Analyserapport - Ikast
Analyserapport Task Force på børne- og ungeområdet 22-06-2015 1/79 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Læsevejledning 3 1.2 Præsentation af Task Forcen 4 1.3 Analysens temaer 5 1.4 Det videre forløb 6 1.5 Analysens grundlag 7 2 Resume og anbefalinger 2.1 Resume 2.2 Anbefalinger 3 Afrapportering på de enkelte temaer 9 9 10 11 3.1 Politik og strategi 11 3.2 Tidlig indsats 15 3.3 Underretninger 19 3.4 Børnefaglige undersøgelser 22 3.5 Handleplan 26 3.6 Efterværn 29 3.7 Personrettet tilsyn 33 3.8 Afslutning af sager 35 3.9 Faglig ledelse og sparring 37 3.10 Ledelsesinformation og styring 41 4 Nøgletalsanalyse 46 5 Resultat af sagsgennemgang. 61 6 Resumé af interview med seks børn 76 2/79 1 Indledning Satspuljepartierne blev i 2012 enige om at etablere en Task Force på området udsatte børn og unge. Task Forcen er et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Formålet med Task Forcen er at gå i dialog med og rådgive kommunale ledere og sagsbehandlere på området om, hvordan de kan udvikle kvaliteten af kommunens sagsbehandling med henblik på at fremme læring og faglig kapacitetsopbygning.. Dette materiale indgår som en del af det koncept, som Task Forcen anvender, når den gennemfører et længerevarende udviklingsforløb i en kommune. 1.1 Læsevejledning Rapporten er bygget op omkring tre kapitler: 1. Præsentation af Task Forcen, analysens formål og datagrundlaget. 2. Resume af analysens samlede konklusioner og anbefalinger. 3. Præsentation af delanalyserne med tilhørende anbefalinger for ti centrale temaer: Politik og strategi Tidlig opsporing og indsats Underretninger Børnefaglig undersøgelse Handleplan Efterværn Det personrettede tilsyn Afslutning Faglig ledelse og sparring Ledelsesinformation og styring Hver delanalyse indeholder en kort introduktion til det pågældende tema og Task Forcens analyse med styrker, udfordringerne og anbefalinger. Anbefalingerne har til formål at pege på initiativer og fokusområder og danner afsættet for Ikast-Brande Kommunes muligheder for at udarbejde en udviklingsplan for området. 3/79 1.2 Præsentation af Task Forcen Det overordnede formål med Task Forcen er at understøtte udviklingen af kvaliteten i kommunernes sagsbehandling på børneområdet gennem rådgivning af og dialog med kommunale ledere og sagsbehandlere på børneområdet.. Task Forcen har således til formål at fremme læring og faglig kapacitetsopbygning i kommunerne. Task Forcen kan støtte kommunerne i at styrke kvaliteten i deres sagsbehandling og dermed i højere grad opnå et forbedret grundlag til at træffe korrekte afgørelser med udgangspunkt i børnenes behov. Task Forcen og dens ydelser er et tilbud, som alle kommuner kan benytte sig af. Det er frivilligt om og i hvilket omfang, kommunerne vil benytte sig af Task Forcen. Det er entydigt kommunernes ansvar at overholde lovgivningen på området. Det er også kommunernes ansvar at udarbejde og gennemføre en eventuel udviklingsplan på baggrund af Task Forcens analyser. Task Forcens ydelser kan bestå af enkeltstående oplæg, der skal give viden om og indsigt i et afgrænset tema. De kan også bestå af et længerevarende forløb, hvor Task Forcen på baggrund af et analysearbejde kan rådgive og gå i dialog med ledelse og sagsbehandlere i kommunerne med henblik på at understøtte udviklingen af kvaliteten i sagsbehandlingen på børneområdet. Et længerevarende og sammenhængende udviklingsforløb vil samle relevante rådgivningstilbud på tværs af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forholds institutioner i en skræddersyet pakke til den enkelte kommune. Task Forcen består af et konsulentkorps sammensat af medarbejdere fra Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Task Forcens ydelser adskiller sig fra de øvrige opgaver, der i dag bliver løst af Socialstyrelsen og Ankestyrelsen i forhold til enkeltsager, rådgivning af borgere eller projekter vedrørende forebyggelse af vold og overgreb mv. De allerede eksisterende tilbud i Ankestyrelsen og Socialstyrelsen vil blive tænkt ind som delelementer i et samlet udviklingsforløb efter behov og relevans. Task Forcen vil dog ikke kunne involveres i rådgivning af borgere. Task Forcen kan hjælpe kommunerne med at sikre et helhedsorienteret perspektiv i deres arbejde og løfte kvaliteten på området. Denne rapport er resultatet af Task Forcens analyse af Ikast-Brande Kommunes arbejde og praksis på det specialiserede børneområde. Formålet har været at bidrage til læring og udvikling i Ikast-Brande Kommune ved at pege på forhold, der fremstår velfungerende og som styrker kommunen, samt hvilke der er udfordrende for kommunen. Rapporten ser på muligheden for udvikling eller forbedring af den daglige praksis eller de retningslinjer, der er lagt. Der vil blive taget udgangspunkt i aktuel viden om nærværende og tidligere praksis i Ikast-Brande Kommune set i et fremadrettet perspektiv. På baggrund af analysen og med udgangspunkt i de identificerede udfordringer giver Task Forcen en række anbefalinger, som efterfølgende kan adresseres i Ikast-Brande Kommunes udviklingsplan. De analyser og vurderinger der foretages i analysen, koncentrerer sig om de tidligere nævnte ti centrale temaer, jf. afsnit 1.4, og foretages på baggrund af følgende fem dimensioner: 4/79 Lovgivning: I analysen vurderes det, om der er identificeret forhold i kommunen, som ikke fremstår i overensstemmelse med gældende regler og praksis på området. Kommunal divergens: Analysen fremhæver forhold, hvor der er fremkommet divergerende oplysninger fra kommunen. Det kan være divergenser imellem forskellige grupper af interviewede eller resultater af forskellige dataindsamlingsmetoder. Som eksempelvis eksistens og kendskab til retningslinjer eller kommunens praksis på et område. Selvrapportering: Både i selvevalueringen og interviews foretager repræsentanter for kommunen selv vurderinger af den kommunale praksis indenfor en række områder, som anvendes i analysen. Socialfaglig vurdering: På baggrund af den aktuelt bedste viden foretager Task Forcen, på relevante områder, en socialfaglig vurdering af kommunens praksis. Der analyseres og konkluderes alene på forhold, som understøttes af aktuelt bedste viden. Deskription: I mindre udstrækning opnås igennem analysen en viden, hvor der ikke kan analyseres eller drages konklusioner ud fra de ovennævnte dimensioner. Disse forhold gengives deskriptivt i analysen. Formålet er at beskrive forhold i analysen, som kommunen selv kan tillægge vægt og eventuelt vurdere relevante for det videre arbejde med en udviklingsplan. 1.3 Analysens temaer Task Forcens analyse er bygget op om ti centrale temaer. Otte af disse temaer er valgt, da det er lovbestemt, at kommunen skal have praksis for disse. To af temaerne omhandler styringen af området. Temaerne er centrale i forhold til at sikre kvalitet i sagsbehandlingen og i indsatsen overfor børnene og deres familier. Derudover er det i et læringsperspektiv muligt for Task Forcen at bidrage med både socialfaglige og juridiske analyser og vurderinger af kommunens indsatser og initiativer indenfor disse temaer. Temaerne er ikke nødvendigvis dækkende for alle områder, hvor der kan være et udviklingsbehov. Temaerne kan beskrives således: Politik og strategi - politisk ejerskab og styring på området. I vurderingerne indgår blandt andet, om der er udarbejdet en sammenhængende børnepolitik og øvrige styringsdokumenter, omfanget af politisk involvering, om disse skaber sammenhæng mellem det forebyggende arbejde og indsatsen overfor udsatte børn og unge samt om disse er aktuelle. Tidlig indsats - skriftlig strategi i kommunen for arbejdet med den tidlige indsats og håndtering af underretninger. Det vurderes blandt andet, om kommunen har metoder og redskaber til at opspore sårbare børn og unge. Underretninger – omhandler kommunens håndtering af underretninger, om der er retningslinjer for håndteringen af underretninger og om disse anvendes i praksis. Endelig vurderes det, om der følges op på, om retningslinjerne overholdes, og om der reageres tilstrækkeligt hurtigt på underretninger. 5/79 Børnefaglig undersøgelse - retningslinjer og fælles redskaber i kommunen for gennemførelse af den børnefaglige undersøgelse, samt til inddragelse af barn, familie og netværk. I det omfang det er muligt, fokuseres endvidere på, hvorvidt børnefaglige undersøgelser og børnesamtaler er udarbejdet i overensstemmelse med regler og praksis samt hvorvidt det sikres, at der sker involvering af relevant viden og andre relevante fagpersoner. Handleplan - retningslinjer for og fælles redskaber i kommunen til udarbejdelse af handleplaner, om handleplanerne bruges som et aktivt redskab, og om barnet og familien inddrages i handleplansarbejdet. I det omfang det er muligt, vurderes det, hvorvidt handleplaner er udarbejdet i overensstemmelse med regler og praksis. Efterværn - retningslinjer i kommunen for anvendelse af efterværn og for samarbejdet vedrørende efterværn, og hvorvidt retningslinjerne anvendes. I det omfang det er muligt, vurderes det, om der ved den unges 16. år er udarbejdet en plan for den unges overgang til voksen, om der træffes beslutninger vedr. efterværn ved 17 ½ år, samt om der følges op på kommunens anvendelse af efterværn. Det personrettede tilsyn - retningslinjer i kommunen for planlægning og gennemførelse af tilsynet, og i hvilket omfang de anvendes. Herudover vurderes det, om der følges op på kommunens planlægning og gennemførelse af det personrettede tilsyn, og om der er en samtale med barnet i forbindelse med tilsynet. Afslutning af sager - retningslinjer i kommunen for, hvordan og hvornår man afslutter en sag, samt om retningslinjerne er i overensstemmelse med god sagsbehandlingspraksis på området. Faglig ledelse og sparring – retningslinjer for, hvordan faglig ledelse og sparring understøtter kvaliteten i sagsbehandlingen, og hvorvidt disse retningslinjer er omsat til praksis. Herudover vurderes det, om ledelsesstruktur og løbende opfølgning bidrager til at sikre en ensartet sagsbehandling. Ledelsesinformation og styring – løbende afrapportering på væsentlige faktorer i arbejdet med udsatte børn og unge. Vurderingerne bygger på, om de relevante personer i kommunen har løbende og systematisk adgang til nøgletal, og om disse informationer løbende anvendes til kvalitetssikring og fremadrettet styring. 1.4 Det videre forløb Med afsæt i Task Forcens analyse og anbefalinger beslutter Ikast-Brande Kommune, om den vil udarbejde en udviklingsplan, som skal sætte rammen for et udviklingsforløb i kommunen. Formålet med udviklingsplanen er at formulere en klar målsætning med klare succeskriterier for udviklingsforløbet. Desuden skal der mellem kommunen og Task Forcen være en fælles forståelse af opgaven, og de forpligtelser begge parter har i forløbet. 6/79 Task Forcens bidrag til konkrete ydelser, der kan tilbydes i regi af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, vil blive udarbejdet i dialog med Ikast-Brande Kommune. Task Forcen udarbejder på baggrund af udviklingsplanen en samarbejdsaftale om det udviklingsforløb, der skal sikre gennemførelse af udviklingsplanen. Samarbejdsaftalen specificerer blandt andet, hvilke ressourcer kommunen skal afsætte for, at Task Forcens ydelser kan gennemføres efter intentionerne samt eventuelle ydelser fra andre leverandører og aktører i udviklingsforløbet. I samarbejdsaftalen indgår desuden milepæle, der skal give mulighed for at stoppe eller justere udviklingsforløbet, hvis det vurderes, at de forventede resultater ikke kan nås. Efter indgåelse af samarbejdsaftalen kan de aftalte aktiviteter igangsættes. 1.5 Analysens grundlag Analysen baseres på forskelligt datamateriale, som overordnet kan kategoriseres i: En sagsgennemgang af 20 sager fremsendt af Ikast-Brande Kommune. Sagerne er vurderet efter principperne i Ankestyrelsens praksisundersøgelser og enkeltkommuneundersøgelser og bruges til at kunne afdække, dokumentere og kvalificere udfordringer i sagsbehandlingen til brug for Task Forcens analyse og anbefalinger. Endelig bruges sagsgennemgangen som grundlag for en vurdering af forbedringer i sagsbehandlingen efter Task Forcens og kommunens egen indsats, hvis Ikast-Brande Kommune vælger at indgå i et udviklingsforløb i samarbejde med Task Forcen. Skriftligt materiale fremsendt af Ikast-Brande Kommune. Oversigt over det fremsendte materiale fremgår af vedlagte bilag 1. Materialesamlingen indeholder nøgledokumenter i forhold til arbejdsgange og organisering af familiesagsbehandlingen i Ikast-Brande Kommune. En selvevaluering udfyldt af Ikast-Brande Kommune. Selvevalueringen indeholder en række temaer, som Task Forcen har vurderet kan have betydning for kommunens praksis på børneog ungeområdet. Selvevalueringen er udfyldt af en række nøglepersoner i organisationen, herunder sagsbehandlere, faglige og administrative ledere, distriktsledere, kvalitetschefer, juridisk konsulent, administrativ konsulent, pædagogisk konsulent og administrative konsulenter. Nøgletal med fokus på: Befolkningsgrundlag, aldersgrupper, socioøkonomiske faktorer, kriminalitet, skolegang mv. Antal underretningssager, fordelt på aldersgrupper og nye/eksisterende sager. 7/79 Antal verserende sager om udsatte børn og unge, fordelt på aldersgrupper og paragraffer. Sager vedrørende handicappede børn opgøres særskilt. Afgørelser i ankesager samt underretningssager til Ankestyrelsen. Antal personale samt årsværk fordelt på faglig gruppe Personalets deltagelse på kurser og efteruddannelse Forebyggende foranstaltninger, fordelt på aldersgrupper og foranstaltningstyper Misbrugsbehandling Antal anbragte børn og unge fordelt på aldersgrupper og foranstaltningstyper. Antal anbringelser fordelt på aldersgrupper, afgørelsestyper og beliggenhed for anbringelsesstedet. Antal registrerede hændelser i løbet af året for anbragte børn og unge Antal afgørelser om behov for efterværn samt antal igangværende efterværnsforanstaltninger, fordelt på foranstaltningstyper Økonomi, herunder budget og regnskab 2007-2013 samt gennemsnitlig pris pr. anbringelse, fordelt på foranstaltningstyper En række semistrukturerede kvalitative gruppeinterviews med forskellige medarbejdere i Ikast-Brande Kommune: Børne- og familiechef og afdelingsleder Tre koordinatorer fra familierådgivningen Tre stabsmedarbejdere fra børne- og familieafdelingen Fire repræsentanter fra voksenområdet (handicap og psykiatri, jobcenter og ungdommens uddannelsesvejleding) Fire socialrådgivere fra børneteamet Seks socialrådgivere fra ungeteam og modtagelsen 8/79 Fire repræsentanter for leverandørleddet (familiehus, familiepleje, S.P.I.T., Praktisk pædagogisk støtte) Seks ledere og medarbejdere fra almenområdet (daginstitution, dagpleje, sundhedspleje, PPR, folkeskole) De interviewede kan, uanset deres organisatoriske placering, selvsagt kun udtale sig om udfordringerne i sagsarbejdet set ud fra deres eget perspektiv. Det følger heraf, at de fremhævede problemstillinger ikke nødvendigvis fremstår lige tydeligt eller betydelige i alle dele af organisationen, og brugen af disse er derfor alene Task Forcens ansvar. Semistrukturerede kvalitative interviews med seks børn, der modtager en foranstaltning i Ikast-Brande Kommune. Interviewene har alene haft fokus på om børnene har oplevet at være inddraget i deres sagsforløb. De interviewede børn kan naturligvis kun udtale sig om inddragelse i sagsforløbet set ud fra deres eget perspektiv. De fremhævede problemstillinger fremstår ikke nødvendigvis lige tydeligt eller betydelige i alle interviews, og brugen af disse er derfor alene Task Forcens ansvar. 2 Resume og anbefalinger Dette kapitel indeholder et resume af hovedpointerne fra analysen og de anbefalinger, som Task Forcen vurderer, er mest centrale for Ikast-Brande Kommune at handle på i forhold til en styrkelse af sagsbehandlingen på det specialiserede børneområde. 2.1 Resume Task Forcens analyse af Ikast-Brande Kommune viser, at kommunen har et betydeligt fokus på at styrke den tidlige og forebyggende indsats. Analysen viser endvidere, at Ikast-Brande Kommune i høj grad har udarbejdet en omfattende og relevant sammenhængende børne- og ungepolitik. Politikken indeholder konkrete og præcise målsætninger, både for Børne- og familieafdelingen og på tværs af afdelingerne. Analysen viser endvidere, at der er en sammenhæng mellem de overordnede politiske og administrative målsætninger og valget af en konkret socialfaglig metode og en række evidensbaserede indsatser. Analysen viser dog samtidig, at Ikast-Brande Kommune har udfordringer i forhold til implementering og forankring af nogle af disse målsætninger, da der ikke følges systematisk op på, om omsætningen af de overordnede visioner og værdier til praksis lykkes på det specialiserede børne- og ungeområde. 9/79 Samtidigt viser analysen, at der ikke er en helt klar forståelse på tværs af afdelingerne af, hvordan der bedst arbejdes med den tidlige og forebyggende indsats. Task Forcens analyse viser samlet set, at sagsbehandlingen ikke fungerer optimalt, og at der er behov for at fokusere på, hvordan arbejdet kan tilrettelægges og gennemføres på en måde, der sikrer ensartethed og kvalitet i sagsbehandlingen. Analysen viser også, at Ikast-Brande Kommune med fordel kan øge sit fokus på, hvordan arbejdet med kvalitetssikring og løbende opfølgning kan bidrage til, at opgaverne løses på den bedst mulige måde. Ikast-Brande Kommune har en målsætning om at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. Det har betydet, at kommunen har valgt at implementere Signs of Safety som den fælles socialfaglige metode. Task Forcen vurderer, at det er positivt i forhold til at sikre kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen. Ankestyrelsens sagsgennemgang viser, at der er udarbejdet børnefaglige undersøgelser og handleplaner i størstedelen af de sager, hvor der er krav herom. Sagsgennemgangen viser dog også, at det i en række sager ikke er dokumenteret, at der gennemført en børnesamtale, jf. § 48 i lov om social service, samt at der i en række sager ikke er udarbejdet supplement til en tidligere udarbejdet børnefaglig undersøgelse. I enkelte sager vurderer Ankestyrelsen, at sagsbehandlingen er præget af særligt problematiske forhold, der giver anledning til at udtale kritik. De problematiske forhold omhandler manglende eller forkerte faglige vurderinger i sagsbehandlingen og manglende og/eller langsomme reaktioner på alvorlige underretninger. 2.2 Anbefalinger På baggrund af analysen giver Task Forcen hermed en række konkrete anbefalinger til, hvordan IkastBrande Kommune med fordel kan udvikle området og imødekomme de udfordringer, som fremlægges i analysen. Uddybninger af anbefalingerne fremgår under hvert tema i selve analysen. Task Forcen anbefaler Ikast-Brande Kommune at: Sikre en løbende opfølgning på, om de politiske mål nås Sikre, at der i højere grad samarbejdes på tværs af afdelinger i forholdt til den tidlige og forebyggende indsats, herunder sikre, at der er en fælles forståelse af, hvem der har ansvaret for hvad Implementere og gennemføre systematiske ledelsestilsyn, hvor der er fokus på kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen Have fokus på at have de relevante nedskrevne retningslinjer Sikre en hensigtsmæssig journaliseringspraksis 10/79 Sikre, at der er fokus på, at der rettidigt udarbejdes børnefaglige undersøgelser og handleplaner samt afholdes børnesamtaler, så børne- og ungesager i kommunen er lovmedholdige. 3 Afrapportering på de enkelte temaer Kapitlet præsenterer de ti delanalyser. Hver delanalyse indeholder indledningsvis en kort introduktion til det pågældende tema, en præsentation af kommunen i forhold til temaet samt styrker og udfordringer i forhold til kommunens praksis. Herefter følger Task Forcens samlede analyse af temaet og anbefalinger til, hvordan kommunen kan styrke temaet gennem fokusområder og initiativer, der skal danne grundlag for kommunens udarbejdelse af en udviklingsplan for området. Temaerne i analysen er politik og strategi, tidlig indsats, underretninger, børnefaglige undersøgelser, handleplaner, efterværn, det personrettede tilsyn, afslutning af sager, faglig ledelse og sparring og til sidst ledelsesinformation og styring. 3.1 Politik og strategi Politik og strategi har fokus på politisk ejerskab og styring på området. Vurderingerne bygger på, om der er udarbejdet en sammenhængende børnepolitik, og om politikerne har været involveret i udarbejdelsen af politikken. Det afdækkes også, om børnepolitikken skaber sammenhæng mellem det forebyggende arbejde og indsatsen overfor udsatte børn og unge, og om den er opdateret i forhold til gældende lovgivning. Derudover vurderes på, om politikken er formidlet, kendt og anvendt på området af de relevante fagpersoner, samt om den er udmøntet i konkrete retningslinjer for sagsbehandlingen. Afslutningsvis bygger vurderingen på, om der i børnepolitikken er opsat mål for kommunens arbejde på området, og om der følges op på disse mål. Præsentation af Ikast-Brande Kommunes politik og strategi Ikast-Brande Kommune har i oktober 2011 vedtaget en sammenhængende børne- og ungepolitik, kaldet ”Børn og Ungepolitik for Ikast-Brande Kommune”. Politikken er udarbejdet i forlængelse af ”Byrådets Vision 2016”, der blev vedtaget i april 2010, og som indeholder beskrivelser af overordnede målsætninger for i alt 16 politikområder. I Børn og Ungepolitik for Ikast-Brande Kommune henvises til fem af disse politikområder. Det drejer sig om: 1. 2. 3. 4. Børn 0-5 år Børn og unge 6-18 Familier og børn med særlige behov Sundhed 11/79 5. Voksenpsykiatri og handicap Udarbejdelsen af ”Børn og Ungepolitik for Ikast-Brande Kommune” er sket med inddragelse af såvel medarbejdere som ledere på børne- og undervisningsområdet. Medlemmer af kommunens Børne- og undervisningsudvalg har, sammen med udvalgte medarbejdere og ledere, deltaget på en temadag med det formål at formulere politikkens overordnede resultatmål. De forskellige resultatmål var herefter i høring blandt en række interessenter på området. Politikken indledes med en beskrivelse af målgrupperne for kommunens forskellige indsatser. Der er beskrevet fem overordnede målgrupper: 1. 