerg Dambrug i et slynget forløb, hvis
dambruget nedlægges
Løsningerne er meget afhængige af, om dambrugene kan nedlægges, hvilket på nuværende tidspunkt er uafklaret. Derfor opereres der under beskrivelsen af tekniske
løsningsforlag både med, at driften af Skærum Dambrug fortsætter, og at driften genoptages på Studsbjerg Dambrug, og at begge dambrug nedlægges.
2
BIOLOGISKE OG NATURMÆSSIGE FORHOLD
2.1
Biologisk tilstand
Skærum Å er målsat til at opnå god økologisk tilstand, svarende til faunaklasse 5.
Vandløbet opnår pt. faunaklasse 5. Målsætningen er således opfyldt og forventes
fortsat opfyldt ved udgangen af første planperiode i 2015. /1/
Der er dog ikke målopfyldelse på den sidste prøve udtaget opstrøms Studsbjerg
Dambrug den 13. april 2012, station 2.260.000.065, som viser DVFI 4.
2.2
Fisk
I gældende udsætningsplan fra DTU Aqua omtales Skærum/Elling Å jfr. nedenstående:
”Strækningen nedstrøms Lendum og til Trælbro (st.8) er ureguleret over store strækninger og åen er her forholdsvis smal og dyb med fine fysiske forhold. Velegnede gydepladser findes imidlertid kun i beskedent omfang og kun på nederste del af strækningen.
Ørredbestanden der delvis opretholdes gennem udsætninger vurderes generelt at
være gået tilbage, idet bestanden af ældre ørred alle steder bortset fra st. 8 og 9 nu
er væsentligt under det forventede.”
Jfr. DTU Aqua foregår der en vis pligt udsætning af Studsbjerg dambrug på i alt 1516.000 stk. yngel. Dette må forventes ophørt med ophør af dambrugsdriften.
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 11
2.3
Beskyttet natur
2.3.1
Skærum dambrug
Frederikshavn Kommune har udført en besigtigelse af § 3 beskyttede arealer. Besigtigede arealer fremgår af nedenstående figur.
Figur 5. § 3 beskyttede arealer ved Skærum dambrug. /3/
Inddeling af natur efter tilstand, hvor grøn indikerer ringe - dårlig naturtilstand, hvor der kan gives lov til en høj grad af påvirkning og orange indikerer moderat naturtilstand, hvor der kun
kan gives lov til lidt påvirkning.
Følgende er uddrag fra Frederikshavn Kommunes naturvurdering, citat:
”Nedstrøms
Nedstrøms spærringen er naturen vurderet til at have en ringe – dårlig naturkvalitet. En eventuel hævning af vandstanden vil kun være til gavn for naturen her.
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 12
Opstrøms
Opstrøms styrtet er vandløbet omgivet af mose på begge sider af vandløbet. Der er lavet en
samlet registrering af mosen på hver side af vandløbet. Moserne var ikke fuldstændig homogene og varierede noget mht. artssammensætning og fugtighed.
Foto 15. § 3 beskyttet mose opstrøms Skærum dambrug. /3/
Mose B+C varierer en del i fugtighed og dermed følger også en variation i plantesammensætning. Arealet er med tuet bund og meget våd nogle steder. I de mere tørre områder af mosen
er den domineret af rørgræs, mens den andre steder er noget mere varieret og med nogen
fugtigbundsarter. Der blev fundet seks positiv arter (*) på mosen, der indikerer god naturtilstand. På arealet blev der fundet arter som; Skov angelik (*), mose-bunke, bredbladet dunhammer, engkarse (*), mjødurt, dynd-padderok (*), rørgræs, sideskærm, lyse-siv, kær-snerre
(*), top-star (*), toradet star, kær tidsel (*), sødgræs sp.
Arealet er blevet vurderet om vinteren, og der er derfor stor sandsynlighed for, at der findes
nogle arter på arealet, som ikke kan ses på denne årstid. På det grundlag vurderes arealet at
have en moderat-god naturtilstand.
Mose D varierer ligeledes en del i fugtighed og dermed også i plantesammensætningen.
Arealet er med tuet bund og meget våd nogle steder. I de mere tørre områder af mosen er den
domineret af tagrør, mens den andre steder er noget mere varieret og med nogen fugtigbundsarter. Der blev fundet seks positiv arter (*) på mosen, der indikerer god naturtilstand. På
arealet blev der fundet arter som; Skov angelik (*), mose-bunke, skov-kogleaks (*), mjødurt,
rørgræs, sideskærm, glanskapsletsiv (*), spidsblomstret siv (*), lyse-siv, top-star (*), toradet
star, kær tidsel (*), star sp.
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 13
Arealet er blevet vurderet om vinteren, og der er derfor stor sandsynlighed for, at der findes
nogle arter på arealet, som ikke kan ses på denne årstid. På det grundlag vurderes arealet at
have en moderat-god naturtilstand.”
2.3.2
Studsbjerg dambrug
Figur 6. § 3 beskyttede arealer ved Studsbjerg dambrug. /3/
Inddeling af natur efter tilstand, hvor grøn indikerer ringe - dårlig naturtilstand, hvor der kan gives lov til en høj grad af påvirkning og orange indikerer moderat naturtilstand, hvor der kun
kan gives lov til lidt påvirkning.
Følgende er uddrag fra Frederikshavn Kommunes naturvurdering, citat:
”Eng A er tuet og fugtig og domineret af rørgræs. Der blev fundet 2 -3 positiv arter (*) på engen, der indikerer god naturtilstand. På arealet blev der fundet arter som; mose-bunke, bredbladet dunhammer, skov-kogleaks (*), rørgræs, kær tidsel (*), star sp.
