BIM på byggepladsen
BIM på byggepladsen 7. Semesterets afsluttende bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen på VIA University College, Århus Forfatter: Nicolaj Vraa Vejleder: Dee Dalmini Afleveringsdato: 27. marts, 2015 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: BIM på byggepladsen VEJLEDER: Dee Dalmini FORFATTER: Nicolaj Vraa DATO/UNDERSKRIFT: 27-03-2015 STUDIENUMMER: 179808 OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):26,57 (63.757) GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør – alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! Nicolaj Vraa 27-03-2015 Forord Denne rapport er udformet som en del af den afsluttende eksamen til bygningskonstruktøruddannelsen, og tæller 10 ECTS point, Og er udført i perioden 4. februar 2015 til 27. marts 2015. Rapportens emne er BIM på byggepladsen. Og vil undersøge mulighederne for brugen af BIM ude på byggepladsen, ved at holde teori op mod relevant empiri. Først og fremmest skal der lyde en stor tak, til en af de vigtigste kilder i rapporten. Kilden har valgt at være anonyme. Der skal også lyde en stor tak til de entreprenørfirmaer, der har taget sig tid til at svare på det udarbejdede spørgeskema. 2 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Abstract The topic of this report is BIM (Building Information Modeling). The problem statement is “What options are there for the use of BIM in the execution phase, and what values does it have?” This report will clear which benefits there could be, and also if any risks might show up in the changeover, and when to use BIM in the further course. Through the report there will be some inputs from the real world, and they will be compared with an in-depth theoretical background. The report shows that there is lot of options and benefits of using BIM in the execution phase. The changeover might be a little expensive and time demanding, but through time the benefits will be bigger than the losses. 3 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Indholdsfortegnelse Forord ........................................................................................................................................ 2 Abstract ..................................................................................................................................... 3 Billedliste ................................................................................................................................... 6 1.0 Indledning................................................................................................................................ 7 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne............................................................... 7 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål ....................................................................... 7 1.3 Problemformulerings spørgsmål ......................................................................................... 7 1.4 Afgrænsning ........................................................................................................................ 8 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder .................................................................................... 8 1.6 Valg af metode og empiri .................................................................................................... 9 1.7 Rapportens struktur og argumentation .............................................................................. 9 2.0 Hovedafsnit ........................................................................................................................... 11 2.1 BIM (building information modeling)................................................................................ 11 2.1.1 Hvad er BIM? .............................................................................................................. 11 2.1.2 Hvad kan BIM bruges til i udførslen? ......................................................................... 13 2.2 Kvalitetssikring .................................................................................................................. 18 2.2.1 Hvad er kvalitetssikring .............................................................................................. 18 2.2.2 Bekendtgørelse om kvalitet ....................................................................................... 19 2.3 Projektmaterialet .............................................................................................................. 20 2.3.1 IKT-aftalen .................................................................................................................. 20 2.3.2 Informationsniveauer ................................................................................................. 24 2.3.3 Hvorfor skal man ændre arbejdsgang med BIM? ...................................................... 26 2.3.4 Samarbejde om IKT-aftalen ........................................................................................ 27 2.4 BIM i udførslen .................................................................................................................. 28 2.3.1 BIM og Kvalitetssikring ............................................................................................... 28 2.3.1.1 Kollisionstest ....................................................................................................... 28 2.3.1.2 Mængdeudtag ..................................................................................................... 28 2.3.1.3 BIM baseret kvalitetssikrings program til byggepladsen .................................... 30 2.3.2 BIM og Planlægning.................................................................................................... 40 2.3.2.1 Cyklogram planlægning. ...................................................................................... 40 2.3.2.2 BIM og 4D ............................................................................................................ 47 2.3.2.3 BIM og 5D ............................................................................................................ 48 4 Nicolaj Vraa 27-03-2015 2.3.3 Efteruddannelse ......................................................................................................... 48 2.3.3.1 Kvalitetssikrings program .................................................................................... 48 2.3.3.2 Planlægnings program......................................................................................... 49 2.3.3.3 IKT-Koordinator ................................................................................................... 49 2.3.3.4 BIM-Koordinator ................................................................................................. 49 2.4 Hvor udbredt er BIM på nuværende tidspunkt? ............................................................... 50 2.4.3 Fremtidsmuligheder for BIM? .................................................................................... 52 3.0 Konklusion ............................................................................................................................. 54 Bibliografi .................................................................................................................................... 56 Bilag ......................................................................................................................................... 57 5 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Billedliste Figur 1: BIM Livscyklus ................................................................................................................ 12 Figur 2: Den reorganiserede proces. Alle arbejder op mod samme database. .......................... 13 Figur 3: Spørgeskema, Hvilke fordele ser i ved brugen af BIM? ................................................. 17 Figur 4: Spørgeskema, Hvilke ulemper ser i ved brugen af BIM? ............................................... 18 Figur 5: Spørgeskema, Hvor stor indflydelse mener du at IKT-aftalen har på BIM? ................... 23 Figur 6: Simpelt billede af hvordan konkretisering af projekteringen i et digitalt byggeprojekt er diametralt anderledes end i et traditionelt byggeprojekt .......................................................... 24 Figur 7: Registrering af det skadede objekt. ............................................................................... 32 Figur 8: Forklaring på billede og i notat udfyldes, samt ansvarlig knyttes til tilsynsnotatet. ..... 33 Figur 9: Tilsynsnotatet er oprettet med så præcise detaljer, at det er nemt og hurtigt at finde 33 Figur 10: Tilsynsnotatet er også tilgængeligt på pc, for større overblik. .................................... 34 Figur 11: Visuelt overblik ............................................................................................................. 34 Figur 12: Tjekliste til egenkontrol................................................................................................ 36 Figur 13: Oprettelse af tekniskforespørgsler .............................................................................. 37 Figur 14: Oprettelse af mangellister ........................................................................................... 38 Figur 15: Mønsterrundering. ....................................................................................................... 39 Figur 16: Simpelt cyklogram ........................................................................................................ 41 Figur 17: Udfordringerne ved at gå fra gantt til cyklogram ........................................................ 43 Figur 18: Udfordringer med flere håndværkere på samme tid og sted. ..................................... 43 Figur 19: Udfordringer med spildtid............................................................................................ 44 Figur 20: Udfordring med start/stop. .......................................................................................... 