1. No category

januar 2015
bips IKT-aftale
rapport
o
r
p
r
fo
t
k
je
INDHOLD
bips
Lyskær 1
DK 2730 Herlev
Telefon +45 7023 2237
[email protected]
www.bips.dk
cvr. dk 2710 9489
Dato
Rev./Ver.
Udarbejdet af
Projekt-id
1
2
3
4
5
6
7
Baggrund ...........................................................................................................2
Formål................................................................................................................3
Succeskriterier ...................................................................................................4
Metode ..............................................................................................................4
Den bærende idé ...............................................................................................5
5.1
Fremtidige IKT-specifikationer ..................................................................6
5.2
Fremtidigt IKT-aftalegrundlag ...................................................................8
5.3
Projektspecifikke afvigelser og tilføjelser ..................................................9
5.4
Fremtidig BIM procesmanual ..................................................................10
Sammenfatning ...............................................................................................11
Det efterfølgende projekt ...............................................................................12
bips er det fælles udviklingsforum for byggeri og anlæg. Vi er en medlemsdrevet, nonprofit forening,
der udvikler standarder og værktøjer til effektivisering af byggeprocessen fra idé til drift. bips står for
byggeri, informationsteknologi, produktivitet og samarbejde.
Side 1 af 12
2015-01-09
R0
MBSO
585-2
1
Baggrund
I 2008 udkom første version af bips IKT-specifikationer som et værktøj, der skulle
sikre byggeriets parter klare aftaler om brugen af IKT, og som samtidig skulle
understøtte de statslige bygherrekrav jf. Det Digitale Byggeri.
I takt med at den statslige IKT-bekendtgørelse er blevet revideret to gange, er IKTspecifikationerne ligeledes blevet revideret, og den nuværende version er fra
december 2013.
De nuværende bips IKT-specifikationer er alment kendt og brugt i branchen som
en de facto standard for aftaler omhandlende IKT-ydelser og det digitale
samarbejde. I takt med at byggeriets parter har fået erfaring med udarbejdelse og
anvendelse af projektspecifikke IKT-specifikationer, har bips modtaget erfaringer
og ønsker fra medlemsvirksomhederne til forbedringer af værktøjet.
Nedenfor er oplistet hovedtemaer for erfaringer med brugen af de nuværende
IKT-specifikationer:
Positive erfaringer med de nuværende IKT-specifikationer:

Godt med fælles ramme og implementeret standard for aftale af IKTydelser og digitale samarbejdsformer

IKT-specifikationerne fremmer det digitale samarbejde og tvinger alle
parterne til at tænke projektet igennem fra starten

Skaber fokus på IKT, giver genkendelighed fra projekt til projekt og er det
bedste bud på at udfylde rummet mellem aftale/kontrakt og teknik

Teknik og ydelser er opdelt, men det skal gøres endnu tydeligere

Paradigmet for IKT-specifikationerne er efterhånden blevet en
implementeret standard i branchen
Negative erfaringer med de nuværende IKT-specifikationer:

Der mangler sammenhæng til Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og
Planlægning 2012, og specifikationerne blander IKT-ydelser og
projekteringsydelser

Der er sammenblanding af ydelser og teknik, og de tekniske
specifikationer indeholder også ydelser

IKT-specifikationerne kan ikke anvendes hele vejen igennem projektet for
alle aktører og/eller til alle samarbejdsformer og udbudsformer

IKT-specifikationerne er for indviklede med mange krydsreferencer og
underliggende standarder mv.