Arealet vurderes at have en ringe naturtilstand.
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 14
Eng B er fugtig og med tuet bund. På arealet blev der fundet 3 – 4 positiv arter (*) på engen,
der indikerer god naturtilstand, men også en del problemarter (#), der typisk findes på engarealer, der er for tørre eller hvor der bliver isået græs eller der er en høj tilstedeværelse af næringsstoffer. På arealet blev der fundet arter som; almindelig brunelle (*), mose-bunke, almindelig kamgræs (*), mælkebøtte (#), stor nælde (#), almindelig rajgræs (#), lav ranunkel
(#),lyse-siv, top-star (*),tusindfryd (#), siv sp.
Arealet vurderes at have en ringe naturtilstand.
Eng C er fugtig. På arealet blev der fundet 1 – 2 positiv arter (*) på engen, der indikerer god
naturtilstand men også en problemart (#). På arealet blev der fundet arter som; lav ranunkel
(#), lyse-siv, kær tidsel (*) og siv sp.
Arealet vurderes at have en ringe naturtilstand.
Mose A er tydeligt trykvandspåvirket og med en del mos, bredbladede urter og halvgræsser.
Der er normalt afgræsning med heste. På arealet blev der fundet 3 – 4 positiv arter (*), der indikerer god naturtilstand. På arealet blev der fundet arter som; bredbladet dunhammer, gul iris
(*), mjødurt, rørgræs, lyse-siv, top-star (*), kær-tidsel (*), star sp.
3 – 4 positiv arter er ikke så mange, men arealets struktur tyder på, at det ikke er usandsynligt,
at der kunne finde flere positiv arter om sommeren. På det grundlag vurderes arealet at have
en moderat naturtilstand.
Mose B er nok nærmere en vold end en mose. På arealet blev der ikke fundet positiv arter. Til
gengæld blev der fundet en del problemarter (#), der indikerer dårlig naturtilstand. På arealet
blev der fundet arter som; lodden dueurt (#), almindelig kvik (#), vild kørvel (#), stor nælde (#)
og hundegræs.
Arealet har dårlig naturtilstand.”
2.4
Natura 2000
Ingen af projektområderne er ikke beliggende i Natura 2000 område.
Nærmeste terrestriske habitatområde er Natura 2000 område N8, ”Åsted ådal,
Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder”. Området er beliggende ca. 3 km
øst for Skærum Å.
Skærum Å afvander via Elling Å til Natura 2000 område N4, ”Hirsholmene, havet vest
herfor og Ellinge Ås udløb” Afstanden hertil er ca. 10 km.
2.5
Bilag IV-arter og rødlistearter
Der er ikke registreret arter beskyttet efter habitat direktivets bilag IV i nogle af projektområderne /2/.
Dog kan følgende arter forekomme i eller i nærheden af projektområdet:
• Vandflagermus
• Brunflagermus
• Langøret flagermus
• Sydflagermus
• Skimmelflagermus
• Dværgflagermus
• Odder
• Markfirben
• Spidssnudet frø
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 15
3
PLANFORHOLD
Skærum Å er omfattet af en åbeskyttelseslinie.
Der er ikke registreret fredede fortidsminder, sten og jorddiger eller øvrige fredninger.
Skoven på Skærum Nørrehede er beskyttet af en skovbyggelinje.
Der er ikke registreret planmæssige bindinger ved Skærum og Studsbjerg dambrug.
4
TEKNISKE ANLÆG
4.1
Skærum dambrug
Ved Skærum Dambrug er der registreret en drænbrønd ca. 20 m opstrøms vandindtaget til dambruget, jfr. projektplanen. Afløbet fra brønden krydser vandløbet gennem
et stålrør, som ligger umiddelbart over bunden, og udmunder i form af et ø15 cm betonrør i vandløbet ca. 16 m nedstrøms vandindtaget. Hvis dambruget nedlægges, og
stemmeværket og fisketrappen sløjfes, skal der findes en løsning, så afvandingsforholdene bevares uændrede.
Udløbet er fundet at ligge i kote 18,82 svarende til 70 cm under vandspejlet på opmålingstidspunktet. Det betyder, at det er åens vandspejl, som er styrende for drænledningens vandføringsevne. På længdeprofil, som er bilag til gældende regulativ, er
stålrøret vist beliggende i kote ca. 18,65 m DNN. Da udløbet således ligger højere,
repræsenterer stålrøret på bunden af Skærum Å en lunke på ledningen.
Ca. 40 m nedstrøms stemmeværket skulle der ifølge lodsejeren være et drænudløb til
kanalen, der fører vand til dambruget. Udløbet er dog ikke lokaliseret. Hvis dambruget
nedlægges, vil drænet skulle forlænges til Skærum Å, hvorved der opnås forbedrede
afvandingsforhold, fordi vandstanden sænkes.
Der er i øvrigt ikke taget stilling til de tekniske installationer på dambruget, for hvis
dette nedlægges, skal ejeren rydde op og regulere terrænet tilbage til dets oprindelige
udseende i henhold til gældende deklaration.
Dambrugsarealet gennemskæres af mastebårne højspændingsledninger, hvilket ikke
skønnes at have betydning for projektet.
4.2
Studsbjerg Dambrug
Hvis Studsbjerg Dambrug nedlægges, forudsættes det, at projektet betaler oprydning
på dambruget og efterfølgende terrænregulering. Derfor er de vigtigste installationer
og bygværker registreret og indtegnet på projektplanen.