2. 3. 4. 5. Børn og unge i trivsel Børn og unge med særlige behov Børn og unge i risikomiljøer Børn og unge med behov for særlig støtte Børn og unge med behov for indgribende indsats. På baggrund af beskrivelsen er der udarbejdet en oversigt over, hvilke aktører, der yder støtte og indsatser til de forskellige målgrupper. Det er i politikken beskrevet, hvilke visioner og målsætninger, der gælder specifikt for henholdsvis daginstitutionsområdet, skoleområdet og Børne- og familieafdelingen. For Børne- og familieafdelingen er der udarbejdet fem overordnede visioner. De fem visioner er omsat til tolv målsætninger og et tilsvarende antal resultatmål. Det fremgår endvidere, hvem der har det overordnede ansvar for, at målsætningerne nås. På tværs af de fem politikområder og målgrupper, der beskrives i politikken, er de gennemgående målsætninger, at der skal være fokus på inddragelse af både børn og forældre og netværket samt forebyggelse og den tidlige opsporende indsats. Det fremgår af politikken, at visionerne og målene skal fungere som grundlag for en løbende dialog mellem byråd, bestyrelser og ledere, som et led i den dialogbaserede aftalestyring. Ikast-Brande Kommune har i 2013 udarbejdet en beredskabsplan vedrørende overgreb mod børn og unge. Der er udover Børn og Ungepolitikken for Ikast-Brande Kommune og beredskabsplanen udarbejdet en administrationsvejledning for familierådgivningen, hvori det beskrives, hvilke opgaver de forskellige teams har ansvaret for, og hvordan dele af sagsbehandlingen skal gennemføres. Derudover er der udarbejdet en række kompetenceplaner og samarbejdsaftaler. Ikast-Brande Kommune har ikke fremsendt en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. § 19, stk. 3. i lov om social service. 12/79 Task Forcens analyse af Ikast-Brandes politik og strategi Ikast-Brande Kommune vurderer i selvevalueringsskemaet, at kommunen i høj grad oplever at have et hensigtsmæssigt politisk styringsgrundlag på børne- og ungeområdet. På tværs af interviewene med ledere, medarbejdergrupperne på myndighedsområdet og blandt samarbejdspartnere blev det beskrevet, at Børn og Ungepolitikken er delvist kendt og implementeret. Det blev beskrevet i interviewet med ledere i Børne- og Familieafdelingen, at visionerne og målsætningerne, som fremgår af politikken, opleves som sammenhængende med de valg, der er truffet i forhold til indførelsen af en fælles socialfaglig metode i Børne- og familieafdelingen og de arbejdsgange, der er implementeret. Derudover fremgik det, at implementeringen af en række evidensbaserede metoder også skal ses i sammenhæng med de politiske målsætninger på området. Nøgletalsanalysen viser, at Ikast-Brande Kommune i forhold til landsgennemsnittet har en meget høj andel anbringelser i netværket, hvilket har været en politisk målsætning. Af interviewene med chef- og ledergruppen samt koordinatorerne fremgår det, at den løbende omsætning af de overordnede visioner og målsætninger i en vis udstrækning sker gennem en socialisering og via ”kulturbærere” i forvaltningen. Det beskrives i interviewene, at det derfor kan blive personafhængigt, hvordan visioner og målsætninger omsættes konkret i hverdagen. Det fremgår, at der er tydelighed om, hvem der skal gøre hvad, men at der kan være tvivl eller uenighed om, hvordan det skal gøres. Det fremgik samtidigt af en række interviews, at oplevelsen er, at der er en ”kulturforskel” mellem Børne- og Familieafdelingen og de øvrige afdelinger. Det fremgår af interviewene, at denne kulturforskel blandt andet kommer til udtryk i, hvordan man konkret forstår målet i politikken om, at familier og børn skal inddrages, f.eks. hvis der er bekymring om, at barnet har behov for særlig støtte. Derudover bliver det beskrevet, at de fem målgrupper, som er beskrevet i børne- og ungepolitikken, kan opleves som en diffus størrelse for medarbejdere og ledere i almenområdet, hvilket kan medføre tvivl om, hvornår og hvordan, der skal sættes ind med konkrete indsatser. Af interviewet med Børne- og Familieafdelingens chef- og ledergruppe fremgik det, at der på det specialiserede børne- og ungeområde ikke følges systematisk op på, eller afrapporteres til det politiske niveau, om de beskrevne målsætninger nås. Dette gælder både på tværs af de opstillede målsætninger og konkret på de mål, der er sat op for Børne- og Familieafdelingen. Denne praksis begrundes til dels med, at de eksisterende IT-systemer i kommunen ikke giver mulighed for at trække data på en rationel og effektiv måde. Som undtagelse nævnes dog opfølgning på økonomien på området, hvor der i afdelingen følges op én gang om måneden. Det beskrives i samme interview, at der også er fokus på, om de overordnede værdier og visioner er omsat i sagsbehandlingen, når der laves ledelsestilsyn, men at det ikke er systematiseret. 13/79 Det er Task Forcens vurdering, at Ikast-Brande Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik er velbeskrevet og velbegrundet. Samtidig vurderer Task Forcen, at det er positivt, at der er opstillet konkrete og målbare mål – både for Børne- og familieafdelingen og på tværs af afdelingerne. Task Forcen vurderer endvidere, at det er positivt, at det konkret beskrives, hvordan de enkelte institutioner og afdelinger skal bidrage til at nå målene. Ligeledes er det positivt, at der er en sammenhæng mellem de overordnede målsætninger og valget af en konkret socialfaglig metode og en række evidensbaserede indsatser. Både metoden og de enkelte indsatser understøtter målsætningen om inddragelse af barnet og familien, samt at der skal være fokus på at finde løsninger i barnets nærmiljø. Task Forcen vurderer dog, at den daglige omsætning af de overordnede visioner og værdier, som er beskrevet i politikken, kan være udfordret af, at der på det specialiserede børne- og ungeområde ikke følges systematisk op på, om omsætningen til praksis lykkes. Både i forhold til at sikre, at der arbejdes på en ensartet måde og ud fra en fælles forståelse i Børne- og familieafdelingen, samt i forhold til at sikre, at der er en ensartet forståelse på tværs af afdelingerne om målgrupper og konkrete indsatser. I forlængelse af dette, vurderer Task Forcen, at det kan være en udfordring for omsætningen af politikken, at det på tværs af interviewene beskrives, at arbejdet med omsætningen til praksis i nogen grad er personafhængig. Styrker - Den sammenhængende børne- og ungepolitik er velbeskrevet og velbegrundet Målsætningerne er omsat til konkrete resultatmål De overordnede visioner og målsætninger er delvist kendte blandt ledere og medarbejdere Der er fokus på, hvordan de enkelte institutioner og afdelinger skal bidrage til at nå de overordnede mål. Udfordringer - Der følges ikke systematisk op på, om målene nås på det specialiserede børne- og ungeområde Det beskrives, at den daglige omsætning af visioner og målsætninger i nogen grad er personafhængig, hvilket kan føre til forskelligartede opfattelser af, hvordan den enkelte medarbejder eller institution skal omsætte politikken til den daglige praksis. Task Forcen anbefaler, at Ikast-Brande Kommune: - Sikrer, at der løbende og systematisk følges op på, om målene nås på det specialiserede børneog ungeområde Har fokus på at sikre, at der en fælles forståelse af opgaver og roller i forhold til at omsætte politikken til praksis. 14/79 3.2 Tidlig indsats Task Forcen fokuserer under dette tema på, hvorvidt kommunen har en skriftlig strategi for arbejdet med den tidlige indsats. Vurderingerne bygger bl.a. på, om strategien indgår i den sammenhængende børnepolitik eller findes på anden vis, og om kommunens organisering understøtter en tidlig opsporing og indsats. Herudover vurderes det, om kommunen har metoder og redskaber til at opspore sårbare børn og unge, om der er beskrevne indsatser for en tidlig indsats, om strategi, metoder og indsats er kendt i almenområdet og anvendes i praksis, samt om kommunen følger op på sit arbejde med tidlig indsats.. Præsentation af Ikast-Brande Kommunes arbejde med tidlig indsats Ikast-Brande Kommunes strategi for arbejdet med en tidlig og forebyggende indsats er beskrevet i den sammenhængende børne- og ungepolitik. Af denne fremgår en beskrivelse af fem forskellige målgrupper samt hvilke indsatser, der kan iværksættes. Af målgruppebeskrivelsen fremgår det, at der arbejdes med generelle forebyggende ydelser i almenområdet og særlige forebyggende indsatser, som både almen- og myndighedsområdet kan levere indsatser til. Derudover er der en beskrivelse af, hvad Ikast-Brande Kommune forstår ved tidlig indsats i politikkens ”ordforklaring”. Det fremgår af den sammenhængende børne- og ungepolitiks Vision 2 for familierådgivningen, at ”det fagprofessionelle personale skal reagere tidligt på symptomer på dårlig trivsel hos børn”. Visionen er omsat til tre målsætninger. Det drejer sig om: 1. Der er en bred vifte af muligheder, således at der kan sættes ind med en tidlig indsats i forhold til den enkelte familie 2. Der satses på forebyggelse i og omkring hjemmet 3. Barnet eller den unge får den rette, særlige støtte, når behovet opstår. Denne støtte iværksættes så tidligt, at vanskelighederne kan løses ved en forebyggende foranstaltning i nærmiljøet. De tre målsætninger er omsat til tre resultatmål. Disse drejer sig om implementering af evidensbaserede familierettede indsatser, ressourceallokering til forebyggende indsatser og igangsættelsen af et projekt om tidlig indsats, hvor der er fokus på at afdække begrebet tidlig indsats og mulighederne for at ”opspore problemstillinger, som det giver mening at sætte ind over for”. Udover målsætningerne for familierådgivningen er der beskrevet visioner og målsætninger for daginstitutions- og skoleafdelingen, hvoraf det fremgår, at der skal være fokus på inklusion i fællesskabet, og at der er etableret eller skal etableres forskellige tværfaglige samarbejdsfora med det formål at sikre en tidlig og forebyggende indsats til børn og unge. 15/79 På lederniveau er etableret to mødefora. Det drejer sig om: - Rådgivningsforum Det generelle TVÆRS-samarbejde. Det fremgår af det skriftlige materiale, at formålet med de to mødefora er at koordinere den tidlige og forebyggende indsats på tværs af afdelinger og institutioner. Der afholdes fire årlige møder i de to fora. På medarbejderniveau er etableret såkaldte Konsultative møder (K-møder). Det fremgår af beskrivelsen af møderne, at formålet med møderne er ”at få afdækket forståelser, hypoteser og handlemuligheder”, hvis man som fagprofessionel eller forældre er bekymret for et barn. Det fremgår endvidere af beskrivelsen, at deltagerne på møderne er medarbejdere og ledere fra almenområdet samt forældre og barnet (når alder og modenhed taler for det). Derudover kan øvrige relevante fagpersoner indkaldes efter behov. Dog med undtagelse af myndighedsrådgiverne, der ikke deltager på møderne. Det er både de fagprofessionelle og familien, der kan indkalde til et K-møde. Af Ikast-Brande Kommunes beredskabsplan vedrørende overgreb mod børn og unge beskrives det, hvordan medarbejdere og ledere i almenområdet skal reagere, hvis der er mistanke eller viden om overgreb mod børn. I beredskabsplanen henvises til en beskrivelse på kommunens hjemmeside af, hvilke signaler hos både børn og forældre, man som medarbejder skal være opmærksom og reagere på. Endelig er der i beredskabsplanen en beskrivelse af, hvem der gør hvad i tilfælde af, at der bliver sendt en underretning til familierådgivningen om en mistanke om overgreb. Task Forcen har ikke modtaget skriftlige retningslinjer eller beskrivelser af, hvordan Ikast-Brande Kommune arbejder med støtte efter servicelovens § 11, stk. 3. Der er udarbejdet en procedurebeskrivelse, der beskriver, hvad man skal gøre, hvis det viser sig, at det ikke er tilstrækkeligt med støtte efter § 11, stk. 3. Det fremgår af det fremsendte materiale, hvem der kan bevillige støtte, og at støtten kan ydes i Familiehuset eller S.P.I.T., som er et socialpædagogisk tilbud til unge mellem 13 og 20 år. Task Forcens analyse af tidlig indsats Det fremgår af selvevalueringen, at Ikast-Brande Kommune i nogen grad vurderer at lykkes med arbejdet med den tidlige indsats og opsporing. Det fremgår af interviews med medarbejdere fra almenområdet, koordinatorer og myndighedsrådgivere, at de overordnede prioriteringer af den tidlige indsats er kendte af medarbejderne i Ikast-Brande Kommune, og at dette har betydet, at der er fokus på forebyggende indsatser. Men det fremgår også af samme interviews, at der er en vis usikkerhed om, hvordan tidlig indsats forstås på tværs af afdelingerne. 16/79 Af interviewet med medarbejdere og ledere fra almenområdet fremgår det, at der arbejdes med forskellige screeningsredskaber i almenområdet. I daginstitutionerne anvendes eksempelvis redskabet ”Hjernen og Hjertet” i forhold til at vurdere, om et barn er i begyndende mistrivsel i forbindelse med overgangen fra vuggestue til børnehave, og der er behov for at støtte barnets overgang. Det fremgår af interviewet, at disse screeninger kan føre til, at der tages en sag op på et K-møde. Der anvendes dog ikke på tværs af afdelingerne fælles redskaber til vurdering af, om et barn er i mistrivsel og Task Forcen vurderer, at kommunen med fordel kan overveje, om en øget brug af fælles screeningsredskaber kan være med til at give et fælles sprog og en fælles faglig vurdering af, om børn og unge er i trivsel. Det fremgår af interviewet med ledere og medarbejdere fra almenområdet, at K-møderne i høj grad vurderes at være gavnlige i forhold til at sikre en tidlig og koordineret indsats i almenområdet. Det beskrives, at K-møderne afholdes løbende og der er fokus på at lave konkrete aftaler om, hvem der skal gøre hvad, og hvad indsatsen skal føre til. Derudover beskrives det, at der følges systematisk op på, om de iværksatte indsatser har ført til de ønskede resultater. Opfølgningen kan ske på et nyt K-møde, eller i andre mødefora, som f.eks. statusmøder på de enkelte skoler, hvor de relevante medarbejdere og ledere er til stede. Det fremgår endvidere af samme interview, at målet om, at forældre kan tage initiativ til et K-møde er omsat til praksis. Det beskrives, at proceduren er, at forældrene henvender sig til skolen eller daginstitutionen og beder om at få en sag på det kommende møde. I samme interview påpeges det, at kommunens strategi om at den tidlige indsats foregår i almenområdet, kan have den konsekvens, at almenområdet oplever, at myndigheden ikke deltager i arbejdet. Repræsentanterne fra almenområdet påpeger således, at den manglende tilstedeværelse fra myndighedsområdet kan betyde, at man på møderne ikke får tænkt myndighedsområdet ind i den tidlige indsats, men først involverer familierådgivningen i de tilfælde, hvor der sendes en underretning. Af interviewet med medarbejdere fra familierådgivningen fremgår det, at man tidligere har deltaget på K-møderne, men at praksis blev ændret, da der var en oplevelse af, at sagerne blev ”afleveret” til myndighedssagsbehandleren og derved blev til en bestilling af en konkret indsats. Af samme interview fremgår det, at man i familierådgivningen ikke længere helt er klar over, hvilken støtte og hvilke indsatser, almenområdet kan iværksætte, eller hvordan den tidlige indsats forstås der, efter at man ikke længere deltager i K-møderne. Det er Task Forcens vurdering, at Ikast-Brande Kommune i høj grad har fokus på den tidlige indsats. Task Forcen vurderer, at det er positivt, at der et tæt samarbejde mellem medarbejdere og ledere i almenområdet, når der er en bekymring for et barn. Endvidere vurderer Task Forcen, at det er positivt, at der arbejdes med konkrete metoder og redskaber til at vurdere, om et barn er i begyndende mistrivsel. Samtidigt vurderer Task Forcen, at Ikast-Brande Kommune med fordel kan se på, hvordan man kan etablere en fælles forståelse af den tidlige indsats på tværs af afdelingerne, fx ved at medarbejdere fra familierådgivningen giver rådgivning ude på skolerne, 17/79 deltager på K-møderne eller på anden vis. Det fremgår af interviewene med medarbejdere fra familierådgivningen, at der i høj grad er fokus på at bruge § 11, stk. 3. til forebyggende indsatser. Det fremgår af endvidere, at det er Familiehuset eller S.P.I.T, der leverer de konkrete indsatser. Det fremgår, at der ikke er beskrevet retningslinjer for, hvem der er i målgruppen for § 11, stk. 3, og at det oftest er leverandøren, der definerer hvilke konkrete indsatser efter § 11, stk. 3, der skal leveres. Af interview med medarbejdere i leverandørleddet bekræftes det, at der i høj grad ydes støtte efter § 11, stk. 3. Det fremgår endvidere, at leverandøren til tider oplever, at problemstillingen viser sig at være mere omfattende end hvad der kan afhjælpes med et korterevarende forløb. Det beskrives, at proceduren i sådanne tilfælde er, at leverandøren henviser forældrene til at tage kontakt til myndighedsrådgiveren samtidigt med, at leverandøren sender en kort redegørelse til familierådgivningen. Hvis forældrene ikke ønsker at kontakte familierådgivningen, sender leverandøren en underretning dertil. Task Forcen vurderer, at det er positivt, at Ikast-Brande Kommune benytter muligheden for forebyggende indsatser, som defineres i § 11, stk. 3. Det fremgår af interviewene med medarbejdere og ledere fra både familierådgivningen, almenområdet og leverandørleddet, at det er kendt, at der findes en beredskabsplan i forhold til mistanke om overgreb mod børn og unge, og at der er beskrevet konkrete beskrivelser af procedurerne. Task Forcen vurderer, at det er positivt, at der er viden om, at beredskabsplanen findes, og at der findes konkrete beskrivelser af de forskellige procedurer. Task Forcen bemærker, at det flere steder i beredskabsplanen fremgår, at ”I forbindelse med mødeindkaldelsen vurderer politiet og familierådgivningen, om der skal indkaldes andre instanser til mødet, herunder om Børnehuset skal involveres”. Task Forcen understreger, at der ikke er tale om en vurdering af, hvorvidt Børnehuset skal involveres, hvis både politi og familierådgivningen er en del af sagen. Det fremgår af § 50 b i lov om social service, at når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen til brug for den børnefaglige undersøgelse efter § 50 benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 50 a. Task Forcen vurderer, at formuleringen i beredskabsplanen kan medføre en forkert praksis. Styrker - Der er fokus på den tidlige og forebyggende indsats i børne- og ungepolitikken Der er i almenområdet fokus på at sikre og koordinere en tidlig indsats Det beskrives, at der bruges forskellige screeningsredskaber i almenområdet til blandt andet at 18/79 - vurdere børns trivsel Der følges systematisk op på de konkrete indsatser, der bliver aftalt på K-møderne Der er fokus på at bruge § 11, stk. 3. til at tilbyde forebyggende indsatser Det er kendt blandt medarbejdere, at der er udarbejdet et beredskab i forbindelse med mistanke om overgreb mod børn og unge. Udfordringer - Der er ikke en fælles forståelse på tværs af afdelinger af, hvad tidlig indsats er og der anvendes ikke fælles screeningsredskaber Medarbejdere fra familierådgivningen bliver beskrevet som fraværende i samarbejdet omkring den tidlige indsats Formuleringen i beredskabsplanen om, at det skal ”overvejes, om Børnehuset skal involveres” kan medføre en forkert praksis. Task Forcen anbefaler, at Ikast-Brande Kommune: - Har fokus på at sikre, at der er en fælles forståelse på tværs af afdelingerne om, hvad der menes med tidlig indsats Har fokus på familierådgivningens rolle i den tidlige indsats i samarbejde med almenområdet Retter formuleringerne i beredskabsplanen, så der ikke kan opstå tvivl om proceduren. 3.3 Underretninger Task Forcen fokuserer under dette tema på, hvorvidt kommunen har en skriftlig strategi for arbejdet med underretninger, herunder hvordan der følges op på underretninger. Vurderingerne bygger på om kommunen har retningslinjer for underretninger, og om retningslinjerne er formidlet og kendt blandt de relevante fagpersoner i organisationen. Det vurderes også, om kommunen har redskaber/blanketter til at håndtere underretninger, og om disse anvendes i praksis. Præsentation af Ikast-Brande Kommunes arbejde med underretninger Ikast-Brande Kommune har i forbindelse med vedtagelsen af lovændringerne i Overgrebspakken udarbejdet en vejledning om, hvordan underretninger skal håndteres i kommunen. Af vejledningen fremgår det, hvordan det sikres, at alle underretninger i nye sager bliver vurderet indenfor 24 timer, og proceduren for en ”second opinion”, når der er tale om en underretning i en eksisterende sag, er ligeledes beskrevet. Der er i vejledningen beskrivelser af, hvordan man skal vurdere en underretning. 