46 - Vestegnens Brandvæsen
2014 REGNSKAB BERETNING Side 1 VESTEGNENS BRANDVÆSEN Forord fra bestyrelsesformanden I 2014 indgik KL og regeringen en aftale om at reducere antallet af kommunale beredskaber til 20 på landsplan. Derfor har der været ført en række forhandlinger om samarbejdsmulighederne på kryds og tværs af Region Hovedstaden, og mens dette forord skrives, er der skabt afklaring for kommunerne bag Vestegnens Brandvæsen. Der foreligger nu en principaftale for 9 kommuner i Hovedstadsområdet. Dermed bliver Vestegnens Brandvæsen en del af Danmarks største beredskab sammen med Dragør, Frederiksberg, København og Tårnby, som sammen skal servicere ikke mindre end 900.000 indbyggere. Mange spekulationer om fremtiden slutter hermed, men jeg ved også at mange nye spørgsmål og udfordringer venter i det arbejde, der nu iværksættes med at forberede den sammenlægning, der skal træde i kraft den 1. januar 2016. Selve arbejdet med at forberede og beslutte sammenlægningen vil foregå i de kommende måneder i et samarbejde mellem de 9 kommuner. Det starter med, at de enkelte kommunalbestyrelser skal godkende indholdet i principaftalen. Og når det er sket, så begynder den konkrete planlægning af sammenlægningen, således at en ny risikobaseret dimensionering kan godkendes inden årets udgang. Opgaven for Bestyrelsen og jeg bliver derfor i 2015 at holde fokus på sikker drift frem til sidste dag som selvstændigt selskab. Og det vil vi gøre i et tæt samspil med ledelse og medarbejdere i Vestegnens Brandvæsen. Det er derfor med både vemod og spænding, at jeg ser frem mod 2016. Vi skal forberede en sammenlægning, som kan træde i kraft den 1.januar 2016. Det er en stor og udfordrende opgave. Og samtidig er det selvfølgelig med stort vemod at jeg – og jeg tror her at jeg taler på vegne af den samlede bestyrelse - skal sige farvel til bestyrelsesarbejdet Side 2 i Vestegnens Brandvæsen. Det har været meget positivt at følge udviklingen i Vestegnens Brandvæsen og at opleve den store professionalisme og dygtighed, som både ledere og medarbejdere går til opgaven med. Selv om den kommende sammenlægning har fyldt meget, har Vestegnens Brandvæsen leveret en stabil indsats i 2014. Mange forskelligartede opgaver er løst med stor dygtighed, og blandt andet deltog vi i Danmarks største terrorøvelse i Ballerup Arena i efteråret, hvor mange gode erfaringer blev høstet. 2014 var også året, hvor Station Hvidovre endelig fik den længe ventede nye vandtankvogn, og på Station Glostrup fik man leveret en ny miljøvogn samt en ny renoveret stigevogn – alt i alt står vi her i 2015 med et veluddannet mandskab, og det er med stolthed vi leverer et toptrimmet Vestegnens Brandvæsen ind i sammenlægningsprocessen. Der skal samtidig lyde en særlig tak til vores alle vores samarbejdspartnere, som vi gennem mange år har haft et tæt og godt samarbejde med. Et samarbejde der vil fortsætte for en dels vedkommende i et nyt regi, mens andre vil slutte. Denne beretning bliver den sidste i Vestegnens Brandvæsens historie. En historie, som startede den 1. januar 1916 for 100 år siden i Glostrup og siden udviklede sig til Vestegnens Brandvæsen. En historie Vestegnens Brandvæsen med stolthed kan bringe med ind i Danmarks største beredskab. Det har været et privilegie at få lov til at følge jer gennem mange år. Med venlig hilsen Jens Mikkelsen - Bestyrelsesformand Vestegnens Brandvæsen I/S Indholdsfortegnelse Bestyrelsesformand – Forord......................................................................................................2 Bestyrelsen.................................................................................................................................4 Regnskab.................................................................................................................................... 5 Selskabsoplysninger......................................................................................................5 Påtegninger..................................................................................................................6 Ledelsens årsberetning...............................................................................................10 Anvendt regnskabspraksis..........................................................................................13 Driftsregnskab...........................................................................................................17 Balance......................................................................................................................19 Pengestrømsopgørelse................................................................................................20 Noter til driftsregnskab og balance............................................................................21 Udrykningsstatistik..................................................................................................................27 Administration - Funktion.......................................................................................................29 Hjemmesidestatistik.................................................................................................................30 Kursusafdelingen......................................................................................................................32 Arbejdsmiljøorganisationen......................................................................................................34 Jordingskursus - Banedanmark..................................................................................................39 Røgdykkerafdelingen................................................................................................................41 Centralværkstedet.....................................................................................................................43 Bygninger.................................................................................................................................48 Øvelser & uddannelse..............................................................................................................54 Øjebliksbilleder fra årets øvelser................................................................................................57 Seniorklubben..........................................................................................................................58 Terrorøvelsen ”Ragnarok”.........................................................................................................60 Indsats - Vestervangens Butikscenter.........................................................................................63 Indsats - Kraftig eksplosion i villa.............................................................................................67 Rigspolitiets Idrætsforening på besøg........................................................................................69 2014 i billeder..........................................................................................................................70 Tak til.......................................................................................................................................74 Redaktionssiden.......................................................................................................................75 Side 3 Bestyrelsen Bestyrelsesformand Jens Mikkelsen Bestyrelsesmedlem Danni Olsen Suppleant Steen Christiansen Suppleant Allan Høyer Bestyrelsesmedlem Allan Runager Bestyrelsesmedlem Eva Roed Suppleant Ole Valsgaard Hansen Suppleant Syed A. H. Bukhari Bestyrelsesmedlem Flemming Ørhem Bestyrelsesmedlem Ole Hammer Suppleant Lars Thomsen Suppleant Hanne Nielsen Næstformand Finn Gerdes Bestyrelsesmedlem Charlotte Højgård Larsen Suppleant Helle Adelborg Suppleant Mette Dencker Bestyrelsesmedlem Pia Hess Larsen Bestyrelsesmedlem Svend Erik Pedersen Suppleant Michel Berg Suppleant Peter Mikkelsen Side 4 Regnskab 2014 Selskabsoplysninger Selskab Vestegnens Brandvæsen I/S Bryggergårdsvej 3 2600 Glostrup Telefon: 43 96 08 14 Hjemmeside: www.vestbrand.dk E-mail: [email protected] Hjemsted: Glostrup Regnskabsår: 1. januar – 31. december 2014 Bestyrelse Jens Mikkelsen, formand, Albertslund Kommune Danni Olsen, Albertslund Kommune Allan Runager, Brøndby Kommune Eva Roed, Brøndby Kommune Ole Hammer, Glostrup Kommune Flemming Ørhem, Glostrup Kommune Finn Gerdes, næstformand, Hvidovre Kommune Charlotte H. Larsen, Hvidovre Kommune Pia Hess Larsen, Rødovre Kommune Svend Erik Pedersen, Rødovre Kommune Ledelse Poul Poulsen, Brandchef Revision PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Strandvejen 44 2900 Hellerup Side 5 Ledelsens påtegning Undertegnede har dags dato aflagt årsregnskab for 2014 for Vestegnens Brandvæsen I/S. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Fra 2010 er det frivilligt at udarbejde omkostningsregnskab. I regnskabet for 2014 er omkostningsregnskabet udarbejdet, dog er feriepengeforpligtelsen afskaffet fra 2013. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. Glostrup, den 22. juni 2015 Brandchef Side 6 Bestyrelsens påtegning Bestyrelsen for Vestegnens Brandvæsen I/S har i dag behandlet og vedtaget årsregnskabet for regnskabsåret 2014. Glostrup, den 22. juni 2015 Jens Mikkelsen, formand Finn Gerdes, næstformand Allan Runager Pia Hess Larsen Flemming Ørhem Danni Olsen Charlotte H. Larsen Eva Roed Svend Erik Pedersen Ole Hammer Side 7 Revisionspåtegning Den uafhængige revisors erklæringer Til interessenterne i Vestegnens Brandvæsen I/S Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Vestegnens Brandvæsen I/S for perioden 1. januar til 31. december 2014, der omfatter, anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse (udgiftsregnskab og omkostningsregnskab), balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet aflægges efter “Budget- og Regnskabsystem for kommuner” med følgende hovedtal: - - - Årets resultat i alt (underskud) Aktiver i alt Egenkapital i alt 1.095.616 kr. 19.441.777 kr. 9.375.644 kr. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen for Vestegnens Brandvæsen I/S har ansvaret for at udarbejde og aflægge årsregnskabet i overensstemmelse med gældende regler. Dette ansvar omfatter udformning, imple-mentering og opretholdelse af interne kontroller, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformation skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik, Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Dette kræver at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for Vestegnens Brandvæsen I/S udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af Vestegnens Brandvæsen I/S interne kontrol. Side 8 En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af interessentskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af interessentskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014 i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets ”Budget- og Regnskabssystem for kommuner”. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Supplerende oplysning om forståelse af revisionen Vestegnens Brandvæsen I/S har som sammenligningstal i resultatopgørelsen for regnskabsåret 2014 medtaget det af bestyrelsen godkendte resultatbudget for 2014. Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har gennemlæst ledelsens årsberetning. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsens årsberetning er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 22. juni 2015 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Jesper Møller Christensen Statsaoutoriseret revisor Side 9 Ledelsens årsberetning Vision/mission Det er vores mål at være et af Danmarks bedste brandvæsener – en servicepartner for kommunerne. På beredskabsområdet betyder det, at: • VB udfører brand- og redningsopgaver for ejerkommunerne • VB, i samarbejde med de lokale beredskabsmyndigheder, vil sikre høj kvalitet i opgaveløsningen • VB lever op til alle centralt fastsatte lovkrav • VB vil, via ODIN, levere valid statistik • VB sikrer et højt fagligt niveau gennem uddannelse, intern og ekstern øvelsesaktivitet • VB vil levere et effektivt brandvæsen af høj kvalitet • VB's opgaveløsning samlet set har det formål at sikre borgernes tryghed og velfærd På serviceområdet betyder det, at: • • • VB leverer viden, sikkerhed og service til borgere og virksomheder – offentlige som private VB vil arbejde for, at borgere og virksomheder får større kendskab og forståelse for sikkerhedsrelaterede produkter VB vil være en aktiv partner, der er med til at sikre den enkelte borgers sikkerhed og tryghed Det betyder for borgerne: • • • • • Sikker service Tryghed for den enkelte Overholdelse af responstider Brandvæsen til tiden Effektiv/rationel drift Det betyder for personalet: • • • • Bevare VB som en attraktiv arbejdsplads Fastholde/udvikle personalet Sikre ledelsesgrundlaget Sikre personalepolitikken Side 10 Årets væsentligste begivenheder Året 2014 har været præget af stor fokus på økonomien. Ved årets start viste estimatet for året, at der var mulighed for et stort underskud. Der blev iværksat en times overordnede ledermøder hver mandag morgen for at sikre en positiv udvikling i økonomien. I et tæt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne, er det lykkedes at vende et truende underskud til et solidt overskud. Samarbejdsudvalget deltog tæt i arbejdet med at udarbejde handlingsplaner, der skulle lægges til grund for at de ansvarlige på specifikke ansvarsområder, kunne udarbejde kvalificerede detailhandlingsplaner. Der var i alt tale om overordnede handlingsplaner for 20 udvalgte områder bl.a. på bygningsområdet, værkstedet, brandmateriel, arbejdstilrettelæggelse osv. Der blev iværksat en gennemgang af de processer, der var udarbejdet året før, hvor alle arbejdsgange og rutiner blev beskrevet, samlet og oprettet under et fællesdrev, hvor det blev muligt at finde svar på stort set alt, hvad der foregår i VB. Der er naturligvis tale om en løbende proces. For at sikre at alle medarbejdere gennemførte den rette lokaluddannelse og specieluddannelse blev arbejdet med en uddannelseslog for alle brandfolk iværksat. Den er nu implementeret. Der blev løbende afholdt driftsmøder med KBH BV omkring samarbejdet vedr. vagtcentral/alarmcentral samt 3. og 4. slukningstog (udrykningsenhed). Som repræsentant for myndighedsgruppen, deltog viceberedskabschef Tim Jensen fra Glostrup Kommune. Formålet med møderne har været at sikre de aftalte kvalitetsmål blev overholdt. Den udrykningsstatistik, der anvendes til at sikre dokumentation for responstidskravet overholdes i forhold til kravene i den Risikobaserede dimensionering, fremkommer af det statistiske materiale KBH BV leverer til VB. Efterfølgende udarbejder VB statistisk materiale til bestyrelsen og andre interessenter. På vegne af VB forhandlede tidligere formand for koordinationsgruppen Anders Thanning i 2013 en aftale med KBH BV vedr. vagtcentralydelsen samt 3. og 4. slukningstog (udrykningsenhed). Han indgik endvidere en aftale om et tillæg til aftalen vedr. 3. og 4. slukningstog (udrykningsenhed) med Høje–Taastrup og Ballerup brandvæsner, uden omkostningerne på 600.000 kr. var budgetlagt. I 2014 genforhandlede VB aftalen med Høje–Taastrup og Ballerup brandvæsner og der skete en reduktion af omkostningerne, specielt omkostningerne omkring nytårsvagten blev reduceret. Der har i året været fokus på gruppesamtaler (GRUS). Side 11 Der har været gennemført mange trivselssamtaler med medarbejdere med særlige behov. Med ønsket om fastholdelse og nedbringelse af sygefraværet, har der været et stærkt fokus i samarbejdsudvalget omkring sygefraværet. Det har været nødvendigt at opsige en syg medarbejder, idet samarbejdet var uden perspektiv. I de sidste måneder af året iværksatte Glostrup Kommune implementeringen af et nyt økonomisystem. VB har deltaget tæt i uddannelsesprocessen, og stod kort før årets udgang klar til at anvende det nye system. Der arbejdes fortsat med restancelisten. I et samarbejde med myndighedsgruppen har vi arbejdet med at udbudssætte en ny tankvogn. Tankvognen er nu indsat i aktiv tjeneste. Stigevognen i Glostrup kom tilbage i aktiv tjeneste efter et længere vedligeholdelsesforløb i Tyskland. Slidtagen på vognen havde været større end først antaget, så der løb uforudsete meromkostninger på vedligeholdelsesomkostningerne på ca. 250.000 kr. Kursussalget har været udfordret af den generelle afmatning i samfundet. Service og salg af brandmateriel har været vigende, sammenlignet med tidligere år. I året har et af de helt store fokusområder været de lovpligtige brandøvelser. Beredskabsstyrelsen udsendte de overordnede retningslinjer og brandvæsenets dygtige instruktørgruppe har efterfølgende afviklet øvelserne. Det har betydet øvelser med høj faglighed og spændende udfordringer for mandskabet. Året har også været præget af mange ekstraøvelser. Der er i organisationen en forståelse for at træne hårdt og målrettet. Samarbejdet i samarbejdsudvalget og arbejdsmiljøorganisationen har fungeret godt. Der er blevet etableret et top moderne vaskeri på brandstationen i Hvidovre. Der er taget hensyn til at der ofte er tale om stærkt forurenet udstyr, der ikke må komme i rent område, før det er rengjort. Alle indsatsledere fra de 5 kommuner kan også anvende vaskeanlægget – det betjenes dog af brandfolk fra VB. Mekanikergruppen har igen udført et stort arbejde med vedligeholdelse af vognparken. Et arbejde, som har en direkte positiv effekt på økonomien i VB. Der har været flere store og komplekse indsatser i 2014. Side 12 Anvendt regnskabspraksis Generelt Vestegnens Brandvæsen I/S er en fælleskommunal virksomhed oprettet efter styrelseslovens § 60, hvorfor regnskabet aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i “Budget- og Regnskabssystem for Kommuner”. Opgaverne i Vestegnens Brandvæsen I/S er opdelt i myndighedsopgaver og serviceydelser, hvor den primære opgave er at slukke brande, udføre redningsopgaver og standse forureningsuheld m.m. i forbindelse med alarmopkald. God bogføringsskik Selskabets bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i “Budget- og Regnskabssystem for Kommuner” samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som foregående år. Driftsregnskab Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for selskabet inden udløbet af supplementsperioden, der slutter primo februar i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet eller endelig færdigopført og klar til anvendelse. Præsentation i udgifts- og omkostningsregnskabet Det udgiftsbaserede regnskabs primære funktion er, at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Strukturen i det omkostningsbaserede regnskab er inspireret af årsregnskabsloven, og er opgjort efter omkostningsbaserede principper. Regnskabet indeholder således blandt andet også afskrivninger på selskabets aktiver. Fra 2010 er det frivilligt i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriet at udarbejde omkostningsregnskaber. Vestegnens Brandvæsen I/S har medtaget omkostningsregnskabet i regnskab 2014, dog er feriepengeforpligtelsen afskaffet. Side 13 Bemærkninger til regnskabet Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. Der skal også udarbejdes bemærkninger til regnskabet i tilfælde, hvor der nok er overensstemmelse mellem regnskabs- og bevillingsbeløb, men hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret. Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise selskabets aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Der er af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde og bygninger er dokumenteret via elektronisk indhentede tingbogsattester. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under 100.000 kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edb-udstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter på over 100.000 kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o. lign., som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Grunde og bygninger Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes pr. 1. januar 2007 til ejendomsvurderingen for ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar 2007. Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Levetider er fastlagt til følgende: Bygninger30 år De store sprøjter m.m. 10 år Biler 5 år IT-udstyr 5 år Side 14 Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Vestegnens Brandvæsen I/S har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Vestegnens Brandvæsen I/S har ikke noget, der er leaset. Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler o. lign. anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Vestegnens Brandvæsen I/S har ikke p.t. nogen immaterielle aktiver, der skal registreres. Omsætningsaktiver - tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver – tilgodehavender, og vedrører udgifter og indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Kortfristet tilgodehavende fra Glostrup Kommune optages med restværdien på balancetidspunktet. Omsætningsaktiver - værdipapirer Værdipapirer omfatter beholdninger af kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Vestegnens Brandvæsen I/S har ingen værdipapirer. Likvide beholdninger Vestegnens Brandvæsen I/S har ingen likvide beholdninger, alle ind- og udbetalinger foregår via Glostrup Kommune, der er regnskabsførende. Egenkapital Det er interessenternes intention, at selskabet skal hvile i sig selv, hvorfor årets resultat fra selskabets forskellige aktiviteter alene tillægges/fradrages selskabets egenkapital for herigennem at holde regnskab med, at forbrugerne på sigt kun betaler for de omkostninger, som vedrører de enkelte opgaver. Side 15 Hensatte forpligtelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når selskabet på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på selskabets økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Vestegnens Brandvæsen I/S har hidtil kun haft forpligtelser i form af skyldige feriepenge. Fra 2013 er feriepengeforpligtelsen afskaffet. Langfristede gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til Glostrup Kommune optages med restværdien på balancetidspunktet. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen tegner et billede af, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er anvendt til. Opgørelsen viser selskabets pengestrøm i året fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året samt årets forskydninger i likvider samt beholdningen primo og ultimo. Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning. Side 16 Driftsregnskab Noter Regnskabsopgørelse i kr. Budget Regnskab 1+2 Udgiftsregnskab 2014 2014 Indtægter 3 Myndighedsopgaver -6.365.703 -7.435.737 4 Serviceydelser -1.787.825 -727.504 Interessentkommunernes andele -26.825.325 -26.825.319 Indtægter i alt-34.978.853 -34.988.560 Udgifter 3 Myndighedsopgaver 32.106.063 31.784.780 4 Serviceydelser 654.279 378.742 Udgifter i alt32.760.342 32.163.522 2 Resultatet af ordinær virksomhed -2.218.511 -2.825.038 5 Renter, netto 268.032 268.032 6 Tab i forbindelse med restanter 0 16.221 Resultatopgørelse 2 Ekstraordinære nettoudgifter Udgiftsregnskabets resultat -1.950.479 -2.540.785 963.700 3.636.401 -986.779 1.095.616 Side 17 Noter Regnskabsopgørelse i kr. Regnskab Regnskab 1 Omkostningsregnskab20142013 Indtægter Myndighedsopgaver -7.435.737 -6.231.485 Serviceydelser -727.504 -1.236.903 Interessentkommunernes andele -26.825.319-27.223.114 Indtægter i alt-34.988.560-34.691.502 Udgifter Myndighedsopgaver 29.339.021 32.203.674 Serviceydelser 378.742 469.639 Udgifter i alt 29.717.763 32.673.313 Renter, netto 268.032 292.056 Tab i forb.m. restanter 16.221 231.993 Omkostningsregnsk. resultat -4.986.544 -1.494.140 Side 18 Balance Noter Balance i kr. AKTIVER Anlægsaktiver: Materielle anlægsaktiver: Hvidovre brandstation Diverse køretøjer 7 Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver: Tilgodehavender: Restancer 8 Mellemregning Glostrup Kommune Kontantbeholdning Omsætningsaktiver ialt AKTIVER I ALT PASSIVER 9 Egenkapital Langfristede gældsforpligtelser, restgæld på lån Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser ialt PASSIVER I ALT Ultimosaldo 2014 Ultimosaldo 2013 9.432.228 5.922.068 15.354.296 9.828.780 3.079.757 12.908.537 1.136.997 2.950.484 0 4.087.481 2.216.587 3.953.289 0 6.169.876 19.441.777 19.078.413 9.375.644 8.025.501 10.066.133 11.052.912 0 0 10.066.133 11.052.912 19.441.777 19.078.413 Side 19 Pengestrømsopgørelse I kr. RegnskabRegnskab 2014 2013 Årets nettoomkostninger årsregnskabet 21.554.522 25.204.925 Aktiverede anskaffelser 3.578.582 2.363.967 Afskrivninger -1.132.823 -774.704 Renter, netto 268.032 292.056 I alt fra årets resultat 24.268.313 27.086.244 Tab i forb.m. restanter 16.221 231.993 Interessenternes a’contobetaling -26.825.319 -27.223.114 I alt (årets resultat) -2.540.785 -95.123 Ekstraordinære nettoudgifter 3.636.401 Afdrag på lån 986.779 962.755 Overført overskud -6.169.876 -7.227.754 I alt (årets overskud) -4.087.481 -6.169.876 Side 20 Noter til driftsregnskab og balance Note 1 Omregningstabel fra regnskabsopgørelse til resultatopgørelse 2014 2013 Årets resultat fra omkostningsregnskabet -4.986.544 -1.494.140 Aktiverede anskaffelser 3.578.582 2.363.967 Afskrivninger -1.132.823 -774.704 Ekstraordinære nettoudgifter 3.636.401 0 Årets resultat fra udgiftsregnskabet 1.095.616 95.123 Note 2 Udvikling i forudsætninger i forhold til budget Resultatet af ordinær virksomhed viser et overskud på 606.527 kr. Ekstraordinære nettoudgifter, der vedrører anskaffelser af rullende materiel, viser et underskud på 2.672.701 kr. i forhold til det budgetterede beløb på 963.700 kr. Bestyrelsen besluttede den 23. april 2013 at overføre 5.135.000 kr. fra tidligere års overskud til realisering af investeringsplanen. Af dette beløb resterede der 4.050.163 kr. fra 2013, der blev overført til fortsat realisering af investeringsplanen ved omplacering i 2014. I 2014 er der købt en færdselsvogn, der er betalt restbeløbet til drejestigen samt ombygning heraf og der er betalt for opbygning af tankvognen. Chassiet til sprøjte M2 er købt, opbygningen af sprøjten sker i 2015. Den gamle tankvogn og en gammel lastbil er solgt for 92.226 kr. Netto er der brugt 3.636.401 kr. til anskaffelser af rullende materiel i 2014. Der resterer således 1.377.462 kr. af det afsatte beløb, der overføres til næste år som en del af det akkumulerede overskud. Akkumuleret overskud udgør i alt 4.087.481 kr., fra tidligere år var et akkumuleret overskud på 6.169.876 kr. Side 21 Note 3 - Myndighedsopgaver Personaleudgifter Kontoen viser et merforbrug på 109.908 kr. Kontoen faste lønninger viser et merforbrug på 274.019 kr., hvilket skyldes et vikariat pga. en langtidsskadet medarbejder. Kontoen indsatsledertillæg viser et mindreforbrug på 23.344 kr. Kontoen overarbejde viser et mindreforbrug på 45.585 kr., hvilket skyldes et stort fokus på arbejdstilrettelæggelse. Kontoen dagpengeindtægter viser en merindtægt på 99.293 kr., hvilket skyldes langtidsskadet medarbejder. Station Glostrup Netto ses et mindreforbrug på 62.604 kr. på stationen, der kan henføres til et mindreforbrug på ca. 38.000 kr. på materialer, IT og inventar samt et mindreforbrug på ca. 24.000 kr. på ejendommen. Station Hvidovre Kontoen viser et mindre forbrug på 27.434 kr. Administrationen Kontoen viser et mindreforbrug på 376.257 kr., hvilket især kan henføres til et mindreforbrug på 324.972 kr. på kontoen Andet. Her er der budgetteret med 358.536 kr., hvoraf de 200.000 kr. var afsat med henblik på finansiering af konsulentydelser i regi af koordineringsgruppen, jfr. bestyrelsesreferatet fra 2. maj 2011. Der er brugt 3.500 kr. til konsulentydelser vedr. budgetopfølgning 1. kvt. 2014. Rullende materiel, vedligeholdelse Kontoen viser et mindreforbrug på 152.494 kr., hvilket især kan henføres til mindre udgifter til vedligeholdelse. Materiel til brand og redning Kontoen viser et mindreforbrug på 212.015 kr., hvilket især kan henføres til færre udgifter til materiel på køretøjer samt til sikkerhedsudstyr, uniformer og udrustningsgenstande. Omkostninger ved indsats Kontoen viser et merforbrug på 671 kr. Side 22 Myndighedspåkrævede brand- og sikkerhedsvagter Der har kun været indtægt for én brandvagt i 2014. Miljøbeskyttelse Kontoen viser en nettomindreindtægt på 162.134 kr., hvilket skyldes mindre aktivitet på området. Brandmeldeanlæg Kontoen viser en merindtægt på 52.989 kr., der var budgetteret med indtægter på 4.227.874 kr. og regnskabet viser indtægter på 4.280.863 kr. Indtægter, blinde alarmer Kontoen viser merindtægter på 1,2 mio. kr., hvilket skyldes prisen pr. udkald er steget med 1.245 kr. fra en takst på 3.805 kr. til en takst på 5.050 kr. Taksten er lovbestemt. Kontrakter med andre brandvæsner Kontoen viser et merforbrug på 476.450 kr. Der er indgået aftale med Høje-Taastrup og Ballerup brandvæsner vedr. 3. og 4. slukningstog, det har kostet 540.000 kr. i 2014. Der var ikke budgetteret med denne udgift. Bestyrelsesudgifter På kontoen ses en mindreudgift på 32.711 kr., hvilket skyldes at der ikke mere ydes honorar for sekretærbistand ved møderne. Note 4 - Serviceydelser Kontoen viser totalt en nettomindreindtægt på 784.784 kr., hvilket især kan henføres til kursusvirksomheden. Her er der nettomindreindtægter på 538.261 kr., der kan henføres til færre afholdte kurser end forventet. Side 23 Note 5 I 2014 har der været renteudgifter på 268.032 kr., der vedrører lånet på Hvidovre brandstation. Fra 2011 er der indført renteberegning af det løbende mellemværende mellem brandvæsenet og Glostrup Kommune. Mellemværendet forrentes med diskontoen pr. 1. juli det pågældende år. Diskontoen pr. 1. juli 2014 er 0, derfor er der intet beregnet og bogført i rente i 2014. Note 6 I 2014 er der et tab i forbindelse med restanter på 16.221 kr. Tabet skyldes firmaer, der er gået konkurs. Side 24 Note 7 Anlægsnote for Vestegnens Brandvæsen Oversigt over værdien af de samlede anlægsaktiver i regnskab 2014 Grunde og bygTekniske anlæg Inventar, IT-udninger styr m.v. Kostpris pr. 1/1-14 13.794.300 14.599.413 Tilgang 0 3.578.582 Afgang 0 0 13.794.300 18.177.995 Kostpris pr. 31/12-14 I alt 0 0 0 0 28.393.713 3.578.582 0 31.972.295 3.965.520 11.519.656 0 15.485.176 396.552 0 0 1.132.823 0 736.271 0 Ned- og afskrivninger pr. 31/12-14 4.362.072 12.255.927 0 16.617.999 Regnskabsmæssig værdi pr. 31/12-14 9.432.228 5.922.068 0 15.354.296 30 år 5-10 år Ned- og afskrivninger pr. 1/1-14 Årets afskrivninger Afgang af afskrivninger Afskrives over 0 Note A Vedrørende ”grunde og bygninger” er det kun bygninger, der afskrives. Der afskrives ikke på grunde. Note B Ved ejendomsvurderingen 2012 for brandstationen i Hvidovre udgør ejendomsværdien 13.300.000 kr. og grundværdien 2.024.000 kr. Side 25 Note 8 Mellemregning Glostrup Kommune Tilgodehavende restancer1.136.997 kr. Akkumuleret overskud -4.087.481 kr. I alt -2.950.484 kr. Note 9 Egenkapitalen ultimo 2013 8.025.501 kr. Årets resultat 4.986.544 kr. Ekstraordinære nettoudgifter -3.636.401 kr. Egenkapitalen ultimo 2014 9.375.644 kr. Note 10 Den opsamlede afspadseringssaldo udgør 4.588,8 timer pr. 31. december 2014. Note 11 Et selskabs indre værdi er egenkapitalen. Interessentkommunerne skal indregne deres andel af Vestegnens Brandvæsens indre værdi i deres balance. Den indre værdi fordeles mellem interessenterne efter indbyggertal: Kommune Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Rødovre Befolkningstal 1/7-14: 27.721 34.886 22.243 52.047 37.589 174.486 Side 26 Andel af egenkapitalen i % i kr. 16 20 13 30 21 100 1.489.531 1.874.527 1.195.181 2.796.638 2.019.767 9.375.644 Udrykningsstatistik 890 885 880 870 860 850 Blinde/falske Reelle 840 830 830 820 810 800 2014 - antal udrykninger i alt 1715 Antal udrykninger 1.1.2014 til 31.12.2014. Fordelt på fem kommuner og andre Kilde: Redningsberedskabets Statistikbank 700 579 600 500 418 Alarmer 400 300 258 227 210 200 100 0 23 Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Rødovre andre Blinde/Falske 100 195 125 312 95 3 Reelle 110 223 133 267 132 20 I alt 210 418 258 579 227 23 Side 27 Vestegnens Brandvæsen - Udrykninger pr. år for perioden 2006-2014 2500 1992 2000 1500 1775 1886 1665 1624 1651 2010 2011 2012 1754 1715 2013 2014 1391 1000 500 0 2006 2007 2008 2009 Vestegnens Brandvæsen - Udrykninger for perioden 2006-2014 fordelt pr. station 1200 1070 1000 800 890 885 719 Glostrup 1021 922 865 Hvidovre 969 922 866 743 758 802 849 785 963 752 672 600 400 200 0 2006 2007 2008 2009 2010 Side 28 2011 2012 2013 2014 Administrationen Funktionen Kontorassistent En vigtig del af brandvæsenets administrative funktioner er bl.a. administrering af økonomi og denne opgave varetages af en kontorassistent, som i tæt samarbejde med både ledelse og mellemledere håndterer de mange forskellige opgaver, som funktionen naturligt indeholder. Kontorassistenten refererer til Brandchefen i alle spørgsmål vedr. økonomi. I dagligdagen varetager funktionen bl.a. fakturering af samtlige indkøb, som stationerne har foretaget i forhold til drift og bogfører disse via Prisme. Prisme; “Et nyt Microsoft-baseret økonomistyringssystem, i Glostrup Kommune, som er blevet leveret af firmaet Fujitsu. Systemet bruges til at løse en række forskellige økonomiopgaver, så som Økonomi- og Resuorsestyring, Debitor, Ledelsesinformation og eHandel - herunder fakturering”. Fakturering fylder naturligt en del og er selve omdrejningspunktet, men af andre hovedopgaver for funktionen kan bl.a. nævnes; Formålet med funktionen er til enhver tid at være den udførende del af brandvæsenets økonomiske opgaver samt at udføre administrative ad hoc opgaver for brandvæsenets ledelse. Kontorassistenten er ligeledes medvirkende til at skabe og fastholde et validt billede af brandvæsenets økonomi gennem at tilsikre, at de administrative rutiner og arbejdsgange udføres på en for brandvæsenet mest hensigtsmæssig måde, så der til stadighed er et samlet overblik over status på indog udfakturering. • Personaleadministration ifm. Sygdom, ferie m.v. • Skadeanmeldelser ifm. Arbejdsskader • Mødeindkaldelse til bestyrelsesmøder m.m. •Arkivering • Kontakt til IT-support • Udarbejdelse af statistisk materiale • Bestilling af kontorartikler •Korrekturlæsning Samt diverse ad hoc-opgaver, som holder brandvæsenets administration ”flydende” i overblikkets navn i forhold til drift og økonomi. Side 29 Hjemmesidestatistik www.vestbrand.dk I forhold til tidligere år er interessen for brandvæsenets hjemmeside faldet en smule således at antallet af besøgende faldet til 175.795 i 2014. Dette kan muligvis tillægges at de mange brande i Albertslund Kommune i foråret 2013 heldigvis var et forbigående fænomen og at behovet for at følge vores hjemmeside på den baggrund er faldet. Dog er der stadig enkelte dage, som skiller sig ud og specielt den 13. december 2014 fik hjemmesiden besøg af 1393 personer på et enkelt døgn – dette kan skyldes interessen for storbranden i Vestervangens Butikscenter på Sportsvej i Glostrup Kommune. Nr. 2 på listen er den 20. juli 2014, hvor interessen for en kraftig eksplosion i en villa på Sognevej i Brøndby Kommune fik antallet af besøgende op på 1206 personer på et døgn. Disse 175.795 besøgende brugte i 86.487 tilfælde en computer, som platform efterfulgt af tablets og smartphones med i alt 89.308 besøg. Trods et mindre fald i antallet af besøgende, så udgør hjemmesiden stadig en vigtig del af brandvæsenets ansigt ud ad til i forhold til levering af valid statistisk materiale leveret 24 timer i døgnet året rundt til gavn for både borgerne, politikere og andre interesserede. Søgemaskinen Google er ligeledes stadig et vigtigt parameter i forhold til at måle om hjemmesiden er interessant, fordi når man søger på ordet ”brandvæsen”, så bliver man henvist fire gange til www. vestbrand.dk fra den første side på Google. I forhold til de hyppigst besøgte sider på hjemmesiden ligger forsiden nr. 1, skarpt forfulgt af undermenuen ”udrykningsrapporter” og sidst, men ikke mindst meget overraskende, ligger undermenuen “Ledige stillinger” som nr. 3 