Fra vest leder en åben grøft til Skærum Å. Grøften er rørlagt under adgangsvejen.
Hvis Skærum Å forlægges, vil grøften skulle forlænges.
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 16
Fra øst er der tilløb til bagkanalen af en rørlagt grøft og – ifølge lodsejeren – tre dræn.
Det er dog kun to af drænene, som er lokaliseret og indmålt. Grøften er kun rørlagt på
stykket over engen. I opstrøms ende har rørledningen tilløb af to åbne grøfter, hvoraf
den ene – og mest vandførende – kommer fra øst, og den anden, som ligger for foden af bakkedraget, løber til fra syd.
Hvis dambruget nedlægges, og bagkanalen sløjfes, vil drænledningerne og tilløbet fra
øst skulle forlænges til udløb i Skærum Å.
5
ANLÆGSTEKNISKE MULIGHEDER
5.1
Skærum Dambrug
Der er overvejet to løsninger til at sikre faunapassage:
1. Dambruget forsætter driften og er derfor fortsat afhængig af opstemningen.
Faldet over fisketrappen afvikles over en række stenstryg i det nuværende
omløb.
2. Dambruget nedlægges, og både stemmeværk og fisketrappe fjernes. Faldet
afvikles over den opstrøms beliggende strækning.
Ad. 1: Faldet over stemmeværket kan udlignes med stenstryg, som anlægges fra
stemmeværket til broindløbet ved adgangsvejen til dambruget. Strækningen repræsenterer en længde af ca. 130 m. Der udlægges 9 stryg á ca. 10 m’s længde, hver
med et vandspejlsfald på 10 cm svarende til 10‰ med 5 m lange hvilebassiner imellem. Opstrøms og nedstrøms bundkote vurderes at skulle være ca. 19,40 m og 18,40
henholdsvis.
Ad. 2: Hvis dambruget nedlægges, og vandspejlet som konsekvens heraf sænkes, vil
bunden opstrøms vandindtaget til dambruget blive uddybet som følge af større vandhastighed. Det nuværende fald på 1,2 ‰ forventes øget til 1,5 ‰, hvilket svarer til faldet på den nedstrøms beliggende omløbsstrækning på opmålingstidspunktet. Faldet
er ganske moderat, hvorfor der ikke kræves særlige foranstaltninger til at fiksere bunden mod erosion.
Hvis dambruget nedlægges, skal ejeren selv stå for at fjerne de tekniske installationer
og tilbageføre terrænet til dets oprindelige udseende i henhold til oprindelig miljøgodkendelse. Derfor er omkostningerne til dette arbejde ikke indeholdt i overslaget over
projektomkostninger.
5.2
Studsbjerg dambrug
Som nævnt er det usikkert, om dambrugsdriften genoptages. Derfor beskrives løsninger til sikring af faunapassage både under forudsætning, at dambruget genoptager
driften, og under forudsætning, at dambruget nedlægges.
Hvis dambruget nedlægges er det er endvidere en forudsætning, at projektet betaler
for oprydning på dambruget, og at terrænet reguleres, så damme og kanaler fyldes
op, og volde jævnes ud. Der skal kunne opnås jordbalance, hvilket dikterer niveau af
færdig terrænoverflade.
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 17
Der er overvejet følgende løsninger til sikring af faunapassage:
1. Dambruget genoptager driften. Faunapassage sikres ved at hæve bunden
med gydebanker på den nedstrøms beliggende strækning over så lang en
strækning, at fisk kan passere opstrøms.
2. Dambruget nedlægges, og stemmeværket nedbrydes helt eller delvist. Eventuelt resterende fald afvikles på den nedstrøms beliggende strækning ved udlægning af grusbanker.
3. Dambruget nedlægges, og vandløbet langs dambruget omlægges i et nyt
slynget forløb gennem dambrugsarealet.
Løsningsmulighederne gennemgås i følgende underafsnit.
5.2.1
Dambruget genoptager driften
I forbindelse med denne løsning skal det afklares, hvorledes vandmængden fordeles
mellem dambrug og vandløb, og hvilket niveau vandspejlet kan tillades at variere inden for. Øvre grænse for vandspejlsniveau forudsættes at være flodemålet, som har
kote 16,50 m. Nedre grænse må være bestemt af, hvor stort niveauforskel der som
minimum skal være mellem indløb og udløb, for at drive en given vandmængde gennem dambruget.
Traditionelt styrer man vandindtaget til dambruget ved at justere højden på stemmeskodderne. Det betyder, at stemmeværket i så fald skal bevaret – dog modificeret, så
der efterlades en åbning bredere end den nuværende fisketrappe, hvor vandet til den
nedstrøms beliggende vandløbsstrækningen kan passere. Dimensionsgivende for
stemmeværket er de lave vandføringer, som optræder om sommeren. Når vandføringen overskrider den mængde, som dambruget kan aftage, vil den overskydende
mængde skulle aflastes over stemmeværket, fordi den permanente åbning til den
nedstrøms beliggende vandløbsstrækning vil have begrænset kapacitet, når samtidig
flodemålet skal overholdes.
Det betyder, at der formentlig vil foregå aflastning over stemmeværket det meste af
vinterhalvåret, hvilket vil foranledige en såkaldt falsk lokkestrøm, som medfører, at
nogle fisk ikke søger op ad stryget, men svømmer hen til stemmeværket, hvor de bliver fanget.