44 Figur 21: Optimal udnyttelse af planlægningen. ......................................................................... 45 Figur 22: Eksempel på forsinkelse. .............................................................................................. 46 Figur 23: Eksempel på oprettelse af forsinkelse. ........................................................................ 47 Figur 24: Spørgeskema, På hvor mange af jeres sager bruger i BIM?......................................... 50 Figur 25: Spørgeskema, Hvor meget udnytter i potentialet af BIM på de sager? ...................... 51 Figur 26: Spørgeskema, Hvor meget sigter i på at bruge BIM i fremtiden?................................ 52 6 Nicolaj Vraa 27-03-2015 1.0 Indledning 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Som en del af bygningskonstruktørens 7. semesterets afsluttende eksamen, skal den studerende udfærdige et speciale med et relevant emne for denne. Der vil i denne rapport blive skrevet om BIM på byggepladsen. Indenfor de senere år, er BIM blevet en stadig større del af den projekterende del af byggeriet. Der er blevet lagt fokus på denne del, i forbindelse med IKT-aftalen og de tilhørende paradigmer. Dette kunne være en af baggrundende til, at den udførende del af byggeriet ikke er lige så meget inde i det. Dog er den udførende del ved at få øjnene op for mulighederne for BIM. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Det har været meget nærliggende at vælge ”BIM på byggepladsen” som emne, da jeg igennem hele uddannelsesforløbet har haft stor interesse for BIM. Jeg har tidligere på uddannelsen udarbejdet en rapport om ”BIM på tegnestuen”, derfor så jeg det væsentligt at skrive om ”BIM på byggepladsen”. Under min praktikperiode ved en entreprenør på DNU gik det op for mig, hvor lidt BIM blev brugt, samt hvor lidt viden, der var om emnet. På baggrund af dette vil jeg gerne undersøge i denne rapport, om det er en generel tendens, der er inden for branchen. Ydermere kunne denne rapport være en øjenåbner for disse entreprenører, samt kortlægge nogle af de overvejelser, der skal gøre i forbindelse med implementering af BIM. Med dette som baggrund er informationsniveauet i rapporten forsøgt holdt på et grundlæggende niveau, således at personer, som ikke er specialister på området, kan være med, og tilegne sig grundlæggende viden om BIM, og dets muligheder. 1.3 Problemformulerings spørgsmål Ud fra det ovenfor skrevne, er der blevet udarbejdet en problemformulering samt underspørgsmål, der lyder som følgende: Hvilke muligheder er der for brugen af BIM i udførelsen, samt hvilke værdier har det? Underspørgsmål: • • • • • • Hvad er BIM? Hvilke parameter i projektmaterialet påvirker BIM? Hvilke muligheder er der for kvalitetssikring med BIM? Hvilke muligheder er der for planlægning med BIM? Hvordan fungere BIM programmer? Hvad er udgifterne til efteruddannelse? 7 Nicolaj Vraa • 27-03-2015 Hvordan ser fremtiden ud for BIM? Samt hvor udbred er det på nuværende tidspunkt? 1.4 Afgrænsning Denne rapport vil omhandle BIM i udførselsfasen og brugen af BIM i entreprenørbranchen. Der vil blive lagt vægt på kvalitetssikring og planlægningen af byggeriet. Rapporten vil ikke omhandle den projekterende del og afleveringen af byggeriet, dog vil der være en kort forklaring af mulighederne ved mængdeudtag, kollisionstest, 5D model samt as-built tegninger, da denne viden er med til at give entreprenøren et bedre overblik over mulighederne med BIM. Rapporten vil tage udgangspunkt i en totalentreprenør, der bygger for det offentlige. Bekendtgørelsen om de krav, der er til anvendelse for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i det offentlige byggeri, nr. 119 vil ikke blive brugt som teori i denne rapport, da det er bekendtgørelse nr. 118 der omhandler offentligt byggeri. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Den teoretiske del af denne rapport er taget fra en række offentlige instanser, samt forklaring af programmernes kunnen og funktioner er taget fra producenterne. Producenternes forklaring af programmerne er valid, da det er en central del af rapporten, at fortælle læseren, hvad der er muligt og umuligt med disse programmer. Ydermere er rapporten udarbejdet ud fra at disse oplysninger som producenten oplyser er rigtige, da en producent ikke må fejlinformere om et produkts egenskaber, ifølge markedslovens § 3, som lyder: ”§3 Erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet” (Bekendtgørelse af lov om markedsføring, s1, 2009) 8 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Der er i rapporten brugt en række bekendtgørelser til at beskrive det teoretiske grundlag. Disse er listet nedenfor: • • • Bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri. Bekendtgørelsen om de krav der er til anvendelsen af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) i det offentlige byggeri, nr. 118 af 06-02-2013. Bekendtgørelse af lov om markedsføring. Derudover er der indhentet informationer om programmerne, som der forklares om i denne rapport, fra følgende producenters hjemmeside: Dalux og Vico office. Ydermere er der indhentet informationer fra en række offentlige støttede instanser, disse er: Byggestyrelsen, Bips, DTU, Dansk byggeri, Retsinformation. Til sidst er der taget informationer fra Chuck Eastmans bog: BIM Handbook 1.6 Valg af metode og empiri Som empiri til denne rapport vil der blive lavet et interview med en BIM-koordinator fra et af Danmarks største og førende entreprenørfirmaer. Derudover vil der blive udsendt spørgeskemaer til 23 af Danmarks største entreprenør firmaer, for at danne et overblik over viden og brugen af BIM. Udsagnene fra en BIM-koordinator som er ansat i et entreprenør firma er yderst brugbare, da en person med denne baggrund har meget viden om implementeringen og brugen af BIM i udførelsen. Størstedelen af empirien i rapporten stammer herfra. Dertil vil det ikke give nogen værdi at bruge udsagn fra en række andre BIMkoordinatorer, da disse højest sandsynligt vil komme med de samme udsagn. Der vil også blive udsendt et spørgeskema for at opretholde nogle af de udsagn den interviewede kommer med. Dette gøres for at få dannet et bredt synspunkt fra entreprenørerne. 1.7 Rapportens struktur og argumentation Rapporten er opdelt i 3 dele: 1. Indledning med problemformulering. 2. Hovedafsnit indeholdende analyser. 3. Konklusion med besvarelse af problemformuleringen. I den først del bliver emnet, rapporten handler om forklaret, samt begrundelse for valget af denne. Derudover bliver der fortalt, hvordan rapporten er opbygget, ydermere bliver der fortalt om valget af empiri og teori, samt hvordan der vil blive arbejdet med det. 9 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Den anden del er hele hjertet af rapporten. Det er her alle oplysningerne, som er nødvendige for besvarelse af problemformuleringen bliver skrevet ind. Der vil løbende igennem rapporten blive analyseret på teori og empiri, samt disse vil blive opretholdt mod hinanden, og eventuelle udsagn vil blive be- eller afkræftet. I den sidste del vil der blive opsummeret på rapportens hovedafsnit. Derudfra vil problemformuleringen blive besvaret. Ydemere vil der indgå en kritisk vurdering og analyse af informationerne, som er blevet fremlagt igennem rapporten. 10 Nicolaj Vraa 27-03-2015 2.0 Hovedafsnit Hovedafsnittet er bygget op i over- og underafsnit. Dette er blevet gjort for at kunne besvare problemformuleringen på bedste mulig måde, samt for at give et logisk og godt overblik over delelementerne i rapporten. 2.1 BIM (building information modeling) I dette afsnit vil der bliver forklaret hvad BIM er, samt hvad totalentreprenøren kan bruge det til. 2.1.1 Hvad er BIM? BIM står for Building Information Modeling. BIM er en intelligent modelbaseret proces for design, udførsel, planlægning og styring af et byggeri. BIM opretter mere end bare 2D og 3D modeller. BIM modeller bruger objekter, som har intelligens, geometri og data, som beskrivelser, tidsplaner og økonomi. Indenfor entreprenør-, ingeniør og arkitektindustrien er BIM noget af det mest lovende, der er sket de senere år. Med BIM kan der konstrueres en digital, virtuel model af bygningen, som indeholder en lang række data som fabrikations-, udbuds- og konstruktionsaktiviteter. Dette er nødvendigt for at opføre byggeriet. På baggrund af disse data vil det være muligt at kontrollere og vise livscyklussen over et byggeri. (Eastman, 2008) Formålet med BIM er at få en fælles model, et værktøj, hvor det er muligt at styre og håndtere hele byggeprocessen, fra vugge til grav. Med BIM-bygningsmodellen er det muligt at dele og håndtere informationer, da modellen er opbygget som intelligente objekter, der indeholder informationer om byggeriets opbygning, udformning, livscyklus, samt drift og vedligeholdelse. (Bips, 2015) 11 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Figur 1: BIM Livscyklus Som det ses på figuren, så er BIM en proces, der starter ved idé og kører helt frem til driften af byggeriet. Der arbejdes hele tiden med BIM bygningsmodellen, som udgangspunkt. 12 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Figur 2: Den reorganiserede proces. Alle arbejder op mod samme database. Illustrationen viser hvordan BIM fungere ved at alle aktører samles og arbejder sammen om den samme model. Her bliver der trukket og tilføjet data på den samme database, altså BIM modellen, som er samlingspunkt. 2.1.2 Hvad kan BIM bruges til i udførslen? BIM forudsætter... • • • At foretage et paradigmeskift, hvor man går fra dokumentbaserede metoder til modelbaserede. At udskifte 2D tegninger med en samlet 3D model, hvorfra alle ønskelige 2D tegninger kan genereres. At 3D modellen er databaseorienteret og dermed konsistens – arbejder man i ét snit, hvor man flytter en væg, vil dette slå igennem i resten af modellen, og altså også i en plantegning. 