over de mest besøgte sider på www.vestbrand.dk Af alle døgnets 24 timer, så blev tidsrummet klokken 21-22 den time i døgnet, hvor der var flest besøgende. Samlet set foretog 41.192 personer en søgning på vores hjemmeside, hvilket giver et gennemsnit pr. dag på 481 personer. Side 30 Antal besøgende pr. år for perioden 2010-2014 250000 212677 200000 175.795 168407 150000 150357 144483 100000 50000 0 2010 2011 2012 2013 2014 Gennemsnitligt antal besøgende pr. døgn for perioden 2010-2014 700 600 582 500 400 481 461 395 412 300 200 100 0 2010 2011 2012 Side 31 2013 2014 Kursusafdelingen 2014 har i kursusafdelingen været et roligt år, forstået på den måde at der generelt ikke har været den store efterspørgsel efter brandvæsenets kurser. Dette ses som en fortsættelse af udviklingen fra de foregående år. Desuden var året stadig præget af en del aflyste kurser. Brandvæsenet har dog i slutningen af 2014 kunne mærke en øget efterspørgsel af kurser mhp. budgetåret 2015. Vi håber at dette er et tegn på en begyndende positiv udvikling ift. efterspørgslen. Vi har i 2014 haft fortsat fokus på opfølgning på tidligere kunder. Dette for at fastholde kundeporteføljen og sikre et fortsat rimeligt aktivitetsniveau, uagtet den generelle lavere aktivitet fra de foregående år. Der har i 2014 fortsat været dedikeret ressourcer til at minimere omsætningsnedgangen. Aktivitetsniveau i brandvæsenets kursusafdeling har dog stadig været fornuftigt. VB tilbyder bl.a. kurser i elementær brandbekæmpelse Tyngden i kurserne har i 2014 stadig ligget på Elementær brandbekæmpelse. Desuden har der været afholdt en del vedligeholdelseskurser, hvilket ses som en udløber af den opfølgning og det fokus der har været på netop dette område. Afholdte kurser 2014 Elementær Brandbekæmpelse (EB) 34% Apparatbrugerkursus 0% Virksomhedstilpasset EB 0% Førstehjælp 12 t 13% Førstehjælp vedligeholdelse 27% Førstehjælp oplæg 0% Hjertestarterkursus 11% Førstehjælpmoduler 13% Side 32 Førstehjælp i børnehøjde 0% Førstehjælp til børn 2% Instruktørkorpset i VB består af frivilligt fast mandskab, der på deres fridage - hvor de ikke er på vagt - underviser for kursusafdelingen. Disse instruktører besidder færdigheder og kompetencer inden for førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, som de anvender både som brandfolk og som instruktører. Dette gør at deres færdigheder bliver holdt skarpe da det er færdigheder de ofte anvender både på skadesteder og kan drage nytte af, i undervisningsøjemed. Det medfører at de kan trække på en lang række praktiske erfaringer i forbindelse med undervisningen til gavn for kursisterne. Indgangsvinklen til vores kursusafdeling er som altid: www.vestbrand.dk/courses/ eller på mail: [email protected] Side 33 Kursusafdelingen vil slutteligt gerne takke vores mange samarbejdspartnere for samarbejdet i 2014. Hvorledes kursusafdelingen bliver forankret i det nye samordnede beredskab pr. 1/1-2016 vil tiden vise. Vi er naturligvis opmærksomme på at sikre en fastholdelse af de mange gode eksisterende kunder vi allerede har, også i fremtiden. Arbejdsmiljøorganisation Nyt fællesvaskeri implementeret Som nævnt i Regnskab og Beretning 2013, så arbejdede brandvæsenet hen i mod at oprette og implementere et nyt og moderne fællesvaskeri på Hvidovre brandstation. Målet var, at vaskeriet stod funktionsklart i 2014 og det mål blev nået i et konstruktivt samarbejde mellem ledelsen, AMO og kreative medarbejdere, som løbende bød ind med innovative løsninger. Vaskeriet blev placeret, således at der er direkte indgang fra det fri, så kontamineret udstyr ikke skal ind gennem rene områder. For at tilsikre en ensartet håndtering af kontamineret udstyr, så er der ligeledes blevet udarbejdet en AMO-godkendt procesbeskrivelse på selve proceduren. Procesbeskrivelsen er til enhver tid tilgængelig på brandvæsenets intranet for samtlige medarbejderne. Kontamineret udstyr på brandstedet Fællesvaskeriet kan nu håndtere kontaminerede branddragter, røgdykkerhætter, flaskeovertræk og brandhandsker i forhold til røg og sod fra indsatser på en miljømæssig forsvarlig måde. Derudover vil samtlige branddragter løbende blive imprægneret efter fabrikantens anbefaling. Vaskeriet kan ligeledes benyttes af de stedlige indsatsledere fra vores fem ejer kommuner. De allerede indøvede procedurer vedr. omklædning på brandstedet ved enhver form for kontaminering er fuldt implementeret. Forseglet asbestkontamineret indsatsbeklædning, hjelme, røgdykkerapparater med videre tages med retur til stationerne, hvor vagthavende brandmester efterfølgende rekvirerer et eksternt skadeservicefirma for aftale om aflevering eller afhentning af udstyr. Herefter rengøres det kontaminerede tøj og udstyr på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde hos en leverandør, der er vant til at håndtere asbest kontamineret beklædning m.v. Side 34 Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) - fordelt på fem medlemmer På den baggrund har Vestegnens Brandvæsen udarbejdet en foreløbig forholdsordre i forbindelse med fremtidige udrykninger til sprinkleranlæg, hvor der er mulighed for at aftapning af sprinkleranlæg enten er sket eller er nært forestående i forbindelse med en aktivering af automatisk brandalarmeringsanlæg. Denne løsning er bevidst valgt ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt gående på, at vi ikke i brandvæsenet selv vil håndtere denne type kontamineret udrustning. Både af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø, men ligeledes af hensyn til de foranstaltninger, der skal iværksættes for at kunne håndtere denne opgave. “Ved udrykning til sprinkleralarmer, hvor brandvæsenet skal i sprinklercentralen SKAL der ventileres i rummet inden at der bruges nogen form for elektricitet eller andet der kan være kilde til antændelse af de brintgasser, som muligvis kan forekomme. Ligeledes skal der kontinuerligt ventileres under aftapning af vandet. Dette er KUN gældende såfremt vi er nødt til at tage vandet af anlægget eller vandet allerede er ved at løbe af. Ved udrykning til trykfald er ventilation ikke nødvendig”. Sprinklercentraler I 2014 har der andre steder været to hændelser med brintdampe, som utilsigtet er blevet antændt i forbindelse med service og vedligeholdelse af sprinkleranlæg. En af hændelserne indtraf den 19. maj 2014 i Magasin i Lyngby, hvor en sprinklercentral eksploderede og efterfølgende brød i brand. En hændelse, som sendte 16 personer på hospitalet. Side 35 ledsagelse færdes i områder, hvor der kræves klasse 2eller klasse 3-advarselsklæder ved arbejde i området. Når ansatte, fx renovationsarbejdere, udfører arbejde langs kørevej, hvor de kun kommer ud på kørebanen tæt på renovationsbil e.l. køretøj tydeligt afmærket i henhold til færdselslovens bestemmelser. Man skal bruge advarselsklæder af højere klasse, hvis betingelserne ikke er opfyldt. Yderligere information kan endvidere hentes på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor der findes retningslinjer for kortlægning af risici og forebyggelse af ulykker med sprinkleranlæg. Beredskabsstyrelsen arbejder i skrivende stund på en retningslinje for denne type indsatser fremadrettet. Brandhanekørsel I forbindelse med brandhanekørsel skal brandmanden have klasse 1 beklædning på, hvilket er defineret som en refleksvest i en fluorescerende farve. Der er på nuværende tidspunkt ingen lovmæssige krav om at brandfolk skal gennemgå kurset ”Vejen som arbejdsplads” i forhold til at foretage fagrelateret arbejde på offentlig vej. AT-vejledning; 2.3. Klasse 1-advarselsklæder. Arbejdstilsynet kræver, at man bruger klasse 1-advarselsklæder i følgende situationer: Når besøgende under Det psykiske arbejdsmiljø AMO vil fortsat have fokus på det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med implementeringen af den kommende strukturreform den 1. januar 2016 samt de overvejelser dette medfører. Side 36 Dette for at skabe en større tryghed og en bedre forståelse for den nye struktur således at, den enkelte medarbejder får mulighed for at føle ejerskab af processen evt. ved at bidrage med relevant faglig viden om egen organisation til den nye struktur. Når relevant og konkret viden om den igangværende proces er officielt kendt vil medarbejderne blive orienteret løbende om dette. Dog er AMO opmærksom på at rygter desværre vil være en del af processen, men at brandvæsenet naturligt vil be- eller afkræfte disse rygter i det omfang, at det er muligt. Mundering AMO har haft en ny dialog omkring reflekser på arbejdsbukser i hverdagsmunderingen. Tilbage i januar 2011 besluttede AMO at der ikke længere kunne bestilles arbejdsbukser med refleks. Dette med baggrund i en hændelse hos Kbh. Brandvæsen, hvor en eller flere brandfolk var blevet forbrændt på benene efter indsats i et varmt miljø. Det kunne muligvis skyldes placeringen af reflekserne på arbejdsbukserne, så derfor for at eliminere muligheden for at pådrage sig skader blev det derfor besluttet at fra den 1. juni 2014 er det ikke længere er tilladt i Vestegnens Brandvæsen at gå med reflekser på sine arbejdsbukser. Dette tiltag er en naturlig opfølgning af beslutningen fra 2011. Det er vurderingen fra AMO at en overgangsperiode på 3 år må være mere end tilstrækkeligt set i forhold til at få skiftet til bukser uden reflekser. Derudover har AMO haft en konstruktiv dialog omkring en fremadrettet inddragelse af AMR og AM-leder i forhold til en vurdering af, om brandhandsker, brandstøvler og branddragter er kassable eller skal repareres og ud fra vurderingen beslutter de om medarbejderen skal have en ny effekt. Dog har den enkelte medarbejder naturligvis til enhver tid selv et medansvar for, at hans fulde indsatsbeklædning er i en sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Arbejdsskader Der er fortsat fokus på dette emne og alle sager bliver behandlet i AMO regi. Samtidigt indskærpes det at arbejdsskadesedler udfyldes umiddelbart efter en hændelse og gerne i samarbejde med den lokale AMR. Som en vejledning kan udarbejdet procesbeskrivelse benyttes. Side 37 Hvorfor skulle medarbejderen udfylde et dokument? Asbest på arbejdspladsen I forbindelse med installering af fjernvarme på station Glostrup opstod der tvivl fra håndværkernes side om hvorvidt der var asbest i isoleringen rundt om rørføringen i kælderen under villaen. På den baggrund blev der udtaget prøver, som desværre viste sig at være positive – der var/og er asbest i isoleringen. Derfor blev arbejdet straks stoppet og der blev asbestsaneret af et eksternt certificeret firma. Det vil sige, at asbesten blev indkapslet – efterfølgende skulle Glostrup Kommune tage stilling til hvor meget af asbesten, som skulle fjernes. På kommunens foranledning har man herefter kun fjernet den berørte del af asbesten, så håndværkerne kunne arbejde videre, fordi det blev for stor en udgift at fjerne al asbesten. Hvis medarbejderen, under ophold i den aktuelle kælder, gennem en årrække har inhaleret eller indtaget asbest, kan der potentielt være en øget risiko for en asbestforgiftning. Dog vil asbestforgiftningssymptomer ikke dukke op før mange år efter, at medarbejderen har inhaleret eller indtaget fibrene. Disse symptomer debuterer som regel først efter en latensfase på 15-20 år efter eksponering. På den baggrund anbefalede Arbejdsskadestyrelsen, at AMO udarbejdede et dokument på de enkeltpersoner, som henvendte sig til AMR – Glostrup. Dette dokument blev herefter blive arkiveret i en sagsmappe på hændelsen til senere brug, hvis dette skulle blive aktuelt i fremtiden. Hvad har AMO foretaget sig? Opfølgning AMR - Glostrup har taget kontakt til Arbejdsskadestyrelsen for at blive korrekt vejledt i denne sag og opfordringen gik på, at Vestegnens Brandvæsen burde registrere samtlige af de ansatte, som løbende har opholdt sig i kælderen (gangarealet) under villaen i perioden 20002014. Som en konsekvens af at kun en del af asbesten er blevet fjernet, så har Vestegnens Brandvæsen valgt selv at indkapsle resten af asbesten i plastik og markere rørføringen med asbest-tape. Dette