IKT-specifikationerne bliver hurtigt for detaljerede og komplicerede og
indeholder for meget redundans

Det kræver stor IKT-viden at kunne forstå og anvende IKTspecifikationerne
Forprojekt bips IKT-aftale
Høringsrapport januar 2015
Side 2 af 12

Der mangler adskillelse af aftale og proces, og IKT-specifikationerne
understøtter ikke metodefrihed

Det er et problem, at IKT-specifikationerne i stigende grad bliver anvendt
som en holdeplads for egenudviklede bilag
På baggrund af de indsamlede erfaringer og ønsker, har bips besluttet at lave en
større og mere gennemgribende revision af de nuværende IKT-specifikationer. For
at sikre den størst mulige involvering fra branchen, og for at kunne gentænke hele
IKT-aftale konceptet, har bips besluttet at iværksætte processen med et
forprojekt. Denne rapport redegør for resultaterne fra dette forprojekt.
Resultaterne fra forprojektet skal danne grundlag for en egentlig udvikling og
implementering af fremtidens IKT-specifikationer. Dette arbejde vil ske i regi af et
efterfølgende projekt, der færdiggøres og lanceres for byggesektoren inden
udgangen af 2015.
2
Formål
Formålet med forprojektet er at skabe rammerne og grundlaget for udarbejdelse
af et fremtidigt IKT-aftalegrundlag som:

Er tidssvarende

Tager afsæt i erfaringer med de eksisterende IKT-specifikationer

Har klare grænseflader til Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning

Har en klar og enkel opdeling mellem projekteringsydelser og IKT-ydelser

Indeholder standardmodeller for IKT-ydelser, der er synlige ved
aftaleindgåelse

Virker og er operationel for alle byggeriets parter

Understøtter metodefrihed

Er skalerbar og kan anvendes på alle typer af byggeprojekter
Forprojektet skal nytænke IKT-specifikationernes form og overveje, om den
nuværende opdeling mellem ydelser og teknik er hensigtsmæssig.
Forprojektet skal skabe klarhed over, hvad der skal udvikles, og hvordan det skal
ske, eventuelt i flere udviklings- og implementeringstrin.
Forprojektet angiver anbefalinger for, hvor skal vi hen, og hvad projektet løser i
forhold til de udfordringer og problemstilliner, der er med de nuværende IKTspecifikationer.
Resultatet af forprojektet er et koncept og den bærende idé for fremtidens IKTaftalegrundlag, der understøtter branchens behov.
Forprojekt bips IKT-aftale
Høringsrapport januar 2015
Side 3 af 12
3
Succeskriterier
For forprojektet er der defineret følgende succeskriterier:
4

At branchen er enig om, at det nye koncept for IKT-aftaleindgåelse er med
til at løse de nuværende dagligdagsudfordringer

At det nye koncept for en IKT-aftale præciserer ydelser og leverancer

At konceptet fremstår mere enkelt og medvirker til en effektivisering,
samt ensretter de forskellige IKT-begreber

At IKT-specifikationerne ikke kun henvender sig til IKT-specialister og til
rådgivere

