1. No category

Haderslev Kommune
Teknik og Miljø
Simmerstedvej 1A, 1. sal
6100 Haderslev
PROVAS-HADERSLEV SPILDEVAND A/S
Fjordagervej 32
6100 Haderslev
www.haderslev.dk
Dir. tlf. 74 34 21 21
[email protected]
16-11-2015 • Sagsident: 15/20055 • Sagsbehandler: René Holst
Tilladelse til udledning af overfladevand (regnvand) fra separatkloakerede områder i Tiset til Tiset Bæk
Tilladelsen er meddelt i henhold til:
 § 28 Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010:
Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om
spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
(Spildevandsbekendtgørelsen).
Tilladelsen meddeles til Haderslev Spildevand a/s (CVR.nr. 32 88 22 77)
Haderslev Kommune:
___________________
René Holst
Teknik og Miljø
Indholdsfortegnelse
Tilladelsens omfang og vilkår
Forudsætninger for tilladelsen
Forhold til anden lovgivning
Kommunens vurderinger
Klagevejledning
Underretning
Bilagsliste
side
side
side
side
side
side
side
2
4
7
7
11
11
12
Tilladelsens omfang
Udledning af overfladevand (regnvand) fra separatkloakerede områder i Tiset. De i
tilladelsen omfattede kloakoplande er i Spildevandsplan 2014-2020 for Haderslev
Kommune betegnet G80, G81, G82-1 og G83-1. Udløbet er i spildevandsplanen
betegnet UG8001R.
De omfattede arealer fremgår af ansøgningen, der er vedlagt som bilag 1.
Områdets areal er sammenlagt på 19,27 ha. Det befæstede areal udgør 5,46 ha.
Overfladevandet udledes til Tiset Bæk via et forsinkelsesbassin beliggende på
matrikelnr. 402 Tiset, Gram.
Tilladelsens vilkår
1. Tilladelsen skal udnyttes inden 31. december 2017, ellers bortfalder den.
Tilsynsmyndigheden skal underrettes, når tilladelsen udnyttes.
2. Der må kun udledes overfladevand fra de af denne tilladelse omfattede arealer.
Oplandet til udledningen må ikke udvides. Ved ændringer i oplandet, der kan
medføre en forøgelse af udledningen, skal Haderslev Spildevand a/s søge om en
ny udledningstilladelse.
3. Overfladevandet, der udledes, må ikke indeholde andre stoffer end de, der
sædvanligt forekommer i overfladevand fra tilsvarende områder.
4. Udledningen fra bassinet til vandløbet skal neddrosles til maksimalt 19 l/s.
5. Den maksimalt tilladte udledning må gennemsnitligt kun overskrides 1 gang
hvert 10. år, svarende til n =1/10, beregnet efter lokal regn.
6. Neddroslingen skal ske ved hjælp af et forsinkelsesbassin. Design af bassinet
samt dimensionering af bassinstørrelse skal foretages i henhold til de i
ansøgningen nævnte skrifter.
7. Den permanente vanddybde i bassinet skal være mellem 1,0-1,5 meter.
Permanent vådvolumen skal være mindst 200 m3/reduceret ha.
8. Bassinet skal etableres med så tæt en bund og brinker, at den permanente
vanddybde i bassinet kan fastholdes.
9. Udløbet fra forsinkelsesbassinet skal forsynes med en spærreventil.
Side 2 af 12
10. Oprensning af forsinkelsesbassinet:
Sedimenteret materiale fjernes efter behov, dog som minimum hvert 5. år.
Opgravet materiale håndteres efter kommunens anvisning.
11. Udformningen af udløbet til Tiset Bæk:
Udløbet skal så vidt muligt udføres som nedenstående:




Udløbet skal placeres således, at bundkoten i udløbsrøret er 15 cm over
vandløbets regulativmæssige bundkote på det pågældende sted.
Vandløbets bund og brinker omkring udløbet skal sikres mod erosion.
Erosionssikringen udføres som en stensikring (stenglaci på ca. 1 m2).
Udløbet skal etableres således, at den frie passage i vandløbet ikke
nedsættes.
Udløbsbygværket etableres således, at udløbet er drejet 30 – 45˚ i
medløb med vandløbets strømretning.