som en ren sikkerhedsforanstaltning indtil at der en dag er økonomi i at fjerne asbesten helt fra kælderen. Side 38 Jordingskursus Jording af køreledningsanlæg - baggrunden I forbindelse med elektrificering af Fjernbanen i 1980-erne blev der i starten indgået aftale med et større brandvæsen om en målrettet uddannelse af ildløspersonalet, så de havde mulighed for at starte en hurtig rednings- eller slukningsindsats op i nærheden af det elektrificerede anlæg indtil Banedanmark’s kørestrøms-vagt nåede frem. Uddannelsen er siden blevet bredt ud til stort set alle redningsberedskaber langs de elektrificerede baner, hvor Banedanmark udleverer jordingsudstyret – underviser redningsberedskaberne i brugen samt servicerer udstyret årligt. Da jordingsudstyret er at betragte som højspændingsværktøj, er det underlagt regler og bestemmelser i Stærkstrømsbekendtgørelsen og Banedanmark’s godkendte instruktører uddanner på den baggrund de involverede redningsberedskaber med et 18 mdr. interval. Vestegnens Brandvæsen Ildløspersonalet ved Vestegnens Brandvæsen gennemfører disse certificerede uddannelser og modtager blandt andet teoretisk undervisning i hvordan de elektriske baner forsynes - S-banen med 1650V DC spænding –og Fjernbanen med 25kV AC spænding – samt hvordan forsyningen fungerer og hvad man, som redningsmandskab, skal være opmærksom på er spændingsførende. Forhold omkring nedrevne køreledninger og hvordan redningsmandskabet håndterer brugen af vand, som slukningsmiddel, i umiddelbar nærhed af et kørestrøms-anlæg indgår også i den teoretiske del. Udover den teoretiske del er der naturligt også en praktisk øvelsesdel, hvor Vestegnens Brandvæsen undervises i at bruge en spændingsviser til den enkelte bane samt på hvilken måde brandvæsenet sikrer indsatsområdet med jordingskabler på skinnerne. Side 39 Kompetencerne Uddannelsen giver kompetencer til at måtte forlange en udkobling af de elektriske køreledninger samt sikre indsatsområdet, så en evt. ildløs i et tog eller en personredning kan iværksættes inden Banedanmark’s kørestrøms-vagt når frem til skadestedet - kørestrøms-vagten har typisk en responstid på op til 60 minutter (oplyst af Banedanmark). Kørestrøms-vagten overtager ved ankomst ansvaret for jordingerne og efter at redningsberedskabet har afmeldt indsatsen, vurderer vagten om det er forsvarligt at spændingssætte køreledningsanlægget igen. Brandvæsenets kompetencer er gældende i 18 mdr. hvorefter opfølgning foretages for fortsat at være godkendt til en evt. indsættelse med jordingsudstyr på jernbanen. Side 40 Røgdykkerafdelingen Brandvæsenets røgdykkerafdeling er ved at forberede og ruste sig til sammenlægningen med Dragør-, Frederiksberg-, Københavns- og Tårnby Kommuner den 1. januar 2016. Netop håndtering af forurenet indsatstøj og materiel har haft og har stadig stor fokus hos alle brandvæsener i Danmark, og således også naturligt hos Vestegnens Brandvæsen. Røgdykkerafdelingen ser frem til det nye samarbejde og håber på, i den forbindelse at få tilført flere opgaver/kunder inden for vores kompetenceområde. Dette skal ses i lyset af det store engagement, som medarbejderne i denne afdeling bestrider, og at brandvæsenet ser ind i det nye samarbejde, hvor servicering og reparation af røgdykkermateriel kunne blive mere omfattende end det, som er kendt i dag. Temadag i Røgdykkerafdelingen ”Alle opgaver udføres af fastansat ildløspersonale på døgnvagt, som til dagligt mellem udrykningerne er tilknyttet røgdykkerafdelingen – disse certificerede medarbejdere er alle uddannet hos firmaet Dräger på deres værksteder i Danmark og Tyskland.” Et af de store alvorlige emner, som desværre er blevet en del af hverdagen for brandfolk i hele Danmark, er asbestudfordringen i forbindelse med bl.a. brandindsatser - herunder asbestsanering af vores røgdykkerudstyr, som har været i indsats. På den baggrund valgte røgdykkerafdelingen i oktober måned at afholde en temadag hos en af brandvæsenets samarbejdspartnere - Recover Nordic i Hvidovre Kommune. Virksomheden foretager asbestsanering af vores røgdykkerudstyr og besidder netop de kompetencer for at rengøre efter de særlige regler, der gælder for arbejdet med asbestsanering. Temadagen bestod af en virksomhedspræsentation, en rundvisning samt en løbende konstruktiv og ikke mindst lærerig dialog omkring udfordringerne med asbest. Afdelingens lokale procedurer har i 2014 fået et servicetjek, som bl.a. har udmøntet sig i en ny proces for vask af røgdykkermasker. Den nye vaskeprocedure imødekommer de krav der stilles for håndtering af udstyr, som har været i forbindelse med sod og brandrøg og er nu implementeret i dagligdagen til glæde for alle ansatte. Side 41 Brandmand Steen Mathiesen fra røgdykkerafdelingen beskriver virksomhedsbesøget; hvordan brandvæsenet ønsker forurenede røgdykkerapparater proppet af, for at skåne materiellet bedst muligt under rengøringen. ”Vi var 8 brandfolk, som blev mødt foran firmaet og budt velkommen af en repræsentant, som gav en kort rundvisning og lidt information om deres materiel samt mængderne af det – specielt var mængderne af affugtere overvældende. Dette til trods for den mængde affugtere, som allerede var på opgave i forbindelse et større skybrud nogle uger tidligere. Røgdykkerafdelingen takker Recover Nordic for et veltilrettelagt virksomhedsbesøg, som gjorde afdelingens temadag både oplevelses- og indholdsrig”. Over en kop kaffe og lidt morgenbrød fortalte repræsentanten om virksomheden generelt, dens oprindelse og deres ekspansion i Norden. Virksomheden har i dag ca. 1000 ansatte. Baggrunden for besøget var bl.a. virksomhedens håndtering af asbest-forurenede effekter, men for at få en dybere forståelse for netop asbest, så fik vi – gennem en specialist fra virksomheden – et mindre foredrag om de forskellige former for asbest og hvor vi evt. kan møde asbest i bygninger. Et brugbart læringspunkt for alle deltagere. Inden at vi afsluttede virksomhedsbesøget gik vi retur til den del af virksomheden, hvor de håndterer asbestforurenet tøj og røgdykkerapparater i aflukkede renserier, som er sat i undertryk, for at hindre spredning af asbestfibre til resten af virksomheden. Arbejdsopgaverne På værkstederne blev der i 2014 udført; • • • Netop denne del af processen gav anledning til en konstruktiv dialog omkring, Side 42 Fyldning af luftflasker til brand - 435 styk (Glostrup) Vask og trykprøvning af masker til brand - 684 styk Derudover bliver der serviceret udstyr for kommunernes beredskabsafdelinger samt diverse eksterne kunder Centralværkstedet Tilgangen til denne opgave med opbygningen lokalt var udelukkende positiv og blev udført med stor ildhu. Sluttelig blev køretøjet stafferet efter brandvæsenets nye designmanual hos ekstern leverandør. Efter udfasning og efterfølgende salg af to køretøjer i 2014, så består brandvæsenets rullende materiel af 8 lastvogne og 6 personbiler. Målsætningen for driften af disse køretøjer er uændret – nemlig at holde dem kørende døgnets 24 timer ud fra et kriterie om at; ”Alt hvad der kan laves på VB´s eget værksted skal laves af vores egne mekanikere”. En del af målsætningen skal ligeledes sikre at fejl og mangler bliver udbedret hurtigst muligt, så køretøjerne er ude af drift i kortest mulig tid. 2014 har budt på mange spændende opgaver på køretøjssiden i det at drejestigen S1 er kommet retur fra en hovedrenovering og sat i drift. Den udbudssatte tankvogn V2 er blevet leveret og sat i drift og endelig er en ny automobilsprøjte M2 sat i udbud med henblik på levering i slutningen af 2015. Drejestige tilbage i drift Drejestigen S1 blev endelig sat i drift efter 12 måneder på et tysk værksted, hvor køretøjet fik en gennemgribende hovedrenovering, som har forlænget levetiden. Resultatet var en ”ny” drejestige til den nettosum af to millioner kroner, hvilket var under halv pris i forhold til en ny drejestige, som ville koste i området af 4,6 millioner kroner. Brandvæsenets egne ressourcepersoner har efterfølgende, i samarbejde med den lokale arbejdsmiljørepræsentant, indrettet magasinrum og pakket køretøjet med diverse materiel og specialudstyr. Side 43 Nye køretøjer Brandvæsenet har i 2014 modtaget to nye køretøjer, som er sat i operativ drift. Station Hvidovre har erstattet en gammel selvbygget Scania vandtankvogn V2 fra 1983 med en ny Scania. Station Glostrup har erstattet en gammel selvbygget Mercedes miljøvogn (O1) med en ny VW Crafter (F1). Vandtankvogn (V2) – Fakta; • Vandtankvogn (V2) blev leveret i marts sat i operativ drift april 2014 • Køretøjet er en Scania med 320 HK og automatisk gearkasse • 8.000 liters vandtank • 200 liters skumvæsketank • lavtrykspumpe, der kan levere 2.500 liter/min ved 10 bar • Skum- og vandkanon •Lysmast • 60 meter slange på vinde, lavtryk • 5 tons elektrisk spil • Traffic advisor system på bagklap samt udtræksbomme for afspærring af køre bane • Selve indretningen og 112 radiomontering er udført af brandvæsenets egne ressourcepersoner • V2 fungerer som et kombikøretøj, hvilket i praksis betyder at den kører både til brand, redning og miljø • V2 er stafferet efter brandvæsenets nye designmanual fra 2013 • Pris; 1.830.000,- kroner Side 44 Nye køretøjer - fortsat Miljøvogn (F1) – Fakta; • • • • • • • Miljøvognen blev sat i operativ drift august 2014 Køretøjet er en VW Crafter kassevogn med 163 HK og 6 manuelle gear Totalvægt 5 tons Indretning og alt udryknings udstyr, samt radioer er monteret af brandvæsenets egne ressourcepersoner Opgave – bruges kun til miljøindsatser og medbringer en større mængde saneringsmiddel, opsamlingskar, kemikaliedragter samt specialudstyr til forureningsbekæmpelse F1 er stafferet efter brandvæsenets nye designmanual fra 2013 Pris; 350.000,- kroner Side 45 Ny automobilsprøjte i udbud I efteråret 2013 blev der udfærdiget et udbudsmateriale på en ny automobilsprøjte, som skal erstatte den gamle M2 på station Hvidovre. På den baggrund blev der i 2014 bestilt en ny automobilsprøjte til station Hvidovre. Drejebogen og selve styregruppen for processen af indkøbet var allerede afprøvet ved indkøbet af vandtankvognen, hvilket gjorde arbejdsgangen mere smidig ud fra allerede opnåede resultater med udbuddet af vandtankvogn V2. Myndighedsgruppen havde på forhånd fastlagt krav om vandmængde og materiel på den nye M2. Ud fra den risikobaserede dimensionering, hvor meget vand og materiel det nye køretøj skal kunne fremføre. Derudover har de forskellige medarbejdergrupper i brandvæsenet, via repræsentanter, haft muligheden for at præge resultatet ved at komme med konstruktive, kreative løsningsforslag og innovative idéer til både opbygning og indretning. Styregruppen gik herefter i gang med at udarbejde et nyt og mere ”skrabet” udbud. I løbet af processen viste det sig, at Beredskabsstyrelsen havde indgået en rammeaftale med Scania og Ziegler Brandkøretøjer om indkøb af automobilsprøjter. Denne aftale kunne brandvæsenet med stor fordelagtighed drage nytte af. Så held i uheld at vi var nød til at annullere det første udbud, da vi nu kunne bestille og købe en Scania og Ziegler Fabriksopbygget automobilsprøjte på en rammeaftale uden at skulle ud i et EU-udbud. Den danske forhandler er Gråsten Karrosseri Værksted, så den kommende automobilsprøjte (M2) og den nyligt leverede vandtankvogn kommer (V2) fra samme fabrik. Dette giver store fordele i forhold til betjening af køretøjerne, samt reparationer og vedligehold. Automobilsprøjten er i skrivende stund under opbygning i Holland og leveres i sommeren 2015. Den samlede pris bliver cirka 2.150.000,- kroner. Herefter blev der udfærdiget et samlet udbudsmateriale på chassis-delen og opbygningen. Desværre blev udbuddet annulleret, fordi det viste sig, at da tilbuddene fra de forskellige udbydere kom retur, så viste samtlige tilbud at ligge over den økonomiske ramme, som ellers var fastsat. Side 46 Den værkstedsansvarlige Omkring materielle skader på køretøjerne, så har brandvæsenet i 2014 været en smule udfordret i forhold til andre år. Bl.a. blev den drejestige, som brandvæsenet lånte, mens vores