At de fremtidige IKT-specifikationer er lette at udbygge og vedligeholde og
giver klarhed ved aftaleindgåelse
Metode
Projektet er gennemført på fire måneder og har bestået af en arbejdsgruppe på
fire 4 personer og tre sparringsgrupper, med repræsentanter fra arkitekt- og
ingeniørrådgivere, entreprenører, byg- og driftsherrer samt byggeriets faglige
organisationer.
Gennem hele projektet er det arbejdsgruppen, der har stået for indsamling af
informationer, udarbejdelse af løsningsforslag, afholdelse af workshops med
sparringsgrupperne og andre interessenter, indarbejdelse af input fra
sparringsgrupperne, formidlingen af foreløbige projektresultater, samt
udarbejdelsen af høringsmateriale.
bips sekretariatet og bips faglige styregruppe har deltaget i projektet som
sparringspartner til arbejdsgruppen, og sekretariatet har ydet sekretærbistand til
projektet, samt stået for formidling af projektet via bips hjemmeside.
Deltagere i projektet:
Arbejdsgruppen:
Praktiker- / projektledergruppen:
Ronni Holm Dam, Rambøll
Henrik Lützhøft, COWI
Tore Hvidegaard, 3D byggeri
Marianne Thorbøll, Bygningsstyrelsen
Per Fischer, Arkitema
Rune Fredericia, Novo Nordisk
Michael Blom Søefeldt (projektleder), COWI
Claus Johannesen, PLH arkitekter
Finn Lykkegaard Madsen, Landsbyggefonden
Lars Frederiksen Kjems, Gottlieb Paludan
Jonas Lindhart, DTU Campus
Aftale- / juragruppen:
Tekniker- / procesgruppen:
Bo Kobber Petersen, Bygningsstyrelsen
Stig Brinck, Niras
Erik Simonsen, Rambøll
Mads Valentin, ARKITEMA
Louise Dahl Krath Jensen, Dansk Byggeri
Morten Alsdorf, NCC
Forprojekt bips IKT-aftale
Høringsrapport januar 2015
Side 4 af 12
Preben Meinecke-Søes, TEKNIQ
Jesper Henningsen, MOE
Marianne Kaae Nielsen, Region Hovestaden
Troels Hoff, Rambøll
Preben Dahl, DANSKE ARK
Morten Steffensen, Københavns Ejendomme
Robert Schlemmer, Bascon
Jette Bakgaard Stolberg, ALECTIA
Jan Sander Frederiksen, PLH Arkitekter
Jørgen Storm Emborg, COWI
Inge Ebbensgaard, FRI
Thomas Hejnfelt, Grontmij
Jakob Guldbrandsen, Mangor & Nagel
Jakob Andreassen, BIG
Peter Bo Olesen, MT Højgaard A/S
5
Den bærende idé
Konceptet for den fremtidige IKT-aftale er, at der vil være tæt sammenhæng
mellem Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning og de nye bips IKTspecifikationer, således at specifikationerne kan anvendes sammen med
ydelsesbeskrivelsen eller som selvstændigt dokument.
Fremtidens IKT-specifikationer indeholder foruddefinerede standard niveauer for
IKT-ydelser, og kan anvendes på alle typer af byggeprojekter, ved alle
udbudsformer og af alle typer af bygherrer såvel private, offentlige som almene.
Fremtidens IKT-specifikationer præcisere ydelsen og leverancerne og indeholder
tre foruddefinerede standardniveauer for ydelser, som det i dag kendes fra
Ydelsesbeskrivelsen "Som udført" fra DANSKE ARK og FRI.
Som aftalegrundlag anvendes ydelsesskemaet fra FRI og DANSKE ARK, som der i
dag er praksis for ved aftaleindgåelse på byggeprojekter med tilføjede IKT-ydelser.
Det betyder, at det nuværende paradigme for IKT-ydelsesspecifikationen og de
tilhørende IKT-tekniske specifikationer, hvor der skal tilvælges og defineres
omfang af IKT-ydelser fra projekt til projekt, erstattes med et antal IKTspecifikationer, hvor ydelserne er foruddefinerede, og et kryds hos en part i
ydelsesskemanet derved definerer den enkelte parts ydelse ved aftaleindgåelse.
…
Figur 1
Forprojekt bips IKT-aftale
Høringsrapport januar 2015
Side 5 af 12
Af bilag A - Den bærende idé, fremgår illustrationen i læsbar størrelse.
I de følgende afsnit gennemgås hovedelementerne i konceptet for den fremtidige
'IKT-aftale' og under hvert afsnit er der oplistet de punkter, som det efterfølgende
projekt skal afklare i forhold til den bærende idé.
Hovedelementer i den fremtidige 'IKT-aftale'

Fremtidige IKT-specifikationer

Fremtidigt IKT-aftalegrundlag

Projektspecifikke afvigeler og tilføjelser

Fremtidig BIM procesmanual
Fremtidige IKT-specifikationer
5.1
Indholdet af de fremtidige bips IKT-specifikationer tager afsæt i de eksisterende
IKT-specifikationer for digital kommunikation, CAD og bygningsmodeller, digitalt
udbud og digital aflevering.
De fremtidige IKT-specifikationer opbygges efter en ensartet struktur og:

Har strukturel sammenhæng til Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og
Planlægning

Præciserer ydelsen/ydelserne fra ydelsesbeskrivelsen, men tilføjer ikke
nye ydelser

Definerer resultatet af ydelsen (leverancen/leverancerne) og beskriver
grænseflader mellem parter

Indeholder et eller flere foruddefinerede standardniveauer for ydelser fx
niveau A, B og C, samt mulighed for projektspecifikke tilføjelser

Understøtter metodefrihed hos den enkelte part

Den enkelte specifikation er maks. på 10-12 sider og bliver standardbilag
til aftalen (ydelsesskemaet)
Forskellen i forhold til de nuværende IKT-specifikationer er, at IKT-ydelserne
fremover vil være synlige og veldefinerede ved aftaleindgåelse, og der vil over tid
opnås genkendelighed fra projekt til projekt via foruddefinerede
standardniveauer for ydelser.
I det omfang en IKT-specifikation indeholder flere niveauer for ydelser fx niveau A,
B og C, er niveau A standardniveauet for ydelsen. Niveau B bygger oven på niveau
A, og niveau C bygger oven på niveau A og B.
De fremtidige IKT-specifikationer kan både virke enkeltvis og i samspil med
hinanden, og det er arbejdsgruppens forslag, at der i første omgang udarbejdes
IKT-specifikationer inden for følgende områder:
Forprojekt bips IKT-aftale
Høringsrapport januar 2015
Side 6 af 12

Klassifikation

Digital kommunikation

Digitalt udbud

Mængder

Digital aflevering

Konsistenskontrol

Leverancespecifikation for bygningsmodeller

IKT-rolle
Figur 2
Klassifikation, digital kommunikation, digitalt udbud, mængder og digital
aflevering er allerede defineret som IKT-ydelser i Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri
og Planlægning 2012, og er også indeholdt i de nuværende IKT-bekendtgørelser.
Konsistenskontrol, leverancespecifikation for bygningsmodeller og IKT-roller er i
dag ydelser, som ikke er veldefinerede, og der har fra flere projektdeltagere været
ytret et stort ønske og behov for udarbejdelse af disse specifikationer.
De næste skridt i det kommende projekt:
Som en del af det kommende projekt skal der i forhold til de nye IKTspecifikationer tages stilling til følgende:

Afklaring af hvilke ydelser der er IKT-ydelser, og hvilke der er andre
ydelser

Yderligere diskussion og afklaring af anvendte begreber, fx
leverancespecifikation, ydelsesspecifikation og diverse 'IKT-begreber'

Endelig afklaring af indhold og struktur af specifikationen

Endelig afklaring af opdeling af IKT-specifikationer

Afklaring af omfang af standard for minimum IKT-ydelsen (niveau A)

Afklaring af hvem der ud over bips står for udarbejdelsen og den
fremtidige opdatering, samt hvem der er afsendere af IKTspecifikationerne