19/79 Derudover fremgår det af administrationsvejledningen for familierådgivningen, at det er modtagelsesteamet, der skal håndtere underretninger, og at der som hovedregel skal indkaldes til et underretningsmøde i nye sager. Det fremgår endvidere af Administrationsvejledningen, at alle underretninger skal over det ”interne sekretariat”, der har ansvaret for at registrere underretningerne og sende en kvitteringsskrivelse til underretter. Der er på kommunens hjemmeside en beskrivelse målrettet medarbejdere i almenområdet og leverandørleddet af, hvordan der skal underrettes. Derudover er der en målgruppebeskrivelse, hvor det angives, hvilke tegn på mistrivsel hos et barn, man kan være opmærksom på, og hvornår problemstillingerne er så store, at der skal sendes en underretning. Derudover er det beskrevet i beredskabsplanen, hvad der skal gøres, hvis der er mistanke eller viden om, at et barn er udsat for overgreb. Task Forcens analyse af Ikast-Brande Kommunes arbejde med underretninger Det fremgår af selvevalueringen, at Ikast-Brande Kommune vurderer, at underretninger i høj grad håndteres hensigtsmæssigt. Det fremgår af interviewet med medarbejdere og ledere fra almenområdet, at retningslinjerne for, hvordan der skal sendes en underretning er kendte. Det fremgår samtidigt, at det ikke er tydeligt for alle, hvornår man skal være så bekymret, at der skal sendes en underretning. Det uddybes med, at der ikke har været en fælles drøftelse blandt medarbejderne på tværs af afdelingerne om, hvornår man skal være bekymret. Medarbejdere og ledere fra almenområdet beskriver i interviewet, at det ikke altid er tydeligt om og hvordan, der reageres på underretningerne. Det understreges i den forbindelse, at det ikke opleves i almenområdet, at det er fast praksis, at man som underretter bliver indkaldt til underretningsmøder. Det beskrives samtidigt, at det i de tilfælde, hvor man som medarbejder eller leder bliver indkaldt til et underretningsmøde, i høj grad opleves meningsfuldt. Medarbejderne fra modtagelsesteamet beskriver i interviewet, at underretter altid bliver inviteret med til underretningsmøde, og at der på møderne konsekvent arbejdes med Signs of Safety, herunder det skaleringsværktøj, der er en del af metoden til at vurdere, hvor bekymret man er. Det fremgår af interviewet, at der deltager to myndighedsrådgivere på underretningsmøder: en mødeleder og en referent. Det fremgår endvidere af interviewet, at hvis man forud for mødet formoder, at der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse i sagen, bestræber kommunen sig på at den pågældende rådgiver, som får ansvar herfor, deltager på mødet. Det fremgår af interviewene med medarbejdere og ledere i familierådgivningen, at der ikke følges systematisk op på håndteringen af de indkomne underretninger. Der føres løbende statistik over, hvor mange underretninger, der er modtaget, og hvornår de er modtaget, men der følges ikke op 20/79 på, om underretningerne vurderes ensartet, eller hvad der er sket i de enkelte sager. Det er Task Forcens vurdering, at den praksis for håndteringen af underretninger i nye sager, som er beskrevet i vejledningerne, er hensigtsmæssig. Det er dog Task Forcens vurdering, at der med fordel kan fokuseres på, om retningslinjerne følges i praksis. Task Forcen kan ikke på baggrund af sagsmålingen eller de foretagne interviews vurdere, i hvor høj grad underretter inviteres med på underretningsmøderne, men vurderer, at det er en udfordring, at der er divergerende udsagn herom. Derudover vurderer Task Forcen, at den manglende opfølgning på håndteringen af underretninger kan medføre en risiko for en uensartet praksis. Det fremgår af interview med myndighedsrådgivere i børneteamet, at underretninger i eksisterende sager sendes til den myndighedsrådgiver, der har sagen. Myndighedsrådgiveren skal herefter udfylde et skema, hvor det beskrives, hvad underretningen handler om, og hvorvidt underretningen giver anledning til bekymring. Det er herefter koordinatorerne, der skal give en second opinion i sagen. Det beskrives i interviewet, at arbejdet med second opinion på undersøgelsestidspunktet opleves uhensigtsmæssig, da oplevelsen er, at sagen skal oplyses på ny. Koordinatorerne kan give rådgivning og sparring i forhold til, om underretningen skal føre til nye handlinger i den eksisterende sag, men det fremgår af interviewet med koordinatorerne, at der ikke er en opfølgning på, om der foretages nye handlinger, og at koordinatorerne ikke har kompetence til at beslutte dette. Det er Task Forcens vurdering, at den beskrevne praksis for arbejdet med second opinion i høj grad opleves som en udfordring for medarbejderne i familierådgivningen, og at Ikast-Brande Kommune med fordel kan udarbejde retningslinjer for, hvad der skal gøres, når der er tale om underretninger i eksisterende sager. Styrker - Der holdes underretningsmøder, og der arbejdes med Signs of Safety på møderne Der deltager altid to myndighedssagsbehandlerne på møderne Der er udarbejdet vejledninger om, hvordan og hvornår der skal underrettes Udfordringer - Der er ikke en fælles forståelse på tværs af afdelingerne om, hvornår man skal være bekymret Almenområdet oplever ikke, at de systematisk indkaldes til underretningsmøder Der følges ikke løbende op på, om retningslinjerne for underretninger i nye sager følges Praksis for at sikre second opinion i sagerne opleves uhensigtsmæssig på undersøgelsestidspunktet. Task Forcen anbefaler, at Ikast-Brande Kommune: 21/79 - 3.4 Sikrer en fælles forståelse på tværs af afdelingerne om, hvornår man skal være bekymret Sikrer, at de beskrevne retningslinjer følges. Herunder at underretter bliver indkaldt til underretningsmøderne Sikrer en hensigtsmæssig praksis for at give en second opinion. Børnefaglige undersøgelser Temaets fokus er på, hvorvidt der er retningslinjer og fælles redskaber for gennemførelse af den børnefaglige undersøgelse, børnesamtalen og til inddragelse af barn, familie og netværk. Der fokuseres endvidere på, hvorvidt den børnefaglige undersøgelse er i overensstemmelse med regler og praksis, samt hvorvidt det sikres, at der sker involvering af relevant viden og andre relevante fagpersoner. Endelig er der fokus på, om den børnefaglige undersøgelse gennemføres, når der er taget beslutning herom. Præsentation af Ikast-Brande Kommunes arbejde med børnefaglige undersøgelser Ikast Brande Kommune har i administrationsvejledningen beskrevet retningslinjer for udarbejdelsen af børnefaglige undersøgelser. Der beskrives tre niveauer for udarbejdelsen: På første niveau gennemføres en samtale med forældremyndighedsindehaveren enten ved et hjemmebesøg eller et underretningsmøde. Der gennemføres en børnesamtale og der gennemføres Signs of Safety netværksmøde. Herefter vurderes det, om der er tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, om der skal iværksættes en foranstaltning. Hvis der ikke er tilstrækkelige oplysninger fortsætter arbejdet på andet niveau. Her skal myndighedssagsbehandleren begrunde hvilke oplysninger, der mangler, og der laves anamnese med f.eks. yderligere belysning af forældrenes forhold. Det vurderes endvidere, om der er grundlag for at lave hjemmebesøg. Er der stadig ikke indhentet tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelse, fortsætter sagsbehandlingen til tredje niveau. Her overvejes det, om der er grundlag for yderligere udredning f.eks. forældreevneundersøgelser, psykologiske undersøgelser, psykiatriske undersøgelser eller lignende. Det fremgår endvidere af administrationsgrundlaget, at der jf. Servicelovens § 50, stk. 6 skal laves en foreløbig vurdering, hvis undersøgelsen ikke kan afsluttes inden for fire måneder og der henvises til vejledning om særlig støtte punkt 287, hvor det fremgår, at undersøgelsen er færdig, når den er klar til partshøring. Ikast-Brande Kommune anvender en fast skabelon til udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser. 22/79 Skabelonen er indarbejdet i samme dokument som handleplanen. Skabelonen for den børnefaglige undersøgelse er placeret mellem to handleplansafsnit og indeholder felter til at notere dato for bekymring, dato for undersøgelsens afslutning og felter til sikring af, at de seks temaer, som den børnefaglige undersøgelse skal belyse, er behandlet i undersøgelsen. Task forcens analyse af Ikast Brande kommunes arbejde med børnefaglige undersøgelser Det fremgår af selvevalueringen, at Ikast-Brande Kommune i nogen grad vurderer at have en hensigtsmæssig arbejdsgang i forhold til gennemførelse af børnefaglige undersøgelser. Kommunen beskriver, at man anvender metoden Signs of Safety i forbindelse med udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse, og at man i 2014 har arbejdet med at implementere metoden yderligere i familierådgivningen. Som del heraf har der været igangsat uddannelse og udarbejdet undersøgelsesskemaer m.m. Det fremgår af administrationsvejledningen, at der altid skal gennemføres et Signs of Safety netværksmøde ved udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse, og det bekræftes i interviews med både rådgivere, koordinatorer og ledere, at metoden i høj grad anvendes. Det fremgår endvidere af interviews med medarbejderne i ungeteamet, at alle nye medarbejdere introduceres til Signs of Safety, og at metoden altid er på dagordenen på møderne i de enkelte teams. Det er Task Forcens vurdering, at det er positivt, at Signs of Safety metoden anvendes konsekvent i arbejdet med børnefaglige undersøgelser. Det er endvidere positivt, at metoden er indarbejdet via uddannelse og italesættelse på teammøder, samt at der er retningslinjer for arbejdsgange. Kommunen beskriver i selvevalueringen, at der altid deltager en referent på de Signs of Safety netværksmøder, som er en del af den børnefaglige undersøgelse. Barnets sagsbehandler er mødeleder. Formålet er at understøtte mødelederen, og give mulighed for feedback på anvendelse af metoden. Denne fremgangsmåde bekræftes af interviewene med myndighedssagsbehandlerne. Organiseringen understøtter metoden, ved at alle rådgivere på skift har referentvagt for kollegerne. Det fremgår af interviewet med rådgiverne fra hhv. modtage- og ungeteamet, at der er indført en lignende praksis i forbindelse med afholdelsen af underretningsmøder. Det fremgår af interviewet med almenområdet, at man ikke oplever sig inddraget i netværksmøderne i forbindelse med undersøgelsen. I interviewet med socialrådgiverne fra familierådgivningen gives der udtryk for det modsatte: At almenområdet er med i undersøgelsesfasen, men fravælges i opfølgningsdelen. Rådgivere, koordinatorer og ledere beskriver, at rådgiverne ikke har adgang til juridisk eller psykologisk sparring i afdelingen i forbindelse med udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse. Der gives sparring fra koordinatorer og afdelingsleder, samt af småbørnspædagog i afdelingen. 23/79 Det er Task Forcens vurdering, at netværksmøderne giver værdi for medarbejderne, sikrer kontinuitet i arbejdet og dermed også værdi for borgeren. Task Forcen vurderer dog, at det vil være hensigtsmæssigt, at det relevante netværk fra almenområdet deltager i netværksmøderne med henblik på at sikre yderligere kvalitet for undersøgelsen og dermed for indsatsen. Task Forcen vurderer endvidere, at Ikast-Brande Kommune med fordel kan understøtte sagsbehandlingen ved sikre, at myndighedsrådgiverne har adgang til den relevante sparring fra f.eks. en jurist eller psykolog, når der opstår et behov herfor. Det fremgår af sagsgennemgangen, at Ikast-Brande Kommune har udarbejdet børnefaglige undersøgelser i næsten alle sager. Sagsgennemgangen viser dog, at der i 4 ud af de 14 sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning, mangler et supplement til en tidligere udarbejdet børnefaglig undersøgelse. Sagsgennemgangen viser også, at tre af de målte sager ikke har overholdt 4 måneders fristen. Det fremgår af medarbejderinterviewene, at man i Ikast-Brande Kommune regner 4 måneders fristen fra afgørelse om påbegyndelse af den børnefaglige undersøgelse. Det er Task Forcens vurdering, at Ikast-Brande Kommune bør være opmærksom på, at firemåneders fristen for udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse ifølge serviceloven løber fra det tidspunkt, man bliver bekymret. Hvornår kommunen bliver bekymret, beror på en konkret vurdering, men det vil ofte være tidspunktet for modtagelse af underretningen, og altså ikke fra tidspunktet for afgørelse om påbegyndelse af undersøgelsen. Sagsgennemgangen viser en systematisk inddragelse af forældrene, men der ses ikke den samme systematiske inddragelse i forhold til børnene. I flere sager ses der kun sparsom kontakt til barnet, og i visse sager ses det, at man kun har mødt barnet en enkelt gang. Af interviewene fremgår, at myndighedssagsbehandlerne kan være i tvivl om, hvornår børnesamtalen skal gennemføres, og at nogle sagsbehandlere afholder samtalen efter, at afgørelsen om foranstaltningen er truffet. Sagsgennemgangen viser, at servicelovens regler om afholdelse af børnesamtale ses overholdt i otte ud af 14 sager med en afgørelse om en foranstaltning. Det fremgår af selvevalueringen, at Ikast-Brande Kommune anvender Signs of Safety som metode ved børnesamtaler, nærmere bestemt ”De tre huse”, hvor barnet skal angive, hvad der fungerer, hvad der bekymrer og ønsker for fremtiden. Dette bekræftes af medarbejderinterviewene, hvor der også udtrykkes tilfredshed med metoden. Task Forcen har interviewet seks børn og unge, som har modtaget foranstaltninger fra IkastBrande Kommune. Børnene og de unge oplevede sig ikke inddraget i udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse, men oplever dog en kontinuerlig kontakt til deres sagsbehandler. Rådgiverne giver i interviews udtryk for, at man ofte taler med børnene. Der holdes således en samtale med barnet i forbindelse med netværksmødet, og i ungeteamet er man ofte i konktakt med den unge. Dette bliver dog ikke altid journaliseret. Det fremgår også, at det er uklart blandt 24/79 medarbejderne, hvornår der er tale om en børnesamtale efter § 48. Børneinterviewene bekræfter, at der ofte tales med børnene. Børnene har en positiv oplevelse af deres myndighedssagsbehandler, og hovedparten oplever en kontinuerlig kontakt. Der opleves en stor tilgængelighed og hurtig respons fra socialrådgiverne, men der beskrives også udflydende grænser mellem samtalerne, som gør det uklart, hvad der er temaet for en given samtale. Det er Task Forcens vurdering, at inddragelse af barnet er vigtigt i alle faser af sagsbehandlingen og at det er væsentligt, at dette dokumenteres i sagen, bl.a. af hensyn til eventuelle klager over afgørelsen eller skift af sagsbehandler. Task Forcen anbefaler således Ikast-Brande Kommune at journalisere de samtaler man har med barnet, og at kommunen har fokus på at skabe en fælles forståelse for, hvornår der skal afholdes en børnesamtale efter § 48. Det fremgår af sagsgennemgangen, at indholdet af de børnefaglige undersøgelser ikke altid kommer rundt om de seks temaer, som defineret i lovgivningen. I flere sager kunne netværket være bedre afdækket, og det ses at man i flere tilfælde ikke har tilvejebragt barnets eller forældrenes holdning til den påtænkte foranstaltning. De børnefaglige undersøgelser udarbejdes i samme skabelon som handleplanerne. Der er lavet kolonner, hvor det skal beskrives, hvad der bekymrer, hvad der fungerer og hvilke mål og aftaler der indgås på mødet. Skabelonen er udformet med henblik på at den udfyldes i fællesskab på netværksmøderne, hvor den vises på storskærm. Det fremgik af interviews med medarbejdere og samarbejdsparter, at det kan være svært at overskue handleplanen i skabelonen, når den fylder flere sider, hvilket også fremgik af de tilsendte sager. Endvidere oplever medarbejderne også tekniske problemer, da de har svært ved at skille den børnefaglige undersøgelse fra, når handleplanen skal sendes til leverandørerne. Det fremgår af interviewet med ungeteamet, at hvis familien giver samtykke bliver både den børnefaglige undersøgelse og handleplanen sendt til leverandøren. Hvis der ikke gives samtykke klippes den børnefaglige undersøgelse ud af dokumentet og kun handleplansafsnittet sendes. Det er Task Forcens vurdering, at den nuværende skabelon kan have betydning for kvaliteten af indholdet af den børnefaglige undersøgelse, da den ikke på tilstrækkelig vis understøtter de indholdsmæssige krav i serviceloven om at beskrive de seks fokusområder for barnet. Skabelonens udformning indebærer endvidere en række praktiske problemer for sagsbehandlerne. Task Forcen anbefaler således en revidering af skabelonen således at den i højere grad understøtter servicelovens bestemmelser. Styrker - Der arbejdes konsekvent med Signs of Safety Der er altid to rådgivere med på netværksmøderne – en som referent og en som mødeleder. Der er en medarbejder med pædagogisk baggrund, der kan bruges som sparringspartner 25/79 - Der udarbejdes børnefaglige undersøgelser i hovedparten af sagerne Forældrene inddrages systematisk De interviewede børn oplever generelt en kontinuerlig kontakt med deres sagsbehandler. Udfordringer - Børnene oplever sig ikke inddraget i den børnefaglige undersøgelse Der mangler en fælles forståelse af, hvornår fire måneders fristen regnes fra Børnesamtaler dokumenteres ikke altid Almenområdet oplever sig ikke inddraget i netværksmøder ved udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse Der er kun begrænset adgang til psykologisk og/eller juridisk sparring i undersøgelsesprocessen Skemaet til udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse understøtter kun i mindre grad at man kommer omkring de seks lovmæssigt bestemte fokusområder i undersøgelsen. Task Forcen anbefaler, at Ikast-Brande Kommune: - 3.5 Har fokus på at overholde fire måneders fristen for udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse Udarbejder supplementer til børnefaglige undersøgelser, når det er relevant Inddrager alle relevante professionelle parter på netværksmøder Dokumenterer afholdelsen af børnesamtaler Reviderer skabelonen til børnefaglige undersøgelser, således at den i højere grad er i overensstemmelse med servicelovens krav. Handleplan Temaet fokuserer på, om der er fælles redskaber til udarbejdelse af handleplaner, samt om handleplanerne bruges som et aktivt redskab. Endvidere er der fokus på, om der følges op på handleplanerne, og om det er klart beskrevet, hvad formål og mål med indsatsen er. Derudover baseres vurderingen på, om der laves handleplaner i relevante sager, om barnet og familien inddrages og endelig, om der er udarbejdet retningslinjer vedrørende udlevering af handleplan til børnene og deres familier samt til de sociale tilbud. Præsentation af Ikast-Brande Kommunes arbejde med handleplaner Det fremgår af selvevalueringen, at Ikast-Brande Kommune anvender Signs of Safety til udarbejdelse af handleplaner, men at kommunen ikke har skriftlige retningslinjer for 26/79 udarbejdelsen heraf. Kommunen anvender en skabelon til udarbejdelse af handleplaner, der er baseret på Signs of Safety. Dokumentet består af en skabelon til den børnefaglige undersøgelse, en skabelon til handleplaner og referatet fra netværksmøderne. Først beskrives i forlængelse af Signs of Safety metoden de områder, som vækker bekymring, det som man på mødet har vurderet fungerer, en vurdering fra barn, forældre og fagpersoner om barnets sikkerhed samt de mål, der sættes for barnet eller den unge. Dokumentet har to felter til handleplanen. Først er et afsnit, hvor sagsbehandler noterer de mål, der har til formål at sænke bekymringsgraden, hvori der også noteres aftaler med netværket og eventuelle foranstaltninger. Senere i samme dokument er et andet handleplanafsnit, hvor der kan noteres oplysninger om foranstaltningen, afholdte samtaler, familiens holdning til handleplanens formål og mål, samtykke og aftaler om opfølgning. Task Forcens analyse af arbejde med handleplaner Ikast Brande Kommune vurderer i selvevalueringen, at man i mindre til nogen grad oplever, at der er høj kvalitet i kommunens arbejde med handleplaner. Kommunen beskriver endvidere, at man anvender Signs of Safety metoden ved udarbejdelse af handleplaner, og at det primært foregår via netværksmøder, hvor målene fastsættes i samarbejde med forældrene. Dette bekræftes i interviews med medarbejdere, koordinatorer og ledere. Det er Task Forcens vurdering, at det er positivt, at Signs of Safety anvendes konsekvent i udarbejdelsen af handleplaner. Det fremgår af det fremsendte materiale, at kommunen anvender den samme skabelon til handleplaner, som man anvender til udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser. I skabelonen fremgår ordet handleplan to steder: umiddelbart før den børnefaglige undersøgelse og umiddelbart efter. Det fremgår af interviewene med sagsbehandlerne, at handleplanen skal forstås som en kombination af begge afsnit. Det øverste afsnit beskriver, hvad der aftales mellem deltagerne på netværksmødet, mens det nederste afsnit er den reelle handleplan. Medarbejderne fortæller endvidere, at formålet med skabelonen er, at alle deltagere på et netværksmøde skal kunne se planen via en projektor. Medarbejderne beskriver tilfredshed med at kunne arbejde direkte i skabelonen på netværksmøderne, således at deltagerne kan følge med. Skabelonen beskrives imidlertid også af myndighedssagsbehandlerne som forvirrende og besværlig at arbejde med. Det fremhæves især, at opdelingen i søjler forvirrer. Dette skyldes, at der ofte står meget tekst i bekymringssøjlen, og mindre i de andre. Resultatet er, at hvert mål kan fylde flere sider, hvilket hæmmer overskueligheden. Det er Task Forcens vurdering, at der ikke bør være tvivl om, hvad der er en handleplan efter servicelovens § 140, og hvad der er aftaler fra netværksmøder. Dette 27/79 gælder især i forhold til borgeren, som ikke er vant til at arbejde professionelt med handleplaner. Task forcens anbefaler derfor en større grad af klarhed i forhold til hvilke dele af skabelonen, der er en handleplan efter § 140. Ankestyrelsens sagsgennemgang viser, at der er udarbejdet handleplaner i 12 ud af de 14 sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning. I de to resterende sager har der været tale om en akut afgørelse, og der er således ikke krav om, at der skal foreligge en handleplan inden afgørelsen. Der er dog krav om at handleplanen udarbejdes efterfølgende. I begge de akutte sager blev handleplanerne udarbejdet inden for 2½ uge efter, at der var truffet afgørelse. Indholdet af handleplanerne er af Ankestyrelsen vurderet tilfredsstillende i 12 ud af de 14 sager. Heraf opfylder de fem lovens krav i høj grad, mens syv handleplaner er vurderet til at opfylde lovens krav i nogen grad, idet Ankestyrelsen har vurderet at flere af de fastsatte mål var for overordnede og ukonkrete. Både leverandører og sagsbehandlere beskriver i interviews, at der i en del sager er diffuse mål, og at sagsbehandlerne finder det vanskeligt at fastsætte konkrete mål i handleplanen for udviklingen i familien. Ikast-Brande Kommune bekræfter denne opfattelse i selvevalueringen, hvoraf det fremgår, at man selv vurderer at have et udviklingspunkt, da målene nogle gange er for diffuse. Det er Task Forcens vurdering, at der er fokus på arbejdet med handleplaner i Ikast-Brande Kommune, men at der fortsat er et udviklingsarbejde i forhold til at gøre de fastsatte mål mere konkrete og målbare. Task Forcen har interviewet seks børn og unge som en del af analysen. Interviewene viser, at fire af de seks børn oplevede, at de blev orienteret om, hvilken støtte det var besluttet, at de skulle modtage, og at de blev spurgt, om de var enige i valget af foranstaltning. De oplevede at være med til at formulere målene i handleplanerne og at der bliver fulgt op herpå ved opfølgningsmøder. De to sidste oplevede sig ikke inddraget op til starten af foranstaltningen, og gav i interviewet udtryk for, at de stadig mangler forståelige forklaringer på, hvorfor der er truffet afgørelse om den valgte foranstaltning. De giver udtryk for, at de ikke ved, om der er en handleplan og ikke mener at have set den, hvis den foreligger. Ifølge medarbejderinterviewene foregår opfølgningen på opfølgningsmøder. Her følges der op på målene i handleplanen. Man forsøger også med input fra forældrene og på baggrund af de opnåede resultater at justere målene, så de i højere grad passer til det enkelte barn. I forhold til deltagelsen på opfølgningsmøderne fremgår det af interviewene med børne- og ungeteams at man inviterer de deltagere, der er relevante i forhold til de aftaler, der er indgået. Typisk deltager barnets skole også på mødet, eller der indhentes en statusudtalelse. Almenområdet udtrykker stor tilfredshed med de netværksmøder, de har deltaget i, og peger på det gavnlige i at høre, hvad de øvrige parter mener og forpligter sig til. Det fremgår dog af interviewet med almenområdet, at medarbejderne derfra oplever ikke altid at blive inddraget i 28/79 netværksmøderne. Det beskrives som personafhængigt, om man inddrages eller ej, og at det er uklart hvilke møder, man forventes at deltage i. Det er Task Forcens vurdering, at der blandt både medarbejdere og eksterne parter er enighed om, at møderne fungerer rigtigt godt, og at man fortsat ønsker at anvende netværksmøder efter Signs of Safety metoden. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle de parter, som har en opgave i handleplanen deltager, således der kan blive fulgt op på og justeret i forhold til de indgåede aftaler. Det er endvidere Task Forcens vurdering, at det er positivt, at børnene inddrages i fastsættelsen af mål i handleplanen, og at denne praksis bør udbredes til alle de sager, hvor det er relevant. Styrker - Signs of Safety anvendes som gennemgående metode Der er gennemgående tilfredshed med brugen af netværksmøder Der foreligger handleplaner i alle gennemgåede sager i sagsmålingen Udfordringer - Den anvendte skabelon til børnefaglige undersøgelser og handleplaner skaber uklarhed om hvilket afsnit, der er den lovpligtige handleplan efter § 140 i serviceloven Der er i en del sager diffuse og svært målbare mål i handleplanen Almenområdet oplever sig ikke inddraget i underretningsmøder/netværksmøder i forbindelse med handleplanen Task Forcen anbefaler, at Ikast-Brande Kommune: - Skaber klarhed i handleplansskabelonen om, hvilke afsnit der er handleplan, jf. § 140 i serviceloven Støtter sagsbehandlerne i at fastsætte konkrete og målbare mål i handleplanen Inddrager almenområdet i højere grad i udarbejdelsen af og opfølgningen på handleplaner. 3.6 Efterværn Task Forcen vurderer under dette tema, om der er retningslinjer for anvendelse af efterværn og for samarbejdet mellem de forskellige aktører i forbindelse med efterværn. Desuden vurderes om retningslinjerne er formidlet og kendt af de relevante fagpersoner i organisationen. Endelig vurderes det, om der ved den unges 16. år er lavet en plan for den unges overgang til voksen, om 29/79 der træffes beslutninger vedrørende efterværn ved 17 ½ år samt om der følges op på kommunens anvendelse af efterværn. Præsentation af Ikast Brande Kommunes arbejde med efterværn I Ikast-Brande Kommunes børne- og ungepolitik er opstillet flere mål for unge, som dog ikke specifikt omhandler efterværn. I forhold til ungegruppen beskrives målsætninger omkring brugen af 10. klasses tilbud, ungdomsskoletilbud samt en vision om at alle unge, som forlader skolen, er fagligt velfunderede og har lyst til at søge videre læring og uddannelse, samt gennemfører en ungdomsuddannelse. For Børne- og familieafdelingen beskrives bl.a., at man vil arbejde med familien som det bærende fællesskab og så vidt muligt arbejde inddragende med den unge og forældrene, samt at man vil søge at have evidensbaserede tilbud for alle 0-18-årige. Kommunen har udarbejdet en kort arbejdsgangsbeskrivelse for ”Den gode overgang”. I arbejdsgangsbeskrivelsen tages udgangspunkt i at sikre en så flydende og kontinuerlig overgang fra ung til voksen som mulig. Beskrivelsen adresserer ikke efterværn specifikt. Der er ikke i kommunen formuleret serviceniveauer for efterværn. I administrationsvejledningen beskrives arbejdet med efterværn kort med reference til, at handlekommunen senest et halvt år før den unge fylder 18 år skal vurdere, om der er behov for efterværn, samt procedurer ved skift af opholdskommune. Der er ikke beskrivelser af målgruppen for efterværn, eller beskrivelse af tilbuddene. Kommunen beskriver i selvevalueringen, at det er afdelingsleder, som bevilger efterværn, med henblik på at sikre en ensartet praksis. Kommunen angiver i nøgletallene, at der ikke findes et samlet datagrundlag for, hvor meget, man anvender efterværn. Task Forcen har i sin nøgletalsanalyse opgjort, at der i 2011 i alt var 26 unge, som modtog efterværn, hvilket er det højeste tal siden 2007. Der anvendes altovervejende opretholdelse af fast kontaktperson eller personlig rådgiver for den unge. Der er således ikke i de materialer, Task Forcen har haft til rådighed, en specifik beskrivelse af brugen af efterværn. Task Forcens analyse af arbejde med efterværn Ikast Brande kommune vurderer i selvevalueringen, at mulighederne for efterværn i nogen grad anvendes hensigtsmæssigt, og at der fremadrettet skal arbejdes med kvaliteten af handleplanerne. Kommunen har et ungeteam, som tager sig af sager med unge op til 23 år. Der er 7 medarbejdere i teamet. De fleste af rådgiverne har været ansat i kommunen i kortere tid og er relativt 30/79 nyuddannede, og både medarbejdere og koordinatorer giver i interviews udtryk for, at koordinator i høj grad anvendes til sparring. Som beskrevet er der ikke udarbejdet retningslinjer for brugen af efterværn, målgruppen herfor eller udarbejdet beskrivelser af de eksisterende tilbud og brugen heraf. Medarbejderne kan få mundtlig sparring fra koordinator eller fra teamet i forhold til at indstille til efterværn og indholdet heri. Signs of Safety metoden anvendes også i efterværnssager. Task Forcen vurderer, at det er positivt, idet det giver mulighed for at inddrage ressourcer fra netværket. Task Forcen har i flere interviews fået beskrevet, at bevillingen af efterværn først behandles på teammøde, og derefter af afdelingslederen. Kommunen beskriver i selvevalueringen, at der sikres ensartethed i tildelingen af efterværn ved, at det er afdelingsleder, der har bevillingskompetencen, men der er ikke et særskilt fokus på efterværn i fx konceptet for ledelsestilsyn. Task Forcen vurderer, at kommunen dermed har en potentiel udfordring i forhold til at sikre en ensartet brug af efterværn. Tilbuddet om kontaktperson kan foregå via S.P.I.T. (socialpædagogisk indsats team), som er et tilbud til 13-20-årige unge med psykiske, sociale og adfærdsmæssige problemer). Ifølge beskrivelsen skal S.P.I.T.-medarbejderen styrke relationen mellem den unge og vigtige omsorgs- og nøglepersoner i den unges netværk, og det beskrives i interviews med leverandørerne, at de oplever at være et bindeled mellem de unge og den øvrige forvaltning. I interview med koordinatorerne beskrives det, at de unge i efterværn har omfattende behov for støtte, og at indstillingen til efterværn følges, hvis den fagligt er godt begrundet. Indtrykket er derfor, at der gives efterværn i de sager, hvor det er relevant. Ikast-Brande Kommune har i selvevalueringen beskrevet, at man mangler valide data om, hvor mange, som tildeles efterværn, og af hvilken art. Dette bekræftes i interviewene. Der er divergens i opfattelsen af, hvilke efterværnstilbud, der særligt anvendes. Task Forcens nøgletalsanalyse viser, at der primært træffes beslutning om opretholdelse af kontaktperson eller personlig rådgiver for den unge. Ifølge koordinator gives især støtte-kontaktperson og videreførte anbringelser, mens medarbejderne i ungeteamet giver udtryk for, at det især er videreførelser af anbringelser i plejefamilier eller på opholdssteder, der gives som efterværn. Task Forcen anbefaler derfor, at kommunen sikrer sig ledelsesinformation om efterværn i forhold til at kunne planlægge efterværnstilbud i kommunen. Ikast-Brande Kommune har udarbejdet dokumentet ”Den gode overgang”, som beskriver opgaverne og ansvarsfordelingen mellem familierådgivningen, jobcentret, ungdommens uddannelsesvejleding og handicap- og psykiatriområdet i forbindelse med den unges 18. år. Dokumentet vedrører ikke specifikt efterværn. Dokumentet beskriver, at der afholdes halvårlige koordinationsmøder vedrørende de 16-18-årige, som forventes at skulle modtage et tilbud fra handicap og psykiatri fra det fyldte 18. år. Til mødet deltager medarbejdere fra 31/79 familierådgivningen, koordinator fra psykiatri og handicap samt repræsentanter fra PPR og jobcenter. Dette sker bl.a. for at tydeliggøre fremtidige behov for foranstaltninger, når en ung fx skal overgå til et botilbud i handicapafdelingen, så man kan dimensionere og planlægge herefter. For de unge, som skal overgå til jobcentret, laves overdragelse i forbindelse med 17½ års samtale. Hvis den unge har en sag i familierådgivningen, indkalder sagsbehandler herfra – alternativt indkalder Ungdommens Uddannelsesvejledning. I forbindelse hermed oversendes relevante sagsakter. Ifølge medarbejderne fra ungeteamet er denne arbejdsgang helt implementeret. Den beskrevne procedure er relativt ny, og primært udarbejdet af de forskellige voksenafdelinger, som skal modtage unge fra familieafdelingen, og medarbejdere fra ungeteamet og fra voksensystemet giver udtryk for, at proceduren er godt i gang med at blive implementeret. Task Forcen vurderer, at det er positivt, at der er formuleret retningslinjer for overgangen mellem familieafdelingen og voksensystemet med henblik på at sikre overlevering af informationer, og mulighed for kontinuitet i indsatsen. Der gives fra voksensystemet udtryk for, at sagerne kan være svære at overskue, idet der kan mangle systematik i journaliseringen. Oplevelsen i voksensystemet er dog, at der det sidste år er blevet en større grad af systematik – eventuelt som følge af en højere grad af direkte dialog på medarbejder og koordinatorniveau. Voksensystemet oplever endvidere, at der i højere grad tages stilling til, om de unge skal have efterværn. Det efterspørges dog, at dette kunne fremgå af de oversigtsskemaer, der laves til koordinationsmøderne for så vidt angår de unge, som nærmer sig det 18. år. Familierådgivningens egen vurdering fra selvevalueringen af, at der skal arbejdes mere med handleplanen generelt, bekræftes også i interviews med medarbejdere og ledere fra voksenområdet, som vurderer at handleplanerne for de unge er relativt tyndt beskrevne. Task Forcen vurderer dermed, at kommunen med fordel kan arbejde på at kvalificere handleplanerne for de unge, samt at notere på oversigtsskemaerne, om der er unge, som modtager efterværn. Styrker - Ikast Brande kommune har via metoden Signs of Safety også fokus på netværket i forbindelse med efterværn Der er udarbejdet procedurer for overgang til voksenområdet, og denne vurderes som velimplementeret. Udfordringer - Ikast Brande kommune har ikke retningslinjer for tildelingen af efterværn og har dermed ikke styringsredskaber til at sikre en ensartet brug af efterværn Kommunen mangler ledelsesinformation om omfanget af og typen af efterværn. Dermed 32/79 - bliver det vanskeligt at planlægge og dimensionere tilbud herom Handleplanerne har ikke altid høj kvalitet i forhold til at være retningsgivende for indsatsen Voksensystemet får ikke informationer om, hvorvidt de unge, de modtager, får efterværn. Task Forcen anbefaler, at Ikast Brande Kommune: - Udarbejder retningslinjer eller strategier for, hvordan man kan sikre en ensartet tildeling af efterværn Registrerer, hvor mange unge, som modtager efterværn, og hvilken type Arbejder på at øge kvaliteten af handleplanerne Noterer på oversigtsskemaet, om de unge modtager efterværn. 3.7 Personrettet tilsyn I forhold til det personrettede tilsyn vurderer Task Forcen, om der er retningslinjer for planlægning og gennemførelse af tilsynet, og om retningslinjerne er formidlet og kendt af de relevante fagpersoner i organisationen. Herudover vurderes det, om der følges op på kommunens planlægning og gennemførelse af personrettede tilsyn, og om der er en samtale med barnet i forbindelse med tilsynet. Endelig vurderes det, om der følges op på målene i handleplanen i forbindelse med tilsynet, og herunder om konklusionerne på tilsynet fremgår klart af sagsakterne. Præsentation af Ikast-Brande Kommunes arbejde med det personrettede tilsyn Det fremgår af selvevalueringen, at Ikast-Brande Kommune ikke har udarbejdet fælles retningslinjer for det personrettede tilsyn, men at man bruger servicelovens bestemmelser, som for anbringelser bestemmer, at kommunen senest 3 måneder efter at anbringelsen er iværksat, skal vurdere, om indsatsen skal ændres og om handleplanen skal revideres. Herefter skal kommunen føre tilsyn hvert halve år. Der er ikke i administrationsvejledningen beskrevet, hvordan der skal følges op på forebyggende foranstaltninger eller anbringelser. Det fremgår af den tilsendte Plan for samarbejde/matchning mellem familierådgivingen og familieplejen (fra maj 2013), at der ved anbringelser skal ske en revurdering af handleplanen første gang efter tre måneder, og at familierådgiveren indkalder til opfølgningsmøde. På dette møde deltager rådgiver, plejefamilie, barnets eller den unges biologiske familie og familieplejekonsulenten. Det fremgår endvidere af samarbejdsplanen, at der herefter skal ske opfølgning hvert halve år. Kommunen beskriver i selvevalueringen, at det personrettede tilsyn som oftest gennemføres i 33/79 forbindelse med opfølgningen på handleplanen og at dette sker ved netværksmøder. Task Forcens analyse Ikast-Brande Kommunes arbejde med det personrettede tilsyn Det fremgår af selvevalueringen, at Ikast-Brande Kommune vurderer, at den eksisterende godkendelses- og tilsynspraksis i mindre til nogen grad fungerer og sikrer kvalitet i indsatsen. Det fremgår af selvevalueringen, at Ikast-Brande Kommune ikke anvender fælles retningslinjer for planlægning og gennemførelse af kommunens tilsyn udover de, som fremgår af serviceloven. Der er dog fremsendt en Plan for samarbejdet/matchningen mellem familierådgivningen og familieplejen, der har karakter af en retningslinje i forhold til familieplejeanbringelser, især med fokus på arbejdsfordelingen mellem myndighedssagsbehandler og familieplejekonsulent. Også i denne refereres til kravene beskrevet i lovgivningen. Endvidere fremgår det af planen, hvem der skal indkalde til opfølgningsmøde, og hvem der deltager, og at plejeforældrene forventes at udarbejde skriftlige statuspapirer om barnet. Der er ikke retningslinjer for opfølgning på andre foranstaltninger end anbringelser i plejefamilier, hverken i forhold til andre typer af anbringelser eller i forhold til forebyggende foranstaltninger. Det fremgår af selvevalueringen og af interviews med rådgiverne, at det personrettede tilsyn oftest sker i forbindelse med opfølgning på handleplanen, og ofte via et netværksmøde. Kommunen beskriver i selvevalueringen, at barnet typisk vil blive inddraget ved en børnesamtale i samme forbindelse. Som nævnt ovenfor i afsnittet om handleplaner er der forskellig opfattelse af, i hvilken grad almenområdet deltager på netværksmøderne. Almenområdet giver selv udtryk for, at de ikke deltager i samme omfang som tidligere i forbindelse med underretninger og i undersøgelsesfasen, men i stedet udarbejder en skriftlig status i forhold til barnets trivsel og udvikling. Det er Task Forcens vurdering, at det er positivt, at der findes retningslinjer for opfølgning på anbringelser i plejefamilier. Men det er samtidigt Task Forcens vurdering, at manglen på retningslinjer for opfølgning ved øvrige foranstaltninger kan medføre en risiko for et manglende fokus på opfølgningsforpligtelsen. Task Forcen vurderer endvidere, at der kunne være et potentiale forbundet med systematisk at invitere almenområdet med til opfølgningsmøder i de sager, hvor almenområdet har konkrete opgaver i handleplanen og i øvrigt sikre, at der indhentes beskrivelser fra almenområdet i alle sager, hvor barnet opholder sig der i sin hverdag. Det fremgår af interviewene, at Ikast-Brandes it-system ikke giver mulighed for at sætte påmindelse om tilsyn i sagerne. I stedet har sagsbehandlerne udviklet en praksis, hvor man noterer oplysninger om sagen i et regneark, der ligger på et fællesdrev. Det beskrives især som et problem i de tilfælde, hvor man overtager sager fra en anden sagsbehandler, da man er afhængig af, at den 34/79 tidligere sagsbehandler også har anvendt dette parallelle notesystem. Det beskrives endvidere i flere interviews, at sagsbehandlingssystemet ikke giver en overordnet viden om, hvor i processen sagerne befinder sig. Det er Task Forcens vurdering, at det er væsentligt, at tilsynet sker med de i lovens fastsatte intervaller, og at implementerede procesunderstøttende værktøjer i den forbindelse vil kunne støtte sagsbehandlerne heri. Styrker - Der er fokus på at lave opfølgning på foranstaltninger i en bredere kreds, som både involverer forældre og professionelle samarbejdsparter Der er lavet en samarbejdsaftale med procedurer for samarbejdet og rollefordeling mellem rådgiver og familieplejekonsulent Lovgivningens krav til opfølgning er indarbejdet i samarbejdsaftalen. Udfordringer - Der er ikke skriftlige retningslinjer for den generelle opfølgning på foranstaltninger Planen for samarbejde og matchning omhandler alene plejefamilieområdet og ikke andre former for anbringelse Der er ikke i sagsbehandlingssystemet mulighed for at give automatiske adviseringer om tidspunkter for opfølgning og man har ikke et fælles overblik over, hvor sagerne er i processen Almenområdet er ikke en integreret del af opfølgningen på handleplanerne. Task Forcen anbefaler, at Ikast-Brande Kommune: - Fokuserer på at understøtte en ensartethed i opfølgning og tilsyn via retningslinjer, som omfatter alle relevante foranstaltningstyper Har fokus på at indhente overblik over tilsyn og opfølgning via sagsbehandlingssystemerne Arbejder på at sikre, at almenområdets observationer og vurderinger inkluderes i opfølgningen. 3.8 Afslutning af sager I temaet afslutning af sager vurderer Task Forcen, om der er retningslinjer for, hvordan og hvornår man lukker en sag, og om retningslinjerne er formidlet og kendt af de relevante fagpersoner i organisationen. Herudover vurderes det, om retningslinjerne anvendes i praksis, om der følges op på overholdelse af dem samt om de er i overensstemmelse med god sagsbehandlingspraksis på 35/79 området. Præsentation af Ikast-Brande Kommunes afslutning af sager Ikast-Brande Kommune har ingen nedskrevne retningslinjer for afslutning af sager, men man har en praksis om, at sager lukkes, når der ikke er foranstaltning, tilsyn eller en børnefaglig undersøgelse under udarbejdelse. Det er den enkelte rådgiver, der har kompetence til at lukke sagerne. Der er ikke nogen praksis for opfølgning på, om retningslinjerne følges og er hensigtsmæssige. Task Forcens analyse af Ikast-Brande Kommunes afslutning af sager I selvevalueringen vurderer Ikast-Brande Kommune, at de i mindre grad har et hensigtsmæssigt fokus på afslutning af sager. Det fremgår af selvevalueringen, at sager skal lukkes, når der ikke er foranstaltninger eller tilsyn. Dette bekræftes af interviewene med sagsbehandlerne. Der er dog ikke nogen skriftlige retningslinjer for afslutning af sager i det fremsendte materiale. Det fremgår også af interviews med medarbejdere, at der ikke er noget overblik over, hvor sagerne er i processen. Det fremgår endvidere af interviews med myndighedssagsbehandlerne, at Ikast-Brande Kommunes praksis for afslutning af sager i flere tilfælde medfører, at sager må åbnes igen, når der kommer nye underretninger. Det ses eksempelvis ofte ved ansættelsesophør, hvor der lukkes adskillige sager, der genåbnes kort tid efter på baggrund af nye underretninger. Af selvevalueringen fremgår det endvidere, at der i Ikast-Brande Kommune ikke er nogen ledelsesmæssig opfølgning på myndighedssagsbehandlernes praksis for at afslutte sager. Det fremgår dog af interview med sagsbehandlere, at sager der påtænkes afsluttet, bliver drøftet på teammøder. Det er Task Forcens vurdering, at fraværet af skriftlige retningslinjer på området medfører en risiko for en uensartet praksis for afslutning af kommunens sager, og at det således bliver afhængigt af den enkelte myndighedssagsbehandler, hvornår en sag afsluttes, frem for at der tages udgangspunkt i fælles vedtagne kriterier om eksempelvis barnets udvikling og trivsel og i, hvorvidt målene i handleplanen er opnået. Dette er særlig relevant i organisationer med mange nye medarbejdere. Task Forcen vurderer endvidere, at Ikast-Brande Kommunes i forbindelse med afslutning af sager med fordel kan tage udgangspunkt i de udarbejdede handleplaner og realiseringen af målene på netværksmøder med henblik på at vurdere, om en sag skal afsluttes eller ej, frem for at lægge vægt på, om der er iværksat foranstaltninger. 