egen drejestige var til hovedrenovering i Tyskland, beskadiget under indsats og de materielle skader løb op i 100.000,- kroner. Det er en ren forsikringssag, som pt. er under behandling mellem Forsikringsselskabet og Drehleiter Werkstatt i Tyskland, hvor brandvæsenet fungerer som bindeled. Der har været over 15 mindre skader på køretøjerne - alle i forbindelse med udrykninger og parkering. På baggrund af det - i brandvæsenets øjne forholdsmæssige store antal skader, så er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal analysere og evaluere hver enkelt skade samt baggrunden for hændelsen udelukkende med henblik på at få nedsat skadefrekvensen. Samtlige medarbejdergrupper i brandvæsenet fortjener stor ros for deres fleksibilitet, engagement og ikke mindst kreativitet i forbindelse med at holde vognparken kørende 24 timer i døgnet. Specielt de medarbejdere, som er tilknyttet centralværkstedet udviser stor dedikation og ildhu ved at bruge mange mandetimer på værkstedet, så køretøjer ramt af nedbrud kan blive lavet hurtigst muligt og køretøjer kan klargøres til de lovpligtige syn. Alt dette gennemføres ved at holde et jævnt fokus på køretøjernes tilstand uden at gå på kompromis med sikkerheden. Side 47 Bygninger Vestegnens Brandvæsen Indledning 2014 har på begge stationer budt på flere udfordringer, som har krævet brandvæsenets fulde opmærksom i forhold til både tilslutningstilladelse, miljøboringer, fjernvarme og asbest. Derudover skal brandvæsenet fremadrettet tilsikre at grænseværdierne på vaskeprodukter, desinficeringsmidler m.v. overholdes. Hvidovre brandstation Vores brandstation i Hvidovre har fået et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 stk. 1 af Hvidovre Kommune, som overordnet set handlede om vores tilslutningstilladelse af spildevand til det offentlige kloaknet. På den baggrund modtog brandvæsenet i foråret en rapport fra Plan- og Miljøafdelingen i Hvidovre Kommune, som i detaljer beskrev hvilke tiltag der skulle iværksættes for at få godkendt spildevandstilslutningen. Dette gøres ved at synliggøre forbruget pr. år samt ved at datablade på samtlige produkter til enhver tid er tilgængelige for de interesserede. For det samlede overblik er der udarbejdet en logbog, hvori 7 hovedpunkter dokumenterer de emner, som brandvæsenet er blevet pålagt. Som en yderligere foranstaltning skal spildevandet fremover analyseres to gange om året af et eksternt firma, som har kompetencer til denne opgave. Når resultatet af disse prøver foreligger, fremsender firmaet en rapport til Vestegnens Brandvæsen og Hvidovre Kommune. Glostrup brandstation I starten af september 2014 havde brandvæsenet besøg af Dansk Miljørådgivning A/S (DMR). Dette med henblik på en rekognoscering af matriklen, så de kunne foretage prøveboringer i undergrunden – dette for at afdække evt. forureninger, som potentielt kan skade grundvandet. Blandt andet skulle vores kloakinstallationer flere steder laves om eller helt lukkes. Den største opgave var at lukke den udendørs vaskeplads, hvilket krævede en større omlægning af kloakeringen på pladsen udført af en ekstern entreprenør. Vaskepladsen har siden brandstationens opførelse aldrig været brugt. Det er en indledende forureningsundersøgelse, som er sat i gang af Region Hovedstaden, men som udføres af DMR. Side 48 Som udgangspunkt var matriklen ikke forurenet før det modsatte var bevist. De efterfølgende prøveboringer har vist at brandstationens grund er forurenet med oliestoffer og på den baggrund har Region Hovedstaden kortlagt foruningen i en undersøgelse, som både kommune og brandvæsen er bekendt med. Forureningen udgør ingen sundhedsrisiko for medarbejderne. Hvorfor nu det og hvad betød det for brandvæsenet? Baggrunden for at disse prøveboringer blev iværksat, skyldtes en borgerhenvendelse til Glostrup Kommune gående på, at kommunen burde undersøge matriklen for forurening – denne henvendelse udmøntede sig i, at ”vores” matrikel var med i en pulje på 28 udvalgte matrikler i Glostrup Kommune, som skulle have taget jordprøver af overfladen, poreluftprøver samt miljøtekniske boringer inkl. jordog vandprøvetagning. De tre typer prøver, som blev udtaget var følgende: • Derfor påbegyndte DMR deres boringer i slutningen af september på hele matriklen. I praksis skulle de blandt andet bore på gårdspladsen samt foretage prøveboringer i kælderen under Villaen, i mellemgangen inden soveafsnittet, ud for værkstedet, ud for Villaens køkkenvindue og i opgangen til Ved Brandstationen 2. • • Side 49 Poreluftprøver – Prøven tages af den luft, der findes i jorden og/eller lige under gulv i bygningen Jordprøver af overfladejorden – Prøven udtages fra den øverste halve meter af jorden Miljøtekniske boringer inkl. jord- og vandprøvetagning – Prøven udføres med en større borerig, hvor der efterlades et plastrør i jorden, hvorfra der efterfølgende kan udtages en vandprøve Samtidigt er styringen indstillet til ikke at overstige 16 grader ved normal drift og i perioden fra den 15. maj til den 15. oktober vil anlægget ikke være i drift. Fjernvarme og asbest I forbindelse med installering af fjernvarme på brandstationen i Glostrup, så blev arbejdet stoppet midlertidigt, da VVS-firmaet fik udtaget prøver af isoleringen omkring varmerørene i kælderen under Villaen - prøverne viste sig desværre at være positive. Det er visionen inden 2020 også at udskifte et stort gaskomfur, udelukkende for helt at udfase naturgassen på matriklen. Nyt telefonsystem En lang proces med at afdække samtlige inaktive og aktive fastnet- og mobilabonnementer i Vestegnens Brandvæsen fik sin afslutning i 2014, med implementeringen af et nyt og tidssvarende telefonsystem, som nu er fremtidssikret. Tiden med et analog telefonsystem havde set sine bedre dage, og på den baggrund måtte der gøres noget. Brandvæsenet har derfor nedlagt samtlige analoge telefonlinjer og i stedet fået installeret IP-telefoni på fastnettelefonerne til administrationen. Flere serviceaftaler er blevet opsagt, uden at det fik en praktisk betydning, da telefonsystemet alligevel stod foran en omfattende modernisering. Hele historikken omkring den konstaterede asbest og de efterfølgende tiltag, er beskrevet andetsteds i beretningen af Arbejdsmiljøorganisationen. Installationen af fjernvarme var et stort ønske fra brandvæsenets side og er også et af punkterne i brandvæsenets ”Grønne vision”, som blev beskrevet i Regnskab og Beretning 2013. Netop fokus på at reducere varmeforbruget i udrykningsgaragen betragteligt, ved at skifte fra naturgas til fjernvarme var med i disse overvejelser, gennem udskiftning af en gammel og utidssvarende varmeblæser til tre helt nye blæsere, som er bedre i både drift og varmefordeling gennem en ny temperaturstyring, som lukker for blæserne ved åbning af garageportene. Side 50 I stedet for har den vagthavende brandmester på begge stationer fået en smartphone til brug for netop denne funktion. Dette bevirker, at vagthavende brandmester hele døgnet får mulighed for, at få indkomne mails direkte på hans smartphone og kan handle derefter, hvis det er krævet samt eks. at telefonlister til enhver tid er opdateret via en ”netsky”. Brandstationens generelle tilstand Fremtiden vil naturligt afdække flere bygningsmæssige udfordringer end de allerede kendte, som ligeledes tidligere er beskrevet gennem en tilstandsrapport fra 2010. Ligeledes er en telefonsvarer blevet moderniseret, således at det nu er blevet meget nemmere, at blive dirigeret direkte til den person, som man ønsker at tale med gennem flere valgmuligheder, når man ringer på brandvæsenets hovednummer 4396-0814. Det har lettet arbejdet på alle niveauer i organisationen, fordi den enkelte medarbejder i enten administrationen eller på brandstationerne, som udgangspunkt, er fritaget for at skulle agere viderestilling i hverdagen. Under hele processen havde brandvæsenet et tæt samarbejde med løsningskonsulenter fra TDC, som rådede og vejledte i forhold til vores ønsker for en ny telefonløsning. I samme moment indgik brandvæsenet en ny aftale gennem SKI på denne nye løsning – en aftale, som betød en betragtelig besparelse i forhold til tidligere. Målet for 2015 er således - inden de økonomiske rammer, som er udstukket - at få tætnet de utætte tage, repareret et utæt fundament, udskiftet de ødelagte tagnedløb, samt få et eksternt firma til at fjerne konstateret skimmelsvamp i væggen bag brusekabinerne i brandstationens soveafsnit. Sidstnævnt tiltag er dog uden omkostninger for Vestegnens Brandvæsen – udgiften tilfalder udlejeren. På de to følgende sider vil vi, som de foregående år synliggøre brandvæsenets energiforbrug ved brug af statistiske aflæsninger henover året 2014 samt for perioden 2009-2014. Side 51 Forbrugsstatistik 2014 for begge brandstationer EL 9000 8000 7000 kwh 6000 5000 Hvidovre 4000 Glostrup 3000 2000 1000 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec måned Vand 60 50 km3 40 30 Hvidovre Glostrup 20 10 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Måned Gas 3000 2500 km3 2000 1500 Hvidovre Glostrup 1000 500 0 jan feb mar apr maj jun jul måned Side 52 aug sep okt nov dec Forbrugsstatistik 2009 - 2014 for begge brandstationer 100000 90000 EL 80000 70000 kWh 60000 50000 Hvidovre 40000 Glostrup 30000 20000 10000 0 2009 2010 2011 2012 2013 800 2014 VAND 700 600 km3 500 Hvidovre 400 Glostrup 300 200 100 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 16000 GAS 14000 12000 km3 10000 Hvidovre 8000 Glostrup 6000 4000 2000 0 2009 2010 2011 Side 53 2012 2013 2014 Øvelser uddannelse Røgdykkerøvelsen 2014 Årets varme røgdykkerøvelse foregik hos Greve Brandvæsen på deres helt nye øvelsesområde på Greve brandstation. Anlægget er et af de første af sin type i Danmark, hvor man har valgt en løsning med optænding af naturgas i stålcontainere bygget op, som et mindre lejlighedskompleks. feedback til røgdykkerne og derefter fortsætte øvelsen med både varme og røg og afprøve evt. ændringer i slukningsteknikken med samme. Tidligere og i andre brandhuse var man nød til at gøre øvelsen færdig, før instruktørerne kunne evaluere på røgdykkerne, fordi der var tændt op på normalt vis med træ, halm eller lign. En anden fordel er, at der kun bruges koldrøg og, at naturgas brænder helt rent uden giftig røg. Dette betyder at vores brandfolk ikke udsættes for sundhedsskadelige og ikke mindst giftige sod- og røgpartikler under brandøvelsen og på den baggrund kan deres indsatsbeklædning inkl. udstyr betegnes som rene og kan i princippet hænges hjemme i udrykningsskabet uden yderligere rengøring. Optændingen fjernbetjenes af godkendte og instruerede røgdykkerinstruktører fra Vestegnens Brandvæsen. For at tilgodese de strenge miljøkrav, så har man valgt en løsning med kun at anvende kold røg fra røgmaskiner, som ikke er giftig. Samlet set giver disse øvelsesforhold flere fordele for både instruktører og røgdykkere, fordi instruktøren kan afbryde øvelsen ved at stoppe ”branden” med det samme. Hvis instruktøren har behov for at evaluere midt under øvelsen, så kan han stoppe den og give konstruktiv Side 54 Som en direkte konsekvens af det store arbejde, som arbejdsmiljøorganisationen i Vestegnens Brandvæsen har arbejdet på, i forhold til at holde fokus på asbest- og røgmiljøet i brandvæsenet, så må øvelsesanlægget i Greve siges at leve op til de moderne krav, der stilles til indsatsmiljøet under øvelser. Som udgangspunkt skal alle ansatte i brandvæsenet gennem denne årlige røgdykkerøvelse og det er sket ved at afholde øvelsen henover fire hverdage, hvor de enkelte dage er delt op i to øvelser formiddag og eftermiddag. Røgdykkerøvelse nr. 1 - Særlige farer Denne første røgdykkerøvelse havde stor fokus på brandmandens fysiske tilstand og udholdenhed, hvor indtrængning, bekæmpelse af overtændinger og afsøgningsteknik blev trænet hårdt. Hvad er en overtænding? “En overtænding er en pludselig, intens brand forårsaget af antændelse af en blanding af luft og et spredt brandfarligt stof, såsom en fast (herunder støv), brandfarlige eller brændbare væske (så som