Forældrenyhedsbrev - Fjerritslev Skole August 2015 BEDSTE VENNER 1. klasse har hentet bøger på biblioteket. Kære forældre! Så er skolen i gang igen, og det har været en fornøjelse denne første uge at møde glade og forventningsfulde børn og forældre. Vi går alle et spændende nyt skoleår i møde, og jeg håber, at I sammen med os er parate til at tage en tørn i forhold til den fælles opgave, vi har. §1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: ê forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, ê gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, ê giver dem forståelse for andre lande og kulturer, ê bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen ê fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Nye medarbejdere Lige før sommerferien måtte vi sige farvel til en række dygtige medarbejdere. Det er selvfølgelig altid ærgerligt, men vi håber, at de bliver glade for det nye – hvad enten det er pension eller nye arbejdsopgaver. Samtidig betyder det, at vi kan sige hjertelig velkommen til en række nye dygtige medarbejdere. ¬ ¬ ¬ ¬ Henriette er ansat som dansk- og klasselærer i 1.b. Marie er ansat som matematiklærer i 1.a og som musiklærer. Else er ansat som matematik og engelsklærer på mellemtrinnet – Else har også PM-fag. Louise er ansat som dansklærer i 5.c, som tysklærer på 5., 6. og 7. årgang og PM-fag på 6. årgang. ¬ Iben er ansat som dansklærer i 6b. og har ellers en lang række andre fag på 6. årgang. ¬ Frank er ansat som lærer i gruppe B. Han har endvidere natur og teknik på mellemtrinnet og PM-fag på 6. årgang. ¬ Jakob er ansat som vikar for en langtidssygemeldt lærer. Jakob har endvidere timer på 7. og 8. årgang og i gruppe B. Afdelingsleder En anden medarbejder, der sagde sin stilling op lige før sommerferien, var afdelingsleder Sonja Abrahamsen. Sonja er blevet skoleleder på Vilsted Friskole, og vi har alle ønsket hende alt muligt held og lykke med de nye udfordringer. Der vil ikke blive ansat en ny leder i stedet for Sonja. Vi arbejder i ledelsen på at dele ledelsesopgaverne imellem os på en anden måde, men i første omgang vil undertegnede fungere 1 som afdelingsleder for udskolingen. Der vil komme mere information om dette, når vi er færdige med at kigge på opgaverne. IT Jeg har skrevet et særskilt brev til jer om IT. Vi er så klar til at tage det i brug – men desværre er det firma, der skal levere koderne til maskinerne ikke helt så klar. Vi håber på, at vi kan udlevere maskinerne til eleverne i løbet af de næste 14 dage. Det er virkelige ærgerligt, når alle bare er klar, at vi så skal vente på KODER. Jeg vil opfordre til, at I køber et headset til jeres børn. Af hygiejnemæssige årsager er det bedst, at eleverne får og opbevarer deres eget. De koster ikke så meget og kan ligge i penalhuset. Lærerfravær Lærere har ret til omsorgsdage, seniordage og 6. ferieuge lige som alle andre – lige som de kan blive syge. Derudover har vi planlagt med efter- og videreuddannelse af lærerne – og dette vil i et vist omfang også ligge i undervisningstiden. Det betyder, at der helt sikkert vil komme situationer, hvor jeres børn vil få vikar eller skal arbejde selv under opsyn af en lærer i en anden klasse. Vi arbejder hele tiden på at gøre dette så godt som overhovedet muligt og orientere jer så meget som muligt. Sørg derfor for at orientere jer i forældreintra mindst én gang om ugen. Alle lærere og pædagoger har i år en vikartime på deres skema, således at vi kan bruge vores egne medarbejdere i første omgang. Endvidere har vi pr. 1/9 ansat en lærer, der udelukkende skal tage sig af vikartimer for lærere, der afvikler deres 6. ferieuge. Denne vikar vil på forhånd vide, hvad der skal arbejdes med i timerne. Desuden vil vi forsøge at have et fast korps af et par vikarer, som vil komme til at kende huset og børnene. Selvom vi har taget alle disse tiltag, kan jeg ikke garantere, at der ikke vil være dage, hvor tingene vil brænde på og løsningerne blive knap så gode, som vi ønsker. Trafik – igen, igen Jeg vil endnu engang bede alle forældre om at overholde den skiltning, der er på Brøndumvej. Det er IKKE tilladt at parkere i båsen mellem kl. 7.00 og 9.00 på skoledage. De parkerede biler er til stor gene for trafikken og til fare for alles sikkerhed. Politiet har været her og kommer igen – næste gang har de ”blokken” med. 2 Frugtordning FÅ ÉT STYKKE GRATIS FRUGT PR. BARN HVER DAG! Vi har været så heldige at blive tilbudt en frugtordning, der betyder, at alle elever hver dag i hele dette skoleår vil få et stykke frugt. Ordningen er helt gratis for såvel jer som for skolen. Firmaet, der leverer frugten, hedder Midtfrugt. De har som eneste betingelse haft, at de må skrive et brev til jer, hvor de opfordrer jer til at give en frivillig donation på 30 kr. I bestemmer helt selv, om I vil give de 30 kr. Jeres børn får frugten uanset, om I betaler disse penge eller ej. Skolen har betinget sig, at vi kan opsige aftalen, hvis det viser sig at være for besværligt, eller at børnene ikke spiser et tilstrækkeligt antal af frugten. Ordningen starter mandag den 17. august. 0. klasse 2015/16 Med venlig hilsen og hjerteligt velkomme til det nye år Pernille Hovaldt, skoleleder 3
© Copyright 2024