36/79 Det er endelig Task Forcens vurdering, at en ændret journaliseringspraksis, der tager udgangspunkt i barnets cpr nr. i stedet for moderens, vil give et større overblik over hvilke faser de enkelte sager befinder sig i, og dermed hvilke sager, der skal afsluttes. Styrker - Sager, der påtænkes afsluttet, drøftes på teammøder Udfordringer - Det er op til den enkelte myndighedssagsbehandler, om en sag skal afsluttes Der følges ikke systematisk op på afslutning af sager via ledelsestilsyn eller andet Journaliseringspraksis med udgangspunkt i moders cpr.nr. Task Forcen anbefaler, at Ikast Brande Kommune: - Tager udgangspunkt i opnåelse af målene i handleplanen, når sager afsluttes Udarbejder fælles retningslinjer herfor Følger systematisk op på, hvornår sager afsluttes Arbejder på at udvikle en større grad af overblik over, hvor sager er i sagsbehandlingsprocessen. 3.9 Faglig ledelse og sparring Under temaet faglig ledelse og sparring er der fokus på, hvordan faglig ledelse og sparring bidrager til at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen. Vurderingerne bygger på om kommunerne har retningslinjer for faglig ledelse og sparring, og hvorvidt disse retningslinjer er omsat til praksis. Det afdækkes også, hvorvidt der er en ledelsesstruktur med en klar og gennemsigtig placering af opgaver og ansvar. Derudover vurderes det, hvordan den faglige ledelse og sparring bidrager til at sikre en ensartet sagsbehandling baseret på et fælles fagligt grundlag. Afslutningsvis bygger vurderingen på, hvordan der løbende følges op på kvaliteten i sagsbehandlingen. Præsentation af Ikast Brande Kommunes arbejde med faglig ledelse og sparring Kommunen henviser i selvevalueringen til administrationsvejledningen, som retningslinje for den faglige sparring. Ikast-Brande Kommunes børnefamilieafdeling er organiseret med en chef, en afdelingsleder og tre faglige koordinatorer. De tre koordinatorer har ikke personale- eller bevillingsansvar. De har alle 37/79 tre en mindre sagsreduktion. Derudover er en stabsfunktion med flere udviklingskonsulenter. Udviklingskonsulenterne deltager ikke i faglig sparring på sagsniveau, men de deltager i forhold til faglig udvikling, implementering af ny lovgivning, nye metoder mv. Afdelingsleder holder ugentlige møde med koordinatorerne i 2½ time med generelle faglige temaer på dagsordenen. Koordinatorerne afholder ugentlige teammøder i tre timer med de tre teams: børneteamet, ungeteamet og modtagelsen. Kommunen har ikke visitationsmøder. Kompetencefordelingen fremgår af Kompetenceplaner for Børne- og Undervisningsudvalgets område, samt Instruks vedrørende kompetencefordelingen indenfor familierådgivningens myndighedsopgaver. Der gennemføres to gange om året kollegialt tilsyn, hvor rådgiverne læser nogle af hinandens sager. Derudover gennemgår afdelingsleder månedligt som stikprøver fem procent af udbetalingerne med økonomimedarbejder. Task Forcens analyse af Ikast Brande Kommunes arbejde med faglig ledelse og sparring Ikast Brande kommune vurderer i selvevalueringen, at den faglige ledelse og sparring i høj grad fungerer hensigtsmæssigt. Skriftlige retningslinjer Ikast-Brande Kommune henviser i selvevalueringen til administrationsvejledningen som retningslinje for den faglige ledelse og sparring. Vejledningen indeholder beskrivelser af arbejdsgangen i forhold til dele af sagsprocessen og indeholder ikke socialfaglige kvalitetskriterier. I den tilsendte version er stadig dele, som fremstår foreløbige. Vejledningen er uddelt til medarbejderne, men det fremgår af interviews med såvel medarbejdere som koordinatorer, at der har været tvivl om vejledningen stadig forelå i udkast, og at den hidtil ikke har været anvendt i særlig høj grad. Koordinatorer og ledere beskriver i interviewene, at man fremover vil bruge og henvise til administrationsvejledningen i højere grad og at den også skal indgå i startpakken for nye medarbejdere. Koordinatorer og ledere beskriver i interviews, at børne- og ungepolitikken kun i mindre grad anvendes eksplicit i den faglige ledelse, og at der primært henvises til kommunens værdigrundlag om at arbejde inddragende og i nærmiljøet. Dette bekræftes af sagsbehandlerne i familierådgivningen. Det beskrives også, at der mangler viden om, hvorvidt politikken og indsatserne realiseres med de ønskede resultater. Som eksempel nævnes det, at det vil kræve en manuel gennemgang af alle sager for at vise, om målsætningen om at anvende Signs of Safety i 80 % af sagerne er opnået, og det gør man ikke. I Familiehuset anvendes målemetoden FIT i forhold til familiernes udbytte af foranstaltningen, men man arbejder generelt ikke med resultatdokumentation på 38/79 myndighedsområdet Ikast-Brande Kommune ønsker ikke at arbejde med serviceniveauer, men lederne beskriver, at de på handicapområdet har en række tommelfingerregler, som ikke er nedskrevne. På området for socialt udsatte børn og unge er der kun få tommelfingerregler, som fx, at man ikke får mere end 8 samtaler i PMTO-regi. Task Forcen vurderer, at behovet for mundtlig sparring og rådgivning øges, som følge af at der kun er udarbejdet et begrænset antal retningslinjer, og det kan indebære en risiko for, at sagsbehandlingen ikke har en ensartet kvalitet. Task Forcen anbefaler, at administrationsvejledningen udbygges til at omfatte hele sagsprocessen, og at der prioriteres en grundig implementering heraf. Task Forcen vurderer endvidere, at Ikast-Brande Kommune med fordel kan lade børne- og ungepolitikken være mere styrende for sagsbehandlingen og lave en mere systematisk opsamling på resultater og på brug af den valgte sagsbehandlingsmetode. Fordeling af opgaver og ansvar Det fremgår af interviewene, at den faglige ledelse varetages af afdelingsleder og koordinatorer, og at det er Signs of Safety, som på myndighedsområdet er ramme for sagsbehandlingen. Det er afdelingsleder, som har ansvar for personale og økonomi, og koordinatorerne, som har den daglige faglige ledelse. Afdelingsleder kontrollerer månedligt, på baggrund af udbetalinger fra økonomisystemet, om der foreligger bevillinger til foranstaltningerne og om sagen er belyst i forhold til afgørelsen. Gennemgangen kan føre til, at koordinator eller pågældende sagsbehandler får en ledelsesmæssig tilbagemelding på sagens indhold. Afdelingsleder kan også bookes til sagssparring, forudsat at rådgiver forinden har søgt at løse sin udfordring ved at læse lovgivningen, vejledningen, administrationsvejledningen og eventuelt har drøftet sagen på teammøde. Denne procedure bekræftes af koordinatorer og rådgivere. Afdelingsleder deltager derudover i de månedlige rådgiverfora, samt til tema- og ’oprydningsdage’, hvor der kan sættes fokus på fx metoder eller lovgivning. Koordinatorerne er ansvarlige for de ugentlige teammøder, for den løbende sparring, og har derudover en række udviklingsopgaver. Særligt børne- og ungeteamet er præget af mange medarbejdere med kort anciennitet, og interviewene med rådgivere og koordinatorer beskriver, at der er stor efterspørgsel efter faglig sparring fra koordinatorerne. Sparringen foregår bl.a. på teammøderne og det varierer, om rådgiverne på forhånd beskriver, hvad de ønsker sparring til. Der var i interviews med koordinatorer og ledere ikke klarhed over, hvor meget tid der var afsat til koordinatorernes faglige sparring med medarbejderne. Det blev beskrevet, at koordinatorerne havde en sagsreduktion på mellem 15 og 50 %, og en målsætning om, at reduktionen skulle være på 50 %. Børne- og familiechefen kan i sjældne tilfælde give konkret sagssparring, hvis afdelingsleder ikke er 39/79 til stede. Børne- og familiechefen bliver enkelte gange involveret i meget komplicerede sager, men det er ikke formaliseret. Der arbejdes derudover løbende med at sikre effektivitet i sagsgangene via leanprocesser, som understøttes af stabsfunktionen. Task Forcen vurderer, at der er en klar arbejdsfordeling mellem afdelingsleder og koordinatorer, og at der er fokus på at have tydelige og effektive sagsgange via lean. Afdelingsleder har den tætteste opfølgning i forhold til økonomien, mens den faglige ledelse primært udøves gennem koordinatorerne. Task Forcen vurderer dog, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der var fuld klarhed over rammerne for og omfanget af koordinatorfunktionen, så denne prioriteres tydeligt. Ledelsestilsyn og kollegial sparring Kommunen har for nylig omlagt ledelsestilsynet til at være kollegialt. Rådgiverne læser et antal af hinandens sager med henblik på, om der foreligger centrale og lovbestemte dokumenter i sagerne. Medarbejdere og ledere beskriver i interviews, at de udarbejdede skemaer sammenfattes af en udviklingskonsulent, som gennemgår resultaterne på et afdelingsmøde i forhold til, om resultaterne fx giver anledning til at opkvalificere på et bestemt område. Det indgår ikke i opgaven, at medarbejderne drøfter sagerne indbyrdes, og koordinatorerne har ikke en særlig rolle i forhold hertil. Afdelingsleder læser ikke sager. Ifølge lederne har man opnået en større åbenhed i forhold til at lade andre læse egne sager. Man har i familierådgivningen valgt, at rådgiverne på skift er referent på netværksmøderne, hvilket giver mulighed for efterfølgende at give hinanden faglig feedback på mødeledelsen med henblik på at styrke brugen af Signs of Safety. Der følges imidlertid, ifølge interviews med medarbejdere og koordinatorer, ikke systematisk op på dette ledelsesmæssigt. Task Forcen vurderer, at tilsynet i højere grad kunne bidrage til læring og udvikling, hvis der var mere fokus på en systematisk drøftelse af, hvad der er registreret. Man kunne også i højere grad bruge tilsynet til faglig ledelse, hvis koordinatorerne og afdelingsleder havde en mere aktiv rolle i at vurdere det socialfaglige indhold i sagerne. Task Forcen vurderer endvidere, at kommunen med fordel kunne følge mere systematisk op på brugen af Signs of Safety. Oplæring af nye medarbejdere og løbende sparring Ikast-Brande Kommune har en fem måneders mentorordning for nyansatte med under to års erfaring fra området. Det vil ofte være koordinator, der varetager denne opgave, og det fremgår af interviews med koordinatorer og rådgivere, at det varierer, hvor meget tid koordinatorerne har til denne opgave. Mentoren skal kontrollere, om medarbejderen kender de administrative rutiner, og eventuelt følge medarbejderen i nogle møder, fx som referent på et netværksmøde. De nyuddannede har nedsat sagstal i starten. Derudover udleveres en velkomstmappe. Rådgiverne kan få børnefaglig sparring via en småbørnspædagog i afdelingen, men der er ikke adgang til socialretlig sparring i afdelingen. Der er en jurist i byrådssekretariatet, som kan bistå med det forvaltningsretlige, og derudover henvises til Ankestyrelsens hotline. PPR kan inddrages 40/79 konkret på netværksmøder, men anvendes fx ikke på teammøder. Rådgiverne tilbydes supervision fem gange om året. Task Forcen vurderer, at der er gode rammer for nyansatte rådgivere i kommunen, og muligheder for supervision. Det vurderes dog, at rådgiverne kan mangle lettere adgang til juridisk og psykologfaglig sparring. Styrker - Der er en klar arbejdsfordeling mellem koordinatorer og ledelsen Kompetenceplanen kan understøtte en ensartet praksis ift. anbringelsessager Det kollegiale tilsyn har givet større åbenhed i forhold til at lade andre se ens sager Der deltager to rådgivere på netværksmøderne. Udfordringer - Der er kun få skriftlige retningslinjer, hvilket øger behovet for mundtlig sparring og vejledning Der er i begrænset grad ledelsesmæssig opfølgning på brugen af centrale metoder og på opnåelse af politisk fastsatte mål Den faglige sparring varetages af koordinatorer, som kun i begrænset omfang har sagsreduktion Det kollegiale ledelsestilsyn har fokus tidsfrister og processuelle regler, men ikke på den socialfaglige kvalitet og der sikres ikke en systematisk læring hos medarbejderne på baggrund heraf. Task Forcen anbefaler, at Ikast Brande Kommune: - Sikrer, at koordinatorerne har tid til den faglige sparring med medarbejderne Følger systematisk op på brugen af Signs of Safety og på målopnåelsen generelt Anvender resultaterne fra tilsynet til at sikre læring på medarbejderniveau. 3.10 Ledelsesinformation og styring Under temaet ledelsesinformation og styring er der fokus på, hvordan der løbende afrapporteres på væsentlige faktorer i arbejdet med udsatte børn og unge. Vurderingerne bygger på om de relevante personer i kommunen har løbende og systematisk adgang til nøgletal om aktiviteter, budget, målgrupper mv. Derudover vurderes det, hvordan kommunen bruger nøgletallene til løbende at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen og i indsatserne. Endelig bygger vurderingen på, hvordan kommunen benytter nøgletallene strategisk til fremadrettet at sikre økonomisk og faglig 41/79 styring. Præsentation af Ikast-Brande Kommunes arbejde med ledelsesinformation Ikast-Brande Kommune har et ESDH-system kaldet Pro-File, og bruger derudover et økonomisystem (Børn og Voksen). Det er besluttet, at man vil implementere børnemodulet fra SB SYS i 2015, men det er ikke implementeret i Task Forcens analyseperiode. Kommunen beskriver i selvevalueringen, at de centrale administrative styringsdokumenter er kompetenceplanen og delegationsaftalen, og at disse dokumenter omsættes gennem administrationsvejledningen. Task Forcen har fået tilsendt eksempler på udarbejdet ledelsesinformation i form af en generel budgetopfølgning gældende for hele kommunen, en orienteringsskrivelse til fagudvalget om udviklingen i antal afgørelser, underretninger og ankesager, samt et skema for det interne ledelsestilsyn, som også er en kilde til ledelsesinformation. Kommunen beskriver i selvevalueringen, at der laves budgetopfølgning hver måned, og at man de seneste fem år har overholdt budgetterne. Man henter primært data fra økonomistyringssystemerne, herunder oversigt over antal børn og antal aktive foranstaltninger. I forhold til styring af området gennemføres endvidere ledelsestilsyn, hvilket beskrives i kapitel om faglig ledelse. Endelig gennemgår afdelingsleder sammen med økonomikonsulent 5 % af udbetalingerne løbende. Kommunen har en stabsfunktion i familieafdelingen, der arbejder med tværgående opgaver, udviklingsprojekter, leanprocesser, evidensbaserede indsatser, udvalgsbetjening m.m. Task Forcens analyse af Ikast Brande Kommunes arbejde med ledelsesinformation Kommunen vurderer i selvevalueringen, at man i nogen grad har en it-understøttelse, der sikrer en smidig og effektiv arbejdsproces og adgang til relevant viden. Det beskrives dog generelt i interviewene, at der kun i mindre grad genereres overordnede data og statistikker for fx opfølgning på mål i børne- og ungepolitikken. Der gives også generelt udtryk for, at både medarbejdere og ledere har forventninger til, at der med børnemodulet fra SB SYS vil kunne trækkes mere valide data. Dokumentet God praksis i familierådgivningen viser fordelingen af kompetencer mellem den enkelte rådgiver, det enkelte team, lederen af familierådgivningen og Børne- og familiechefen i forhold til en række konkrete foranstaltninger, vist ved paragrafnumre. I Kompetenceplaner for Børne- og Undervisningsudvalgets område beskrives hvilke beslutninger, der skal træffes af hhv. byråd, økonomi- og planlægningsudvalget, fagudvalget og 42/79 administrationen. Det beskrives her, at administrationen har pligt til overfor udvalgene at foretage en afrapportering, som giver et overblik og indblik i den administrative behandling af konkrete sager, så udvalget kan vurdere service- og kvalitetsniveauet på området. Task Forcen har fået tilsendt eksempler på information til det politiske udvalg. Der er primært tale om kvantitative opfølgninger på antal sager, klager, anbringelser m.m. Der benchmarkes i afrapporteringen i forhold til andre kommuner. Også administrationsvejledningen har primært et teknisk/kvantitativt fokus i forhold til at beskrive forskellige trin i en sagsgang med henblik på lovkrav, journalisering m.m. Ikast-Brande Kommunes børne- og ungepolitik indeholder en række meget konkrete resultatmål. Det beskrives dog samstemmende i interviews med chefer, koordinatorer og medarbejdere, at der ikke efterspørges data om opnåelse af de politiske mål. På enkelte områder har der været manuelle optællinger, som fx i forhold til hvor mange unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, men generelt efterspørges ikke data herom, eller om andre kvalitetsindikatorer. Der afholdes afdelingsledermøder hver anden uge, hvor man bl.a. drøfter de politiske mål, men ifølge interviews med stabsmedarbejdere, ledere og koordinatorer, fremsendes der ikke status herom til politikerne. Kommunen har en målsætning om at have evidensbaserede programmer for alle 0-18-årige, men der er ifølge stabsmedarbejderne ikke centrale data om progressionen for børnene og de unge. Der har dog været afholdt temadage for politikerne om fx anbringelser eller underretninger, hvilket har givet mulighed for kvalitative dialoger. Når der fra politisk side eller fra cheferne efterspørges data om enkeltsager eller om omfanget af bestemte typer af sager, for eksempel i forhold til komplicerede samværssager, indhentes data typisk ved at den enkelte rådgiver svarer tilbage i forhold til egen sagsstamme ud fra det overblik vedkommende har. Task Forcen vurderer på baggrund heraf, at Ikast-Brande Kommune med fordel kunne have mere fokus på kvalitative data og på opnåelse af socialfaglige resultater. Både med henblik på den overordnede politiske styring af området, og med henblik på den løbende, socialfaglige ledelse af området. Det vil forudsætte, at der registreres på udvalgte indikatorer i it-systemet, så indhentelsen af data ikke bliver afhængigt af den enkelte rådgivers hukommelse og overblik. Der indsamles, ifølge selvevalueringen, lister over alle sager hver måned, og udarbejdes løbende statistik over klager til Ankestyrelsen. Kommunen vurderer, at man i nogen grad har det nødvendige ledelsesinformationssystem til at sikre en løbende faglig og økonomisk styring og udvikling på børne- og ungeområdet. Det nøgletalsskema, som Ikast-Brande Kommune har tilsendt Task Forcen viser dog, at der i en del tilfælde ikke er valide data til rådighed i kommunen. I forhold til den økonomiske styring af området indsamles data fra økonomistyringssystemet, fx oversigter over alle børn og foranstaltninger. Kommunen beskriver i selvevalueringsskema, at der ikke er en klar sammenhæng mellem de politiske mål og den afsatte økonomi. Økonomimedarbejderen gennemgår månedligt de godkendte udbetalinger med afdelingsleder 43/79 med henblik på økonomisk styring af området. Hertil hentes data fra økonomisystemet Børn og Voksen; lønudbetalinger til fx plejefamilier samt betalinger til tilbud, som fx opholdssteder. I gennemgangen og økonomiopfølgningen laves også beregninger på forventede udgifter, hvis fx sagsbehandler forventer at træffe afgørelse om en anbringelse. Hvis gennemgangen viser, at der er udfordringer med økonomien kan afdelingsleder tilbagetrække kompetence fra rådgiverteamet. Ledelse og stabsmedarbejdere fortæller i interviews, at økonomiopfølgningen er en tidskrævende opgave. Kommunen har haft en stor personaleomsætning og har relativt mange rådgivere med kortere erfaring og kompetencen er i høj grad placeret i teamet eller hos afdelingsleder. Kommunen har de seneste fem år overholdt budgetterne, og giver udtryk for at have et godt overblik og beredskab i forhold hertil. Task Forcen vurderer på baggrund af interviews, at den beskrevne økonomiopfølgning gennemføres som planlagt og at det muliggør styring af økonomien. Med de eksisterende ITsystemer trækkes tallene i vidt omfang manuelt fra mange systemer, og derfor er det en meget tidskrævende opgave, som med fordel kunne effektiviseres. Ikast-Brande Kommune opretter sager efter morens cpr-nummer, og samler dermed søskende i samme sag. Når sager registreres på morens cpr-nummer kan der være en selvstændig udfordring forbundet med aktindsigt i situationer, hvor moren fx har flere børn, som ikke har samme far. Både i forhold til den børnefaglige undersøgelse og i forbindelse med andre sagsakter. Sagsmålingen viste, at en del sager fremstår mindre systematiske, og at det kan være vanskeligt at finde de relevante sagsakter til et konkret barn. Task Forcen er opmærksom på, at sagsmålingen er lavet på printede sagsakter, og at der dermed kan være en større grad af systematik i de digitale sager, men det beskrives i flere interviews, at sagerne kan fremstå usystematiske, fx for en sagsbehandler som overtager en sagsstamme, eller for samarbejdsparter, som får sagsakter oversendt. Det er endvidere en konklusion fra de kollegiale gennemlæsninger af hinandens sager (tilsynet), at der ikke er en fælles og udbredt systematik for, hvor man registrerer forskellige data og hvordan man organiserer de elektroniske mapper i sagerne. Eksempelvis nævnes i flere interviews, at der er forskellig praksis i forhold til, om rådgiverne laver et journalnotat i sagen om at der fx er gennemført opfølgning på handleplanen, eller om der alene journaliseres et referat af mødet. Task Forcen vurderer derfor, at kommunen – fx ved overgangen til SB SYS med fordel kan fokusere på systematik i journalisering, og på, hvordan man håndterer at kunne følge aktiviteterne og fremdriften i sagen for det enkelte barn. Styrker - Ikast-Brande Kommune har udarbejdet et system, som muliggør løbende overblik over og styring af økonomien Kommunen indsamler på udvalgte nøgletal data fra andre kommuner, som muliggør 44/79 benchmarking. Udfordringer - - De eksisterende IT-systemer kan ikke generere samlede data om sagsbehandlingen og udviklingen for de konkrete familier. Der er derfor meget information, som er afhængig af sagsbehandlernes og koordinatorernes hukommelse Kommunen har på en række parametre ikke adgang til genererede data, hvilket fremgår af de indsendte nøgletal Der samles ikke systematisk op på realiseringen af de politiske mål, som er fastsat i børne- og ungepolitikken Journaliseringen fremstår i dele af sagerne usystematisk, eventuelt bl.a. som følge af, at der journaliseres på mors cpr-nummer. Task Forcen anbefaler, at Ikast Brande Kommune: - Indfører et it-system, som kan generere data på tværs og anvender disse til opfølgning på indsatsen Har mere fokus på realisering af de politiske mål og på at følge op på de beskrevne, konkrete målsætninger Arbejder med at skabe en højere grad af fælles systematik i journalerne. 