en aerosol eller fin tåge), eller en brændbar gas. Den er kendetegnet ved høj temperatur, kort varighed, og en hurtigt bevægende flammefront”. Øvelsen foregik i to stålcontainere, som var bygget oven på hinanden, så det mindede om en opgang med to lejligheder. Scenariet var sat til at røgdykkerne skulle trænge ind i ”lejligheden” på 1. sal, hvor de observerede et gasskab, som brændte. Formålet var her at træne slukningsteknik på en gasbrand. Herefter fortsatte øvelsen med afsøgning og indtrængning gennem dør til et rum, som overtændte. Ved indtrængning i dette rum trænes særlige fare i forbindelse med en overtænding samt at 1. røgdykker skal beskytte sin 2. røgdykker mod disse overtændinger, mens røgdykkeren afsøgte etagen. Målet var nået, når røgdykkerne havde fundet og ”reddet” to øvelsesdukker ud af bygningen. Øvelsen fortsætter herefter til 2. sal i bygningen, hvor momentet udelukkende gik ud på afsøgning under vanskelige forhold. Også her var målet nået, når to øvelsesdukker – som lå godt skjult - var ”reddet” ud. Røgdykkerøvelse nr. 2 - Sporbevaring Øvelsen foregik ligeledes i to stålcontainere, som var bygget sammen ved siden af hinanden, så det mindende om en mindre villa. Røgdykkerne skulle trænge korrekt ind og afsøge bygningen, hvor de mødte flere våben og tre øvelsesdukker. To af øvelsesdukkerne var markeret som omkomne og skulle derfor blive liggende i bygningen til politiets videre efterforskning af branden. Derudover kom røgdykkerne ind i en stor overtænding, hvor 1. røgdykker endnu engang skulle beskytte sin 2. røgdykker, mens området blev afsøgt. Side 55 Efter endt afsøgning blev røgdykkerne afhørt af ”politiet” (røgdykkerinstruktøren) og skulle indtegne på en skitse over bygningen, hvor de har fundet våben og øvelsesdukker. Efter en kort pause skulle røgdykkerne igen trænge ind og derefter igennem en mindre passage, som førte dem over i en anden stålcontainer, hvor der blev trænet slukningsteknikker ved ild i el-tavle, oliekar samt i en trykflaske. Fælles øvelser For at opnå en synergieffekt har brandvæsenet valgt at afholde flere fællesøvelser brandstationerne imellem både, hvad de 12 lovpligtige øvelser angår, men også i forhold til det daglige samarbejde på et skadested, samt for at få et dybere kendskab til hinandens materiel på køretøjerne. Herunder materiel, som bruges til overfladeredning samt skæreslukkeren på station Hvidovres redningslift. Brandvæsenet havde i 2014 fået lov til at låne lidt plads på Brøndby Kommunes vejplads, så der kunne trænes i brugen af skæreslukkeren – i daglig tale ”Cold Cutten”. Øvelsen bestod af både en teoretisk og en praktisk øvelse for alle døgnvagtshold på station Glostrup. Hvad er en skæreslukker? ”Skæreslukkeren yder et vandtryk op til 300 Bar iblandet jerngranulat, så kan brandfolkene på få sekunder skærer sig gennem alle materialer bl.a. beton, mursten og jern. Og med meget få liter vand, bekæmpe en brand og dermed prøve at undgå en eksplosion af røggasser i lukkede rum. Skæreslukkeren kan ligeledes benyttes til slukning af tagbrande, hvor slukningsarbejdet kan vanskeliggøres af komplicerede konstruktioner”. Overfladeredningen på station Hvidovre trænes jævnligt – koldt eller varmt – i Brøndby Havn og station Glostrup har ved flere lejligheder deltaget for at få et større indblik i denne opgave. Mandskabet flekser tit mellem stationerne og på den baggrund skal de være klar til også at klare den opgave. Ligeledes er der er afholdt fælles kemikalieøvelser ud fra det faktum ved større kemikalieuheld skal begge stationer arbejde sammen om opgaven, som kan være meget kompleks. Derudover besøger begge stationer diverse virksomheder i hele operationsområdet for at opnå et større lokalkendskab til virksomheder med specielle indsatstaktiske udfordringer. Side 56 Øjebliksbilleder Side 57 Senior klubben Seniorklubben (SVB) har rødder i Vestegnens Brandvæsen og holdte sin stiftende generalforsamling den 18. februar 1999. Baggrunden for oprettelsen af SVB lå i et varmt ønske fra Brandmester Jens Meyer Olsen om have en samlingsplatform for tidligere kollegaer, som enten var gået på pension eller som havde skiftet job. SVB planlægger, som udgangspunkt at afholde 4 sociale arrangementer om året. De fire arrangementer omfatter bl.a. en generalforsamling med efterfølgende spisning, to medlemsmøder som kan være udflugter til byer og museér og slutteligt en traditionel julefrokost. Adgangskriterierne har ændret sig en smule i forhold til de oprindelige, så SVB henvender sig nu primært til både nuværende og tidligere ansatte i brandvæsenet samt naturligt ældre pensionerede brandfolk. I skrivende stund tæller det fornemme selskab i klubben 66 betalende medlemmer. Derudover kan medlemmerne til enhver tid komme med forslag til forskellige aktiviteter, som alle i SVB kunne have gavn af - En kammeratlig aften over et kortspil med slidte brandmandsanekdoter går aldrig af mode … SVB’s medlemmer besidder trods alt en hel del erfaring inden for brand og redning. Grundlag og formål Hvor er Seniorklubben på vej hen? SVB arbejder på et upolitisk grundlag og formålet er at fastholde medlemmernes relation til brandvæsenet gennem muligheden for fortsat at være en aktiv del af et godt og traditionsrigt fællesskab ved at styrke livskvaliteten gennem kammeratlige og venskabelige bånd. SVB visioner for fremtiden afgør medlemmerne. Fakta er at virksomheden Vestegnens Brandvæsen skal fusioneres med andre brandvæsener den 1. januar 2016 og ophører med at eksistere, som selvstændigt §60 selskab. Aktiviteterne Aktiviteterne i SVB har desværre været en smule sparsomme de sidste par år, men gennem medlemmernes engagement og ”commitment” kan aktiviteterne igen blive en naturlig del af SVB til glæde for alle. Den første aktivitet i 2015 er allerede gennemført, da alle medlemmer af SVB var inviteret til brandvæsenets ”Sidste Øvelsesaften” den 26. februar. Et årligt tilbagevendende arrangement, som brandvæsenet afholder for politikere, samarbejdspartnere, politiet samt for alle ansatte i brandvæsenet. Målsætningen Derfor bør SVB’s fremtid afgøres på en generalforsamling, hvor man måske kan nøjes med at ændre i vedtægterne samt i navnet til evt. ”Foreningen af tidligere ansatte i Vestegnens Brandvæsen”? I forbindelse med at brandvæsenets ”Røde Vejrmølle Fond” er blevet afviklet, så har SVB fået tilført de midler, som denne fond rådede over. Økonomiske midler, som kommer medlemmerne til gode netop gennem evt. arrangementer. Side 58 Hvad var så Røde Vejrmølle Fonden? Selvom Røde Vejrmølle Fonden har eksisteret siden den 7. januar 1974, så er der mange i dagens brandvæsen, som ikke har den fjerneste idé om, hvad denne fond gik ud på. Men kort fortalt gik Fonden ud på at brandvæsenets interne samarbejdsudvalg havde oprettet en fond, som fik navnet ”Røde Vejrmølle Fonden”. Baggrunden for Fonden var at der fulgte en pengegave, fra virksomheden Røde Vejrmølle, med på 5.000 kroner fra slukningen af Røde Vejrmølle, da den brændte den 25. januar 1973. Ved fondens oprettelse besluttedes følgende; • • • • • Side 59 Fonden administreres af det til enhver tid værende Samarbejdsudvalg Udvalget administreres udfra alminde ligt stemmeflertal Fonden’s midler skal normalt være renter fra hovedsummen (den 7. januar 1974 – 5.000,- kroner). Hovedsummen sættes i en bank med 12 måneders opsigelse. Fonden skal være hvilende i året 1974 Fonden’s formål er at yde tilskud til uddannelsesrejser, brandmandsfester, fælles forbrugsgoder, hjælp ved sygdom og ulykke, hædring af brandmænd, særlige gaver m.m. Ansøgere af midler fra Fonden skal ansøge administrationen med normalt 30 dage Terrorøvelse Vestegnens Brandvæsen deltog onsdag den 17. september 2014 med én udrykningsenhed fra station Glostrup i - formentlig til dato - Danmarkshistoriens største beredskabsøvelse, hvor omkring 1300 deltagere fra blandt andet politiet og redningsberedskabet var med i en stribe af øvelser, hvor myndighederne på tværs af hinanden trænede i at håndtere en katastrofe af denne størrelse. Formålet Formålet med denne øvelse var at afprøve det samlede tværfaglige beredskab i Københavns Vestegns Politikreds, med fokus på det taktiske niveau i alle sektorer. Øvelsen havde rent planlægningsmæssigt været undervejs i tre år og var ikke kun en øvelse rettet mod politiet, men derimod en vigtig øvelse for alle sektorer af beredskabet. Samarbejde Oplægget Et tværfagligt samarbejde, hvor politet, Det kommunale redningsberedskab, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet, Region Hovedstaden og Falck blandt andet skulle afprøve skadestedsledelse og kommunikation i en skala, som ikke tidligere var afprøvet. Øvelsen involverede derudover en stor gruppe frivillige værnepligtige, som agerede omkomne, sårede og demonstranter. Derudover deltog fagfolk fra en lang række tjenester, herunder militæret. Fuldskalaøvelsen ”Ragnarok” var en varslet fuldskalaøvelse i Københavns Vestegns Politikreds, som blev afviklet i Ballerup Super Arena og i de umiddelbart tilstødende områder. Selve oplægget for øvelsen var et fiktivt terrorscenarie, hvor ”Fremtidens Parti” (et fiktivt regeringsparti med forsvarsministerpost) afholdte deres landsmøde i Ballerup Super Arena. Der var 600-700 medlemmer til årsmødet og pressen var også til stede for at dække begivenheden. Side 60 Afviklingen Denne onsdag eftermiddag og aften blev Ballerup Super Arena således forvandlet til ”katastrofeområde”. Omkring klokken 15.30 startede øvelsen med at en en cateringbil – mod fremvisning af en ordreseddel - havde fået adgang til området for aflevering af varer foran hovedindgangen. Da cateringbilen standsede foran hovedindgangen løb to personer fra bilen, hvorefter den eksploderede og de to ”gerningsmænd” blev såret, men undslap dog fra stedet. Eksplosionen bevirkede at hovedindgang syd kollapsede og der var mange tilskadekomne i forbindelse og enkelte omkomne foran indgangen. Næsten i samme moment detonerede en bombe under dækket i selve Super Arenaen, hvor en ”gerningsmand” havde placeret en rygsæk med sprængstof. Alt var kaos med flere sårede og omkomne. Der blev rekvireret ambulancer og brandbiler til skadestedet. Side 61 Herefter trådte samtlige mekanismer i kraft jf. beredskabsplaner, mødeplaner, indsatsprocedurer mv. Kommandostade (KST), Kommandostation (KSN) og Den Lokale Beredskabsstab (LBS) blev ligeledes oprettet. En kompleks indsats i forhold til samarbejdet mellem Den koordinerede ledelse (Politiet), Den tekniske ledelse på skadestedet (Kommunale redningsskab), Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet, Region Hovedstaden, Falck, Alarmcentralen 112 og EOD. For brandvæsenets vedkommende betød øvelsen at afvente i opmarchområde jf. plan for senere at tilsikre, at den tekniske indsats inden for indre afspærring på skadestedet blev afviklet sikkerhedsmæssigt forsvarligt og effektivt og at der ved konstatering om mulig terror, blev orienteret og iværksat efter dette. Rent indsatsmæssigt blev Vestegnens Brandvæsen indsat for evakuering/frigørelse af indespærrede og sårede personer i bygningen, som var kollapset efter eksplosionen. Brandvæsenet deltog desuden med én indsatsleder/skadestedsleder og Brøndby Kommune ligeså. En indsats, som var utrolig realistisk og bygget op med diverse fysiske forhindringer, som røgdykkerne måtte forhold sig til og dette i mørke. Side 62 Vestervangens Butikscenter indsats En af de større indsatser i 2014 blev storbranden i Vestervangens Butikscenter på Sportsvej i Glostrup Kommune, hvor vagthavende indsatsleder vicebrandchef Rasmus Theisen Otte forestod den overordnede styring af indsatsen. Brandens tidsforløb, ressourceforbrug og de taktiske overvejelser skildres her ud fra udrykningsrapporten og personlige betragtninger. I døgnet op til den 13. december 2014 var Danmark ramt af stormen ”Alexander” og Vestegnens Brandvæsen gik heller ikke ram forbi i forhold til stormrelaterede indsatser. Før og under branden blev der i alt kørt 14 alarmer i vores operationsområde, dog var ikke alle var stormrelaterede. Meldingen