Løsningen på problemet er at flytte stemfunktionen fra det nuværende stemmeværk
til indløbet til dambruget, så vandindtaget styres her. Det nuværende stemmeværk
nedbrydes, og stryget etableres i hele vandløbets bredde, hvilket vil reducere udsvingene i vandstanden.
Faldet neden for stemmeværket udlignes over strækningen ned til Hjørringvej, som er
537 m lang, hvor der udlægges 19 gydebanker á 20 m’s længde og 5‰’s fald. Mellem gydebankerne opstår korte hvilebassiner på hver ca. 9 m’s længde.
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 18
5.2.2
Nuværende tracé bibeholdes
Overordnet set tilstræbes det, at faldet opstrøms og nedstrøms stemmeværket gøres
ens. Dette kan kun opnås ved at nedbryde stemmeværket helt, hvorved det nuværende fald opstrøms på 0,8 ‰ (i gennemsnit) øges til 1,3‰, hvilket anses for at være
ganske moderat i et vandløb af Skærum Ås størrelse.
Løsningen vil medføre, at vandspejlet opstrøms dambruget falder ca. 1 m ved stemmeværket og herfra jævnt aftagende til nul næsten oppe ved Skærum Dambrug.
Hermed falder grundvandstanden i de vandløbsnære arealer, som omfatter en beskyttet mose, der – jfr. naturvurderingen – er bedømt til moderat naturtilstand (mose
A). Vandspejlsfaldet er større, end hvad der forventes at kunne blive givet dispensation til, jfr. afsnit 6.3.2, hvorfor denne løsning ikke bearbejdes yderligere.
5.2.3
Skærum Å lægges i et nyt tracé
Ideelt set burde vandløbet føres tilbage til dets oprindelige tracé, som dels fremgår af
matrikelskellene, dels kan ses på luftfoto fra 1954. Matrikelskellene fremgår af projektplanen, tegning 003. Tracéet forløber inden for dambrugets areal på dennes sydligste halvdel. På det videre forløb ligger tracéet på en strækning uden for dambrugsarealet, idet tracéet her følger foden af bakkedraget mod øst. Herfra vender tracéet
tilbage mod dambruget, hvor det løber sammen med Skærum Å omtrent ved udløbet
af Katsig Bæk.
En alternativ løsning vil være at etablere det ny vandløbstracé inden for dambrugsarealet. Herved kan det historiske forløb kun følges delvist gennem den sydlige del af
arealet. Endvidere er det af hensyn til den beskyttede mose vest for dambruget besluttet at skubbe tracéet længere mod øst i forhold til det nuværende (og også oprindelige tracé) i den allersydligste ende. I den nordlige ende føres tracéet ind på det
nuværende vandløb, jfr. projektplanen.
Den ny strækning anlægges med bundbredde 3,0 m og anlæg 1:1,5-2, således at anlægget er stejlest i indersiden af svingene og fladest i ydersiden.
Hvis den ny strækning slutter i niveau med eksisterende bund opnås et fald på 2,0 ‰
over en strækning på 504 m. Nedstrøms dette punkt er bunden overuddybet på en
strækning af knap 300 m i forhold til regulativmæssig bund og også dybtliggende i
forhold til terræn. For at forbedre de fysiske forhold med større vandhastighed til følge
foreslås bunden hævet på denne strækning og således, at faldet bliver ens med faldet på den opstrøms beliggende ny vandløbsstrækning. Hermed opnås et fald på 1,4
‰ over en samlet vandløbsstrækning på 783 m, hvilket kun er lidt mere end det gennemsnitlige fald over hele Skærum Å, som er 1,1 ‰.
Resulterende vandløbslængder bliver således:
Ny vandløbsstrækning:
Eksisterende vandløbsstrækning, som restaureres:
Samlet projektstrækning:
504 m
279 m
783 m
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 19
Et nyetableret vandløbsleje vil være udsat for erosion i den første tid. For at fiksere
bunden og skabe gode fysiske forhold på den ny vandløbsstrækning foreslås udlagt
en række gydebanker af varierende længde mellem 15 og 30 m. Gydebankerne anlægges efter anbefalinger fra DTU Aqua med 3 ‰’s fald. /5/ Det betyder, at det overordnede fald på 1,4 ‰ skal deles mellem gydebankerne’s 3 ‰ og mellemliggende
strækninger, hvor faldet vil blive ca. 0,7 ‰.
6
KONSEKVENSVURDERING
6.1
Vandføringsevne
Konsekvenserne for vandløbets vandføringsevne er estimeret ved hydrauliske beregninger. Udgangspunktet for beregningerne er tidsserien for vandstand og vandføring
ved den nærmeste hydrometriske målestation 02.03 Elling Kirke, Elling Å. Beregningerne er gennemført for en specifik vintermiddel og sommermedianmaksimum vandføring. Beregningsforudsætningerne er følgende:
Opland
Specifik
afstrømning
2
l/sek·km
Lokalitet
Vandføring
l/sek
Lendumvej
2
Oplandsstørrelse, km
Vintermiddel
15,4
Sommermedianmaksimum
28,4
Tabel 2 Beregningsforudsætninger
40
614
1136
Katsig
Bæk
50
768
1420
Manning
tal
30
20
Mellem Lendumvej og Katsig Bæk forudsættes tilvæksten i opland at stige proportionalt med vandløbslængden.
Beregningerne er udført i såvel status (nuværende forhold) som plan situationen (projekterede forhold).
Resultatet er vist som længdeprofiler med beregnet vandspejl i eksisterende (opmålt)
vandløb, regulativmæssigt vandløb og vandløbet med forlagt delstrækning, bilag 4.