45/79 4 Nøgletalsanalyse 4.1 Introduktion I den indledende analysefase har Task Forcen indhentet en række nøgletal hos Ikast-Brande Kommune og har suppleret disse med nøgletal fra nationale registre. Formålet med nøgletalsanalysen er at tegne et billede af status på kommunens arbejde på børne- og ungeområdet og rammesætte kommunen i forhold til landets øvrige kommuner. Dette sker ved at sammenholde nøgletallene på tre dimensioner: 1) studere udsving og afvigelser i kommunens nøgletal over tid, 2) sammenholde nøgletallene med kommunens egne målsætninger på området og 3) sammenligne niveauer og udviklinger med tilsvarende i de øvrige kommuner – herunder en gruppe af udvalgte sammenlignelige kommuner. Task Forcen sammenligner nøgletallene fra Ikast-Brande Kommune med landsgennemsnittet for disse nøgletal, men sammenligninger med landsgennemsnittet er ikke altid hensigtsmæssige, da kommuner kan have meget forskellige forudsætninger i forhold til størrelse, befolkningstal og andre demografiske og socioøkonomiske faktorer. Derfor har Task Forcen identificeret 4 sammenlignelige kommuner for Ikast-Brande Kommune: Vejen Kommune Mariagerfjord Kommune Fredensborg Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune De sammenlignelige kommuner er udvalgt efter Økonomi- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks, befolkningstal, areal og andel af befolkningen i bymæssig bebyggelse. Disse kommuners nøgletal er sammen med Ikast-Brande Kommunes nøgletal blevet opsummeret til en såkaldt referencegruppe, som på lige fod med landsgennemsnittet, vil blive brugt som sammenligningsgrundlag i nøgletalsanalysen. Ikast-Brande Kommune har ikke kunnet oplyse størstedelen af de nøgletal, som Task Forcen har efterspurgt, idet enten kommunens opgørelsesmetode ikke har stemt overens med det efterspurgte eller – i de fleste tilfælde – at datagrundlaget ikke eksisterer i kommunen. Følgende nøgletal har kommunen ikke oplyst til Task Forcen: Antal verserende børnesager i alt (0-17 årige) samt fordelt på aldersgrupper. Her er i stedet oplyst antal familiesager (registreret på moderens cpr-nummer) for hele målgruppen. Antal verserende sager i alt 18-22 årige (efterværn § 76) ultimo årene 2009-2013. Antal nyoprettede børnesager i alt (0-17 årige) i årene 2009-2013. Antal underretninger fordelt på aldersgrupper samt fordelt på nye og i eksisterende sager i årene 2007-2011. 46/79 Samlet antal årsværk til socialrådgivere/sagsbehandlere i årene 2009-2013. Antal sager efter § 11, stk. 3 og stk. 4, ultimo året 2009-2013. Antal forebyggende foranstaltninger fordelt på type ultimo årene 2007-2011 samt fordelt på alder ultimo årene 2007-2013. Antal iværksatte forebyggende foranstaltninger i løbet af året fordelt på alder i 2007-2013. Antal efterværnsforanstaltninger (§76) ultimo årene 2007-2013 fordelt på type. Antal børn og unge i misbrugsbehandling (0-17 år) ultimo årene 2007-2013. Antal anbragte børn og unge ultimo året fordelt på aldersgrupper i 2007-2011. Antal anbragte børn og unge i netværkspleje samt i kommunale plejefamilier ultimo årene 2007-2013. Antal afgørelser i løbet af året om anbringelser fordelt på beliggenhed for anbringelsesstedet i 2007-2013. Antal registrerede hændelser i løbet af året for anbragte børn og unge i 2007-2013. Antal afgørelser efter § 68, stk. 12 (17½-årsafgørelser om behov for efterværn) i årene 20072013. Af denne årsag vil Task Forcen i den følgende analyse i høj grad beskæftige sig med nøgletal indhentet fra nationale registre. 4.2 Socioøkonomiske nøgletal Kilde: Nøgletal.dk Ikast-Brande Kommune er landets 57. største kommune, og havde d. 1. januar 2015 40.598 indbyggere, hvilket er lige under gennemsnittet for landets kommuner. Kommunen breder sig over 735 km2, hvilket er større end både landets og referencegruppens gennemsnit. Befolkningstætheden i Ikast-Brande Kommune er væsentligt lavere end referencegruppens og landsgennemsnittet, mens befolkningsandelen i bymæssig bebyggelse til gengæld er meget lig hinanden. Siden 2007 er andelen af 0-17-årige i Ikast-Brande Kommune faldet fra 24,5 procent til 23 procent. Denne andel har i hele perioden ligget tæt op ad referencegruppens og lige over landsgennemsnittet. Der var ultimo 2014 9.312 børn og unge under 18 år i Ikast-Brande Kommune. 47/79 Ikast-Brande Kommunes andel af statsborgere fra ikke-vestlige lande er 6 % større end landsgennemsnittet og 31 % større end referencegruppen. Kommunens andel børn af enlige forsørgere er 11 % lavere end referencegruppen og 22 % lavere end landsgennemsnittet. Antallet af anmeldte tyverier/indbrud og voldsforbrydelser i Ikast-Brande Kommune er også lavere end referencegruppen og i særdeleshed lavere end landsgennemsnittet målt pr. 1000 indbyggere. På det socioøkonomiske indeks scorede Ikast-Brande Kommune i 2014 0,91, hvilket betyder at kommunen har et udgiftsbehov, der er lidt lavere end landsgennemsnittet. Ikast-Brande Kommunes udgiftsbehov er ifølge det socioøkonomiske indeks steget siden 2012 efter et jævnt fald i årene 20072011. Ikast-Brande Kommunes bruttodriftsudgifter til anden social service pr indbygger har siden 2007 været lavere end landsgennemsnittet og referencegruppen, men har dog fulgt samme udvikling med stigning mellem 2007 og 2010, et svagt fald i årene derefter og senest mellem 2013 og 2014 en markant stigning på 10 %. Ikast-Brande Kommune har modsat den landsdækkende tendens bevaret antallet af folkeskoler i hele perioden 2007-2014, og har nu 16 % flere folkeskoler end referencegruppen og 34 % flere end landsgennemsnittet målt pr. 1000 0-17-årige i kommunen. I december 2014 lavede Ikast-Brande Kommune en køreplan for nedbringelse af bekymrende fravær i folkeskolen, der indebærer øget fokus på de børn, som er i farezonen for uhensigtsmæssigt fravær, samt en forebyggende indsats for at forhindre et længerevarende fravær. Registerdata viser, at andelen af børn og unge i Ikast-Brande Kommunes folkeskoler med ulovligt fravær på over 2 % steg med 60 % mellem 2010 og 2013 til et niveau, der dog stadig er under referencegruppen og landsgennemsnittet. Blandt kommunens udsatte børn og unge steg andelen kun med 21 %. I 2013 var andelen af 6-16-årige udsatte, der ikke går på alderssvarende klassetrin, i Ikast-Brande Kommune på niveau med resten af landet efter en længere årrække, hvor andelen var ca. 10 % større i kommunen sammenlignet med referencegruppen og landsgennemsnittet. Kilde: Danmarks Statistik 48/79 4.3 Sagsbehandling Mellem 2009 og 2012 steg det årlige antal underretninger i Ikast-Brande Kommune med 143 %. Senere faldt antallet med 20 % i 2013, som følge af særligt et fald i antallet af underretninger i nye sager samt i den yngre aldersgruppe. Det bragte kommunens antal underretninger under landsgennemsnittet målt pr. 1000 0-17-årige for første gang i fire år. Kilde: Ikast-Brande Kommune og Ankestyrelsen Ikast-Brande Kommune følger løbende op på antal underretninger fordelt på afsendere, og heraf ses, at det største procentmæssige fald i antallet af underretninger mellem 2012 og 2013 skete blandt underretningerne fra privatpersoner, hvor kommunen i 2013 fik 47 % færre underretninger end i 2012. Dog steg antallet af underretninger fra politi, region, jobcenter, misbrugscenter mv. med 9 % mellem 2012 og 2013. Mellem 2010 og 2012 fordobledes antallet af underretninger fra alle opgjorte grupper af afsendere. Kilde: Ikast-Brande Kommune 49/79 Af kommunens løbende afrapporteringer om sagsafgørelser fremgår udviklingen i det samlede antal aktive familiesager i familierådgivningen (sager med § 50-undersøgelse eller igangværende støtte/behandling samt sager efter § 41 og 42 og sager om socialpædagogisk friplads). Her ses en mindre stigning i antal aktive sager i perioden 2007-2013. Stigningen dækker ifølge kommunens ledelsesinformation over, at der er sket et fald i antal lettere handicapsager og en stigning i antallet af tungere sociale og/eller komplicerede sager. Sagstallene i 2010-2013 synes desuden at have sammenhæng med udviklingen i antal underretninger. Ifølge kommunens selvevaluering er der i afdelingen en norm for, at den enkelte sagsbehandler varetager gennemsnitligt 35 sager med henvisning til Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger. Dette har ifølge kommunens nøgletal også været ca. den faktiske mængde familiesager pr. sagsbehandler i de seneste fem opgjorte år – med en tendens til faldende antal. Kilde: Ikast-Brande Kommune Ifølge et strateginotat fra december 2011 har der været ”tale om en høj grad af stabilitet blandt medarbejderne”, og det fremgår endvidere, at ”Afdelingen står i de kommende år overfor et generationsskifte, idet en stor del af medarbejderne er over 55 år”. Nøgletal fra Ankestyrelsen viser, at Ikast-Brande Kommune har oplevet en markant stigning i underretningssager til Ankestyrelsen i 2009-2012, mens antal klagesager til Ankestyrelsen har været mere svingende. Det skal bemærkes, at samtlige klagesager til Ankestyrelsen i årene 2009-2013 har resulteret i en stadfæstelse. 50/79 Kilde: Ankestyrelsen Andelen af omgjorte sager vedr. særlig støtte til børn og unge (jf. §§ 52-57, 68-71, 76) i de Sociale Nævn har også været svingende i perioden, men har dog i senere år ligget forholdsvist højt sammenlignet med landsgennemsnittet og referencegruppen. Det fremgår af kommunens egen status på ankesager indgivet til de sociale nævn i perioden 20092013, at det samlede antal indkomne anker har været støt faldende de seneste fem år. I kommunens egen opgørelse vedrører størstedelen af sagerne merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste på handicapområdet, og tages disse ud ses der ingen klar tendens. 4.4 Efter- og videreuddannelse Ikast-Brande Kommune har siden 2007 samlet set anvendt Børnekatalogets kurser i lidt højere grad end referencegruppen og landsgennemsnittet, hvilket særligt skyldes en omfattende deltagelse på kurser om overgreb i 2008 og 2012 samt kurser i inddragende metoder i 2011 og 2012. Kommunen har desuden adskilt sig fra landets øvrige kommuner ved en forholdsvist høj deltagelse på kurser i Motiverende Interview. Modsat tendensen i resten af landet har Ikast-Brande Kommune ikke sendt mange medarbejdere på kursus om børn og unge med anden etnisk baggrund eller prioriteret at give medarbejdere i almenområdet et introduktionskursus til udsatte børn og unge-området. Siden 2008 er 4 medarbejdere i Ikast-Brande Kommune påbegyndt diplomuddannelsen på udsatte børn og unge-området, og heraf har tre gennemført i 2011 og én i 2012. Ifølge kommunens selvevaluering har to medarbejdere i børne- og familieafdelingen en efteruddannelse på diplomniveau, og der er desuden bevilget masteruddannelse, socialformidleruddannelse, coachuddannelse og Signs of Safety kurser og uddannelse. Kommunen ønsker derudover mere målrettet uddannelse i eksempelvis Signs of Safety. 51/79 Kilde: COK og Socialstyrelsen 4.5 Forebyggende foranstaltninger Det fremgår af den sammenhængende børne- og ungepolitik, at kommunen ønsker at satse på forebyggelse i og omkring hjemmet. Heri indgår en målsætning om, at barnet eller den unge får den rette, særlige støtte, når behovet opstår og at denne støtte iværksættes så tidligt, at vanskelighederne kan løses ved en forebyggende foranstaltning i nærmiljøet. Desuden blev der vedtaget et resultatmål om, at ressourcer prioriteres til fordel for forebyggende indsatser frem for ressourcer til anbringelse uden for hjemmet. Allerede i VISION 2016 fra april 2010 satte kommunen fokus på forebyggelse i og omkring hjemmet og fremsatte ønske om at have bred vifte af muligheder, således at der kan sættes ind med en tidlig indsats i forhold til den enkelte familie. Dette har dog ikke ført til en markant stigning i antal forebyggende foranstaltninger – hverken igangværende eller iværksatte. Kilde: Ikast-Brande Kommune og Ankestyrelsen 52/79 I perioden 2010-2013 faldt antal iværksatte forebyggende foranstaltninger 41 %, mens antal igangværende forebyggende foranstaltninger (målt ultimo året) har ligget forholdsvist stabilt på et niveau, der afhængigt af, om man ser på registerdata eller kommunens egne nøgletal, ligger i overeller underkanten af antallet i referencegruppen og landsgennemsnittet. Ikast-Brande Kommune har gennem årene haft en hyppig anvendelse af aflastningsophold – både i forhold til de øvrige foranstaltningstyper og til niveauet i landsgennemsnittet og referencegruppen. Der er dog sket et fald i denne type foranstaltning i 2011-2013. Modsat er der sket en stigning i antal praktikophold, der i 2013 lå på et niveau 85 % over landsgennemsnittet og referencegruppen. Med hensyn til antal kontaktpersonforanstaltninger er kommunens egne tal for 2012 og 2013 mindre end halvt så store som registerdata fra Danmarks Statistik, og derfor er begge tal præsenteret i diagrammet ovenfor. Kilde: Danmarks Statistik Ifølge Danmarks Statistik var aldersgennemsnittet for igangværende forebyggende foranstaltninger i Ikast-Brande Kommune højere end både referencegruppens og landsgennemsnittets. Det tyder således på, at den tidlige indsats til de yngre udsatte børn i de senere år er skiftet i retning af anbringelser i familiepleje samt tiltag, der ikke foranstaltes gennem § 52. 4.6 Anbringelse I den sammenhængende børne- og ungepolitik indgår en målsætning om, at aflastning og anbringelse i netværket altid anvendes, når det er muligt og til gavn for barnet eller den unge, og der fremsættes et resultatmål om, at ressourcer i netværket afdækkes i alle anbringelses- og aflastningssager. Det er desuden en målsætning i kommunens VISION 2016, at aflastning og anbringelse i netværket anvendes, når det er muligt og til gavn for barnet eller den unge. Om dette mål er opnået, kan Task Forcen ikke vurdere, da kommunen oplyser, at den ikke har valide data for netværksanbringelser i perioden. 53/79 Af Ankestyrelsens anbringelsesstatistik ses det, at Ikast-Brande Kommune i hele perioden 2007-2013 har truffet færre afgørelser og anbringelse og iværksat færre anbringelser end landsgennemsnittet og referencegruppen målt pr. 1000 0-17-årige. Af kommunens egne nøgletal fremgår et markant højere antal afgørelser, som kun kan tilskrives en sandsynlig afvigelse i opgørelsesmetoden. Det ses også af både Ankestyrelsens og kommunens nøgletal, at aldersgennemsnittet for de iværksatte anbringelser har været lavere end resten af landet i det meste af perioden. Kilde: Ikast-Brande Kommune og Ankestyrelsen I orienteringer om udvikling i sagsafgørelser i 2012 og 2013 på børne- og familieområdet nævnes det, at ”Ikast-Brande Kommune ligger blandt den gruppe af kommuner, som har færrest anbringelser”. Dette ses tydeligt – særligt i Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, men til dels også i kommunens egne nøgletal, der dog også peger på en væsentlig stigning på 23 % mellem 2010 og 2013. Denne stigning synes at hænge tæt sammen med kommunens nøgletal for anbragte i familiepleje, der også adskiller sig fra registerdata ved en kraftigere stigning i de senere år. Ikast-Brande Kommune har også et særdeles lavt antal anbragte i døgninstitution. I 2013 var antallet hhv. 71 % og 60 % lavere end landsgennemsnittet afhængigt af, om registerdata eller kommunens egne nøgletal anvendes. Ifølge kommunens egne tal, er antal anbragte i døgninstitution faldet 60 % siden 2008. Kilde: Ikast-Brande Kommune og Ankestyrelsen 54/79 Nedenfor ses Ikast-Brande Kommunes anbringelser fordelt på type frem til 2013 henholdsvis ved anvendelse af nøgletal fra Anbringelsesstatistikken og Ikast-Brande Kommunes egne tal. Kilde: Ankestyrelsen og Ikast-Brande Kommune Særligt fokus har Ikast-Brande Kommune sat på at øge andelen af netværksplejefamilier. I Ankestyrelsens opgørelse ses der også en stigning til 13,6 % i 2013, hvilket er markant højere end landsgennemsnittet (7 %) og referencegruppen (7,2 %). I orienteringer om udvikling i sagsafgørelser på børne- og familieområdet beskriver kommunen en stigende tendens til, at familierådgivningen træffer beslutning om anbringelse tidligere i børnenes liv, end man før har gjort. Kommunen vurderer, at stigningen i antal anbragte blandt den yngste aldersgruppe skyldes kommunens satsning på tidlig indsats. Der nævnes også, at Familierådgivningen satser på at finde alternative foranstaltninger til den ældste gruppe. Dette stemmer overens med de nøgletal, der er præsenteret i de forudgående afsnit, men skal dog ses med det forbehold, at antal iværksatte anbringelser i kommunen har svinget mellem blot 4 og 14 om året i 2008-2013, og at aldersgruppernes andele derfor let kan skifte drastisk år for år jf. diagrammerne nedenfor. Kilde: Ankestyrelsen og Ikast-Brande Kommune 55/79 Ikast-Brande Kommune træffer ifølge egne tal færre afgørelser om anbringelse uden samtykke fra forældrene end hvad den gennemsnitlige praksis er i landet og sammenlignelige kommuner. I 2013 var der ifølge Ankestyrelsens statistik ikke én eneste afgørelse om anbringelse uden samtykke i IkastBrande Kommune. Siden 2007 er andelen af kommunens anbringelser, der foranstaltes uden for kommunegrænsen steget markant. I 2013 førte kun 17 % af kommunens afgørelser om anbringelser til en foranstaltning på et anbringelsessted indenfor kommunen. Kilde: Ankestyrelsen Antallet af hjemgivelser og andet ophør af anbringelse har i hele perioden svinget omkring landsgennemsnittet og referencegruppens niveau. I 2013 svarede antallet til 20-25 % af antal anbragte i kommunen – afhængigt af, om Ankestyrelsens eller kommunens egen opgørelse af antal anbragte anvendes. 4.7 Ungdomskriminalitet Sammenlignet med landsgennemsnittet og referencegruppen har Ikast-Brande Kommune haft et forholdsvist lavt niveau af børne- og ungdomskriminalitet, men efter flere år med fald i takt med den tendensen i de øvrige kommuner oplevede Ikast-Brande Kommune en markant stigning i mistanker og sigtelser mod børn og unge under 18 år mellem 2011 og 2013. Stigningen i antal mistanker og sigtelser i 2013 skyldtes blandt andet, at de mistænkte og sigtede 1517-årige stod for dobbelt så mange forhold pr. person end året før. Mellem 2007 og 2013 faldt antallet af mistænkte og sigtede 15-17årige i Ikast-Brande Kommune med 50 %, mens udviklingen har været mere stabil for de 10-14-årige. 56/79 Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor og Ankestyrelsen Kun én ung er blevet idømt ungdomssanktion i Ikast-Brande Kommune i hele perioden 2007-2013, hvilket er på niveau med kommunerne i referencegruppen. 4.8 Efterværn Antal af afgørelser om efterværn i Ikast-Brande Kommune er, som det ses nedenfor, faldet væsentligt mellem 2009 og 2012, mens antal efterværnsforanstaltninger er steget. Dog ses en bemærkelsesværdigt fald i antal foranstaltninger efter § 76 i 2012. Kilde: Ankestyrelsen og Danmarks Statistik Størstedelen af de igangværende efterværnsforanstaltningerne efter § 76 var ultimo 2013 – ligesom i de forudgående år - kontaktpersonsordninger efter hhv. § 76.2 og § 76.3.2 (hhv. 52 % og 22 % i 2013). Dette er overordnet meget lig resten af landet, om end fordelingen mellem § 76.2 og § 76.3.2 er omvendt i referencegruppen og landsgennemsnittet. 57/79 4.9 Økonomi Ikast-Brande Kommunes Strategi 2020 fra juni 2014 indeholder en vision om at have en robust økonomi og en effektiv arbejdskultur for at sikre bedst mulig ressourceudnyttelse. Ifølge strateginotatet for Børne- og familieafdelingen fra december 2011 har afdelingen ”siden kommunesammenlægningen formået at skabe et flot resultat økonomisk med konstant budgetoverskud. På området for børn og unge med særlige behov ligger Ikast-Brande Kommune placeret på en 5.