Side 3 af 12
Forudsætninger for tilladelsen
Haderslev Kommune har 5. maj 2015 modtaget en ansøgning om udledningstilladelse
til separatkloakeret overfladevand fra Tiset til Tiset Bæk. Kommunen har modtaget en
revideret ansøgning med supplerende oplysninger den 17. september 2015.
Ansøgningen er vedlagt som bilag 1 til denne tilladelse. Den indeholder en
situationsplan samt en principskitse af en snittegning gennem det ansøgte
regnvandsbassin.
Baggrund
Det fremgår af kommunens spildevandsplan, at Tiset skal separatkloakeres for regn- og
spildevand. (se ansøgningens bilag 1).
Nærværende ansøgning omhandler håndtering af tag- og overfladevand fra byens
befæstede arealer, som afledes til et regnvandsbassin, som både renser det forurenede
regnvand og neddrosler vandet inden dets afløb til Tiset Bæk.
Oplysninger ifølge ansøgningen
Kloakopland nr. G80, G81, G82-1 og G83-1 skal i henhold til investeringsplanen
separatkloakeres i 2015. Ansøgningen omhandler et totalareal er på 19,27 ha, der har
et beregnet befæstet areal på 5,46 ha.
Regnvandsbassinet (permanent vådvolumen og udformning) designes efter
funktionsprincipperne i ”Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner” fra
Aalborg Universitet, 2012 (www.separatvand.dk).
Bassinstørrelse (forsinkelsesvolumenet) dimensioneres i overensstemmelse med
”Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 49, Lokal rensning af regnvand” samt
Provas’ udkast til standardnotat for regnbetinget udledning, EnviDan, version 5/2013.
Udformning af forsinkelsesbassin
Til dimensionering af bassinet har Provas anvendt en lokal regnserie (Haderslev
regnserien 70-05 (DMI stationsnr. 26091 – 29,87 år)). Der anvendes en nettonedbør
på 500 mm/år.
Arealet med det eksisterende sparebassin på fælleskloakken genbruges til det nye
regnvandsbassin. I den forbindelse er der behov for at udvide bassinets volumen.
Bassinet indrettes med et separat sandfangsbassin; der etableres dykket afløb.
Der søges om, at regnvandsbassinet bliver udformet uden membran.
Forudsætninger ved dimensionering:
Ansøgt udløbsflow: Qa = 19 l/s (1 l/s pr. ha (totalareal))
Totalareal = 19,27 ha
; Befæstet areal = 5,46 ha ;
Reduceret areal = 4,37 ha
Afløbstal = (udløbsflow/reduceret areal (ha)) = 4,35 l/s pr. red. ha.
Side 4 af 12
Vådvolumen: fastsættes til min. 200-250 m3/red. ha
Overløbshyppighed = 1 gang hver 10. år. ( n= 1/10)
1.
Udledningen sker via et forsinkelsesbassin med permanent vandspejl (vådt
bassin), horisontal gennemstrømning og med dykket afløb.
Permanent vådvolumen:
1350 m³ (eksklusiv separat sandfang).
Forsinkelsesvolumen (Effektiv volumen, opstuvning): 1800 m³.
Separat sandfangsbassin:
150 m³.
Samlet volumen = 3150 m³ + separat sandfang.
2.
Permanent vanddybde: 1 meter.
3.
Udledningen neddrosles til Qa =19 l/s (vandbremse).
Udledningens størrelse
Nuværende udledning fra de tre overløbsbygværker i byen er i henhold til
spildevandsplanen opgjort.
Den årlige uledte mængde af overløbsvand er bestemt til 7516 m3/år.
Den samlede stoftransport målt henholdsvis som COD, kvælstof og fosfor er opgjort til
COD = 1127 kg/år
kvælstof (N) = 94 kg/år fosfor (P) = 22,6 kg/år
Fremtidig udledning af regnvand fra separatkloakerede arealer er opgjort.
Den årlige udledte regnvandsmængde via bassin er bestemt til 27.300 m3/år.
Den samlede stoftransport målt henholdsvis som COD, kvælstof og fosfor efter
stofreduktion i bassinet er opgjort til
COD = 826 kg/år
kvælstof (N) = 33 kg/år fosfor (P) = 2 kg/år
Forventet stofreduktion i bassinet er angivet til 45 % for COD, 40 % for kvælstof og 70
% for fosfor.