13 Nicolaj Vraa 27-03-2015 • • • • • At opbygge 3D modellen af intelligente objekter – ændres fx bredden af et vindue, vil hullet i væggen hvori vinduet er placeret, automatisk følge med. At der kan knyttes egenskabsdata på alle objekter i modellen. At modellen fungerer som bærer af informationer (en slags container), hvorfra alle data kan udtrækkes, ikke kun grafiske men også alphanumeriske som styklister. At data kan importeres til og eksporteres fra modellen – til fx mængdefortegnelser samt simuleringer og kalkulationer i specialsoftware. At den rumlige repræsentation af bygningen kan anvendes til visualisering og forbedret kommunikation imellem faggrupperne. (http://www.bim.byg.dtu.dk/BIMlab/Hvad-er-BIM/BIM-forudsaetter) Når man skal til at gå fra traditionel 2D eller 3D og så til BIM, forudsætter det nogle tiltag. Der skal nu arbejdes fra en modelbaseret metode i stedet for en dokumentbaseret metode, det vil sige, at man går fra 2D og 3D tegninger, som ingen informationer indeholder, til en 3D model som indeholder en lang række informationer. Modellen kan også udbygges til en 4D eller 5D model, alt efter hvor mange informationer modellen skal indeholde. I 4D modellen bliver tid tilføjet og ved 5D bliver økonomi yderligere tilføjet. Jo flere dimensioner, der kommer på, jo mere avanceret bliver modellen, og jo mere gavn kan entreprenøren få af modellen. BIM understøtter... • • • • • Integreret samarbejde mellem byggeriets parter via udveksling af fagmodeller, når man aftaler og overholder visse regler. Lean tankegangen gennem transparente bygningsmodeller indeholdende egenskabsdata som tid og økonomi. Simulering af bygningsegenskaber i planlægningsfasen vedr. energiforbrug, indeklima, bæredygtighed, tilgængelighed, bygbarhed, totaløkonomi, FM mv. Koordinering og kvalitetssikring gennem modelsamarbejde til kontrol af kollision, konsistens, programkrav mv. Automatisk generering af et konsistent tegningsmateriale og avancerede visualiseringer 14 Nicolaj Vraa 27-03-2015 • • Automatisk dataudtræk i form af styklister beskrivende rum, bygningsdele m.v. samt deres egenskaber. Rationalisering af byggeprocessen gennem deling og genbrug af data samt minimering af redundante data. (http://www.bim.byg.dtu.dk/BIMlab/Hvad-er-BIM/BIM-understoetter) Hvis man specifikt kigger på hvilke muligheder, entreprenøren har for at bruge BIM og BIM værktøjer i byggeriet. Der er blandt andet følgende muligheder: • • • • • • • Det er nemt at granske projektet, entreprenøren får hurtigt et overblik over hvad der skal laves, og hvor han skal ligge sin opmærksomhed. Entreprenøren slipper for tegninger og for manuelt at ligge informationer ind. Han har altid et fuldstændig opdateret materiale og kan løbende bidrage med informationer til modellen, når han er ude i marken, og f.eks. registrer en projektfejl eller en mangel. Det er nemt at visualisere komplekse detaljer overfor håndværkere, igennem den 3D model, der er lavet af projektet, som nemt kan manureres rundt i. Dette giver et godt overblik over projektet. Det er også muligt hurtigt at lokalisere og vise et problem overfor håndværkeren. Planlægning kan gøres mere effektiv ved lokationsbaseret tidsplanlægning, som øger flowet på byggepladsen, og som giver et bedre overblik. Der er mulighed for at trække mængder ud af BIM modellen, og derved spare tid på mængdeudregninger. Et mere præcis tilbud opnås også på denne måde. Der er også en del kvalitetssikrings værktøjer, som kan hjælpe med at gøre kvalitetssikringen nemmere, bedre og hurtigere både for entreprenøren og underentreprenører. Der er mulighed for nemt at trække oplysninger ud af 3D modellen til direkte fabrikations af f.eks. betonelementer. Den anonyme kilde fortæller, at størrelsen på projektet ikke har noget at sige, det vil stadig skabe værdi med et lille projekt til f.eks. 5 millioner, da det er nemmere at udføre planlægningen. Når dette så er sagt, skal det pointeres, at det er en svær proces, og det kræver at der er nogle parameter, der er opfyldt. Den anonyme kilde udtrykker det således: 15 Nicolaj Vraa 27-03-2015 ”Altså det er jo også blåøjet at tro, at bare fordi der er BIM, så kører det bare der ud af, sådan er det slet, slet ikke. Det kræver meget, og at det er gennemarbejdet BIM modeller. Altså det er ikke bedre end det, som der er tegnet.” (41:25) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) ”Man kan ikke bare sige, at fordi der er BIM, så er det et bedre byggeri. Men BIM kan være medårsag til, at et byggeri bliver bedre, både under udførelsen men også det, der ender med at stå som slutproduktet. Fordi man har mulighed for, ja nærmest, at bygge det virtuelt inden du bygger det på pladsen. Så vil du opdage, hvis der er nogle steder, du ikke har tænkt på. ”(40:50) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) 16 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Figur 3: Spørgeskema, Hvilke fordele ser i ved brugen af BIM? Ud fra det spørgeskema, som er blevet sendt ud til en række entreprenører, er der kommet ovenforstående graf. Man kan se, at de fleste entreprenører er enige med de udsagn, der står længere oppe, om fordelene ved brugen af BIM. Dog kan man se, at der er en meget lille del, der ikke kan se nogen fordele ved brugen af BIM. 17 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Figur 4: Spørgeskema, Hvilke ulemper ser i ved brugen af BIM? I grafen ovenover kan man se, hvilke ulemper entreprenørerne mener, der er ved BIM. ”Efteruddannelse” er den største ulempe, entreprenøren ser ved BIM. Derefter kommer ”for dårlig materiale fra de projekterende”, samt ”modstand fra projektledere og håndværkere”. Der er også nogle, der synes at det er ”tidsomsonst”, og at ”der går lang tid før, der er økonomi i det”. Der er 43%, der ikke mener, at ”softwaren er ordentlig klar til det”. Til sidste er der 14%, der mener at, der ikke er nogle ulemper ved det. 2.2 Kvalitetssikring Kvalitetssikring er en stor del af byggeriet. Kvalitetssikring sikrer hele tiden, at entreprenørerne bliver holdt op på kvalitetskravene. Dette munder ud i, at bygherren får et byggeri af høj kvalitet, som han kan have i mange år. I dette afsnit vil der blive forklaret om, hvad kvalitetssikring er, hvorfor man gør det, og hvad loven siger om kvalitetssikring. 2.2.1 Hvad er kvalitetssikring For statslige og statsstøttede byggerier er det lovpligtig at kvalitetssikre byggeriet, dette gælder også for renoverings- og ombygningsarbejder. Dog ønsker mange andre 18 Nicolaj Vraa 27-03-2015 bygherre, som ikke er omfattet af bekendtgørelserne, også at anvende kvalitetssikring for deres byggeri. (Dansk Byggeri, 2015) Kvalitetssikring er også et værktøj, som entreprenørerne kan bruge til at dokumentere overfor bygherren og hans rådgivere, at byggeriet er udført efter de forskrevne kvalitetskrav i entrepriseaftalen. Ved hjælp af systematisk kvalitetssikring dokumenteres kvaliteten af det færdige byggeri, og derved undgået fejl og misforståelser under opførslen af byggeriet. (Dansk Byggeri, 2015) 2.2.2 Bekendtgørelse om kvalitet For at sikre den bedste kvalitet har Staten udarbejdet en bekendtgørelse om kvalitet i et offentligt byggeri. Bekendtgørelsen hedder Bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri. I bekendtgørelsen er der 6 paragraffer. Der vil blive taget udgangspunkt i § 2, som omhandler kvaliteten i byggeriet. §2 lyder således: § 2. Det skal sikres, at byggeriet under hensyn til formål og økonomi opnår en god kvalitet, herunder, at byggeriet får en tilfredsstillende brugsværdi og arkitektonisk fremtræden, samt en passende balance mellem byggeudgift og driftsøkonomi. Det skal herved sikres, at byggeriet får en god fleksibilitet, et lavt energiforbrug samt en forsvarlig byggeteknisk udformning og bæredygtighed.(Bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri, s1) Det er bygherrens pligt at sørge for byggeriets samlede kvalitet fra idé til ibrugtagning. Bygherren skal sørge for at sætte kravene til kvaliteten, og hermed også sikre at de bliver overholdt. Dette er også gældende, selvom det ikke er bygherren selv, der skal bruge byggeriet. Kvalitetskravene drejer sig om alt i byggeriet, lige fra byggeriets holdbarhed og levetid til funktionsdygtighed, arkitektur, brugsværdig, fleksibilitet og andre vigtige kvaliteter, så som bæredygtighed og energiforbrug. (Byggestyrelsen, 2015) For at sikre god kvalitet er planlægning en vigtig faktor. Jo tidligere bygherren gør sig klart, hvilke krav han vil stille til byggeriet, desto nemmere er det at indarbejde gode løsninger, derved bliver det relativt billigere at opfylde kravene. (Byggestyrelsen, 2015) Det kan ikke fastsættes, hvad der generelt forstås ved god kvalitet. Det skal afgøres efter de muligheder, forhåndsværende behov, og eventuelle bekendtgørelser og cirkulærer i form af offentlige forskrifter. Bedre kvalitet fører til, at der er mindre risiko 19 Nicolaj Vraa 27-03-2015 for, at der opstår svigt. Det er bygherrens opgave, at vurdere risikoen for svigt af kvaliteten. (Byggestyrelsen, 2015) 2.3 Projektmaterialet Projektmaterielt er det, der danner grundstenen i et byggeri. Uden dette ville det være stort set umuligt, at bygge et byggeri, som var større end et parcelhus. Projektmaterialet indeholder emner, som tegninger, beskrivelser og krav. I dette afsnit vil der blive fortalt om de parametre, som har indflydelse på brugen af BIM. 2.3.1 IKT-aftalen Der vil i denne rapport tages udgangspunkt i Bekendtgørelsen om de krav, der er til anvendelsen af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) i det offentlige byggeri, nr. 118 af 06-02-2013. I denne bekendtgørelse specificeres de krav, der udgør hovedelementerne i det digitale byggeri. Virksomheder, der ønsker at byde på almene, regionale, kommunale og statslige byggeopgaver, er omfattet af denne bekendtgørelse. Det er uddybet i bekendtgørelsen hvem, der er omfattet af disse krav. Det er i IKT-bekendtgørelsen og dets tilhørende IKT-specifikationer, at bygherren går ind og specificere hvilke krav, han har til det digitale byggeri. IKT-bekendtgørelsen indeholder følgende områder: • IKT-koordinering • Håndtering af digitale byggeobjekter • Digital kommutation og projektweb • Anvendelse af digitale bygningsmodeller (objektbasered bygningsmodeller) • Digitalt