Projekteret bund ses som en grøn streg. Da stationeringen refererer til regulativet, er
den ny vandløbsstrækning ved Studsbjerg Dambrug, som er længere end den strækning, den erstatter, afkortet, så den svarer til den oprindelige strækning. Afkortningen
er 145 m.
Ved Skærum Dambrug falder vandspejlet 50-75 cm ved, at fisketrappen fjernes. Det
relative fald i vandspejl er størst ved lavest vandføring (vintermiddel). Ved Studsbjerg
Dambrug er faldet ved fjernelse af stemmeværket omkring 1 m. Her er faldet mindre
afhængig af vandføringen. Fjernelse af spærringerne får konsekvens for vandspejlet
på en strækning af 500-600 m opstrøms begge steder.
Ved Studsbjerg Dambrug vil udlægning af gydebanker nedstrøms stemmeværket
medføre hævning af vandspejlet, som dog vil ligge under regulativmæssigt vandspejl.
Hævning af vandspejlet vil højst andrage 25 cm ved stemmeværket aftagende til nul
2-300 m nedstrøms.
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 20
6.2
Vandløbsfauna
Ved at fjerne spærringerne ved Skærum og Studsbjerg Dambrug vil fisk kunne vandre uhindret både opstrøms og nedstrøms. Forbedringen er især markant ved Studsbjerg Dambrug, hvor opstemningen anses for at være næsten total, idet fisketrappen
skønnes ikke at have den tiltænkte funktion.
Ved Studsbjerg dambrug vil etablering af gydebanker desuden skabe gode gydeforhold for laksefisk, bundsubstrat for insektlarver og skjulesteder for lakseyngel, især
hvis vandløbet lægges i et slynget forløb.
6.3
Beskyttet natur
6.3.1
Skærum dambrug
Nedenstående er uddrag fra Frederikshavn Kommunes naturvurdering, citat:
”Naturen opstrøms er på begge sider af vandløbet vurderet til at have en moderat – god naturtilstand. Sænkning af vandstanden i vandløbet kan betyde, at den fugtige natur bliver tørrere
og det vil betyde, at de fugtighedsafhængige arter forsvinder/ bliver færre, og naturtilstanden
på arealet dermed forringes.
Både mose B+C og mose D har moderat – god naturtilstand, hvor der kan gives lov til nogen –
minimal påvirkning. Undersøgelser viser, at grundvandssænkninger på < 10 cm ikke kan påvises at påvirke plantesamfundene i våde naturtyper. Da moserne vurderes at være trykvandspåvirkede betyder det, at der kan ske en sænkning af vandstanden i vandløbet på >10 cm
uden at moserne bliver tørrere. Bliver vandstandssænkningen mere betydelig, kan en negativ
påvirkning ikke udelukkes.
De første ca. 70 meter opstrøms spærringen er der ikke beskyttet natur på nordsiden af vandløbet. På sydsiden af vandløbet er der mose, men det er ikke den fineste del af mosen. Den
finere del af Mose B+C er allerede fra starten af mosen (de 70 meter opstrøms spærringen).
På det grundlag vurderes det, at sænkningen af vandstanden i vandløbet må være maks. 20 30 cm ved starten af mose B+C.
Ved en sænkning af vandstanden i vandløbet i denne størrelsesorden vurderes mosen kun at
blive lidt påvirket nærmest vandløbet, hvilket vurderes at opvejes af den bedre tilstand, der
opnås i vandløbet ved fjernelse af spærringen.”
På nedenstående kort er regulativets stationering plottet ind, så de beregnede vandspejl på længdeprofilet kan sammenholdes med ovenstående naturudtalelse.
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 21
Figur 7. Registreret § 3 beskyttet natur ved Skærum Dambrug med regulativets stationering
på vandløbet.
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 22
6.3.2
Studsbjerg dambrug
Nedenstående er uddrag fra Frederikshavn Kommunes naturvurdering, citat:
”Sænkning af vandstanden i vandløbet kan betyde, at den fugtige natur bliver tørrere, og det
vil betyde, at de futighedsafhængige arter forsvinder/ bliver færre, og naturtilstanden på arealet dermed forringes.
Eng A, B, C og mose B har en ringe – dårlig naturtilstand. Her kan der tillades en høj grad af
påvirkning, da det vurderes at en sænkning af vandstand kun vil betyde en mindre forringelse i
forhold den øgede naturværdi, der kan opnås i vandløbet.
Mose A er vurderet til at have en moderat naturtilstand, hvor der kan gives lov til nogen påvirkning. Undersøgelser viser, at grundvandssænkninger på < 10 cm ikke kan påvises at påvirke plantesamfundene i våde naturtyper. Da mosen vurderes at være trykvandspåvirkede
betyder det, at der kan ske en sænkning af vandstanden i vandløbet på > 10 cm uden at moserne bliver tørrere. Bliver vandstandssænkningen mere betydelig, kan en negativ påvirkning
ikke udelukkes. Da mosen er betydeligt trykvandspåvirket, vurderes påvirkning at være størst
tættest på vandløbet, hvor det åbne forløb vil have den største drænende effekt.
