Indkaldelse til generalforsamling 2015

Melby, 19. april 2015
I N D K A L D E L S E TIL
ORDINÆR GENERALFORSAMLING
SØNDAG DEN 7. JUNI 2015 KL. 10.00
SOGNEGÅRDEN, MELBYVEJ 101, MELBY
Generalforsamlingen indkaldes med følgende dagsorden:
1.
2.
3.
4.
Valg af dirigent.
Formandens beretning.
Regnskab for 2014 (vedlagt)
Budget for 2015 (vedlagt) samt fastsættelse af kontingent for 2016. Bestyrelsen foreslår, at
kontingentet forhøjes fra årligt 600 kr. til årligt 800 kr. med henblik på kommende vejvedligeholdelse.
5. Forslag 1-3 iht. vedlagt bilag.
6. Valg:
- Valg af 1 eller 3 bestyrelsesmedlemmer:
Christine Glindemann, Præstelodsvej 20, er på valg og genopstiller.
Ib Schaldemose, Reinsholmvej 7, er på valg og genopstiller ikke.
Finn Wellner Bech, Femhøjevej 6, fratræder.
- Valg af 2 bestyrelsessuppleanter:
Lis Leveau, Reinsholmvej 8 er på valg og genopstiller.
Bjørg Lilja, Uraniavej 5, er på valg og genopstiller.
- Valg af revisor og revisorsuppleant:
Revisor Trine Degenkolv Andersen, Solbakkevej 19 (villig til genvalg)
Revisorsuppleant Daniel Orth, Solbakkevej 11 (villig til genvalg)
7. Eventuelt.
-----oooo0oooo-----
Regnskab for 2014 med budget for 2015 vedlægges.
Generalforsamlingsreferat fra ordinær generalforsamling 25. maj 2014 samt reviderede vedtægter pr. 25.
maj 2014 er tilgængelig på foreningens hjemmeside, www.praestelodden.dk.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skulle i henhold vedtægterne have være indgivet
skriftligt til bestyrelsen senest 1. marts, jf. herved § 9, stk. 3. Indkomne forslag er optaget i dagsordenen.
Medlemmerne opfordres endelig til at tilmelde sig ordning vedrørende udsendelse af meddelelser,
indkaldelser m.v. pr. e-mail til foreningens bestyrelse på e-mailadressen: [email protected].
Med venlig hilsen
P.b.v.
Jens Larsen
Forslag til generalforsamling 7. juni 2015 i Grundejerforeningen Præstelodden:
1. Genfremsættelse 7. juni 2015 af forslag til ændring af vedtægternes § 9 angående
indkaldelse til generalforsamling m.v.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------§ 9, stk. 1 - ændring af bestemmelse, ny formulering :
Indkaldelse til ordinær generalforsamling, der afholdes i maj eller juni måned, sker via foreningens
hjemmeside, www.praestelodden.dk, senest 1. april. Varslet skal dog være minimum 4 uger.
Medlemmer, der årligt inden 1. februar fremsætter skriftlig begæring herom over for bestyrelsen, kan
mod betaling af et ekspeditionsgebyr få indkaldelsen sendt med post. Bestyrelsen fastsætter gebyret i
overensstemmelse med de for afgivelse af rykkerskrivelser til enhver tid gældende satser. Gebyret skal
betales før indkaldelsen bliver sendt.
§ 9, stk. 2 – konsekvensændring af bestemmelse, ny formulering:
Bestyrelsen fastsætter dagsordenen, der sammen med det reviderede budget bliver bekendtgjort ved
indkaldelsen, jf. stk. 1.
§ 9, stk. 6 – ny bestemmelse:
Referat af det passerede på generalforsamlingen underskrives af dirigenten og formanden for
foreningen, og referatet bliver bekendtgjort inden 8 uger efter generalforsamlingens afholdelse via
foreningens hjemmeside, jf. stk. 1.
§ 10 – ændring af bestemmelse , ny formulering:
Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter bestyrelsens bestemmelse, eller når mindst 1/3 af
medlemmerne skriftligt fremsætter begæring herom med forslag til motiveret dagsorden, idet
bestyrelsen i sidstnævnte tilfælde er forpligtet til at afvikle generalforsamlingen inden 1 måned efter
begæringens modtagelse.
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling sker med mindst 14 dages varsel ved skriftlig
henvendelse til hvert enkelt medlem på folkeregisteradressen. Der kan dog ske indkaldelse samtidig
med indkaldelse til ordinær generalforsamling via foreningens hjemmeside, eller inden udløbet af fristen
for bekendtgørelse af referat fra den ordinære generalforsamling, jf. § 9, stk. 6. Ved bekendtgørelse via
foreningens hjemmeside finder § 9, stk. 1, tilsvarende anvendelse, idet udsendelse af indkaldelse med
post til de medlemmer, der inden 1. februar har meddelt ønske herom, sker pr. efterkrav.
-----oooo0oooo-----
Forslaget opnåede et flertal på mere end 2/3 af de afgivne stemmer på ordinær generalforsamling 25.
maj 2014, men da mindre end 2/3 af foreningens medlemmer var repræsenteret på generalforsamlingen,
bliver forslaget genfremsat til ordinær generalforsamling 7. juni 2015, hvor det kan vedtages med et
flertal på 2/3 af de afgivne stemmer, uanset antallet af fremmødte medlemmer, jf. herved vedtægternes §
11, stk. 3.
2. Forslag fra Bjørg Lilja, Uraniavej 5, angående ændring af vedtægternes § 12, hvorefter
antallet af bestyrelsesmedlemmer kan nedsættes til 3 medlemmer.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------§ 12:
Bestyrelsen består af 3 eller 5 medlemmer.
Alle medlemmer er valgbare til bestyrelsen, dog kan medlemmer med flere parceller kun være
repræsenteret med 1 bestyrelsesmedlem.
Generalforsamlingen vælger formand og 2 bestyrelsesmedlemmer, der alle vælges for en valgperiode på
2 år. Bestyrelsesmedlemmerne vælges således, at der i lige år udover valg af formand vælges 1
respektive 2 medlemmer og i ulige år vælges 1 respektive medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv
med næstformand, kasserer og sekretær.
Hvis formanden afgår i sin valgperiode vælger bestyrelsen selv ny formand frem til førstkommende
generalforsamling.
Derudover vælger generalforsamlingen 2 bestyrelsessuppleanter samt 1 revisor og 1 revisorsuppleant.
Disse vælges for en periode på et år, men kan genvælges.
3. Forslag fra bestyrelsen angående fremtidig vejvedligeholdelse.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------Bestyrelsen foreslår, at vedligeholdelse af asfaltveje ophører under den løbende vejvedligeholdelse, idet
beslutning angående opretholdelse af asfaltveje dermed udskydes til de respektive asfaltveje er nedslidt
og umiddelbart står foran fornyelse af slidlag.