Lørdag den 13. december 2013 kl. 00.04 modtog Vestegnens Brandvæsen – station Glostrup en melding om ”ild i bygning” på adressen Sportsvej 6 i Glostrup Kommune, hvor Vestervangens Butikscenter stod i brand. Brandvæsenet var fremme på brandstedet efter kun 3 minutter og kunne konstatere at butiksfacaden af glas mod vest var blæst ud på torvet foran bygningen og at det brændte kraftigt i baglokalet til en købmandsbutik. Side 63 Indsatsen Røgdykkerhold indsættes straks på branden i baglokalet med B/C-angreb for slukning af den kraftige ildløs, men allerede hurtigt i forløbet blev der behov for en ekstra slukningsenhed grundet brandens intensitet og omfang. Station Hvidovre blev derfor rekvireret kl. 00.09 og ved ankomst indsat med B/C-angreb på butikkens frontparti. Indledningsvis blev branden i butikken slået ned og overtrykventilering påbegyndt. Men det konstateres at der allerede var brandspredning gennem loftet til tagkonstruktionen. På den baggrund blev yderligere én udrykningsenhed rekvireret kl. 00.37 fra Kbh. Brandvæsen – station Dæmningen for assistance. Ressourceforbruget steg i takt med brandens udbredelse, hvilket bevirkede at to drejestiger og en redningslift var indsat med vand på stigetop samt en vandkanon fra vandtankvogn var indsat. Redningsliften med skæreslukker blev hentet med udrykning i samarbejde med politiet. ISL-Bagvagt blev rekvireret kl. 02.18 jf. retningslinjer for asbestindsatser – skadestedsleder. Skadeservicefirma ligeledes rekvireret for iværksættelse af asbestanalyse. Denne analyse viste sig gudskelov at være negativ - så ingen asbest denne gang. Et naturligt stort behov for slukningsvand på brandstedet bevirkede at brandhaner ikke var nok, så en tankvogn fra Ballerup Brandvæsen blev ligeledes rekvireret og en automobilsprøjte fra BRS sikrede beboelsesejendomme med to B/C-angreb. Den ressourcekrævende indsats samt de mange indsatte røgdykkerhold skabte en naturligt behov for ekstra luft på røgdykkernes trykluftsflasker og derfor blev Beredskabsstyrelsen Hedehusene rekvireret kl. 01.30 med en højtrykskompressor for fyldning af disse flasker. Under forløbet stod det klart at bygningen ikke var til at redde grundet brandspredningen til tagkonstruktionen og derfor blev der iværksat værdiredning fra de øvrige butikker i samarbejde med skadeservicefirma. I forbindelse med slukningsarbejdet blev der ødelagt en del facadeplader, som man blev i tvivl om indeholdt asbest. Når sådan en tvivl opstår, så har brandvæsenet nedskrevne retningslinjer, som beskriver netop denne problemstilling. Side 64 Politiets rolle På baggrund af en kraftig røgudvikling fra bl.a. tagpap på branden, så udsendte politiet i samarbejde med brandvæsenet en beredskabsmeddelelse, via medierne, for området Vestergårdsvej, Sportsvej, Stadionvej og Springholm. Denne beredskabsmeddelelse blev opretholdt indtil efterslukningen. Efterslukningen I efterslukningsfasen blev en redningskran fra Beredskabsstyrelsen rekvireret for fjernelse af tagpap, isolering og tagkonstruktion, så brandvæsenet kunne efterslukke ned til mindste glød. I forbindelse med den kraftige ildløs og en brandspredning til den nordlige del af tagkonstruktionen evakuerede politiet, efter aftale med brandvæsenet, beboere i opgangen tættest på den kraftige røgudvikling. Beboere blev evakueret til nærliggende beboerhus. Samme aften efter at brandvæsenet – efter næsten 14 timers intens indsats - havde forladt brandstedet fik man igen en alarm til selv samme lokalitet, men det viste sig heldigvis kun at være damp fra et fjernvarmerør i brandtomten, som var sprunget og dampede løs i kulden. Først næsten cirka 13 timer efter brandens begyndelse ophævede Københavns Vestegns Politi beredskabsmeddelelsen gennem medierne med informationen om at ”Branden i Vestervangens Butikscenter på Sportsvej i Glostrup er under kontrol og der udvikles ikke længere sundhedsskadelig røg. Derfor ophæves den tidligere varsling. Personer i det berørte område kan igen gå udendørs, åbne vinduer og ventilation”. Side 65 Ressourceoverblik Vestegnens Brandvæsen • VH-ISL og ISL-Bagvagt (Skadestedsleder) • To udrykningsenheder inkl. redningslift m. skæreslukker Københavns Brandvæsen • Én udrykningsenhed (station Dæmningen – senere afløst af station Tomsgården) BRS Hedehusene • • • • Én højtrykskompressor Én udrykningsenhed Én redningskran Forplejning Ballerup Brandvæsen • Én vandtankvogn Københavns Vestegns Politi • VH-ISL • Flere patruljer Dansk Bygningskontrol • Vagtleder – for følgeskade • Vagtbiler – til værdiredning, asbestanalyse og følgeskadebekæmpelse Ros til samarbejdet Alle deltagere under hele indsatsen på Vestervangens Butikscenter har efterfølgende kun haft ros til samarbejdet mellem de forskellige beredskaber, som deltog. Resultatet skyldes både en høj grad af professionalisme hos alle og en entydig fordeling af ansvar og opgaver. Side 66 Kraftig eksplosion i villa - Brøndby Kommune En usædvanlig hændelse fra den virkelige verden, som ikke er hverdagskost for brandvæsenet. Søndag den 20. juli 2014 kl. ca. 01.51 om natten ramte en voldsom eksplosion et parcelhus på adressen Sognevej i Brøndby Kommune, som betød at huset blev jævnet med jorden. Til trods for en kort køretid på kun cirka 3 minutter og en hurtig indsat, lykkedes det ikke brandvæsenet at redde noget. Brandvæsenet blev ved ankomst til brandstedet mødt af et syn, som var lidt ud over det sædvanlige. Størstedelen af tagkonstruktionen samt alle ydervægge var blæst omkuld og en kraftig ildløs truede med at brede sig til naboejendommen. Glasskår fra samtlige vinduer i huset var spredt ud over den ellers fredelige villavej til stor gene for brandslangerne, som sprang ved den hårde kontakt med glasskårene. Flere villaer på vejen havde fået deres vinduer ødelagt af den voldsomme trykbølge fra eksplosionen og der var naturligt spredt bygningsdele ud over et større område. På meldingen; ”Ild i villa” blev begge udrykningsenheder fra Vestegnens Brandvæsen med i alt 12 brandmænd og en indsatsleder afsendt mod adressen. Derudover blev der rekvireret én ambulance standby på brandstedet. Politiet stillede med egen indsatsleder og flere patruljvogne. På baggrund af ovennævnte situation ved brandvæsenets ankomst vurderes det allerede fra starten at evt. chancer for overlevelse, hvis der var personer i huset, måtte formodes at være meget små. Brandens intensitet samt bygningens sammenstyrtning medvirkede også til at det var sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at sende røgdykkere ind i ruinerne med henblik på en evt. personredning. De første røgdykkerhold indsættes med B/C-angreb med fokus på nabobygningen, hvor en brandspredning til en endegavl af træ var under opbygning. Afstanden til bygningen var kun cirka 5 meter, hvilket havde resulteret i varmesprængte vinduer. Så bekymringen for brandspredning var en reel trussel. Side 67 Ydermere havde beboeren i nabobygningen ligget i sin seng i soveværelset med vinduer ud til brandstedet. Naboen var - trods en meget brat opvågning - ikke kommet til skade. Omfanget af eksplosionen og den efterfølgende kraftige ildløs gjorde at politi og brandmyndigheder fik mistanken; at ikke alt var gået helt efter bogen og som en konsekvens af dette fik brandstedet hurtigt status af et muligt gerningssted. Dette betød at brandvæsenet kun foretog en skånsom efterslukning med henblik på en effektiv sporbevaring til politiets efterforskere. De efterfølgende røgdykkerhold indsættes via en sidevej med B/C-angreb for udvendig slukning samt vandtankvogn indsættes med vandkanon for en hurtig kontrol af den kraftige ildløs. Under politiets efterforskning af brandtomten fandt politiets teknikere en omkommen person i ruinerne under en del murbrokker. Politiets indsatsleder oplyste at huset havde stået tomt hele dagen og at man var i gang med at finde de folkeregisterregistrerede på adressen. Kort efter oplystes det at man havde kontakt til husets beboere, som ligeledes oplyser at der ikke burde være nogen i huset. Beboerne ankommer senere på natten til brandstedet for besigtigelse af deres hus. Politiet oplyser endvidere at vidner har set en person løbe fra brandstedet kort efter eksplosionen. Side 68 Rigspolitiets Idræt på besøg Lørdag den 6. september 2014 havde Brandmand Søren Tipsmark fra Vestegnens Brandvæsen i samarbejde med kasserer Mette Birk Heine fra Rigspolitiets Idrætsforening arrangeret en rundtur og legedag på Hvidovre brandstation for medlemmer af Rigspolitiets Idrætsforening og deres familie. mandsliv. Søren Tipsmark, stod for arrangementet i samarbejde med sin kollega Allan Sørensen, havde sat flere øvelser op på deres græsplæne, hvor en af øvelserne gik ud på, at de voksne skulle konkurrere mod hinanden med vand, som kom ud af kraftigt dimensionerede brandslanger. Bestyrelsesmedlem Louise Marie Andersen fra Idrætsforeningen fortæller; ”Det var et fantastisk program, der blev lagt for dagen, hvor vi indtog kaffe, kage og slikposer til ungerne på terrassen ved brandstationen i det skønneste sensommervejr. Efterfølgende var der rundtur på selvsamme brandstation, hvor brandbilerne og alt udstyr blev vist frem. Der blev bl.a. taget tid på, hvor hurtigt en brandmand kan iklæde sig sit udstyr. Børnene og de mange barnlige sjæle fik også rig mulighed for at kravle op i de store vogne, alt imens de voksne fik fortalt historier fra det virkelige brandSide 69 De fleste blev gennemblødte til stor morskab for ikke mindst børnene. Efterfølgende kæmpede børnene så mod hinanden i hold, hvor det gjaldt om, at få en fodbold over på modstanderens banehalvdel ved hjælp af vand fra de lidt mindre brandslanger. Efter at alle havde fået skiftet det våde tøj ud, blev grillen tændt op og vi indtog pølser, brød og sodavand på terrassen. Det var en særdeles veltilrettelagt og meget lærerig dag for alle. Vi glæder os allerede til næste år. I alt 48 børn og voksne deltog i det totalt ”udsolgte” arrangement på Hvidovre brandstation. Stor tak til Søren og Allan samt deres kollegaer for en super dag på stationen”. Billeder år2014 Onsdag var den ugedag, hvor der sammenlagt blev kørt flest alarmer - i alt 302 Søndag var den ugedag, hvor der sammenlagt blev kørt færrest alarmer - i alt 179 Erfaring ½ år - Erfaring 40½ år Side 70 December var den måned, hvor der blev kørt flest alarmer - i alt 181 Februar var den måned, hvor der blev kørt færrest alarmer - i altSide 10971 Udrykninger i tidsrummet kl. 00.00 til 06.00 - i alt 183 alarmer Side 72 Den 22. var den månedsdag, hvor der blev kørt færrest alarmer - i alt 38 Den 11. var den månedsdag, hvor der blev kørt flest alarmer - i alt 79 Side 73 TAKsiden Tak til følgende personer for deres skriftlige indlæg eller medvirken til Regnskab og Beretning 2014 fra Vestegnens Brandvæsen. Bestyrelsesformand - Vestegnens Brandvæsen - Jens Mikkelsen Økonomisk Konsulent - Glostrup Kommune - Susanne Nissen Viceberedskabschef - Glostrup Kommune - Tim Jensen Ansvarshavende redaktør - Fagbladet Politiidræt - Robert Hansen Kasserer - Rigspolitiets Idrætsforening - Mette Birk Heine Best.medlem - Rigspolitiets Idrætsforening - Louise Marie Andersen El-sikkerhedskoordinator - Banedanmark - Kjeld Laxy Andresen Vestegnens Brandvæsen; Brandchef Poul A. Poulsen Vicebrandchef Rasmus T. Otte Kontorassistent Tina Vindfeldt Brandmester Jens Meyer Olsen Brandmester Lars Thomsen Brandmester Henrik Dahl Brandmester Henrik Vang Olesen Brandmester Mads Bak Pedersen Brandmester Kim Lundstrøm Brandmester Henrik Holm Pedersen Underbrandmester Flemming Haugaard Underbrandmester Kenneth Andersen Brandmand Søren Tipsmark Brandmand Dan O.List Brandmand Kim Schjeltved Brandmand Jens Kempf Brandmandskabet for løbende inspiration og medspil Side 74 Redaktions siden Godkendt af: Brandchef Poul A. Poulsen [email protected] Fotografer: Mathias Øgendal - Kenneth Meyer Bjørn Nielsen - Mikael Højgaard Brandmandskabet på begge stationer Redaktør, layout, design og kommunikation: Brandmester Henrik Vang Olesen [email protected] Side 75 P å gensyn i Beretning 2015
© Copyright 2024