udbud og tilbud, herunder udbud med mængder. • Digital leverance ved byggeriets aflevering • Digital mangelinformation. (Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i det offentlige byggeri, 2013) Det er i denne bekendtgørelse, at bygherren går ind og specificere, hvis byggeriet skal være et BIM byggeri. Ydermere ved byggeri for det offentlige går bygningsstyrelsen ind og stiller nogle krav. De stiller krav om, at der i konkurrencer skal bruges objektbaseret bygningsmodeller, samt at modellen skal være af formatet IFC. For at systematisere, effektiviseres og dokumentere digitale projektinformationer, anvendes projektweb, digitale bygningsmodeller samt digital kommunikation. Dette bliver udarbejdet og udvekslet løbende mellem partnerne i byggeprojektet. Dog skal det præciseres, at bygherren skal overholde IKT-bekendtgørelsen, men må gerne fravige punkterne med den rette begrundelse. (Byggestyrelsen, 2015) 20 Nicolaj Vraa 27-03-2015 I projektweb er det hurtigt og nemt for byggeriets parter at få adgang til de nyeste informationer om byggeriet, f.eks. tidsplaner, beskrivelser, og tegninger, igennem alle faser af byggeriet. Det er også herigennem muligt for håndværkerne at hente de nyeste tegninger på byggepladsen. (Byggestyrelsen, 2015) I projektkonkurrencer er digitale visualiseringer og bygningsmodeller med til at hjælpe bygherren, når han skal danne sit beslutningsgrundlag. Dette er med til at skabe den bedste formidling af forslagets funktionelle, arkitektoniske og tekniske forhold. Det er ud fra den objektbaseret bygningsmodel nemmere og bedre for bedømmelsesudvalget, at vurdere om det præcenteret projekt lever op til bygherrens krav, det kan f.eks. være arealberegninger og højdegrænseplader. Der er også mulighed for uafhængigt at visualiser projektet og omgivelserne omkring projektet. (Byggestyrelsen, 2015) Med mulighederne for udførelses- og designoptimering kan den digitale bygningsmodel drages til nytte under projekterings- og udførelsesfaserne. Derved er der mulighed for at kvalitetssikre det samlede projektmateriale, som gennem hele projektforløbet trækkes ud af bygningsmodellerne. Herved sikres de digitale projektinformationer, som løbende igennem hele byggeprocessen er blevet udarbejdet. De struktureres, så de senere kan anvendes som dokumentationen, samt grundlag for den fremtidige bygningsdrift. (Byggestyrelsen, 2015) ”Det er meget vigtigt, at der ligger en god IKT-Aftale, hvor det er afklaret hvad, der ønskes af projektet, og hvad der ønskes af entreprenøren. For ellers kan der nemt opstå muligheder, hvor at man arbejder i hver sin retning, hvis der ikke er fastlagte rammer. Der er det IKT-aftalen, der går ind og definere, hvad man skal aflevere, hvad man skal bruge, og hvordan man skal bruge det.” (00:14) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015). Det er vigtigt, at entreprenøren har den tilstrækkelige viden om IKT-aftalen. Til spørgsmålet om de udførende har stor nok viden omkring IKT-aftalen, i forhold til hvad entreprenørens arbejde indeholder, svarer den anonyme kilde: ”Nej, det er der ikke nok opmærksomhed på. Det går meget på projekteringsfasen, og på klassifikationer af de forskellige objekter. Der er ikke noget, der er specielt specifikt for den udførende del. Der gør vi det i mit firma, at vi selv laver en BIM strategi, ud fra IKT-specifikationerne. Der 21 Nicolaj Vraa 27-03-2015 sidder, en BIM koordinator i tilbudsfasen og beslutter, hvad vi vil have af BIM i vores udførende del på det her projekt. Så laver vi egentlig et 6. dokument, der hedder BIM strategi, som er vores eget paradigme, hvor vi så går ind og gør det specifikt til udførelsen. Det er nødvendigt i forhold til entreprenøren.” (04:06) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) En vigtig person at have i firmaet ville måske være en BIM-koordinator, en person som har en god portion viden om BIM og IKT. ”Det skal være et ret stort firma, for at der kan sidde sådan en som mig og ikke lave andet. Men jeg mener helt sikkert, at der burde være nogle i alle entreprenørfirmaer, som ved noget om det, men som sagtens kan varetage andre opgaver.” (07:11) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) ”Jeg tror, at inden for en kort årrække, så bliver man hægtet bagud, hvis man ikke har nogle, der kende til de her ting. Både værktøjerne, men også alt det omkring IKT” (05:21) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) Som den anonyme kilde understreger, kræver det altså ikke en decideret BIMkoordinator, men det er yderst vigtigt, at der er en person med viden om IKT og BIM ellers bliver man hægtet af udviklingsmæssigt. IKT-aftalen har stor indflydelse på BIM ”Det er grundstenen for, at man ved, hvor man skal hen, også for at kunne prisgive det.” (20:50) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) 22 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Figur 5: Spørgeskema, Hvor stor indflydelse mener du at IKT-aftalen har på BIM? Som det kan ses ud fra grafen, er der meget spredte meninger omkring hvor stor indflydelse IKT-aftalen har på BIM. Dette skyldes nok at de forskellige entreprenører ikke har lige så stor viden om IKT og BIM. Da den Anonyme BIM-koordinator mener at den har altafgørende indflydelse på BIM. 23 Nicolaj Vraa 27-03-2015 2.3.2 Informationsniveauer Figur 6: Simpelt billede af hvordan konkretisering af projekteringen i et digitalt byggeprojekt er diametralt anderledes end i et traditionelt byggeprojekt ”70 % af beslutningerne skal tages på et tidligere stadie i projekteringen end ved traditionel projektering.” (BIM implementering og praktisk projekthåndbog, 2010 s.9) Hvis man har BIM for øje, skal man tage mange af beslutningerne tidligt i projektfasen, dette er en nødvendighed, da man skal kende mange flere dimensioner af projektet tidligt i projekteringen. Man kan se på illustrationen ovenfor hvordan BIM (grøn streg) kræver flere informationer tidligt i projektet, i forhold til den traditionelle (Orange) måde at projektere på. (BIM implementering og praktisk projekthåndbog, 2010) En af de ting man skal være opmærksom på er mængden af informationer, der er i 3D modellen. Hvis man skal få fuldt udbytte af 3D modellen til BIM i udførslen, skal informationsniveau 5 som minimum være opfyldt, som det ses på figuren over informationsniveauer. ”Jeg vil nok sige 4, hvis man skal bruge den ude i den udførende.” (09:58) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) 24 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Dog mener entreprenøren, at han kan nøjes med informationsniveau 4 som minimum, hvis han skal bruge den til noget ude på byggepladsen. Entreprenøren skal vide hvad denne vil bruge BIM modellen til og hvordan. ”Men det er også vigtigt at have sig for øje, at det er vigtigt, at man kvalitetssikre de modeller, der kommer ud, bare fordi at der er en model, er det ikke sikkert, at du kan stole på den.”(08:35) (Anonym kilde BIMkoordinator, 2015) Når de projekterende, tegner modellen, ligger de meget vægt på det grafiske, men en vigtig ting, som de skal ligge meget vægt på, hvis entreprenøren skal kunne bruge den til noget, er mængden af informationerne, der er i modellen. Dertil er det vigtigt, at totalentreprenøren præciserer overfor de projekterende, hvilke krav han har. Som den anonyme kilde forklarer her: ”Det er meget bundet op på det grafiske, og det er ikke altid, at det er vigtigt. Det er mindst lige så vigtigt, oftest vigtigere i vores situation, at der er en masse informationer i, og at de er rigtige.”(10:24) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) Han fortæller, at det er meget forskelligt, om de kan bruge modellerne, de modtager optimalt. Og at der i IKT-aftalen bare står, at der skal være en genetisk model, objekterne behøver ikke at blive navngivet eller noget som helst. ”Hvis det bare lige er lavet for at opfylde IKT-bekendtgørelsen, så kan vi bruge den til nul og niks, så det kræver, at der fra start er fokus på, at det er modellen, der skal bygges efter, og at det er den, man trækker tegninger ud efter osv.” (42:02) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) 25 Nicolaj Vraa 27-03-2015 2.3.3 Hvorfor skal man ændre arbejdsgang med BIM? "Den traditionelle proces, hvor arkitekten starter blødt op og ingeniøren så kommer til hen ad vejen, det duer simpelthen ikke. Den nye proces er et langt mere integreret forløb, hvor man har en masse skibe i søen på samme tid. Alle parter skal med fra Dag 1, så de kan bidrage med hver deres kompetencer, og vi sammen kan få de nødvendige forudsætninger på plads!" -Sten Legène, B. Nygaard Sørensen A/S (BIM implementering og praktisk projekthåndbog, 2010 s.10) Før arbejdede man med traditionelle, todimensionelle projekteringer. Her var der ikke så stor nødvendighed for koordinering mellem tegningerne i projekteringen af de forskellige dimensioner. Men disse koordineringer er augmentationen og kerneområdet for at få en mere fejlsikret rådgivning og projektering. Når rådgivende virksomheder skal ændre produkt fra 2D tegninger til intelligent projektering, er en holdningsændring og effektiv kvalitetssikring løsningen. For at projektering kan anvendes effektivt og aktivt i byggefeltet, er det vigtige, at modellen har et højt niveau at informationer (informationsniveau). Er modellen ikke ordentligt kodet, navngivet og sektioneret, er det vanskelig og langvarige at bruge den for f.eks. entreprenøren, til hans kalkulation. Så derfor er det afgørende, at disse aspekter er aftalt og analyseret, så alle parter er klar over, hvad hinanden har brug for, og hvornår de skal bruge det. Klare aftaler har en stor indflydelse på gennemførelsen af et digitalt projekteret byggeri. (BIM implementering og praktisk projekthåndbog, 2010) ”Jeg synes, at paradigmerne fungerer, hvis de bliver udfyldt seriøst. Problemet er tit at mange af dem, som der laver de her udbud, ikke har forstand på det, eller giver det den opmærksomhed som det kræver. så man oplever tit, at det er sådan noget japperi, og der kan være gentagelser og modsininger, hvis det bare er sådan noget copy paste