Side 5 af 12
Recipientoplysninger
Vandløb:
Tiset Bæk er hovedsageligt et åbent vandløb, hvor kun toppen af vandløbet er rørlagt.
På en længere strækning er vandløbet åbent både opstrøms og nedstrøms
udløbspunktet fra forsinkelsesbassinet. Vandløbet udmunder i Gelså via vandløbet
Langeng Bæk (se nedenstående billede). Gelså udmunder i sidste ende i Vadehavet.
Gelså
Placering af bassin
Langeng Bæk
Tiset Bæk
Tiset Bæk er offentligt vandløb og omfattet af vandløbsregulativ stadfæstet i Haderslev
Amtsråd den 29. november 1926.
Tiset Bæk er miljømålsat i statens vandplan1. Miljømålet er ”god økologisk tilstand”.
Det svarer til en faunaklasse 5.
Ifølge Miljøgis på Naturstyrelsens hjemmeside er den nuværende tilstand ”ringe
økologisk tilstand”. Miljømålet er således ikke opfyldt.
Vandløbskvaliteten bliver bedømt efter Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI)2. DVFI er et
biologisk bedømmelsessystem, som inddeler vandløbskvaliteten i faunaklasser fra 1 til
7.
1
Vandplan 2009-2015, Vadehavet, Hovedvandopland 1.10
2
Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1998.
Side 6 af 12
Faunaindeks
7 til 6
5
4
3
2
1
Svarer til:
Praktisk taget uforurenet.
Ret svagt forurenet.
Overgangsform mellem ret svagt forurenet og ret
stærkt forurenet.
Ret stærkt forurenet.
Overordentligt stærkt forurenet.
En teoretisk medianminimumvandføring på baggrund af vandløbsoplandets størrelse er
beregnet til at være ca. 20 l/s ved udløbspunktet.
I praksis løber dele af Tiset Bæk tør om sommeren på grund af de sandede
jordbundsforhold og en lavere grundvandsstand. Det vil primært være i vinterhalvåret,
at der vil forekomme et frit vandspejl i vandløbet.
Ved en besigtigelse af vandløbet ved udløbspunktet i maj 2015 kunne kommunen
konstatere, at strækningen var tørlagt. Længere opstrøms var vandløbet vandførende.
Forhold til anden lovgivning
Etableringen af forsinkelsesbassinet forudsætter en landzonetilladelse efter Planloven.
Ovennævnte tilladelse er en forudsætning for at nærværende tilladelse kan udnyttes.
Det er ansøgerens ansvar, at alle relevante tilladelser indhentes.
Kommunens vurderinger
Vurdering efter ”Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til
udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet” 3.
Kommunen vurderer, at tag- og overfladevandet fra Tiset hverken stammer fra særligt
trafikerede arealer eller er påvirket af problemvirksomheder. Vi vurderer, at
udledningen er en almindeligt belastet separat regnvandsudledning. Den er derfor ikke
omfattet af bekendtgørelsen jævnfør § 1 i denne bekendtgørelse.
Projektets virkning på Tiset Bæk:
Stofbelastningen
Miljømålet (god økologisk tilstand) er ikke opfyldt for Tiset Bæk.
Udledning af regnvand fra landsbyen Tiset medfører en stofudledning til vandløbet og i
sidste ende til fjernrecipienten Vadehavet. Regnvandet undergå en rensning i et
forsinkelsesbassin, der er designet og dimensioneret efter seneste BAT-metode. (bedst
3
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og
krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Side 7 af 12
tilgængelige teknologi).
Beregninger viser, at stofbelastningen, der udledes i dag fra de tre overløbsbygværker i
Tiset, er større end den fremtidige stofbelastning via regnvandsudløbet fra
regnvandsbassinet som følge af separatkloakeringen af byen.
Det er kommunens vurdering, at udledningen af renset regnvand fra bassinet vil have
en gavnlig effekt på vandløbet. Det vil forbedre miljøtilstanden i Tiset Bæk.
Hydraulisk belastning
Man søger om, at udledningen af regnvand fra det separatkloakerede område
neddrosles via et forsinkelsesbassin til et niveau svarende til 1 l/s pr. ha (totalareal).
Det medfører en afskærende udløbsledning på Qa = 19 l/s.