Mellem mose A og vandløbet løber en trampesti, hvilket betyder, at der reelt er ca. 10 meter
fra vandløbet til mosen. Ved sænkning af vandstanden i vandløbet vil den største drænende
effekt altså være på stien, og den vil allerede være aftaget noget inde i mosen. Som vandløbet
ligger nu vil jeg umiddelbart vurdere, at det i en eller anden grad dræner 10 – 15 meter ind,
her er der observeret ”top-star” og ”gul irirs” som begge er positive fugtigbundsarter. Det ”nye”
vandløb vil komme til at ligge 30 – 50 meter fra disse områder og godt en meter dybere i terræn. Dræningseffekten vil blive større tæt på vandløbet, men vandløbet vil komme til at ligge
længere væk. Dræningen vil eventuelt blive lidt større ud i mosen, men det opvejes af den
bedre tilstand i vandløbet.
Et alternativ til den valgte løsning er at bibeholde det ”gamle vandløbsforløb”, med eller uden
faskine. Jeg vurderer, at det er en dårlig løsning, da det for det første vil fremstå unaturligt
landskabsmæssigt med to vandløbsforløb. Det vil desuden hindre muligheden for, at der kan
blive natur på dambrugsarealet, da arealet i så fald vil blive drænet fra to sider.
På nedenstående kort er regulativets stationering plottet ind, så de beregnede vandspejl på
længdeprofilet kan sammenholdes med ovenstående naturudtalelse.
Det nye forløb af Skærum Å er på baggrund af ovenstående vurdering flyttet så langt væk fra
mose A som muligt samtidig med, at åen holdes inde på dambrugsarealet, jfr. projektplanen.
Det vurderes, at naturtilstanden samlet set vil blive bedre i området.
For begge projekter fjernes så meget af stuvezonen som muligt uden samtidigt af få negative
konsekvenser for natur.”
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 23
Figur 8. Registreret § 3 beskyttet natur ved Studsbjerg Dambrug med regulativets stationering
på vandløbet
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 24
6.4
Natura 2000
På grund af på grund af de begrænsede anlægsmæssige tiltag, forbedringer for fiskebestandene samt en reduktion i næringstofudledning ved ophør af driften på Skærum dambrug, vurderes projekterne ikke at medføre negativ påvirkning af naturtyper
eller arter på udpegningsgrundlaget for hverken Natura 2000 område N4, ”Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb” eller Natura 2000 område, ”Åsted ådal,
Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder”.
6.5
Bilag IV arter og rødlistearter
Der er kortlagt en række Bilag IV-arter i omegnen af projekterne /4/. Det vurderes dog
generelt, at projektet kan gennemføres uden negativ påvirkning af disse arters yngleog rasteområder.
Odder
De skitserede projektforslag ved både Skærum og Studsbjerg dambrug medfører forbedrede forhold for ørred gennem forbedret passagemulighed og forbedrede gydemuligheder, fouragering og forbedrede passagemuligheder for odder i ådalen og vurderes dermed at forbedre forholdene for Odder.
Projektet vurderes derfor ikke at påvirke odder negativt.
Flagermus
Projekterne vurderes ikke at påvirke bestanden af flagermus negativt, da projekterne
ikke medfører fældning af træer.
Markfirben
Markfirben foretrækker tørre soleksponerede naturarealer med lav vegetation. Denne
type arealer påvirkes ikke af projekterne, hvorfor det vurderes, at arten ikke påvirkes
af projekterne.
Padder
Padder yngler i mindre vandhuller og småsøer og ikke i vandløb. Evt. forekomst af
padder i vandløbene er i forbindelse med vandringer. En eventuel bestand af padder
vurderes ikke at påvirkes negativt, da projekterne ikke påvirker vandhuller eller mindre søer.
Samlet vurderes, at projekterne kan gennemføres uden negative påvirkninger af Bilag
IV-arter.
7
LODSEJERFORHOLD
7.1
Berørte lodsejere
7.1.1
Skærum Dambrug
Ejendom
Ejer
Ejers adresse
Postnr. og by
22c, Skærum By,
Skærum
Finn Riisager Byrdal
Marinus Bødkers
Vej 19
9900 Frederikshavn
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 25
Ejendom
Ejer
Ejers adresse
Postnr. og by
4o, Den vestlige
Del, Åsted
Finn Riisager Byrdal
Marinus Bødkers
Vej 19
9900 Frederikshavn
10a, Den vestlige
Del, Åsted
Carsten Jensen
Rosenhøjvej 28
9900 Frederikshavn
22a, Skærum By,
Skærum
Holger Hansen
Rolf Hjerm Hansen
Katsigvej 48
Katsigvej 50
9900 Frederikshavn
9900 Frederikshavn
4g, Skærum By,
Skærum
Ole Nielsen
Borgervej 45
9900 Frederikshavn
4g, Den vestlige
Del, Åsted
Helle Kalstrup Lundsgaard
Stig Lundsgaard
Lendumvej 134
9900 Frederikshavn
4h, Den vestlige
Del, Åsted
Maria Mogensbæk
Morten Harrig Mogensbæk
Lendumvej 138
9900 Frederikshavn
4q, Den vestlige
Del, Åsted
Finn Riisager Byrdal
Marinus Bødkers
Vej 19
9900 Frederikshavn
4r, Den vestlige
Del, Åsted
Holger Hansen
Rolf Hjerm Hansen
Katsigvej 48
Katsigvej 50
9900 Frederikshavn
9900 Frederikshavn
4s, Den vestlige
Del, Åsted
Holger Hansen
Rolf Hjerm Hansen
Katsigvej 48
Katsigvej 50
9900 Frederikshavn
9900 Frederikshavn
Selve dambruget ligger på matrikel nr. 22c Skærum By, Skærum, og 4o, Den vestlige
Del, Åsted.
Tilløbskanalen grænser op til matrikel nr. 22a, Skærum By, Skærum.