arbejde” (03.18) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) ”Problemet er, at der nok ikke altid bliver brugt den tid på det, i projekteringsfasen eller udbudsfasen som der burde.” (03:46) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) 26 Nicolaj Vraa 27-03-2015 2.3.4 Samarbejde om IKT-aftalen Når entreprenøren sætter sig til bordet for at udforme IKT-aftalen sammen med de andre partere i byggeriet, er det vigtigt, at han tænker på samarbejdet, fremfor at tænke på, hvad han kan tjene penge på, hvis dette ikke gavner byggeriet. Entreprenøren skal hjælpe bygherren og de projekterende med at skabe den bedste IKT-aftalen for byggeriet, ligesom at de projekterende og bygherren skal hjælpe entreprenøren. ”Det er lidt forskelligt, alt efter hvilken bygherre man arbejder for, om entreprenøren bliver taget med på råd.” (01:58) (Anonym kilde BIMkoordinator, 2015) ”Det kunne sagtens være ved en totalentreprise, f.eks. for en boligforening, at de har et FM system, hvor de skal have informationerne på en eller anden måde. Men det kan egentlig være, at det er det eneste, de er interesseret i. Og de andre ting som hvordan CAD setupen og CAD manalen og sådan noget er, det er de egentligt ligeglade med, de vil bare have et bestemt output. Så er det bare en ydelsesbeskrivelse, de har udfyldt, og så kan totalentreprenøren selv lave resten til hans udbud nedad.” (02:03) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) Den anonyme kilde fortæller, at der hvor entreprenøren skal gå ind og påvirke IKTaftalen, er det vigtigt at sige at 3D modellerne er tegnet efter en hvis standart, og de f.eks. er skillet ad i etager osv. Ydermere fortæller han, at der er langt fra, at det står i IKT-aftalen, og så til at det bliver opfyldt. Han tilføjer: ”sanktionsmulighederne er simpelthen for ringe, eller ikke eksisterende i forholdt til at opfylde de her krav.”(36:07) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) Han fortæller også, at det er vigtigt, når man laver kollisionstest, at gå ind og fortælle at de f.eks. ikke har kvalificeret objekterne, at det ikke går, og at de bliver nød til at få det gjort. ”Så må man håbe på, at de tager det til efterretning”(36:31) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) 27 Nicolaj Vraa 27-03-2015 2.4 BIM i udførslen I dette afsnit vil der blive forklaret om alle de nyttige ting, BIM kan bidrage med. Samt hvordan de fungere, og hvilke udgifter, der skal forventes i forbindelse med en implementering. 2.3.1 BIM og Kvalitetssikring En af de helt afgørende parametre for bygningens færdige kvalitet er kvalitetssikring. I dette afsnit vil der blive fortalt, hvordan BIM kan bruges til at gøre denne proces hurtigere, nemmere og mere effektiv. 2.3.1.1 Kollisionstest Kollisionstest er en mulighed igennem BIM 3D software. Ved at lave kollisionstest inden byggeriet er gået i gang, kan du opdage mange uforudsete udgifter, som kan være meget dyre, at korrigere når byggeriet er påbegyndt. Når man tegner et projekt i 3D, så tegner man som regel vvs, el og ventilation i 3 forskellige modeller. For at være sikker kan man ligge disse 3 modeller oveni hinanden, og derved se om nogle af installationerne støder sammen. Dette kaldes en kollisionstest. ”Spar op til 40 % af uforudsete udgifter”. (http://exigo.dk/for-entreprenor/kurser/) Hos Exigo mener de, at man kan spare op til 40 % af ens udgifter ved at udføre disse test. ”I projekteringsforløbende er det guld værd”(24:53) (Anonym kilde BIMkoordinator, 2015) Han fortæller, at de kører en cyklus hvor deres underleverdøre (arkitekter/ingeniører) hver 14. dag oplader deres fagmodel. Her samler de dem og kører kontrol på dem, og derefter melder de tilbage, om der er noget, der skal rettes op. Ydermere fortæller han, at man skal være meget kritisk overfor de kollisioner, der kommer, da mange af kollisionerne blot er små ting. Dette kan f.eks. være et lille rør, der ikke er lavet udsparing til, men da hullet til det alligevel bliver boret ude på pladsen, har det ingen indflydelse på projekteringsforløbet. ”Det fanger mange fejl i projekteringen” (26:11) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) 2.3.1.2 Mængdeudtag Med en BIM 3D model er det muligt at lave udtræk af mængder, nemt og automatisk. ”Spar op til 80 % af din tid” (http://exigo.dk/for-entreprenor/maengder/). Ved at trække mængderne automatisk ud af 3D modellen er det muligt at spare op til 80 % af tiden på mængdeberegninger. Dette er set i forhold til at udregne mængderne fra 2D tegninger. Dette er også et effektivt værktøj til kvalitetssikring, da du er sikker på, at alle mængderne kommer med. Derved har du mulighed for at udregne et tilbud, der er 28 Nicolaj Vraa 27-03-2015 mere præcist. Mængderne kan hjælpe med til kalkulation, certificering samt drift og vedligehold. ”Hvis man har en god model, som man kan stole på, og går ud fra, at det er blevet clearet, at det er en god model. Altså 4-5 stykker i informationsniveau, så giver det stor værdi, så kan det ligesom være grundstene for hele projektet.” (22:13) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) Han fortæller, at der tit sker det, når der kommer revisioner af modellen, at de projekterende glemmer at fortælle hvilke ændringer, der er blevet lavet. På den måde kan entreprenøren gå glip af nogle penge. ”Nu kan jeg bare ligge den nye model og den gamle model sammen, og så kan jeg se, hvor der er sket noget i forhold til mængder.” (22:52) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) På den måde er det muligt, at dokumentere overfor bygherren, at han skal betale for de ekstra mængder. 29 Nicolaj Vraa 27-03-2015 2.3.1.3 BIM baseret kvalitetssikrings program til byggepladsen ”Mobil kvalitetssikring mens der bygges. - Tilsynsnotater, mangelregistrering, kvalitetssikring, mønsterarbejdsplads og modtagekontrol. - Virker fint offline – eksempelvis i en kælder. - Brugervenlighed sparer tid! Opret tjeklister og rapporter på en let og overskuelig måde. - Ubegrænset antal brugere per projekt. - Pæne rapporter med eget logo. - Statistik og projektoversigt på PC med mange søgemuligheder. - Brugt på store byggeprojekter. - Brugt til renoveringsprojekter og bygningsregistrering. - Fuld historik gør at intet slettes. Heller ikke ved et uheld. - Fuld support for iPad/iPhone og andre mobile enheder. - BIM, CAD, scannede tegninger. Revit, IFC, DWG, JPG, … - Alle fagmodeller samles fra bl.a. Revit.” (https://itunes.apple.com/dk/app/dalux-field/id504561520?l=da&mt=8) Det er muligt med BIM baserede kvalitetssikrings programmer at bruge tablets ude i feltet til oprettelse af registreringer med det samme. BIM 3D modellen og 2D tegninger befinder sig online på en server, hvor applikationen er knyttet til, så det altid er opdaterede materiale, der er på tabletten. Med den indbyggede GPS i tabletten kan der på udearealer hurtigt og nemt stedbestemmes, hvor man befinder sig. Der vil i dette afsnit blive gået i dybden med hvad, der i kvalitetssikrings øjemed er muligt med apps og pc. (Dalux, 2014) Den anonyme kilde pointere da også om brugen af disse digitale kvalitetssikrings programmer at ”Det er meget brugervenligt” (13:37) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) Han mener også, at det er en nødvendighed, at programmerne er nemme, og at det ikke tager længere tid end en 30 minutter at sætte sig ind i kvalitetssikrings programmer. ”Det er vigtigt, at man laver et produkt, der er godt, for ellers gider folk ikke at bruge det” (14:55) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) 30 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Han fortæller, at en af fordelene ved at lave kvalitetssikring digitalt er, at man slipper for alt papirarbejdet. Det er besværligt at gå rundt med tegninger i papirs form. Han fortæller også, at det er tungt at systematisere tegningerne, så man altid kan finde dem. ”Bare sådan en proces med at gå i skurvognen og finde de papirer man skal bruge, gå ud på pladsen, lave det, del det ind i den rigtige mappe igen, og så at kunne finde det frem igen til vores kvalitetssikrings koordinator, som skal samle det hele igen til sidst. Det kan bare gå galt så mange gange.”(16:44) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) Han tilføjer, at ved og gøre det på mobilen kan man gøre det hurtigt, og det ligger på det rigtige sted til efterfølgende kvalitetssikring. Ydermere fortæller han, at de sparer tid ved at lave digital kvalitetssikring direkte på pladsen. Han tilføjer: ”Jeg tror også, at der bliver ført mere kontrol nu.”(21:25) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) Folk får gjort det i og med at det er nemt og hurtigt, og at man har mobilen på sig hele tiden. ”Derfor er mit indtryk også, at den kvalitetskontrol, der bliver lavet herude (DNU) er bedre, end hvis det var det manuelle papirsystem” (21:43) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) For at få det optimale ud af kvalitetssikrings programmerne er det en god idé at alle aktører i den udførende del, kører med de samme programmer. På den måde foregår kommunikationen helt optimalt. Den anonyme kilde fortæller, også at det er en kæmpe fordel, at bruge de samme kvalitetssikringsprogram som sine rådgivere, samt at underentreprenørerne bruger det samme program. Og at dette bliver skrevet ind i IKT-aftalen. 31 Nicolaj Vraa 27-03-2015 2.3.1.3.1 Fagtilsyn Med programmet kan du oprette tilsynsnotater til en specifik entreprise. Derved kan du sikre, at han melder tilbage, når sagen er afsluttet. Med hjælp fra BIM 3D modellen er det muligt, at lokalisere helt nøjagtig hvor sagen er på tegningsgrundlaget. Der er mulighed for at lave billeddokumentation direkte i applikationen, hvor du kan tegne på billedet, for yderligere at præcisere hvad problemet er. Ydermere kan man oprette statusrapporter og håndværkerrapporter, samt udføre opfølgning af hver entreprise fra pc såvel som på byggepladsen. Visuel forklaring er vist nedenfor. (Dalux, 2014) Figur 7: Registrering af det skadede objekt. 