-plads i en benchmarking lavet af KL”. Desuden skriver kommunen, at den har stor fokus på de økonomiske udfordringer og har anlagt en stram styring, der ikke giver plads til hverken store anlægsprojekter eller driftsbudgetter, samt at der er udsigt til årlige budgetreduktioner med minimum 1 % besparelse hvert år. Ifølge selvevalueringen har kommunen gennem de seneste fem år overholdt budgettet på børne- og ungeområdet. Af budget- og regnskabstal fra Danmarks Statistik fremgår det dog, at der samlet set på konto 5.28.20, 5.28.21, 5.28.23 og 5.28.24 var små budgetoverskridelser på hhv. 3 % og 5 % i 2008 og 2009. Ikast-Brande Kommune har i gennem hele perioden haft væsentligt lavere forbrug og budget på udsatte børn og unge-området end referencegruppen og landsgennemsnittet målt pr. 0-17-årige i kommunen, og dertil lavere udgiftsvækst og mindre grad af budgetoverskridelser. Kilde: Danmarks Statistik I afdelingens ledelsesinformation om udvikling i sagsafgørelser på børne- og familieområdet indgår også opfølgning på regnskab og budget. Heraf fremgår det, at der i forbindelse med budget 2010 blev besluttet, at der skulle ske en omlægning af anbringelserne, så der bruges billigere foranstaltning, og med kortere varighed. Besparelsen blev udmøntet med 2.150.000 kr. i 2011 og hensigten var at udmønte yderligere 2.199.000 kr. 2012. I 2012 lykkedes besparelsen dog kun på døgninstitutionsanbringelser, mens det samlede forbrug til anbringelser steg til 2010-niveau igen. 58/79 Kilde: Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og Ikast-Brande Kommune Det ses af nøgletallene, at kommunen har haft store budgetoverskridelser på området for plejefamilier og opholdssteder i 2012 og 2013, hvilket begge år er blevet opvejet af mindreforbrug på døgninstitutioner. Kilde: Danmarks Statistik I selvevalueringen har Ikast-Brande Kommune svaret, at ”der er ikke nogen klar sammenhæng” mellem indholdet i de politiske styringsdokumenter og budgettet på børne- og ungeområdet. I nøgletallene ses det dog, at andelen af det samlede budget til forebyggende foranstaltninger er steget støt fra 22 % i 2007 til 40 % i 2014 i tråd med kommunens vision fra 2010 og børn- og ungepolitik fra 2012. Det kan dog også betragtes som en opjustering til den faktiske andel af forbruget, som har ligget fast på ca. 40 % i alle årene siden 2007. Af nøgletallene fremgår det, at Ikast-Brande Kommune ikke har fulgt den landsdækkende tendens til udgiftsvækst på området for forebyggende foranstaltninger i de seneste år. 59/79 Kilde: Ikast-Brande Kommune Pris pr. helårsperson anbragt i døgninstitution er steget 64 % mellem 2008 og 2013 i Ikast-Brande Kommune, mens prisen på plejefamilieanbringelser har været holdt på et mere stabilt niveau. Opsamlende ses, at Ikast-Brande Kommune samlet har oplevet både mindre udgiftsvækst og i gennemsnit mindre budgetoverskridelser på udsatte børn og unge-området end referencegruppen og hele landet. I kommunens samlede udgiftsprofil ses ingen uventede udsving. Kommunen har gennem hele perioden haft en stabil andel af forbruget på forebyggende foranstaltninger, mens forbruget på plejefamilier og opholdssteder i de senere år har taget andele fra døgninstitutionerne. Kilde: Danmarks Statistik 60/79 5 Resultat af sagsgennemgang. 5.1 Baggrund og konklusioner Som en del af Task Forcens indledning af samarbejdet med Ikast-Brande Kommune har Ankestyrelsen gennemført en sagsgennemgang af 20 verserende sager om børn og unge med særlig behov for støtte. Sagsgennemgangen giver en pejling af den aktuelle sagsbehandlingskvalitet og bidrager til at kvalificere Task Forcens analyser og anbefalinger på området. Gennemgangen udgør samtidig en ”base line” for den statusgennemgang, der gennemføres ved et eventuelt udviklingsforløbs afslutning. VISO – den nationale Videns- og Rådgivningsorganisation, som er en del af Socialstyrelsen samt Task Forcen – har i anonymiseret form gennemgået 5 af de 20 sager. VISO’s gennemgang har suppleret den socialfaglige vurdering af sagerne. Det bemærkes, at Ankestyrelsen er en selvstændig myndighed i forhold til sagsgennemgangen, mens VISO’s rolle er af mere rådgivende karakter i forhold til Task Forcens samlede analyse. Ikast-Brande Kommune er blevet bedt om at indsende 20 verserende sager fordelt efter kriterier fastsat af Ankestyrelsen. I 14 af sagerne er der truffet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens § 52. I 3 sager er der ikke truffet afgørelse om en foranstaltning, men der er tilbudt konsulentbistand efter servicelovens § 11, stk. 3. I de 3 sidste sager har Ikast-Brande Kommune modtaget flere underretninger, men der er endnu ikke truffet beslutning om foranstaltning eller tilbud efter § 11. Ankestyrelsens overordnede vurdering af sagsbehandlingskvaliteten Samlet finder Ankestyrelsen, at lovgivningen ikke er overholdt og/eller der er kritisable forhold i 14 ud af 20 sager. Tabel 1.1. Oversigt over Ankestyrelsens vurdering af 20 sager fra Ikast-Brande Kommune Antal sager Antal sager uden kritik af sagsbehandlingen 6 Antal sager med kritik af sagsbehandlingen 14 Heraf: Antal sager hvor alene kritik af sagsbehandlingen i forhold til seneste afgørelse om en foranstaltning 6 Antal sager med kritik af både seneste afgørelse og øvrige forhold i sagsbehandlingen 4 Antal sager alene med kritik af øvrige forhold i sagsbehandlingen 4 Antal sager i alt 20 Der har i sager, hvor der er truffet afgørelse, været et særskilt fokus på, om alle servicelovens krav er opfyldt i forhold til den konkrete afgørelse. Sagsgennemgangen viser, at Ikast-Brande Kommune i 10 61/79 ud af de 14 sager, hvor der er truffet en afgørelse om en foranstaltning ikke har overholdt alle de lovmæssige krav. De hyppigste årsager er, at servicelovens regler i § 48 om afholdelse af en børnesamtale ikke er overholdt, samt at der ikke er udarbejdet supplement til en tidligere udarbejdet børnefaglig undersøgelse. Ankestyrelsen har endvidere i alle 20 sager foretaget en vurdering af, om der i det samlede sagsbehandlingsforløb har været særligt problematiske forhold, som giver anledning til kritik af den samlede sagsbehandling. I 8 af de 20 sager har Ankestyrelsen vurderet, at der har været særligt problematiske forhold - herunder manglende/forkert faglig vurdering i sagsbehandlingen eller manglende og/eller langsom reaktion på alvorlige underretninger. Ankestyrelsens vurdering af det samlede sagsbehandlingsforløb uddybes nedenfor. Forbehold for sagsgennemgangen Ankestyrelsens vurdering bygger på det skriftlige materiale, som er fremsendt af Ikast-Brande Kommune i de enkelte sager. Ankestyrelsen har bedt om, at samtlige akter i sagerne er medsendt. Ankestyrelsen kan dog ikke garantere, at alle sagsakter/journalark er medsendt. Det skal bemærkes, at stikprøvens størrelse på 20 sager betyder, at der vil være en vis usikkerhed omkring generalisering af resultaterne i forhold til, om de er gældende for hele sagsstammen i IkastBrande Kommune. På trods af usikkerheden giver sagsgennemgangen dog en indikation af, om sagsbehandlingen lever op til lovkravene, og hvor der kan konstateres udfordringer. 5.2 Uddybning af Ankestyrelsens vurdering 5.2.1 Vurdering af den seneste afgørelse om en foranstaltning Ankestyrelsen har vurderet, hvorvidt Ikast-Brande Kommune overholder alle de lovgivningsmæssige krav inden kommunen træffer afgørelse om foranstaltninger til børn, unge og deres familier efter servicelovens § 52. Af de 20 indsendte sager, har Ikast-Brande Kommune truffet afgørelse om en foranstaltning i de 14 sager – fordelt på anbringelse, familiebehandling, aflastning og kontaktperson. Der kan være truffet afgørelse om flere foranstaltninger i en sag. Ankestyrelsen har i disse tilfælde udelukkende forholdt sig til den seneste afgørelse, og hvis der er truffet flere afgørelser vedrørende det samme barn på samme tidspunkt, så er det efter en konkret vurdering den mest indgribende afgørelse om en foranstaltning der er målt på. I 10 af de 14 sager vurderer Ankestyrelsen, at den seneste afgørelse ikke opfylder alle lovgivningsmæssige krav, se tabel 2.1. De hyppigste årsager er, at der mangler supplement til en tidligere udarbejdet børnefaglig undersøgelse og at servicelovens regler i § 48 om afholdelse af en børnesamtale inden afgørelsen træffes ikke er overholdt. 62/79 Tabel 2.1. Årsager til ikke-korrekte afgørelser Antal sager med Antal sager, hvor dette er sagsbehandlings- eneste mangel i forhold til mangler den konkrete afgørelse Supplement til tidligere undersøgelser, der vedrører aktuelle foranstaltninger, mangler 4 2 Børnesamtale er ikke afholdt inden afgørelse 4 0 Børnefaglig undersøgelse ikke afsluttet inden for 4 måneder 3 1 Børnefaglig undersøgelse opfylder ikke indholdsmæssige krav 2 0 Handleplan er ikke udarbejdet inden afgørelse 2 1 Handleplan opfylder ikke de indholdsmæssige krav 2 0 Børnefaglig undersøgelse mangler 1 0 Antal afgørelser, som ikke overholder alle lovkrav Antal afgørelser, som opfylder alle lovkrav Antal sager med afgørelse om en foranstaltning i alt 5.2.2 10 4 14 Vurdering af den børnefaglige undersøgelse Når det må antages, at et barn eller ung har behov for særlig støtte, har kommunen pligt til at undersøge forholdene nærmere. Kravene til den børnefaglige undersøgelse fremgår af servicelovens § 50. En børnefaglig undersøgelse er en systematisk afdækning af barnets eller den unges situation, og den indebærer dels en indsamling af viden om barnet eller den unges situation, dels en vurdering og en konklusion på grundlag af den indsamlede viden. For at sikre en tidlig indsats bestemmer servicelovens § 50, at den børnefaglige undersøgelse skal være gennemført senest 4 måneder efter, at kommunen er blevet opmærksom på, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte, og den skal afsluttes inden der eventuelt træffes en afgørelse om en foranstaltning. Den børnefaglige undersøgelse udgør desuden fundamentet for handleplanen efter serviceloven § 140. Ankestyrelsens sagsgennemgang viser, at der i 8 ud af de 14 sager enten er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse eller et supplement til en tidligere undersøgelse. I 5 ud af de 14 sager viste sagsgennemgangen, at der manglende enten børnefaglig undersøgelse eller et supplement. I en enkelt sag er der ikke udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, mens der i 4 sager burde have været udarbejdet et supplement til en tidligere undersøgelse vedrørende de aktuelle forhold. I en ud af de 6 sager uden undersøgelse, var der tale om en akut foranstaltning. Ved akutte foranstaltninger træffes der som følge af sagens hastende karakter afgørelse om en foranstaltning inden der kan udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Der er dog krav om, at undersøgelsen skal udarbejdes efterfølgende. 63/79 3 børnefaglige undersøgelser er ikke udarbejdet inden for 4 måneders fristen, og fristen er i disse tilfælde overskredet med henholdsvis 3, 11 og 13 måneder. Der er således gået mellem 7 og 17 måneder, fra kommunen blev opmærksomme på barnets/den unges problemer, til den børnefaglige undersøgelse forelå. For at sikre, at barnets problemer og ressourcer afdækkes, fastsætter serviceloven en række krav til indholdet af den børnefaglige undersøgelse herunder 6 temaer, undersøgelsen skal afdække. I 6 ud af de 8 sager, hvor der foreligger en børnefaglig undersøgelse eller et supplement, vurderer Ankestyrelsen undersøgelserne som indholdsmæssigt tilfredsstillende. Disse 6 undersøgelser er alle vurderet til at opfylde lovens krav i nogen grad. 2 ud af de 8 børnefaglige undersøgelser opfylder ikke lovens krav. I den ene sag manglede flere uddybende oplysninger om blandt andet udvikling og adfærd samt sundhedsforhold. Desuden var det uklart, hvad der var talt med barnet om. Endelig fremgik barnets og forældremyndighedsindehaverens holdning til den påtænkte foranstaltning ikke. I den anden sag sås ikke en begrundet stillingtagen til den påtænkte foranstaltning. Der var desuden ikke taget stilling til, om der var nogle i netværket, der kunne afhjælpe problematikken. Generelt bemærkes det, at undersøgelserne mangler systematik og at flere af undersøgelserne er sparsomt oplyste. 5.2.3 Vurdering af handleplaner Der skal som udgangspunkt altid udarbejdes en handleplan, før der træffes afgørelse om en foranstaltning. Med udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse skal handleplanen angive formålet med indsatsen og hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet. En god handleplan indeholder præcise mål for indsatsen, hvilket gør det lettere for barnet eller den unge og dennes familie at danne sig et overblik over forløbet og forstå sammenhængen mellem de forskellige tiltag. Handleplanen er således ikke blot kommunens eget arbejdsredskab i forhold til at sikre en systematisk planlægning med fokus på, at formålet med foranstaltningen opnås. Handleplanen er også et redskab kommunen kan bruge i samarbejdet med familien og barnet eller den unge. Handleplanen skal sikre en tilstrækkelig systematik i sagen, sikre at der sker en god opfølgning på indsatsens effekt, give familien et overblik over sagens forløb og give en konstruktiv overlevering af sagen ved eventuelt sagsbehandlerskift. Ankestyrelsen har konstateret, at der foreligger en handleplan i alle de 14 sager med afgørelse om en foranstaltning. I 2 sager er handleplanen ikke udarbejdet, inden afgørelsen blev truffet. I begge tilfælde er handleplane blevet udarbejdet ca. 2½ uge efter afgørelsen. Ud af de 14 handleplaner har Ankestyrelsen vurderet, at de 12 er indholdsmæssigt tilfredsstillende. Af de 12 handleplaner opfylder de 5 lovens krav i høj grad, mens 7 handleplaner opfylder kravene i 64/79 nogen grad. Ankestyrelsen har dog i flere tilfælde vurderet, at de fastsatte mål er for overordnede og ukonkrete. 2 ud af de 14 handleplaner er vurderet til ikke at opfylde lovens indholdsmæssige krav. I begge handleplaner er der hverken angivelse af indsatsens formål eller dens forventede varighed. 5.2.4 Vurdering af børnesamtaler Inden der træffes afgørelse om en foranstaltning efter § 52 skal der efter servicelovens § 48 afholdes en samtale med barnet eller den unge. Formålet med samtalen er dels at kommunen får et førstehåndskendskab til barnet eller den unge, som sagen drejer sig om, dels at klarlægge barnets eller den unges egen holdning til den påtænkte foranstaltning. Fra den 1. oktober 2013 blev det i serviceloven præciseret, at der allerede i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse skal afholdes samtale med barnet eller den unge. Hensigten er at sikre, at barnet eller den unge inddrages tidligere i behandlingen af sin egen sag og inddrages i undersøgelsesfasen og herved får mulighed for at bidrage til belysning af forholdene og identifikation af relevante løsninger. Er der ved samtalen i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse allerede talt med barnet eller den unge om den foranstaltning, det påtænkes at træffe afgørelse om, er der mulighed for efterfølgende at undlade at afholde samtalen med barnet eller den unge efter servicelovens § 48. I disse situationer er det dog vigtigt, at det noteres, at der er afholdt en samtale, og hvad der er talt om. Samtalen med barnet eller den unge kan efter en konkret vurdering helt udelades i de tilfælde, hvor barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Hvis der ikke gennemføres en samtale med barnet skal dette klart fremgå af sagen med en konkret begrundelse for, hvorfor samtalen ikke er afholdt. Samtidig skal kommunen forsøge at afdække barnets eller den unges holdning til foranstaltningen på anden vis. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældrene og uden deres tilstedeværelse, når hensynet til barnet eller den unge taler derfor. Dette kan eksempelvis være relevant i sager, hvor det vurderes, at forældrenes tilstedeværelse kan udgøre en barriere for, at barnet kan udtrykke sine synspunkter. Dette kan eksempelvis være tilfældet i sager om overgreb. Barnet eller den unge har ret til at tage en bisidder med til samtalen. Ankestyrelsen har vurderet, at servicelovens bestemmelser i § 48 om afholdelse af børnesamtale er overholdt i 8 ud af de 14 sager. I 2 sager er Ankestyrelsen enig i, at der ikke skulle afholdes en børnesamtale. I 4 sager er lovens krav ikke opfyldt. I 2 sager er der slet ikke er talt med barnet eller den unge inden der blev truffet afgørelse om en foranstaltning, mens der i de 2 andre sager var blevet talt med barnet eller den unge, men ikke om den påtænkte foranstaltning. 65/79 5.2.5 Vurdering af samtykke til foranstaltning I alle sager om frivillige foranstaltninger, bør der foreligge et samtykke til foranstaltningen fra forældremyndighedsindehaverne og i anbringelsessager fra den unge, hvis denne er fyldt 15 år. I 13 ud af de 14 sager med afgørelse om en foranstaltning har Ikast-Brande Kommune indhentet samtykke fra alle relevante parter. I en enkelt sag var der tale om en formandsbeslutning. Da det dermed var en tvangsmæssig foranstaltning, har der ikke været krav om samtykke. 5.3 Sager med beslutning om tilbud i form af konsulentbistand (§11, stk. 3) I 2 af de 20 fremsendte sager er der ikke truffet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens § 52, men Ikast-Brande Kommune har tilbudt konsulentbistand efter servicelovens § 11, stk. 3. Et tilbud efter § 11, stk. 3 forudsætter ikke, at der forinden er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, en handleplan eller afholdt en børnesamtale efter § 48. Konsulentbistanden har i de 2 fremsendte sager omfattet et forløb med tilbud om familierådgivning og et afklaringsforløb. Ankestyrelsen har i disse sager vurderet, hvorvidt de foreliggende oplysninger om barnets og familiens vanskeligheder burde have ført til, at der var påbegyndt en børnefaglig undersøgelse. I den ene sag er der tidligere udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, denne konkluderede i juni 2013, at der ikke var behov for støtte hvorefter sagen blev henlagt. Den anden sag er indsendt som en sag med tilbud efter servicelovens § 11. Det fremgår imidlertid ikke af sagsakterne, at der er tilbudt konsulentbistand efter § 11. Det fremgår, at den unge er visiteret til et afklaringsforløb på Center for Rusmiddelbehandling, hvorefter sagen er henlagt i forvaltningen. I begge sager er Ankestyrelsen på baggrund af de foreliggende oplysninger enig i, at der ikke er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse. 5.4 Underretningssager, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse efter § 52 Ikast-Brande Kommune har indsendt fire sager, hvor der er modtaget underretninger, men hvor der endnu ikke er truffet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens § 52 eller truffet beslutning om at yde konsulentbistand efter § 11, stk. 3. Ankestyrelsen har i disse sager vurderet, om der på baggrund af de seneste underretninger burde være påbegyndt en børnefaglig undersøgelse. 66/79 I 1 enkelt ud af de 4 sager er der udarbejdet en børnefaglig undersøgelse der vedrører de aktuelle forhold. Undersøgelsen blev påbegyndt i maj 2014 og der var ved måleperiodens udløb fortsat ikke truffet afgørelse om en foranstaltning. I en anden ud af de 4 sager er der tidligere udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, men der burde være udarbejdet et supplement. I de 2 øvrige sager er der ikke udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, og Ankestyrelsen er på det foreliggende grundlag enig i, at der ikke er påbegyndt en undersøgelse. Det skal dog bemærkes, at begge sager ved Ankestyrelsens skæringsdato for indsendelse af sager havde været verserende i kort tid. Således havde den ene sag verseret i 1½ måned mens den anden sag havde været verserende i 3 dage. Det er Ankestyrelsens vurdering, at der i den ældste af sagerne burde være afholdt en børnesamtale og indhentet oplysninger med henblik på at foretage en vurdering af om der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. 5.5 Systematisk inddragelse i forløbet Formålet med inddragelsen er, at familiens og netværkets viden om barnet afdækkes grundigt, da det ofte er dem, der ved mest om barnets og familiens problemer. Inddragelsen sikrer således, at de rigtige oplysninger ligger til grund for de beslutninger, der tages. Samtidig sikrer inddragelsen, at de ressourcer, der er i familien og netværket, afdækkes og inddrages i løsningen af barnets problemer. Kommunen er endvidere forpligtet til at overveje hvordan inddragelsen kan ske systematisk, men der er ikke krav om, at det skal ske ved hjælp af en bestemt metode. Ankestyrelsen har derfor både vurderet i hvor høj grad barnet eller den unge og forældrene er inddraget i forløbet og om det er sket systematisk. 5.5.1 Inddragelse af forældre Ankestyrelsens sagsgennemgang viser, at forældrene i 16 ud af de 20 sager er inddraget i høj grad eller i nogen grad. I disse sager er forældrene systematisk blevet indkaldt til netværksmøder og opfølgningsmøder og møderne er også afholdt. I de sager hvor forældrene er inddraget i nogen grad ses det, at opfølgningen har været mere svingende, og i en enkelt sag har forældrene i en periode været styrende i sagen, men dette er der rettet op på. I 3 sager var forældrene inddraget i ringe grad. I disse sager har der i to af sagerne ikke været tale om systematisk inddragelse og i den tredje af sagerne har forældrene i høj grad styret forløbet, der har været præget af mange aflyste møder. I en enkelt sag ses forældrene slet ikke at være inddraget. Denne sag var dog kun 1½ måned gammel ved skæringsdatoen for sagsgennemgangen. 67/79 5.5.2 Inddragelse af barnet/den unge I 7 ud af de 20 sager er barnet eller den unge inddraget systematisk i forløbet i høj eller nogen grad, mens inddragelsen i 9 sager er sket i ringe grad eller slet ikke. I 4 sager har systematisk inddragelse af barnet eller den unge ikke været relevant enten fordi der var tale om et lille barn eller fordi foranstaltningen rettede sig mod forældrene. I de sager hvor barnet kun har været inddraget i ringe grad, ses der kun en sparsom kontakt til barnet og i visse sager har man kun mødt barnet en enkelt gang og primært i forbindelse med udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse. 5.6 Særligt problematiske forhold i forhold til sagsbehandlingen Ud over de lovgivningsmæssige krav til de konkrete afgørelser, har Ankestyrelsen endvidere i alle sager vurderet, om der har været problematiske forhold i sagsbehandlingsforløbet, som har givet anledning til kritik. I 8 sager vurderer Ankestyrelsen, at sagsbehandlingen er præget af særligt problematiske forhold, der giver anledning til at udtale kritik. De problematiske forhold omhandler manglende eller forkerte faglige vurderinger i sagsbehandlingen, gentagne overtrædelser af loven og manglende og/eller langsomme reaktioner på alvorlige underretninger, se tabel 3.1. Tabel 3.1. Antal sager med kritik samt årsager til kritik Antal Manglende/ forkert faglig vurdering i sagsbehandlingen (f.eks. der burde have været udarbejdet en børnefaglig undersøgelse) 6 Gentagne overtrædelser af loven herunder ved gentagende gange at træffe afgørelse om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse uden at påbegynde eller gennemføre denne 1 Manglende og/ eller langsomme reaktioner på alvorlige underretninger - herunder fravær af relevant opfølgning på tværkommunale underretninger 1 Antal sager med kritisable forhold i sagsbehandlingen 8 5.7 Socialfaglig vurdering af fem sager Som led i Task Forcens sagsmåling af 20 sager i Ikast-Brande Kommune, er der socialfagligt gennemgået 5 af de indsendte sager. Det drejer sig om sagsnr. 