Afklaring og udvikling af IT-værktøj for håndtering af IKT-specifikationerne
Af bilag B - Fremtidige IKT-specifikationer og bilag C – Eksempler på fremtidige
IKT-specifikationer fremgår eksempler på fremtidige IKT-specifikationer.
Eksemplerne skal udelukkende ses som et koncept for metodik og opbygning af
struktur og indhold. Det konkrete indhold er derfor ikke det endelige resultat.
Forprojekt bips IKT-aftale
Høringsrapport januar 2015
Side 7 af 12
5.2
Fremtidigt IKT-aftalegrundlag
Det fremtidige IKT-aftalegrundlag anvender de samme principper som det
velkendte afkrydsningsskema for ydelser fra FRI og DANSKE ARK, der i dag
fungerer som bilag til kontrakter ved aftaleindgåelse på byggeprojekter.
Det betyder, at der ved aftaleindgåelse skal tages stilling til IKT-ydelserne, og at
der i afkrydsningsskemaet sættes kryds ved de forskellige ydelser i forhold til de
enkelte parter.
Figur 3
Et kryds ved en IKT-ydelse hos en given part vil derved definere omfanget af
standardydelsen (niveau A). Hvis der ved en IKT-ydelse er defineret flere
ydelsesniveauer i IKT-specifikationen, og man som klient ønsker et andet
ydelsesniveau, skal dette præciseres i ydelsesskemaet med angivelse af den
ønskede model.
IKT-specifikationerne fungerer som standardreferencedokumenter til
ydelsesskemaet og derved til kontrakten.
Figur 4
Forprojekt bips IKT-aftale
Høringsrapport januar 2015
Side 8 af 12
De næste skridt i det kommende projekt:
Som en del af det kommende projekt skal der i forhold til det fremtidige IKTaftalegrundlag tages stilling til følgende:

Udbygning af ydelsesskemaet evt. også som et generelt og neutralt
brancheskema i en form, som bedre understøtter nye samarbejdsformer,
som fx totalentreprise og/eller leverandørprojektering

Definition og håndtering af IKT-ledelse i aftalegrundlaget

Afklaring af hvordan IKT-specifikationerne kan virke ved andre
ydelsesområder end Byggeri og Planlægning, fx ved Anlæg

Håndtering og simpel beskrivelse af videreførte IKT-krav i et
udbudsmateriale til de udførende
Af bilag D - Fremtidigt IKT-aftalegrundlag fremgår eksempler på aftaleindgåelse
ved forskellige projektformer. Eksemplerne skal udelukkende ses som et koncept
for metodik i forhold til aftaleindgåelse.
Projektspecifikke afvigelser og tilføjelser
5.3
Der vil være tilfælde, hvor en bygherre ønsker IKT-ydelser, som ikke er en del af
de foruddefinerede ydelser i IKT-specifikationerne, eller har helt specielle krav til
IKT-ydelsen.
IKT-specifikationerne indeholder to eller flere standardmodeller for ydelsen (fx
model A, B, C). Det er muligt at definere projektspecifikke afvigelser og tilføjelser,
og det kan gøres på en af to måder:

Som tilføjelse til en eksisterende model (A, B, C)

Som ny model, hvor hele ydelsen specificeres
Er der behov for en projektspecifik tilføjelse til en eksisterende model, angives
den anvendte model efterfulgt af et P.
Hvis en bygherre for en given IKT-ydelse har udarbejdet sin egen IKT-specifikation,
angives model P ved IKT-ydelsen, og den projektspecifikke IKT-specifikation skal
være et bilag til aftalegrundlaget.
Figur 5
Forprojekt bips IKT-aftale
Høringsrapport januar 2015
Side 9 af 12
Hvis en bygherre har specifikke krav til en given arbejdsmetodik, fx brug af en
given standard til opgørelse af arealer, skal det præciseres i ydelsesskemaet.
Figur 6
Som en del af det kommende projekt afklares det endeligt, hvordan
projektspecifikke tilføjelser og fravigelser skal håndteres.
Af bilag E - Projektspecifikke afvigelser og tilføjelser fremgår eksempler på
håndtering af projektspecifikke tilføjelser ved aftaleindgåelse. Eksemplet skal
udelukkende ses som et koncept for metodik i forhold til aftaleindgåelse.
5.4
Fremtidig BIM procesmanual
I projektforløbet har deltagerne peget på behovet for at udvikle et generelt
paradigme for en BIM procesmanual. En manual der ikke indeholder ydelser, men
indeholder det der er nødvendigt at få afklaret mellem rådgivere indbyrdes, og
rådgivere og udførende parter.
BIM procesmanualen skal understøtte metodefrihed for rådgivere og udførende
og sikre at ydelser og proces er skilt ad. Det betyder, at alt fra de nuværende IKTspecifikationer, der ikke er ydelser, flyttes over i en BIM procesmanual.
BIM procesmanualen definerer spilleregler for det digitale samarbejde mellem de
projekterende, de udførende og andre relevante samarbejdspartnere. Den
beskriver valgte systemer, processer, metoder og standarder etc.
BIM procesmanualens udarbejdelse vil dermed erstatte CAD-manualen på
projektet, da denne som en delmængde vil indgå heri.
BIM procesmanualen udarbejdes og vedligeholdes typisk af den part, der
varetager IKT-ledelsen på projektet.
BIM procesmanualen er et dynamisk dokument, som kan tilpasses efter behov
undervejs i byggeprojektet.
BIM procesmanualen er derved ikke en del af aftalegrundlaget med bygherren,
men udelukkende et værktøj de aktuelle samarbejdsparter imellem.
Forprojekt bips IKT-aftale
Høringsrapport januar 2015
Side 10 af 12
Eksempel på indhold i en BIM procesmanual:

Projektorganisation

IKT-møder

Digitalt samarbejde

IKT-struktur

Strukturering af bygningsmodeller

Udveksling af digitale informationer

Revisionsstyring

Dokumentation

Procedure for KS
De næste skridt i det kommende projekt om BIM procesmanualen:
Som en del af det kommende projekt skal der i forhold til det fremtidige IKTaftalegrundlag tages stilling til følgende:
6

Afklaring af formål, struktur, indhold og grænseflader til andre bips
publikationer og standarder

Afklaring af strukturel sammenhæng mellem IKT-specifikationerne og BIM
procesmanualen

Afdækning af hvor meget af indholdet, der allerede findes hos bips
medlemmer og/eller internationalt
Sammenfatning
Med det nye koncept for IKT-aftaleindgåelse opnås følgende fordele for branchen:

Tæt sammenhæng mellem Ydelsesbeskrivelsen og IKT-specifikationer, der
præciserer ydelser, men som ikke tilføjer nye ydelser

Klar og enkel opdeling mellem projekteringsydelser og IKT-ydelser

Adskillelse af aftaleindgåelse og metodefrihed i processen

Fra paradigmer med mange krydser til foruddefinerede standarder, hvor
et kryds definerer en ydelse, og derved mindre at være uenige om efter
aftaleindgåelse

Standardisering af IKT-ydelser, genkendelighed fra projekt til projekt og
derved et bedre overblik for dem, der køber ind, og dem, der giver pris

Skalerbar IKT-aftale, der kan anvendes af alle typer af bygherrer, projekter
og projektorganisationer og udbudsformer
Forprojekt bips IKT-aftale
Høringsrapport januar 2015
Side 11 af 12
Resultatet af arbejdet i projektet er fremkommet på baggrund af en bred
inddragelse af branchens aktører, fra såvel virksomheder som fra organisationer.
Dette har betydet, at der nu ligger et praksisnært grundlag for udvikling og
implementering af fremtidens IKT-specifikationer til gavn for hele byggesektoren
inden for velkendte aftalerammer.
7
Det efterfølgende projekt
På baggrund af forprojektet, høringen og behandlingen af branchens input vil bips
igangsætte udviklingen af fremtidens IKT-specifikationer.
Arbejdet bygger på de grundlægende konklusioner fra forprojektet og vil inddrage
aktører fra hele byggesektoren dvs. bygherrer, driftsherrer, arkitekter, ingeniører,
entreprenører og producenter, på både virksomhedsniveau og
organisationsniveau.
De fremtidige IKT-specifikationer lanceres inden udgangen af 2015.
Forprojekt bips IKT-aftale
Høringsrapport januar 2015
Side 12 af 12