Den del af Skærum Å, som skønnes stuvningspåvirket, grænser op til matrikel nr. 22c
og 4g, Skærum By, Skærum (på vestsiden), samt matrikel nr. 4q, 4h og 4g, Den vestlige Del, Åsted (på østsiden).
Det nuværende omløb grænser op til matrikel nr. 4q, 4r, 4s og 10a, Den vestlige Del,
Åsted. Hvis dambruget nedlægges, kan der blive tale om en beskeden påvirkning af
disse jorder, idet omløbet kommer til at føre hele åens vandføring.
7.1.2
Studsbjerg Dambrug
Ejendom
Ejer
Ejers adresse
Postnr. og by
1c, Tolne By, Tolne
Jens Jørgen Caludan
Frederikshavnvej
914
9870 Sindal
30d, Skærum By,
Skærum
Finn Riisager Byrdal
Marinus Bødkers
Vej 19
9900 Frederikshavn
2s, Den vestlige
Del, Åsted
Finn Riisager Byrdal
Marinus Bødkers
Vej 19
9900 Frederikshavn
2q, Den vestlige
Del, Åsted
Finn Riisager Byrdal
Marinus Bødkers
Vej 19
9900 Frederikshavn
28a, Skærum By,
Skærum
Vivi Gundestrup
Hans Peter Jensen
Studsbjergvej 20
9900 Frederikshavn
9d, Skærum By,
Skærum
Jesper Stokholm Larsen
Katsigvej 25
9900 Frederikshavn
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 26
Ejendom
Ejer
Ejers adresse
Postnr. og by
22a, Skærum By,
Skærum
Holger Hansen
Rolf Hjerm Hansen
Katsigvej 48
Katsigvej 50
9900 Frederikshavn
9900 Frederikshavn
10k, Skærum By,
Skærum
Holger Hansen
Rolf Hjerm Hansen
Katsigvej 48
Katsigvej 50
9900 Frederikshavn
9900 Frederikshavn
1ag, Den vestlige
Del, Åsted
Jakob Bjerg Thomsen
Thorkild Michael Thomsen
Bjørnsigvej 22
Bjørnsigvej 20
9900 Frederikshavn
9900 Frederikshavn
30e, Skærum By,
Skærum
Jakob Bjerg Thomsen
Thorkild Michael Thomsen
Bjørnsigvej 22
Bjørnsigvej 20
9900 Frederikshavn
9900 Frederikshavn
2a, Den vestlige
Del, Åsted
Jakob Bjerg Thomsen
Thorkild Michael Thomsen
Bjørnsigvej 22
Bjørnsigvej 20
9900 Frederikshavn
9900 Frederikshavn
2b, Den vestlige
Del, Åsted
Jakob Bjerg Thomsen
Thorkild Michael Thomsen
Bjørnsigvej 22
Bjørnsigvej 20
9900 Frederikshavn
9900 Frederikshavn
2l, Den vestlige
Del, Åsted
Alf Søndergaard Thomsen
Rosenhøjvej 50
9900 Frederikshavn
10b, Den vestlige
Del, Åsted
Kurt Laurits Jensen
Rosenhøjvej 32
9900 Frederikshavn
10c, Den vestlige
Del, Åsted
NRR Landbrug ApS
Rydalvej 95
9900 Frederikshavn
10a, Den vestlige
del, Åsted
Carsten Jensen
Rosenhøjvej 28
9900 Frederikshavn
Selve dambruget ligger på matrikel nr. 30d, Skærum By, Skærum, og 2s og 2q, Den
vestlige Del, Åsted.
Matrikel nr. 30e, Skærum By, Skærum, og 2a, Den vestlige Del, Åsted, har dræntilløb
til dambrugets bagkanal.
Matrikel nr. 2a og 1ag, Den vestlige Del, Åsted, og 1c, Tolne By, Tolne, som ligger nedstrøms dambruget, vil blive påvirket svagt af hævet vandspejl som følge af udlægning
af gydebanker.
De øvrige matrikel numre i ovenstående skema grænser op til den stuvningspåvirkede del af Skærum Å, som skønnes at række helt op til Skærum Dambrug.
7.2
Tilkendegivelser fra lodsejere
Dambrugene blev besigtiget den 3. december 2014.
Dambrugsejer Finn Riisager Byrdal havde indvilget i, at begge dambrug kunne nedlægges, såfremt der kunne opnås erstatning efter tilskudsreglerne. Finn Byrdal er
desuden indforstået med, at der etableres et ny slynget forløb af åen over dambrugsarealet ved Studsbjerg dambrug.
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 27
Tilkendegivelser ved Studsbjerg dambrug.
Lodsejer Thorkild Michael Thomsen var ikke til sinds at lægge jord til en forlægning af
Skærum Å i dets oprindelige tracé mellem matrikel nr. 30e, Skærum By, Skærum, og
2a, Den vestlige Del, Åsted, idet førstnævnte matrikel ville blive afsnøret fra den øvrige eng, der bruges til afgræsning. Ejeren modsatte sig hermed den mest vidtgående
udformning af projektet, men var i øvrigt positiv over for, at stemmeværket blev sænket eller sløjfet, da det ville medføre forbedrede afvandingsforhold opstrøms.
Lodsejere Hans Peter Jensen og Vivi Gundestrup Jensen var positive over for projektet, idet det ville medføre forbedrede afvandingsforhold for de tilstødende arealer. Der
var ikke indkaldt flere lodsejere til Skærum Å opstrøms for dambruget. Nedstrøms
dambruget deltog Mogens Olesen, men hans matrikel (1b, Den vestlige Del, Åsted)
påvirkes ikke af projektet.