2, 4, 9, 14 og 20. Børnene er mellem 2 år og 17 år. Sagerne omhandler følgende foranstaltninger: 68/79 2 sager med iværksatte anbringelser i netværket 1 sag med iværksat kontaktperson 1 sag med familiebehandling 1 sag, hvor der ikke er truffet afgørelse om at iværksætte en foranstaltning efter § 52 eller givet et § 11, stk. 3 tilbud, men hvor det er besluttet at føre tilsyn med børn i hjemmet. Overordnet Gennemgangen viser, at 3 af sagerne har været aktive i kommunen igennem flere år, mens 2 af sagerne er nyere. Der er i 4 sager igangsat foranstaltninger. I den sag, hvor der føres tilsyn, har der tidligere været truffet afgørelse om foranstaltning, Som ikke er gennemført, da pigen/familien nægter at modtage foranstaltningen Det overordnede billede viser, at der i sagerne afholdes jævnlige møder med forældrene og med det professionelle netværk. Kommunen har en praksis, hvor sagerne journaliseres under morens cpr-nummer. Det ses i to sager at denne praksis medfører, at aktiviteter i forhold til og beskrivelser af det enkelte barn/ung fremstår utydeligt. Journaliseringen er generelt meget varierende i sagerne, og der er ikke en klar linje i, hvad der journaliseres. Denne praksis gælder også, når der udarbejdes børnefaglige undersøgelser, og i nogle af sagerne bliver det enkelte barns særlige behov ikke afdækket kvalitativt. Håndtering af underretninger Sagsgennemgangen viser, at der reageres på underretninger, og dette gælder såvel i nye sager som i eksisterende sager. Der foreligger dog ikke i de fem sager kvitteringer for modtagelse af underretninger i sagerne. Overordnet ses, at der er mødeaktivitet i forbindelse med underretninger, og at der træffes afgørelser om undersøgelser i sagerne ved underretninger eller henvendelser. Børnefaglige undersøgelser Overordnet er de 6 fokuspunkter i de børnefaglige undersøgelser ikke afdækket/refereret med en klar systematik. Der refereres til udtalelser, som er indhentet fra samarbejdsparter, men de anvendes ikke med henvisning til fokusområderne. Dette betyder, at der meget få steder står en samlet beskrivelse af f.eks. sundhedsforhold. 69/79 Det skema, der anvendes til børnefaglige undersøgelser og handleplaner fremstår endvidere uoverskueligt. Der er tale om et dokument i A3 format, der indeholder skabelon til såvel den børnefaglige undersøgelse som til handleplanen. Det ses endvidere, at handleplanens mål ikke er samskrevet med den endelige handleplan, sidst i skemaet. For alle 5 sager gælder det, at der er udarbejdet børnefaglige undersøgelse, på et tidspunkt i sagsforløbet, men kun i én af sagerne omhandler undersøgelsen den aktuelle foranstaltning. I en sag omhandler undersøgelsen den nuværende beslutning om tilsyn. I de øvrige 3 sager omhandler undersøgelserne ikke de nuværende foranstaltninger. Der er sket forskellige foranstaltningsskift siden den BFU er udarbejdet, dette har ikke ført til opdatering af undersøgelserne. I 2 af sagerne er der siden udarbejdelse af første børnefaglige undersøgelse sket anbringelse i netværket efter forsøg med længerevarende massive indsatser med forældrene. Som en del af disse indsatser med forældrene er der udarbejdet en del undersøgelser og observationer af børnene og forældre/børn relationer. Derudover er der i den ene sag afholdt flere børnesamtaler. De undersøgelser, der foreligger, i ovenstående sager, beskriver således situationer, der ikke længere er aktuelle. I de to sager har man s ikke anvendt oplysninger fra de forudgående foranstaltninger til at kvalificere de børnefaglige undersøgelser og dermed de efterfølgende foranstaltninger. I en sag, omhandlende et meget lille barn ses der ikke indhentet udtalelser fra sundhedsplejerske eller praktiserende læge, på trods af at der er alvorlige underretninger om forældrenes psykiske og fysiske tilstand. Den vurdering der fremkommer af undersøgelsen baseres alene på hjemmebesøg (i sagen er der referat fra et møde), et netværksmøde samt inddragelse af oplysninger fra faderens voksentilbud. Handleplaner I alle 4 sager med afgørelse om en foranstaltning er der udarbejdet handleplaner, der omhandler den aktuelle foranstaltning. I den sag, hvor der ikke er en foranstaltning, er der ligeledes en handleplan, som omhandler beslutningen om tilsyn, samt vurdering af behov for forældrekompetenceundersøgelser. I de to anbringelsessager er der derudover udarbejdet forældrehandleplaner. Opfølgning på handleplaner sker på netværksmøder. Det er imidlertid ikke helt tydeligt, om dette mødeforum altid er den metode, der anvendes til opfølgning. Det er ligeledes heller ikke klart hvilke aktiviteter, der i øvrigt pågår i forbindelse med opfølgning på handleplan. Som nævnt ovenfor fremstår handleplanerne som en del af et skema, der også indeholder den børnefaglige undersøgelse. 70/79 Målene for foranstaltningerne fremstår uklare, ligesom det i opfølgning på handleplanen hverken ses, at der følges op på, om tidligere mål er opfyldt, eller at der laves nye konkrete mål. Handleplanerne fremstår som et aftalepapir, der omhandler, hvem der er ansvarlig for de forskellige indsatser. I en af sagerne omhandler handleplanen næsten udelukkende, hvad der skal ske for forældrene under anbringelsen. Inddragelse Der ses stor inddragelse af forældre og ligeledes en del kontakt med børnene i form af samtaler med barnet. I de to anbringelsessager har forældrene en § 54 støtteperson, og i begge sager arbejdes der aktivt med at forbedre forældrenes mulighed for, at barnet hjemgives eller at de har en god og kontinuerlig kontakt med barnet. Forældrenes netværk ses aktiveret via netværksmøderne og i de konkrete foranstaltninger. Kontakten med forældrene, og forsøg på at samarbejde med dem om støtte til børnene ses i 2 af sagerne som en meget lang proces frem mod afgørelse om den nuværende foranstaltning. I en enkelt sag følges forældrenes ønske om samvær i høj grad. Der træffes mange afgørelser i denne sag vedrørende samvær, men det ses ikke af vurderingerne/afgørelserne, hvordan der tages stilling til barnets behov for kontinuitet i hverdagen. Der afholdes netværksmøder med det professionelle netværk i næsten alle sager, og der ses generel god kontakt mellem myndighed og udførerleddet. Børnesamtaler Der afholdes generelt samtaler med børnene i alle sager. Signs of Safety-metodens tre huse ses anvendt i 2 af sagerne. Det ses af sagerne, at man forsøger at skabe gode rammer om Børnesamtalerne, blandt andet via det bevidste metodevalg. Samtalerne ses få gange planlagt indholdsmæssigt. Der ses ikke en konsekvent beskrevet vurdering af, hvad børnene/ de unge har sagt, til brug for den fortsatte sagsbehandling (udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse eller handleplan). I et enkelt tilfælde er samtalen med barnet næsten udelukkende en beskrivelse af, hvad anden person kan beskrive om barnet. Generelle styrker 71/79 Der handles på underretninger / henvendelser i form af kontakt med familierne og afholdelse af netværksmøder og igangsættelse af foranstaltninger Der er generelt god kontakt til familierne Der er udarbejdet børnefaglige undersøgelser i alle sagerne Der udarbejdes handleplaner Der er kontinuerlig kontakt med børnene Der ses god kontakt til udførerled/plejefamilier Der bevilliges og følges op på indsatser i forhold til forældrene Generelle udfordringer Journalisering om flere børn i samme sag bevirker, at aktiviteter vedr. det enkelte barn ikke fremstår tydeligt. Skabelon til børnefaglig undersøgelse og handleplan fremstår uoverskuelig Børnefaglige undersøgelser som vedrører flere børn og unge sammen gør det enkelte barns/unges behov utydelige De børnefaglige undersøgelser har meget varierende kvalitet og de 6 fokuspunkter er ikke beskrevet konsekvent Der følges ikke op med supplerende børnefaglige undersøgelser, når vilkår i børnenes liv ændres væsentligt, og der iværksættes nye foranstaltninger Væsentlige oplysninger om børnene er ikke dokumenteret indhentet/anvendt i opstart af sager 5.8 Metode og kriterier for udvælgelse af sager Ikast-Brande Kommune har efter Ankestyrelsens anmodning udvalgt og indsendt 20 verserende sager om børn og unge med behov for særlig støtte. Kommunen blev anmodet om at indsende 5 sager om anbringelse, 3 sager hver om familiebehandling, aflastning, kontaktperson og konsulentbistand efter § 11, stk. 3. Endelig blev kommunen bedt om at indsende 3 sager uden hvor er modtaget flere underretninger, men ikke truffet nogen afgørelse. De modtagne sager fordeler sig om vist i tabel 6.1. Tabel 6.1. Fordeling af sagstyper Antal Anbringelse - § 52, stk. 3 nr. 7 6 72/79 Familiebehandling § 52, stk. 3, nr.3 3 Aflastning § 52, stk. 3, nr.5 2 Kontaktperson § 52, stk. 3, nr. 6 3 Konsulentbistand efter § 11, stk. 3 2 Underretninger modtaget – men ingen foranstaltning iværksat 4 I alt 20 Ikast-Brande Kommune er bedt om at udvælge sagerne efter følgende kriterier: Sagerne skal være verserende og omhandle børn og unge mellem 0 og 17 år med særlige behov – dog ikke alene med fysiske handicaps. Ikast-Brande Kommune skal have været handlekommune for barnet/den unge det seneste år. Hvis der er truffet afgørelse om en foranstaltning eller givet tilbud efter § 11, skal følgende kriterier være opfyldt: Afgørelsen/ tilbuddet skal være så ny som muligt og besluttet inden for det seneste år. Sagerne skal udvælges tilfældigt – de er således udvalgt ”baglæns”, så den første sag om for eksempel anbringelse er den første, der er truffet lige før 1. november 2014. Den næste sag om anbringelse skal være den næst nyeste før 1. november 2014 osv. Sagerne må ikke have været anket til og/eller behandlet i Ankestyrelsen. Sagerne må heller ikke have været behandlet af Ankestyrelsen efter servicelovens § 65. De 4 sager med flest underretninger opfylder endvidere følgende kriterier: Underretningerne skal være modtaget inden for det seneste år, og der må ikke i denne periode være iværksat en foranstaltning eller givet tilbud efter servicelovens § 11 (der kan tidligere have været iværksat foranstaltninger i sagen) Sagerne må ikke have været anket til og/eller behandlet i Ankestyrelsen. Sagerne må ikke have været behandlet af Ankestyrelsen efter servicelovens § 65 2 af de oprindeligt indsendte sager havde ved indsendelsen været påklaget til Ankestyrelsen og var således ikke egnet til at indgå i sagsgennemgangen. 2 andre af de indsendte sager drejede sig om søskende og Ankestyrelsen kunne derfor kun måle den sag, der angik den ældste af de to søskende. 2 yderligere sager var oprettet efter Ankestyrelsens skæringsdato den 1. november 2014 for indsendelse af sager og i 1 sag var afgørelsen truffet efter samme skæringsdato. Ikast-Brande Kommune har efterfølgende indsendt erstatningssager. En sag der var sendt i som familiebehandlingssag drejede sig om aflastning men der var tale om aflastning under anbringelse, hvorfor afgørelsen om anbringelse er målt. Endelig var en sag sendt ind 73/79 som § 11, stk. 3, men indeholdt ingen beslutning om ydelser efter denne bestemmelse. Ankestyrelsen har dog efter en konkret vurdering besluttet, at der kunne måles på denne sag som en sag uden afgørelse. Metode Ankestyrelsen har foretaget en juridisk og materiel vurdering af de skriftlige akter i sagerne. For så vidt angår afgørelsessagerne er der i forhold til den aktuelle afgørelse vurderet på centrale lovgivningsmæssige krav, herunder: Den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 (om den foreligger, om tidsfristerne er overholdt og de indholdsmæssige krav) Handleplanen efter servicelovens § 140 (om handleplanen foreligger, om tidsfristen er overholdt og de indholdsmæssige krav) Børnesamtale efter servicelovens § 48 Samtykke til foranstaltningen. Herudover har Ankestyrelsen i alle sager vurderet om, om der i det seneste år af sagsbehandlingsforløbet har været problematiske forhold der giver anledning til kritik. Herunder om sagen har været præget af: Gentagne overtrædelser af lovgivningen Manglende og/eller langsomme reaktioner på underretninger Passivitet i sagsbehandlingen Forkert fokus i forhold til barnets egentlige problemstillinger For meget fokus på forældresamarbejdet i forhold til fokus på barnets trivsel. Manglende/ konfliktfyldt samarbejde internt og/ eller eksternt Manglende inddragelse af børnefaglig ekspertise Manglende/ forkert faglig vurdering i søskendebehandling VISO har gennemgået fem af sagerne og bidraget med den socialfaglige vurdering af sagerne. VISO’s vurdering har fokuseret på følgende emner. Baggrund for oprettelse af sagen Inddragelse og sparring Børnesamtalen Kvalitet i den børnefaglige undersøgelse Handleplan/foranstaltning 74/79 5.9 Karakteristik af sagerne De fleste sager (12 sager) har været verserende i kommunen mellem 0 og 2 år. 3 af sagerne har været verserende mellem 3 og 4 år og 5 sager har verseret over 5 år. Det bemærkes, at en af disse sager har verseret i 11 år, og en anden har været verserende i 9 år. Tabel 7.1. Antal år sagerne har været verserende i kommunen Antal 0 år 5 1-2 år 7 3-4 år 3 Over 5 år 5 I alt 20 Sagerne omhandler børn og unge i aldersgruppen 0-17 år. Der er flest sager med unge i aldersgruppen 15-17 år. Der er 6 sager med børn i aldersgruppen 8-14 år og 6 sager med børn i aldersgruppen 0-7 år. Tabel 7.2. Barnets alder Antal 0-3 år 3 4-7 år 3 8-14 år 6 15-17 år 8 I alt 20 75/79 6 Resumé af interview med seks børn, der modtager en foranstaltning i Ikast-Brande Kommune Som led i Task Forcens Interview runde i Ikast-Brande Kommune, har Task Forcen interviewet seks børn om deres oplevelse af inddragelse i sagsbehandlingen. De seks interviewede var i aldersgruppen 12 – 17 år, og fordelte sig på én dreng og fem piger. Tre af de interviewede var anbragt uden for hjemmet, og de øvrige tre modtog forskellige forebyggende foranstaltninger. Varigheden af foranstaltningerne varierede fra mangeårig anbringelse til helt nye foranstaltninger. De interviewede børn og unges udsagn om deres oplevelse af sagsbehandlingen bidrager til vigtig viden om sagsbehandlingen i Ikast-Brande Kommune. Udsagnene kan imidlertid ikke generaliseres til synspunkter for alle børn og unge, der modtager foranstaltninger. 6.1 Tema 1. Kontakt til socialrådgiver De interviewede børn giver generelt udtryk for, at de har kontinuerlig kontakt med deres socialrådgivere, enten i form af deltagelse i møder, indkaldt af socialrådgiverne, eller ved børnesamtaler. Nogle fortæller, at det foregår på socialrådgiverens initiativ og andre at de i lige så høj grad selv kontakter socialrådgiveren, især via SMS. De der benytter sig af SMS som kontaktform til socialrådgiver beskriver, at der er meget hurtig respons fra socialrådgiver, hvilket de er glade for. Fire af de interviewede har en meget positiv oplevelse af den kontinuerlige kontakt med deres socialrådgiver. De to, som ikke har en helt så positiv oplevelse, er begge anbragte oplever, at det er pædagoger/plejeforældre, der har den væsentligste rolle i deres dagligdag. Begge børn giver udtryk for, at de ikke oplever et behov for mere kontakt, og giver tydeligt udtryk for, at de vil gå til anbringelsesstedet, hvis de har problemer eller har emner, de har brug for at tale om. Det er således hovedsageligt de børn/unge, der modtager forebyggende foranstaltninger, der oplever kontinuerlig kontakt med deres socialrådgivere, hvorimod de anbragte børn ikke har helt den samme oplevelse. Socialrådgiverskift er ikke fremherskende for de interviewede børn og unge. En enkelt ung var dog i tvivl om, hvem der var hendes socialrådgiver, men vidste, at hun havde mødt vedkommende ved en børnesamtale. Halvdelen af de interviewede ved, hvad de ville gøre, hvis de ønsker kontakt til socialrådgiveren for at tale om foranstaltningen eller andre ting. To af børnene kender ikke nummeret til socialrådgiveren, men ved hvor de ville kunne få det, og en enkelt ved ikke, hvad hun skulle bruge denne kontakt til. 76/79 6.2 Tema 2. Inddragelse op til afgørelse Ingen af de interviewede børn har oplevet at blive inddraget i udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse. Der er et mere blandet billede i forhold til arbejdet med handleplanen. Fire af børnene beskriver, at de blev oplyst om foranstaltningstyperne, inden de er gået i gang. . De fortæller, de blev fortalt, hvad der var besluttet de skulle modtage af støtte, og at de blev spurgt, om de var enige i foranstaltningsvalget – og alle udtrykker tilfredshed med de foranstaltninger, de modtager. Ingen af dem oplevede sig inddraget i udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse. De øvrige to kan ikke beskrive inddragelse op til foranstaltningsstart. Begge disse oplever sig anbragt i akutlignende situationer, og de beskriver begge, at de fortsat mangler forståelige forklaringer på, hvorfor de er blevet anbragt. For begge børn/unge er manglen på forklaringer et stort savn. 6.3 Tema 3. Opfølgning på foranstaltning/Handleplaner/ Børnesamtaler Halvdelen af børnene og de unge er i meget nye foranstaltninger, og de har derfor ikke oplevet opfølgning på foranstaltninger/handleplaner. De fortæller alle, at de har positive forventninger til kontakten med socialrådgiveren. To af de øvrige oplever systematisk og kontinuerlig opfølgning, og beskriver at de på forhånd ved at socialrådgiveren kommer til dem på anbringelsesstedet. én anbragt beskriver, at hun indtil nu kun har oplevet én opfølgende samtale efter ca. 8 mdrs. anbringelse. De interviewede børn og unge giver udtryk for varierende opfattelser af børnesamtalerne i forbindelse med opfølgning på foranstaltninger.. To af dem fortæller, at der har været samtaler mellem dem og socialrådgiveren alene i forbindelse med opfølgningen.. En anbragt ung fortæller, at socialrådgiver deltager i opfølgningsmøde hver 6. uge, men ikke har samtaler alene med den unge. To af de interviewede kender til modellen ”De tre huse”, som indgår i metoden Signs of Safety. Resten kan ikke beskrive en metode, der er holdt børnesamtale ud fra. Fem af børnene, der har haft børnesamtaler i deres forløb, beskriver disse positivt. Alle fem beskriver, at de oplever at socialrådgiverne lytter til deres udsagn og er interesserede i, hvad barnet eller den unge har at fortælle. Fire af de interviewede kender til deres handleplaner. To oplever, at de har været med til at formulere målene i handleplanerne, og at der ligeledes følges op på målene ved opfølgning. To vidste intet om handleplaner og mente heller ikke at have set disse. 6.4 Tema 4. Rettigheder Ingen af de interviewede kan oplyse at de er blevet orienteret om deres rettigheder i forbindelse med forskellige relevante alderstrin. 77/79 En enkelt fortæller, at hun husker, at hun fik introduceret handleplaner i forbindelse med at hun blev 15 år, og meget gerne ville have set dem tidligere, da det ville have været af betydning for hende at vide, hvad målene for anbringelsen var. Én af de interviewede ved, at faderen med forældremyndighed har sagt nej til støtteperson jf. SEL § 54. Resten kender ikke til, om der er givet tilbud om eller truffet afgørelse om støtte til forældrene. 6.5 Overordnet opsamling Alle interviewede kender deres nuværende socialrådgiver og beskriver ikke mange og problematiske skift. Det helt overordnede billede er at børnene og de unge har en positiv oplevelse og forventning til deres socialrådgivere, og oplever sig talt med kontinuerligt. Det gør sig samtidigt gældende at de ikke har oplevet at blive inddraget i processen frem til valg af foranstaltning, men helt overvejende i den efterfølgende fase. Børnene og de ungeoplever ikke en stringens i brugen af redskabet til børnesamtalen ” De tre huse”. Børnesamtalernes indhold og placering i sagsforløbene er varierende. Alle de interviewede udtrykker sig positivt om samtaler og møder med deres socialrådgivere, og enkelte er endog meget positive, og oplever en stor tilgængelighed og en hurtigrespons fra deres socialrådgiver. Børnene og de unge har ikke et klart billede af, hvad der er formålet med de forskellige former for samtaler med socialrådgiverne, herunder hvornår de skal tale med socialrådgiveren alene. Børnenes kendskab til deres handleplaner er generelt begrænset. Samtidig kan stort set alle sætte ord på, hvad der skal opnås med foranstaltningerne, og dermed kender de formålet, men ikke de skriftlige planer, og måden at følge op på disse. To af de anbragte børn mangler brugbare forklaringer på baggrunden for deres anbringelse. De interviewede børn og unge er helt overvejende positive over for de foranstaltninger de modtager, både indholdsmæssigt og i forhold til de professionelle, de møder via foranstaltningerne. Samtidig gælder det for de anbragte børn og unge, at deres væsentligste voksenreferencer er på anbringelsesstedet. 6.6 Gode råd til Ikast-Brande Kommune fra de interviewede De interviewede børn og unge blev spurgt til, om de havde ” gode råd” til Ikast-Brande Kommune ift. sagsbehandlingen. Børnene og de unge kom med følgende udsagn: Det er vigtigt at Ikast-Brande Kommune fortsat lytter til barnet. 78/79 Det er i mødefora vigtigt, at man lader barnet eller den unge tale først – da det ellers kan være svært at holde fast i, hvad man selv har på hjerte. Hvis man som ung siger ”nej tak” til et tilbud, skal socialrådgiver acceptere dette. Det er vigtigt at det er ens egne forældre, der deltager i møder. Stedforældre skal ikke ”repræsentere” forældremyndigheden. Der skal afholdes fællesmøder med plejeforældre og forældre, så barnet eller den unge oplever fælles drøftelser og informationer Der skal være støtte til forældrene, når barnet modtager støtte Man skal aftale opfølgningsmøder ved afslutningen af møde, så barnet eller den unge ved, hvornår man igen skal tale sammen om foranstaltningen. Barnet eller den unge skal kende til handleplanen og målene. 79/79
© Copyright 2024