Vandløbsregulativet for Tiset Bæk indeholder hverken oplysninger om vandløbets
hydrauliske kapacitet eller afstrømningsdata. Som følge af det har kommunen fundet
tre vandløbsstationer beliggende indenfor 7-10 km fra Tiset i faglig rapport fra DMU nr.
340 (Afstrømningsforhold i danske vandløb).
Hvis disse vandløbsstationer anvendes som referencevandløb for Tiset Bæk, kan
medianmaksimum for Tiset Bæk beregnes til at være ca. 0,45 l/s/ha.
Et beregnet neddroslingskrav4 baseret på naturlig afstrømning svarende til
medianmaksimum på 0,45 l/s/ha og et reduceret oplandsareal på 4,37 ha vil svare til
en udledningsmængde på 2 l/s.
Ud fra en konkret vurdering af de lokale forhold, er det imidlertid vores vurdering, at en
neddrosling af vandmængden til et niveau på 2 l/s ikke synes nødvendigt for både at
beskytte vandløbet og samtidig respektere vandløbets hydrauliske kapacitet.
På vandløbsstrækningen fra det ansøgte udledningspunkt og til udløbet i Langeng Bæk
ligger Tiset Bæk relativt dybt i terrænet i et stærkt reguleret, kanallignende forløb.
Ved tilsyn i den 29. maj og 21. oktober 2015 har kommunen observeret, at vandløbet
på denne strækning var tørlagt (se nedenstående billeder), hvorimod vandløbet var
vandførende ca. 1 km længere opstrøms, hvor vandløbet krydser Kongevej.
Kommunen vurderer, at tørlægningen af vandløbet skyldes at der i væsentlig omfang
sker nedsivning til den underliggende sandholdige jord. Vi har ikke haft lejlighed til at
vurdere vandløbet i en situation med stor afstrømning.
En visuel vurdering af vandløbet nedstrøms det ansøgte udledningspunkt tyder dog ikke
på, at vandløbet i perioder med større afstrømningshændelser er hydraulisk
overbelastet (det udviser ingen tegn på erosion).
4
Jævnfør beregning i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 12. marts 2015 (NMK-10-00760).
Side 8 af 12
Billede 1og 2: Tiset Bæk ved det ansøgte udledningspunkt. Billeder er taget den 21.
oktober 2015. Vandløbet var tørlagt.
Kommunen er ikke bekendt med registreringer eller med henvendelser, der indikerer at
vandløbet på strækningen nedstrøms det ansøgte udledningspunkt oversvømmes som
følge af hverken nuværende udledninger til vandløbet eller fra afstrømningen fra
vandløbets naturlige opland.
Kommunen vurderer på ovenstående grundlag, at vandløbet har kapacitet til den
ansøgte udledning på 19 l/s, og at udledningen ikke vil give anledning til
oversvømmelse i Tiset Bæk.
Bassinets udformning
Det fremgår af ansøgningen, at bassinet designes efter funktionsprincipperne i
”Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner” fra Aalborg Universitet,
2012.
Ansøgningen er ledsaget af en principskitse af en snittegning gennem
forsinkelsesbassinet. Det fremgår af skitsen, at det permanente vandspejl i bassinet vil
være 1 meter.
Det fremgår også, at Provas søger om at etablere regnvandsbassinet uden membran.
Hvad der ikke fremgår af ansøgningen er, hvordan Provas påtænker, at bassinet skal
udføres med henblik på at kunne fastholde et permanent vandspejl på minimum 1
meter i bassinet.
Uden en beskrivelse af dette, virker det umiddelbart modstridende at søge om at
udføre bassinet uden membran, når det fremgår, at jorbundsforholdene i området er
sandede.
Afhængig af grundvandsstanden, så vil regnvand, der tilføres et bassin uden en fast tæt
bund, som udgangspunkt nedsives i bassinet.
Side 9 af 12
Kommunen føler det derfor nødvendigt at præcisere, at jævnfør det ovennævnte skrift
fra Aalborg Universitet, så bør den permanente vanddybde i et regnvandsbassin være
på 1-1,5 meter.
Det er Natur- og Miljøklagenævnets vurdering, at det nævnte skrift repræsenterer BAT
og dermed den nyeste forskning vedrørende forsinkelsesbassiner. Nævnet anbefaler i
øvrigt, at kommunen fastsætter vilkår om permanent vanddybde i regnvandsbassiner i
udledningstilladelser5.