8
AFVÆRGEFORANSTALTNINGER
8.1
Skærum dambrug
Hvis Skærum Dambrug fortsætter driften vil udløbet fra det dykkede dræn skulle forlænges nedstrøms, vandstanden forhøjes ud for det nuværende udløb.
Hvis Skærum Dambrug nedlægges og åen sænkes opstrøms stemmeværket, vil det
krydsende stålrør komme til at ligge et stykke over bundniveau, hvilket ikke er holdbart. Løsningen vil være at omlægge stålrøret, så det kommer til at ligge under fremtidig vandløbsbund, eller at lade udløbet ske til åen umiddelbart ud for brønden.
Sidstnævnte vil være at foretrække, da man hermed dels sparer en omkostning til
omlægning af stålrør, dels undgår en lunke på ledningen. Løsningen med at etablere
et direkte udløb vil medføre uændrede afvandingsforhold, da vandspejlet vil være omtrent det samme ud for brønden som ud for det nuværende udløb.
Den uidentificerede drænudløb nedstrøms stemmeværket forlænges ud i Skærum Å.
Ledningen kan passende forlægges i kanaltracéet, da kanalen vil skulle fyldes op i
forbindelse med dambrugets sløjfning.
8.2
Studsbjerg dambrug
Drænene og den rørlagte grøft, som i dag udmunder i dambrugets bagkanal, skal forlænges til Skærum Å, uanset om tracéet bevares, eller vandløbet forlægges i et slynget forløb. Grøfteforlængelsen foreslås etableret som åben kanal. Endvidere frilægges den del af den rørlagte grøft, som ligger på dambrugsarealet.
Den korteste forlængelse af dræn og grøft opnås, såfremt Skærum Å forlægges, fordi
vandløbet hermed skubbes længere mod øst i forhold til nuværende tracé.
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 28
9
BUDGET OG TIDSPLAN
9.1
Overslag
9.1.1
Skærum Dambrug, AAL-325
Dambruget fortsætter driften
Forlægning af drænudløb, 110 m
Opfyldning af vandløbsbund, 180 m3
Etablering af 9 gydebanker, 90 m3
Uforudsigelige omkostninger, 10 %
Sum
Dambruget nedlægges
Fjernelse af fisketrappe
Afskæring af dræn, stålledning
Lokalisering af dræn
Drænbrønd
Afskæring af dræn, 50 m
Uforudsigelige omkostninger, 10 %
Sum
9.1.2
9.2
38.000
36.000
36.000
11.000
121.000
20.000
3.000
5.000
4.000
25.000
6.000
63.000
Studsbjerg Dambrug, AAL-323
Dambruget genoptager driften
Opfyldning af vandløbsbund, 2200 m3
Etablering af gydebanker, 456 m3
Uforudsigelige omkostninger, 10 %
Sum
440.000
182.000
62.000
684.000
Dambruget nedlægges
Rydning af installationer
Sløjfning af glasfibertanke, 20 stk.
Sløjfning af stemmeværk og fisketrappe
Sløjfning af øvrige stemmeværker
Sløjfning af øvrige betonkonstruktioner
Terrænmodellering, opfyld af damme og kanaler
Afsætning og kontrol
Udgravning for nyt vandløb, 504 m
Omlægning af tilløb fra øst
Brønd på tilløb fra vest
Afskæring af dræn og tilløb fra vest
Opfyld med grus i eksisterende vandløb
Etablering af gydebanker
Erosionssikring
Græssåning
Uforudsigelige omkostninger, 10 %
Sum
25.000
60.000
10.000
25.000
34.000
50.000
20.000
100.000
10.000
5.000
25.000
54.000
105.000
10.000
10.000
54.000
597.000
Sammenligning med referenceværdier
Gældende enhedspriser for indsatserne er følgende:
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx
Teknisk forundersøgelse i vandløbsopland Elling Å
Side 29
Rørlægning:
Spærring:
Restaurering:
9.2.1
30.000 kr./km
21.000 kr./km
16.000 kr./km (type 1 vandløb)
Skærum Dambrug
Ved at fjerne spærringen åbnes for 28.105 m vandløb opstrøms.
Den samlede referenceværdi for Skærum Dambrug kan beregnes til følgende – beløb
er i kr.:
Spærring:
28.105 x 21.000 = 590.205
Sammenlignet med overslaget kan det således konstateres, at en fjernelse af spærringen er omkostningseffektivt – endda så rigeligt.
9.2.2
Studsbjerg dambrug
Ved at fjerne spærringen åbnes for 31.297 m vandløb opstrøms forudsat spærringen
ved Skærum Dambrug er fjernet forinden.
Den samlede referenceværdi for Studsbjerg dambrug kan beregnes til følgende – beløb er i kr.:
Spærring:
31.297 x 21.000 = 657.237
Sammenlignet med overslaget kan det således konstateres, at en fjernelse af spærringen er omkostningseffektiv.
10
REFERENCER
1.
2.
3.
4.
5.
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv2011
http://www.fiskepleje.dk/vandloeb/udsaetning/oerred.aspx
Arealinfo.dk
Håndbog over bilag IV-arter. www2.dmu.dk/Pub/FR635.pdf
Sådan laver man gydebanker. DTU Aqua, 2013
T:\Vandløb\Projekter\Bilag til udbud juni 2015\Elling - a\Bilag til kravspecifikation\Bilag 1. Elling Å projekt 4_rådgivers rapport.docx