32 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Figur 8: Forklaring på billede og i notat udfyldes, samt ansvarlig knyttes til tilsynsnotatet. Figur 9: Tilsynsnotatet er oprettet med så præcise detaljer, at det er nemt og hurtigt at finde 33 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Figur 10: Tilsynsnotatet er også tilgængeligt på pc, for større overblik. Figur 11: Visuelt overblik Med det gode overblik over tilsynsnotaterne på computeren er det nemt løbende at holde styr på, hvem, der har meldt tilbage og hvor mange, der stadig er åbne. Hen imod en eventuel aflevering kan det også bruges som et planlægningsværktøj, da man 34 Nicolaj Vraa 27-03-2015 har et godt overblik over, om man skal skynde på underentreprenørerne, eller om de kan nå at blive færdige til mangelgennemgang. (Dalux, 2014) Et eksempel på en Traditionel fejl registrering kunne lyde: Projektlederen skal over og snakke med tømreren om et problem, han er stødt på. Han støder tilfældigvis på en muresten, der er slået et stykke af, han tager et billede af det med sin mobil, så han kan sende det til muren, når han kommer over på kontoret igen, derefter fortsætter han hen til tømreren. Enten glemmer han alt om billedet, og får aldrig sendt noget til muren, eller han husker det, og sender det i en e-mail til muren. To måneder senere støder han på den samme mursten, den er stadig ikke lavet. Nu starter processen igen, og projektlederen skal tage billede osv. Igen. En sådan proces kan projektlederen være ude for rigtig mange gange, han skal bruge meget tid på det, og energi på at huske det, og følge op på det. Eksempel på digital BIM fejl registrering som forklaret med figur 7-8-9-10-11: Projektlederen skal over og snakke med tømreren om et problem, han er stødt på. Han støder tilfældigvis på en muresten, der er slået et stykke af, her tager projektlederen sin mobil frem, hvor der er installeret en kvalitetssikrings applikation på. Han opretter et tilsynsnotet, hvor han tager et billede af murestenen, markerer hvor det er på en plantegning, og tildeler muren som ansvarlig. Denne proces tager 2 minutter. Nu er fejlen registret, og projektlederen skal ikke tænke på den mere, før han skal til at følge op på sine tilsynsnotater. ”Det er meget, meget nemmere at gøre det på den digitale måde” (17:18) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) 35 Nicolaj Vraa 27-03-2015 2.3.1.3.2 Egenkontrol Det er muligt at lave effektiv egenkontrol med applikationen. Der oprettes en standard tjekliste, som kan udfyldes med tilhørende billeddokumentation, som med tilsynsnotaterne. Ydermere er statusrapporter og PC overblik også her en mulighed til bedre workflow. (Dalux, 2014) Figur 12: Tjekliste til egenkontrol 36 Nicolaj Vraa 27-03-2015 2.3.1.3.3 Tekniske forespørgsler Med dette modul er det muligt for entreprenøren at stille spørgsmål til rådgiveren, derudover kan modulet bruges internt til at stille spørgsmål fra byggepladsen til projektkontoret. Det er muligt direkte at oprette spørgsmål ud fra tegninger og billeder du tager på pladsen, samt at tegne på tegningsmaterialet og billeder for yderligere forklaring. Her sikres der et godt workflow med sikker opfølgning på spørgsmålene. (Dalux, 2014) Figur 13: Oprettelse af tekniskforespørgsler 37 Nicolaj Vraa 27-03-2015 2.3.1.3.4 Mangellister Med dette modul er det muligt at oprette mangellister til præcis og hurtig registrering, og tildele den ansvarlige entreprise, så du sikre at der efterfølgende bliver meldt tilbage når manglerne er udbedret, og sagerne kan lukkes. Det er nemt, at lokalisere præcist hvor manglen er ud fra markering på tegningsgrundlaget og på tilhørende billeddokumentation. Det er nemt at følge op på manglerne både for dig og for dine underentreprenører, da det er nemt at lokalisere manglerne igen, ved opfølgning. (Dalux, 2014) Figur 14: Oprettelse af mangellister 38 Nicolaj Vraa 27-03-2015 2.3.1.3.5 Arbejdsmiljø Dette modul er et værktøj til sikkerhedskoordinatorens ugentlige mønsterrundering. Der oprettes en standardskabelon, som udfyldes. Det er muligt at dokumentere hver punkt med billeddokumentation, og tildele den ansvarlige entreprise ansvaret for udbedring. Der sikres opfølgning, da sikkerhedskoordinatoren får klarmelding fra de tildelte ansvarlige, når observationen er udbedret. Ydermere er der mulighed for at udskrive ugerapporter og samlerapporter, som viser mønsterrunderingerne over en længere periode. (Dalux, 2014) Figur 15: Mønsterrundering. 2.3.1.3.6 Byg med BIM eller CAD materiale på tablet Giv håndværkerens tablets eller smartphones adgange til tegningsmateriale, som altid bliver holdt opdateret. På denne måde vil det hurtigt blive tilgængeligt på pladsen, hvis der sker ændringer i tegningsmaterialet. Derudover har håndværkeren en stor del af de geometriske informationer på en brugervenlig måde. Håndværkeren slipper også for mange tegninger og udgifter til dette. Ydermere slipper han for at rode en bunke tegninger igennem i søgningen efter en specifik tegning, da de på tabletten er kategoriseret og nemt tilgængelige. (Dalux, 2014) 39 Nicolaj Vraa 27-03-2015 2.3.1.3.7 As-built tegninger Der er efterhånden mange bygherre, der forlanger as-built tegninger. As-built tegninger er tegninger, der viser, hvordan byggeriet med de eksakte brugte byggekomponenter er blevet bygget, da dette godt kan variere lidt i forholdt til, hvordan det er blevet tegnet og beskrevet. Det kan være en vigtig faktor i forhold til drift og vedligehold. Et eksempel kunne være en dør, der er beskrevet den skal skiftes efter 20 år, men den dør der er blevet sat i kan holde 30 år. Hvis den information ikke bliver registret i 3D modellen, så er der ikke nogle fra bygherrens drift og vedligeholdes afdeling, der ved, at den dør ikke skal skiftes alligevel om 20 år, men først om 30 år. Det overnævnte kvalitetssikringsprogram kan være med til at registrer disse ændringer, så de projekterende får det rettet i den endelige model. 2.3.2 BIM og Planlægning En af de steder hvor BIM kan være rigtig nyttig, er ved planlægningen. I dette afsnit vil der blive fortalt om mulighederne med dette. 2.3.2.1 Cyklogram planlægning. Cyklogram tidsplanlægning eller lokationsbaseret planlægning som det også kaldes, er ikke nogle nyhed. Det kom frem på næsten samme tid som gantt planlægning. Det blev brugt til at bygge Empire state building i 1931, dengang tog det kun 18 måneder at bygge den 102 etager høje bygning, så det kan være et effektivt værktøj. Cyklogram har ikke været brugt i mange år, da softwaren ikke har været til det. Men der er nu flere og flere, der er begyndt at arbejde med metoden, da softwaren nu gøre det lettere. Cyklogram tidsplanlægning kan gøre gavn på flere forskellige parameter, en af dem er, at tidsplanen bliver mere overskuelig. Med cyklogram er det muligt at se planlægningen for hele byggeprojektet på en side. En anden er muligheden for at opdage optimeringsmuligheder, som normal gantt planlægning ikke afslører. Det kan blandet andet være optimering af arbejdsgangen, da det på denne måde kan lokaliseres, om håndværkeren kommer til at gå i vejen for hinanden. (Leanconstruction, 2007) Man finder mange ligheder i et gantt-planlægning som i cyklogramplanlægning, men med cyklogram bryder man bygningen ned i lokationer, så som rum, lejligheder, etager osv. På denne måde sikre man et bedre workflow, da man kan tjekke, at der ikke er processer, der krydses og skaber flaskehalse. Et eksempel kunne være, at håndværkerne ikke kan komme til for hinanden. Der kan med denne metode nemt lokaliseres processer, der kan komprimeres betydeligt. På denne måde kan slæk og spiltid minimeres ved at mande op eller ned. (Leanconstrukction, 2014) 40 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Figur 16: simpelt cyklogram Et cyklogram er bygget op, som det ses på figuren ovenfor. I venstre side er lokationerne listet lodret op af skemaet, i det her tilfælde er lokationerne delt op i etager. I bunden er tidshorisonten, som den også er på et gantt-kort. Graferne der er på kortet repræsentere de enkelte entrepriser. (Exigo, 2015) ”Det giver en meget større mulighed for at have en skarp styring på sit projekt, fordi du altid kan se nøjagtig, hvor den enkelte aktivitet foregår, så du kan egentlig ligge dine aktiviteter tættere. Hvis du bare sørger for, at de ikke krydser deres vej. Så det giver bedre overblik og bedre mulighed for, at styre i den styringsfunktion, som der så også er for opfølgning, som du ikke har i dit gantt diagram.” (27:23) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) Han fortæller også, at det kan give et bedre flow, men at det kræver nogle ting. Det kræver først og fremmest, at der er en, der kan programmet. Derefter kræver det en person, der har en masse erfaring med arbejdet ude på pladsen og hvor meget tid, der går med det. Det tager længere tid at planlægge på den her måde, da man skal nogle flere processer igennem. Men i sidste ende kan man vinder en masse ved at bruge lokationsbaseret planlægning. Den anonyme kilder fortæller også følgende til spørgsmålet om det tager længere tid at lave planlægningen i forhold til gantt planlægningen: ”Ja, det gør det. Og det er også sværere, tror jeg, fordi man får øjensynliggjort de svære ting i byggeriet, som du ikke ser i gantt. Hvor man ikke kan se hvilke udfordringer, der er. Når man begynder at skille det hele ad, så kan man lige pludselig se, hvilke udfordringer man ryger i. Dem bliver man jo så nød til at løse her, mens man planlægger, hvor man 41 Nicolaj Vraa 27-03-2015 normalt ville løse dem ude på pladsen, men det er jo altid bedre, at have det løst inden man går i gang.” (31:47) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) Producenterne af de her programmer de påstår, at man kan spare minimum 10 % af udførelsestidsplanen. (Exigo, 2015) Til det tilføjer den anonyme kilde da også: ”Dem, der sælger programmet siger, at de kan korte op til 20 % af en gantt tidsplan, det skal man nok lige tage med et gran salt. Vi har en procesmedarbejder, som er rigtig hård til det her. Hun siger omkring 10 %” (40:02) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) 42 Nicolaj Vraa 27-03-2015 2.3.2.1.1 Fra gantt til cyklogram Figur 