Vi har derfor fastsat et vilkår om permanent vanddybde samt et vilkår om, at bassinet
skal etableres med så tæt en bund og brinker, at den permanente vanddybde i bassinet
kan fastholdes.
Vurdering i forhold til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 – områder)
samt beskyttelse af visse arter. (Habitatbekendtgørelsen)
Jf. § 7, stk. 1 i ovennævnte bekendtgørelse skal der foretages en konsekvensvurdering
af om projektet påvirker Natura 2000 – områder væsentligt.
Udledningen sker indirekte til Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet.
Det vurderes, at de i ansøgningen angivne stofmængder i overfladevandet fra de
seperatkloakerede områder ikke i sig selv kan påvirke Natura 2000-området i
Vadehavet væsentligt.
Vi vurderer, at udledningen ikke vil ødelægge yngle- og rasteområder for arter omfattet
af habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Jævfør Habitatbekendtgørelsens § 7 stk. 2 skal der derfor ikke foretages en nærmere
konsekvensvurdering af projektets virkninger.
Grundvandsvurdering
Bassinet ligger i et område, hvor jordartskortet viser sandede aflejringer.
Det ligger udenfor indvindingsopland til vandværket og nitratfølsomme
indvindingsområder (NFI). Der er ingen drikkevandsboringer indenfor betydende
afstand.
Kommunen vurderer, at eventuel nedsivning i perioder uden frit vandspejl i vandløbet
kan ske uden fare for negativ påvirkning af grundvandsressourcen i området.
5
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 12. marts 2015 (NMK-10-00760).
Side 10 af 12
Klagevejledning
Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i medfør af
Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11. Klageberettigede er enhver, der har individuel,
væsentlig interesse i sagens udfald, samt de i miljøbeskyttelseslovens §§ 98-100
nævnte klageberettigede organisationer m.v. i det omfang, de er klageberettigede i den
konkrete sag.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, dvs. den 15. december 2015.
Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet
via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen
ligger på www.borger.dk og www.virk.dk.
Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk ligesom du plejer, typisk med NEM-ID.
Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Når du klager, skal du betale et gebyr på 500 kr. Du betaler gebyret med betalingskort
i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden
om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive
fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til
Haderslev Kommune, der herefter videresender anmodningen til Natur- og
Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan
imødekommes.
Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 101 indbringes for
domstolene. Ønskes afgørelsens gyldighed afprøvet ved domstolene, skal sagen være
anlagt inden 6 måneder efter tilladelsen er meddelt eller, hvis sagen påklages, inden 6
måneder efter, at den endelige administrative afgørelse foreligger.
Arbejdet må godt påbegyndes i ankeperioden, men dette sker for egen risiko. Der vil
ikke være nogen begrænsning i Natur- og Miljøankenævnets adgang til at ændre eller
ophæve udledningstilladelsen, hvis den bliver påklaget (jævnfør Miljøbeskyttelseslovens
§ 96, stk. 2).
Underretning
Kopi af denne tilladelse er sendt til:








Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ([email protected])
Danmarks Fiskeriforening ([email protected])
Danmarks Idræts-Forbund ([email protected])
Danmarks Naturfredningsforening ([email protected] og [email protected])
Danmarks Sportsfiskerforbund ([email protected])
Dansk Fritidsfiskeriforbund ([email protected])
Dansk Ornitologisk Forening ([email protected] og [email protected])
Dansk Sejlunion ([email protected])
Side 11 af 12






Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark ([email protected])
Forbrugerrådet ([email protected])
Friluftsrådet ([email protected])
Naturstyrelsen ([email protected])
Provas, Haderslev Spildevand a/s ([email protected])
Sundhedsstyrelsen ([email protected])
Bilagsliste:
Bilag nr. 1: Kopi af ansøgning inklusiv oversigtskort over ønsket placering og
udformning af forsinkelsesbassin samt snittegning gennem bassinet.
Side 12 af 12
Haderslev Kommune - Teknik og miljø
Simmerstedvej 1A, 1. sal
6100 Haderslev
H aders lev Spildevand a/s
Fjordagervej 3 2
6 1 0 0 H aderslev
C V R.nr. 3 2 8 8 2 2 7 7
T lf. 7 3 5 2 0 5 20
www.provas .dk
D ir tlf. +4 5 2 1 1 6 4 075
e- mail: mas i@ provas.dk
Sags nr. S1 3 -7209
D oknr. D 1 5 -106136
Separatkloakering i Tiset - ansøgning om udledningstilladelse jf. miljøbeskyttelses- § 19 og 28.
17. september 2015
Der ansøges hermed om tilladelse til udledning af overfladevand i henhold
til miljøbeskyttelseslovens § 28 nr. 879 af 26. juni 2010 fra kloakoplandene G80, G81, G82-1, og G83-1 via et regnvandsbassin til Tiset Bæk. Kloakoplandene samt det nuværende sparebassin og udløbsstedernes ses på
figur 1 og i bilag 1.
Figur 1: Eksisterende ledningstrace samt kloakoplandene med planlagt separatkloakering (grå skravering), spildevandskloakeret oplande(lyserød) og planlagt
spildevandskloakeret oplande (skraveret lyserød).
Kloakoplandene nr. G82-22 og G83-2, som vist på figur 1, er spildevandskloakeret og håndterer overfladevandet på egen grund. På samme vis med
kloakopland nr. G98-22, der er planlagt spildevandskloakeret, håndterer
overfladevandet på egen grund.
Baggrund
Jævnfør tillæg nr. 1 i Spildevandsplanen 2014-2020 separatkloakeres Tiset. Separatkloakeringen drejer sig om Engvej, Gammel Kirkevej, Kongevej, P. Christian Kochs vej, Skovløkkevej, Skovvej, Tiset Forte og Tjellesen
Schmidts Vej.
Side 1 /4
Ved separatkloakeringen ændres det eksisterende fællessystem til et separatsystem. De to overløbsbygværker med udløb nr. UG8201F og nr.
UG8101F vil blive nedlagt. Ved nedlæggelsen af de to overløbsbygværker
vil tilstanden i Tiset Bæk blive forbedret. Udløb nr. UG8025F ved sparebassinet erstattes med et nyt udløb med nr. UG8001R, som ses på bilag 2.
Det tidligere sparebassin erstattes af et regnvandsbassin med samme placering, hvor overfladevandet efterfølgende vil blive udledt til Tiset Bæk,
der udmunder i Langeng Bæk og efterfølgende Gels Å. Spildevandet vil
blive ledt til Gram Renseanlæg.
Beskrivelse af oplandet
Oplandet i Tiset består af et areal på 19,27 ha og med et befæstet areal på
5,46 ha. Den hydrologiske reduktionsfaktor er 0,8 svarende til et reduceret
areal 4,37 ha.
Det eksisterende sparebassin ligger syd for et indvindingsområde med en
afstand på over 300 m, dette vil ligeledes være gældende for det kommende regnvandsbassin. Regnvandsbassinet vil blive udformet uden membran.
Udformning af forsinkelsesbassinet
Det eksisterende sparebassin er etableret på matrikel 402, Tiset, Gram,
som vist på bilag 1. Ved etablering af regnvandsbassinet, vil det være
nødvendigt at udvide bassinets volumen. Terrænet i det omkringliggende
areal er fladt og har ikke indflydelse på bassinets udformning. I nedenstående afsnit anvendes Provas standardnotat samt ’Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner, 2012, Aalborg Universitet. En skitse af
regnvandsbassinet er vist i bilag 2.
Regnvandsbassinet etableres som et vådt bassin med dykket ind- og udløb. Til beregning af bassinets volumen anvendes regnserien for Haders lev
renseanlæg (nr. 26091) på 29,87 år (1979-2011) jf. standardnotatet med
en nettonedbør på 500 mm/år. (Ved beregning af nettonedbøren er initialtabet og hydrologiske reduktionsfaktor på 0,80 fratrukket.) Dermed fås
en årlig vandmængde fra de separerede oplande ud fra kendskab til det
befæstede areal på 27.300 m³
Dimensioneringen af regnvandsbassinet er foretaget ud fra oplandsarealet
på 19,27 ha. med en vandbremse på 19 l/s tilsvarende Tiset Bæk på 1
l/s/ha. Grundlaget for valg af udledning på 1 l/s/ha ses vedhæftet som
bilag ”Kommentar omkring hydraulik i Tiset Bæk”. Opstuvningsvolumenet
er dimensioneret for regnbetinget udledning på maksimalt 1 overbelastningshyppighed hvert 10 år. (T=10 år)
Bassinet er udformet med et separat sandfangsbassin på 118 ~ 150 m³,
hvilket opfylder mindstekravet på 10-15 m³/red.ha. Sandfangsbassinet
etableres ligeledes med dykket indløb.