17:Udfordringerne ved at gå fra gantt til cyklogram Når man skal gå fra gantt til cyklogram, er det allerførste, man skal gøre at opdele bygningen i lokationer, som det er beskrevet længere oppe. Derefter tager man ganttdiagrammet og taster det ind i cyklogram softwaret. Softwaret laver herefter automatisk et cyklogram. Nu vil der opstå nogle udfordringer hvor graferne vil krydse hinanden osv. (Exigo, 2015) Figur 18: Udfordringer med flere håndværkere på samme tid og sted. Der hvor graferne krydser hinden, der er der flere håndværker på den samme lokalitation på samme tid. Dette skaber en flaskehals. Håndværkerne vil have svært ved at komme til for hinanden, og der vil skabes en masse problemer. I dette tilfælde ville tømreren kunne mande op og derved ville linjerne ikke krydses mere, og der ville opnås et bedre flow. (Exigo, 2015) 43 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Figur 19: Udfordringer med spildtid. De steder hvor graferne er langt fra hinanden illustrer spildtid, byggepladsen er simpelthen uudnyttet eller tom. Her ville man trække stavene tættere på hinanden, derved opnås tidsbesparelse, og i sidste ende blive byggeriet før færdig. (Exigo, 2015) Figur 20: Udfordring med start/stop. Afbrudte linjer angiver, at arbejdet er præget af mange ”start/stop”. Det vil sige, at i dette tilfælde skal elektrikeren vente på maleren. Her ville elektrikeren kunne mande ned og derved opnå et kontinuerligt flow. (Exigo, 2015) 44 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Figur 21: Optimal udnyttelse af planlægningen. Når alle udfordringerne er løst, vil der ikke være nogen kolliderende arbejder, bemandingen ville være jævn, og byggepladsen vil være optimal udnyttet. (Exigo, 2015) 45 Nicolaj Vraa 27-03-2015 2.3.2.1.2 Undgå forsinkelser Ved hjælp fra softwaren kan man tidligt se, om der er sat for lidt ressourcer på, og derved kommer bagefter. Den estimere hvornår en given opgave er færdig, i forhold til den tid det har taget at lave den indtil nu. (VicoSoftware, 2015) ”Man får mulighed for tidligt og opdage, at du skal rette op” (28:21) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) Figur 22: Eksempel på forsinkelse. På figuren er det vist, hvad en enkelt arbejders forsinkelse kan have af konsekvenser for resten af tidsplanen. På den måde er det muligt tidligt i opstartsfasen at registrer f.eks. at 1 sjak ikke er nok, men at der skal 2 sjak til i stedet. (VicoSoftware, 2015) 46 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Figur 23: Eksempel på oprettelse af forsinkelse. På billedet er der blevet sat 2 sjak på i stedet for et, og tidsplanen kører nu efter tiden. I resten af byggeperioden vil der være et fast antal ressourcer på opgaven. (VicoSoftware, 2015) 2.3.2.2 BIM og 4D Med 4D planlægning tilføjer du tid til din 3D BIM model. Derved kan du nemt oprette et cyklogram ud fra de oplysninger, der er i modellen. Ydermere er der mulighed for at lave en visuel illustration af byggetiden. Det er nemt at overskue hvad, der skal ske, hvornår det skal ske, og hvordan det skal ske. (Exigo, 2015) 4D-simuleringen kan være et rigtig godt redskab til at give et visuelt overblik for projektets parter. Som et gammelt ordsprog siger, et billede siger mere end 1000 ord, forstil dig så en 3D film af byggeriet under opførelse. Ydermere er 4D-simulering et værktøj til, at kommunikere vanskelige og komplekse tidsplaner forståligt ud til alle i organisationen, også selvom denne ikke har den store byggetekniske baggrund. Derved vil alle have det samme diskussionsgrundlag og der vil være mulighed for at diskutere sikkerhedsrisici, optimeringsmuligheder og byggeproces ud fra 4Dsimuleringen. (Exigo, 2015) Den anonyme kilde fortæller om de erfaringer, de har haft i deres firma med 4D planlægning, og at det program de brugte, (VICO office) var alt for tungt. Det var som om, programmet ikke var færdigt udviklet. Han mener heller ikke, at det var særligt modent overfor revisioner i modellerne. De fik lavet en video og det virkede også okay, men det tog simpelthen for lang tid, i forhold til hvad de fik ud af det. Ydermere fortæller han, at de lige har købt et tysk program ind, som skulle kunne det bedre end 47 Nicolaj Vraa 27-03-2015 det andet program, de prøvede. Ydermere fortæller han, at 4D planlægning gør det nemmere at bygge efter lean konceptet, men at der stadig er udfordring med modellerne, som er vigtig er tegnet rigtig. 2.3.2.3 BIM og 5D Med 5D tilføjer du yderligere økonomi til modellen, udover tiden er økonomiske informationer blevet knyttet til hvert enkelt objekt i projektet. Den økonomi der er blevet knyttet til projektet er beregninger, som baserer sig på udførelsen af det enkelte objekt. Alle økonomiske aspekter som er knyttet til at opføre objektet er indregnet i økonomien, som materialer, mandskabsløn samt den tid det tager at opføre objektet. (VicoSoftware, 2015) Med dette værktøj har entreprenøren altid mulighed for, at dokumentere nøje hvad han skal have udbetalt af bygherre, samt hvad han selv skal udbetale til underentreprenøren. (VicoSoftware, 2015) ”5D er så, hvor man tager økonomi med ind over også, så vi tidlig i fasen, allerede i tilbud, får mulighed for, at præsentere for bygherre. Vi har hans model, og så siger han, jeg vil gerne havde de her vinduer frem for de her vinduer, eller hvad sker der hvis jeg vælger de her vinduer frem for de her vinduer. Så kan vi skifte vinduet ud med det vindue, han gerne vil have, så kan vi sige, at det kommer til at koste det her mere, og det kommer til at tage det her længere stykke tid, og alt muligt. Det er hammer sejt, når det kommer op og fungere. Det giver en kæmpe fleksibilitet, men det kræver også, at man har gode modeller at ligge ind i programmet, og det er den største udfordring lige nu” (33:38) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) 2.3.3 Efteruddannelse En af de ting mange entreprenører er nervøse for, er store udgifter til efteruddannelse. Der vil i dette afsnit blive kortlagt, hvad udgifterne til efteruddannelse er. 2.3.3.1 Kvalitetssikrings program Programmet til digital kvalitetssikring ude på pladsen, som der er blevet taget udgangspunkt i i denne rapport, var utroligt nemt at lære. Det at der er en 3D model af byggeriet i programmet, som man kunne manøvrere rundt i, gjorde det utroligt nemt at sætte sig ind i. På baggrund af dette kræver det ikke den store efteruddannelse. Der findes umiddelbart ingen kurser på nettet. 48 Nicolaj Vraa 27-03-2015 I forhold til de programmer, der bliver brugt til kollisionstest, kræver det lidt mere. Der stilles lidt større krav til den projekterende, og hans evner i 3D tegneprogrammet. Efter at 3D modellen er sat ind i kollisionssoftwaret, registrer denne kollisionerne, det er nu den projekternes opgave at om projektere projektet så der ingen kollisioner er længere. 2.3.3.2 Planlægnings program Programmer til denne form for lokationsbaseret planlægning koster en del. En licens koster ca. 16.000 kr. og derefter skal der en medarbejder på kursus for at lære programmet. Et sådan kursus koster ca. 4.000 kr. og derefter skal man regne med, at medarbejderen skal bruge lidt længere tid til at udføre tidsplanen i starten, indtil at denne kommer helt ind i programmet. Den anonyme kilde fortæller, at når man vil til at implementere lokationsbaseret planlægning, skal man regne med, at der skal sættes en del ekstra tid af til at lære programmet og udføre den første planlægning i det. Ydermere kræver det at personen, der skal lave planlægningen, har været på et kursus for at lære programmet. Dog tilføjer han: ”Ja altså, det er jo svært, fordi den tid er jo godt givet ud i projekteringen. Det er jo næsten gratis, hvis jeg sidder og laver sådan noget, og jeg så laver en fejl, hvis bare den fejl bliver opdaget, inden den kommer ud. Det er utroligt dyrt, hvis den først bliver opdaget ude på pladsen, og der står 15 mand, og de skal til at i gang, og de så kommer til at stå stille.” (39:30) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) Yderligere fortæller den anonyme kilde, at der går mere tid i projekteringen men mindre ude på pladsen, samt at der sker mindre fejl. 2.3.3.3 IKT-Koordinator IKT-koordinator uddannelsen er en ny uddannelse, som klæder dig på til udfordringerne med IKT-aftalen. Uddannelsen koster 19.995 kr. dette inkludere en Ipad mini, og varer 3 kursusdage. Denne uddannelse er ikke alt afgørende for dig som entreprenør. (Byggeweb, 2015) 2.3.3.4 BIM-Koordinator Hvis du som entreprenør har besluttet dig for, at du vil implementere BIM 100 %, er denne uddannelse med til at ruste dit firma betydeligt. Uddannelsen er en 6 uger lang 49 Nicolaj Vraa 27-03-2015 uddannelse, og prisen er 3600 kr. pr. uge. Det vil sige 21.600 kr. for uddannelsen. Alt efter hvor du tager uddannelsen, kan prisen og tiden variere. (UCN, 2013) 2.4 Hvor udbredt er BIM på nuværende tidspunkt? Figur 24: Spørgeskema, På hvor mange af jeres sager bruger i BIM? Som det ses på svarene af spørgeskemaet, så er det begrænset, hvor udbredt BIM er i byggebranchen på nuværende tidspunkt. På nuværende tidspunkt er der få, som satser stort på implementeringen af BIM i deres firma. Flertallet er ved at snuse til BIM og er begyndt at implementere det på en lille del af deres byggepladser. Og så er der den sidste del, som slet ikke aner noget om BIM og dets muligheder. 