Side 2 /4
Regnvandsbassinets permanente vådvolumen er dimensioneret ud fra
standardnotatets mindstekrav på 200-250 m³/red.ha. Vådvolumenet bør
dermed være min. 900-1100 m³, hvilket overholdes med et permanent
vådvolumen på 1350 m³ eksklusivt sandfang.
Ligeledes har opstuvningsvolumenet et mindstekrav på 150-250 m³/red.
ha. Afløbstallet på 19/4,37 = 4,35 l/s*ha medfører et volumen på 1180 ~
1200 m³. Opstuvningsvolumenet på 1200 m³ opfyldes, da volumenet ved
den ansøgte udformning er 1800 m³.
Udledningens størrelse – nu og fremtidig
Nuværende udledning fra overfaldsbygværker:
På nuværende tidspunkt udleder tre overfaldsbygværker til Tiset Bæk. De
udledte mængder fra de tre overfaldsbygværker er vist i tabel 1.
Udløb
Udledt vandmængde
Udledt mængde COD
[m³/år]
[kg/år]
541
889
6086
7516
81
13,3
913
1127
UG8201F
UG8101F
UG8025F
Samlet
Udledt mængde N [kg/år]
Udledt mængde
P [kg/år]
6,8
11,1
76,1
94
1,6
2,7
18,3
22,6
Tabel 1: Udledte mængder fra overfaldbygværk, Tiset, status jf. Spildevandsplanen
2014-2020.
Fremtidig udledning fra Tiset opland:
Efter separatkloakering nedlægges de to overløbsbygværker opstrøms
regnvandsbassinet. Dermed vil udledningen kun forekomme fra regnvandsbassinet. Regnvandsbassinet udløbs nummer bliver UG8001R. De
fremtidige udledte stofmængder fra regnvandsbassinet er opgjort ud fra
stofkoncentrationer og rensegrader fra ”Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen, Nr.49, Lokal rensning af regnvand”. De fremtidige udledte mængder ses i
tabel 2.
Stofparameter
Koncentration
[mg/l]
Stofreduktion
[%]
Udledt mængder
[kg/år]
55
2,0
0,3
45
40
70
826
33
2
COD
N
P
Tabel 2: Fremtidige udledte mængder fra overfaldsbygværk, Tiset.
For yderligere information, kan jeg kontaktes.
Med venlig hilsen
Maria Simonsen
Planlægningsingeniør
Side 3 /4
Bilag:
- Bilag 1: Skitse af kloakoplandene, regnvandsbassinet og udløbsstedernes placering.
- Bilag 2: Skitse regnvandsbassinets placering og størrelse
Side 4 /4
24 .2 m - ø
14.6
mø
G98-22
G83-1
G81
G83-2
G82-1
G82-2
VG8101
G80
VG8201
20. 00
VG8001
UG8201F
UG8025F
UG8101F
G98-22
Signaturforklaring:
Eksist. fællesledning
Eksist. trykledning
Eksist. spildevandsledning
Tiset Bæk
Eksist. overløbsledning
25 50
100
m
150
Tiset separatkloakering
Eksisterende system - kloakoplande
Spildevandskloakeret
Planlagt spildevandskloakering
Sag nr.:
280401381
Tegn./Udarb.: MASI
Mål:
1:5.000
Kontrol:
Dato:
0
Vandløb
Matrikelgrænse
Planlagt separatkloakering
1/07-15
Tegn.nr.: T G01 1.14
Godkendt:
Version:
1.0
Bilag 1: Eksisterende system - kloakoplande
±
Bilag 2: Bassinudformning
A
A
FORELØBIGT TRYK: 2015-06-16
489
549
P
M
O
A
A
M
A
A
A
A
A
402
O
T
S I T U A T I O N S P L A N - B A S S I N , 1 : 1 0 0 0
©Kort & Matrikelstyrelsen, ©Kortcenter.dk, DDO®, ©Cowi
NOTAT
Fjordagervej 32
6100 Haderslev
CVR.nr.