50 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Figur 25: Spørgeskema, Hvor meget udnytter i potentialet af BIM på de sager? Man må gå ud fra, at det er de samme personer, der svare 0 % til dette skema, som svarede 0 % til det forrige skema. Her er det spændene at se at dem, der bruger BIM på deres byggepladser, ikke bruger det i særlig udbredt grad. Flertallet svarer, at de kun bruger 25 % af potentialet af BIM på de pladsen. Man kan forestille sig, at det er de lavt hængende ”frugter”, som de udførende er ved at plukke i disse tilfælde. En meget lille del bruger det 50 % og det må være i disse tilfælde, at entreprenøren er ved at prøve på at gå over til 100 % BIM. Det er tydeligt at se ud fra de to skemaer ovenfor, at BIM ikke bliver brugt særlig meget, og at der er lang vej endnu. Den anonyme kilde påpeger da også at ”Der er lang vej endnu” (43:08) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) 51 Nicolaj Vraa 27-03-2015 2.4.3 Fremtidsmuligheder for BIM? Figur 26: Spørgeskema, Hvor meget sigter i på at bruge BIM i fremtiden? Det er her spændene at se, hvor spredte svarene er. De fleste entreprenører kan godt se, at der er et potentiale med BIM, men det er meget få, der tør at satse på at bruge det 100 %. Man må igen her gå ud fra at dem, der svarede 0 % til de forrige, igen har svaret 0 %. De rasterende entreprenører satser på at komme til at bruge BIM mere, end de gør nu. Under uddannelsen som bygningskonstruktør er der stort set ikke blevet undervist i noget om IKT og BIM, selvom det er en central del af det fremtidige byggeri. Til spørgsmålet: Burde man måske gå ind og lavet et decideret BIM og IKT fag? I stedet for at ligge så meget vægt på ingeniørdelen? Her svarer den anonyme kilde: ”Ja. Jeg synes at opleve, at der er utrolig mange gengangere. Man laver egentlig det samme i hvert semester, man får bare lige en lille del mere med, og det skal forstille at blive sværere, eller man bliver færre i gruppen og sådan noget” (07:47) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) 52 Nicolaj Vraa 27-03-2015 ”Jeg mener sagtens, at der er plads i vores uddannelse til, at man decideret har et BIM/IKT fag, for det er der brug for, det er fuldstændig tåbeligt, at der ikke er det.”(08:08) (Anonym kilde BIM-koordinator, 2015) Når man skal til at implementere BIM i udførelsen, skal man ikke regne med at alle er lige samarbejdsvillige. Den anonyme kilde mener også, at der kan være modstand fra projektledere og håndværker, men at de hurtigt bliver overbevist, når de ser, hvor nemt og godt de nye tiltag virker. 53 Nicolaj Vraa 27-03-2015 3.0 Konklusion Der er rigtig mange muligheder for at bruge BIM i udførelsen, man skal bare holde sig for øje, at der er en del ting, der skal tages stilling til. Entreprenøren skal ikke regne med, at det er noget, der bliver implementeret over natten. Det er en svær proces, som kræver en del viden fra alle parter i et projekt, før det kan skabe den synergieffekt, som BIM er tiltænkt. Det kan også konkluderes, at entreprenørenes viden om IKT og BIM er yderst utilstrækkelig. Det kan man tydelig se ud fra de spørgeskemaer, der blev udsendt. Det er en nødvendighed, at entreprenøren har noget viden indenfor området. Ellers vil denne inden for en kort årrække blive hægtet af, da det er tydeligt, at BIM er fremtiden. Det er tankevækkende, at der ikke er flere entreprenører, der ved mere om dette område. Entreprenør branchen er en meget konservativ branche, hvor man nærmest kan forestille sig en formand med armene over kors og udtale følgende: ”sådan har vi altid gjort, hvorfor skulle vi dog lave om på det?” Det er denne holdning, der skal ændres. Holdningen bliver dog bragt til skamme, når de gode effekter indtræder. Totalentreprenøren skal forstå IKT-aftalen, og vide hvordan han skal påvirke denne. Han skal kunne vide, hvordan han skal bruge den overfor hans rådgivere, og hvordan de skal bruge den indbyrdes. Og så skal han vide, hvordan den skal bruges overfor hans underentreprenører. Det er totalentreprenørens ansvar at fordele ansvaret og viden ned til hans rådgivere og underentreprenører. Entreprenøren skal ikke tro, at det kun er alle andres ansvar, han har selv en stor del af ansvaret. Når entreprenøren har den tilstrækkelige viden og en god model, som er kvalitetssikret og som der kan stoles på, kan BIM være med til at effektivisere byggeriet på flere måder. Blandt andet give bedre og hyppigere kvalitetssikring under udførelsen, mindske fejl ude på pladsen ved hjælp af kollisionstest i projekteringsfasen, spare betydeligt meget tid ved automatisk udtræk af mængder, planlægningen kan give bedre flow og mindske udførelsestiden, og visualisering kan hjælpe håndværkere, projektledere og bygherren til at forstå byggeriet bedre. Alle disse værdigere kan hjælpe med til at skabe et bedre byggeri, og en bedre arbejdsgang i opførelsen af byggeriet. Når entreprenøren har gjort sine overvejelser om BIM, og besluttet sig til at ville implementere det i virksomheden, skal han nok overveje at implementere det gradvist, og så starte med de lavt hængende ”frugter”. Som f.eks. et kvalitetssikrings program, som har utroligt mange positive egenskaber, og som er meget nemt at gå til. Det kræver blot en tablet eller en smartphone og så en medvillig projektleder. Derefter kan 54 Nicolaj Vraa 27-03-2015 han overveje at sende en medarbejder på BIM-koordinator uddannelsen, som vil hjælpe ham meget, når han skal til at implementere BIM. En ting, der kunne hjælpe med at udbrede kendskabet til BIM og IKT, og som er en nødvendighed, er meget mere undervisning i emnet på skolerne. Det er uforståeligt, at der ikke er mere undervisning på nuværende tidpunkt. Metodekritik Da der er brugt producenternes forklaring om programmernes kunnen i denne rapport, kan noget af dette måske godt virke en smule sælgende. Men dette har ikke påvirket rapporten i en bestemt retning, da entreprenøren kan få de effekter af programmerne ude på pladsen. Det kræver dog, at alle parametre er opfyldt tilstrækkeligt. Da den største del af empirien kommer fra en kilde, virker det ved første øjekast måske en smule utroværdigt. Men da denne kilde er en ekspert på området og ydermere er uddannet BIM-koordinator, er det ikke set som nogle nødvendighed at inddrage så mange andre kilder. Da emnet er det, som det er, vil en anden BIMkoordinator højest sandsynligt svare det samme, og det samme output vil blive opnået, bare med en række forskellige personer, der siger det samme. Da spørgeskemaerne blev udsendt, blev de sendt til hovedmailen i de respektive firmaer. Hvis en bedre besvarelsesrate skulle være opnået, skulle firmaerne højest sandsynligt have været ringet op inden og spurgt efter den respektive ansvarlige for BIM. Ydermere skulle disse spørgeskemaer have været udformet anderledes, så flere og mere præcise svar var blevet opnået. Spørgeskemaerne er udformet sådan, at den spurgte skal gøre sig en del overvejelser inden besvarelse. Hvis man havde lavet ja/nej spørgsmål, ville det endelige resultat, måske have været mere præcist. 55 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Bibliografi Anonym kilde BIM-koordinator. (20. 02 2015). (N. Vraa, Interviewer) Bekendtgørelse af lov om markedsføring, s1. (31. 08 2009). (2010). BIM implementering og praktisk projekthåndbog. Bips. (2015). Hentede 27. 02 2015 fra www.Bips.dk Byggestyrelsen. (2015). Hentede 27. 02 2015 fra www.Bygst.dk Byggeweb. (26. 02 2015). Hentede 26. 02 2015 fra www.byggeweb.dk Dalux. (2014). Hentede 16. 02 2015 fra www.dalux.com Dansk Byggeri. (2015). Hentede 27. 02 2015 fra www.DanskByggeri.dk Eastman, C. (2008). BIM Handbook, A Guide to Building Information Modeling for Owners. Exigo. (17. 02 2015). Hentede 17. 02 2015 fra www.exigo.dk Itunes. (14. 12 2014). Hentede 16. 02 2015 fra itunes.apple.com Leanconstruction. (05. 12 2007). Hentede 17. 02 2015 fra www.leanconstruction.dk Leanconstrukction. (08. 10 2014). Hentede 17. 02 2015 fra www.leanconstruction.dk UCN. (11. 02 2013). Hentede 26. 02 2015 fra www.UCN.dk VicoSoftware. (19. 02 2015). Hentede 19. 02 2015 fra www.vicosoftware.com Billedliste Figur 1: BIM Livscyklus (http://www.bim.byg.dtu.dk/~/media/Subsites/BIM/bim/bimlab/hvad-erbim/bim_processen_med_tekst.ashx?la=da) Figur 2: Den reorganiserede proces. Alle arbejder op mod samme database. (Håndbog for bygningsindustrien, Byggeriet i Danmark satser på 3D arbejdsmetode, Svend Erik Jensen, Bips 2008) Figur 3: Spørgeskema, Hvilke fordele ser i ved brugen af BIM? (Bilag 1) Figur 4: Spørgeskema, Hvilke ulemper ser i ved brugen af BIM? (Bilag 1) Figur 5: Spørgeskema, Hvor stor indflydelse mener du at IKT-aftalen har på BIM? (Bilag 1) Figur 6: Simpelt billede af hvordan konkretisering af projekteringen i et digitalt byggeprojekt er diametralt anderledes end i et traditionelt byggeprojekt (BIM implementering og praktisk projekthåndbog, 2010 s.9) 56 Nicolaj Vraa 27-03-2015 Figur 7: Registrering af det skadede objekt.(https://www.youtube.com/watch?v=lWKN0Y2tYHM) Figur 8:Forklaring på billede og i notat udfyldes, samt ansvarlig knyttes til tilsynsnotatet. (https://www.youtube.com/watch?v=lWKN0Y2tYHM) Figur 9:Tilsynsnotatet er oprettet med så præcise detaljer, at det er nemt og hurtigt at finde. (https://www.youtube.com/watch?v=lWKN0Y2tYHM) Figur 10: Tilsynsnotatet er også tilgængeligt på pc, for større overblik. (https://www.youtube.com/watch?v=lWKN0Y2tYHM) Figur 11: Visuelt overblik(https://www.youtube.com/watch?v=lWKN0Y2tYHM) Figur 12: Tjekliste til egenkontrol.(http://dalux.com/daluxfield/moduler/) Figur 13: Oprettelse af tekniskforespørgsler(http://dalux.com/daluxfield/moduler/) Figur 14: Oprettelse af mangellister(http://dalux.com/daluxfield/moduler/) Figur 15: Mønsterrundering.(http://dalux.com/daluxfield/moduler/) Figur 16: Simpelt cyklogram(http://exigo.dk/for-entreprenor/tidsplanlaegning/) Figur 17: Udfordringerne ved at gå fra gantt til cyklogram(http://exigo.dk/forentreprenor/tidsplanlaegning/) Figur 18: Udfordringer med flere håndværkere på samme tid og sted(http://exigo.dk/for-entreprenor/tidsplanlaegning/) Figur 19: Udfordringer med spildtid(http://exigo.dk/for-entreprenor/tidsplanlaegning/) Figur 20: Udfordring med start/stop(http://exigo.dk/forentreprenor/tidsplanlaegning/) Figur 21: Optimal udnyttelse af planlægningen(http://exigo.dk/forentreprenor/tidsplanlaegning/) Figur 22: Eksempel på forsinkelse.( https://www.youtube.com/watch?v=5I4F4Ioqk7s) Figur 23: Eksempel på oprettelse af forsinkelse. (https://www.youtube.com/watch?v=5I4F4Ioqk7s) Figur 24: Spørgeskema, På hvor mange af jeres sager bruger i BIM? (Bilag 1) Figur 25: Spørgeskema, Hvor meget udnytter i potentialet af BIM på de sager? (Bilag 1) Figur 26: Spørgeskema, Hvor meget sigter i på at bruge BIM i fremtiden?(Bilag 1) Bilag Bilag 1: Spørgeskema Bilag 2: Interview med anonym kilde.(lydfil) 57
© Copyright 2024