Tlf. 73 520 520
www.provas.dk
Dir tlf. +45 2323 0937
e-mail: [email protected]
Sagsnr. S13-7209
Doknr. D15-111215
Kommentar omkring Tiset Bæk
7. juli 2015
Ved udledning til recipienter skal der laves en vurdering for det enkelte
udledningspunkt. Denne vurdering har udgangspunkt i lovgivning,
praksis, vejledninger og afgørelser ved domstole/klageinstanser.
Der er for Tiset Bæk lavet en indledende vurdering på Tiset Bæk.
Vurderingen er foretaget, forud for et besøg på lokaliteten.
Nødoverløbet fra det åbne fællesbassin nedlægges og erstattes af en
neddrosling af overfladevand fra Tiset by. Ligeledes nedlægges to
overløbsbygværker, med udledning til Tiset Bæk, fra den nuværende
fælleskloak.
Medianmaksimum for vandløbet anses ikke for sammenligneligt med
DMU stationerne 380024, 380026 og 380052. Blandt andet er oplandet
til stationerne 675, 277 og 160 km², hvor Tiset Bæk i udledningspunktet
har et oplandsareal på ~225 hektar. Oplandet kan ses i Bilag 1.
Påvirkningen i Tiset Bæk fra regn og grundvand vil være langt hurtigere
og med større udsving, da Tiset Bæk ligger mere opstrøms/sekundært,
end de til sammenligning benyttede stationer. Ligeledes anses
medianmaksimum for et vandløb, som løber tørt over sommeren, ikke at
kunne give anledning til krav for en hydraulisk belastning.
Der angives i vurderingen af Tiset Bæk, at miljøvurderingen ikke er
opfyldt, det er ikke vurderet at vandløbet er hydraulisk overbelastet.
Udledningspunktet befinder sig hvor Tiset Bæk har et dybt kanallignende trace. Den hydrauliske påvirkning af udløbet vurderes at være
lille. I sommerperioden hvor der ikke er frit vand i vandløbet, vil vandet
sive ned i kanalen. Ved vand i vandløbet, primært vinterperioden, vil
udløbet give anledning til under 1 cm vandstandsstigning. En udledning
af vand til det grøftelignende trace, med ~1 m til brinken, vurderes ikke
at kunne være anledning til for stor en hydraulisk belastning.
Side 1/2
NOTAT
Provas vurderer at Tiset Bæk i udløbspunktet ikke findes
sammenligneligt med de forhold der gør sig gældende for at neddrosle
til de i afgørelse NMK-10-00760 beskrevne forhold. Provas ansøger
derfor i henhold til Vandplanens retningslinjer for hydraulisk belastede
vandløb.
Da Tiset Bæk ikke anses at være hydraulisk belastet i udløbspunktet,
men dog ikke overholder miljømålet. Er det valgt at ansøge efter
beskrivelserne i Vandplanen. For at undgå en større ekspropriering er
det valgt at bibeholde den langstrakte udformning, som det nuværende
nødbassin. Dette giver et større volumen, da længde/bredde forholdet
har en væsentlig indflydelse på rensegraden af regnvandsbassinet.
Det giver et større volumen, end nødvendigt for at kunne overholde en
overløbshyppighed på n=1/5. Voluminet giver anledning til n=1/10.
Ønskes der en yderligere neddrosling, vil overløbshyppigheden derfor
også komme i spil.
Side 2/2
Opland til Tiset Bæk
Målforhold
Dato
1:10000
07-07-2015
Signaturforklaring
© Geodatastyrelsen
Ortofoto fra COWI
COWI har den fulde ophavsret til Sommer ortofotos (DDO®land). Det er kun tilladt at tage kopier eller udprinte ortofotos (DDO®land) til dit eget private brug indenfor husstanden, eller hvis din instutuion har købt brugsrettigheder hos COWI. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges.
5-10 ha
11 - 100 ha
101 - 500 ha
5 - 10 km2
10 - 20 km2
20 - 30 km2
30-40 km2
40 - 50 km2
50 - 56 km2
60 - 70 km2
70 - 80 km2
80 - 90 km2
90 - 100 km2
100 - 500 km2
500-1000 km2
mere end 1000 km2